H
I
S
T
O
R
I
E
DRONNING LOUISES HUS
EGELUND SLOT, i dag Dansk Arbejdsgiverforenings kursus- og konferencecenter, ligger ved den gamle kongevej mellem Hillerød og Fredensborg. Det
lille slot er Nordsjællands yngste, beskedent i sammenligning med naboerne
Fredensborg og Frederiksborg, men i den smukkeste harmoni med omgivelserne. Gribskov støder op til huset, fra havesiden er der udsigt over den
fredede Mølleeng til Esrum Sø, over søen ses Fredensborgs kuppel.
Navnet er ældre end slottet. Før slottet lå her en trelænget gård fra omkring
1800 i bindingsværk og med stråtag. Det gamle EGELUND SLOT var indrettet som bolig for overførsteren, der havde overopsynet med statens skove
i Nordsjælland. Dengang – inden biltrafikken tog over – har man ved EGELUND SLOT følt sig midt i skoven. Kongevejen var en grusvej, bredere, men
ellers ikke meget anderledes end andre skovveje.
“Egelund”-sten
2
I 1909 blev overførsterembedet nedlagt, og EGELUND
SLOT sat på auktion. Køberen var dronning Louise (Lovisa), gift med kong Frederik 8., mor til kong Christian
10. og oldemor til dronning Margrethe 2. Louises plan
var at indrette en passende bolig til sine yngste børn,
som samtidig lå bekvemt i forhold til Fredensborg. Det
gamle EGELUND SLOT blev revet ned; det levede ikke
op til de krav, der måtte stilles til en bolig for medlemmer af kongehuset. Med C. Harild som arkitekt opførtes slottet 1915-17. Det trefløjede anlæg af røde
sten med den imponerende sandstensportal har renæssancens og barokkens danske herregårdsarkitektur
som forbillede. Kronen over sandstensportalen er dog
svensk. Dronning Louise var født prinsesse af Sverige.
For at sikre det økonomiske grundlag for det lille slot
købte dronningen i 1916 den nært beliggende Stenholt
Vandmøllegård som avlsgård til EGELUND SLOT.
Også i det indre mærker man inspirationen fra herregårdene. Den imponerende forhal med det mørke træværk efterligner renæssancen, andre rum, bl.a. spisestuen med de marmorerede søjler og porcelænsovne,
knytter an til dansk klassicisme. Arkitektur og indretning er udtryk for en national tradition, som harmonerer fint med landskabet. Det er idealerne fra ”Bedre
byggeskik” omsat til det monumentale format.
PRINS GUSTAV
Dronning Louise døde i 1926, og EGELUND SLOT
blev overtaget af sønnen prins Gustav. Om sommeren
boede hans søster prinsesse Thyra her også, vinteren
foretrak hun at tilbringe i sin lejlighed i Amaliegade i
København. Det blev derfor prins Gustav, der satte sit
præg på huset. Han var kunstsamler og bogelsker; rund
af figur og karakter var han en strålende vært, hvad
enten det var for Garderforeningen, som han var ærespræsident for, udenlandske diplomater eller den kongelige familie. Serveringen var udsøgt, engang blev friske
trøfler med kort varsel fløjet ind fra Frankrig. Han var
ikke levemand i ordets banale betydning, men havde
stil. Ofte mødte man ham i Gribskov til fods eller hest.
Efter prins Gustavs død i 1944 blev slottet overtaget
af kong Frederik 9.s bror og svigerinde, prins Knud og
prinsesse Caroline-Mathilde. I begyndelsen opholdt de
sig ofte på EGELUND SLOT, men da prins Knud efter
moderen dronning Alexandrines død fik rådighed over
både Sorgenfri Slot og Christian 8.s Palæ på Amalienborg, var der ikke længere brug for EGELUND SLOT,
som i 1954 blev solgt til Dansk Arbejdsgiverforening.
En erindring om EGELUND SLOTs kongelige fortid er
den serie portrætter af de oldenborgske konger fra
Christian 1. til Frederik 5., der er ophængt i forhallen.
