Den grønne omstilling begynder i det små
OMSTILLING I N FO R M ATION I SOMMER 2013 Modstandskraft Den grønne omstilling begynder i det små INTERVIEW I TENDENS I FEATURE Grønne kapitalister / Fænomenet Friland / Bybi og tagtomat / Vugge til vugge / Frygten for forandring / Briterne bygger en bedre verden / Sydkoreas grønne borgmester / Den danske udfordring / Bornholm som bæredygtig ø / De unge tager ordet / Boguddrag: ’Den store omstilling’ revisited / Konkurrence: Kom med dit eget omstillingsprojekt INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 Indhold Leder Foto: Sigrid Nygaard og Jesse Jacob/iBureauet » Side 6-7 Eksperimentet: I økosamfundet Friland på Djursland bygger de selv deres energineutrale huse og dyrker deres egne grøntsager » Side 8 Baggrund: Planeten kan ikke holde til fortsat vækst Håbet er grønt » Side 10-13 Tendens: Det skal være slut med affald – morgendagens industri skal baseres på vugge til vugge-tanken om, at alt kan genanvendes » Side 14-15 Kampagne: DR og Information er gået sammen om omstillingskampagnen ’Hvad gør vi nu?’, og jeres projekt kan være med Af chefredaktør Christian Jensen og direktør Mette Davidsen-Nielsen » Side 16-19 D Tendens: Modstandskraft er kodeordet for fremtidens byer, og rundtomkring i verden er folk så småt begyndt at stille om » Side 20-23 Feature: Når nationalstaterne ikke vil gå forrest, må byerne gøre det. Fra Prags Have til toppen af Seouls skyskrabere » Side 24-25 Riv ud og gem: Sådan kunne fremtidens København se ud » Side 26-27 Tendens: Engang var de sorte, nu er de grønne – direktører fra gigantvirksomheder ønsker gennemgribende forandringer » Side 28-29 Feature: Hvorfor handler vi ikke på det, vi ved? At ændre adfærd kræver også mental omstilling, siger socialpsykologer » Side 30 Interview: Tysk professor har været med til at opfinde et målesystem, der gør op med det snævre fokus på økonomisk vækst » Side 32-33 Initiativet: Netværket Omstilling Nu forsøger at råbe politikerne op » Side 34-37 Boguddrag: ’Den store omstilling’ i revideret og forkortet udgave » Side 38-40 Interview: Danmarks øer går forrest i omstillingen » Side 44 Feature: Energiforbruget skal sammentænkes på tværs af grænser Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinredaktør: Søren Heuseler/iBureauet Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Art Director: Jesse Jacob/iBureauet Billedredaktør: Sigrid Nygaard Temaredaktion: Jesper Løvenbalk Hansen, Jørgen Steen Nielsen, Lars Højholt Skribenter: Emil Urhammer, Helene Albinus Søgaard, Jesper Løvenbalk Hansen, Jørgen Steen Nielsen, Mette Rodgers, Nina Trige Andersen Korrektur: Jesper Jordan, Anne Vindum, Ida Winther-Jensen Annoncesalg: FrontMedia Tryk: Sjællandske Medier Tillægget er en del af Omstillingskampagnen ’Hvad gør vi nu?’, der er et samarbejde mellem DR og Dagbladet Information. Projektet er støttet af VELUX FONDEN Forsidefoto: Sigrid Nygaard og Jesse Jacob/iBureauet agens og morgendagens indsats for Den Store Omstilling er led i en lang kæde af initiativer, nyskabelser, eksperimenter, samarbejder og konflikter, som strækker sig over generationer. En proces, hvor det nye må spire frem midt i det gamle … Det svære er, at det er svært. Det gode er at vide, at der ikke rigtig er nogen anden vej. Og at alle har en rolle at spille.« Sådan skriver Informations Jørgen Steen Nielsen i den nye udgave af sin bog Den store omstilling. Det kan være svært ikke at miste modet, når vi konfronteres med omfanget af de kriser, verden står i. Vi kan diskutere årsag og rækkefølge, men konklusionen er og bliver den samme: Hvis vi løser den økonomiske krise med traditionel vækst via de traditionelle industrier, forstærkes den accelererende brændstofkrise. Hvis vi intensiverer kampen for udvinding af klodens sidste brændstofressourcer, forstærkes den økologiske krise. Den ene krise griber ind i den næste, hvis vi fortsætter med at genbruge fortidens løsninger på fremtidens problemer. Det er altså vores system, vores måde at tænke på, vores måde at handle på, der er i krise. Det er derfor, nyt må spire frem midt i det gamle. Det er derfor, der er brug for ’en stor omstilling’. Forpligtet på håbet Kombinationen af den økologiske og den økonomiske krise har forstærket splittelsen og sat problemet på spidsen. Det rykker faretruende tæt på, når de centraleuropæiske floder oversvømmer både motorveje og middelalderbyer og efterlader den kriseramte europæiske økonomi med regninger, der kan løbe op i 100 mia. kr., som de gjorde ved sidste store oversvømmelse i 2002. Den gang kaldte meteorologerne det en »100-års-hændelse«. »Når man ser på problemerne, er det svært at være optimist, i den forstand at man tror på problemernes snarlige løsning. I den forstand er jeg ikke optimist. Men jeg mener, vi har en forpligtelse til at være håbefulde,« udtalte tidligere seniorøkonom i Verdensbanken Herman Daly i forlængelse af Rio-konferencen i 1992. Vi kan sagtens blive enige om, at verdens politikere mangler vilje – og måske evne – til at gøre noget fundamentalt ved misforholdet mellem planetens bæredygtighed og omfanget af den globale økonomi. Men vi kan ikke deponere ansvaret hos politikerne. Vores individuelle bidrag til bæredygtighed kan nemt opleves som en ørkenvandring, tørken forlænger. er netop vores håb at få bragt de mange lovende initiativer og historier frem i lyset. Alt det, der foregår uden for de politiske lederes opmærksomhed, og som for det meste går under mainstreammediernes radar. Initiativerne er ofte små og går i mange retninger, men de spirer og samler kraft. I Informations formålsparagraf hedder det, at vi skal »informere om modstridende synspunkter i det offentlige liv og skal påtale uoverensstemmelser mellem tale og gerning«. Vi bør tage vores egen medicin og må skamfuldt bekende, at vores virksomhed, hvad angår grøn omstilling, langtfra kan måle sig med de bæredygtige initiativer blandt både borgere og virksomheder, der bliver beskrevet i denne avis. Vi er ikke foregangsmænd og -kvinder, når det handler om at reducere vores eget energiforbrug. Og vores undskyldning er ikke mangel på viden. Måske skyldes det omstillingens psykologi, som man kan læse om i en tankevækkende artikel i denne avis. Det er en kamp mellem lammelse og handling, frygt og håb og isolation og fællesskab. Der er voldsomme kræfter på spil i atmosfæren, på kloden og i os selv. Tro på de gode historier En dråbe i havet, hvor vandstanden stiger. Det kan virke uoverskueligt, men det hele begynder og ender med os selv. Det er vores egne små bidrag, der i sidste ende kan gøre den store forskel. Vi er selv en del af løsningen Blandt Informations læsere oplever vi en dyb optagethed af og et stort engagement i, hvordan vi kan omsætte perspektiverne i Den Store Omstilling til konkret handling. Engagementet samler sig i stigende grad om, hvordan vi hver især og sammen kan gøre os til en del af løsningerne. Det er den interesse og det engagement, der er afsættet for kampagnen Hvad gør vi nu? Vores omstilling til en bæredygtig fremtid. Information gennemfører projektet i samarbejde med DR, og det I kampagnen »Hvad gør vi nu? Vores omstilling til en bæredygtig fremtid« er vi på jagt efter omstillingshistorier, der har fire kendetegn: De skal være til gavn for fællesskabet, de skal have inspirationskraft, de skal kunne deles, og de skal – hvis projektet vinder udbredelse – have en målbar effekt. I denne temaavis kan du kan læse meget mere om kampagnen, og hvordan du kan bidrage. Vi tror på, at de gode historier og konkrete eksempler kan få den bæredygtige udvikling til at tage fart. Naiv optimisme hjælper ikke – snarere tværtimod. Systemkritikken er fortsat helt central for Informations bidrag til Den Store Omstilling, men det er lige så afgørende, at vi medvirker til udbredelsen af de historier, der giver håb. Det grønne håb vokser bedst i fællesskaber, hvor vi deler ideer og indsigter. God læselyst. [email protected] [email protected] UN TILB DE UD R U TI DD L D AN IG NE LS E BLIV MEDLEM OG FÅ GAVEKORT PÅ OP TIL 1.000 KR ...OG GRATIS FAGFORENING UNDER DIN UDDANNELSE Masser af fordele for dig der er under uddannelse GRATIS A-KASSE MELD DINE VENNER IND Når du anbefaler et nyt medlem, der er under uddannelse, får du et gavekort på 100 kr., så snart vi har registreret det nye medlem. Du kan anbefale alle de medlemmer, du vil. Nogle uddannelser giver ret til GRATIS medlemskab af a-kassen i hele uddannelsesperioden. Vi rådgiver og hjælper dig med indmeldelse i a-kassen. konkurrencer om billetter til koncerter, rejser m.m. GRATIS FAGFORENING GAVEKORT PÅ 1.000 KR. BILLIGE FORSIKRINGER Vi hjælper, hvis du har problemer eller spørgsmål i forhold til dit fritidsjob, studiejob eller din læreplads. Vi hjælper også med at tjekke din ansættelseskontrakt, så du er sikret optimale vilkår på dit job. Når du afslutter din uddannelse, får du gavekort på op til 1.000 kr. til lækkert tøj fra Puma og Hummel. Du får tilbud om billige forsikringer fx ulykkesforsikring, der dækker dig hele døgnet. Du er sikret op til 400.000 kr., hvis du skulle komme ud for en ulykke og det koster kun 20 kr. pr. måned. TILBUDSSHOPPEN Få rabat på fx parfumer, cykler, rejser, hotelophold, tøj, briller, mobilabonnement, sportstøj, kropspleje, bil-tilbehør, smykker, ure. - Og meget mere. Der kommer hele tiden nye tilbud. Vi sender nyheder og gode tilbud direkte til din indbakke Sådan bliver du eller dine venner medlem RING TIL OS SEND EN SMS TJEK VORES HJEMMESIDE Ring tlf. 7020 2064 alle hverdage mellem kl. 8.00 og 18.00, fredag til kl 16.00. Send en sms med teksten STUD til 1231*, så ringer vi dig op. Find svar på dine spørgsmål og meld dig ind på www.detfagligehus.dk/stud www.detfagligehus.dk/stud | tlf. 7020 2064 www - samme faglige tryghed, bare meget billigere VPVLQIR3ULVNUWUD¿NWDNVW8GE\GHU'HW)DJOLJH+XV'/DXULW]HQVYHM(VEMHUJ 2 4 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Omstillere v/Jesper Løvenbalk Hansen Hvad er grøn omstilling? Information har spurgt fire personer, der alle er engagerede i den grønne omstilling, hvad de ser af muligheder og forhindringer, og hvad de selv gør Verdens goder er nogle gange uretfærdigt fordelt. Nordmændene har mere olie end os. De varme lande har mere solskin. Til gengæld har vi regnvejr. Og i en verden, hvor klimaforandringerne skaber større og større tørkeområder, er regn det nye sort. Regnen gør det muligt at dyrke både foder og fødevarer så billigt og effektivt, at vi kan eksportere til resten af verden. At vores landbrug og virksomheder samtidig er ret gode til at spare på vandet, gør ikke gevinsten mindre. Hvordan en smule regnvejr kan blive mere værd end olien i Nordsøen. Vi skal tænke langsigtet Danmark skal være pilotprojekt Ressourcer skal prissættes Samarbejde på tværs –Hvad er grøn omstilling for dig? »Vi skal grundlæggende ændre måden, vi tænker vækst på. Vækst skal være baseret på en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og energi. Vi skal have en langsigtet vision om at gøre os uafhængige af fossile brændsler. Endelig skal vi beskatte det rigtige og dermed sørge for at fremme de teknologier og løsninger, vi ønsker at basere os på.« –Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund? »At vi forstår, at business as usual ikke er en mulighed, og at det får store konsekvenser for os mennesker, hvis vi ikke omstiller. Men selvom vi udmærket ved, at vi er nødt til at opstille meget langsigtede mål, er både medier, virksomheder og politikere fokuserede på de kortsigtede løsninger. Særligt under krisen har der været en tendens til at tænke meget kortsigtet. Vi er også nødt til at tænke på tværs af sektorer. Det nytter ikke at tale om grøn omstilling, som var den et særskilt hjørne af økonomien. Bæredygtighed skal tænkes ind centralt i økonomien. Og så skal vi selvfølgelig have borgerne med. De skal kunne se sig selv i den grønne omstilling – at det ikke er alt for omkostningsfuldt og besværligt.« –Hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu? »At vi har en energiaftale, der nyder bred støtte i Folketinget, og at der er en forståelse af, at der skal gennemføres en fundamental omstilling. Og så synes jeg, at det er positivt, at der virkelig er gang i omstillingen ude i kommunerne, ligesom det er positivt, at mange af vores mest succesrige virksomheder leverer i forhold til den grønne omstilling.« –Hvilket råd vil du give politikerne? »At bevare overblikket og tænke ud over deres egen tid og frem mod de kommende generationer. Og så skal de turde sætte mål – vi har set, at det er det eneste, der virker.« –Hvad gør du selv? »Jeg prøver at få EU til at sætte nogle klare mål. Det er det vigtigste, jeg kan gøre: forsøge at skabe nogle rammer på europæisk plan, også selvom alle kan se, at det er op ad bakke lige nu.« –Hvad er grøn omstilling for dig? –Hvad er grøn omstilling for dig? »Jeg tror ikke, at løsningen er at fokusere på »Vi skal justere vores efterspørgsel på klodet, vi gør forkert, men at inspirere hinanden dens ressourcer til det, som den kan bære. til at se de muligheder, der kunne være ved at Helt specifikt i forhold til klima deler verdens leve anderledes. Omstillingen handler om en borgere et fælles atmosfærisk affaldsdepot for lang række ændringer i vores måde at tænke vores drivhusgasaffald. Når politikere siger, på, og jeg tror, at det vigtigste redskab er at at vi skal holde den menneskeskabte globale visualisere reelle og attraktive alternativer.« opvarmning under to grader, så ved vi, præcis –Hvad er den største forhindring for udviklin- hvor stort det depot er. Vi ved også, at halvdelen gen af et bæredygtigt samfund? af det depot er brugt, og vi ved, hvem der »En af de største udfordringer for har brugt den første halvdel. Grøn omstilling i forhold til klimaet omstilling er at skabe tilstrækkeer således, at vi væsentligt – ligt stærke samarbejder på tværs eller helt – reducerer vores af sektorer. Vi må lære at se Danmark har anvendelse af det depot.« nye løsninger og ’kortslutte’ de steder, hvor vi har huller –Hvad er den største foren enestående hindring for udviklingen i dag. Det er nødvendigt, at mulighed for både politikere, virksomheaf et bæredygtigt samfund? at fungere som der, uddannelsesinstitutio»At man ikke erkender, pilotprojekt ner og græsrodsbevægelser at der er grænser for, hvor for fremtidens i højere grad lærer at udnytte meget man kan trække ud hinandens ressourcer.« af klodens skrøbelige system samfund –Hvad er det mest positive tiltag i uden at true den fine balance, der Danmark lige nu? gør at Jorden i dag er beboelig for »Jeg synes, at der er ekstremt mange positive mennesker. At vi ikke korrekt prissætter de tiltag, og jeg kunne godt tænke mig, at der blev ressourcer, vi er afhængige af (f.eks. prisen rettet mere opmærksomhed mod de mange på at forurene atmosfæren, red.)« nytænkende lokalprojekter rundtomkring i –Hvad er det mest positive tiltag i Danmark landet, som med fordel kunne skaleres op.« lige nu? –Hvilket råd vil du give politikerne? »At vi er begyndt at italesætte de begræns»Vi skal blive bedre til at markedsføre Dan- ninger, der er på ressourcerne, og at man ekmark som et forgangsland. Vi har mange løs- sempelvis i Danmark arbejder med en langsigninger, projekter, teknologier og en innovativ tet vision om at gøre sig fri af fossile brændsler.« arbejdsform, som kan inspirere andre lande. –Hvilket råd vil du give politikerne? Danmark har en enestående mulighed for at »De skal huske på, at mange af Danmarks fungere som pilotprojekt for fremtidens sam- mest konkurrencedygtige virksomheder netop fund, og det bør politikerne i langt højere grad har udviklet sig, fordi Danmark har haft en bør tage alvorligt og stile efter.« meget ambitiøs miljø- og energipolitik. At det –Hvad gør du selv? at gå foran på et område faktisk kan give gro»I SustaIN (Sustainable Initiatives Network, bund for fremtidig vækst og beskæftigelse.« red.), et netværk af bæredygtige initiativer i –Hvad gør du selv? Danmark, søger vi at motivere virksomheder, »Jeg forsøger at tænke alle ressourcer som uddannelsesinstitutioner, kommuner og bor- en begrænset valuta – og kun bruge det, der gere til at samarbejde om bæredygtige projekter. er behov for til at opnå den levestandard, jeg Vi har afholdt bæredygtighedsfestival i Aarhus, ønsker. Men jeg må indrømme, at jeg ikke giog i september kommer den til København. På ver afkald på komfort.« sigt vil vi udbrede bæredygtighedsfestivalen til andre lande i Europa.« –Hvad er grøn omstilling for dig? »At vi får mere ud af ressourcerne – mere med mindre – og at vi går fra at basere vore økonomier på kul, gas og olie til vedvarende energi. Den grønne omstilling vil tage nogle år, og vi skal selvfølgeligt starte der, hvor det giver mest mening. Her er olien en godt bud. Den er dyr, kommer fra ikkedemokratiske lande, og danske virksomheder er langt fremme med udvikling af alternativer til olien, f.eks. avancerede biobrændstoffer lavet på halm.« –Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund? »I en tid med økonomisk krise er det ofte finansiering. Den grønne omstilling kræver investeringer, og lige nu er der tendens til optimering på den korte bane. Men som jeg ser det, har vi ikke noget reelt alternativ på den lange bane, så kan vi lige så godt komme i gang. – Hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu? »Det er positivt, hvis EU endeligt lægger faste og langsigtede rammer for, hvordan vi kommer af med vores afhængighed af olie i transporten. I øjeblikket diskuterer man, hvordan bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer for transporten skal se ud i fremtiden. Jeg håber, at andengenerationsbiobrændstoffer fremmes via iblandingskrav, og at Danmark går foran gennem etablering af dansk producerede biobrændstoffer.« –Hvilket råd vil du give politikerne? »Glem ikke den grønne omstilling pga. den økonomiske krise. De lande, som har løsningerne på klimaudfordringen, når vi kommer ud på den anden side af krisen, vil være dem, der kommer til at klare sig bedst.« –Hvad gør du selv? Jeg gør, hvad jeg kan, for i hverdagen at spare på og genanvende ressourcer som energi, vand, materiale, og jeg forsøger at påvirke mine børn til det samme – og at gøre det på en sjov måde. Det sjove er vigtigt, for det er meget mere motiverende end den løftede pegefinger. Jeg spiser mere grønt end kød og cykler til arbejde, så ofte som det er muligt.« Connie Hedegaard EU’s Klimakommisær Nikoline Høgsgaard Aktivist i SustaIN Katherine Richardson Københavns Universitet Claus Stig Pedersen Novozymes • Miljøminister 2004-2007 • Minister for nordisk samarbejde 2005- • Initiativtager til bevægelsen Aarhus • Professor og daglig leder af Sustainability • Klima- og energiminister fra 2007-2009 • Minister med særligt ansvar for FN’s • • Direktør for Bæredygtighed i Novozymes, der blandt andet laver enzymer til biobrændsel • Uddannet civilingeniør i kemi og ph.d. i integration af bæredygtighed og forretning 2007 klimatopmødet COP15 i København i 2009 Sustainability Network, der nu hedder SustaIN, da bevægelsen har bredt sig ud over Aarhus’ kommunegrænse Uddannet antropolog • Science Center Tidl. formand for den danske regerings Klimakommission, der i 2010 gav sit bud på, hvordan Danmark omstiller til en grøn økonomi helt fri for fossile brændsler Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark. 6 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 7 / Feature Eksperimentet ’Vi vil generobre magten over vores eget liv’ Af Jørgen Steen Nielsen D e kom for 11 år siden med deres planer om huse bygget af ler, halm, muslingeskaller, gamle aviser og mange skæve vinkler. I alt 25 voksne og otte børn. Der var udbredt lokal skepsis, men kommunen sagde ja, og tilflytterne gik i gang. I dag er de over 100, i færd med at udvide med nye huse, en elementfabrik og en gourmetrestaurant baseret på lokalt producerede råvarer. Og nu vil kommunen gerne have mere. For eksempel projektet med at omlægge det store kommunale græsareal til en lille offentlig park beplantet med nøddehegn, frugttræer og bærbuske – ’spiselige kvaliteter’ som det hedder i projektbeskrivelsen – og med får til græsning, det hele flankeret af et moderne anlæg for ’spontanidræt’ med skatepark, basketbane, parkouranlæg m.m. »Det er aktive folk, som vi i lokalsamfundet kan lære meget af,« siger borgmesteren. Det er økolandsbyen Friland i den lille by Feldballe i Syddjurs Kommune på Djursland. Et lille led i den store omstilling til en ny økonomi og en anden måde at leve på. »Man siger, vi skal have mere vækst, men der er ingen, der ved hvorfor. Vi skal bare. To procent årlig vækst betyder en fordobling af vores velstand om 35 år – hvorfor pokker skal vi det?« spørger Steen Møller. Det var ham – vendelbo så det kan høres, tidligere højskoleforstander og økologisk land- Danmarks økosamfund Ifølge Landsforeningen for Økosamfund, LØS, er der i Danmark: • 27 etablerede økolandsbyer og • • • -fællesskaber. Nogle er mindre andelsboligforeninger, andre store økosamfund som Svanholm omtrent lige så mange fællesskaber, der menes at arbejde med de økologiske og sociale principper uden at være medlemmer af LØS 10 nye fællesskaber på vej sammenlagt ca. 3.100 mennesker – voksne og børn – der bor i de danske økosamfund ➙okosamfund.dk På Djursland praktiserer 100 mennesker omstilling som daglig livsform. Fri af gæld og markedets pres bevæger de sig mod en bæredygtig økonomi med plads til at leve og tænke sig om. Og borgmesteren bakker op. Velkommen til Friland mand – der i 2001 sammen med Dorthea Arnfred og Anton Gammelgård formulerede tankerne bag Friland, efterlyste interesserede deltagere, fandt en velvillig kommune og fik DR med som offentlighedens nysgerrige øje på det grænseoverskridende eksperiment. Vi suser forbi målet Det handler nu som dengang om at genvinde den magt over egen tilværelse, som Steen Møller og de andre synes, staten og markedet har overtaget. Og i samme ombæring at skabe en bæredygtig livsform, der ikke tærer på sit eget naturgrundlag. »Vi har i civilsamfundet stille og roligt mistet fodfæste og råderum,« siger Steen Møller, der sidder i Ravnen, Frilands store flotte fælleshus, der som de fleste andre huse i den lille landsby er bygget af beboerne selv af ler og halm over en solid trækonstruktion. Byggematerialerne afspejler grundtanken bag Friland: Hvis man skal kunne styre sit eget liv, så må man ikke være gældsat og afhængig. »For at kunne flytte til Friland og bygge hus her, skal man være gældfri. Man kan ikke optage kreditforeningslån til huset,« siger Steen Møller. Gælden – lån og renter – er det, der presser mennesker til at arbejde for meget. »Tilbage i 1975 kunne man selv spare op til en gård. Den kostede 100.-400.000 kr. Det kan man ikke med dagens værdistigninger, og derfor må man låne, sætte sig i gæld. Og så ryger friheden.« »Det hele er blevet til arbejde og økonomi. Der køres hårdt på, for at vi skal være produktive, rationelle og målrettede. Historisk har det godt nok sikret os overlevelse, men man kan ikke overleve dobbelt så godt ved at forbruge dobbelt så meget. Vi har fået så meget fart på, at vi suser forbi målet.« Og eftersom afdrag og renter skal betales og arbejdet derfor passes, må vi opgive at tage os af vore egne børn, lave vor egen mad, vaske op og gøre rent i vore egne boliger. Opgaver vi så i stedet betaler os fra – over skatten eller i form af udgifter til fastfood, hushjælp og maskiner – hvorfor vi må arbejde endnu mere. »Toget kører i dag så hurtigt, at det ikke giver mening at se ud ad vinduet. Derfor sætter vi os i stedet foran fjernsynet, når vi kommer trætte hjem fra arbejde. Og falder i søvn. Energien og skaberkraften suges ud af os,« siger Steen Møller. Af samme grund har han ikke set fjernsyn i mange år. Og halvdelen af beboerne i Friland har ikke tv. Én dag om ugen Når man ikke må sætte sig i gæld for ikke at blive trælbundet, må man bo billigt. Det er blandt andet derfor, at folk i Friland bygger selv og af billige materialer. Samt bygger velisolerede boliger, ofte suppleret med energiforsyning fra solceller og opvarmet af miljøvenlige ovne, så energiregningen bliver lav. Og etablerer egen spildevandsrensning, så vandforbruget bliver lavt. Og har drivhuse eller køkkenhaver, så regningen til mad bliver mindre. »Jeg arbejder kun for penge én dag om ugen, det er nok,« siger Frilandspioneren, hvis totale årlige boligudgift, ejendomsskat m.m. inklusive, er på 12.000 kr. »Resten af tiden har jeg helvedes travlt,« griner han. For at leve i økolandsbyen kræver masser af arbejde, også hårdt arbejde. Der skal bygges husene, dyrkes grøntsagerne, udvikles energisystemer osv. Men man arbejder for sig selv. Man har generobret magten over eget liv. Nogle i Friland har bygget hus på et par uger, andre er efter fem år endnu ikke færdige. Man tager selv ansvar for tempoet og livsindholdet. Øver sig i at finde værdi i processen og hverdagen frem for bare fokusere på målet. endnu lidt med det faste affald, som kommer til landsbyen i form af for eksempel emballager fra indkøb. Men når det gælder spildevandet, har Friland nået målet. I Steen Møllers eget hus føres det grå spildevand fra badeværelset ud under det store drivhus, hvor et sindrigt rensningssystem sørger for, at vandet kan optages af planterne – agurkerne lever bogstaveligt talt af vand og næringsstoffer fra husstandens udledninger. Stofkredsløbet er lukket, vugge til vugge. Steen Møller vurderer, at det samlede ressourceforbrug i et hus og en tilværelse som hans er blot 20 procent af gennemsnitsdanskerens. I et af de nyeste huse i Friland bor Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb, og det har bæredygtigheden helt i centrum. »Vores hus er designet off-grid – det betyder, at vi ikke er koblet på elnettet. Vi har ikke noget køleskab eller andet, der kræver meget strøm. Derimod har vi et lille solcelleanlæg, og så har vi bygget et koldrum på husets nordlige side, som fungerer som et stort køleskab,« fortæller Karoline Nolsø Aaen. Hun er biolog og har, ligesom sin samlever, permakulturcertifikat. »Permakultur er et helhedstænkende designsystem, hvor man via logisk design af sit hjem og sin have kan minimere energiforbruget. Man kan kalde det, hvad man vil – i praksis betyder det, at vi har et minimalt forbrug af fossile brændsler.