1. No category

KIRKEBLADET
Storring - Stjær - Høver
december - januar - februar - 2013-14
Adresser
Sognepræst
Carsten Marvig
Storring præstegård,
8464 Galten
Tlf.: 8695 0074
E-mail: [email protected]
Kirkeværge, Storring
Jørgen Bækgaard
Solhøjparken 24, Storring
8464 Galten
Tlf.: 8695 0442
E-mail: [email protected]
Web: www.storringstjær.dk
Kirkeværge, Stjær
Connie Jantzen
Bækken 2, Stjær
8464 Galten
Tlf.: 8695 0309
E-mail: [email protected]
Menighedsråd
Formand
Leif Christoffersen
Møllemark 40, Storring
8464 Galten
Tlf.: 8695 0367
E-mail: [email protected]
Graver
Alan Corydon
Emiliehøj 2
8270 Højbjerg
Tlf.: 3068 4510
E-mail: [email protected]
Næstformand
Rita Joseff
Tujavej 9, Stjær
8464 Galten
Tlf.: 8695 0123
E-mail: [email protected]
Kasserer
Kirsten Madsen
Enebærvej 8, Stjær
8464 Galten
Tlf.: 8695 0158
E-mail: madsenk@
gefiberpost.dk
Udgiver:
Ansv. red.:
Bladudv.:
Storring-Stjær Menighedsråd
Carsten Marvig
Per Reipurth, Carsten Marvig
2
Organist
Charlotte Sejthen
Voldbyvej 38
8464 Galten
Tlf.: 8694 9605
E-mail: charlotte.sejthen@
gmail.com
Nu tændes tusind julelys
med at få os nordboere til at tænke i bæredygtighed i de mørke måneder, hvor vi lyshungrende i stort tal tænder millionvis af
elektriske pærer eller låner flyvemaskinernes
forurenende vinger og følger i trækfuglenes
slipstrøm mod sydens sol eller alpernes sneklædte lysende tinder.
”Nu tændes 1000 julelys på jorden mørk og
rund”. – Og er det ikke bare vidunderligt?
For hvor er december, dog ofte mørk og trist.
Jeg ved ikke, om det kun er mig, der oplever
det sådan, at december ofte er denne grå
tunge dyne af ufremkommelig tåge, i de
få timer vi af navn kalder dag. Jeg vil godt
overfor jer indrømme, at jeg nogle gange, når
mørket er tættest, misunder dyrene; misunder at vi ikke som dem kan hive stikket ud og
gå i vinterhi, eller at vi ikke som trækfuglene
har vinger og er indrettet ,så vi automatisk
sørger for at trække mod lyset og varmen,
inden mørket kommer buldrende.
Forståeligt er det vel også, at vore hedenske
forfædre, der hverken havde elektricitet eller
kerter som vore, og som heller ikke vidste så
meget om solsystemet og jordens drejning,
i denne tid, hvor mørket var tættest, kunne
få den tanke, at enden var nær. At guderne
havde glemt dem eller var blevet vrede, siden
de kun lod sol-hjulet køre en ganske kort tur
på himlen. Derfor opstod den tanke hos dem,
Nej, der er vel i grunden ikke noget at sige
til. at miljøforkæmpere kan have deres hyr
3
Nu tændes tusind julelys
at noget måtte gøres for at mildne guderne
og tiltrække deres opmærksomhed, og hvad
var mere nærliggende end at give guderne
en gave af magiske dimensioner i form af en
gigantisk fest til gudernes ære, hvor man åd
så fedtet løb og drak jul, dvs. mjød, i stride
strømme og elskede løs, til man ikke orkede
mere.
vel rimeligt nok, tænkte vi allerede dengang.
Egentlig er det tankevækkende hvor meget
vor forfædres hedenske julefest, minder om
vores egen, for vi spiser og drikker os også en
pukkel til i den bedste mad og de bedste vine
og bringer hinanden i taknemlighedsgæld
med gigantiske gaver, der indimellem også
både skal formilde og forsone alt det brudte,
i håb om at der kan tændes lys, om ikke på
himlen, så dog i hinandens øjne.
