1. No category

Træk af musiklivet i København
Trrek
K.,;benhavn i perioden ca. 1890-1914,
med særligt
srerligt henblik pa
på populrermusikken
populærmusikken
Claus Røllum-Larsen
R(j)llum-Larsen
Nærværende artikel rummer ikke en samlet gennemgang af den k(j)benhavnkøbenhavnNrervrerende
ske populrermusik
populærmusik omkring ärhundredskiftet;
århundredskiftet; behandlingen er derimod samlet om nogle emner, som har forekommet repræsentative
reprresentative for en pävisning
påvisning
af periodens str(j)mninger.
strømninger. Der er helt afstäet
afstået fra analyser af den i tidsrummet spillede musik, eftersom artiklens hovedformäl
hovedformål ikke har vreret
været at
vurdere og kommentere de enkelte sangnumre, danse m.m., som har stäet
stået pä
på
programmerne, men snarere, ved at tage sit udgangspunkt i de forskellige
lokaliteter hvori musikken har fungeret, at pävise
påvise udviklingen i de »musikalske milj(j)er«.
miljøer". Fors(j)ger
Forsøger artiklen altsä
altså ikke at trrenge
trænge ned i musikken, sä
så
bestræber den sig pä
bestrreber
på at belyse forholdene omkring den - og netop her ligger en
vigtig intention: at sammenholde den by- og samfundsmæssige
samfundsmressige udvikling med
forholdene i de udvalgte musikalske milj(j)er.
miljøer.
Indledning
a) Afgramsning
Afgrænsning af lokaliteten K(j)benhaun
København
K(j)benhavns
Københavns geografiske udstrrekning
udstrækning i perioden ca. 1890-1914 mä
må defineres som Københavns
K(j)benhavns kommune og er i det f(j)lgende
følgende betragtet ud fra midten af
perioden (januar 1904), da byen strakte sig pä
på et areal af69,37 km 2 .' Der var
dog langtfra tale om et bebygget areal; tværtimod
tvrertimod var store yderomräder,
yderområder,
således Brønshøjsäledes
Br(j)nsh(j)j- og Valbydistrikterne, udprregede
udprægede landbrugsarealer, som
f(j)rst ved love i äret
året 1900 (med virkning fra 1/1 1901) indlemmedes i K(j)benKøbenførst
havn.
Anderledes forholder det sig med de säkaldte
såkaldte brokvarterer, beliggende uden
for de tre sØer,
s(j)er, Skt. J(j)rgens
S(j), Sortedamss(j)en
Peblinges(j)en. Disse var
Jørgens Sø,
Sortedamssøen og Peblingesøen.
blevet frigivet til bebyggelse efter tilbagerykningen af de militrere
militære demarkationslinier (ved lov af 6/11852), og allerede i 1890 var de enkelte, ofte relativt
små grunde her overvejende bebyggede. Brokvartererne prregedes
smä
prægedes af sävel
såvel
udstraktekarrekomplekser som store og smä
små industrier, som pä
på denne mäde
måde
var integrerede i boligomräderne.
boligområderne.
Imellem sØerne
s(j)erne og den ældre
reldre by anlagdes voldkvartererne; disse er beliggende
på det voldterrren,
pä
voldterræn, som ved demarkationsliniernes endelige ophrevelse
ophævelse var
gjort frit til bebyggelse.
Endelig omfatter den ældre
reldre by de kvarterer, som indtil K(j)benhavns
Københavns oph(j)r
ophør som
fæstningsby havde udgjort staden. Der er hovedsagelig tale om den gamle by,
frestningsby
1. J. P. Trap: Kjlilbenhaun
Kjøbenhavn og Frederiksberg. Tredje omarbejdede Udgaue
Udgave under Med-
uirkning
virkning afV.
arV. Falbe-Hansen og R. Westergaard udarbejdet afR.
arR. Weitemeyer. 1906,
s. 16. (Hvor intet trykkested er angivet, er dette København).
K~benhavn).
6
Claus Røllum-Larsen
R(Jllum-Larsen
som findes syd for Gothersgade, den nyere bydel (det säkaldte
såkaldte Gammelholmskvarter) samt den dei
del afbyen, som ligger pä
på Amager (Christianshavn og de fra
1/1 1902 indlemmede Sundbyer).
En srerlig
særlig kommunal enhed udg~r
udgør Frederiksberg (selvstrendig
(selvstændig kommune sik~bstad fra 1899), som dog er inddraget i behandden 1858 og at betragte som købstad
K~benhavn danner et organisk hele,
lingen, eftersom dette bysamfund og København
området har forekommet uhensigtsmressig.
uhensigtsmæssig.
hvorfor en udskillelse af omrädet
b) Afgrrensning
Afgrænsning af begrebet populærmusik
populrermusik iden
i den behandlede periode
Der skelnes traditionelt imellem kunst-, folke- og populærmusik,
populrermusik, men det er
dog forbundet med betydelige vanskeligheder, da grrenserne
grænserne imellem dem er
flydende. Ved benyttelsen af
afbegreberne
begreberne »brugsmusik«, »trivialmusik«, »lettere musik« eller »underholdningsmusik« opnäs
opnås til dels forskellige afgrrensafgrænsninger fra kunstmusikken og folkemusikken, eftersom hvert begreb fokuserer
på sin deI
pä
del af et bredt spektrum. At bete
betegnelsen
gneIsen populærmusik
populrermusik er valgt i
nærværende arbejde, skyldes säledes
således ikke at denne er vel afgrænset,
afgrrenset, men i
nrervrerende
f~rste række
rrekke at der ikke knytter sig noget kvalitetsprreg
kvalitetspræg til dette begreb; ordet
første
angiver egentlig blot at musikken appellerer til et bredt udsnit af en befolkning - at mange mennesker gerne hører
h~rer den (og dette kan vrere
være en kvalitet i sig
sådant kan det anvendes i denne sammenhreng.
sammenhæng.
selv) - og som sädant
Et vresentligt
væsentligt træk
trrek ved populærmusikken
populrermusikken iden
i den behandlede periode er dens
sammenhænge, som i vid udovervejende anvendelse i ikke-musikalske sammenhrenge,
strækning
strrekning omfatter servering. Pä
På dette punkt adskiller populrermusikken
populærmusikken sig
h~j grad fra kunstmusikken, idet denne netop pr. tradition- i hvert fald iden
i den
i høj
behandlede periode - päh~res
påhøre s under intens lytning uden forstyrrende elementer. Det er säledes
således karakteristisk, at der ikke ved de af Joachim Andersen
ledede »Palrekoncerter«
»Palækoncerter« i ärene
årene omkring ärhundredskiftet,
århundredskiftet, ved hvilke der
fremførtes
fremf~rtes et alsidigt filharmonisk repertoire, fandt servering sted. I Tivolis
åbne pavillon, derimod, dyrkede man et populrert
äbne
populært repertoire, og i forbindelse
hermed var der servering. Som et overgangsfrenomen
overgangsfænomen meIlern
mellem disse to lokaliteter kan nrevnes
nævnes Tivolis koncertsal, hvor repertoiret sprendte
spændte fra det populrere,
populære,
lette, til det filharmoniske, seriøse.
seri~se. Koncertsalen stod omkring ärhundredårhundredskiftet i en vis forbindelse med restaurationsvirksomhed. Velvidende
Vel vidende at undtagelser har kunnet forekomme, synes det dog forsvarligt at antage, at populærmusikken i meget vid udstrrekning
lrermusikken
udstrækning har vreret
været knyttet til servering. At
samtiden var opmrerksom
opmærksom pä
på dette forhold viser følgende
f~lgende citat:
[---] ved »Promenade-Koncerterne« i England, som svarer til vore Palre[---l
Palæh~rer udmrerkede
udmærkede
koncerter, kan man spise sin Aftensmad, mens man hører
opf~rte. Et Treppe
Tæppe skiller Salen fra Estraden, og
Kompositioner blive opførte.
naar et Musik-Stykke er begyndt, viI
vil ingen trenke
tænke paa andet end at
skænke Kunstnerne al den Opmrerksomhed,
skrenke
Opmærksomhed, de kan gøre
g~re Fordring paa.
Det er praktisk, som alt engelsk er, men det samme eksisterer i Tyskland, fremfor alt i Berlin ved »de filharmoniske Koncerter«, uden at
nogen føler
f~ler sig genert derved.
Træk af
Trcek
ar musikliuet
musiklivet i K~benhaun
København
7
Er her ikke et Forhold, som fortjener
fortjener at unders~ges,
undersøges, og vilde dette ikke
være en Maade, hvorpaa man kunde drage det Publikum, som ellers
vrere
møder
m~der i Varieteerne, til vore Koncertsale?
Man gør
g~r sig ingen Forestilling om, hvilken mregtig
mægtig Indflydelse det vilde
have, hvis Publikum kunde faa sin Appetit tilfredsstillet samtidig med
at høre
h~re Musik. 2
Man fär
får her et indtryk af den opfattelse, som herskede omkring varieteerne:
deres formidling af »därlig«
»dårlig« musik og mäske
måske ligefrem også
ogsä »därlig«
»dårlig« smag 3
(eller moral) burde imødegås
im~degäs ved at vinde tilhængere
tilhrengere for den seriøse
seri~se musik,
kunstmusikken - en tendens som tillige giver sig udslag i folke- og arbejderkoncerter. At sädanne
sådanne bestrrebelser
bestræbelser bäde
både var udtryk for et ønske
~mske om en
kulturel demokratisering, og, antagelig, et vist kulturhovmod, som uden
videre deklasserede variete- og pavillon-publikummets fornøjelser,
forn~jelser, er i denne
forbindelse mindre interessant. Men midlet til at hverve tilhørere
tilh~rere skulle alt
altså
sä
netop v~re serveringen.
De anførte
anf~rte eksempler belyser nogle af musikkens forskellige funktioner, afhængige
sammenhænge hvori den optrreder.
optræder. I bestrrebelsen
bestræbelsen pä
på at sondre
hrengige af de sammenhrenge
mellem
optræder autonomt, og musik som indgär
indgår i en ikke-musimeIlern musik som optrreder
kalsk sammenhreng,
sammenhæng, anvendte Heinrich Besseler i en diskussion af bl. a.
emnet »die Gebrauchsmusik« idealbegreberne »eigenständig«
»eigenstandig« og »umgangsmassig«.4 Det sidste refererede til »die Gebrauchsmusik«, hvorved Besseler
mässig«.4
ønskede
~nskede at betone musikkens sekundrere
sekundære stilling i en situation, dens funktionspræg. Denne iagttagelse af
afmusikkens
musikkens funktion i et givet miljø
milj~ er vresentvæsenttionsprreg.
lig i behandlingen af populrermusikken,
populærmusikken, som i vid udstrrekning
udstrækning var funktionsmusik; at behandle den som et autonomt frenomen
fænomen ville säledes
således nreppe
næppe
være hensigtsmressigt.5
hensigtsmæssigt.5 Populrermusikken
Populærmusikken indgik som oftest i ikke-musikalvrere
ske sammenhrenge,
sammenhænge, hvor der ikke forventedes nogen større
st~rre publikumsopmærksomhed henvendt pä
på den. h
mrerksomhed
2. Frank Cholsy (red): Musiken. International Ugereuy,
Ugerevy, 1. arg.,
årg., nr. 9, 29/11 1896,
1896, s. 140.
3. »Vore Varieteer staar som en Slags borgerlige Institutioner, hvor navnlig Folk af
Mellemstanden SjIJger
søger med deres Familje, fordi man her, for en moderat Betaling,
kan spise og drikke, to vigtige Omstrendigheder.
Omstændigheder. Hertil byder man dem en Underfordærve den gode Smag og at influere uheldig paa
holdning, der er vel skikket til at fordrerve
den ofte meget naive Fantasi hos det Publikum, her samles.« (Frank Cholsy (red.):
loco cit.).
Op. cit., loc.
4. Heinrich Besseler: »Grundfragen des musikalischen
musikalisehen Hörens«,
Harens«, Rudolf Schwartz
(udg.): Jahrbuch der Musikbibliothek Peters für
fur 1925,32. arg.
årg. Leipzig 1926, s. 37ff.
5. »Funktionale, »umgangsmässige«
»umgangsmåssige« Musik werde nicht als Gegenstand, sondern als
Teilmoment einer ausser-musikalisch bestimmten Vorgangs wahrgenommen«
(Carl Dahlhaus: Trivialmusik und ästhetisches
åsthetisches Urteil, Carl Dahlhaus (udg.): Studien zur Triuialmusik
Trivialmusik des 19. Jahrhunderts. Studien zur Musikgeschichte des 19.
Jahrhunderts. VIII. Forschungsunternehmen der Fritz Thyssen Stiftung. Arbeitskreis Musikwissenschaft, Regensburg 1967, s. 14).
6. Martin Tegen: Musikliuet
Musiklivet i Stockholm 1890-1910 - Monografier utgivna av Stockkommunalforvaltning, Stockholm 1955, s. 130.
holms kommunalförvaltning,
8
Claus R0llum-Larsen
Røllum-Larsen
Uafhængigt af Besselers begreber har forfatteren til nrervrerende
Uafhrengigt
nærværende artikel
udarbejdet et ordningsprincip, sorn
som i form af en prirnrert
primært situativ klassifikation
inddeler den musikalske
rnusikalske virksornhed
virksomhed efter de ydre rammer
rarnrner inden for hvilke
den udfolder sig. Denne inddeling beton
betoner
er vekselvirkningen by/rnusik
by/musik i modrnodsætning til genre- eller besretningsrnressige
besætningsmæssige opdelinger, hvorved artiklens
sretning
hovedformål her kornrner
hovedforrnäl
kommer til udtryk. Klassifikationen er trenkt
tænkt anvendt i en
større
st~rre kortlregning
kortlægning af musiklivet
rnusiklivet inden for et geografisk afgrænset
afgrrenset område,
ornräde,
men
rneddeles her, da den i følge
f~lge sit ordningsprincip sondrer mellern
mellem
rnen den meddeles
situationer sorn
som er prirnrert
primært musikalske,
rnusikalske, og situationer hvor musikudøvelsen
rnusikud~velsen
indtager en sekundrer
sekundær position. Ved an
anvendelsen
vendelsen af kriteriet
kriteriet»»servering
servering / ikke
servering« opnäs
opnås derrned
dermed en so
sondring
nd ring mellern,
mellem, groft sagt, populrerrnusik
populærmusik og
kunstmusik.
Primrert situativ klassifikation af den offentlige musikud0velse.
Primært
musik udøvelse.
(Forenklet opstilling indeholdende de vresentligste
væsentligste lokaliteter)
I.
På lokaliteter med servering;
Pä
A (med scenisk optrreden);
optræden);
B (uden scenisk optrreden);
optræden);
II.
H.
På lokaliteter uden servering;
Pä
A (med scenisk optrreden);
optræden);
B (uden scenisk optrreden);
optræden);
1)
2)
3)
1)
2)
Sangerindepavilloner
Sange
rinde pavilloner
Varieteer
Revyer
Restauranter (inkl.
(ink!. dans)
Parker og lign.
Teatre (opera, operette
ballet m.m.)
rn.rn.)
1) Koncertsale
2) Kirker
3) Parker og lign.
I. Det k0benhavnske
københavnske bysamfund i arene
årene ca. 1890-1914
Med de betydelige frestningsarealers
fæstningsarealers frigivelse til byggeri i 1850erne var
grundlaget for en voldsorn
voldsom byrnressig
bymæssig ekspansion lagt. Hvor hidtil udbygningen af den ældre
reldre boligmasse m.m.
rn.rn. havde rnättet
måttet foretages inden for det voldkransede ornräde,
område, forelä
forelå nu muligheder
rnuligheder for at lade udvidelserne finde sted pä
på
de da relativt !andlige
landlige og.äbne
og. åbne jorder uden for voldene.
Nyt boligbyggeri blev der i høj
h~j grad brug for, hvis byen skulle huse det store
antal tilvandrere, sorn
som søgte
s~gte til hovedstaden sorn
som følge
f~lge af den ornlregningsfase
omlægningsfase
landbruget befandt sig i, forärsaget
forårsaget af udenlandsk konkurrence. 7 At KøbenK~ben­
havn formäede
formåede at aftage de store arbejdskrafts-ressourcer, sorn
som hovedsagelig
beskæftigelse, skyldtes
p.g.a. industrialiseringen i landbruget var blevet uden beskreftigelse,
i første
f~rste række
rrekke den udvidelse og vrekst,
vækst, sorn
som de store byerhverv oplevede i disse
7. Axel Holm og Kjeld Johansen (red.); K~benhaun
København 1840-1940. Det københavnske
k~benhaunske
Bysamfund og Kommunens 0konomi
Økonomi ued
ved A. H. og K. J . 1941, s. 41.
Træk af musiklivet i K~benhavn
Trrek
København
9
år. Adskillige store handelsforetagender og ikke mindst industrivirksomheär.
der sä
så dagens lys i ärtierne
årtierne op mod ärhundredskiftet,
århundredskiftet, og disse var ligesom
(bl. a. omlægningen
omlregningen af voldterrrenet)
voldterrænet) i stand
betydelige kommunale arbejder (bI.
til at aftage en stor arbejdskraft.
Den voldsomme tilstrømning
tilstr~mning aflandarbejdere til byen vakte dog fra flere sider
bekymring, ikke mindst i ärene
årene 1880-84 da tilvandringen kulminerede med
en ärlig
årlig tilvrekst
tilvækst pä
på 3,58 pr. 100 indbyggere. x Ikke blot de gode bykonjunkturer lokkede landbefolkningen til hovedstaden, landbrugets kriseforhold var
som nrevnt
nævnt en vresentlig
væsentlig ärsag
årsag til denne vandring.
Befolkningsmæssigt medførte
Befolkningsmressigt
medf~rte tilvandringen naturligvis et betydeligt fødselsf~dsels­
overskud, og mange tilflyttere blev nu selv initiativtagere til erhvervs- og
boligmæssig
år 1900 mä
må tilvandringen dog siges at vrere
være
boligmressig ekspansion. 9 Efter är
minimal, bl. a. grundet de ved næringslovens
nreringslovens ophævelse
ophrevelse opståede
opstäede muligheder
for erhvervsmressig
erhvervsmæssig vrekst
vækst uden for købstæderne;
k~bstrederne; befolkningstilvreksten
befolkningstilvæksten
måtte da nresten
mätte
næsten alene tilskrives fødselsoverskuddet.
f~dselsoverskuddet.lo
IO Ogsä
Også pä
på det økonomi~konomi­
ske plan indträdte
indtrådte en stagnation, nemlig i 1908 da krisen forärsagede
forårsagede et fald i
boligbyggeriet.
En vresentlig
væsentlig faktor i perioden politiske liv blev den københavnske
k~benhavnske arbejderklasse, som gennem socialdemokratiet i 1893 havde fäet
fået repræsentation
reprresentation i
Københavns
K~benhavns bystyre; i 1903 blev en socialdemokrat, Jens Jensen (1859-1928),
afkooperative
kooperative virksomfinansborgmester. Vigtig var endvidere opbygningen af
heder, som etabieredes
etableredes som led i et fagforeningsledet, økonomisk
~konomisk grundlag
som modvregt
modvægt til den trussel eventuelle lock-outer- som den alvorlige i 1899kunne medføreY
medf~reY I praksis steg socialdemokratiets indflydelse i den købenk~ben­
havnske kommunalpolitik i takt med nedsrettelsen
nedsættelsen af den "økonomiske
,,~konomiske valgretsgrrense«, ved hvilken en stadig større
retsgrænse«,
st~rre deI
del af arbejderne og andre borgere
med lave indkomster sikredes stemmeret. 13 Ved valget i 1909 var socialde-
8.
