Propo stafetspring og pas de deux 2014 ved D-stævner
FÆLLESHUSENE ID: 01138 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIG LISBJERG 1 INDHOLD 2 VISION S3 EKSISTERENDE BETINGELSER S3 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI OG PROCES S5 FÆLLESSKAB S8 FÆLLESMILJØ S9 FÆLLESØKONOMI S3 BÆREDYGTIGHEDSKATALOG OG DGNB S23 ØKOSYSTEM - SYNERGIER OG HELHEDSTÆNKNING S23 ØKO-SITING S23 ØKO-LEKTIV S23 ØKO-STRUKT S23 KONKLUSION S23 INDLEDNING Velkommen til ”Fælleshusene” – fremtidens bæredygtige almene bolig. I teamet har vi søgt at få en fælles forståelse af bæredygtighed og fællesskaber. Vi har spurgt os selv: Hvorledes designer vi og tegner bæredygtig arkitektonisk kvalitet, der inviterer til fællesskaber med respekt for det enkelte individ? Hvordan designer vi til en ressourcebevidst og oplevelsesrig bæredygtig arkitektur? Som arbejdsmantra knyttede teamet Brundtlands (Rapporten 1987) citat om en fælles fremtid: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” I denne indledende proces har Konkurrenceprogrammet stillet os den opgave, at skabe en nytænkende arkitektur som integrerer økonomi, miljø, social og kulturel forståelse i en æstetisk arkitektur. Som et realistisk og ambitiøst bud på en bæredygtig arkitektur i dag og i fremtiden, som bliver et sigtepunkt for den fremtidige progressive byudvikling i Lisbjerg! Projektet ”Fælleshusene” følger visionen om et fantastisk innovativt, realiserbart og bæredygtigt byggeri forankret i konkurrenceprogrammet, som inspirationsgrundlag til et byggeri af en helt særlig kvalitet, en særlig bæredygtig kvalitet hvor fællesskaber blomstrer! I projektet har vi tre succeskriterier; ét at minimere påvirkningen af miljøet og skabe grønne miljøer; to at gøre dette økonomisk forsvarligt og realiserbart; tre at forøge livskvaliteten og social interaktion for alle kommende beboere i ”Fælleshusene”. TEAMET Kendetegnende for bæredygtighed i byggeri er kompleksitet og et øget vidensniveau for at løse opgaven. Derfor består teamet af et multidisciplinært team, som i fællesskab har skabt projektet. Flere hoveder tænker bedre end et, og flere hænder skaber mere end to. Arbejdsindsatsen i dette projekt tilegnes derfor en bred vifte af kompetencer som har lagt energi og engagement i projektet. Vores præsentationsfolder ”Fælleshusene” er delt op i 13 afsnit, startende med projektets indledende bæredygtighedsbegreb udfoldet i forhold til det almene med fællesskabet som omdrejningspunkt. Derefter beskrives arkitekturen i landskabelige hovedgreb; Økositing derefter bebyggelsen Økolektiv og slutteligt bygnings konceptet Økostrukt, som beskriver fællesfunktioner, boligerne og konstruktionernes materialer. God fornøjelse med læsningen! VISION En progressiv udviklingsplan Den overordnede vision for projektet foregår på tre forskellige skalaniveauer, der udspringer af bæredygtighedsbegrebets tre dimensioner. I projektet forplanter de tre dimensioner sig i ”Fælleshusene” i ’fællesskabet, ’fællesmiljø’ og ’fællesøkonomi’. Denne stringente struktur skaber en sammenhæng mellem tegningsmateriale, illustrationer, diagrammer og understøttes af et narrativ, hvor nogle af de centrale begreber italesættes og læseren får en fornemmelse af projektets realiserbare ambitiøse strategiske- og fysiske koncepter til fremtidens bæredygtige almene bolig. Projektforslaget er en inkluderende generisk nytænkende måde at anskue fremtidig bebyggelse i den almene sektor, det er en universal arkitektonisk metode at skabe og designe for fremtidens bæredygtige almene boliger. AL2BOLIG INGENIØR ARKITEKT SUNDHED- OG TRIVSEL RÅDGIVERE FÆLLESHUSENE FORDRER SOCIAL RELATION FÆLLESHUSENE HAR EN STÆRK ØKONOMI BYGGESTYRER FÆLLESHUSENE SKÅNER MILJØET FÆLLESHUSENE PRODUCERER ENERGI LEVERANDØRER: TEKNIKLØSNINGER PRÆFAB PRODUCENT ENTREPENØR UPCYCLE MATERIALER LEVERANDØRER: GENBRUGSMATERIALER UNDERLEVERANDØRER FÆLLESHUSENE ER VERDENS BEDSTE BOLIGER FÆLLESSKABET. Ambitionen for “Fælleshusene” er at designe et boligprojekt, som skaber en realiserbar vision for fremtidens bæredygtige almene boliger. En vision som har mennesket, individualitet og fællesskabet, som et at de vigtigste værktøjer for at skabe bæredygtig arkitektur. I processen har vi kaldt det at tegne med mennesket og fællesskabet! Målsætningen for fællesskabet er at skabe tryghed, naboskab, sundhed og livsglæde for forskellige familiesammensætnings bo mønstre og øge den sociale diversitet mennesker imellem. Projektet ”Fælleshusenes” vigtigste mål er at danne rammerne for at beboerne i fremtidens bæredygtige almene bolig, enkelt og ligetil tilbydes de bedst tænkelige rammer for at leve et sundt og bæredygtigt liv i et indbydende arkitektonisk levende trygt miljø, der får fællesskaber til at blomstrer. Landskabet, bebyggelsesstrukturen, arealoptimering, sociale trapper, atrium og boligen er hver især bud på bæredygtig arkitektur der på forskellig skalaniveau, indbyder til fællesskaber med respekt for det enkelte individ. FÆLLESMILJØ. Ambitionen for “Fælleshusene” er, at vi kan spare ressourcer ved at tænke i fællesskaber. Det gælder for både energi, vand, varme og levetider. Men i ”Fælleshusene” handler det også om at minimere behovet for ejerskab af materielle genstande. Målet er, at fællesskabet ejer mere, og individet låner/ medejer det. Det betyder, at man ikke behøver 10 plæneklippere, hækkesakse, stiger eller boremaskiner, men at 2-3 i realiteten er nok. Ressource forståelsen af at dele og være fælles er klar og ”Fælleshusene” skal skabe det bedst mulige grundlag til at spare CO2 og dermed økonomi. Ambitionen for det fælles miljø er at tænke i ressourceoptimering. ”Fælleshusene” handler om, at fælles funktioner giver muligheden for at genanvende og tænke cirkulært både i konstruktionsfasen, drifts- og vedligeholdelsesfasen og ved nedtagning for genbrug. Konstruktionsfasens målsætning er at nedsætte CO2 forbruget med 80 % gennem anvendelse af genanvendte, upcycle og cradle to cradle materialer. Drift- og vedligeholdelsefasen handler om at bruge systemer og teknologier, som giver ”Fælleshusene” mulighed for at genbruge mest muligt. Genbruge vand, bruge naturlig ventilation og genanvendelse af energien. Det sikres ved at lave en fremtidsplan for vedvarende energi så ikke kun drift, men også forbrug i boligerne vil kunne dækkes, så ”Fælleshusene” bliver 100% CO2 neutrale for det totale energiforbrug, både i drift og forbrug. FÆLLESØKONOMI. Ambitionen for ”Fælleshusene” er at ved hjælp af smarte investeringer, skabes der et fælles økonomisk grundlag, hvor der er mulighed for at beboerdemokratiet kan investere i elbiler, cykler, værktøj, haveredskaber, grovkøkken, fællesspisning. De økonomiske elementer nedbringer udgifter til drift, da beboerne selv vedligeholder funktionerne, og dermed ikke behøver at investere i de pågældende ting selv. Besparelsen bliver dermed både en økonomisk, miljømæssig og social gevinst, der styrker fællesskaber og fælles ansvar og respekt over for tingene og sine medbeboere. De økonomiske besparelser frigiver økonomiske bobler, og de økonomiske besparelser i driften, kan frigive potentielle nye fælles ting i boligforeningen. Begrebet sharing kan ligeledes give et økonomisk pusterum i den private økonomi og sikre lav husleje i fremtiden. ORGANISATIONSSTRUKTUR 3 LISBJERG - EKSISTERENDE BETINGELSER En bæredygtig antropologisk betragtning Vi har med projektet ”Fælleshusene” sat den bæredygtige overligger meget højt, og tilstræber gennem ambitiøs bæredygtig arkitektur og planlægning, at skabe de hidtil bedst tænkelige rammer for almen bebyggelse, der giver de kommende beboere i Lisbjerg potentialet for et langt, sundt og lykkeligt liv i grønne omgivelser. Lisbjerg er udpeget til et progressivt byvækstområde. Fremtidsperspektivet for det nye Lisbjerg rummer 20-25.000 nye indbyggere. Det er intentionen at skabe en tæt integreret bydel, hvor arbejdspladser, boliger, handel, service, landskab og rekreation lever side om side, og skaber trygge områder, der danner rammen om de kommende beboeres liv. Udviklingspotentialet i Lisbjerg tager udgangspunkt i syv grundlæggende værdier, der danner basis for den fremtidige udvikling. Bæredygtighed, tilgængelighed, bykvalitet og mangfoldighed, natur- og landskabskvalitet, arkitektonisk forskellighed, historisk forankring og borgerinddragelse, er alle parameter som projektet ”Fælleshusene” respekterer og er inspireret af. Der er defineret en klar og fremtidssikret infrastruktur med både kollektiv transport, sammenhængende stisystemer og supercykelsti og tilgængelighed for bilisme. Fremtidens bæredygtige almene bolig, er en del af 1.etape af byudviklingen i Lisbjerg, og skal danne rammerne for den fremtidige bydel. Lisbjergs eksisterende betingelser i dag rummer et væld af muligheder for rekreativ udfoldelse. Et attraktivt landskab snor sig rundt om det eksisterende Lisbjerg, som giver beboerne gode rammer for, at det gode liv udfolder sig i den grønne natur. 4 GRØNNE KVALITETER Den grønne struktur i Lisbjerg knyttes sammen i Byfælleden, som derved bliver knudepunkt for færdsel og liv i bydelen. Byfælleden formidler ligeledes forbindelsen til Lisbjerg skov, som bliver en vigtig faktor i bydelens friluftsliv. Stisystemet i Lisbjerg bliver forbundet med den grønne plan, så rummet er åbent for gå- og løbeture for alle, der bor i den gamle og nye bydel. Byfælleden kommer til at fungere som et grønt rum, hvor der er plads til at både formelle og uformelle møder finder sted. EKSISTERENDE FACILITETER Det nye Lisbjerg opføres ikke bare på en bar mark. Der er en rig kulturhistorisk identitet i området, det ’gamle’ Lisbjerg tilfører ligeledes stedet karakter, og de første beboere i det nye Lisbjerg, vil ikke flytte ind i en ’forladt western town’. De første tilflyttere vil ligeledes blive imødekommet af institutioner af høj kvalitet. Der er en vuggestue, børnehave, fritidsklub, SFO og selvfølgelig den ’nyopførte’ Lisbjerg skole, der faciliteres til, at den på sigt kan have elever op til 9. Klasse. Skolen sikrer et stærkt forankret lokalmiljø for forældre og børnene imellem. Skolen fungerer som et multifunktionelt byggeri, der er et samlingspunkt for kulturelle aktiviteter i Lisbjerg. DETAILBUTIKKER De nærmeste indkøbsmuligheder på nuværende tidspunkt er Skejbycentret. Skejby er beliggende godt 4.5 kilometer fra Lisbjerg. På trods af den ’lange’ distance til Skejby, er de infrastrukturelle forhold gode, og når der begynder at komme en større kritisk masse i Lisbjerg, vil de første detailbutikker begynde at skyde op, så man får et stærkere forankret lokalmiljø, der stemmer overens med områdets ambitioner. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI OG PROCES En bæredygtig proces starter med en vision, en vision som ganske klart er formuleret i Konkurrenceprogrammet. Den tråd har vi søgt at samle op og binde sammen de mange overvejelser og undersøgelser, som tilsammen kan udvikles til en strategi for fremtidens bæredygtige almene boliger. I udviklingen af projektet har vi arbejdet målrettet efter at have et konceptuelt hovedgreb for landskabet, som kan forankres i bebyggelsen. Bebyggelsens volumen og programmering har herefter skabt sit eget koncept, som en videreudvikling af hovedgrebet. Valideringen af de strategiske undersøgelser er underlagt en klar struktur, som afdækker så mange emner omkring byudvikling og bæredygtighed som muligt. Strategiens og konkurrenceforslagets rygrad er baseret på et erfaringsgrundlag for bæredygtige byer og bebyggelsesudvikling, og har derfor en punktvis behandling af de emner, som i en videre udvikling skal kunne svares konkret på. Ambitionsniveauet for bæredygtighed er høj, hvilket stiller krav til udvikling af løsninger til gavn for både mennesker, miljøet og økonomien. DGNB-DK og konceptet bag både Upcycling og Cradle to Cradle (C2C) benyttes som procesværktøj og for prioritering af de bæredygtige tiltag i projektet. Dette sikrer en bred tilgang til bæredygtighed, hvor der både tages hensyn til beboerne, miljøet, naturen og det nærliggende samfund, og hvor ressourceeffektivitet og økonomiske aspekter inddrages og optimeres. I løbet af 50 år er et beløb svarende til Anlægssummen blevet brugt 21 gange på drift. det kan altså bedre betale sig at investere i tiltag der giver lavere driftsudgifter end i lavere anlægsomkostninger Med dette afsæt vil vi skabe merværdi for beboerne, samfundet og den almene boligsektor, som kan bruge projektet i Lisbjerg, som en løftestang for nye strategier for bæredygtighed og kvalitet, i både den eksisterende almene boligmasse og den fremtidige boligmasse. DGNB-DKs certificeringskriterier fokuserer på både økonomisk, miljømæssig, social, funktionel og teknisk kvalitet, såvel som byggegrundens kvaliteter og potentialer og udviklingsprocessen. Dette falder godt i tråd med Cradle to Cradle konceptets fokus på at skabe positive effekter – at gøre gavn – for både miljøet, mennesker og økonomien. C2C er en tilgang til bæredygtighed, som fordrer at løsninger gennemtænkes ud fra et livscyklusperspektiv – fra vugge til vugge. Det betyder, at en løsning/produktets påvirkninger på omverden skal gennemtænkes hele vejen fra udvinding af materialer til produktion, distribution, brug og genanvendelse af materialer og komponenter. Dette stiller blandt andet krav til, at materialer vælges og sammensættes på en hensigtsmæssig måde, så de endelige løsninger ikke kun er gennemtænkt ift. brugsfasen, men også er gennemtænkt i forhold til en efterfølgende drift, demontering/adskillelse og genanvendelse. Herudover skal der selvfølgelig også fokuseres på at tilvejebringe et godt og sundt indeklima og at reducere forbruget af drikkevand og energi fra ikke vedvarende energikilder. 