Jo, der var alligevel noget de kristne missionærer ikke fik held til at uddrive, da de
for mere end 1000 år siden søgte mod disse
mørke egne. Anderledes heldige var de med
at få afsat de hedenske guder og give julen
Og når man nu på den måde gav guderne
denne gigantiske gave af en fest, ja så var
bagtanken jo den, at guderne blev bragt i en
så overdådig taknemlighedsgæld, at de blev
nødt til at kvittere med en gave, der kunne
overgå vor forfædres, og hvad var mere passende end at give dem sol-hjulet tilbage på
himlen og give dem frugtbarhed på markerne
og i kvindernes skød, når sol-hjulet igen kom
højt på himlen. Jo, noget for noget – det var
en anderledes central figur – og godt for det.
For hvad havde julen og livet dog været uden
englenes lovsang om Jesusbarnet i krybben.
Om Guds søn, der kom ned fra sin høje himmel for at give os et lys af helt anderledes
4
Nu tændes tusind julelys
Præcis! Gratis, sådan som kærlighedens
sande og inderste væsen er det. Nuvel, det
koster selvfølgelig at vi tør lukke døren til
hjertets krybberum lidt på klem, så dets lys
kan trænge derind.
vidunderlige dimensioner end noget sol-hjul
eller nogen elektriske pære kan stikke.
For midt i den mørke vinter om nat ved Betlehem tændtes et lys af dimensioner i verden.
Et lys der kan skinne, varme, lyse op og
trænge ind – også der hvor hverken sollyset,
stearinlysene eller det elektriske lys evner
det. Nemlig ind i hjertets mørke krybberum,
ind i ethvert menneskelige mørke, om det
så er i ensomhedens, angstens, samvittighedens, sorgens eller dødens mørke.
Se, er det ikke forunderligt, men så meget
elsker Gud verden, at Han insisterer på at
komme med sin gave og tilbyde den igen
og igen, skønt verden siden den første jul i
Betlehem ofte har sagt: ”ALT er optaget, her
er ikke plads, der så meget andet, der fylder,
prøv et andet Herberg”.
Glædelig jul!
Carsten Marvig
Sognepræst
Se, her skete virkeligt noget helt anderledes magisk. For et lys med en strålekrans
af kærlighed, tilgivelse og glæde blev givet
os, ja, en magisk lyskilde som aldrig mister
kraften eller er bestemt af jordens hældning,
tilførelse af fossile brændstoffer eller andre
energikilder, for her er nok til alle uden skelen
til retfærdighed, til hæmningsløst forbrug
helt ind i evigheden, og så er det gratis!
5
De blufærdige kristne
Hvad dækker blufærdigheden over?
- Hvorfor det er svært
at tale om Gud
grunden for de tøvende håndsoprækkeres
overvejelser. Og så er situationen i klassen
et klart udtryk for en generel modvilje mod
at lade sig rubricere under en bestemt overskrift, fordi man i dag helst selv skal optræde
så selvvalgt og særegen som muligt.
De tøvende hænder er imidlertid også vidnesbyrd om en udbredt blufærdighed i
forbindelse med talen om den personlige tro.
Det er en blufærdighed, der har baggrund i både kirkehistorien, teologien og den
generelle samfundsudvikling. Den nedgradering af kirkeinstitutionen og den opgradering af den personlige og inderliggjorte tro,
som lutherdommen både tilsigtet og utilsigtet har resulteret i, har således været med
til at skubbe troens udtryk indad og ritualet i
baggrunden. Man skilter populært sagt ikke
med sin tro. Den tiltagende inderliggørelse af
troen har også været medvirkende årsag til
den individualisering og privatisering af kristendommen, der kendetegner den sekulariserede verden. Religion er blevet udskilt som
et særligt område, og især i årtierne efter
ungdomsoprøret blev dette område opfattet
som så fortidigt, at folk i stort tal meldte sig
ud af folkekirken. Mange kristne oplevede,
ifølge egne udsagn, at blive set skævt til og
endda at blive opfattet som intellektuelt
underlegne. Der var i flere årtier langt mere
prestige i at gøre op med kristendommen
Af og til bliver en præst, jeg kender, bedt om
at undervise i ’den svære samtale’ på Socialog sundhedsskolen i Aarhus. Når han kommer ind i en klasse, plejer han at starte med
at spørge de studerende: Hvor mange her
er muslimer? En masse hænder ryger i vejret. Så spørger præsten: Hvor mange her er
kristne? Enkelte rækker tøvende hånden en
smule op, de kigger rundt, fniset lidt, hænder
bliver hævet og sænket, mens forlegenheden breder sig i rummet. Til sidst sidder de
fleste ikke-muslimer omsider med hænderne
halvvejs oppe og flove smil om læberne.