9.
10.
11.
Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s. 42.
Idem.
Idem.
Gunnar Olsen: Kfiibenhavns
Københavns fiikonomiske
økonomiske udvikling, Johannes Brfiindsted
Brøndsted (red.):
Danmark ffiirog
afSvend
før og nu. Redigeret af J. B. under medvirken af
Svend Aakjrer
Aakjær og Jens
Sølvsteen, III, 1957, s. 63 sp. 2f.
Sfiilvsteen,
12. Sigurd Jensen: Frigfiirelsel1
Frigørelsel1 1884-1914, Johan Hvidtfeldt, Ib Koch-Olsen og Axel
Steensberg (red.): Danmarks historie. Udgivet af historikergruppen ved J. H., I.
K.-O. og A. S., 11,
II, 1951, s. 251f. Kjeld Winding: Partiudviklingen i Københavns
Kfiibenhavns
Kommunalpolitik 1880-1945, Poul Nørlund,
Nfiirlund, Erich Struckmann og Ejnar Thomsen (red.): Kfiibenhavn
København 1888-1945, 1948, s.C.
årsløn pä
på mindst 1000 kr. for
13. I begyndelsen afden behandlede periode fordredes en ärslfiin
at erhverve valgret; for at sætte
srette dette krav i perspektiv kan nrevnes,
nævnes, at en arbejdsmand i 1892 havde en ärslfiin
årsløn pä
på ca. 992 kr. (lfiinopgfiirelse
Oønopgørelse foretaget afnationaløkoafnationalfiikokøbenhavnske Arbejder, Poul
nomen Marcus Rubin - cf.: Ernst Christiansen: Den kfiibenhavnske
Nørlund, Erich Struckmann og Ejnar Thomsen (red.): Op. cit., s. 371).
Nfiirlund,
10
Claus Røllum-Larsen
R(Jllum-Larsen
mokratiet blevet Borgerreprresentationens
Borgerrepræsentationens største
st~rste parti med 20 pladser mod
I4
de konservatives 16, og i 1917 opnåede
opnäede partiet absolut flertal. 14
I takt med den gradvise aflastning af den gamle bydels boligmasse foregik en
bebyggelse af N~rrebro
Nørrebro og Vesterbro og for sävidt
såvidt 0sterbro.
Østerbro. En af de første
f~rste
samlede bebyggelser, som i vresentlig
væsentlig grad formäede
formåede at afhjælpe
afhjrelpe boligmangelen og derved naturligt aflaste den indre by, var Gammelholm, som omkring
1880 var fuldt udbygget. 15 Men byggeriet pä
på »broerne« skred dog hurtigt frem,
ikke mindst i form af kompakt boligbyggeri, »spekulationsbyggeri«, som i
henseende til hygiejniske forhold selv dengang har mättet
måttet anses for utidssvaårene op mod är
år 1900 kan dog
rende. Ikke alt flereetages boligbyggeri fra ärene
karakteriseres som ringe; flere af de ejendomme, som opførtes
opf~rtes af
afK~benhavns
Københavns
Boligselskab og Arbejdernes Byggeforening rummede efter tidens forhold
gode boliger. 16 Ved är
år 1900 var bebyggelsen af brokvartererne N~rrebro
Nørrebro og
Vesterbro sä
så fremskreden, at disse omräder
områder alene husede ca. 170.000 indbyggere. 17 Fra 1880 havde den gamle bydel afgivet over 45.000 indbyggere,
hvilket bl. a. skyldtes store saneringer i tætbefolkede
tretbefolkede kvarterer. I 1880 boede
131.827 personer inden for den gamle voldlinie - i 1911 kun 86.020. IN
De store yderdistrikter, som indlemmedes i København
K~benhavn ved ärhundredskiftet,
århundredskiftet,
fik sn
snart
art befolkningens bevägenhed,
bevågenhed, säledes
således at der i disse tidligere landbrugsdominerede sogne skød
sk~d sävel
såvel karre- som villabebyggelser op i ärene
årene før
f~r og
efter är
år 1900. Indlemmelsen af
afyderdistrikterne
yderdistrikterne bet~d
betød,, at der viste sig et behov
sporvejsdriften,
sdriften , som da ogsä
også fandt sted i 1911.
for en kommunal overtagelse af sporvej
Siden indlemmelserne var driften blevet kraftigt udvidet, og ligeledes pä
på det
trafikale
trafik
ale omräde
område havde automobiler siden ca. 1895 gjort sig greldende.
gældende. Hestene fortrængtes
fortrrengtes dermed i det københavnske
k~benhavnske gadebillede - eksempelvis elekNørrebro allerede i 1897. Idet cyklen som transporttrificeredes sporvejen til N~rrebro
middel vandt hurtigt frem i ärene
årene op mod ärhundredskiftet,
århundredskiftet, og bestrrebelserne
bestræbelserne
på en regulering af de københavnske
pä
k~benhavnske jernbaneforhold netop i tiden efter 1900
kronedes
krone
des med anlægget
anlregget af den nye hovedbanegärd
hovedbanegård (indviet 1911) og gennemførelsen
f~relsen af det store boulevard
boulevardbaneprojekt,
bane projekt, kan man konstatere en bevidst
udvidelse af
afmulighederne
mulighederne for kommunikation inden for de kommunale grrengrænser i København.
K~benhavn. Udadtil mod det øvrige
~vrige Danmark virkede disse udvidelser
naturligvis ogsä,
også, ikke mindst efter at Kjøbenhavns
Kj~benhavns Telefon(aktie)selskab i
1896 havde overtaget en stor deI
del af de sjællandske
sjrellandske telefonselskaber. 19
Københavns
K~benhavns stilling som international handelsby styrkes med den tiltagende
skibstrafik. 20 I nreringslivet
næringslivet dukker omkring ärhundredskiftet
århundredskiftet et nyt frenofæno14.
15.
16.
17.
18.
19.
Kjeld Winding: Op. cit., s. CIf.
Clf.
Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s. 46.
Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s. 85.
Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s. 46.
Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s. 45.
Sven Henningsen: Den moderne storby, Harald J!6rgensen
Jørgensen (red.): K~benhavn
København fra
boplads til storby, II, 1948, s. 536ff.
20. Emil Westergaard: The M aking of
afa Modern
M odern City. T he Development ofCopenhagen
during the last Thirty Years, Edinburgh ca. 1911/12, s. 32ff.
Træk
TrfEk af musikliuet
musiklivet i Krjbenhaun
København
11
men
rnen op: storrnagasinet,
stormagasinet, der straks fremkalder
frernkalder mishagsytringer
rnishagsytringer hos de hand»omsiggribende Virksornhed
Virksomhed
lende sorn
som frygter, at disse nye koncentrationers »ornsiggribende
viI betyde Undergang for store Dele af Byens selvstrendige
vil
selvstændige Middelstand.«21
på baggrund af den lønstigning
Ekspansionen i handelslivet må
rnä bl. a. ses pä
hmstigning der
opnås i perioden. Det er säledes
opnäs
således karakteristisk at lønninger
hmninger forbedres i en
sådan grad, at fJ6devaresädan
fødevare- og beklredningsudgifters
beklædningsudgifters (inkl. vask) procentuelle
andel af indkornsten
indkomsten falder i tiden op mod
rnod den Første
FJ6rste Verdenskrig, hvorved
posten »andre udgifter« styrkes. 22 Denne udvikling var et resultat af organisationernes arbejde, ligesorn
ligesom naturligvis reduktionen i arbejdstiden der opnäopnåårene 1890-1914 en nedgang fra 10,1 til 9,2
edes for mandlige
rnandlige arbejdere: i ärene
timer daglig. 23
tirner
Den udvikling der mærkedes
rnrerkedes i KJ6benhavn
København i perioden, må
rnä betegnes sorn
som en
videreførelse af de udbygningsbestræbelser,
viderefJ6relse
udbygningsbestrrebelser, som
sorn havde prreget
præget byen efter
voldenes slJ6jfning
sløjfning - en udvikling sorn
som afgJ6rende
afgørende var blevet fremskyndet
frernskyndet ved
Srerligt Den store
afholdelsen af de store udstillinger i hhv. 1872 og 1888. Særligt
nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 kan ses sorn
som symbol
på denne udvikling, og den fornernrnes
pä
fornemmes sorn
som en mægtig
rnregtig optakt til det efterfJ6lefterfølårhundrede, prreget
præget som
sorn det blev af et stJ6rre
større og videre udsyn til
gende kvarte ärhundrede,
den J6vrige
øvrige verden - først
fJ6rst og fremmest
frernrnest selvfølgelig
selvfJ6lgelig til de store europreiske
europæiske
stater. KJ6benhavn
København må
rnä pä
på denne måde
rnäde have følt
fJ6lt sig nrerrnere
nærmere knyttet til det
Europa, sorn
som var vokset frern
frem i løbet
IJ6bet af det 19. ärhundrede:
århundrede: kendetegnet ved
centraliseringer af den militære
rnilitrere magt,
rnagt, bl. a . ved grundlreggelsen
grundlæggelsen af nye nationalenheder sorn
som 0strig-Ungarn
Østrig-Ungarn og Tyskland - men
rnen i højeste
hJ6jeste grad ogsä
også det
Andet KejserdJ6rnrnes
Kejserdømmes Frankrig. Netop den voldsornrne,
voldsomme, byrnressige
bymæssige ornkalfaomkalfatring i Paris må
rnä have tjent sorn
som et af forbillederne for byfornyelsen og -planlægningen
lregningen i forbindelse med
rned Københavns
KJ6benhavns omlægning
ornlregning fra en »stor provinsby«
til en rigtig metro
metropol.
pol.
11.
II. Aspekter af musikerstandens 0konomiske
økonomiske og organisatoriske
forhold
Til belysning af den ud vikling der foregik inden for musikernes
rn usikernes fagforeninger
er KJ6benhavns
Københavns Orkester-Forening valgt sorn
som udgangspunkt, bl. a. fordi den
perioden igennem
igennern vedblev at prrege
præge udviklingen pä
på ornrädet.
området. Foreningen
bestræbte sig srerligt
bestrrebte
særligt pä
på en udbygning af
afrnusikernes
musikernes sociale tryghed, ekserneksempelvis gennem
gennern oprettelse af säkaldte
såkaldte »100 Mands Foreninger« , af funktion
som sygekasser. Den fJ6rste
sorn
første sä
så dagens lys den 25/5 1892 og var oprettet pä
på
initiativ afforeningens senere forrnand,
formand, kapelrnester
kapelmester Julian Olsen. Oprettel21. Protestnote i R. Kühl
Kuhl (red.): Hotel-Revue. Central Organ tor
for Hotel- og Restauraårg., nr. 10, 6/3 1898.
tionsindustrien samt den skandinaviske Kellnerstand, 17. ärg.,
22. Gennemsnitsindkomsten for en arbejderfamilie var i 1909 1300 kr. mod 1140 i
årligt. Skønt
Sk~nt der for fødevarer
f~devarer var tale om en nominel stigning i udgifterne
1897 ärligt.
falder disses %-andel fra 49 til 45 - %-andelen for udgifterne til beklredning
beklædning (inkl.
Økonomisk vrekst
vækst i Danmark, 11:
II:
vask) fra 15 til 12 (Svend Aage Hansen: 0konomisk
1914-1975, 1977, s. 84ff).
23. Svend Aage Hansen: Op. cit., I: 1720-1914, 1972, s. 257.
12
Claus R~llum-Larsen
Røllum-Larsen
sen var dog stødt
stj!Sdt pä
på en vis modstand fra formanden , musikdirektør
musikdirektj!Sr H . Th.
sådanne opgaver lä
lå uden for foreninWitzansky, som var af den opfattelse at sädanne
gens omräde.
område. Men i de fj!Slgende
følgende äå r oprettedes fiere
flere »100 Mands Foreninger«;
»Musikernes 100 Mands Forening II« den 5/11895, »Musikernes 100 Mands
Forening III« den 20/12 1896 og endelig den 9/81907 »Civile Musikeres 100
Mands Forening«, som ikke optog militrermusikere
militærmusikere og medlemmer af
afDet
Det kgl.
Kapel. Disse smä
små sygekasser blev nu konkurrenter til »Musikerforeningen i
Kj!Sbenhavns«
Københavns« sygekasse, som havde eksisteret siden 1867 og lrenge
længe vreret
været
standens eneste. Alene af økonomiske
j!Skonomiske grunde var medlemskab af en »100
Mands Forening« særdeles
srerdeles fordelagtigt. Således
Säledes kunne »Musikerforeningen«
kun udbetale 70 øre
j!Sre om dagen, hvorimod »Musikernes 100 Mands Forening
Nr. 1«
I « kunne udbetale 2 kr. i sygehjrelp
sygehjælp daglig i op til 100 dage, hvorefter
beløbet srenkedes
belj!Sbet
sænkedes til 1 kr. de fI!Slgende
følgende 100 dage. Gennem den behandlede
periode forhøjedes
forhj!Sjedes disse beløb
belj!Sb dog ved flere
fiere lejlighederY
Da JJulian
ulian 0
Olsen
Isen var blevet foreningens formand i 1901 toges der hurtigt
h urtigt skridt
til oprettelsen af en musikerbj!Srs,
musikerbørs, som fungerede fra 1/7 1902 til 9/12 samme
år.25 Grunden til den korte funktionstid var bl. a., at det viste sig umuligt at fä
är.
få
på musikerbj!Srsen
musikerbørsen när
når de havde fäet
fået engageledige musikere til at melde sig pä
ment. Denne vanskelighed vedblev at gøre
gj!Sre sig greldende
gældende ogsä
også efter retableringen af bj!Srsen
børsen den 3/11 1908. 26 I Julian Olsens tid som formand indfj!Srtes
indførtes
endvidere obligatorisk optagelsesprj!Sve
optagelsesprøve til foreningen. 27
24. Alexis Jonsson (red.): K~benhavns
Københavns Orkester-Forening 1874-25. April 1924, (uden
årstal) , s. 35.
ärstal)
Musiker-B~rs «, hvis
25. Allerede i 1898 var der dog taget initiativ til en >, Dansk Musiker-Børs«,
forretningsfører
forretningsf~rer var den betydelige teater- og koncertagent Biltzing. Børsen
B~rsen funjævnligt udkornrnende
udkommen de blad, til hvilket ledige musikere
rnusikere kunne
gerede sorn
som et jrevnligt
henvende sig. I følgende
f~lgende uddrag af orntalen
omtalen afmusikerbørsen
afrnusikerb~rsen fär
får man et indtryk af
dennes forbindelse med
rned den stadige ængstelse
rengstelse for udenlandske musikeres
rnusikeres indtrængen pä
tramgen
på det danske marked
rnarked - sä
så meget
rneget desto mere
rnere paradoksalt, eftersorn
eftersom
som i stor stil forrnidlede
formidlede
Biltzing var en af de betydeligste danske impresarioer, sorn
engagementer til udenlandske kunstnere pä
engagernenter
på danske etablissernenter
etablissementer - :
Bladets Formaal er at anvise danske Musikere Arbejde her og i Udlandet,
specielt Sverig, Norge og Finland.
Efter at Varieteforestillingerne er forbudte i Sverig, indforskrives aarlig
hundreder af
aftyske
Direkt~rerne ikke ved
tyske Musikere, og Grunden dertil er, at Direktørerne
hvor, eller til hvern,
hvem, de skal
skaI henvende sig for at engagere danske Musikere ,
Musiker-Børse og Fagblade.
hvorimod Tyskerne har deres Musiker-B~rse
hvorirnod
»Dansk Musiker-Børs«
Musiker-B~rs « viI
vil gratis blive tilstillet ethvert Koncert-Lokale ,
ligesom Bladets Bureau uden Vederlag henviser Abonnenterne Pladser,
ligesorn
saavel for længere
Irengere Tid sorn
som for enkelte Aftner.
Enhver Musikdirektør,
Musikdirekt~r, Etablissernents-Indehaver,
Etablissements-Indehaver, Forenings-Formand
etc. kan henvende sig til Bladets Bureau og derigennem
derigennern engagere Musikere, dette be~rger
besørger Bureauet gratis for begge Parter. (Dansk Musiker-Børs,
Musiker-B~rs,
nr. 2 og 3: Gazetten, januar-rnarts
januar-marts 1898, januar, no. 1).
26. Nogen modstand
rnodstand sWdte
stødte musikerbørsen
rnusikerb~rsen ogsä
også pä
på i sin retablerede skikkelse, idet
nogle medlemmer
rnedlernrner frygtede , at den ville skabe indbyrdes konkurrence im
imellem
ellern medrnedlemmerne
(Carl Behrens (red.): Orkester-Foreningens Medlemsblad, 8. ärg.,
årg., nr. 11 ,
lernmerne (earl
november 1908, s. 117).
27. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 23f.
Træk af musiklivet i K~benhavn
Trcek
København
13
Som nævnt
nrevnt blev der fra begyndelsen af 1890erne taget skridt til en sikring af
orkesterforeningens medlemmer i tilfrelde
tilfælde af sygdom, og den 15/5 1909 dannedes endelig en musikerfond som grundlag for en egentlig pensionskasse.
Denne fond fik sine midler gennem kontingenter (3/R
(l/R af disse) samt indskud
foruden gennem indtregten
indtægten fra b~der,
bøder, gaver, koncerter og lign. Fonden eksisterede i denne form i 9 år,
Ar, og i forbindelse med den afholdtes bl. a. en række
rrekke
sommerkoncerter i Kongens Have. 2R Sluttelig formAede
formåede foreningen fra den
23/41902 at udgive sit eget medlemsblad, somdog den 1/10 1909 sammenlagdes med »Dansk Musikertidende« under navnet »Københavns
»K~benhavns Orkesterforening og Dansk Musikerforbunds Medlemsblad« for fra den 1/5 1911 at udkomme under navnet »Dansk Musikertidende«.
Kj3benhavns
regulrer fagfonming i socialKøbenhavns Orkester-Forening var ikke nogen regulær
demokratisk forstand , men i J ulian Olsens
OIsens formandstid forsøgte
fors~gte et medlem, O.
A. R9lder,
Røder, med iver at få
fA foreningen omdannet til en fagforening under socialdemokratiet. Forsøget
Fors~get mødte
m~dte dog resolut modstand i foreningen, og til trods for
at R9lder
Røder trofast mødte
m~dte frem pA
på generalforsamlingerne efter århundredskiftet
Arhundredskiftet
for at tale sin sag, havde han kun ringe held til at pAvirke
påvirke de øvrige
~vrige medlemmer - »hans robuste og blodrige Arbejdertype, saavelsom hans voldsomme og
ukultiverede Sprog, hensynsløse
hensynsl~se Paagaaenhed og fuldstrendige
fuldstændige Mangel paa
Respekt for Foreningens ledende Mrend
Mænd br~d
brød for stærkt
strerkt med de tilvante, faldt
de fleste for Brystet. «29
Hvad naturligvis i særlig
srerlig høj
h~j grad beskreftigede
beskæftigede Orkester-Foreningen var
musikernes ansrettelsesforhold
ansættelsesforhold og løn.
l~n. Allerede i 1891/92 havde der vreret
været et
sammenstød
sammenst~d meIlern
mellem formanden og en kapelmester om benyttelsen af gratister i etablissementerne: formanden August Petersen havde sAledes
således anmeldt
kapelmesteren i »National«,
»N ational «, J . F . Vater, for at have suppleret sit orkester med
gratister, men i forsøget
fors~get pA
på at komme denne uheldige praksis til livs slog
Petersens argumenter dog ikke til, og sagen endte med at Vater slet og ret
meldte sig ud af foreningen. Efter August Petersens afgang som formand
anmodede Vater om at blive genoptaget som medlem, hvilket han blev efter at
have betalt en b~de
bøde pA
på 10 kr. for overtrædelse
overtrredelse af foreningens love.30
Danske musikeres ansrettelsesforhold
ansættelsesforhold var stærkt
strerkt truet af den store mrengde
mængde
31 For at skabe en
udenlandske musikere som søgte
s~gte engagementer i Danmark. 31
28. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 24.