5 nabo-overvågning og bedre belysning i udeområderne er vigtigst, hvis der skal skabes tryghed. FÆLLESSKAB EN RUNDSPØRGE BLANDT ALMENE BEBOERE bEKRÆFTEde AT DE to muligheder udgør Henholdsvis 46% og 43% af de mest vigtige opgraderinger til deres boliger. “MENNESKER ER MENNESKERS STØRSTE GLÆDE” (’HAVAMAL). Konkurrenceprogrammet sigter efter en arkitektur og bebyggelse, der inviterer til fællesskab og fællesskabsfølelse. Disse faktorer, kan medvirke til at skabe en meningsfuld tilværelse for det enkelte menneske. I projektet ”Fælleshusene” har analyser, skitser og diskussioner peget på at individets trivsel er DNAét til et velfungerende fællesskab. Et fællesskab som i individets ejerskab kan nuanceres og gradbøjes til kreativt at skabe nye bæredygtige løsninger for både det sociale, miljømæssige og økonomiske. INDIVIDUALITET I FÆLLESSKABET ”Fælleshusene” respekterer og danner rammen for individets dannelse og personlige udvikling, samtidig med at det inviterer og indbyder til fællesskaber. Nutidens fokus på inklusion antager ofte en individualistisk form, hvor det er den enkeltes forudsætninger for udfoldelse for det gode hverdagsliv, som er i fokus. Steder med multifunktionelle muligheder giver større spillerum til, at beboerne kan interagere med hinanden uden at de mister deres individuelle forskelle. Det individuelle valg stimulerer den enkelte til at indgå i fællesskaber. Fællesskaber blomstrer der hvor det enkelte individ føler sig tryg, trives og blomstrer. DE FEM SKALAER I KANTZONEN - Fælles bebyggelse Fælles mellemrum Fælles inderum Fælles funktioner Fælles oplevelser De fem skalaer i kantzonen i “Fælleshusene” spiller en vigtig rolle for at de potentielle fællesskaber og fællesskabsfølelser kan opstå. - Fælles bebyggelse. Den samlede bebyggelse tilbyder det store fællesskab, hvor familier, singler og par kan mødes og tage samlet ejerskab i bebyggelsen. Det handler om den almene boligforenings drift og ejerskab. Det store fællesskab betyder at der i bebyggelsen lægges op til en selvbygger og selvforvaltnings men- 6 talitet, hvor det er muligt at bruge bebyggelsens faciliteter (værkstedshuset) til at skabe, bygge, forbedre og vedligeholde. Derigennem skabes sociale relationer, miljømæssige fordele ved energi og CO2 besparelse, samt økonomiske driftsfordele i forhold til snerydning, legeplads opbygning, anlægsarbejder, lejligheds-fleksibilitet osv. - Fælles mellemrum. Det velfungerende mellemrum defineres af de fem bygningers identitet og funktionalitet. Fællesskaber omkring rekreativ udfoldelse, fysisk aktivitet og sundhed, økologisk dyrkning og komposten, hønsegård med friske æg, børnenes kaniner og geder, Vand til glæde og vanding, opsamling til varmelagring og brug i toilet skyld, dyrkningshaver, frugtlunde og krydderihave samt genbrugsstationer og loppemarkeder. Mellemrummet er byrummet hvor fællesskabet giver tilbage til byen, og bliver et inkorporeret aktiv til byen, hvor der opstår synergier beboerne imellem. Det er her der inviteres indenfor, hvor gæster og nabobebyggelser kan blive en del af bebyggelsen og bruge fysiske udfordringer på løbeturen, eller få et glas friskpresset æblejuice til at forstærke sig på i løbeturens varme. - Fælles inderum. Det fælles inderum handler om, hvordan de velkendte sæsonbetonede sociale aktiviteter bliver introduceret ved at omdanne de velkendte ”døde trapperum” til grønne, aktive og sociale atriumgårde. Atriumgården bliver en udvidelse af lejligheden, og har funktion som et privat og semi privat rum, der indbyder til oplevelser og er en livskvalitets booster. Der etableres en attraktiv ’blød’ kantzone, der inviterer til interaktion mellem sine medboere i inderummet. Atriumgården giver arkitekturen særkende og tillægges store kvaliteter i forhold til at skabe en energioptimal, indeklimavenlig og vedligeholdelsesfri bygning. Det fælles inderum er også stueplanernes fem identitetsskabende funktioner, som indtager både atriumgårdens stueplan og det omkringliggende landskab. - Fælles funktioner Fælles funktionerne i ”Fælleshusene” spreder sig i de fem forskellige identitetshuse. Funktionerne faciliterer rammerne for fællesskaber gennem individualitet, par og børnefamilier. Værkstedshuset, ressourcehuset, kulturhuset, vaskehuset og sundhedshuset skaber interaktioner og relationer mellem beboerne. Fælles funktionerne inviterer til fællesskaber og social interaktion, i det de fem forskellige fælles funktionshuse tilsammen rummer et hav af funktioner, hvor der er stor valgfrihed i, hvad man ønsker at give sig i kast med på egen hånd og med sine medbeboere. - Fælles oplevelser. De fælles oplevelser tager udgangspunkt i fælles funktionerne. Fælles dyrkning, fællesspisning, fælles idrætsfaciliteter, vandleg, dans og musik, frugtplukningsdag, byg selv dag, lektiecafé, loppemarked, arbejdsdag, fælles biograf, fælles festsal og beboermøder etc. er oplevelser for potentielle formelle og uformelle møder, hvor fællesskaber kan blomstre. Fælleshusene inviterer til fællesoplevelser og funktionerne skaber rammerne for fælles oplevelser 365 dage om året. Oplevelserne opstår i funktionerne, og oplevelserne i atriumgårdene skaber oplevelser for individet og for fællesskaber. ”Fælleshusene” er et unikt byggeri, hvor de bløde kantzoner skaber oplevelser og livskvalitet for beboerne. Samtaler og komsammen med beboere giver mulighed for at naboskaber og venskaber opstår, og danner stærke fællesskabsbånd. Det er gennem de mange fælles oplevelser det gode liv i ”Fælleshusene” opstår. DE FEM FORSKELLIGE IDENTITETER Fælleshusene behandler fællesskaber på fem forskellige skalaer, som hver især skaber individuelle oplevelser gennem fællesskaber. De fem forskellige kantzoner skaber potentialer for udviklingszoner og mødesteder gennem dagligdagens nødvendigheder. KANTZONER OG DERES PLACERING ER VIGTIGE FOR BRUGEN AF BYRUM. OFTE VIL FORSKELLIGE KANTER, SOM GIVER STØTTE FOR OPHOLD, VISE SIG AT VÆRE DE MEST AKTIVE. ENDELIG KAN FORDELINGEN AF NØDVENDIGE OG VALGFRIE REKREATIVE AKTIVITETER GIVE VIGTIGE FIN- GERPEG OM BYRUMMETS KVALITETER ELLER MANGLER. (GEHL 2007). Der opstår tilfældige møder og små samtaler ved kantzonen. Der udveksles korte sætninger eller dybere samtaler, om børnene, om fælles faciliteter, deleordninger, om den unikke helårsbebyggelse, der gør møder som disse mulige og unikke. Fælles interesser og oplevelser skaber på kryds den lykkelige kantzone i ”Fælleshusene”. 12% 12% AF 4-RUMSBOLIGER (2725 M2) BOLIG-M2 (96 M2) BIDRAG TIL FÆLLESFUNKTIONER (13 M2) 16% 16 % AF 3-RUMSBOLIGER (850 M2) BOLIG-M2 (68 M2) BIDRAG TIL FÆLLESFUNKTIONER (14 M2) 35% 16 % AF UNGDOMSBOLIGER (850 M2) BOLIG-M2 (32) BIDRAG TIL FÆLLESFUNKTIONER (18 M2) FÆLLESRUM SPILLER EN STOR ROLLE I FORSLAGET OG FOR AT RETFærdiggøre dette økonomisk er der omdisponeret m2 fra boliger mod fællesskabet. BESPARELSE TRA N SPO RT H O B B Y R E D S K AB E R GØ R E M ÅL I D AGL I GD AGE N EMNE bil cykelpumpe boremaskine hækkesaks symaskine vaskemaskiner grønthandel madlavning børnehentning 60 stk 40 stk 40 stk 40 stk 40 stk 40 stk 8 gang/måned 7 gang hver uge 5 gang/uge 24 stk 3 stk 3 stk 3 stk 3 stk 10 7 gange/måned 1 gang hver 6. uge 1 gang/uge 60% 92,5% 92,5% 92,5% 75% 12,5% 98% 80% NORMALT ANTAL fordelt på 40 boliger LISBJERG ANTAL fordelt på 40 boliger PROCENTVIS BESPARELSE FORØGELSE TIL FÆLLESSKABET 92,5% EN KELTSTÅ EN D E T I L T AG GE NT AGE L S E R O V E R H E L E K V AR T E R ET EMNE NORMALT TILGÆNGELIGT for familie i boligkvarter TILGÆNGELIGT for fælleshusfamilie PROCENTVIS FORØGELSE forsamlingshus beboerbibliotek sauna atelier byttehal affaldsfraktioner vinterhave nyttehave aktivitetsstation 0 stk 1/10 0 stk 1/20 0 stk 3 0 stk 0 stk 1/35 1 stk 1 stk 1 1 stk 1 7 1 stk 1 stk 8/35 100% 90% 100 % 95% 100 % 57% 100% 100% 95% ØKONOMISKE, SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE FORDELE VED AT DELES 7 FÆLLESMILJØ Ressourcer: Energi, vand, affald, biodiversitet Som energiforsyning anvendes en varmepumpe med lodrette jordsonder og el-patron til dækning af opvarmningsbehovet og det varme brugsvand. Elbehovet til bygningsdrift og husholdningsapparatur dækkes af solceller monteret på taget af boligerne. Samlet dækker denne løsning 100 % af boligernes energibehov. Som opvarmningssystem anvendes der vandbåret gulvvarme i badeværelset, mens der i resten af boligen anvendes centralt placerede varmekilder (lavtemperatur konvektorer/radiatorer). Boligerne indrettes med A-mærkede komponenter for, at nedbringe husholdningsel-forbruget. Tilsvarende er der muligheder for, at tørre tøj uden brug af tørretumbler hvilket medvirker til, at nedbruge UDEOPHOLDSSÆSON: bygningens el-behov. Samlet installeres én inverter ALMINDELIG BOLIG på 6kW og solceller på ca. 40m2 svarende til 6kW. JANUAR VARMEPRINCIP DECEMBER FEBRUAR Bebyggelsen forsynes via fjernvarme og kan på sigt overgå til at blive NOVEMBER selvforsynende via jordvarme og MARTS vand/vand varmepumper OKTOBER APRIL MINIMAL PÅVIRKNING AF LANDSKABET Ved at arbejde med boxmoduler på punktfundaSEPTEMBER MAJ menter og kun reelle fundamenter under husets ‘kerne’ reduceres bygningens JUNI 80%. AUGUST footprint med JULI UPCYCLEDE MATERIALER Erfaringer fra igangværende projekter viser at man kan reducere CO2-udledningen i konstruktionsfasen med op til 86% (Se senere beskrivelse af materialer). SOLCELLER Solcellerne indgår som en integreret del af tagfladen og genererer ved 95 - 100 m2 per blok nok elektricitet at beboernes gennemsnitsforbrug iht. dansk statistik er dækket uden el-tilførsel udefra. Dette vil dog kræve at der kan opnås tilladelse til at el-målerne løber baglæns, eller at der etableres batteripakker, eller at el-biler m.v. bliver integreret i form af smart-grid og smart-grid ready installationer. VAND Projektgruppen har lagt stor vægt på at reducere forbruget af en af jordens vigtigste ressourcer, nem- UDEOPHOLDSSÆSON: ALMINDELIG BOLIG JANUAR DECEMBER NOVEMBER FEBRUAR UNDER 140 OKTOBER SEPTEMBER MARTS APRIL OVER 180 MAJ JUNI AUGUST AUGUST JULI UDEOPHOLDSSÆSON: FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER JANUAR DECEMBER NOVEMBER FEBRUAR MARTS OVER 140 OKTOBER SEPTEMBER APRIL OVER 180 MAJ JUNI AUGUST ENERGI UDEOPHOLDSSÆSON: FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER ”Fælleshusene” overholder passivt konkurrencens krav til energiklasse 2015 i bygningsreglementet og JANUAR kan ifølge de energirammeberegninger, der udført DECEMBER FEBRUAR i tilbudsfasen opnå klasse 2020 uden at benytte aktive tiltag, (se figur) grundet sin kompakthed, oriNOVEMBER MARTS entering og udformning. Den endelige energiklasse vil skulle fastlægges i relationAPRIL til de valg, der ønskes OKTOBER i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen, men det er projektgruppens opfattelse at energiklasse SEPTEMBER MAJ 2020 er indenfor rækkevidde. JULI lig vand - både for at kunne reducere energiforbruget på opvarmning af brugsvand, men også for at kunne opnå den mindst mulige afledningsafgift for ”Fælleshusene”. Det varme brugsvand forsynes gennem tidssvarende vandbesparende armaturer og brusere, således at vandet blandes med luft, hvorved det samlede vandforbrug nedsættes. Derudover opsamles regnvand fra tagene på ”Fælleshusene” og føres til “vaskehuset” hvor vandet benyttes til tøjvask og kan udvides til toiletskyl i bebyggelsen. Overfladevand fra terræn og befæstede arealer føres til nedsivning via kanaler, kunstige søer og det eksisterende terræn, således at de offentlige kloakker belastes mindst muligt. JUNI Hvis der udføresJULI de foreslåede ca. 100 m2 solceller pr. hus, så vil ”Fælleshusene” blive mere eller mindre selvforsynende, ud fra et gennemsnitligt forbrug for en familie på 4 personer og vil kunne opnå en status af et 0-energihus rent beregningsteknisk, (se figur). AREALANVENDELSE Ventilationen er optimeret i relation til arealanvendelsen, ved at der ikke etableres lodrette føringer til indblæsningen, hvilket har den sidegevinst, at det samlede energiforbrug reduceres til lufttransporten. Luften blæses ind i atriumgården/fællesrummet, hvorfra hver lejlighed har et selvstændigt indblæsningsanlæg, der leverer erstatningsluft til kontroludsugningen i køkkener og toiletter i overensstemmelse med bygningsreglementet. Kontroludsugningen føres via kontrolventiler og brandsikre emhætter og kanaler til tag, hvor der varmegenvindes inden afkast over tag. Ventilationsprincippet sikrer både et ordentlig indeklima og brandsikkerheden i både fællesarealer og i boligerne, samtidigt med at de samlede anlægsudgifter holdes på et minimum. Drikkevands reduktion og spildevandsudledning. Til sidst vil projektgruppen foreslå, at fælleshusene udføres med almindelige vandbesparende dobbelt skyls toiletter. I projektfasen kan det overvejes, om fælleshusene kunne udføres med separationstoiletter, således at der benyttes meget mindre vand til mindre toiletbesøg og kun 6 L skyl ved afføring m.v., der føres til kommunal kloak. Urin føres via separat afløb til centralt placeret tank, således at den kan benyttes til gødning af nyttehaver m.v. da 90 % af alle næringsstofferne fra menneskekroppen bliver udskilt via urinen. Separationstoiletter vil kræve en godkendelse fra myndighederne og vil kræve yderligere vedligehold fra beboerne, men vil kunne styrke den bæredygtige profil og mindske udgifterne til afledningsafgifterne og dermed give mulighed for at opretholde lavere huslejer. OPTIMERET BYGNINGSKROP En optimeret bygningskrop kan potentielt set reducere energibehovet til opvarmning med 10% Derudover er der benyttet nytænkning i form af udformningen af ventilationsanlægget og det beregnede vandbehov ved brug af vandbesparende armaturer og brusere medfører et lavere varmtvandsforbrug end landsgennemsnittet. Danmarks byggesektor producerer årligt 4,5 mio tons affald egnet til genbrug & upcycling. Byggesektoren står for: 42 % AF EnergiforbrugET i Europa. 