OM STRANDLINJERNES FALD OM KRING GABBROOMRAADER
skoleavisen com Et undervisningstilbud fra metroXpress og Turbine Forlaget Natur & Teknik | Dansk | Fysik & Kemi Nr. 16 Produceret i samarbejde med Miljø En dansker: 7 kilo affald om dagen [2] Mobiltelefon: Affald fra vugge til grav [6] Affald i skolen: Hold din skole ren [10] Farligt affald: Elektronik-panik [20] 2 skoleavisen 3 com Victor Bak, 13 år. Så meget affald laver en familie Skraldespanden Alene i husholdningen skaber en familie på fire i løbet af et år over 2000 kilo affald. Affaldet vejer det samme som en lille elefant. „Jeg smider mit affald i skraldespanden, fordi det ikke bare skal ligge og tage lang tid om at blive nedbrudt. Men jeg tror, at alle her i klassen har prøvet at smide et eller andet i naturen. Det har jeg også, men jeg gør det ikke mere“. | Helle Horskjær Hansen Intro Skoleavisen.com handler denne gang om affald, genbrug og miljø. Hvad kan du gøre for at forbedre dit miljø og for at begrænse affaldsmængden? Masser af spændende undervisningsoplæg på skoleavisens hjemmeside. Avisen om affald er produceret i samarbejde med Århus MiljøCenter og De Grønne Guider i Århus. En dansker Emma laver ... 7 Kilo affald om dagen På en ganske almindelig dag laver hver enkelt af os cirka halvandet kilo affald. Og det er bare i hjemmet. Tager man det affald med, som vi laver i skolen og på alle andre arbejdspladser, stiger tallet til omkring syv kilo. Emma Jochumsen er ingen undtagelse, og i skolen er det især papiret, der er den store synder. | Helle Horskjær Hansen God fornøjelse! TING & SAGER. Emma has masser af ting og sager på sit værelse. Hun har også sit eget fjernsyn, som hun aldrig slukker. | Helle Horskjær Hansen storforbruger af. Det er hun også af sin trofaste følgesvend, mobilen. „Jeg har min mobil med over det hele. Også i skolen. Jeg bruger den rigtig meget og sender mange sms’er.“ Emma smiler. Det er hendes fjerde mobil. Glemmer fjernsynet Morgen Tandpastatube, toiletpapir, havregrynspakke, mælkekarton. Dag i skolen Affald fra madpakke (evt. skolepizza), frugt og mælkekarton, vanddunk, skrivepapir, bøger og toiletpapir. Eftermiddag Emballage fra boller eller havregryn med mælk. Aften Rester og emballage fra aftensmad, eventuelt købepizza, mælk, shampoo, balsam, lotion, bodywash. Emma bruger masser af elektronik – eksempelvis mobil, cd-afspiller, fjernsyn og computer. Også affaldet efter dette skal fljernes. Husholdningsaffald lidt lige meget med affaldet. Der er alligevel bare andre, der kører det væk,“ siger Emma. V ækkeuret ringer. Alt for tidligt. Det er tid til at stå op, selvom du meget hellere vil snooze den lidt længere. Morgenmaden står allerede klar på bordet, for din mor har været oppe endnu længere. Dagens produktion af affald kan nu begynde. Hjemme hos Emma er billedet det samme. Hun er 12 år og en helt igennem gennemsnitlig pige. Hun bor i Mårslet med sin mor, sin stedfar og sine tre ældre søskende. „Jeg spiser næsten altid havregryn med mælk om morgenen – hjemme hos os drikker vi rigtig meget mælk. Nogen gange køber vi 16 liter, når vi er nede at handle,“ fortæller Emma. Og så meget mælk giver selvfølgelig en masse affald. „Jeg tænker, at det måske kan være Pizza og mælk i skolen Når morgenmaden er gledet ned, er det tid til at glide videre. Det ringer ind til første time på skolen, der ligger lige over for familiens hus. „Jeg får enten penge til at købe noget, eller også smører jeg en madpakke. I skolen kan vi købe pizzaer, så det får jeg nogle gange. Og så drikker jeg mælk og spiser noget frugt.“ Emma smider altid selv sit affald i skraldespanden, men det er det langtfra alle, der gør. „Vi kan se, når vi er ude at gå tur, at nogle af bakkerne fra pizzaerne ryger ind i vores have.“ Men Emmas samvittighed er alligevel ikke helt ren. For der er lige det med papiret. „I skolen bruger vi rigtig, rigtig meget papir. Hvis man skriver forkert, tager man bare et nyt stykke papir, og hvis vi har glemt et kladdehæfte, får vi bare et nyt. Vi vender kun papiret, hvis der ikke er mere. Vi har aldrig fået at vide, at vi skal spare på papiret,“ siger Emma og fortæller, at det ikke kun er papir, hun er Emma laver lidt ekstra affald i weekenderne, hvor hun spiser slik og måske drikker en sodavand. | Helle Horskjær Hansen Efter sidste time smutter Emma hjem, og hvis der ikke er andet i huset, får hun lige en gang havregryn. Igen. Og så er hun, så ofte som det er muligt, sammen med sine veninder. De snakker, spiller computer eller ser fjernsyn på Emmas værelse. Og når veninderne er smuttet, står fjernsynet stadig tændt. „Jeg slukker aldrig fjernsynet, og hvis jeg har overnattet et sted, så er det altid slukket, når jeg kommer tilbage. Det har min mor gjort.“ Emma ved godt, at det vil være et smart træk at slukke på kontakten, når hun går fra værelset. Det er bare lige om at huske det. Aftensmaden spiser Emma med resten af familien, og så drikker hun en masse mælk. På en god dag drikker familien tre liter mælk og spiser pizza. Pizzaen er Emmas favorit. Ved 21.30-tiden, efter det obligatoriske bad, går Emma i seng. Dagen er ved at være slut, og hun kan tilføje syv kilo til affaldskontoen. | Polfoto Affald fra husholdningen er alt det affald, en familie smider ud. Man deler affaldet op efter, hvad man skal gøre af det. Affald fra skraldespande og papirkurve kaldes dagrenovation, og det bliver brændt. Alt det, som er for stort til at putte i skraldespanden, som gamle fjernsyn, møbler og cykler, kaldes for storskrald. Det bliver sorteret, og noget af det bliver genbrugt, andet bliver brændt. Noget affald kan skade miljøet. Det er bl.a. batterier, elektroniske ting og maling. Det skal afleveres på genbrugsstaionen som farligt affald. Papir, pap og glas bliver genbrugt, og haveaffald bliver til kompost. Noget affald kan vi ikke bruge igen og heller ikke brænde. Det kommer man på lossepladsen. Kilde: www.affald.dk 2 En dansker: Emma laver 7 kilo affald om dagen 4 Sortering: Gå på opdagelse i skidtet! 6 Mobiltelefoner: Fra vugge til grav 8 Renovation: Carsten tager skraldet 10 Affald i skolen: Hold din skole ren 12 Sortering: Affaldets veje 14 Forbrændingsanlægget: Afskårne fingre ... Legetøj i tusindvis Det er ikke altid, at tøjet, spillet eller legetøjet holder i særlig lang tid. Noget af det bliver slidt eller går i stykker, selvom du kun har brugt det få gange. Og så er det meget normalt, at det bare bliver smidt ud. Der er blevet lavet en undersøgelse, der viser, at børn, inden de er fyldt 7 år, har haft mere end 1.000 stykker legetøj mellem hænderne. Meget af det bliver ikke brugt særlig længe. Meget af legetøjet holder heller ikke særlig længe, og så bliver det hurtigt smidt ud. Det ville være en bedre ide at købe nogle ting, som enten kan holde meget længere, eller som kan repareres. På Indhold 16 Genbrug: På genbrugsstationen 18 Genbrug: Pap og papir 20 Farligt affald: Elektronik-panik 22 Aktion: Sådan får du ren samvittighed! den måde er du med til at spare på ressourcerne. Kilde: www.affald.dk | Polfoto :: at vi producerede over 14 millioner tons affald i 2005 i Danmark? :: at vi hver især smider omkring 560 kilo affald ud om året, og det er bare affald fra hjemmet. Pap og papir ... Det er altid en god ide at tjekke indpakningen på den ting, du køber. Mange ting er pakket ind i flere lag plast og pap og i farvestrålende emballage. Det er ikke altid nødvendigt. Under alle omstændigheder er det med til at producere mere affald. Hvis du køber noget, der er pakket ind i karton, f.eks. cornflakes, så aflever den tomme emballage i papircontaineren eller på genbrugsstationen. www.affald.dk Glimrende hjemmeside med alt, hvad du behøver at vide om affald. www.skoleavisen.com Affald en skoleavis fra dagbladet metroXpress og Turbine Forlaget. Udgivet i samarbejde med 1. udgave, 1. oplag 2007 © metroXpress og Turbine Forlaget. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse må kun ske i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. ISBN-10 87-91926-51-3 ISBN 978-87-91926-64-8 Ansv. redaktør Ulrik T. Skafte Tlf. 86 12 79 16 [email protected] metroXpress A/S Wildersgade 8 1408 København K Turbine Forlaget Filmbyen 21, 4. sal 8000 Århus C Tlf. 86 12 79 16 Fax 86 12 73 16 www.skoleavisen.com [email protected] I redaktionen Birte Buhl, Grøn Guide i Århus Erik Stryhn Rasmussen, Grøn Guide i Århus Helle Horskjær Hansen, journalist Claus Pytlich, Tovshøjskolen Ulrik T. Skafte, skoleavisen.com Undervisningskonsulent Claus Pytlich, Tovshøjskolen i Århus Layout Pedersen & Pedersen www.pedersen-pedersen.dk Tegninger Ole Steen Pedersen Tryk Dansk Avis tryk Pris • Enkelteksemplar: 40,- kr. plus moms, forsendelse og porto. • Institutions-abonnement i 2007: 225,- kr. plus moms. • Familie-abonnement i 2007: 175,- kr. plus moms. • Klassesæt (30 stk.): 450 kr. (ekskl. moms) plus forsendelse 18,75 kr. og porto 50,- kr. • Institutions-abonnenter får klassesæt til halv pris, når de opgiver abonnementsnummer. På skoleavisens hjemmeside kan du finde opgaver til temaet om affald. Du kan også finde links og flere informationer om skoleavisen. Lav en liste over dit affald på en almindelig dag/en almindelig uge! 4 skoleavisen 5 com | Voxpop v. Helle Horskær Hansen Line Visborg, 12 år. Forældre tager sig af affaldet Sortering „Jeg ved ikke, hvad min far og mor smider ud, men jeg vil gå hjem og spørge, om de husker at aflevere batterier de rigtige steder. Og spørge dem, hvad de gør med aviser og mælkekartoner. Jeg vil helt sikkert også blive bedre til at | Helle Horskjær Hansen sortere affaldet.