FÆLLESHUSENE
ID: 01138
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIG LISBJERG
1
INDHOLD
2
VISION
S3
EKSISTERENDE BETINGELSER
S3
BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI OG PROCES
S5
FÆLLESSKAB
S8
FÆLLESMILJØ
S9
FÆLLESØKONOMI
S3
BÆREDYGTIGHEDSKATALOG OG DGNB
S23
ØKOSYSTEM - SYNERGIER OG HELHEDSTÆNKNING
S23
ØKO-SITING
S23
ØKO-LEKTIV
S23
ØKO-STRUKT
S23
KONKLUSION
S23
INDLEDNING
Velkommen til ”Fælleshusene” – fremtidens bæredygtige almene bolig.
I teamet har vi søgt at få en fælles forståelse af bæredygtighed og fællesskaber.
Vi har spurgt os selv: Hvorledes designer vi og tegner
bæredygtig arkitektonisk kvalitet, der inviterer til fællesskaber med respekt for det enkelte individ?
Hvordan designer vi til en ressourcebevidst og oplevelsesrig bæredygtig arkitektur?
Som arbejdsmantra knyttede teamet Brundtlands
(Rapporten 1987) citat om en fælles fremtid: ”En
bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder
de nuværende behov, uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
I denne indledende proces har Konkurrenceprogrammet stillet os den opgave, at skabe en nytænkende arkitektur som integrerer økonomi, miljø,
social og kulturel forståelse i en æstetisk arkitektur.
Som et realistisk og ambitiøst bud på en bæredygtig
arkitektur i dag og i fremtiden, som bliver et sigtepunkt for den fremtidige progressive byudvikling i
Lisbjerg!
Projektet ”Fælleshusene” følger visionen om et
fantastisk innovativt, realiserbart og bæredygtigt
byggeri forankret i konkurrenceprogrammet, som
inspirationsgrundlag til et byggeri af en helt særlig
kvalitet, en særlig bæredygtig kvalitet hvor fællesskaber blomstrer!
I projektet har vi tre succeskriterier; ét at minimere
påvirkningen af miljøet og skabe grønne miljøer; to
at gøre dette økonomisk forsvarligt og realiserbart;
tre at forøge livskvaliteten og social interaktion for
alle kommende beboere i ”Fælleshusene”.
TEAMET
Kendetegnende for bæredygtighed i byggeri er
kompleksitet og et øget vidensniveau for at løse opgaven. Derfor består teamet af et multidisciplinært
team, som i fællesskab har skabt projektet. Flere
hoveder tænker bedre end et, og flere hænder
skaber mere end to. Arbejdsindsatsen i dette projekt
tilegnes derfor en bred vifte af kompetencer som
har lagt energi og engagement i projektet.
Vores præsentationsfolder ”Fælleshusene” er delt
op i 13 afsnit, startende med projektets indledende
bæredygtighedsbegreb udfoldet i forhold til det
almene med fællesskabet som omdrejningspunkt.
Derefter beskrives arkitekturen i landskabelige hovedgreb; Økositing derefter bebyggelsen Økolektiv
og slutteligt bygnings konceptet Økostrukt, som
beskriver fællesfunktioner, boligerne og konstruktionernes materialer.
God fornøjelse med læsningen!
VISION
En progressiv udviklingsplan
Den overordnede vision for projektet foregår på tre
forskellige skalaniveauer, der udspringer af bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner.
I projektet forplanter de tre dimensioner sig i ”Fælleshusene” i ’fællesskabet, ’fællesmiljø’ og ’fællesøkonomi’.
Denne stringente struktur skaber en sammenhæng
mellem tegningsmateriale, illustrationer, diagrammer og understøttes af et narrativ, hvor nogle af de
centrale begreber italesættes og læseren får en
fornemmelse af projektets realiserbare ambitiøse
strategiske- og fysiske koncepter til fremtidens bæredygtige almene bolig.
Projektforslaget er en inkluderende generisk nytænkende måde at anskue fremtidig bebyggelse i
den almene sektor, det er en universal arkitektonisk
metode at skabe og designe for fremtidens bæredygtige almene boliger.
AL2BOLIG
INGENIØR
ARKITEKT
SUNDHED- OG
TRIVSEL
RÅDGIVERE
FÆLLESHUSENE FORDRER SOCIAL RELATION
FÆLLESHUSENE HAR EN STÆRK ØKONOMI
BYGGESTYRER
FÆLLESHUSENE SKÅNER MILJØET
FÆLLESHUSENE PRODUCERER ENERGI
LEVERANDØRER:
TEKNIKLØSNINGER
PRÆFAB
PRODUCENT
ENTREPENØR
UPCYCLE
MATERIALER
LEVERANDØRER:
GENBRUGSMATERIALER
UNDERLEVERANDØRER
FÆLLESHUSENE ER VERDENS BEDSTE BOLIGER
FÆLLESSKABET.
Ambitionen for “Fælleshusene” er at designe et boligprojekt, som skaber en realiserbar vision for fremtidens bæredygtige almene boliger. En vision som
har mennesket, individualitet og fællesskabet, som
et at de vigtigste værktøjer for at skabe bæredygtig
arkitektur. I processen har vi kaldt det at tegne med
mennesket og fællesskabet!
Målsætningen for fællesskabet er at skabe tryghed,
naboskab, sundhed og livsglæde for forskellige
familiesammensætnings bo mønstre og øge den
sociale diversitet mennesker imellem.
Projektet ”Fælleshusenes” vigtigste mål er at danne
rammerne for at beboerne i fremtidens bæredygtige almene bolig, enkelt og ligetil tilbydes de bedst
tænkelige rammer for at leve et sundt og bæredygtigt liv i et indbydende arkitektonisk levende trygt
miljø, der får fællesskaber til at blomstrer.
Landskabet, bebyggelsesstrukturen, arealoptimering, sociale trapper, atrium og boligen er hver især
bud på bæredygtig arkitektur der på forskellig skalaniveau, indbyder til fællesskaber med respekt for
det enkelte individ.
FÆLLESMILJØ.
Ambitionen for “Fælleshusene” er, at vi kan spare
ressourcer ved at tænke i fællesskaber. Det gælder
for både energi, vand, varme og levetider. Men i
”Fælleshusene” handler det også om at minimere
behovet for ejerskab af materielle genstande. Målet
er, at fællesskabet ejer mere, og individet låner/
medejer det. Det betyder, at man ikke behøver 10
plæneklippere, hækkesakse, stiger eller boremaskiner, men at 2-3 i realiteten er nok. Ressource forståelsen af at dele og være fælles er klar og ”Fælleshusene” skal skabe det bedst mulige grundlag til at
spare CO2 og dermed økonomi.
Ambitionen for det fælles miljø er at tænke i ressourceoptimering. ”Fælleshusene” handler om, at fælles
funktioner giver muligheden for at genanvende og
tænke cirkulært både i konstruktionsfasen, drifts- og
vedligeholdelsesfasen og ved nedtagning for genbrug.
Konstruktionsfasens målsætning er at nedsætte
CO2 forbruget med 80 % gennem anvendelse af
genanvendte, upcycle og cradle to cradle materialer.
Drift- og vedligeholdelsefasen handler om at bruge
systemer og teknologier, som giver ”Fælleshusene”
mulighed for at genbruge mest muligt. Genbruge
vand, bruge naturlig ventilation og genanvendelse
af energien. Det sikres ved at lave en fremtidsplan
for vedvarende energi så ikke kun drift, men også
forbrug i boligerne vil kunne dækkes, så ”Fælleshusene” bliver 100% CO2 neutrale for det totale
energiforbrug, både i drift og forbrug.
FÆLLESØKONOMI.
Ambitionen for ”Fælleshusene” er at ved hjælp af
smarte investeringer, skabes der et fælles økonomisk grundlag, hvor der er mulighed for at beboerdemokratiet kan investere i elbiler, cykler, værktøj,
haveredskaber, grovkøkken, fællesspisning. De
økonomiske elementer nedbringer udgifter til drift,
da beboerne selv vedligeholder funktionerne, og
dermed ikke behøver at investere i de pågældende
ting selv. Besparelsen bliver dermed både en økonomisk, miljømæssig og social gevinst, der styrker
fællesskaber og fælles ansvar og respekt over for
tingene og sine medbeboere.
De økonomiske besparelser frigiver økonomiske
bobler, og de økonomiske besparelser i driften, kan
frigive potentielle nye fælles ting i boligforeningen.
Begrebet sharing kan ligeledes give et økonomisk
pusterum i den private økonomi og sikre lav husleje i
fremtiden.
ORGANISATIONSSTRUKTUR
3
LISBJERG - EKSISTERENDE BETINGELSER
En bæredygtig antropologisk betragtning
Vi har med projektet ”Fælleshusene” sat den bæredygtige overligger meget højt, og tilstræber gennem ambitiøs bæredygtig arkitektur og planlægning, at skabe de hidtil bedst tænkelige rammer
for almen bebyggelse, der giver de kommende
beboere i Lisbjerg potentialet for et langt, sundt og
lykkeligt liv i grønne omgivelser.
Lisbjerg er udpeget til et progressivt byvækstområde. Fremtidsperspektivet for det nye Lisbjerg rummer
20-25.000 nye indbyggere. Det er intentionen at
skabe en tæt integreret bydel, hvor arbejdspladser,
boliger, handel, service, landskab og rekreation
lever side om side, og skaber trygge områder, der
danner rammen om de kommende beboeres liv.
Udviklingspotentialet i Lisbjerg tager udgangspunkt
i syv grundlæggende værdier, der danner basis for
den fremtidige udvikling. Bæredygtighed, tilgængelighed, bykvalitet og mangfoldighed, natur- og
landskabskvalitet, arkitektonisk forskellighed, historisk
forankring og borgerinddragelse, er alle parameter som projektet ”Fælleshusene” respekterer og er
inspireret af.
Der er defineret en klar og fremtidssikret infrastruktur
med både kollektiv transport, sammenhængende
stisystemer og supercykelsti og tilgængelighed for
bilisme.
Fremtidens bæredygtige almene bolig, er en del af
1.etape af byudviklingen i Lisbjerg, og skal danne
rammerne for den fremtidige bydel.
Lisbjergs eksisterende betingelser i dag rummer et
væld af muligheder for rekreativ udfoldelse. Et attraktivt landskab snor sig rundt om det eksisterende
Lisbjerg, som giver beboerne gode rammer for, at
det gode liv udfolder sig i den grønne natur.
4
GRØNNE KVALITETER
Den grønne struktur i Lisbjerg knyttes sammen i Byfælleden, som derved bliver knudepunkt for færdsel
og liv i bydelen. Byfælleden formidler ligeledes forbindelsen til Lisbjerg skov, som bliver en vigtig faktor
i bydelens friluftsliv. Stisystemet i Lisbjerg bliver forbundet med den grønne plan, så rummet er åbent
for gå- og løbeture for alle, der bor i den gamle og
nye bydel. Byfælleden kommer til at fungere som et
grønt rum, hvor der er plads til at både formelle og
uformelle møder finder sted.
EKSISTERENDE FACILITETER
Det nye Lisbjerg opføres ikke bare på en bar mark.
Der er en rig kulturhistorisk identitet i området, det
’gamle’ Lisbjerg tilfører ligeledes stedet karakter, og
de første beboere i det nye Lisbjerg, vil ikke flytte ind
i en ’forladt western town’.
De første tilflyttere vil ligeledes blive imødekommet
af institutioner af høj kvalitet. Der er en vuggestue,
børnehave, fritidsklub, SFO og selvfølgelig den ’nyopførte’ Lisbjerg skole, der faciliteres til, at den på
sigt kan have elever op til 9. Klasse. Skolen sikrer et
stærkt forankret lokalmiljø for forældre og børnene
imellem. Skolen fungerer som et multifunktionelt
byggeri, der er et samlingspunkt for kulturelle aktiviteter i Lisbjerg.
DETAILBUTIKKER
De nærmeste indkøbsmuligheder på nuværende
tidspunkt er Skejbycentret. Skejby er beliggende
godt 4.5 kilometer fra Lisbjerg. På trods af den
’lange’ distance til Skejby, er de infrastrukturelle
forhold gode, og når der begynder at komme en
større kritisk masse i Lisbjerg, vil de første detailbutikker begynde at skyde op, så man får et stærkere
forankret lokalmiljø, der stemmer overens med områdets ambitioner.
BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI OG PROCES
En bæredygtig proces starter med en vision, en
vision som ganske klart er formuleret i Konkurrenceprogrammet. Den tråd har vi søgt at samle op og
binde sammen de mange overvejelser og undersøgelser, som tilsammen kan udvikles til en strategi for
fremtidens bæredygtige almene boliger.
I udviklingen af projektet har vi arbejdet målrettet
efter at have et konceptuelt hovedgreb for landskabet, som kan forankres i bebyggelsen. Bebyggelsens volumen og programmering har herefter
skabt sit eget koncept, som en videreudvikling af
hovedgrebet.
Valideringen af de strategiske undersøgelser er
underlagt en klar struktur, som afdækker så mange
emner omkring byudvikling og bæredygtighed som
muligt.
Strategiens og konkurrenceforslagets rygrad er baseret på et erfaringsgrundlag for bæredygtige byer
og bebyggelsesudvikling, og har derfor en punktvis
behandling af de emner, som i en videre udvikling
skal kunne svares konkret på. Ambitionsniveauet for bæredygtighed er høj, hvilket
stiller krav til udvikling af løsninger til gavn for både
mennesker, miljøet og økonomien.
DGNB-DK og konceptet bag både Upcycling og
Cradle to Cradle (C2C) benyttes som procesværktøj og for prioritering af de bæredygtige tiltag i
projektet. Dette sikrer en bred tilgang til bæredygtighed, hvor der både tages hensyn til beboerne,
miljøet, naturen og det nærliggende samfund, og
hvor ressourceeffektivitet og økonomiske aspekter
inddrages og optimeres.
I løbet af 50 år er et beløb svarende til
Anlægssummen blevet brugt 21 gange på drift.
det kan altså bedre betale sig at investere i tiltag der
giver lavere driftsudgifter end i lavere
anlægsomkostninger
Med dette afsæt vil vi skabe merværdi for beboerne, samfundet og den almene boligsektor, som
kan bruge projektet i Lisbjerg, som en løftestang for
nye strategier for bæredygtighed og kvalitet, i både
den eksisterende almene boligmasse og den fremtidige boligmasse.
DGNB-DKs certificeringskriterier fokuserer på både
økonomisk, miljømæssig, social, funktionel og teknisk kvalitet, såvel som byggegrundens kvaliteter og
potentialer og udviklingsprocessen.
Dette falder godt i tråd med Cradle to Cradle konceptets fokus på at skabe positive effekter – at gøre
gavn – for både miljøet, mennesker og økonomien.
C2C er en tilgang til bæredygtighed, som fordrer
at løsninger gennemtænkes ud fra et livscyklusperspektiv – fra vugge til vugge. Det betyder, at en
løsning/produktets påvirkninger på omverden skal
gennemtænkes hele vejen fra udvinding af materialer til produktion, distribution, brug og genanvendelse af materialer og komponenter.
Dette stiller blandt andet krav til, at materialer
vælges og sammensættes på en hensigtsmæssig
måde, så de endelige løsninger ikke kun er gennemtænkt ift. brugsfasen, men også er gennemtænkt i forhold til en efterfølgende drift, demontering/adskillelse og genanvendelse.
Herudover skal der selvfølgelig også fokuseres på
at tilvejebringe et godt og sundt indeklima og at
reducere forbruget af drikkevand og energi fra ikke
vedvarende energikilder.
5
nabo-overvågning og bedre belysning i udeområderne er
vigtigst, hvis der skal skabes tryghed.
FÆLLESSKAB
EN RUNDSPØRGE BLANDT ALMENE BEBOERE bEKRÆFTEde AT DE to
muligheder udgør Henholdsvis 46% og 43% af de mest vigtige opgraderinger til deres boliger.
“MENNESKER ER MENNESKERS STØRSTE GLÆDE”
(’HAVAMAL).
Konkurrenceprogrammet sigter efter en arkitektur
og bebyggelse, der inviterer til fællesskab og fællesskabsfølelse. Disse faktorer, kan medvirke til at skabe
en meningsfuld tilværelse for det enkelte menneske.
I projektet ”Fælleshusene” har analyser, skitser og
diskussioner peget på at individets trivsel er DNAét
til et velfungerende fællesskab. Et fællesskab som
i individets ejerskab kan nuanceres og gradbøjes
til kreativt at skabe nye bæredygtige løsninger for
både det sociale, miljømæssige og økonomiske.
INDIVIDUALITET I FÆLLESSKABET
”Fælleshusene” respekterer og danner rammen for
individets dannelse og personlige udvikling, samtidig
med at det inviterer og indbyder til fællesskaber.
Nutidens fokus på inklusion antager ofte en individualistisk form, hvor det er den enkeltes forudsætninger for udfoldelse for det gode hverdagsliv, som
er i fokus.
Steder med multifunktionelle muligheder giver større
spillerum til, at beboerne kan interagere med hinanden uden at de mister deres individuelle forskelle.
Det individuelle valg stimulerer den enkelte til at
indgå i fællesskaber.
Fællesskaber blomstrer der hvor det enkelte individ
føler sig tryg, trives og blomstrer.
DE FEM SKALAER I KANTZONEN
-
Fælles bebyggelse
Fælles mellemrum
Fælles inderum
Fælles funktioner
Fælles oplevelser
De fem skalaer i kantzonen i “Fælleshusene” spiller
en vigtig rolle for at de potentielle fællesskaber og
fællesskabsfølelser kan opstå.
- Fælles bebyggelse.