35 % Af drivhusgasserne i Europa. 45 % af materialeforbruget i verden. 39 % af dANMARKS affaldsmængde 8 HVis en alm. husstand udskifter blot 15 glødepærer Til 10 A-pærer, 2 LEDpærer og 3 halogenglødepærer, kan man FÆLLESØKONOMI opnå en besparelse på 954,00 kr. årligt. Fælleshusenes potentiale for bæredygtigt En bæredygtig ramme for fælles administration elforbrug vil med denne belysning skabe en besparelse på minimum De almene boliger er delt i en økonomisk struktur i forhold til etablering, anlæg og løbende drift. Økonomisk bæredygtighed er altafgørende, dette understreges af de almene boligforeningers målsætning: Gode boliger som almindelige mennesker har råd til. Den totaløkonomiske ramme har en afgørende betydning for den bæredygtige helhedsbetragtning. I DGNB er det LCC beregning (Life Cycle Costing - totaløkonomisk betragtning) fokus på drift og vedligehold over en 50 og 120 årig periode. DGNB´s totaløkonomiske beregning er en udvidelse af de almenes totaløkonomi. Et udvidet omfang vil bringe flere elementer i diskussion og skabe et potentielt scenarie hvor bæredygtige løsninger har mulighed for at påvise sine økonomiske fordele over tid. VÆKSTHUS UDBYGNING TIL FÆLLESVASKERI VARME-SELVFORSYNENDE OPGRADERING AF VENTILATIONSANLÆG REPARATIONER = OPGRADERINGER BEBOER-INITIATIV, WORKSHOPS, SELVBYG VANDOPSAMLING = 100% VANDFORBRUG DELE ELBILER ØGET TRYGHED VHA. BELYSNING EKSTRA SOLCELLER = 100% FORSYNET MED VE ANLÆG EKSEMPLER PÅ MULIGE BÆREDYGTIGE TILTAG Fremtidens bæredygtige almene boliger opføres som et rationelt byggeri med en stor andel af præfabrikerede bygningsdele. Som eksempler på omkostningseffektive løsninger, der er integreret i projektet, kan nævnes: - Modulbaseret design med stor grad af gentagelser (både fra punkthus til punkthus og fra bolig til bolig) - Præfabrikerede, lette ydervægskonstruktioner - Præfabrikerede altaner - Minimering af befæstede arealer -Punktfundamenter 38.160,00 kr årligt. - - DRIFT LEVETID KONSTRUKTION END OF LIFE Vi vil fremadrettet fokusere på at integrere yderligere rationelle og omkostningseffektive løsninger i takt med at projektet detaljeres. Herudover vil vi gerne indlede en dialog med konkurrence-udskriveren omkring nye økonomiske modeller for fremtidens bæredygtige almennyttige boliger, som beskrevet senere. VEDLIGHOLD/ OPGRADERING LANDSBYGGEFONDEN + KOMMUNEN Mulighed for præfabrikerede drivhus moduler som overdækning af fællesområder, såfremt dette ønskes HUSLEJE Nye økonomiske modeller for fremtidens bæredygtige almennyttige boliger Projektets ambitionsniveau for bæredygtighed er højt, og innovationspotentialet er stort. I lignende projekter har de økonomiske rammer ofte været den begrænsende faktor for at realisere visionerne og nå nye niveauer af kvalitet i boligområdet. Som led i at løfte den økonomisk bæredygtighed for fremtidens bæredygtige almennyttige byggeri, øn- sker vi derfor at invitere Kolding Kommune, Lejerbo og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter til at udvikle og afprøve nye økonomiske modeller i samarbejde med os. Målet er, at skabe en model, der kan styrke det økonomiske fundament for at skabe fremtidens attraktive almennyttige boligområder. Som udgangspunkt foreslår vi, at modellen skal sikre, at en andel af de øgede driftsbesparelser, der følger af at integrere omfattende bæredygtige løsninger, øremærkes til finansiering af f.eks.: - øgede anlægsomkostninger som følge af forbedringer af sociale, kvalitetsmæssige og miljømæssige forhold - fremtidige forbedringsinitiativer i boligforeningen, f.eks. af social eller miljømæssig karakter. Modellen skal muliggøre sådanne løft af områder, uden at det får social slagside og beboere må fraflytte som følge af huslejestigninger, der overstiger deres økonomiske formåen. Ved at udvikle og teste nye bæredygtige økonomiske modeller på bebyggelsen i Lisbjerg kan potentialerne konkretiseres - og projektet vil stå som et synligt demonstrationsprojekt for andre bebyggelser, med særlige behov for løbende opgradering eller ekstra finansiering. Økonomi (overslag - for passivt 2015/aktivt 2020 byggeri) ETABLERING OG ANLÆG LANDSBYGGEFONDEN + KOMMUNEN ETABLERING OG ANLÆG LØBENDE DRIFT HUSLEJE LØBENDE DRIFT POS. BESKRIVELSE ENHED MÆNGDE A KR. I ALT KR. 1 Bygningsbasis, etagehuse m 2 3.972,00 462 1.835.064,00 2 Primære bygningsdele, etagehuse m 2 3.972,00 3850 15.292.200,00 3 Komplettering, etagehuse m 2 3.972,00 1214,28 4.823.120,20 4 Overflader, etagehuse m 2 3.972,00 1787,478 7.099.862,60 5 Spildevandsinstallationer, etagehuse m 2 3.972,00 140 556.080,00 6 Sanitet, etagehuse m 2 3.972,00 240 953.280,00 7 Vandinstallationer. etagehuse m2 3.972,00 190 754.680,00 8 Fjernvarmeanlæg, etagehuse m2 3.972,00 520 2.065.440,00 9 EL-installationer, etagehuse m 2 3.972,00 728 2.891.616,00 10 Ventilation, etagehuse m 2 3.972,00 150 595.800,00 11 Fast inventar, etagehuse m 2 3.972,00 523,71 2.080.176,10 12 VVS-anlæg, øvrige, etagehuse m 2 3.972,00 45 178.740,00 13 Solcelleanlæg m 100 2300 2 230.000,00 SUM 39.356.059,00 Pris pr. m2 9.908,37 TID 9 10. ØKO-LEKTIV (BUILDING) 11. ØKO-STRUKT (KONSTRUKTION) BÆREDYGTIGHEDSKATALOG DGNB tiltag DGNB-TEMA DGNB-KATEGORI SOCIALT: SOC3.3 (IMPLEMENTERET OG/ELLER SYNLIGE I ØKOLEKTIV SKALA) TILTAG / IDEER KØKKEN) TRYGHED SOC1.7 TERMISK INDEKLIMA FASE SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA INDDELING SOC1.6 SUNDHED. ENV2.1 SITE1.3 + SOC2.3 INFRASTRUKTUR, FORHOLD FOR CYKLISTER. LEG OG MOTION ENV1.6 SITE1.4 SOC1.7 LAR/VANDOPSAMLING ENV2.1 ADGANG TIL FACILITETER. TRYGHED. SOC2.1 TILGÆNGELIGHED SITE1.2 IDENTITET. IMAGE. SOC1.4 OPTIMAL UDNYTTELSE AF TERRÆN ØKONOMISK: ENV2.3 VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER) FLEKSIBILITET OG FASEINDDELING. ECO2.2 ROBUSTHED (LCC) ENV2.3 ECO1.1 ENV2.1 LEVETIDSOMKOSTNINGER FORSYNING SOC1.6 LANDSKAB BIODIVERSITET. ENV1.1 LCA EKSISTERENDE SOC1.4 SOC1.4 SOC3.3 BIODIVERSITET SOC1.4 ENV2.3 AREALANVENDELSE. ENV2.2 DRIKKEVANDS REDUKTION OG SPILDEVANDSUDLEDNING. LYSFILTRERENDE BEPLANTNING FRAKTIONERING BYTTESTATIONER FÆLLESFUNKTIONER AREALOPTIMERING GANGAREALER SOM DEL AF BBR UDNYTTELSE AF GANGAREAL TIL FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESVASKERI VANDING AF BIOTOPER TOILETSKYL ØKO-SITING ”Fremtiden er bæredygtig – men kun hvis vi gør den til det” Vi har i projektet skabt et idekatalog, (Bæredygtighedskatalog) som understøtter de arkitektoniske, landskabelige og bæredygtige tiltag vi har arbejdet med og udviklet. Kataloget er i sin tur udspecificeret i 3 hjul, der beskriver de bæredygtige tiltag i 3 forskellige skalaer: ØKO-SITING, ØKO-LEKTIV og ØKOSTRUkT. Bæredygtighedskataloget, og de tre hjul, illustrerer vores tiltag, og viser samtidig de primære kategori- 10 FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESATRIUM FÆLLESGYM FÆLLESVASKERI AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING) FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS) FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN) TERMISK MASSE BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING TILGÆNGELIGHED FASESKIFTENDE MATERIALER ENV1.4 SEMI-AUTOMATISK CTS I ATRIUM NATURLIG VENTILATION FÆLLES KLIMASKÆRM (ATRIUM FOR BOLIG) (ATRIUM) LOKALE FÆLLESFUNKTIONER INDENDØRS TAGTERASSER BEPLANTNING GOD ADGANG SOC1.2 TIL CYKEL- OG BILPARKERING FLEKSIBILITET I BOFORMER TÆT NABOSKAB SIGTBARHED NABOTILSYN NIVEAUFRI ADGANG VISUEL KONTAKT FÆLLESINDDRAGELSE DAGSLYSOPTIMERING DE GRØNNE SOC1.4 UDSIGTER BYTTESTATION AFFALDSHÅNDTERING FRAKTIONERING UPCYCLING GØR-DET-SELV REPARATIONER MINIMERING AF INSTALLATIONER OPTIMERET BYGGESYSTEM MODULBYGGERI DEN FRIE ETAGEPLAN (L) JUSTERBAR BOLIGOPDELING SØJLE/DÆK-OPBYGNING OPTIMERET BYGNINGSKROP AFPRØVEDE MATERIALER BÆREDYGTIG DRIFT- OG ADFÆRDSUNDERVISNING FASTE KERNER PASSIV EGENSKABER BYGSELV/FLEKSIBILITET SAMLING AF KORT ETABLERINGSTID FÆLLES FUNKTIONER SOLCELLER (S) SOC3.3 JORDVARME CITY GENANVENDELSE AF REGNVAND TOILETSKYL VANDING AF BIOTOPER FRAKTIONERING LOKAL PRÆFABRIKATION ENV1.1 LCA MADPRODUKTION STRATEGI FOR DEMONTERING SOC1.7 JUSTERBAR SOLENERGI ENERGI. BOLIGOPDELING ALTANER (L) BIODIVERSITET. ECO2.1 FORHAVER (S) VANDOPSAMLING DRIKKEVANDS REDUKTION OG SPILDEVANDSUDLEDNING AREAL OPTIMERING / OPTIMERET BYGNINGSGEOMETRI AREALANVENDELSE. DOBBELTUDNYTTELSE/MINIMERING AF GANGAREAL SOCIAL MILJØ ØKONOMI DYREFOLD FÆLLES FUNKTIONER TILTAG / IDEER DGNB-KATEGORI SOCIAL MILJØ ØKONOMI AREAL OPTIMERING MILJØMÆSSIGT: DGNB-TEMA FÆLLESFUNKTIONER SOCIALT: SOC3.3 FÆLLESSKABER FÆLLESATRIUM FÆLLESGYM FÆLLESVASKERI AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING) FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS) FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN) SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER SOC1.1 TERMISK INDEKLIMA LÆRINGSMILJØ FÆLLESATRIUM BYTTESTATIONER SOC3.3 FÆLLESDYRKNING ENV1.1 VARMEVEKSLING SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA NATURLIG VENTILATION TERMISK MASSE INDENDØRS BEPLANTNING SOC1.6 SUNDHED. NYTTEHAVER SITE1.4 ADGANG TIL FACILITETER. FÆLLES TAGTERASSER OVERDÆKKET CYKELPARKERING PARKERING I/UNDER BEBYGGELSE (L) ELBILSPARKERING REKREATIVE FÆLLESKØRSEL DEN SOCIALE TRAPPEBIOTOPER (L) SOC1.6 LOKALE FÆLLESFUNKTIONER SOC2.1 TILGÆNGELIGHED TILGÆNGELIGHED SITE1.2 IDENTITET. IMAGE. FLEKSIBILITET I BOFORMER NATURLIG VENTILATION TÆT NABOSKAB SOC1.1 BRUGERKONTROL AF FACADE (AFSKÆRMNING) SOC1.4 VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER) SIGTBARHED TEC1.6 AFFALD. KANTZONE NABOTILSYN BEARBEJDNING NIVEAUFRI ADGANG SOC1.2 HANDICAPPARKERING ELEVATOR (L) ØKONOMISK: KLYNGE IDENTITETER ECO2.1 FLEKSIBILITET OG FASEINDDELING. SOCIAL DIVERSITET DAGSLYSOPTIMERING UDSYN TIL NATUR FÆLLESVASKERI SOC3.3 FORHAVER MOTIVERING AF JUSTERBAR BOLIGOPDELING BILFRI BEVÆGELSE PERSONLIGGØRELSE / PRÆG SOC2.1 LET ADSKILLELSE AF ETABLERINGSFASER KORT ETABLERINGSTID ECO2.2 LCC MODULBYGGERI (MODULÆRT) ECO1.1 TOTALØKONOMI FÆLLESBYG / LOKAL ARBEJDSKRAFT AFPRØVEDE MATERIALER SØJLE/DÆK KONSTRUKTION (L) SELVFORSYNING STORDRIFTSFORDELE MILJØMÆSSIGT: ENV2.1 SELVFORSYNING ENV2.1 FORSYNING VANDOPSAMLING SOLCELLER ENV2.2 LAR FORBRUGSMINIMERING FÆLLESSKABER SOC1.1 (IMPLEMENTERET OG/ELLER SYNLIGE I ØKOLEKTIV SKALA) ENV1.1 ENV2.1 SOC1.6 ENV2.2 ENV2.3 TEC1.6 PASSIV EGENSKABER FÆLLES ATRIUM seringer som henviser til DGNB bolig kriterierne. ØKO-SITING beskriver den overordnede strategiske skala, og sitet. Overordnet set har vi haft fokus på at skabe trygge udearealer, der byder på sundhedsfremmende oplevelser og aktiviteter for alle. Derudover er der lagt vægt på tilgængelighed og gode sammenhænge på sitet og til omgivelserne. ØKO-LEKTIV handler om naboenheden, hverdagens fællesskaber og bebyggelsen. Her har fokus været at skabe forskellige, stærke identiteter i de enkelte fællesenheder, der både giver beboerne gode, SOLENERGI 100% VE ENV2.1 STRATEGI DEMONTERING OPTIMERET BYGNINGSKROP ENV1.1 ENV2.1 SOCIAL MILJØ ØKONOMI DE GRØNNE FORHAVER SOC1.6 FÆLLES INDDRAGELSE SITE1.2 OPTIMERET BYGGESYSTEM MINIMERING AF INSTALLATIONER ECO2.1 ECO2.1 BÆREDYGTIG DRIFT- OG ADFÆRDSUNDERVISNING BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING SOC1.1 ØKO-LEKTIV DEMONTERING OG GENANVENDELSE ECO1.1 SOC1.2 UPCYCLING AF BYGGELEMENTER bæredygtige faciliteter til hverdagens gøremål, men også programmer der giver er med til at skabe møder og nye fælleskaber. ØKO-STRUKT går i dybden på boligen og den bæredygtige konstruktion. Her arbejder vi med overgangen mellem det semiprivate og det private rum. En forlængelse af lejligheden ud i det overdækkede atrium, som samtidigt fungerer som en forlængelse af de varme sæsoner. Bæredygtige materialer og konstruktioner, muliggør en fleksibel boligenhed der kan omstruktureres, ombygges og demonteres for at i fremtiden bruges i andre konstruktioner. ECO1.1 NATURLIG VENTILATION JORDVARME SOC1.2 UPCYCLING AF BYGGEMATERIALER ENV1.1 BYGSELV/FLEKSIBILITET ENV1.1 TEC1.6 øko-STRUKT KORT ETABLERINGSTID ENV1.1 Hver skala bliver grundigt beskrevet under hvert enkelt afsnit, men her ses diagrammen sammen for at give et overblik over de tiltag vi laver, og i hvilke skalaer nogle udvalgte løsninger og idéer præger projektet. ØKOSYSTEMET OVERDÆKKET ATRIUM Synergier /FÆLLESRUM /NATURLIG VENTILATION Det overdækkede atrium bliver et socialt omdrejningspunkt for hele huset. Her kan børnene møde hinanden for at lege, eller man kan nyde en kop kaffe med naboen. Det overdækkede, beplantede atrium sikrer naturlig ventilation og et godt indeklima. FÆLLESVASKERI /IDENTITETER /VÆRKSTED /FÆLLESFACILITETER Hvert hus rummer fællesfaciliteter, der danner identitet og fællesskabsfølelse. Fællesvaskeriet er drevet af grøn energi og regnvand! FÆLLESDYRKNING /NYTTEHAVER /DRIVHUSE /FRUGTLUNDE MILJØ/BYTTESTATION /FÆLLESINDDRAGELSE /SHARING /TÆT NABOSKAB SOCIAL Ved at skabe faciliteter for genbrug og sharing inddrager man beboerne i en bæredygtig tankegang og styrker naboskabet. Dyrkningsområderne tjener ikke kun det ene formål at producere mad. Udover at man lærer, hvor tingene, vi spiser, kommer fra, er det også sundt at passe en køkkenhave! /NATURLIG VENTILATION /PASSIV SOLVARME /SOLCELLER Bygningerne optimeret til at udnytte solens stråler til passiv opvarmning og gode dagslysforhold. Dette nedsætter behovet for elektricitet til konventionel opvarmning og belysning. Solceller generer energi til forbrug. VISUEL KOMFORT - OPLEVELSER /UDSIGT TIL NATUR /DYREFOLD /FÆLLESTORV REGNVANDSOPSAMLING /TOILETSKYL /FORBRUGSMINIMERING De enkelte huse rummer fællesfunktioner, der er identitetsskabende, samtidig med de skaber interaktion mellem hele bebyggelsens beboere. Brug af regnvand i husholdningen drives af grøn energi. Ved at opsamle regnvand fra tagarealerne kan man dække behovet for vand i vækstsæsonen, mindske forbruget til toiletskyld og samtidig aflaste kloaksystemet. For ikke at være en miljømæssig belastning for lokalområdet, må bebyggelsen respektere og gerne forstærke kontekstens kvaliteter og særlige biotoper. Tiltag som nyttehaver, åben regnvandshåndtering, frugtlunde og bistader forstærker lokalområdets biodiversitet. /EGENPRODUKTION /ØKOLOGI Vi forestiller os ikke, at bebyggelsen kan blive totalt selvforsynende af køkkenhaver, hønsegårde og væksthuse, men tænk hvis alle tomater, gulerødder eller æbler var selvdyrket. ØKONOMI RESSOURCER /MINDRE FORBRUG /RESSOURCESTRATEGI /GENBRUG /FORBRUGSMINIMERING Ikke kun i etableringsfasen må der fokuseres på brugen af bæredygtige materialer. I forhold til vedligehold og drift må det være nemt at genbruge, så presset mindskes på naturressourcerne. SELVFORSYNING REKREATIVE BIOTOPER /BIODIVERSITET /EKSISTERENDE KVALITETER /FRUGTLUNDE MILJØVENLIGE MATERIALER AKTIVE/PASSIVE EGENSKABER MILJØ Opsamling og genbrug af vand, mindre elektricitet til opvarmning og ventilation, genbrug af byggematerialer osv. bidrager alt sammen til lavere driftsomkostninger samtidig med, man skåner miljøet. Merværdi og fællesskab er kernen af vores tilgang til bæredygtighedsbegrebet i fremtidens bæredygtige almene boliger i Lisbjerg. Bæredygtighedsinitiativerne underbygger hinanden og skaber værdifulde kæder mellem beboerne, miljøet og naturen, hvilket skaber værdiforøgelse i de overordnede koncepter. I det følgende afsnit beskriver vi eksempler på værdifulde synergier i bæredygtighedsinitiativerne. De grønne landskabsarealer med vild bevoksning i Lisbjerg er en stor kvalitet i området, hvilket bevares og benyttes til at underbygge en effektiv lokal håndtering af regnvand, samt giver området en biologisk mangfoldighed. Beboerne får adgang til grønne rekreative naturskønne områder med stor herlighedsværdi og biodiversitet. Samtidig med at de ikke skal bekymre sig om hverken driftsmidler til pasning, slåning og vedligehold af de store grønne arealer efter eksempelvis konsekvenserne fra ekstreme regnskyl. Regnvand opsamles og anvendes til bl.a. toiletskyl og fællesvaskeri, hvilket sparer miljømæssige- og økonomiske ressourcer, i form af besparelser på vandforbruget og til gavn for beboernes økonomi. Herudover bidrager regnvandsopsamlingen til et gennemgående blåt aktivt herligheds element i området. Energiforsyningen til bebyggelsen baseres på fjernvarme, hvilket fra 2017 bliver CO2 neutral. Ligeledes anvendes vedvarende strømproduktion fra bygningens tagflader samt en mindre andel strøm fra den kollektive forsyning. Der opnås hermed en omkostningseffektiv og miljøvenlig forsyning af området på enkel vis. De enkelte boliger har både stor berøringsflade med de sociale fællesområder og de grønne rekreative omgivelser. Ved at skabe sociale områder i tæt forbindelse med boligerne, sikres at beboerne mødes, og der skabes potentiale for social interaktion og øget sharing mellem beboerne. Dette kan lette hverdagen for beboerne i mange situationer, lige fra at de kan låne værktøj i Værktøjshuset, eller at der kan etableres delebilsordninger mv. Alt sammen til fordel for både beboernes hverdag, økonomi og tilhørsforhold, samt ejerskab til den enkelte beboers identitetshus og til de resterende bygninger og områder. De forskellige faciliteter udformes med fokus på fleksibilitet og omskiftelighed, så de med tiden kan tilføjes nye funktioner i takt med at området og beboersammensætningen udvikles. 11 ØKO-SITING (LANDSKAB) 9. ØKO-SITING (LANDSKAB) ØKOSITING DGNB-TEMA DGNB-KATEGORI Fremtidens bæredygtige almene boligbebyggelse FÆLLESSKABER SOCIALT: i Lisbjerg er et sundtSOC3.3 bæredygtigt grønt miljø, der tager udgangspunkt i de eksisterende grønne betingelser på sitet. Udsigt til grønne oplevelser og aktiviteter har en gavnlig effekt på det fysiske, mentale og sociale niveau. Der er lagt vægt på tilgængelighed til de nærliggende områder, der spirer gennem punkthusene, hvor mangfoldig og oplevelsesrig arkitektur og identitet, danner betingelser for individuel udfoldelse og forskellige for fællesskab. SOC1.6 former SUNDHED. Situationsplanens geometriske design arbejder med en klar adskillelse mellem private, semiprivate og offentlige udearealer. Brugerne har etFORHOLD valg i forhold SITE1.3 + SOC2.3 INFRASTRUKTUR, FOR CYKLISTER. til områder med mulighed for fælles aktiviteter og mere tilbagetrukne SITE1.4 områder, der giver mulighed for ADGANG TIL FACILITETER. afslapning og fordybelse. SOC1.7 TRYGHED. Tryghed har en stor stemme i potentialet for udfoldelse af det gode liv i projektet ”Fælleshusene”. Brugerne af udearealerne skal gennem det frie valg TILGÆNGELIGHED have mulighed for SOC2.1 at slappe af og udnytte ressourcerne i udearealerne. Dette er vigtigt for, at de føler sig trygge. Udearealerne designes til tryghedsskabende oplevelser, hvor blødeIMAGE. og hårde kantSITE1.2deIDENTITET. zoner sikrer diversitet, og den menneskelige skala er en integreret del af det urbane og stille idylliske miljø. Overblik, sigtelinjer, belysning, tilgængelighed, nærkontakt er alle SOC1.4 begreber, der er bearbejdet VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER)og designes til den menneskelige dimension. Landskabet bevares mest muligt og topografien skaber den overordnede disponering af de 5 punkthuse. Eksisterende biodiversitet blandes med nye tiltag som supplerer træer, buske og krat. Bebyggelsen bliver således et urbant grønt åndehul som ØKONOMISK: FLEKSIBILITET OG FASEINDDELING både kobler sig opECO2.1 de eksisterende bebyggelser samtidig med at funktioner og det levede liv er en ECO2.2 LCC frontløber til den ambitiøse udviklingsplan for Lisbjerg. MILJØMÆSSIGT: ENV2.1 FORSYNING ENV2.2 LAR ”Fælleshusene” ligger i et naturskønt område og denne forbindelse mellem beboere og natur er meget vigtig. Husene i projektet er derfor placeret ud fra ønsket om den bedst mulige udsigt til flest mulige ENV1.1 LCA beboere. Direkte adgang til udearealerne påvirker ”Fælleshusenes” beboers motionsvaner positivt, hvilket resulterer i sundere og gladere beboere. Det er særlig interessant, når man arbejder med evidensbaseret designSOC1.6 ud fraBIODIVERSITET. et sundhedsperspektiv, er den forskning der omhandler sammenhængen mel- FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESATRIUM FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESATRIUM FÆLLESGYM FÆLLESGYM FÆLLESVASKERIFÆLLESVASKERI AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING) AFFALDSHÅNDTERING FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS) FÆLLESHUS FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESATELIER FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN) TRYGHED SOC1.7 FOLKEKØKKEN FÆLLESHUS FÆLLESDYRKNING FÆLLESDYRKNING MOTIONSLOOPMOTIONSLOOP FASE INDDELING FITNESSSTEDER FITNESSSTEDER ENV2.1 MOTORIKLEGEPLADSER MOTORIKLEGEPLADSER EL-BILER EL-BILER DELECYKLER DELECYKLER TRYGHED BEBOERCAFE LEG OG MOTION LÆRINGSMILJØ ENV1.6 TRYGHED SIGTBARHED SIGTBARHED TÆT NABOSKAB NABOSKAB INTEGRERING I TÆT LANDSKAB INTEGRERING I LANDSKAB MOTIVERING AF BILFRI BEVÆGELSE BLØD INFRASTRUKTUR MOTIVERING AF BILFRI BEVÆGELSE KANTZONEBEARBEJDNING BLØD INFRASTRUKTUR LAR/VANDOPSAMLING MANGFOLDIGHED ENV2.1 KANTZONEBEARBEJDNING SYNLIG BÆREDYGTIGHED MANGFOLDIGHED BIODIVERSITET LÆRINGSMILJØ DYRKNING AF AFGRØDER SYNLIG BÆREDYGTIGHED EKSISTERENDE LANDSKAB BIODIVERSITET DYREFOLD FUGLEKASSER DYRKNING AF AFGRØDER OPTIMAL UDNYTTELSE UDKIGSPUNKTER EKSISTERENDE LANDSKAB AF TERRÆN VANDSANSERUM ENV2.3 DYREFOLD OPTIMERET TIL FUNKTIONSÆNDRINGER FUGLEKASSER FASE INDDELING UDKIGSPUNKTER LANG LEVETID PÅ MATERIALER VANDSANSERUM LAR/VANDOPSAMLING OPTIMERET TIL FUNKTIONSÆNDRINGER FORSINKELSESBASSINER AREAL OPTIMERING FASE INDDELING VANDING AF BIOTOPER ENV2.3 SYNLIG VANDHÅNDTERING LANG LEVETID PÅ MATERIALER REGNVANDSOPSAMLING EKSISTERENDE LAR/VANDOPSAMLING SUNDE MATERIALER LANDSKAB FORSINKELSESBASSINER LETUDSKIFTELIGE MATERIALER SOC1.4 VANDING AF BIOTOPER PERMEABEL BELÆGNING BYTTESTATIONERSYNLIG VANDHÅNDTERING REGNVANDSOPSAMLING REKREATIVE BIOTOPER SKOVLUNDE SUNDE MATERIALER GRÆS- OG BLOMSTERENGE LETUDSKIFTELIGE MATERIALER SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER PERMEABEL BELÆGNING AREAL OPTIMERING BYTTESTATIONER OPTIMAL UDNYTTELSE AF TERRÆN REKREATIVE BIOTOPER SÆSONPRÆGET PROGRAMMERING SKOVLUNDE RENDER MED FILTERMULD AREALANVENDELSE. SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER AREAL OPTIMERING 12 OPTIMAL UDNYTTELSE AF TERRÆN ECO2.1 FLEKSIBILITET OG OMSTILLINGSEVNE SOC3.3 REKREATIVE BIOTOPER SOC1.6 KANTZONE BEARBEJDNING SOC1.2 SOCIAL MILJØ ØKONOMI GRÆS- OG BLOMSTERENGE ENV2.3 LÆRINGSMILJØ SÆSONPRÆGET PROGRAMMERING RENDER MED FILTERMULD MOTIVERING AF BILFRI BEVÆGELSE SOC2.1 DYREFOLD SOC1.4 BIODIVERSITET SOC1.4 FÆLLES FUNKTIONER SOC3.3 14 Det er i kanten, det sker. Sådan er det også for byggeri. 70% af al aktivitet i det fri, foregår i kanten af byggeriet. du parkerer din cykel, tager en snak med naboen og nyder din aftensmad en sommeraften. lem sundhed og grønne områder. Et stigende antal forskningsstudier viser nemlig, at udsigt og adgang til grønne oplevelser og aktiviteter kan have en gavnlig indvirkning på både det fysiske, mentale og sociale niveau. IDEKATALOG og DGNB KRITERIER Til fælleshusenes landskab er der skabt et idekatalog som understøtter de landskabsarkitektoniske og bæredygtige tiltag. Bæredygtighedskataloget er udspecificeret i et hjul som viser de primære kategoriseringer som henvises til DGNB bolig kriterierne. I forhold til udearealerne ved fremtidens almene boligbebyggelse i Lisbjerg, har vi identificeret adskillige forskningsområder, hvis resultater er blevet inddraget i designprocessen. Overordnet set har vi haft fokus på at skabe trygge udearealer, der byder på sundhedsfremmende oplevelser og aktiviteter for alle. Derudover er der lagt vægt på tilgængelighed og gode sammenhænge på sitet og til omgivelserne. LEG OG MOTION. SOC.1.6 SITE1.4 Udearealerne giver i høj grad mulighed for leg og fysisk aktivitet, så brugerne har mulighed for at nyde gavn af sundhedsfordelene ved at motionere samtidig med, at de kan få glæde af de grønne områders stressreducerende effekt. Det primære område for motion og leg ligger i forbindelse med skolekilens boldbaner og skaber derved en god sammenhæng mellem sitet og de nære omgivelser. Området tilbyder udfordringer til alle aldersgrupper fra de helt små, der kan have glæde af de uendelige muligheder, der ligger i kombinationen af sand og vand, til ældre brugere, der kan opnå socialt samvær og let motion på områdets petanquebane. KANTZONEN og inklusion Kantzonerne definerer og diferentierer forholdet mellem det private, semiprivate og de offentlige udearealer. Det betyder bl.a. at landskabet tilbyder kvaliteter for både individet og fællesskabet. Dette skaber mulighed for sund aktivitet og at landskabet påvirkes mindst muligt samtidig med at der laves mulighed for øget biodiversitet, ved dyrkningshaver, frugtlunde, biotoper osv. TRYGHED SOC. 1.7 Tryghed er afgørende forudsætning for, at de fremtidige brugere kan drage nytte at de oplevelser og aktiviteter bydelen tilbyder. Et primært aspekt i forhold til tryghed er, at beboerne kan til- og fravælge bydelens sociale liv, og at der er en klar afgrænsning mellem det offentlige og det private rum. I udearealerne kan tryghed derudover fremmes ved at have fokus på: passende vedligeholdelse, hvilket er knyttet til plantevalg. overblik, sigtelinjer og god tilgængelighed. belysning. opdeling af udearealet i mindre rum ved hjælp af terræn og beplantning. LÆRINGSTATION SOC. 1.6 Delområde II er tænkt som et grønt rum, hvor alle kan mødes. Siddemuligheder, bålplads og shelter giver et trygt samlingssted for både børn og voksne. En oplagt anvendelsesmulighed er som læringsrum for skolens børn, hvor områdets artsrige beplantning og regnbed kan give mangeartede naturoplevelser, der med fordel kan bruges i undervisningen. Udformningen af delområde II er bl.a. baseret på evidensbaserede retningslinjer for udeskoler udarbejdet på Skov & Landskab, Københavns Universitet (Hare et al., 2010). BIODIVERSITET SOC. 1.4 Der arbejdes mod en øget biodiversitet i området, da dette øger livsglæden for beboerne og forstærker ideen om at bo i pagt med naturen. Forståelsen af naturlige synergier og cyklusser vil således blive en indgroet del af beboerne i ”Fælleshusenes” dagligdag, hvilket vil øge miljøbevidstheden hos beboerne. Forskningsstudier og erfaringer fra praksis viser at kulturelle aktiviteter såsom havedyrkning kan have en gavnlig effekt på flere niveauer. Beboerne har derfor adgang til et havelod, der giver dem mulighed for at drage økonomisk fordel ved at være selv- SIVEGADE NORD/VEST OM LISBJERG FODGÆNGERADGANG FRA BYFÆLLEDEN OMKRING LISBJERG FORBINDELSE FOR HÅRD TRAFFIK TIL STØRRE VEJFORLØB MOTORVEJ OG AARHUS SIVEGADE TIL LISBJERGSKOLEN OGBUSFORBINDELSE SIVEGADE SYD/ØST OM LISBJERG FORBINDELSE TIL LETBANE SUPERCYKELSTI -FORBINDELSEN AARHUS/LISBJERG DISPOSITIONSPLAN 1 : 1000 FORBINDELSE FOR HÅRD TRAFFIK FODGÆNGERADGANG FRA BYFÆLLEDEN DEN OMKRINGLIGGENDE FÆLLED TRÆKKER IND MELLEM BEBYGGELSEN, SÅ KONTAKTEN TIL NATUREN BEVARES RESSOURCEHUSET KULTURHUSET VÆRKSTEDSHUSET SIVEGADE TIL BUSFORBINDELSE SIVEGADE - FORBINDELSE TIL LETBANE SUNDHEDSHUSET VASKEHUSET SUPERCYKELSTI -FORBINDELSEN