“ | Claus Pytlich Aluminium Æbleskrog, kartoffelskræller og ... Gamle aviser og tryksager Aluminium er et metal, som er rigtig godt til mange ting, fordi det vejer så lidt. Flyvemaskiner er for eksempel bygget af aluminium. I princippet kunne omsmeltede makreldåser ende deres dage som en del af en flyver. Hvad kender du ellers af ting, som er fremstillet af aluminium? | Wikipedia Alt det grønne affald skader ikke direkte i forbrændingsanlægget, men det er tungt at flytte rundt med og vil kunne gøre meget mere gavn i en kompostbeholder, hvor orm og andre smådyr omdanner det til den fineste havejord. | Polfoto Gamle aviser kan nemt bruges til at lave genbrugspapir, æggebakker, grønsagsbakker eller indpakning til din nye mobiltelefon, så den ligger godt beskyttet under transporten. De mange gratisaviser og reklamer gør, at der er rigeligt med papir til æggebakker i øjeblikket. Ofte er nye aviser trykt af genbrugspapir fra gamle aviser ... | Ulrik T. Skafte Gå på opdagelse i skidtet! Container Stor beholder, f.eks. til affald. Forbrændingsanlæg Et anlæg eller en bygning, hvor en stor del af vores affald brændes af. Se side 14! På fotoet ser du, hvad en ganske almindelig familie smider i skraldespanden. Der er ting i affaldet, der skal brændes på forbrændingsanlægget. Der er mange ting, der brænder fint, men som det er bedre at genbruge. Og så er der ting, der er farlige for naturen og miljøet, og som absolut ikke må komme i skraldespanden. Hjælp familien med at sortere affaldet på fotoet. Genbrugsstation En plads, hvor man kan aflevere sit sorterede affald. Se side 16! Indsamlingskuber Beholdere, der står på gadehjørner, hvor man kan aflevere flasker og papir til genbrug. Organisk eller grønt affald Find ting, der kan forbrændes Find ting, der kan genbruges Find ting som kan gøre skade Kan du få øje på pizza-bakken? Den skal til forbrænding, fordi den er for „snasket“ til genbrug, ligesom pølsepapir, servietter og den slags. Der er også anden indpakning fra madvarer og lignende. Det kan ikke rigtig genbruges. Meget indpakning er lavet af plast, som igen er lavet af olie, og det brænder godt. Andet er lavet af pap og papir, som er lavet af træ, og det brænder også fint. En gammel, udslidt kondisko er også okay at forbrænde, med mindre det er en af modellerne med lys i Rester fra planter, for eksempel kartoffelskræller, æbleskrog, kaffegrums, kødben, kålblade eller stokken fra grønkål. Har man en have, kan man selv omsætte det grønne affald fra planterne til kompost. hælen og dermed indbygget batteri og elektronik. Den skal afleveres som elektronikskrot! Kig godt efter på fotoet og se, om der er flere ting, der skal køres til forbrændingsanlægget. Storskrald Større stykker affald, som ikke kan være i skraldespanden – eksempelvis sofaer, køleskabe og stole. Tungmetal Ser du godt efter, vil du også kunne finde ting, som ikke skader i forbrændingsanlægget, men som måske nok kunne være brugt bedre. Kan du for eksempel finde Anders And bladet? Det er da synd at brænde, ikke? Medmindre der mangler nogle sider, kunne andre jo nok have glæde af bladet endnu en gang. Flasker, aviser, et gammelt matematikhæfte og metal kan f.eks. genbruges og bør ikke havne i skraldespanden. På næsten alle genbrugsstationer finder du en container, hvor du kan afle- vere ting, som kan bruges igen af andre, f.eks. en sjov bamse eller en god stol. Læs mere om genbrugsstationer på side 16. Andre steder står der containere, hvor man kan aflevere tøj, flasker eller papir. Nogle bliver tømt af kommunen, mens andre bliver tømt af foreninger, idrætsklubber eller organisationer, som sælger tingene videre i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Måske bliver noget sendt til lande, som ikke er så rige som os. For eksempel legetøj til rumænske børnehjem eller skoler og børnehaver i Afrika. Kan du finde leverpostejbakken, fyrfadslyset og makreldåsen? De er lavet af aluminium, som nemt kan smeltes om til nyt aluminium. Heller ikke de andre ting af metal, for eksempel bageformen og kagedåsen, burde være havnet i forbrændingsanlægget. På samme måde med det meste glas: et revnet drikkeglas, det tomme rødbedeglas, vinflasken eller glasset fra Nutella-chokoladen. Enkelte ting, som ligner almindeligt glas, må du ikke komme i genbrugscontaineren. Det drejer sig om spejle, vinduesglas og porcelæn, Kan du se mobiltelefonen, hårtørreren, regnemaskinen og batterierne? Sådanne ting må ikke komme i skraldespanden, men hvor skal de så hen? Ja, rigtigt, aflever disse ting som elektronikskrot på genbrugspladsen. Batterierne kan du smide i de indsam- lingskuber, som findes mange steder i byerne sammen med kuberne til glas og papir. Mange kommuner indsamler batterierne i en „Batteri-Børge“, som står på skoler, i indkøbscentre, ved sportshaller og lignende steder. Men i nogle kom- muner kan man blot lægge dem i en klar plastpose oven på skraldespanden. f.eks. en skåret tallerken. Disse ting kan smides i skraldespanden eller afleveres på genbrugspladsen. FIND DET FARLIGE AFFALD. Alt for meget farligt affald ryger direkte i skraldespanden og derfra videre til forbrændingen, hvor giftige dampe kan slippe med røgen ud, eller det ender i slaggedynger, som så ikke kan bruges til noget på grund af for højt indhold af tungmetaller. Et metal, der er tungere end jern. Eksempelvis bly, kviksølv og cadmium. Tungmetaller ophobes i naturen og er giftige for mennesker og dyr. www.magnusogmyggen.emu.dk/ Her kan du spille sjovt miljøspil og lære mere om natur og miljø. 6 skoleavisen 7 com Nanna Hau Lumby Dahlgaard, 12 år. Mobiltelefoner og guld „Jeg vidste ikke, at der var guld i min mobil. Jeg har haft tre mobiler, og min søster plejer at få dem, når jeg får en ny og dyrere. Nu skal jeg da til at gemme dem i stedet.“ | Helle Horskjær Hansen Brandsikring af din mobil Store og tunge som mursten Skal der være pant på mobiler? For at sikre at mobilen ikke pludselig bliver et flammehav i din lomme, hvis der opstår en gnist i det elektriske kredsløb, tilsættes mobiltelefoner bromerede flammehæmmere til plastkabinettet, tastaturet, printpladen og ledningerne. For ikke så mange år siden var mobiltelefoner store, klodsede og tunge som mursten, og kun de færreste havde råd til at købe dem. I dag har de fleste en lille, smart, farvestrålende sag, som endda kan rigtig mange ting: tage gode fotos, optage video, måske kan man se tv på dem, tjekke sin bankkonto, se vejrudsigten og meget andet. | Polfoto Kun hver 10. telefon bliver afleveret til genanvendelse. Langt de fleste gamle telefoner ender i skuffen til senere udsmidning eller i skraldespanden. Burde der være en slags pant på mobiler ligesom på biler, flasker eller aluminiums-dåser til øl og sodavand? | Ulrik T. Skafte Din mobiltelefon fra vugge til grav En mobiltelefon er næsten forældet, når du køber den, for en ny model er allerede på vej. Hvad består en mobiltelefon egentlig af, og hvad bliver der af den, når den kasseres? Gå ind på fem forskellige mobiltelefon-mærkers hjemmesider og se, hvad de skriver om returnering af gamle mobiltelefoner. Lav en oversigt, og sammenlign dine resultater. | Claus Pytlich D u kender det sikkert alt for godt fra dig selv eller måske fra klassekammeraterne: Du eller han/hun har i farten glemt at slukke mobilen eller sætte den på lydløs, og så ringer den midt i en skoletime eller en spændende biografforestilling. Fuck! Du risikerer at måtte høre på hånlige bemærkninger fra andre biografgængere, eller i skolen må du aflevere den til din lærer og undvære den dyrebare tingest resten af dagen. I værste fald må din far eller mor hente den på skolens kontor med den besked, at du groft har overtrådt de ellers velkendte regler om brug af mobil på skolen. Havde det så bare været søde ord fra din hemmelige kæreste eller en super vigtig besked fra far eller mor, men det var „bare“ en „ligegyldig“ samtale med Jens fra fodboldklubben, som kedede sig lidt: „Hva’ så? Hvad laver du? Ka’ vi mødes?“ Rekord i snak! Jo, mobilen er kommet for at blive, og den bruges flittigt! Aldrig har danskerne snakket så meget i telefon og sendt så mange SMS’er, billeder og andet til hinanden, og det bliver nok ikke mindre i fremtiden. Nye modeller, som kan bare lidt mere, vælter frem i butikkerne, og de gamle kasseres hurtigt. Nogle er gået i stykker, andre har ikke kunnet tåle en fugtig lomme, eller også er batteriet dødt, men de fleste bliver bare for gamle! Noget nyt er kommet til. Når du bruger din mobiltelefon, tænker du så nogensinde over, hvor mange dele den egentlig består af? Nej, vel? :: at produktionen af en mobiltelefon skaber ca. 75 kg affald? :: at danskerne i 2006 kasserede mere end 35.000 tons elektronik? :: at Danmark er et af de lande i verden, der har flest mobiltelefoner målt pr. indbygger :: at danskerne fejlsorterer affald på genbrugspladserne for ca. 150 millioner kr. årligt. :: at hver dansker i gennemsnit dagligt skaber syv kilo affald Og hjemme har du helt sikkert tilbehør i form af: Θ Θ Θ et elektronisk display et printkort Θ et kabinet i plast Θ et tastatur Θ en mikrofon Θ en højttaler Θ et batteri Θ et sim-kort Θ Θ Θ Θ Θ Θ en ledning med stik en strømforsyning den originale kasse med yderligere indpakning en brugsanvisning garantibevis kvittering fra butikken simkort Hver enkelt af de mange stumper er yderligere sat sammen af en række forskellige materialer og kemiske forbindelser. Knuste vi din mobil og sorterede delene i „rene varer“, ville vi få ca.: 25 % | Ulrik T. Skafte Kabinet Den plastkasse, der indkapsler og beskytter al elektronikken. Mobiltelefoner Der er penge i din gamle mobiltelefon Mange mobiltelefoner er slet ikke slidt op, før en ny model bliver anskaffet. Den gamle går i skuffen og bliver måske glemt for en tid. Kræftens Bekæmpelse indsamler brugte mobiltelefoner. Hver eneste brugbare telefon kan indbringe mellem 40 og 1500 kr. De brugte mobiler sælges videre til et firma, som renoverer dem og videresælger dem til lande, som ikke er så rige som os, og hvor de kan gøre meget gavn endnu. | Polfoto En mobil i småstykker Kigger du nærmere efter – måske ved at skille din mobil ad og tage delene ud af den, finder du: Bromerede flammehæmmere Kemiske stoffer, som bl.a. tilsættes elektroniske apparater for at forhindre, at der går ild i dem. Desværre er bromerede stoffer mistænkt for at være sundhedsskadelige. stål, 20 % pap, 19 % nikkel, 12 % plast, 9 % cadmium, 5 % sølv, 1,5 % kobber og 1,2 % aluminium. Herudover mindre mængder af andre materialer som guld, bly, kviksølv og krom. Udvinder metallerne igen Når din gamle mobil er afleveret hos forhandleren, ryger den videre til firmaer, som er specialister i at skrotte elektronisk affald. Her udvindes så mange metaller og andet som muligt for at de kan indgå som råvarer i et nyt kredsløb. Derfor: Smid aldrig din gamle mobiltelefon i skraldespanden, men aflever den hos en forhandler eller til „pladsmanden“ på genbrugsstationen. Dårlige og gode batterier „Bip!