Den grønne omstilling begynder i det små

OMSTILLING
I N FO R M ATION I SOMMER 2013
Modstandskraft
Den grønne omstilling begynder i det små
INTERVIEW I TENDENS I FEATURE
Grønne kapitalister / Fænomenet Friland / Bybi og tagtomat / Vugge til vugge / Frygten for
forandring / Briterne bygger en bedre verden / Sydkoreas grønne borgmester / Den danske
udfordring / Bornholm som bæredygtig ø / De unge tager ordet / Boguddrag: ’Den store omstilling’
revisited / Konkurrence: Kom med dit eget omstillingsprojekt
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
Indhold
Leder
Foto: Sigrid Nygaard og Jesse Jacob/iBureauet
» Side 6-7
Eksperimentet: I økosamfundet Friland på Djursland bygger de
selv deres energineutrale huse og dyrker deres egne grøntsager
» Side 8
Baggrund: Planeten kan ikke holde til fortsat vækst
Håbet er grønt
» Side 10-13
Tendens: Det skal være slut med affald – morgendagens industri
skal baseres på vugge til vugge-tanken om, at alt kan genanvendes
» Side 14-15
Kampagne: DR og Information er gået sammen om omstillingskampagnen ’Hvad gør vi nu?’, og jeres projekt kan være med
Af chefredaktør Christian
Jensen og direktør Mette
Davidsen-Nielsen
» Side 16-19
D
Tendens: Modstandskraft er kodeordet for fremtidens byer, og
rundtomkring i verden er folk så småt begyndt at stille om
» Side 20-23
Feature: Når nationalstaterne ikke vil gå forrest, må byerne gøre
det. Fra Prags Have til toppen af Seouls skyskrabere
» Side 24-25
Riv ud og gem: Sådan kunne fremtidens København se ud
» Side 26-27
Tendens: Engang var de sorte, nu er de grønne
– direktører fra gigantvirksomheder ønsker
gennemgribende forandringer
» Side 28-29
Feature: Hvorfor handler vi ikke på det, vi ved? At ændre adfærd
kræver også mental omstilling, siger socialpsykologer
» Side 30
Interview: Tysk professor har været med til at opfinde et
målesystem, der gør op med det snævre fokus på økonomisk vækst
» Side 32-33
Initiativet: Netværket Omstilling Nu forsøger at råbe politikerne op
» Side 34-37
Boguddrag: ’Den store omstilling’ i revideret og forkortet udgave
» Side 38-40
Interview: Danmarks øer går forrest i omstillingen
» Side 44
Feature: Energiforbruget skal sammentænkes på tværs af grænser
Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen
Magasinredaktør: Søren Heuseler/iBureauet
Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen
Art Director: Jesse Jacob/iBureauet
Billedredaktør: Sigrid Nygaard
Temaredaktion: Jesper Løvenbalk Hansen, Jørgen Steen Nielsen,
Lars Højholt
Skribenter: Emil Urhammer, Helene Albinus Søgaard, Jesper Løvenbalk
Hansen, Jørgen Steen Nielsen, Mette Rodgers, Nina Trige Andersen
Korrektur: Jesper Jordan, Anne Vindum, Ida Winther-Jensen
Annoncesalg: FrontMedia
Tryk: Sjællandske Medier
Tillægget er en del af Omstillingskampagnen ’Hvad gør vi nu?’,
der er et samarbejde mellem DR og Dagbladet Information.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN
Forsidefoto: Sigrid Nygaard og Jesse Jacob/iBureauet
agens og morgendagens indsats for Den Store Omstilling er led i en lang kæde af
initiativer, nyskabelser, eksperimenter, samarbejder og konflikter, som strækker sig over generationer. En proces, hvor det nye
må spire frem midt i det gamle …
Det svære er, at det er svært. Det
gode er at vide, at der ikke rigtig er
nogen anden vej. Og at alle har en
rolle at spille.«
Sådan skriver Informations Jørgen
Steen Nielsen i den
nye udgave af sin
bog Den store omstilling.
Det kan være
svært ikke at miste
modet, når vi konfronteres med omfanget af de kriser,
verden står i. Vi kan
diskutere årsag og
rækkefølge, men
konklusionen er og
bliver den samme:
Hvis vi løser den
økonomiske krise
med traditionel
vækst via de traditionelle industrier,
forstærkes den accelererende brændstofkrise. Hvis vi
intensiverer kampen for udvinding
af klodens sidste
brændstofressourcer, forstærkes den
økologiske krise.
Den ene krise
griber ind i den næste, hvis vi fortsætter med at genbruge fortidens
løsninger på fremtidens problemer. Det er altså vores
system, vores måde at tænke på,
vores måde at handle på, der er i
krise. Det er derfor, nyt må spire
frem midt i det gamle. Det er derfor, der er brug for ’en stor omstilling’.
Forpligtet på håbet
Kombinationen af den økologiske og den økonomiske krise har
forstærket splittelsen og sat problemet på spidsen. Det rykker faretruende tæt på, når de centraleuropæiske floder oversvømmer
både motorveje og middelalderbyer og efterlader den kriseramte europæiske økonomi med regninger, der kan løbe op i 100 mia.
kr., som de gjorde ved sidste store
oversvømmelse i 2002. Den gang
kaldte meteorologerne det en
»100-års-hændelse«.
»Når man ser på problemerne,
er det svært at være optimist, i
den forstand at man tror på problemernes snarlige løsning. I den
forstand er jeg ikke optimist. Men
jeg mener, vi har en forpligtelse til
at være håbefulde,« udtalte tidligere seniorøkonom i Verdensbanken Herman Daly i forlængelse af
Rio-konferencen i 1992.
Vi kan sagtens blive enige om,
at verdens politikere mangler vilje
– og måske evne – til at gøre noget
fundamentalt ved misforholdet
mellem planetens bæredygtighed
og omfanget af den globale økonomi. Men vi kan ikke deponere
ansvaret hos politikerne. Vores
individuelle bidrag til bæredygtighed kan nemt opleves som en
ørkenvandring, tørken forlænger.
er netop vores håb at få bragt de
mange lovende initiativer og historier frem i lyset.
Alt det, der foregår uden for
de politiske lederes opmærksomhed, og som for det meste går under mainstreammediernes radar.
Initiativerne er ofte små og går i
mange retninger, men de spirer og
samler kraft.
I Informations formålsparagraf
hedder det, at vi skal »informere
om modstridende synspunkter
i det offentlige liv og skal påtale
uoverensstemmelser mellem tale
og gerning«.
Vi bør tage vores egen medicin
og må skamfuldt bekende, at vores virksomhed, hvad angår grøn
omstilling, langtfra kan måle sig
med de bæredygtige initiativer
blandt både borgere
og virksomheder, der
bliver beskrevet i denne avis. Vi er ikke foregangsmænd og -kvinder, når det handler
om at reducere vores
eget energiforbrug. Og
vores undskyldning er
ikke mangel på viden.
Måske skyldes det
omstillingens psykologi, som man kan læse
om i en tankevækkende artikel i denne
avis. Det er en kamp
mellem lammelse og
handling, frygt og håb
og isolation og fællesskab. Der er voldsomme kræfter på spil i atmosfæren, på kloden
og i os selv.
Tro på de gode historier
En dråbe i havet, hvor vandstanden stiger. Det kan virke uoverskueligt, men det hele begynder
og ender med os selv. Det er vores
egne små bidrag, der i sidste ende
kan gøre den store forskel.
Vi er selv en del af løsningen
Blandt Informations læsere oplever vi en dyb optagethed af og
et stort engagement i, hvordan vi
kan omsætte perspektiverne i Den
Store Omstilling til konkret handling. Engagementet samler sig i
stigende grad om, hvordan vi hver
især og sammen kan gøre os til en
del af løsningerne.
Det er den interesse og det engagement, der er afsættet for kampagnen Hvad gør vi nu? Vores omstilling til en bæredygtig fremtid.
Information gennemfører projektet i samarbejde med DR, og det
I kampagnen »Hvad
gør vi nu? Vores omstilling til en bæredygtig fremtid« er vi på
jagt efter omstillingshistorier, der har fire
kendetegn: De skal
være til gavn for fællesskabet, de skal have
inspirationskraft, de
skal kunne deles, og
de skal – hvis projektet vinder udbredelse – have en
målbar effekt. I denne temaavis
kan du kan læse meget mere om
kampagnen, og hvordan du kan
bidrage.
Vi tror på, at de gode historier
og konkrete eksempler kan få den
bæredygtige udvikling til at tage
fart. Naiv optimisme hjælper ikke
– snarere tværtimod. Systemkritikken er fortsat helt central for
Informations bidrag til Den Store
Omstilling, men det er lige så afgørende, at vi medvirker til udbredelsen af de historier, der giver
håb.
Det grønne håb vokser bedst i
fællesskaber, hvor vi deler ideer
og indsigter.
God læselyst.
[email protected]
[email protected]
UN TILB
DE UD
R U TI
DD L D
AN IG
NE
LS
E
BLIV MEDLEM OG FÅ
GAVEKORT PÅ OP TIL 1.000 KR
...OG GRATIS FAGFORENING UNDER DIN UDDANNELSE
Masser af fordele for dig der er under uddannelse
GRATIS A-KASSE
MELD DINE VENNER IND
Når du anbefaler et nyt medlem,
der er under uddannelse, får du et
gavekort på 100 kr., så snart vi har
registreret det nye medlem. Du kan
anbefale alle de medlemmer, du vil.
Nogle uddannelser giver ret til
GRATIS medlemskab af a-kassen
i hele uddannelsesperioden. Vi
rådgiver og hjælper dig med indmeldelse i a-kassen.
konkurrencer
om billetter
til koncerter,
rejser m.m.
GRATIS FAGFORENING
GAVEKORT PÅ 1.000 KR.
BILLIGE FORSIKRINGER
Vi hjælper, hvis du har problemer
eller spørgsmål i forhold til dit
fritidsjob, studiejob eller din læreplads. Vi hjælper også med at tjekke din ansættelseskontrakt, så du
er sikret optimale vilkår på dit job.
Når du afslutter din uddannelse,
får du gavekort på op til 1.000 kr. til
lækkert tøj fra Puma og Hummel.
Du får tilbud om billige forsikringer fx ulykkesforsikring, der
dækker dig hele døgnet. Du er
sikret op til 400.000 kr., hvis du
skulle komme ud for en ulykke og
det koster kun 20 kr. pr. måned.
TILBUDSSHOPPEN
Få rabat på fx parfumer, cykler,
rejser, hotelophold, tøj, briller,
mobilabonnement, sportstøj,
kropspleje, bil-tilbehør, smykker,
ure.
- Og meget mere. Der kommer
hele tiden nye tilbud.
Vi sender
nyheder og gode
tilbud direkte
til din indbakke
Sådan bliver du eller dine venner medlem
RING TIL OS
SEND EN SMS
TJEK VORES HJEMMESIDE
Ring tlf. 7020 2064 alle hverdage
mellem kl. 8.00 og 18.00, fredag
til kl 16.00.
Send en sms med teksten STUD
til 1231*, så ringer vi dig op.
Find svar på dine spørgsmål og
meld dig ind på
www.detfagligehus.dk/stud
www.detfagligehus.dk/stud | tlf. 7020 2064
www
- samme faglige tryghed, bare meget billigere
VPVLQIR3ULVNUWUD¿NWDNVW8GE\GHU'HW)DJOLJH+XV'/DXULW]HQVYHM(VEMHUJ
2
4
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Omstillere
v/Jesper Løvenbalk Hansen
Hvad er grøn omstilling?
Information har spurgt fire personer, der alle er engagerede i den grønne omstilling,
hvad de ser af muligheder og forhindringer, og hvad de selv gør
Verdens goder er nogle gange uretfærdigt fordelt. Nordmændene har
mere olie end os. De varme lande har mere solskin. Til gengæld har vi
regnvejr. Og i en verden, hvor klimaforandringerne skaber større og
større tørkeområder, er regn det nye sort. Regnen gør det muligt at
dyrke både foder og fødevarer så billigt og effektivt, at vi kan eksportere
til resten af verden. At vores landbrug og virksomheder samtidig er ret
gode til at spare på vandet, gør ikke gevinsten mindre.
Hvordan en smule regnvejr
kan blive mere værd end
olien i Nordsøen.
Vi skal tænke langsigtet
Danmark skal være pilotprojekt Ressourcer skal prissættes
Samarbejde på tværs
–Hvad er grøn omstilling for dig?
»Vi skal grundlæggende ændre måden, vi
tænker vækst på. Vækst skal være baseret på
en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og energi. Vi skal have en langsigtet vision
om at gøre os uafhængige af fossile brændsler.
Endelig skal vi beskatte det rigtige og dermed
sørge for at fremme de teknologier og løsninger, vi ønsker at basere os på.«
–Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?
»At vi forstår, at business as usual ikke er
en mulighed, og at det får store konsekvenser
for os mennesker, hvis vi ikke omstiller. Men
selvom vi udmærket ved, at vi er nødt til at opstille meget langsigtede mål, er både medier,
virksomheder og politikere fokuserede på de
kortsigtede løsninger. Særligt under krisen
har der været en tendens til at tænke meget
kortsigtet. Vi er også nødt til at tænke på tværs
af sektorer. Det nytter ikke at tale om grøn
omstilling, som var den et særskilt hjørne af
økonomien. Bæredygtighed skal tænkes ind
centralt i økonomien. Og så skal vi selvfølgelig
have borgerne med. De skal kunne se sig selv
i den grønne omstilling – at det ikke er alt for
omkostningsfuldt og besværligt.«
–Hvad er det mest positive tiltag i Danmark
lige nu?
