1. No category

BILAG TIL RAPPORT FRA TEMADAG OM FORBRUG,
GENBRUG OG REPARATION D.5. OKTOBER 2013 I
KULTURHUSET, HELSINGE, ARRANGERET AF KLIMAOG MILJØSTUDIEGRUPPEN I GRIBSKOV KOMMUNE
Rapporten her er bilag til hovedrapporten ”Temadag om forbrug, genbrug og reparation” udgivet af
Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune med støtte fra Kulturrådet i Gribskov kommune
og Miljøministeriets Pulje til Grønne ildsjæle i februar 2014.
Redaktion: Kirsten Gamst-Nielsen og Jens Erik Larsen.
Begge rapporter kan findes som PDF-filer på: www.friefugle.dk under projekter.
Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune: Sussie Krapel, Karin Nielsen, Merete Hjorth,
Lotte Starck, Kirsten Gamst-Nielsen og Jens Erik Larsen.
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. FOREDRAGSHOLDERE: THOMAS VINGE SAMT MIRA ILLERIS OG ESBEN SCHULTZ
3
2.WORKSHOPS
5
3. UDSTILLINGER
10
4. EKSEMPLER PÅ INVITATIONER TIL SÆRLIGE DELTAGERE I WORKSHOPS OG TIL UDSTILLING 122
5. KONKURRENCER OP TIL OG UNDER TEMADAGEN
6. KLIMA-OG MILJØSTUDIEGRUPPENS EGNE UDSTILLINGSBIDRAG
155
18
7. PRESSE OG PR
222
8. BUDGET
287
2
1. Foredragsholdere: Thomas Vinge samt Mira Illeris og Esben Schultz
Sammenfatning af de to indledende oplæg
THOMAS VINGE, journalist og foredragsholder, forfatter til bogen ”KOM IND I KLIMAKAMPEN” (Koustrup & Co.,
2010), var inviteret som første indledende foredragsholder på temadagen med følgende opgave: ”Ud fra overordnede
baggrunde finde muligheder for at ændre adfærd nede fra og op, - i et netværk af borgere, foreninger, erhvervsliv og
kommune. Vi bad Thomas Vinge om 1) i store linjer at berøre de væsentligste grunde til at vi nødvendigvis må ændre
adfærd – samt 2) i forbindelse med dagens delemner FORBRUG, GENBRUG, REPARATION at give eksempler på,
hvad der kan gøres, hvad der rundt omkring bliver gjort og planlagt i øjeblikket, hvad vi hver især kan gøre for at trænge
igennem med vores ønsker om dominerende bæredygtighed i fremtidens samfund”.
Thomas Vinges beskrivelse og gennemførelse af sit foredrag på selve temadagen var følgende: ”Efter en kort
introduktion til baggrunden for, at vi nu må ændre adfærd – at kloden opvarmes, at vores forbrug og livsstil påvirker
klimaet, og at vi danskere har et særligt ansvar, da vores CO2-udledning ligger i top – vil mit indlæg pege på en lang
række helt konkrete ting, som vi enkeltpersoner kan gøre mht. forbrug, genbrug og madspild. Jeg vil også inddrage
konkrete eksempler og cases fra virksomheder og kommuner. Afsluttende vil jeg slå på, at det giver mening at leve og
indrette fremtidens samfund mere bæredygtigt, og at de mange individuelle og fælles handlinger i det små faktisk også
batter i forhold til det større perspektiv, hvor det handler om at få regeringer og lande til at indgå forpligtende aftaler.
Perspektivet er bottom-up: At vi skal vise beslutningstagerne, at borgerne, byerne og virksomhederne faktisk har set,
hvad vej vinden blæser, og er gået i gang med at handle.”
Thomas Vinges foredrag blev gennemført på baggrund af en blanding af cirka 45 fremviste fotos og konkrete klare
kommentarer efter hvert af dem, fulgt af engagerede tilhørere, som efterfølgende stillede spørgsmål og argumenterede for
og ikke imod dagens emne. Det stod tidligt på temadagen klart for os, at de besøgende vi fik var indforståede med
klimadagsordenen. Et plus oveni var det, at Thomas & familie aktivt fortsatte deres tilstedeværelse på hele resten af
temadagen, hvilket gav flere besøgende muligheden for at udvide snakken.
MIRA ILLERIS OG ESBEN SCHULTZ har diplom i Permakultur og har arbejdet praktisk med permakultur i mange
år. De holder kurser i design af permakulturprojekter og specifikke kurser om skovhaver. De udgiver Tidsskrift om
PERMAKULTUR – løsninger for en bæredygtig livsstil, der udkommer 2x om året. Medlemmer af Permakultur
Danmark modtager bladet som del af medlemsskabet, men der kan også tegnes selvstændigt abonnement .
Klimaforandringerne gør det nødvendigt at foretage en radikal omstilling af vores livsstil. Vores adfærd – vores livsstil –
skal være kulstof-lagrende i stedet for kulstof-udledende. Derfor er det nødvendigt at vi i fællesskab former og opbygger
en positiv forestilling om fremtiden, der er så konkret, at vi kan begynde at arbejde og hen mod den.
Der foreligger allerede megen viden om, hvad der skal til, og mange erfaringer her i landet og i resten af verden.
Økologerne – de, der dyrker jorden og de, der bygger - har viden og erfaringer, der er relevante for omstilling til
bæredygtig livsstil. De, der som vi, arbejder ud fra permakultur-principperne, har også både viden og erfaringer, der
baserer sig på ny og gammel viden inden for økologi m.m. og som vi videreudvikler.
Permakultur er en etik, et analyse- og designværktøj, der blev grundlagt af Bill Mollison i Australien for mere end 30 år
siden og som er kendt og praktiseret mange steder i verden.
Permakultur baserer sig på omsorg for jorden, omsorg for menneskene og for en retfærdig fordeling af ressourcerne.
Permakultur er økologi – og så noget mere, nemlig at vores forbrug af ressourcerne vand, jord, luft, energi og den måde,
vi organiserer os på, skal opbygge ressourcerne – altså vi giver mere tilbage, end vi tager ud, lagrer mere kulstof i planter
og jord end der udledes i form af CO2. Designet er gennemtænkt, så systemet er arbejdsbesparende og højproduktivt –
hvert element i systemet skal have flere funktioner og hver funktion skal understøtte flere elementer.
3
Vi har arbejdet med permakultur i mange år og holder blandt andet kurser i design. Vores praktiske erfaringer er gjort i
opbygningen af Den selvforsynende Landsby ved Vester Skerninge på Sydfyn, hvor vi boede i 7 år. Her byggede vi et
hus til vores familie på 2 børn og 2 voksne. Vi påbegyndte opbygning af en skovhave. For et par år siden flyttede vi til
Svanholm, hvor vi har fået en aftale om at vi kan opbygge en skovhave og senere oprette en permakultur-bogruppe.
Vi vil vise Jer eksempler på kulstofbindende livsstil blandt andet fra vores husbyggeri på Fyn og fra Skovhaven, og vil
fortælle om vores visioner for bogruppen og hvordan vores planer mødes fra myndighedernes side.
Størstedelen af befolkningen bor i byer, og vi kan ikke alle sammen flytte på landet eller bygge vores egne huse. Men
også i byerne er der muligheder for omstilling og der er mange små og større initiativer i gang rundt omkring.
Lidt om huset: vi byggede det af lokale natur- og genbrugsmaterialer og isolerede med muslingeskaller og halmballer.
Det meste af indmaden var genbrug. Vinduesrammerne var genbrug, men vi satte energiglas i i stedet for de termoruder,
der var. På nordsiden mindskede vi vindafkølingen med et skur, der samtidig fungerede som entré og værksted. Næsten
hele sydsiden blev dækket af energiglas i form af drivhus og store vinduer, så bare et par timers vintersol kan varme hele
huset op til god stuetemperatur. Huset får sin strøm fra en lille husstandsvindmølle og 4 solcellepaneler. Det gør, at man
kun bruger strøm, hvor andet ikke er muligt. Køleskab havde vi derfor ikke, men derimod et svaleskab, der udnyttede
jordens kølighed. Ud over solvarmen opvarmes huset af en flexovn., som også fungerer som komfur og bageovn og
opvarmer varmtvandsbeholderen. Huset producerer også kompost og gøder energipilen, det samler regnvand op og
producerer sammen med haven også mad. Og så lagrer det kulstof i halm og træ, så længe det står, og når huset ikke er
mere, spredes halmvæggene og formulder. Det ender som CO 2 i atmosfæren på et tidspunkt, men stærkt forsinket.
Erfaringerne her fra vil vi bruge i det næste byggeprojekt.
Lidt om skovhaven: Skovhaver designes omhyggeligt efter princippet i den naturlige skov: dyrkning i flere lag.