“, siger de fleste mobiltelefoner, når batteriet er ved at være tomt. Ærgerligt, hvis det er midt i en spændende samtale. Har du en gammel telefon, kan den være udstyret med et såkaldt nikkel-cadmium batteri. Cadmium er et tungmetal, som ikke nedbrydes, men tværtimod hober sig op i miljøet og i fødekæden. Det er derfor vigtigt, at du afleverer dit brugte batteri det rigtige sted: hos en forhandler eller til „pladsmanden“ på genbrugsstationen. De fleste nye mobiltelefoner bruger i stedet nikkel metalhydrid- eller lithium-batterier, som ikke er så skadelige, hvis de kommer ud i miljøet. Hvilken type sidder der i din mobil? Alle slags batterier skal dog afleveres samme sted som telefonen. 8 skoleavisen 9 com Kian Haseli, 14 år. Skraldemænd og frivilligt arbejde ”En skraldemand er en, der kommer og henter skrald og tager det med på forbrændingsanlægget. Det er et stort problem, hvis der ikke er skraldemænd, men så tror jeg, at der er andre, der vil melde sig frivilligt. Jeg vil gerne hjælpe til, hvis skraldet ligger og flyder.“ | Helle Horskjær Hansen 25.000 arbejder med skrald i Danmark Danmarks affald Cirka 20.000-25.000 mennesker er med til at indsamle og behandle vores affald i Danmark. Det er rigtig mange mennesker, men der er også rigtig meget affald. | Helle Horskjær Hansen Danmark er et af de lande i verden, der producerer allermest affald målt pr. indbygger. Hvis man samlede alt vores affald, ville det fylde 230 fodboldbaner, hvis bunken var 10 meter høj. Sådan en bunke ville man kunne lave hvert år. Heldigvis bliver det meste genanvendt – 67 %, rigtig meget bliver brændt – 25 %. Resten, 8 %, bliver smidt på lossepladsen. | Polfoto 100.000 fodboldbaner med affald Det er ikke helt sikkert, hvor meget affald der bliver produceret på hele jorden, men et forsigtigt gæt er, at hele jordens affald hvert år ville fylde over 100.000 fodboldbaner, hvis bunken var 10 meter høj. Kilde: Videncenter for affald | Polfoto Renovation Carsten tager skraldet Hvad tror du, at der ville ske, hvis skraldemændene ikke kom i en hel måned? Beskriv, hvordan du tror, at der ville se ud i din by eller hjemme hos dig selv. Carsten Mejlgård er skraldemand. Han er en af de mange tusinde skraldemænd i Danmark, der sørger for, at vores skraldespande bliver tømt regelmæssigt. | Skralde Et instrument, der kan svinges rundt om et håndtag, mens en klemme i instrumentet frembringer en skratterat-lyd. | Helle Horskjær Hansen KNUDER. „Folk skal lære at binde affaldsposerne, så der ikke løber noget ud. Det er nemlig træls,“ siger Carsten Mejlgård. | Helle Horskjær Hansen D BAGSMÆKKEN. Stanken fra bagsmækken er sød og kvalm. Det er værst i sommermånederne, fortæller skraldemand Carsten Mejlgård. FEJLSORTERING. „Der er stadig mange, som fejlsorterer. Jeg oplever gang på gang, at folk smider ting i skraldespanden, som ikke hører hjemme der. Som f.eks. fjernsyn og computere. Det kan de godt blive bedre til,“ siger skraldemand Carsten Mejlgård. :: at samfundet bruger omkring 12 mia. kroner om året på at rydde op og sørge for, at affaldet bliver fjernet? :: at ordet renovation kommer fra latin og betyder at bortskaffe affald? :: at der bliver smidt dåsepant ud for 61 millioner kroner om året? e fleste skraldemænd begynder deres arbejdsdag tidligt. Faktisk så tidligt, at de fleste af os ikke engang har overvejet at stå op endnu. Men selvom tjansen som skraldemand betyder, at man skal tidligt ud af vagten, er det ikke alle skraldemænd, som er morgenmennesker. „Jeg hader at stå op om morgenen.“ Carsten Mejlgård er skraldemand, og han er ikke en af dem, der springer ud af sengen, når vækkeuret bimler. Tværtimod. Men selvom arbejdet kræver, at man, i hvert fald nogle af ugens dage, møder tidligt, har det ikke afskrækket Carsten. Han har i elleve år kørt med affald. 850 spande om dagen I dag er skoleavisen.com kørt med på en af affaldsruterne i Århus N. En tur, der denne torsdag begynder klokken 10 og slutter, når den sidste skraldespand er tømt. „Vi kører på to-holdskift. Enten møder vi fra seks til ti, eller fra ti til 16. Vi har en firedags uge, og jeg har fri om mandagen,“ fortæller Carsten, mens han ruller endnu en af de grønne spande hen til den blå lastbil fra renovationsfirmaet Marius Pedersen. Dem skal han rulle med en del gange, inden det bliver fyraften. Han har 850 spande, han skal tømme på ruten. Og jo hurtigere Carsten er til at tømme dem, jo hurtigere kan han komme hjem. „Når vi er færdige, kan vi gå. Jeg vil tro, jeg arbejder mellem 20 til 22 timer om ugen,“ siger Carsten og løfter samtidig sløret for, hvor meget sådan en skraldemand tjener. 21.000 kroner om måneden. lugt damper ud fra enden af lastbilen og ryger direkte i næsen. Den fæle stank kan ikke helt undgås, men byens borgere kan gøre deres til, at skraldemændene ikke behøver at holde sig for snuden, når de er på arbejde. „De skal ikke proppe så meget i spanden, så den ikke kan lukkes. Det er, når den er åben, at det lugter. Og så skal de lære at binde affaldsposerne, så der ikke løber noget ud.“ Carsten åbner en skraldespand, hvor ikke alle poser har været lukket ordentligt. Siderne er klistret til, og den er endda ikke så slem, fortæller han. Stanken er kvalm Motion og frisk luft Men for de penge skal man også finde sig i lidt af hvert. Og ikke være udstyret med en alt for fin næse. „Jeg ryger cigarer og cigarillos for at holde stanken ud. Det er ikke så slemt her om vinteren, men om sommeren, der er det virkelig slemt.“ Carsten behøver ikke at overbevise nogen. Et forsigtigt snus lidt for tæt ved bagsmækken er nok. En kvalm, sødlig Hvis spandene bliver fyldt så meget op, at de ikke kan lukkes, bliver de ikke tømt. Til stor ærgrelse for mange. Men sådan er reglerne, og de skal selvfølgelig følges. „Der er mange, der kommer ud til os og får en lille snak, men de fleste kommer ud, fordi de har noget at klage over. For eksempel at deres skraldespand ikke er blevet tømt,“ fortæller Carsten, som også på ruten i dag har lagt øre til et par utilfredse borgere. Men arbejdet er ikke kun stank og brok. Der er også en stor frihed forbundet med at være skraldemand. „Det allerbedste ved arbejdet er at komme ud i den friske luft. Og så får jeg en masse motion.“ Carsten havde en dag en skridttæller på. Efter dagens arbejde viste den 20 kilometer. Månedskortet til fitnesscentret er uden tvivl sparet. Hvor kommer ordet skraldemand fra? Skraldemanden har fået sit navn fra træ-instrumentet skralden. I gamle dage, når skraldevognen kørte gennem gaderne, gik der en mand foran. Dengang var skraldevognen en hestevogn. Manden foran vognen svingede en kæmpeskralde af træ, der larmede, så det kunne høres helt ind i baggårdene. Når man hørte skralden, skulle man gå ud på gaden med sit affald og aflevere det til manden med skralden, skraldemanden. Skralden har givet navn til både skraldemanden, skrald og ikke mindst skraldebilen. Kilde: www.affald.dk Gode råd om sodavandsdåser Θ Θ Klem ikke dine dåser sammen. Hvis du vil have penge for dåserne, skal dåse-automaten kunne læse stregkoden. I mange supermarkeder må man godt aflevere alle sine dåser i dåse-automaten, også selvom der ikke er pant på. Vil du være skraldemand? Når du arbejder som skraldemand eller renovationschauffør, går dit arbejde ud på at hente affald ved de enkelte boliger. Det bliver også kaldt dagrenovation. I større byer henter du affaldet i de enkelte ejendomme. Affaldet er i plastsække, papirsække eller containere på hjul. Du er både med til at samle affaldet ind og køre med renovationslastbilen. Arbejdstiden begynder oftest klokken seks om morgenen eller tidligere. Dit arbejde foregår ofte på akkord og det betyder, at du har fyraften, når det fastlagte antal sække eller containere er hentet og tømt. Hårdt arbejde Det slider på kroppen at være skraldemand, og der er ikke mange, der bliver i faget til pensionsalderen. Løn Skraldemænd har en timeløn på 120-130 kroner. Fremtidsmuligheder Der er generelt rimelige beskæftigelsesmuligheder, hvis du gerne vil arbejde som skraldemand. Især hvis du har en erhvervsuddannelse som chauffør, eller hvis du har gennemført AMU-kurser. Kilde: www.ug.dk 10 skoleavisen 11 com Victor Bak, 13 år. Så lang tid tager det naturen at nedbryde affaldet! Smidt affald i naturen ”Jeg smider mit affald i skraldespanden, fordi det ikke bare skal ligge og tage lang tid om at blive nedbrudt. Men jeg tror, at alle i min klasse har prøvet at smide et eller andet i naturen. Det har jeg også, men jeg gør det ikke mere“. | Helle Horskjær Hansen Hold din skole ren! Man kan ikke undgå at se det. Affaldet. For det ligger alle vegne, når man træder ud af sin dør. Også på Gammelgårdsskolen i Århus. Det skal eleverne gøre noget ved, og derfor er de gået ind i jagten på alt det, der egentlig burde ligge trygt og godt i skraldespanden. Og deres fangst var ikke noget kønt syn. Appelsin- og bananskræl (2 til 5 uger) Avis (3 til 12 måneder) Cigaretskod (1 til 5 år) Tyggegummi (5 år) Malet træ (13 år) Materiale af nylon (30 til 40 år) Aluminiumsdåse (10 til 500 år) Plastikpose (100 til1000 år) Glasflaske (4.000 til 100.000.000 år) STAKKELS RÆV. Ræven her er kommet frygtelig galt af sted. Den har fået et knust glas om halsen og er forblødt. Ikke en særlig sjov eller hurtig måde at dø på. | Dyrenes Beskyttelse. Nævn mere affald, der kan være rigtig farligt for dyrene i naturen! Affald i skolen JAGTEN PÅ AFFALDET. Eleverne fra 6. B på Gammelgårdsskolen fik tyve minutter til at samle affald på skolen. Og det kom der mange plastiksække ud af. For der lå meget og flød derude. | Helle Horskjær Hansen www.greenguides.net Hjemmeside for „de grønne guider“. En grøn guide er en lokal miljøvejleder, som skal få os til at tænke og handle mere miljøvenligt. Grønne guider arbejder for lokal bæredygtig udvikling i Danmark. Du kan finde de lokale grønne guider via hjemmesiden. Grøn guide-arbejdet startede i 1997 med støtte fra Miljøstyrelsen. I 2000 var der ca. 100 guider i det landsdækkende netværk. I dag er der omkring 50 guider i netværket. Nogle er ansat i kommuner, andre i foreninger og virksomheder. SKIDT INDSAMLING. Nanna, Mohammed og Josefine med dagens fangst af affald fundet ved Gammelgårdsskolen. | Helle Horskjær Hansen Pedellen tager skraldet SIGTER GODT, MEN RAMMER SKIDT. Eleverne på Gammelgårdsskolen er som så mange andre elendige til at ramme skraldespanden. Rigtig meget affald ligger og flyder rundt om skolen. | Helle Horskjær Hansen D er er dømt safari. Ikke i nationalparkerne i Kenya og Tanzania, men på Gammelgårdsskolen i Århus. 