»At vi har en energiaftale, der nyder bred
støtte i Folketinget, og at der er en forståelse
af, at der skal gennemføres en fundamental
omstilling. Og så synes jeg, at det er positivt, at
der virkelig er gang i omstillingen ude i kommunerne, ligesom det er positivt, at mange af
vores mest succesrige virksomheder leverer i
forhold til den grønne omstilling.«
–Hvilket råd vil du give politikerne?
»At bevare overblikket og tænke ud over
deres egen tid og frem mod de kommende
generationer. Og så skal de turde sætte mål
– vi har set, at det er det eneste, der virker.«
–Hvad gør du selv?
»Jeg prøver at få EU til at sætte nogle klare
mål. Det er det vigtigste, jeg kan gøre: forsøge
at skabe nogle rammer på europæisk plan,
også selvom alle kan se, at det er op ad bakke
lige nu.«
–Hvad er grøn omstilling for dig?
–Hvad er grøn omstilling for dig?
»Jeg tror ikke, at løsningen er at fokusere på
»Vi skal justere vores efterspørgsel på klodet, vi gør forkert, men at inspirere hinanden dens ressourcer til det, som den kan bære.
til at se de muligheder, der kunne være ved at Helt specifikt i forhold til klima deler verdens
leve anderledes. Omstillingen handler om en borgere et fælles atmosfærisk affaldsdepot for
lang række ændringer i vores måde at tænke vores drivhusgasaffald. Når politikere siger,
på, og jeg tror, at det vigtigste redskab er at at vi skal holde den menneskeskabte globale
visualisere reelle og attraktive alternativer.« opvarmning under to grader, så ved vi, præcis
–Hvad er den største forhindring for udviklin- hvor stort det depot er. Vi ved også, at halvdelen
gen af et bæredygtigt samfund?
af det depot er brugt, og vi ved, hvem der
»En af de største udfordringer for
har brugt den første halvdel. Grøn
omstilling i forhold til klimaet
omstilling er at skabe tilstrækkeer således, at vi væsentligt –
ligt stærke samarbejder på tværs
eller helt – reducerer vores
af sektorer. Vi må lære at se
Danmark har
anvendelse af det depot.«
nye løsninger og ’kortslutte’
de steder, hvor vi har huller
–Hvad er den største foren enestående
hindring for udviklingen
i dag. Det er nødvendigt, at
mulighed for
både politikere, virksomheaf et bæredygtigt samfund?
at fungere som
der, uddannelsesinstitutio»At man ikke erkender,
pilotprojekt
ner og græsrodsbevægelser
at der er grænser for, hvor
for fremtidens
i højere grad lærer at udnytte
meget man kan trække ud
hinandens ressourcer.«
af
klodens skrøbelige system
samfund
–Hvad er det mest positive tiltag i
uden at true den fine balance, der
Danmark lige nu?
gør at Jorden i dag er beboelig for
»Jeg synes, at der er ekstremt mange positive mennesker. At vi ikke korrekt prissætter de
tiltag, og jeg kunne godt tænke mig, at der blev ressourcer, vi er afhængige af (f.eks. prisen
rettet mere opmærksomhed mod de mange på at forurene atmosfæren, red.)«
nytænkende lokalprojekter rundtomkring i –Hvad er det mest positive tiltag i Danmark
landet, som med fordel kunne skaleres op.«
lige nu?
–Hvilket råd vil du give politikerne?
»At vi er begyndt at italesætte de begræns»Vi skal blive bedre til at markedsføre Dan- ninger, der er på ressourcerne, og at man ekmark som et forgangsland. Vi har mange løs- sempelvis i Danmark arbejder med en langsigninger, projekter, teknologier og en innovativ tet vision om at gøre sig fri af fossile brændsler.«
arbejdsform, som kan inspirere andre lande. –Hvilket råd vil du give politikerne?
Danmark har en enestående mulighed for at
»De skal huske på, at mange af Danmarks
fungere som pilotprojekt for fremtidens sam- mest konkurrencedygtige virksomheder netop
fund, og det bør politikerne i langt højere grad har udviklet sig, fordi Danmark har haft en
bør tage alvorligt og stile efter.«
meget ambitiøs miljø- og energipolitik. At det
–Hvad gør du selv?
at gå foran på et område faktisk kan give gro»I SustaIN (Sustainable Initiatives Network, bund for fremtidig vækst og beskæftigelse.«
red.), et netværk af bæredygtige initiativer i –Hvad gør du selv?
Danmark, søger vi at motivere virksomheder,
»Jeg forsøger at tænke alle ressourcer som
uddannelsesinstitutioner, kommuner og bor- en begrænset valuta – og kun bruge det, der
gere til at samarbejde om bæredygtige projekter. er behov for til at opnå den levestandard, jeg
Vi har afholdt bæredygtighedsfestival i Aarhus, ønsker. Men jeg må indrømme, at jeg ikke giog i september kommer den til København. På ver afkald på komfort.«
sigt vil vi udbrede bæredygtighedsfestivalen
til andre lande i Europa.«
–Hvad er grøn omstilling for dig?
»At vi får mere ud af ressourcerne – mere
med mindre – og at vi går fra at basere vore
økonomier på kul, gas og olie til vedvarende
energi. Den grønne omstilling vil tage nogle
år, og vi skal selvfølgeligt starte der, hvor det
giver mest mening. Her er olien en godt bud.
Den er dyr, kommer fra ikkedemokratiske lande, og danske virksomheder er langt fremme
med udvikling af alternativer til olien, f.eks.
avancerede biobrændstoffer lavet på halm.«
–Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?
»I en tid med økonomisk krise er det ofte
finansiering. Den grønne omstilling kræver
investeringer, og lige nu er der tendens til optimering på den korte bane. Men som jeg ser
det, har vi ikke noget reelt alternativ på den
lange bane, så kan vi lige så godt komme i gang.
– Hvad er det mest positive tiltag i Danmark
lige nu?
»Det er positivt, hvis EU endeligt lægger
faste og langsigtede rammer for, hvordan vi
kommer af med vores afhængighed af olie i
transporten. I øjeblikket diskuterer man, hvordan bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer for transporten skal se ud i fremtiden.
Jeg håber, at andengenerationsbiobrændstoffer fremmes via iblandingskrav, og at Danmark går foran gennem etablering af dansk
producerede biobrændstoffer.«
–Hvilket råd vil du give politikerne?
»Glem ikke den grønne omstilling pga. den
økonomiske krise. De lande, som har løsningerne på klimaudfordringen, når vi kommer
ud på den anden side af krisen, vil være dem,
der kommer til at klare sig bedst.«
–Hvad gør du selv?
Jeg gør, hvad jeg kan, for i hverdagen at
spare på og genanvende ressourcer som energi, vand, materiale, og jeg forsøger at påvirke
mine børn til det samme – og at gøre det på
en sjov måde. Det sjove er vigtigt, for det er
meget mere motiverende end den løftede pegefinger. Jeg spiser mere grønt end kød og
cykler til arbejde, så ofte som det er muligt.«
Connie Hedegaard
EU’s Klimakommisær
Nikoline Høgsgaard
Aktivist i SustaIN
Katherine Richardson
Københavns Universitet
Claus Stig Pedersen
Novozymes
• Miljøminister 2004-2007
• Minister for nordisk samarbejde 2005-
• Initiativtager til bevægelsen Aarhus
• Professor og daglig leder af Sustainability
• Klima- og energiminister fra 2007-2009
• Minister med særligt ansvar for FN’s
•
• Direktør for Bæredygtighed i Novozymes,
der blandt andet laver enzymer til
biobrændsel
• Uddannet civilingeniør i kemi og ph.d. i
integration af bæredygtighed og forretning
2007
klimatopmødet COP15 i København i
2009
Sustainability Network, der nu hedder
SustaIN, da bevægelsen har bredt sig ud
over Aarhus’ kommunegrænse
Uddannet antropolog
•
Science Center
Tidl. formand for den danske regerings
Klimakommission, der i 2010 gav sit bud
på, hvordan Danmark omstiller til en grøn
økonomi helt fri for fossile brændsler
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark.
6
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
7
/ Feature Eksperimentet
’Vi vil generobre magten
over vores eget liv’
Af Jørgen Steen Nielsen
D
e kom for 11 år siden med deres planer
om huse bygget af ler, halm, muslingeskaller, gamle aviser og mange skæve
vinkler. I alt 25 voksne og otte børn. Der var
udbredt lokal skepsis, men kommunen sagde
ja, og tilflytterne gik i gang.
I dag er de over 100, i færd med at udvide
med nye huse, en elementfabrik og en gourmetrestaurant baseret på lokalt producerede
råvarer. Og nu vil kommunen gerne have mere.
For eksempel projektet med at omlægge det
store kommunale græsareal til en lille offentlig park beplantet med nøddehegn, frugttræer
og bærbuske – ’spiselige kvaliteter’ som det
hedder i projektbeskrivelsen – og med får til
græsning, det hele flankeret af et moderne
anlæg for ’spontanidræt’ med skatepark, basketbane, parkouranlæg m.m.
»Det er aktive folk, som vi i lokalsamfundet kan lære meget af,« siger borgmesteren.
Det er økolandsbyen Friland i den lille by
Feldballe i Syddjurs Kommune på Djursland.
Et lille led i den store omstilling til en ny økonomi og en anden måde at leve på.
»Man siger, vi skal have mere vækst, men
der er ingen, der ved hvorfor. Vi skal bare. To
procent årlig vækst betyder en fordobling af
vores velstand om 35 år – hvorfor pokker skal
vi det?« spørger Steen Møller.
Det var ham – vendelbo så det kan høres,
tidligere højskoleforstander og økologisk land-
Danmarks økosamfund
Ifølge Landsforeningen for
Økosamfund, LØS, er der i Danmark:
• 27 etablerede økolandsbyer og
•
•
•
-fællesskaber. Nogle er mindre
andelsboligforeninger, andre store
økosamfund som Svanholm
omtrent lige så mange fællesskaber,
der menes at arbejde med de
økologiske og sociale principper uden
at være medlemmer af LØS
10 nye fællesskaber på vej
sammenlagt ca. 3.100 mennesker –
voksne og børn – der bor i de danske
økosamfund
➙okosamfund.dk
På Djursland praktiserer 100 mennesker omstilling
som daglig livsform. Fri af gæld og markedets pres
bevæger de sig mod en bæredygtig økonomi med
plads til at leve og tænke sig om. Og borgmesteren
bakker op. Velkommen til Friland
mand – der i 2001 sammen med Dorthea Arnfred og Anton Gammelgård formulerede tankerne bag Friland, efterlyste interesserede
deltagere, fandt en velvillig kommune og fik
DR med som offentlighedens nysgerrige øje
på det grænseoverskridende eksperiment.
Vi suser forbi målet
Det handler nu som dengang om at genvinde
den magt over egen tilværelse, som Steen Møller og de andre synes, staten og markedet har
overtaget. Og i samme ombæring at skabe en
bæredygtig livsform, der ikke tærer på sit eget
naturgrundlag.
»Vi har i civilsamfundet stille og roligt mistet fodfæste og råderum,« siger Steen Møller, der sidder i Ravnen, Frilands store flotte
fælleshus, der som de fleste andre huse i den
lille landsby er bygget af beboerne selv af ler
og halm over en solid trækonstruktion.
Byggematerialerne afspejler grundtanken
bag Friland: Hvis man skal kunne styre sit eget
liv, så må man ikke være gældsat og afhængig.
»For at kunne flytte til Friland og bygge hus
her, skal man være gældfri. Man kan ikke optage kreditforeningslån til huset,« siger Steen
Møller.
Gælden – lån og renter – er det, der presser
mennesker til at arbejde for meget.
»Tilbage i 1975 kunne man selv spare op
til en gård. Den kostede 100.-400.000 kr. Det
kan man ikke med dagens værdistigninger,
og derfor må man låne, sætte sig i gæld. Og
så ryger friheden.«
»Det hele er blevet til arbejde og økonomi.
Der køres hårdt på, for at vi skal være produktive, rationelle og målrettede. Historisk har
det godt nok sikret os overlevelse, men man
kan ikke overleve dobbelt så godt ved at forbruge dobbelt så meget. Vi har fået så meget
fart på, at vi suser forbi målet.«
Og eftersom afdrag og renter skal betales
og arbejdet derfor passes, må vi opgive at tage
os af vore egne børn, lave vor egen mad, vaske
op og gøre rent i vore egne boliger. Opgaver vi
så i stedet betaler os fra – over skatten eller i
form af udgifter til fastfood, hushjælp og maskiner – hvorfor vi må arbejde endnu mere.
»Toget kører i dag så hurtigt, at det ikke
giver mening at se ud ad vinduet. Derfor sætter vi os i stedet foran fjernsynet, når vi kommer trætte hjem fra arbejde. Og falder i søvn.
Energien og skaberkraften suges ud af os,«
siger Steen Møller.
Af samme grund har han ikke set fjernsyn i
mange år. Og halvdelen af beboerne i Friland
har ikke tv.
Én dag om ugen
Når man ikke må sætte sig i gæld for ikke at
blive trælbundet, må man bo billigt. Det er
blandt andet derfor, at folk i Friland bygger
selv og af billige materialer. Samt bygger velisolerede boliger, ofte suppleret med energiforsyning fra solceller og opvarmet af miljøvenlige ovne, så energiregningen bliver lav.
Og etablerer egen spildevandsrensning, så
vandforbruget bliver lavt. Og har drivhuse
eller køkkenhaver, så regningen til mad bliver mindre.
»Jeg arbejder kun for penge én dag om ugen,
det er nok,« siger Frilandspioneren, hvis totale årlige boligudgift, ejendomsskat m.m.
inklusive, er på 12.000 kr.
»Resten af tiden har jeg helvedes travlt,«
griner han. For at leve i økolandsbyen kræver
masser af arbejde, også hårdt arbejde. Der skal
bygges husene, dyrkes grøntsagerne, udvikles
energisystemer osv. Men man arbejder for sig
selv. Man har generobret magten over eget liv.