Dvs.træer øverst, derunder buske, og nederst urter med stor diversitet, der giver mad i form af frugt, nødder, flerårige
urter, samt vedmasse til forskellige formål og som indgår i det økologiske kredsløb med insekter, fugle, dyr og
mikroorganismer. Mens skovhaven vokser optager den store mængder kulstof og virker dermed dæmpende på
klimaforandringerne.. Et vandhul og et vandløb hører også til.
Vi etablerer den nye skovhave på 0,4 ha jord, hvoraf noget er en snart udtjent plantage med kirsebær- og pæretræer.
Vores vision omkring bo-projektet er at skabe et levende permakulturmiljø med udgangspunkt i 6 smålandbrug. Vi vil
leve lavøkonomisk af stedets ressourcer gennem selvforsyning med mad og energi, byggeri af lokale materialer, hvor
boligerne skal opnås passivhus-standard, samt mikrovirksomheder knyttet til stedet. Vi skal være et forsøgslaboratorium
for bæredygtig levevis uden brug af fossile brændsler og udbrede denne livsform gennem praksis, forskning og
formidling.
Frederikssund kommune, hvor Svanholm ligger, har vist interesse og imødekommenhed over for projektet. Vi vil få brug
for dispensationer til byggeri i landzone blandt andet. Projektet skal ses også som et politisk forsøgsprojekt.
Konklusion: Forbruget skal simpelthen ned, hvis naturen skal kunne følge med, og vi bliver nødt til at sige helt farvel til
de fossile brændsler, hvis vi med vores samlede livsstil vil virke dæmpende på klimaforandringerne – skabe en
kulstoflagrende livsstil.
www.levbaeredygtigt.dk
4
2.Workshops
Tre workshops om forbrug, om genbrug og om reparation var programsat med hver sin indleder: Ilse Friis Madsen fra
Grøn Hverdag om Forbrug. Frieda Molin fra Vestforbrænding om Genbrug. Og Knud Anker Iversen fra Miljø- og
Energicenter Høje Taastrup om Reparation.
Tilslutningen til workshopperne var sådan, at Ilse Friis Madsen i stedet deltog i workshoppen om Genbrug, således at der
kun blev afholdt to.
Nedenfor bringes Ilse Friis Madsens planlagte oplæg i sin helhed, samt referaterne fra de to gennemførte workshops.
Workshop om forbrug/ Ilse Friis Madsen
Hvad skal der til for at den almindelige forbruger kan ændre sine indkøbsvaner i mere bæredygtig retning?
Vi i den vestlige verden har et uhyggeligt stort forbrug. Hvis alle mennesker forbrugte som os, skulle vi bruge 4-5
jordkloder for at dække det enorme ressourceforbrug. Og stadigt større befolkningsgrupper får råd til at efterligne vores
livsstil, samtidig med at befolkningstilvæksten vil resultere i 9 milliarder mennesker i løbet af dette århundrede. Det er
derfor tvingende nødvendigt, at vi sætter vores forbrug ned og forbruger på en mere bæredygtig måde. Vores politikere
og økonomer opfordrer til at forbruge mere, en absurd løsning på vore problemer.
I overskriften til denne workshop hæftede jeg mig ved det lille ord ”kan”. Nu ved jeg ikke hvor meget arrangørerne af
denne temadag selv har tænkt over det, men på mig virker det som om, der er væsentlige forhindringer for, at den enkelte
kan handle mere bæredygtigt, handle her taget i bogstaveligste forstand i form af indkøb/forbrug. Som om noget
forhindrer forbrugeren i at gå i retning af et bæredygtigt forbrug. Og det er jo sandt, at der er rigtig mange barrierer, som
vi også skal være bevidste om. Økonomi, viden, travlhed, egoisme, f.eks.
Men sandelig har vi selv mange handlemuligheder. I denne workshop kan vi beskæftige os med både det, vi kan gøre
mere eller mindre umiddelbart og det, vi ser som knaster for at komme videre, både egne barrierer og ydre, såsom f. eks.
manglende eller utilstrækkelig lovgivning, kommunal langsommelighed m.m.
Motivation, engagement, information/viden, handling - skridt for skridt, vugge til vugge, mærker.
Motivation:
Allerførst skal forbrugeren være motiveret for at ændre eller forbedre sine forbrugsvaner. Hvordan bliver man det? Det
kan ske i mødet mellem mennesker, eller ved at ens opmærksomhed fanges af noget i avisen, i et foredrag eller andet
(f.eks. Grøn Hverdag) eller ved en lejlighed som denne. Nogle sammenhænge går op for en, man ser en udvikling løbet
af sporet, og man indser, man selv kan gøre noget ved problemet. Trods megen tilgængelig oplysning er det forbavsende
få procent af befolkningen, der har forståelse for vigtigheden af, at vi alle gør en indsats for et bæredygtigt forbrug. Der
er altså behov for at motivere bredere ud.
Hvem skal motivere hvem?
Engagement:
Således motiveret kan der ske to ting:
1)Man tænker: Nå, det kan godt være, der er noget om snakken, men det er alt for uoverkommeligt at gøre noget ved.
Det betyder alligevel ikke noget i den store sammenhæng, hvad jeg gør.
2)Eller man tænker: Jamen så må jeg da tænke på det i min dagligdag, og måske er der nogen, jeg kan snakke med om
det, steder, jeg kan søge oplysning, så jeg får mere at vide om, hvad jeg kan gøre.
Information:
Viden om produkterne, deres fremstilling, deres energiforbrug og påvirkning af miljøet i det hele taget er vigtig. Der er i
vore dage en masse tilgængelig viden. Men det er meget svært for den enkelte at sætte sig ind i alle de mange
problematikker. Nettet er stedet, hvor man typisk søger oplysning, men der findes også rigtig meget litteratur samt
diverse tidsskrifter som f. eks Grøn Hverdag, som jeg har med i dag.
Klimaet har i denne tid taget næsten hele opmærksomheden i miljødebatten. CO2 indholdet i atmosfæren stiger
faretruende og skaber global opvarmning. Vi har nu IPCCs (FNs klimapanel) ord for, at klimaændringerne er
menneskeskabte på grund af vort store forbrug af fossile brændstoffer og samtidig fældning af skovene, som kunne være
med til at opsamle kulstoffet. Vi har vidst det længe, men politikere og erhvervsliv verden over har ikke vist tilstrækkelig
5
vilje til at gå en anden vej. Vi må arbejde for, at de nu træder i karakter og satser massivt på vedvarende energi. Den
enkelte vare har et vist CO2 aftryk som udtryk for hvor meget CO2, der udledes i forbindelse med dens produktion,
distribution og anvendelse. Det er vigtigt, at det afspejles i forbrugeroplysningen.
Kemien i hverdagen er et andet alvorligt problem, men det får ikke så meget opmærksomhed for tiden som klimaet. I de
sidste 100 år er der kommet over
100. 000 nye kemikalier på markedet uden, at de er blevet tilstrækkeligt undersøgt for deres indvirkning på mennesker og
miljø. Det er et kæmpe stort problem. Markedet er for stærkt. Vi udsættes for disse kemikalier over alt, f. eks i tøj,
kosmetik og plejemidler, maling og i forbindelse med produktion af vore fødevarer. Tænk bare på alle de sprøjtespor, I
ser på markerne, hvor landmanden gyder sine ”planteværnsmidler” ud over afgrøder, jord og insekter, hvor heller ikke
luft eller grundvand bliver sparet for disse giftstoffer. Vi smører os gladelig med sololie og mod solens stråler og andre
produkter uden at vide, hvad vores krop optager af gift.
Handling, hvordan kommer vi videre?
Er det mig eller de andre? Er det borgerne eller politikerne eller producenterne? Er det DK eller EU?
Skal jeg gøre det alene eller sammen med andre? Skal jeg flytte i økologisk kollektiv eller skal jeg forsøge at gøre en
indsats, hvor jeg er?
Dybest set må man vel begynde med sig selv, men hurtigt opdager man, at man har brug for andre. Der er masser af
foreninger, der arbejder med problematikken også rent praktisk. De trænger til, at man støtter op om dem for, at de kan få
mere indflydelse. For vi kommer ikke uden om, at det i sidste ende er lovgivningen, der giver forbrugeren både
muligheder og begrænsninger i sit bæredygtige forbrugsvalg.
Altså: Det er både og. Vi må have politikerne mere på banen, og det er vigtigt, at vi presser på og stiller krav til dem og
erhvervslivet.
Tilgængelighed af miljørigtige varer er en forudsætning for at forbrugeren kan foretage et bæredygtigt valg.
Samarbejd med andre. Deltag i studie grupper. Bliv medlem af en relevant forening.
Skridt i retning af et bæredygtigt forbrug:
Fødevarer:
Vi har et enormt spild af fødevarer, herhjemme og verden over.