AARHUS/LISBJERG INFRASTRUKTUR IDENTITETER REGNVANDSBEDE OG OVERLØBSGRØFTER DANNER ET BLÅT BÅND GENNEM BEBYGGELSEN, DER ER MED TIL AT ØGE BIODIVERSITETEN BIODIVERSITET FRUGTPLANTAGER OG NYTTEHAVER SUPPLERER MED ØKOLOGISKE RÅVARER OG ØGER FORSTÅELSEN FOR ÅRSTIDERNES CYKLUS 13 1400 m 1300 m Lisbjerg Skov 1200 m Ølsted Kirke CYKEL AFSTAND Roholm Mose 1100 m 1000 m 900 m 800 m Genbrugsstation GÅ AFSTAND 600 m 500 m Aarhus Camping 400 m 300 m NABO 200 m Vuggestuen Rønnebo FÆLLES HUSENE Lisbjerg Kulturcenter Lisbjerg FC Lisbjergskolen Beboerforening Lisbjerg Kirke Tankstation or ot en j ve m sl ur Dj d an Egå Engsø Mollerup Golf Club Egåen Kasted mose TRANSPORT klyngerne SIGNATURFORKLARING fællesrum bystruktur buslinie i nabolaget P DELE 14 BILEN CYKEL GÅ LØB attraktioner & dagtilbud Haveforening forsynende i forhold til frugt, grønt og urter. Havedyrkningen kan i høj grad også bidrage til at styrke beboernes sundhed og velvære ved at give adgang til sundere mad og anledning til fysiske aktivitet. Derudover kan havedyrkning give stressreducerende og sansestimulerende oplevelser, samt være med til at styrke fællesskabet mellem beboerne. Det er tanken, at afgrøderne skal give anledning til brug af grovkøkkenet og fællesspisning. Udearealerne byder også på en lund med frugttræer og bærbuske der kan supplere beboernes selvforsyning. Lunden er også tænkt som et sted, hvor brugerne kan holde picnic. Samtidig giver en scene mulighed for aktiviteter såsom udendørs dans og yoga. URBAN INTEGRATION Infrastuktur site. 1.1 1.2 1.4 Udgangspunktet for et velfungerende økosamfund er gode forbindelser til den omkringliggende kontekst. Fælleshusene er forbundet til det kollektive transportnet via cykelstier og vejnet, som befærdes af el-biler og delebiler for en minimal påvirkning af miljøet. FÆLLESSKAB OG SHARING SOC.1.7 ”Fælleshusene” vil få en særlig identitet, hvilket tillader en høj fællesskabsfølelse, som projektet hviler på. Fælleshusene vil hvile meget på den indbyrdes tillid mellem husene og ønsket om at dele til fordel for den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed. EKSISTERENDE LANDSKAB SOC.1.4, SITE1.1 SOC1.6 ENV.1.6 Med udgangspunkt i de eksisterende landskabelige kvaliteter på sitet har vi optimeret udearealerne ved at forstærke eller tilføre nye oplevelser. Optimeringen har taget afsæt i forskning, der omhandler kvaliteter i grønne områder, hvor man bl.a. har udviklet en kategorisering med følgende 8 typer oplevelser: vildt, artsrigt, fredfyldt, rumligt, trygt, åbent, folkeligt, kultur historisk (Stigsdotter & Grahn, 2009). Mange af de 8 oplevelser er repræsenteret i udearealerne, enten hver for sig eller i kombination. Forskningsstudier viser, at grønne områder, der indeholder mange af disse oplevelser ofte er mere populære, værdsat og besøgt. LANDSKABSNIT 1 : 500 FELT VEJ BYFÆLLEDEN : BYFÆLLEDEN BYFÆLLEDEN :: FODGÆNGERE FODGÆNGERE FODGÆNGERE SIVEGADEN SIVEGADEN SIVEGADEN FOR GÅENDE FOR FORGÅENDE GÅENDE BINDER BINDER BINDER BYFÆLLEDEN BYFÆLLEDEN BYFÆLLEDEN SAMMEN SAMMEN SAMMEN MED MED MED RESTEN RESTEN RESTEN AF OMRÅDET. AF AFOMRÅDET. OMRÅDET. CYKELSTI OG OG CYKELSTI CYKELSTI OG IDRÆTIDRÆT IDRÆT HÅRDHÅRD HÅRD TRAFIK TRAFIK TRAFIK FÆLLESRUM FÆLLESRUM FÆLLESRUM MELLEM MELLEM MELLEM BEBYGGELSER BEBYGGELSER BEBYGGELSER GRØNT FELT:: GRØNT GRØNT FELT : FELT ADGANGSVEJ FOR ADGANGSVEJ ADGANGSVEJ FOR FOR CYKLISTER. CYKLISTER. CYKLISTER. HÅRD TRAFIK HÅRDHÅRD TRAFIK TRAFIK BEBYGGELSEN BEBYGGELSEN BEBYGGELSEN SKÆRMER SKÆRMER SKÆRMER FOR FOR FOR DEN HÅRDE DEN DENHÅRDE HÅRDE TRAFIK TRAFIK TRAFIK UDSYN UDSYN UDSYN TIL NATUR TIL TILNATUR NATUR UDSYN UDSYN UDSYN TIL NATUR TIL TILNATUR NATUR UDSYN UDSYN UDSYN TIL NATUR TIL TILNATUR NATUR FÆLLESSKAB FÆLLESSKAB FÆLLESSKAB : :: I centrum I Icentrum centrum af sitet af aflægges sitet sitetlægges lægges et fælles et etfælles fælles torv der torv torvder der binder binder binder bebyggelserne bebyggelserne bebyggelserne sammen.Der sammen.Der sammen.Der skabes skabes skabes udsynudsyn udsyn mod mod syd mod og syd syd vest, og ogmens vest, vest,mens mens der skærmes der derskærmes skærmes af af af mod mod nord modog nord nord den og oghårde den denhårde hårde trafik.trafik. trafik. DISPONERING DISPONERING DISPONERING : :: Sitetdisponeres disponeres trefelter. felter. Et felt derakkomoakkomoSitet disponeres Sitet i tre felter. i itre Et feltEt der felt akkomoder derer biltrafik. Ensivegade sivegade derleder lederfodgænfodgændererderer biltrafik. biltrafik. En sivegade En der leder der fodgængereigennem igennem området og etgrønt grønt område gere gere igennem området området og etog grønt et område område modsydøst sydøst derfokuserer fokuserer påsundhed. sundhed. mod mod sydøst der fokuserer der på sundhed. på UDGANGSPUNKT UDGANGSPUNKT UDGANGSPUNKT : :: Udgangspunktet Udgangspunktet Udgangspunktet for fælleshusene for forfælleshusene fælleshusene i Lisbjerg i iLisbjerg Lisbjerg er er er mødet mødet mødet mellem mellem mellem den hårde den denhårde hårde trafik trafik fra trafik nord-vest, fra franord-vest, nord-vest, byfælleden byfælleden byfælleden fra nord-øst fra franord-øst nord-øst og den og ogfremtidige den denfremtidige fremtidige supercykelsti supercykelsti supercykelsti og deog og tilhørende de detilhørende tilhørende idrætsfaciliteter idrætsfaciliteter idrætsfaciliteter syd-øst syd-øst syd-øst for bebyggelsen. for forbebyggelsen. bebyggelsen. TRE ETAGER TRE TREETAGER ETAGER MODMOD MOD BYFÆLLEDEN BYFÆLLEDEN BYFÆLLEDEN TRE ETAGER TRE TREETAGER ETAGER MODMOD MOD SIVEGADEN SIVEGADEN SIVEGADEN TRE ETAGER TRE TREETAGER ETAGER MODMOD MOD BYFÆLLEDEN BYFÆLLEDEN BYFÆLLEDEN TRE ETAGER TRE TREETAGER ETAGER MODMOD MOD SIVEGADEN SIVEGADEN SIVEGADEN KULTURHUSET KULTURHUSET KULTURHUSET RESSOURCEHUSET RESSOURCEHUSET RESSOURCEHUSET FEM ETAGER FEM FEMETAGER ETAGER MODMOD MOD ANKOMSTVEJEN ANKOMSTVEJEN ANKOMSTVEJEN SUNDHEDSHUSET SUNDHEDSHUSET SUNDHEDSHUSET VÆRKSTEDSHUSET VÆRKSTEDSHUSET VÆRKSTEDSHUSET VASKEHUSET VASKEHUSET VASKEHUSET FORBINDELSER FORBINDELSER FORBINDELSER OG IDENTITER OG OGIDENTITER IDENTITER : :: Der skabes Der Derskabes skabes stiforbindelser stiforbindelser stiforbindelser imellem imellem imellem de forskelde deforskelforskellige huse, lige ligehuse, huse, som skaber som somskaber skaber et netværk et etnetværk netværk af forbindaf afforbindforbindelser der elser elser binder der derbinder binder området området området tæt sammen. tæt tætsammen. sammen. De De De resulterende resulterende resulterende matrikler matrikler matrikler kodeskodes kodes med med funktioner medfunktioner funktioner der relaterer der derrelaterer relaterer til dettiltil nærliggende det detnærliggende nærliggende hus. hus. hus. BEBYGGELSESGEOMETRI BEBYGGELSESGEOMETRI BEBYGGELSESGEOMETRI : :: Husene Husene Husene udføres udføres udføres som nær-kubiske som somnær-kubiske nær-kubiske fælleshuse, fælleshuse, fælleshuse, der kendetegnes der derkendetegnes kendetegnes ved højt ved vedetageareal højt højtetageareal etageareal og lavt og oglavt lavt overfladeareal. overfladeareal. overfladeareal. TILPASNING TILPASNING TILPASNING TIL KONTEKSTEN TIL TILKONTEKSTEN KONTEKSTEN : :: Husene Husene Husene tilpasses tilpasses tilpasses til konteksten tiltilkonteksten konteksten ved at ved ved fjerne at atfjerne fjerne etagemeter, etagemeter, etagemeter, hvor der hvor hvor erder der behov er erbehov behov for det. for fordet. det. Således Således Således er bebyggelsen er erbebyggelsen bebyggelsen tre etager tre treetager etager mod mod mod sivegaden, sivegaden, sivegaden, og mod og ogmod byfælleden, modbyfælleden, byfælleden, mensmens mens der der der dannes dannes dannes ryg med ryg rygmed fem medetager fem femetager etager mod mod ankomstvemodankomstveankomstvejen. jen. jen. HOVEDGREBSDIAGRAM PARKERING ATRIUM CYKEL-P NYTTEHAVE VANDOPSAMLING AFFALDSSTATION PLAZA CAFE FESTSAL FOLKEKØKKEN CYKEL-P LÆSEHAVE REGNBED SHELTER BÅLPLADS GROVKØKKEN 15 STRATEGI FOR VANDHÅNTERING ENV. 2.2 Vandhåndtering handler ikke kun om vandopsamling og genbrug. Vandets rejse fra højeste punkt til laveste punkt, danner grundlaget for placeringerne af bebyggelserne og vandet skal indgå, som et socialt aspekt i- og imellem boligerne. Naturlig afledning, bassiner og opsamlingssøer mindsker miljøbelastningen samtidig med vandet bliver en del af naturoplevelsen. Vandet opsamles og genanvendes til toiletskyl, vaskeri, vanding og som potentielt energi depot. MOTIVERING AF BILFRI BEVÆGELSE, CYKEL PITS SITE.1.3, SHELTER KIGGE PÅ DYR VILDE STAUDER LÆRINGSSTATION DYREFOLD HØNSEHUS ALLÉEN BÅLPLADS TOVBANE REGNBED KOMPOST SOC. 2.3, 1.6 Cykler prioriteres meget højt og der er fokuseret på gode cykelstier og forhold for at koble sig på den eksisterende infrastruktur og kollektive trafik. Derudover placeres cykel pits i hver bygningsenhed, hvor cykler kan stå i læ, repareres, pumpes lades osv. Tiltaget handler om at gøre det attraktivt at cykle, skabe sekundær motion, nedsætte CO2 udledning, og motivere for bilfri bevægelse. Som et tiltag af fællesskabet funktionalitet kan der etableres dele elbiler som dækker behovet for individuel transport. FASEINDDELING SOC.3.3 Bebyggelsesplanen inddeles efter konkurrence programmets krav til 4000 m2 i fase 1 og fuldt udbygget i fase 2. Fase 1 er placeret i nordøst øst og tættest på byfælleden. Fase opdelingen betinger nogle af de foreslået fælles faciliteter som først får fuldt udbytte i den færdigbyggede bebyggelse. DYREFOLD. ENV.2.2 soc.1.6 Med inspiration fra ideerne i den grønne kvalitetshåndbog skal en dyrefold skabe bindeled mellem delområde II og Ia. Dyrefolden er til mindre dyr såsom kaniner og høns, som kan være nyttige og en attraktion for beboere og besøgende i bydelen. LÆSEHAVE FOLKEKØKKEN AFFALDSSTATION 'ÅBEN' BØRNEHAVE DELEBIL OFFENTLIGT MULD-TOILET CYKEL P DANSEBANE CYKEL P CYKEL P IT-VÆRKSTED GROVKØKKEN BIBLIOTEK BYTTE-STATION SUPERCYKELSTI AFFALDS-STATION NYTTEHAVER KONTORFÆLLESSKAB PÆRETRÆER REGNBED NYTTEHAVER PLAZA REGNBED VÆRKSTED SY-STUE BÆRBUSKE MARKEDSPLADS PICNIC OMRÅDE BLOMMETRÆER CAFÉ MINI ERHVERV ÆBLETRÆER CYKEL P ATELIER SAUNA VASKERI PETANQUE TRÆNING RUTSCHEBANE YOGA SANDKASSE CYKEL P NYTTEHAVER GYNGER LÆRINGSSTATION VANDLEGEPLADS TRAMPOLINER NYTTEHAVER OUTDOOR FITNESS SUPERCYKELSTI 16 SITUATIONSPLAN 1 : 500 KALENDER KULTURHUSET fællesspisning øko-fernisering sommerfest bazar musikcafe foredrag tema aften beboermøder KALENDER RESSOURCEHUSET UDSTILLING FÆLLES FESTSAL FÆLLES BIOGRAF GROV KØKKEN BEBOER CAFE MULTIPLADS VEDVARENDE ENERGI INFO CO2 TAVLE BYTTESTATION LEJECENTRAL DELEBILER BIBLIOTEK LÆSESAL FÆLLES LAGER AFFALDSSORTERING MARKEDSPLADS lektiecafe loppemarked upcycle-workshop beboermøder MULIG GÆSTEBOLIG BEVÆGELSESSPLADS FÆLLES BEVÆGELSESRUM FÆLLES SPORTSUDSTYR FYSIOTERAPI FÆLLES BEVÆGELSESRUM SAUNA FÆLLES BØRNEHAVE BAD FRUGTHAVE LÆGESTATION KALENDER SUNDHEDSHUSET TØRREPLADS VASKEPLADS VASKERI TØRRERUM VASKECAFE VANDINGSDEPOT VANDTANK (POTENTIEL ENERGI DEPOT) RENSNING AF GRÅT VAND AKVARIE ENTREPRENØRSTUE FÆLLES MASKINHAL FÆLLES REDSKABSSKUR KALENDER VÆRKSTEDSHUSET byggemøder reparations workshop byg-selv vejledning forårs cykel vedligehold arbejdsdag beboermøder morgengymnastik fællesløb aften yoga bloddonation foredrag ugens øko-opskrift fælleshøst beboermøder GROVVÆRKSTED METALVÆRKSTED TRÆVÆRKSTED BEBOERBYGGEPLADS KALENDER VASKEHUSET store vaskedag foredrag fisketur beboermøder IDENTITETER 17 FORMÅLET MED BeboerINDDRAGELSEn ER AT SIKRE AT SLUTBRUGERNE KAN SPEJLE SIG I ØKO-LEKTIV (BUILDING) 10. ØKO-LEKTIV (BUILDING) ØKO-LEKTIV B-TEMA RESULTATET - AT RESULTATET ER ET PRODUKT AF DERES VISIONER OG KONKRETe BEHOV. Her er beboerne med til at bygge deres drømme op samtidig med at de bliver en del aF DET AMBITIØSE fælleshusene projekt. DGNB-KATEGORI DGNB-TEMA DGNB-KATEGORI Økolektivet definerer de bæredygtigheds tiltag SOC3.3 FÆLLESSKABER SOC3.3 FÆLLESSKABER for SOCIALT: både de sociale, økonomiske og miljømæssige parametre, som udvikles i og omkring punkthusenes kollektive disponering. Punkthusenes kompakthed er projektets styrke og potentiale for at skabe mange indholdsrige flader og rum. FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESATRIUM FÆLLESATRIUM FÆLLESGYM FÆLLESGYM FÆLLESVASKERIFÆLLESVASKERI AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING) AFFALDSHÅNDTERING FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS) FÆLLESHUS FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESATELIER TILGÆNGELIGHED FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN) ENV1.4 Punkthuset består af en kompakt bygningsgeometri, SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER FOLKEKØKKEN FÆLLESATRIUM som ud over at give virkelig god energi performanBYTTESTATIONER INDENDØRS SAMLING AF FÆLLES FUNKTIONER FÆLLESDYRKNING ENV1.1 ce, også skaber et SOC1.1 ikonisk punkt i landskabet, som BEPLANTNING SOC1.1 TERMISK INDEKLIMA TERMISK INDEKLIMA FÆLLESATRIUM VARMEVEKSLING SOC1.2 i fællesskab med de fire andre punkthuse skaber NATURLIG VENTILATION FÆLLESDYRKNING TERMISK MASSE nuanceret arkitektoniske oplevelser, og en alsidig VARMEVEKSLING SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA INDENDØRS BEPLANTNING SOC1.2 for ATMOSFÆRISK INDEKLIMAhver især kan indtage mulighed at bygningerne SOC1.6 SUNDHED. NYTTEHAVER NATURLIG VENTILATION SOC1.6 SUNDHED. FÆLLES TAGTERASSER landskabet og gøre det til en del af sin identitet. TERMISK MASSEOVERDÆKKET CYKELPARKERING SITE1.3 + SOC2.3 INFRASTRUKTUR, FORHOLD FOR CYKLISTER. udgør fællesfunktioner og praktiske SITE1.3Stueetagen + SOC2.3 INDENDØRS BEPLANTNING PARKERING I/UNDER BEBYGGELSE (L) NATURLIG VENTILATION infrastrukturelle nødvendigheder, som parkering, afNYTTEHAVER ELBILSPARKERING