Nogle i Friland har bygget hus på et par
uger, andre er efter fem år endnu ikke færdige.
Man tager selv ansvar for tempoet og livsindholdet. Øver sig i at finde værdi i processen og
hverdagen frem for bare fokusere på målet.
endnu lidt med det faste affald, som kommer
til landsbyen i form af for eksempel emballager fra indkøb. Men når det gælder spildevandet, har Friland nået målet.
I Steen Møllers eget hus føres det grå spildevand fra badeværelset ud under det store
drivhus, hvor et sindrigt rensningssystem sørger for, at vandet kan optages af planterne –
agurkerne lever bogstaveligt talt af vand og
næringsstoffer fra husstandens udledninger.
Stofkredsløbet er lukket, vugge til vugge.
Steen Møller vurderer, at det samlede ressourceforbrug i et hus og en tilværelse som hans
er blot 20 procent af gennemsnitsdanskerens.
I et af de nyeste huse i Friland bor Karoline
Nolsø Aaen og Tycho Holcomb, og det har
bæredygtigheden helt i centrum.
»Vores hus er designet off-grid – det betyder,
at vi ikke er koblet på elnettet. Vi har ikke noget
køleskab eller andet, der kræver meget strøm.
Derimod har vi et lille solcelleanlæg, og så har
vi bygget et koldrum på husets nordlige side,
som fungerer som et stort køleskab,« fortæller
Karoline Nolsø Aaen. Hun er biolog og har,
ligesom sin samlever, permakulturcertifikat.
»Permakultur er et helhedstænkende designsystem, hvor man via logisk design af sit
hjem og sin have kan minimere energiforbruget. Man kan kalde det, hvad man vil – i praksis betyder det, at vi har et minimalt forbrug
af fossile brændsler.«
Parret går efter at blive selvforsynende med
rodfrugter, grønt, kød, bær og nødder fra deres økologiske have.
Frilandsøkonomi
• Frilands bestyrelse skal godkende
•
•
Bæredygtigheden
Friland vil heller ikke stifte gæld i forhold til
miljøet. Det betyder, at man ikke vil belaste
med forurening eller tære på begrænsede ressourcer. Ambitionen – der også omfatter ethvert nyt hus – er at blive affaldsfri. Det kniber
•
prisen for boligerne inden for et prisloft.
Muligheden for spekulation og gevinst
ved at bygge stort er begrænset
Et lavenergihus på omkring 100 m² kan
maksimalt sælges for ca. 440.000 kr.
Prisen er udregnet efter den tabel,
Friland har indskrevet i vedtægterne,
hvor kvadratmeterprisen er faldende:
Salgsprisen for de første 50 m² er
således maks 5.000 kr. pr. m²,
mens prisen falder til 1.800 kr. for de
kvadratmeter, der overstiger 251 m²
I tillæg for energiklasse 2 kan opnås
250. kr. pr. m² og yderligere 250 kr. pr. m²
for energiklasse 1
friland.org
➙
»Vi har startet en lille planteskole med
især flerårige grøntsager og spiselige planter egnet til de danske breddegrader, og så
holder vi kurser i havedyrkning. At vise det
gode eksempel i praksis er den bedste måde.«
Karoline Nolsø Aaen skal blandt andet levere råvarer til Fremtiden Hus, det nye projekt i Friland, hvor man vil demonstrere, at
halmhuse ikke behøver være selvbyggerhuse,
men kan laves som elementbyggeri med halmelementer fra den lille fabrik, Steen Møller
og andre netop nu er ved at opbygge.
»Fremtidens Hus skal illustrere alle aspekter af bæredygtighed. Foruden valget af byggematerialer betyder det, at forbrugsvandet
recirkuleres, at varmen kommer fra en skor-
stensfri ovn uden partikelforurening, og at
der anlægges en økologisk have og på første
sal et drivhus, der skal danne ramme om en
restaurant i huset,« fortæller Frilandbeboeren Rikke Overgaard.
Hun er forsker ved Cognitive Neuroscience
Research Unit i Aarhus, men også primus
motor bag Frilands restaurantprojekt.
»I dagtimerne skal det være café og i aftentimerne vegetarisk gourmetrestaurant
baseret på økologiske råvarer produceret lokalt, både fra vor egen have og drivhus, men
også af andre producenter i området,« siger
Rikke Overgaard.
Restauranten, som hun håber kan åbne
om et års tid med en førsteklasses kok og
Horisontudvidelse
plads til 50 mennesker inden døre, skal være
et vindue til bæredygtigheden for gæsterne.
»Her skal ikke mases noget ned over hovedet på folk. Bæredygtigheden skal være
usynligt til stede overalt, og man skal som
gæst kunne spørge ind til det, hvis man har
lyst,« siger Rikke Overgaard.
Fremtidens Hus og restauranten har fået
godt en kvart million i støtte fra Syddjurs Kommune. Ét udtryk for at kommunen har taget
eksperimentet i økolandsbyen til sig.
»Vi er glade for Friland og arbejder sammen med dem for at give dem de muligheder,
de har brug for i planlægningen,« siger borgmester Kirstine Balle (SF). »Frilandsfolkene
er en inspiration for mange mennesker, som
hĮůƚƌĞƌĞĚĞƵĚƐŝŐƚĞƌĨƌĂĐLJŬĞůƐĂĚůĞŶ͘ƵŬŽŵŵĞƌƚčƚƉĊ͕
ŽŐĚƵŵčƌŬĞƌŐůčĚĞŶŝŬƌŽƉŽŐƐŝŶĚĞŌĞƌĞŶĚĂŐĚĞƌƵĚĞ
ŝůĂŶĚƐŬĂďĞƚ͘,ǀŝƐĚƵŬĂŶůŝ͛ĂƚĐLJŬůĞ͕ƐĊŬŝŐŝŶĚĞŶĨŽƌŝ
ǀŽƌĞƐƌĞũƐĞǀĞƌĚĞŶ͕ŽŐĚƵĞƌƉĊǀĞũƟůĚŝŶďĞĚƐƚĞĨĞƌŝĞŝ
ůĂŶŐĞƟĚĞƌ͘
I Friland ved Djursland bygger folk selv
og det er ikke tilladt at stifte gæld.
Foto: Lukas Wassberg
kan plukke af deres ideer om bæredygtighed
– både miljømæssigt, økonomisk og socialt.«
Syddjurs Kommune har høje ambitioner
om at blive grøn og bæredygtig, siger borgmesteren:
»Det er et spor, vi vil forfølge, og vi kan
lære meget af Friland om, hvordan man kan
komme videre.«
ϰϬĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ
ƚƵƌĞŝƵƌŽƉĂ͘
ĨƌĞũƐĞŚǀĞƌĚĂŐ
[email protected]
dĞůнϰϱϯϯϯϮϳϳϯϮ
ǁǁǁ͘ŵĞƌůŽƚ͘ĚŬ
8
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Baggrund Hvad er problemet?
Design og komfort
To ud af tre
økonomer:
Planeten
sætter
grænser
for vækst
Af Jørgen Steen Nielsen
S
er du de fysiske forhold på vores planet
– klima, ressourcer og så videre – som
en barriere, der sætter grænser for væksten, spurgte Information de 20 økonomer
fra offentlige læreanstalter og forskningsinstitutioner, som har deltaget i avisens økonomiske enquete.
»Ja, helt afgjort,« svarer tidligere departementschef og ambassadør, professor Jørgen Ørstrøm Møller, Asia Research Centre på
CBS. »Bestemt,« siger professor Carl-Johan
Dalgaard, Økonomisk Institut, Københavns
Universitet.
»Ja, og forhåbentlig indser menneskeheden
snart nødvendigheden af at tage dette alvorligt
i fællesskab,« svarer Hans Aage, professor ved
Institut for Samfund og Globalisering på RUC.
»Ja, i høj grad,« lyder de identiske svar fra
lektor Henrik Plaschke, Institut for Statskundskab, og professor Inge Røpke, Centre for Design, Innovation and Sustainable Transitions,
begge Aalborg Universitet.
»Ja,« siger både professor Jesper Jespersen, Institut for Samfund og Globalisering, og
lektor Anders Chr. Hansen, Institut for Miljø,
Samfund og Rumlig Forandring, begge RUC.
»Ja, afgjort,« melder miljøøkonom Mikael
Skou Andersen, Det Europæiske Miljøagentur.
»Præcist,« siger lektor Thorkil Casse, Institut
for Samfund og Globalisering på RUC.
»De sætter helt sikkert grænser for en traditionel forbrugsgenereret vækst,« melder professor Katarina Juselius, Økonomisk Institut,
Københavns Universitet.
»Ja, jeg tør i hvert fald ikke udelukke det,«
svarer tidligere overvismand, professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet.
I alt 13 ud af 20 adspurgte økonomer anerkender naturgivne grænser for væksten.
Men der er nuancer i deres svar, og ikke alle
20 adspurgte er altså enige.
Svaret er nej
»Det overordnede svar er nej,« siger således
Peder Andersen, professor ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. »Naturressourcer har altid været en begrænsning
går hånd i hånd
Illustration: Rune Lindequist-Sørensen
Men omstillingen til en grøn økonomi, der ikke
baserer sig på øget ressourceforbrug og større
miljø- og klimabelastning, kan i sig selv være et nyt
vækstbidrag, mener mange
på menneskeligt forbrug, og der er intet, der
tyder på, at vores nuværende intellektuelle
kapacitet, viden og teknologi er mindre parat
til at klare problemerne end tidligere. Det er
klart, at hvis der tages dramatiske initiativer
for at reducere sandsynligheden for for eksempel fire graders temperaturstigningen,
og disse initiativer indføres med meget kort
tidshorisont, vil dette kunne udløse økonomiske kriser som oliekriserne,« påpeger han.
»Nej,« svarer tilsvarende Peder Andersens
kollega på Fødevareøkonomisk Institut, professor og tidligere overvismand Niels Kærgård.
»Der er oplagt store klima- og miljøproblemer, men investeringer i klima og miljø kan
også bidrage til økonomisk vækst (…) Det er
klart, at der er ressourcemæssige og klimamæssige restriktioner, men er der politisk vilje til
at substituere til mere miljø- og klimamæssigt
skånsomme teknikker, kan disse restriktioner håndteres. Spørgsmålet er alene, om de
politiske systemer handler langsigtet nok,«
understreger Kærgård.
Carl-Johan Dalgaard svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt planeten sætter en ultimativ
grænse for væksten. »Men der er bare intet,
der tyder på, at denne grænse umiddelbart er i
sigte,« påpeger han. »Om udtømningen af den
globale beholdning af ’naturkapital’ sætter en
grænse for væksten afhænger af vores muligheder for at gøre os fri af diverse ressourcebehov
og kompensere via ’menneskeskabt kapital’.«
»På nationaløkonomisk niveau er der intet, der – for nærværende – tyder på, at denne
proces (der længe har stået på – mindst siden
oliekrisen i 70’ere) er ved at gå i stå,« vurderer
Carl-Johan Dalgaard.
Professor Bo Sandemann Rasmussen, Institut for Økonomi på Aarhus Universitet,
mener ikke, der er grænser, »hvis der ellers
sker forskning og udvikling i at udnytte ressourcerne bedre«, og professor Finn Østrup,
Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret,
CBS, stiller sig ligeledes tvivlende over for,
om ressource- og miljøbegrænsninger lægger
begrænsninger på den økonomiske vækst.
»Det bedste modeksempel er den meget store
stigning i energibesparelser, som fandt sted
efter olieprisstigningen 1973-74,« noterer han.
Grøn vækst?
Hvor nogle ser fortsat økonomisk vækst som
forudsætning for at håndtere de økologiske
udfordringer, påpeger andre, at det at håndtere den økologiske udfordring i sig selv kan
blive kilde til ny vækst.
Professor emeritus Søren Kjeldsen-Kragh,
Fødevareøkonomisk Institut på Københavns
Universitet, anfører således, at »skal klimaproblemet løses, og skal mængden af ressourcer
øges som følge af befolkningsvæksten, vil det
i sig selv nødvendiggøre en betydelig vækst.
Bæredygtighed skal opnås gennem investeringer, som de nye produktionsmetoder kræver«.
Anders Chr. Hansen ser omstilling til effektiv anvendelse og genanvendelse af energiog materialestrømme og naturressourcer som
»en vedvarende kilde til vækst«, forstået som
vækst i værdiskabelse pr. beskæftiget, ikke
vækst i ton pr. arbejder.
»En ’mærkbar’ vækst som følge af en grøn
omstilling kan næsten ikke undgås,« pointerer han.
Jesper Jespersen understreger dog, at en
indsats for at stille om til mindre klimabelastning og mindre pres på ikkeerstattelig naturkapital ikke vil give vækst efter den traditionelle
målestok: »Lykkes den politiske indsats, vil
BNP-væksten blive registreret som værende lavere, selvom den økonomiske aktivitet
med at omstille samfundsøkonomien måske
er højere – det vil blot blive registreret som
omkostninger og ikke som endeligt output.«
Det spørgsmål, som mange kredser om, er
netop, om der er politisk evne og vilje, nationalt som internationalt, til i tide at gennemføre
denne omstilling til en grøn økonomi, som –
med Anders Chr. Hansens formulering – »pr.
definition er frigjort fra disse begrænsninger«
af miljø- og ressourcemæssig karakter, og som
i selve omstillingsfasen kan være en kilde til
vækst via investeringerne i det ny grønne produktions- og forbrugssystem.
»Skift i teknoøkonomisk paradigme er både
muligt og nødvendigt, men det kræver nytænkning a la Bretton Woods, især hvad angår nationalstatens rolle som konkurrerende
med de andre nationalstater,« mener professor Bengt-Åke Lundvall, Institut for Økonomi
og Ledelse, Aalborg Universitet.