Organisationen Stop spild af mad ved Selina Juul har siden 2008 afdækket dette store problem på beundringsværdig
måde og sat gang i både debat og handling. Hjemmesiden www.stopspildafmad.dk er særdeles informativ.
Der er spild i hele kæden fra primærproduktionen og ud til den enkelte forbruger.
I DK smider forbrugerne 540.000 tons mad ud om året.
Det svarer til knapt 100 kg per enlig person, faldende jo flere der er i gruppen indtil 52 kg for 6 personer.
Det årlige fødevaretab i DK i alt 1.4 mill ton, heraf 66 % fra jord til detailhandel.
Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året. Madspild koster danske
husholdninger 16 milliarder kroner om året
Ved at reducere madspild sparer vi på jordens ressourcer, kan bidrage til en bedre fordeling af fødevarer,
begrænser CO2 udslippet og sparer penge på madbudgettet.
Miljøfjendtlig landbrugsproduktion.
Èn ting er spild, men vi køber også rigtig mange fødevarer, der er produceret på uhensigtsmæssig måde. Vi køber stadig
langt flere madvarer, der er produceret ved hjælp af sprøjtemidler, som forurener grundvand, jord, luft og også findes i
selve fødevarerne. Sprøjtemidler og kunstgødning bidrager til stort CO2 udslip og forringer biodiversiteten i
skræmmende grad. Vi har alle hørt om de mange truede planter og dyr. Den ringe dyrevelfærd er et uhyggeligt faktum,
ligesom en stor del af vore fødevarer transporteres over lange afstande. Desuden spiser vi alt for meget kød. Det koster
meget mere energi at producere kød end grøntsager og frugt, og det er heller ikke sundt at spise store mængder kød.
Køb økologisk
Disse ting kan imødegås ved at købe økologisk. Ca. 7 % af den danske landbrugsjord dyrkes økologisk.
Ved at købe økologisk sparer du dig selv og miljøet for sprøjtegift og kunstgødning du får giftfrie fødevarer, og du får
kød fra dyr, som har haft et bedre liv.
Mange mener, økologi er for dyrt. Men vi kan ikke blive ved at giftproducere, og hvis der købes mere økologi vil den
også blive billigere. Det har udviklingen vist.
Mange institutioner laver økologisk mad uden at det bliver dyrere. De satser på sæsonens frugt og grønt, lave tingene
mere fra bunden af og sparer på kødet.
Det er ikke let at være økologisk forbruger. Selv om økologien er gået frem, er under 10 % af vore indkøb økologiske, og
udbuddet i butikkerne er heller ikke stort i forhold til konventionelle varer. Der er ringe variation.
6
Der er behov for, at vi forlanger mere økologi.
www.okologi.dk
Handlemuligheder for et bæredygtigt madforbrug:
Planlæg dine indkøb og køb ”stort” ind, men
Køb ikke mere, end du forbruger
Køb økologisk
Køb lokalt producerede varer
Køb sæsonens frugt og grønt
Køb mindre kød og flere grønsager/frugt
Brug dine madrester
Dyrk dine egne grøntsager
Plant frugttræer og -buske
Spørg efter de ting, du mangler i butikken
Søg oplysninger på nettet
Meld dig ind i eller start en indkøbsforening
Meld dig ind i en forbrugerorganisation, der kan bidrage til at påvirke beslutningstagerne.
Bolig:
Der har været meget fokus på energispild i boligen i de senere år.
1) varme, 2) el, 3) vand.
1) Isolering og termoruder. Lav gennemsnitstemperatur, natsænkning. Udluftning i begrænsede perioder.
2) sluk lys, fjernsyn, pc , når det er muligt. Brug sparepærer. Køb energirigtige husholdningsmaskiner og hvidevarer. Sæt
solceller på taget.
3) Spar på varmt og koldt vand. Spar også kloakken for vand.
Brug regnvand i haven.
Luk for hanen under tandbørstning og håndvask
Installer vandbesparende toiletter
Tag korte brusebade og luk for vandet under indsæbning
Genbrug den renere del af dit skyllevand i toilet og i haven.
Beklædning: Køb holdbare ting og behold dem længe. Reparer dem om muligt. Giv dem videre, hvis du ikke vil ”bruge
dem op”. Tekstiler skæbne ved aflevering i containere??? Køb genbrug. Køb gerne økologisk, men udbuddet er meget
begrænset.
Forbrugsgoder:
Køb holdbare ting, reparer i stedet for at smide ud. Modtag ting i arv, køb i genbrugsbutikker, giv videre til
genbrugsbutikker eller venner, blå avis, loppemarkeder.
Transport:
Bensin, diesel og olie, de såkaldt fossile brændstoffer, er den væsentligste kilde til CO 2 problemet.
Vi transporterer os over stadigt længere afstande både til arbejdet og i fritiden. Som et kuriosum kan jeg fortælle at min
mand og jeg i 1970 flyttede tilbage til DK efter 4 år i Sverige og skulle bestemme bolig. Vi valgte meget ud fra, at vi
skulle kunne cykle på arbejde. Det gik godt i nogle år, men arbejdet ændrede karakter for os begge, og snart blev vi
begge afhængige af bil. Det er tilfældet for mange mennesker i dag og svært at gøre noget ved. Vi er derfor overordnet
set nødt til at udbygge den kollektive transport, men samtidig arbejde for, at den benytter vedværende energikilder. Selv
kan vi dog gøre en hel del.
Handlemuligheder:
Gå eller tag cyklen til arbejde eller til stationen og på indkøb.
Benyt de offentlige trafikmidler
Tag bussen til indkøb.
Samkørsel til arbejde og indkøb
Planlæg din kørsel, så den begrænses mest muligt
Undgå/minimer flyrejser
Giv flere eksempler
7
Affald:
Som følge af vort store forbrug skaber vi store mængder affald. Sloganet affald er en ressource er ved at slå igennem.
Ved at genbruge materialerne skaber vi produkter, der kommer ind under recirkulationsbegrebet, der hedder fra vugge til
vugge. Før hed det fra vugge til grav, altså at et produkt havde en endestation. Nu er udfordringen at genanvende mest
muligt i en eller anden form. Derfor er affaldssortering meget vigtigt. Her kan den enkelte virkelig gøre en indsats. Det er
meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man affaldssorterer, så det gælder om at opfordre de mindre aktive
kommuner til at oppe sig. Alt for meget går til forbrænding. Det gælder også det organiske affald fra butikker og
husholdninger. Regeringens ressourcestrategi vil forhåbentlig sætte mere gang i affaldssortering og genbrug.
En kraftig opfordring: Gå efter mærkerne. Det røde Ø mærke, Svanemærket, Krav, EU's økologimærke og EU
blomsten Fair Trade mm.
Mærkeordningerne er forbrugerens pejlemærker mod et mere bæredygtigt forbrug. Der er et utal af dem og det kan virke
uoverskueligt, men det giver god mening at sætte sig ind i dem, hvad de står for og hvilke, man kan stole på. Ved at
vælge de mærkede ting, sender man et signal til producenterne om, at vi ønsker miljøvenlige og bæredygtige varer.
Energiforbruget er endnu ikke indbygget i alle mærkerne.
Udbredelsen af kendskabet til de forskellige mærker er dog ikke ret stor. Her kunne gøres en god indsats. Man kan
anmærke, at det enkelte mærke ikke er tilstrækkeligt omfattende, men det er indtil videre en af de bedste muligheder,
man har. Og så kan man aktivt gøre noget for, at de bliver bedre. Desuden må man være mere villig til at betale for
kvalitet. Det gælder både inden for fødevarer og andre forbrugsgoder. Og det kan oftest betale sig.
Lav kurser i mærker. Informationscenter for miljø og sundhed: www. forbrugerkemi.dk
www.groenhverdag.dk
Workshop om genbrug / Frieda Molin
Frieda Molin gav et veloplagt og informativt oplæg om genbrug og udvidet sortering. Hun gjorde det tydeligt, hvad
sorteringen betyder for de ovne som brænder affaldet. Metaller f.eks. sætter sig fast i ovnens bundgitter og for at få
metallet væk, skal de store ovne slukkes og afkøles. Metallet skal slås af gitteret og først derefter kan ovnene varmes op
igen. Det er en kostbar proces, både i penge og tid.
Hun viste også et eksempel på genbrug af aluminiumsdåser.
Vi skal væk fra at tænke i AFFALD og i stedet tænke i GENBRUG: Hvad kan jeg, min nabo og mit område genanvende
i stedet for at smide ud.
Mulighederne og ideerne hos Vestforbrænding er mange. Vanskelighederne i at få gennemført de mange ideer, opstår
ude hos borgerne, fordi sorterings forholdene ikke er gode nok. Der er mange mennesker, der gerne vil være bedre til at
sortere affald, men det skal være nemt og tilgængeligt, før det fungerer. Vi skal kunne sortere affaldet ved vores egen
bolig og ikke selv skulle transportere affaldet til genbrugspladsen eller til den anden ende af byen.