~der blev senere formand for Danske Musike29. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 29. Røder
res Landsforbund (0.
(O. Kruse-Andersen (red.): Dansk Musiker-Forbund gennem
femogty ve Aar, 1936, s. 16fT.).
30. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 21f.
pA den indignation der prregede
prægede debatten om de udenlandske
31 . Et tydeligt eksempel på
musikere er et indlreg
indlæg i »Dansk Musiker-Bf,lrs«
Musiker-Børs« , nr. 1 (1898) , hvor man under
overskriften »Musikdirektf,lrposten
»Musikdirektørposten i Tivoli« kan læse
Ire se et veritabelt angreb pA
på
optrådt pA
på det nye »La Scala« i spidsen for et tysk
Georg Lumbye, som havde optrAdt
orkester. Tidligere, i midten af 1880erne, var problemet dukket op i »National «,
hvor ledelsen havde afskediget de danske musikere og engageret et wienerorkester: (noten fortsrettes
fortsættes nreste
næste side)
14
Claus R~llum-Larsen
Røllum-Larsen
opinion mod de fremmede musikeres og orkestres
orkestre s stadige optrreden
optræden i de køkfllbenhavnske etablissementer, inviterede Orkester-Foreningen i sresonen
sæsonen
problemerne forelagdes; men, som
1900/01 pressen til en middag, ved hvilken problernerne
det udtrykkes, »Pressen kom, men Opinionen udeblev«.32 Situationen var sä
så
alvorlig, at formälsparagraffen
formålsparagraffen i KjlJbenhavns
Københavns Orkester-Forening fastslog, at
det bl. a. var foreningens opgave at varetage medlemmernes interesser ved at
modarbejde indkaldelse af fremmede musikere. 33
I 1903 gjordes der status i Kfilbenhavns
Københavns Orkester-Forening over problemet med
de udenlandske musikere. Man kunne konstatere, at en vresentlig
væsentlig ärsag
årsag til at
udlændinge ofte blev foretrukket frem for danske musikere var, at de var
udlrendinge
billigere (h
(hvorpå
vorpä foreningen foreslog en »klrekkelig
»klækkelig Afgift paa Koncertering af
Udlændinge«), men ogsä
Udlrendinge«),
også spørgsmålet
spjlJrgsmälet om uniform kunne have en vis betydning (»de danske Musikere holder bestemt
besternt paa den civile Dragt, og deri gør
gfllr de
årsag var derimod nok, at »assistancevresenet«
»assistancevæsenet« havde
ret«). Den væsentligste
vresentligste ärsag
fået et voldsomt opsving blandt danske musikere (»ofte kommer der Folk, som
fäet
er bestilt paa 3dje, 4de Haand, og som Dirigenten slet ikke kan vrere
være tjent
med« 34) - og endelig trangen til at holde pauser. Over for disse forhold kan det
næppe undre, at der ofte blev bestilt udenlandske musikere frem for danske.
nreppe
Efter pä
på denne mäde
måde at have gjort status over problemet, rettede foreningen i
september 1903 en henvendelse til KjlJbenhavns
Københavns politidirektjlJr,
politidirektør, E . Petersen,
hvori man med hentydning til de udenlandske og ofte kvindelige ensembler i
år havde ytret trang til »den
uniform fremhrevede,
fremhævede, at publikum i de senere är
»fortrænges ved IndføIndfjlJgode og sunde Musik«, men at denne nu risikerede at »fortrrenges
reIse af Prrestationer,
Præstationer, hvor Orkesternavnet kun er et Skalkeskjul for Pirrelse
gjlJre. «35 Fra socialdemokratisk side
ringsmidler, der intet har med Musik at gøre.
jlJvrigt stærkt
strerkt misbilliget, idet man mente, at forblev denne henvendelse i øvrigt
32.
33.
34.
35.
Dette vakte en saa almindelig Forbittrelse, at det uskyldige Orkester blev
udpebet eiter
efter alle Kunstens Regler, uagtet de bl.A. - srerdeles
særdeles dygtigt spillede »den tapre Landsoldat«
Landsoldat«.. Da Demonstrationeme
Demonstrationerne vedbleve, maatte
man tilsidst - da der kun maatte pibes i Pauseme
Pauserne - engagere en Mand til at
spIle paa Flygel, medens Orkestret pauserede, men tilsidst fortrak Publisplle
kum mesten
næsten aldeles, saa man atter maatte engagere det danske Orkester.
(Paa Farten! - Tivoli. - Etablissementet National. Circus Renz. - Concert du
Boulevard. Frederiksberg Morskabstheater. Zoologisk Have. Billeder og
Text, uden årstal
Arstal [1888], s. 20).
Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 22.
Love for Københavns
K0benhavns Orkester-Forening. Stiftet den 25. April 1874 (revideret 1907,
træder i Kraft 1. Maj 1908). Det kgl. Bibliotek, Danske Afdeling (smAtryk),
trreder
(småtryk), i det
følgende
f~lgende forkortet: KB-småtryk.
KB-smAtryk.
Citaterne er hentede fra Julian Olsen (red.): Orkesterforeningens Medlemsblad, 2.
Citateme
årg.,
Arg., nr. 4, 12/8 1903. Senere fremkom ønsket
~nsket om en beskatningslov for udenlandske musikere, i lighed med en svensk lov med virkning fra 1/1
111 1909 (Carl
Behrens (red.): Op. cit., 8. årg.,
Arg., nr. 9, september 1908, s. 100 samt 9. årg.
Arg. nr. 1,
januar 1909, s. 10f.).
Julian Olsen (red.): Op. cit., 2. årg.
Arg. , nr. 5, 17/9 1903.
Træk af
Trcek
ar musiklivet i K(jbenhavn
København
15
eningen burde vrere
være gaet
gået den faglige organisations vej og taget sig selv til rette
i stedet for at »raabe paa Politi«.36
Politi«. 36
Mange udenlandske ensembler bestod som nrevnt
nævnt afkvindelige
af kvindelige musikere, og
netop disse opnaede
opnåede stor popularitet, sa
så stor endda, at kvindelige restaurationsmusikere i tiden op mod den Første
F~rste Verdenskrig var almindelige i provinsen og pa
på Frederiksberg. O. A. Røder
R~der fandt denne udvikling forargelig,
fordi der efter hans mening var tale om en »skammelig Udbytning af
afkvindekvindelig Arbejdskraft.«37 I København
K~benhavn matte
måtte der pa
på restauranter kun anvendes
mandlige musikere med undtagelse af
afde
de udenlandske ensembler, hvad Røder
~der
fandt kritisabelt nok: »Man er heller ikke længe
lrenge om at opdage, at det for det
meste staar lige skralt til saavel med de musikalske som med de moralske
Begreber i disse Dameensembler«.3x
Musikernes lønninger
l~nninger var i perioden langtfra ensartede. I musikforeningerne
betaltes saledes
således 5 kr. for hver koncert og 1,50 kr. for den første
n~rste time af en pr~ve
prøve
og 25 øre
~re for hvert følgende
f~lgende kvarter. 39 Pa
På teatrene fik primospillerne 4 kr. og
secondspillerne 3,50 kr. Betalingen ydedes for 5 ugentlige forestillinger for
secondspillere, og desuden forpligtede musikerne sig til at deltage i 8 timers
pr~ve
prØve pr. maned
måned uden betaling. Betalingen var for primospillerne i koncertorkestrene (f. eks. i Tivoli) med fast engagement 4,25 kr., for secondspillere 3,75
prøve pr. maned.
måned. En særlig
kr. pr. spilleaften med 12 timers vederlagsfri pr~ve
srerlig
udtalt underbetaling fandt sted pa
på balmusikkens omrade.
område. At en sadan
sådan underbetaling kunne forekomme skyldtes, efter Københavns
K~benhavns Orkester-Forenings
mening, at musikerne manglede »Sammenhold og Solldaritet,<, og at mange
stod uden for foreningen. Man forlangte en mindstebetaling pa
på 4 kr. for en
aften, og desuden patrenkte
påtænkte man at udgive en liste over de restauratører,
restaurat~rer, som
betalte efter tariffen. »Det maa komme dertil, at Restauratørerne
Restaurat~rerne af Hensyn
til deres Gæster
Grester ligefrem ikke t(jr
tør byde Musikerne 1 Kr. for en Aftens arbejde.«40 Gode balmusikere kunne dog opna
opnå 8 kr. for et baI
bal fra kl. 8 aften til kl. 5
morgen med en times pause fra 24-1. 41 Undtagelsesvis kunne restaurationsmusikere tjene 1,50 eller 2 kr. for en aften, i de store restauranter pa
på Strøget
Str~get
36. Georg K. Hansen (red.): Orkesterforeningens Medlemsblad, 2. årg.,
Arg., nr. 6, 7/10 1903.
J~rgensen (red.): Hotel- og Restaurationstidende, 8. årg.
Arg. , 21/~ 1915, s. 30.
37. Paulli Jørgensen
J~rgensen (red.): Op. cit. , s. 29. Kvinder kunne i øvrigt
~vrigt ikke optages i
38. Paulli Jørgensen
Københavns
K~benhavns Orkester-Forening (se f. eks.: Wilhelm Fischer og Ernst Christiansen
(red.): K~benhavns
Københavns Orkesterforenings og Dansk Musiker Forbunds Medlemsblad,
10. årg.,
Arg., nr. 2, februar 1910, s. 24-26).
39. Til sammenligning kan anføres,
anf~res, at de gennemsnitlige detailpriser (for året
Aret 1905)
s~dmrelk, flresk
flæsk og rugbrød
rugbr~d var hhv. ca. 15 øre
~re pr. l,
I,
for vigtige forbrugsartikler som sødmælk,
53 øre
~re pr. pd. og ca. 7 øre
~re pr. pd.; det kan endvidere nrevnes,
nævnes, at den gennemsnitlige
årsindkomst
Arsindkomst for en arbejderfamilie i 1909 var 1300 kr. (Statistisk Aarbog; 12. årg.,
Arg.,
Økonomisk vækst
vrekst i Danmark, 11:
II: 1914-1975,
1907, s. 84 samt Svend Aage Hansen: 0konomisk
1977, s. 86).
40. Dansk Musiker-B~rs,
Musiker-Børs, nr. 2 (Gazetten), 1898.
foregående oplysninger om musikernes lønninger
l~nninger er hentede fra Hans
41. Denne og de foregAende
J. Larsen: Fra Gry til Kvæld.
Kvreld. Erindringer, 1940, s. 51. Oplysningerne grelder
gælder
forholdene o. 1890.
16
Claus Rflllum-Larsen
Røllum-Larsen
endog 3 Et
EI. 3,50 kr. 42 Helt anderledes var be
betalingen
tal in gen af kapelmestrene; Orkester-Foreningens formand i 1890erne, musikdirektør
musikdirekt~r H. Th. Witzansky,
havde som kapelmester og musikdirektør
musikdirekt~r pä
på »Phønix«
»Ph~nix« to parter, og eftersom
en søndagspart
s~ndagspart kunne bel~be
beløbe sig til40
til 40 Et
EI. 50 kr. , viI
vil man forstä,
forstå, at hans indtregt
indtægt
var ganske betragtelig.43
Københavns
K~benhavns Orkester-Forenings bestrrebelser
bestræbelser for at sikre sine medlemmer en
rimelig indtregt
indtægt gay
gav sig bl. a. udslag i udarbejdelsen af en priskurant, som
grundigt orienterede om foreningens krav til betaling af sine medlemmer. I
kuranten for 1910 er betalingen for pr~ver
prøver vresentligt
væsentligt højere
h~jere end de før
f~r (afHans
(af Hans
J. Larsen) meddelte; aftenprøver
aftenpr~ver (meIlern
(mellem 18.30 og 24) skulle säledes
således betales
med 5 kr. pr. time for indtil3
indtil 3 timer, og 25 øre
~re for hvert derudover päbegyndt
påbegyndt
kvarter. 44 Det fremgär
fremgår af priskuranten, at mänedsgager
månedsgager skulle ligge pä
på 150
kr. for 1. primovioliner og pianister, 135 for andre primoinstrumenter og for
secondinstrumenter 130 kr. for 4 timers spilletid pä
på hverdage til kl. 12 og fra
kl. 16-24, med en times pause pä
på søndage.4s
s~ndage . 45 I biografteatrene skulle betalingen vrere
være 140 kr. pr. stemme pr. mäned
måned for 4 timer pä
på hverdage og 8 timer pä
på
søndage
s~ndage - sä
så skulle hver musiker dog ogsä
også have mindst et kvarters pause hver
fjerde time(!).46 Pä
På teatrene gjaldt engagementer for mindst een sæson
sreson (i
1910), og koncertmestre skulle aflønnes
afl~nnes med 150 kr., primoinstrumenter med
135 kr. og secondinstrumenter med 120 kr. om mäneden.
måneden.
Størstedelen
srerligt underholdningsetablissementernes koncert- og øvrige
~vrige
SWrstedelen af særligt
musik aktivitet varetoges af musikere eller ensembler engageret gennem
musikaktivitet
impresariater (eng~g~ring!'l-, koncert- eller kunstnerbureauer). I ärene
årene efter
århundredskiftet virkede flere sädanne
ärhundredskiftet
sådanne i København.
K~benhavn. Et af de betydeligste og
reldste var »Biltzing's Bureau«, som var grundlagt i november 1890 af Hans
ældste
Kristian Biltzing (1870-1934).47 Dette bureau blev stærkt
strerkt kritiseret af KøK~­
benhavns Orkester-Forening, idet det i sine reklamer tydeligvis opfordrede
etablissementerne til at engagere udenlandske ensembler og musikere. Kun
meget fä
få af
afbureauerne
bureauerne synes at stamme fra tiden før
f~r är
år 1900, hvorimod deres
antal tager betydeligt til i ärene
årene op mod krigen. Ved grundlreggelsen
grundlæggelsen af
»Internationalt Koncert Bureau«
Bureau<, ved R. Conne i 1910 udtalte musikforlregger
musikforlægger
Alfred Wilhelm Hansen til dagbladet Politiken: »Kunde han [Conne] udrette
noget ved at sende alle de tyske Agenter ud af Landet, vi oversvØmmes
oversv~mmes jo af
fremmede Agenter, der ordner Engagementer for udenlandske Kunstnere,
vilde det vrere
være i sin Orden.«48- Der var säledes
således en relativt stor aktivitet inden
for agentvirksomhed i forbindelse med musiketablissementeme,
musiketablissementerne, hvilket var
42. Social-Demokraten, 15/1 1898.
43. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 22.
44. K~benhavns
Københavns Orkester-Forening stiftet den 25. April 1874. Priskurant. Minimumsbetaling, 1910, s. 8 (KB-smätryk).
(KB-småtryk).
Københavns ... , s. 8f.
45. K~benhavns
46. K~benhavns
Københavns ... , s. 1l.
Il.
47. Kraks Legat (udg.): Danmarks ældste
reldste forretninger 1950, 1950, s. 55.
48. Politiken, 27/12 1910. eiteret
Citeret efter koncertbureauets katalog (KB-smätryk).
(KB-småtryk).
Træk af musiklivet i K"benhavn
København
Trcek
17
en ff,llge
følge af vooksten
væksten i byens musik- og f,lvrige
øvrige forlystelsesliv iden
i den behandlede
periode. Endnu to nydannelser i periodens sidste halvdel skaI
skal omtales.
Ved lov af 13. maj 1911 indff,lrtes
indførtes i Danmark den säkaldte
såkaldte forlystelsesskat som et led i ministeriet Berntsens forsf,lg
forsøg pä
på at afhjoolpe
afhjælpe de finansielle
vanskeligheder, som var opstäet
opstået under ministeriet J. C. Christensen.49 En
sådan lov ff,lltes
sädan
føltes berettiget udfra den forestilling, at man her havde med
undværlige
gøre, men at visse forlystelser havde en ändelig
åndelig voordi
værdi
undvoorlige nydelser at gf,lre,
skattefastsættelsen. 50
50 Loven ramte alle former for
kompenserede man for ved skattefastsoottelsen.
således beskattedes koncerter og teaterforestillinger, men ogsfl
forlystelser; säledes
koncertvirksomhed i forbindelse med bevoorternooring
beværternæring var indeholdt i loven:
Øre pr. Døgn
Df,lgn for hver af de ved Koncerten
for disse udgf,lr
udgør Afgiften 50 0re
m.v. medvirkende Personer. Afgiften bortfalder dog i det Omfang, i
hvilket Koncerten m.v. er foranstaltet af det offentlige. Er Musikydelserne af mekanisk Art, svares 1 Kr. pr. Døgn
Df,lgn eller 24 Kr. pr. Maaned,
saafremt Orkestrion eller mekanisk Piano benyttes, og 50 0re
Øre pr. Døgn
Df,lgn
eller 12 Kr. pr. Md., saafremt andre Instrumenter bliver anvendte.5 I\
To trediedele af det belf,lb,
beløb, der gennem forlystelsesskatten inddroges i Kf,lbenKøbenhavn, indbetaltes til statskassen, medens een trediedel tilfaldt Kf,lbenhavns
Københavns
kommune, när
når undtages afgiften fra Det kgl.
kg!. Teater, som ubeskäret
ubeskåret gik til
statskassen. Loven erstattede pä
på sin vis den lov om afgift ved skuespil og
kunster, som ved fattigplanen af 1.
l. juli 1799 var blevet gennemff,lrt,
gennemført, og hvis
oppe bårne afgifter tilfaldt Kf,lbenhavns
oppebärne
Københavns fattigvæsen.
fattigvoosen.52
Forlystelsesloven vakte stor harme hos musikere og komponister, men alleår efter lovens gennemff,lrelse
gennemførelse ophf,lrte
ophørte beskatningen af orkesterm usik i
rede et är
cafelokaler og beværtninger.
bevoortninger. Den lette musik mätte
måtte dog stadig boore
bære et stort
læs,
loos, idet loven påbød
päbf,ld varieteer, danselokaler, biografteatre m.m. dobbelt tarif.
Det staten tilfaldne belf,lb
beløb ved forlystelsesskatten var allerede det ff,lrste
første är
år
beløbet mærkbart.
53
ganske betydeligt, og under den Første
Ff,lrste Verdenskrig steg belf,lbet
moorkbart.53
Indførelsen af
Indff,lrelsen
afforlystelsesskatten
forlystelsesskatten medff,lrte
medførte som noovnt
nævnt voldsomme protester,
ikke mindst fra musikere som frygtede at loven ville sende 200 musikere ud i
rookke offentlige møder
mf,lder om sagen,
arbejdsløsheden, og der holdtes en lang række
arbejdslf,lsheden,
ligesom et stort protesttog arrangeredes i februar 1912. 54
49. Povl Engelstoft: Mellern
Mellem Systernskiftet
Systemskiftet og Verdenskrigen. 1901-1913, Aage Friis,
Mackeprang (red.): Schulz' Danmarkshistorie. Vort Folks
Axel Linvald og M. Maekeprang
Historie gennem Tiderne skreuet
skrevet af danske Historikere, V, 1942, s. 452f.
Konversations50. Cordt Trap: Forlystelsesskat, Chr. Blangstrup (red.): Salmonsens Konuersationsleksikon, VIII, 1919 2 , s. 474 sp. 1.
København udgiune
udgivne af Kebenhauns
Københavns Kommu51. F. Molde: Historiske Meddelelser om Kebenhaun
III, 1911/12, s. 359.
nalbestyrelse ued
ved Dr. V.C. , 111,
cit., s. 360.