»Det er ikke umuligt – hverken i EU eller
i Danmark – at forestille sig en keynesiansk
krisepolitik med fokus på grøn omstilling, der
på én gang ville øge væksten og forbedre mulighederne for at håndtere de miljømæssige
udfordringer, såkaldt ’grøn vækst’,« skriver
Inge Røpke.
»Det ville være at foretrække for den aktuelle
politik, der lægger vægt på at trykke lønningerne, mindske velfærden og øge uligheden
for at forbedre konkurrenceevne og profitmuligheder. Men heller ikke denne politik ville
på længere sigt føre til højere vækstrater – og
det ville heller ikke være ønskeligt ud fra et
globalt fordelingsperspektiv. Derfor er det vigtigt samtidig at udvikle politik, der sigter på
omstilling til et velfungerende samfund med
lav eller ingen vækst,« mener Røpke.
»Pegende frem mod en form for nulvækst
i materiel henseende, men ikke nødvendigvis i ’tilfredshedstilstand/lykkefølelse’, hvis
vi er i stand til at frigøre os fra at måle alting
i penge,« supplerer Jørgen Ørstrøm Møller.
[email protected]
Artiklen har været bragt
➙
i Information 4. januar 2013
Model Cantate
København: Torvegade 55-57
Lyngby: Jernbanepladsen 19-23
Hillerød: Helsingørsgade 10
Roskilde:
Tlf: 3257 2814
Tlf: 4587 5404
Tlf: 4824 8161
Tlf:f: 4632 3248
10
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Tendens Cirkulær økonomi
Illustration: Jesse Jacob/iBureauet
’Vi skal glemme alt,
vi har lært om bæredygtighed’
Af Jesper Løvenbalk Hansen
D
et bliver knap bemærket, men der er
faktisk en stille revolution i gang. Den
handler om at gøre verden fri for affald
ved at genanvende samtlige ressourcer. Og i
modsætning til andre lignende initiativer, er
det de store industrier, der bærer budskabet.
Et af de firmaer er den hollandske tæppegigant Desso, der er en af Europas største
tæppeproducenter, og som arbejder med en
strategi om at være 100 procent bæredygtig i
2020. Målet er ikke at bruge færre ressourcer,
men at designe produkterne så alt kan genanvendes uden at påvirke miljøet negativt.
–Hvorfor valgte i at gå denne vej?
»Det er ikke svært at svare på,« siger Rudi
Daelmans, der er miljøchef i Desso, som producerer tæpper til blandt andet fly- og skibsindustrien verden over samt til private kunder
i mere end 100 lande.
»Da jeg blev ansat i 2007, var min opgave
at svare på, hvordan virksomheden kunne
arbejde med bæredygtighed som mål. Ikke
bare bæredygtig på den måde, at vi bruger
lidt mindre energi, lidt mindre vand, osv.,
men bæredygtig i ordets egentlige forstand.
Og i den søgen stødte vi på den tyske fysiker
Michael Braungart og konceptet om ’vugge
til vugge’,« siger Rudi Daelmans.
»Og der var løsningen. Han viste os hvad
vi – i stedet for langsomt at nedbryde verden omkring os – alternativt kan gøre for ikke
bare at bevare verden, men også gøre den til
et bedre sted at være.«
Vugge til vugge-princippet handler nemlig
ikke om at begrænse den menneskelige aktivitet. Det er nærmest umuligt. Strategien handler derimod om at genopfinde alle produkter,
så de i stedet for at skade miljøet og forbruge
klodens ressourcer designes, således at alle
komponenter igen bliver til næring. Enten
biologisk næring eller teknologisk næring,
der danner udgangspunkt for nye produkter.
»Det handler ikke om at gøre mindre skade, men om at gøre det rigtige. Og det er jo
en fantastisk vision, der er meget mere attraktiv end hele tiden at gå rundt om minde
os selv om, at vi skal gøre mindre af alt for at
beskytte klimaet og redde planeten,« lyder
det fra Rudi Daelmans.
Ressourcer er kun til låns
Grundtanken i vugge til vugge er, at vi kan
designe os til bæredygtighed. Som Michael
Braungart, den ene af ophavsmændene til konceptet, tidligere har forklaret til Information:
»Hvis løsningen er, at vi skal indrette os efter, hvad kloden kan bære, så er svaret i dag,
at der ikke er plads til mennesket på kloden.
Selv hvis vi reducerer vores klimamæssige aftryk med 50 procent, er der stadig ikke plads
til alle syv mia. mennesker. Så det er en helt
ligegyldig og irrelevant vej at gå. Det er spild af
Afbrænding hører fortiden til. Skal kloden bære
de kommende generationer og deres forbrug,
skal alle produkter designes så ressourcerne
genanvendes 100 procent. En række store
internationale virksomheder viser hvordan
ler om at skabe en uendelig produktcyklus,
og derfor er det ikke nok eksempelvis bare at
brænde gulvtæpperne af i et kraftværk for at
lave varme. Siden 2008 har vi haft et program,
hvor vi tager tæpperne retur for at nedbryde
det og med samme ressourcer lave et nyt,«
forklarer Rudi Daelmans.
Nej til afbrænding
Derfor giver Michael Braungart ikke meget for
den danske regerings miljø- og klimaindsats.
Han mener tværtimod, at danskerne hænger
fast i et forstokket syn på naturressourcer.
»Ingen brænder så meget affald af som danskerne. Det er helt forkert. Når man brænder
affald af, så mister man 95 procent af den energi
og de materialer, der oprindeligt er brugt,«
siger Braungart, der mener, at hvis Danmark
vil markere sig som foregangsland, burde den
danske regering anvende på langt mere progressive metoder.
»Fra de danske myndigheders side burde
man sige, at i 2030 brænder vi ikke mere af.
Myndighederne tager sig simpelthen ikke længere af befolkningens affald. Det er virksomhedernes opgave at få noget ud af affaldet,«
siger Braungart og peger på, at hvis miljø- og
klimahensyn sættes lig med mindre forbrug,
er Danmark et af de mest klimabelastende
lande i verden.
»Spørgsmålet er jo ikke, om man kan lave
et dæk til en bil. Spørgsmålet er, om man kan
lave det rigtige dæk. Et dæk, der ikke forbruger
vores ressourcer, men bare låner dem,« siger
Michael Braungart.
»Men vi har fokuseret på at perfektionere
de forkerte ting. Derfor skal vi genopfinde alle
produkter. Det handler bare om at gøre det rigtige fra begyndelsen,« siger Michael Braungart
Og der er masser af plads til forbedring. Som
Braungarts makker, William McDonough, siger:
»Vi har først for nylig fundet ud af at sætte
hjul på vores kufferter. Så hvorfor skulle vi ikke
tro på, at vi kan gøre det hele meget bedre?«
En cirkulær økonomi
tid,« siger Michael Braungart, der derfor mener, at vi ikke bør bekymre os om at forbruge,
så længe vores forbrug ikke efterlader et negativt, men derimod et positivt aftryk.
»Vi skal forstå, at et miljømæssigt aftryk ikke
nødvendigvis er en dårlig ting. Laver vi eksempelvis en ble, der, når den er brugt og smides
ud, omdannes til muld eller næringsstoffer,
er bleer pludselig ikke et problem, men derimod en del af løsningen. Og så bliver babyen
ikke født med skyldfølelse. Den er nemlig et
plus i det store regnskab, ikke et minus,« siger
Michael Braungart, der samtidig peger på, at
naturressourcer ikke er noget, vi nødvendigvis behøver at eje. Vi bør snarere opfatte res-
sourcer som noget, man låner, og produkter
som en service.
»Hvorfor ikke lease eller leje vores produkter
af virksomhederne? Det er jo ikke vaskemaskinen eller kaffemaskinen, vi vil have. Det
er rent tøj og kaffe,« siger Michael Braungart,
der mener, at det er retten til at bruge ressourcerne for derefter at levere dem tilbage, der er
pointen. Og det er grundtanken hos hollandske Desso. Her er tæpperne netop designet til
at blive nedbrudt, og Desso tager derfor de
brugte tæpper retur med det formål, at ressourcerne skal genanvendes.
»Vi tager ansvar for de produkter, som vi
sender ud på markedet. Vugge til vugge hand-
Det hollandske tæppefirma Desso er langtfra
alene om at gå nye veje. Inden for de seneste
par år er stadigt flere virksomheder gået med
på ideen. Det handler ikke kun om at være
bæredygtig, men om at sikre fremtidens produktion i en verden, hvor råmaterialer bliver
stadig mere kostbare.
Eksempelvis har Mærsk – som det også tidligere er beskrevet i Information – bestilt 10
containerskibe fra det sydkoreanske værft Daewoo Shipbuilding. Skibene, hver med plads
til 18.000 containere, bliver som de første nogensinde bygget efter vugge til vugge-princippet. Det betyder, at giftige materialer undgås,
og at skibene produceres af rene materialer
af høj kvalitet.
»Da vi begyndte at kigge på nye skibe, besluttede vi, at de skulle sætte en ny
standard, ikke bare i forhold til stør-
Vugge til vugge i aktion
Verden over er en række virksomheder
i gang med at omstille deres produktion
efter vugge til vugge-princippet
Ford
• I USA er Ford
Motor
Company i
gang med at
omdanne
deres 500
hektar store fabriksareal
f b ik
l Ford
F d
Rouge Center i Deabourn, Michigan, i
overensstemmelse med vugge til vugge.
Det er afsat 11 milliarder kr. til projektet
• Resultatet bliver en helt ny Ford-bil
kaldet model U, der er en hybridbil, som
skabes af fuldt
genanvendelige
materialer lavet
af f.eks. majs
Puma
• Sportstøjproducenten
Puma har
VIDEN
TIL DEN
GRØNNE
OMSTILLING
Det Økologiske Råds
udgivelser kan downloades
gratis fra webshoppen på
www.ecocouncil.dk
Materialerne er gratis.
Porto og ekspeditionsgebyr
10 kr. pr. forsendelse.
•
lavet en kollektion af genanvendelige
produkter: Sko, der kan komposteres,
og tøj af genanvendelige materialer
Serien hedder Puma InCycle Collection og
omfatter træningsjakke, rygsæk
omf
(gen
(genanvendelige), sneakers og T-shirts
(kom
(komposterbare).
Det hele er Cradle
to C
Cradle-certificeret. Produkterne er
fremstillet
fre
af biologisk nedbrydelige
po
polymerer,
genbrugt polyester og
øk
d, og b
uge e får
å
økologisk
bomuld,
brugerne
m
mulighed
for at
retu
returnere
deres
produkter
d
til butikkerne
kerne
til forarbejdning viaa
Pumas ’Bring me
back’-program,
når de er slidt op
H&M
•Verdens næst
største
detailkæde
inden for
beklædning er
ligesom Puma
begyndt at tage
gammelt tøj
•
retur. Siden februar har kunder kunnet
tilbagelevere gammelt tøj til H&M i alle
kædens danske butikker. Formålet er at
mindske brugen af naturens ressourcer
og at minimere mængden af tekstilaffald.
H&M vil tage imod al slags tøj, og som tak
vil du modtage en voucher på 15% på en
valgfri vare for
hver fyldt pose tøj,,
du afleverer
Det indsamlede
tøj bliver derefter
bearbejdet
af H&M’s
samarbejdspartner I:Collect,
der gør det muligt
at genanvende
tekstilerne
Arla
• Arlas nye strategi hedder ’Zero Waste’.
Ud over et bæredygtigt landbrug og store
reduktioner i udledningen af
drivhusgasser, er planen, at Arla i 2020
intet affald producerer. I den forbindelse er
emballage en stor udfordring, og her vil
Arla genbruge
• Arlas organiske restaffald skal
bioforgasses og omdannes til varme
og energi. Arla arbejder hen mod, at
virksomhedens emballage skal produceres
med 100 pct. genanvendeligt materiale,
og vil derfor øge andelen af genanvendeligt
materiale med mindst 5% pr. år fra 2012
Grundfos
• En af Danmarks største virksomheder har
kørt et pilotprojekt på dansk grund, hvor
den genanvender gamle pumper
• Indtil videre har
det sikret
aluminium til at
lave nye pumper,
men på sigt skal
det også sikre
sjældne jordarter
som neodymium
og dysprosium,
fra de nye pumper.
Disse jordarter
indgår f.eks. også
i vindmølleproduktion, og
bliver stadigt mere
værdifulde
Gratis UVmateriale til
5.- 6. klasse
Læs GLOBAL ØKOLOGI
Ny film om farlig kemi
Danmarks globale magasin
om klima, natur og miljø. Med
nyhedsoverblik, baggrund, anaLYSEROGDEBAT'LOBALŒKOLOGI
skriver om både danske og internationale miljøforhold.
Ny oplysningsfilm sætter
fokus på farlig kemi i medicinsk
udstyr og fortæller, hvordan hormonforstyrrende ftalater siver
fra den bløde plast i hospitalsslanger, blodposer og katetre
direkte ind i kroppen på kuvøsebørn og andre svage patienter.
Ftalaterne kan erstattes – så
hvorfor tillades de stadigvæk?
'LOBALŒKOLOGIUDGIVESAF$ET
ŒKOLOGISKE2ÍDOGUDKOMMER
lREGANGEOMÍRET
-EDLEMMERAF$ETŒKOLOGISKE
Råd modtager bladet gratis. Personligt medlemskab koster årligt
345 kr., 195 kr. for studerende,
arbejdsløse og pensionister.
Temanummer om energi og
grøn omstilling, juni 2013.
+ANBESTILLESIKLASSESTPÍ
[email protected]
-EDVIRKENDE"LA%UROPA
0ARLAMENTARIKER$AN*’RGENSEN
OVERLGE+ATHARINA-AINFRA
2IGSHOSPITALET#HRISTIAN%GE
FRA$ETŒKOLOGISKE2ÍDSAMT
plastvirksomheden Melitek.