Efter Friedas oplæg diskuterede vi forskellige forslag, som kunne være relevante i vores område.
1.
F.eks. hvad gør storkøkkenet ved Helsingegården (?), som slet ikke kan sortere deres affald pt. Alt affald, og det er
meget, ryger i den samme container og det giver ikke mening, når resten af kommunen allerede sorterer i køkkenaffald,
brændbart affald, glas, aviser og batterier. Hvad kan vi gøre her og nu? Personalet vil gerne i gang med at forbedre disse
forhold.
2.
Vi skal aflive myten om, at det ikke nytter at sortere, fordi alt affald alligevel blandes. Den lever desværre nogle
steder. Men Frieda fik understreget, at det ikke er korrekt, at sorteret affald blandes.
3.
For at kunne samarbejde med Vestforbrænding kunne det være en ide, at Vestforbrænding får kontakt med nogle
pilotfamilier eller enkeltpersoner i lokalområdet. Personer eller familier, der kan inspirere andre og tage ansvar for at
informere i opgangen eller i nabolaget. Det er meget realistisk mener vi, at det kan have en afsmittende effekt, hvis nogen
”går foran”. De fleste mennesker vil gerne gøre noget, hvis det giver mening og er overkommeligt i hverdagen.
4.
Der foregår ikke sortering i etageejendomme pt. Det må indføres på sammen måde, som for andre ejendomme i
kommunen.
Referentens bemærkninger: Tak til Frieda for et godt oplæg – jeg kan anbefale at beslutningstagere på alle niveauer hører
hendes gennemgang af Vestforbrændings muligheder og visioner for den fremtidige måde at sortere affald på og
fremtidige indstilling til genanvendelse af gode ressourcer i kommunen.
8
www.vestfo.dk
9
Workshop om Reparation/ Knud Anker Iversen
Oplægsholder Knud Anker Iversen fra Miljø – og Energicentret i Høje-Taastrup fortalte om Reparationsværkstedet, der
har eksisteret i 12 år.
Miljø – og Energicentret er en privat forening med ca. 100 medlemmer, hvis formål er at styrke en bæredygtig udvikling.
Der ydes et kommunalt tilskud på kr. 400.000 om året, og der opkræves gebyr for de reparerede ting. Foreningen
beskæftiger sig med mange andre ting end reparation, som var dagens emne.
Værkstedet reparerer mekaniske ting som fx symaskiner, computere, TV, video, DVD, kaffemaskiner, elkedler mv. og
leverer IT-hjemmeservice.
Der er 2 folkepensionister + 2 fleksjobbere + en mand i løntilskud tilknyttet gruppen.
Der samarbejdes med flere lokale organisationer fx ”Ældre sagen”, Grennesminde, og evaluering efter de 12 år er klart,
at det er nødvendigt med frivillig arbejdskraft og at have en tæt kontakt med Jobcentret om aktivering / afprøvning, job
med løntilskud, fleksjob.
I den efterfølgende diskussion udtalte 2 deltagere fra Jobcenter Gribskov, der netop er i gang med et projekt på
genbrugspladsen i Højelt for kontanthjælpsmodtagere og andre, at de vil gå videre med et forslag i Jobcenteret om
etablering af reparationsværksted. Forudser dog at der vil blive drøftet ”konkurrenceforvridnings aspekter” i den
kommunale organisation, og udtaler at en privat forening har nemmere vilkår for at slippe fri for dette.
Diskussionen kom herefter i høj grad til at dreje sig om de sociale/menneskelige aspekter i at tilbyde brugere en
beskæftigelse, som der er mening i og som for nogle måske kan bane videre vej på arbejdsmarkedet. Alle deltagere var
enige om, at dette er meget vigtigt og sammenholdt med arbejde, der har fokus på miljø/ bæredygtighed er det super.
www.mec-ht.dk
3. Udstillinger
Vi bestræbte os på at invitere udstillere, der både dækkede kommunen geografisk og som repræsenterede erhverv,
institutioner og foreninger:
Postnummer 3200
Helsinge: Gribskov kommune: center for ejendomsservice, PlejeGribskov- Mad og Måltider, Center for plan, klima og
trafik, center for bolig, vej og vand., Jobcentret, Gribskov Seniorcenter,
Erhverv m.m.: Henriks Cykler, Det Grønne Hus, Arkadens Hæle- og Nøglebar, Fætter BR, Punkt 1, Viva Tøj og sko,
Nature Baby, Folkekirkens Nødhjælps genbrug, Kirkens Korshær genbrug, Byttebiksen, Det lille skrædderi, Holbo
Herreds Vævæerforening
Nejlinge: Rosileide Skarsby, Henrik Koch –Tolykkegård
Ejlstrup: Lonnies Møbelpolstring
Valby: Jens Prom – Valby Bækgård
Hemmingstrup: Camilla Plum - Fuglebjerggård
Ramløse: Ramløse Børnehus, afd. Kastanien, RaFø, Ramløse Idrætsforening - fodbold
Annisse : (RaFø)
Postnummer 3210
Vejby: Skt Helene Skole, afd. Vejby, JJ support,
Postnummer 3220
Tisvilde: TiFø, Tisvilde Tennis,
Postnummer 3230
Græsted: Erhvervsforeningen Gribskov Landbrug, , Ungdomsskolen afd .Karlsminde, Folkekirkends Nødhjælps
genbrugsbnutik, Røde Kors genbrugsbutik
Esrum: SFO v. Gribskolen, afd. Tingbakken
Blistrup: Super Brugsen
Esbønderup: Rema 1000
10
Postnummer 3250
Gilleleje: Super Brugsen, Gilleleje Radio og TV, Gilleleje Tømmerhandel, Småsmarte, Din tøjmand Thomas, Matas,
LUMI genbrug, Matas, Gilleleje Cykler,
Postnummer 3120
Villingerød: Niels Stokholm - Thorshøjgård
Dronningmølle: Røde Kors Genbrug
Postnummer 3300:
Restaurant Tinggården
Uden for kommunen:
Ølsted: Landsforeningen for Økologisk Byggeri, Vedvarende Energi lokalafdeling
Frederiksværk vindkraft i/s
Vestforbrænding
TerraCycle Danmark
Genbyg
Plant2Plast
Miljø- og Energicenter Tåstrup
Coop
De faktiske udstillere blev:
Gribskov kommune – fælles for Ejendomsservice, Center for Plan, Klima og Trafik, Center for By, Vand og Bolig /
Affaldscentret – i samarbejde med Vestforbrænding.
Ramløse-Annisse Fødevarefællesskab
Landsforeningen Økologisk Byggeri
Vedvarende Energi
Dansk Cykel Safari
Lumi, Gilleleje
Bytte-Biksen
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Helsinge
Holbo Herreds Væverforening
Gribskov Seniorcenter
Rosileide Skarsby (arbejdende genbrugsværksted)
Ninna Andersen (arbejdende genbrugsværksted)
Sussie Krapel (arbejdende genbrugsværksted)
Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov
Gribskov Biblioteker/ Helsinge afdelingen
Hovedrapporten har et righoldigt billedmateriale fra udstillingerne.
11
4. Eksempler på invitationer til særlige deltagere i workshops og til
udstilling
Overskrift for forbrugstemaet var: Hvad skal der til for at den almindelige forbruger kan ændre sine indkøbsvaner i mere
bæredygtig retning?
Som særligt indbudte til at deltage i workshoppen inviterede vi en repræsentant for Super Brugsen i Gilleleje, en
repræsentant for TiFø, en repræsentant for skole- og daginstitutioner i kommunen - Kastanjen, en repræsentant for
kommunens indkøbsafdeling, PlejeGribskov- Mad og Måltider, Gilleleje Radio, Willys Radio, en repræsentant for
Nordsjællands landboforening, lokale økologiske producenter (altså både forbrugere, producenter og handlende).
Overskrift for genbrugstemaet: Hvad skal der til for at vi som borgere motiveres til at sortere og genbruge i større omfang
end nu, og hvad er vigtigst for klimaet og miljøet?
Som særligt indbudte til at deltage i workshoppen inviterede vi en repræsentant for kommunens teknik-forvaltning/
Affaldscentret, en repræsentant for genbrugsbutikkerne – Røde Kors Dronningmølle,, en repræsentant for LØB, en
repræsentant for de lokale supermarkeder – Rema 1000 Esbønderup samt Gilleleje Tømmerhandel (altså genbrug og
emballage- og byggeaffald)
Overskrift for reparationstemaet: Hvad skal der til for at vi som borgere får mulighed for at tilvælge reparation frem for
nyanskaffelse,”
Som særligt indbudte til workshoppen inviterede vi Gilleleje Cykelhandel, Henriks Cykler, Rex Cykler, Lonnies
Møbelpolstring, Arkadens Hælebar, Kolsbæk Systue, MBH Service Gilleleje, en elektronikekspert (kendskab til
stærkstrømslov o.l.)/ en repræsentant for fra Det Grønne Hus, en repræsentant for Jobcenteret.