Situationen fortæller meget om danskenes
kristendom. Den er udtryk for den usikkerhed, der omgiver troen som et personligt
forhold: Hvad vil det egentlig sige at være
kristen? Den fortæller også om tilbageholdenheden med at give sig til kende som kristen i en verden, hvor tro ikke nødvendigvis
giver prestige. Hvad tænker de andre, hvis jeg
siger det? En masse fordomme og kollektive
forestillinger klinger givetvis med i bag6
De blufærdige kristne
end i at bekende sig til den – i hvert fald i de
kredse, der satte den politiske og kulturelle
dagsorden.
hvad man taler om. Når den religiøse praksis
er gledet i baggrunden, når fadervor, andagt,
salmesang, bibel og kirkegang ikke længere
har stor betydning i hverdagen, og når de
religiøse erfaringer begrænser sig til at være
lejlighedserfaringer, er der ikke meget håndgribeligt at sætte ord på. Man har tro - men
ikke et trosliv. Man har holdninger, ikke
sammenhænge. Sproget bliver abstrakt og
fragmenteret frem for konkret og funderet.
Fra flere sider forlyder det imidlertid i dag,
at det igen er blevet legitimt både at kalde
sig kristen og at tale om tro. Ifølge mange
præster og kirkeligt engagerede oplever
man for tiden en ny åbenhed over for kristendommen. Den viser sig f.eks. ved, at man
ikke i så høj grad som for tyve år siden skal
forsvare sig, når man vedkender sig at være
kristen. Den viser sig også i interessen for nye
ritualer, der især fremhæver det spirituelle i
kristendommen. Samtidig har flere kendte
kunstnere og rockmusikere, f.eks. sangeren
Simon Kvamm og rapperen L.O.C., i medierne åbent tilkendegivet, at de tror på Gud,
ligesom Danmark som del af en globaliseret
verden omfatter stadig flere religioner, der
gerne bærer troen udenpå og uden blufærdighed. Denne trosmarkering i det offentlige
rum har manet til modstand og givet nyateismen vind i sejlene – men også sat religion
tilbage på dagsordenen.
I dag må man således gerne sige, at man tror
på Gud - men når man først har sagt det,
er der en tendens til at sproget stopper og
tavsheden begynder. Måske er det især den
tavshed, vi i dag kalder blufærdighed?
Iben Krogsdahl
ph.d. i religionsvidenskab
At det er blevet mere legitimt at tale om tro
betyder dog ikke nødvendigvis, at blufærdigheden mindskes. I disse år optræder en ny,
markant grund til blufærdighed i forbindelse
med den personlige tro: man kan ganske
enkelt ikke tale om den, fordi man ikke ved,
7
Kirkelige handlinger
Storring
Stjær
Døbte
17.11.13
17.11.13
Døbte
08.09.13
15.09.13
26.10.13
10.11.13
10.11.13
17.11.13
Julie Jepsen, Kirkebakken 10, Storring
Natazja Jepsen, Kirkebakken 10, Storring
Begravede/bisatte
20.09.13
Agnes Sørvine Marie Sørensen, Søndergade 29, Galten
Isabella Sand Hvolby, Kollens Møllevej 59B, Stjær
Vitus Dippel Højmark Møller, Vesterbro 24, Stjær
Silas Krog Rasmussen, Stjær Bakker 1, Stjær
Elizabeth Kjeldbjerg Rank, Toftkjærvej 19, Stjær
Asger Wittrup Sørensen, Granatvænget 5, Stjær
Alfred Brygger, Toftkjærvej 27A, Stjær
Begravede/bisatte
12.10.13
Morten Kejser Rhode Laursen, Tåstrupvej 1B, Stjær
8
Studietur Berlin
Retræte
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den
18. maj 2014, der går turen nemlig til Berlin i
fem dage.
Vi kører i bus, og vi skal bl.a. se Det Jødiske
Museum, Checkpoint Charlie og Berlinmuren.
Vi kommer på rundvisning i Charlottenborg
slottet og i Rigsdagen, og så skal vi også
besøge den danske kirke i Berlin og meget
mere.
Retræte i Skovhuset
I dagene 30.maj – 1. juni 2014 vil der igen
bliver afholdt en ”Retræte” i de smukke omgivelser ved Skovhuset i Sdr. Vissing.