Den samlede bebyggelse tilbyder det store fællesskab, hvor familier, singler og par kan mødes og
tage samlet ejerskab i bebyggelsen. Det handler
om den almene boligforenings drift og ejerskab. Det
store fællesskab betyder at der i bebyggelsen lægges op til en selvbygger og selvforvaltnings men-
6
talitet, hvor det er muligt at bruge bebyggelsens
faciliteter (værkstedshuset) til at skabe, bygge, forbedre og vedligeholde. Derigennem skabes sociale
relationer, miljømæssige fordele ved energi og CO2
besparelse, samt økonomiske driftsfordele i forhold til
snerydning, legeplads opbygning, anlægsarbejder,
lejligheds-fleksibilitet osv.
- Fælles mellemrum.
Det velfungerende mellemrum defineres af de fem
bygningers identitet og funktionalitet. Fællesskaber
omkring rekreativ udfoldelse, fysisk aktivitet og sundhed, økologisk dyrkning og komposten, hønsegård
med friske æg, børnenes kaniner og geder, Vand
til glæde og vanding, opsamling til varmelagring
og brug i toilet skyld, dyrkningshaver, frugtlunde og
krydderihave samt genbrugsstationer og loppemarkeder. Mellemrummet er byrummet hvor fællesskabet giver tilbage til byen, og bliver et inkorporeret
aktiv til byen, hvor der opstår synergier beboerne
imellem. Det er her der inviteres indenfor, hvor gæster og nabobebyggelser kan blive en del af bebyggelsen og bruge fysiske udfordringer på løbeturen,
eller få et glas friskpresset æblejuice til at forstærke
sig på i løbeturens varme.
- Fælles inderum.
Det fælles inderum handler om, hvordan de velkendte sæsonbetonede sociale aktiviteter bliver
introduceret ved at omdanne de velkendte ”døde
trapperum” til grønne, aktive og sociale atriumgårde. Atriumgården bliver en udvidelse af lejligheden,
og har funktion som et privat og semi privat rum, der
indbyder til oplevelser og er en livskvalitets booster.
Der etableres en attraktiv ’blød’ kantzone, der inviterer til interaktion mellem sine medboere i inderummet. Atriumgården giver arkitekturen særkende
og tillægges store kvaliteter i forhold til at skabe en
energioptimal, indeklimavenlig og vedligeholdelsesfri bygning. Det fælles inderum er også stueplanernes fem identitetsskabende funktioner, som indtager
både atriumgårdens stueplan og det omkringliggende landskab.
- Fælles funktioner
Fælles funktionerne i ”Fælleshusene” spreder sig i de
fem forskellige identitetshuse. Funktionerne faciliterer
rammerne for fællesskaber gennem individualitet,
par og børnefamilier.
Værkstedshuset, ressourcehuset, kulturhuset,
vaskehuset og sundhedshuset skaber interaktioner
og relationer mellem beboerne. Fælles funktionerne
inviterer til fællesskaber og social interaktion, i det
de fem forskellige fælles funktionshuse tilsammen
rummer et hav af funktioner, hvor der er stor valgfrihed i, hvad man ønsker at give sig i kast med på
egen hånd og med sine medbeboere.
-
Fælles oplevelser.
De fælles oplevelser tager udgangspunkt i fælles
funktionerne. Fælles dyrkning, fællesspisning, fælles
idrætsfaciliteter, vandleg, dans og musik, frugtplukningsdag, byg selv dag, lektiecafé, loppemarked,
arbejdsdag, fælles biograf, fælles festsal og beboermøder etc. er oplevelser for potentielle formelle
og uformelle møder, hvor fællesskaber kan blomstre. Fælleshusene inviterer til fællesoplevelser og
funktionerne skaber rammerne for fælles oplevelser
365 dage om året. Oplevelserne opstår i funktionerne, og oplevelserne i atriumgårdene skaber oplevelser for individet og for fællesskaber. ”Fælleshusene”
er et unikt byggeri, hvor de bløde kantzoner skaber
oplevelser og livskvalitet for beboerne. Samtaler og
komsammen med beboere giver mulighed for at
naboskaber og venskaber opstår, og danner stærke
fællesskabsbånd. Det er gennem de mange fælles
oplevelser det gode liv i ”Fælleshusene” opstår.
DE FEM FORSKELLIGE IDENTITETER
Fælleshusene behandler fællesskaber på fem
forskellige skalaer, som hver især skaber individuelle
oplevelser gennem fællesskaber. De fem forskellige
kantzoner skaber potentialer for udviklingszoner og
mødesteder gennem dagligdagens nødvendigheder.
KANTZONER OG DERES PLACERING ER VIGTIGE FOR
BRUGEN AF BYRUM.
OFTE VIL FORSKELLIGE KANTER, SOM GIVER STØTTE
FOR OPHOLD, VISE SIG AT VÆRE DE MEST AKTIVE.
ENDELIG KAN FORDELINGEN AF NØDVENDIGE OG
VALGFRIE REKREATIVE AKTIVITETER GIVE VIGTIGE FIN-
GERPEG OM BYRUMMETS KVALITETER ELLER MANGLER.
(GEHL 2007).
Der opstår tilfældige møder og små samtaler ved
kantzonen. Der udveksles korte sætninger eller
dybere samtaler, om børnene, om fælles faciliteter,
deleordninger, om den unikke helårsbebyggelse,
der gør møder som disse mulige og unikke.
Fælles interesser og oplevelser skaber på kryds den
lykkelige kantzone i ”Fælleshusene”.
12%
12% AF 4-RUMSBOLIGER
(2725 M2)
BOLIG-M2 (96 M2)
BIDRAG TIL FÆLLESFUNKTIONER (13 M2)
16%
16 % AF 3-RUMSBOLIGER
(850 M2)
BOLIG-M2 (68 M2)
BIDRAG TIL FÆLLESFUNKTIONER (14 M2)
35%
16 % AF UNGDOMSBOLIGER
(850 M2)
BOLIG-M2 (32)
BIDRAG TIL FÆLLESFUNKTIONER (18 M2)
FÆLLESRUM SPILLER EN STOR ROLLE I FORSLAGET
OG FOR AT RETFærdiggøre dette økonomisk
er der omdisponeret m2 fra boliger mod
fællesskabet.
BESPARELSE
TRA N SPO RT
H O B B Y R E D S K AB E R
GØ R E M ÅL
I
D AGL I GD AGE N
EMNE
bil
cykelpumpe
boremaskine
hækkesaks
symaskine
vaskemaskiner
grønthandel
madlavning
børnehentning
60 stk
40 stk
40 stk
40 stk
40 stk
40 stk
8 gang/måned
7 gang hver uge
5 gang/uge
24 stk
3 stk
3 stk
3 stk
3 stk
10
7 gange/måned
1 gang hver 6. uge
1 gang/uge
60%
92,5%
92,5%
92,5%
75%
12,5%
98%
80%
NORMALT ANTAL
fordelt på 40 boliger
LISBJERG ANTAL
fordelt på 40 boliger
PROCENTVIS BESPARELSE
FORØGELSE TIL FÆLLESSKABET
92,5%
EN KELTSTÅ EN D E
T I L T AG
GE NT AGE L S E R
O V E R
H E L E
K V AR T E R ET
EMNE
NORMALT TILGÆNGELIGT
for familie i boligkvarter
TILGÆNGELIGT
for fælleshusfamilie
PROCENTVIS FORØGELSE
forsamlingshus
beboerbibliotek
sauna
atelier
byttehal
affaldsfraktioner
vinterhave
nyttehave
aktivitetsstation
0 stk
1/10
0 stk
1/20
0 stk
3
0 stk
0 stk
1/35
1 stk
1 stk
1
1 stk
1
7
1 stk
1 stk
8/35
100%
90%
100 %
95%
100 %
57%
100%
100%
95%
ØKONOMISKE, SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE FORDELE VED AT DELES
7
FÆLLESMILJØ
Ressourcer: Energi, vand, affald, biodiversitet
Som energiforsyning anvendes en varmepumpe
med lodrette jordsonder og el-patron til dækning af
opvarmningsbehovet og det varme brugsvand. Elbehovet til bygningsdrift og husholdningsapparatur
dækkes af solceller monteret på taget af boligerne.
Samlet dækker denne løsning 100 % af boligernes
energibehov. Som opvarmningssystem anvendes
der vandbåret gulvvarme i badeværelset, mens
der i resten af boligen anvendes centralt placerede
varmekilder (lavtemperatur konvektorer/radiatorer).
Boligerne indrettes med A-mærkede komponenter
for, at nedbringe husholdningsel-forbruget. Tilsvarende er der muligheder for, at tørre tøj uden brug
af tørretumbler hvilket medvirker til, at nedbruge
UDEOPHOLDSSÆSON:
bygningens el-behov. Samlet
installeres én inverter
ALMINDELIG BOLIG
på 6kW og solceller på ca. 40m2 svarende til 6kW.
JANUAR
VARMEPRINCIP
DECEMBER
FEBRUAR
Bebyggelsen forsynes via fjernvarme og kan på sigt
overgå til at blive NOVEMBER
selvforsynende via jordvarme
og
MARTS
vand/vand varmepumper
OKTOBER
APRIL
MINIMAL PÅVIRKNING AF LANDSKABET
Ved at arbejde med boxmoduler på punktfundaSEPTEMBER
MAJ
menter og kun reelle fundamenter under husets
‘kerne’ reduceres bygningens
JUNI 80%.
AUGUST footprint med
JULI
UPCYCLEDE MATERIALER
Erfaringer fra igangværende projekter viser at man
kan reducere CO2-udledningen i konstruktionsfasen
med op til 86% (Se senere beskrivelse af materialer).
SOLCELLER
Solcellerne indgår som en integreret del af tagfladen og genererer ved 95 - 100 m2 per blok nok
elektricitet at beboernes gennemsnitsforbrug iht.
dansk statistik er dækket uden el-tilførsel udefra.
Dette vil dog kræve at der kan opnås tilladelse til
at el-målerne løber baglæns, eller at der etableres
batteripakker, eller at el-biler m.v. bliver integreret i
form af smart-grid og smart-grid ready installationer.
VAND
Projektgruppen har lagt stor vægt på at reducere
forbruget af en af jordens vigtigste ressourcer, nem-
UDEOPHOLDSSÆSON:
ALMINDELIG BOLIG
JANUAR
DECEMBER
NOVEMBER
FEBRUAR
UNDER 140
OKTOBER
SEPTEMBER
MARTS
APRIL
OVER 180
MAJ
JUNI
AUGUST
AUGUST
JULI
UDEOPHOLDSSÆSON:
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER
JANUAR
DECEMBER
NOVEMBER
FEBRUAR
MARTS
OVER 140
OKTOBER
SEPTEMBER
APRIL
OVER 180
MAJ
JUNI
AUGUST
ENERGI UDEOPHOLDSSÆSON:
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER
”Fælleshusene”
overholder passivt konkurrencens
krav til energiklasse 2015 i bygningsreglementet og
JANUAR
kan ifølge de energirammeberegninger, der udført
DECEMBER
FEBRUAR
i tilbudsfasen
opnå klasse
2020 uden at benytte
aktive tiltag, (se figur) grundet
sin kompakthed, oriNOVEMBER
MARTS
entering og udformning. Den endelige energiklasse
vil skulle fastlægges i relationAPRIL
til de valg, der ønskes
OKTOBER
i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen, men
det er projektgruppens opfattelse at energiklasse
SEPTEMBER
MAJ
2020 er indenfor rækkevidde.
JULI
lig vand - både for at kunne reducere energiforbruget på opvarmning af brugsvand, men også for at
kunne opnå den mindst mulige afledningsafgift for
”Fælleshusene”.
Det varme brugsvand forsynes gennem tidssvarende vandbesparende armaturer og brusere, således
at vandet blandes med luft, hvorved det samlede
vandforbrug nedsættes. Derudover opsamles
regnvand fra tagene på ”Fælleshusene” og føres til
“vaskehuset” hvor vandet benyttes til tøjvask og kan
udvides til toiletskyl i bebyggelsen.
Overfladevand fra terræn og befæstede arealer
føres til nedsivning via kanaler, kunstige søer og det
eksisterende terræn, således at de offentlige kloakker belastes mindst muligt.
JUNI
Hvis der udføresJULI
de foreslåede ca. 100 m2 solceller
pr. hus, så vil ”Fælleshusene” blive mere eller mindre
selvforsynende, ud fra et gennemsnitligt forbrug for
en familie på 4 personer og vil kunne opnå en status
af et 0-energihus rent beregningsteknisk, (se figur).
AREALANVENDELSE
Ventilationen er optimeret i relation til arealanvendelsen, ved at der ikke etableres lodrette føringer til
indblæsningen, hvilket har den sidegevinst, at det
samlede energiforbrug reduceres til lufttransporten.
Luften blæses ind i atriumgården/fællesrummet,
hvorfra hver lejlighed har et selvstændigt indblæsningsanlæg, der leverer erstatningsluft til kontroludsugningen i køkkener og toiletter i overensstemmelse
med bygningsreglementet. Kontroludsugningen
føres via kontrolventiler og brandsikre emhætter
og kanaler til tag, hvor der varmegenvindes inden
afkast over tag. Ventilationsprincippet sikrer både
et ordentlig indeklima og brandsikkerheden i både
fællesarealer og i boligerne, samtidigt med at de
samlede anlægsudgifter holdes på et minimum.
Drikkevands reduktion og spildevandsudledning.
Til sidst vil projektgruppen foreslå, at fælleshusene
udføres med almindelige vandbesparende dobbelt
skyls toiletter. I projektfasen kan det overvejes, om
fælleshusene kunne udføres med separationstoiletter, således at der benyttes meget mindre vand til
mindre toiletbesøg og kun 6 L skyl ved afføring m.v.,
der føres til kommunal kloak. Urin føres via separat
afløb til centralt placeret tank, således at den kan
benyttes til gødning af nyttehaver m.v. da 90 % af
alle næringsstofferne fra menneskekroppen bliver
udskilt via urinen. Separationstoiletter vil kræve en
godkendelse fra myndighederne og vil kræve yderligere vedligehold fra beboerne, men vil kunne styrke
den bæredygtige profil og mindske udgifterne til
afledningsafgifterne og dermed give mulighed for
at opretholde lavere huslejer.
OPTIMERET BYGNINGSKROP
En optimeret bygningskrop kan potentielt set reducere energibehovet til opvarmning med 10%
Derudover er der benyttet nytænkning i form af
udformningen af ventilationsanlægget og det beregnede vandbehov ved brug af vandbesparende
armaturer og brusere medfører et lavere varmtvandsforbrug end landsgennemsnittet.
Danmarks byggesektor
producerer årligt 4,5 mio tons
affald egnet til genbrug & upcycling.
Byggesektoren står for:
42 % AF EnergiforbrugET i Europa.
35 % Af drivhusgasserne i Europa.
45 % af materialeforbruget i verden.
39 % af dANMARKS affaldsmængde
8
HVis en alm. husstand udskifter blot
15 glødepærer Til 10 A-pærer, 2 LEDpærer og 3 halogenglødepærer, kan man
FÆLLESØKONOMI
opnå en besparelse på 954,00 kr. årligt.
Fælleshusenes potentiale for bæredygtigt
En bæredygtig ramme for fælles administration
elforbrug vil med denne belysning skabe
en besparelse på minimum
De almene boliger er delt i en økonomisk struktur i
forhold til etablering, anlæg og løbende drift.
Økonomisk bæredygtighed er altafgørende, dette
understreges af de almene boligforeningers målsætning: Gode boliger som almindelige mennesker
har råd til. Den totaløkonomiske ramme har en
afgørende betydning for den bæredygtige helhedsbetragtning. I DGNB er det LCC beregning
(Life Cycle Costing - totaløkonomisk betragtning)
fokus på drift og vedligehold over en 50 og 120 årig
periode. DGNB´s totaløkonomiske beregning er en
udvidelse af de almenes totaløkonomi. Et udvidet
omfang vil bringe flere elementer i diskussion og
skabe et potentielt scenarie hvor bæredygtige løsninger har mulighed for at påvise sine økonomiske
fordele over tid.
VÆKSTHUS UDBYGNING TIL FÆLLESVASKERI
VARME-SELVFORSYNENDE
OPGRADERING AF VENTILATIONSANLÆG
REPARATIONER = OPGRADERINGER
BEBOER-INITIATIV, WORKSHOPS, SELVBYG
VANDOPSAMLING = 100% VANDFORBRUG
DELE ELBILER
ØGET TRYGHED VHA. BELYSNING
EKSTRA SOLCELLER = 100% FORSYNET MED VE
ANLÆG
EKSEMPLER PÅ MULIGE BÆREDYGTIGE TILTAG
Fremtidens bæredygtige almene boliger opføres
som et rationelt byggeri med en stor andel af præfabrikerede bygningsdele.
Som eksempler på omkostningseffektive løsninger,
der er integreret i projektet, kan nævnes:
-
Modulbaseret design med stor grad af
gentagelser (både fra punkthus til punkthus og fra bolig til bolig)
-
Præfabrikerede, lette ydervægskonstruktioner
-
Præfabrikerede altaner
-
Minimering af befæstede arealer
-Punktfundamenter
38.160,00 kr årligt.
-
-
DRIFT
LEVETID
KONSTRUKTION
END OF LIFE
Vi vil fremadrettet fokusere på at integrere yderligere rationelle og omkostningseffektive løsninger i takt
med at projektet detaljeres. Herudover vil vi gerne
indlede en dialog med konkurrence-udskriveren
omkring nye økonomiske modeller for fremtidens
bæredygtige almennyttige boliger, som beskrevet
senere.
VEDLIGHOLD/
OPGRADERING
LANDSBYGGEFONDEN
+
KOMMUNEN
Mulighed for præfabrikerede drivhus moduler som
overdækning af fællesområder, såfremt dette ønskes
HUSLEJE
Nye økonomiske modeller for fremtidens
bæredygtige almennyttige boliger
Projektets ambitionsniveau for bæredygtighed er
højt, og innovationspotentialet er stort. I lignende
projekter har de økonomiske rammer ofte været
den begrænsende faktor for at realisere visionerne
og nå nye niveauer af kvalitet i boligområdet. Som
led i at løfte den økonomisk bæredygtighed for
fremtidens bæredygtige almennyttige byggeri, øn-
sker vi derfor at invitere Kolding Kommune, Lejerbo
og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter til at
udvikle og afprøve nye økonomiske modeller i samarbejde med os. Målet er, at skabe en model, der
kan styrke det økonomiske fundament for at skabe
fremtidens attraktive almennyttige boligområder.