6. B skal nemlig på affaldssafari. Deres opgave er at samle alt det affald, som ligger og flyder rundt omkring på skolen. Men før klassen bliver sluppet løs på jagtmarkerne, giver Birte Buhl fra de grønne guider en lektion i affald. „Vidste I, at en person laver halvandet kilo affald om dagen? Og det er bare i hjemmet.“ Birte kigger rundt i klassen. „Halvandet kilo lyder måske ikke af så meget, men det svarer faktisk til, at en familie på fire laver affald, der svarer til en lille elefant,“ forklarer Birte, inden klassen bliver sluppet løs. De skal nu selv på jagt efter affald. Skoleavisen.com er fulgt i hælene på Van, Carl Frederik og Kristoffer, og drengenes mission er klar. Den gennemsigtige plastikpose, de har fået udleveret i klassen, skal fyldes. Og allerede efter et par minutter ser det heller ikke ud til at blive noget problem. Selvom de hænger rundt omkring på skolens arealer, de sorte skraldespande, ser det ikke ud til, at de bliver brugt særlig flittigt. Dovenskab og et dårligt boldøje Men hvorfor bliver skraldespandene ikke brugt? Hvorfor rammer skraldet græsset i stedet for spanden? „Det er, fordi de er dårlige til at GEVINST. Her har Van og Carl Frederik fundet noget gammelt kage-emballage på | Helle Horskjær Hansen. Gammelgårdsskolens græsplæne. kaste.“ Kristoffer samler endnu et stykke affald op, og putter det i posen. „Eller for dovne til at gå derhen“, supplerer Van. Drengene er ikke overraskede over, at de finder så meget affald på deres skole, og de er alle enige om, at det er dårlig stil sådan at smide sit affald. „Når man sådan går og samler, kan man godt se, at det er ulækkert,“ siger Kristoffer. Mælkekartoner, slikpapir og vandflasker er det, der fylder allermest i drengenes affaldspose. Især vandflaskerne. „Det er lige før, man skal afskaffe de vandflasker. Vi finder dem og lågene over det hele“, siger Carl Frederik. Om det er dovenskab, eller fordi eleverne sigter dårligt, er ikke til at vide, men faktum er, at hele klassen på bare tyve minutters affaldsjagt får samlet 15 kilo affald sammen. Affald, der egentlig burde ligge i skraldespanden. Det er nemlig ikke særlig meget af det, der bare er tabt. Helt ubevidst. Der bliver kun fundet et håndklæde, en elefanthue og to vanter. Og eleverne er ikke i tvivl. Der er meget mere affald derude, og de ville sagtens kunne samle nogle sække igen i morgen. Men hvem er det, der går og smider alt det affald? Ingen i 6.B, de ved nemlig godt, hvor det skal hen. „Det er nogen, der prøver at spille smarte over for deres venner,“ mener Carl Frederik. Alle i klassen er enige om, at det ikke er særlig smart at spille smart og smide sit affald. Det er skolens pedeller også. De bruger nemlig ofte to timer om dagen på at samle det affald, som eleverne har smidt rundt på skolen. Dyrene kvæles i affald Tyggegummi, cigaretskodder og coladåser. Vi ser det, når vi går i naturen. Det gør dyrene også. De ved bare ikke, at de ikke skal spise det. Og at det er farligt. Hvis dyrene eksempelvis spiser tyggegummi, kan de være så uheldige, at de bliver kvalt i det. Det kan også være farligt at smide plastikbeholdere, fordi de tit indeholder madrester, og det tiltrækker dyrene. Mange dyr bliver fanget i beholderne og FARLIG FRISTELSE. Som så mange andre blev pindsvinet her også fristet af en is fra McDonald’s. I værste fald kunne det måske også være første og sidste gang, den fik lov til at smage det. I dette tilfælde blev pindsvinet reddet | Dyrenes Beskyttelse. kan ikke komme ud igen, og så dør de. Fugle eller andre små dyr kan fanges i fiskenet, fiskeline eller elastik, og så kan de ikke komme fri – de dør af sult, tørst eller bliver kvalt. Et lille kast kan således få stor betydning for naturen, for det tager lang tid at nedbryde affaldet! 12 skoleavisen 13 com Josefine Astrup Eriksen, 13 år. Dyr og affald „Jeg tror ikke, at dyrene synes, affald i naturen er så fedt, men jeg har heller ikke tænkt over, at det vil skade dyrene. Jeg vil tænke over det nu og se, om man også kan få andre til at gøre noget, så de ikke smider deres affald i naturen.“ | Helle Horskjær Hansen Affaldets veje Brilleglas kan ikke genbruges Der er penge i skidtet Genbrug din dåse Det er ikke alt glas, som det kan betale sig at genbruge – endnu. Glas fra vinduesruder, drivhuse eller f.eks. knuste briller må ikke blandes med husholdningsglas og flasker. Det skal i skraldespanden sammen med skårne tallerkner, revnede vaser og skårne krus. | Polfoto Noget gammelt metal er der faktisk gode penge i at samle sammen og sælge til den lokale skrothandler. Det gælder især metaller som kobber, messing, zink og aluminium. Men der skal selvfølgelig en vis mængde til, før det kan betale sig. Ellers kan det bare afleveres på genbrugspladsen. | Polfoto Der kan laves 88 nye alu-dåser til for eksempel øl og sodavand af 100 gamle. I forhold til nyt aluminium bruges kun 5 % af energien ved genbrug. Aluminium kan omsmeltes et uendeligt antal gange, men der er et tab på 10-12 %, hver gang det smeltes om. Det er derfor, der er pant på danske dåser. Det er nemlig godt for miljøet at få så mange som muligt retur. | Ulrik T. Skafte Sortering www.affald.dk | Claus Pytlich Skraldemanden henter affald hver dag. Fra boliger, kontorer, sygehuse, fabrikker og også din skole. Hvor tit får du tømt skraldespand eller container hjemme hos dig? Hvor tit på skolen? Aluminium Et let, gråt metal. Bruges til for eksempel dåser, cykler og flyvemaskiner. Aluminium er ikke magnetisk i modsætning til jern. Plakaten om „Affaldets veje“, der kan downloades på www.affald.dk, starter midt på siden ved fabrikken, lejlighederne i huset med flere etager og parcelhuset. Find skraldespanden eller containeren de tre steder, og følg pilene for glas, papir og metal! Brintoverilte En kemisk forbindelse mellem grundstofferne ilt og brint. Bruges for eksempel til blegning, rengøring og rensning af sår. Deponi 1 Glassets vej Følg den lyserøde pil med glas. Fra genbrugspladsen fragtes glasset til en sorteringscentral, hvor for eksempel alle brugbare vinflasker sorteres fra. Disse rengøres grundigt og sorteres yderligere, fordi der skal fyldes vin på dem igen. På tegningen kan du se et primitivt vintapperi. Hvilket land tror du, at tegneren har forestillet sig, vi er i? Hvorfor? I vingården pakkes flaskerne i kasser, som så sendes videre ud i den store verden. Nogle kan havne i det lokale supermarked, hvor det måske sælges til dine forældre. Når vinen er drukket, havner de tomme flasker igen i glaskuberne eller på genbrugsstationen. Glas, som ikke kan genbruges direkte, omsmeltes i store ovne til nyt glas. For eksempel glas til marmelade, rødbeder, agurker eller saft, som så sælges i det lokale supermarked. Når indholdet er brugt, afleveres de tomme, rengjorte glas igen i kuben eller på genbrugspladsen. Ringen er sluttet! 2 Papir og pap Danskerne modtager årligt mange tons papir gennem postkassen: reklamer, aviser, breve og regninger. Det, der fylder mest op, og som hurtigt kasseres igen, er reklamer og aviser. Afleveres alt dette papir igen, kan det rimelig nemt blive til „nyt“ papir. Det bliver mest til toiletruller, æggebakker og papkasser, men næsten alt avispapir indeholder også en større eller mindre mængde af returpapir. Et særligt sted, hvor man ”begraver” det affald, som ikke kan genbruges. Kaldes også losseplads. Avisen sælges for eksempel i den lokale kiosk, eller du tager den hjem fra toget eller bussen. Avisen læses, kasseres, indsamles og er klar til endnu en gang gennem papirmøllen. Kobber 1 Et rødligt metal, som er godt til at lede el og derfor bruges i ledninger. Bruges også til rør og fine tage. Når kobber går i forbindelse med luftens ilt, bliver det langsomt grønt. Vi siger, at det irrer. 3 3 Messing Metal Metal har ingen brændværdi og skal derfor helst sorteres fra til genbrug. Inden det kan genbruges, sorteres det op i en lang række forskellige metaller som for eksempel jern, kobber, messing, zink og aluminium. Jern er der rigtig meget af i verden, men alligevel er det en rigtig god idé at indsamle og genbruge det. Det sparer en masse energi til transport og udvinding fra miner. Men meget andet gammelt metal kan du sælge for en god pris til en „skrothandler“. Det gælder især kobber, messing, zink og aluminium. Men husk: Det skal være sorteret grundigt, og du skal have en vis mængde. Når metallerne er sorteret grundigt og omsmeltet, er de klar til at blive brugt til nye varer som for eksempel cykler. 4 Alt det grønne I baghaven til parcelhuset står en kompostbeholder. Heri kommes alt det grønne affald fra køkken og have som æbleskrog, kasserede potteplanter, nedfaldne blade, afklippet græs og alt den slags. Det er guf for ormene og de andre smådyr, som bor i kompostbeholderen. 2 Guldfarvet metalblanding af kobber og zink. Bruges til for eksempel vandhaner, rør og musikinstrumenter som trompeter og trækbasuner. Oftest overtrækkes ting af messing med et fint lag krom, så det skinner spejlblankt. 4 Zink Et gråt metal, som blandt andet bruges til tagrender, baljer og blomsterkasser. Det kan også valses eller lægges på jern ved elektrolyse, så jernet ikke ruster. Dette kaldes også for galvanisering. 