Vores Lys - Sydfyns Elforsynings nye domicil Om Vores Lys Vores Lys - Sydfyns Elforsynings nye domicil - ligger som et markant byggeri lige dér, hvor motorvejen fra Odense møder Svendborg. Her sænkes hastigheden automatisk og forbipasserende bliver fremover mødt af domicilet, der så at sige ’vokser ud af bakken’ ved ankomsten til Sydfyn. Huset udviser samhørighed med naturen, tager afsæt i den og viser samspillet mellem natur og teknik. Det repræsenterer grundelementerne ild, jord, luft og vand – hvor ilden er lyset, jorden er det element, huset vokser ud af, og vandet springer i atriet. Huset er opdelt i to ’arme’, der lader landskabet løbe op imellem sig og danner et atrium med en belægning af jernholdigt skifer og med det rislende vand som et indslag fra naturen. Adresse: Total rådgiver Arkitekt: Entreprenør: Grundareal: Areal: Antal arbejdspladser i bygningen: Faaborgvej 44, 5700 Svendborg Rambøll A/S C&W Arkitekter, Svendborg MT Højgaard A/S 40.000 kvm. 5.500 kvm. 100+ Byggeriet tages i brug d. 29 oktober 2012. Byggeprocessen har dermed varet 1½ år. Grunden er disponeret, så man ankommer til huset fra syd via Fåborgvej, og medarbejdere og besøgende bevæger sig langs en allé af egetræer frem mod atriets glasfacade. Materialer • Basiskonstruktion i beton • Stueplanet er beklædt med lette partier i glas og 2. sal er betonsandwichelementer med zinkoverflade • Taget er bearbejdet med subolenttag, et stiliseret græstæppe • Atriets glasfacader har integrerede el-producerende solceller • Husets indre fremstår enkelt med funktionsbestemte materialer • Atriet har skifergulve • Kontorområderne har egetræsgulve • Lagerområderne har betongulve • Vægge er malerbehandlede betonoverflader • Lofter er akustikregulerende perforerede stålplader Et grønt domicil Sydfyns Elforsyning ønsker at bidrage til et bæredygtigt miljø i form af alternative energitiltag og ønsker at promovere alternative energiformer, som kan inspirere borgerne på Sydfyn. Det er tanken, at forbrugerne kan besøge det nye domicil og få inspiration til alternative miljø- og energikilder via en række udstillinger i huset. De ’grønne’ energitiltag i Vores Lys er solceller, jordvarmeanlæg og husstandsvindmøller. Baggrunden for byggeriet Sydfyns Elforsyning har længe haft behov for et nyt hus med plads til alle selskaber i koncernen. Samtidig har det været et krav, at domicilet skal være et fremtrædende eksempel på grønt domicilbyggeri. DIN DAGLIGE ENERGI Sydfyns Elforsyning A/S | Fåborgvej 44 | 5700 Svendborg | cvr 32879934 | Tlf. 62 20 11 20 | Fax 62 20 15 16 | [email protected] | www.sef.dk
© Copyright 2024