« Parret går efter at blive selvforsynende med rodfrugter, grønt, kød, bær og nødder fra deres økologiske have. Frilandsøkonomi • Frilands bestyrelse skal godkende • • Bæredygtigheden Friland vil heller ikke stifte gæld i forhold til miljøet. Det betyder, at man ikke vil belaste med forurening eller tære på begrænsede ressourcer. Ambitionen – der også omfatter ethvert nyt hus – er at blive affaldsfri. Det kniber • prisen for boligerne inden for et prisloft. Muligheden for spekulation og gevinst ved at bygge stort er begrænset Et lavenergihus på omkring 100 m² kan maksimalt sælges for ca. 440.000 kr. Prisen er udregnet efter den tabel, Friland har indskrevet i vedtægterne, hvor kvadratmeterprisen er faldende: Salgsprisen for de første 50 m² er således maks 5.000 kr. pr. m², mens prisen falder til 1.800 kr. for de kvadratmeter, der overstiger 251 m² I tillæg for energiklasse 2 kan opnås 250. kr. pr. m² og yderligere 250 kr. pr. m² for energiklasse 1 friland.org ➙ »Vi har startet en lille planteskole med især flerårige grøntsager og spiselige planter egnet til de danske breddegrader, og så holder vi kurser i havedyrkning. At vise det gode eksempel i praksis er den bedste måde.« Karoline Nolsø Aaen skal blandt andet levere råvarer til Fremtiden Hus, det nye projekt i Friland, hvor man vil demonstrere, at halmhuse ikke behøver være selvbyggerhuse, men kan laves som elementbyggeri med halmelementer fra den lille fabrik, Steen Møller og andre netop nu er ved at opbygge. »Fremtidens Hus skal illustrere alle aspekter af bæredygtighed. Foruden valget af byggematerialer betyder det, at forbrugsvandet recirkuleres, at varmen kommer fra en skor- stensfri ovn uden partikelforurening, og at der anlægges en økologisk have og på første sal et drivhus, der skal danne ramme om en restaurant i huset,« fortæller Frilandbeboeren Rikke Overgaard. Hun er forsker ved Cognitive Neuroscience Research Unit i Aarhus, men også primus motor bag Frilands restaurantprojekt. »I dagtimerne skal det være café og i aftentimerne vegetarisk gourmetrestaurant baseret på økologiske råvarer produceret lokalt, både fra vor egen have og drivhus, men også af andre producenter i området,« siger Rikke Overgaard. Restauranten, som hun håber kan åbne om et års tid med en førsteklasses kok og Horisontudvidelse plads til 50 mennesker inden døre, skal være et vindue til bæredygtigheden for gæsterne. »Her skal ikke mases noget ned over hovedet på folk. Bæredygtigheden skal være usynligt til stede overalt, og man skal som gæst kunne spørge ind til det, hvis man har lyst,« siger Rikke Overgaard. Fremtidens Hus og restauranten har fået godt en kvart million i støtte fra Syddjurs Kommune. Ét udtryk for at kommunen har taget eksperimentet i økolandsbyen til sig. »Vi er glade for Friland og arbejder sammen med dem for at give dem de muligheder, de har brug for i planlægningen,« siger borgmester Kirstine Balle (SF). »Frilandsfolkene er en inspiration for mange mennesker, som hĮůƚƌĞƌĞĚĞƵĚƐŝŐƚĞƌĨƌĂĐLJŬĞůƐĂĚůĞŶ͘ƵŬŽŵŵĞƌƚčƚƉĊ͕ ŽŐĚƵŵčƌŬĞƌŐůčĚĞŶŝŬƌŽƉŽŐƐŝŶĚĞŌĞƌĞŶĚĂŐĚĞƌƵĚĞ ŝůĂŶĚƐŬĂďĞƚ͘,ǀŝƐĚƵŬĂŶůŝ͛ĂƚĐLJŬůĞ͕ƐĊŬŝŐŝŶĚĞŶĨŽƌŝ ǀŽƌĞƐƌĞũƐĞǀĞƌĚĞŶ͕ŽŐĚƵĞƌƉĊǀĞũƟůĚŝŶďĞĚƐƚĞĨĞƌŝĞŝ ůĂŶŐĞƟĚĞƌ͘ I Friland ved Djursland bygger folk selv og det er ikke tilladt at stifte gæld. Foto: Lukas Wassberg kan plukke af deres ideer om bæredygtighed – både miljømæssigt, økonomisk og socialt.« Syddjurs Kommune har høje ambitioner om at blive grøn og bæredygtig, siger borgmesteren: »Det er et spor, vi vil forfølge, og vi kan lære meget af Friland om, hvordan man kan komme videre.« ϰϬĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƚƵƌĞŝƵƌŽƉĂ͘ ĨƌĞũƐĞŚǀĞƌĚĂŐ [email protected] dĞůнϰϱϯϯϯϮϳϳϯϮ ǁǁǁ͘ŵĞƌůŽƚ͘ĚŬ 8 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Baggrund Hvad er problemet? Design og komfort To ud af tre økonomer: Planeten sætter grænser for vækst Af Jørgen Steen Nielsen S er du de fysiske forhold på vores planet – klima, ressourcer og så videre – som en barriere, der sætter grænser for væksten, spurgte Information de 20 økonomer fra offentlige læreanstalter og forskningsinstitutioner, som har deltaget i avisens økonomiske enquete. »Ja, helt afgjort,« svarer tidligere departementschef og ambassadør, professor Jørgen Ørstrøm Møller, Asia Research Centre på CBS. »Bestemt,« siger professor Carl-Johan Dalgaard, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. »Ja, og forhåbentlig indser menneskeheden snart nødvendigheden af at tage dette alvorligt i fællesskab,« svarer Hans Aage, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC. »Ja, i høj grad,« lyder de identiske svar fra lektor Henrik Plaschke, Institut for Statskundskab, og professor Inge Røpke, Centre for Design, Innovation and Sustainable Transitions, begge Aalborg Universitet. »Ja,« siger både professor Jesper Jespersen, Institut for Samfund og Globalisering, og lektor Anders Chr. Hansen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, begge RUC. »Ja, afgjort,« melder miljøøkonom Mikael Skou Andersen, Det Europæiske Miljøagentur. »Præcist,« siger lektor Thorkil Casse, Institut for Samfund og Globalisering på RUC. »De sætter helt sikkert grænser for en traditionel forbrugsgenereret vækst,« melder professor Katarina Juselius, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. »Ja, jeg tør i hvert fald ikke udelukke det,« svarer tidligere overvismand, professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet. I alt 13 ud af 20 adspurgte økonomer anerkender naturgivne grænser for væksten. Men der er nuancer i deres svar, og ikke alle 20 adspurgte er altså enige. Svaret er nej »Det overordnede svar er nej,« siger således Peder Andersen, professor ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. »Naturressourcer har altid været en begrænsning går hånd i hånd Illustration: Rune Lindequist-Sørensen Men omstillingen til en grøn økonomi, der ikke baserer sig på øget ressourceforbrug og større miljø- og klimabelastning, kan i sig selv være et nyt vækstbidrag, mener mange på menneskeligt forbrug, og der er intet, der tyder på, at vores nuværende intellektuelle kapacitet, viden og teknologi er mindre parat til at klare problemerne end tidligere. Det er klart, at hvis der tages dramatiske initiativer for at reducere sandsynligheden for for eksempel fire graders temperaturstigningen, og disse initiativer indføres med meget kort tidshorisont, vil dette kunne udløse økonomiske kriser som oliekriserne,« påpeger han. »Nej,« svarer tilsvarende Peder Andersens kollega på Fødevareøkonomisk Institut, professor og tidligere overvismand Niels Kærgård. »Der er oplagt store klima- og miljøproblemer, men investeringer i klima og miljø kan også bidrage til økonomisk vækst (…) Det er klart, at der er ressourcemæssige og klimamæssige restriktioner, men er der politisk vilje til at substituere til mere miljø- og klimamæssigt skånsomme teknikker, kan disse restriktioner håndteres. Spørgsmålet er alene, om de politiske systemer handler langsigtet nok,« understreger Kærgård. Carl-Johan Dalgaard svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt planeten sætter en ultimativ grænse for væksten. »Men der er bare intet, der tyder på, at denne grænse umiddelbart er i sigte,« påpeger han. »Om udtømningen af den globale beholdning af ’naturkapital’ sætter en grænse for væksten afhænger af vores muligheder for at gøre os fri af diverse ressourcebehov og kompensere via ’menneskeskabt kapital’.« »På nationaløkonomisk niveau er der intet, der – for nærværende – tyder på, at denne proces (der længe har stået på – mindst siden oliekrisen i 70’ere) er ved at gå i stå,« vurderer Carl-Johan Dalgaard. Professor Bo Sandemann Rasmussen, Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, mener ikke, der er grænser, »hvis der ellers sker forskning og udvikling i at udnytte ressourcerne bedre«, og professor Finn Østrup, Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret, CBS, stiller sig ligeledes tvivlende over for, om ressource- og miljøbegrænsninger lægger begrænsninger på den økonomiske vækst. »Det bedste modeksempel er den meget store stigning i energibesparelser, som fandt sted efter olieprisstigningen 1973-74,« noterer han. Grøn vækst? Hvor nogle ser fortsat økonomisk vækst som forudsætning for at håndtere de økologiske udfordringer, påpeger andre, at det at håndtere den økologiske udfordring i sig selv kan blive kilde til ny vækst. Professor emeritus Søren Kjeldsen-Kragh, Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, anfører således, at »skal klimaproblemet løses, og skal mængden af ressourcer øges som følge af befolkningsvæksten, vil det i sig selv nødvendiggøre en betydelig vækst. Bæredygtighed skal opnås gennem investeringer, som de nye produktionsmetoder kræver«. Anders Chr. Hansen ser omstilling til effektiv anvendelse og genanvendelse af energiog materialestrømme og naturressourcer som »en vedvarende kilde til vækst«, forstået som vækst i værdiskabelse pr. beskæftiget, ikke vækst i ton pr. arbejder. »En ’mærkbar’ vækst som følge af en grøn omstilling kan næsten ikke undgås,« pointerer han. Jesper Jespersen understreger dog, at en indsats for at stille om til mindre klimabelastning og mindre pres på ikkeerstattelig naturkapital ikke vil give vækst efter den traditionelle målestok: »Lykkes den politiske indsats, vil BNP-væksten blive registreret som værende lavere, selvom den økonomiske aktivitet med at omstille samfundsøkonomien måske er højere – det vil blot blive registreret som omkostninger og ikke som endeligt output.« Det spørgsmål, som mange kredser om, er netop, om der er politisk evne og vilje, nationalt som internationalt, til i tide at gennemføre denne omstilling til en grøn økonomi, som – med Anders Chr. Hansens formulering – »pr. definition er frigjort fra disse begrænsninger« af miljø- og ressourcemæssig karakter, og som i selve omstillingsfasen kan være en kilde til vækst via investeringerne i det ny grønne produktions- og forbrugssystem. »Skift i teknoøkonomisk paradigme er både muligt og nødvendigt, men det kræver nytænkning a la Bretton Woods, især hvad angår nationalstatens rolle som konkurrerende med de andre nationalstater,« mener professor Bengt-Åke Lundvall, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet. »Det er ikke umuligt – hverken i EU eller i Danmark – at forestille sig en keynesiansk krisepolitik med fokus på grøn omstilling, der på én gang ville øge væksten og forbedre mulighederne for at håndtere de miljømæssige udfordringer, såkaldt ’grøn vækst’,« skriver Inge Røpke. »Det ville være at foretrække for den aktuelle politik, der lægger vægt på at trykke lønningerne, mindske velfærden og øge uligheden for at forbedre konkurrenceevne og profitmuligheder. Men heller ikke denne politik ville på længere sigt føre til højere vækstrater – og det ville heller ikke være ønskeligt ud fra et globalt fordelingsperspektiv. Derfor er det vigtigt samtidig at udvikle politik, der sigter på omstilling til et velfungerende samfund med lav eller ingen vækst,« mener Røpke. »Pegende frem mod en form for nulvækst i materiel henseende, men ikke nødvendigvis i ’tilfredshedstilstand/lykkefølelse’, hvis vi er i stand til at frigøre os fra at måle alting i penge,« supplerer Jørgen Ørstrøm Møller. [email protected] Artiklen har været bragt ➙ i Information 4. januar 2013 Model Cantate København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Hillerød: Helsingørsgade 10 Roskilde: Tlf: 3257 2814 Tlf: 4587 5404 Tlf: 4824 8161 Tlf:f: 4632 3248 10 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Tendens Cirkulær økonomi Illustration: Jesse Jacob/iBureauet ’Vi skal glemme alt, vi har lært om bæredygtighed’ Af Jesper Løvenbalk Hansen D et bliver knap bemærket, men der er faktisk en stille revolution i gang. Den handler om at gøre verden fri for affald ved at genanvende samtlige ressourcer. Og i modsætning til andre lignende initiativer, er det de store industrier, der bærer budskabet. Et af de firmaer er den hollandske tæppegigant Desso, der er en af Europas største tæppeproducenter, og som arbejder med en strategi om at være 100 procent bæredygtig i 2020. Målet er ikke at bruge færre ressourcer, men at designe produkterne så alt kan genanvendes uden at påvirke miljøet negativt. –Hvorfor valgte i at gå denne vej? »Det er ikke svært at svare på,« siger Rudi Daelmans, der er miljøchef i Desso, som producerer tæpper til blandt andet fly- og skibsindustrien verden over samt til private kunder i mere end 100 lande. »Da jeg blev ansat i 2007, var min opgave at svare på, hvordan virksomheden kunne arbejde med bæredygtighed som mål. Ikke bare bæredygtig på den måde, at vi bruger lidt mindre energi, lidt mindre vand, osv., men bæredygtig i ordets egentlige forstand. Og i den søgen stødte vi på den tyske fysiker Michael Braungart og konceptet om ’vugge til vugge’,« siger Rudi Daelmans. »Og der var løsningen. Han viste os hvad vi – i stedet for langsomt at nedbryde verden omkring os – alternativt kan gøre for ikke bare at bevare verden, men også gøre den til et bedre sted at være.« Vugge til vugge-princippet handler nemlig ikke om at begrænse den menneskelige aktivitet. Det er nærmest umuligt. Strategien handler derimod om at genopfinde alle produkter, så de i stedet for at skade miljøet og forbruge klodens ressourcer designes, således at alle komponenter igen bliver til næring. Enten biologisk næring eller teknologisk næring, der danner udgangspunkt for nye produkter. »Det handler ikke om at gøre mindre skade, men om at gøre det rigtige. Og det er jo en fantastisk vision, der er meget mere attraktiv end hele tiden at gå rundt om minde os selv om, at vi skal gøre mindre af alt for at beskytte klimaet og redde planeten,« lyder det fra Rudi Daelmans. Ressourcer er kun til låns Grundtanken i vugge til vugge er, at vi kan designe os til bæredygtighed. Som Michael Braungart, den ene af ophavsmændene til konceptet, tidligere har forklaret til Information: »Hvis løsningen er, at vi skal indrette os efter, hvad kloden kan bære, så er svaret i dag, at der ikke er plads til mennesket på kloden. Selv hvis vi reducerer vores klimamæssige aftryk med 50 procent, er der stadig ikke plads til alle syv mia. mennesker. Så det er en helt ligegyldig og irrelevant vej at gå. Det er spild af Afbrænding hører fortiden til. Skal kloden bære de kommende generationer og deres forbrug, skal alle produkter designes så ressourcerne genanvendes 100 procent. En række store internationale virksomheder viser hvordan ler om at skabe en uendelig produktcyklus, og derfor er det ikke nok eksempelvis bare at brænde gulvtæpperne af i et kraftværk for at lave varme. Siden 2008 har vi haft et program, hvor vi tager tæpperne retur for at nedbryde det og med samme ressourcer lave et nyt,« forklarer Rudi Daelmans. Nej til afbrænding Derfor giver Michael Braungart ikke meget for den danske regerings miljø- og klimaindsats. Han mener tværtimod, at danskerne hænger fast i et forstokket syn på naturressourcer. »Ingen brænder så meget affald af som danskerne. Det er helt forkert. Når man brænder affald af, så mister man 95 procent af den energi og de materialer, der oprindeligt er brugt,« siger Braungart, der mener, at hvis Danmark vil markere sig som foregangsland, burde den danske regering anvende på langt mere progressive metoder. »Fra de danske myndigheders side burde man sige, at i 2030 brænder vi ikke mere af. Myndighederne tager sig simpelthen ikke længere af befolkningens affald. Det er virksomhedernes opgave at få noget ud af affaldet,« siger Braungart og peger på, at hvis miljø- og klimahensyn sættes lig med mindre forbrug, er Danmark et af de mest klimabelastende lande i verden. »Spørgsmålet er jo ikke, om man kan lave et dæk til en bil. Spørgsmålet er, om man kan lave det rigtige dæk. Et dæk, der ikke forbruger vores ressourcer, men bare låner dem,« siger Michael Braungart. »Men vi har fokuseret på at perfektionere de forkerte ting. Derfor skal vi genopfinde alle produkter. Det handler bare om at gøre det rigtige fra begyndelsen,« siger Michael Braungart Og der er masser af plads til forbedring. Som Braungarts makker, William McDonough, siger: »Vi har først for nylig fundet ud af at sætte hjul på vores kufferter. Så hvorfor skulle vi ikke tro på, at vi kan gøre det hele meget bedre?« En cirkulær økonomi tid,« siger Michael Braungart, der derfor mener, at vi ikke bør bekymre os om at forbruge, så længe vores forbrug ikke efterlader et negativt, men derimod et positivt aftryk. »Vi skal forstå, at et miljømæssigt aftryk ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Laver vi eksempelvis en ble, der, når den er brugt og smides ud, omdannes til muld eller næringsstoffer, er bleer pludselig ikke et problem, men derimod en del af løsningen. Og så bliver babyen ikke født med skyldfølelse. Den er nemlig et plus i det store regnskab, ikke et minus,« siger Michael Braungart, der samtidig peger på, at naturressourcer ikke er noget, vi nødvendigvis behøver at eje. Vi bør snarere opfatte res- sourcer som noget, man låner, og produkter som en service. »Hvorfor ikke lease eller leje vores produkter af virksomhederne? Det er jo ikke vaskemaskinen eller kaffemaskinen, vi vil have. Det er rent tøj og kaffe,« siger Michael Braungart, der mener, at det er retten til at bruge ressourcerne for derefter at levere dem tilbage, der er pointen. Og det er grundtanken hos hollandske Desso. Her er tæpperne netop designet til at blive nedbrudt, og Desso tager derfor de brugte tæpper retur med det formål, at ressourcerne skal genanvendes. »Vi tager ansvar for de produkter, som vi sender ud på markedet. Vugge til vugge hand- Det hollandske tæppefirma Desso er langtfra alene om at gå nye veje. Inden for de seneste par år er stadigt flere virksomheder gået med på ideen. Det handler ikke kun om at være bæredygtig, men om at sikre fremtidens produktion i en verden, hvor råmaterialer bliver stadig mere kostbare. Eksempelvis har Mærsk – som det også tidligere er beskrevet i Information – bestilt 10 containerskibe fra det sydkoreanske værft Daewoo Shipbuilding. Skibene, hver med plads til 18.000 containere, bliver som de første nogensinde bygget efter vugge til vugge-princippet. Det betyder, at giftige materialer undgås, og at skibene produceres af rene materialer af høj kvalitet. »Da vi begyndte at kigge på nye skibe, besluttede vi, at de skulle sætte en ny standard, ikke bare i forhold til stør- Vugge til vugge i aktion Verden over er en række virksomheder i gang med at omstille deres produktion efter vugge til vugge-princippet Ford • I USA er Ford Motor Company i gang med at omdanne deres 500 hektar store fabriksareal f b ik l Ford F d Rouge Center i Deabourn, Michigan, i overensstemmelse med vugge til vugge. Det er afsat 11 milliarder kr. til projektet • Resultatet bliver en helt ny Ford-bil kaldet model U, der er en hybridbil, som skabes af fuldt genanvendelige materialer lavet af f.eks. majs Puma • Sportstøjproducenten Puma har VIDEN TIL DEN GRØNNE OMSTILLING Det Økologiske Råds udgivelser kan downloades gratis fra webshoppen på www.ecocouncil.dk Materialerne er gratis. Porto og ekspeditionsgebyr 10 kr. pr. forsendelse. • lavet en kollektion af genanvendelige produkter: Sko, der kan komposteres, og tøj af genanvendelige materialer Serien hedder Puma InCycle Collection og omfatter træningsjakke, rygsæk omf (gen (genanvendelige), sneakers og T-shirts (kom (komposterbare). Det hele er Cradle to C Cradle-certificeret. Produkterne er fremstillet fre af biologisk nedbrydelige po polymerer, genbrugt polyester og øk d, og b uge e får å økologisk bomuld, brugerne m mulighed for at retu returnere deres produkter d til butikkerne kerne til forarbejdning viaa Pumas ’Bring me back’-program, når de er slidt op H&M •Verdens næst største detailkæde inden for beklædning er ligesom Puma begyndt at tage gammelt tøj • retur. Siden februar har kunder kunnet tilbagelevere gammelt tøj til H&M i alle kædens danske butikker. Formålet er at mindske brugen af naturens ressourcer og at minimere mængden af tekstilaffald. H&M vil tage imod al slags tøj, og som tak vil du modtage en voucher på 15% på en valgfri vare for hver fyldt pose tøj,, du afleverer Det indsamlede tøj bliver derefter bearbejdet af H&M’s samarbejdspartner I:Collect, der gør det muligt at genanvende tekstilerne Arla • Arlas nye strategi hedder ’Zero Waste’. Ud over et bæredygtigt landbrug og store reduktioner i udledningen af drivhusgasser, er planen, at Arla i 2020 intet affald producerer. I den forbindelse er emballage en stor udfordring, og her vil Arla genbruge • Arlas organiske restaffald skal bioforgasses og omdannes til varme og energi. Arla arbejder hen mod, at virksomhedens emballage skal produceres med 100 pct. genanvendeligt materiale, og vil derfor øge andelen af genanvendeligt materiale med mindst 5% pr. år fra 2012 Grundfos • En af Danmarks største virksomheder har kørt et pilotprojekt på dansk grund, hvor den genanvender gamle pumper • Indtil videre har det sikret aluminium til at lave nye pumper, men på sigt skal det også sikre sjældne jordarter som neodymium og dysprosium, fra de nye pumper. Disse jordarter indgår f.eks. også i vindmølleproduktion, og bliver stadigt mere værdifulde Gratis UVmateriale til 5.- 6. klasse Læs GLOBAL ØKOLOGI Ny film om farlig kemi Danmarks globale magasin om klima, natur og miljø. Med nyhedsoverblik, baggrund, anaLYSEROGDEBAT'LOBALKOLOGI skriver om både danske og internationale miljøforhold. Ny oplysningsfilm sætter fokus på farlig kemi i medicinsk udstyr og fortæller, hvordan hormonforstyrrende ftalater siver fra den bløde plast i hospitalsslanger, blodposer og katetre direkte ind i kroppen på kuvøsebørn og andre svage patienter. Ftalaterne kan erstattes – så hvorfor tillades de stadigvæk? 'LOBALKOLOGIUDGIVESAF$ET KOLOGISKE2ÍDOGUDKOMMER lREGANGEOMÍRET -EDLEMMERAF$ETKOLOGISKE Råd modtager bladet gratis. Personligt medlemskab koster årligt 345 kr., 195 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister. Temanummer om energi og grøn omstilling, juni 2013. +ANBESTILLESIKLASSESTPÍ [email protected] -EDVIRKENDE"LA%UROPA 0ARLAMENTARIKER$AN*RGENSEN OVERLGE+ATHARINA-AINFRA 2IGSHOSPITALET#HRISTIAN%GE FRA$ETKOLOGISKE2ÍDSAMT plastvirksomheden Melitek. %GNETTILUNDERVISNINGIGYMNA siet og på sygeplejerskeuddannelsen. Tilhørende teksthæfte. Vi deler et hav er et gratis undervisnings-materiale til natur/teknik og hjemkundskab i 5. og 6. klasse. Temaet er landbrug, fødevareproduktion, næringsstoffer og havmiljø. Materialet består af: s (FTETVi deler et hav med historien om fem børn, der udforsker sammenhængen mellem maden på tallerkenen, landbrugets produktion og havet tilstand. s /PGAVERSPRGSMÍLTILFAGLIGLSNINGEKSKURSIONS forslag, forsøg, opskrifter og lærervejledning på www.videlerethav.dk s %NGELSKVERSIONAFHFTETOGOPGAVERNEPÍ www.weshareasea.eu s "OGENlNDESSOMEBOGPÍDANSKENGELSKOGLITAUISK OGKOMMERPÍTYSKSVENSKlNSKOGESTISKILBETAF 2013 til gratis download fra hjemmeside. s -ULIGHEDFORSAMARBEJDERMEDSKOLERIANDRELANDE s +LASSESTPÍDANSKKANBESTILLESPÍ$ETKOLOGISKE Råds webshop www.ecocouncil.dk Porto og ekspedition 100 kr. pr. 30 stk. Det Økologiske Råd"LEGDAMSVEJ"+BH.4LFINFO ECOCOUNCILDKWWWECOCOUNCILDK 11 12 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Tendens Cirkulær økonomi / Kort og godt Blogs, du bør følge 13 v/Lars Højholt Illustration: Jesse Jacob/iBureauet George rge nbiot Monbiot SStrøtanker trøtanke om bæredygtigh dygtighed Arkitekten. Danske Jens Arkitekten Journalisten. alisten. Den britiske ke journalist, forfatter ter og politiske aktivist st George Monbiot err efterhånden et af klimakampens limakampens helt store tore navne. Han har gennem nnem årene udgivet et en lang række bøger om klimaforandringer forandringer og konsekvennsekvenserne heraf. Han optræder der jævne mellemrum mrum i Information, mation, men man kan følge ham hver uge i hans fremragende agende klumme me på Guardians dians hjemmeside. e. ➙ relse og heller ikke bare i forhold til energieffektivitet. Vi ville kunne sige: Dette er ikke bare verdens største skibe, det er verdens bedste skibe,« fortalte Jacob Sterling, bæredygtighedschef i Mærsk, i 2011 til Information. For Mærsk ligger en del af motivationen i, at prisen på stål, som udgør mindst 90 procent af skibets pris, konstant stiger. Derfor kan det betale sig at designe og producere skibene, så alt kan genanvendes. Men selv om firmaer som eksempelvis Mærsk, Ford og Puma allerede anerkender cirkulær økonomi som en nødvendighed, så er der stadig store udfordringer. For mange underleverandører og kunder har fortsat svært ved at forstå konceptet. »Det kræver jo et totalt skifte i den måde, vi er vant til at tænke på. Og vi skal glemme alt, hvad vi hidtil har lært om bæredygtighed,« forklarer Rudi Daelmans og fortsætter: »Og for at være ærlig, er vi faktisk stødt mod et glasloft i vores udvikling. Vi er afhængige af vores underleverandører, og selvom alle synes godt om konceptet, er det meget svært at få alle med.