Som udgangspunkt foreslår vi, at modellen skal
sikre, at en andel af de øgede driftsbesparelser,
der følger af at integrere omfattende bæredygtige
løsninger, øremærkes til finansiering af f.eks.:
-
øgede anlægsomkostninger som følge af
forbedringer af sociale, kvalitetsmæssige og miljømæssige forhold
-
fremtidige forbedringsinitiativer i boligforeningen, f.eks. af social eller miljømæssig karakter.
Modellen skal muliggøre sådanne løft af områder,
uden at det får social slagside og beboere må
fraflytte som følge af huslejestigninger, der overstiger
deres økonomiske formåen.
Ved at udvikle og teste nye bæredygtige økonomiske modeller på bebyggelsen i Lisbjerg kan potentialerne konkretiseres - og projektet vil stå som et
synligt demonstrationsprojekt for andre bebyggelser,
med særlige behov for løbende opgradering eller
ekstra finansiering.
Økonomi (overslag - for passivt 2015/aktivt 2020 byggeri)
ETABLERING OG
ANLÆG
LANDSBYGGEFONDEN
+
KOMMUNEN
ETABLERING OG
ANLÆG
LØBENDE DRIFT
HUSLEJE
LØBENDE DRIFT
POS.
BESKRIVELSE
ENHED
MÆNGDE
A KR.
I ALT KR.
1
Bygningsbasis, etagehuse
m
2
3.972,00
462
1.835.064,00
2
Primære bygningsdele, etagehuse
m
2
3.972,00
3850
15.292.200,00
3
Komplettering, etagehuse
m
2
3.972,00
1214,28
4.823.120,20
4
Overflader, etagehuse
m
2
3.972,00
1787,478
7.099.862,60
5
Spildevandsinstallationer, etagehuse
m
2
3.972,00
140
556.080,00
6
Sanitet, etagehuse
m
2
3.972,00
240
953.280,00
7
Vandinstallationer. etagehuse
m2
3.972,00
190
754.680,00
8
Fjernvarmeanlæg, etagehuse
m2
3.972,00
520
2.065.440,00
9
EL-installationer, etagehuse
m
2
3.972,00
728
2.891.616,00
10
Ventilation, etagehuse
m
2
3.972,00
150
595.800,00
11
Fast inventar, etagehuse
m
2
3.972,00
523,71
2.080.176,10
12
VVS-anlæg, øvrige, etagehuse
m
2
3.972,00
45
178.740,00
13
Solcelleanlæg
m
100
2300
2
230.000,00
SUM
39.356.059,00
Pris pr. m2
9.908,37
TID
9
10. ØKO-LEKTIV (BUILDING)
11. ØKO-STRUKT (KONSTRUKTION)
BÆREDYGTIGHEDSKATALOG
DGNB tiltag
DGNB-TEMA
DGNB-KATEGORI
SOCIALT:
SOC3.3
(IMPLEMENTERET OG/ELLER
SYNLIGE I ØKOLEKTIV SKALA)
TILTAG / IDEER
KØKKEN)
TRYGHED
SOC1.7
TERMISK INDEKLIMA
FASE
SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA
INDDELING
SOC1.6
SUNDHED.
ENV2.1
SITE1.3 + SOC2.3
INFRASTRUKTUR, FORHOLD FOR CYKLISTER.
LEG OG MOTION
ENV1.6
SITE1.4
SOC1.7
LAR/VANDOPSAMLING
ENV2.1
ADGANG TIL FACILITETER.
TRYGHED.
SOC2.1
TILGÆNGELIGHED
SITE1.2
IDENTITET. IMAGE.
SOC1.4
OPTIMAL UDNYTTELSE
AF TERRÆN
ØKONOMISK:
ENV2.3
VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER)
FLEKSIBILITET OG FASEINDDELING.
ECO2.2
ROBUSTHED (LCC)
ENV2.3
ECO1.1
ENV2.1
LEVETIDSOMKOSTNINGER
FORSYNING
SOC1.6
LANDSKAB
BIODIVERSITET.
ENV1.1
LCA
EKSISTERENDE
SOC1.4
SOC1.4
SOC3.3
BIODIVERSITET
SOC1.4
ENV2.3
AREALANVENDELSE.
ENV2.2
DRIKKEVANDS REDUKTION OG SPILDEVANDSUDLEDNING.
LYSFILTRERENDE BEPLANTNING
FRAKTIONERING
BYTTESTATIONER
FÆLLESFUNKTIONER
AREALOPTIMERING
GANGAREALER SOM DEL AF BBR
UDNYTTELSE AF GANGAREAL TIL FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESVASKERI
VANDING AF BIOTOPER
TOILETSKYL
ØKO-SITING
”Fremtiden er bæredygtig – men kun hvis vi gør den
til det”
Vi har i projektet skabt et idekatalog, (Bæredygtighedskatalog) som understøtter de arkitektoniske,
landskabelige og bæredygtige tiltag vi har arbejdet
med og udviklet. Kataloget er i sin tur udspecificeret i 3 hjul, der beskriver de bæredygtige tiltag i 3
forskellige skalaer: ØKO-SITING, ØKO-LEKTIV og ØKOSTRUkT.
Bæredygtighedskataloget, og de tre hjul, illustrerer
vores tiltag, og viser samtidig de primære kategori-
10
FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESATRIUM
FÆLLESGYM
FÆLLESVASKERI
AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING)
FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS)
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESATELIER
FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN)
TERMISK MASSE
BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING
TILGÆNGELIGHED
FASESKIFTENDE MATERIALER
ENV1.4
SEMI-AUTOMATISK CTS I ATRIUM
NATURLIG VENTILATION
FÆLLES KLIMASKÆRM (ATRIUM FOR BOLIG)
(ATRIUM)
LOKALE FÆLLESFUNKTIONER
INDENDØRS
TAGTERASSER
BEPLANTNING
GOD ADGANG SOC1.2
TIL CYKEL- OG BILPARKERING
FLEKSIBILITET I BOFORMER
TÆT NABOSKAB
SIGTBARHED
NABOTILSYN
NIVEAUFRI ADGANG
VISUEL KONTAKT
FÆLLESINDDRAGELSE
DAGSLYSOPTIMERING
DE GRØNNE
SOC1.4
UDSIGTER
BYTTESTATION
AFFALDSHÅNDTERING
FRAKTIONERING
UPCYCLING
GØR-DET-SELV REPARATIONER
MINIMERING AF INSTALLATIONER
OPTIMERET BYGGESYSTEM
MODULBYGGERI
DEN FRIE ETAGEPLAN (L)
JUSTERBAR BOLIGOPDELING
SØJLE/DÆK-OPBYGNING
OPTIMERET BYGNINGSKROP
AFPRØVEDE MATERIALER
BÆREDYGTIG DRIFT- OG ADFÆRDSUNDERVISNING
FASTE KERNER
PASSIV EGENSKABER
BYGSELV/FLEKSIBILITET
SAMLING AF
KORT ETABLERINGSTID
FÆLLES FUNKTIONER
SOLCELLER (S)
SOC3.3
JORDVARME
CITY
GENANVENDELSE AF REGNVAND
TOILETSKYL
VANDING AF BIOTOPER
FRAKTIONERING
LOKAL
PRÆFABRIKATION
ENV1.1
LCA
MADPRODUKTION
STRATEGI FOR DEMONTERING
SOC1.7
JUSTERBAR
SOLENERGI
ENERGI.
BOLIGOPDELING
ALTANER (L)
BIODIVERSITET.
ECO2.1
FORHAVER (S)
VANDOPSAMLING
DRIKKEVANDS REDUKTION OG SPILDEVANDSUDLEDNING
AREAL OPTIMERING / OPTIMERET BYGNINGSGEOMETRI
AREALANVENDELSE.
DOBBELTUDNYTTELSE/MINIMERING AF GANGAREAL
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
DYREFOLD
FÆLLES FUNKTIONER
TILTAG / IDEER
DGNB-KATEGORI
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
AREAL OPTIMERING
MILJØMÆSSIGT:
DGNB-TEMA
FÆLLESFUNKTIONER
SOCIALT:
SOC3.3 FÆLLESSKABER
FÆLLESATRIUM
FÆLLESGYM
FÆLLESVASKERI
AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING)
FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS)
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESATELIER
FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN)
SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER
SOC1.1 TERMISK INDEKLIMA
LÆRINGSMILJØ
FÆLLESATRIUM
BYTTESTATIONER
SOC3.3
FÆLLESDYRKNING
ENV1.1
VARMEVEKSLING
SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA
NATURLIG VENTILATION
TERMISK MASSE
INDENDØRS BEPLANTNING
SOC1.6 SUNDHED.
NYTTEHAVER
SITE1.4 ADGANG TIL FACILITETER.
FÆLLES TAGTERASSER
OVERDÆKKET CYKELPARKERING
PARKERING I/UNDER BEBYGGELSE (L)
ELBILSPARKERING
REKREATIVE
FÆLLESKØRSEL
DEN SOCIALE TRAPPEBIOTOPER
(L)
SOC1.6
LOKALE FÆLLESFUNKTIONER
SOC2.1 TILGÆNGELIGHED
TILGÆNGELIGHED
SITE1.2 IDENTITET. IMAGE.
FLEKSIBILITET I BOFORMER
NATURLIG VENTILATION
TÆT NABOSKAB
SOC1.1
BRUGERKONTROL AF FACADE (AFSKÆRMNING)
SOC1.4 VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER)
SIGTBARHED
TEC1.6 AFFALD.
KANTZONE
NABOTILSYN
BEARBEJDNING
NIVEAUFRI ADGANG
SOC1.2
HANDICAPPARKERING
ELEVATOR (L)
ØKONOMISK:
KLYNGE IDENTITETER
ECO2.1 FLEKSIBILITET OG FASEINDDELING.
SOCIAL DIVERSITET
DAGSLYSOPTIMERING
UDSYN TIL NATUR
FÆLLESVASKERI
SOC3.3
FORHAVER
MOTIVERING AF
JUSTERBAR BOLIGOPDELING
BILFRI BEVÆGELSE
PERSONLIGGØRELSE / PRÆG
SOC2.1
LET ADSKILLELSE AF ETABLERINGSFASER
KORT ETABLERINGSTID
ECO2.2 LCC
MODULBYGGERI (MODULÆRT)
ECO1.1 TOTALØKONOMI
FÆLLESBYG / LOKAL ARBEJDSKRAFT
AFPRØVEDE MATERIALER
SØJLE/DÆK KONSTRUKTION (L)
SELVFORSYNING
STORDRIFTSFORDELE
MILJØMÆSSIGT:
ENV2.1
SELVFORSYNING
ENV2.1 FORSYNING
VANDOPSAMLING
SOLCELLER
ENV2.2 LAR
FORBRUGSMINIMERING
FÆLLESSKABER
SOC1.1
(IMPLEMENTERET OG/ELLER
SYNLIGE I ØKOLEKTIV SKALA)
ENV1.1
ENV2.1
SOC1.6
ENV2.2
ENV2.3
TEC1.6
PASSIV EGENSKABER
FÆLLES ATRIUM
seringer som henviser til DGNB bolig kriterierne.
ØKO-SITING beskriver den overordnede strategiske
skala, og sitet. Overordnet set har vi haft fokus på at
skabe trygge udearealer, der byder på sundhedsfremmende oplevelser og aktiviteter for alle. Derudover er der lagt vægt på tilgængelighed og gode
sammenhænge på sitet og til omgivelserne.
ØKO-LEKTIV handler om naboenheden, hverdagens
fællesskaber og bebyggelsen. Her har fokus været
at skabe forskellige, stærke identiteter i de enkelte
fællesenheder, der både giver beboerne gode,
SOLENERGI 100% VE
ENV2.1
STRATEGI
DEMONTERING
OPTIMERET
BYGNINGSKROP
ENV1.1
ENV2.1
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
DE GRØNNE FORHAVER
SOC1.6
FÆLLES INDDRAGELSE
SITE1.2
OPTIMERET BYGGESYSTEM
MINIMERING AF
INSTALLATIONER
ECO2.1
ECO2.1
BÆREDYGTIG DRIFT- OG
ADFÆRDSUNDERVISNING
BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING
SOC1.1
ØKO-LEKTIV
DEMONTERING OG GENANVENDELSE
ECO1.1
SOC1.2
UPCYCLING AF BYGGELEMENTER
bæredygtige faciliteter til hverdagens gøremål,
men også programmer der giver er med til at skabe
møder og nye fælleskaber.
ØKO-STRUKT går i dybden på boligen og den bæredygtige konstruktion. Her arbejder vi med overgangen mellem det semiprivate og det private rum. En
forlængelse af lejligheden ud i det overdækkede
atrium, som samtidigt fungerer som en forlængelse
af de varme sæsoner. Bæredygtige materialer og
konstruktioner, muliggør en fleksibel boligenhed der
kan omstruktureres, ombygges og demonteres for at
i fremtiden bruges i andre konstruktioner.
ECO1.1
NATURLIG VENTILATION
JORDVARME
SOC1.2
UPCYCLING AF
BYGGEMATERIALER
ENV1.1
BYGSELV/FLEKSIBILITET
ENV1.1
TEC1.6
øko-STRUKT
KORT ETABLERINGSTID
ENV1.1
Hver skala bliver grundigt beskrevet under hvert
enkelt afsnit, men her ses diagrammen sammen for
at give et overblik over de tiltag vi laver, og i hvilke
skalaer nogle udvalgte løsninger og idéer præger
projektet.
ØKOSYSTEMET
OVERDÆKKET ATRIUM
Synergier
/FÆLLESRUM /NATURLIG VENTILATION
Det overdækkede atrium bliver et
socialt omdrejningspunkt for hele huset.
Her kan børnene møde hinanden for at
lege, eller man kan nyde en kop kaffe
med naboen. Det overdækkede,
beplantede atrium sikrer naturlig
ventilation og et godt indeklima.
FÆLLESVASKERI
/IDENTITETER /VÆRKSTED
/FÆLLESFACILITETER
Hvert hus rummer fællesfaciliteter,
der danner identitet og
fællesskabsfølelse.
Fællesvaskeriet er drevet af grøn
energi og regnvand!
FÆLLESDYRKNING
/NYTTEHAVER /DRIVHUSE /FRUGTLUNDE
MILJØ/BYTTESTATION
/FÆLLESINDDRAGELSE
/SHARING /TÆT NABOSKAB
SOCIAL
Ved at skabe faciliteter for
genbrug og sharing inddrager
man beboerne i en
bæredygtig tankegang og
styrker naboskabet.
Dyrkningsområderne tjener ikke kun det
ene formål at producere mad. Udover
at man lærer, hvor tingene, vi spiser,
kommer fra, er det også sundt at passe
en køkkenhave!
/NATURLIG VENTILATION /PASSIV SOLVARME
/SOLCELLER
Bygningerne optimeret til at udnytte solens
stråler til passiv opvarmning og gode
dagslysforhold. Dette nedsætter behovet for
elektricitet til konventionel opvarmning og
belysning. Solceller generer energi til forbrug.
VISUEL KOMFORT - OPLEVELSER
/UDSIGT TIL NATUR /DYREFOLD
/FÆLLESTORV
REGNVANDSOPSAMLING
/TOILETSKYL
/FORBRUGSMINIMERING
De enkelte huse rummer fællesfunktioner,
der er identitetsskabende, samtidig med
de skaber interaktion mellem hele
bebyggelsens beboere.
Brug af regnvand i husholdningen drives af grøn energi.
Ved at opsamle regnvand fra
tagarealerne kan man dække
behovet for vand i
vækstsæsonen, mindske
forbruget til toiletskyld og
samtidig aflaste kloaksystemet.
For ikke at være en miljømæssig
belastning for lokalområdet, må
bebyggelsen respektere og gerne
forstærke kontekstens kvaliteter og
særlige biotoper.
Tiltag som nyttehaver, åben regnvandshåndtering, frugtlunde og bistader
forstærker lokalområdets biodiversitet.
/EGENPRODUKTION /ØKOLOGI
Vi forestiller os ikke, at
bebyggelsen kan blive totalt
selvforsynende af køkkenhaver,
hønsegårde og væksthuse, men
tænk hvis alle tomater,
gulerødder eller æbler var
selvdyrket.
ØKONOMI
RESSOURCER
/MINDRE FORBRUG
/RESSOURCESTRATEGI
/GENBRUG
/FORBRUGSMINIMERING
Ikke kun i etableringsfasen må
der fokuseres på brugen af
bæredygtige materialer. I forhold
til vedligehold og drift må det være
nemt at genbruge, så presset
mindskes på naturressourcerne.
SELVFORSYNING
REKREATIVE BIOTOPER
/BIODIVERSITET /EKSISTERENDE KVALITETER
/FRUGTLUNDE
MILJØVENLIGE MATERIALER
AKTIVE/PASSIVE EGENSKABER
MILJØ
Opsamling og genbrug af vand,
mindre elektricitet til opvarmning
og ventilation, genbrug af
byggematerialer osv. bidrager
alt sammen til lavere
driftsomkostninger samtidig med,
man skåner miljøet.
Merværdi og fællesskab er kernen af vores tilgang
til bæredygtighedsbegrebet i fremtidens bæredygtige almene boliger i Lisbjerg.
Bæredygtighedsinitiativerne underbygger hinanden
og skaber værdifulde kæder mellem beboerne,
miljøet og naturen, hvilket skaber værdiforøgelse
i de overordnede koncepter. I det følgende afsnit
beskriver vi eksempler på værdifulde synergier i bæredygtighedsinitiativerne. De grønne landskabsarealer med vild bevoksning i Lisbjerg er en stor kvalitet
i området, hvilket bevares og benyttes til at underbygge en effektiv lokal håndtering af regnvand,
samt giver området en biologisk mangfoldighed.