%GNETTILUNDERVISNINGIGYMNA
siet og på sygeplejerskeuddannelsen. Tilhørende teksthæfte.
Vi deler et hav
er et gratis undervisnings-materiale
til natur/teknik og
hjemkundskab i 5.
og 6. klasse. Temaet er landbrug, fødevareproduktion,
næringsstoffer og havmiljø. Materialet består af:
s (FTETVi deler et hav med historien om fem børn,
der udforsker sammenhængen mellem maden på tallerkenen, landbrugets produktion og havet tilstand.
s /PGAVERSP’RGSMÍLTILFAGLIGLSNINGEKSKURSIONS
forslag, forsøg, opskrifter og lærervejledning på
www.videlerethav.dk
s %NGELSKVERSIONAFHFTETOGOPGAVERNEPÍ
www.weshareasea.eu
s "OGENlNDESSOMEBOGPÍDANSKENGELSKOGLITAUISK
OGKOMMERPÍTYSKSVENSKlNSKOGESTISKIL’BETAF
2013 til gratis download fra hjemmeside.
s -ULIGHEDFORSAMARBEJDERMEDSKOLERIANDRELANDE
s +LASSESTPÍDANSKKANBESTILLESPÍ$ETŒKOLOGISKE
Råds webshop www.ecocouncil.dk
Porto og ekspedition 100 kr. pr. 30 stk.
Det Økologiske Råd"LEGDAMSVEJ"+BH.4LFINFO ECOCOUNCILDKWWWECOCOUNCILDK
11
12
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Tendens Cirkulær økonomi
/ Kort og godt Blogs, du bør følge
13
v/Lars Højholt
Illustration: Jesse Jacob/iBureauet
George
rge
nbiot
Monbiot
SStrøtanker
trøtanke om bæredygtigh
dygtighed
Arkitekten. Danske Jens
Arkitekten
Journalisten.
alisten. Den
britiske
ke journalist,
forfatter
ter og politiske
aktivist
st George Monbiot err efterhånden
et af klimakampens
limakampens
helt store
tore navne. Han
har gennem
nnem årene
udgivet
et en lang
række bøger om
klimaforandringer
forandringer
og konsekvennsekvenserne heraf. Han
optræder
der jævne
mellemrum
mrum i
Information,
mation,
men man kan
følge ham hver
uge i hans
fremragende
agende
klumme
me på
Guardians
dians
hjemmeside.
e.
➙
relse og heller ikke bare i forhold til
energieffektivitet. Vi ville kunne sige:
Dette er ikke bare verdens største skibe, det
er verdens bedste skibe,« fortalte Jacob Sterling, bæredygtighedschef i Mærsk, i 2011 til
Information.
For Mærsk ligger en del af motivationen i,
at prisen på stål, som udgør mindst 90 procent
af skibets pris, konstant stiger. Derfor kan det
betale sig at designe og producere skibene, så
alt kan genanvendes. Men selv om firmaer som
eksempelvis Mærsk, Ford og Puma allerede
anerkender cirkulær økonomi som en nødvendighed, så er der stadig store udfordringer.
For mange underleverandører og kunder har
fortsat svært ved at forstå konceptet.
»Det kræver jo et totalt skifte i den måde,
vi er vant til at tænke på. Og vi skal glemme
alt, hvad vi hidtil har lært om bæredygtighed,« forklarer Rudi Daelmans og fortsætter:
»Og for at være ærlig, er vi faktisk stødt
mod et glasloft i vores udvikling. Vi er afhængige af vores underleverandører, og selvom
alle synes godt om konceptet, er det meget
svært at få alle med.«
Problemet er, at underleverandører nødvendigvis skal kunne redegøre for, hvordan
deres komponenter produceres og med hvilke
materialer. Det anses ofte for at være en hemmelighed, og det besværliggør udviklingen.
»Vugge til vugge er en lang rejse, vi har begivet os ud på, og der er altid nye udfordringer. Vi er en del af et system, der er behæftet
med fejl. Derfor handler det om, at påvirke
hele systemet, ikke mindst myndighederne.«
Bundlinje og bæredygtighed
rige på. Derfor giver det rigtig god mening at
begynde den her rejse mod en cirkulær økonomi. Det handler jo om, hvordan vi kan blive
ved med at producere. I fremtiden er det ikke
energi, der vil være en begrænsning. Når først
•
•
•
★★★★★
Niels Houkjær, Berlingske
♥♥♥♥♥
Bjørn Bredal, Politiken
”Peter Tudvads roman om Søren
Kierkegaard er en suveræn bedrift
(...) Fortælleren deler egenskaber
med Kierkegaard selv og kan skildre
hans nuancerede dybder.”
Karen Syberg, Information
Den mest
indflydelsesrige
Tænketankeren. Joe Romm er
redaktør for Climate Progress på
thinkprogress.org, som New York
Times kalder den mest uundværlige
ige klimablog.
og.
Omst
Omstillingen
start
starter her
DIY’eren. Den karismatiDIY’er
ske stifter
af fænomenet
st
Transition
Towns har
Tra
en blog, der nærmest
er et
e langt call-to-action. Har du behov
beh for et skud konstruktiv gør det
de selv-motivation
for at komme i gang med omstillingen til et mere bæredygtigt
➙thinkprogress.org
Bæredygtig økonomi
Empirikeren. The Institute for New
Economic Thinking blev oprettet i
2009 i kølvandet på finanskrisen.
Det er på evig jagt efter alternative
modeller, der kan skabe et mere
bæredygtigt økonomisk grundlag
for samfundet. Holdningerne er
funderet på solid empirisk forskning. Blandt de mange gode blogs
på siden vil vi anbefale INET blog.
➙ineteconomics.org
Time
Magazine
havde
den i top25 over bedste
blogs i 2010, og
kaldte i samme
Hvis vi tager
planeten alvorligt ...
Analytikeren. New Economics
Foundation har over 25 år opnået
•
•
program, der rådgiver små og
mellemstore virksomheder i arbejdet med
cirkulær økonomi. The National Industrial
Symbiosis Programme har flere end 15.000
virksomheder tilknyttet og har genereret
mere end 10.000 grønne job og 1,5 mia. kr. i
nye indtægter
Det skønnes, at 9,7 millioner ton
råmaterialer er anvendt i ny produktion i
stedet for at ende på lossepladser, hvilket
betyder en besparelse på 1,3 mia. kroner
alene til køb af råmaterialer. Samtidig er
atmosfæren blevet skånet for 30 mio. ton CO2
I Danmark afventes miljøministeriets
nye ressourcestrategi, der fokuserer på at
genanvendelse frem for afbrænding
➙kilde: cradlepeople.dk
”FORMIDABEL FORBANDELSE”
FÅS
OGSÅ SOM
E-BOG
jenshvass.com
transitionnetwork.org
[email protected]
• I dag produceres de fleste produkter, så
de ender som affald. Det er vugge til grav:
en lineær økonomi
Inden for vugge til vugge-principet – eller
cirkulær økonomi – skal alt designes med
henblik på, at produktets ressourcer skal
genanvendes i et forhold så tæt på 1:1 som
muligt, uden at gøre skade
Alle produkter bliver til enten teknologiske
næringsstoffer, der anvendes til at
fremstille nye produkter, eller biologiske
næringsstoffer, der ved nedbrydning indgår
i naturens kredsløb. Det sparer ressourcer
og i sidste ende penge
I Storbritannien har myndighederne
siden 2004 finansieret et landsdækkende
➙
➙
forbindelse Joe Romm den mest
indflydelsesrige klimablogger.
vi formår at udnytte solens energi til fulde, så
er det ikke noget problem. Fremtidens problem er knaphed på ressourcer.«
Vugge til vugge-konceptet
Spørgsmålet er naturligvis, om det så kan lykkes at forene bundlinje og bæredygtighed i et
firma som Desso. »I 2012 voksede vores virksomhed med 10 procent. Og det på et marked,
der lige nu er alvorligt ramt af den globale krise,« svarer Dessos miljøchef Rudi Daelmans,
der forklarer, at strategien med at genanvende
alt ikke handler om kortsigtet profit, men om
overlevelse på lang sigt.
»Det drejer sig ikke nødvendigvis om at
lave flere penge her og nu, men om, hvorvidt
vi i fremtiden overhovedet kan lave penge på
vores forretning. Og ved at gå fra en lineær til
en cirkulær økonomi minimerer vi risikoen for
at ende som tabere,« siger Rudi Daelmans og
forsætter: »Vi står midt i en global kamp om
ressourcerne – som særligt vi i Europa ikke er
guardian.co.uk
skriver i spændingsHvass skr
mellem klima og bæfeltet mel
redygtighed, København og
redygtigh
globale virkelighed. Han
den globa
med udgangspunkt
skriver m
arkitektur og med arkiteki arkitekt
tens syn på bæredygtighed
og følger med et skarpt blik
international klimapolitik.
internati
samfund, så er hans blog det helt
rigtige sted at starte.
Vii har en plan – alt er timet og tilrettelagt.
t
Vi skal bruge: to genbrugsjakker, 179 folketi
folketingsmedlemmer, et to-skylstoilet,
en dansker med et godt hjerte, fem fadøl, en
e varmepumpe, en lighter, en kødfri dag,
en gammel smartph
rtphone, et telt og en huskeliste.
Og lad os SÅ komme i gang!
”Peter Tudvads roman er en kraftpræstation
(...) Bedre kan det næsten ikke blive.”
Bo Bjørnvig, Weekendavisen
FØLG OS PÅ JP/POLITIKENS FORLAG
POLITIKENSFORLAG.DK
Find huskelisten til en bæredygtig hverdag på: www.ve.dk
en solid erfaring i at skyde løs på
manglende ambitioner i den globale politiske landsby. Den blander analyse og debat med en søgen efter konkrete veje til et mere
bæredygtigt samfund og spænder
fra økonomi over klima til sociale
udfordringer. Overalt forsøger den
at nå frem til løsninger, der ‘tager
planeten alvorligt‘.
➙
neweconomics.org
Kulinarisk ulydighed
Praktikeren. Hvert år ender
enorme mængder mad fra
supermarkedet i containeren,
fordi udløbsdatoen nærmer sig.
I alt kasserer vi mad, der kunne
brødføde tre mia. mennesker,
lyder estimatet på bloggen Skralderen, der er hjemsted for alle, der
interesserer sig for skraldning og
for at mindske madspild.
➙
skralderen.dk
14
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
15
/ Kampagne Hvad gør vi nu?
Illustration: iBureauet
Dommerkomiteen
KOM MED DIT OMSTILLINGSPROJEKT
HVORNÅR SKER DET?
Vi tærer langsomt på klodens ressourcer
og bidrager til global opvarmning. Vi ved,
at det vil få store konsekvenser. Alligevel er
der ikke politisk enighed om, hvem der har
ansvaret for at skrue ned, og hvordan vi skal
stille om til et bæredygtigt samfund.
Uge
24
’Hvad gør vi nu?’ præsenteres på Folkemødet på Bornholm
– årets politiske festival
Uge
34-35
Vi inviterer alle til at dele deres projekter på voresomstilling.dk,
der går i luften 19. august. I deltager samtidig i konkurrencen
om at komme med i Danmarks Store Omstillingsguide.
Seneste frist for tilmelding er søndag den 1. september kl.
Uge
36
Omstillingspanelet sorterer i projekterne ud fra deres faglige
ekspertise og udvælger tre projekter fra hvert af P4’s ni
distrikter
Uge
37
Projekterne præsenteres i P4 og på voresomstilling.dk.
Dommerne kårer en vinder fra hvert distrikt. De ni
vinderprojekter præsenteres på DR
Heldigvis er der mange borgere,
virksomheder og lokale fællesskaber, der
allerede er i gang med omstillingen. Dem
kan vi lære af.
Derfor starter DR og Dagbladet Information
den 19. august 2013 kampagnen ’Hvad gør vi
nu?’, hvor vi leder efter de ni bedste omstillingsprojekter i landet – et fra hvert af P4’s ni
distrikter.
’Hvad gør vi nu?’ er for jer, der handler. Det
er for jer, der bygger byhaver og bistader og
hjælper andre til at følge trop. Det er for de
lokale fællesskaber, der sænker forbruget,
og jer, der har lavet et delebilskoncept. Det
er for virksomheder, der bruger hinandens
restprodukter og skaber en mere bæredygtig
produktion. Og så er det for de kommuner,
der motiverer borgere og virksomheder til at
sænke deres CO2-aftryk.
Vil I være med til at fortælle os om jeres
projekt og være med til at inspirere andre
til omstilling? Den 19. august lancerer vi
hjemmesiden voresomstilling.dk, hvor vi
sammen bygger Danmarks største samling
af inspirerende omstillingsprojekter.
I deltager samtidig i konkurrencen om
at blive en af de ni vindere af DR og
Dagbladet Informations konkurrence.
Vinderne bliver alle præsenteret på P4, i
Dagbladet Information og i Danmarks Store
Omstillingsguide.
Vær med til at vise vej til et bæredygtigt
samfund, vi har lyst til at leve i.
KONKURRENCEN
Hvem kan deltage?
’Hvad gør vi nu?’ er for alle de engagerede
danskere og deres projekter, der bidrager og
inspirerer andre til bæredygtig omstilling.
Det er de konkrete projekter, vi gerne
vil have jer til at dele med os andre på
hjemmesiden voresomstilling.dk, så
inspirerende projekter fra Sønderborg
og Bornholm kan leve videre i Esbjerg,
Rødovre og Aalborg.
Hvordan deltager man?