Eksempel på invitation til Workshop
22.8.2013
INVITATION TIL DELTAGELSE I WORKSHOP OM FORBRUG I FORBINDELSE MED TEMADAG OM
FORBRUG, GENBRUG OG REPARATION.
Temadag i Kulturhuset
Lørdag den 5. oktober 2013, kl. 10,30-15,00
Skolegade 35
3200 Helsinge
I/du inviteres hermed til at deltage i workshop om Forbrug - Hvordan kan vi gøre vore indkøbsvaner
bæredygtige?. Vi har inviteret Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen fra 'Grøn Hverdag' til at indlede workshoppen.
Stikordene til indlederne er:
”Hvilke muligheder og barrierer er der i forhold til at motivere forbrugerne til at ændre adfærd vedrørende
råstoffer og alle andre ressourcer? Det kan f.eks. handle om indkøbsvaner, madspild, emballage, ikke
genanvendelige eller reparationsegnede produkter samt produkter, der importeres og transporteres langvejs fra”.
Der er afsat tid til workshops fra kl. 12.45 til kl. 14.15. Indlederne får 10-15 minutter til oplægget, og I/du får 5
minutter til at fortælle om relevante forhold inden for Jeres / dit fagområde.
Vi tilstræber, at både forbrugere, forhandlere og producenter er repræsenteret på temadagens workshop.
Workshoppen er i øvrigt åben for alle interesserede. Efter alle indlæg åbnes for uddybende spørgsmål, debat og
konkrete forslag fra alle deltagere. Til slut 15 minutter til sammenfatning, der vil indgå i en samlet rapport fra
temadagen.
Sideløbende med denne workshop er der workshops om genbrug og reparationskultur.
12
Temadagen indledes med to foredrag ved henholdsvis journalist og forfatter Thomas Vinge og omstillingsagenterne Mira Illeris og Esben Schultz med deres respektive synsvinkler i forhold til den overordnede
sammenhæng med klima og omstilling.
Derudover vil der være udstillinger inden for de tre hovedtemaer forbrug, genbrug og reparation, fortrinsvis fra
lokalområdet.
Økonomisk støtte fra Kulturrådet i Gribskov Kommune og Miljøstyrelsens Pulje til 'Grønne Ildsjæle' gør
temadagen mulig.
Senest den 3. september vil vi gerne have en tilbagemelding på, om I kan deltage.
Tilsagn sendes til Kirsten Gamst-Nielsen, Stenhøjvej 36, 3200 Helsinge, helst via mail!
- [email protected].
Med venlig hilsen
Kirsten Gamst-Nielsen
Denne invitation er sendt til Super Brugsen, 3250 Gilleleje
TiFø, Gribskov kommunes indkøbsafdeling / Center for ejendomsservice,
Nordsjællands Landboforening,/ Erhvervsforeningen Gribskov Landbrug,
Medlemmer af økologisk landsforening Jens Prom, Camilla Plum, Henrik Koch og Niels Stokholm,
Ramløse Børnehus afd. Kastanien,
PlejeGribskov/ Mad og Måltider,
Gilleleje Radio og TV
Eksempel på invitation til at udstille
Dato:23/08/13
Invitation til at bidrage med en lille udstilling ved temadag om Forbrug, Genbrug og Reparation
Temadag i Kulturhuset,
Lørdag den 5. Oktober 2013 kl. 10.30-15.00
Skolegade 43,
3200 Helsinge.
I/du inviteres hermed til at bidrage med en lille udstilling om reparationskultur.
Udstillingen skal vise, at det er muligt at reparere mange forskellige forbrugsgoder i stedet for at kassere dem.
Udstillingen må også gerne inspirere til oprettelse af reparationscaféer og social-økonomiske virksomheder med fokus på
reparation.
Temadagen indledes med to foredrag ved henholdsvis journalist og forfatter Thomas Vinge og omstillingsagenterne Mira
Illeris og Esben Schultz med deres respektive synsvinkler i forhold til den overordnede sammenhæng mellem klima og
miljø.
Derudover vil der være tre workshops med andre indledere om henholdsvis forbrug, genbrug og reparationskultur.
Reparations-workshoppen handler om Tåstrup Miljø- og Energicenters erfaringer med genopfindelse af
reparationskulturen med baggrund i tanken om en cirkulær økonomi. Erfaringsudveksling og debat om
reparationsmuligheder i nuværende samfund, om forslag til fremtidens muligheder hos producenter, forhandlere, små
reparationsvirksom-heder, i hjemmene, - samt om de barrierer der kan være.
13
Workshopperne er åbne for alle interesserede, men vi har samtidig inviteret lokale personer / erhvervsfolk til at
medvirke. Derfor vil nogle af Jer få to invitationer til dagen.
Økonomisk støtte fra Kulturrådet i Gribskov kommune samt Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle gør temadagen
mulig.
Med temadagen ønsker vi at give forbrugere, producenter, forhandlere og Gribskov kommune mulighed for at mødes til
gensidig inspiration og fremtidig fælles og individuel handling til bedste for klimaet og miljøet.
Udstillingerne sættes op i Kulturhusets Store Sal. Der vil være et antal borde samt mobile vægge at udstille på.
Gribskov kommune – fælles for Ejendomsservice, Center for Plan, Klima og Trafik, Center for By, Vand og Bolig /
Affaldscentret – i samarbejde med Vestforbrænding.
Som udstiller forventes I/du at være til stede under hele dagen, så de besøgende får mulighed for at tale med Jer/dig.
Det koster ikke noget at udstille. Men vi vil eventuelt bede om sponsorering af præmier til vinderne af de konkurrencer,
vi udskriver blandt elever i Gribskov Produktionsskole og blandt børnene i Skolefritidsordningerne.
Af hensyn til planlægningen vil vi gerne have en tilkendegivelse fra Jer/dig , om I/du ønsker at være med – senest den 5.
September.
I /du kan regne med at få en endelig melding fra os senest den 15. September om Jeres /din deltagelse, herunder hvor
meget plads I/du kan regne med. Vi forsøger at invitere alle udstillere til et lille informationsmøde kort før dagen, hvor
også forslag til placeringen af de enkelte udstillinger vil blive fremlagt.
Tilkendegivelsen sendes til undertegnede – gerne på mail: [email protected] eller på adressen Stenhøjvej 36,
3200 Helsinge.
Med venlig hilsen
p.gr.v.
Kirsten Gamst-Nielsen
Denne indbydelse er sendt til: Miljø- og energicenter Tåstrup, Det lille Skrædderi i Helsinge, JJ Support i Vejby,
Møbelsnedker Kjeld W. Bjørstrup i Dønnevælde, Gilleleje cykler, samt til Lonnies Møbelpolstring i Ejlstrup, MBH
Service i Gilleleje, Arkadens Hælebar i Helsinge og Kolsbæk systue.
.
14
5. Konkurrencer op til og under temadagen
Vi udskrev to konkurrencer op til temadagen:
KLIMA- OG MILJØSTUDIEGRUPPEN I GRIBSKOV KOMMUNE UDSKRIVER HERMED EN
Konkurrence om design og produktion af
- genstande eller apparater, der er lavet af genbrugsmaterialer, og som kan anvendes til praktiske formål eller
udsmykning på arbejdspladser eller i hjemmet,
- genstande eller apparater, der kan anvendes i produktion, på arbejdspladser eller i hjemmet, og som drives med en eller
anden form for vedvarende energi,
eller forslag til
- genbrug, energibesparelser og affaldsminimering i forbindelse med Produktionsskolens virke – f.eks. i forbindelse med
undervisningsmidler og lignende.
Deltagere: elever på Gribskov Produktionsskole
Omfang:
Forslagene kan gives som modeller, som billeder eller tegninger med forklarende tekst Forslagene forsynes med navn og
telefonnummer. Forslag på skrift må fylde en A4side. Modeller må ikke være større end at de kan stå på et almindeligt
bord.
Aflevering:
Skriftlige forslag sendes til Klima- og Miljøstudiegruppen senest d. 2.10.2013 – som mail til Lotte Starck.:
[email protected]
Modeller afleveres i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge, lørdag den 5. Oktober kl. 10.30 ved åbningen af Temadagen
om Forbrug, Genbrug og Reparation.
Skriv navn, adresse og telefonnummer på forslagene.
Forslagene udstilles i Kulturhusets Store sal under temadagen. Bidragene vil blive beskrevet i en efterfølgende rapport
fra dagen.
Vinderforslagene offentliggøres ca kl. 14.30. Der vil være præmier til de tre bedste forslag.
De indkomne forslag vurderes af Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov, som det sidste år har arbejdet med emnerne.