Beboerne får adgang til grønne rekreative naturskønne områder med stor herlighedsværdi og
biodiversitet. Samtidig med at de ikke skal bekymre
sig om hverken driftsmidler til pasning, slåning og
vedligehold af de store grønne arealer efter eksempelvis konsekvenserne fra ekstreme regnskyl.
Regnvand opsamles og anvendes til bl.a. toiletskyl
og fællesvaskeri, hvilket sparer miljømæssige- og
økonomiske ressourcer, i form af besparelser på
vandforbruget og til gavn for beboernes økonomi.
Herudover bidrager regnvandsopsamlingen til et
gennemgående blåt aktivt herligheds element i
området.
Energiforsyningen til bebyggelsen baseres på fjernvarme, hvilket fra 2017 bliver CO2 neutral. Ligeledes
anvendes vedvarende strømproduktion fra bygningens tagflader samt en mindre andel strøm fra den
kollektive forsyning. Der opnås hermed en omkostningseffektiv og miljøvenlig forsyning af området på
enkel vis.
De enkelte boliger har både stor berøringsflade
med de sociale fællesområder og de grønne rekreative omgivelser. Ved at skabe sociale områder
i tæt forbindelse med boligerne, sikres at beboerne
mødes, og der skabes potentiale for social interaktion og øget sharing mellem beboerne. Dette kan
lette hverdagen for beboerne i mange situationer,
lige fra at de kan låne værktøj i Værktøjshuset, eller
at der kan etableres delebilsordninger mv. Alt sammen til fordel for både beboernes hverdag, økonomi og tilhørsforhold, samt ejerskab til den enkelte
beboers identitetshus og til de resterende bygninger
og områder. De forskellige faciliteter udformes med
fokus på fleksibilitet og omskiftelighed, så de med tiden kan tilføjes nye funktioner i takt med at området
og beboersammensætningen udvikles.
11
ØKO-SITING (LANDSKAB)
9. ØKO-SITING (LANDSKAB)
ØKOSITING
DGNB-TEMA
DGNB-KATEGORI
Fremtidens bæredygtige almene boligbebyggelse
FÆLLESSKABER
SOCIALT:
i Lisbjerg
er et sundtSOC3.3
bæredygtigt
grønt miljø, der
tager udgangspunkt i de eksisterende grønne betingelser på sitet. Udsigt til grønne oplevelser og aktiviteter har en gavnlig effekt på det fysiske, mentale
og sociale niveau. Der er lagt vægt på tilgængelighed til de nærliggende områder, der spirer gennem
punkthusene, hvor mangfoldig og oplevelsesrig arkitektur og identitet, danner betingelser for individuel
udfoldelse og forskellige
for fællesskab.
SOC1.6 former
SUNDHED.
Situationsplanens geometriske design arbejder med
en klar adskillelse mellem private, semiprivate og
offentlige udearealer.
Brugerne
har etFORHOLD
valg i forhold
SITE1.3 + SOC2.3
INFRASTRUKTUR,
FOR CYKLISTER.
til områder med mulighed for fælles aktiviteter og
mere tilbagetrukne SITE1.4
områder,
der giver mulighed for
ADGANG TIL FACILITETER.
afslapning og fordybelse.
SOC1.7 TRYGHED.
Tryghed har en stor stemme i potentialet for udfoldelse af det gode liv i projektet ”Fælleshusene”.
Brugerne af udearealerne skal gennem det frie valg
TILGÆNGELIGHED
have mulighed for SOC2.1
at slappe
af og udnytte ressourcerne i udearealerne. Dette er vigtigt for, at de føler
sig trygge. Udearealerne designes til tryghedsskabende oplevelser, hvor
blødeIMAGE.
og hårde kantSITE1.2deIDENTITET.
zoner sikrer diversitet, og den menneskelige skala
er en integreret del af det urbane og stille idylliske
miljø. Overblik, sigtelinjer, belysning, tilgængelighed,
nærkontakt er alle SOC1.4
begreber,
der
er bearbejdet
VISUEL
KOMFORT.
(OPLEVELSER)og
designes til den menneskelige dimension.
Landskabet bevares mest muligt og topografien
skaber den overordnede disponering af de 5 punkthuse. Eksisterende biodiversitet blandes med nye
tiltag som supplerer træer, buske og krat. Bebyggelsen bliver således et urbant grønt åndehul som
ØKONOMISK:
FLEKSIBILITET OG
FASEINDDELING
både
kobler sig opECO2.1
de eksisterende
bebyggelser
samtidig med at funktioner og det levede liv er en
ECO2.2 LCC
frontløber til den ambitiøse
udviklingsplan for
Lisbjerg.
MILJØMÆSSIGT:
ENV2.1 FORSYNING
ENV2.2
LAR
”Fælleshusene” ligger i et naturskønt område og
denne forbindelse mellem beboere og natur er meget vigtig. Husene i projektet er derfor placeret ud
fra ønsket om den bedst mulige udsigt til flest mulige
ENV1.1 LCA
beboere. Direkte adgang til udearealerne påvirker
”Fælleshusenes” beboers motionsvaner positivt, hvilket resulterer i sundere og gladere beboere.
Det er særlig interessant, når man arbejder med evidensbaseret designSOC1.6
ud fraBIODIVERSITET.
et sundhedsperspektiv, er
den forskning der omhandler sammenhængen mel-
FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESATRIUM FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESATRIUM
FÆLLESGYM FÆLLESGYM
FÆLLESVASKERIFÆLLESVASKERI
AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING)
AFFALDSHÅNDTERING
FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS)
FÆLLESHUS
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESATELIER
FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN)
TRYGHED
SOC1.7
FOLKEKØKKEN FÆLLESHUS
FÆLLESDYRKNING
FÆLLESDYRKNING
MOTIONSLOOPMOTIONSLOOP
FASE
INDDELING
FITNESSSTEDER FITNESSSTEDER
ENV2.1
MOTORIKLEGEPLADSER
MOTORIKLEGEPLADSER
EL-BILER
EL-BILER
DELECYKLER DELECYKLER
TRYGHED
BEBOERCAFE
LEG OG MOTION
LÆRINGSMILJØ
ENV1.6
TRYGHED
SIGTBARHED
SIGTBARHED
TÆT NABOSKAB
NABOSKAB
INTEGRERING I TÆT
LANDSKAB
INTEGRERING
I LANDSKAB
MOTIVERING AF
BILFRI BEVÆGELSE
BLØD INFRASTRUKTUR
MOTIVERING AF BILFRI BEVÆGELSE
KANTZONEBEARBEJDNING
BLØD INFRASTRUKTUR
LAR/VANDOPSAMLING
MANGFOLDIGHED
ENV2.1
KANTZONEBEARBEJDNING
SYNLIG BÆREDYGTIGHED
MANGFOLDIGHED
BIODIVERSITET
LÆRINGSMILJØ
DYRKNING AF AFGRØDER
SYNLIG BÆREDYGTIGHED
EKSISTERENDE LANDSKAB
BIODIVERSITET
DYREFOLD
FUGLEKASSER DYRKNING AF AFGRØDER
OPTIMAL UDNYTTELSE
UDKIGSPUNKTER
EKSISTERENDE LANDSKAB
AF TERRÆN
VANDSANSERUM
ENV2.3
DYREFOLD
OPTIMERET TIL FUNKTIONSÆNDRINGER
FUGLEKASSER
FASE INDDELING
UDKIGSPUNKTER
LANG LEVETID PÅ MATERIALER
VANDSANSERUM
LAR/VANDOPSAMLING
OPTIMERET TIL FUNKTIONSÆNDRINGER
FORSINKELSESBASSINER
AREAL OPTIMERING
FASE INDDELING
VANDING AF BIOTOPER
ENV2.3
SYNLIG VANDHÅNDTERING
LANG LEVETID PÅ MATERIALER
REGNVANDSOPSAMLING
EKSISTERENDE
LAR/VANDOPSAMLING
SUNDE MATERIALER
LANDSKAB
FORSINKELSESBASSINER
LETUDSKIFTELIGE MATERIALER
SOC1.4
VANDING AF BIOTOPER
PERMEABEL BELÆGNING
BYTTESTATIONERSYNLIG VANDHÅNDTERING
REGNVANDSOPSAMLING
REKREATIVE BIOTOPER
SKOVLUNDE SUNDE MATERIALER
GRÆS- OG BLOMSTERENGE
LETUDSKIFTELIGE MATERIALER
SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER
PERMEABEL BELÆGNING
AREAL OPTIMERING
BYTTESTATIONER
OPTIMAL UDNYTTELSE AF TERRÆN
REKREATIVE
BIOTOPER
SÆSONPRÆGET
PROGRAMMERING
SKOVLUNDE
RENDER MED FILTERMULD
AREALANVENDELSE.
SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER
AREAL OPTIMERING
12
OPTIMAL UDNYTTELSE AF TERRÆN
ECO2.1
FLEKSIBILITET OG OMSTILLINGSEVNE
SOC3.3
REKREATIVE
BIOTOPER
SOC1.6
KANTZONE
BEARBEJDNING
SOC1.2
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
GRÆS- OG BLOMSTERENGE
ENV2.3
LÆRINGSMILJØ
SÆSONPRÆGET PROGRAMMERING
RENDER MED FILTERMULD
MOTIVERING AF
BILFRI BEVÆGELSE
SOC2.1
DYREFOLD
SOC1.4
BIODIVERSITET
SOC1.4
FÆLLES FUNKTIONER
SOC3.3
14
Det er i kanten, det sker. Sådan er det også for byggeri. 70% af al aktivitet i det fri, foregår i kanten af byggeriet. du parkerer
din cykel, tager en snak med naboen og nyder din aftensmad en sommeraften.
lem sundhed og grønne områder. Et stigende antal
forskningsstudier viser nemlig, at udsigt og adgang
til grønne oplevelser og aktiviteter kan have en
gavnlig indvirkning på både det fysiske, mentale og
sociale niveau.
IDEKATALOG og DGNB KRITERIER
Til fælleshusenes landskab er der skabt et idekatalog som understøtter de landskabsarkitektoniske og
bæredygtige tiltag.
Bæredygtighedskataloget er udspecificeret i et hjul
som viser de primære kategoriseringer som henvises
til DGNB bolig kriterierne.
I forhold til udearealerne ved fremtidens almene boligbebyggelse i Lisbjerg, har vi identificeret adskillige
forskningsområder, hvis resultater er blevet inddraget i designprocessen.
Overordnet set har vi haft fokus på at skabe trygge
udearealer, der byder på sundhedsfremmende oplevelser og aktiviteter for alle. Derudover er der lagt
vægt på tilgængelighed og gode sammenhænge
på sitet og til omgivelserne.
LEG OG MOTION. SOC.1.6 SITE1.4
Udearealerne giver i høj grad mulighed for leg og
fysisk aktivitet, så brugerne har mulighed for at nyde
gavn af sundhedsfordelene ved at motionere samtidig med, at de kan få glæde af de grønne områders stressreducerende effekt.
Det primære område for motion og leg ligger i
forbindelse med skolekilens boldbaner og skaber
derved en god sammenhæng mellem sitet og de
nære omgivelser. Området tilbyder udfordringer til
alle aldersgrupper fra de helt små, der kan have
glæde af de uendelige muligheder, der ligger i
kombinationen af sand og vand, til ældre brugere,
der kan opnå socialt samvær og let motion på områdets petanquebane.
KANTZONEN og inklusion
Kantzonerne definerer og diferentierer forholdet
mellem det private, semiprivate og de offentlige
udearealer. Det betyder bl.a. at landskabet tilbyder
kvaliteter for både individet og fællesskabet. Dette
skaber mulighed for sund aktivitet og at landskabet
påvirkes mindst muligt samtidig med at der laves
mulighed for øget biodiversitet, ved dyrkningshaver,
frugtlunde, biotoper osv.
TRYGHED SOC. 1.7
Tryghed er afgørende forudsætning for, at de fremtidige brugere kan drage nytte at de oplevelser og
aktiviteter bydelen tilbyder.
Et primært aspekt i forhold til tryghed er, at beboerne kan til- og fravælge bydelens sociale liv, og at
der er en klar afgrænsning mellem det offentlige og
det private rum.
I udearealerne kan tryghed derudover fremmes ved
at have fokus på:
passende vedligeholdelse, hvilket er knyttet til
plantevalg.
overblik, sigtelinjer og god tilgængelighed.
belysning.
opdeling af udearealet i mindre rum ved
hjælp af terræn og beplantning.
LÆRINGSTATION SOC. 1.6
Delområde II er tænkt som et grønt rum, hvor alle
kan mødes. Siddemuligheder, bålplads og shelter
giver et trygt samlingssted for både børn og voksne.
En oplagt anvendelsesmulighed er som læringsrum
for skolens børn, hvor områdets artsrige beplantning
og regnbed kan give mangeartede naturoplevelser, der med fordel kan bruges i undervisningen.
Udformningen af delområde II er bl.a. baseret på
evidensbaserede retningslinjer for udeskoler udarbejdet på Skov & Landskab, Københavns Universitet
(Hare et al., 2010).
BIODIVERSITET SOC. 1.4
Der arbejdes mod en øget biodiversitet i området,
da dette øger livsglæden for beboerne og forstærker ideen om at bo i pagt med naturen. Forståelsen
af naturlige synergier og cyklusser vil således blive
en indgroet del af beboerne i ”Fælleshusenes” dagligdag, hvilket vil øge miljøbevidstheden hos beboerne.
Forskningsstudier og erfaringer fra praksis viser at
kulturelle aktiviteter såsom havedyrkning kan have
en gavnlig effekt på flere niveauer. Beboerne har
derfor adgang til et havelod, der giver dem mulighed for at drage økonomisk fordel ved at være selv-
SIVEGADE
NORD/VEST OM
LISBJERG
FODGÆNGERADGANG
FRA BYFÆLLEDEN
OMKRING LISBJERG
FORBINDELSE FOR
HÅRD TRAFFIK TIL
STØRRE VEJFORLØB MOTORVEJ OG AARHUS
SIVEGADE TIL
LISBJERGSKOLEN
OGBUSFORBINDELSE
SIVEGADE SYD/ØST
OM LISBJERG FORBINDELSE TIL
LETBANE
SUPERCYKELSTI
-FORBINDELSEN
AARHUS/LISBJERG
DISPOSITIONSPLAN 1 : 1000
FORBINDELSE FOR
HÅRD TRAFFIK
FODGÆNGERADGANG
FRA BYFÆLLEDEN
DEN OMKRINGLIGGENDE
FÆLLED TRÆKKER IND MELLEM
BEBYGGELSEN, SÅ KONTAKTEN
TIL NATUREN BEVARES
RESSOURCEHUSET
KULTURHUSET
VÆRKSTEDSHUSET
SIVEGADE TIL
BUSFORBINDELSE
SIVEGADE
- FORBINDELSE TIL
LETBANE
SUNDHEDSHUSET
VASKEHUSET
SUPERCYKELSTI
-FORBINDELSEN AARHUS/LISBJERG
INFRASTRUKTUR
IDENTITETER
REGNVANDSBEDE OG
OVERLØBSGRØFTER DANNER
ET BLÅT BÅND GENNEM
BEBYGGELSEN, DER ER MED TIL
AT ØGE BIODIVERSITETEN
BIODIVERSITET
FRUGTPLANTAGER OG
NYTTEHAVER SUPPLERER
MED ØKOLOGISKE RÅVARER
OG ØGER FORSTÅELSEN FOR
ÅRSTIDERNES CYKLUS
13
1400 m
1300 m
Lisbjerg Skov
1200 m
Ølsted Kirke
CYKEL
AFSTAND
Roholm Mose
1100 m
1000 m
900 m
800 m
Genbrugsstation
GÅ
AFSTAND
600 m
500 m
Aarhus Camping
400 m
300 m
NABO
200 m
Vuggestuen Rønnebo
FÆLLES
HUSENE
Lisbjerg Kulturcenter
Lisbjerg FC
Lisbjergskolen
Beboerforening
Lisbjerg Kirke
Tankstation
or
ot
en
j
ve
m
sl
ur
Dj
d
an
Egå Engsø
Mollerup Golf Club
Egåen
Kasted mose
TRANSPORT
klyngerne
SIGNATURFORKLARING
fællesrum
bystruktur
buslinie i nabolaget
P
DELE
14 BILEN
CYKEL
GÅ
LØB
attraktioner & dagtilbud
Haveforening
forsynende i forhold til frugt, grønt og urter. Havedyrkningen kan i høj grad også bidrage til at styrke
beboernes sundhed og velvære ved at give adgang til sundere mad og anledning til fysiske aktivitet. Derudover kan havedyrkning give stressreducerende og sansestimulerende oplevelser, samt være
med til at styrke fællesskabet mellem beboerne. Det
er tanken, at afgrøderne skal give anledning til brug
af grovkøkkenet og fællesspisning.
Udearealerne byder også på en lund med frugttræer og bærbuske der kan supplere beboernes
selvforsyning. Lunden er også tænkt som et sted,
hvor brugerne kan holde picnic. Samtidig giver en
scene mulighed for aktiviteter såsom udendørs dans
og yoga.
URBAN INTEGRATION Infrastuktur site. 1.1 1.2 1.4
Udgangspunktet for et velfungerende økosamfund
er gode forbindelser til den omkringliggende kontekst. Fælleshusene er forbundet til det kollektive
transportnet via cykelstier og vejnet, som befærdes
af el-biler og delebiler for en minimal påvirkning af
miljøet.
FÆLLESSKAB OG SHARING SOC.1.7
”Fælleshusene” vil få en særlig identitet, hvilket tillader en høj fællesskabsfølelse, som projektet hviler
på. Fælleshusene vil hvile meget på den indbyrdes
tillid mellem husene og ønsket om at dele til fordel
for den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed.