Oplysninger om tilmelding og et
optaktsmøde bliver annonceret i næste nr. af
kirkebladet.
Vi “beholder” bussen i Berlin alle dage, derfor
bliver der også tid og mulighed for en tur til
museet ved koncentrationslejren Sachsenhausen, som ligger 35 km nord for Berlin.
Til trods for et “tæt” program bliver der også
tid til at udforske Berlin på egen hånd og fx
besøge Europas største varehus KaDeWe,
som har besøg af op mod 50.000 kunder om
dagen!
Nærmere oplysning med priser, detaljeret
program og tilmelding kommer senere i form
af opslag i kirkerne og udhængsskabene!
9
BUSK - BØRN, UNGE, SOGN OG KIRKE
Traditionen tro blev der afholdt BUSK gudstjeneste sidste søndag i oktober, hvor
KFUM spejderne deltog.
10
GUD OG FÆLLE
Gudstjenesten i oktob
huse. Efterfølgende
Michèles lækkerier i f
ESSPISNING
ber trak igen fulde
e nød vi som altid
forsamlingshuset
HØSTGUDSTJENESTE I PRÆSTEGÅRDSHAVEN
Høstvandring i præstegårdshaven med fortællinger og opgaver; gudstjeneste i det
fri samt efterfølgende kaffe og æblekage - lavet af æbler fra haven
11
Nyt fra menighedsrådet
Kirkegårdene
sættelser og navnlig færre kistebegravelser
bliver kirkegårdsdriften udfordret på økonomien, hvorfor det er påkrævet at forenkle
vedligeholdelsen.
I de kommende år vil der ske en større omstrukturering af vores kirkegårde. Ikke sådan
at det kommer til at berøre eksisterende
gravsteder, men der vil efterhånden kun blive
”solgt” nye gravpladser i bestemte udvalgte
områder. De arealer der således bliver friholdt
for begravelser og urnenedsættelser vil over
en kortere eller længere årrække undergå
en forandring i
retning af større
udlægning i græs
og andre parklignende udtryk.
Det er navnlig
kirkegårdenes
ydre områder
der udfases så
begravelser
fremover bliver
samlet på de
centrale arealer omkring
kirkerne. Dette
sker både af
æstetiske og
økonomiske
grunde. Det er
ingen hemmelighed at med
færre urnened-
På specielt Stjær Kirkegård vil vi fremover
også være mere påholdende med at fjerne
gamle gravminder, samtidig med at vi vil
stramme op på kirkegårdens lapidarium.
Lapidarierne er de anlæg med fredede
gravsteder og
gravminder som
kirkegårdsbestyrelsen er
forpligtet på at
vedligeholde og
værne om. Det
er det nationale
museumsvæsen
der foretager
disse fredninger, så det har vi
lokalt kun ringe
indflydelse på.
Nye begravelsesskikke skal
vi være opmærksomme på at
imødekomme
mest muligt.
På Storring
kirkegård er der
12
Nyt fra menighedsrådet
i år færdiggjort det park-begravelsesanlæg
som blev påbegyndt for 40 år siden. Det vil
med tiden kunne imødekomme ønsker til
skovkirkegårds lignende begravelsespladser, da det med mulighed for både kiste- og
urnenedsættelser er et omkostningslet og
dog personligt gravsted under hvælvede
kroner.
tung. Selvom kirkegårdsindretningen synes
uændret så langt tilbage vi hver især kan
huske, så er kirkegårdene dog dynamiske
grønne anlæg, der altid har forandret sig
under indtryk af ændrede begravelsesskikke
og tidens mode og stilarter. Derfor er det i
tråd med traditionen at der fremover sker
ændringer også på vores kirkegårde.
Men: det er ikke kun visse gravsteder der er
fredet. Det er vores graver også – ham rører
vi ikke ved!
Uanset forenklinger og opstramninger vil
kirkegårdsdriften fortsat langt fra hvile i sig
selv. Lidt populært udtrykt vil indtægterne
slet ikke dække graverens løn og heller
ikke fuldt ud omkostningen til maskiner,
brændstoffer og grønt m.v. Den resterende
del dækkes af kirkeskatten, der betales af
Folkekirkens medlemmer, og derfor er der
også forskellige gravstedstakster for medlemmer og ikke-medlemmer af Folkekirken.