3
4
Kunstneren kender vi ikke, serien er antageligt malet i
1700-tallet.
Munke, HERREMÆND
OG KONGER
TROLDESTENEN
Nødebo, det lyder romantisk og stemningsfuldt, men
selv om der sikkert er mange nøddehegn i Nødebos
haver, er betydningen en anden, end man umiddelbart
skulle tro. Nød har på ældre dansk også betydningen af
kvæg, nødekød er en gammel betegnelse for oksekød.
Nødebo betyder stedet, hvor kvæget er anbragt evt.
opstaldet, måske har en stormand haft sit kvæg gående
her.
Hundrede år er ikke meget for et slot, men historien
er til stede i landskabet, hvor kultur og natur mødes.
Haven går over i skoven, en kort spadseretur og man
støder på Troldestenen, en kæmpesten som selveste
Fanden i raseri skal have smidt efter Nødebo Kirke,
da den blev bygget engang i 1100-tallet. På stenen ses,
hvad man i gamle dage mente, var aftryk af den ondes
egne fingre. Nødebo Kirke har åbenbart været under
bombardement. Længere oppe i skoven, på den anden
side af Nødebo, ligger den såkaldte Smørsten, som en
vred kæmpe med bolig på Kullen skal have kastet efter kirken. Det er et vandresagn, som kendes i mange
varianter.
Mennesker var her dog længe inden Nødebo Kirke
blev bygget. I Stenholt Vang er der fundet en lille skat af
guldbrakteater, dvs. små runde guldplader med figurer,
der blev brugt som smykker og amuletter. De stammer
fra ca. 500 e.Kr., den periode vi kalder germanske jernalder. Guldarbejder i den kategori har kun samfundets
elite haft mulighed for at erhverve. Brakteaterne efterlignede romerske mønter, figurerne har formentlig
noget at gøre med den nordiske mytologi.
5
STENHOLT
I dag markedsføres Nordsjælland på grund af de store kongelige slotte af
turistindustrien som ”Kongernes Nordsjælland”. Også i middelalderen stod
kongemagten stærkt i regionen med borge som Søborg og Gurre. Søborg var
endda statsfængsel, her sad ærkebisp Jens Grand lænket i 1294-95, da han var
raget uklar med kong Erik Menved. Politik kan være en farlig beskæftigelse.
Men også adel og kirke havde solidt fodfæste i landsdelen. Ikke mindst Esrum
Kloster havde et stort jordegods. I 1158 erhvervede Esrum Kloster landsbyen Stenholt ”med vand og enge”. Munkene er væk for længst, men fra EGELUND SLOTs spisestue og have ser man stadig Stenholt Mølle. I henved 800
år var her mølledrift. Den nuværende bygning er fra 1800-tallet. Vandmøllen
fungerer ikke længere, hjulet forsvandt omkring 1970. Møllehuset, som er fra
1869, ligger op til den fredede Møllekrog, der er et EU-fuglebeskyttelsesområde.
Troldestenen
6
Nødebo Kirke.
Egnen tiltrak de rige og magtfulde. Ikke kun fordi her
var smukt, her var også en økonomisk fordelagtig blanding af skov, eng og agerjord, desuden god jagt og godt
fiskevand. I 1497 solgte munkene Stenholt Mølle og en
del andet jordegods på egnen til Danmarks dengang rigeste mand, rigshofmester Poul Laxmand, hvis enorme
godsbesiddelser var koncentreret i Skåne og Nordsjælland. Poul Laxmand (han havde en laks i sit våbenskjold)
ejede ikke mindre end omkring 900 bondegårde.
Rigshofmesteren styrede rigets finanser og var landes mægtigste efter kongen, alligevel blev han myrdet
i 1501 af to unge adelsmænd på Højbro i København.
”Du hedder Laks, prøv om du kan svømme” var mordernes hilsen, da de smed liget i vandet. Mordet var
politisk; kong Hans blev beskyldt for at stå bag. Det er
i øvrigt det sidste politiske mord i Danmarks historie.