52. F. Molde: Op. eit.,
53. Statistiske Oplysninger IX om Kebenhaun
København og Frederiksberg 1913-1917 udgiuet
udgivet af
Københavns Magistrat, 1919, s. 239.
Kebenhauns
Københavnerliv 1894-1912. Gemt og Glemt iAlvor
iAluor
54. Axel Breidahl og Axel Kjerulf: Kebenhaunerliu
og Skæmt,
Skremt, 1967 2 , s. 243.
18
Claus Røllum-Larsen
RfJllum-Larsen
Endelig må
rnä nævnes
nrevnes en trussel mod
rnod musikudøvelsen
rnusikudfolvelsen pä
på etablissernenterne,
etablissementerne,
som
så at sige kom fra udenlandsk hold, nernlig
nemlig Berner-Konventionen, sorn
som
sorn sä
Danmark tilsluttede sig den 1. juli 1912 i dens reviderede skikkelse. KøbenKfolbenhavns Orkester-Forening havde vreret
været skeptisk ved udsigten til. at Danmark
skulle tiltrrede
tiltræde konventionen; man frygtede at den ville vrere
være en trussel mod
rnod
danske musikeres
rnusikeres erhverv, og det kom til stærke
strerke meningsbrydninger
rneningsbrydninger meIlern
mellem
komponister og musikere
kornponister
rnusikere p.g.a. modstridende
rnodstridende interesser. 55 Efter at konventionen var tilträdt,
tiltrådt, viste der sig store vanskeligheder med
rned at fä
få de nye afgifter
indffolrte i musiklivet,
rnusiklivet, idet de mødte
rnfoldte stor modstand
rnodstand hos musikerne, og flere
indførte
etablissementer protesterede äbenlyst
etablissernenter
åbenlyst ved at indskrrenke
indskrænke deres musikaktivirnusikaktiviteter og desuden undgä
undgå at spille værker
vrerker af de komponister, sorn
som i følge
ffollge Berner-Konventionen var afgiftsberettigede. En vresentlig
væsentlig lettelse var dog, at
Tivoli akcepterede at betale en, ornend
omend ringe, afgift for frernffolrelser
fremførelser af
afkornpokom poKomponist-Forenings medlemmer.
sitioner af Dansk Kornponist-Forenings
rnedlernrner. 56
Der er i det foregäende
foregående pävist
påvist en tiltagende faglig aktivitet inden for mus ikerstanden - en aktivitet sorn
som søgte
sfolgte at sikre standens medlemmer
rnedlernrner arbejde, løn
lfoln
kår ved hhv. etableringen afrnusikerbf<lrser
afmusikerbørser (bI.
(bl. a. i rnodstand
modstand
og trygge sociale kär
mod invasionen af frernrnede
fremmede musikere),
rnusikere), udarbejdelsen af priskuranter og
rnod
oprettelsen af syge- og pensionskasser. Rent folkonornisk
økonomisk viste der sig mulighernuligheder for grundlæggelsen
grundlreggelsen af talrige irnpresariater,
impresariater, hvoraf flere i vid udstrækudstrrekning modarbejdede
rnodarbejdede de danske musikeres
rnusikeres folnsker
ønsker orn
om en sikring af arbejdspladser for danskere. Musiklivet var for alvor ved at blive et marked,
rnarked, der, stort og
bære byrder i forbindelse med
rned statens
forgrenet sorn
som det var, kunne udses til at brere
almindelige skattepolitik.
alrnindelige
III. Nodeudgivelse og mekanisk musikreproduktion
Skal
SkaI man danne sig et indtryk af strfolrnningerne
strømningerne iden
i den danske musikforlagsrnusikforlagspå firmaet Wilhelrn
Wilhelm Hansen, sorn
som ved opkøb
opkfolb
verden, må
rnä blikket naturligt falde pä
af sine konkurrenter opnäede
opnåede dominans
dorninans pä
på rnarkedet.
markedet.57 Blandt forlagets betyi den behandlede periode var en række
rrekke serieudgivelser,
deligste publikationer iden
på populrere
populære kornponisters
komponisters vrerker,
værker, sorn
som udkorn
udkom iden
i den
bl.
bI. a. subskriptionstilbud pä
første
ffolrste snes är
år af dette ärhundrede.
århundrede. Det drejede sig orn
om noder til fordelagtige
sarnlede sange (i 46 leveringer il
a 40 folre),
øre), Hartmanns
priser: Edvard Griegs samlede
melodier
rnelodier (udgivet af Malling / Sfolrensen
Sørensen - 11
llleveringer
leveringer il
a 40 folre),
øre), Lange-MulLange-Müllers samlede romancer og sange (3 bind: pr. stk.: 1,50-2,00 kr.) m.
rn. fl. Denne
tendens til udgivelse af prisbillige noder havde sin baggrund i den store
ekspansion inden for instrumentfabrikationen sorn
som følge
ffollge af det tiltagende
behov for fritidsbeskreftigelser
fritidsbeskæftigeIser - af
afhvilke
hvilke dyrkelsen af musik hørte
hfolrte til de mest
rnest
55. earl
Carl Behrens (red.): Op. cit., 9. årg.,
Arg., nr. 4, april 1909, s. 49f.
56. Sigurd Berg: Dansk Komponist-Forening 1913-1963, uden årstal,
Arstal, s. 3.
57. Særligt
Srerligt eiter
efter kfjbet
købet af »Kgl. Hof-Musikhandel« i 1910 (Axel Kjerulf: Hundrede Ar
mellem Noder. Wilhelm Hansen, Musik-Forlag 1857 - 27. oktober -1957, s. 111).
Træk af musikliuet
Trcek
musiklivet i K0benhaun
København
19
respektable, som endvidere gay
gav social prestige og mulighed for »socialt avancement«.5~
De billige nodeudgivelser var i særlig
srerlig grad velegnede for de middelklassehjem, som havde ladet anskaffe klaver. De tekniske krav var i de fleste af
udgaverne forholdsvis beskedne, og repertoiret meget vidtsprendende,
vidtspændende, fra
klassiske vrerker
værker til ren salonlitteratur.
salon litteratur. I det fßIgende
følgende skaI
skal gives eksempler pa
på
forlagets annoncer og reklamer ved udsendelsen af nogle populrere
populære publikationer.
I 1880erne udgaves det sakaldte
såkaldte »50 0res
Øres Bibliothek«, som sammen med
»Nordisk 25 0res
Øres Bibliothek« og »Nordisk 10 0res
Øres Bibliothek« opnäede
opnåede stor
yndest langt ind i 1900-tallet. 59 I en annonce hed det om »50 0res
Øres Bibliotheket«:
Ørs Bibliothek er en Suite af Musiksamlinger,
MusiksamIinger, hvis
Wilhelm Hansens 50 0rs
Indhold er hentet saavel fra den klassiske som den moderne Musiklitteratur i Lighed med de i Boglitteraturen fremkomne prisbillige
prisbillige»»FolkeFolkebibliotheker« og bestaaende ligesom disse af lutter udsßgte,
udsøgte, yndede og
populære Ting.
populrere
I nogle citerede pressekritikker hedder det:
Det er Hensigten med denne Anthologi af
afklassisk
klassisk Musik i rigt Udvalg
at give det store Publikum Lejlighed til for en forholdsvis ringe Bekostning at skaffe sig et godt lilIe
lille Musikbibliothek.
(Berlingske Tidende 15/12 1887)
været solgt hertillands. Det
[-- -] Det er de billigste Noder, der endnu har vreret
er en fast utrolig Masse, der faas for Pengene [- - -].
-j.
(Politiken 16/12 1887)
Bestræbelserne pa
på at tilfredsstille et marked med prisbillige nodeudgaver
Bestrrebelserne
blev stedse mere udprregede
udprægede hos Wilhelm Hansen, i hvert fald bliver reklamerne i tiden op mod den Fßrste
Første Verdenskrig mere pagaende.
pågående. Som eksempler
på dette skaI
pa
skal anfßres
anføres forlagsomtale af de to meget populrere
populære samlinger »Hvermands Eje« og »Musik for Alle«. Den fßrste
første var en 96-siders publikation
rummende 37 klaverstykker (pris: 1,10 kr.):
»Hvermands Eje« er uden Sammenligning samtidig de bedste og billigste
vil de
Noder der nogensmde er udbudt her hjemme. Af den grund viI
virkelig kunne blive hvad de ogsa
også skaI
skal vrere:
være: Hvermands Eje.
58. E. D. Mackerness: A Social History of English Music, Norwich 1966 2 , s. 230. De
anvendte oplysninger antages at vrere
være generelle for perioden.
Zugleich wird die kompensatorische Funktion der Hausmusik mit der sozialen Herkunft begründet:
begrundet: es ist das Kleinbürgertum,
Kleinburgertum, das die Beschäftigung
Beschaftigung
mit solcher Musik als Chance zum sozialen Aufstieg betrachtet (Sabine
Schutte: "Kunstmusik und Trivialmusik. Eine Problemskizze«, Ivo Supicic
Reuiew ofthe Aesthetics and Sociology ofMusic, IV, nr.
(red.): International Review
1, Zagreb 1973, s. 87.
været muligt at
59. Det har ved henvendelse til Wilhelm Hansens Musikforlag ikke vreret
tilvejebringe oplagstal for de i teksten omtalte nodeudgivelser - forlaget ligger
ikke inde med sädanne.
sådanne.
20
Claus Rf)llum-Larsen
Røllum-Larsen
Men »tonen« bliver noget voldsommere i reklamen for et bind af »Musik for
Alle« - reklamen er trykt pä
på en plakat (66 x 92 cm):60
Wilhelm Hansen.
Hansens »Musik for Alle« har saa at sige revolutioneret MuafHjem,
Hjem, hvor Musikken ikke dyrkes som
sik-Anskaffelsen i de tusinder af
en raffineret Kunst for nogle faa Finsmagere, men hvor den er som
Brjlld for de tusinder af Musikdyrkende. Vi har
Livsglædens daglige Brød
Livsglredens
derfor grund til at tro, at ligesaa mange - ja, endnu fiere
flere - viI
vil begejstres
over det tredie Bind, der mindst staar paa Hjlljde
Højde med, ja, nrestendels
næstendels
overgaar de to andre baade hvad angaat Udvalgets Kvantitet og Kvalitet. Saa meget for saa lidt er nreppe
næppe før
fjllr tilbudt. Der er denne Gang
anvendt srerlig
særlig Umage paa at vrelge
vælge ikke blot det, man ønsker
jIInsker at synge,
men ogsaa det, man ønsker
jIInsker at hjllre.
høre. [---l
[---]
De, der har 1ste
lste og 2det Bind, vil skynde sig at komplettere dem med
3die. De, der ikke har dem, bjllr
bør skynde sig endnu mere for endelig en
Gang dog at komme med og faa begyndt. 3die Bind vil, ligesom 1ste
lste og
2det, ikke senere blive genoptrykt.
Foruden, selvfjlligelig,
selvfølgelig, at vrere
være prreget
præget af en veludviklet forretningssans, har
denne reklame en nresten
næsten »nedadsnobbende« tone: nu grelder
gælder det ikke musiknyderne, de fä
få (»finsmagerne«), men den brede masse, som har et mindst lige
så nrert
sä
nært forhold til kunsten. Forlaget har vreret
været ganske bevidst om det store
behov der eksisterede for denne slags publikationer, og man har i reklamen
strakt sig vidt for at nä
nå »forbrugerne« - sä
så langt endda, at man har annekteret
en passus, »Livsglredens
»Livsglædens daglige Brjlld«,
Brød«, som hører
hjllrer mere hjemme i en socialt
engageret tekst end i en reklame fra et musikforlag.
Disse fä
få eksempler skulle gerne give et indtryk af de muligheder forlagene,
her det betydeligste, øjnede
jIIjnede iden
i den tiltagende musikudjllvelse
musikudøvelse i hjemmene.
Endelig skaI
skal omtales det nye feit
felt i musiklivet, som udgjllres
udgøres af apparater til
mekanisk musikreproduktion, hvoraf fiere
flere bliver almindeligt udbredte i perioden.
I ärene
årene efter ärhundredskiftet
århundredskiftet var udbredelsen af grammofoner og fonografer
så stor, at der udsendtes righoldige kataloger - selv pä
sä
på dansk - over grammofonplader og fonografvalser. Der synes at vrere
være et fald i priserne pä
på grammofoner op mod verdenskrigen; i hvert tilfrelde
tilfælde kunne man i 1903 anskaffe sig en
grammofon (afmrerket
(afmærket »Grammophon«) for imellem 55 og 270 kr., hvorimod
priserne omkring 1910 lä
lå pä
på imellem 25 og 400 kr. (for modellerne »Standard«
afmærket
afmrerket »Columbia Phonograph (Graphophoner)«) - vel at mrerke
mærke var der
muligheder for at erhverve luksusmodeller
luksusrnodeller i prisklassen helt op til 1150 kr.
(»Herkules Strerkton-Maskine
Stærkton-Maskine (85 kg)«), men de har mindre interesse i denne
forbindelse. 61
Priserne pä
på grammofonplader var omkring 1910: 12//: 4 kr., 10//: 2 kr. og 7//: 1
60. De citerede tryksager befinder sig pä
på Det kgl.
kg!. Bibliotek (KB-smätryk).
(KB-småtryk).
61. »»Grammophon«. Grammophoner og Tilbeh(Jr
Tilbehør 1903 og »Katalog over Graphophoner. Columbia Phonograph Magasin« (ca. 1910), KB-smätryk.
KB-småtryk.
Træk
TrlEk af musiklivet i K('Jbenhavn
København
21
kr. »Luxus«-plader, som var dobbeltbespillede (altsä
(altså indspillede pä
på begge
sider) kostede i tilsvarende størrelser:
st91rrelser: 5, 3 og 1,50 kr. 62 Ca. 7 är
år tidligere var
priserne 2,50 kr. for 17 cm-, 5 kr. for 25% cm-plader og endelig 10 kr. for
koncertplader afmærket
afmlErket »Red Seak 63 De sidst anførte
anf91rte priser glElder
gælder antagelig enkeltbespillede plader, men der spores under alle omstlEndigheder
omstændigheder et
markant prisfald - selv
selvom
om en vis variation i priserne pä
på de forskellige fabrikater tages i betragtning. Et vlEsentlig
væsentlig billigere apparatur var fonografen, som
kunne erhverves for fra ca. 7 kr. (i 1910) - valser af mlErket
mærket »Edison-Bell«
kostede kun 1 kr. (1910).64
Ønskede man mekanisk musik i sit hjem, kunne man ogsä
0nskede
også vælge
vlElge de apparater
som markedsf91rtes
markedsførte s under betegneisen
betegnelsen »Libellion« - et spilleværk,
spillevlErk, som blev
drevet af en perforeret papirstrimmel. Priserne for modellerne varierede fra
20-750 kr. afhængigt
afulEngigt af deres udstyr og hvor lange strimler de kunne afspille
(fra 6-24 alen).65 Fra en reklametryksag for »Libellion« skaI
skal her citeres et
afsnit om de fornøjelser
forn91jelser et sädant
sådant apparat viI
vil berede ejeren:
Man kan genopfriske Oplevelsen af en Opera eller et BaI
Bal hos en Familie,
som man staar paa venskabelig Fod med [- - -]. N aar Mennesket iden
i den
mere modne Alder kun lever i sine Erindringer, hvor skjønt
skj91nt er det da
ikke, naar ITlan med den samme Node hører
h91rer de Drengesange, de Studentersange, som man har sunget, de Soldaterviser, som man har fl91jtet,
fløjtet, de
Fædrelandssange,
FlEdrelandssange, som man har tiljublet, saa at man i Aanden kan lade
sit hensvundne Liv i Toner drage forbi! Hvor dejligt er det ikke for
HustIiuen
Husttuengjennem
gjennem Libellion'en i Toner atter at kunne gjentage sine
Barodomsglæder, sine Dansetimer og Balaftner, Marschen paa BrylBarodomsgllEder,
første Barn, ak, maaske ogsaa den
lupsdagen, Vuggesangen for sit f91rste
afdøde
afd91de lEgteflElles
Ægtefælles Yndlingsvise, ved at h91re
høre den bl91de,
bløde, behagelige,
sympathetiske Musik opl91ser
opløser Smerten sig maaske lettende i Taarer,
som bringe Trøst
Tr91st for det syge HjlErte
Hjærte og lade det slaa roligere. Man
tilgive os disse Bemærkninger,
BemlErkninger, de bleve imidlertid førte
f91rte os i Pennen af
Erfaringen og i almen Interesse 9lnske
ønske vi at kunne bringe dem til enhvers Kundskab. 66
Man viI
vil se at der gjordes brug af et indtrængende
indtrlEngende reklamesprog, som, i
modsætning
modslEtning til det under nodeudgivelse omtalte, appellerede til kundernes
følelser. SlErligt
f91lelser.
Særligt falder den sidste sætning
slEtning i citatet i 9ljnene:
øjnene: man har erfaring
for disse virkninger, og de oplyses »i almen Interesse«!
62 .
63.
64.
65.
»Katalog over Graphophoner . .. «
»» Grammophon«. Grammophoner ... «
»Katalog over Graphophoner . .. «
»Libellion. Kort{attet
Kortfattet Beskrivelse af
a{ et tor
for ethvert Hjem passende Musikinstrument
med mekanisk Driuurerk
Drivværk og lange Noder til ua/kortet Gjengiuelse
Gjengivelse af
a{ hele Kompositioner (F. Ad. Richter & eie., Rudolstadt (Thüringen).
(Thuringen). Eneste Fabrikanter). KBsmåtryk (indgäet
smätryk
(indgået 14/8 1903).
66. Ibid.
Kuhl (red.): Hotel-Revue. Skandinaviens ældste
reldste Organ tor
for Hotel- og Restaura67. R. Kühl
tionsindustrien, 29. årg.,
ärg., nr. 43, 23/10 1910.
22
Claus R~llum-Larsen
Røllum-Larsen
Hvor de nawnte
nævnte apparater i vid udstrrekning
udstrækning var fabrikerede til privat brug,
produceredes pianolaer og lign. først
f~rst og fremmest med offentlige udskænkudskrenkningssteder for øje.
~je. Firmaet »Chr. Winther. Dansk MusikvrerkMusikværk- & AutomatManufaktur« havde fra slutningen af 1890erne leveret sävel
såvel automatiske som
almindelige klaverer, og säkaldte
såkaldte orkestrioner- en slags portativer som kunne
efterligne orkesterinstrumenter - forhandledes af» C. U. Steenstrup«. Anskaffede en restauration et orkestrion, kunne den lade det fungere som automat,
idet publikum ved indkast af10 øre
~re fik mulighed for at vrelge
vælge et stykke musik.