6 5 Stille og roligt omdanner de det grønne affald til den fineste jord. På genbrugspladsen kan man også aflevere haveaffald. Det knuses i en stor maskine og anbringes i en såkaldt mile. (Se tegningen i nederste venstre hjørne fra lossepladsen) I milen bliver der så varmt, at alle ukrudtsfrø, skadedyr og den slags dør, så jorden bagefter er velegnet til brug i haverne igen. 5 Restaffald og storskrald Alt det andet affald kaldes restaffald og storskrald. Kun en mindre del af det kan genbruges. I stedet bliver det kørt til forbrændingsanlægget, hvor det bliver brændt. Varmen bruges til fremstilling af damp, som driver nogle store generatorer, som laver strøm. Til at køle anlægget bruges vand, og det varme vand bruges til at opvarme huse, lejligheder, kontorer, fabrikker og skoler. Det varme vand sendes ud via fjernvarmenettet. 6 Deponi Noget affald kan hverken genbruges eller brændes. Det gælder for eksempel gamle tagplader. Derfor samles disse ting omhyggeligt sammen og køres til deponi. Det kan være et stort, gravet hul som på tegningen. Oftest en nedlagt grusgrav. Mange gamle tagplader indeholder asbest, som ikke er sundt at få i lungerne. Derfor omgås man disse materialer med forsigtighed, også når de nedtages fra tagene. Når lossepladsen er fyldt, lægges der et tykt lag jord ovenpå, og der plantes måske skov. Tag en cykel med ind i klassen, eller gå udenfor i cykelskuret. Tag en magnet med. Find ud af, hvilke metaller der er brugt ved fremstillingen. www.vestfor.dk Her finder du flere oplysninger om blandt andet genbrug af papir og glas. :: at papir, der ikke har været genbrugt så mange gange, kan blive til fint, hvidt papir igen. Det sker ved blegning med brintoverilte? :: at brug af genbrugspapir nedbringer energiforbruget til fremstilling af nyt papir til det halve, vandforbruget til 1/5 og spildevandsbelastningen til 1/16? :: at en flaske kan genopfyldes over 30 gange, før den er så slidt, at den smeltes om? :: at hver dansker bruger ca. 250 kilo papir om året? :: at Danmark bruger ca. 155.000 tons plast til emballage, så der kan spares meget ved genbrug? 14 skoleavisen 15 com Mohammed El-Achwah, 12 år. Mit affald ryger i skraldespanden „Jeg smider altid mit affald i skraldespanden. Jeg kunne ikke finde på at smide mit affald. Hvis alle går rundt og smider affald, kommer det til at stinke.“ | Helle Horskjær Hansen 1.000 graders varme i ovnen Teknik i ovnen Røgen renses Noget affald bliver brændt i ovne på et forbrændingsanlæg. Når affald brænder, er røgen brændende varm. Der er nemlig omkring 1.000 grader varmt i affaldsovnen. Man brænder affald for at udnytte varmen til at lave elektricitet og fjernvarme, og samtidig får man affaldet til at fylde meget mindre. Når affaldet er brændt, fylder Ovnen på forbrændingsanlægget har et gulv af riste. Ristene skubber affaldet fremad, mens det brænder. Affaldet brænder af sig selv, dog tilføres der masser af luft for at få en effektiv forbrænding. Der bruges altså ikke olie, kul eller gas som brændsel i ovnen. | Affald & Varme, Århus Kommune Affaldet, som brændes på et forbrændingsanlæg, består af mange forskellige ting. Nogle af tingene gør, at røgen kan skade miljøet og gøre mennesker og dyr syge. Derfor skal røgen renses grundigt, før den kommer gennem skorstenen og ud i luften. Det er derfor vigtigt at sortere affaldet rigtigt, så de skadelige stoffer slet ikke ender i forbrændingaanlægget. Kilde: www.affald.dk det kun 1/10 del. Kilde: www.affald.dk | Helle Horskjær Hansen Forbrændingsanlægget Hvad sker der på forbrændingsanlægget? Det er ikke småting, der bliver læsset af på forbrændingsanlægget i Lisbjerg. 6. klasse fra Gammelgårdsskolen i Århus fik hele sandheden at høre. Også den mere makabre del. | Helle Horskjær Hansen „Seeejt“ De røde hjelme er et stort hit blandt eleverne. Og også et krav, hvis man skal gå rundt på forbrændingsanlægget. Sikkerheden skal være i top. Med hjelmene følger også et headset. Larmen i nogle af siloerne er nemlig så høj, at man umuligt kan høre, hvad rundviseren, Erik Rasmussen fra de grønne guider, fortæller, hvis man ikke er udstyret med sådan en sag. Første stop på turen er ved indgangen til siloen, hvor affaldet bliver læsset af. Her kommer den ene lastbil kørende efter den anden. På en gennemsnitlig dag kommer der 130 lastbiler, og en tredjedel af dem kommer med affald fra husholdningerne i landets næststørste by, Århus. De største lastbiler, der kommer forbi anlægget, har 25 tons affald med sig. Og i 2006 blev der afleveret ikke mindre end 230.000 tons affald. Der er ikke så meget mere at give af. Forbrændingsanlægget kan nemlig højst brænde 234.000 tons affald om året. Katte i affaldet Eleverne tripper. De vil videre og se noget af alt det affald, lastbilerne kommer med. Og det har de rig mulighed for inde i modtagesiloens kontrolrum. Her kaster de sig straks hen til de store panoramavinduer med udsigt til tonsvis af affald. Der er også en kæmpe krangrab, der kan løfte 4-5 tons affald, og som selv vejer seks ton. Men det er ikke alt, der er affald. „Det er sket, at man har fundet katte, der går rundt dernede. De går jo sommetider og roder i skraldespande efter mad, og nogle har været så uheldige at blive kørt herud,“ fortæller Erik Rasmussen. Eleverne spidser ører, for hvad gør man så med kattene? Man fylder affald i siloen, så det fungerer som en slags trappe. På den måde kan kattene slippe ud. Afskårne fingre Efter historien om kattene kommer vi ud. Ud i den „friske“ luft. For det er ikke nogen hemmelighed, at vi er på et forbrændingsanlæg. Det lugter lidt, og næserne bliver da også rynket en gang imellem. Vi står ved en særlig afdeling på forbrændingsanlægget. „Låget på de der affaldsspande er gule, og det er de, fordi gul er en advarselsfarve,“ siger Erik Rasmussen. Eleverne kigger på spandene. Der står også smittefarligt affald på. „De kommer fra sygehuse og læger. Og der er alt muligt i. Også ting og sager, man skærer af“. Erik Rasmussen kigger rundt. Eleverne måber, og flere siger „Adj“. „Hvor skal man ellers gøre af det?“ spørger Erik Rasmussen og fortsætter: „Spørg mig ikke, om der ligger afskårne fingre.“ Ingen kigger, for de spande skal man ikke i nærheden af. 1000 grader og 45 meter ned Efter den makabre oplysning er det tid til noget stille og roligt. Kontrolrummet. Her står en stribe computerskærme, og en masse elektronik blinker rødt og grønt. Der er nemlig en masse at se til på sådan et anlæg. Derfor er der også 40 ansatte til at holde det kørende. Nogle af de ansatte styrer bl.a. an- læggets 3 ovne. Ovnene kan brænde op til 31 tons affald i timen, døgnet rundt, hver eneste dag. Også om søndagen. Efter et kig i ovnen, der bliver over 1000 grader, er det tid til at stige til tops. Med elevator suser eleverne op på toppen af bygningen, og herfra kan de se Århus og omegn. Der er 45 meter ned, så det gælder om at holde sig inden for de røde felter, som viser, hvor man må gå. Efter halvanden times rundvisning er det ved at være slut. Og eleverne er enige. Det har været en spændende dag på anlægget, især fordi det var nyt og noget, de ikke havde set før. Alt var inkluderet i turen „forbrændingsanlægget rundt“. Historien om de afskårne lemmer, et kig ind i ovnen og et overblik over Århus og omegn fra toppen. | Helle Horskjær Hansen ADRRR. Alle blev udstyret med en rød hjelm, men den sikrede ikke imod stanken. Og der var et par elever, der rynkede på næsen undervejs. | Helle Horskjær Hansen Besøg dit lokale forbrændingsanlæg På mange forbrændingsanlæg er det muligt at komme på besøg som skoleklasse. Nogle forbrændingsanlæg har oven i købet lavet undervisningstilbud til skoler eller klasser, der kommer på besøg. Det gælder eksempelvis forbrændingsanlægget i Lisbjerg i Århus. Her håber man, at eleverne blive så kloge på affaldssortering, at de også kan give deres viden videre til forældrene. Ring til dit lokale forbrændingsanlæg og find ud af, om det er muligt at komme på besøg. | Affald & Varme, Århus Kommune Kig ind i forbrændingsanlægget! Tegningen her viser, hvad der sker på forbrændingsanlægget. Lastbil hælder affaldet i Affaldssilo. Her blander kranføreren det våde og det tørre affald og løfter det med en kæmpe-grab over i ovnen. Her brænder affaldet ved høj temperatur og varmer vandet i kedelen op til meget varm damp med højt tryk. Dampen driver en turbine, som igen driver en generator, en stor dynamo, som laver el. Dampen er stadig varm og varmer vand op, som sendes ud gennem rør. Tilbage i bunden af ovnen fjernes slagger (aske). Røgen fra det brændende affald kommer gennem en kæmpe støvsugerpose, som fjerner flyveaske og gennem en vaskemaskine som fjerner saltsyre og svovlsyre og til sidst kommer røgen ud af en høj skorsten Det største forbrændingsanlæg i Danmark er Vestforbrænding i Glostrup? Ud over at være Danmark største er det også det største i hele Nordeuropa. Læs mere på www.vestfor.dk Find den afskårne finger! Kig godt på tegningen, et sted gemmer der sig en finger. Hvem finder den først? :: at der i Danmark findes 30 forbrændingsanlæg til affald fra boliger, kontorer, butikker, virksomheder og institutioner. Anlæggene behandler det affald, der ifølge loven kaldes forbrændingsegnet. Det svarer til omkring 25 procent af affaldet. :: at der også findes forbrændingsanlæg for farligt affald? Det største er Kommunekemi i Nyborg. Farligt affald til forbrænding er eksempelvis kemikalier, pesticider og medicin. Kilde: www.affald.dk Forbrændingsanlæg Et forbrændingsanlæg brænder affald. Varmen fra forbrændingen bruges til at lave damp. Dampen bliver brugt til at lave elektricitet og fjernvarme. Kilde: www.affald.dk Find ud af, hvor det nærmeste forbrændingsanlæg ligger. Måske kan din klasse besøge anlægget og se, hvad der sker med affaldet! 