« Problemet er, at underleverandører nødvendigvis skal kunne redegøre for, hvordan deres komponenter produceres og med hvilke materialer. Det anses ofte for at være en hemmelighed, og det besværliggør udviklingen. »Vugge til vugge er en lang rejse, vi har begivet os ud på, og der er altid nye udfordringer. Vi er en del af et system, der er behæftet med fejl. Derfor handler det om, at påvirke hele systemet, ikke mindst myndighederne.« Bundlinje og bæredygtighed rige på. Derfor giver det rigtig god mening at begynde den her rejse mod en cirkulær økonomi. Det handler jo om, hvordan vi kan blive ved med at producere. I fremtiden er det ikke energi, der vil være en begrænsning. Når først • • • ★★★★★ Niels Houkjær, Berlingske ♥♥♥♥♥ Bjørn Bredal, Politiken ”Peter Tudvads roman om Søren Kierkegaard er en suveræn bedrift (...) Fortælleren deler egenskaber med Kierkegaard selv og kan skildre hans nuancerede dybder.” Karen Syberg, Information Den mest indflydelsesrige Tænketankeren. Joe Romm er redaktør for Climate Progress på thinkprogress.org, som New York Times kalder den mest uundværlige ige klimablog. og. Omst Omstillingen start starter her DIY’eren. Den karismatiDIY’er ske stifter af fænomenet st Transition Towns har Tra en blog, der nærmest er et e langt call-to-action. Har du behov beh for et skud konstruktiv gør det de selv-motivation for at komme i gang med omstillingen til et mere bæredygtigt ➙thinkprogress.org Bæredygtig økonomi Empirikeren. The Institute for New Economic Thinking blev oprettet i 2009 i kølvandet på finanskrisen. Det er på evig jagt efter alternative modeller, der kan skabe et mere bæredygtigt økonomisk grundlag for samfundet. Holdningerne er funderet på solid empirisk forskning. Blandt de mange gode blogs på siden vil vi anbefale INET blog. ➙ineteconomics.org Time Magazine havde den i top25 over bedste blogs i 2010, og kaldte i samme Hvis vi tager planeten alvorligt ... Analytikeren. New Economics Foundation har over 25 år opnået • • program, der rådgiver små og mellemstore virksomheder i arbejdet med cirkulær økonomi. The National Industrial Symbiosis Programme har flere end 15.000 virksomheder tilknyttet og har genereret mere end 10.000 grønne job og 1,5 mia. kr. i nye indtægter Det skønnes, at 9,7 millioner ton råmaterialer er anvendt i ny produktion i stedet for at ende på lossepladser, hvilket betyder en besparelse på 1,3 mia. kroner alene til køb af råmaterialer. Samtidig er atmosfæren blevet skånet for 30 mio. ton CO2 I Danmark afventes miljøministeriets nye ressourcestrategi, der fokuserer på at genanvendelse frem for afbrænding ➙kilde: cradlepeople.dk ”FORMIDABEL FORBANDELSE” FÅS OGSÅ SOM E-BOG jenshvass.com transitionnetwork.org [email protected] • I dag produceres de fleste produkter, så de ender som affald. Det er vugge til grav: en lineær økonomi Inden for vugge til vugge-principet – eller cirkulær økonomi – skal alt designes med henblik på, at produktets ressourcer skal genanvendes i et forhold så tæt på 1:1 som muligt, uden at gøre skade Alle produkter bliver til enten teknologiske næringsstoffer, der anvendes til at fremstille nye produkter, eller biologiske næringsstoffer, der ved nedbrydning indgår i naturens kredsløb. Det sparer ressourcer og i sidste ende penge I Storbritannien har myndighederne siden 2004 finansieret et landsdækkende ➙ ➙ forbindelse Joe Romm den mest indflydelsesrige klimablogger. vi formår at udnytte solens energi til fulde, så er det ikke noget problem. Fremtidens problem er knaphed på ressourcer.« Vugge til vugge-konceptet Spørgsmålet er naturligvis, om det så kan lykkes at forene bundlinje og bæredygtighed i et firma som Desso. »I 2012 voksede vores virksomhed med 10 procent. Og det på et marked, der lige nu er alvorligt ramt af den globale krise,« svarer Dessos miljøchef Rudi Daelmans, der forklarer, at strategien med at genanvende alt ikke handler om kortsigtet profit, men om overlevelse på lang sigt. »Det drejer sig ikke nødvendigvis om at lave flere penge her og nu, men om, hvorvidt vi i fremtiden overhovedet kan lave penge på vores forretning. Og ved at gå fra en lineær til en cirkulær økonomi minimerer vi risikoen for at ende som tabere,« siger Rudi Daelmans og forsætter: »Vi står midt i en global kamp om ressourcerne – som særligt vi i Europa ikke er guardian.co.uk skriver i spændingsHvass skr mellem klima og bæfeltet mel redygtighed, København og redygtigh globale virkelighed. Han den globa med udgangspunkt skriver m arkitektur og med arkiteki arkitekt tens syn på bæredygtighed og følger med et skarpt blik international klimapolitik. internati samfund, så er hans blog det helt rigtige sted at starte. Vii har en plan – alt er timet og tilrettelagt. t Vi skal bruge: to genbrugsjakker, 179 folketi folketingsmedlemmer, et to-skylstoilet, en dansker med et godt hjerte, fem fadøl, en e varmepumpe, en lighter, en kødfri dag, en gammel smartph rtphone, et telt og en huskeliste. Og lad os SÅ komme i gang! ”Peter Tudvads roman er en kraftpræstation (...) Bedre kan det næsten ikke blive.” Bo Bjørnvig, Weekendavisen FØLG OS PÅ JP/POLITIKENS FORLAG POLITIKENSFORLAG.DK Find huskelisten til en bæredygtig hverdag på: www.ve.dk en solid erfaring i at skyde løs på manglende ambitioner i den globale politiske landsby. Den blander analyse og debat med en søgen efter konkrete veje til et mere bæredygtigt samfund og spænder fra økonomi over klima til sociale udfordringer. Overalt forsøger den at nå frem til løsninger, der ‘tager planeten alvorligt‘. ➙ neweconomics.org Kulinarisk ulydighed Praktikeren. Hvert år ender enorme mængder mad fra supermarkedet i containeren, fordi udløbsdatoen nærmer sig. I alt kasserer vi mad, der kunne brødføde tre mia. mennesker, lyder estimatet på bloggen Skralderen, der er hjemsted for alle, der interesserer sig for skraldning og for at mindske madspild. ➙ skralderen.dk 14 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 15 / Kampagne Hvad gør vi nu? Illustration: iBureauet Dommerkomiteen KOM MED DIT OMSTILLINGSPROJEKT HVORNÅR SKER DET? Vi tærer langsomt på klodens ressourcer og bidrager til global opvarmning. Vi ved, at det vil få store konsekvenser. Alligevel er der ikke politisk enighed om, hvem der har ansvaret for at skrue ned, og hvordan vi skal stille om til et bæredygtigt samfund. Uge 24 ’Hvad gør vi nu?’ præsenteres på Folkemødet på Bornholm – årets politiske festival Uge 34-35 Vi inviterer alle til at dele deres projekter på voresomstilling.dk, der går i luften 19. august. I deltager samtidig i konkurrencen om at komme med i Danmarks Store Omstillingsguide. Seneste frist for tilmelding er søndag den 1. september kl. Uge 36 Omstillingspanelet sorterer i projekterne ud fra deres faglige ekspertise og udvælger tre projekter fra hvert af P4’s ni distrikter Uge 37 Projekterne præsenteres i P4 og på voresomstilling.dk. Dommerne kårer en vinder fra hvert distrikt. De ni vinderprojekter præsenteres på DR Heldigvis er der mange borgere, virksomheder og lokale fællesskaber, der allerede er i gang med omstillingen. Dem kan vi lære af. Derfor starter DR og Dagbladet Information den 19. august 2013 kampagnen ’Hvad gør vi nu?’, hvor vi leder efter de ni bedste omstillingsprojekter i landet – et fra hvert af P4’s ni distrikter. ’Hvad gør vi nu?’ er for jer, der handler. Det er for jer, der bygger byhaver og bistader og hjælper andre til at følge trop. Det er for de lokale fællesskaber, der sænker forbruget, og jer, der har lavet et delebilskoncept. Det er for virksomheder, der bruger hinandens restprodukter og skaber en mere bæredygtig produktion. Og så er det for de kommuner, der motiverer borgere og virksomheder til at sænke deres CO2-aftryk. Vil I være med til at fortælle os om jeres projekt og være med til at inspirere andre til omstilling? Den 19. august lancerer vi hjemmesiden voresomstilling.dk, hvor vi sammen bygger Danmarks største samling af inspirerende omstillingsprojekter. I deltager samtidig i konkurrencen om at blive en af de ni vindere af DR og Dagbladet Informations konkurrence. Vinderne bliver alle præsenteret på P4, i Dagbladet Information og i Danmarks Store Omstillingsguide. Vær med til at vise vej til et bæredygtigt samfund, vi har lyst til at leve i. KONKURRENCEN Hvem kan deltage? ’Hvad gør vi nu?’ er for alle de engagerede danskere og deres projekter, der bidrager og inspirerer andre til bæredygtig omstilling. Det er de konkrete projekter, vi gerne vil have jer til at dele med os andre på hjemmesiden voresomstilling.dk, så inspirerende projekter fra Sønderborg og Bornholm kan leve videre i Esbjerg, Rødovre og Aalborg. Hvordan deltager man? 19. august lancerer vi hjemmesiden voresomstilling.dk, hvor vi opfordrer alle til at dele deres omstillingsprojekter med resten af Danmark. Her kan I fortælle om jeres projekt og rådgive andre omstillingsfolk i, hvad de bør gøre, hvis de vil føre konceptet videre et andet sted. Det handler om at hjælpe hinanden, så endnu flere kan bidrage til, at vi får et mere bæredygtigt samfund. Hvad kigger dommerne efter? I hvert af P4’s ni distrikter indstiller et omstillingspanel af faglige eksperter tre projekter, der videregives til dommerne. De 27 finalister præsenteres på P4, og herefter skal dommerkomiteen udvælge ni vinderprojekter, der skal udgøre Danmarks Store Omstillingsguide. Når omstillingspanelet og dommerne skal vurdere de mange projekter, er der fire spørgsmål, de leder efter svar på: Er det til gavn for fællesskabet? I hvor ➙ høj grad er projektet forankret og udbredt i et fællesskab eller i samarbejde med borgere, lokale virksomheder, organisationer, myndigheder m.m.? Er det en del af et samfund, vi gerne ➙ vil leve i? I hvor høj grad er projektet nyskabende og inspirerende for det bæredygtige samfund, vi gerne vil leve i? På voresomstilling.dk kan projekterne efterspørge frivillige, samarbejdspartnere og gode ideer til at komme videre. Lokale ildsjæle kan finde de projekter, der har brug for en hånd til at tage det næste skridt. Du kan også støtte dine favoritter ved at stemme på dem. Din stemme indgår i dommernes votering. De ni vindere får en plads i Danmarks Store Omstillingsguide, der bliver filmatiseret, dokumenteret og præsenteret for hele landet som de bedste omstillingsprojekter, der viser vejen til et bæredygtigt samfund, vi har lyst til at leve i. Projektkategorier Hvad sker der med projekterne efter konkurrencen? Vand Konkurrencen er kun første skridt mod et mere bæredygtigt samfund. Når de ni vindere er kåret i september, fortsætter voresomstilling.dk som Danmarks største samlingssted for omstillingsprojekter. I kan stadig dele jeres projekter med alle os andre, og projektmagere kan stadig lede efter inspiration til deres egne drømme. Kan det spredes? Hvor nemt er det ➙ for andre fra Svendborg til Kina at tage projektets ideer til sig og føre dem ud i livet? Kan man være med, selvom man ikke er en del af et omstillingsprojekt? Hvad vinder man? ➙ Hjælper det overhovedet? Hvis projektet vinder stor udbredelse, hvor stor en effekt vil det have på at løse det problem, det ønsker at løse? Selv om du ikke selv deltager i konkurrencen med et omstillingsprojekt, kan du få indflydelse på, hvilke projekter der vinder. Vi opfordrer alle til at stemme på de projekter, I mener tilbyder den bedste og mest inspirerende omstilling. Jeres støtte hjælper dommerne til at vurdere, hvilke projekter der skal vinde. Vi leder efter projekter inden for: Connie Hedegaard EU’s klimakommissær 1 Connie Hedegaard har gennem sin karriere bevæget sig mellem journalistik og politik. Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti første gang i 1984, og fra 2004-2009 var hun miljøminister og siden klimaog energiminister, inden hun blev udpeget til EU’s Klimakommissær. Connie Hedegaard udgav i 2008 bogen ’Da klimaet blev hot’, hvor hun i forordet skriver: »Personligt både håber og tror jeg, at klimadebatten kommer til at fungere som overligger for et paradigmeskift. Et skift, hvor mennesker i modsætning til de sidste mange års fokus på forbrug, forbrug, forbrug begynder at få øjnene op for, at vi er forpligtet på andet end os selv her og nu.« Christine Feldthaus TV-vært og livsstilsekspert Fødevarer Energi Genbrug 2 Christine Feldthaus er kendt som livsstilsekspert og tv-vært efter hun har medvirket i ’Kender Du Typen’ på DR1 og senest i programmet ’So F***ing Special’. Hun har længe været engageret i klimadebatten og udgav i 2008 bogen ’Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet’, hvor hun skriver: »Jeg ville helst ikke have, at min søn en dag skal kunne stå og anklage mig for at have været en svinemikkel, der havde siddet med hænderne i miljøskødet og tænkt: ’Det går sgu nok. Lortet brænder ikke sammen, mens jeg lever.’ Nu skulle piben have en anden lyd.« Emil Urhammer Omstilling Nu 3 Emil Urhammer er klimaforkæmper fra den nye generation. Han arbejder inden for økologisk økonomi og har siden 1. maj 2013 været ph.d.stipendiat ved Aalborg Universitet i København. Emil Urhammer er aktiv i netværket Omstilling Nu, hvor 50 unge har formuleret et opråb til landets folkevalgte politikere med krav om handling. I appellen skriver de: »Udfordringerne er mange og store. Vi kender langtfra alle svarene. Men vi har viljen og kræfterne til at blive del af omstillingen. Vi har oven i købet fornemmelsen af, at det vil blive livgivende, spændende og sjovt. Vi tror på Danmark som foregangsland – et laboratorium, hvor vi lader os inspirere af hinanden og inspirerer andre.« NYHED! BÅDE STEL OG KONTAKTLINSER Lige nu får du din alder i rabat på både kontaktlinser og massevis af stel. Naturligvis inkl. alle de Synoptiske brille- og kontaktlinsefordele. Så kik ind i din lokale Synoptik og start med en &HUWLƮFHUHW6\QVSU·YH Transport Oplysning Få vores nyhedsbrev Allerede nu kan du på klikke ind på voresomstilling. dk og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så holder vi dig opdateret og fortæller dig, hvornår du kan dele dit projekt og gå på jagt efter ny inspiration. De ni omstillingsprojekter, der skal udgøre Danmarks Store Omstillingsguide, bliver udvalgt af en dommerkomité. Her sidder: Økonomi Produktion Arbejdsliv Affald ’HVAD GØR VI NU?’ ER ET SAMARBEJDE MELLEM DR OG DAGBLADET INFORMATION MED STØTTE FRA VELUX FONDEN Gælder massevis af stel v/ køb af glas eller kontaktlinseabonnement frem til d. 24.08.2013. Rabatten på kontaktlinseabo. gives til d. 31.12.13 og kan benyttes af alle, som ikke har haft Synoptik kontaktlinseabo. inden for de sidste tre mdr. Kan ikke kombineres med andre rabatter. 16 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 17 / Tendens De nye byer Illustration: Rune Lindequist-Sørensen ETHVERT BEGAVET FJOLS kan gøre ting større og mere komplekse – det modsatte kræver et geni Af Jørgen Steen Nielsen H vad gør man, når olien og andre vigtige ressourcer bliver knappe og endnu dyrere end i dag? Når klimaændringer og miljøforringelser sætter nye, snævrere grænser for vækst? Og når de to forhold sammen fører til kriser og skærpet konkurrence om det, der er tilbage? Man kan tage kampen om ressourcerne og råderummet op. Sætte endnu mere ind på at gøre sig gældende i den globale konkurrence. Håbe på, man kan vinde en større andel af kagen, mens andre taber. Altså gøre som hidtil, bare mere, større, hurtigere. Eller man kan gøre det modsatte: opbygge modstandsdygtighed i forhold til de chok og kriser, der med øget intensitet vil hjemsøge den globaliserede økonomi. Reducere sin afhængighed af de verdensomspændende stofstrømme baseret på fossil energi. Mindske sin lokale og nationale sårbarhed. Gøre økonomien endnu mere robust. »Ethvert begavet fjols kan gøre ting større, mere komplekse, voldsommere. Det kræver et strejf af geni – og en masse mod – at bevæ- I 34 lande er borgere i gang med mere end 1.100 omstillingsprojekter for at øge modstandsdygtigheden, bæredygtigheden og den lokale selvforvaltning, når olie- og klimakrise for alvor banker på ge sig i den modsatte retning,« sagde Albert Einstein engang. Den modsatte retning er den, netværket af omstillingsbyer har valgt. Det efterhånden verdensomspændende Transition Network med over 1.100 officielle eller spirende transition towns (omstillingsbyer, red.) i 34 lande har begrebet ’resilience’ – modstandsdygtighed, robusthed – i centrum. Som bevægelsens initiativtager Rob Hopkins fra den lille britiske by Totnes formulerer det: »’Resilience’ refererer til evnen i et system – fra enkeltpersoner til økonomier – til at holde sammen og opretholde funktionsevnen, når man stilles over for forandringer og voldsomme påvirkninger udefra.« Denne omstillingsbevægelse tager godt nok afsæt i indsigten i forestående olie-, res- source- og klimakriser, men baserer sig ikke på skræmmende historier, dårlig samvittighed og vrede mod beslutningstagere og magthavere. »Omstillingsbevægelsen er et forsøg på at designe en række veje ud af kulminationen på olieæraen, at skabe nye fortællinger om, hvad der måske ligger og venter på os for enden af denne proces og at gøre opbygningen af modstandsdygtighed til et kernepunkt i enhver plan, vi lægger for fremtiden,« skriver Hopkins. Grundtanken er, at hvis ikke en sådan omstilling starter nedefra, så vinder den ikke opbakning og deltagelse – snarere det modsatte. Som når store vindmølleprojekter herhjemme bliver mødt med lokal modstand, fordi de er besluttet ovenfra eller udefra, ikke som del af den stedlige befolknings egen vision om fremtiden. Centralt for bevægelsen er også, at løsninger skal tage afsæt i såvel den fossile energikrise som i klimaudfordringen. Ofte er kun det ene i fokus, og så går det galt. Som når Nordamerika søger at løse sit olieproblem med olieskifer og tjæresand, men dermed forværrer klimaproblemet. Eller som når man søger at dæmpe klimaproblemet ved at lave CO2-indfangning på kulkraftværker – såkaldte CCS-systemer – men dermed blot cementerer den fossile energiafhængighed. Faserne Et lokalt omstillingsinitiativ med det formål at øge bæredygtigheden og samtidig forankre en større del af økonomien, stofomsætningen og beskæftigelsen lokalt løber ifølge Rob Hopkins typisk igennem en række faser: Den begejstrede brainstorm, når en gruppe har fundet sammen og besluttet at gå i gang. Fordybelsen, når man begynder at formulere en struktur for arbejdet. Netværksfasen, hvor gruppen begynder at skabe samarbejdsforbindelser med andre lokale aktører. Byggefasen, hvor man faktisk begynder at realisere projekterne: fødevarepro- duktion på byens grønne arealer, energirenovering af boliger, indførelse af en lokal valuta, etablering af økosociale virksomheder m.m. Og endelig drømmefasen, hvor man vover at tale om, hvordan dette vil tage sig ud og forandre alting, hvis det slår igennem på nationalt plan og breder sig til mange byer og store dele af økonomien og samfundet. F.eks. drømmer man om en ’lov om omstillingsfremme’. »I 1936, da krigen var under opsejling, var der en lov, som hed noget i retning af Fødevareproduktionsloven. Den handlede om at vende fødevareproduktionen på hovedet, så der opstod meget mere lokal madproduktion,« siger Rob Hopkins. »I 1936 blev to tredjedele af Storbritanniens fødevarer importeret og meget af nationens produktive jord var græsgange. I 1944 var fødevareproduktionen steget til 91 pct. Fødevareimporten til Storbritannien halveredes mellem 1939 og 1944.« Brugen af biler faldt tilsvarende med 95 pct. »Parallelt med krigsindsatsen blev opbygningen af modstandsdygtighed en national prioritet, som blev aktivt opmuntret og hjulpet frem af regeringen.« I Transition Network har man nu indledt et projekt kaldet REconomy, der handler om at skabe visioner og planer for omstilling af selve den lokale økonomis spilleregler. Man starter med økonomikurser for interesserede borgere og ender med planer for en økonomi, der opererer inden for naturgivne grænser, og satser på etablering af nye omstillingsvirksomheder med socialt og bæredygtigt sigte. I pionerbyen Totnes, hvor en række virksomheder og arbejdspladser er lukket de senere år, har man udarbejdet en lokalplan, der med fokus på fødevare- og energiforsyning samt sundhedspleje skal forankre en større del af økonomien i selve Totnes, herunder lave om på, at områdets befolkning i dag køber lokale føde- og drikkevarer for otte mio. pund, men importerer for 22 mio. Over to tredjedele af de penge, der bliver brugt på fødevarer, forsvinder altså ud af Totnes, og det skal der laves om på. Der er i dag 390 omstillingsbyer og -initiativer i Storbritannien, heraf 40 i London. I hele Europa er der næsten 550, i Nordamerika 369, i Australien 23 samt flere i Asien, Afrika, Sydamerika m.m. I Danmark er der én: Ry i Midtjylland. [email protected] Lokale nyttehaver er første skridt i omstillingen At være omstillingsby er hårdt – og langsommeligt – slid. Men langs Grand Union Kanalen nord for London flyder ideerne og entusiasmen. Projekt for projekt går det fremad Hemel Food Garden er et af tre lokale initiativer, der på sigt skal være med til at mindske Dacorum-områdets afhængighed af importerede fødevarer. Drømmen er et økologisk landbrug ejet af lokalsamfundet, fortæller Vicky Bate. Foto: Anders Birger Af Mette Rodgers Berkhamsted/Kings Langley, Storbritannien J eg kunne virkelig godt tænke mig at starte en lokal valuta – et ‘Berkhamsted pund’. Men måske ville det give mere mening med noget, der dækkede lidt bredere – et ‘Grand Union pund’?« John Bell, en ung mand på knap 40 og leder af Transition Town Berkhamsted i det grønne pendlerbælte nord for London, kigger spørgende på sine kolleger fra nabobyen Kings Langley. Begge byer ligger langs den 220 km lange Grand Union Kanal, der løber mellem London og Birmingham – et område, hvor stort set hele perlerækken af byer er i gang med et større eller mindre omstillingsprojekt. »Ja!« svarer Vicky Bate og John Ingleby fra Kings Langleys energisamfund entusiastiske i kor. »Penge brugt lokalt genererer tre gange så meget, som penge, der forlader lokalsamfundet,« tilføjer John Ingleby, en pensioneret IT- lærer, hvis tilværelse siden pensioneringen er blevet opslugt af et lokalt energiprojekt, der går ud på at rejse penge lokalt til at installere solceller på en af byens skoler, et projekt hvis overskud, når både aktionærer og skole har fået en bid, skal finansiere det næste projekt. »Der er et stort potentiale for det her i Berkhamsted,« siger John Bell anerkendede. »Ja, vi genstarter vores energigruppe lørdag aften,« tilføjer Robin Williams, en yngre mand fra Transition Town Berkhamsted med skulderlange krøllede lokker. Williams, der er ved at tage en master i bæredygtighed, har erfaring fra et økologisk parallelsamfund i Spanien. »Skal en af os komme og fortælle om vores erfaringer?« spørger Vicky Bate, mens hun gennemgår sin kalender i hukommelsen. »Jeg tror, jeg kan,« siger John Ingleby prompte. »Det ville være fantastisk,« svarer Berkhamsted-holdet i kor. Information møder de fire omstillingsentusiaster i en café på tredje sal i en trendy antikforretning i Berkhamsted – en hyggelig by på 19.000 indbyggere med en smal hovedgade fuld af småbutikker – for at få mere at vide om deres konkrete erfaringer med omstilling. Men de to hold kender ikke hinanden i forvejen, så snart flyder tilbuddene om samarbejde og udveksling af erfaringer og idéudvikling af nye tiltag, der kan udbredes til hele Grand Union Kanal-området. »Ja, undskyld, du er endt midt i et planlægningsmøde,« siger John Bell grinende. »Det er lidt kaotisk ... men det er også det, der tiltrækker mange. Og følelsen af sammenhold og af at være en familie.