EKSISTERENDE LANDSKAB SOC.1.4, SITE1.1 SOC1.6 ENV.1.6
Med udgangspunkt i de eksisterende landskabelige
kvaliteter på sitet har vi optimeret udearealerne ved
at forstærke eller tilføre nye oplevelser. Optimeringen har taget afsæt i forskning, der omhandler kvaliteter i grønne områder, hvor man bl.a. har udviklet
en kategorisering med følgende 8 typer oplevelser:
vildt, artsrigt, fredfyldt, rumligt, trygt, åbent, folkeligt,
kultur historisk (Stigsdotter & Grahn, 2009). Mange
af de 8 oplevelser er repræsenteret i udearealerne,
enten hver for sig eller i kombination. Forskningsstudier viser, at grønne områder, der indeholder mange
af disse oplevelser ofte er mere populære, værdsat
og besøgt.
LANDSKABSNIT 1 : 500
FELT
VEJ
BYFÆLLEDEN
:
BYFÆLLEDEN
BYFÆLLEDEN
::
FODGÆNGERE
FODGÆNGERE
FODGÆNGERE
SIVEGADEN
SIVEGADEN
SIVEGADEN
FOR GÅENDE
FOR
FORGÅENDE
GÅENDE
BINDER
BINDER
BINDER
BYFÆLLEDEN
BYFÆLLEDEN
BYFÆLLEDEN
SAMMEN
SAMMEN
SAMMEN
MED MED
MED
RESTEN
RESTEN
RESTEN
AF OMRÅDET.
AF
AFOMRÅDET.
OMRÅDET.
CYKELSTI
OG OG
CYKELSTI
CYKELSTI
OG
IDRÆTIDRÆT
IDRÆT
HÅRDHÅRD
HÅRD
TRAFIK
TRAFIK
TRAFIK
FÆLLESRUM
FÆLLESRUM
FÆLLESRUM
MELLEM
MELLEM
MELLEM
BEBYGGELSER
BEBYGGELSER
BEBYGGELSER
GRØNT
FELT::
GRØNT
GRØNT
FELT : FELT
ADGANGSVEJ
FOR
ADGANGSVEJ
ADGANGSVEJ
FOR FOR
CYKLISTER.
CYKLISTER.
CYKLISTER.
HÅRD
TRAFIK
HÅRDHÅRD
TRAFIK
TRAFIK
BEBYGGELSEN
BEBYGGELSEN
BEBYGGELSEN
SKÆRMER
SKÆRMER
SKÆRMER
FOR FOR
FOR
DEN HÅRDE
DEN
DENHÅRDE
HÅRDE
TRAFIK
TRAFIK
TRAFIK
UDSYN
UDSYN
UDSYN
TIL NATUR
TIL
TILNATUR
NATUR
UDSYN
UDSYN
UDSYN
TIL NATUR
TIL
TILNATUR
NATUR
UDSYN
UDSYN
UDSYN
TIL NATUR
TIL
TILNATUR
NATUR
FÆLLESSKAB
FÆLLESSKAB
FÆLLESSKAB
:
::
I centrum
I Icentrum
centrum
af sitet
af
aflægges
sitet
sitetlægges
lægges
et fælles
et
etfælles
fælles
torv der
torv
torvder
der
binder
binder
binder
bebyggelserne
bebyggelserne
bebyggelserne
sammen.Der
sammen.Der
sammen.Der
skabes
skabes
skabes
udsynudsyn
udsyn
mod mod
syd
mod
og
syd
syd
vest,
og
ogmens
vest,
vest,mens
mens
der skærmes
der
derskærmes
skærmes
af
af
af
mod mod
nord
modog
nord
nord
den
og
oghårde
den
denhårde
hårde
trafik.trafik.
trafik.
DISPONERING
DISPONERING
DISPONERING
:
::
Sitetdisponeres
disponeres
trefelter.
felter.
Et
felt
derakkomoakkomoSitet disponeres
Sitet
i tre felter.
i itre
Et feltEt
der
felt
akkomoder
derer
biltrafik.
Ensivegade
sivegade
derleder
lederfodgænfodgændererderer
biltrafik.
biltrafik.
En sivegade
En
der leder
der
fodgængereigennem
igennem
området
og
etgrønt
grønt
område
gere gere
igennem
området
området
og etog
grønt
et
område
område
modsydøst
sydøst
derfokuserer
fokuserer
påsundhed.
sundhed.
mod mod
sydøst
der fokuserer
der
på sundhed.
på
UDGANGSPUNKT
UDGANGSPUNKT
UDGANGSPUNKT
:
::
Udgangspunktet
Udgangspunktet
Udgangspunktet
for fælleshusene
for
forfælleshusene
fælleshusene
i Lisbjerg
i iLisbjerg
Lisbjerg
er
er
er
mødet
mødet
mødet
mellem
mellem
mellem
den hårde
den
denhårde
hårde
trafik trafik
fra
trafik
nord-vest,
fra
franord-vest,
nord-vest,
byfælleden
byfælleden
byfælleden
fra nord-øst
fra
franord-øst
nord-øst
og den
og
ogfremtidige
den
denfremtidige
fremtidige
supercykelsti
supercykelsti
supercykelsti
og deog
og
tilhørende
de
detilhørende
tilhørende
idrætsfaciliteter
idrætsfaciliteter
idrætsfaciliteter
syd-øst
syd-øst
syd-øst
for bebyggelsen.
for
forbebyggelsen.
bebyggelsen.
TRE ETAGER
TRE
TREETAGER
ETAGER
MODMOD
MOD
BYFÆLLEDEN
BYFÆLLEDEN
BYFÆLLEDEN
TRE ETAGER
TRE
TREETAGER
ETAGER
MODMOD
MOD
SIVEGADEN
SIVEGADEN
SIVEGADEN
TRE ETAGER
TRE
TREETAGER
ETAGER
MODMOD
MOD
BYFÆLLEDEN
BYFÆLLEDEN
BYFÆLLEDEN
TRE ETAGER
TRE
TREETAGER
ETAGER
MODMOD
MOD
SIVEGADEN
SIVEGADEN
SIVEGADEN
KULTURHUSET
KULTURHUSET
KULTURHUSET
RESSOURCEHUSET
RESSOURCEHUSET
RESSOURCEHUSET
FEM ETAGER
FEM
FEMETAGER
ETAGER
MODMOD
MOD
ANKOMSTVEJEN
ANKOMSTVEJEN
ANKOMSTVEJEN
SUNDHEDSHUSET
SUNDHEDSHUSET
SUNDHEDSHUSET
VÆRKSTEDSHUSET
VÆRKSTEDSHUSET
VÆRKSTEDSHUSET
VASKEHUSET
VASKEHUSET
VASKEHUSET
FORBINDELSER
FORBINDELSER
FORBINDELSER
OG IDENTITER
OG
OGIDENTITER
IDENTITER
:
::
Der skabes
Der
Derskabes
skabes
stiforbindelser
stiforbindelser
stiforbindelser
imellem
imellem
imellem
de forskelde
deforskelforskellige huse,
lige
ligehuse,
huse,
som skaber
som
somskaber
skaber
et netværk
et
etnetværk
netværk
af forbindaf
afforbindforbindelser der
elser
elser
binder
der
derbinder
binder
området
området
området
tæt sammen.
tæt
tætsammen.
sammen.
De De
De
resulterende
resulterende
resulterende
matrikler
matrikler
matrikler
kodeskodes
kodes
med med
funktioner
medfunktioner
funktioner
der relaterer
der
derrelaterer
relaterer
til dettiltil
nærliggende
det
detnærliggende
nærliggende
hus. hus.
hus.
BEBYGGELSESGEOMETRI
BEBYGGELSESGEOMETRI
BEBYGGELSESGEOMETRI
:
::
Husene
Husene
Husene
udføres
udføres
udføres
som nær-kubiske
som
somnær-kubiske
nær-kubiske
fælleshuse,
fælleshuse,
fælleshuse,
der kendetegnes
der
derkendetegnes
kendetegnes
ved højt
ved
vedetageareal
højt
højtetageareal
etageareal
og lavt
og
oglavt
lavt
overfladeareal.
overfladeareal.
overfladeareal.
TILPASNING
TILPASNING
TILPASNING
TIL KONTEKSTEN
TIL
TILKONTEKSTEN
KONTEKSTEN
:
::
Husene
Husene
Husene
tilpasses
tilpasses
tilpasses
til konteksten
tiltilkonteksten
konteksten
ved at
ved
ved
fjerne
at
atfjerne
fjerne
etagemeter,
etagemeter,
etagemeter,
hvor der
hvor
hvor
erder
der
behov
er
erbehov
behov
for det.
for
fordet.
det.
Således
Således
Således
er bebyggelsen
er
erbebyggelsen
bebyggelsen
tre etager
tre
treetager
etager
mod mod
mod
sivegaden,
sivegaden,
sivegaden,
og mod
og
ogmod
byfælleden,
modbyfælleden,
byfælleden,
mensmens
mens
der der
der
dannes
dannes
dannes
ryg med
ryg
rygmed
fem
medetager
fem
femetager
etager
mod mod
ankomstvemodankomstveankomstvejen. jen.
jen.
HOVEDGREBSDIAGRAM
PARKERING
ATRIUM CYKEL-P
NYTTEHAVE
VANDOPSAMLING
AFFALDSSTATION
PLAZA
CAFE
FESTSAL
FOLKEKØKKEN
CYKEL-P
LÆSEHAVE
REGNBED
SHELTER
BÅLPLADS
GROVKØKKEN
15
STRATEGI FOR VANDHÅNTERING ENV. 2.2
Vandhåndtering handler ikke kun om vandopsamling og genbrug. Vandets rejse fra højeste punkt
til laveste punkt, danner grundlaget for placeringerne af bebyggelserne og vandet skal indgå, som
et socialt aspekt i- og imellem boligerne. Naturlig
afledning, bassiner og opsamlingssøer mindsker miljøbelastningen samtidig med vandet bliver en del af
naturoplevelsen. Vandet opsamles og genanvendes til toiletskyl, vaskeri, vanding og som potentielt energi depot.
MOTIVERING AF BILFRI BEVÆGELSE, CYKEL PITS SITE.1.3,
SHELTER
KIGGE PÅ
DYR
VILDE
STAUDER
LÆRINGSSTATION
DYREFOLD
HØNSEHUS
ALLÉEN
BÅLPLADS
TOVBANE
REGNBED
KOMPOST
SOC. 2.3, 1.6
Cykler prioriteres meget højt og der er fokuseret på
gode cykelstier og forhold for at koble sig på den
eksisterende infrastruktur og kollektive trafik. Derudover placeres cykel pits i hver bygningsenhed, hvor
cykler kan stå i læ, repareres, pumpes lades osv.
Tiltaget handler om at gøre det attraktivt at cykle,
skabe sekundær motion, nedsætte CO2 udledning,
og motivere for bilfri bevægelse. Som et tiltag af
fællesskabet funktionalitet kan der etableres dele
elbiler som dækker behovet for individuel transport.
FASEINDDELING SOC.3.3
Bebyggelsesplanen inddeles efter konkurrence programmets krav til 4000 m2 i fase 1 og fuldt udbygget
i fase 2. Fase 1 er placeret i nordøst øst og tættest
på byfælleden. Fase opdelingen betinger nogle
af de foreslået fælles faciliteter som først får fuldt
udbytte i den færdigbyggede bebyggelse.
DYREFOLD. ENV.2.2 soc.1.6
Med inspiration fra ideerne i den grønne kvalitetshåndbog skal en dyrefold skabe bindeled mellem
delområde II og Ia. Dyrefolden er til mindre dyr
såsom kaniner og høns, som kan være nyttige og en
attraktion for beboere og besøgende i bydelen.
LÆSEHAVE
FOLKEKØKKEN
AFFALDSSTATION
'ÅBEN'
BØRNEHAVE
DELEBIL
OFFENTLIGT
MULD-TOILET
CYKEL P
DANSEBANE
CYKEL P
CYKEL P
IT-VÆRKSTED
GROVKØKKEN
BIBLIOTEK
BYTTE-STATION
SUPERCYKELSTI
AFFALDS-STATION
NYTTEHAVER
KONTORFÆLLESSKAB
PÆRETRÆER
REGNBED
NYTTEHAVER
PLAZA
REGNBED
VÆRKSTED
SY-STUE
BÆRBUSKE
MARKEDSPLADS
PICNIC
OMRÅDE
BLOMMETRÆER
CAFÉ
MINI
ERHVERV
ÆBLETRÆER
CYKEL P
ATELIER
SAUNA
VASKERI
PETANQUE
TRÆNING
RUTSCHEBANE
YOGA
SANDKASSE
CYKEL P
NYTTEHAVER
GYNGER
LÆRINGSSTATION
VANDLEGEPLADS
TRAMPOLINER
NYTTEHAVER
OUTDOOR
FITNESS
SUPERCYKELSTI
16
SITUATIONSPLAN 1 : 500
KALENDER
KULTURHUSET
fællesspisning
øko-fernisering
sommerfest
bazar
musikcafe
foredrag
tema aften
beboermøder
KALENDER
RESSOURCEHUSET
UDSTILLING
FÆLLES FESTSAL
FÆLLES BIOGRAF
GROV KØKKEN
BEBOER CAFE
MULTIPLADS
VEDVARENDE ENERGI INFO
CO2 TAVLE
BYTTESTATION
LEJECENTRAL
DELEBILER
BIBLIOTEK
LÆSESAL
FÆLLES LAGER AFFALDSSORTERING
MARKEDSPLADS
lektiecafe
loppemarked
upcycle-workshop
beboermøder
MULIG GÆSTEBOLIG
BEVÆGELSESSPLADS
FÆLLES BEVÆGELSESRUM
FÆLLES SPORTSUDSTYR
FYSIOTERAPI
FÆLLES BEVÆGELSESRUM
SAUNA
FÆLLES BØRNEHAVE
BAD
FRUGTHAVE
LÆGESTATION
KALENDER
SUNDHEDSHUSET
TØRREPLADS
VASKEPLADS
VASKERI
TØRRERUM
VASKECAFE
VANDINGSDEPOT
VANDTANK (POTENTIEL ENERGI DEPOT)
RENSNING AF GRÅT VAND
AKVARIE
ENTREPRENØRSTUE
FÆLLES MASKINHAL
FÆLLES REDSKABSSKUR
KALENDER
VÆRKSTEDSHUSET
byggemøder
reparations workshop
byg-selv vejledning
forårs cykel vedligehold
arbejdsdag
beboermøder
morgengymnastik
fællesløb
aften yoga
bloddonation
foredrag
ugens øko-opskrift
fælleshøst
beboermøder
GROVVÆRKSTED
METALVÆRKSTED
TRÆVÆRKSTED
BEBOERBYGGEPLADS
KALENDER
VASKEHUSET
store vaskedag
foredrag
fisketur
beboermøder
IDENTITETER
17
FORMÅLET MED BeboerINDDRAGELSEn ER AT SIKRE AT SLUTBRUGERNE KAN SPEJLE SIG I
ØKO-LEKTIV (BUILDING)
10. ØKO-LEKTIV (BUILDING)
ØKO-LEKTIV
B-TEMA
RESULTATET - AT RESULTATET ER ET PRODUKT AF DERES VISIONER OG KONKRETe BEHOV.
Her er beboerne med til at bygge deres drømme op samtidig med at de bliver en del aF DET AMBITIØSE fælleshusene projekt.
DGNB-KATEGORI
DGNB-TEMA
DGNB-KATEGORI
Økolektivet
definerer de bæredygtigheds tiltag
SOC3.3 FÆLLESSKABER
SOC3.3 FÆLLESSKABER
for SOCIALT:
både de sociale,
økonomiske og miljømæssige
parametre, som udvikles i og omkring punkthusenes
kollektive disponering. Punkthusenes kompakthed er
projektets styrke og potentiale for at skabe mange
indholdsrige flader og rum.
FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESATRIUM
FÆLLESATRIUM
FÆLLESGYM FÆLLESGYM
FÆLLESVASKERIFÆLLESVASKERI
AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING)
AFFALDSHÅNDTERING
FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS)
FÆLLESHUS
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESATELIER
TILGÆNGELIGHED
FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN)
ENV1.4
Punkthuset består af en kompakt bygningsgeometri,
SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER
FOLKEKØKKEN
FÆLLESATRIUM
som ud over at give virkelig god energi performanBYTTESTATIONER
INDENDØRS
SAMLING AF FÆLLES
FUNKTIONER
FÆLLESDYRKNING
ENV1.1
ce, også skaber et SOC1.1
ikonisk punkt i landskabet, som
BEPLANTNING
SOC1.1 TERMISK INDEKLIMA TERMISK INDEKLIMA
FÆLLESATRIUM VARMEVEKSLING
SOC1.2
i fællesskab med de fire andre punkthuse skaber
NATURLIG VENTILATION
FÆLLESDYRKNING
TERMISK
MASSE
nuanceret arkitektoniske
oplevelser, og en alsidig
VARMEVEKSLING
SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA
INDENDØRS BEPLANTNING
SOC1.2 for
ATMOSFÆRISK
INDEKLIMAhver især kan indtage
mulighed
at bygningerne
SOC1.6 SUNDHED.
NYTTEHAVER
NATURLIG VENTILATION
SOC1.6 SUNDHED.
FÆLLES TAGTERASSER
landskabet og gøre det til en del af sin identitet.
TERMISK MASSEOVERDÆKKET CYKELPARKERING
SITE1.3 + SOC2.3 INFRASTRUKTUR, FORHOLD FOR CYKLISTER.
udgør fællesfunktioner og praktiske
SITE1.3Stueetagen
+ SOC2.3
INDENDØRS BEPLANTNING
PARKERING I/UNDER BEBYGGELSE (L)
NATURLIG VENTILATION
infrastrukturelle nødvendigheder, som parkering, afNYTTEHAVER ELBILSPARKERING
SOC1.1
FÆLLESKØRSEL
faldshåndtering, depot og teknik.