Alene prisen pä
på sädanne
sådanne instrumenter mä
må have sat en grrense
grænse for udbredelsen;
i 1910 kostede eksempelvis et »Piano-Orkestrion. 8 Mands« ca. 4000 kr.,
hvilket var en betragtelig sum penge, srerlig
særlig i betragtning af at priserne pä
på
klaverer (i 1908) var 475-635 kr. (salonpianoer) og 700-1000 kr. (koncertpiaf restauranter m.m. med tilladelse
anoer). 6~ Der var dog en stigning i antallet afrestauranter
til musikautomater,
musik automater, grammofoner og lign.: säledes
således mere end syvdobledes antallet fra 1900-03 (fra 52 til 384), hvorpä
hvorpå det i de følgende
f~lgende är
år faldt nogenlunde
jrevnt.
jævnt. 69
Som det viI
vil vrere
være fremgäet,
fremgået, udfoldedes der i perioden stor virksomhed inden for
noder.
der. I forlagsverdenen havde man forstäelse
forståelse for behovet for
udgivelsen af no
aff~dt af den tiltagende musiceren, ikke
billige nodetryk - et behov som var affødt
mindst i middelklassefamilier, der, som følge
f~lge af den økonomiske
~konomiske be
bedring
dring i de
lavere indkomster, og den øgede
~gede fritid, havde fäet
fået mulighed for dels at anskaffe klaver, dels at tage klaverundervisning. Ogsä
Også >,den mekaniske musik«
henvendte sig til denne sociale gruppe, men besternt
bestemt i lige sä
så høj
h~j grad til de
anf~rte eksempler ses tydelige tegn pä
på bevidst
bedre stillede familier. I de anførte
markedsf~ring, i det mindste pä
på omrädet
området serieudgaver i nodeudgivelsen. Slutmarkedsføring,
telig mä
må nrevnes
nævnes den betydning de mekaniske reproduktionsapparater havde i
forbindelse med spredningen af musik; en spredning som bragte danske musiklyttere i kontakt med strømninger
str~mninger i det internationale musikliv, idet en
altovervejende deI
del af grammofonplader, fonografvalser m.m. var indspillet i
udlandet.
IV. Udviklingen i nogle udvalgte musikalske milj0er
miljøer
A. Sangerindepavilloner
En bred folkelig appel havde de säkaldte
såkaldte sangerindepavilloner, som i tiden
70 Disse
omkring 1850 fandtes istort
i stort antal i sä
så at sige alle byens kvarterer. 7o
afyderst
yderst forskellig karakter, sprendende
spændende fra det alm
alminin»etablissementer« var af
68.R.
68. R. Kühl
Kiihl (red.): Op. cit., 29. ärg.,
årg., nr. 9, 27/2 1910 og 27. ärg.,
årg., nr. 1,5/1 1908.
69. Statistiske Oplysninger om K~benhaun
København og Frederiksberg: VI, 1903, s. 191, VII,
1908, s. 212 og VIII, 1914, s. 228.
70. Ang. danseboder, sam
som havde vreret
været kendt i København
K~benhavn længe,
Irenge, se: Carl C. Christensen: Fra Grønnegade-Kvarteret,
Gr~nnegade-Kuarteret, Valhallas og Dansebodernes Tid. Minder fra en
gammel Bydel afC.C.C., 1922, s. 67-111.
Træk af
Trcek
ar musiklivet i Kfjbenhavn
København
23
7 ! Selvom
deligt folkelige til det nrermest
nærmest berygtede. 71
Selv om der bäde
både pä
på 0sterbro
Østerbro (f.
eks. »Alleenslyst«, kaldet »Ved Gravens Rand«, ved indgangen til Holmens
kirkegård) og Nørrebro
kirkegärd)
Nj1Irrebro (f. eks. »Tre Hjorter« pä
på hjj1lrnet
hjørnet afFrederiksborggade
af Frederiksborggade
o~ Nj1Irre
Nørre Farimagsgade 72 ) fandtes sangerindepavilloner, er det dog i særlig
srerlig
grad de frederiksbergske og vesterbroske, der har sat deres prreg
præg pä
på forlystelseshistorien. 73
Allerede italiensk-svejtseren Giovanni Caber Monigatti (ca. 1792-1843)
havde i sin pavillon i Frederiksberg Alle sange
sangerinder,
rinder, men hvad srerligt
særligt
tiltrak publikum, var de udenlandske kunstnere han fra tid til anden engagerede. 74 Sädanne
Sådanne kunstnere ankom i form af smä
små sangerselskaber, og bl. a.
tyrolere var pä
på denne mäde
måde med til at skabe interesse for Monigattis pavilskal ses i sammenhreng
sammenhæng med den forlystelsesaklon. 75 Monigattis virksomhed skaI
tivitet, som udfoldede sig pä
på det landlige Frederiksberg i Frederik den Sjettes
regeringstid - en aktivitet som i øvrigt
regeringstidj1Ivrigt til en vis grad var prreget
præget af
afindvandreind vandrere.
Noget egentlig typisk eksempel pä
på begrebet sange
sangerindepavillon
rinde pavillon kan Monigattis pavillon nu ikke siges at have vreret,
været, dertil mä
må dens prreg
præg have forekommet
for eksklusivt, alene derved at der betaltes en mark i entre. 76 Dens betydning
for udbredelsen og udviklingen af musikpavillon-institutionen har derimod
antagelig vreret
været stor, bl. a. fordi Monigatti formäede
formåede at engagere nogle af
samtidens bedste kunstnere, eksempelvis sangerne Perecini, brj1ldrene
brødrene Heilmann, familier Bauer, det steyrmarkske musikselskab, Joseph Zella samt
Salomon og Nathan Rosenbaum. 77
Monigattis pavillon nedlagdes i 1856 og ligger altsä
altså uden for perioden; at den
er nrevnt
nævnt i denne sammenhreng
sammenhæng skyldes dens markante forsøg
forsj1lg pä
på en kombination af konditorivirksomhed og udSj1lgt
udsøgt musikalsk optrreden
optræden og, som nrevnt,
nævnt,
71. Som eksempel pä
på det sidste:
Fra Sangerindeknejpemes
Sangerindeknejpernes Tribune med deres halvnj1lgne,
halvnøgne, sygelige, sminsm inklædte Piger med sprukne Stemmer, med uanstænuanstrenkede, i usle Silkepjalter klredte
dige Vittigheder paa Lrebeme
Læberne og frrekke,
frække, indbydende Gebærder
Gebrerder gaar Vejen
til de offentlige Huse, hvor Lasten indgaar lEgteskab
Ægteskab med Morskaben og
avler Brj1lden
Brøden og Undergangen (John Bj1Ikelund
Bøkelund og Jacob Jacobsen: Huor
Hvor
man morer sig i Kjt1lbenhaun,
Kjøbenhavn, 1885, uden paginering).
BoM og Fr. Weilbach: Frederiksberg. Vejen gaar, min
72. Carl C. Christensen, Louis Bobe
Tro, ouer
over Vesterbro, 1937, s. 11.
73. Knud Bokkenheuser: Vejen gaar min Tro ouer
over Vesterbro. Vandringer paa det
gamle Vesterbro og Frederiksberg (De suandt
svandt de suandt
svandt . . .! IV), 1913, s. 101.
Hj1Irbj1l11: Frederiksberg fra Bondeby tit
74. Jj1Irgen
Jørgen Hørbøll:
til Storstad, 1945, s. 89.
Nystrøm: Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid. K
Kildeforlystelser
ildeforlystelser i
75. Eiler Nystrj1lm:
Dyrehauen
Dyrehaven m.m. Et bidrag til dansk Kulturhistorie, 1913, s. 128f.
76. Eiler Nystrj1lm:
Nystrøm: Op. cit., s. 129. Til sammenligning kan anfj1lres
anføres priseme
priserne pä
på nogle
forbrugsvarer (1835): 4 sk.
sko (1/4
(!/4 mark) foretfranskbrød
foretfranskbrj1ld pä
på 14 lod
Iod (knapethalvt
(knap et halvt pd.),
forbrugsvarer(1835):
sko for et pd. melis samt 17 sk.
sko for et pd. (marmoreret) srebe
sæbe (J. Jetsmark (red.):
27 sk.
Kjøbenhavns kongelig alene priuilegerede
Kjt1lbenhauns
privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, 77.
[so 8] og nr. 178, 31/7 1835, upag. [s.
[so 1].
årg., nr. 95, 24/4 1835, upag. [s.
ärg.,
Carl C. Christensen: Fra Vrernedamsuejen
Værnedamsvejen til Jostys Pauillon,
Pavillon, 1925, s. 133.
77. earl
24
Claus R(lJllum-Larsen
Røllum-Larsen
dens historiske betydning. Anderledes folkelige og livskraftige var den række
rrekke
af
afrestauranter,
restauranter, som fra 1834 havde afløst
afl~st hinanden pä
på grunden Allegade 9,
ligeledes pä
på Frederiksberg. 11877 kunne Carl Julius Otto Kehlet her äbne
åbne sin
»Cafe chantant«, som bl. a. rummede sangerindepavillon. Gennem Kehlets
annoncer kunne man erfare, at der i cafeen var
var»»Optrreden
Optræden afN
af N ordens skønnesk~nne­
ste Kvinder«, og det lykkedes da ogsä
også Kehlet at gøre
g~re »Cafe chantant« til et af
Frederiksbergs populrereste
populæreste forlystelsessteder.
Siden 1840rne havde pavillonsangerinder opträdt
optrådt i selve byen, og derfra
havde institutionen bredt sig til N~rrebro
Nørrebro i 1855, hvorefter hurtigt man finder
sangerinder i nresten
næsten ethvert forlystelsesetablissement pä
på Vesterbro. 78
78 Efter
Treårskrigen var interessen for de tysksyngende sangerinder dalet strerkt,
Treärskrigen
stærkt, og
med de danske sangerinders overtagelse af institutionen faldt kvaliteten
mærkbart. 79
mrerkbart.
Selve den musikalske side afen
af en sange
sangerindepavillon
rinde pavillon varetoges af6 il
a 8 damer,
som, siddende pä
på en lav tribune, afventede det tidspunkt, da de efter tur skulle
fremføre
fremf~re deres sange til akkompagnement af et klaver.8o
so Et forsøg
fors~g pä
på at
omdanne sangerindepavillonen (»Cafe chantant«) hos Kehlet til en litterrer
litterær
variete optog forfatteren Holger Drachmann, og efter Laurentius Feilbergs
(1859-1917) overtagelse af etablissementet i 1896 indledtes en omlregning
omlægning af
driften, således
säledes at syngepigerne lidt efter lidt gled ud af foretagendet. Den
tidligere sange
sangerindepavillon
rinde pavillon kom nu til at hedde »Operetten« og endelig
»Riddersalen «, efter at Feilberg havde opkøbt
opk~bt nabogrundene nr. 7 og 11,
hvorved forlystelsesetablissementet »Lorry« var blevet en realitet.
Det havde vreret
været Feilbergs ønske
~nske at omdanne sangerindepavillonen til en
81 Det er karakteristisk at Feilkabaret og derved højne
h~jne stedets virksomhed. sl
berg nu søgte
s~gte at introducere kunstnere som violoncellisten Henry Bramsen,
skuespillerinden Charlotte Wiehe-Bereny og sangerinden Ayoe Willumsen i
den forhen temmelig platte sangerindeatmosfrere.
sangerindeatmosfære.82
82
Den her beskrevne omlregning
omlægning af en sangerindepavillon er symptomatisk for
tiden omkring är
år 1900, da store dele af Københavns
K~benhavns forlystelsesliv antog et
stadig mere internationalt prreg.
præg. Overgangen fra syngepige-kulturen i »Cafe
chantant« til den fint pointerede kabaretkunst foregik gradvis, hvilket mä
må
tilskrives Feilbergs sans for forretning, for der kan nreppe
næppe herske tvivl om, at
78. Viggo Lindstrøm:
Lindstr~m: Kj0benhavn
Kjøbenhavn i Tredserne. Srerlig
Særlig Byens Forlystelser. Med et Forord af Carl
earl Muusmann, 1913, s. 171.
B~gh: Dit og Dat fra 1867. Feuilletoner af E . B ., 1868, s. 106. Om Bøghs
B~ghs
79. Erik Bøgh:
positive syn pä
på de franske cafes chantants se: E. B.: Dit og Dat fra 1860. Feuilletoner
af E . B ., 1862, s. 122f.
BoM og Weilbach: Op. cit., s. 217. Atmosfæren
Atmosfreren i sangerindemiljøet
sangerindemilj~et er
80. Christensen, Bobe
indfanget af
afHolger
Holger Drachmann i romanen »Forskrevet" (udg. 1890), der som sin
hovedfigur har »Edith", alias forfatterens muse, sangerinden Amanda Nilsson.
81. Robert Neiiendam: Forlystelsernes Alle. De frederiksbergske Teatres Historie, .
1958, s. 232f.
BoM og Weilbach: Op. cit., s. 221.
82. Christensen, Bobe
Træk
Trcek af musiklivet i København
K(!)benhavn
25
der i forbindelse med en sädan
sådan proces også
ogsä har vreret
været tale om en relativt genX3
nemgribende udskiftning af publikum. x3
Allerede længe
lrenge inden Feilbergs overtagelse af "Cafe chantant« var sangerindepavillonerne dog pä
på retur, ligesom de lrenge
længe havde vreret
været i myndighedernes
Sjifgelys
søgelys p.g.a. uro og optøjer.
opt/ifjer. Det var säledes
således pälagt
pålagt vrertshusholdere
værtshusholdere at lukke
kl. 24 og sørge
sjifrge for, at der ikke musiceredes efter kl. 23 pä
på aftner før
fjifr Sjifnsøn- og
helligdage. X4 Af langt stjifrre
større betydning var derimod den dagsbefaling som
udstedtes i 1864, efter hvilken de nreringsdrivende
næringsdrivende blev päbudt
påbudt at føre
fj1lre ko
konnbestemtes, at ukonfirmerede bjifrn
børn samt personer under 18
trolbog, ligesom det besterntes,
år ikke mätte
är
måtte optrrede
optræde i sädanne
sådanne etablissementer. xs Man havde lrenge
længe fra
ordensmagten s side ønsket
j1lnsket at fä
få overblik og i sidste instans kontrol over
ordensrnagtens
»sangerindevæsenet«,
sådan opnäedes
opnåede s med indfjifrelsen
indførelsen af den nrevnte
nævnte
»sangerindevresenet«, og en sädan
bestemmelse. Det fordredes nu at bevillingshaveren »fremstillede sit PersobestemmeIse.
nale for 1. Politiinspektj1lren
Politiinspektøren som herefter, saafremt han Intet finder at erindre
imod dem, indfjifrer
indfører dem i Controlbogen og forsyner enhver af dem med Bevis
derpå for politiassistenten. Ved
for Anmeldelse.« Disse beviser forevistes derpä
enhver forandring i personalets sammensretning
sammensætning og af bevrertningsstedet,
beværtningsstedet,
skulle politiet orienteres. Endvidere ønskede
jifnskede man at srette
sætte en vis grrense
grænse for
Optrreden«, idet bevillingshavere og personale »under Bevillingens
»outreret Optræden«,
Afbenyttelse [skulle] vrere
være anstrendig
anstændig klredte
klædte «, ligesom uanstændige
uanstrendige sange
ikke mätte
måtte foredrages, og i det hele taget skulle der vises »anstændig
»anstrendig OpfjifrOpførsek X6 Politivedtregten
Politivedtægten for Kjifbenhavn
København af 22/6 1883, som var greldende
gældende i
størstedelen
politivedtægten
stjifrstedelen afden behandlede periode, rummede i forhold til politivedtregten
af 18/11869x7 en tilfjifjelse
tilføjelse hvori det indskrerpedes,
indskærpedes, at der i sangerindepavilloner skulle »vrere
»være en fuldstrendig
fuldstændig Adskillelse meIlern
mellem det Sted, hvor PrrestatiPræstationerne udfjifres,
udføres, og det øvrige
jifvrige Lokale i hvilket Sangerinden ikke maae frerdes
færdes
enten for at indsamle Betaling eller i andet 0jemed.«xx Denne passus overfjifroverførtes i øvrigt
jifvrigt til politivedtregten
politivedtægten af 1/3 1913. X9
En vresentlig
væsentlig ärsag
årsag til politiets bestrrebelser
bestræbelser pä
på at begrrense
begrænse og kontrollere
sangerindepavillonerne var, som det allerede er·antydet, institutionens forBjifgh (1822-1899), som var en
bindelse med prostitution. Forfatteren Erik Bøgh
indædt modstander af sangerindekulturen, fandt ordensrnagtens
indredt
ordensmagtens hidtidige
behandling af problemet dobbeltmoralsk, idet man forbjifd
forbød den almindelige
optræden, hvor det mandlige publiprostitution, men tillod sangerindernes optrreden,
kum »fra fjifrst
først afmed Smaamønt
Smaamj1lnt [har] indledt et fjernere og derpaa med stjifrre
større
83. Robert Neiiendam: Op. eit.,
cit., s. 232.
84. Samling af
afDagsbefalinger
Dagsbefalinger og andre Kjøbenhavns
Kjli1benhavns Politi vedkommende Aktstykker,
1863. 20/7 1863,3. afsnit, s. 9.
85. Anden Samling af Dagsbefalinger og andre Kjli1benhavns
Kjøbenhavns Politi vedkommende
Aktstykker, 1865.29/12 1864, s. 38ff.
86. Anden Samling ..
. . ., s. 34.
Kundgiørel87. J . Algreen-Ussing (udg.): Love og Anordninger samt andre offentlige Kundgili1relser Danmarks Lovgivning vedkommende for Aaret 1869, XIV Deel, 1870, s. 22f.
88. Politivedtregt
Politivedtægt for Kjli1benhavn
Kjøbenhavn af 22de Juni 1883, 1883, s. 24.
89. Politivedtregt
Politivedtægt for Kli1benhavn
København af 1. Marts 1913, 1913, s. 41.
26
Claus Rr,;llum-Larsen
Røllum-Larsen
Kontributioner fortsat et nrermere
nærmere Bekjendtskab med en tallerkenbrerende
tallerkenbærende
Sirene [___ ].«90 Det lykkedes da ogsä
også i slutningen af 1890erne at fä
få bragt
pavillonernes antal betydeligt ned - der var nu kun i alt 6 tilbage med 19
sangerinder. 9\ Sä
Så tidligt som i 1880erne har sangerindepavillonerne vreret
været
udryddet iden
i den indre by, sä
så ville man »forny Erindringen om sin ff/lrste
første Ungnresten til Valby,
doms Bedrifter, maa man langt udenfor Byens Lov og Ret, næsten
hvor »Sangerindevresenet«
»Sangerindevæsenet« vel endnu et Tiaar viI
vil friste en lystig TilvrerelTilværelDet er päfaldende,
påfaldende, at flere sangerindepavilloner i slutningen af 1800-tallet
udskrenkningssteder, vel at
forvandles til plumpe og lidet velrenommerede udskænkningssteder,
mærke med bevaringaf
mrerke
bevaring af sangerinderne. Hvor Laurentius Feilberg valgte en
omstilling af »Cafe chantant« som syntes i pagt med strf/lmningerne
strømningerne fra de
europæiske stæder,
store europreiske
streder, gled foretagender som »Rosenlund« og det tidligere
ansete Alleenberg«
Alleenberg«,, som ogsä
også rummede en velbesf/lgt
velbesøgt sangerindepavillon
(senere kaldet »Schultz' Pavillon«), over i knejpernes rækker.
rrekker. 93 »Alleenberg«
holdt stand helt til 1923.
Så sent som o. 1880 grundlagdes etablissementer med sangerindepavillon; et
Sä
kuriøst eksempel er "Ny Ravnsborg«, som var udstyret med en pavillon i
kurif/lst
mænd,
haven. Her benyttede man ikke som vanligt sangerinder, men to mrend,
hvilket slet og ret skyldtes, at det ville vrere
være for risikabelt for kvinder p.g.a. det
ikke just blide publikum. Ved solistengagementer søgte
sf/lgte Niels Petersen, som
havde overtaget etablissementet i 1892, med ff/llgende
følgende ordlyd: »Foruden en
kraftig Sangstemme og gode ramsaltede Viser, saa skaI
skal De ogsaa helst kunne
stikke en proper Nreve«.94
Næve«.94
Med hensyn til sangerindernes repertoirer foreligger der kun fä
få oplysninger.