19. august lancerer vi hjemmesiden
voresomstilling.dk, hvor vi opfordrer
alle til at dele deres omstillingsprojekter
med resten af Danmark. Her kan I
fortælle om jeres projekt og rådgive andre
omstillingsfolk i, hvad de bør gøre, hvis
de vil føre konceptet videre et andet sted.
Det handler om at hjælpe hinanden, så
endnu flere kan bidrage til, at vi får et mere
bæredygtigt samfund.
Hvad kigger dommerne efter?
I hvert af P4’s ni distrikter indstiller et
omstillingspanel af faglige eksperter tre
projekter, der videregives til dommerne.
De 27 finalister præsenteres på P4, og
herefter skal dommerkomiteen udvælge
ni vinderprojekter, der skal udgøre
Danmarks Store Omstillingsguide. Når
omstillingspanelet og dommerne skal
vurdere de mange projekter, er der fire
spørgsmål, de leder efter svar på:
Er det til gavn for fællesskabet? I hvor
➙
høj grad er projektet forankret og udbredt i et
fællesskab eller i samarbejde med borgere,
lokale virksomheder, organisationer, myndigheder m.m.?
Er det en del af et samfund, vi gerne
➙
vil leve i? I hvor høj grad er projektet
nyskabende og inspirerende for det
bæredygtige samfund, vi gerne vil leve i?
På voresomstilling.dk kan projekterne
efterspørge frivillige, samarbejdspartnere
og gode ideer til at komme videre. Lokale
ildsjæle kan finde de projekter, der har brug
for en hånd til at tage det næste skridt.
Du kan også støtte dine favoritter ved at
stemme på dem. Din stemme indgår i
dommernes votering.
De ni vindere får en plads i Danmarks Store
Omstillingsguide, der bliver filmatiseret,
dokumenteret og præsenteret for hele
landet som de bedste omstillingsprojekter,
der viser vejen til et bæredygtigt samfund,
vi har lyst til at leve i.
Projektkategorier
Hvad sker der med
projekterne efter konkurrencen?
Vand
Konkurrencen er kun første skridt mod
et mere bæredygtigt samfund. Når de ni
vindere er kåret i september, fortsætter
voresomstilling.dk som Danmarks største
samlingssted for omstillingsprojekter. I
kan stadig dele jeres projekter med alle
os andre, og projektmagere kan stadig
lede efter inspiration til deres egne
drømme.
Kan det spredes? Hvor nemt er det
➙
for andre fra Svendborg til Kina at tage
projektets ideer til sig og føre dem ud i livet?
Kan man være med, selvom
man ikke er en del af et
omstillingsprojekt?
Hvad vinder man?
➙
Hjælper det overhovedet? Hvis
projektet vinder stor udbredelse, hvor stor en
effekt vil det have på at løse det problem, det
ønsker at løse?
Selv om du ikke selv deltager i konkurrencen
med et omstillingsprojekt, kan du få indflydelse på, hvilke projekter der vinder. Vi opfordrer alle til at stemme på de projekter, I mener tilbyder den bedste og mest inspirerende
omstilling. Jeres støtte hjælper dommerne til
at vurdere, hvilke projekter der skal vinde.
Vi leder efter projekter inden for:
Connie Hedegaard
EU’s klimakommissær
1
Connie Hedegaard har gennem
sin karriere bevæget sig
mellem journalistik og politik.
Folketingsmedlem for Det
Konservative Folkeparti første
gang i 1984, og fra 2004-2009 var
hun miljøminister og siden klimaog energiminister, inden hun blev
udpeget til EU’s Klimakommissær.
Connie Hedegaard udgav i 2008
bogen ’Da klimaet blev hot’, hvor hun
i forordet skriver: »Personligt både
håber og tror jeg, at klimadebatten
kommer til at fungere som overligger
for et paradigmeskift. Et skift, hvor
mennesker i modsætning til de
sidste mange års fokus på forbrug,
forbrug, forbrug begynder at få
øjnene op for, at vi er forpligtet på
andet end os selv her og nu.«
Christine Feldthaus
TV-vært og livsstilsekspert
Fødevarer
Energi
Genbrug
2
Christine Feldthaus er kendt som
livsstilsekspert og tv-vært efter hun
har medvirket i ’Kender Du Typen’
på DR1 og senest i programmet
’So F***ing Special’. Hun har længe
været engageret i klimadebatten
og udgav i 2008 bogen ’Feldthaus
skruer ned – en dagbog om at spare
på miljøet’, hvor hun skriver: »Jeg
ville helst ikke have, at min søn en
dag skal kunne stå og anklage mig
for at have været en svinemikkel,
der havde siddet med hænderne i
miljøskødet og tænkt: ’Det går sgu
nok. Lortet brænder ikke sammen,
mens jeg lever.’ Nu skulle piben have
en anden lyd.«
Emil Urhammer
Omstilling Nu
3
Emil Urhammer er klimaforkæmper
fra den nye generation. Han arbejder
inden for økologisk økonomi og
har siden 1. maj 2013 været ph.d.stipendiat ved Aalborg Universitet
i København. Emil Urhammer er
aktiv i netværket Omstilling Nu, hvor
50 unge har formuleret et opråb til
landets folkevalgte politikere med
krav om handling. I appellen skriver
de: »Udfordringerne er mange og
store. Vi kender langtfra alle svarene.
Men vi har viljen og kræfterne til
at blive del af omstillingen. Vi har
oven i købet fornemmelsen af, at
det vil blive livgivende, spændende
og sjovt. Vi tror på Danmark som
foregangsland – et laboratorium,
hvor vi lader os inspirere af hinanden
og inspirerer andre.«
NYHED! BÅDE STEL OG KONTAKTLINSER
Lige nu får du din alder i rabat på
både kontaktlinser og massevis af
stel. Naturligvis inkl. alle de
Synoptiske brille- og kontaktlinsefordele.
Så kik ind i din lokale
Synoptik og start med en
&HUWLƮFHUHW6\QVSU·YH
Transport
Oplysning
Få vores nyhedsbrev
Allerede nu kan du på klikke
ind på voresomstilling.
dk og tilmelde dig vores
nyhedsbrev. Så holder vi
dig opdateret og fortæller
dig, hvornår du kan dele dit
projekt og gå på jagt efter ny
inspiration.
De ni omstillingsprojekter, der skal udgøre
Danmarks Store Omstillingsguide, bliver
udvalgt af en dommerkomité. Her sidder:
Økonomi
Produktion
Arbejdsliv
Affald
’HVAD GØR VI NU?’ ER ET SAMARBEJDE MELLEM DR OG DAGBLADET
INFORMATION MED STØTTE FRA
VELUX FONDEN
Gælder massevis af stel v/ køb af glas eller kontaktlinseabonnement
frem til d. 24.08.2013. Rabatten på kontaktlinseabo. gives til d. 31.12.13
og kan benyttes af alle, som ikke har haft Synoptik kontaktlinseabo.
inden for de sidste tre mdr. Kan ikke kombineres med andre rabatter.
16
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
17
/ Tendens De nye byer
Illustration: Rune Lindequist-Sørensen
ETHVERT BEGAVET FJOLS
kan gøre ting større og mere komplekse
– det modsatte kræver et geni
Af Jørgen Steen Nielsen
H
vad gør man, når olien og andre vigtige
ressourcer bliver knappe og endnu dyrere end i dag? Når klimaændringer og
miljøforringelser sætter nye, snævrere grænser for vækst? Og når de to forhold sammen
fører til kriser og skærpet konkurrence om
det, der er tilbage?
Man kan tage kampen om ressourcerne og
råderummet op. Sætte endnu mere ind på at
gøre sig gældende i den globale konkurrence.
Håbe på, man kan vinde en større andel af
kagen, mens andre taber.
Altså gøre som hidtil, bare mere, større,
hurtigere.
Eller man kan gøre det modsatte: opbygge
modstandsdygtighed i forhold til de chok og
kriser, der med øget intensitet vil hjemsøge
den globaliserede økonomi. Reducere sin afhængighed af de verdensomspændende stofstrømme baseret på fossil energi. Mindske
sin lokale og nationale sårbarhed. Gøre økonomien endnu mere robust.
»Ethvert begavet fjols kan gøre ting større,
mere komplekse, voldsommere. Det kræver
et strejf af geni – og en masse mod – at bevæ-
I 34 lande er borgere i gang med mere
end 1.100 omstillingsprojekter for at øge
modstandsdygtigheden, bæredygtigheden
og den lokale selvforvaltning,
når olie- og klimakrise for alvor banker på
ge sig i den modsatte retning,« sagde Albert
Einstein engang.
Den modsatte retning er den, netværket af
omstillingsbyer har valgt. Det efterhånden verdensomspændende Transition Network med
over 1.100 officielle eller spirende transition
towns (omstillingsbyer, red.) i 34 lande har
begrebet ’resilience’ – modstandsdygtighed,
robusthed – i centrum. Som bevægelsens initiativtager Rob Hopkins fra den lille britiske
by Totnes formulerer det: »’Resilience’ refererer til evnen i et system – fra enkeltpersoner til
økonomier – til at holde sammen og opretholde
funktionsevnen, når man stilles over for forandringer og voldsomme påvirkninger udefra.«
Denne omstillingsbevægelse tager godt
nok afsæt i indsigten i forestående olie-, res-
source- og klimakriser, men baserer sig ikke på
skræmmende historier, dårlig samvittighed og
vrede mod beslutningstagere og magthavere.
»Omstillingsbevægelsen er et forsøg på at
designe en række veje ud af kulminationen
på olieæraen, at skabe nye fortællinger om,
hvad der måske ligger og venter på os for enden af denne proces og at gøre opbygningen
af modstandsdygtighed til et kernepunkt i
enhver plan, vi lægger for fremtiden,« skriver Hopkins.
Grundtanken er, at hvis ikke en sådan omstilling starter nedefra, så vinder den ikke opbakning og deltagelse – snarere det modsatte.
Som når store vindmølleprojekter herhjemme bliver mødt med lokal modstand, fordi
de er besluttet ovenfra eller udefra, ikke som
del af den stedlige befolknings egen vision
om fremtiden.
Centralt for bevægelsen er også, at løsninger
skal tage afsæt i såvel den fossile energikrise
som i klimaudfordringen. Ofte er kun det ene i
fokus, og så går det galt. Som når Nordamerika
søger at løse sit olieproblem med olieskifer og
tjæresand, men dermed forværrer klimaproblemet. Eller som når man søger at dæmpe
klimaproblemet ved at lave CO2-indfangning
på kulkraftværker – såkaldte CCS-systemer
– men dermed blot cementerer den fossile
energiafhængighed.
Faserne
Et lokalt omstillingsinitiativ med det formål
at øge bæredygtigheden og samtidig forankre
en større del af økonomien, stofomsætningen
og beskæftigelsen lokalt løber ifølge Rob Hopkins typisk igennem en række faser:
Den begejstrede brainstorm, når en gruppe
har fundet sammen og besluttet at gå i gang.
Fordybelsen, når man begynder at formulere
en struktur for arbejdet.
Netværksfasen, hvor gruppen begynder
at skabe samarbejdsforbindelser med andre
lokale aktører. Byggefasen, hvor man faktisk
begynder at realisere projekterne: fødevarepro-
duktion på byens grønne arealer, energirenovering af boliger, indførelse af en lokal valuta,
etablering af økosociale virksomheder m.m.
Og endelig drømmefasen, hvor man vover at tale om, hvordan dette vil tage sig ud
og forandre alting, hvis det slår igennem på
nationalt plan og breder sig til mange byer
og store dele af økonomien og samfundet.
F.eks. drømmer man om en ’lov om omstillingsfremme’.
»I 1936, da krigen var under opsejling, var
der en lov, som hed noget i retning af Fødevareproduktionsloven. Den handlede om at
vende fødevareproduktionen på hovedet, så
der opstod meget mere lokal madproduktion,«
siger Rob Hopkins.
»I 1936 blev to tredjedele af Storbritanniens fødevarer importeret og meget af nationens produktive jord var græsgange. I 1944
var fødevareproduktionen steget til 91 pct.
Fødevareimporten til Storbritannien halveredes mellem 1939 og 1944.«
Brugen af biler faldt tilsvarende med 95 pct.
»Parallelt med krigsindsatsen blev opbygningen af modstandsdygtighed en national
prioritet, som blev aktivt opmuntret og hjulpet frem af regeringen.«
I Transition Network har man nu indledt
et projekt kaldet REconomy, der handler om
at skabe visioner og planer for omstilling af
selve den lokale økonomis spilleregler. Man
starter med økonomikurser for interesserede
borgere og ender med planer for en økonomi,
der opererer inden for naturgivne grænser, og
satser på etablering af nye omstillingsvirksomheder med socialt og bæredygtigt sigte.
I pionerbyen Totnes, hvor en række virksomheder og arbejdspladser er lukket de senere
år, har man udarbejdet en lokalplan, der med
fokus på fødevare- og energiforsyning samt
sundhedspleje skal forankre en større del af
økonomien i selve Totnes, herunder lave om
på, at områdets befolkning i dag køber lokale
føde- og drikkevarer for otte mio. pund, men
importerer for 22 mio.
Over to tredjedele af de penge, der bliver
brugt på fødevarer, forsvinder altså ud af Totnes, og det skal der laves om på.
Der er i dag 390 omstillingsbyer og -initiativer i Storbritannien, heraf 40 i London. I
hele Europa er der næsten 550, i Nordamerika
369, i Australien 23 samt flere i Asien, Afrika,
Sydamerika m.m.
I Danmark er der én: Ry i Midtjylland.