« Marie armstol Kr. 2295,Marie stol Kr. 1895,Colonial bord Kr. 7995,- SVENDSEN & SØN Hillerød Østergade 10 Tlf. 48 26 33 11 Besøg Webshop på: www.design-produkter.dk www.s-moebler.dk [email protected] Danmarks første omstillingsby Er drevet lokalt i den midtjyske by Ry: • »Vi er lige nu henvist til at vente på • • forandringer fra stat og kommune (...) Mange synes, det går for langsomt og batter for lidt,« skriver gruppen Gruppen arbejder både praktisk og teoretisk på at bane vej for større bæredygtighed og robusthed i Ry Omstilling Ry holder debatmøder, klima- og energimesse, kurser i klimavenlig madlavning, mens arbejdsgrupper laver køkkenhaver, bæredygtigt byggeri m.m. omstillingdanmark.dk ➙ 18 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Feature De nye byer / Kort og godt Byomstilling Grand Union-Kanalens ildsjæle laver oplysningsarbejde blandt de lokale beboere på hovedgaden i Berkhamsted nord for London. John Ingleby (yderst tv) og Vicky Bate (yderst th.) er på besøg fra det nærliggende Kings Langleys energisamfund for at udveksle ideer til omstillingsprojekter. Foto: Anders Birger Byen skal have grønne tage Taghaver. Københavns Kommune har i forlængelse af sin klimaplan fra 2009 besluttet, at der skal skabes langt flere grønne tage i København. Bl.a. skal alle nyanlagte tage med en hældning på mindre end 30 procent ocent begrønnes, som det hedder. Taghaver, aghaver, grønne facader og byhaver er nemlig ikke bare et spørgsmål om at kunne unne dyrke egne afgrøder i byen. Dett handler også om at gøre byen mere modstandsdygtig over for nedbør, om at isolere bygninger og så naturligvis om at skabe grønne åndehuller og steder for kreativitet og rekreation. Et af de bedste te eksempler på, hvordan nødvendigt vedligehold og ønsket om en grønnere by kan forenes, er andelsforeningen i Birkegade 4-6 på Nørrebro. I stedet edet for blot at udskifte det gamle tag besluttede beboerne nemlig, at omdanne anne den øverste etage til en stor park rk med græs, kælkebakke og køkkenhaver. aver. Bien tilbage til byen Tagstader. Uden bier ingen høst – det ved alle. Men hvad mange måske ikke 19 v/Jesper Løvenbalk Hansen er opmærksomme på, er, at der hvert år bliver færre bier. Sprøjtegifte, omlægning til monokultur og nye uforklarlige sygdomme blandt bierne truer det lille nyttedyrs eksistens. Derfor er foreningen bybi.dk begyndt i at sætte bistader op rundt om på Københavns tage. Blandt andet på DR Byen på Amager, på tagene ved Kongens Nytorv og 15 andre steder i byen, hvorfra bierne flyver ud og bestøver altankasser og frugttræer for at vende tilbage med honning. Og det giver resultater. Ifølge bybi. dk er antallet af bier i København mere end fordoblet fra 2011 til 2012 fra to mio. til 5,5 mio. bier, og der blev i 2012 produceret 2,5 ton honning mod et ton året før før. Samtidig giver bierne nyt liv i mere end en forstand. En del af bistaderne plejes og vedligehol- des nemlig hovedsageligt af tidligere hjemløse, asylansøgere og langtidsledige, da ambitionen hos bybi.dk er, at den miljømæssige bæredygtighed skal gå hånd i hånd med social bæredygtighed. Tomater på taget Taghøst. Efterspørgslen på grønne gr områder, køkkenhaver om o råder, køkke og mulighed for egen grøntsagsprodukgrøntsagspr tion i byen har h givet det lille enmandsfi rma enman tagtomat.dk vind vi i sejlene. Her rådgiver råd Mads Boserup LauBose ritsen om dyrkgrøntsager ning af gr på tagene af byens og cykelskralde- o andet iniskure. Et an tiativ, der ssikrer flere til og billigere grøntsager grøn der byens folk, er byhoest.dk, byhoes arrangerer guidede ture ud i de grønne områder i og omkring København. Her er ideen, at man høster de d frugter og grøntsager, der er tilgængelige tilgæ offentlige rum, i de offentlige rum og dermed derme sparer penge og bruger områdets ressourcer bedre. Find dit næste højskoleophold nedenfor..... Omstillingsby Mad og energi Kings Langley-gruppen blev stiftet for tre år siden af Vicky Bate og to andre kvinder, oprindeligt med hovedfokus på lokal mad for lokalsamfundet for at mindske afhængigheden af importerede fødevarer. Gruppen fra den mindre by på 6.000 indbyggere har i dag 120 på mailinglisten, det månedlige møde tiltrækker 10-20 deltagere, hvoraf halvdelen er kernemedlemmer. »Vi har startet et lokalt fødevaremarked, og der er nu tre lokale initiativer med henblik på produktion af fødevarer,« fortæller Bate. »Målet er at oprette et økologisk landbrug ejet af byens indbyggere. Men det er en stor drøm,« siger hun. Projektet er stødt på et kedeligt problem: Mangel på penge. »Der er en gård til salg i området i den rette størrelse, men den koster to millioner pund, og det er der ingen af os, der har mod på at kaste os ud i at skaffe,« forklarer hun. I stedet bliver hendes og John Inglebys energi nu kanaliseret ind i solcelleprojektet, som de denne lørdag holder lokalt oplysningsmøde om. Ideen er at få de lokale indbyggere til at købe aktier i projektet mod en del af overskuddet, og samtidig forankre projektet lokalt ved at udlicitere selve installeringen og vedligeholdelsen til et lokalt firma. En national ordning, der skal fremme vedvarende energiprojekter, betyder, at halvdelen af investeringerne kan trækkes fra i skat, forklarer Ingleby, hvis tidligere arbejdsgiver er interesseret i at blive den første skole, der lægger hus til projektet. Skolen vil til gengæld få en fast elpris de næste 20 år, hvorefter den overtager ejerskabet af solcellerne. »En skole er et godt udgangspunkt for denne type projekt, fordi det kan være med til at uddanne både elever, forældre og området omkring skolen i bæredygtighed,« tilføjer han og håber, at projektet vil blive lettere at »sælge«, efter at det er kommet op at køre på en skole. Indtil videre er der nemlig en del usikkerheder omkring regeringens forskellige tilskudsordninger. »Sidste år ændrede regeringen pludselig taksterne for, hvad man fik udbetalt for at producere el, og det førte til, at en masse planlagte projekter ikke blev til noget. Det betød at mange mistede troen på projekterne,« forklarer Robin Williams. Træthed Skuffelser og følelsen af, at det går konstant op ad bakke – både i forhold til konkrete projekter og i forhold til den nationale og globale kamp for omstilling – er en trussel mod projekter som TT Berkhamsted og Kings Langleys Grand Union Community Energy, erkender alle fire aktivister. »Der er tre problemer,« forklarer John Ingleby. »Det første er nyhederne – det er let at miste modet, hvis man lytter til nyhederne. Det andet er ens personlige attitude til andre, som ikke forstår, eller som er uenige. Og det tredje handler om selv at finde en balance mellem engagementet og privatlivet.« »Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst så fjernsyn,« siger Vicky Bate, mor til tre næsten voksne børn. »Jeg har kun en baby tilbage derhjemme, så jeg havde brug for en ny ’baby’, og det blev energiprojektet,« siger den tidligere skuespiller og tilføjer, at det trods alle arbejdstimerne har været meget »tilfredsstillende at se energiprojektet udvikle sig«. De kender dog alle problemet med udbrændthed. »Vores farmers market kører ikke så godt. Folk er alt for knyttede til supermarkederne, så omstillingen er ikke noget, der vil ske med et snuptag. Det vil være en langsom proces,« siger Bate, der fortæller, at Transition Town Hemel, en anden naboby, er gået i sig selv igen, omend et fødevareprojekt stadig kører. »Ja, det er et problem, at tingene tager så lang tid. Der er en fare for, at man mister gejsten,« siger John Bell. En anden trussel mod den såkaldte »indre omstilling« i grupperne er deltagernes indbyrdes forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigst – og deres forskellige grænser for, i hvor høj grad man bør ændre sin egen livsstil. »Jo, der er spændinger i gruppen knyttet til disse emner,« erkender Vicky Bate. »Men bevægelsen lægger vægt på forskellighed, og der er et større formål med arbejdet, som er vigtigere, og som altid vinder over uenighederne,« siger hun. »Det kræver stor selvdisciplin at blive ved med at være imødekommende og lytte til andres holdninger,« erkender John Ingleby, der dog fortæller, at omstillingsbevægelsen har selvhjælpsgrupper og kurser i at modvirke udbrændthed og for at blive bedre til at føre dialog med folk, der ikke deler bevægelsens synspunkter. Alle fire har eksperimenteret med forskellige måder at forholde sig til personer, der udviser stor uvidenhed eller ligegyldighed i forhold til bæredygtighed og omstilling. »På vej herhen spurgte jeg en mand, om der var noget galt med hans bil, siden han holdt med motoren tændt. Sådan lidt som en joke, og det virkede bedre, end når jeg andre gange bare har bedt folk slukke motoren. Det er opskriften på konflikt,« konkluderer John Bell, men tilføjer, at »mange ikke ønsker at blive gjort opmærksomme på, at vi er ved at løbe tør for brændstof«. Fælles for de fire ildsjæle er, at de på trods af de ofte deprimerende nyheder og modstanden fra mange medborgere, alligevel er fast besluttede på at gå imod tendensen i samfundet og i stedet tænke langsigtet. »Alene dét er imod tidsånden, hvor alt handler om at tænke kortsigtet og at få gevinster her og nu,« siger Vicky Bate, der ikke desto mindre kan se sine fremtidige børnebørn for sig og høre dem spørge: »Hvad gjorde du? Hvordan kunne du lade det her ske?« Og så kommer motivationen tilbage. PIT STOP FORÅR 21 UGER /# EFTERÅR 18 UGER www.testrup.dk : WWW.RYHOJSKOLE.DK www.vestjyllandshojskole.dk Ideen med den lokale omstilling er med Vicky Bates ord at »opbygge en infrastruktur og en modstandskraft i lokalsamfundet« når Jordens knappe ressourcer fører til prisstigninger på energi og fødevarer. Transition Town (TT) Berkhamsted er den af de to grupper, der har eksisteret længst, nemlig siden 2008. Gruppen har 300 personer på sin mailingliste, omkring 50 møder op til det månedlige møde – »green drinks« – og 10-20 kernemedlemmer arbejder aktivt på at virkeliggøre de aftalte projekter. John Bell startede selv i gruppen for tre år siden, efter at være blevet »mere og mere alarmeret over manglen på handling« i forhold til klimaforandring. »Jeg ville ikke være medskyldig i det. For mig handler det om mine børns fremtid,« forklarer Bell, der blev valgt som formand for omstillingsbyen for et år siden og har oprettet bloggen ’John Bell vs. Climate Change’. Han sagde sit job gennem 15 år som it-medarbejder for banestyrelsen op og er i dag selvstændig med mere tid til arbejdet med TT Berkhamsted. Med arbejdsgrupper og projekter inden for energi, fødevarer og transport, samt en nystartet debat om, hvordan byen kan fastholde flere penge lokalt, er John Bell en travl mand. »De seneste måneder har jeg arbejdet til kl 23 hver aften med min virksomhed, omstillingsprojekterne og min store køkkenhave,« siger han. »Vi arbejder lige nu på forskellige begivenheder på byens skoler, hvor vi vil bringe Berkhamsteds organisationer sammen for at tale om byens fremtid. Vi håber, det vil føre til en byplan. Vi planlægger også en byfest med mad og musik, hvor vi vil opfordre byens indbyggere til at være med til at designe et nyt centrum for byen, som skal ombygges i nær fremtid,« fortæller Bell om nogle af gruppens nuværende projekter. »Det er et græsrodsprojekt. Vi venter ikke på, at det lokale byråd bestemmer, hvad der skal ske – vi gør det selv,« tilføjer Robin Williams, der har fået en ny idé. »Mange af de lokale forretninger er lukket, fordi supermarkederne nu sælger det, de små levede af at sælge. Jeg har en vision om at starte en lokal kampagnegruppe for få byrådet til at pålægge de større supermarkeder lokalskat,« siger den unge mand, mens han nipper til sin te. »Hermed gjort!« erklærer John Bell. & Cubpaes t Buda [email protected] ➙transitionberkhamsted.org.uk ➙guceltd.com ➙dacorumlocalfood.org.uk anetmai.com Vicky Bate er enig. »Det dejlige er, at det er fuldstændigt kooperativt. Det hele handler om at sprede og dele informationer og erfaringer.« KRAFTVÆRK Vestjyllands Højskole, skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing tlf: 96753777 20 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 21 / Feature Byerne tager over Dyrk din by – og spis den Nye fællesskaber opstår i byerne, hvor folk finder sammen i kollektive byhaver for at dyrke afgrøder og gøre byens kvarterer mere grønne Af Jesper Løvenbalk Hansen M åske er det en modreaktion til 00’ernes galopperende individualisme og konstant accelererende forbrugsfest. Måske er det et tegn på en ny tid, hvor de grundlæggende værdier igen er til forhandling, og folk søger mod nye fællesskaber for at finde meningen med det hele. Eller måske handler det bare om at få en grønnere hverdag. Der er ikke noget entydigt svar fra brugerne af Prags Have, der ligger klemt inde mellem højhuse og industri på Sadolins gamle fabriksgrund, og som i dag udgør en grøn oase midt på Amagerbro. Haven er blot en af de mange nye fælles byhaver, hvor folk i alle aldre mødes for at dyrke grøntsager og spise sammen. »Det er jo meget oppe i tiden med nye fællesskaber, og jeg tror, at folk søger noget andet end for blot få år siden – måske nogle andre værdier,« siger Niels Petersson, en af havens faste brugere, der er travlt optaget af at luge ud i en række højbede med jordbærplanter. Han har været med siden starten for to år siden, og det skete nærmest ved en tilfældighed. »Jeg kom cyklende forbi her en søndag og syntes, at stedet gav rigtig god mening. Derfra har det bare udviklet sig, og nu er jeg her hver uge,« fortæller Niels Petersson. Det er to år siden, at Prags Have startede op med et budget på 10.000 kroner, der blev brugt til at købe træpaller, frø og jord. Undergrunden på den gamle industrigrund er så forurenet, at alt skal dyrkes i højbede. »Foruden det praktiske med haven, er der meget motivation i at komme her hver onsdag til fælles spisning. Så møder man nogle af de andre, og hver gang er der nye ansigter. Det er en bred kreds af mennesker, og det er en helt anden måde at mødes på. Så det sociale er en vigtig faktor,«siger Niels Petersson, der selv er gartner – også uden for Prags Have – men som alligevel skynder sig at gøre opmærksom på, at fællesprojektet ikke handler om at producere mest muligt. »Vi gør os ingen store ambitioner. Stedet er jo drevet udelukkende af frivillige, og alt er derfor en smule løst. Men det er pointen. Fokus er på fællesskabet, og det har det været fra starten,« siger Niels Petersson. Af nød, af lyst Selv om byhaverne lige nu knopskyder i flere danske byer, er de fortsat et relativt nyt fænomen i Danmark. I andre lande, særligt i USA og England, har de fælles byhaver længe været en integreret del af den almindelige byplanlægning. Det fortæller Trine Balskilde Stoltenborg, der er konsulent i landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Hendes speciale er netop byhaver, og til daglig arbejder hun med et stort byhaveprojekt i Gjellerupplanen i Aarhus. Hun mener, at selv om Danmark fortsat »er et uland«, hvad angår fælles byhaver, så passer konceptet godt til danskerne og den tid, vi lever i, og hun er overbevist om, at flere initiativer vil dukke op de kommende år. »Ingen tvivl om det. Ud fra et perspektiv om velvære passer byhaver eller urban farming, som det også kaldes, godt ind i byen og til det, folk vil. Men det vil også ske ud af ren og skær nød. Presset på vores ressourcer og på miljøet øges konstant, og vi bliver fortsat flere mennesker på kloden – ikke mindst i byerne – og derfor er der til sidst ikke jord nok til alle. Så det er kommet for blive, og det er noget, der forskes rigtig meget i,« siger Trine Balskilde Stoltenborg. Mere end halvdelen af Jordens befolkning lever allerede i byer, og inden 2050 vil det være seks af klodens ni mia. mennesker, der er bosat i byer. Det stiller store krav til forsyning af alt fra energi til vand og naturligvis mad. Derfor skal byen tænkes helt anderledes. Mere produktion skal være lokal, og byerne skal i højere grad være selvforsynende. »I Danmark er det nok mere et spørgsmål om velvære og glæden ved at dyrke egne grøntsager – også selvom du bor i byen. Men mange steder i udlandet handler det om nød. Vi har set under krisen i Europa, hvordan urban farming i eksempelvis Portugal har vundet frem som et svar på den aktuelle økonomiske krise,« siger Trine Balskilde Stoltenborg, der dog peger på, at også i Danmark eksisterer der lommer af fattigdom, hvor byhaverne kan være et vigtigt bidrag til den daglige ernæring og økonomi. »I Gjellerupplanen er der mange, der lever med en presset økonomi. Så i det tilfælde er der også tale om et økonomisk incitament til selv at dyrke afgrøder,« siger Trine Balskilde Stoltenborg, der peger på, at det dog først og fremmest er det sociale aspekt, der betyder noget for folk. »Vi oplever, at det giver et stærkt socialt fællesskab,« siger Trine Balskilde Stoltenborg. Mod en ny bevidsthed For Landbrug & Fødevarer er der imidlertid også et vigtigt oplysende element i arbejdet med urban farming. Ligesom det også handler om, at lokal produktion er langt mindre miljøbelastende. For selv om det kun er en meget lille brik i CO2-regnskabet, er der en gevinst at hente. Man sparer f.eks. transporten af fødevarer ind til Grundtvigs Højskole LAV DIN EGEN LINIE VÆLG MELLEM 40 FAG I Prags Have på Amager er det vigtigste, at man gør tingene sammen. Foto: Sigrid Nygaard byerne. Men ifølge Trine Balskilde Stoltenborg er det endnu vigtigere, at byboerne får en idé om, hvordan fødevarer produceres. »Byboerne skal også opleve glæden ved at dyrke deres egne grøntsager, og bybørn skal lære, at agurker og tomater ikke gror i supermarkedet, og at det ikke er naturligt, at vi spiser jordbær i december,« siger hun uden at lægge skjul på, at for landbruget som erhverv er byhaverne og de mange nye projekter også en mulighed for at øge interessen omkring den hjemlige fødevareproduktion. »Grunden til, at vi i Landbrug & Fødevarer går ind i det her – også med en forskning – er, at vi ønsker at udbrede kendskabet til landbrug. Skal der hverves landmænd i fremti- den, så er det her et godt redskab til at gøre yngre interesserede,« siger Trine Balskilde Stoltenborg. Folkets by For de mange, der engagerer sig i byhaverne er der også et vigtigt element af kontrol. Det handler også om at tage byen tilbage – om at søge indflydelse på lokalt plan og være med til at forme sine omgivelser. Det fortæller Rikke Villadsen, der dagligt bruger haven sammen med sin halvandetårige søn, Benny. »Vi kommer her hver dag. Når jeg har fri, så vil jeg bare ud,« fortæller Rikke Villadsen, der mener, at ideen om, at det ikke kun er de officielle myndigheder, der sætter rammerne for lokalområdet, er vigtig. »Min tilgang er, at det skal være sjovt. Egentlig ikke andet. Og jeg synes, at vi har et rigtig dejligt fællesskab her. Der er mange, der ved rigtig meget om dyrkning, men for os er det helt nyt. Så vi lærer noget ved at komme her.« Det samme mener Niels Petersson. For ham drejer det sig også om at søge væk fra de faste former – at det ikke bliver tvang eller kommer til at minde om pligtarbejdet i den lokale andelsforening. »Alt er baseret på frivillighed og drevet af lyst – ikke andet,« siger Niels Petersson. Selvom både hønsehuset, det krystalformede drivhus, chiliplanterne og det lille skur, der fungerer som køkken, et kort øjeblik giver en fornemmelse af at være langt væk fra byens ræs og hverdag, brydes stilheden konstant. Uden for havens hegn suser fire knægte i en udtjent Ford Fiesta med hvinende dæk tre omgange i rundkørslen inden de forsvinder ned mod Holmbladsgade. Det er Amagerbro, hvor der er blevet en smule grønnere. Byhaver • De byhaver, der de sidste 20 år • • er blevet etableret i Danmark, er inspireret af kolonihaver, amerikanske community gardens og 1970’ernes politiske havebevægelse I 1994 kom den første byhave på Enghave Plads på Vesterbro. Kort efter kom tilsvarende initiativer på Nørrebro, bl.a. ’have på en nat’ I 1995 dannedes ByhaveNetværket, som yder hjælp til beboerbyhaver. Siden er bl.a. Ørestad Urbane haver, Prags Have og Dyrk Nørrebro skudt op Klima- og Energiministeriet: ➙Kilde:’Dyrk din by – fællesbyhaver og frivillighed i byfornyelsen’ [email protected] Grundtvigs Højskole Foto · Film · Radio · Journalistik Politik · Kommunikation NGO arbejde · Filosofi · Psykologi Litteratur · Kunst · Musik · Sport Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West. Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk Sommerkurser 2013 Kunstkurser Temakurser Musikkurser 23/6-29/6 Intensivt fotokursus v. Das Büro 23/6–29/6 Skønhedens idéhistorie 30/6-6/7 Syng dansk v. Holten & Høybye 14/7-20/7 USA-kursus ved Mads Fuglede 7/7-13/7 Rytmisk Kor v. Morten Kjær/Line Groth 11/8-17/8 Eksp. maleri v.Hanne Bang 22/7-28/7 Litteratur – mød tidens forfattere 7/7-13/7 Sangskrivning v.Tue West 11/8-17/8 Foto v. Kristian Sæderup 22/7-28/7 Kierkegaard 200 år 14/7-20/7 Musical-kor v.Erik Andersen 4/8-10/8 Foto v. Carsten Ingemann 28/7-3/8 Filosofiens store tænkere 28/7-3/8 Sproget skaber sig - Studenterkredsen 4/8-10/8 Globalisering og demokrati 11/8-17/8 Skriv selv! (m.Gyldendal) Vi har også lange kurser på op til 36 uger. Man skaber selv sit skema ud fra ca. 40 fag. Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk 22 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Reportage Byerne tager over Forårsbøger fra Syddansk Universitetsforlag Megabyen Seoul skal være landbrugsby Hver husholdning i Seoul skal have 3,3 kvadratmeter køkkenhave inden 2020. Det er borgmester Park Won-soons målsætning. Byboerne er begejstrede, og det ville bønderne også være – hvis de blev inddraget 349 kr. Af Nina Trige Andersen, Seoul 60 kr. 175 kr. Den grønne megaby P å altanen, på taget, i skolegården, i undergrunden, på tiloversblevne steder mellem megabyens skyskrabere. Intet sted ligger for højt, lavt eller indeklemt til at anlægge en lille køkkenhave. Det er bystyrets tilgang i den sydkoreanske hovedstad Seoul, der under ledelse af borgmester Park Won-soon er gået i gang med at forvandle et af verdens største urbane områder til landbrugsby – fra megacity til agrocity. Seoulborgere har i årtier dyrket såkaldt guerillalandbrug uden tilladelse på byens tomme grunde, og nogle af de køkkenhaver er nu blevet legaliseret. Siden Seouls bystyres agrocity-planer blev sat i værk i januar 2012, er der yderligere oprettet omkring 150 køkkenhaver på »tiloversblevne« områder mellem boligblokke rundtomkring i byen, mindst 30 skoler dyrker deres egne grøntsager, og der er gennemført 60 kurser for Seoulborgere, der vil lære at dyrke landbrug i byen. Målet er, at der skal være 3,3 kvadratmeter landbrug pr. husholdning i Seoul inden 2020. Visionen har både et miljømæssig og et social sigte: Seoul skal blive en renere by og fattige skal kunne skaffe mad på bordet. Samtidig er tanken, at bylandbruget kan have en helende funktion i den hektiske megabytilværelse. »Folk i byen er under stort pres og massivt socialt stress. Her kan forbindelsen til det agrare have en helende effekt. Det er min vision,« siger Park Won-soon, der selv har fået en reolkøkkenhave på sit kontor på Seoul Rådhus. I trækasserne foran vinduet på 7. sal står kålplanter, urter og salat, og på siden hænger en stråhat og et træredskab til at luge ukrudt med. • Der bor ti mio. i indre Seoul og godt 25 • • • • • mio. i hele byområdet. Omkring halvdelen af Sydkoreas befolkning bor i Seouls byområde, der er blandt verdens største Dermed har Seouls borgmester stor indflydelse, på trods af at den uafhængige ’progressive’ Park Won-soon i mange spørgsmål er i opposition til regeringen Park Won-soon er f.eks. kritisk over for den nationale Green Growth Strategy – blandt andet fordi atomkraftværker regnes med som ’grøn’ energi Ud over et etablere urbant landbrug har Seouls bystyre vedtaget strategien ‘Et atomkraftværk mindre’ Ved årsskiftet indgik Seouls bystyre samarbejde med private virksomheder om at installere solceller på taget af ni offentlige bygninger. De skal producere 80 MWh om dagen, hvilket dækker 7.500 firepersoners husholdningers forbrug Solcelleanlægget er et led i planen om at lukke ét atomkraftværk inden 2014 bøndernes vilkår, mener Park Gee-eun, der er ekspert i såsæd og arbejder for det økologiske distributionskoorporativ Hansalim og for KWPA. De to organisationer hilser borgmesterens satsning på urbant landbrug velkommen, men ønsker, at deres medlemmer – de kvindelige bønder i landdistrikterne – bliver inddraget. KV09 Analyser af kommunalvalget 2009 Redigeret af Ulrik Kjær og Jørgen Elklit 427 sider, 349 kr. En række af landets førende forskere giver i tyve kapitler en grundig og dybdeborende analyse af kommunalvalget i 2009. Bogen giver masser af inspiration til kandidater og vælgere til efterårets kommunalvalg. 149 kr. Fra sogn til velfærdsproducent Hvorfor Aktivering? Bastarden Kommunestyret gennem fire årtier Et essay om den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark Historien om efterløn. Tilblivelsen 1975-1979 Jens Blom-Hansen m.fl. Torben Tranæs 198 sider, indbundet, 198 kr. 38 sider, 60 kr. Kommunerne er en vigtig del af det danske velfærdssamfund, og bogen fortæller om de danske kommuners udvikling fra den første kommunalreform i 1970 til den seneste reform i 2007. En spændende beretning om det lokale demokrati igennem 40 år. En kort og kontant analyse af problemerne med den danske aktiveringspolitik, der er blandt de dyreste i verden. Er denne store satsning alle pengene værd, og står effekterne mål med indsatsen? 148 kr. 178 kr. Klaus Petersen 198 sider, 175 kr. Efterløn – det er et ord, der får vælgere, politikere, økonomer og journalister op af stolene. For nogle er efterlønnen velfærdsstatens arvesølv, for andre er den velfærdsstatens ruin. Bogen fortæller for første gang hele historien om efterlønnens tilblivelse. 