Det vi
vides
des at man i ,> Kisten «, Tivolis populrere
populære sangerindepavillon, kunne hf/lre
høre
viser afbl. a. Wilhelm Rantzau (1832-1897), der, foruden at vrere
være direktf/lr
direktør for
etablissementer som >, Kisten «, var me
mester
ster for en lang række
rrekke viser, eksempelDøgnfluer«. 95 Rantzaus viser var i sin tid umädeligt
umådeligt populrere
populære
vis de aktuelle »Df/lgnfluer«.
og kan opfattes som en art versificeret presse,96 men som producent var
90. Erik Bf/lgh:
Bøgh: Dit og Dat fra 1867. Feuilletoner afE . B., 1868, s. 109.
91. Vidar Bruun: Fra SangerindeknejpernesDage. Et Afsnit afdet glade KfllbenhaunerKøbenhavnerlivs Historie, 1920, s. 81ff.
lius
81fT.
92. Herman Bang: Forlystelser og Forlystelsessteder (opr. trykt i Nationaltidende den
4/11 1883), eiteret
citeret efter: Herman Bang: Kfllbenhaunske
Københavnske Skildringer. Vekslende
Themaer 1879-1883, 1954, s. 83.
93. Pä
»Rosenlund« skulle et 26-mands orkester have underholdt g8:lsterne
På "Rosenlund«
gæsterne med bl. a.
udtog af operaer (Eddie Salieath:
Salicath: Frederiksbergske Forlystelser, 1945, s. 33). I 1874
beskrives musikken pä
på "Rosenlund«
»Rosenlund« som »Harmonimusik af et fuldt Orkester« (P.
Hansen (red.): Nrer
Nær og Fjern . Et Ugeblad, nr. 125,
125,22/11
22/11 1874, s. 8).
94. John F. Ekvall: Vesterbro, 1965, s. 91.
95. William Bewer: Jeg mindes - , 1959, s. 35.
96. earl
Carl Muusmann: Halufemsernes
Halvfemsernes glade Kfllbenhaun
København . Erindringer og Opleuelser,
Oplevelser,
uden ärstal,
årstal, s. 18f.
Træk af musiklivet i K~benhavn
Trrek
København
27
Rantzau langtfra berf1$vet
berøvet fornemmelsen for sin vares effektivitet i økonomisk
~konomisk
henseende. 97
OgsA Erik Bøghs
Også
Bf1$ghs viser blev hyppigt sunget i pavillonerne, skønt
skf1$nt forfatteren pA
på
ingen måde
mAde billigede dette - tvrertimod
tværtimod pApegede
påpegede han, at sangerinderne benyttede sig afvlser
afvIser fra de scenearbejder, som teatrene havde købt
kf1$bt eneret pA.
på. 9X
Et ikke uvresentligt
uvæsentligt aspekt i forbindelse med sangerindernes optrreden
optræden har
deres fremtoning pA
på den lave tribune vreret.
været. Deres foredrag var relativt
stereotypt, og under afsyngningen af viserne gik de frem og tilbage pA
på tribunen, idet de med gemene og traditionelt teatralske gestus angav stemningseller handlingsmomenter i visen. 99 Følgende
Ff1$lgende øjenvidneberetninger
~jenvidneberetninger skaI
skal anføanf~­
res:
[---J
strerkt paa Stemme eller Tone[---] og selvom
selv om det skulde skorte saa stærkt
sands, at hun blot kan »synge med« i de Nummere, der »udføres
»udff1$res af
afhele
hele
Selskabet« - unisono! - har det kun lidt at betyde. »Hovedsagen for en
Sangerinde er, at hun tager sig godt ud paa Forhøjningen
Forh~jningen og er omgrenomgængelig, naar hun gaaer om med Tallerkenen. Synge kan jo dog Ingen af
dem alligevel«
alligevel« - forsikkrede en erfaren Pavillonvrert.
Pavillonvært. 1oo
Man kan ikke trenke
tænke sig et saa plebejisk Kjælderkjøbenhavnsk
Kjrelderkj~benhavnsk eller saa
»gebrochent« Tydsk-Skandinavisk, at man ikke i Pavillonerne skulde
»gebrochent«
kunne faae endnu vrerre
værre Jargoner at hf1$re,
høre, man skaI
skal neppe paa Dyrehavsbakken finde en forstemt Lirekasse, der spiller saa falsk, at ikke en
eller anden »meget yndet Dame« overtrreffer
overtræffer den, og om man endogsaa
selv vilde gjøre
gj~re sig den allerstørste
allerst~rste Flid for at detonere, synge med Smør,
Smf1$r,
hvile paa Konsonanterne, presse Tonerne ud igjennem Tænderne,
Trenderne, betone de ubetonede Stavelser, udtale de stumme Bogstaver, kort sagt
radbrække
radbrrekke baade Melodi og Text paa den mest barbariske Maade, vilde
man ikke ad Kunstens Vej kunne frembringe en saa raffineret Tortur for
den sungne Vises Forfatter og Komponist som at hf1$re
høre den foredraget af
1ol
en til dette Fag srerlig
særlig begavet Forhøjningssangerinde.
Forh~jningssangerinde.lol
Paa Grund af den store Efterspj1$rgsel
Efterspørgsel var Sangerinderne, der nresten
næsten alle
var danske, gennemgaaende hverken unge eller smukke, og kun faa af
dem kunde synge. Men desuden var Sangene, skønt
sk~nt der den Gang ikke
øvedes
~vedes Censur, aldrig uanstrendige.
uanstændige. Det varRantzaus,AdolfReckes
var Rantzaus, Adolf Reckes og
Erik Bøghs
B~ghs Viser, der stadig gik igen paa Repertoiret af og til afbrudt af
en »Bellmann
»Bellmann««.. Erik Bøgh
B~gh var forøvrigt
for~vrigt rasende over denne Profanation
97.
98.
99.
100.
101.
Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 Ar, 1958, s. 284.
Erik Bøgh:
B~gh: Dit og Dat fra 1867. Feuilletoner af E . B ., 1868, s. 106.
Christensen, Bobe
BoM og Weilbaeh:
Weilbach: Op. cit.,
cit., s. 217.
Erik Bøgh:
B~gh : Op. eit.,
cit., s. 104.
Erik Bøgh:
B~gh: Op. eit.,
cit., s. 104f.
28
Claus Røllum-Larsen
R",Uum-Larsen
af hans Viser, men forhindre at de blev sungne, mffigtede
mægtede han ikke. 102
Man kan, som det er päpeget,
påpeget, tale om to tendenser i periodens sangerindekultur: udviklingen henimod berygtede knejper, og overgangen til kabaret eller
variete. Af de to udviklingsforløb
udviklingsforl~b var det første
f~rste nok det hyppigste, men der
findes markante eksempler pä
på det sidste - Feilbergs bestrffibelser
bestræbelser pä
på Frederiksberg er allerede omtalt. Endvidere b~r
bør byens første
f~rste kunstnerkabaret,
»Edderkoppen« i Frederiksberggade 27 nffivnes;
nævnes; den äbnedes
åbnedes i 1914 af den
svensk-fødte
svensk-f~dte Anna Petterson Norrie og bet~d
betød en vffisentlig
væsentlig fornyelse pä
på kabaretområdet. 103 Hvor sangerindepavillonerne
retomrädet.
sangerinde pavillonerne havde haft et udprffiget
udpræget lokalt
præg, gik udviklingen nu imod en international stil, som endog gay
prffig,
gav de sangerinder, som havde gjort sig gffildende
gældende pä
på de hjemlige tribuner, chancer for at
gøre
104 Noget sädant
sådant havde nffippe
næppe Vffiret
været muligt tidligere.
g~re karriere i udlandet. 104
B. Revy og variete
Allerede i den første
f~rste egentlige københavnerrevy,
k~benhavnerrevy, »Nytaarsnat 1850«, som gik
over scenen i Casino den 31. december 1850, var den samfundskritiske tone
således rettede forfatteren Erik Bøgh
B~gh utvetydige angreb pä
på
fremtrædende; säledes
fremtrffidende;
misbruget af arbejdsretten, af
aftaletale- og traktatbrud iregeringen
i regeringen m.m., og selv
indtrådte visse modificerende tendenser i de følgende
f~lgende ärs
års revytekster,
revytekster,
om der indträdte
præge de fremførte
IOS Senere, fra
vedblev en kritisk holdning at prffige
fremf~rte viser etc. 105
1869, opførtes
opf~rtes ikke blot pä
på Casino en række
rffikke revyer, ogsä
også Vesterbroes Theater
lod
Iod i ärene
årene fremefter revyer programsffitte,
programsætte, ligesom Alhambra pä
på Frederiksberg forsøgte
fors~gte sig i genren inden dets nedlffiggelse
nedlæggelse i 1870. 106 I 1873 vandt
revyen for alvor fodfffiste
fodfæste i København,
K~benhavn, idet Vilhelm Petersen (1852-1939) og
Carl Wulff(1840-1888) dette är
år äbnede
åbnede den første
f~rste københavnske
k~benhavnske sommerrevy
på Variete-Teatret.
pä
Arene omkring ärhundredskiftet
århundredskiftet er betydelige i københavnerrevyens
k~benhavnerrevyens historie, ikke mindst p.g.a. markante revyskuespillere som Frederik Jensen, William Gerner og Dagmar Hansen, men ogsä
også fordi forfattere som Charles Kjerulf
(1858-1919), Johannes Buntzen (1859-1922) og Anton Melbye (1861-1929)
samt komponisten Olfert Jespersen (1863-1932) sammen med Petersen og
WuHr
populffire numre til forestillingerne.
Wulff leverede gode og populære
Revynumrene prffigedes
prægedes i høj
h~j grad aftekstaktualitet og en satirisk undertone,
102. F. Bauditz: Tiden, der suandt.
svandt. Barndom - og Ungdomsminder fra Herlu{sholm
Herlufsholm og
K",benhaun,
København, 1911, s. 79.
103. »et Pust fra Storbyerne, hvor Kabaret-Underholdningen alle Dage var hjIJjt
højt gouteret af Folk, der sætter
sretter Pris paa at mores paa en fiks og spirituel Maner.« (earl
(Carl
Behrens og Jens Locher (red.): Masken. lll.
Jll. Ugeblad tor
for Teater, Koncert & Forlystelser, 4. ärg.,
årg., nr. 33, 10/5 1914, s. 192).
104. Albert Gnudtzmann og Helmer Lind: Stor-K",benhaun.
Stor-København. Skildringer og Billeder af
a{
Byen og dens Liu
Liv i uore
vore Dage, 1907, s. 178f.
105. Alfred Kjrerulf
Kjærulf og Orla RamsjIJe:
Ramsøe: Den danske Reuy.
Revy. Et Tilbageblik ouer
over Reuyernes
Revyernes
Historie {ra
fra 1850-1954, I, 1934, s. 27ff.
106. Henry Lauritzen: Dansk reuy
revy kaualkade,
kavalkade, 1962, s. 18f.
Træk
Trrek af musiklivet i Kf/Jbenhavn
København
29
IO? Dansenumre spillede dog sävel
såvel
som ofte var rettet mod forhold i samfundet. 107
i revy som i variete en betydelig rolle, og en vis sensation vakte »Sommerrepå Nf,lrrebros
Nørrebros Teater, hvor der som ff,lrste
første akts finale var indlagt et
vyen 1903« pä
dansenummer til en cake-walk - dette skaI
skal ses i forbindelse med den tiltagende kulturpävirkning
kulturpåvirkning fra De forenede Stater, vresentligst
væsentligst p.g.a. af disses
fremtrængen pä
på det internationale marked med deraf stf,lrre
større internationalt
fremtrrengen
lOK
samkvem til følge
ff,llge . 10K
Den mest afgf,lrende
afgørende fornyelse inden for den kf,lbenhavnske
københavnske revy indtraf i
år, da Scala-Teatret pä
på Vesterbrogade overtoges af Frede
periodens sidste par är,
Skaarup (1881-1942) . Straks efter overtagelsen lod
Iod Skaarup et revyteater
revy teater
indrette, der kunne leve op til de store tekniske krav, som udenlandske revyog varieteteatre stillede - det var hovedsagelig krav tillysvirkninger, koroptrin OSV.10 9 Med äbningen
åbningen af Scala-Revyen blev kf,lbenhavnerne
københavnerne prresenteret
præsenteret
for en ganske anden revykunst end den de var vant til at se f. eks. hos Frederik
Jensen pä
på Nf,lrrebros
Nørrebros Teater, hvor det dekorationsmressige
dekorationsmæssige indskrænkede
indskrrenkede sig
til to Carl Lund-dekorationer plus en finale. 1I 10
IO Hos Skaarup var der tale om
en, efter tidens smag, pragtfuld og overdädig
overdådig opsætning
opsretning med korpiger i en
III
grad, som virkede tillokkende og forargende . 111
Frede Skaarups forbilleder skulle søges
sf,lges i Berlin, og specielt Metropolteatret i
Behrensstrasse har inspireret ham. 112 I et brev til tekstforfatteren Carl Arctander skriver Skaarup den 3/11 1913 om den forestäende
forestående revypremiere, at
det bliver »en Forestilling der gerne skaI
skal dupere alt tidligere hvad saavel
Udstyr, Musik og Text angaar.« 1 t3 Scala-revyerne prregedes
prægedes da ogsä
også først
ff,lrst og
fremmest af et overdädigt
overdådigt udstyr. For ff,lrste
første gang kunne Kf,lbenhavn
København se »et
Show i den internationale Stil!« 114
Som noget forholdsvis nyt kunne publikum anskaffe sig grammofonplader
med numre fra Scala-Revyens forestillinger, ligesom nodemateriale
node materiale kunne
erhverves. Skaarups revyer näede
nåede i det hele taget ud til et stf,lrre
større publikum end
107. Carl Muusmann: Da Klbbenhavn
København blev voksen. Levende Billeder fra Aarhundredets
Start, 1932, s. 88ff. og Vilhelm Petersen: Foran og bag Kulisserne . Teatererindringer af V . P., 1931 , s. 108f., 113f. og 129f.
108. Om prresentationen
præsentationen af cake-walk i Danmark se: Erik Wiedemann: Jazz i Danundersøgelse, 1982, s.
mark - i tyverne, trediverne og fyrrerne 1 - en musikkulturel underslbgelse,
39 og 45-50. Se endvidere om bl. a. cake-walk: Peter Czerny og Heinz P. Hoffmann: Der Schlager. Ein Panorama der leichten Musik , I, Berlin 1968, s. 266ff.
109. Robert Neiiendam: Frede Skaarup, i: Povl Engelstoftog Svend Dahl (red.): Dansk
biografisk Leksikon, grundlagt af C. F. Bricka, XXII, 1942, s. 63f.
Portræt af Frede Skaarup, 1942, s. 19.
110. Henry Hellsen: Portrret
111. Anton Melbyes skal
skaI säledes
således før
f~r en af sine premierer have udtalt (med tanken
henledt pä
på Skaarups »nye stil«): »Vi handler ikke med Klude og Ben! « (Henry
Hellsen: Op. cit., loc.
loco cit.).
S. 19 og 22. Pävirkningerne
Påvirkningerne fra Berlin var i øvrigt
~vrigt stærke
strerke i
112. Henry Hellsen: Op. cit., s.
tiden; »Applaudandos« reklametryksag for grammofonplader (1913/14) gør
g~r ek(KB-småtryk) .
sempelvis meget ud af de »Sidste Nyheder fra Berlin« (KB-smätryk)
113. Det kgl. Bibliotek: Ny kgl. Samling. 5010 4°.
114. Henry Hellsen: Op. eit.,
cit., s.
S . 19.
30
Claus Rollum-Larsen
Røllum-Larsen
tidligere revyer havde formaet.
formået. Eksempelvis opnaede
opnåede forestillingen »Den
115
Traadlj/lse«
Traadløse« et sä
så stort antal opfj/lrelser
opførelser som 225. 115
Det omtalte Scala-Teater havde til huse i »National«-komplekset pä
på Vesterbrogade; i 1898 var koncertsalen i »National« blevet omdannet til variete
under navnet »La Scala«, og under ejeren Thomas S. Lorentzen oplevede
etablissementet en række
rrekke är
år som berlinervariete,116
berlinervariete, 116 indtil Frede Skaarup,
117
som omtalt, overtog det i 1912. 117
Den udvikling som Scala-revyerne var en eksponent for og som forandrede
revyens karakter grundlreggende,
j/lkonomisk gode
grundlæggende, mä
må ses i forbindelse med de økonomisk
tider
ti
der i ärene
årene op til verdenskrigen. Pävirkningerne
Påvirkningerne fra Berlin var et klart bevis
på at udsynet mod det store Europa sagtens kunne benyttes til at omskabe de
pä
hjemlige forhold. IIH
I IH Revyen blev nu til et stort opsat udstyrsstykke uden den
119
satiriske karakter, som havde gennemsyret genren helt fra Erik Bøghs
Bj/lghs tid. 119
I kj/llvandet
kølvandet pä
på Scala-revyerne fulgte en række
rrekke grammofonpladeudgiveiser;
grammofonplade udgivelser;
det er säledes
således slaende,
slående, at sang- og dansenumre fra revyen »Bobby« (1914)
kunne kj/lbes
købes indspillede pa
på plade medens forestillingen gik for fulde huse.
Men ikke blot nogle fä
få plader var der tale om - hele 15 plader indeholdt numre
fra denne revyforestilling! 120
120
Varieteen var i slutningen af 1870 sä
så smät
småt kommet pä
på mode i København.
Kj/lbenhavn. 121
121
Blandt de mest populrere
populære etablissementer med denne underholdning mä
må nrevnævnes »Cirkus Variete« i cirkusbygningen bagved »National«. Her foregik et af
de mest opsigtsvrekkende
opsigtsvækkende gæstespil
grestespil i perioden, »Den sorte Operas« prresentapræsentati
on af sang- og dansenumre. Skønt
Skj/lnt det ikke var fj/lrste
tion
første gang kj/lbenhavnerne
københavnerne
fik lejlighed til at overvrere
overvære negres optrreden,
optræden, 12
12 2
2 vakte beSj/lget
besøget stor opsigt - og
det ikke kun fordi der var gjort et massivt reklamefremstj/ld
fj/lr premieren, da
reklamefremstød før
man havde udsendt 1500 breve til musikinteresserede kj/lbenhavnere.
københavnere. 123
123 I fo115. Henry Lauritzen: Op. eit.,
cit., s. 68.
>>(---J en virkelig Storstadsvariete.« (Viggo Schiørring:
Sehü~rring: K~benhavner
Københavner Potpourri,
116. >>[---]
1948, s. 142).
117. Bent Zinglersen: Vesterbros Passage. Et stykke K~benhavn
København mellem RddhuspladRådhuspladsen og Trommesalen, 1978, s. 3
31f.
If.
118. Det ~r
bør nævnes,
nrevnes, at man i Danmark havde vreret
været faseineret
fascineret af revylivet i Berlin
længe inden Skaarup äbnede
lrenge
åbnede sit revyteater
revy teater (se f. eks.: »Hver 8. Dag«, 16. ärg.,
årg.,
nr. 5, 3/11 1907, s. 114f.).
Om Visen i Særdeleshed
Srerdeleshed skal
skaI det siges, at den i de to sidste Aartier har vreret
været
119.
ude for et kvrelende
kvælende Favntag af to fremragende Magter, hvoraf den ene
hedder U
Udstyr
dstyr og den anden Dansemusik. Alle Visens virkelige Venner ved,
hvori Faren Bestaar.
(Carl Arctander:
Aretander: Revyer og Kabaretter, i: Julius Clausen og Torben Krogh (red.):
Danmark i Fest og Glæde,
Gl[I!de, V: Tiden 1870-1914, 1935, s. 349).
A/S).
120. Nyhedskatalog over Applaudando-Plader (Skandinavisk Applaudando AIS).
KB-småtryk.