Temadagen er finansieret af Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle og af Kulturrådet i Gribskov kommune.
Nærmere oplysninger om konkurrencen: Lotte Starck, tlf. 20329597 (brug gerne SMS) eller på mail: [email protected].
Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune udskriver hermed en
Konkurrence om gode forslag til hvad man kan gøre i skole og hjem under overskrifterne ”forbrug, genbrug og
reparation” med sigte på miljø- og klimaforbedringer.
Deltagere: elever i Skolefritidsordningerne i Gribskov kommune.
Omfang: 1 A4 side med tekst og en illustration i form af foto eller tegning af tiltaget/ideen – eller en lille model med
beskrivelse.
15
Aflevering: Forslag sendes til Kirsten Gamst-Nielsen, Stenhøjvej 36, 3200 Helsinge så de er fremme senest 2. Oktober.
Modeller kan afleveres i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge lørdag den 5. okt kl. 10.30 ved åbningen af Temadagen
om Forbrug, Genbrug og Reparation. Skriv navn, klasse og skole og et telefonnummer nederst på siden.
De konkrete ideer kan hentes fra hverdagen i Jeres hjem, på skole, i SFO, og skal have til formål at bidrage til at
begrænse den globale opvarmning og skåne miljøet.
Det kunne f.eks handle om brug af madrester, brug af overskydende vand fra middagsbordet, hjemmelavet penalhus,
begrænsning af brug af papir i skolen, at spare på lyset, cykelanhænger til brug for indkøb , reparation og genbrug af
tøj, bytte tøj eller cykler mellem klassetrin, cykler ud og fanger fisk til aftensmaden, dyrker krydderurter på skolen,
hvordan man undgår at have computeren og TV tændt samtidig, og meget andet.
De beskrevne tiltag behøver ikke være igangsat, men må gerne være ideer til hvad man kan gøre.
Alle konkurrencebidrag udstilles i Kulturhusets Store Sal under temadagen.
Bidragene vil blive beskrevet i den efterfølgende rapport fra dagen.
Vinderforslagene offentliggøres ca kl.14.30. Der vil være præmier til de tre bedste forslag.
De indsendte/afleverede forslag vurderes af Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov Kommune, som det sidste år har
arbejdet med emnerne.
Under temadagen er der foredrag, workshops og udstillinger, underholdning, bytte-loppemarked med legetøj.
Temadagen er finansieret af Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle og Kulturrådet i Gribskov Kommune.
Nærmere oplysninger om konkurrencen: Kirsten Gamst-Nielsen: [email protected]
Eller telefon 48797650 / 21436362.
På selve dagen havde vi også to konkurrencer – en for voksne og en for børn:
KONKURRENCE FOR VOKSNE GÆSTER VED TEMADAGEN D.5. OKTOBER 2013
1.
VÆLG ET OMRÅDE I DIT HJEM, PÅ DIN ARBEJDSPLADS ELLER I KOMMUNEN, DU GERNE
VIL GØRE BÆREDYGTIGT,
BESKRIV KORT, HVAD DU SYNES, DER SKAL GØRES – OG HVORDAN DET KAN
VIRKELIGGØRES.
BRUG OGSÅ BAGSIDEN AF PAPIRET!
Læg dit forslag i kassen på konkurrence-bordet.
2.
NAVN:
ADRESSE:
EVT. E-MAIL:
Forslagene offentliggøres – anonymt – i rapporten fra temadagen.
Vi trækker lod mellem deltagerne om præmier mellem kl. 14.30 og 14.50.
BØRNEKONKURRENCE OM SORTERING AF SKRALD
- SE SKRALDEBUNKEN I SALEN! – SKRALDET ER NUMMERERET
- SÆT KRYDS UD FOR HVOR DU MENER MIT SKRALD HØRER HJEMME
16
NR
PAPIR
METAL
PAP
HÅRD
PLAST
BLØD
PLAST
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
SKRIV DIT
NAVN:
ADRESSE:
ALDER:
SÅ TRÆKKER VI LOD OM PRÆMIER, MELLEM KL. 14.30 OG 14.50 .
17
ANDEN
PLAST
NATUR
BRÆNDES
6. Klima-og Miljøstudiegruppens egne udstillingsbidrag
Vi bidrog selv med en lille udstilling over temaet Vand, en interaktiv bod med udsagn og facts samt en større
plancheudstilling over følgende temaer:
Forbrug i globalt perspektiv / råstoffer, alternativer
Forbrug i det daglige / mad spild, emballage, mad med mindre fodaftryk, del dine æbler med naboen, kan Gribskov
kommunes befolkning brødfødes lokalt, hvis vi omstiller til selvforsyning?
Genbrug/ fra vugge til vugge, genbrug af alle slags alle vegne til alle tider, Derfor skal du bruge brugte og miljøvenlige
byggematerialer
Information om mærkning, rådgivning m.m.
Plancherne er sat sammen af vores egen tekst, klip fra andre og illustrationer, der er klistret ind i teksterne, hvor de ikke
kunne inkorporeres direkte i tekst arket.
Vores udstillingsmaterialer er i øjeblikket (februar 2014) udlånt til biblioteksafdelingen i Gilleleje til en lokal udstilling.
18
Her kommer et par eksempler (minimeret format):
VI FORBRUGER:
Fødevarer
-
Rengøringsmidler (sæbe, shampoo, opvaskemidler, vaskepulver, osv)
Beklædning
Direkte energi i bolig (lys og varme, el-apparatur)
Direkte energi til transport (bus, tog, bil, fly)
Vand
Udstyr til hjemmet og haven (møbler, linned, service, køkkengrej osv.)
Elektronik (computere, mobiler, tv, radio o.l)
Legetøj og batterier
Transportmidler (cykel, bil)
Indirekte energi (den energi, der er brugt til produktion, forarbejdning, transport, indpakning) af alt, hvad vi
forbruger.
Ressourcer i form af mineraler, grundstoffer, træ, vand – og fossile brændstoffer (alt det, der indgår i det, vi
forbruger).
En meget stor del af vores direkte og indirekte energiforbrug kommer fra fossile brændstoffer (olie og gas).
Afbrænding af olie og gas udleder CO2 i store mængder – og medvirker til klimaforandringerne.
EKSEMPEL:
En Legoklods: 6,5 gr. olie –
I 2010 blev der brugt 1,8 millioner barrels (tønder) olie alene til fremstilling af LEGO
En plasticpose: 65 gr. olie –
I Danmark bruges årligt 2,4 millioner barrels (tønder) olie til plastikemballage.
Beklædning: Englands tekstil-industri brugte i 2004 7,8 millioner barrels (tønder) olie til fremstilling af tøj.
(Kilde: Anders Eldrup)
19
En engelsk tønde (barrel)= godt 119 liter.
En dansk tønde = 131,5 liter
Gang selv op til svimlende tal!!!
ANDRE ENERGI-KILDER END OLIE
Når olien slipper op, eller er blevet så dyr at udvinde, at prisen gør oliebaserede produkter svimlende dyre –
hvad så?
Så er det godt i tide – dvs nu, i høje tide, at udvikle andre energikilder.
I forhold til at formindske udledning af CO2 er det endnu højere tid.
Vi har allerede nu mulighed for at anskaffe produkter, der er baseret på f.eks. planterester, ”affald” fra anden
produktion,
Også danske virksomheder fremstiller forbrugsgoder baseret på plantematerialer.
Om CO2-regnskabet går i 0 –tja? Men det er givetvis bedre end for fossile stoffer
Det livsnødvendige fosfor slipper op
TÆNK - 28.10.2011
Fosfor er lige så livsnødvendigt som vand. Vi bruger det blandt andet til kunstgødning. Men hvis vi fortsætter
med at bruge som i dag, har vi ikke mere fosfor, når århundredet er omme.
SE MERE
RÅSTOFMANGEL TRUER FREMTIDENS TEKNOLOGI
Råstoffer bliver en mangelvare
Råstofmangel vil gøre elektronik dyrere
Højteknologiske produkter rammes af råstofmangel
Fremtidens produkter designes til genbrug
Vores forbrug ødelægger kloden
Det livsnødvendige fosfor slipper op
Hvornår slipper råstofferne op?
Intet fosfor om 100 år
Fosfor er en livsvigtig byggesten for mennesker, planter og dyr. Der er fosfor i vores DNA og cellemembraner, og uden
fosfor kan vi hverken dyrke jorden eller brødføde verdens befolkning.
I dag graver vi fosfor op fra undergrunden, forarbejder det og kører en stor del ud på markerne som kunstgødning. Her
lejrer det meste af fosforen sig i jorden, men regnvandet fører også en lille del af fosforen ud i vandløbssystemet og
videre ud i havene, hvor det ender på havbunden.