498 kr. Mellem land og by Silver farms Song Im-bong fra Seoul Public Welfare & Economic Policy Division er den embedsmand, der har planlægningsansvaret for bystyrets satsning på urbant landbrug. Han fortæller begejstret om, at det indtil videre har været overraskende nemt at finde tiloversblevne steder til bykøkkenhaverne. »Tilovers« betyder i megabyen Seoul de steder, som endnu ikke er bebygget. »Det kan være små arealer mellem boligblokkene og bag skoler, eller byggetomter, som er ejet af private, der endnu ikke har lagt planer for ejendommen. Så lejer vi jorden – eller får den stillet til rådighed gratis,« fortæller Song Im-bong. Den urbane landbrugsjord bliver så fordelt til de lokale beboere, som kan blive skrevet op til et stykke jord. Fattige, gamle og enlige samt »multikulturelle« familier og familier, hvor flere generationer bor sammen, står forrest i køen og kan bruge jorden gratis; middelklassefamilier med én eller flere faste indtægter skal betale leje. »Ofte er det beboerforeninger, som går sammen om landbrugsarealerne. Det er især de ældre indbyggere, som er interesserede og slutter sig sammen i silver farms,« siger Song Im-bong. Men interessen for bylandbrug går på tværs af både generationer og socialklasser, siger Song Im-bong; de eneste, som ikke melder sig, er universitetsstuderende. 198 kr. Når Seouls borgmester Park Won-soon skal have en pause, roder han med urterne i sin køkkenhavereol i kontoret på Seoul Rådhus. Ifølge Song Im-bong fra bystyrets afdeling for urbant landbrug er det ikke mindst megabyens ældre beboere, som er ivrige efter at få anlagt køkkenhaver i deres boligområder. Foto: Seoul Metropolitan Government »De har ikke tid. Det er måske ellers dem, som har mest behov for landbrugets helende effekt,« siger Song Im-bong. Bystyrets erfaringer hidtil har været overvældende positive, også hvad angår variationen og kvaliteten af det, der dyrkes. Folk dyrker alt fra kål og salat over malurt og radiser til ris. Og indtil videre tyder stikprøverne på, at byens forurening ikke påvirker afgrøderne, siger Song Im-bong. Fattige bønder Uden for borgmesterens kontor er stemningen ikke nær så optimistisk. På Seoul Plaza foran rådhuset står tusinder af bønder, som er kørt ind i busser fra hovedstadens opland. Mange af dem er kvinder, blandt andet fra Korean Women’s Peasant Association (KWPA), der i 2012 vandt den internationale Food Sovereignty Prize. Bønderne har røde pandebånd på, synger, svinger med bannere og deler soju – risvin – i vinterkulden, mens de protesterer mod en nyligt indgået frihandelsaftale med USA. Amerikanske fødevarer kan nu dumpes frit på det sydkoreanske marked, og bønderne er bange for, at det yderligere vil undergrave landets tre millioner bønders eksistensgrundlag. Park Won-soon siger, at han »ikke kan udtale sig frit om nationale anliggender«, men personligt mener han, at bønderne har grund til at demonstrere. »De befinder sig i en vanskelig situation. Regeringen beder altid de fattige bønder om at ofre sig for det, regeringen mener er nationens interesser.« Men heller ikke borgmester Park Won-soon har endnu udvist tilstrækkelig interesse for »Urbant landbrug er en tanke, vi bakker op om,« siger Park Gee-eun, mens hun i en ramponeret boligblok i Seoul byder på frokost bestående af lokalt producerede brune ris, bønner, kål og nødder. I et skab opbevarer KWPA små stofposer med oprindelige rissorter, som de dyrker rundtomkring i landbrugskollektiver. »Men urbant landbrug udgør potentielt en trussel mod vores medlemmers eksistensgrundlag, hvis folk i byerne selv producerer de varer, bønderne sælger,« siger Park Geeeun og fortsætter: »Der er imidlertid mange måder, man kunne arbejde med at fjerne den modsætning. F.eks. ved at bruge bøndernes kompetencer i uddannelsen af byboerne. Vores medlemmer har generationers viden om afgrøder og landbrugsmetoder, som byboerne kunne have glæde af.« Til kritikken fra bønderne siger borgmesteren: »Seoul er en meget stor by, og vi er kun i opstartsfasen.« Park Won-soon har f.eks. planer om at etablere flere farmers’ markets, hvor bønderne kan afsætte deres varer direkte til byboerne uden mellemmænd. Det er heller ikke i Seouls interesse, at flere bønder opgiver ævred og slutter sig til de millioner, der søger mod hovedstaden i jagten på en bedre fremtid, siger Park Won-soon. »Ideelt set burde man lette befolkningspresset i Seoul, men folk flytter jo derhen, hvor mulighederne er. Så løsningen er at skabe forbindelser mellem det urbane og det agrare.« [email protected] Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen, Peter Fallesen m.fl. 207 sider, 149 kr. Anbringelser af børn uden for hjemmet er blandt de mest bekostelige offentlige udgifter. Men nytter det noget? Et forskerhold fra Rockwool Fondens Forskningsenhed sætter i denne bog lys på en række aspekter af anbringelserne. Blandt andet undersøges det, hvilke former for anbringelser der sikrer barnets udvikling bedst. Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve 133 sider, 148 kr. Der har i de senere år været en øget opmærksomhed på skolebørns dagligdag: Får de nok søvn? Spiser de morgenmad? Får de motion? Bruger de for meget tid på tv og computerspil? Er de overladt for meget til sig selv? Og har disse problemer betydning for, hvor godt børn klarer sig i skolen? Forskere fra Rockwool Fondens Forskningsenhed stiller skarpt på disse relevante problemer. Kvalitetens beskaffenhed Velfærdsstatens storhedstid Peter Dahler Larsen Dansk velfærdshistorie IV 192 sider, 178 kr. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen Vi lever i kvalitetens tidsalder. Alle ønsker mere kvalitet, og kvalitet er i dag blevet allestedsnærværende, organiseret og offentlig. Der er imidlertid et problem. Kvalitet betyder noget forskelligt for hver af os, og enhver kan lægge sine egne vurderinger ind i dette åbne begreb. Alligevel må vi kommunikere om det i fællesskab – både praktisk og politisk. Men hvor kommer kvalitetsbegrebet fra? Og hvordan håndteres kvalitetsbegrebet i praksis? Det undersøger professor Peter Dahler-Larsen i sin bog, som henvender sig til enhver, som er interesseret i at vide, hvad kvalitet er, før man kræver mere af det. 802 sider, indbundet og rigt illustreret, 498 kr. Fjerde bind af den hidtil største undersøgelse af det danske velfærdssamfunds historie er nået til perioden fra folkepensionen i 1956 til jordskredsvalget i 1973, hvor kritikken af skattetrykket og de offentlige udgifter tog fart. Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk Afgrøder og åbne marker med soloptimering Grønne tage styrker biodiversiteten Baggrund Hvordan kommer vores samfund til at se ud, når alle de mange ideer til en bæredygtig udvikling i dette tillæg begynder at blive sat i værk? Vi har bedt en række arkitekter og kunstnere lege videre med tankerne og skabe deres egne visioner. Her er det første billede, et udsnit af Københavns tage. Efterfølgende bliver flere billeder lagt på kampagnesitet voresomstilling.dk Solceller på tagene reducerer forbruget af fossile brændstofferr Illustration: Frederik Hesseldahl/ Arkitekt MAA Taghaver giver beboerne nem adgang til at dyrke bl.a. tomater, salat og urter Bistader på tagene giver honning og sikrer, at byens planter bliver bestøvet Fælles gårdhaver forsyner beboerne med friske grønsager 26 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 27 / Feature Grønne kapitalister Illustration: Jesse Jacob/iBureauet Direktører vil have systemskifte Af Jørgen Steen Nielsen H vis vi ikke kan gennemføre et systemskifte, bør vi gå hjem.« Hannah Jones vækker opsigt. Hun er vicepræsident for bæredygtig forretning og udvikling i Nike, den globale sportsgigant i stærk vækst med et salg sidste år på over 24 milliarder dollar. Nike er angiveligt ’designet til vækst’, men da man også er stærkt anfægtet af klimakrisen, har man i koncernledelsen sat et mål for sig selv om at »koble profitabel vækst fra begrænsede ressourcer.« I 2012 reducerede virksomheden ifølge sin årlige bæredygtighedsrapport CO2-udledningerne fra de sportsskoproducerende fabrikker med seks procent, selv om produktionen voksede med 20 procent. Men bæredygtighed over hele linjen vil ifølge Hannah Jones kræver et ’systemskifte’ – for Nike såvel som for erhvervslivet bredt. Nye stofkredsløb, nyt syn på produkterne, processerne og råstofferne. Hannah Jones’ tale om systemskifte blev holdt for nylig på erhvervsmagasinet Fortunes Brainstorm Green-konference i Californien, der havde samlet flere hundrede administrerende direktører og andre ledere fra verdens store virksomheder med bevidsthed om den økologiske udfordring. Fra dem lyder i dag opsigtsvækkende budskaber om omstilling, hvis ikke ligefrem opgør med den kendte økonomiske model. Nye produktionsmåder I et interview med The Guardian fortæller Jones, at mens Nike i 1990’erne betragtede miljøspørgsmålet som en imagemæssig risikofaktor, man skulle vogte sig for, skaber virksomheden i dag alliancer med civilsamfundet for at gennemføre omstilling til nye produktions- og forbrugsmønstre med lukkede kredsløb frem for lineære produktionskæder. »Et meget enkelt billede på det er, at vi nu i alle vore amerikanske butikker giver forbrugerne mulighed for at aflevere alle slags sko – ikke bare Nike-sko – og få dem genanvendt,« siger Hannah Jones. Der er grænser for profit, siger nogle af de store grønne virksomhedsledere. Selve væksten vil høre op, siger de mest radikale. Alle slås de mod kortsynethed blandt investorer, aktionærer og politikere Hun mener, at Nike som virksomhed er kommet 20-30 procent af vejen mod målet om bæredygtighed, der også må indebære gradvis omstilling fra at sælge produkter til i stedet at kombinere genbrug med salg af serviceydelser, oplevelser m.m. Der er altså langt igen, men Jones ser nye koalitioner af progressive virksomheder, faglige organisationer og ngo’er som drivkraft for omstillingen og nævner som eksempel koalitionen BICEP: 40 store amerikanske virksomheder, der samlet lægger pres på Kongressen for at få gennemført en klimapolitik, der sikrer amerikansk CO2-reduktion på mindst 25 procent i 2020 og 80 procent i 2050. Adspurgt om sine forventninger til fremtiden svarer Nike-chefen: »På mine gode dage er jeg den evige optimist. Og på mine dårlige dage er jeg meget, meget dybt bekymret over omfanget af den udfordring, vi står foran, og så uret, der tikker. Jeg tror, man er nødt til at holde fast i begge dele – det skaber den følelse af, at det haster, som driver dig videre hver dag.« Der er andre ledende erhvervsfolk, der taler på opsigtsvækkende nye måder om det at være virksomhed. En anden deltager på Fortunes konference er Jochen Zeitz, der i et par årtier har været administrerende direktør for Nikes konkurrent, sportsbeklædningsproducenten Vores globale økonomiske system er gået i stykker, men ikke på grund af kreditkrisen. Det er gået i stykker, fordi det er baseret på evig, ressourcebåret vækst uden nogen erkendelse af grænser. John Fullerton Chef for Capital Institute, tidl. 18 år i investeringsbanken J.P. Morgan, 2008 »En stor del af de progressive virksomheder oplever diskussionen med politikerne som meget bekymrende og temmelig udsigtsløs,« siger hun. Puma. Efter at have vendt Puma fra en virksomhed på fallittens rand til en forretningssucces med et salg på fire milliarder dollar trådte Zeitz i november tilbage: »Efter 20 år som administrerende direktør indså jeg på et tidspunkt, at der var grænser for, hvad jeg kunne udrette for at gøre virksomheden bæredygtig inden for de givne rammer, der tydeligt var præget af kortsynethed. Uanset hvor langsigtet du tænkte som erhvervsmand, endte det hele tiden med at handle om, hvordan du præsterede pr. kvartal.« Det er udmærket med virksomheders vedvarende effektivisering af energi- og ressourceforbrug, hvilket også sparer penge, siger Zeitz, men egentlig bæredygtighed forudsætter, at man investerer langsigtet og storstilet i at udvikle helt nye processer og produkter. »Og det er det, der bremser os, for det er bestemt ikke noget Wall Street ønsker at høre,« lød budskabet til direktørkollegerne på Fortune-mødet. bl.a. Afrika, og senest det såkaldte B Team: et dusin magtfulde, progressive erhvervsledere, der vil lave lobbyarbejde og aktioner for omstilling til bæredygtighed. »Private virksomheder har magten til at skabe situationer, hvor naturens ressourcer ikke ofres for ren profit, men i stedet investeres til fordel for fremtiden. Der findes således noget som ’tilstrækkelig’ profit, og derfor er modellen med evig vækst på bundlinjen en myte,« påpeger Jochen Zeitz De radikale I sin tid hos Puma opnåede Jochen Zeitz blandt andet at få firmaet til at indføre – som første store virksomhed i verden – en regnskabspraksis, der i dollar viser samtlige belastninger, Allerede for to år siden rejste Jochen Zeitz spørgsmålet: »Hvordan kan vi fortsætte med at bruge den nuværende økonomiske model, skabt til at tjene tidligere generationers behov under den industrielle revolution for omkring 100 år siden i en verden, hvor ressourcerne så ud til at være uendelige? Verden har forandret sig, og bæredygtighed i erhvervslivet kan ikke længere hverken forventes eller sikres med mindre noget ændrer sig i vores økonomiske model – noget radikalt.« som virksomheden og dens produktionskæde påfører det globale miljø. Et sådant regnskab er den virkelige forudsætning for at afgøre, om en virksomhed i en større sammenhæg er til gavn eller skade. Men Jochen Zeitz ville videre til en position, hvorfra han kan være med til »at ændre de rammebetingelser, der bremser os forretningsmænd og -kvinder i at blive mere bæredygtige.« Så nu er han CEO for 33.000 ansatte i Pumas moderselskab, som fra 18. juni opererer under navnet Kering. Navnet udtales som det engelske ’caring’, at passe på, i tråd med Zeitz’ vision om virksomheders nye rolle og ansvar. I Kerings miljøplan indgår reduktion af alle CO2-, affalds- og spildevandsudledninger med 25 procent i 2016, at udfase alle farlige kemiske stoffer inden 2020, udelukkende at anvende miljøcertificeret papir, læder, guld m.m. til produkterne. Derudover har Zeitz etableret sin egen grønne og sociale fond, Zeitz Foundation, kampagneorganisationen The Long Run Initiative, der arbejder for bæredygtig turisme og landbrug samt beskyttelse af biodiversitet og skove i Et endnu mere udfordrende budskab på konferencen i Californien kom fra Rick Ridgeway, miljøchef hos producenten af eksklusivt fritidsudstyr Patagonia, der i årtier har været kendt for sine høje miljøambitioner. Han advarede deltagerne om, at end ikke den bedste teknologi kan sikre en fortsat økonomisk vækst, der samtidig holder sig inden for de ’planetære grænser’. »Vi er overbeviste om, at væksten vil flade ud og måske endda blive negativ – der er ikke andre løsninger. Vi er nødt til at overveje, hvordan det vil påvirke vore forretninger. Det vil være de bedste produkter med længst holdbarhed, der klarer sig. Vi tror på, at virksomheder, der kan indrette sig på minimal vækst, vil blive vindere,« sagde Ridgeway, citeret af The Guardians grønne erhvervsredaktør, der overværede Fortune-konferencen. Adspurgt om, hvorvidt Patagonia ikke ville gøre planeten en større tjeneste ved at holde op med at producere udstyr til bjergvandrere, lystfiskere, surfere etc., mindede miljøchefen om, at Patagonia for et par år siden indrykkede en stor annonce i New York Times på Black Grænser for profit Mens vi arbejder stadigt hårdere for at få mere og mere af, hvad vi ikke behøver, lægger vi kloden øde (...) Jeg tror, løsningen er at gøre vores livsform enklere. Yvon Chouinard CEO for fritids- og sportstøjsvirksomheden Patagonia, 2010 Friday, den store udsalgsdag i USA, med et billede af virksomhedens populære fleecejakke og ordene ’Don’t buy this jacket’. Annoncen opfordrede forbrugerne til at anvende deres tøj længere eller at indgå en bytte- og genan- Hans budskab om væksten var som et ekko af den miljøbevidste finansmogul, investeringsrådgiver og økonom Jeremy Grantham, der for sine klienter jonglerer med en portefølje på 100 mia. dollar på Wall Street. Det traditionelle økonomiske paradigme er forkert på alle punkter. Dødhamrende forkert. Vores overlevelse som art afhænger af, at vi udvikler et nyt industrielt system og dét i en fart. Ray Anderson Direktør for den internationale vendelsesaftale med Patagonia frem for at købe nyt. »Det var tænkt som starten på en debat om forbrugerisme og bæredygtighed, og det virkede,« sagde Rick Ridgeway. »Pointen er, at øget vækst aldrig kan være bæredygtig,« skrev han allerede for et par år siden i et kvartalsbrev til klienterne. »Hvis vi fastholder vores desperate fokus på vækst, vil vi løbe tør for alt og vores samfund vil bryde sammen.« Grantham mener desuden, at de vækstrater, USA har været vant til i hundrede år, »aldrig vender tilbage«: »Eftersom nulvækst i fysisk output er uundgåelig på en begrænset planet med begrænsede ressourcer, slår det faktum mig ikke som katastrofalt, men derimod som noget, der kan bringe os i den rigtige retning,« skriver finansmanden. De færreste erhvervsledere er tilsyneladende klar til at gå så langt. Til gengæld bød Fortunes konference på mange historier om store koncerner, der kæmper for at tackle udfordringen inden for den bestående vækstfilosofis rammer. Som discountkæden Walmart, verdens næststørste koncern, i hvis grønne omstillingsprogram indgår en seksdobling af energiforsyningen fra vedvarende energi til Walmartkædens butikker inden 2020. Samtidig er Walmart i gang med at hjælpe og presse sine 100.000 leverandørvirksomheder i hele verden i retning af større bæredygtighed. Blandt andet skal 20 mio. ton CO2være fjernet fra produktionskædernes udledninger inden 2015. Eller som den multinationale producent af vaskemidler, bleer m.m. Procter & Gamble – 2012-salg: 83 mia. dollar – der på konferencen præsenterede sit mål om 100 pct. vedvarende energi til selskabets 140 fabrikker, 100 pct. genanvendbare råstoffer i produktionen og nul pct. affald til lossepladserne. I Jiangsu, Kina, har Proctor & Gamble åbnet sin første fabrik, der er helt drevet af vedvarende energi fra vindkraft, har 100 procent recirkulering af spildevand og intet affald til deponering. Sådan slås administrerende direktører fra mange af verdens helt store virksomheder for omstilling. Mange med teknologisk afkobling i centrum, færre med overvejelser om et opgør med selve vækstimperativet. Fælles for de fleste er vanskeligheden ved at overbevise aktionærer, investorer, banker og økonomidirektører om nødvendigheden af at hæve blikket over kvartalsregnskaberne og investere stort og langsigtet. Og vanskeligheden med at få politikerne til at sikre de rette rammebetingelser for omstillingen. [email protected] 28 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 29 / Feature Omstillingens psykologi Illustration: André Leit/iBureauet Vi skal ændre meningen med det, vi gør Ydre, materialistiske værdier Det er meget godt med tekniske fix. Det er måske endnu vigtigere med reform af økonomien. Men hvis ikke folk synes, omstillingen til bæredygtighed er givende, positiv og meningsfuld for dem selv, så stopper processen. Det er på tide at tale om og aktivere værdierne, siger psykologer Af Jørgen Steen Nielsen F ørst var det et spørgsmål om teknik: Skal klimaet og verden reddes, må der bygges vindmøller, skiftes elpærer, isoleres huse … Siden blev det også et spørgsmål om økonomi: Skal bæredygtigheden sikres, må de økonomiske rammebetingelser ændres via et grønt BNP, højere skat på forurening, kvoter for ressourceforbrug … Nu er der dem, der siger, at værdierne, normerne og psykologien i virkeligheden er afgørende: Hvis ikke mennesker kan opleve omstillingen til en bæredygtig økonomi som noget positivt og berigende for dem selv, går de ikke med til den. Så modsætter de sig snarere forandringen. Og bestrider de oplysninger, der taler for den. Som i en læserkommentar på Informations hjemmeside: »Der er utroligt mange eksempler på disse skræmmekampagner inden Bliv klogere på verden med AFS • Bliv værtsfamilie for en udvekslingsstudent • Tag på skoleophold i udlandet (15-18 år) • Arbejd som frivillig i udlandet (18+) Læs mere på www.afs.dk AFS Interkultur er Danmarks største og ældste non-profit uddannelses- og udvekslingsorganisation. ALPACAHUSET Viste model 100% cashmere www.alpacahuset.dk Tlf: 33 14 12 28 Åbningstider: Tirsdag - Fredag 11-17 / Lørdag 10-14 for klima. Det er snart meget svært at tage emnet seriøst. Især når temperaturen ikke stiger. Op med humøret. Verden er IKKE ved at gå under.« Eller som en læser af JyllandsPosten ser det: »Klimahysteriet er et ideologisk motiveret angreb på den individuelle frihed, der vil bestemme, hvad folk tænker, spiser, køber, lever, om man er tyk eller tynd, om man forbruger det ene eller det andet, om man ønsker at leve komfortabelt i stedet for den venstreorienterede hulemands romantik.« Konfronteret med sådanne reaktioner er et hyppigt svar fra miljømyndigheder, grønne organisationer og klimaforskere, at ’hvis bare folk virkelig vidste besked’. Altså: Fakta på bordet, mere og bedre oplysning – dét vil ændre folks syn på sagen og få dem til at bakke op om den grønne omstilling. Men det holder ikke, siger socialpsykologer og andre fagfolk, der arbejder med den slags. m.m. – udgør, kan man undre sig over, at der ikke er flere, der tager aktivt del i at stille om. Det paradoksale er, at jo mere synligt det bliver for alle, at der er tale om en trussel, desto mere vil det kunne skabe kollektivt stress. Og jo mere kollektivt stress, desto større risiko for, at folk benægter virkeligheden,« siger Lise Maj Jensen. Det handler om, at kriserne og kravet om omstilling til noget nyt og ukendt »ikke kun udfordrer os på velfærd og vaner. Psykologisk set udfordres vi meget dybere på vores værdier, vores følelse af basal sikkerhed og tryghed i livet. Vi udfordres på vores selvopfattelse og identitet.« Den newzealandske socialpsykolog Niki Harré, forfatter til bogen Psychology for a better world, noterer, at hvis omstillingen primært præsenteres og forstås som et specifikt ’problem’, der skal tackles, så bliver det traditionelle ’problemløsere’ og Følelserne »Der er en voksende mængde dokumentation for, at kendsgerninger kun til dels spiller en rolle i spørgsmålet om, hvad der former menneskers vurdering. Følelser er ofte langt vigtigere,« påpeger Tom Crompton, der er såkaldt forandringsstrateg hos WWF i Storbritannien og forfatter til rapporten Common cause – the case for working with our cultural values. »Det ser ud til, at enkeltpersoner ofte er prædisponeret for at afvise informationer, hvis det at acceptere dem udfordrer deres identitet og værdier.« Ja, sådanne sagligt velfunderede informationer kan ifølge Crompton ligefrem virke modsat og føre til forstærket modstand mod f.eks. klimapolitiske indgreb, hvis de føles som en trussel. Det samme siger Lise Maj Jensen, privatpraktiserende psykolog, der arbejder i krydsfeltet mellem klinisk psykologi og miljøpsykologi. »Når man tager i betragtning, hvor omfattende en trussel de samvirkende kriser – klimaforandringer, ressourcemangel, miljøødelæggelser Som psykolog spørges jeg ofte, hvordan adfærd kan ændres, og hver gang føler jeg et vist ubehag. Det antyder, at nogle af os ved præcis, hvad der er brug for Niki Harré Socialpsykolog deres tænkning, der sætter dagsorden, mens de fleste andre vil stå af, og der i øvrigt ikke udvikler sig nye visioner og værdier. Hverken tilgangen med, at det handler om vores private handlinger og vaner, eller tilgangen med, at det hele må løses ovenfra ved politiske beslutninger er rigtig eller tilstrækkelig, mener Niki Harré. I ’problemoptikken’ vil der hele tiden opstå diskussioner og tvivl om, præcist hvad problemet er, og præcis hvad der er den rigtige løsning. »Hvis du i stedet ser dig selv ikke som pro- blemløser, men som medvirkende til at skabe levedygtige alternativer til vores aktuelle levevis, så ændrer meningen sig med det, du gør.« Der vil stadig være blindgyder og fejltagelser, men hvis drivkraften er en formuleret vision om en bedre og mere bæredygtig måde at indrette tilværelsen og samfundet på, så er der plads til fejltagelser, uden at projektet strander. Nok så vigtigt er ifølge Harré, at en sådan positiv strategi rummer meget mere ’god psykologi’. »Lad os bare se det i øjnene: bæredygtighed er som vægttab – vil vi fastholde det, må vi arbejde vedvarende med det. Og hvis det således handler om det lange seje træk, er vi så virkelig villige til at bruge vores liv omgivet af rædselsfortællinger om miljøproblemer og social uretfærdighed?« Negative følelser og dårlig samvittighed indsnævrer vores oplevelse af, hvad vi kan, mens positive følelser opmuntrer til kreativitet og får troen på, hvad der kan udrettes, til at vokse. Smerte over tingenes tilstand kan ikke bære forandringer igennem – det kan kun bevidstheden om at være med til at skabe en verden med større menneskelig trivsel, mener den newzealandske psykolog. Lise Maj Jensen henviser til undersøgelser, der viser, at vi bliver mest motiverede og bedst til grøn adfærd, hvis vi får tre gode nyheder om verdens tilstand for hver dårlig nyhed. »Fortællinger om folk, der tager ansvar og gør en forskel, fortællinger om, hvordan vi kan finde udveje, hvordan vi kan gentænke produktion og livsstil, hvordan vi vil kunne trives med os selv og hinanden i et bæredygtigt samfund,« siger hun. »Når du først er begyndt at ændre adfærd, bliver det lettere at tage nye skridt til endnu mere miljøvenlig adfærd. Du behøver i mindre grad frygte det nye og ukendte, for det er allerede blevet mere kendt.