KB-smätryk.
Udendørs Forlystelser, Julius Clausen og Torben Krogh (red.):
121. Carl Muusmann: Udendj/lrs
cit., s. 138.
Op. eit.,
122. Ang. tidligere beSj/lg
besøg af negerensembler, se: Erik Wiedemann: Op. eit.,
cit., s. 35ff.
København. Erindringer og Oplevelser,
123. Carl Muusmann: Halvfemsernes glade K~benhavn.
uden ärstal,
årstal, s. 25f.
Træk af
Trcek
ar musikliuet
musiklivet i K~benhaun
København
31
restillingen indgik bl. a. sanddans, stepning og kagedans, som sammen med
124
amerikanske viser vandt stort bifald. 124
At varieteen perioden igennem vedblev at tiltrrekke
tiltrække et stort publikum kan
nok til dels skyldes den omstrendighed,
omstændighed, at atmosfæren
atmosfreren i varieteteatrene var
folkelig og underholdningen afvekslende og uforpligtende. At man tillige
kunne indtage et mältid
j/lvrigt kunne i
måltid under forestillingen - hvad man i øvrigt
adskillige forlystelsesetablissementer, ogsä
også i Scala-Revyen - skulle have
125
medvirket til deres popularitet. 125
C. Restauranter (inkl. dansemusik)
Der eksisterer fiere
flere vidnesbyrd om musikudj/lvelse
musik udøvelse i forbindelse med restaurationsdrift i de sidste ärtier
årtier af det 19. ärhundrede.
århundrede. Ofte var der tale om udendj/lrs
udendørs
optræden pä
optrreden
på musiktribuner, som det synes at have vreret
været tilfældet
tilfreldet i »Sortedamslund« ved Sortedams Dossering, som eksisterede fra 1870erne til
1898,126 og pä
på »Vodrofflund
»Vodrofflund « i ärene
årene 1868-1906, hvor earl
Carl Lumbye i en deI
del är
år
optrådte ved en række
opträdte
rrekke orkesterkoncerter,
orkesterkoncerter,127
12 7 men i de fieste
fleste tilfrelde
tilfælde var underholdningen indendørs
indendj/lrs og af en ganske beskeden karakter, bestäende
bestående af en
pianist samt evt. en violinist. I perioden finder man en stigning i antallet af
beværtninger med klaver- eller klaver/violin-underholdning fra 50 i 1891 bevrertninger
stigende i en brudt kurve - til 272 i 1911, men ogsä
også restaurationsorkestrene
bliver i ärene
årene omkring ärhundredskiftet
århundredskiftet mere udbredte. 128
m Det blev i udprreudpræget grad de store hotelbyggerier og restaurationsetablissementer fra 1800-tallets sidste decennier, som kom til at huse de betydelige ensembler til
ti1 adspredelse af det spisende publikum og som derved tillige fungerede som middel i
konkurrencen om dets gunst. En vresentlig
væsentlig deI
del af dette forlystelsesliv kom til
at udfolde sig pä
på det ved voldterrrenets
voldterrænets nedlreggelse
nedlæggelse frigivne areal uden for den
tidligere Vesterport. 129
129 Efter opfj/lrelsen
opførelsen af
afVilhelm
Vilhelm Kleins »Industribygning«
- opfj/lrt
opført i forbindelse med Den skandinaviske Kunst- og Industriudstilling i
1872 - fulgte snart en række
rrekke omfattende byggerier, hvoriblandt det mest
bemærkelsesværdige mäske
bemrerkelsesvrerdige
måske var Hans Hansens kompleks »National«, som
124. Ibid. For at beskytte Den kgl.
kg!. Opera päberäbte
påberåbte teaterehef,
teaterchef, kammerherre Fallesen
sig Det kgl.
kg!. Teaters privilegium til at opføre
opfliSre opera, hvorpå
hvorpä han nedlagde protest
mod »
»Den
Den sorte Operas« optrreden
optræden i København.
KliSbenhavn. Pä
På lignende mäde
måde nedlagdes der
protest mod de stliSrre
større dansenumre i forestillingen for at beskytte Den kgl.
kg!. Ballet
(Carl Muusmann: Op. eit.,
cit., s. 26).
125. Se note 3.
StrliSmstad: Sf'erne.
Søerne. Sortedamssf'en,
Sortedamssøen, Peblingesf'en,
Peblingesøen, Skt. Jf'rgens
Jørgens Sf'.
Sø. En kul126. Poul Strømstad:
ar P. S., 1966, s. 17l.
turhistorisk Skildring af
127. earl
Carl C. Christensen, Louis BoM
Bore og Fr. Weilbaeh:
Weilbach: Op. cit., s. 27l.
128. Statistiske Oplysninger om K}f'benhaun
Kjøbenhavn og Frederiksberg, V, 1896, s. 139 og VIII,
1914, s. 228.
Ny torv Byens Midtpunkt; endnu viI
vil maaske mange regne
129. »Historisk er Kongens Nytorv
det for den fineste Plads. Der er ligesom lidt mere demokratisk Luft over
Raadhuspladsen.« (E. A. Syndergaard (red.): Souvenir fra Wivels Palmeterrasse.
Sommerudgaven 1908 (uden ärstal
årstal [1908] s. 4).
Til venstre, foroven
Den store»
store »National «-bygning (tegnet af H. V. Brinkopffi pa
på hjS'lrnegrunden
hjørnegrunden Vesterbroårtier efter sin
gade, Farimagsgade (nu: Axeltorv) og Jernbanegade kom gennem flere artier
indvielse i 1882 til at danne rammen om betydelige forlystelsesforetagender, bl. a.
fremtrædende placering i det kS'lbenhavnske
københavnske gadebillede
Scala-revyerne. Bygningens fremtrredende
samt dens elegante fransk-italienske byggestil gjorde den til et sindbillede pa
på de
i den behandlede periode. I april 1882 indlagdes der elekforandringer byen undergik iden
trisk lys i bygningen - ejeren, Hans Hansen, havde slet og ret engageret
engageret»»U.
U. S. Electric
Lighting Company« til at installere »200 Maxims GlS'ldelamper,
Glødelamper, Buelamper og en
Projekteur« i etablissementet (IB
(III.. Tid., 23de bind no. 1172, 12/3 1882, p. 295). Fotografiet tilhører
tilhS'lrer Det kgl. Biblioteks Billedsamling. Se side 30ff.
Til venstre, forneden
Skønt Laurentius Feilberg med indretningen af »Operetten« indvarslede sangerindeSkS'lnt
pavillonens overgang tillitterrer
til litterær variete eller kabaret, beholdt denne lokalitet dog sin
folkelige karakter. Fotografiet viser »Operetten
»Operetten«« i 1911 - pa
på scenen ses et sigS'ljnerensigøjnerenafsangerinder.
sangerinder. Fotografiet tilhS'lrer
tilhører KS'lbenhavns
Københavns Bymuseum.
semble foruden et udvalg af
Se side 24ff.
Ovenfor
Theodor (Tippe) Lumbye fulgte familietraditionen og fungerede som kapelmester.
Ifølge Lumbye er
IfS'llge
erovenstaende
ovenstående fotografi optaget i 1910 pa
på Wivels palmeterrasse. InteriS'lret
øret var her let og luftigt med frit udsyn ind mod Tivoli. Optagelsen er foretaget af
Holger Damgaard og beror i Det kgl. Biblioteks Billedsamling. Se side 32ff.
34
Claus Rollum-Larsen
Røllum-Larsen
äbnede den 15.januar 1882. Kort tid efter gik Hansen i gang med opfS'lrelsen
åbnede
opførelsen af
det ikke mindre ambitiS'lse
ambitiøse byggeforetagende »Dagmar« iden
i den nrert
nært liggende
Jernbanegade. Gennemgaende
Gennemgående kan det siges, at disse etablissementer led af
hyppige S'lkonomiske
økonomiske vanskeligheder, som gjorde deres drift temmelig ustadig,
hvorved indehaverne af
afbl.
bl. a. forlystelsesafdelingerne jrevnligt
jævnligt skiftedes ud, i
takt med de omskiftelser der indträdte
indtrådte i ledelsen.
på Radhuspladsen
Rådhuspladsen beliggende »IndustricaI »Industribygningen« havde den pa
feen« et relativt stort orkester engageret, en overgang ledet aftyskeren Max
Ernst, men mere imponerende var forholdene afgjort i Wivels store restaurant
på hjS'lrnet
pa
hjørnet afVesterbrogade og det nuvrerende
nuværende Bernstorffsgade. Foretagendet
åbnedes den 27. juni 1890 af Carl Christian Wivel (1844-1922), som ved at
abnedes
rykke ind iden
i den nyopfS'lrte
nyopførte facadebygning ud mod Vesterbrogade pa
på Tivolis
grund sikrede sig den allergunstigste beliggenhed for sin restaurant: med
diskret tilknytning til Tivoli og samtidig med forbindelse til den nye bydels
forlystelsesetablissementer »National«,
»N ational«, »Cirkus« m. fl.
Wivel engagerede kun musikere til vintermanederne,
vintermånederne, eftersom man om sommeren (i tivolisresonen)
tivolisæsonen) blot abnede
åbnede vinduerne ind mod forlystelseshaven,
på denne made
måde tillige kunne levere musik til
hvorved Tivolis harmoniorkester pa
restaurantens grester.
gæster. Engagementet, som fra 1908 gjaldt for hele aret,
året, varetoges fra 1897 af Georg Lumbye, indtil han, grundet psykisk tilbagefald i
måtte overlade det til sin SS'ln,
søn, Theodor (Tippe) Lumbye (1879-1959),
1908, matte
været tilknyttet etablissesom nu alene overtog engagementet; han havde vreret
mentet fra 1901. 130
Af omtalen af, eller reklamerne for restauranten, som findes i musikprogrammerne,131 fremgar
fremgår det tydeligt, at denne »KS'lbenhavns
»Københavns smukkeste og
mest populrere
populære Restauration« 132 S'lnskede
ønskede at vrere
være en deI
del af symbolet pa
på den
udvikling mod et internationalt prreg,
præg, som i perioden forekom mange kS'lbenkøbenhavnere attravrerdigt.133
attråværdigt. 133 Følgende
FS'llgende uddrag af omtalen afWivels restaurant i et
musikprogram fra 1908 anslar
anslår pa
på karakteristisk made
måde tonen:
Wivels Kafe
aabnedes for ca. 18 Aar siden. Den var allerede for Datiden en ret
mondain Restaurant, men fik dog fS'lrst
først gennem Hovedstadens promi130.
131.
132.
133.
Tippe Lumbye: lI Familie med Tivoli, 1942, s. 100.
Disse rummer orkestrets standardrepertoire.
Tippe Lumbye: Op. eit.,
cit., s. 103.
ef.
første Forfattertid, 1928, s. 142:
Cf. Svend Leopold: Erindringer fra min ffJrste
Man var dengang i København
K~benhavn meget stolt over, at Berlinerne kaldte
København
K~benhavn for »Klein Paris«, og virkelig har en mindre Hovedstad, hverken før
f~r eller senere, haft en saadan air og Atmosfrere
Atmosfære af europreisk
europæisk Vers~gte at efterligne Staden ved
densby over sig som vor, der efter Evne søgte
H~jden. Paa
Seinen. Navnlig hvad Forlystelseslivet angaar, var vi paa Højden.
andre Omraader syntes jeg, i ethvert Tilfrelde,
Tilfælde, ikke, at Ligheden var saa
paafaldende. Det lykkedes mig nemlig at komme til Paris, og kunde altsaa
anstille Sammenligninger.
Træk
Trrek af musiklivet i K~benhavn
København
35
nente Udvikling i storstadsmæssig
storstadsmressig Henseende i de senere Aar det internationale Prreg,
Præg, som nu srertegner
særtegner Etablissementet. Gennem Udvidelser og Forbedringer er Wivel's Kafe stadig holdt paa Hf/ljde
Højde med KøbenKf/lbenhavns Udvikling og nu staar Etablissementet som et aldeles enestaaende Brrendpunkt
Brændpunkt for Kf/lbenhavnerKøbenhavner- og Turistliv og som en af vor By's
Seværdigheder.
Sevrerdigheder.
[---l
Besøgendes store Stimer til
[---] Om Sommeren naar »Tivoli« drager de Besf/lgendes
sig, og om Vinteren, naar Teatre og Varieteer efter endte Forestillinger
udspyer deres Publikum, altid kan man følge
ff/llge de Tusinders Strf/lm
Strøm fra
Wivels Vinduer. Man tror sig paa saadanne Tidspunkter ofte i Paris
eller Wienog
Wien og ikke blot i det langt mindre Kf/lbenhavn.
København.
Palme Terrassen
[---l
[---] Denne Terrasse er det kf/lbenhavnske
københavnske mondæne
mondrene Livs egentlige
Brændpunkt, og som Følge
Ff/lige deraf Turistlivets Centrum.
Brrendpunkt,
Det er en hel idyl en lun Sommeraften at sidde paa Terrassen, der
straaler i elektrisk Glans, med Udsigt til Tivolis grf/lnne
grønne Løv,
Lf/Iv, lyttende til
Springvandets muntre Plasken og til det flinke Harmoni-Orkesters
raske Toner. [---l
[---]
Nogle Tal
[---] Til Restauranten, der ialt har rigelig Plads till000
til 1000 Personer, hører
hf/lrer
Grester og Palmeterrassen, der
bl. a. Diner-Salen med Plads for 130 Gæster
rummer ca. 600 Siddepladser. I Selskabslokalerne paa 1ste
Iste Sal findes en
Fest- og Balsal, hvor der kan drekkes
dækkes indtil 120 Kuverter, en mindre
Spisesal for indtil 30 Kuverter, 3 Ryge- og Konversationsvrerelser
Konversationsværelser etc.
beskæfAlle Lokaler er holdt i det eleganteste Udstyr. Etablissementet beskreftiger daglig 110 Personer, blandt hvilke Tjenerne, paa hvis faglige
Ansrettelse lægges
lregges særlig
srerlig Vægt,
Vregt, selvfølgelig
selvff/llgelig
Dygtighed der ved deres Ansættelse
alle kan tale baade Tysk, Engelsk og Fransk. [___ ]\34
Man bemrerker
bemærker i hvor hf/lj
høj grad det er lykkedes at sammenkrede
sammenkæde Københavns
Kf/lbenhavns
udbygning med de stadige udvidelser og forbedringer restauranten undergär.
undergår.
Det mä
må vrere
være med speciel stolthed det fremhreves,
fremhæves, at tjenerne »kan« tre
fremmedsprog - det var naturligvis ingen »selvff/llgelighed<<!
»selvfølgelighed<<! At udviklingen
hos Wivel gik hurtigt, skaI
skal man ikke drage i tvivl: fern
fem är
år senere var personalet
næsten fordoblet til 205 personer hvoraf 62 tjenere,l35
nresten
tjenere,13s - Orkestret hos Wivel
kom med tiden til at rumme 16 musikere, og dets repertoire var ganske
omfangsrigt; Theodor Lumbyes arkiv omfattede säledes
således ca. 5000 numre, hvoriblandt Carl Lumbyes materiale for strygeorkester indgik. 136
134. Musikprogrammet bestär
består af 64 sider indsat i grjfnt
grønt karton med kastanjemotiv i
grjfnt tryk med rjfde
grønt
røde bogstaver; 28 sider rummer reklamer, portrret
portræt af
afTh.
Th. Lumbye, interiører
interijfrer og eksteriører
eksterijfrer fra Wivel samt mindre tekststykker om restauranten og Tivoli, forfattede pä
på dansk, tysk, engelsk og fransk (KB-smätryk).
(KB-småtryk).
Jørgensen (red.): Hotel- og Restaurations-Tidende, 6. ärg.,
årg., nr. 10, 15/5
135. Paulli Jjfrgensen
1913, s. 39.
136. Tippe Lumbye: Op. cit., s. 107.
36
Claus RI/Jllum-Larsen
Røllum-Larsen
Selvom
Selv om Wivelsrestaurant havde et vist mondrent
mondænt prreg,
præg, bevarede den en
folkelig karakter, bl. a . foregik dens publikum udgjordes af det brede udsnit af
befolkningen, som bes~gte
besøgte Tivoli. 13 ? Anderledes fornem og luksuøs
luksu~s var Hotel
d'Angleterre pä
på Kgs. Nytorv.
Ny torv. I 1902 havde hotellet fäet
fået ny direktør,
direkt~r, lean
Iean
Aimino, som lod
Iod den gamle port omdanne til grill room, ligesom han lod
Iod
indrette en palmehave med daglige koncerter under ledelse af Julian Olsen
(1865-1942). m I følgende
f~lgende uddrag af presseanmeldeiserne,
presseanmeldelserne, trykt i hotellets
»Musik-Album« fra ca. 1905, anskueliggøres
anskueligg~res den store anseelse etablissementet nød
n~d i samtiden:
[---l Alene ved sin størrelse
[---]
st~rrelse og smagfulde Udstyrelse vilde Palmehaven
vrere en Fryd for enhver Storstad, at den tillige besidde en udmrerket
være
udmærket
Akustik er kun et Plus mere, og man kan ikke noksom paask~nne
paaskønne den
heldige Indskydelse, der fik Ejeren til at engagere danske Musikere med
en saa anerkendt Dygtighed som Hr. Julian Olsen i Spidsen. (Berlingske
Tidende)
Under ledelse af Musikdirektør
Musikdirekt~r Julian Olsen udfører
udf~rer Orkestret paa
omhyggelig og dygtig Maade et meget omfangsrigt og højst
h~jst afvekslende
Repertoire, og som oftest sammensrettes
sammensættes Programmet efter Gæsternes
Gresternes
eget 0nske.
Ønske. Ikke blot hos det elegante Elitepublikum, som dannes af
Hotellets fashionable Beboere af alle Nationaliteter, men ogsaa hos de
talrige københavnske
k~benhavnske Grester,
Gæster, der særlig
srerlig efter Teatertid samles i Hotellets Restaurant, staa det danske Orkesters smagfulde Prrestationer
Præstationer i
stor Yndest. (Dannebrog)
Under høje
h~je Palmers Skygge, henslængt
henslrengt i magelige Lrenestole,
Lænestole, med den
elektriske straalende Glashimmel over sig - det er som om man var i
Edens Have .
. .. Vi vrekkes
vækkes af Hr. Julian Olsens Orkester, et Vreld
Væld af Toner fylder
Palmeskoven . .. det lyder dejligt i vore 0ren,
Øren, fordi det runger ud fra
Storstadshotellet, som fortæller
fortreller os, hvordan vort krere
kære København
K~benhavn vokser, bliver rigere, pragtfuldere, verdensmressige.
verdensmæssige. (København)
(K~benhavn)
(om repertoiret:) Enhver musikalsk Smag viI
vil kunne tilfredsstilles
... [---l.
[---]. Vi gratulerer Direktør
Direkt~r Aimino til Hr. Julian Olsens Orkester,
først
f~rst fordi det er dansk, dernrest
dernæst fordi det spiller saa godt. (Nationaltidende)
137. »Besøget
»Bes~get - saa godt som alle Samfunds Klasser samt de Fremmede - er stort i
Diner og Aftentimerne - (Sommer-Ff/Jrer
(Sommer-Fører gennem Kf/Jbenhaun
København 1914, uden ärstal
årstal
[1914), s. 22).
på Hotel d' Angleterre i tiden før
f~r den behandlede perio138. Om musikvirksomheden pä
Kf/Jbenhaun grundlagt 1755. Dets
de, se: Carl C. Christensen: Hotel d'Angleterre i København
afC. C. C., 1925, s. 45, 55f., 73ff. og 88ff.
Historie {ra
fra Grundl:eggelsen
Grundlæggelsen til Nutiden a{C.