Fx er erhvervelse af gravsted og gravkastning
gratis for medlemmer, men ikke for ikkemedlemmer, der dog uanset dette har ret til
begravelsesplads – blot mod særlig ekstrabetaling.
Leif Christoffersen
formand
Den danske kirkegårdskultur er særegen i
Europa; det har enhver der har rejst dér selv
kunnet overbevise sig om. Vores gravsteder
har en langt mere forfinet detaljerigdom end
vore fleste nabolandes. Den sætter vi stor
pris på, men det er bl.a. også den der gør
kirkegårdsdriften forholdsvis omkostnings13
Eftermiddagsmøder
Eftermiddagsmøder
Jeg elsker den brogede verden
Kerstin Ekmans forfatterskab
TIRSDAG DEN 21. JANUAR KL. 14.00 I KONFIRMANDSTUEN
TIRSDAG DEN 18. FEBRUAR KL. 14.00 I
KONFIRMANDSTUEN
v. Niels Peter Holm
v. Forfatter Doris Ottesen
Niels Peter Holm vil holde et foredrag
der tager udgangspunkt i hans eget
spændende liv. Det handler om originaler
på hans vej, livsbekræftende oplevelser
som sygeplejerske på en kræftafdeling,
plejehjemsleder gennem 8 år og de sidste
15 år som bedemand i Kerteminde, med et
indhold der spænder fra dyb alvor til herlig
latter.
En fortælling om Kerstin Ekman og hendes
forfatterskab fra de første kriminalromaner i 1960’erne over 1970’ernes romaner
Hekseringene, Springkilden, Englehuset
og En by af lys til Hændelser ved vand og
den seneste romansuite, Ulveskindstrilogien. Endvidere om Kerstin Ekman som
civilisationskritiker .
Doris Ottesen følger Ekmans forfatterskab, kristendommens fortællinger
præger i varierende grad samtlige værker.
Ottesen har en række væsentlige indsigter og refleksioner over forfatterskabets kristne tematikker. Tolkningerne har
desuden et smittende engagement - man
får helt enkelt lyst til at gå på opdagelse i
Ekmans bøger.
14
Eftermiddagsmøder
Kirkehøjskole
Historien bag gravstenen
Torsdag den 16. januar 2014 kl.
19.00
TIRSDAG DEN 11. MARTS KL. 14.00 I KONFIRMANDSTUEN
Gudstjeneste i Storring Kirke ved sognepræst Carsten Marvig.
v. Ewald Sønderby
Derefter er der foredrag i konfirmandstuen
ved historiefortæller, Birgitte Arendt: Kys
jorden - når glæden flyder over
Når man færdes på en kirkegård, er det
som stå foran et lokalhistorisk arkiv. Hver
gravsten kan fortælle en historie, som det
blot drejer sig om at finde frem.
– En levende fortælling om glæden i alle
afskygninger – og om smerten, som den
deler moderkage med.
En arabesk formet over den paradoksale
glæde på trods af “skibskatastrofer og
pludselig død”.
Ikke blot glæde på grund af noget, men
også den afsindige glæde, der ikke har anden grund end den, at jeg lever. En glæde,
der ikke har sit udspring i sædvanlige årsager. I glimt oplever man at se ind i “lysvæld bagved lysvæld” - og kastes omkuld.
I stunder fyldt af voldsom indre fryd, “som
en berøring af Guds egen hånd” (Dostojevskij), er svaret at kaste sig til jorden og
kysse den. I fortællingen inddrages tekster
af bl.a. Dostojevskij, Astrid Lindgren, H. C.
Andersen og Karen Blixen.
At finde og fotografere gravstene med
specielle historier, underfundige tekster
og fejlcitater, der ofte i en alvorlig situation kan kalde smilet frem, er en hobby,
jeg begyndte at dyrke, da jeg for mange år
siden gik i gang med at skrive slægtshistorie, og i den anledning besøgte jeg mange
kirkegårde for at kigge efter gamle familiegravsteder. Det er efterhånden blevet til
mange specielle gravstene med hver sin
historie bag. Det er et udvalg af dem jeg vil
vise billeder af og fortælle om 11. marts
2014.
15
Babysalmesang
Filmstudiekreds
Vi gentager succesen med babysalmesang i Storring kirke med Tine Mynster.
Vi starter torsdag den 9. januar 2014 kl.