« Værdierne Denne forståelse af betingelserne for opbakning til omstilling rejser et Fællesskabsfølelse Tilhørsforhold At have tilfredsstillende relationer til familie og venner At forbedre verden gennem aktivisme Konformitet Magt andre mennesker dominans over andre Selvaccept og selvstændig Generøsitet Præstation At bevare og forbedre velfærden for Image Universalisme og beskytte velfærden for alle spørgsmål: Hvad er det for værdier, vi bærer rundt på, hvordan formes og forandres de, og hvordan præger de vores syn på omstilling? Psykolog Simon Elsborg Nygaard er på Aarhus Universitet i gang med et ph.d.-projekt om mulighederne for at kombinere det gode liv med det bæredygtige liv. Han henviser til psykologers sondring mellem to kategorier af værdier: »Man taler om ’extrinsic values’, dvs. en materialistisk værdiorientering, og ’intrinsic values’, indremotiverede værdier. Extrinsiske værdier har fokus på at se godt ud i andres øjne, opnå popularitet og økonomisk succes, mens intrinsiske værdier handler om selvaccept, nære relationer til andre, fællesskab.« »Man kan sige, at den ene kategori af værdier har fokus på at opnå ydre tryghed, den anden indre tryghed. Og at søgen efter ydre tryghed kan være en kompensation for mangel på Indremotiverede værdier indre tryghed,« siger Simon Elsborg Nygaard. Både han og Tom Crompton peger på, at mange undersøgelser har vist sammenhæng mellem den materialistiske værdiorientering og en højere grad af angst, mindre grad af lykkefølelse, mindre tolerance og empati, større accept af ulighed, større materielt forbrug og mindre bekymring for miljø og bæredygtighed. »Vi rummer alle noget fra begge værdikategorier, men ud fra bæredygtighedsbetragtningen er spørgsmålet, hvordan der kan opnås større vægtning af de indre værdier,« siger Nygaard. Ifølge Crompton kan man godt opnå en vis grad af succes og gennemslagskraft for grønne budskaber ved at appellere til de ydre værdier, »f.eks. at man skal købe en hybridbil, fordi man så fremstår ’cool’.« Problemet er, at man derved også cementerer de ydre værdier som cen- trale og ifølge WWF-strategen »mindsker vigtigheden af indre værdier og undergraver grundlaget for en samfundsmæssig opmærksomhed omkring problemer, der rækker ud over den enkelte.« Tilsvarende kan betoning af det økonomiske argument for at søge bæredygtighed – ’vi skal stille om, fordi det grønne er en god forretning’ – cementere rentabilitet og synet på natur og mennesker i monetære termer som det afgørende. Altså styrke de ydre, materialistiske værdier, som i sidste ende arbejder mod bæredygtighed. Etisk dilemma Hvis udfordringen ikke bare er at fremme ny grøn teknologi og ændre økonomiens rammebetingelser, men også at rykke menneskers værdier som forudsætning herfor, så er der et etisk dilemma. Det understreger Crompton, men også Niki Harré. Økonomisk succes At være velhavende og materielt fremgangsrig sammenlignet med andre »Som psykolog bliver jeg ofte spurgt om, hvordan adfærd kan ændres, og det giver mig altid et vist ubehag. Der er noget ved begrebet ’adfærdsændring’ – når det handler om, at én gruppe voksne mennesker taler om en anden gruppe voksne mennesker – som jeg ikke har det helt godt med. Det antyder, at nogle af os ved, præcis hvad der er brug for, og at det eneste spørgsmål er, hvordan vi starter bevægelsen mod de betingelser, der overbeviser andre om at rette ind,« skriver hun. For Niki Harré er svaret at sige åbent, hvad ærindet er. Altså at sådan ønsker hun, at verden, tilværelsen og dens værdier skal se ud, snarere end at sådan er det bare nødt til at være. Tom Crompton siger, at de grønne organisationer samtidig må skabe offentlig debat om, hvordan menneskers værdier i øvrigt påvirkes, præges eller manipuleres af f.eks. reklamer, medier og politikere. Og Harré betoner, at man for at vinde troværdighed i samtalen om værdier selv må leve, som man prædiker. Det vil i denne sammenhæng sige at praktisere en så bæredygtig levevis som muligt. Det gør hun selv, og det gør i øvrigt også Lise Maj Jensen, der er en af de frivilligt aktive i Danmarks første ’transition town’: Ry i Midtjylland som omstillingsby. Det hele ender i et spørgsmål om at stimulere de gode cirkler – når man praktiserer med udgangspunkt i værdier, der rækker ud over en selv og det materielle, styrker man selvsamme værdier. I én selv og i ens omgivelser. De styrkede værdier gør det lettere og mere tilfredsstillende at agere praktisk. En slags omstillingens bæredygtige feedback-proces. [email protected] 30 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Interview Hans Diefenbacher Spred Information ’Vækst siger intet om udvikling eller velstand’ Af Jesper Løvenbalk Hansen K an et land have økonomisk vækst, uden at det gør livet bedre eller samfundet mere velfungerende? Og kan man øge livskvaliteten, uden at der nødvendigvis er økonomisk vækst i et samfund? Ja, mener de to tyske professorer Hans Diefenbacher og Roland Zieschank, der igennem de sidste fire år har målt og vejet det tyske samfund for at finde ud af, om det i virkeligheden går godt eller skidt i den europæiske stormagt. Deres udgangspunkt er, at det overvældende og ensidige politiske fokus på vækst i bruttonationalproduktet, BNP, afsporer debatten om, hvilket samfund borgerne ønsker at udvikle. De vil genintroducere fokus på det gode liv, på social udvikling og på miljøet – og så vil de have medregnet både de positive og negative konsekvenser af økonomisk vækst. I et samarbejde mellem Freie Universität i Berlin og det tyske miljøministerium har Hans Diefenbacher og Roland Zieschank derfor udviklet et nyt velfærdsindeks, der fokuserer på andre faktorer end de makroøkonomiske, når et lands udvikling skal måles og vejes. To forskere har i samarbejde med det tyske miljøministerium og Freie Universität udarbejdet et indeks, der skal gøre op med det snævre fokus på økonomisk vækst, når et lands velstand måles. Interview med professor Hans Diefenbacher eller når man ser på de fremtidige muligheder for udvikling og velfærd.« –Så jeres velfærdsindeks fortæller mere om et lands udvikling end BNP? »Jeg er altid meget forsigtig med at besvare det spørgsmål. BNP er jo en fin metode, hvis frivilligt arbejde, offentlige investeringer i velfærd og sundhed parametre, der tæller med på plussiden. Omvendt modregnes miljøpåvirkninger, ødelagte landområder, omkostninger ved CO2-udledning, tabt tid på pendling, udgifter i forbindelse med kriminalitet, osv. Udvikling og vækst Et politisk værktøj? Diefenbacher peger selv på, at hans og Zieschanks tilgang til udvikling nok er for radikal for tidens politikere: »Men vores arbejde bruges meget i den offentlige debat og af medier til at sætte spørgsmålstegn ved hele den måde, vi måler og beregner vores samfunds kapacitet på – og det er sådan set også formålet med vores arbejde. At sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi opfatter udvikling af vores samfund på, og dermed stille spørgsmålet: Hvad er det, vi ønsker at måle, når vi måler? I min optik bør den politiske debat handle mere om, hvordan vi får det bedre som mennesker, og hvordan vi indretter vores forbrug og økonomi bedst muligt. Det svar får man ikke, når man kun måler økonomisk formåen uden at se på, hvordan økonomisk vækst opnås, og hvilke konsekvenser den har.« –Men ser du nogen form for politisk vilje til at benytte nye målemetoder? »Vi er i gang med at udregne vores indeks i forhold til de enkelte tyske delstater, så vi kan vise de store forskelle, der eksempelvis er på nord og syd. Og ja, jeg vil sige, at budskabet om, at BNP måske ikke er det rette måleinstrument, er gået igennem. Debatten i Tyskland er i dag meget mere fokuseret på at finde nye måder at måle fremskridt og udvikling på. Og det er den debat, som vi ønsker at bidrage til. Om politikerne så vælger at bruge vores indeks, er mindre betydningsfuldt. Det vigtige er, at nogle af dem får øjnene op for, at BNP ikke siger særlig meget om udvikling, velstand eller velfærd.« Foto: Universität Heidelberg –Hvorfor har vi brug for en anden metode til at måle velstand eller velfærd? Hvad er tanken bag jeres arbejde? »Gennem de seneste 25-30 år har politikere og medier været ekstremt fokuserede på vækst i BNP som metode til at måle et lands udvikling. Og vi er ikke enige i, at det er en god metode til at måle, hvordan et samfund har det,« siger Hans Diefenbacher. Han mener, at det giver et meget ensidigt og ufuldstændigt billede kun at se på vækst i økonomien uden at medregne konsekvenserne af samme økonomiske udvikling. »Problemet er, at BNP hverken tager højde for et samfunds sociale udvikling – altså hvor lige eller ulige et samfund er – eller hvordan ressourcerne fordeles. Og endnu vigtigere: eftersom vækst i BNP ikke tager højde for forbrug af naturressourcerne, så giver det et meget snævert og måske direkte forkert billede af udvikling. Tværtimod kan et land have et meget højt BNP, netop fordi der forbruges så voldsomt af egne eller andre landes naturressourcer. Men det giver jo en negativ effekt enten andre steder, »Det skyldes dels, at uligheden rent faktisk faldt under krisen i Tyskland. Samtidig bruger vi færre ressourcer og mindre energi baseret på kul, olie og gas, hvilket selvfølgelig er en utilsigtet konsekvens af krisen. Men det betyder, at vi slider mindre på naturen, og vores metode tager jo højde for, at jo grønnere økonomien er, desto højere scorer den i vores indeks.« –Hvordan anvendes jeres velfærdsindeks? »Selv om vores forskningsprojekt er lavet i samarbejde med det tyske miljøministerium, så bruges det ikke af det officielle Tyskland eller som politisk pejlemærke,« siger Hans Diefenbacher. man alene ønsker at se på økonomisk vækst uden at skulle tage højde for andet. Så jeg vil ikke sige, at vi måler bedre med vores velfærdsindeks, men at vi simpelthen måler noget andet end det, som BNP viser.« »Derfor mener jeg, at vores vigtigste bidrag er at påvirke debatten om, hvad vi vil med vores samfund. Hvad er vigtigt at måle, og hvad er vigtigt for os som mennesker. Det er den debat, som vi håber at udvide til også at handle om andet end økonomisk vækst.« Tyskland i negativ udvikling Derfor medregner det alternative velfærdsindeks en lang række variabler, der normalt ikke tages højde for. F.eks. er værdien af husarbejde, –Ifølge jeres velfærdsindeks oplever Tyskland lige nu en negativ udvikling – er det korrekt? »Ja, vores indeks viser noget meget interessant, når vi netop sammenligner Tysklands BNP og så udviklingen i vores velfærdsindeks,« siger Hans Diefenbacher. »Fra 2000 falder den målte værdi i vores velfærdsindeks i Tyskland svagt, mens BNP stiger ret stabilt. Det skyldes primært den måde, vi producerer på, men også at uligheden i den periode er vokset. Men efter at den økonomiske krise rammer Europa, er det omvendt: Vores velfærdsindeks stiger, mens BNP falder,« siger Hans Diefenbacher, der har målt den tyske udvikling frem til 2008-2009, lige efter at krisen i Europa sætter ind. [email protected] www.information.dk/4ugergratis/omstilling sms “PRØV” til 1241 / ring til 70 10 18 19 Tilbuddet er gratis og uforpligtende og prøveabonnementet stoopper af sig selv. Tilbuddet gælder kun hustande i danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. 32 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 33 Omstillingen, goddag Vandrestøvler Bla. Haglöfs, Salomon, Härkila og Alpina Før op til 1699,Nu fra 699,Seeland Field 17" Gummistøvle med mud master sål. Str. 36-50. Kun: 399,- Politikerne hænger fast i den gamle virkelighed. Det er på tide, de kommer ud til os andre Af Emil Urhammer H Illustration: Ib Kjeldsmark Vi smøger ærmerne op og går i gang Omstilling Nu vil give stemme til en generation og til en mere håbefuld fremtid Af Helene Albinus Søgaard D et er meget, meget svært.« Ordene kommer fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft, og vedrører løsningen på de globale problemer, vi har sat på dagsordnen i appellen Omstilling Nu. Vi befinder os på Mogens Lykketofts kontor en kold forårsdag, hvor snakken går mellem den garvede politiker og os unge om muligheder og begrænsninger for omstillingen. En mindre gruppe fra netværket Omstilling Nu er blevet budt indenfor, mens andre står foran Christiansborg og deler appellen ud til politikerne, før de haster ind bag Borgens mure. Boblende entusiasme til trods Aldrig før har menneskeheden stået i en situation, hvor vi på samme tid skal håndtere økologiske, sociale og økonomiske problemer i en global systemkrise – en næsten uoverkommelig opgave, men ikke desto mindre en opgave, som skal løses. Det er budskabet fra Omstilling Nu. Vi står i en næsten håbløs situation, men paradoksalt nok er der masser af overskud og entusiasme, når vi mødes med landets folkevalgte repræsentanter og EU’s klimakommissær for at diskutere løsningerne. Omstilling Nu består af unge mennesker, der til daglig arbejder med omstillingens udfordringer fra hver deres faglige udgangspunkt med erfaringer fra både studier og arbejde og med baggrunde i bl.a. statskundskab, miljøøkonomi, geografi og iværksætteri. Omstilling Nus appel består af en analyse af de strukturelle udfordringer, som samfundet står over for, efterfulgt af konkrete politiske løsningsforslag, som skal lægge op til debat, og som forhåbentlig kan sætte gang i et politisk kursskifte. En ny retning, som tager udgangspunkt i og forsøger at løse systemkrisens komplekse problemstillinger. Vi ønsker at diskutere, videreudvikle egne ideer og skabe kreative, pragmatiske og radikale ideer i fællesskab, samtidig med at vi kommer med forskellig faglighed, praktiske evner og politiske interesser. Det giver os styrke til at navigere i udfordringernes og løsningernes kompleksitet og til at sammentænke kreative løsninger på tværs af sektorer og fagområder, hvad der er hårdt brug for, hvis vi skal bryde med den vanetænkning, der har domineret den politiske debat, hvor økonomisk vækst går forud for miljø, klima og sociale konsekvenser. Nuanceret politisk debat Kort efter besøget på Christiansborg begynder henvendelser at strømme ind fra nye og uventede kanter: Forskere, der har arbejdet med lignende emner i mere end tyve år og gerne vil bidrage med deres indsigt. Organisationer, der dagligt beskæftiger sig med problemerne i praksis og forsøger at etablere deres egne omstillingsprojekter. Designere og fotografer, som gerne vil hjælpe. Journalister, som har en finger på pulsen, og som har dækket emnet i flere år. Almindelige borgere, som generelt føler et behov for forandring. Unge og gamle med forskellige bevæg- og baggrunde tager kontakt for at støtte op om projektet. Det må være et udtryk for et stigende behov for og mod til at debattere samfundets udfordringer, og for en gryende erkendelse af, at de klimamæssige, sociale og økonomiske kriser hænger sammen og påvirker hinanden. Der er en lyst til at diskutere løsninger, nye mål og visioner. Opløftet af interessen fortsætter vi med at arrangere debatevents og kurser – alle er velkomne. Omstilling Nu finder sin berettigelse i netop dette behov for debat i den bredere befolkning og mellem landets politikere om situationens omfang og alvor. Vores opgave består i vedholdende at fortælle, udbrede og uddybe budskabet om det arbejde, vi alle må tage del i. Når man én gang har begrebet omfanget af de udfordringer, vi står over for nu og i den nærmeste fremtid, er der ikke andet for end at smøge ærmerne op. At vente er ikke en mulighed. Vores energi retter sig mod di- rekte dialog med politikere og borgere for i fællesskab at bidrage med konkrete bud og løsninger, som kan implementeres i det politiske system og dermed give vores generation en stemme og en mere håbefuld fremtid. Ingen skal kunne undslå sig for at tage del i samtidens udfordringer. Det er på høje tid og helt afgørende at få den brede befolkning og politikerne med, hvis vi for alvor skal skabe grundlæggende forandringer. Det er budskabet fra Omstilling Nu og den opgave, vi forsøger at løfte. Medejerskab som byggesten Behovet for bæredygtig omstilling har aldrig været større, og det vil kun fortsætte med at vokse, hvis ikke vi tager fat og sætter fokus på udfordringerne. En af nøglerne til at vende udviklingen – og samtidig en af byggestenene i netværket – er medejerskab: Politikerne må formulere visioner og vise lederskab; virksomhederne må vedkende sig samfundsansvar og gå forrest med gode eksempler; befolkningen må inddrages som handlende og ansvarlige borgere. Omstilling Nu er fortællingen om en gruppe unge mennesker, som skal overtage morgendagens samfund, og som med deres faglige indsigt ser et behov for at fortælle verden om systemkrisen og de voldsomme udfordringer, der følger i kølvandet herpå. Det er fortællingen om, at det kan lade sig gøre at omstille samfundet i en bæredygtig retning – for der er Omstilling Nu • Initiativet blev etableret ifm. et • • seminar i februar 2013 med CONCITO og Information som værter. Information har inviteret netværket til at bidrage til temaavisen med dette opslag Fra 27. juni indleder Omstilling Nu offentlige torsdagsdebatter i København Fra 11.–17. august er Omstilling Nu med til at arrangere URO-kursus på Krogerup Højskole om systemkrisen, omstillingsstrategier m.m. facebook.com/ OmstillingNu ➙ ikke noget alternativ. Vi har ikke hele løsningen, men vi forsøger at fremme initiativer, der kan sætte gang i langsigtede og holdbare politiske tiltag. Det forudsætter, at vi i fællesskab handler og får brudt lydmuren til politikerne på Christiansborg – omstillingen skal være på alles læber og udgangspunktet for den politiske debat. [email protected] Albinus Søgaard er ➙Helene medlem af Omstilling NU og BA scient. pol., KU vad gør man, når man har et vigtigt emne, man gerne vil tale med landets statsminister om? Man prøver at ringe. Dagen, hvor 50 unge mennesker skal mødes for at udarbejde en appel til landets politikere, nærmer sig. Menneskehedens største udfordringer er sat på programmet: klimaforandringer, arbejdsløshed, tab af biodiversitet, ulighed, forurening og økonomisk krise kalder på bæredygtig omstilling af samfundet nu. Appellen skal overrækkes til landets statsminister, så der arbejdes intenst på at få en aftale på plads, men omstillingen er havnet i omstillingen – og det lykkes aldrig at blive stillet videre. Statsministeren har ikke tid. Dette billede er måske ganske betegnende for vores nuværende situation. Omstilling betyder simpelthen to forskellige ting alt afhængig af, om man befinder sig på Christiansborg eller udenfor. På Christiansborg er omstillingen et sted, hvor en telefonpasser tager sig af opkald fra det omkringliggende samfund, mens det for os andre betyder en total omlægning af samfundet til bæredygtighed. Hvis vi skal gøre os noget håb om forandring, er der altså behov for en ny tilgang til ordet omstilling på Christiansborg. Der foreligger en opgave af pædagogisk art, og Omstilling Nu forsøger at påtage sig rollen som den forstående og tålmodige underviser. Det første stykke undervisningsmateriale, som er blevet udleveret til landets politikere, er appellen, et koncentrat af et større omstillingspensum. Forskellige virkeligheder Appellen er blevet sendt til samtlige Folketingets medlemmer, men meget tyder på, at få har haft tid til at fordybe sig i årets pensum. Omstilling Nu har stillet et team af hjælpelærere – rådgivere som kan hjælpe med at formidle indholdet i appellen – til rådighed, men ikke mange partier har benyttet sig af tilbuddet om lektiehjælp. Vi har altså et større stykke formidlingsarbejde foran os, hvis vi skal gøre os håb om at få politikerne med på omstillingsvognen. Men hvorfor er politikerne så svære at få i tale? Ofte oplever vi, at politikere og medier synes at have vigtigere ting at tage sig til. »Riget fattes penge,« som de siger. Der er altså et skel mellem, hvad vi opfatter som vigtigt, og hvad politikere og medier beskæftiger sig med. Der kan siges meget om dette misforhold, og årsagerne til det er mangfoldige. Men en af dem kunne være, at vi ikke lever i den samme virkelighed. Politikernes virkelighed består af ideologier ofte med basis i forskellige økonomiske teorier, som simpelthen ikke er opdaterede til den nye verdenssituation, der er præget af en vedholdende systemkrise. De eksisterende politiske ideologier udspringer af teorier udviklet i en tid, hvor menneskehedens udfordringer var færre end i dag. Ikke fordi de gamle problemer ikke fortsat eksisterer, der er bare kommet nye til. Nu slås vi ikke længere kun med arbejdsløshed og fattigdom, nej, naturgrundlaget for vores fortsatte overlevelse er truet. I den situation er det ikke tilstrækkeligt med teorier om kapitalister, arbejdere, frie markeder og usynlige hænder. Der er brug for økonomiske teorier, der tænker i langt større helheder og inddrager hele samfundsøkonomiens naturgrundlag. Sådanne teorier eksisterer og er under fortsat udvikling, men de er endnu ikke blevet basis for nye politiske strømninger. Situationens alvor Der synes at være et udpræget behov for en ny form for realisme, en erkendelse af situationens dybe alvor. Naturvidenskabelige rapporter om faretruende menneskeskabte klimaforandringer, dystre konsekvenser af faldende biodiversitet, plastikforurening af verdenshavene og svindende mængder af drikkevand bliver noteret i det politiske establishment, men der synes ikke rigtig at være en ideologi, som disse observationer fundamentalt kan forenes med. Politik handler i stadig stigende grad om økonomi, men det er ikke en opdateret økologisk økonomi, det er stadig neoklassisk og keynesiansk vækstteori, som dominerer. Omstilling Nu har imidlertid forsøgt at orientere sig bredere og inddrage nye økonomiske synsvinkler. Således trækker appellen både på neoklassisk inspireret miljøøkonomi, keynesiansk stimulus og økologisk økonomiske tankegange. Forhåbentlig kan dette medvirke til at skabe en teoretisk syntese, hvorpå en ny politisk strømning kan bygges, en strømning hvor omstilling ikke kun er noget, der foregår ved et omstillingsbord, men er en vej til et bæredygtigt samfund. [email protected] ➙ Emil Urhammer er medlem af Omstilling Nu og Ph. d-studerende, AAU CPH Merrell Sandaler F.eks mod. Jarcadia Str. 37-41 Kun: 699,- Merrell Siena Seagrass. Str. 36-42 Før 699,- Kun: 499,- Safire Roaster Grill En fantastisk grill lige til at tage med på farten. Klar til brug på kun 5 min. Vejl: 1099,Nu: 799,Kokusbriketter Kun: 59,- Køletaske Sammenklappelig. Str. M Kun: 129,Str. L Kun: 189,- Røgovn Ryg alt fra fisk til svampe. Kun fantasien sætter grænsen. Overdel i rustfri stål. 2 brændere. 2 riste. Før 599,- Nu: 299,Røgsmuld, 1 pose Kun: 39,- Haglöfs SEC Stor rummelig rygsæk til vandreturen m.m. 55/65Q el. 65/75 liter Før: 1999,- Nu: 1399,- UDSALG Ocean regntøj Komplet sæt med jakke og buks. Vind- og vandtæt samt åndbr. Vælg mellem sort, rød, grøn el. blå. Str. XS-XXXXXL. Før 1199,- Nu: 899,- Zip Zone bukser Lette, åndbare og hurtigttørende bukser til fritid og trekking. Str. XS-XXXL. Farver: Sand, Grøn og Sort. Kun 799,- 2 stk kun: 1199,- Køb online eller besøg vores butik - Postordre fra dag til dag / Initiativet Omstilling Nu 34 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 35 / Smagsprøve Den store omstilling Collage: Jesse Jacob/iBureauet Note: 22. august udkommer ’Den store omstilling – Kort fortalt’ på Informations Forlag. Bogen er en opdateret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om systemkrise og grøn økonomi, som siden 2012 er solgt i syv oplag. VÆKSTENS UMULIGE ARITMETIK Af Jørgen Steen Nielsen H vis der er nogen, der rykker på det grønne område, så er det en række af denne verdens store privatkapitalistiske virksomheder. Tag IKEA. Den multinationale gigant, der med 298 varehuse i 26 lande, 139.000 ansatte, 9.500 forskellige produkter, 690 millioner kundebesøg og en omsætning på godt 200 milliarder kroner i regnskabsåret 2012 har sat sit eftertrykkelige præg på, hvordan mennesker i hele verden indretter sig inden for hjemmets fire vægge. IKEA har og har længe haft et højt miljømæssigt ambitionsniveau. Man har som mål i 2020 at sikre 100 pct. af energien til alle varehuse, kontorer m.m. fra vedvarende energi og har foreløbig nået de 34 pct. 83 vind- møller er i drift, 43 under konstruktion. Solpaneler bidrager til elforsyningen til 75 varehuse, flere er på vej. Man har øget energieffektiviteten i butikkerne med tre pct. i forhold til 2011 og energiforbrugende produkters effektivitet med 32 pct. i forhold til 2008. I 2020 skal disse produkter i gennemsnit være 50 pct. mere energieffektive. Man sælger p.t. 80 mio. elpærer om året – fra 2016 vil man udelukkende sælge LED-lyskilder. Man har i træbaserede produkter øget andelen af træ fra genbrug eller FSC-certificerede skove til 23,5 pct. og vil nå 50 pct. i 2017. Man har opnået, at 91 pct. af materialerne i IKEA’s produkter er fremstillet af fornyelige, genanvendte eller genanvendelige materialer – i 2015 skal det være 100 pct.Man samarbejder med koncernens leveran- dører om at gøre selve fremstillingsprocesserne mere energieffektive og bæredygtige. Man har udfaset brugen af PVC og reduceret anvendelsen af en række miljøbelastende stoffer. Man har droppet engangsbæreposer af plast. Man serverer økologisk kaffe i sine restauranter. Man stimulerer kunderne til at bruge offentlig transport, når butikkerne besøges. Eller til at skifte til elbiler ved at opsætte ladestandere ved IKEA-butikker. Man har gang i temmelig meget mere. Om IKEA i 2020 siger Steve Howard, bæredygtighedschef og medlem af koncernledelsen: »Vi vil stadig sælge sofaer til at sidde i, men jeg håber, de kommer fra en fabrik drevet på solenergi, leveres af elbiler, anvender genanvendte materialer og certificeret bæredygtig bomuld. Der vil være etableret en løsning for genbrug eller genanvendelse af din sofa, når du er færdig med den efter 10 eller 20 år.