Træk
Trrek af musiklivet i Kf)benhavn
København
37
[---] og det er med Tilfredshed man konstaterer, at dette lille Gentlemans-Orkester i enhver Henseende kan tage Kampen op med de saa
livligt importerede Musik-Trouper, ja, hvad den egentlige Musikvrerdi
Musikværdi
angaar, utvivlsomt overfløjer
overfl~jer dem. (Politiken)1 39
Forholdene på
pä Hotel d' Angleterre var betydeligt mindre end hos Wivel, og
Julian Olsen mätte
måtte ogsä
også nøjes
n~jes med kun halvdelen af de musikere Th. Lumbye
havde til sin rädighed
rådighed i sine senere är
år hos Wivel. I citaterne finder man endnu engang lovprisningen af Københavns
K~benhavns udvikling - en udvikling som efter
samtidens mening stort set var lig med en forbedring. At problemet med de
udenlandske musikere var omfattende fremgär
fremgår med stor tydelighed af det
anførte;
anf~rte; Nationaltidende mener endog, at nationalitetskriteriet gär
går forud for
den musikalske kvalitet.
Julian Olsen afholdt foruden daglige, ordinære
ordinrere koncerter en række
rrekke beneficekoncerter i hotellets palmehave. Der var tale om eftermiddagskoncerter, hvor
betydelige kunstnere stillede sig til rädighed
rådighed for medvirken. Disse koncerter
afvikledes i hvert tilfrelde
tilfælde i tidsrummet 1909-14.
Ikke langt fra Hotel d'Angleterre, pä
på 0stergade
østergade (nr. 26), äbnede
åbnede restauratør
restaurat~r
Carl Kehlet i 1902 »City-Koncertsal «, hvor besøgende
bes~gende hver aften kunne overvære
vrere koncertoptræden
koncertoptrreden af udenlandske orkestre. De fleste ensembler var engageret gennem Biltzings bureau. Et udvalg af orkestrene følger
f~lger her: »Det
russiske Tschekesser-Solist-Kapel« (engageret 1903/04) ledet af Alexander
Teplitzky, »det ber~mte
berømte italienske Blrese-Orkester(17
Blæse-Orkester (17 Mand i Uniform) under
Ledelse af
afRocco
Rocco Giordano« (1904), »Wiener-Elite-Dame-Kapellet »Austria« «
dirigeret af A. Altmann (april!maj
(april/maj 1904), »det schwabiske BlreseBlæse- og Strygeorkester
kester{(66 Damer og 6 Herrer) under Direktion af
afFrk.
Frk. Wagemann«
Wagemann« (1903), »Det
italienske Militrer-Orkester«
Militær-Orkester« under ledelse af
afBogdanowitsch
Bogdanowitsch (1905) og endelig »Det hannoveranske Militrerorkester«
Militærorkester« dirigeret afH. Willmann (1907).140
Som det tidligere er nrevnt,
nævnt, tiltrak ensembler »i uniform « srerligt
særligt københavk~benhav­
nerne, og militrerkapeller
militærkapeller som helhed var ogsä
også i høj
h~j kurs.
Der kunne anføres
anf~res andre vigtige restauranter med musikoptrreden
musikoptræden i perioden
(f. eks. »Søpavillonen«
» ~pavillonen« og »Esplanade-Pavillonen«), men sluttelig skaI
skal kort
omtales musikaktiviteten pä
på Paladshotellet.
Efter opførelsen
opf~relsen af Anton Rosens »Paladshotel« i tidens skønvirkestil
sk~nvirkesti1 i ärene
årene
1907-10 var det naturligt her at søge
s~ge etableret et musikliv som pendant til
Hotel d' Angleterre iden
i den modsatte ende afbyen. Man fik snart muligheder for
at opføre
opf~re selv symfoniske værker,
vrerker, idet der opbyggedes et orkester pä
på ikke
mindre end 30 musikere. 141 Dirigenten Pippo Ronzoni udnyttede det store
139. Musik-album'et brerer
bærer hotellets mærke,
mrerke, slægten
si regten Grams väben
våben (et tidligere palre
palæ
på
pA grunden havde tilhørt
tilh~rt overhofmarskal Friedrich v. Gram (1664-1741)) , der
ligesom hotellets navn er pätrykt
påtrykt med guld i relief. Det ganske gedigne album
rummer fotografi af
afpalmehavens
palmehavens orkester samt 5 sider presseudsagn om palmehaven og dens orkester (sä
(så vel pä
på dansk som pä
på engelsk). Album' et er indgäet
indgået i Det
kgl. Bibliotek formodentlig 1905 (utydeligt stempel). KB-smätryk.
KB-småtryk.
140. Anvendte programmer beror pä
på Det kgl. Bibliotek (KB-smätryk).
(KB-småtryk).
141. Sommer-Fører
Sommer-F~rer gennem København
K~benhavn 1914, uden ärstal
årstal [1914] , s. 63.
38
Claus Rollum-Larsen
Røllum-Larsen
ensemble til at programsrette
programsætte hele symfonier og koncentrere hele koncerter
om enkelte komponister. 142
Musikudøvelsen
Musikud~velsen i forbindelse med restaurationsdriften var altsä
altså mange
mangeartet,
artet,
spændende
sprendende fra en enkelt pianist til nresten
næsten symfonisk besatte
be satte orkestre. 143
Bestræbelserne pä
Bestrrebelserne
på at gøre
g~re restaurationsmusikken international i sit prreg
præg var
tæt
tret forbundet med den almindelige tendens til at efterligne de store europreeuropæiske stæder,
streder, f. eks. ved indretningen af
afhotellerne.
hotellerne. Man b~r
bør i denne forbindelse
vrere
opmrerksom på,
pä, at hotellerne i særlig
være opmærksom
srerlig grad skulle repræsentere
reprresentere Danmark over for turisterne, hvis strøm
str~m tog stærkt
strerkt til iden
i den behandlede periode. 144
Det var derfor helt naturligt, at tidens forkrerlighed
forkærlighed for det »storstadsmressi»storstadsmæssige« og »mondrene«
»mondæne« gay
gav sig udslag i forsøg
fors~g pä
på at omforme det hjemlige, sä
så det i
videst muligt omfang kom til at ligne de store forbilleder. Denne tendens
præger restaurationsmusikken, ligesom ogsä
prreger
også dansemusikken modtager nye
på virkninger i perioden.
pä
Danse som vals, polka etc. var endnu udbredte i tiden op mod den Første
F~rste
Verdenskrig, men nye dansemoder
dansernoder näede
nåede dog København.
K~benhavn. I 1898 prresentepræsenterede pressen eksempel vis den engelske dans, »The Washington Post«, 145 men
først
f~rst i slutningen af perioden trrengte
trængte de moderne danse for alvor igennem i
København.
K~benhavn. I september 1910 konfronteredes publikum med den fremmedartede »apachedans«
»apachedans «146 eller »gauchodans«
»gauchodans«,,147
147 som Asta Nielsen og Poul Reumert dansede i Hjalmar Davidsens og Urban Gads erotisk melodramatiske
film, »Afgrunden«. Ikke mindre fremmedartet virkede formodentlig den nor142. Se note 140.
143. Ligesom i København
K~benhavn var restaurationsorkestre almindelige i Stockholm omkring 1900. Et hotel reklamerede i december 1910 ligefrem med, at dets restaurant vel nu var »den enda bättre
båttre restaurant i Stockholm där
dår icke ens musik
bjudes. När
Når Ni tröttnar
triittnar pä
på den öfverflödande
iifverfliidande restaurantmusiken ... sä
så finner
tinner Ni
en fristad äå Hötel
Hotel Kronprinsen. « (Martin Tegen: Musiklivet i Stock
Stockholm
holm
1890-1910, Sthlm. 1955, s. 141). At en temmelig pätrrengende
påtrængende musiceren har
været almindelig, ogsä
vreret
også i København,
K~benhavn, tyder følgende
f~lgende pä
på - citatet stammer fra en
omtale af den dengang nyetablerede, meget elegante »Aschingers Marmor Restaurant« i Vimmelskaftet 43: - »I Restauranten koncerterer daglig meIlern
mellem 4-6
og 7%-12% et srerdeles
særdeles fint
tint Wiener Salon KapeI,
Kapel, - ikke som mange Steder stærk
strerk
og støjende
st~jende Musik, herfor borger Dirigenten, Violinvirtuosen Ernest Jacobsen.«
(Hver 8. Dag, 14. ärg.,
årg., nr. 12, 22/12 1907, s. 302). Ang. debatten for og imod
restaurantmusik, se: »Hotellernes Musik. Delte Meninger«, Paulli Jørgensen
J~rgensen
(red.): Hotel- og Restaurations-Tidende, 7. ärg.,
årg., nr. 4, 25/1 1914, s. 17f.
144. En opgørelse
opg~relse over fremmedbesøget
fremmedbes~get foretaget af politiet og offentliggjort i Berlingske Tidende (5/8 1908, aften) viser en tiltagen i turiststrømmen,
turiststr~mmen, særligt
srerligt fra
slutningen af 1880erne til
tilopgørelsesåret;
opg~relsesäret; 1877: 77 ,670, 1882: 83.540, 1887:
h~jere end i udstillingsäret
udstillingsåret 1888!),
83.459, 1892: 103.375, 1897: 132.600 (12.000 højere
srerlig voldsom efter
1902: 161.436 og 1907: 208.578. Stigningen var, som det ses, særlig
århundredskiftet.
ärhundredskiftet.
145. Axel Breidahl og Axel Kjerulf: Op. cit., s. 81.
146. Axel Breidahl og Axel Kjerulf: Op. cit., s. 230.
147. Marguerite Engberg: Dansk stumfilm - de store ur,
år, 1,1977, s. 261; se endvidere:
Asta Nielsen: Den tiende muse, 1966, s. 106.
Træk
Trcek af musikliuet
musiklivet i KtJbenhaun
København
39
ske maler Per Krohgs og den franske model Lucy Vidiis
Vidils forevisning af moderne danse pä
på Paiadshotellet
Paladshotellet i oktober 1912; her kunne man stifte bekendt148 ligesom apachedans, bjørnedans,
149
tango'en,148
skab med tango'en,
bjf1lrnedans, krebsedans
krebse dans m. fl. 149
Blandt de udtalelser introduktionen af tango'en afff1ldte,
affødte, skaI
skal balletmester
Hans Becks eiteres:
citeres: »De moderne Danse med deres trippende og løbende
If1lbende
Skridt virker nrermest
nærmest komisk paa Tilskuerne. Hele Sagen er den, at der
danses ikke mere pä
på Ballerne for Dansens Skyld, men kun for at flirte.« 150
150
Inden tango'en blev forevist for københavnerne,
kf1lbenhavnerne, var stepdans blevet en deI
del af
lsl
de tilbud, som kunne opregnes af engageringsbureauerne. 151
Det kan konstateres at tango og andre moderne danse netop när
når Danmark i
Ff1Irste Verdenskrig, men reelt fodfreste
fodfæste fär
får de først
ff1lrst efter perioperioden op til Første
reggende dansekultur end
den. En klar tendens henimod en langt mere erotisk æggende
man tidligere havde kendt tegner sig tydeligt. Særligt
Srerligt markant havde denne
tendens vist sig i sceneværker
scenevrerker som Strauss's »Salome« (1905) ogStravinskijs
»Le sacre du printernps«
printemps« (1913), hvor der omendikke
omend ikke var tale om regulære
regulrere
danseformer i traditionel forstand, sä
så trods alt om en hidtil ukendt sensuelt
virkende ekstasedans. Det mä
må vrere
være i denne forbindelse udbredelsen af bl. a.
tango skaI
skal ses- som led i en nedbrydning af
afvisse
visse »moralkodices«, som srerligt
særligt
mellem kf1lnnene
kønnene havde vreret
været dominerende i
i forbindelse med omgangsformer meIlern
tiden op mod verdenskrigen.Rent
verdenskrigen. Rent musikalsk fär
får disse nye rytmer betydning,
idet dansemelodierne
danse melodierne ofte kommer til at indgä
indgå i underholdningsorkestrenes,
altså først
altsä
ff1lrst og fremmest restaurationsorkestrenes, repertoirer.
Sammenfatning
Sarnmenfatning
Med loven om indskrrenkning
indskrænkning af de militære
militrere demarkationslinier i 1852 opstod
der muligheder for en aflastning af den gamle bys tætbefolkede
tretbefolkede kvarterer, og
snart skød
skf1ld omfattende byggerier op pä
på de frigivne arealer. Denne sprrengning
sprængning
af de bymæssige
bymressige rammer, sammenholdt med de store udstillinger i 1872 og
ikke mindst 1888, indledte, efter flere ärs
års isoleringstendenser i kølvandet
kf1llvandet af
krigsnederlaget i 1864, en äbning
åbning ud mod det f1Ivrige
øvrige Europa - bl. a. Paris, hvis
byudvikling og -kultur blev genstand for stor beundring og efterligning.
bymæssige udvikling foregik en stærk
strerk befolkningstilvækst,
befolkningstilvrekst,
I takt med denne bymressige
på denne tid
som hovedsagelig udgjordes af tilvandrere fra landbruget, som pä
148. Tango'en blev snart meget populrer;
populær; ved en »Musikalsk-dramatisk Soiree med
Fremvisning af
afTango
Tango og andre moderne Danse af den fransk-russiske Skuespillerinde og Danserinde« (Luzzi Werren) pA
på Yacht-Pavillonen, Langelinie den 21/3
efteråret 1914), ved Magasin du Nords modeopvis1914, og tidligere (antagelig i efteräret
ning, kunne man opleve den nye dans - der spilledes ved modeopvisningen to
tango'er (program i KB-smätryk).
KB-småtryk). Ogsä
Også pä
på scenen kunne man mfllde
møde denne
dans; sAledes
således dansede Charlotte Wiehe-Bereny en tango i 3. akt af »Damen
fra Natcafeen« i
efteråret 1913 (Henry HeUsen:
efteräret
Hellsen: »EI Tango«, Carl Behrensog
Jens Locher (red.): Op. eit.,
cit., 4. årg.,
Arg., nr. 4, 26/10 1913, s. 22ff.).
149. Erik Wiedemann: Op. cit., s. 55.
150. Axel Breidahl og Axel Kjerulf: Op. cit., s. 26.
151. Eksempelvis »Chr. SchrfllderogJac.
Schrøder og Jac. Brochorst Engageringsbureau« i en brochure
indgået i KB-småtryk
indgäet
KB-smAtryk 1910.
40
Claus Røllum-Larsen
Rfjllum-Larsen
oplevede kriser og store omlregninger.
omlægninger. Denne nye befolkningsgruppe, mestendels arbejdere og håndværkere,
deIs
händvrerkere, bosatte sig i overvejende grad i de nyanlagte
brokvarterer, og blev en deI
del af den voksende und
underer- og lavere middelklasse,
som dannede grundlaget for stiftelsen af socialdemokratiet. Gennem det politiske arbejde i Københavns
K~benhavns Borgerreprresentation
Borgerrepræsentation medvirker partiet til styrkelsen af
aftidens
tidens demokratiseringstendenser, som væsentligst
vresentligst giver sig udtryk
i nedsættelsen
nedsrettelsen af den økonomiske
~konomiske valgretsgrrense.
valgretsgrænse. Pä
På arbejdsmarkedet opnär
opnår
arbejderne sävel
såvel en lønstigning
l~nstigning som en lavere arbejdstid, hvorved de i et vist
omfang bliver i stand til at benytte sig af det større
st~rre udbud afmaterielle
afmaterielIe goder,
som fremkommer jrevnsides
jævnsides industrialismens endelige gennembrud i det 19.
århundredes anden halvdel. Af stor betydning for opbyggelsen af et moderne
ärhundredes
forretningsliv i København
K~benhavn er endvidere den tiltagendejernbane- og skibstrafik.
Disse tendenser kan observeres i tidens populrermusik.
populærmusik. Den øgede
~gede kontakt
med udlandet, srerligt
særligt de store europreiske
europæiske hovedstæder,
hovedstreder, medfører
medf~rer udviklingen fra en lokal tradition - sangerindepavilloner og satirisk revy - til et
internationalt prreget
præget forlystelsesliv - kabaret og stort opsatte »udstyrsrevyfår bl. a. restaurationsorkestrene en vigtig
er«. Som underholdningselement fär
funktion i de mange nye »storstadsmressige«
»storstadsmæssige« hotelkomplekser og lign. I slutningen af perioden bliver pävirkningerne
påvirkningerne fra Amerika tydelige; ragtime- og
cake-walk-numre i restaurationsorkestrenes repertoirer er udtryk for denne
påvirkning.
pävirkning.
Med den konsolidering af musikeruddannelsen som foregär
foregår i perioden - pä
på
populærmusikkens omräde
populrermusikkens
område bl. a. gennem indførelse
indf~relse af optagelsesprøve
optagelsespr~ve til
Københavns
K~benhavns Orkester-Forening - sker en højnelse
h~jnelse afmusikerstanden; den
denne
ne
afføder
aff~der en standsbevidsthed resulterende i kravet om løn
l~n for kvalificeret
arbejde samt sikring af arbejdspladser for danske musikere ved agitation mod
udlrendinges indslusning pä
udlændinges
på markedet - et problem som i et vist omfang er en
følge
f~lge af den stadige äbning
åbning mod omverdenen. Socialt sikrer man sig ved
oprettelsen af sygekasser og pensionsfonde, økonomisk
~konomisk ved udarbejdelsen af
priskuranter.
Samtidig med den voldsomme udbygning af det industrialiserede bysamfund
indtræder en øget
indtrreder
~get kom
kommercialisering
me rciali se ring af
afpopulrermusikken.
populærmusikken. Mekanisk musikreproduktion vinder stærkt
strerkt frem med produktionen af grammofoner, fonografer, pianolaer m.m., som truer musikerfaget, men som bliver led i en ekspanderende musikindustri. Ogsä
Også nodeforlreggervirksomhed
nodeforlæggervirksomhed antager et mere
kommercielt prreg
præg i perioden som følge
f~lge af den stigende interesse og mulighed
for musikudøvelse
musikud~velse hos den voksende middelstand. Selv musikerne bliver led i
kommercialiseringen: ved oprettelsen af engageringsbureauer samt ved den
musikalske optrreden
optræden pä
på restauranter, som tjener det formäl
formål at tiltrrekke
tiltrække
publikum og ved musikkens hjrelp
hjælp at skabe en tryg atmosfrere.
atmosfære.
En tiltagende kosmopolitisk änd
ånd samtidig med demokratisk / sociale tendenser og en voksende kommercialisering gør
g~r sig säledes
således gældende
greldende i de behand-
Træk
København
Trrek af musiklivet i K"benhavn
41
lede aspekter af
afpopulrerrnusikken
populærmusikken - trrek
træk sorn
som genfindes i Københavns
K~benhavns udvikling i perioden. 152
152. I sit pionerarbejde inden for studiet af et afgramset
afgrænset musikliv: Musiklivet i Stockutgivna av
au Stockholms
Stock holms kommunalfOrvaltning,
kommunalförualtning,
holm 1890-1910 - Monografier utgiuna
Sthlm. 1955, har Martin Tegen i det samlede stockholmske musikliv konstateret
tendenserne: popularisering, demokratisering og kommercialisering. Popularisering (»spridning av intresset für
for seriös
seriiis musik«)
musik,,) har ligesom demokratisering
(»spridning av intresset für
fOr aktivt musicerande«)
musicerande,,) kun delvis vreret
været aktuelle i
nærværende arbejde. Kommercialisering er derimod en vresentlig
væsentlig faktor i periomervrerende
k~benhavnske populrermusik.
populærmusik.
dens københavnske