16 skoleavisen 17 com Mobiler og computere Moden dikterer Batterier Tungmetaller Alt elektronisk udstyr lige fra computere til mobiltelefoner og legetøj skal på genbrugspladsen, når det ikke dur mere. På den måde er man sikker på, at det bliver behandlet på den rigtige måde – og at der ikke kommer farlige stoffer ud i naturen. Elektronik, der kommer på genbrugspladsen, bliver nøje skilt ad. Mange af de materialer, der bliver afleveret på genbrugspladsen, bliver | Polfoto smeltet om og brugt igen. På genbrugsstation Eskelund har de tydeligt kunne mærke, at fladskærme er blevet et stort hit blandt mange danskere. I de seneste år er det væltet ind med store, klodsede skærme. Både fjernsyn og computerskærme. | Polfoto Brugte batterier må ikke bare smides ud. De skal på genbrugspladsen. Eller de skal smides i en af de kasser til brugte batterier, der står i butikker eller ved flaskecontainere. I nogle kommuner kan man smide batterierne i en pose og lægge den på skraldespanden, så tager skraldemanden posen med, når han tømmer skraldespanden. Hvis du er i tvivl, kan du spørge din kommune. | Ulrik T. Skafte Kviksølv, cadmium og bly er nogle af de tungmetaller, der kan være i elektronik og batterier. Hvis batterier og elektronik havner i skraldespanden og bliver brændt sammen med det almindelige affald, forsvinder tungmetallerne ikke. I stedet havner de i den aske (slagger), der bliver tilbage efter forbrændingen. Slaggerne kan normalt bruges som underlag til veje og parkeringspladser – bare ikke hvis de | Polfoto indeholder for mange tungmetaller! :: at der findes en helt anden måde, hvor du kan undgå affald? Alt, hvad man køber, bliver på et eller andet tidspunkt til affald. Tænk over, hvad du køber, og overvej lige en ekstra gang, om du nu også har brug for det, du køber. www.elektronikpanelet.dk Her kan du læse om elektroniske produkter og om produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af elektronik. Der er også et brætspil om elektronik og miljø. Hvorfor er der travlt om søndagen på genbrugspladserne? Genbrug i den gode sags tjeneste For at skaffe penge til folk, der lider nød både i ulandene og i Danmark, indsamler Dansk Røde Kors og mange andre hjælpeorganisationer i tusindvis af tons tøj og sko til genbrug. Mode i genbrug Genbrug På genbrugsstationen Der er ikke grænser for, hvad der kan køres på genbrugsstationen. Og på genbrugsstation Eskelund i Århus tager de gladeligt mod alt. Næsten da. | | Helle Horskjær Hansen. Det vildeste, du har fundet? „Det er ikke så lang tid siden, stationen lukkede på grund af en granat. Jeg er ved at sortere affaldet, og ud af øjenkrogen ser jeg noget, jeg ikke har set før. Jeg piller den op af kassen og ser så, at det er en granat. Jeg ringer til politiet, og de siger, at pladsen skal ryddes med det samme,“ fortæller Hubert Portz. Han er holdleder på stationen. Det er også ham, som får til opgave at dirigere folk væk fra pladsen. Men det er ikke det store problem. De fleste får nemlig rigtig travlt med at få bilen startet. „Politiet kommer, og de synes ikke, at de vil rode med granaten, så de tilkalder bomberydderen. De kan hurtigt se, at der ikke er sprængstof i, så de tager den med. Det var en granat fra 2. Verdenskrig.“ Men action i den kaliber er langt fra hverdagskost. For det meste er det århusianske affald ikke sprængfarligt. „Der var også en gang, en kioskejer kom til at hive dagens omsætning på 10.000 kroner i containeren. Pengene blev heldigvis fundet igen.“ Men når der ikke er granater, der skal efterses, eller penge, der skal findes, hvad laver de så dernede på genbrugsstationen, og nytter det i det hele taget noget, arbejdet. Hvad laver I? Hvorfor har vi så meget affald? „Vi skal mest vejlede folk i at sortere på den rigtige måde. Vi er fem mand, der har vagt på skift. I weekenden er vi altid to mand på arbejde.“ „Vi lever i et „smid væk samfund“. Mange tænker, at det ikke har kostet så meget, så det kan ligeså godt ryge i skraldespanden.“ Hvor meget affald får I ind? Hvad undrer du dig over, at du ikke ser så tit? „De fleste vil springe over, hvor gærdet er lavest, men der er faktisk en menig med at sortere. Det skåner miljøet.“ „Jeg synes, det er meget begrænset, hvad vi ser af mobiltelefoner, i forhold til hvor tit folk skifter dem ud. Man skal Hvad synes du om affald? „I august sidste år fik vi 4.059 tons affald ind, og hele sidste år blev der afleveret 41.000 tons her på stationen.“ om, hvor du skal aflevere en bestemt type affald, er du altid velkommen til at kontakte pladsmanden. MODESHOW MED GENBRUGSTØJ. Kjole designet af Heidi Jeppesen. | Polfoto | Polfoto | Affald & Varme, Århus Kommune tænke på, hvad det er, man hiver i den skraldespand. Også selvom det ikke har kostet ret meget.“ Hvorfor skal man sortere? „Jeg er ikke træt af affald, jeg er vel miljøskadet. Nej, jeg synes, jeg hygger mig med det,“ siger Hubert. Og det har han gjort i 16 år nu. Hvor travlt har I? „På en god dag i sommerperioden, der ligger vi på over 1000 biler. Folk går i haven, og der kommer en masse ekstra affald.“ Når du sorterer dit affald på genbrugsstationerne, er du med til at øge genbruget. Hvis du sorterer rigtigt, sørger du nemlig for, at der ikke bliver sendt så meget affald til forbrænding eller til deponering på lossepladsen. Er du i tvivl Genbrugstøjet sorteres, og en del sælges i genbrugsbutikkerne. Andet sendes til børn og voksne i u-landene eller til katastrofeområderne. Her er genbrugstøjet med til at lette den daglige kamp for livet efter for eksempel jordskælv eller oversvømmelse. Hvis du vil hjælpe, kan du enten: Aflevere dit gode, brugte tøj og sko i en af Røde Kors’ genbrugscontainere eller aflevere genbrugstøjet i en Røde Kors butik. Populært mål for søndagsudflugten 359.801 biler. Så mange kom og afleverede affald til Genbrugsstation Eskelund i Århus sidste år. Og søndagen er klart favoritdagen. Her kommer der rigtig mange biler – næsten 60.000 i løbet af et år. Det kan man sortere på genbrugspladsen: Θ Fakta Genbrugspladsen På genbrugspladsen kan man komme af med næsten alt affald fra hjemmet, dog ikke dagrenovation, altså det, vi normalt smider i skraldespanden. På genbrugspladsen er der en masse containere med skilte, der viser, hvor det forskellige affald skal hen. Pap i én container, glas i en anden, elektronik i en tredje og så videre. Det er kommunen, der har ansvaret for genbrugspladserne, og det er dem, der sørger for at sende affaldet videre til et behandlingsanlæg eller til en virksomhed, som genbruger affaldet – og sørger for, at resten bliver brændt eller deponeret, så det skader miljøet så lidt som muligt. I nogle kommuner kalder man genbrugspladsen for genbrugsstationen, containerstationen, containerpladsen eller noget helt fjerde. Fra kommune til kommune er der også forskel på, hvor mange forskellige typer affald genbrugspladsen tager imod. Ligesom der er forskel på, om man får vejet sit affald og skal betale for at komme af med det eller ej. Kilde: www.affald.dk Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Θ Aviser Pap Flasker Elektronik (alt det som bruger strøm) Brugsting (ting, som andre kunne få glæde af) Tøj Farligt affald (f.eks. maling og batterier) Gipsplader Træ Jern og andet metal Småt brændbart Stort brændbart Trykimprægneret træ Affald til deponering Dæk Vinduer Sanitet (f.eks. håndvaske, wc‘er mv.) Lysstofrør og lavenergipærer 18 skoleavisen 19 com Fie Skov Mikkelsen, 12 år. Andre kan få gavn af dine ting! „Hvis man har noget tøj eller nogle bamser, så kan man sende det til de fattige børn, så de kan bruge det. Jeg har selv sendt en masse barbiedukker, bamser og tøj til Afrika.“ | Helle Horskjær Hansen Genbrug sparer ikke kun papiret! Bølgepap Lav sjove ting af gammelt papir! Genbrugspapir nedbringer energiforbruget til fremstilling af nyt papir til det halve, vandforbruget til 1/5 og spildevandsbelastningen til 1/16. Der er masser af genbrugspapir og genbrugspap i flyttekasser. Bølgepap kaldes det produkt populært. Skær et stykke af en papkasse, og se på snittet. Hvilke fordele har det, at det er opbygget på denne måde? | Ulrik T. Skafte Det er sjovt selv at skabe nye produkter af gammelt papir. Fra billedkunst kender du nok papmaché, som er velegnet til mange sjove ting. Det er jo blot papirstrimler vædet i tapetklister og lagt på kryds og tværs af et skelet af hønsetråd. Men der kan blive et stærkt og spændende produkt ud af det. Her kan du finde inspiration til nogle spændende figurer i papmaché – bl.a. et skrumpehoved: www.potemkin.dk/papmache.htm Genbrug Pap og papir Det meste pap og papir kan man bruge igen. Bare det er rent. Det vil sige, at snaskede bakker fra pizzabageren, pølsepapir eller brugte servietter er uegnede. Mælkekartoner og andet pap og papir, som er overfladebehandlet med plast eller voks dur heller ikke. | Claus Pytlich Hver eneste person i Danmark fra baby til olding bruger i gennemsnit ca. 250 kilo papir om året. Papir og pap er fremstillet af træ, fyldstof og lim, men i dag er det muligt at fremstille pap og papir udelukkende af returpapir uden at tilsætte nye cellulosefibre fra træ. Fordelen er, at fremstillingen af genbrugspapir kræver meget mindre vand, energi og fibre (træ) end nyt papir. Ja, faktisk kan forbruget af energi bringes ned til det halve, forbruget af vand til en femtedel og udledningen af spildevand til en sekstende del. Nye og gamle fibre blandes Faktisk kunne vi genbruge 90 % af alt papir. Men vi genbruger dog kun mel- lem 50 og 60 %. Men hver gang papiret genbruges, bliver det til en ringere kvalitet. De mange små fibre bliver kortere og mere skøre for hver gang papiret går gennem papirværket. Det er derfor nødvendigt at tilføre friske fibre! Meget genbrugspapir ender som toilet- og køkkenruller, papkasser, æggebakker, kladdehæfter, servietter, papirduge, gulvpap og lignende. Hvis du en gang imellem hører, at avisen er forsinket på grund af „papirsprængninger“ på trykkeriet, kan forklaringen let være, at der simpelthen har været for meget genbrugspapir i de store papirruller. Sådan laves det! Efter en grovsortering transporteres det indsamlede papir til papirfabrikken. Her rives det i småstykker og renses for urenheder som plastik, papirclips hæfteklammer og lignende. Det kaldes i fagsproget for defribrering. Herfra går papirmassen videre til et såkaldt flotationsanlæg, hvor tryksværte, blæk og andre urenheder sorteres fra. Det sker ved