STENHOLT MØLLE
Stenholtgodset blev konfiskeret af kongen – en overgang var det bortgivet til Mor Sigbrit, mor til Dyveke,
Christian 2.s elskerinde. Familien fik dog godset tilbage,
og o. 1540 opførtes herregården Stenholt. Også den
er væk. Det er lidt usikkert, hvor den lå, sandsynligvis
skråt over for det nuværende EGELUND SLOT på den
anden side af vejen ved Stenholt Mølle, måske i Møllekrogen.
I 1560 blev herregården mageskiftet til kong Frederik 2.
mod noget gods i Skåne. Samme år erhvervede kongen
herregården Hillerødsholm, som blev til Frederiksborg
Slot. Kongen købte simpelthen adelen ud af Nordsjælland. I forvejen var det udstrakte nordsjællandske kirke- og klostergods kommet i kongemagtens eje ved
Reformationen. Ved at samle krongodset i store sammenhængende komplekser kunne man rationalisere
godsdriften, men et andet motiv var lige så vigtigt.
7
Med Gribskov som kerne blev der skabt et stort sammenhængende kongeligt jagtområde i Nordsjælland. I
Gribskov og Store Dyrehave syd for Hillerød har vi
endnu de snorlige jagtveje, som 1600- og 1700-tallets
konger brugte til parforcejagt, en jagtform, hvor et hundekobbel jagede byttedyret til det segnede af udmattelse, hvorefter den fornemste af jægerne, typisk kongen, gav hjorten nådestødet med en hirschfænger. Men
det kunne være farligt. Kong Christian 5. blev væltet
af en hjort, og kom sig aldrig rigtigt over uheldet. Han
døde i 1699.
FrederiksborghesteN
Gribskov har mange historier at fortælle. Ned mod
Esrum Sø er skoven inddelt i vange. Her opdrættedes
de berømte Frederiksborgheste, som ikke har noget
at gøre med nutidens robuste Frederiksborghest. De
gamle Frederiksborgheste blev renavlet efter, kulør til
repræsentativt brug, således at kongelige vogne, alt efter behov, kunne blive forspændt med heste af forskellige kulører: Sorte, hvide, gråskimlede eller hvad det
nu kunne være. Rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg er modelleret efter fire Frederiksborghingste.
Frederiksborgstutteriet gik i opløsning i slutningen af
1700-tallet. Behovet for heste til ceremonielt brug blev
efterhånden mindre, dertil kom nye ideer omkring avl,
hvor man begyndte at lægge vægt på hestenes psykiske egenskaber frem for deres udseende. Det var reelt
Struensee, der slagtede stutteriet. Det var ikke længere
rentabelt, og han anså fuldblodsavl efter engelsk forbillede for at være fremtiden.
11
OVERFØRSTEREN
I skoven tæt ved EGELUND SLOT ligger gravstenen for overførster G.W.
Brüel (død 1829), der omlagde Gribskov fra jagtrevir til moderne rationel
skovdrift. Gribskov har altid været der – navnet møder vi første gang omkring
1230 – men før Brüels tid så den anderledes ud – en lys åben skov, hvor enge
og marker skød sig ind mellem de spredt stående træer, et sted hvor bønderne drev svin på olden, og lod kvæget græsse. Hele landsbyer lå, hvor der
nu er skov, vest for Nødebo lå det nu forsvundne Skallerød; gadekæret er i
dag en skovsø af de meget små.
Endnu i begyndelsen af 1800-tallet skulle de rejsende på Kongevejen mellem
Fredensborg og Frederiksborg tage sig i agt for skovens halvt forvildede tyre.
Moderne skovdrift forandrede skovens udseende. I stedet for spredt stående
kæmper, med krat imellem, kom træerne til at stå som soldater på række og
i geled, hvad der gav skoven et mørkere og mere monotont udseende. Brüels
kamp for moderne rationelt skovbrug var ikke let, han var oppe imod både
jagtinteresser og rovhugst som følge af især flådens enorme behov. Men med
fredskovsforordningen af 1805 var kampen vundet og de danske skove reddet.