[email protected]
Lokale nyttehaver er første skridt i omstillingen
At være omstillingsby er hårdt – og
langsommeligt – slid. Men langs Grand
Union Kanalen nord for London flyder
ideerne og entusiasmen. Projekt for
projekt går det fremad
Hemel Food Garden er et af tre lokale
initiativer, der på sigt skal være med til at
mindske Dacorum-områdets afhængighed
af importerede fødevarer. Drømmen er et
økologisk landbrug ejet af lokalsamfundet,
fortæller Vicky Bate. Foto: Anders Birger
Af Mette Rodgers
Berkhamsted/Kings Langley,
Storbritannien
J
eg kunne virkelig godt tænke mig at starte
en lokal valuta – et ‘Berkhamsted pund’.
Men måske ville det give mere mening
med noget, der dækkede lidt bredere – et
‘Grand Union pund’?«
John Bell, en ung mand på knap 40 og leder
af Transition Town Berkhamsted i det grønne
pendlerbælte nord for London, kigger spørgende på sine kolleger fra nabobyen Kings
Langley. Begge byer ligger langs den 220 km
lange Grand Union Kanal, der løber mellem
London og Birmingham – et område, hvor
stort set hele perlerækken af byer er i gang
med et større eller mindre omstillingsprojekt.
»Ja!« svarer Vicky Bate og John Ingleby
fra Kings Langleys energisamfund entusiastiske i kor.
»Penge brugt lokalt genererer tre gange så
meget, som penge, der forlader lokalsamfundet,« tilføjer John Ingleby, en pensioneret IT-
lærer, hvis tilværelse siden pensioneringen er
blevet opslugt af et lokalt energiprojekt, der
går ud på at rejse penge lokalt til at installere
solceller på en af byens skoler, et projekt hvis
overskud, når både aktionærer og skole har
fået en bid, skal finansiere det næste projekt.
»Der er et stort potentiale for det her i Berkhamsted,« siger John Bell anerkendede.
»Ja, vi genstarter vores energigruppe lørdag
aften,« tilføjer Robin Williams, en yngre mand
fra Transition Town Berkhamsted med skulderlange krøllede lokker. Williams, der er ved
at tage en master i bæredygtighed, har erfaring
fra et økologisk parallelsamfund i Spanien.
»Skal en af os komme og fortælle om vores
erfaringer?« spørger Vicky Bate, mens hun
gennemgår sin kalender i hukommelsen. »Jeg
tror, jeg kan,« siger John Ingleby prompte.
»Det ville være fantastisk,« svarer Berkhamsted-holdet i kor.
Information møder de fire omstillingsentusiaster i en café på tredje sal i en trendy
antikforretning i Berkhamsted – en hyggelig by
på 19.000 indbyggere med en smal hovedgade
fuld af småbutikker – for at få mere at vide
om deres konkrete erfaringer med omstilling.
Men de to hold kender ikke hinanden i forvejen, så snart flyder tilbuddene om samarbejde
og udveksling af erfaringer og idéudvikling
af nye tiltag, der kan udbredes til hele Grand
Union Kanal-området.
»Ja, undskyld, du er endt midt i et planlægningsmøde,« siger John Bell grinende.
»Det er lidt kaotisk ... men det er også det,
der tiltrækker mange. Og følelsen af
sammenhold og af at være en familie.«
Marie armstol Kr. 2295,Marie stol
Kr. 1895,Colonial bord Kr. 7995,-
SVENDSEN & SØN
Hillerød
Østergade 10
Tlf. 48 26 33 11
Besøg Webshop på: www.design-produkter.dk
www.s-moebler.dk
[email protected]
Danmarks første omstillingsby
Er drevet lokalt i den midtjyske by Ry:
• »Vi er lige nu henvist til at vente på
•
•
forandringer fra stat og kommune (...)
Mange synes, det går for langsomt og
batter for lidt,« skriver gruppen
Gruppen arbejder både praktisk
og teoretisk på at bane vej for større
bæredygtighed og robusthed i Ry
Omstilling Ry holder debatmøder,
klima- og energimesse, kurser
i klimavenlig madlavning, mens
arbejdsgrupper laver køkkenhaver,
bæredygtigt byggeri m.m.
omstillingdanmark.dk
➙
18
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Feature De nye byer
/ Kort og godt Byomstilling
Grand Union-Kanalens ildsjæle laver
oplysningsarbejde blandt de lokale beboere
på hovedgaden i Berkhamsted nord for
London. John Ingleby (yderst tv) og Vicky
Bate (yderst th.) er på besøg fra det
nærliggende Kings Langleys energisamfund
for at udveksle ideer til omstillingsprojekter.
Foto: Anders Birger
Byen skal
have grønne tage
Taghaver. Københavns Kommune
har i forlængelse af sin klimaplan
fra 2009 besluttet, at der skal skabes
langt flere grønne tage i København.
Bl.a. skal alle nyanlagte tage med en
hældning på mindre end 30 procent
ocent
begrønnes, som det hedder. Taghaver,
aghaver,
grønne facader og byhaver er nemlig
ikke bare et spørgsmål om at kunne
unne
dyrke egne afgrøder i byen. Dett handler også om at gøre byen mere modstandsdygtig over for nedbør, om at
isolere bygninger og så naturligvis om at skabe grønne åndehuller og steder for kreativitet og rekreation. Et af de bedste
te
eksempler på, hvordan nødvendigt vedligehold og ønsket om en grønnere by kan
forenes, er andelsforeningen
i
Birkegade 4-6 på Nørrebro. I stedet
edet for
blot at udskifte det gamle tag besluttede beboerne nemlig, at omdanne
anne
den øverste etage til en stor park
rk med
græs, kælkebakke og køkkenhaver.
aver.
Bien tilbage til byen
Tagstader. Uden bier ingen høst – det
ved alle. Men hvad mange måske ikke
19
v/Jesper Løvenbalk Hansen
er opmærksomme på, er, at der hvert
år bliver færre bier. Sprøjtegifte, omlægning til monokultur og nye uforklarlige sygdomme blandt bierne truer det lille nyttedyrs eksistens. Derfor
er foreningen bybi.dk begyndt i at
sætte bistader op rundt om på Københavns tage.
Blandt andet på DR Byen på Amager, på tagene ved Kongens Nytorv og
15 andre steder i byen, hvorfra bierne
flyver ud og bestøver altankasser og
frugttræer for at vende tilbage med
honning. Og det giver resultater. Ifølge
bybi.
dk
er
antallet
af bier i
København mere
end fordoblet fra
2011 til 2012
fra to mio. til
5,5 mio. bier,
og der blev i
2012 produceret 2,5 ton honning mod
et ton året før
før. Samtidig giver bierne
nyt liv i mere end en forstand. En del
af bistaderne plejes og vedligehol-
des nemlig hovedsageligt af tidligere
hjemløse, asylansøgere og langtidsledige, da ambitionen hos bybi.dk er, at
den miljømæssige bæredygtighed skal
gå hånd i hånd med social bæredygtighed.
Tomater på taget
Taghøst. Efterspørgslen på grønne
gr
områder,
køkkenhaver
om
o
råder, køkke
og mulighed for egen
grøntsagsprodukgrøntsagspr
tion i byen har
h givet
det lille enmandsfi
rma
enman
tagtomat.dk vind
vi i sejlene. Her rådgiver
råd
Mads Boserup
LauBose
ritsen om dyrkgrøntsager
ning af gr
på tagene af byens
og cykelskralde- o
andet iniskure. Et an
tiativ, der ssikrer flere
til
og billigere grøntsager
grøn
der
byens folk, er byhoest.dk,
byhoes
arrangerer guidede ture ud i
de grønne områder i og omkring København.
Her er ideen, at man høster de
d frugter og grøntsager, der er tilgængelige
tilgæ
offentlige rum,
i de offentlige
rum og dermed
derme sparer
penge og bruger områdets ressourcer
bedre.
Find dit næste højskoleophold nedenfor.....
Omstillingsby
Mad og energi
Kings Langley-gruppen blev stiftet for tre år
siden af Vicky Bate og to andre kvinder, oprindeligt med hovedfokus på lokal mad for
lokalsamfundet for at mindske afhængigheden af importerede fødevarer. Gruppen fra
den mindre by på 6.000 indbyggere har i dag
120 på mailinglisten, det månedlige møde tiltrækker 10-20 deltagere, hvoraf halvdelen er
kernemedlemmer.
»Vi har startet et lokalt fødevaremarked,
og der er nu tre lokale initiativer med henblik på produktion af fødevarer,« fortæller
Bate. »Målet er at oprette et økologisk landbrug ejet af byens indbyggere. Men det er en
stor drøm,« siger hun.
Projektet er stødt på et kedeligt problem:
Mangel på penge.
»Der er en gård til salg i området i den rette
størrelse, men den koster to millioner pund,
og det er der ingen af os, der har mod på at
kaste os ud i at skaffe,« forklarer hun.
I stedet bliver hendes og John Inglebys
energi nu kanaliseret ind i solcelleprojektet,
som de denne lørdag holder lokalt oplysningsmøde om. Ideen er at få de lokale indbyggere til at købe aktier i projektet mod en del af
overskuddet, og samtidig forankre projektet
lokalt ved at udlicitere selve installeringen
og vedligeholdelsen til et lokalt firma. En national ordning, der skal fremme vedvarende
energiprojekter, betyder, at halvdelen af investeringerne kan trækkes fra i skat, forklarer
Ingleby, hvis tidligere arbejdsgiver er interesseret i at blive den første skole, der lægger hus
til projektet. Skolen vil til gengæld få en fast
elpris de næste 20 år, hvorefter den overtager
ejerskabet af solcellerne.
»En skole er et godt udgangspunkt for denne type projekt, fordi det kan være med til
at uddanne både elever, forældre og området omkring skolen i bæredygtighed,« tilføjer han og håber, at projektet vil blive lettere
at »sælge«, efter at det er kommet op at køre
på en skole. Indtil videre er der nemlig en del
usikkerheder omkring regeringens forskellige
tilskudsordninger.
»Sidste år ændrede regeringen pludselig taksterne for, hvad man fik udbetalt for
at producere el, og det førte til, at en masse
planlagte projekter ikke blev til noget. Det betød at mange mistede troen på projekterne,«
forklarer Robin Williams.
Træthed
Skuffelser og følelsen af, at det går konstant
op ad bakke – både i forhold til konkrete projekter og i forhold til den nationale og globale
kamp for omstilling – er en trussel mod projekter som TT Berkhamsted og Kings Langleys
Grand Union Community Energy, erkender
alle fire aktivister.
»Der er tre problemer,« forklarer John Ingleby. »Det første er nyhederne – det er let at
miste modet, hvis man lytter til nyhederne.
Det andet er ens personlige attitude til andre,
som ikke forstår, eller som er uenige. Og det
tredje handler om selv at finde en balance
mellem engagementet og privatlivet.«
»Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst så
fjernsyn,« siger Vicky Bate, mor til tre næsten
voksne børn. »Jeg har kun en baby tilbage derhjemme, så jeg havde brug for en ny ’baby’, og
det blev energiprojektet,« siger den tidligere
skuespiller og tilføjer, at det trods alle arbejdstimerne har været meget »tilfredsstillende at
se energiprojektet udvikle sig«.
De kender dog alle problemet med udbrændthed.
»Vores farmers market kører ikke så godt.
Folk er alt for knyttede til supermarkederne,
så omstillingen er ikke noget, der vil ske med
et snuptag. Det vil være en langsom proces,«
siger Bate, der fortæller, at Transition Town
Hemel, en anden naboby, er gået i sig selv
igen, omend et fødevareprojekt stadig kører.
»Ja, det er et problem, at tingene tager så
lang tid. Der er en fare for, at man mister gejsten,« siger John Bell.
En anden trussel mod den såkaldte »indre
omstilling« i grupperne er deltagernes indbyrdes forskellige opfattelser af, hvad der er
vigtigst – og deres forskellige grænser for, i
hvor høj grad man bør ændre sin egen livsstil.
»Jo, der er spændinger i gruppen knyttet
til disse emner,« erkender Vicky Bate. »Men
bevægelsen lægger vægt på forskellighed, og
der er et større formål med arbejdet, som er
vigtigere, og som altid vinder over uenighederne,« siger hun.
»Det kræver stor selvdisciplin at blive ved
med at være imødekommende og lytte til andres holdninger,« erkender John Ingleby, der
dog fortæller, at omstillingsbevægelsen har
selvhjælpsgrupper og kurser i at modvirke
udbrændthed og for at blive bedre til at føre
dialog med folk, der ikke deler bevægelsens
synspunkter.
Alle fire har eksperimenteret med forskellige
måder at forholde sig til personer, der udviser
stor uvidenhed eller ligegyldighed i forhold
til bæredygtighed og omstilling.
»På vej herhen spurgte jeg en mand, om
der var noget galt med hans bil, siden han
holdt med motoren tændt. Sådan lidt som en
joke, og det virkede bedre, end når jeg andre
gange bare har bedt folk slukke motoren. Det
er opskriften på konflikt,« konkluderer John
Bell, men tilføjer, at »mange ikke ønsker at
blive gjort opmærksomme på, at vi er ved at
løbe tør for brændstof«.
Fælles for de fire ildsjæle er, at de på trods
af de ofte deprimerende nyheder og modstanden fra mange medborgere, alligevel er fast
besluttede på at gå imod tendensen i samfundet og i stedet tænke langsigtet.
»Alene dét er imod tidsånden, hvor alt handler om at tænke kortsigtet og at få gevinster
her og nu,« siger Vicky Bate, der ikke desto
mindre kan se sine fremtidige børnebørn for
sig og høre dem spørge:
»Hvad gjorde du? Hvordan kunne du lade
det her ske?«
Og så kommer motivationen tilbage.
PIT
STOP
FORÅR 21 UGER /#
EFTERÅR 18 UGER
www.testrup.dk
:
WWW.RYHOJSKOLE.DK
www.vestjyllandshojskole.dk
Ideen med den lokale omstilling er med Vicky
Bates ord at »opbygge en infrastruktur og en
modstandskraft i lokalsamfundet« når Jordens
knappe ressourcer fører til prisstigninger på
energi og fødevarer.