FÆLLES TAGTERASSER
DEN SOCIALE TRAPPE (L)
DAGSLYSOPTIMERING
Stueetagen indeholder
grundplanen
for atriOVERDÆKKET CYKELPARKERING
SOC1.4
LOKALE FÆLLESFUNKTIONER
SITE1.4også
ADGANG
TIL FACILITETER.
TILGÆNGELIGHED
PARKERING I BEBYGGELSE
umgården,
som enTILgrøn
lunge har transformeret
SITE1.4 ADGANG
FACILITETER.
FLEKSIBILITET I BOFORMER
SOC1.7 TRYGHED.
ELBILSPARKERING
det kedelige og monofunktionelle
trapperum til et
TÆT NABOSKAB
SOC1.7
TRYGHED.
FÆLLESKØRSEL
BRUGERKONTROL AF FACADE (AFSKÆRMNING)
levende virilt atriumrum, hvor dagslys, dufte, planter
SIGTBARHED
DEN SOCIALE TRAPPE
bær og grøntsager har mulighed for at berige opleNABOTILSYN
LOKALE
FÆLLESFUNKTIONER
velsen af at bevæge
sig op
gennem huset. AtriumNIVEAUFRI ADGANG
SOC2.1
TILGÆNGELIGHED
TILGÆNGELIGHED
HANDICAPPARKERING
gården er samtidig rummet hvor, de typiske altaner
FÆLLESVASKERI
ELEVATOR (L)
SOC2.1 TILGÆNGELIGHED
FLEKSIBILITET I BOFORMER
SAMLING AF
henvender sig i en erkendelse
af
at
de
kun
bruges
SOC3.3
KLYNGE
IDENTITETER
SITE1.2 IDENTITET. IMAGE.
TÆT NABOSKAB
FÆLLES FUNKTIONER
2-3 måneder om året. De indeliggende altaner
SOCIAL DIVERSITET
SOC3.3
BRUGERKONTROL
AF FACADE
DAGSLYSOPTIMERING
KOMFORT. (OPLEVELSER)
SOC1.4
SITE1.2i sammenspil
IDENTITET. IMAGE.
danner
med VISUEL
altangangene
tilløbstykke
SIGTBARHED UDSYN TIL NATUR
for lejlighedsdisponeringen, som kan inddrage og
NABOTILSYN FORHAVER
SOC1.4 VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER)
JUSTERBAR BOLIGOPDELING
ØKONOMISK:
FLEKSIBILITET
OGdet
FASEINDDELING.
indtage
dette rum, som man
kender
fra boliger
NIVEAUFRI ADGANG
PERSONLIGGØRELSE / PRÆG
med have. Mellemzonen fra bolig til atriumgårdens
CITY
LET ADSKILLELSE AF ETABLERINGSFASER
HANDICAPPARKERING
ISK:
KORT ETABLERINGSTID
terrasser bliver de vertikale sociale arealer, hvor
ELEVATOR
MODULBYGGERI (MODULÆRT)
fællesskabet vil kunne blomstre hele året. Børn og
KLYNGE IDENTITETER
FÆLLESBYG / LOKAL ARBEJDSKRAFT
LOKAL
SELVFORSYNING
voksne kan finde sig
uden ROBUSTHED
for boligen,
AFPRØVEDE MATERIALER
ECO2.2
(LCC)men i en
SOCIAL DIVERSITET
MADPRODUKTION
ENV2.1
SØJLE/DÆK KONSTRUKTION (L)
SOC1.7
hjemlig zone hvor der både er plads til fordybelse
DAGSLYSOPTIMERING
ECO1.1 LEVETIDSOMKOSTNINGER
STORDRIFTSFORDELE
med
udsigt
over
det
grønne
landskab
og
plads
til
UDSYN
TIL
NATUR
SELVFORSYNING
MILJØMÆSSIGT:
ECO2.2
ROBUSTHEDENV2.1
(LCC) FORSYNING
VANDOPSAMLING
FORHAVER
at børnene kan lege i stueetagen og indtage deres
SOLCELLER
ECO1.1
LEVETIDSOMKOSTNINGER
JUSTERBAR BOLIGOPDELING
rum.
Atriumgården
kan disponeres forskelligt og det
FORBRUGSMINIMERING
SSIGT:
ENV2.1
FORSYNING
PERSONLIGT
PRÆG
foreslås at de indrettes
i henhold
til deres identiteter,
SOC1.6
BIODIVERSITET.
JUSTERBAR
FRAKTIONERING
BEPLANTNING
LET ADSKILLELSELYSFILTRERENDE
AF ETABLERINGSFASER
ENV1.1
BOLIGOPDELING
og i forhold til beboernes ønsker og drømme i fælFRAKTIONERING
ENV1.1 LCA
ECO2.1
KORT ETABLERINGSTID
leshuset.
BYTTESTATIONER
MODULBYGGERI
SOC1.6 BIODIVERSITET.
FÆLLESFUNKTIONER
ENV2.3 AREALANVENDELSE.
AREALOPTIMERING
FRAKTIONERING
FÆLLESBYG
Økolektivet
er
defineret
i 5 punkthuse (”FælleshuGANGAREALER SOM DEL AF BBR
ENV1.1 LCA
BYTTESTATIONER
AFPRØVEDE MATERIALER
UDNYTTELSE AF GANGAREAL TIL FÆLLESFUNKTIONER
sene”), som hver især har fået tilegnet en “identiFÆLLESFUNKTIONER
SØJLE/DÆK KONSTRUKTION
FÆLLESVASKERI
ENV2.2
DRIKKEVANDS
REDUKTION
OG
SPILDEVANDSUDLEDNING.
ENV2.3
tet”,
detteAREALANVENDELSE.
er gjort for at skabe et sammenhørigheds
AREALOPTIMERING
STORDRIFTSFORDELE
VANDING AF BIOTOPER
forhold mellem beboerne og de daglige gøremål.
TOILETSKYL
GANGAREALER SOM DEL AF BBR
SELVFORSYNING
Fælleshusene forestilles at være et fællesskab som
UDNYTTELSE AF GANGAREAL TIL FÆLLESFUNKTIONER
VANDOPSAMLING
kollektivt
ENV2.2 tager ansvar for bygningen, og de funktioFÆLLESVASKERI
SOLCELLER
ner som er tilegnet huset. Repræsentanter fra hver
VANDING AF BIOTOPER
FORBRUGSMINIMERING
fælleshus beslutter demokratisk for hele bebyggelTOILETSKYL
LYSFILTRERENDE BEPLANTNING
11
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
18
sens bæredygtige udvikling og drift.
Identiteterne er givet af de funktioner og nødvendigheder, som en bæredygtig bebyggelse vil kunne
drage nytte af. Det betyder, at der både er kendte
funktioner som fælleshuset, som er blevet gradbøjet
og kommet igennem en bæredygtig renovering og
kommet ud på den anden side med nye opgaver
og potentialer.
VEST
17,5 M
SYD
22 M
22 M
ØST
KOMPAKT BYGNINGSGEOMETRI :
Udgangspunktet for fælleshusenes bebyggelse er
en kompakt nær-kubisk bygningskrop. Denne
form kombinerer et højt etageareal med et
meget lavt overfladeareal.
BIODIVERSITET :
Atriummet begrønnes med bærbuske
slyngplanter og blomsterbede. Dette genererer ilt
og forbedrer indeklimaet og sænker derigennem
ventilationsbehovet.
DAGSLYS :
Husene er tilpasset solens bevægelse, så de
trapper ned mod syd. Dette skaber optimale
lysforhold i atriummet.
BILFRI BEVÆGELSE :
Cyklister kan stille deres cykel i et aflåst cykelskur
under huset. Cykelskuret ligger i direkte
forbindelse med atriummet og tillader let
adgang til cykelstierne.
SOL :
For øget visuel komfort udføres lejligheder med
brugerstyret solafskærmning. Dette giver gode
dagslysforhold for beboerne, minimerer risikoen for
opverophedning og giver en levende facade. 100
M2 solceller på taget genererer nok strøm til at
dække beboernes el-forbrug, inklusiv belysning og
brugsstrøm.
+ Minimeret Varmetab
+ Minimeret Materialebrug
DAGSLYS I BOLIGERNE :
Lejlighederne udføres med høje vinduer, der får
dagslyset langt ind i boligerne og fungerer som
franske altaner.
Alle boliger får udover dette dagslys fra minimum
to verdenshjørner og er gennemlyste via det
grønne atrium.
+ Lejlighedsdybde på 6 M oplyses let
+ Gennemlyste lejligheder
+ Udelukkende hjørnelejligheder
HOVEDGREBSDIAGRAM
+ Brugerstyrede lysforhold
+ Minimeret risiko for overophedning
+ Minimeret ventilationsbehov
+ Selvforsynende med strøm
+ Levende facade
Sundhedshuset. Det bliver således et fælles bevægelsesrum, som kan rumme et vel af programmer
fra yoga til hockey. Sundhedshuset faciliterer også
mange praktiske funktioner, såsom fysioterapi, bloddonation, sauna og evt. gæstebolig.
Værkstedshuset
Økonomisk bæredygtighed fastholdes i Værkstedshuset. Den velkendte faktor omkring at anlægsbudDe Fem Identiteter
gettet bruges ca. 21 gange over 50 år betyder, at
Kulturhuset (Fælleshuset)
en stor del af huslejen går til drift og vedligeholdelse.
Vaskehuset (Vaskeriet)
Derfor er Værkstedshuset en facilitator for bygselv
Sundhedshuset (Ikke eksisterende)
og bygtil, som går ud på at beboerne selv har muVærkstedshuset (Vicevært/gartner)
lighed for at vedligeholde udearealer, eksempelvis
Ressourcehuset (Affaldsskur)
snerydning, beplantning etc., men også udskiftning
af belysning eller mindre reparationer vil kunne
Kulturhuset
klares af beboerne selv som man kender det fra
Kulturhuset indeholder 100m2 fællesrum med
ejerboligen. Værkstedet er et miljø- og økonomisk
grovkøkken og direkte adgang til køkkenurter og
incitament for beboerne, da de ikke alle skal invefrugtplantage.
Linket til økologi og egen produkstere i værktøj, plæneklippere,
maler udstyr
osv.
ADGANG TIL UDEOPHOLD
:
VANDHÅNDTERING :
FÆLLESSKAB :
Husets geometri tillader adgang til fælles
Der opsamles vand fra husets tage, som ledes
tillader en høj grad af interaktion
tionAtriummet
er
ekstrem
vigtig.
Egenproduktion
nedbringer
Dette
betyder
praktisk
(se
skema)
at
der
miljømæstagterasser for alle beboere i huset.
igennem atriummet og bruges til vanding af
mellem beboerne. Det gode naboskab bliver
beplantningen.
videre til brug
i
således en vigtig
for beboerne
i
madspild,
og faktor
skaber
sundere
produkter til glæde
forDet ledes herefter
sigt skabes
kæmpe
besparelser.
fællesvaskeriet i bebyggelsen.
fælleshusene.
beboerne og miljøet. Ugentlige fællesspisninger vil
kunne give travle familier plads i den travle kalenRessourcehuset
der, til at spise med børnene og for ældre beboere
Affaldsskuret er blevet til vores fremtidige ressource
skabe et socialt rum, som vil være stærk relationsguld. Derfor er Ressourcehuset disponeret til håndteopbyggende. Der udover vil der være foredrag,
ring af alle fraktioner af affald. De 27 fraktioner som
møder, musik og anden kulturel aktivitet der kan
de lokale genbrugsstationer håndterer, er repræindpasses i bygningen. Bebyggelsen som ét, tilbyder
senteret i bebyggelsen og Ressourcehuset. Herudogså dette til hele Lisbjerg, som et kultur aktiv med
over er der lager af materialer og som enten ved
potentielt fokus for sundhed og økologi.
nedtagning eller og skal opbevares. Ressourcehuset
er dermed også huset hvor der er bytte station af
Vaskehuset
møbler, bøger, elektronik og tøj (især børnetøj).
Det velkendte vaskeri opdateres og baseres på opVedvarende bevægelse er også tænkt ind i Ressamling af alt det regnvand som falder på tagareasourcehuset som faciliterer dele funktioner til el- biler
lerne. Bygningerne indeholder dermed vandtanke
og cykler både el og de ganske almindelige.
og rensningsfaciliteter, som vil kunne lave regnvand
Ressourcehuset indeholder også en Co2 tavle hvor
om til brugsvand for toiletter i bebyggelsen og vand
beboernes adfærd bliver tydeligt oplyst. Det er et
til vaskeriet. Herudover vil vandet kunne bruges til
sjovt konkurrenceelement, hvor beboerne kan blive
FÆLLESSKAB
:
DEN FRIE
TILPASNING
TIL KONTEKST
:
vanding,
herligheds
funktioner, vask af cykler
ogETAGEPLAN : inspireret af hvor meget
Co2 der
spares.
Beboerne råder over et fællesrum på 60 M2 til fri
Ændringer i demografien imødekommes af en fri
Huset trapper ned, så der skabes tagterasser.
maskiner.
disponering. Fællesrummet kan slås sammen
etageplan. Etagedækkene spænder fra
Denne metode skaber bedre dagslysforhold i
med atriummet ved større begivenheder. Det
facaden til atriummet og etagerne kan således
atriummet og udeophold for beboerne.
Derudover
indeholder vaskehuset et vandspejl
i
FÆLLESTORVET
samlede areal bliver herigennem 160 M2.
rumme 4-værelsesboliger, 3- og 1-værelsesboligHusene trapper overordnet ned mod syd, men
er eller
en kombination heraf.
også ned mod fællesrummet
stueetagen, der bruges som dagslys reflektor
bl.a.
Fællestorvet forankrer trapper
boligbebyggelsen
i sinemellem
omhusene og falder ned til tre etager ved
begrundet i bygningens sydvendte placering.
givelser og kan tiltrække
besøgende
ind
til
alle
de
byfælleden.
Som andre funktioner kan nævnes sikrede tørrestatiforskellige udbud, der findes
i
de
fem
identitetshuse
+ Gode dagslysforhold i atriummet
+ Udeopholdsmuligheder
på tagterasserog
ver og tørrerum, og et akvarium til fælleshusenes fisk
og tilstødende udearealer,
såsom grovkøkken
+ Kontekstfølsomhed
og skaldyr.
træningsfaciliteter.
Det levede liv florerer mellem husene, hvor arkitekSundhedshuset
turen danner lukkede miljøer, der respekterer indiviSundhed er livsglæde og udfoldelse. Derfor er der
det. Samtidig inviterer det til byliv, hvor livet mellem
introduceret et nyt type af fællesrum, som handhusene blomstrer gennem hovedstrøget “Sivegaler om sundhed. Dette er et afgørende område i
den”, hvor det levende miljø åbner sig op mod og
definitionen af bæredygtigt boligbyggeri. Synergien
spirer mellem punkthusene. Tryghed og oplevelser
mellem sunde beboer og byggeri søges i bygningen
stimulerer og aktiverer sanserne og skaber herlig-
19
hedsværdi ved ankomst til ”Sivegaden”. Der er en
klar hierarkisk mobilitets opdeling defineret, hvor
”Sivegaden” er designet til fodgængernes præmis,
hvor flow, bevægelse og oplevelser foregår i trygge
rammer og omgivelser.
”Byliv” langs kanten, hvor man kan få en fornemmelse af liv og vigør i fælles funktionerne, samtidig
med at man har den nære forbindelse til liv og
bevægelse på terrassen. Privatsfæren forbliver
uforstyrret og respekteret, i det fodgængere på
”Sivegaden” ikke er i stand til at følge med i beboernes privatliv. Gaden fungerer som en oplevelsesrig spadseretur, hvor sanserne bliver aktiveret og
stimuleret, hvor det levede liv foregår i øjenhøjde og
menneskelig skala, der inviterer til ophold og har en
positiv afsmittende effekt på ”bylivet” og samtidig
er tryghedsskabende.
VEST
IDEKATALOG og DGNB KRITERIER
Til fælleshusenes bebyggelse er der skabt et idekatalog, som understøtter de bebyggelses arkitektoniske og bæredygtige tiltag.
SYD
RUMLIG DIVERSITET Eco.2.3 Soc.1.6 TEC.
Bebyggelsen skaber en vifte af rumligheder frem for
blot den private- og det offentlige sfære. Der skabes således rum for individualitet og fælleskab.
ØST
enererer ilt
erigennem
DAGSLYS
:
FÆLLES
ADGANGSVEJ
:
Husene er
tilpassetsker
solens
så de atrium
Ankomsten
til boligen
viabevægelse,
et fælles rummeligt
trapper
ned mod
syd.
Dette
optimale
på 10
X 10 meter.
Dette
giver
enskaber
øget fællesskabsfølelse
lysforhold
i atriummet.
og skaber
samtidig
boliger der kun måler 6 meter i
dybden, og som samtidig er gennemlyste.
FÆLLESSKAB :
Atriummet tillader en høj grad af interaktion
mellem beboerne. Det gode naboskab bliver
således en vigtig faktor for beboerne i
fælleshusene.
VANDHÅNDTERING :
Der opsamles vand fra husets tage, som ledes
igennem atriummet og bruges til vanding af
beplantningen. Det ledes herefter videre til brug i
fællesvaskeriet i bebyggelsen.
ADGANG TIL UDEOPHOLD :
Husets geometri tillader adgang til fælles
tagterasser for alle beboere i huset.
+ Øget fællesskabsfølelse
+ Gode dagslysforhold
FÆLLESKABER/SHARING ENV2.3
Ideen om at dele er et resultat af ønsket om at forstærke fællesskabsfølelsen, til gavn for både miljøet
og fælleshusenes beboere. Dette kommer til udtryk
i delebiler, fællesfunktioner, fælles udstyr og fælles
værktøj.