10.00 og fortsætter de følgende fire torsdage:
Torsdag den 16. januar
Torsdag den 23 januar
Torsdag den 30. januar
Torsdag den 6 februar
- Alle dage kl 10.00
Vinteren byder endnu engang på filmstudiekreds - foreløbig tre aftner i januar/
februar - nærmere bestemt:
Onsdag den 15. januar
Torsdag den 30. januar
Onsdag den 19. februar
- så husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen!
Alle film vises i
konfirmandstuen
i Storring
Vi starter med et kort oplæg ved Carsten
Marvig, således at vi er “klædt på” til at
få det allerbedste udbytte af filmene, der
som altid har kristne/medmenneskelige
værdier som gennemgående tema.
Tilmelding og nærmere oplysninger hos
Per Reipurth på [email protected]
Kom og vær med til at se de spændende
film og til en snak om filmene bagefter.
Arrangementet starter kl. 19.00 og varer
cirka et par timer.
16
Julens gudstjenester
De ni læsninger
Dagpleje og vuggestue
ONSDAG DEN 4 . DECEMBER KL. 19.00 I
STJÆR KIRKE
Vi synger julen ind sammen med koret.
FREDAG DEN 13. DECEMBER KL. 09.30 I
STJÆR KIRKE
Stjærskolen
FREDAG DEN 20. DECEMBER KL. 08.15 OG
KL. 09.15 I STJÆR KIRKE
Juleaften - tirsdag d. 24. december
Krybbespil - familiegudstjeneste
SØNDAG DEN 15. DECEMBER KL. 16.00 I
STJÆR KIRKE
Minikonfirmanderne fra 3. klasse skal igen
i år opføre et musisk julekrybbespil under
kyndig ledelse af Helen Thomsen. Glæd
jer!!
STORRING KIRKE KL. 15.00
STJÆR KIRKE KL. 14.00 OG KL. 16.00
1. juledag - onsdag d. 25. december
STORRING KIRKE KL.10.30
STJÆR KIRKE KL. 9.00
Storring børnehave
TIRSDAG DEN 17. DECEMBER KL.10.00 I
STORRING KIRKE
Nytårsdag - onsdag d. 1. januar
STORRING KIRKE KL.14.00 - champagne/
kransekage
STJÆR KIRKE KL. 15.30 - champagne/
kransekage
Stjær børnehave
ONSDAG DEN 18. DECEMBER KL. 09.30 I
STJÆR KIRKE
17
Sang / Natmusik
Stupid Man
SANGAFTEN FOR ALLE SANGGLADE
ROCKGUDSTJENESTE MED BANDET ”THE FLASHBACKS”
ONSDAG DEN 29. JANUAR KL. 19.00 I
STORRING KONFIRMANDSTUE
SJELLE KIRKE, TIRSDAG DEN 21. JANUAR
2014 KL. 19.00
Der er i øjeblikket mange forsøg på at lave
nye spændende salmemelodier, og her er
nu en enestående mulighed for at få lært
en masse af dem. Enkelte kan være hørt
før, men er ikke så kendte, og andre er helt
friske. Jeg sammensætter en bred vifte
af de nye melodier, og skulle nogen have
specifikke ønsker, modtager jeg gerne
forslag inden d. 22. januar.
v. organist Charlotte Sejthen
Hvor kloge er vi mennesker egentlig, når det
kommer til stykket? Vi tænker os nok om og
gør vores bedste og mange ting lykkes, men
når det kommer til følelser, kærlighed og
måden, vi begår os på i verden, så er vi ikke
altid lige kloge. ”Du fandt mig, da mit skib var
ved at gå ned og du bar mig tilbage på sikker
MUSIK FOR NATTEN I STJÆR
KIRKE
TORSDAG DEN 6. MARTS KL. 21.30 I STJÆR
KIRKE
grund” – synger bandet i den kendte Thomas
Helmig sang ”stupid man”, som denne rockgudstjeneste er bygget op om.
The Flashbacks består af Kristina Svane Jensen
(sang), Silas Emil Bertelsen (guitar), Rasmus
Gade Timmerman (bas), Jonathan Brun Meyer
(trommer) og Lars Mortensen (keyboard).
Rockgudstjenesten er udarbejdet og arrangeret af ungdomspræst Peter Tast
En smuk stund før natten med kirkerummet fyldt af stille musik.
En kort koncert af ca. 35 minutters
varighed.