SOC1.1 FÆLLESKØRSEL faldshåndtering, depot og teknik. FÆLLES TAGTERASSER DEN SOCIALE TRAPPE (L) DAGSLYSOPTIMERING Stueetagen indeholder grundplanen for atriOVERDÆKKET CYKELPARKERING SOC1.4 LOKALE FÆLLESFUNKTIONER SITE1.4også ADGANG TIL FACILITETER. TILGÆNGELIGHED PARKERING I BEBYGGELSE umgården, som enTILgrøn lunge har transformeret SITE1.4 ADGANG FACILITETER. FLEKSIBILITET I BOFORMER SOC1.7 TRYGHED. ELBILSPARKERING det kedelige og monofunktionelle trapperum til et TÆT NABOSKAB SOC1.7 TRYGHED. FÆLLESKØRSEL BRUGERKONTROL AF FACADE (AFSKÆRMNING) levende virilt atriumrum, hvor dagslys, dufte, planter SIGTBARHED DEN SOCIALE TRAPPE bær og grøntsager har mulighed for at berige opleNABOTILSYN LOKALE FÆLLESFUNKTIONER velsen af at bevæge sig op gennem huset. AtriumNIVEAUFRI ADGANG SOC2.1 TILGÆNGELIGHED TILGÆNGELIGHED HANDICAPPARKERING gården er samtidig rummet hvor, de typiske altaner FÆLLESVASKERI ELEVATOR (L) SOC2.1 TILGÆNGELIGHED FLEKSIBILITET I BOFORMER SAMLING AF henvender sig i en erkendelse af at de kun bruges SOC3.3 KLYNGE IDENTITETER SITE1.2 IDENTITET. IMAGE. TÆT NABOSKAB FÆLLES FUNKTIONER 2-3 måneder om året. De indeliggende altaner SOCIAL DIVERSITET SOC3.3 BRUGERKONTROL AF FACADE DAGSLYSOPTIMERING KOMFORT. (OPLEVELSER) SOC1.4 SITE1.2i sammenspil IDENTITET. IMAGE. danner med VISUEL altangangene tilløbstykke SIGTBARHED UDSYN TIL NATUR for lejlighedsdisponeringen, som kan inddrage og NABOTILSYN FORHAVER SOC1.4 VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER) JUSTERBAR BOLIGOPDELING ØKONOMISK: FLEKSIBILITET OGdet FASEINDDELING. indtage dette rum, som man kender fra boliger NIVEAUFRI ADGANG PERSONLIGGØRELSE / PRÆG med have. Mellemzonen fra bolig til atriumgårdens CITY LET ADSKILLELSE AF ETABLERINGSFASER HANDICAPPARKERING ISK: KORT ETABLERINGSTID terrasser bliver de vertikale sociale arealer, hvor ELEVATOR MODULBYGGERI (MODULÆRT) fællesskabet vil kunne blomstre hele året. Børn og KLYNGE IDENTITETER FÆLLESBYG / LOKAL ARBEJDSKRAFT LOKAL SELVFORSYNING voksne kan finde sig uden ROBUSTHED for boligen, AFPRØVEDE MATERIALER ECO2.2 (LCC)men i en SOCIAL DIVERSITET MADPRODUKTION ENV2.1 SØJLE/DÆK KONSTRUKTION (L) SOC1.7 hjemlig zone hvor der både er plads til fordybelse DAGSLYSOPTIMERING ECO1.1 LEVETIDSOMKOSTNINGER STORDRIFTSFORDELE med udsigt over det grønne landskab og plads til UDSYN TIL NATUR SELVFORSYNING MILJØMÆSSIGT: ECO2.2 ROBUSTHEDENV2.1 (LCC) FORSYNING VANDOPSAMLING FORHAVER at børnene kan lege i stueetagen og indtage deres SOLCELLER ECO1.1 LEVETIDSOMKOSTNINGER JUSTERBAR BOLIGOPDELING rum. Atriumgården kan disponeres forskelligt og det FORBRUGSMINIMERING SSIGT: ENV2.1 FORSYNING PERSONLIGT PRÆG foreslås at de indrettes i henhold til deres identiteter, SOC1.6 BIODIVERSITET. JUSTERBAR FRAKTIONERING BEPLANTNING LET ADSKILLELSELYSFILTRERENDE AF ETABLERINGSFASER ENV1.1 BOLIGOPDELING og i forhold til beboernes ønsker og drømme i fælFRAKTIONERING ENV1.1 LCA ECO2.1 KORT ETABLERINGSTID leshuset. BYTTESTATIONER MODULBYGGERI SOC1.6 BIODIVERSITET. FÆLLESFUNKTIONER ENV2.3 AREALANVENDELSE. AREALOPTIMERING FRAKTIONERING FÆLLESBYG Økolektivet er defineret i 5 punkthuse (”FælleshuGANGAREALER SOM DEL AF BBR ENV1.1 LCA BYTTESTATIONER AFPRØVEDE MATERIALER UDNYTTELSE AF GANGAREAL TIL FÆLLESFUNKTIONER sene”), som hver især har fået tilegnet en “identiFÆLLESFUNKTIONER SØJLE/DÆK KONSTRUKTION FÆLLESVASKERI ENV2.2 DRIKKEVANDS REDUKTION OG SPILDEVANDSUDLEDNING. ENV2.3 tet”, detteAREALANVENDELSE. er gjort for at skabe et sammenhørigheds AREALOPTIMERING STORDRIFTSFORDELE VANDING AF BIOTOPER forhold mellem beboerne og de daglige gøremål. TOILETSKYL GANGAREALER SOM DEL AF BBR SELVFORSYNING Fælleshusene forestilles at være et fællesskab som UDNYTTELSE AF GANGAREAL TIL FÆLLESFUNKTIONER VANDOPSAMLING kollektivt ENV2.2 tager ansvar for bygningen, og de funktioFÆLLESVASKERI SOLCELLER ner som er tilegnet huset. Repræsentanter fra hver VANDING AF BIOTOPER FORBRUGSMINIMERING fælleshus beslutter demokratisk for hele bebyggelTOILETSKYL LYSFILTRERENDE BEPLANTNING 11 SOCIAL MILJØ ØKONOMI 18 sens bæredygtige udvikling og drift. Identiteterne er givet af de funktioner og nødvendigheder, som en bæredygtig bebyggelse vil kunne drage nytte af. Det betyder, at der både er kendte funktioner som fælleshuset, som er blevet gradbøjet og kommet igennem en bæredygtig renovering og kommet ud på den anden side med nye opgaver og potentialer. VEST 17,5 M SYD 22 M 22 M ØST KOMPAKT BYGNINGSGEOMETRI : Udgangspunktet for fælleshusenes bebyggelse er en kompakt nær-kubisk bygningskrop. Denne form kombinerer et højt etageareal med et meget lavt overfladeareal. BIODIVERSITET : Atriummet begrønnes med bærbuske slyngplanter og blomsterbede. Dette genererer ilt og forbedrer indeklimaet og sænker derigennem ventilationsbehovet. DAGSLYS : Husene er tilpasset solens bevægelse, så de trapper ned mod syd. Dette skaber optimale lysforhold i atriummet. BILFRI BEVÆGELSE : Cyklister kan stille deres cykel i et aflåst cykelskur under huset. Cykelskuret ligger i direkte forbindelse med atriummet og tillader let adgang til cykelstierne. SOL : For øget visuel komfort udføres lejligheder med brugerstyret solafskærmning. Dette giver gode dagslysforhold for beboerne, minimerer risikoen for opverophedning og giver en levende facade. 100 M2 solceller på taget genererer nok strøm til at dække beboernes el-forbrug, inklusiv belysning og brugsstrøm. + Minimeret Varmetab + Minimeret Materialebrug DAGSLYS I BOLIGERNE : Lejlighederne udføres med høje vinduer, der får dagslyset langt ind i boligerne og fungerer som franske altaner. Alle boliger får udover dette dagslys fra minimum to verdenshjørner og er gennemlyste via det grønne atrium. + Lejlighedsdybde på 6 M oplyses let + Gennemlyste lejligheder + Udelukkende hjørnelejligheder HOVEDGREBSDIAGRAM + Brugerstyrede lysforhold + Minimeret risiko for overophedning + Minimeret ventilationsbehov + Selvforsynende med strøm + Levende facade Sundhedshuset. Det bliver således et fælles bevægelsesrum, som kan rumme et vel af programmer fra yoga til hockey. Sundhedshuset faciliterer også mange praktiske funktioner, såsom fysioterapi, bloddonation, sauna og evt. gæstebolig. Værkstedshuset Økonomisk bæredygtighed fastholdes i Værkstedshuset. Den velkendte faktor omkring at anlægsbudDe Fem Identiteter gettet bruges ca. 21 gange over 50 år betyder, at Kulturhuset (Fælleshuset) en stor del af huslejen går til drift og vedligeholdelse. Vaskehuset (Vaskeriet) Derfor er Værkstedshuset en facilitator for bygselv Sundhedshuset (Ikke eksisterende) og bygtil, som går ud på at beboerne selv har muVærkstedshuset (Vicevært/gartner) lighed for at vedligeholde udearealer, eksempelvis Ressourcehuset (Affaldsskur) snerydning, beplantning etc., men også udskiftning af belysning eller mindre reparationer vil kunne Kulturhuset klares af beboerne selv som man kender det fra Kulturhuset indeholder 100m2 fællesrum med ejerboligen. Værkstedet er et miljø- og økonomisk grovkøkken og direkte adgang til køkkenurter og incitament for beboerne, da de ikke alle skal invefrugtplantage. Linket til økologi og egen produkstere i værktøj, plæneklippere, maler udstyr osv. ADGANG TIL UDEOPHOLD : VANDHÅNDTERING : FÆLLESSKAB : Husets geometri tillader adgang til fælles Der opsamles vand fra husets tage, som ledes tillader en høj grad af interaktion tionAtriummet er ekstrem vigtig. Egenproduktion nedbringer Dette betyder praktisk (se skema) at der miljømæstagterasser for alle beboere i huset. igennem atriummet og bruges til vanding af mellem beboerne. Det gode naboskab bliver beplantningen. videre til brug i således en vigtig for beboerne i madspild, og faktor skaber sundere produkter til glæde forDet ledes herefter sigt skabes kæmpe besparelser. fællesvaskeriet i bebyggelsen. fælleshusene. beboerne og miljøet. Ugentlige fællesspisninger vil kunne give travle familier plads i den travle kalenRessourcehuset der, til at spise med børnene og for ældre beboere Affaldsskuret er blevet til vores fremtidige ressource skabe et socialt rum, som vil være stærk relationsguld. Derfor er Ressourcehuset disponeret til håndteopbyggende. Der udover vil der være foredrag, ring af alle fraktioner af affald. De 27 fraktioner som møder, musik og anden kulturel aktivitet der kan de lokale genbrugsstationer håndterer, er repræindpasses i bygningen. Bebyggelsen som ét, tilbyder senteret i bebyggelsen og Ressourcehuset. Herudogså dette til hele Lisbjerg, som et kultur aktiv med over er der lager af materialer og som enten ved potentielt fokus for sundhed og økologi. nedtagning eller og skal opbevares. Ressourcehuset er dermed også huset hvor der er bytte station af Vaskehuset møbler, bøger, elektronik og tøj (især børnetøj). Det velkendte vaskeri opdateres og baseres på opVedvarende bevægelse er også tænkt ind i Ressamling af alt det regnvand som falder på tagareasourcehuset som faciliterer dele funktioner til el- biler lerne. Bygningerne indeholder dermed vandtanke og cykler både el og de ganske almindelige. og rensningsfaciliteter, som vil kunne lave regnvand Ressourcehuset indeholder også en Co2 tavle hvor om til brugsvand for toiletter i bebyggelsen og vand beboernes adfærd bliver tydeligt oplyst. Det er et til vaskeriet. Herudover vil vandet kunne bruges til sjovt konkurrenceelement, hvor beboerne kan blive FÆLLESSKAB : DEN FRIE TILPASNING TIL KONTEKST : vanding, herligheds funktioner, vask af cykler ogETAGEPLAN : inspireret af hvor meget Co2 der spares. Beboerne råder over et fællesrum på 60 M2 til fri Ændringer i demografien imødekommes af en fri Huset trapper ned, så der skabes tagterasser. maskiner. disponering. Fællesrummet kan slås sammen etageplan. Etagedækkene spænder fra Denne metode skaber bedre dagslysforhold i med atriummet ved større begivenheder. Det facaden til atriummet og etagerne kan således atriummet og udeophold for beboerne. Derudover indeholder vaskehuset et vandspejl i FÆLLESTORVET samlede areal bliver herigennem 160 M2. rumme 4-værelsesboliger, 3- og 1-værelsesboligHusene trapper overordnet ned mod syd, men er eller en kombination heraf. også ned mod fællesrummet stueetagen, der bruges som dagslys reflektor bl.a. Fællestorvet forankrer trapper boligbebyggelsen i sinemellem omhusene og falder ned til tre etager ved begrundet i bygningens sydvendte placering. givelser og kan tiltrække besøgende ind til alle de byfælleden. Som andre funktioner kan nævnes sikrede tørrestatiforskellige udbud, der findes i de fem identitetshuse + Gode dagslysforhold i atriummet + Udeopholdsmuligheder på tagterasserog ver og tørrerum, og et akvarium til fælleshusenes fisk og tilstødende udearealer, såsom grovkøkken + Kontekstfølsomhed og skaldyr. træningsfaciliteter. Det levede liv florerer mellem husene, hvor arkitekSundhedshuset turen danner lukkede miljøer, der respekterer indiviSundhed er livsglæde og udfoldelse. Derfor er der det. Samtidig inviterer det til byliv, hvor livet mellem introduceret et nyt type af fællesrum, som handhusene blomstrer gennem hovedstrøget “Sivegaler om sundhed. Dette er et afgørende område i den”, hvor det levende miljø åbner sig op mod og definitionen af bæredygtigt boligbyggeri. Synergien spirer mellem punkthusene. Tryghed og oplevelser mellem sunde beboer og byggeri søges i bygningen stimulerer og aktiverer sanserne og skaber herlig- 19 hedsværdi ved ankomst til ”Sivegaden”. Der er en klar hierarkisk mobilitets opdeling defineret, hvor ”Sivegaden” er designet til fodgængernes præmis, hvor flow, bevægelse og oplevelser foregår i trygge rammer og omgivelser. ”Byliv” langs kanten, hvor man kan få en fornemmelse af liv og vigør i fælles funktionerne, samtidig med at man har den nære forbindelse til liv og bevægelse på terrassen. Privatsfæren forbliver uforstyrret og respekteret, i det fodgængere på ”Sivegaden” ikke er i stand til at følge med i beboernes privatliv. Gaden fungerer som en oplevelsesrig spadseretur, hvor sanserne bliver aktiveret og stimuleret, hvor det levede liv foregår i øjenhøjde og menneskelig skala, der inviterer til ophold og har en positiv afsmittende effekt på ”bylivet” og samtidig er tryghedsskabende. VEST IDEKATALOG og DGNB KRITERIER Til fælleshusenes bebyggelse er der skabt et idekatalog, som understøtter de bebyggelses arkitektoniske og bæredygtige tiltag. SYD RUMLIG DIVERSITET Eco.2.3 Soc.1.6 TEC. Bebyggelsen skaber en vifte af rumligheder frem for blot den private- og det offentlige sfære. Der skabes således rum for individualitet og fælleskab. ØST enererer ilt erigennem DAGSLYS : FÆLLES ADGANGSVEJ : Husene er tilpassetsker solens så de atrium Ankomsten til boligen viabevægelse, et fælles rummeligt trapper ned mod syd. Dette optimale på 10 X 10 meter. Dette giver enskaber øget fællesskabsfølelse lysforhold i atriummet. og skaber samtidig boliger der kun måler 6 meter i dybden, og som samtidig er gennemlyste. FÆLLESSKAB : Atriummet tillader en høj grad af interaktion mellem beboerne. Det gode naboskab bliver således en vigtig faktor for beboerne i fælleshusene. VANDHÅNDTERING : Der opsamles vand fra husets tage, som ledes igennem atriummet og bruges til vanding af beplantningen. Det ledes herefter videre til brug i fællesvaskeriet i bebyggelsen. ADGANG TIL UDEOPHOLD : Husets geometri tillader adgang til fælles tagterasser for alle beboere i huset. + Øget fællesskabsfølelse + Gode dagslysforhold FÆLLESKABER/SHARING ENV2.3 Ideen om at dele er et resultat af ønsket om at forstærke fællesskabsfølelsen, til gavn for både miljøet og fælleshusenes beboere. Dette kommer til udtryk i delebiler, fællesfunktioner, fælles udstyr og fælles værktøj. FORLÆNGELSE AF ÅRSTIDERNE MED ‘HELÅRSBEBYGGELSE’ ENV.2.1 ENV.2.3 SOC.1.1 1.2 1.4 Atriumgårdene og boligernes indbyrdes placering skaber et 5 etager højt vertikalt grønt rum med læ, dagslys og varme. Taget i atriumgårdene medvirker til at holde på den passive solvarme, og bruger solceller som afskærmning og energikilde. Atriumrummet forlænger sommerperioden og den opholdstid hvor fællesskabet blomstrer, uden at gå på kompromis med dagslysadgang i boligerne. SOL : OVERDÆKKET ATRIUM : For øget visuel komfort udføres med Atriummet overdækkes af et simpeltlejligheder glastag, der brugerstyret solafskærmning. Dette giver nu gode skaber et unikt indeklima. Atriummet rummer dagslysforhold for beboerne, for muligheden for dyrkning af planterminimerer og grønt risikoen året opverophedning ogindeklima giver en levende facade. 