FORLÆNGELSE AF ÅRSTIDERNE MED ‘HELÅRSBEBYGGELSE’ ENV.2.1 ENV.2.3 SOC.1.1 1.2 1.4
Atriumgårdene og boligernes indbyrdes placering
skaber et 5 etager højt vertikalt grønt rum med læ,
dagslys og varme.
Taget i atriumgårdene medvirker til at holde
på den passive solvarme, og bruger solceller
som afskærmning og energikilde. Atriumrummet forlænger sommerperioden og den opholdstid hvor fællesskabet blomstrer, uden at gå
på kompromis med dagslysadgang i boligerne.
SOL :
OVERDÆKKET
ATRIUM :
For øget
visuel komfort
udføres
med
Atriummet
overdækkes
af et
simpeltlejligheder
glastag, der
brugerstyret
solafskærmning.
Dette
giver nu
gode
skaber
et unikt indeklima.
Atriummet
rummer
dagslysforhold
for beboerne,
for
muligheden
for dyrkning
af planterminimerer
og grønt risikoen
året
opverophedning
ogindeklima
giver en levende
facade. 100
rundt.
Dette giver bedre
og sænker
M2 solceller
på taget
genererer
nok
strøm til at
behovet
for mekanisk
ventilation.
Hver
beboer
dække
beboernes
el-forbrug,
inklusiv
belysning
tildeles
en ‘indvendig
altan’
hvor der
er mulighed
forog
brugsstrøm.
ophold
i solen, næsten alle årets måneder.
cykelskur
et
+ Brugerstyrede
lysforholdom året.
+ ‘Udeophold’
flere måneder
+ Minimeret
risiko for overophedning
+ Gode
dyrkningsforhold
+ Minimeret
ventilationsbehov
+ Lavere
el-forbrug
til ventilation.
+ Selvforsynende
med strøm
+ Hjemmedyrkede
krydderurter.
+ Levende
facade
+ Unikt
duftbillede
BÆREDYGTIGHEDSTILTAG
20
FÆLLESSKAB :
Beboerne råder over et fællesrum på 60 M2 til fri
disponering. Fællesrummet kan slås sammen
med atriummet ved større begivenheder. Det
samlede areal bliver herigennem 160 M2.
DEN FRIE ETAGEPLAN :
Ændringer i demografien imødekommes af en fri
etageplan. Etagedækkene spænder fra
facaden til atriummet og etagerne kan således
rumme 4-værelsesboliger, 3- og 1-værelsesboliger eller en kombination heraf.
TILPASNING TIL KONTEKST :
Huset trapper ned, så der skabes tagterasser.
Denne metode skaber bedre dagslysforhold i
atriummet og udeophold for beboerne.
Husene trapper overordnet ned mod syd, men
trapper også ned mod fællesrummet mellem
husene og falder ned til tre etager ved
byfælleden.
+ Gode dagslysforhold i atriummet
+ Udeopholdsmuligheder på tagterasser
+ Kontekstfølsomhed
LOKAL MADPRODUKTION
Produktion af mad i vinterhaven og de omkringliggende nyttehaver øger forståelsen af miljøet,
tilvejebringelsen af mad og kan potentielt reducere
indkøb af madvarer med 20%. Med det afsatte arealdisponering til atrium, vil det være muligt at være
80% selvforsynende med grøntsager og frugt.
Organisk affald og haveaffald planlægges komposteret i kompostbeholdere og kan bruges lokalt som
’gødning’ af naturen.
SELVFORSYNING Env. 2.1 2.2 ECO 2.2
Boligerne projekteres iht. 2015-kravene for u-værdier, men kompakthed og geometri samt V.E. gør fælleshusene til Co2 neutrale og energi producerende.
OVERVIEW
DEN SAMLEDE BEBYGGELSE
21
SNIT / OPSTALT 1 : 200
22
DEMOGRAFI OG FLEKSIBILITET
Udgangspunktet for etagedisponeringen
er åben, med fire installationskerner.
4-RUMS FAMILIEBOLIG :
3-RUMS FAMILIEBOLIG :
UNGDOMS-/STUDIEBOLIG :
STORT FORÆLDRE SOVEVÆRELSE MED HJØRNEUDSIGT OG
SEPERAT BADEVÆRELSE
STORT FORÆLDRE SOVEVÆRELSE MED HJØRNEUDSIGT
KØKKEN MED KONTAKT TIL ATRIUM
GENNEMLYST KØKKEN-ALRUM MED STOR FRANSK ALTAN
OG INDVENDIG ALTAN
GENNEMLYST OPHOLDS-/SOVERUM MED INDVENDIG ALTAN
GENNEMLYST KØKKEN-ALRUM MED STOR FRANSK ALTAN
OG INDVENDIG ALTAN
BADEVÆRELSE MED ADGANG FRA KØKKEN-ALRUM
TO BØRNEVÆRELSER MED FRANSKE ALTANER
En af grundtankerne bag Fælleshusene er den sociale diversitet.
Ved at samle forskellige hustyper og derigennem
demografier opnås et samfund, med varierende
baggrund, behov, og forbrugsmønstre. Denne
forskellighed ses som en fordel, da de forskellige
familier kan supplere hinandens behov.
FÆLLES IDENTITETER ENV2.3 ECO.2.1 2.2
De Fem punkthuses indbyrdes samhørighed skaber
BADEVÆRELSE MED ADGANG FRA KØKKEN-ALRUM
Eksempel på boligindretning med fire
4-rumsboliger
BADEVÆRELSE
BØRNEVÆRELSE MED FRANSK ALTANER
en symbiose både socialt og funktionelt. Bevægelsesakser på tværs af husene skaber et utal af uformelle mødesituationer som både skaber tryghed
og knytter bånd på tværs af punkthusenes interne
fællesskaber.
af affald på byggepladsen med fokus på kildesortering og korrekt og bæredygtigt afskaffelse af
denne. Kildesortering og komposteringen bidrager
til øget genanvendelse og dermed til mindre affald,
mindre ressourceforbrug og mindre CO2-udledning.
MINIMERING AF AFFALD & FRAKTIONERING ENV.1.1 1.3.
Opførelsen og brugen af bygningen planlægges
med operationelle affaldsstrømme, så genanvendeligt affald returneres til økosystemet. Der etableres
en rationel og hensigtsmæssig plan for håndtering
Genanvendelse af regnvand. Env. 2.2
Vand opsamles fra tagene og bruges i toiletter,
vaskeri, vanding og nedsætter forbruget med 50 %.
Vandtanke ses som et potentielt energi depot for
overskydende vedvarende energi.
Eksempel på boligindretning med fire
3-rumsboliger og fire ungdomsboliger
23
I det almene kan bæredygtige tiltAG og forbedringer delvist
ØKO-STRUKT (KONSTRUKTION)
11. ØKO-STRUKT (KONSTRUKTION)
ØKO-STRUKT
B-TEMA
finanseres med trækningsretsmidler. Midlerne bruges ofte i
forbindelse med dybe renoveringer hvor forbedringer ikke
dækkes af landsbyggefonden. solcelleanlæg eller et nyt
køkken Kan f.eks finanseres med trækningsretsmidler
- oftest som et rentefrit lån og
et mindre tilskud.
DGNB-KATEGORI
DGNB-TEMA
DGNB-KATEGORI
Geometri
SOCIALT:
FÆLLESSKABER
Arkitekturen
for detSOC3.3
enkelte
Fælleshus er disponeret omkring en meget kompakt bygningskrop som
minimerer brug af overflade materialer og skaber
en tæt og energi-effektiv bygningnskrop. Bygningen
varierer i højde fra 3 til 5 etager, og er orienteret så
der skabes bedst mulig visuel kvalitet. Orientering
handler også om, at
få mest mulig dagslys ind i
SOC1.1 TERMISK INDEKLIMA
atriumrummet og udnytte de passive egenskaber
afledt af dette.
FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESATRIUM FÆLLESFUNKTIONER
FÆLLESATRIUM
FÆLLESGYM FÆLLESGYM
FÆLLESVASKERIFÆLLESVASKERI
AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING)
AFFALDSHÅNDTERING
FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS)
FÆLLESHUS
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESVÆRKSTED
FÆLLESATELIER
PASSIV EGENSKABER
KORT
FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN)
ECO1.1
ETABLERINGSTID
SOLENERGI 100% VE
FOLKEKØKKEN TERMISK MASSE
ENV1.1
BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING
ENV2.1
TERMISK MASSEFASESKIFTENDE MATERIALER
BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING
SEMI-AUTOMATISK CTS I ATRIUM
SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA
VENTILATION
FASESKIFTENDE NATURLIG
MATERIALER
OPTIMERET
FÆLLES ATRIUM
FÆLLES KLIMASKÆRM (ATRIUM FOR BOLIG)
Stueetagen
SOC1.2
BYGNINGSKROP
SEMI-AUTOMATISK CTS I ATRIUM
(ATRIUM)
SOC1.6 i industri-celle
SUNDHED.
ENV2.1
Stuetagen er opbygget
glas der fås
NATURLIG VENTILATION
LOKALE FÆLLESFUNKTIONER
SITE1.4 ADGANG TIL FACILITETER.
som genbrugsglas dels fra fejl- og rest produktioner.
TAGTERASSER
FÆLLES KLIMASKÆRM
GOD ADGANG TIL CYKEL- OG BILPARKERING
Derudover har glasset en god isoleringsevne og
ATRIUM
STRATEGI
FLEKSIBILITET I BOFORMER
kan bruges både som fast facadeelement og som
LOKALE FÆLLESFUNKTIONER
DEMONTERING
TÆT NABOSKAB
FÆLLES INDDRAGELSE
TAGTERASSER SIGTBARHED
translucent vindue. Stuetagen indeholder fællesENV1.1
SITE1.2
GOD ADGANGNABOTILSYN
TIL CYKEL- OG BILPARKERING
funktion samt parkering og depot som vender væk
NIVEAUFRI ADGANG
SOC2.1 TILGÆNGELIGHED
FLEKSIBILITET I BOFORMER
fra fælles arealer ogSITE1.2
optager
dermed ikke utilsigtet
VISUEL KONTAKT
IDENTITET. IMAGE.
TÆT NABOSKABFÆLLESINDDRAGELSE
“eksklusive” kvadratmetre. Belægningsterrasser
SIGTBARHED DE GRØNNE
flyder ind i det uopvarmede atrium og skaber en
SOC1.4 VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER)
DE GRØNNE
NABOTILSYN UDSIGTER
flydende overgangTEC1.6
mellem
ude og inde. FællesrumBYTTESTATION
AFFALD.
FORHAVER
MINIMERING AF
NIVEAUFRI ADGANG
AFFALDSHÅNDTERING
SOC1.6
met i stueetagen kan åbnes op til gulvarealet i atriINSTALLATIONER
VISUEL KONTAKT
FRAKTIONERING
umrummene hvorved et 160 m2 rum kan benyttes
ECO2.1
UPCYCLING
FÆLLESINDDRAGELSE
til større
begivenheder. Atriumrummets hængende
GØR-DET-SELV REPARATIONER
ØKONOMISK:
DE GRØNNE FORHAVER
MINIMERING AF INSTALLATIONER
FLEKSIBILITET
OG akustik
FASEINDDELING.
balkoner skal sørgeECO2.1
for særdeles
god
ved
UDSIGTER
OPTIMERET BYGGESYSTEM
brug af absorptions elementer.
BYTTESTATION MODULBYGGERI
DEN FRIE ETAGEPLAN (L)
OPTIMERET
AFFALDSHÅNDTERING
BÆREDYGTIG DRIFT- OG
JUSTERBAR BOLIGOPDELING
Fællestrapperum
BYGGESYSTEM
ADFÆRDSUNDERVISNING
FRAKTIONERING
SØJLE/DÆK-OPBYGNING
ECO2.1
ECO1.1
En af grundtankerne bag ”Fælleshusenes” klyngeUPCYCLING OPTIMERET BYGNINGSKROP
MATERIALER
struktur er den sociale
diversitet.
ECO2.2
LCC
GØR-DET-SELV AFPRØVEDE
REPARATIONER
BÆREDYGTIG DRIFT- OG ADFÆRDSUNDERVISNING
ECO1.1 TOTALØKONOMI
Fælleshusenes bygningskonstruktion
er vendt på
MINIMERING AF INSTALLATIONER
FASTE KERNER
’vrangen’. I den traditionelle bygningskultur er
OPTIMERET BYGGESYSTEM
PASSIV EGENSKABER
BYGSELV/FLEKSIBILITET
BYGSELV/FLEKSIBILITET
MODULBYGGERI
rationalet bag trappe og svalegang designet til et
BRUGERSTYRET
ENV1.1
KORT
ETABLERINGSTID
MILJØMÆSSIGT:
DEN FRIE ETAGEPLAN
monofunktionelt brugsdesign, hvor potentiel livskvaSOLAFSKÆRMNING
SOLCELLER (S)
ENV2.1 FORSYNING
SOC1.1
JUSTERBAR
BOLIGOPDELING
litet går tabt. Svalegangen anvendes til mobilitet
JORDVARME
GENANVENDELSE AF REGNVAND
SØJLE/DÆK-OPBYGNING
ENV2.2 LARdesign af den sociale
fra bolig til x. Fælleshusenes
NATURLIG VENTILATION
JORDVARME
TOILETSKYL
OPTIMERET BYGNINGSKROP
trappe ’svalegangen’, udvider gangarealet til et
SOC1.2
ENV1.1
VANDING AF BIOTOPER
AFPRØVEDE MATERIALER
UPCYCLING AF
PRÆFABRIKATION
funktionelt brugbartENV1.1
rum, der
LCA giver beboerne et
BYGGEMATERIALER
BÆREDYGTIG DRIFTOGFOR
ADFÆRDSUNDERVISNING
STRATEGI
DEMONTERING
ekstra ’værelse’ til boligen. Beboerne kan hver især
TEC1.6
SOLENERGI
ENV2.1 ENERGI.
FASTE KERNER
sætte deres personlige
præg på den sociale trappe
ALTANER (L)
SOC1.6 BIODIVERSITET.
PASSIV EGENSKABER
foran deres ’matrikel’. Det giver boligen og rumFORHAVER (S)
BYGSELV/FLEKSIBILITET
VANDOPSAMLING
ENV2.2og
DRIKKEVANDS
REDUKTION
OG SPILDEVANDSUDLEDNING
met indbyder til ophold
inviterer til
fællesskaber
KORT ETABLERINGSTID
AREAL OPTIMERING / OPTIMERET BYGNINGSGEOMETRI
ENV2.3 AREALANVENDELSE.
beboerne imellem. Man kan sidde i trygge omgivelSOLENERGI
JORDVARME DOBBELTUDNYTTELSE/MINIMERING AF GANGAREAL
ser langs den indvendige bløde kant i zonen mellem
ALTANER
GENANVENDELSE AF REGNVAND
UPCYCLING AF BYGGELEMENTER
TEC1.6 DEMONTERING OG GENANVENDELSE
privat og semi offentlig
og sanse sine naboer eller
VANDOPSAMLING
TOILETSKYL
interagere med sine medbeboere.
OPTIMERET BYGNINGSGEOMETRI
VANDING AF BIOTOPER
PRÆFABRIKATION
MINIMERING AF GANGAREAL
STRATEGI FOR DEMONTERING
UPCYCLING AF BYGGELEMENTER
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
16
24
PASSIVE MATERIALEEGENSKABER
PASSIVE MATERIALEEGENSKABER
:
:
Udjævner temperatursvingninger
Udjævner temperatursvingninger
og øger
og øger
den termiske komfort.
den termiske komfort.
MINIMERING AF
MINIMERING
FØRINGSVEJE
AF :FØRINGSVEJE :
Den lave lejlighedsdybde
Den lave lejlighedsdybde
og rummenes og rummenes
direkte forbindelse
direkte
til atriet
forbindelse
minimerer
til atriet minimerer
føringsvejene og
føringsvejene
dermed energitabet.
og dermed energitabet.
FLEKSIBILITET OG
FLEKSIBILITET
PERSONLIGOG
TILPASNING
PERSONLIG
: TILPASNING :
Den åbne etageplan
Den åbne
tillader
etageplan
beboerne
tillader
at beboerne at
tilpasse deres bolig
tilpasse
til deres
deresspecifikke
bolig til deres
behov.
specifikke behov.
Det fleksible system
Det fleksible
tillader system
samtidig
tillader samtidig
demografiske skift
demografiske
uden storeskift
indgreb.
uden store indgreb.
DAGSLYS :
DAGSLYS :
Alle boliger harAlle
gennemlyste
boliger haropholdsrum,
gennemlysteder
opholdsrum, der
giver øget visuel
giver
komfort.
øget visuel komfort.
Lejlighedsstørrelserne og bygselvfleksibilitet skaber
mulighed for en nuanceret demografi med en
mangfoldig skare af mennesker, behov, og forbrugsmønstre. Den sociokulturelle forskellighed indpasser
sig i de fem forskellige identitetshuse, hvor de variable funktioner og attraktioner i husene sikrer, at de
forskellige familier kan supplere hinandens behov.
Det giver en dynamisk udfordrende rytme i det daglige liv, der skaber et oplevelsesrigt liv i husene.
Livsfaser og fleksibilitet
Det er ambitiøst at skabe boliger for hele livet. Ikke
desto mindre er det ambitionen at vi projekterer boliger for resten af livet med ”Fælleshusene” i Lisbjerg.
Boligerne er gjort tilgængelige således at livet kan
udfolde sig, hvad enten storfamilien splitter op, den
enlige flytter sammen med sin kæreste eller den
ældre lider funktionstab. Skellet mellem familieboligen, ungdomsboligen og ældreboligen er så at sige
ophævet, da FBAB Lisbjerg er fleksibel og kan gøres
tilgængelig i takt med at livet forandrer sig. Boligerne er tilgængelige på flere måder. Dels er alle
indgangspartier ældrevenlige, således er der fjernet
dørtrin og bredden på dørene muliggør, at kørestolsbrugere kan komme igennem og dels er der
uderum til alle boligerne, hvilket giver alle beboere
lige adgang til luft, lys og tæt naboskab.