Bækken i skoven ved EGELUND SLOT
12
kulsvierne
Til Gribskov hører også historien om kulsvierne. De
fremstillede trækul, som bl.a. brugtes ved produktion
af glas og metalvarer, hvor til der krævedes meget høje
temperaturer. Sagnet fortæller, at de første kulsviere
kom fra Ardennerne, og var indkaldt af Abbed Vilhelm,
grundlæggeren af Æbelholt Kloster vest for Hillerød
omkring 1200. Kulsvierne skulle derfor være mørkere
og mere temperamentsfulde end den øvrige befolkning.
Historien passer dog ikke; kulsvidning er ældre end
middelalderen, selv om det først var i 1500-tallet, at
erhvervet for alvor blev indbringende, idet kullene blev
brugt til krudtfremstilling. Kulsvidningen havde også i
andre henseender militær betydning, da trækul også
blev anvendt i forbindelse med våbenfremstilling. Og
endelig brugte de, som havde råd, trækul som brændsel i jernovne, der blev almindelige i danske huse efter
1600. Kullene fra Gribskov blev solgt på Kultorvet i
København, heraf navnet. Kulsvidning var uden tvivl en
indbringende bibeskæftigelse for nordsjællandske bønder.
Kulsvidningen foregik i såkaldte miler. Derfor hedder
en gammel skovvej ved Nødebo Milestedsvej. Der var
gang i kulsvidningen helt frem til 1930’erne. En sagnomspunden udøver af erhvervet gik under det dæmoniske
navn Kulfanden. Navnet hentyder til, at han var mørkere end andre nordsjællændere. Han begyndte som
kulsvier, men endte som forretningsmand og levede af
tømmerhandel. Han var storleverandør til den københavnske anlægssektor og med i Kagerup savværk. Efter
Julestormen i 1902, der lagde store dele af Gribskov
ned, aftog Kulfanden det stormfældede træ. Hvad der
ikke kunne opskæres i planker blev svidet til trækul.
Myten om de temperamentsfulde kulsviere, der ikke
ville underordne sig almindelige normer var længe en
del af en særlig nordsjællandsk selvforståelse. Ægte
nordsjællændere er ikke i tvivl om, at der er en særlig
frihedsfølelse forbundet med livet i skoven.
13
KULTUR OG NATUR
I dag er skoven ikke alene en økonomisk, men også
en rekreativ ressource, som man træder direkte ud
i fra EGELUND SLOTs have. Skoven befolkes i dag af
både ryttere, kondiløbere og mountainbike-folket, men
Gribskov er stor, den som foretrækker stilheden kan
stadig finde den. En perle ikke langt fra EGELUND
SLOT, er Følstrup Dam ved vejen mellem Hillerød og
Nødebo. Stilhed er nok ikke det rette ord, da stedet
er et paradis for skræppende ænder og andre svømmefugle. En anden form for idyl er landsbyen Sørup på
østsiden af Esrum Sø. Det er et par minutter i bil. Lidt
længere væk er de kongelige slotte, Christian 4.s Frederiksborg med Det Nationalhistoriske Museum og
den genskabte barokhave, til den anden side Fredensborg, hvor der også er offentlig adgang til slotshaven.
placering
EGELUND SLOT er et moderne kursus- og konferencecenter men, med sin enestående placering ved
Gribskov og Esrum Sø, et sted, hvor både naturen og
historien finder sammen. Det er med til at gøre opholdet til en særlig oplevelse.
15
3480 Fredensborg
Telefon 48 400 800
[email protected]
www.egelundslot.dk
2012 – Tryk: NORDVESTGRAFIK © Dansk Arbejdsgiverforening
Tekst: Historiker Steffen Heiberg – Grafisk produktion: DA FORLAG
Hillerødvejen 92