Forskerne har forskellige bud på, hvornår vi præcis har udvundet de sidste gram fosfor fra undergrunden, for
mineselskaberne holder kortene tæt til kroppen. Men på basis af de i dag kendte reserver, og verdens forventede årlige
forbrug af fosfor, skønner forskerne, at vi løber tør for fosfor inden for 50-100 år.
20
Global fødevarekrise, når vi har brugt den sidste fosfor
Fosformanglen vil i første omgang ramme landbruget, som er storforbruger af kunstgødning og dyrefoder med fosfor.
”Uden gødning med fosfor vil man få mindre høstudbytte og sværere ved at brødføde befolkningerne globalt,” siger Jan
Nielsen, som er produktchef hos Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), der opkøber og forsyner danske landmænd
med gødning.
Ingen erstatning, så vi må udnytte den bedre
”Det er et livsvigtigt næringsstof og en begrænset ressource, så det handler om at få det samlet op og genbrugt alle de
steder, hvor det er muligt.”fortæller Gitte Holton Rubæk, som er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus
Universitet:
Vi genbruger kun lidt fosfor i dag
Der er heldigvis allerede udviklet en række teknikker til at genbruge fosfor, men i dag er det kun få af dem, der bliver
brugt.
”Det er et pivåbent system med et kæmpe tab, som vi bliver nødt til at stoppe. Vi bliver nødt til at begynde at genbruge
fosfor fra både landbrug, spildevand og affald. Hele vores system skal gentænkes, så vi får ført stofferne tilbage,” siger
Søren Husted.
Af Julie Hjerl Hansen / Foto Scanpix
Andre dyrkningsmetoder end de, der anvendes i konventionelt landbrug, er ikke afhængige af kunstgødning.
Kan Gribskovs befolkning brødfødes lokalt, hvis vi omstiller til selvforsyning?
Er det dyrkbare areal stort nok til at forsyne befolkningen med frugt, grøntsager, brød, æg, kød og mejerivarer – og med
føde til de dyr, der skal levere kød til befolkningen – og gødning til jorden?
Kommunens areal er 28.000 ha. Pr. 1.2.2013 var vi 40.651 indbyggere.
Landbrugsarealet blev i 2011 af COWI opgjort til 9.761,7 ha i rotation, hvoraf 1489,9 ha var græsareal. Heri er
formentlig ikke medregnet ejendomme under 2 ha.
I 2009 blev der søgt EU-støtte til landbrugsejendomme over 2 ha – i alt 13.200 ha. Aktuelle tal er ikke tilgængelige.
Private havers arealer bør medregnes til det dyrkbare areal.
Skove kan – i det omfang, hvor der kan være buske og træer med spiselige bær og nødder – også medregnes.
Et areal på 300 m2, hvis det dyrkes økologisk, skulle være rigeligt til at forsyne en familie på 4 personer med grøntsager.
For en gennemsnitlig betragtning skulle 305 ha rigeligt kunne dække Gribskovs indbyggeres behov for grøntsager.
Har du lyst til at gå i dybden med disse spørgsmål – og med tanker om hvordan det kan virkeliggøres?
Så er der grundlag for dialog med både jordbrugere og havejere!
Skriv dit navn og adresse, og evt. e-mail her, hvis du vil finde sammen med andre om emnet:
21
7. Presse og PR
Vi gjorde opmærksom på temadagen gennem pressemeddelelser, annoncer, opsætning af plakater og omdeling af foldere.
Annoncer i Ugeposten, Gribskovavisen og Frederiksborg Amtsavis:
TEMADAG
om
FORBRUG - GENBRUG - REPARATION
Lørdag 5. oktober 2013 kl. 10.30:15.00
KULTURHUSET - SKOLEGADE 43 - HELSINGE
10:30 - 15.00
10:45
11:00
11:15
11:45
12:00
12:45 – 14:15
14:30
15:00
Gratis adgang
Udstillinger og aktiviteter
Åbningstale, Børge Sørensen,
Plan- og Miljøudvalget, GK
Underholdning
Foredrag, Thomas Vinge,
journalist og forfatter
Foredrag, Mira Illeris og
Esben Schultz, Svanholm
- Omstillings-pionerer
Caféen åbner
Workshops
- åbne for alle interesserede!
Forbrug, Ilse Friis Madsen,
Grøn Hverdag
Genbrug, Frieda Molin,
Vestforbrænding
Reparation, Knud Anker Iversen,
Miljø- og Energi-Centret,
Høje-Taastrup
Kåring af vindere i konkurrencerne
Afslutning
Arrangeret af Klima- og MiljøStudiegruppen
i Gribskov Kommune, med økonomisk støtte fra
Kulturrådet i Gribskov Kommune samt Miljøstyrelsen
Pressemeddelelse:
MILJØSTYRELSEN STØTTER PROJEKT OM FORBRUG, GENBRUG OG REPARATION I GRIBSKOV
KOMMUNE
22
Klima- og Miljøstudiegruppen i Gribskov har fået bevilget 53.500 kr. Fra Miljøministeriets Pulje til Grønne Ildsjæle, og
6000 kr. fra Kulturrådet i Gribskov Kommune til gennemførelse af temadag om Forbrug, Genbrug og Reparation.
Temadagen finder sted lørdag den 5. oktober 10.30 – 15.00 i Kulturhuset i Helsinge.
Efter åbningstalerne kommer Thomas Vinge (forfatter og debattør) og parret Mira Illeris og Esben Schultz, der i mange
år har arbejdet med Permakultur og omstilling til bæredygtighed og holder hver deres oplæg, hvor temaerne sættes ind i
et bredere perspektiv.
Endvidere vil der være oplæg i 3 workshops – en om forbrug (ved Jørgen Martinus fra Grøn Hverdag), en om genbrug
(ved Frieda Molin fra Vestforbrænding) og en om reparation (Knud Anker Iversen fra Tåstrup Miljø- Energicenter).
Vi har indbudt et bredt udsnit af det lokale erhvervsliv og foreninger samt Gribskov kommune til at deltage som særligt
indbudte i de 3 workshops og – eller- udstille under de tre hovedtemaer Forbrug, Genbrug og Reparation.
Alle borgere, der gerne vil vide mere om klima- og miljø eller som har ønsker og forslag indbydes til at deltage i
workshopperne eller blot at besøge udstillingen, hvor der også vil være noget for børn samt konkurrencer og præmier.
Der vil blive lagt vægt på konkrete miljø-tiltag, som man kan gå hjem og gøre noget ved efter temadagen.
Klima- og Miljøstudiegruppen har i et år beskæftiget sig med studievirksomhed om klima og glæder sig til via temadagen
at komme i dialog med mange flere om, hvad vi kan gøre for at forbedre miljøet og på sigt begrænse klimamæssige
forandringer, som følge af miljøskadeligt forbrug. Endvidere håber gruppen, at initiativet kan inspirere borgere i andre
kommuner til lignende arrangementer.
Henvendelse om temadagen kan ske til:
Kirsten Gamst -Nielsen
[email protected]
Stenhøjvej 36, 3200 Helsinge.
Tlf. 21436362
Foto af Klima- og Miljøstudiegruppens medlemmer :
Jens Erik Larsen, Lotte Starck, Merete Hjorth Jensen, Susie Krapel og Kirsten Gamst-Nielsen vedlægges.
UGEPOSTEN
Læserbrev (eller pressemeddelelse) til den avis, der udkommer i uge 40
Med temadagen om Forbrug, Genbrug og Reparation den 5. oktober ønsker vi fra Klima- og Miljøstudiegruppens side at
bidrage til samarbejde og idéudveksling mellem forbrugere, handlende, producenter og kommune om måder, vi sammen
kan ændre vores forbrugeradfærd til bæredygtig adfærd.
Det sker selvfølgelig ikke på denne ene dag, men vi tager de første skridt.
Det har vist sig svært for en del af de indbudte at afse tid til at deltage. Det gælder f.eks. de mindre erhvervsdrivende, der
har deres største travlhed om lørdagen.
Andre har måske haft svært ved at se sig selv i de temaer, vi har ønsket behandlet.
Gribskov kommune som sådan har bakket flot op.
De skoler, børneinstitutioner, skolefritidsordninger, vi har inviteret, har åbenbart ikke kunnet afse tid. Måske vi skulle
have været ude med invitationerne allerede før sommerferien. Men på det tidspunkt vidste vi stadig ikke, om vi havde
økonomien på plads.
Vi håber dog på, at der kommer bidrag fra skolefritidsordningerne og Produktionsskolen til de konkurrencer, vi har
udskrevet.
23
Vi indbyder børn til at lave et lille bytte-/loppemarked af legetøj i forbindelse med udstillingerne. Vi har afsat et areal i
Kulturhusets Sideskib til formålet.
Et morsomt indslag kl. 11.00 bliver Michael Aabye fra Slagkraft, der medbringer en masse instrumenter lavet af ting, han
har fundet på genbrugspladser – en rigtig gang Skrammelmusik forventer vi at få. Og han vil sikkert lade publikum
forsøge sig.