« Man kunne også fortælle historien om den globale discount-kæde Walmarts imponerende omstillingsindsats. Om Coca-Cola, hvis CO2-udledning skal være stabiliseret i 2015. Om producenten af sportsbeklædning PUMA, der som første globale koncern i sit regnskab blotlægger, hvad man miljømæssigt koster kloden, opgjort i dollar. Eller om de store tæppekoncerner Interface og Desso, der konkurrerer om at blive virksomheder med nul affald og udledning. Man kunne nævne mange andre selskaber med høje grønne ambitioner og omfattende programmer. General Electric, IBM, Tesco, HSBC, British Telecom, Philips, Apple ... Og herhjemme DONG Energy, Grundfos, Novozymes, Maersk Line, VELUX, Danfoss ... Sværere end som så Det er alt sammen stærkt opmuntrende. Og mere end det. Det er absolut afgørende, at ledende virksomheder sætter en ny ambitiøs dagsorden og opnår konkrete resultater i processen med at mindske det økologiske fodspor, energiforbruget og CO2-udledningerne. Hvad erhvervslivet gør er både vigtigere og mere egnet til at skabe konkrete resultater end den politiske ørkenvandring på den endeløse række af COP-møder om klimaet. I en større kontekst kan man sige, at virksomhederne med en grøn dags- orden ikke blot slås for at reducere egne omkostninger, øge konkurrenceevnen og opnå et godt omdømme i offentligheden. Deres grønne kamp er en del af kampen for at redde selve den kapitalistiske vækstøkonomi, de er indlejret i. Hvis ikke man med de ’teknologiske fix’, der står til rådighed, kan gøre væksten bæredygtig, vil selve vækstøkonomien bryde sammen. Erhvervslivets chance for at sikre overlevelse for sig selv og for en kapitalisme ramt af ondartet systemkrise er at udvikle nye teknologier og produktionsmetoder, men også nye strategier, nye værdier og måske nye virksomhedstyper. »Som en gruppe af erhvervsledere har vi potentialet til virkelig at skabe en ny positiv kraft i erhvervslivet, der understøtter den økonomiske vækst og samtidig beskytter den vidunderlige, naturlige verden, vi alle lever i,« siger sir Richard Branson, skaber af det mægtige Virgin-imperium med luftfart, togdrift, musik, medier, livsstil og intenst optaget af miljø- og klimadebatten. Spørgsmålet er, om det holder. Eller mere præcist: Om en tilstrækkelig stor del af erhvervslivet kan præstere tilstrækkelig markante omstillinger i en krisetid, hvor det både er svært at få kunderne til at købe og svært at få bankerne til at lånefinansiere de fremtidsrettede investeringer. Hvis man overhovedet kan skabe økonomisk vækst, kan man så også gøre det med faldende belastning af omgivelserne? Godkender aktionærerne at sætte bæredygtighed, etik og social ansvarlighed i centrum, når konjunkturerne er dårlige? Er den grønne vækst en realistisk mulighed uden for nichen af virksomheder, der har det grønne som selve deres forretningsidé? Tag IKEA igen. I 2012 åbnede koncernen 11 nye butikker i ni lande, fik 35 mio. flere kundebesøg og øgede salget med 9,5 pct. En sådan markant ekspansion gør det svært at sikre bæredygtigheden. Trods høje miljøambitioner gennem en årrække steg CO2-udledningerne fra koncernens energiforbrug med sammenlagt 47 pct. i perioden 2008-11, og først i 2012 er det lykkedes at vende kurven og præstere et fald på 17 pct. – ifølge den årlige bæredygtighedsrapport er det i høj grad sket ved at »butikker og lagre i Tyskland har skiftet til en vedvarende energitarif.« Til gengæld har man i 2012 måttet notere en vækst i IKEA’s vandforbrug på otte pct. og i affaldsproduktionen på seks pct. Den store indsats for at mindske miljøbelastningen kan ikke helt og på alle punkter hamle op med væksten i virksomhedens salg. Miljø- og klimabelastningen fra IKEA’s vare- Maurice Strong Generalsekrretær for FN Earth Summit, Rio 1992 ”Jeg er begejstret! Det er den stærkeste og mest overbevisende kritik af nyliberalismen og dens institutioner og aktører, jeg nogensinde har læst.” Erik Dammann Fremtiden i vore hænder www.hovedland.dk udledningen steget, således at IKEA’s samlede CO2-fodspor – fra råmaterialer til affald – i 2012 var godt fire pct. over værdien for 2011. Et udtryk for, at de ambitiøse og dygtige miljøfolk hos IKEA ikke kan løbe lige så stærkt, som koncernen vokser. Afkobling Eksemplet IKEA illustrerer vanskelighederne ved at realisere ’grøn vækst’: Hvor langt kan en økonomi, hvis operative princip er vækst, hjælpe miljøet eller blot være miljøneutral? Kan sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljø- og ressourcebelastning brydes? Er såkaldt afkobling mulig? Det handler om en simpel ligning: I=PxAxT Ligningen siger, at vores pres på miljøet – I for impact – bestemmes af tre faktorer: Hvor mange vi er (P for population), hvor rige vi er (A for affluence), samt hvor stor miljøbelastning der ledsager vores økonomiske aktivitet udtrykt ved påvirkningen pr. dollar, vi bruger (T for technology, teknologien, vi køber, og som fører til miljøpåvirkning). Så en befolkning på 10 personer, som hver har en indkomst på 10 dollar og bruger den OCCUPY WORLD STREET ”ET MESTERVÆRK SOM FORTJENER OMFATTENDE UDBREDELSE.” ”Ross Jacksons forslag til en strategi eftersammenbruddet, er det første troværdige konstruktive scenarie, jeg har set.” Dennis Meadows Medforfatter til Grænser for vækst huse, lagre, kontorer og svenske fabrikker er også kun én ting. Sammenlagt er selve koncernens drift – energiforbruget til bygningerne og medarbejdernes transport – kun ansvarlig for 2,5 pct. af det samlede CO2-fodspor affødt af IKEA’s virke. Resten kommer fra klimabelastningen ved udvinding og bearbejdning af råstofferne til IKEA’s produkter, produkternes fremstilling rundt om i verden, deres transport fra leverandørerne, forbrugernes afhentning af produkterne og efterfølgende anvendelse og bortskaffelse. På samtlige disse områder er CO2- Den økologiske finansmand Ross Jackson, præsenterede torsdag d. 6. juni på Planetariet i København sin grønne plan for verden og Danmark: ca 100 mennesker var mødt op, dog mærkeligt nok ingen medier. vejl. 269,- Bogen udkom i USA sidste år og rummer et gennemgribende opgør med neoliberalismen og med bl.a, Verdensbanken, IMF, WTO etc … VALGT TIL BOOK OF THE MONTH. hForlaget Hovedland 36 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 37 / Smagsprøve Den store omstilling Collage: Jesse Jacob/iBureauet NYE BØGER SAMFUND / POLITIK / HISTORIE / KULTUR / FILOSOFI 329 95 ”Grundig og velskrevet bog om borgerkrigen, der blev ouverturen til Anden Verdenskrig.” Jyllands-Posten (TO BIND) 699 95 ”Det er et storværk ... til lykke til Danmark.” Hans-Jørgen Schanz i Information Berlingske på en teknologi, der belaster miljøet med 10 kilo pr. dollar, giver denne samlede miljøbelastning: 10 x 10 x 10 = 1.000 kilo Sammenhængen er lige så enkel som indlysende. Jo flere vi er, jo større forbrug eller produktion vi har, og jo mere miljøbelastende teknologien er, desto større bliver presset på miljøet. Hvis nu I er givet, kan ligningen fortælle os om mulighederne for at regulere på de tre afgørende faktorer inden for dette givne råderum. Hvis vi f.eks. vil fordoble befolkningen, P, må vi halvere enten A eller T for at ende med samme I. Hvis vi i stedet vil være dobbelt så rige med et dobbelt så stort forbrug, så må vi nøjes med at være halvt så mange mennesker eller også fordoble teknologiens miljøeffektivitet. Og hvis vi ved, hvor mange mennesker vi vil blive i f.eks. 2050 og samtidig ønsker en bestemt økonomisk vækstrate, så kan vi beregne, hvilke krav der må stilles til miljømæssig forbedring af teknologien. Den britiske økonom Tim Jackson, University of Surrey, har for den britiske regerings bæredygtighedskommission regnet på udfordringen til teknologien, hvis vi vil fastholde den økonomiske vækst og samtidig leve op til f.eks. det klimamål, alverdens nationer har vedtaget: Højst to graders global temperaturstigning. Jackson når frem til, at CO2-udledningerne skal reduceres med 4,9 pct. hvert eneste år frem til 2050, alt andet lige. Men alt andet er ikke lige, for både befolkningen og den globa- le gennemsnitsindkomst vil fortsat vokse. Derfor må CO2-udledningen pr. dollar – T i ligningen – reduceres med hele 7 pct. hvert eneste år frem til 2050. Indtil nu har T ligget på ca. 0,7 pct. reduktion pr. år, så selve hastigheden af CO2-reduktionen skal tidobles. HVIS altså vi insisterer på at fastholde den angivne vækstrate for økonomien, og befolkningen samtidig vokser som ventet. Bringer man et lighedsperspektiv ind i overvejelserne og siger, at alle mennesker skal have adgang til en indkomst og levestandard, som den vi i dag nyder i EU, så vokser A i ligningen til 3,6 pct. pr. år, og så skal T følgelig falde med 9 pct. om året og i 2050 være 55 gange mindre end i dag! Spist op Det må vist være tilstrækkelig talgymnastik. Pointen handler om afkobling: Hvis ambitionen om økonomisk vækst fastholdes, skal der for at respektere miljøets bæreevne ske en så radikal afkobling af økonomien fra energi- og ressourceforbrug samt fra miljø- og klimabelastning, at det antager karakter af ren ønsketænkning. Man skal her erindre, at Tim Jacksons CO2-beregninger hører til i den ’nemme’ ende af spektret, fordi de fossile brændsler jo faktisk kan overflødiggøres via energieffektivisering og vedvarende energi, om end det virker helt illusorisk at nå det til 2050, hvis den globale økonomi samtidig vokser mærkbart. Betydeligt sværere kan det vise sig at afkoble væksten fra andre kritiske miljøbelastninger og ressourceforbrug, fordi der ikke på samme måde findes alternativer til fersk- vand, fiskebestande, fosfor, mange metaller etc. Hvad man kan opnå ved de teknologiske fix, er som regel kun relative afkoblinger. Dvs. at klimabelastningen, ressourceudtømningen og miljøødelæggelsen kan bringes til at foregå i et langsommere tempo, end økonomien vokser. Kun undtagelsesvist kan der opnås en absolut afkobling, hvor økonomien vokser, mens miljøbelastning og ressourcepres falder. Det er, hvad IKEA og talløse andre virksomheder foruden kommuner, nationer og regioner erfarer: At det mildest talt er hamrende svært, ofte umuligt, at realisere miljømålene, når man er underlagt det økonomiske vækstpres. Globale opgørelser fortæller, at verdensøkonomien i perioden 19802008 voksede med 125 pct. (BNPvækst i faste priser), mens den globale ressourceudvinding voksede med 79 pct. Ressourceforbruget vokser altså ikke helt så stærkt som økonomien – der er foregået en relativ afkobling – men det vokser ikke desto mindre markant og ikkebæredygtigt. Altså langtfra den absolutte afkobling. Og de seneste fem år er BNP- og ressourcekurven steget helt parallelt – evnen til at afkoble er ikke øget. Det samme kan man konstatere, hvis man ser på den globale evne til at afkoble CO2-udledningen fra væksten i energiforbrug. Det Internationale Energiagentur (IEA) har undersøgt, hvordan CO2-udledningen pr. produceret energienhed i verden har udviklet sig siden 1990, og må konstatere: »Trods megen snak fra verdens ledere og trods et boom i vedvaren- de energi det seneste årti er en gennemsnitlig enhed energi produceret i dag basalt set lige så beskidt som for 23 år siden.« Eller med IEA-direktør Maria van der Hoevens ord: »Kampagnen for at gøre verdens energisystem rent er gået i stå.« Når en gennemsnitlig enhed produceret energi ikke er blevet renere, og det globale energiforbrug samtidig er vokset med 50 pct. siden 1990, er konklusionen den, der kan måles fra CO2-observatoriet på Mauna Loa: stigende atmosfæriske CO2-koncentrationer, ingen global afkobling. Det kan forekomme overraskende med tanke på, hvor meget en række lande nu satser på sol, vind og anden vedvarende energi. Forklaringen er den enkle, at den økonomiske vækst nogle steder på kloden – læs: Kina og andre store udviklingsøkonomier – går så hurtigt, at de grønne energikilder ikke kan følge med. For at opretholde vækstraterne på syv-otte pct. om året må Kina stadig bygge mange kulkraftværker, samtidig med at man udbygger så hastigt som nogen med sol og vind. I sin seneste årsrapport, State of the world 2013, konkluderer tænketanken Worldwatch Institute om afkoblingsdiskussionen: »De seneste få årtiers forhåbning om, at økonomisk vækst kan afkobles fra energi- og ressourceforbrug og dermed tillade væksten at fortsætte på ubestemt tid, har vist sig overdrevent optimistisk.« Danmark nævnes ofte – bl.a. af danske statsministre på rejse i den store verden – som det gode eksem- pel. Beviset på, at BNP kan vokse og CO2-udledningen samtidig falde. Beviset på afkobling og muligheden for grøn vækst. Der er ingen tvivl om, at det går den rigtige vej med energieffektivisering og vedvarende energi. I 2012 dækkede de grønne energikilder 22,9 pct. af det danske energiforbrug. Kulforbruget er klart for nedadgående. Men den graf fra Energistyrelsen, som danske ministre rejser med, udelader én vigtig ting: At Danmark har verdens største handelsflåde – A.P. Møller Mærsks containerskibe – og at den er ansvarlig for en CO2-udledning næsten lige så stor som den samlede udledning på dansk jord. Handelsflådens bidrag til dansk økonomi er med i BNP-kurven, men dens CO2-udledning er ikke med i klimaregnskabet og CO2-kurven fra Energistyrelsen. Regner man dette bidrag med – og det mener Danmarks Statistik, man skal, og har derfor gjort det – viser graferne, at Danmarks BNP- og CO2-kurve følges ad. Man må derfor, skriver Danmarks Statistik, »konkludere, at der for den danske økonomi som helhed ikke har fundet nogen afkobling sted i tyveårsperioden fra 1990 til 2010.« Til dette kommer, at Energistyrelsens opgørelser over de danske CO2-udledninger ikke medtager de udledninger, der er knyttet til importen af varer fremstillet i udlandet, men brugt af danske forbrugere. Med den stigende udflytning af industriproduktionen til Østen camoufleres det således, hvad danskernes forbrug reelt koster klimaet. Analyser fra såvel den grønne tænketank CONCITO som konsulentvirksomheden NIRAS fortæller, at danskerens CO2udledninger ikke er de 12-13 ton CO2 pr. år, som angives fra officielt hold, men snarere 19 ton CO2, hvis belastningen fra de produkter, vi bruger, regnes med. I sin opgørelse af CO2-fodsporet for indbyggerne i hovedstaden skriver NIRAS: »Borgerne i Region Hovedstaden har meget store CO2-udledninger. I alt udleder en gennemsnitsborger ca. 19,3 ton CO2 årligt, hvilket er knap et ton mere end gennemsnitsdanskeren og ca. 17 ton mere end IPCC anbefaler, at den gennemsnitlige verdensborger udleder i 2050.« Tilsammen rejser NIRAS’ rapport, CONCITOs analyse og notatet fra Danmarks Statistik spørgsmålet om, hvorvidt vi egentlig har præsteret nogen CO2-reduktion overhovedet. Har væksten i Danmarks produktion og danskernes forbrug ædt hele klimagevinsten ved vindmøllebyggeri, energibesparelser m.m.? Og som om det ikke var besværligt og bekymrende nok, er man nødt til også at nævne den såkaldte ’rekyleffekt’, på engelsk: the rebound effect. Den forstås bedst via et eksempel: Forestil dig, at du er så dygtig til at spare på el og varme i din bolig, at du ved regnskabsårets slutning får et brev fra dit energiselskab med budskabet: ’Tillykke, du har brugt meget mindre energi end ventet og har derfor betalt 5.000 kr. for meget a conto – værsgo, her er en check på beløbet.’ Hvad ville du gøre med alle de rare penge, hvis du fik sådan et brev? En lang weekend i Paris? En lækker iPad? Det viser sig, at en del af de penge, der spares via energief- fektivisering – privat eller på samfundsniveau – bruges til aktiviteter eller ting, der indebærer et nyt energiforbrug. Paradokset er således, at energiog ressourceeffektivisering i sig selv kan stimulere til nye energi- og ressourceforbrug, fordi de rare, sparede penge jo skal bruges til noget. I den vækstøkonomiske logik vil det være direkte ineffektivt, ja, i disse tider nærmest usolidarisk ikke at omsætte pengene i nyt og øget forbrug. Afkoblingen tenderer mod at afkoble sig selv, kunne man sige. Det tyske Wuppertal Institute og Heinrich Böll Stiftung har undersøgt fænomenet og konkluderet, at »som tommelfingerregel må man som gennemsnit og på lang sigt antage, at makroøkonomiske rekyl-effekter på mindst 50 pct. optræder«. Altså: halvdelen af gevinsten ved effektiviseringsindsatsen kan blive spist op af nye energiforbrug. »Rekyleffekter vil blive ved at stille sig i vejen for en tilstrækkelig reduktion af det absolutte forbrug af naturressourcer, så længe økonomien bliver ved at vokse,« lyder Wuppertals og Böll-stiftelsens konklusion. Betyder alt dette nu, at vi skal droppe indsatsen for energibesparelser, grøn teknologi, genbrug af råstoffer og andre tekniske fix? Selvfølgelig ikke. Det kan ikke gå stærkt nok med denne del af den grønne omstilling. Men det betyder, at vi har et problem med at opnå bæredygtighed og bremse miljøødelæggelsen og klimaforandringerne, så længe vi har en vækst som den traditionelle. [email protected] 299 95 ”Så spændende som nogen kriminalgyser.” Politiken 199 95 ”Ikke kun et manifest for et nyt centrum-venstre men også en praktisk manual for et bedre samfund.” ”Rystende læsning ... et vigtig og (for journalister og alle andre) uomgængeligt værk.” Mikkel Thorup i Information Berlingske Politiken LÆS MERE PÅ Jyske Medier INFORMATIONSFORLAG.DK 38 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Interview Frontløberne Find det, du er god til PÅ FOLKEMØDET Danmarks små øer går forrest i den store omstilling www.hojskolerne.dk “Tiden på højskolen blev startskuddet til alt det, jeg laver nu” VELKOMMEN I SF’S TELT Danmark skal være fri af fossile brændsler senest i 2050. Men længe inden vil en lang række af de danske øer på eget lokalt initiativ være grønne og fossilfri. De er de danske frontløbere i den grønne omstilling Af Jesper Løvenbalk Hansen V i tror på, at vi er en del af historien om at gøre verden til et smartere sted,« siger Fredrik Romberg. Fredrik Romberg kommer fra Sverige, men det er Bornholm, han taler om. Her står han i spidsen for Business Center Bornholm, der, som navnet angiver, har til formål at promovere øens erhvervsliv. Og det er blevet meget nemmere, efter at Bornholm for godt fem år siden begyndte den grønne omstilling, der siden er blevet formuleret som visionen om The Bright Green Island – den lysegrønne ø. »Det er jo et forsøg på at sætte Bornholm på verdenskortet – at åbne et vindue til verden,« som Fredrik Romberg siger. Og det har bornholmerne foreløbig haft succes med. »Vores primære fokus har været på energi. Men vores vision om at være selvforsynende med bæredygtig energi i 2025 har også vist sig at være en løftestang for at tiltrække investeringer og en række andre grønne projekter til øen.« En katalysator for innovation Et af de projekter er Bornholms nye konferencecenter, Green Solutions House, der står klar til at modtage op til 350 konferencedeltagere i foråret i 2014. Huset bygges med inspiration fra vugge til vugge-princippet, hvor alle materialer skal kunne nedbrydes og genanvendes uden at skade miljøet og omgivelserne. Under opførelsen er der beskæftigelse svarende til 50-60 årsværk, og når konferencecentret står færdigt, vil det beskæftige 70 fuldtidsansatte. »Huset er et eksempel på det, der kommer ud af at have visioner og et mål om at række ud efter verden,« siger Fredrik Romberg, der samtidig gør opmærksom på den underskov af små lokale, grønne projekter, der skyder op overalt på øen. Bornholm har sat kursen mod grøn omstilling. Øens mosteri er blevet økologisk. Landmænd og Martin Buch, skuespiller Deltag i de mange spændende arrangementer, debatter og temaoplæg. Mød Blandt andet SF’s formand Annette Vilhelmsen, Udenrigsminister Villy Søvndal, Skatteminister Holger K. Nielsen, Sundhedsminister Astrid Krag, Miljøminister Ida Auken. Og resten af SF’s folketingsgruppe fødevareproducenter stiller om til bæredygtige brug. Fødevarefællesskaber opstår, grønne designere har stor succes, og mere end en fjerdedel af Bornholms håndværkere er siden 2011 blevet certificeret, så de kan rådgive og udføre miljørigtige løsninger for øens knap 20.000 husstande. Men selve rygraden i den bornholmske omstilling er det store internationale laboratorium kaldet Smart Grid eller Ecogrid – det intelligente elnet. Det er et projekt, som med deltagelse fra 15 forskellige europæiske virksomheder – herunder Siemens, IBM, Energinet.dk og Bornholms eget kraftværk, Østkraft – skal vise, at fremtidens elnet på intelligent vis kan rumme de enorme mængder vedvarende energi, der vil blive produceret, og samtidig sørge for, at energien udnyttes, når den er der – det vil sige, når vinden blæser mest. Kig forbi til et slag bordfodbold og forkæl maven med gratis økologisk grillmad. Vi glæder os til at møde dig på folkemødet! Bornholm i top-100 Bornholm udgør knap én procent af Danmarks befolk- Foto: Esben Nielsen Læs hele programmet på sf.dk/folkemoede 39 40 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Interview Frontløberne faktalink Danmarks grønne øer Foruden Bornholm omstiller en række andre øer til grønne samfund Samsø Samsø er det første eksempel på en grøn omstilling i Danmark • I 1998 vandt Samsø Miljøministeriet og Energistyrelsens konkurrence om at blive Danmarks vedvarende energi-ø. Målet var at omstille Samsøs energiforbrug til udelukkende vedvarende energi i løbet af ti år • Betingelserne i konkurrencen var samtidig, at den grønne omstilling skulle kunne gennemføres ud fra gældende lovgivning og baseret på øens egne ressourcer. Der fulgte ingen ekstra bevillinger med. Desuden skulle projektet kunne gennemføres med kendte teknologier og med bred folkelig opbakning • Efter otte år producerede Samsø mere energi, end øen brugte, og i dag er øens befolkning ’CO2-negative’: I Danmark udledes ca. 11 ton CO2 om året pr. indbygger. På Samsø er tallet minus 3,7 ton pr. indbygger 6]LYISPR]LKM¥YZ[LRSPR • Ifølge Søren Hermansen, der i 2008 blev kåret til årets miljøhelt af Time Magazine, og som i dag leder energiakademiet på Samsø, har den folkelige forankring været altafgørende for succes på Samsø: ’Opgaven blev stillet som en vision med en top down-afsender nemlig Miljøministeriet. Men herefter var opgaven at få ideen og opgaven rodfæstet i lokalsamfundet. Det tog et par år før det var et etableret fælles faktum, at Samsø var en energi-ø, og at der var opgaver, vi skulle løse sammen. Måden at forstå sig selv på i projektet blev efterhånden en slags opdagelsesrejse i ’what’s in it for me’.’ • I alt har Samsøs knap 5.000 borgere investeret omkring 420 mio. kroner i grønne projekter, primært i form af medejerskab til øens vindmøller Fur På Fur i Limfjorden har øboerne en grøn vision om at gøre øen CO2-neutral i 2020. Det skal bl.a. opnås med brug af solceller. I dag har knap fem pct. af husstandene solcelleanlæg, mod under én pct. for landet som helhed -rIHNNY\UKZ]PKLUVTKL[IYHUKHR[\LSSLKLZ]¤YL KLIH[[LYVNKLZ[VYLOPZ[VYPZRLILNP]LUOLKLY »Det er jo et forsøg på at sætte Bornholm på verdenskortet – at åbne et vindue til verden. Vores vision om at være selvforsynende med bæredygtig energi i 2025 har også vist sig at være en løftestang for at tiltrække investering og en række andre grønne projekter til øen.« Fredrik Romberg Direktør, Business Center Bornholm • ’Danmark har i høj grad brug for et udviklingsprojekt som Innovation Fur,’ siger borgmester i Skive Kommune Flemming Eskildsen: ’Den grønne omstilling med mere vedvarende energi, energibesparelser og øget digitalisering kræver nye løsninger og nye måder at tænke på i vores samfund. Det kræver også nye former for partnerskaber.’ • Fur har ligesom Bornholm fået bevilget EU-midler til et større projekt om fremtidens intelligente elnet, Smart Grid. Samtidig tilbydes alle husstande gratis energitjek, hvad mere end 30 pct. af husene på Fur indtil videre har fået. Det har medført store investeringer i energirenovering og vedvarende energikilder Ærø Mens vindmøller på landsplan bidrager med 30 pct. af elproduktionen, dækker vindmøller på Ærø hele øens elforbrug og mere til. Faktisk dækker strøm fra øens seks store vindmøller 121 procent af Ærøs elforbrug. Dermed er Ærø blevet eksportør af vindenergi til resten af landet • Indsatsen for vedvarende energi på Ærø er lokalt forankret. Ærø Kommune har et udvalg for bæredygtig energi og øen vil være selvforsynende med alle former for energi baseret på vedvarende energikilder. Varmeforsyningen i øens tre fjernvarmeværker er baseret dels på solvarme med solfangeranlæg, dels med halmballer leveret af de lokale landmænd og anden biomasse Fejø Fejø er med sine blot 600 indbyggere fordelt på 16 kvadratkilometer en af de mindste øer, der er gået i gang med grøn omstilling • Efter at en gruppe borgere i 2010 samles for at se filmen ’Transition’, der handler om, hvordan forskellige byer og lokalsamfund omstiller til en selvforsynende, bæredygtig og derfor mere modstandsdygtig økonomi, igangsatte de projektet Omstilling Fejø • Øens beboere har igangsat en lang række lokale initiativer, der skal gøre øen modstandsdygtig over for kriser udefra. Det sker ved at satse mere på fællesskaber, egen fødevareproduktion, lokal energiproduktion og i det hele taget bruge de lokale ressourcer bedre i stedet for at importere ning og forbruger energi svarende til én procent. Samtidig er Bornholm koblet til resten af det europæiske forsyningsnet med et enkelt kabel – via Sverige – så der nemt kan lukkes ned for udefrakommende energi, når der skal køres test i et lukket kredsløb. »På alle måder er vi én procent af Danmark. Og det gør os perfekte som case, fordi det er nemt at beregne behov og effekter i forhold til hele landet,« siger Fredrik Romberg. Lidt mere end halvdelen af Bornholms energiforbrug dækkes i dag af vedvarende energi, hvoraf langt det meste kommer fra vind. Inden 2025 skal al energi være vedvarende. Som andre steder, hvor vedvarende energi fylder mere og mere i forhold til kul, gas og olie, øges presset på det eksisterende elnet, der mange steder vil bryde sammen, hvis ikke forbruget af strøm gøres mere fleksibelt. Samtidig er problemet med vedvarende energi, at den er svær af lagre og derfor går tabt, hvis ikke energien bruges, når den produceres i systemet. Derfor skal bornholmerne vise resten af verden, hvordan intelligente elmålere kan styre forbruget af strøm, således at eksempelvis elbilen, køleanlægget eller vaskemaskinen selv begynder at forbruge energi, når der er meget og dermed billig strøm i nettet. Omvendt finder apparaterne sammen med elmåleren også selv ud af at koble fra igen, hvis nettet er på vej mod spidsbelastning. Smart Grid-projektet, der involverer flere tusinde bornholmske husstande og virksomheder, har et budget på 170 mio. kroner, hvoraf lidt mere end halvdelen kommer fra EU. Under sidste års store bæredygtighedskonference Rio+20 i Brasilien, blev projektet sat på Sustania top100-listen over de hundrede vigtigste bæredygtighedsprojekter i verden. Lokalt engagement Bornholm er imidlertid hverken den første eller eneste danske ø, der markerer sig som frontløber i den grønne omstilling. Samsø, Ærø, Fur og Fejø har alle iværksat egne lokalplaner for en grøn omstilling. Alle steder er omstillingen drevet frem af et folkeligt engagement. På Bornholm er Fredrik Romberg klar over, at den folkelige opbakning ikke blot er en fordel, men en betingelse for succes. På Bornholm lader de lokale politikere sig derfor løbende rådgive af borgernes egen tænketank kaldet Vores Bornholm, hvor mere end 900 lokale ildsjæle bidrager til nytænkning og innovation i forhold til øens muligheder og fremtid. For ligesom andre danske øer i færd med omstilling er råmaterialet de lokale borgere, deres engagement og ideer. »Ja, det er en proces, der minder om den, der er foregået på Samsø. Men vi har også søgt inspiration i blandt andet Sønderborgs Project Zero,« siger Fredrik Romberg, der understreger, at selvom det nu går rigtig stærkt på Bornholm, så er det er aldrig problemfrit at nytænke: »Alle har jo en mening om The bright green island – og jeg tror, at der i starten var lige så mange forskellige meninger, som der er borgere. Men jeg synes, at vi oplever en rigtig god og fortsat større opbakning, i takt med at folk begynder at se, at alle kan bidrage, og at der også er fordele for dem,« siger Fredrik Romberg og understreger, at det er den fælles tanke, der gør omstillingen mulig. »Jeg er sikker på, at havde vi ikke haft en klar vision, så var det aldrig blevet til noget. Det starter altid med en vision.« Eller som bornholmerne selv har formuleret det: »Mange tror, at teknologi, design og kreativitet hører de store byer til. At store udfordringer skal løses af store firmaer i store kontorer. Som en lille ø har vi besluttet at modbevise den tese: Innovation, løsninger og udvikling kan finde sted hvor som helst, når som helst og af hvem som helst.« [email protected] 7rMHR[HSPURÄUKLYK\[LTHHY[PRSLYVT2SPTHKLIH[VNNY¥UVTZ[PSSPUN 2YPNLUP(MNOHUPZ[HU+L[(YHIPZRL-VYrY+LU¥RVUVTPZRLRYPZL 5`UHaPZTL:VJPHSLTLKPLY<UNKVTZR\S[\YVNTLNL[TLYL )LZ¥NMHR[HSPURKRK¥NUL[Y\UK[ 42 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Kort og godt Tedtalks v/Jesper Løvenbalk Hansen Rejsen gar til Hvad er luft, vand og træer værd? reelle pris for de naturressourcer, de baserer deres indtjening på. Freelunchers. Pavan Sukhdev, ted.com/talks/pavan_sukh➙dev_what_s_the_price_of_na- mangeårig rådgiver i Deutsche Bank, talte i 2010 og 2011 for verdens mest magtfulde ledere ved World Economic Forum i Davos om naturressourcernes reelle værdi. Han er forfatter til bogen om fremtidens internationale virksomheder og deres ressourceforbrug, Cooperation 2020, hvor han skarpt kritiserer, hvad han kalder virksomhedernes »gratis frokost«, nemlig at de udnytter og plyndrer kloden for at tjene penge til selskabet, men uden at betale den ning og dermed modstandskraft over for verdens kriser, leveres af Rob Hopkins. Han regnes for bevægelsens fader og har skrevet guiden for alle, der ønsker at leve i en transition town; Omstillingshåndbogen: Fra olieafhængighed til lokal modstandsdygtighed. Rob Hopkins er selv medstifter af omstillingsbyen Totnes i England, ligesom han står bag det globale netværk af byer under omstilling, Transition Network. ture.html Omstilling for begyndere ted.com/talks/rob_ ➙hopkins_transition_to_a_world_ Byboere. Historien om, hvad be- grebet transition town (omstillingsbyer, red.) dækker over, og hvorfor stadig flere lokalsamfund går mod højere grad af selvforsy- without_oil.html?quote=599 Omstillingsdesign Cradlers. Design og ressourceforbrug hænger sammen, og hvis alle virksomheder tænker smart, når de designer deres produkter, kan vi leve i en verden uden affald. Det er den idé, som makkerparret bestående af den tyske kemiingeniør Michael Braungart og den amerikanske arkitekt William Mcdonough har succes med at udbrede til en lang række virksomheder verden over. Konceptet anvendes af blandt andre Maersk, Ford Motors, Desso og Puma. Gratis adgang til 33 km2 pool ted.com/talks/william_mcdon➙ ough_on_cradle_to_cradle_design. 799,- html 899,- TILBUD 169,- 399,Spar43% KÆMPE UDSALG PÅ BRILLER VERDEN Teva Cabrillo Universal Wedge Flot og feminin hverdagssandal. Scarpa Mojito Mange farver. Fås også med GORETEX, læderfor og som halvstøvle. TILBUD TILBUD 999,- 799,- Spar 400,- 100, Black Diamond Gizmo Lille pandelampe med masser af lys! fra 899,- stel Therm-A-Rest Basecamp Regular Selvoppustende liggeunderlag. 5 cm tykt. Normalpris: 699,- Spar 500,- 999,- stel 300, Fjällräven Karl Zip-off Fås også til kvinder samt uden zip-off. 200, 499,Spar38% Rabat på alle glas typer på vore i forvejen meget lave priser. Fx 2 briller med glidende overgang inkl. nedsat stel fra kr 1.220,Spar kr 2.240,- OPTIK The North Face Base Camp Duffel Mange størrelser - fra 25 til 155 liter. Scarpa Kailash GTX Herre- og damemodel Normalpris: 1.499,- TILBUD stel 20 % 2for1 Gregory Freia 38 38 liter. Fås i small og medium. Normalpris: 1.299,- Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078 Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468 Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899 Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800 Odense, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135 Randers, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008 Århus, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008 Silkeborg, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102 I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede de sidste kampsoldater ud af Afghanistan efter mere end ti års militær tilstedeværelse i landet. Bogen fortæller landets omtumlede historie fra Djengis Khan og frem til i dag – og beskriver den vanskelige demokratiske og økonomiske genopbygning, som lige nu er i gang. KR. 50 PR. STK (I KLASSESÆT Á MIN. 15 EKS.) 142 SIDER KR. INFORMATIONSFORLAG.DK 9995 1899,- 1599,Jack Wolfskin North Bay 2 2 personers tunneltelt. Vægt: 4,4 kg. Kampagnepris: 1599,- The North Face Trekker Convertible Pant Dame- og herremodel. Normalpris: 799,- Big Agnes Burn Ridge 2 Outfitter Superfedt 2-personers telt der byder på høj kvalitet, god plads og en fornuftig pris. Kom ind i Friluftsland og ud i naturen! Køb ind på eller i København, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus, Aalborg & Stockholm. 44 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 45 / Feature Smart grid Danmark skal tænke sit energiforbrug globalt Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050. Men hvordan skal det mål blive opfyldt – og er det overhovedet den rigtige vision, spørger Danmarks to vigtigste grønne tænketanke om restprodukter. Men i et større perspektiv giver det et problem. Hvis behovet opfyldes ved at fælde træer, så er det jo ikke en løsning,« siger han. Både CONCITO og Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at de danske politikere ser langt mere kritisk på brugen af biomasse til at lave energi. »Biomasse kan i bedste fald kun være en overgangsløsning. Vi har ikke biomasse nok til, at det for alvor kan blive et alternativ som energiform, og jeg kan ikke se nogen pointe i, at vi skulle gøre os afhængige af import af biomasse,« siger Søren Dyck-Madsen. ’Hvert land i Europa har konstrueret et energisystem, der er baseret på til ethvert tidspunkt at kunne levere den nødvendige mængde energi. Bare ved at samkøre og integrere forsyningsnettet i Europa, kan man få langt mere ud af den vedvarende energi,’ siger Thomas Færgeman, direktør for tænketanken CONCITO. Illustration: iBureauet Udfordringen med vind Skal vind udgøre den primære energikilde i Danmark – og det skal den ifølge både Klimakommissionen og de grønne tænketanke – er der imidlertid en række udfordringer, der skal overvindes. »Problemet med vind er, at den jo ikke nødvendigvis blæser, når vi har mest brug for energi. Derfor står vi med store udfordringer i forhold til at opbevare energien,« siger Søren Dyck-Madsen, der peger på, at løsningen både er at finde mulige måde at lagre vindenergi på – eksempelvis ved at omdanne energien til gas eller bruge den til at varme vand op til fjernvarme – men også ved at gøre forbruget mere fleksibelt, så danskerne bruger mest energi, når der er mest vind. Derfor hedder den store satsning på vindenergi smart grid – det smarte el-net. Tanken er, at energiforbruget fordeles bedre over døgnets 24 timer, så eksempelvis tøjvask eller opladning af en eventuel el-bil foretages om natten eller på tidspunkter, hvor behovet for energi generelt er lavere end under spidsbelastningsperioder. Samtidig er det smarte ved smart grid, at el-bilen eller vaskemaskinen selv skal kunne finde ud af, hvornår det er billigst og mest hensigtsmæssigt at bruge energi. »Vores apparater skal kunne tale sammen med el-nettet, så vi bedre udnytter, når der pludselig er meget energi eller omvendt slå fra, når vi er tæt på spidsbelastning,« siger Thomas Færgeman, der peger på, at det ikke er nok at se isoleret på Danmark, hvis vindenergien virkelig skal udgøre den primære energikilde. Så skal resten af Europa også være med. »Hvert land i Europa har konstrueret et energisystem, der er baseret på til ethvert tidspunkt at kunne levere den nødvendige mængde energi. Men da der eksempelvis er to timers forskel på Finland og England, og vi af kulturelle årsager spiser på forskellige tidspunkter, så har vi behov for energi på forskellige tidspunkter,« forklarer Thomas Færgeman. »Så bare ved at samkøre og integrere forsyningsnettet i Europa, kan man udjævne spidsbelastningerne og dermed få langt mere Døgnpleje ud af den vedvarende energi,« siger Thomas Færgeman. Lang vej til bæredygtighed Men ét er, at Danmark muligvis kan gøre sig fri af fossile brændsler ved at erstatte dem med andre vedvarende energikilder. Men gør det Danmark bæredygtigt? Nej, mener Thomas Færgeman. Tværtimod efterlyser han et mere samlet hensyn til klimaet i den danske vision og spørger derfor, om målet i den danske strategi overhovedet er det rigtige: »Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor den danske strategi handler om at blive fri af fossile brændsler i stedet for eksempelvis at lave en national strategi baseret på at løse de samlede klimaproblemer, vi står med. Men det var den tidligere regering under Anders Fogh Rasmussen, der primært ønskede at blive uafhængig af russisk og mellemøstlige fossile energiressourcer,« siger Thomas Færgeman. Han havde hellere set, at det danske Folketing havde vedtaget en plan, hvor målet i stedet var at sænke Danmarks udslip af CO2 med måske 90 procent inden 2050. »På den måde havde man eksempelvis fået problemerne med CO2-udledning fra landbruget med. Det ser man ikke på, når man udelukkende fokuserer på at blive fri af fossile brændsler,« siger Thomas Færgeman. Men hvad nytter det, at vi bliver fossilfri, når vi hvert år importerer for mia. kroner bi- ler, teknologi, fødevarer osv., der produceres under stærkt klimabelastende forhold i andre lande? »Ser vi på danskernes officielle udledning af drivhusgasser, så ligger vi på 11-12 tons pr. år pr. dansker. Men medregner vi vores forbrug af alt det, der produceres ude omkring i verden, så ender vores udledning på 18-19 ton,« siger Thomas Færgeman, der fortsætter regnestykket: »Og det skal ses i lyset af, at FN’s klimapanel har udregnet, at vi skal ned på gennemsnitligt to tons CO2 udledning pr. indbygger i verden – og med ni mia. mennesker i 2050, hvoraf rigtig mange kommer til at forbruge meget mere end i dag, så bliver det en meget svær øvelse,« siger Thomas Færgeman. Søren Dyck-Madsen er helt enig. »Vores import er ikke tænkt ind. Strategien handler udelukkende om danske forhold, men det er et område, hvor der er nødt til at ske noget,« siger han. »Det er problematisk, at vi ser snævert på energi og ikke mere bredt på vores ressourceforbrug. Det er så at sige den nemme opgave, vi løser. Vores ressourceforbrug og vores import og dermed den samlede klimabelastning, de skaber, er langt sværere spørgsmål, som vi er nødt til at tage fat på,« siger Søren Dyck-Madsen. [email protected] ! - komplet anti-age program Gennemtestet anti-age Vitamin A creme Anti-Age Chilean Procyanidin Day Creme Af Jesper Løvenbalk Hansen A llerede under den tidligere regering blev den danske vision om et bæredygtigt samfund lagt frem. Rygraden i visionen er, at Danmark skal være helt fri af fossile brændsler i 2050. Ingen kul, olie og gas. »Ja, sådan er planen, nu er den store opgave at gennemføre den,« lyder det fra seniorrådgiver i tænketanken Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen, der peger på en mere effektiv udnyttelse af energien som det absolut vigtigste. »Det afgørende for at nå i mål er, at vi bruger mindre energi. Det er et af de bedste steder at starte. En massiv dansk satsning her vil samtidig skabe job, innovation og forbedret konkurrenceevne,« mener Søren Dyck-Madsen. Samme konklusion drager Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank CONCITO. »Det danske energiforbrug skal ned med mellem en tredjedel og 50 procent,« lyder vurderingen fra Thomas Færgeman, der peger på energieffektivisering som den største umiddelbare udfordring – ikke bare i Danmark, men globalt: »I 2050 vil der være to mia. flere mennesker på kloden. Ingen kan se, hvordan vi skal levere al den energi, hvis ikke vi effektiviserer i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Så det er det primære, der skal ske,« siger han. Vind og biomasse Dermed er både Det Økologiske Råd og tænketanken CONCITO på linje med Klimakommissionen, der fra 2008-2010 udarbejdede en række anbefalinger til, hvordan Danmark gør sig fri af kul, olie og gas inden 2050. Her er netop energieffektivitet et af de vigtigste punkter. Og satsningen på vindenergi og afbrænding af biomasse er ifølge Klimakommissionen omdrejningspunktet for den fremtidige produktion af energi i Danmark. Men dét kalder Thomas Færgeman »et primitivt svar« på udfordringerne. »Klimakommissionen taler om vind, vind, vind og så biomasse, og det er vi i CONCITO noget kritiske over for. Det giver jo ikke mening at beslaglægge landbrugsjord til at producere biobrændsel,« siger Thomas Færgeman, der mener, at biomasse som kilde til energi fylder alt for meget i den samlede strategi fra Klimakommissionen. »Eksempelvis vil man udskifte kul med træflis. Og det kan være fint nok, hvis vi taler Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi Genopbygger din hud hver morgen Bevarer hudens integritet Trodser aldring og solskader Holder huden naturligt robust 50 ml krukke krukke- kr. 439,00 50 ml kr. 399,- gen - til da Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur - virker i hele hudens tykkelse tt - til na en Reducerer tydeligt rynker og selv kraftige solskader krukke kr. kr. 380,00 369,00 5050mlmlkrukke 115 115 ml ml tube tube kr. kr. 539,00 519,00 46 INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013 / Kort og godt Film og skrald Hvad siger regnestykket? grammeret til at gå i stykker – og var den planlagte forældelse med til at vende bøtten efter 1930’ernes økonomiske depression? Light Bulb Conspiracy’ af ➙’TheCosima Dannoritzer, 2010 Ødelæggelsen. Dokumentarfilmen Do the Math betegnes som en græsrodsudgave af den tidligere præsidentkandidat Al Gores An Inconvenient truth, der for alvor satte klimaproblemerne på dags- Hvorfor forsvinder bierne? Elpærekartellet Tidsindstillingen. Hvorfor går kaf- orden – ikke mindst i USA. Filmen beskriver den voksende klimabevægelse og dens kamp mod den fossile energiindustri og den i øjeblikket forudsigelige ødelæggelse af kloden. ➙’Do the Math’ af 350.org, 2013 Udryddelsen. Omkring en tredje- del af den mad, vi spiser, kommer fra planter, der bestøves med pollen af insekter. Ifølge det ameri- femaskinen eller printeren i stykker to dage efter garantiens udløb? Og hvorfor holder elpæren ikke i 100 år? Siden 1920’erne har firmaer verden over designet deres produkter til at gå i stykker efter et vist stykke tid, så behovet for udskiftning af produkterne kunne holde omsætningen oppe. Fænomenet hedder »planlagt forældelse« og kendes inden for alle brancher. Konsekvensen er den køb og smid væk-kultur, som ingen kan sige sig fri for, og som betyder bjerge af affald. Spørgsmålene er, om evighedspæren rent faktisk findes? Hvordan er produkter pro- v/Jesper Løvenbalk Hansen kanske landbrugsministerium står honningbien for 80-90 procent af den bestøvning. Men det moderne landbrug har skabt et monokulturelt landskab, som er ved at udrydde honningbierne. I 1923 forudsagde Rudolf Steiner, opfinderen af biodynamisk landbrug, at moderne fødevareproduktion ville udrydde honningbien inden for 80-100 år. I filmen Queen of the Sun: What are the Bees Telling Us? besøger instruktøren Taggart Siegel fremtrædende fødevareraktivister, videnskabsfolk og excentriske biavlere for at finde forklaringer på biernes tilbagegang. Siegel agiterer for en genoprettelse af balancen mellem mennesket og naturen og for respekt for honningbien, der ifølge ham fungerer som et præcist barometer for Jordens helbredstilstand. ’Queen of the Sun: What are ➙ the Bees Telling Us?’ af Taggart Siegel, 2010 Jagten på isen Afsmeltningen. National Geogra- phics mesterfotograf James Balog viser med sine fantastiske optagelser, hvordan og hvor hurtigt ““Man M tuder mod månerne af både gru o g begejstring – ikke blot over, hvordan og d et går, men også over, hvad Murakami det v is at litteratur kan.” viser, Jakob Levinsen, Jyllands-Posten Det et a anslås, s ås, at 303.000 to ton sp spiselige se ge fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren, mens de danske husstande årligt smider 237.000 ton mad ud. Dermed er det samlede madspild i Danmark 540.000 ton hvert år, hvilket ifølge landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer svarer til et spild på 16 mia. kr., når moms og afgifter medregnes. Som forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad skriver i sin kampagne rettet mod elever i folkeskolen: »Selvom økoSe vo det sslider de på både ø o nomi og miljø, hælder hver dansker årligt 63 kilo mad direkte ned i skraldespanden. Det svarer til, at vi – alene i Danmark – kasserer mad til en hel million mennesker – hver dag.« Bevægelsen, der i dag er det største frivillige forum i kampen mod spild af fødevarer, forsøger at ændre danskernes syn på mad. Blandt andet ved overtale supermarkederne til at sælge mad nær udløbsdato til nedsatte priser, tilbyde kasseret frugt og grønt til billige priser, undgå mængderabatter og sikre en bedre udnyttelse af “D De er stort, det er ambitiøst, det er “Det vild d vildere end noget, Murakami tidligere har skrevet.” Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske naturlige cyklus at gøre. Med 27 fastmonterede kameraer på 15 forskellige lokaliteter har han skabt nogle usandsynligt smukke, men også skrækindjagende fastmotionoptagelser, der dokumenterer, hvordan og hvor meget isen smelter fra år til år. ➙’Chasing Ice’ af Jeff Orlowski, 2011 “En respektindgydende rundtur i såvel Dylans værk som i amerikansk kulturhistorie i bredere forstand.” Espen Strunk, Gaffa Spis og red klimaet Vi smider hvert år mere end en halv million ton spiselig mad ud. Det har en række organisationer, bevægelser og virksomheder besluttet at gøre noget ved FRA FORLAGET KLIM isen i Grønland, Island og Alaska forsvinder. Filmen er på godt og ondt en personlig beretning om fotografens mission med at dokumentere klimaforandringerne – og konklusionen er klar: Afsmeltningen har intet med Jordens overskydende mad – eksempelvis ved at tilbyde varerne til hjemløse, foreninger og offentlige institutioner. Skrald er mad Med i flere initiativer er også supermarkedskæden Coop. De danske supermarkeder pe a ede står stå for o 8,5 procent p oce t af a det samlede danske madspild og er derfor vigtige aktører i bestræbelserne på at få gjort noget ved problemet. Coop har således vedtaget, at deres 1.200 danske butikker i første omgang skal reducere spildet af mad med 10 procent om året over de næste to år. Et andet initiativ for at stoppe det enorme spild af ressourcer er de såkaldte skraldere – dem, der efter butikkernes lukketid indsamler kasseret mad fra containere og affaldsbeholdere. I dag er der skralderinitiativer i en lang række danske byer, ligesom der eksisterer blogs, facebooksider og flere guider med gode råd til skraldere. Også i Miljøministeriet er der kommet skarpt fokus på det enorme spild. I 2011 lancerede ministeriet Initiativgruppen imod madspild, hvor vo off o entlige e t ge myndigheder, y d g ede , prip vate organisationer og en lang række danske virksomheder samarbejder for at modarbejde spildet og oplyse om konsekvenserne af spild. Som initiativgruppen skriver: »Det koster miljøet dyrt, at så meget mad går til spilde. For hver gang vi smider et kilo oksekød ud, spilder vi samtidig 46 kilo ressourcer, som er tabt ved produktionen af kødet. På samme måde spilder vi 3.400 liter vand, hver gang vi smider et kilo ris ud.« Problemet er langtfra kun dansk. FN skønner, at der på globalt plan smides 1,3 mia. ton fødevarer ud årligt. Det svarer til en tredjedel af, hvad vad der de bliver b ve produceret. p oduce et. “atter en velskreven roman fra Ian Rankin, hvor siderne vender sig selv i en p spændende tour de force i tartan noir.” Bo Tao Michaëlis, Politiken [email protected] “Michael Connelly er min absolutte favorit, når det gælder amerikanske spændingsromaner. Han er ganske enkelt i en klasse for sig.” Per Høgh, Dagbladet Ringkøbing-Skjern “ “Efter endt læsning har jeg lyst til at købe et lille lager ly af ‘Drømmespinderi’ og a fforære den væk til dem, jeg holder af. je René Gummer, Weekendavisen .dk GØR EN FORSKEL Skift til Lys i Afrika-strøm på www.lysiafrika.dk Forestil dig, at det eneste lys, du havde fra 7 aften til 7 morgen, var en sundhedsskadelig og brandfarlig petroleumsflamme. Sådan er det for ca. 80 % af befolkningen i Uganda, men det kan vi sammen lave om på. Når du vælger Lys i Afrika-strøm fra Energi Nord, støtter du uddelingen af solcellelamper i Uganda og gør en kæmpe forskel. Du betaler ikke mere, men for hver kWh, du bruger, giver vi 2 øre til projektet. Bruger du strøm som gennemsnittet, kan du således være med til at hjælpe 2 familier om året. Skift til Lys i Afrika-strøm allerede i dag på lysiafrika.dk – det er ligeså nemt som at tænde lyset. Køb en lampe til d ig selv og giv en til Afrika fo r 195,- Køb lampen på www.lysiafrika.dk Scan QR-koden og tilmeld dig Energi Nord I Tlf. 7015 1670 I [email protected] I www.energinord.dk erginord dk
© Copyright 2024