Medvirkende: Niels Henrik Nielsen, cello
og Charlotte Sejthen, orgel
18
Julestue - Stjær
Info præsten
Julestue for ældre i
Stjær og Storring
Samtaler
Enhver i sognet kan henvende sig til præsten
og få en samtale, når man har brug for det,
i ens hjem, på et af vore sygehuse eller i
præstegården. Præster har absolut tavshedspligt.
Ring eller skriv til præsten og aftal et tidspunkt - eller mød blot op i præstegården til
en samtale.
MANDAG DEN 2. DECEMBER 2013 KL. 1417 I STJÆR FORSAMLINGSHUS
Kirken og frivillige kvinder byder velkommen indenfor.
Vi vil som sædvanligt hygge om jer med
lidt godt til kaffen og underholdning så
som oplæsning, sang og musik, eller hvad
vi nu finder på.
Det traditionelle pakkespil (pakke medbringes - max kr. 20,-) skal vi selvfølgelig
også nå. Vi håber på god opbakning til
denne hyggelige eftermiddag.
Kirkebil
Hvis du ønsker kirkebil, skal du blot kontakte
Skanderborg Taxa på tlf. 8651 0000.
Scan denne kode og følg
med på storring-stjærs
hjemmeside - http://
www.storring-stjaer.dk
Nærmere information om tilmelding vil
fremgå af Folkebladet, når tiden nærmer
sig. Man kan allerede nu tilmelde sig hos
flg.:
Inger Møller:
Metha Eriksen:
Rita Joseff: 8695 0124
8695 0110
8695 0123
mail: [email protected]
19
Gudstjenesteliste
Søndag den 8. december
2. s. i advent
Storring: Ingen
Stjær: 10.30 Sidsel
Hornemann
Søndag den 29. december
Julesøndag
Storring: 10.30
Stjær: ingen
Stjær: 10.30 Kirkekaffe
Stjær: 10.30 Kirkekaffe
Onsdag den 22. januar
Stillegudstjeneste
Stjær: 19.00
Søndag den 15. december
3. s. i advent
Galten: 9.00
Storring: 10.30
Stjær: 16.00
Julekrybbespil
Onsdag den 1. januar
Nytårsdag - Champagne
Storring: 14.00
Stjær: 15.30
Søndag den 26. januar
3. s. e. H. t. k.
Storring: 10.30
Stjær: 9.30
Søndag den 23. februar
Seksagesima
Storring: 10.30
Kirkekaffe
Stjær: 9.30
Søndag den 5. januar
Helligtrekonger søndag
Storring: ingen
Søndag den 22. decem- Stjær: 9.30 Bettina
ber
Præstegaard
4. s. i advent
Storring: ingen
Onsdag den 8. januar
Stjær: 10.30
Bedeugegudstjeneste
Stjær: 19.30
Tirsdag den 24. decem- Tema: At vandre med
ber
Gud
Juleaften
Storring: 15.00
Søndag den 12. januar
Stjær: 14.00 og 16.00
1. s. e. H. t. k.
Indsaml. Børnesagens
Storring: 10.30 Kirkekaffe
fællesråd
Stjær: 9.30
Onsdag den 25. december
Juledag
Storring: 9.00
Stjær: 10.30
Torsdag den 16. januar
Kirkehøjskole
Storring: 19.00
Søndag den 19. januar
2. s. e. H. t. k.
Storring: 9.30
Søndag den 2. februar
4. s. e. H. t. k./Kyndelmisse
Storring: 17.00
Stjær:16.00
Tirsdag den 4. februar
Gud og Skipperlabskovs
Storring: 11.00
Onsdag den 5. februar
Gud og fællesspisning
Stjær: 17.30
Søndag 9. februar
S. s. e. H. t. k.
Storring: ingen
Stjær: 9.30 Bettina
Præstegaard
Lørdag den 1. marts
Familiegudstjeneste
Storring: 14.00
Efterflg. tøndeslagning i
forsamlingshuset
Søndag den 2. marts
Fastelavn
Storring: 9.30
Stjær: 10.30
Søndag den 9. marts
1. s. i fasten
Storring: ingen
Stjær: 9.30 Gylden-Damgaard
Torsdag den 12. marts
Stillegudstjeneste
Storring: 19.00
Lørdag den 15. marts
BedsteforældregudsSøndag den 16. februar tjeneste
Septuagesima
Stjær: 13.00
Storring: ingen (CM
Galten)
20