at tilsætte sæbe og luft til (genbrugs)papiret Slammet, der bliver tilovers, kan bruges i produktion af cement og som fyldstof i forskellige andre former for byggematerialer. Herefter vaskes papiret endnu en gang, inden det bleges. Ved blegningen bruges brintoverilte. Før brugte man klor. Selvom klor er effektivt, er det ikke særlig miljøvenligt. Endelig afvandes papiret endnu en gang, inden det er klar til forarbejdning og udskæring. Fra træ til papir På tegningen kan du se, hvordan man producerer papir og hvordan man kan sikre, at papir bliver genbrugt og indgår i produktionen igen. Er dit skolehæfte lavet med genbrugspapir? Hvordan kan du se, om der er genbrugspapir i hæftet? Cellulosefibre Det stof, som træ eller planter primært består af. Ecolabel Miljømærker, f.eks. eu-blomsten og svanen, der garanterer, at produktet er fremstillet med størst muligt hensyn til miljøet i alle led. Fiber Tråd- eller hårlignende opbygning, der er mikroskopisk lille, og som udgør eksempelvis en af de mindste bestanddele i planter. :: at papir indsamlet til genbrug består af 2 % plastik, træ, metal og lignende. :: at 37 % af genbrugspapiret er restfibre, kalk, farvestoffer og lignende. Bruges i cement og andre byggematerialer Klor Et kemisk grundstof. Betegnelse: Cl. Atom nr. 17. Bruges til blegning og rengøring eller som bakteriedræber i svømmehaller. Papir laves af træ, der fældes og køres til en papirfabrik. Papiret bruges. Brugt papir. Hvad skal der ske med det? Det smides i skraldespanden. Det køres til forbrændingsanlægget. Det smides i en papircontainer. Papiret genanvendes på en papirfabrik. Papiret indgår i produktionen igen. FAMILIE PÅ FIRE. Sådan ser en families forbrug af aviser ud på et år! Hvad kan genbruges Her kan du se, hvad der skal i genbrugscontaineren, og hvad der ikke skal i genbrugscontaineren. En mælkekarton En juicekarton Pizzabakken Plastikindpakning metroXpress Reklamer Rent pap En mælkekarton er foret med et lag af plast indvendigt. Udvendigt er den belagt med voks. Det gør, at pappet ikke rigtig kan genbruges. Voksen kan fjernes, men indtil videre betragtes mælkekartoner som affald, der skal i forbrændingsanlægget. En juicekarton er foret med aluminium – det er det blanke indeni. Herudover er den vokset udvendigt, og mellem pappet og alufolien sidder en tynd plastfilm, som sikrer, at syren fra frugten i saften ikke æder sig igennem kartonen og gør den utæt. Pizzabakken er som regel fedtet ind i madolie, rester fra fyldet og lignende. Den kan derfor ikke rigtig genbruges, men gør dog en smule gavn som råvare i forbrændingsanlægget. En pizzabakke er lavet af genbrugspapir. Reklamer og blade pakket i plastik og plastik i det hele taget skal ikke i papircontaineren. Det kan brændes i forbrændingen. MetroXpress er ikke bare god at læse. Den er også glimrende til genbrug. Æggebakker, transportemballage og den slags er lavet af 100 % gamle aviser, men også „nyt“ avispapir indeholder en vis mængde returpapir. De kulørte reklamer og blade kan også genbruges. Men jo mere glittet papiret er, for eksempel julepapir, jo sværere er det at genbruge rent. Det må blandes med andet papir. Rent pap er glimrende råstof til nye papkasser. Pap er lavet af lette træfibre - ligesom papir. Fibrene i pap er tit lidt stærkere, derfor skal man mange steder aflevere papir og pap hver for sig. 20 skoleavisen 21 com Massouda Gabose, 13 år. Det farlige affald Et giftigt metal Genbrug af plastik En EU-lov siger, at det er producentens ansvar at indsamle elektronikskrot – også det, der for eksempel sidder i køleskabe, frysere, vaskemaskiner og støvsugere. Husk, at også fødselsdagskort, der spiller, og sko, der blinker i hælen skal ende deres dage som elektronikskrot. Tungmetallet bly er svært nedbrydeligt. Det kan give skader på nervesystemet, hvis det kommer ind i fødekæden. Derfor er det blevet forbudt at bruge blyhagl til jagt. Plastik fra coveret på en kasseret mobiltelefon kan for eksempel ende som råvare for billigt legetøj, hvor kvaliteten ikke behøver at være i top. Plastik bliver normalt altid en tak ringere, for hver gang det genbruges. Hvad gemmer der sig i elektronikken Farligt affald „Jeg vidste godt, at der er alt muligt farligt i batterier, og at man ikke bare skal smide dem i skraldespanden. Men det kan da godt være, at jeg har lagt et par stykker det forkerte sted.“ | Helle Horskjær Hansen Fabrikanter skal sørge for indsamling Læs mere om elektronikskrot og metaller på www.affald.dk Elektronikskrot kan være den rene guldgrube. En kasseret mobiltelefon, en udslidt håndmixer eller en død fjernbetjening er ikke værdiløse genstande. Tværtimod. De er fyldt med værdifulde metaller, som kan genbruges igen og igen. D in mobiltelefon er ikke kun guld værd for dig, men faktisk er der guld inde i den. Mange elektronik-produkter indeholder råvarer, som der er begrænsede mængder af, og som ikke bare kan fornyes. Det gælder metaller som bly, kobber, nikkel, tin og zink, men også ædelmetaller som guld, sølv og platin samt sjældne stoffer som kobolt og mangan. Langt de fleste metaller og andre råstoffer findes i miner langt fra Danmark. De fleste af os tror nok, at miner er underjordiske, mørke gange dybt nede under jordens overflade, men mange af de mest almindelige metaller kommer fra åbne miner. Det gør for eksempel kobber, aluminium og jern. De åbne miner har ofte en stor udstrækning, fordi det, man graver efter, er spredt ud over et stort område, eller fordi transporten sker direkte fra bunden af minen til for eksempel en jernbane. Normalt er råstofferne bundet sammen med andre stoffer. Alt dette skal transporteres, knuses og udsmeltes, før der er adgang til de rene metaller. Minedrift fører altså en masse affald med sig, som skal deponeres og hældes tilbage i hullerne, når minen engang er tom. Jern Jern er det mest brugte metal i verden. Jern bruges til næsten alt fra store broer, skibe og maskiner til knive og gafler og bittesmå skruer. Jern er rimelig nemt at finde. Det ligger ofte tæt på jordens overflade og kan derfor hentes via åbne miner. Jernmalm indeholder mellem 25 og 35 % rent jern. Jern er let at adskille fra andre materialer, fordi det er magnetisk. Ved at genbruge jern, spares 60 - 75 % af den energi, som det kræver at udvinde nyt jern. Blander vi jern med kulstof, får vi stål, og ved at tilsætte krom og nikkel får vi rustfrit stål. Det kender vi fra køkkenvaske og køkkenborde, fra indmaden i vaske- og opvaskemaskiner, fra knive og gafler, gryder og fade og meget andet, som ikke må ruste. Kobber Kobber er et rødbrunt, blødt metal. Kobber hentes i åbne miner fortrinsvis langs Stillehavets kyst i Nord og Sydamerika. Ofte er indholdet i malmen mindre end 1 %, hvilket giver store mængder affald bagefter. Kobber er god til at lede varme og elektrisk strøm. Derfor bruges ca. halvdelen af alt kobber i ledninger, kontakter og andre elektriske installationer. Når kobber blandes med tin, får vi bronze. Når det blandes med zink, får vi messing, som blandt andet bruges til vandhaner, inden de forkromes og bliver sølvblanke. Når vi genbruger kobber, sparer vi 60 - 90 % af den energi, som det kræver at hente nyt kobber op fra minerne. Aluminium Aluminium er et meget let, sølv-hvidt metal. Der er masser af aluminium på jorden, men det kræver utrolig megen energi at udvinde det. Aluminium er gemt i en tropisk lerart, som hedder bauxit. For at komme til leret skal der ofte ryddes en masse skov og fjernes en masse sten. Faktisk så meget, at 1 kilo ren aluminium giver over 85 kilo affald. Genbruger vi derimod aluminium, sparer vi ca. 95 % af den energi, som det kræver at udvinde nyt. Så det er faktisk en rigtig god idé at rengøre dine kageforme, leverpostej-bakker, makreldåser og fyrfadslys efter endt brug og aflevere dem i metalskrot på genbrugspladsen. Så klarer maskinerne sorteringen bagefter. De fleste øl-og sodavandsdåser er lavet af aluminium. Når du afleverer dem i dåseautomaten bliver de siden smeltet om til nye dåser. Du kan også aflevere dåserne uden pant i dåseautomaten. Du får ingen pant, men metallet bliver genbrugt. Har du plads nok derhjemme, så saml al dit kasserede metal sammen, sorter det, og sælg det til en skrothandler. Der er faktisk penge i skidtet! Krom At placere noget affald et kontrolleret sted. Eksem Når for eksempel kobber eller messing går i forbindelse med luftens ilt og skifter farve. Kobolt Metallisk grundstof. Atom nr. 27. Malm | Claus Pytlich | Polfoto Klippe eller sten, som indeholder et eller flere metaller. Mangan Metallisk grundstof. Atom nr. 25. Krom er et hårdt, sølvfarvet metal, som oftest bruges for at overfladebeskytte andre metaller mod at ruste og irre. Men krom indgår også i andre sammenhænge, for eksempel i noget trykimprægneret træ. Det må ikke brændes, men skal afleveres i en særlig container på genbrugspladsen. I 1996 blev det forbudt at bruge krom i træ i Danmark. Krom kan give eksem ligesom nikkel og måske kræft. Ender det trykimprægnerede træ med krom i forbrændingsanlægget, forurener det slaggerne, som så ikke kan bruges til for eksempel vejbyggeri. Nikkel Kadmium og kviksølv Nikkel er også et sølvfarvet metal. Det meste nikkel bliver brugt i stål, for det gør stålet stærkere og beskytter mod rust. Der er også nikkel i mange genopladelige batterier og i mønter. Det er blevet forbudt i Danmark at bruge nikkel i smykker, bæltespænder, urremme, knapper og lignende, da det kan medføre en kraftig eksem med væskefyldte blærer og kløe. Nikkel optages let af planter. Derfor er det vigtigt, at nikkel ikke spredes ud i omgivelserne med for eksempel røgen fra affaldsforbrændingen. Kadmium er et blødt, sølvhvidt metal, som bruges meget sammen med nikkel i genopladelige batterier. Kadmium er sammen med bly og kviksølv de mest giftige metaller i affaldet. Kviksølv er også et sølvfarvet metal. Det er flydende ved stuetemperatur og fordamper let. Der er kviksølv i mange gamle termometre, i lysstofrør, i energisparepærer og i nogle batterier. Kviksølv er giftigt for både dyr og mennesker. Derfor forsøger man løbende at erstatte