100 rundt. Dette giver bedre og sænker M2 solceller på taget genererer nok strøm til at behovet for mekanisk ventilation. Hver beboer dække beboernes el-forbrug, inklusiv belysning tildeles en ‘indvendig altan’ hvor der er mulighed forog brugsstrøm. ophold i solen, næsten alle årets måneder. cykelskur et + Brugerstyrede lysforholdom året. + ‘Udeophold’ flere måneder + Minimeret risiko for overophedning + Gode dyrkningsforhold + Minimeret ventilationsbehov + Lavere el-forbrug til ventilation. + Selvforsynende med strøm + Hjemmedyrkede krydderurter. + Levende facade + Unikt duftbillede BÆREDYGTIGHEDSTILTAG 20 FÆLLESSKAB : Beboerne råder over et fællesrum på 60 M2 til fri disponering. Fællesrummet kan slås sammen med atriummet ved større begivenheder. Det samlede areal bliver herigennem 160 M2. DEN FRIE ETAGEPLAN : Ændringer i demografien imødekommes af en fri etageplan. Etagedækkene spænder fra facaden til atriummet og etagerne kan således rumme 4-værelsesboliger, 3- og 1-værelsesboliger eller en kombination heraf. TILPASNING TIL KONTEKST : Huset trapper ned, så der skabes tagterasser. Denne metode skaber bedre dagslysforhold i atriummet og udeophold for beboerne. Husene trapper overordnet ned mod syd, men trapper også ned mod fællesrummet mellem husene og falder ned til tre etager ved byfælleden. + Gode dagslysforhold i atriummet + Udeopholdsmuligheder på tagterasser + Kontekstfølsomhed LOKAL MADPRODUKTION Produktion af mad i vinterhaven og de omkringliggende nyttehaver øger forståelsen af miljøet, tilvejebringelsen af mad og kan potentielt reducere indkøb af madvarer med 20%. Med det afsatte arealdisponering til atrium, vil det være muligt at være 80% selvforsynende med grøntsager og frugt. Organisk affald og haveaffald planlægges komposteret i kompostbeholdere og kan bruges lokalt som ’gødning’ af naturen. SELVFORSYNING Env. 2.1 2.2 ECO 2.2 Boligerne projekteres iht. 2015-kravene for u-værdier, men kompakthed og geometri samt V.E. gør fælleshusene til Co2 neutrale og energi producerende. OVERVIEW DEN SAMLEDE BEBYGGELSE 21 SNIT / OPSTALT 1 : 200 22 DEMOGRAFI OG FLEKSIBILITET Udgangspunktet for etagedisponeringen er åben, med fire installationskerner. 4-RUMS FAMILIEBOLIG : 3-RUMS FAMILIEBOLIG : UNGDOMS-/STUDIEBOLIG : STORT FORÆLDRE SOVEVÆRELSE MED HJØRNEUDSIGT OG SEPERAT BADEVÆRELSE STORT FORÆLDRE SOVEVÆRELSE MED HJØRNEUDSIGT KØKKEN MED KONTAKT TIL ATRIUM GENNEMLYST KØKKEN-ALRUM MED STOR FRANSK ALTAN OG INDVENDIG ALTAN GENNEMLYST OPHOLDS-/SOVERUM MED INDVENDIG ALTAN GENNEMLYST KØKKEN-ALRUM MED STOR FRANSK ALTAN OG INDVENDIG ALTAN BADEVÆRELSE MED ADGANG FRA KØKKEN-ALRUM TO BØRNEVÆRELSER MED FRANSKE ALTANER En af grundtankerne bag Fælleshusene er den sociale diversitet. Ved at samle forskellige hustyper og derigennem demografier opnås et samfund, med varierende baggrund, behov, og forbrugsmønstre. Denne forskellighed ses som en fordel, da de forskellige familier kan supplere hinandens behov. FÆLLES IDENTITETER ENV2.3 ECO.2.1 2.2 De Fem punkthuses indbyrdes samhørighed skaber BADEVÆRELSE MED ADGANG FRA KØKKEN-ALRUM Eksempel på boligindretning med fire 4-rumsboliger BADEVÆRELSE BØRNEVÆRELSE MED FRANSK ALTANER en symbiose både socialt og funktionelt. Bevægelsesakser på tværs af husene skaber et utal af uformelle mødesituationer som både skaber tryghed og knytter bånd på tværs af punkthusenes interne fællesskaber. af affald på byggepladsen med fokus på kildesortering og korrekt og bæredygtigt afskaffelse af denne. Kildesortering og komposteringen bidrager til øget genanvendelse og dermed til mindre affald, mindre ressourceforbrug og mindre CO2-udledning. MINIMERING AF AFFALD & FRAKTIONERING ENV.1.1 1.3. Opførelsen og brugen af bygningen planlægges med operationelle affaldsstrømme, så genanvendeligt affald returneres til økosystemet. Der etableres en rationel og hensigtsmæssig plan for håndtering Genanvendelse af regnvand. Env. 2.2 Vand opsamles fra tagene og bruges i toiletter, vaskeri, vanding og nedsætter forbruget med 50 %. Vandtanke ses som et potentielt energi depot for overskydende vedvarende energi. Eksempel på boligindretning med fire 3-rumsboliger og fire ungdomsboliger 23 I det almene kan bæredygtige tiltAG og forbedringer delvist ØKO-STRUKT (KONSTRUKTION) 11. ØKO-STRUKT (KONSTRUKTION) ØKO-STRUKT B-TEMA finanseres med trækningsretsmidler. Midlerne bruges ofte i forbindelse med dybe renoveringer hvor forbedringer ikke dækkes af landsbyggefonden. solcelleanlæg eller et nyt køkken Kan f.eks finanseres med trækningsretsmidler - oftest som et rentefrit lån og et mindre tilskud. DGNB-KATEGORI DGNB-TEMA DGNB-KATEGORI Geometri SOCIALT: FÆLLESSKABER Arkitekturen for detSOC3.3 enkelte Fælleshus er disponeret omkring en meget kompakt bygningskrop som minimerer brug af overflade materialer og skaber en tæt og energi-effektiv bygningnskrop. Bygningen varierer i højde fra 3 til 5 etager, og er orienteret så der skabes bedst mulig visuel kvalitet. Orientering handler også om, at få mest mulig dagslys ind i SOC1.1 TERMISK INDEKLIMA atriumrummet og udnytte de passive egenskaber afledt af dette. FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESATRIUM FÆLLESFUNKTIONER FÆLLESATRIUM FÆLLESGYM FÆLLESGYM FÆLLESVASKERIFÆLLESVASKERI AFFALDSHÅNDTERING (FÆLLESFRAKTIONERING) AFFALDSHÅNDTERING FORSAMLINGSHUS (FÆLLESHUS) FÆLLESHUS FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESVÆRKSTED FÆLLESATELIER PASSIV EGENSKABER KORT FÆLLESATELIER FÆLLESKØKKEN (FOLKEKØKKEN / PRODUKTIONSKØKKEN) ECO1.1 ETABLERINGSTID SOLENERGI 100% VE FOLKEKØKKEN TERMISK MASSE ENV1.1 BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING ENV2.1 TERMISK MASSEFASESKIFTENDE MATERIALER BRUGERSTYRET SOLAFSKÆRMNING SEMI-AUTOMATISK CTS I ATRIUM SOC1.2 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA VENTILATION FASESKIFTENDE NATURLIG MATERIALER OPTIMERET FÆLLES ATRIUM FÆLLES KLIMASKÆRM (ATRIUM FOR BOLIG) Stueetagen SOC1.2 BYGNINGSKROP SEMI-AUTOMATISK CTS I ATRIUM (ATRIUM) SOC1.6 i industri-celle SUNDHED. ENV2.1 Stuetagen er opbygget glas der fås NATURLIG VENTILATION LOKALE FÆLLESFUNKTIONER SITE1.4 ADGANG TIL FACILITETER. som genbrugsglas dels fra fejl- og rest produktioner. TAGTERASSER FÆLLES KLIMASKÆRM GOD ADGANG TIL CYKEL- OG BILPARKERING Derudover har glasset en god isoleringsevne og ATRIUM STRATEGI FLEKSIBILITET I BOFORMER kan bruges både som fast facadeelement og som LOKALE FÆLLESFUNKTIONER DEMONTERING TÆT NABOSKAB FÆLLES INDDRAGELSE TAGTERASSER SIGTBARHED translucent vindue. Stuetagen indeholder fællesENV1.1 SITE1.2 GOD ADGANGNABOTILSYN TIL CYKEL- OG BILPARKERING funktion samt parkering og depot som vender væk NIVEAUFRI ADGANG SOC2.1 TILGÆNGELIGHED FLEKSIBILITET I BOFORMER fra fælles arealer ogSITE1.2 optager dermed ikke utilsigtet VISUEL KONTAKT IDENTITET. IMAGE. TÆT NABOSKABFÆLLESINDDRAGELSE “eksklusive” kvadratmetre. Belægningsterrasser SIGTBARHED DE GRØNNE flyder ind i det uopvarmede atrium og skaber en SOC1.4 VISUEL KOMFORT. (OPLEVELSER) DE GRØNNE NABOTILSYN UDSIGTER flydende overgangTEC1.6 mellem ude og inde. FællesrumBYTTESTATION AFFALD. FORHAVER MINIMERING AF NIVEAUFRI ADGANG AFFALDSHÅNDTERING SOC1.6 met i stueetagen kan åbnes op til gulvarealet i atriINSTALLATIONER VISUEL KONTAKT FRAKTIONERING umrummene hvorved et 160 m2 rum kan benyttes ECO2.1 UPCYCLING FÆLLESINDDRAGELSE til større begivenheder. Atriumrummets hængende GØR-DET-SELV REPARATIONER ØKONOMISK: DE GRØNNE FORHAVER MINIMERING AF INSTALLATIONER FLEKSIBILITET OG akustik FASEINDDELING. balkoner skal sørgeECO2.1 for særdeles god ved UDSIGTER OPTIMERET BYGGESYSTEM brug af absorptions elementer. BYTTESTATION MODULBYGGERI DEN FRIE ETAGEPLAN (L) OPTIMERET AFFALDSHÅNDTERING BÆREDYGTIG DRIFT- OG JUSTERBAR BOLIGOPDELING Fællestrapperum BYGGESYSTEM ADFÆRDSUNDERVISNING FRAKTIONERING SØJLE/DÆK-OPBYGNING ECO2.1 ECO1.1 En af grundtankerne bag ”Fælleshusenes” klyngeUPCYCLING OPTIMERET BYGNINGSKROP MATERIALER struktur er den sociale diversitet. ECO2.2 LCC GØR-DET-SELV AFPRØVEDE REPARATIONER BÆREDYGTIG DRIFT- OG ADFÆRDSUNDERVISNING ECO1.1 TOTALØKONOMI Fælleshusenes bygningskonstruktion er vendt på MINIMERING AF INSTALLATIONER FASTE KERNER ’vrangen’. I den traditionelle bygningskultur er OPTIMERET BYGGESYSTEM PASSIV EGENSKABER BYGSELV/FLEKSIBILITET BYGSELV/FLEKSIBILITET MODULBYGGERI rationalet bag trappe og svalegang designet til et BRUGERSTYRET ENV1.1 KORT ETABLERINGSTID MILJØMÆSSIGT: DEN FRIE ETAGEPLAN monofunktionelt brugsdesign, hvor potentiel livskvaSOLAFSKÆRMNING SOLCELLER (S) ENV2.1 FORSYNING SOC1.1 JUSTERBAR BOLIGOPDELING litet går tabt. Svalegangen anvendes til mobilitet JORDVARME GENANVENDELSE AF REGNVAND SØJLE/DÆK-OPBYGNING ENV2.2 LARdesign af den sociale fra bolig til x. Fælleshusenes NATURLIG VENTILATION JORDVARME TOILETSKYL OPTIMERET BYGNINGSKROP trappe ’svalegangen’, udvider gangarealet til et SOC1.2 ENV1.1 VANDING AF BIOTOPER AFPRØVEDE MATERIALER UPCYCLING AF PRÆFABRIKATION funktionelt brugbartENV1.1 rum, der LCA giver beboerne et BYGGEMATERIALER BÆREDYGTIG DRIFTOGFOR ADFÆRDSUNDERVISNING STRATEGI DEMONTERING ekstra ’værelse’ til boligen. Beboerne kan hver især TEC1.6 SOLENERGI ENV2.1 ENERGI. FASTE KERNER sætte deres personlige præg på den sociale trappe ALTANER (L) SOC1.6 BIODIVERSITET. PASSIV EGENSKABER foran deres ’matrikel’. Det giver boligen og rumFORHAVER (S) BYGSELV/FLEKSIBILITET VANDOPSAMLING ENV2.2og DRIKKEVANDS REDUKTION OG SPILDEVANDSUDLEDNING met indbyder til ophold inviterer til fællesskaber KORT ETABLERINGSTID AREAL OPTIMERING / OPTIMERET BYGNINGSGEOMETRI ENV2.3 AREALANVENDELSE. beboerne imellem. Man kan sidde i trygge omgivelSOLENERGI JORDVARME DOBBELTUDNYTTELSE/MINIMERING AF GANGAREAL ser langs den indvendige bløde kant i zonen mellem ALTANER GENANVENDELSE AF REGNVAND UPCYCLING AF BYGGELEMENTER TEC1.6 DEMONTERING OG GENANVENDELSE privat og semi offentlig og sanse sine naboer eller VANDOPSAMLING TOILETSKYL interagere med sine medbeboere. OPTIMERET BYGNINGSGEOMETRI VANDING AF BIOTOPER PRÆFABRIKATION MINIMERING AF GANGAREAL STRATEGI FOR DEMONTERING UPCYCLING AF BYGGELEMENTER SOCIAL MILJØ ØKONOMI 16 24 PASSIVE MATERIALEEGENSKABER PASSIVE MATERIALEEGENSKABER : : Udjævner temperatursvingninger Udjævner temperatursvingninger og øger og øger den termiske komfort. den termiske komfort. MINIMERING AF MINIMERING FØRINGSVEJE AF :FØRINGSVEJE : Den lave lejlighedsdybde Den lave lejlighedsdybde og rummenes og rummenes direkte forbindelse direkte til atriet forbindelse minimerer til atriet minimerer føringsvejene og føringsvejene dermed energitabet. og dermed energitabet. FLEKSIBILITET OG FLEKSIBILITET PERSONLIGOG TILPASNING PERSONLIG : TILPASNING : Den åbne etageplan Den åbne tillader etageplan beboerne tillader at beboerne at tilpasse deres bolig tilpasse til deres deresspecifikke bolig til deres behov. specifikke behov. Det fleksible system Det fleksible tillader system samtidig tillader samtidig demografiske skift demografiske uden storeskift indgreb. uden store indgreb. DAGSLYS : DAGSLYS : Alle boliger harAlle gennemlyste boliger haropholdsrum, gennemlysteder opholdsrum, der giver øget visuel giver komfort. øget visuel komfort. Lejlighedsstørrelserne og bygselvfleksibilitet skaber mulighed for en nuanceret demografi med en mangfoldig skare af mennesker, behov, og forbrugsmønstre. Den sociokulturelle forskellighed indpasser sig i de fem forskellige identitetshuse, hvor de variable funktioner og attraktioner i husene sikrer, at de forskellige familier kan supplere hinandens behov. Det giver en dynamisk udfordrende rytme i det daglige liv, der skaber et oplevelsesrigt liv i husene. Livsfaser og fleksibilitet Det er ambitiøst at skabe boliger for hele livet. Ikke desto mindre er det ambitionen at vi projekterer boliger for resten af livet med ”Fælleshusene” i Lisbjerg. Boligerne er gjort tilgængelige således at livet kan udfolde sig, hvad enten storfamilien splitter op, den enlige flytter sammen med sin kæreste eller den ældre lider funktionstab. Skellet mellem familieboligen, ungdomsboligen og ældreboligen er så at sige ophævet, da FBAB Lisbjerg er fleksibel og kan gøres tilgængelig i takt med at livet forandrer sig. Boligerne er tilgængelige på flere måder. Dels er alle indgangspartier ældrevenlige, således er der fjernet dørtrin og bredden på dørene muliggør, at kørestolsbrugere kan komme igennem og dels er der uderum til alle boligerne, hvilket giver alle beboere lige adgang til luft, lys og tæt naboskab. ”Mennesker er mennesker glæde” Det kan være livsbekræftende og identitets givende til det enkelte individ at se sine naboskaber have selvsamme opfattelse af semi offentlige sociale rum. Det forstærker ejerskabsfølelsen til ”Fælleshusene” og fylder individet med social- og kulturel kapital, hvilket forplanter sig til den enkelte klynge og til de eksisterende forskellige huses identitet. IDEKATALOG og DGNB KRITERIER FRA HAVE TIL MAVE FRA HAVE : TIL MAVE : Boligerne har en Boligerne ‘indre altan’ har enmed ‘indre mulighed altan’ med mulighed for dyrkning affor grøntsager dyrkning til afmadlavningen. grøntsager til madlavningen. Den grønne altan Denpåvirker grønne altan samtidig påvirker det samtidig det atmosfæriske indeklima atmosfæriske i boligen. indeklima i boligen. FACADEFLEKSIBILITET FACADEFLEKSIBILITET : : Til facaden bruges Til facaden et kassette bruges system, et kassette der gørsystem, der gør udskiftning af defekte udskiftning enheder af defekte lettere enheder end lettere end ved traditionelle ved facader. traditionelle facader. NATURLIG VENTILATION NATURLIG: VENTILATION : Naturlig ventilation Naturlig skaber ventilation luftskifteskaber og luftskifte og minimerer behovet minimerer for mekanisk behovetventilation for mekanisk ventilation og dermed energiforbruget og dermed energiforbruget forbundet medforbundet med dette. dette. DEMONTERINGDEMONTERING : : Huset skal tænkes Huset ogskal bygges tænkes med ogdemonterbygges med demontering for øje fra start. ing for Enøje god frademonterstart. En god demonteringsstrategi muliggør ingsstrategi genbrug muliggør af bygningsgenbrug af bygningskomponenter ikomponenter fremtiden. i fremtiden. BYG SELV, FLEKSIBILITET og PERSONLIG TILPASNING. ENV. 1.1.1.2 1.3 ECO 1.3 SOC. 1.5 3.3 Byg selv lægger op til at beboerne selv kan indrette og lave ændringer, samt lave mindre vedligeholdelses opgaver. Lejligheden overtages derfor relativt nøgen for at beboerne selv kan tilpasse og indrette deres hjem. Den primære konstruktion af stål og beton skaber store spæn hvorved fleksibiliteten og friheden kan opstå. Sundeboliger Env.1.1 1.2 1.3 Soc. 1.1 1.2 1.2 ect. Soc. 1.6TEC 1.1 Boligerne er sunde at bo i, da de skaber rum for både fysisk, psykisk og mental sundhed. Udover at danne rammen om et godt indeklima og aktive og oplevelsesrige uderum giver formgivningen af boligen beboerne mulighed for både at leve et socialt og privat, liv. I atriumet i midten af boligkomplekset er der mulighed for at mødes med sine naboer og få opfyldt et behov for uformel socialt samvær. PASSIVE MATERIALEEGENSKABER ENV. 2.1 Soc. 1.1 Kombinationen af tunge dækelementer og faseskiftende materialer udnytter den passive solenergi, både i boligerne og den5 etagers høje atriumgård. Materialerne udjævner temperatursvingninger og øger den termiske komfort, og sparer derved energi og sikrer lav husleje og sund driftsøkonomi. BIODIVERSITET Den grønne lunge. ENV. 2.3 Soc 1.4 Udover at være luftrensende og luftfugterne kan indendørs planter også have en positiv effekt på vores mentale sundhed. Forskningsstudier viser bl.a. fordele i forhold til vores følelsesmæssige tilstand, opfattelse af smerte og kreativitet. Den grønne lunge skaber ilt og gør det muligt at dyrke krydderier og grøntsager året rundt. Biodiversitet skaber også en særdeles høj oplevelseskvalitet og giver ”Fælleshusene” en særlig identitet. JORDVARME ENV 2.1 Som energiforsyning anvendes en varmepumpe med horisontale eller punkt jordzoner og el-patron til dækning af opvarmningsbehovet af det varme brugsvand. Som opvarmningssystem anvendes der vandbåret gulvvarme i badeværelset, mens der i resten af boligen anvendes centralt placerede varmekilder (lavtemperatur konvektorer/radiatorer). SOLCELLER ENV 2.1 Solcellerne indgår som en integreret del af tagfladen og generer ved 100 m2 per bolig nok energi til at huset kan undvære el-tilførsel udefra og er 100% selvforsynende. Boligerne indrettes med A-mærkede komponenter, for, at nedbringe husholdningselforbruget. BÆREDYGTIGHEDSTILTAG 25 folk i den vestlige verden opholder sig 90% af tiden indenfor (bolig, arbejde, transport etc.) PERSPEKTIVISK SNIT 1 : 100 Danskere tilbringer i gennemsnit 16 timer i døgnet i BOLIGEN. 26 VI VIL skabe en social tilføjelse til fremtidens almene bolig FÆLLESRUM 27 FORDELT PER HUS AREALER FORDELT PER HUS HUS 1 AREAL ANTAL SAMLET AREAL ANTAL BOLIGER (BOLIGAREAL) 4 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL) 96 8 768 1 96 8 2768 1 BOLIGER (BOLIGAREAL) 2 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL) 68 4 272 68 4 272 UNGDOMSBOLIGER (BOLIGAREAL) MSBOLIGER (BOLIGAREAL) 32 2 64 32 ATRIUM 5200mm SAMLET 2 64 100 1 100 100 1 100 UM FÆLLESRUM 60 1 60 60 1 60 DGANGSVEJE FÆLLES ADGANGSVEJE 84 1 84 84 1 84 4 5200mm 5200mm 3 5 4 5 5200mm 5200mm 1 5200mm 5200mm E 3 1 5200mm 5200mm 2 4 3 5200mm 5200mm 5 4 5 5200mm 5200mm 5200mm E E 5200mm 5200mm 1348 2 5200mm 1348 5200mm 5200mm 2 5200mm SAMLET 3 HUS 1 8 768 BOLIGER (BOLIGAREAL) 2 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL) 68 2 136 68 2 136 UNGDOMSBOLIGER (BOLIGAREAL) MSBOLIGER (BOLIGAREAL) 32 3 96 32 3 96 100 1 100 100 1 100 UM ATRIUM FÆLLESRUM 60 1 60 60 1 60 DGANGSVEJE FÆLLES ADGANGSVEJE 84 1 84 84 1 84 SAMLET 1244 D C MSBOLIGER (BOLIGAREAL) UNGDOMSBOLIGER (BOLIGAREAL) 32 0 0 32 0 0 100 1 100 100 1 100 UM FÆLLESRUM 60 1 60 60 1 60 DGANSVEJE FÆLLES ADGANSVEJE 84 1 84 84 1 84 1380 1380 3972 3972 HUS 4 2000 2000 HUS 5 2000 2000 7972 7972 FOR DISPOSITIONSOMRÅDET BEA I ALT FOR DISPOSITIONSOMRÅDET B B B A PLANDISPONERING 1 : FIRE 4 -RUMSBOLIGER 1 : 200 A A PLANDISPONERING 2 : FIRE 3 -RUMSBOLIGER + 4 UNGDOMSBOLIGER 1 : 200 Dagslyssimulering af nederste boligetage simuleringerne VISER AT VI MED VORES FACADEDESIGN OG PLANDISPONERING LIGGER PÅ OVER 2% dagslys i alle opholdsrum med solafskærmningen trukket fra. FLERE STEDER 3-4% Dette antyder at dagslysforholdende i boligen er optimale i forhold til beboelse. 1. SAL uden afskærmning 28 1. SAL Med afskærmning 5200mm 272 5200mm 864 4 5200mm 9 272 68 5200mm 864 96 4 5200mm 9 68 5200mm 96 BOLIGER (BOLIGAREAL) 2 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL) 5200mm 5200mm BOLIGER (BOLIGAREAL) 4 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL) FOR ALMENBEBYGGELSEN BEA I ALT FOR ALMENBEBYGGELSEN C C 1244 HUS 3 ATRIUM D D 5200mm 768 96 5200mm 8 5200mm 96 5200mm BOLIGER (BOLIGAREAL) 4 RUMS BOLIGER (BOLIGAREAL) TAG : Terassebrædder i gebrugsplast (UPM PROFI) C2C-certificeret tagpap (Derbigum) Trykfast isolering i træfiberplader af overskudstræ (Homatherm) (03) Tag KONSTRUKTION OG MATERIALER lll (02) 2. Sal 7270 I Koncept Overordnet er de bærende konstruktioner og det statiske system valgt således, at byggeprogrammets ønsker og krav til fleksibilitet integreres med fuld hensyntagen til det arkitektoniske design. Designet er tilrettelagt ud fra velkendte konstruktionsprincipper og materialer, dvs. hovedsagligt stål og beton i en sammensætning som findes naturligt i netop denne bygning som understøtter det arktektoniske design. VINDUER : 3-lags energiruder Profiler i træ/alu Statiske system Det statiske system består af et søjle- bjælkesystem som bærer insitudæk udstøbt på trapezplader. Søjle- bjælkesystemet udføres i stål eller som en kompositløsning i stål og beton. I bygninger med 5 etager placeres de stabiliserende konstruktioner omkring badeværelseskernerne og elevatorer. Dette valg øger fleksibiliteten og giver valgfrihed i udformningen af facaden. De indvendige balkongange og altaner udføres i tynde elementer og bæres dels på facaden og dels ved ophængning i pyramidetaget. 320 2 9 80 900 11150 3 1 80 FACADE : Beklædning i genbrugspapir Isolering i træfiberplader af overskudstræ (Homatherm) Kassetteløsning i FSC-certificeret træ Indvendig beklædning i genbrugsgips Svanemærket maling (01) 1.Sal 3770 I 320 ETAGEDÆK : Trægulv i FSC-certificeret træ Isolering i træfiberplader af overskudstræ (Homatherm) Som bjælker anvendes standard stålprofiler. Alternativt kan de udføres som opsvejste stålbjælker der indgår som kompositløsning sammen med betondækket. Det giver optimale forhold for føringsveje og dermed fleksibilitet i bygningen. Dækkonstruktionen udføres som dobbeltspændt insitustøbt betondæk udstøbt på trapezplader. Dækkonstruktionen udføres under hensyn til den vigtige dynamiske dæmpning. Herved kan der opnås en stor frihed med en hel eller delvis åben konstruktion som muliggør bygningsmæssige ændringer over tid uden det får konsekvenser for stabiliteten og samtidig opfylder kravene til bæreevne, egenfrekvens, fleksibilitet og arkitektur. Der udføres insitustøbte fundamenter for overnævnte konstruktioner. Kælder – og fundamentskonstruktioner udføres i pladsstøbt beton, og der forventes ikke problemer med tørholdelse for almindelige kældre. Bærende konstruktion Den lodrette belastning føres gennem bjælker og søjler til fundament. I punkthusene placeres de lodrette lastnedføringer modulært. Den bærende konstruktion i det optiske atrium udføres som en pyramidekonstruktion, med en spændvidde mellem facaderne. Denne konstruktion giver god stivhed mod vindlast. Søjler udføres af præfabrikerede elementer i forskellige typer. Ved at udstøbe søjlerne opnås kompositvirkning samtidig med at brandbeskyttelse kan undlades ved korrekt dimensionering. Søjlernes Der opnås tillige et statisk sikkert system som har en stor robusthed så kravene til høj konsekvensklasse kan overholdes. FACADE BEKLÆDNING GLAS FSC godkendt træ Genbrugte vinduer 60-90 % 60 % 3 3 00 dimension tillader samtidig en fuld integrering i facaden. Facadeelementer kan udføres som lette, præfabrikerede elementer fra et bredt udvalg af leverandører. LETTE VÆGGE GULVE LOFT/TAG BÆRENDE KONSTRUKTION FUNDAMENT UDVENDIG BELÆGNING Genbrugsgips 25 % Genbrugsaluminium 86 % Papiruld 75 % Genbrugsstål 65 % Genbrugte skruepæle 65-100 % Genbrugsstål 65 % Genbrugte søjler 100 % Richlite 66 % Genbrugsglas 65 % Limfri OSB-plader 95 % Genbrugsgummi 70 % Granuleret flamingo 100 % Sinusplader 86 % Fliser af genbrugsglas 86 % Spånplader 59 % Kork 75 % Træuldsplader 75-100 % Genbrugstræ 100 % Genbrugte mursten 100% Flyve aske beton Genbrugte betonfliser 10-15 % 100 % (01) Stue I (0) Terræn 0 150 0 150 TERRÆNDÆK : Isolering af granuleret genbrugspolystyren FUNDAMENT : Punktfundamenter i pladsstøbt beton (punktfundamenter reducerer ressourceforbruget med op til 80%) SNIT, 1 : 50 Tyndplader 86 % Genbrugte stålprofiler 65 % Genbrugsplanker 65 % Glasskærver 55 % 29 FÆLLESATRIUM 30 vi vil skabe OPLEVELSESFYLDTE, SUNDE, SOCIALE, BÆREDYGTIGE OG ØKONOMISK RUMLIGE BOLIGER, HVOR REN LUFT, VAND OG JORD, vEDVARENDE ENERGI SAMT RESOURCEBEVIDSTHED SKABER fremtidens ÆSTETISKE, hELHEDSORIENTEREDE OG MANGFOLDIGE ALMENE BOLIGER. KONKLUSION I indledningen spurgte vi os selv, hvordan tegner vi bæredygtig arkitektonisk kvalitet, der inviterer til fællesskaber med respekt for det enkelte individ. Og hvordan designer vi til en ressourcebevidst og oplevelsesrig bæredygtig arkitektur, der sikrer fast lav husleje til fremtidens bæredygtige almene bolig. Disse to kriterier i konkurrenceprogrammet har dannet grundstammen i projektets besvarelse! “Fælleshusene” er et visionært ambitiøst projekt, der er realiserbart, og et bæredygtigt byggeri der er forankret i konkurrenceprogrammet. Projektets overligger for bæredygtighed er sat meget højt og innovationspotentialet i ”Fælleshusene” er stort! Som led i at løfte den økonomiske bæredygtighed for fremtidens bæredygtige almennyttige byggeri, skaber vi en model, der kan styrke det økonomiske fundament for at skabe fremtidens attraktive almennyttige boligområder. ”Fælleshusenes” miljømæssige- og økonomiske modeller sikrer at fremtidens bæredygtige almene bolig i Lisbjerg er fremtidssikret lav fast husleje i fremtiden! Visionær arkitektur, innovation, fremtidssikret lav husleje og fællesskab er hovedgrebet af vores tilgang til bæredygtighedsbegrebet og kernen i fremtidens bæredygtige almene bolig. Teamet har tænkt, tegnet og designet for det svært definerede begreb fællesskab. Projektet ”Fælleshusene” er løsningen på hvordan fremtidens almene boliger designes og konstrueres for at skabe potentialer for uformelle og formelle møder hvor fællesskaber kan opstå og blomstre. Økositing, Økolektiv og Økostrukt beskriver projektets tre forskellige skalaniveauer med fokus på bebyggelsen og opskriften på hvordan det gode liv leves, med fokus på fællesskaber og respekt for det enkelte individ. Økolektivet er defineret i de fem identitetshuse, som hver især har fået tilegnet en “identitet”, dette er gjort for at skabe socialt liv og tryghed i de fem identitetshuse, hvor de opdelte funktioner og aktiviteter er spredt ud mellem sig. Det sikrer social diversitet, mangfoldighed og inviterer til fællesskaber. Lejlighedsstørrelserne og bygselvfleksibilitet skaber mulighed for en nuanceret demografi med en mangfoldig skare af mennesker, behov, og forbrugsmønstre. Den sociokulturelle forskellighed indpasser sig i de fem forskellige identitetshuse, hvor de variable funktioner og attraktioner i husene sikrer, at de forskellige familier kan supplere hinandens behov. Det giver en dynamisk udfordrende rytme i det daglige liv, der skaber et differentieret oplevelsesrigt liv i husene. Atriumgårdene transformerer de normalt ”døde” trappeopgange til levende brugbare rum, hvor singler, par og familier kan interagere med hinanden eller trække sig mere tilbage i det semi private rum. Det respekterer den private sfære og danner potentialer for fællesskaber. Fælleshusene er et unikt byggeri, som skabt til fremtidens bæredygtige almene bolig. Fremtidens bæredygtige almene boligbebyggelse i Lisbjerg er et sundt bæredygtigt grønt miljø, der tager udgangspunkt i de eksisterende grønne betingelser på sitet. Udsigt til grønne oplevelser og aktiviteter har en gavnlig effekt på det fysiske, mentale og sociale niveau. Der er lagt vægt på tilgængelighed til de nærliggende områder, der spirer gennem punkthusene, hvor mangfoldig og oplevelsesrig arkitektur og identitet, danner betingelser for individuel udfoldelse og forskellige former for fællesskab. 31 FÆLLESATRIUM
© Copyright 2024