Ud over de indbudte udstillere vil der også være udstillingsbidrag fra os i Klima- og Miljøstudiegruppen. Og det aller
vigtigste: publikums bidrag med forslag og ønsker, som de kan skrive på vægavisen.
En af de kommende udstillere med et arbejdende værksted har f.eks. allerede et forslag om oprettelse af et sted –måske
en socialøkonomisk virksomhed – hvor man kan fremstille og sælge ting lavet af ting fra Affaldscentrene.
Som Charley McGee synger ”There is no such thing as waste”.
Kirsten Gamst-Nielsen
Miljø- og Klimastudiegruppen i Gribskov kommune,
Stenhøjvej 36
3200 Helsinge
Det skrev pressen
Der var fin før omtale i Ugeposten og efteromtale af temadagen, i Gribskovavisen, som var tilstedet med fotograf.
24
Pressemeddelelse efter dagen:
Temadag med genbrugsmusik og mange besøgende
Klima- og Miljø gruppens medlemmer er yderst tilfredse med, at der deltog så mange i lørdagens arrangement i
Kulturhuset om forbrug, genbrug og reparation.
Formanden for Plan- og Miljøudvalget Børge Sørensen åbnede temadagen og sagde blandt andet, at omstilling til bedre
miljø, bedst kommer nedefra, som med dette initiativ. Der var desuden godt nyt, idet kommunerne er blevet pålagt hvert
år at reducere CO2 udslippet med 2%. I Gribskov Kommune viste tallene, at man i 2012 var langt over de 2%. En af
grundene til det er, påpegede Børge Sørensen, at husejerne er blevet langt mere miljøbevidste. De er godt i gang med
energirenoveringer og har investeret i blandt andet solceller, jordvarme og husstandsvindmøller.
Efter åbningstalen kom musiklærer Michael Aabye på scenen med en bunke skrammel fra genbrugspladsen og i en større
happening deltog de fleste i et skrammelorkester, som gav god energi til resten af temadagen.
25
Her var meget spændende oplæg fra forfatter Thomas Vinge med en række gode råd til, hvad man selv kan gøre.
Efterfølgende præsenterede Mira Illeris og Esben Schultz fra Svanholm et meget visionært projekt om arbejdet med
Permakultur og omstilling til bæredygtighed. Tankevækkende var det, at hvis man dyrkede fødevarer i flere etager i en
slags ”skovbrug” kunne udbytte og kvalitet øges - en stor kontrast til det industrialiserede landbrug, hvor der kun dyrkes
ca. 10 cm i højden.
Gode praktiske råd til din husholdning
Det er Klima- og Miljøstudiegruppen med formand Kirsten Gamst-Nielsen i spidsen, der med tilskud fra
Miljøministeriets pulje til Grønne Ildsjæle og Kulturrådet i Gribskov Kommune har været initiativtagere til temadagen.
Foredrag, workshops og udstillinger fra virksomheder og foreninger satte fokus på konkrete miljøtiltag, som alle kan
gøre noget ved hjemme hos sig
Udstillingerne omfattede i sig selv mange gode ideer hertil med fødevarefællesskab, vedvarende energi, byttebiksen,
kurvefletning af gamle aviser, stole af bildæk, litteratur, vævning, cykelsafari og meget mere. Jens Erik Larsen
Vores plan for opsætning af plakater og omdeling af foldere så sådan ud:
HVOR SKAL VI HAVE PLAKATER OP – OG HVEM SÆTTER DEM OP?
I Helsinge:
Biblioteket – 2 stk (en til opslagstavlen og en som biblioteket vil sætte ved indgangen).
Stationen - Merete
Super Bests opslagstavle -Merete
Gribskov Seniorcenter - Kirsten
Mad og Måltid på Helsingegården - Kirsten
Jobcentret / kompetencecentret – Kirsten
Boghandlens vindue - merete
Irma (hvis der er plads på opslagstaven - Merete
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik – Merete
Frivilligcenter Helsinge / Byttebiksen - Kirsten
Lærerværelset Nordstjerneskolen,
Gymnasiet og Privatskolen
Svømmehallen - Merete
Idrætshallen – Jens Erik
Græsted
Biblioteket – sendes med bibliotekets interne post
Græsted syd station
Frivilligcenter Græsted – Susie – dækker også stationen
Lærerværelset - sendes
Gribskovhallen
Silvan
I Gilleleje: lotte tager det hele,bortset fra bibliotek og pyramide, som Susie tager
Stationen
Biblioteket og Pyramiden
Super Brugsen (hvis opslagstavle)
Irma (hvis opslagstavle)
LUMIs genbrugsbutik
Lærerværelserne på de to skoleafdeling
Gillelejehallen
Fitnesscentret i Stæremosen
Cafe´Ellen
Pølsevognen på havnen
26
Åbageren
Adamsen
I Ramløse: Kirsten
I sognelængen (hvis muligt)
På lærerværelset i skolen
Netto (hvis der er en opslagstavle)
I Annisse: Kirsten
Måske en lygtepæl ved stoppestedet Håndværkervænget – eller i busskuret ved Forsamlingshuset (skal lamineres)
I Annisse Nord: Kirsten
På lærerværelset Bjørnehøjskolen
Busskuret ved Ryagergårdsvej
I Vejby: Jens Erik
Ved stationen
På lærerværelset på skolen
Rema 1000 – hvis opslagstavle
Fittnescentret
I Tisvilde: Merete
På stationen
Hos Thomas købmand
Lærerværelset på skolen
I Mårum: Jens Erik
På Tanken –
I Rågeleje: Lotte
Sparkøbmanden på hesselbjergvej
I Blistrup: - Lotte
Super brugsen (hvis de har opslagstavle)
Netto
I Esrum:
Esrum Møllegård – sendes med posten
I Esbønderup: - Lotte
Rema 1000 – hvis opslagstavle
Lærerværelset Tingbakkeskolen
I Dronningmølle: - Susie
Genbrugsbutikken,
Tapas-stedet
Brugsen
HVOR SKAL VI LÆGGE HVOR MANGE FOLDERE UD?
Helsinge bibliotek – 30/ er afleveret
BLIK – 30 – sendes med intern post
Biblioteket i Gilleleje – 30 – Susie har
Gilleleje station – 20
Genbrug Dronningmølle – 25 – Susie har
27
Genbrug Lumi – 20 – Lotte har
Genbrug Græsted – 20
Genbrug Kirkens korshær – 20 (kirsten afleverer)
Genbrug folkekirkens nødhjælp – 20 – merete afleverer (når vi får flere)
Genbrug Det Grønne Hus – 20 (har kun fået 10) – kirsten afleverer
Frivilligcenter Helsinge – 20 – er afleveret
Frivilligcenter Græsted – susie trykker 30
Pizzeria ved Gadekæret i Helsinge – 10 er afleveret
Frisør Una og Torben – 10 – jens erik har
Lottes frisør – 10 – lotte har,
8. Budget
Overslag over budget for forberedelse, gennemførelse og opfølgning af temamøde den 5. Oktober 2013
samt efterfølgende koordinering af netværk og forberedelse af yderligere aktiviteter.
Udgiftspost
Forberedelsesfasen
Gennemførelsesfasen
Opfølgningsfasen
Fortsættelsesfasen
I alt
annoncer
6.000 kr *****)
6000
Plakater og løbesedler
500****)
500
Papir, tusser, klæbestof
300
300
Udstillingsmaterialer
1000
1000
Børneaktiveringsmat.
1000
1000
præmier
1.000
1000
Honorar 4-5 *)oplægsholdere
25.000
25000
Transportgodtgørelse 7
oplægsholdere
3.000
3000
Leje af projektor
500
500
Tryk af rapport
5.000 kr**)
5000
Forsendelse af rapport ***)
200 kr
200
Diverse
I alt
10.000
8.800 kr
29.500 kr
5.200 kr
10000
53500
*) forudsætter at vi kan få en klækkelig rabat
**) 300 eksemplarer á 12 sider i s/h + omslag med farvetryk på 1 side – vi foretrækker Eks-Skolens trykkeri, fordi det er
miljøbevidst både med hensyn til papir, trykfarver og energi/transport.
***) til modtagere med bopæl her i kommunen forsøger vi selv at bringe rapporten ud.
****) Beregnet på 100 løbesedler i A5 på 130 gr. Papir og farvetryk på begge sider og 100 plakater (som er for mange) i
A4 på 130 gr papir og farve
*****) beregnet på en annonce i amtsavisen 2 sp x 75 mm på forsiden og en annonce i Ugeposten / Ugeposten netavis
2sp. 91 mm med farve. Nøjes vi med en rubrikannonce i Amtsavisen 2 sp.x75 mm uden farve bliver der råd til yderligere
en annonce i Ugeposten og en rubrikannonce i amtsavisen.
28