kviksølv med andre stoffer. Kviksølv kan genbruges, men meget bliver gemt væk i nedlagte saltminer i Tyskland. Tungmetaller er alle de metaller, som er tungere end jern. Meget elektronik inde- Irriteret hud i form af røde knopper, væskefyldte blærer og kløe. Irre holder mange tungmetaller. For eksempel bly. Bly er et gråt, blødt metal og et af de almindeligste tungmetaller på jorden. Bly har været brugt til mange ting siden oldtiden, men bly er ret giftigt, hvis vi får det i kroppen, og det bør derfor undgås. Industrien forsøger i dag at erstatte bly med andre meget mindre skadelige stoffer. For eksempel i benzin, hvor det tidligere blev brugt til at smøre stemplerne i motoren, så den ikke blev så hurtigt slidt. Det er let at rense og genbruge bly, og ved genbrug spares ca. 85 % af den energi, det kræver at hente blymalmen op fra jorden. Tungmetaller Udtryk for det affald, som vi kasserer dagligt og smider i skraldespanden. Deponere | Claus Pytlich Elektronik-panik Dagrenovation Trykimprægneret Metode, hvor træ tilføres et giftstof, så det modstår råd og svamp. Det sker ved overtryk eller undertryk. :: at der kan udvindes 1 kilo guld af 60 tons printplader? :: at mængden af elektronikskrot er størst i januar og februar? :: at også juleslipset, der spiller en melodi, dukker, der taler, fødselsdagskortet, der spiller, og skoene, der blinker, skal afleveres som elektronikskrot? :: at danskerne kasserer mere end 35.000 tons elektronikskrot om året, og at mængderne er hastigt stigende? Her kan du se, hvad seks forskellige elektroniske ting indeholder af metaller. Geværet Kig godt på kolben. Der sidder en klump bly. Det er med til at gøre geværet tungt, så man føler, at det er et rigtigt gevær med et tungt skæfte af massivt træ, man har i hånden. Herudover er der kobber og tin i elektronikken. Brødristeren Barbermaskinen Printpladerne Brødristeren er lavet af jern. Det er så tyndt, at det ofte kaldes blik. For at det ikke skal ruste, har det fået et meget tyndt, blankt lag af krom. Selve risten er lavet af rustfrit stål, mens ledningen indeholder kobber. Barbermaskinen og opladeren med ledning indeholder også en række metaller. Havde skærehovedet med knivene været med, havde de nok været lavet af rustfrit stål eller aluminium. Men i elektronikken findes både tin, kobber og en lillebitte smule guld. Printpladerne indeholder en lang række metaller. Først og fremmest tin, men også kobber og en lille smule guld. Ledningen og opladeren indeholder en del kobber. Den bærbare computer Den bærbare computer indeholder først og fremmest en printplade med metaller som tin, kobber og en smule guld. Ledningen indeholder kobber. Tastaturet Her er der ikke så meget metal at hente. Mest plast. Men alt elektronik indeholder både tin, aluminium og kobber, og ledningen ofte en del kobber. Lav en lille udstilling med tilhørende tekst i klassen, hvor du/I viser nogle ting, som er lavet af de mest almindelige metaller: jern, rustfrit stål, aluminium, kobber, krom, messing og bronze. 22 skoleavisen 23 com Kristoffer Rye Geer, 13 år Sorterer du? „Indtil videre har jeg ikke gjort så meget i det, men efter vi har haft den her undervisning, er jeg begyndt at tænke lidt mere over det.“ | Helle Horskjær Hansen Elektriske ting skal på genbrugsstationen Emil Grooss, 12 år Brugte mobiltelefoner kan være skadelige for mennesker og dyr, hvis de havner i naturen eller i den almindelige skraldespand. Faktisk gælder det samme for alle andre ting, der bruger strøm eller har batterier: cd-afspillere, fjernsyn, spil, computere og elektronisk legetøj. Disse ting skal afleveres på genbrugsstationen. | Ulrik T. Skafte „Jeg har engang købt nogle sofaer til min squashklub. Jeg købte dem, fordi de var meget billigere, end hvis jeg skulle købe nogle nye, og vores klub havde ikke så mange penge. Jeg køber ikke tøj i genbrugsbutikker, fordi jeg ikke vil have andres gamle tøj.“ | Helle Horskjær Hansen Sådan får du Dit gamle tøj kan genbruges Genbrugsbutikker Aktion ren samvittighed! Lav dit eget genbrugspapir. Gå ind på denne hjemmeside og find ud af, hvordan du laver papiret. www.affald.dk Skoleavisen.com har besøgt Emma fra Mårslet. Hvad kan hun og hendes familie gøre for at få mindre affald? | Helle Horskjær Hansen Smid ikke papir på gaden og i naturen – smid det i skraldespanden. Sørg for, at papir som aviser, reklamer, fejlprint osv. kommer i en papircontainer og bliver genanvendt. Rent pap og papkasser skal på genbrugspladsen. Θ Θ Θ Pas på giftigt affald. Aflever batterier og elektronikaffald for sig Husk, at du ikke må smide batterier og elektronikting i skraldespanden. I stedet skal du aflevere batterier på genbrugspladsen eller i særlige beholdere til batterier. Elektronik skal afleveres på genbrugspladsen. Sorter papir og flasker fra til genbrug. „Jeg vil lade være med at lade vandet løbe så meget.“ Find værdi i affaldet – der er guld, sølv og andre metaller i elektronik. Θ Dåserne skal i dåse/flaske-automaten. Θ „Jeg vil fortælle nogen af mine veninder, hvad de kan gøre.“ Θ Pas på naturen – den kan ikke lide affald. Θ Vi bruger papir hele tiden - til mange forskellige ting. Lige meget om papiret er noget, vi har printet på – eller om det er en reklame, så kan det genanvendes. Hvis vi husker at aflevere vores papir til genanvendelse, sparer vi også energi, vand og kemikalier, fordi der ikke skal produceres helt nyt papir. :: at noget plastik først bliver nedbrudt efter 450 år? :: at næsten alt pap og papir kan genanvendes. Dog kan man selvfølgelig ikke genanvende brugt toiletpapir, køkkenrulle eller papir og pap med madrester på. www.gronnefamilier.dk Grønne Familier er en grøn forbrugerbevægelse med lokale kredse og aktiviteter i alle amter. Grønne Familier informerer om grønne produkter og ideer, der kan gøre hverdagen grønnere. Du kan også finde en lokal grøn familie. Få styr på dit affald! „Jeg vil presse affaldet sammen i skraldespanden og på den måde få det til at fylde mindre.“ Θ Hvis dit tøj er blevet for småt, så lad være med at smide det i skraldespanden. I Danmark er der mange, som samler tøj og sko ind til genbrug. Ved alle større indkøbscentre eller supermarkeder er der tøjcontainere. Du kan også være sikker på at finde én på genbrugsstationen. Tøjet skal være rent og helt. Det må altså ikke være hullet eller beskidt. Det er lidt forskelligt, hvad organisationerne samler ind. Husk derfor at | Polfoto læse på containeren, hvad du må komme i. Undgå at lave affald. Rigtig meget af vores affald kan genbruges, hvis vi lader være med at smide det i skraldespanden. Hvis du vælger at sortere dit affald, får du mere plads i skraldespanden – og samtidig gør du noget godt for miljøet. Hjælp derfor dig selv og miljøet ved i det mindste at sortere disse ting fra til genbrug: Glas og flasker, papir, pap, dåser, batterier, plastflasker, elektronik og andet farligt affald. Læs mere på www.sorterditaffald.dk | Polfoto Θ Sluk for dine elektroniske ting, når du ikke bruger dem. Så sparer du strøm og batterier. „Jeg vil ikke lade fjernsynet stå tændt, og så vil jeg lade være med at bruge min mobil så meget.“ Θ Mange steder ligger slikpapir, pizzabakker og andet papir og flyder – også selvom der er en skraldespand i nærheden. Det ser grimt ud – og det koster mange penge at få ryddet op. Lad være med at smide affald – øv dig i at ramme skraldespanden. Glas og flasker Glas og flasker kan bruges igen, selvom de har været fyldt med rødbeder, karrysild, saftevand, marmelade, sodavand, vin eller noget helt andet. Derfor skal man ikke smide glas og flasker i skraldespanden, men aflevere dem i de glascontainere som står rundt omkring på gadehjørner og ved supermarkeder. Sodavands- og ølflasker kan du få penge for i en forretning, og så er det selvfølgelig bedst at aflevere dem der. www.affald.dk | Ulrik T. Skafte Så meget papir bruger danskerne! Vi bruger cirka 1.440.000 tons papir og pap i Danmark om året. Over halvdelen bliver genanvendt. Verdens største containerskib Emma Mærsk kunne fyldes 12 gange med det papir, vi hvert år bruger i Danmark. 24 skoleavisen com 12 gode aviser ... ... til undervisning Bud på Gud Fuld fart frem Om industrisamfundets historie. Historie, dansk, natur & teknik og billedkunst • Hvem er Gud? Hvad er Gud? Hvor bor Gud? Religion, dansk og historie • • • Universet • Om dyr, planter og mennesker, der lever i regnskoven. Natur & teknik, biologi og geografi • • Styr dit sprog! Om grænser og værdier i vores brug af sproget. Dansk • • Havet Vikinger Om det lokale Kattegat og verdens oceaner. Biologi, natur & teknik, geografi og dansk Historien om vikingernes dagligdag og drabelige togter. Historie og dansk • • Ja tak, jeg vil gerne bestille ... et institutions-abonnement (for skoler og biblioteker) 2007 a 225,- kr. et familie-abonnement (for børn) på skoleavisen 2007 a 175,- kr. eksemplarer af • Hvorfor skal man konfirmeres og hvad det er, der skal ske? Kristendomskundskab, dansk og konfirmationsforberedelse Jordens regnskove Om verdensrummet, stjerner og måne. Natur & teknik, biologi, fysik og dansk Skræddersyet til seksualundervisningen i folkeskolen. Seksualvejledning, biologi og dansk Konfirmation Avis på tysk om Berlin. God at læse inden turen går til Berlin. Tysk Sæt skub i en debat om EU. Samfundsfag, geografi og dansk Sex & Kærlighed Danmarkshistorie særligt for tosprogede. Historie, samtidshistorie og dansk Berlin Dit & mit Europa skoleavisen com Historien bag Danmark Navn Skole Telefon Abonnementsnummer a 40,- kr. ekskl. moms og forsendelse. Gade stk. klassesæt 30 stk. a 450,- kr. ekskl. moms og forsendelse. Ja tak! Jeg vil gerne bede om at få tilsendt en velkomstpakke med alle 13 skoleaviser fra 2005 og 2006 for kun 59,95 kr. + ekspedition (18,75 kr.) og porto (35,- kr.). Kun for abonnenter. Institutions-abonnement giver ret til køb af alle klassesæt til halv pris (225,- kr.). Oplys abon-nr. Postnr. By Eventuelt EAN-nr. Bestil på [email protected] eller send til: Turbine Forlaget • Filmbyen 21, 4. sal • 8000 Århus C • Tlf.: 86 12 79 16 • Fax 86 12 73 16
© Copyright 2024