”Mennesker er mennesker glæde”
Det kan være livsbekræftende og identitets givende til det enkelte individ at se sine naboskaber have
selvsamme opfattelse af semi offentlige sociale rum.
Det forstærker ejerskabsfølelsen til ”Fælleshusene”
og fylder individet med social- og kulturel kapital,
hvilket forplanter sig til den enkelte klynge og til de
eksisterende forskellige huses identitet.
IDEKATALOG og DGNB KRITERIER
FRA HAVE TIL MAVE
FRA HAVE
:
TIL MAVE :
Boligerne har en
Boligerne
‘indre altan’
har enmed
‘indre
mulighed
altan’ med mulighed
for dyrkning affor
grøntsager
dyrkning til
afmadlavningen.
grøntsager til madlavningen.
Den grønne altan
Denpåvirker
grønne altan
samtidig
påvirker
det samtidig det
atmosfæriske indeklima
atmosfæriske
i boligen.
indeklima i boligen.
FACADEFLEKSIBILITET
FACADEFLEKSIBILITET
:
:
Til facaden bruges
Til facaden
et kassette
bruges
system,
et kassette
der gørsystem, der gør
udskiftning af defekte
udskiftning
enheder
af defekte
lettere
enheder
end
lettere end
ved traditionelle
ved
facader.
traditionelle facader.
NATURLIG VENTILATION
NATURLIG: VENTILATION :
Naturlig ventilation
Naturlig
skaber
ventilation
luftskifteskaber
og luftskifte og
minimerer behovet
minimerer
for mekanisk
behovetventilation
for mekanisk ventilation
og dermed energiforbruget
og dermed energiforbruget
forbundet medforbundet med
dette.
dette.
DEMONTERINGDEMONTERING
:
:
Huset skal tænkes
Huset
ogskal
bygges
tænkes
med
ogdemonterbygges med demontering for øje fra start.
ing for
Enøje
god
frademonterstart. En god demonteringsstrategi muliggør
ingsstrategi
genbrug
muliggør
af bygningsgenbrug af bygningskomponenter ikomponenter
fremtiden. i fremtiden.
BYG SELV, FLEKSIBILITET og PERSONLIG TILPASNING.
ENV. 1.1.1.2 1.3 ECO 1.3 SOC. 1.5 3.3
Byg selv lægger op til at beboerne selv kan indrette
og lave ændringer, samt lave mindre vedligeholdelses opgaver. Lejligheden overtages derfor relativt
nøgen for at beboerne selv kan tilpasse og indrette
deres hjem. Den primære konstruktion af stål og
beton skaber store spæn hvorved fleksibiliteten og
friheden kan opstå.
Sundeboliger Env.1.1 1.2 1.3 Soc. 1.1 1.2
1.2 ect.
Soc. 1.6TEC 1.1
Boligerne er sunde at bo i, da de skaber rum for
både fysisk, psykisk og mental sundhed. Udover at
danne rammen om et godt indeklima og aktive og
oplevelsesrige uderum giver formgivningen af boligen beboerne mulighed for både at leve et socialt
og privat, liv. I atriumet i midten af boligkomplekset
er der mulighed for at mødes med sine naboer og
få opfyldt et behov for uformel socialt samvær.
PASSIVE MATERIALEEGENSKABER ENV. 2.1 Soc. 1.1
Kombinationen af tunge dækelementer og faseskiftende materialer udnytter den passive solenergi,
både i boligerne og den5 etagers høje atriumgård.
Materialerne udjævner temperatursvingninger og
øger den termiske komfort, og sparer derved energi
og sikrer lav husleje og sund driftsøkonomi.
BIODIVERSITET Den grønne lunge. ENV. 2.3 Soc 1.4
Udover at være luftrensende og luftfugterne kan
indendørs planter også have en positiv effekt på
vores mentale sundhed. Forskningsstudier viser bl.a.
fordele i forhold til vores følelsesmæssige tilstand,
opfattelse af smerte og kreativitet.
Den grønne lunge skaber ilt og gør det muligt at
dyrke krydderier og grøntsager året rundt. Biodiversitet skaber også en særdeles høj oplevelseskvalitet
og giver ”Fælleshusene” en særlig identitet.
JORDVARME ENV 2.1
Som energiforsyning anvendes en varmepumpe
med horisontale eller punkt jordzoner og el-patron
til dækning af opvarmningsbehovet af det varme
brugsvand. Som opvarmningssystem anvendes der
vandbåret gulvvarme i badeværelset, mens der i
resten af boligen anvendes centralt placerede varmekilder (lavtemperatur konvektorer/radiatorer).
SOLCELLER ENV 2.1
Solcellerne indgår som en integreret del af tagfladen og generer ved 100 m2 per bolig nok energi til
at huset kan undvære el-tilførsel udefra og er 100%
selvforsynende.
Boligerne indrettes med A-mærkede komponenter,
for, at nedbringe husholdningselforbruget.
BÆREDYGTIGHEDSTILTAG
25
folk i den vestlige verden
opholder sig 90% af tiden indenfor
(bolig, arbejde, transport etc.)
PERSPEKTIVISK SNIT 1 : 100
Danskere tilbringer i gennemsnit 16 timer i døgnet i BOLIGEN.
26
VI VIL skabe en social tilføjelse til fremtidens almene bolig
FÆLLESRUM
27
FORDELT PER HUS AREALER FORDELT PER HUS
HUS 1
AREAL
ANTAL
SAMLET
AREAL
ANTAL
BOLIGER (BOLIGAREAL)
4 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL)
96
8
768
1 96
8
2768 1
BOLIGER (BOLIGAREAL)
2 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL)
68
4
272 68
4
272
UNGDOMSBOLIGER (BOLIGAREAL)
MSBOLIGER (BOLIGAREAL)
32
2
64 32
ATRIUM
5200mm
SAMLET
2
64
100
1
100 100
1
100
UM
FÆLLESRUM
60
1
60 60
1
60
DGANGSVEJE
FÆLLES ADGANGSVEJE
84
1
84 84
1
84
4
5200mm
5200mm
3
5
4
5
5200mm
5200mm
1
5200mm
5200mm
E
3
1
5200mm
5200mm
2
4
3
5200mm
5200mm
5
4
5
5200mm
5200mm
5200mm
E
E
5200mm
5200mm
1348
2
5200mm
1348
5200mm
5200mm
2
5200mm
SAMLET
3
HUS 1
8
768
BOLIGER (BOLIGAREAL)
2 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL)
68
2
136 68
2
136
UNGDOMSBOLIGER (BOLIGAREAL)
MSBOLIGER (BOLIGAREAL)
32
3
96 32
3
96
100
1
100 100
1
100
UM
ATRIUM
FÆLLESRUM
60
1
60 60
1
60
DGANGSVEJE
FÆLLES ADGANGSVEJE
84
1
84 84
1
84
SAMLET
1244
D
C
MSBOLIGER (BOLIGAREAL)
UNGDOMSBOLIGER (BOLIGAREAL)
32
0
0 32
0
0
100
1
100 100
1
100
UM
FÆLLESRUM
60
1
60 60
1
60
DGANSVEJE
FÆLLES ADGANSVEJE
84
1
84 84
1
84
1380
1380
3972
3972
HUS 4
2000
2000
HUS 5
2000
2000
7972
7972
FOR DISPOSITIONSOMRÅDET
BEA I ALT FOR DISPOSITIONSOMRÅDET
B
B
B
A
PLANDISPONERING 1 :
FIRE 4 -RUMSBOLIGER
1 : 200
A
A
PLANDISPONERING 2 :
FIRE 3 -RUMSBOLIGER + 4 UNGDOMSBOLIGER
1 : 200
Dagslyssimulering af nederste boligetage
simuleringerne VISER AT VI MED VORES FACADEDESIGN
OG PLANDISPONERING LIGGER PÅ OVER 2% dagslys i alle
opholdsrum med solafskærmningen trukket fra. FLERE STEDER 3-4% Dette antyder at dagslysforholdende i
boligen er optimale i forhold til beboelse.
1. SAL uden afskærmning
28
1. SAL Med afskærmning
5200mm
272
5200mm
864
4
5200mm
9
272 68
5200mm
864 96
4
5200mm
9
68
5200mm
96
BOLIGER (BOLIGAREAL)
2 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL)
5200mm
5200mm
BOLIGER (BOLIGAREAL)
4 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL)
FOR ALMENBEBYGGELSEN
BEA I ALT FOR ALMENBEBYGGELSEN
C
C
1244
HUS 3
ATRIUM
D
D
5200mm
768 96
5200mm
8
5200mm
96
5200mm
BOLIGER (BOLIGAREAL)
4 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL)
TAG :
Terassebrædder i gebrugsplast (UPM PROFI)
C2C-certificeret tagpap (Derbigum)
Trykfast isolering i træfiberplader af overskudstræ (Homatherm)
(03) Tag
KONSTRUKTION OG MATERIALER
lll
(02) 2. Sal
7270
I
Koncept
Overordnet er de bærende konstruktioner og det
statiske system valgt således, at byggeprogrammets
ønsker og krav til fleksibilitet integreres med fuld hensyntagen til det arkitektoniske design. Designet er
tilrettelagt ud fra velkendte konstruktionsprincipper
og materialer, dvs. hovedsagligt stål og beton i en
sammensætning som findes naturligt i netop denne
bygning som understøtter det arktektoniske design.
VINDUER :
3-lags energiruder
Profiler i træ/alu
Statiske system
Det statiske system består af et søjle- bjælkesystem
som bærer insitudæk udstøbt på trapezplader.
Søjle- bjælkesystemet udføres i stål eller som en
kompositløsning i stål og beton. I bygninger med 5
etager placeres de stabiliserende konstruktioner omkring badeværelseskernerne og elevatorer. Dette
valg øger fleksibiliteten og giver valgfrihed i udformningen af facaden.
De indvendige balkongange og altaner udføres i
tynde elementer og bæres dels på facaden og dels
ved ophængning i pyramidetaget.
320
2 9 80
900
11150
3 1 80
FACADE :
Beklædning i genbrugspapir
Isolering i træfiberplader af overskudstræ (Homatherm)
Kassetteløsning i FSC-certificeret træ
Indvendig beklædning i genbrugsgips
Svanemærket maling
(01) 1.Sal
3770
I
320
ETAGEDÆK :
Trægulv i FSC-certificeret træ
Isolering i træfiberplader af overskudstræ (Homatherm)
Som bjælker anvendes standard stålprofiler. Alternativt kan de udføres som opsvejste stålbjælker der
indgår som kompositløsning sammen med betondækket. Det giver optimale forhold for føringsveje
og dermed fleksibilitet i bygningen.
Dækkonstruktionen udføres som dobbeltspændt insitustøbt betondæk udstøbt på trapezplader. Dækkonstruktionen udføres under hensyn til den vigtige
dynamiske dæmpning.
Herved kan der opnås en stor frihed med en hel eller delvis åben konstruktion som muliggør bygningsmæssige ændringer over tid uden det får konsekvenser for stabiliteten og samtidig opfylder kravene
til bæreevne, egenfrekvens, fleksibilitet og arkitektur.
Der udføres insitustøbte fundamenter for overnævnte konstruktioner.
Kælder – og fundamentskonstruktioner udføres i
pladsstøbt beton, og der forventes ikke problemer
med tørholdelse for almindelige kældre.
Bærende konstruktion
Den lodrette belastning føres gennem bjælker og
søjler til fundament. I punkthusene placeres de lodrette lastnedføringer modulært.
Den bærende konstruktion i det optiske atrium udføres som en pyramidekonstruktion, med en spændvidde mellem facaderne. Denne konstruktion giver
god stivhed mod vindlast.
Søjler udføres af præfabrikerede elementer i forskellige typer. Ved at udstøbe søjlerne opnås kompositvirkning samtidig med at brandbeskyttelse kan
undlades ved korrekt dimensionering. Søjlernes
Der opnås tillige et statisk sikkert system som har en
stor robusthed så kravene til høj konsekvensklasse
kan overholdes.
FACADE
BEKLÆDNING
GLAS
FSC godkendt træ Genbrugte vinduer
60-90 %
60 %
3 3 00
dimension tillader samtidig en fuld integrering i
facaden. Facadeelementer kan udføres som lette,
præfabrikerede elementer fra et bredt udvalg af
leverandører.
LETTE VÆGGE
GULVE
LOFT/TAG
BÆRENDE
KONSTRUKTION
FUNDAMENT
UDVENDIG
BELÆGNING
Genbrugsgips
25 %
Genbrugsaluminium
86 %
Papiruld
75 %
Genbrugsstål
65 %
Genbrugte skruepæle
65-100 %
Genbrugsstål
65 %
Genbrugte søjler
100 %
Richlite
66 %
Genbrugsglas
65 %
Limfri OSB-plader
95 %
Genbrugsgummi
70 %
Granuleret flamingo
100 %
Sinusplader
86 %
Fliser af genbrugsglas
86 %
Spånplader
59 %
Kork
75 %
Træuldsplader
75-100 %
Genbrugstræ
100 %
Genbrugte mursten
100%
Flyve aske beton Genbrugte betonfliser
10-15 %
100 %
(01) Stue
I
(0) Terræn
0
150
0
150
TERRÆNDÆK :
Isolering af granuleret genbrugspolystyren
FUNDAMENT :
Punktfundamenter i pladsstøbt beton (punktfundamenter
reducerer ressourceforbruget med op til 80%)
SNIT, 1 : 50
Tyndplader
86 %
Genbrugte stålprofiler
65 %
Genbrugsplanker
65 %
Glasskærver
55 %
29
FÆLLESATRIUM
30
vi vil skabe OPLEVELSESFYLDTE, SUNDE, SOCIALE,
BÆREDYGTIGE OG ØKONOMISK RUMLIGE
BOLIGER, HVOR REN LUFT, VAND OG JORD,
vEDVARENDE ENERGI SAMT RESOURCEBEVIDSTHED
SKABER fremtidens ÆSTETISKE, hELHEDSORIENTEREDE OG MANGFOLDIGE
ALMENE BOLIGER.
KONKLUSION
I indledningen spurgte vi os selv, hvordan tegner
vi bæredygtig arkitektonisk kvalitet, der inviterer til
fællesskaber med respekt for det enkelte individ.
Og hvordan designer vi til en ressourcebevidst og
oplevelsesrig bæredygtig arkitektur, der sikrer fast
lav husleje til fremtidens bæredygtige almene bolig.
Disse to kriterier i konkurrenceprogrammet har dannet grundstammen i projektets besvarelse!
“Fælleshusene” er et visionært ambitiøst projekt, der
er realiserbart, og et bæredygtigt byggeri der er
forankret i konkurrenceprogrammet.
Projektets overligger for bæredygtighed er sat
meget højt og innovationspotentialet i ”Fælleshusene” er stort! Som led i at løfte den økonomiske
bæredygtighed for fremtidens bæredygtige almennyttige byggeri, skaber vi en model, der kan styrke
det økonomiske fundament for at skabe fremtidens
attraktive almennyttige boligområder. ”Fælleshusenes” miljømæssige- og økonomiske modeller sikrer
at fremtidens bæredygtige almene bolig i Lisbjerg
er fremtidssikret lav fast husleje i fremtiden! Visionær arkitektur, innovation, fremtidssikret lav husleje
og fællesskab er hovedgrebet af vores tilgang til
bæredygtighedsbegrebet og kernen i fremtidens
bæredygtige almene bolig. Teamet har tænkt, tegnet og designet for det svært definerede begreb
fællesskab. Projektet ”Fælleshusene” er løsningen
på hvordan fremtidens almene boliger designes og
konstrueres for at skabe potentialer for uformelle
og formelle møder hvor fællesskaber kan opstå og
blomstre. Økositing, Økolektiv og Økostrukt beskriver
projektets tre forskellige skalaniveauer med fokus på
bebyggelsen og opskriften på hvordan det gode liv
leves, med fokus på fællesskaber og respekt for det
enkelte individ.
Økolektivet er defineret i de fem identitetshuse,
som hver især har fået tilegnet en “identitet”, dette
er gjort for at skabe socialt liv og tryghed i de fem
identitetshuse, hvor de opdelte funktioner og aktiviteter er spredt ud mellem sig. Det sikrer social diversitet, mangfoldighed og inviterer til fællesskaber.
Lejlighedsstørrelserne og bygselvfleksibilitet skaber
mulighed for en nuanceret demografi med en
mangfoldig skare af mennesker, behov, og forbrugsmønstre. Den sociokulturelle forskellighed indpasser
sig i de fem forskellige identitetshuse, hvor de variable funktioner og attraktioner i husene sikrer, at de
forskellige familier kan supplere hinandens behov.
Det giver en dynamisk udfordrende rytme i det
daglige liv, der skaber et differentieret oplevelsesrigt
liv i husene. Atriumgårdene transformerer de normalt ”døde” trappeopgange til levende brugbare
rum, hvor singler, par og familier kan interagere med
hinanden eller trække sig mere tilbage i det semi
private rum. Det respekterer den private sfære og
danner potentialer for fællesskaber.
Fælleshusene er et unikt byggeri, som skabt til fremtidens bæredygtige almene bolig.
Fremtidens bæredygtige almene boligbebyggelse
i Lisbjerg er et sundt bæredygtigt grønt miljø, der
tager udgangspunkt i de eksisterende grønne betingelser på sitet. Udsigt til grønne oplevelser og aktiviteter har en gavnlig effekt på det fysiske, mentale
og sociale niveau. Der er lagt vægt på tilgængelighed til de nærliggende områder, der spirer gennem
punkthusene, hvor mangfoldig og oplevelsesrig arkitektur og identitet, danner betingelser for individuel
udfoldelse og forskellige former for fællesskab.
31
FÆLLESATRIUM