Transition Town (TT) Berkhamsted er den
af de to grupper, der har eksisteret længst,
nemlig siden 2008. Gruppen har 300 personer på sin mailingliste, omkring 50 møder op
til det månedlige møde – »green drinks« – og
10-20 kernemedlemmer arbejder aktivt på at
virkeliggøre de aftalte projekter.
John Bell startede selv i gruppen for tre
år siden, efter at være blevet »mere og mere
alarmeret over manglen på handling« i forhold til klimaforandring.
»Jeg ville ikke være medskyldig i det. For
mig handler det om mine børns fremtid,« forklarer Bell, der blev valgt som formand for
omstillingsbyen for et år siden og har oprettet bloggen ’John Bell vs. Climate Change’.
Han sagde sit job gennem 15 år som it-medarbejder for banestyrelsen op og er i dag selvstændig med mere tid til arbejdet med TT
Berkhamsted. Med arbejdsgrupper og projekter inden for energi, fødevarer og transport,
samt en nystartet debat om, hvordan byen
kan fastholde flere penge lokalt, er John Bell
en travl mand.
»De seneste måneder har jeg arbejdet til kl
23 hver aften med min virksomhed, omstillingsprojekterne og min store køkkenhave,«
siger han. »Vi arbejder lige nu på forskellige
begivenheder på byens skoler, hvor vi vil bringe
Berkhamsteds organisationer sammen for at
tale om byens fremtid. Vi håber, det vil føre til
en byplan. Vi planlægger også en byfest med
mad og musik, hvor vi vil opfordre byens indbyggere til at være med til at designe et nyt
centrum for byen, som skal ombygges i nær
fremtid,« fortæller Bell om nogle af gruppens
nuværende projekter.
»Det er et græsrodsprojekt. Vi venter ikke
på, at det lokale byråd bestemmer, hvad der
skal ske – vi gør det selv,« tilføjer Robin Williams, der har fået en ny idé. »Mange af de
lokale forretninger er lukket, fordi supermarkederne nu sælger det, de små levede af at
sælge. Jeg har en vision om at starte en lokal
kampagnegruppe for få byrådet til at pålægge
de større supermarkeder lokalskat,« siger den
unge mand, mens han nipper til sin te.
»Hermed gjort!« erklærer John Bell.
& Cubpaes t
Buda
[email protected]
➙transitionberkhamsted.org.uk
➙guceltd.com
➙dacorumlocalfood.org.uk
anetmai.com
Vicky Bate er enig. »Det dejlige er,
at det er fuldstændigt kooperativt.
Det hele handler om at sprede og dele informationer og erfaringer.«
KRAFTVÆRK
Vestjyllands Højskole, skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing tlf: 96753777
20
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
21
/ Feature Byerne tager over
Dyrk din by
– og spis den
Nye fællesskaber opstår i byerne, hvor folk finder
sammen i kollektive byhaver for at dyrke afgrøder
og gøre byens kvarterer mere grønne
Af Jesper Løvenbalk Hansen
M
åske er det en modreaktion til 00’ernes galopperende individualisme og
konstant accelererende forbrugsfest.
Måske er det et tegn på en ny tid, hvor de
grundlæggende værdier igen er til forhandling, og folk søger mod nye fællesskaber for
at finde meningen med det hele. Eller måske
handler det bare om at få en grønnere hverdag.
Der er ikke noget entydigt svar fra brugerne
af Prags Have, der ligger klemt inde mellem
højhuse og industri på Sadolins gamle fabriksgrund, og som i dag udgør en grøn oase midt
på Amagerbro.
Haven er blot en af de mange nye fælles
byhaver, hvor folk i alle aldre mødes for at
dyrke grøntsager og spise sammen.
»Det er jo meget oppe i tiden med nye fællesskaber, og jeg tror, at folk søger noget andet
end for blot få år siden – måske nogle andre
værdier,« siger Niels Petersson, en af havens
faste brugere, der er travlt optaget af at luge
ud i en række højbede med jordbærplanter.
Han har været med siden starten for to år siden, og det skete nærmest ved en tilfældighed.
»Jeg kom cyklende forbi her en søndag og
syntes, at stedet gav rigtig god mening. Derfra
har det bare udviklet sig, og nu er jeg her hver
uge,« fortæller Niels Petersson.
Det er to år siden, at Prags Have startede
op med et budget på 10.000 kroner, der blev
brugt til at købe træpaller, frø og jord. Undergrunden på den gamle industrigrund er så
forurenet, at alt skal dyrkes i højbede.
»Foruden det praktiske med haven, er der
meget motivation i at komme her hver onsdag
til fælles spisning. Så møder man nogle af de
andre, og hver gang er der nye ansigter. Det er
en bred kreds af mennesker, og det er en helt
anden måde at mødes på. Så det sociale er en
vigtig faktor,«siger Niels Petersson, der selv
er gartner – også uden for Prags Have – men
som alligevel skynder sig at gøre opmærksom
på, at fællesprojektet ikke handler om at producere mest muligt.
»Vi gør os ingen store ambitioner. Stedet
er jo drevet udelukkende af frivillige, og alt
er derfor en smule løst. Men det er pointen.
Fokus er på fællesskabet, og det har det været
fra starten,« siger Niels Petersson.
Af nød, af lyst
Selv om byhaverne lige nu knopskyder i flere
danske byer, er de fortsat et relativt nyt fænomen i Danmark.
I andre lande, særligt i USA og England, har
de fælles byhaver længe været en integreret
del af den almindelige byplanlægning. Det
fortæller Trine Balskilde Stoltenborg, der er
konsulent i landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Hendes speciale
er netop byhaver, og til daglig arbejder hun
med et stort byhaveprojekt i Gjellerupplanen
i Aarhus.
Hun mener, at selv om Danmark fortsat
»er et uland«, hvad angår fælles byhaver, så
passer konceptet godt til danskerne og den
tid, vi lever i, og hun er overbevist om, at flere initiativer vil dukke op de kommende år.
»Ingen tvivl om det. Ud fra et perspektiv om
velvære passer byhaver eller urban farming,
som det også kaldes, godt ind i byen og til det,
folk vil. Men det vil også ske ud af ren og skær
nød. Presset på vores ressourcer og på miljøet
øges konstant, og vi bliver fortsat flere mennesker på kloden – ikke mindst i byerne – og
derfor er der til sidst ikke jord nok til alle. Så
det er kommet for blive, og det er noget, der
forskes rigtig meget i,« siger Trine Balskilde
Stoltenborg.
Mere end halvdelen af Jordens befolkning
lever allerede i byer, og inden 2050 vil det være
seks af klodens ni mia. mennesker, der er bosat i byer. Det stiller store krav til forsyning
af alt fra energi til vand og naturligvis mad.
Derfor skal byen tænkes helt anderledes. Mere
produktion skal være lokal, og byerne skal i
højere grad være selvforsynende.
»I Danmark er det nok mere et spørgsmål
om velvære og glæden ved at dyrke egne grøntsager – også selvom du bor i byen. Men mange
steder i udlandet handler det om nød. Vi har set
under krisen i Europa, hvordan urban farming
i eksempelvis Portugal har vundet frem som et
svar på den aktuelle økonomiske krise,« siger
Trine Balskilde Stoltenborg, der dog peger på,
at også i Danmark eksisterer der lommer af
fattigdom, hvor byhaverne kan være et vigtigt
bidrag til den daglige ernæring og økonomi.
»I Gjellerupplanen er der mange, der lever
med en presset økonomi. Så i det tilfælde er
der også tale om et økonomisk incitament til
selv at dyrke afgrøder,« siger Trine Balskilde
Stoltenborg, der peger på, at det dog først og
fremmest er det sociale aspekt, der betyder
noget for folk.
»Vi oplever, at det giver et stærkt socialt
fællesskab,« siger Trine Balskilde Stoltenborg.
Mod en ny bevidsthed
For Landbrug & Fødevarer er der imidlertid
også et vigtigt oplysende element i arbejdet
med urban farming. Ligesom det også handler om, at lokal produktion er langt mindre
miljøbelastende.
For selv om det kun er en meget lille brik i
CO2-regnskabet, er der en gevinst at hente. Man
sparer f.eks. transporten af fødevarer ind til
Grundtvigs
Højskole
LAV DIN EGEN LINIE VÆLG MELLEM 40 FAG
I Prags Have på Amager er det vigtigste,
at man gør tingene sammen.
Foto: Sigrid Nygaard
byerne. Men ifølge Trine Balskilde Stoltenborg
er det endnu vigtigere, at byboerne får en idé
om, hvordan fødevarer produceres.
»Byboerne skal også opleve glæden ved
at dyrke deres egne grøntsager, og bybørn
skal lære, at agurker og tomater ikke gror i
supermarkedet, og at det ikke er naturligt,
at vi spiser jordbær i december,« siger hun
uden at lægge skjul på, at for landbruget som
erhverv er byhaverne og de mange nye projekter også en mulighed for at øge interessen
omkring den hjemlige fødevareproduktion.
»Grunden til, at vi i Landbrug & Fødevarer
går ind i det her – også med en forskning – er,
at vi ønsker at udbrede kendskabet til landbrug. Skal der hverves landmænd i fremti-
den, så er det her et godt redskab til at gøre
yngre interesserede,« siger Trine Balskilde
Stoltenborg.
Folkets by
For de mange, der engagerer sig i byhaverne
er der også et vigtigt element af kontrol. Det
handler også om at tage byen tilbage – om at
søge indflydelse på lokalt plan og være med til
at forme sine omgivelser. Det fortæller Rikke
Villadsen, der dagligt bruger haven sammen
med sin halvandetårige søn, Benny. »Vi kommer her hver dag. Når jeg har fri,
så vil jeg bare ud,« fortæller Rikke Villadsen,
der mener, at ideen om, at det ikke kun er de
officielle myndigheder, der sætter rammerne
for lokalområdet, er vigtig. »Min tilgang er, at det skal være sjovt. Egentlig ikke andet. Og jeg synes, at vi har et rigtig
dejligt fællesskab her. Der er mange, der ved
rigtig meget om dyrkning, men for os er det
helt nyt. Så vi lærer noget ved at komme her.«
Det samme mener Niels Petersson. For ham
drejer det sig også om at søge væk fra de faste
former – at det ikke bliver tvang eller kommer til at minde om pligtarbejdet i den lokale
andelsforening.
»Alt er baseret på frivillighed og drevet af
lyst – ikke andet,« siger Niels Petersson.
Selvom både hønsehuset, det krystalformede drivhus, chiliplanterne og det lille skur,
der fungerer som køkken, et kort øjeblik giver
en fornemmelse af at være langt væk fra byens
ræs og hverdag, brydes stilheden konstant.
Uden for havens hegn suser fire knægte i
en udtjent Ford Fiesta med hvinende dæk tre
omgange i rundkørslen inden de forsvinder
ned mod Holmbladsgade.
Det er Amagerbro, hvor der er blevet en
smule grønnere.
Byhaver
• De byhaver, der de sidste 20 år
•
•
er blevet etableret i Danmark, er
inspireret af kolonihaver, amerikanske
community gardens og 1970’ernes
politiske havebevægelse
I 1994 kom den første byhave på
Enghave Plads på Vesterbro. Kort
efter kom tilsvarende initiativer på
Nørrebro, bl.a. ’have på en nat’
I 1995 dannedes ByhaveNetværket,
som yder hjælp til beboerbyhaver.
Siden er bl.a. Ørestad Urbane haver,
Prags Have og Dyrk Nørrebro skudt op
Klima- og Energiministeriet:
➙Kilde:’Dyrk
din by – fællesbyhaver
og frivillighed i byfornyelsen’
[email protected]
Grundtvigs
Højskole
Foto · Film · Radio · Journalistik
Politik · Kommunikation
NGO arbejde · Filosofi · Psykologi
Litteratur · Kunst · Musik · Sport
Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og
skab musik med Tue West.
Grundtvigs Højskole i Hillerød
Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk
Sommerkurser 2013
Kunstkurser
Temakurser
Musikkurser
23/6-29/6 Intensivt fotokursus v. Das Büro
23/6–29/6 Skønhedens idéhistorie
30/6-6/7 Syng dansk v. Holten & Høybye
14/7-20/7 USA-kursus ved Mads Fuglede
7/7-13/7 Rytmisk Kor v. Morten Kjær/Line Groth
11/8-17/8 Eksp. maleri v.Hanne Bang
22/7-28/7 Litteratur – mød tidens forfattere
7/7-13/7 Sangskrivning v.Tue West
11/8-17/8 Foto v. Kristian Sæderup
22/7-28/7 Kierkegaard 200 år
14/7-20/7 Musical-kor v.Erik Andersen
4/8-10/8
Foto v. Carsten Ingemann
28/7-3/8
Filosofiens store tænkere
28/7-3/8
Sproget skaber sig - Studenterkredsen
4/8-10/8
Globalisering og demokrati
11/8-17/8 Skriv selv! (m.Gyldendal)
Vi har også lange kurser på op
til 36 uger. Man skaber selv sit
skema ud fra ca. 40 fag.
Grundtvigs Højskole i Hillerød
Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk
22
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Reportage Byerne tager over
Forårsbøger fra Syddansk Universitetsforlag
Megabyen Seoul skal være landbrugsby
Hver husholdning i Seoul skal have 3,3 kvadratmeter køkkenhave inden 2020. Det er borgmester Park
Won-soons målsætning. Byboerne er begejstrede, og det ville bønderne også være – hvis de blev inddraget
349 kr.
Af Nina Trige Andersen, Seoul
60 kr.
175 kr.
Den grønne megaby
P
å altanen, på taget, i skolegården, i undergrunden, på tiloversblevne steder mellem
megabyens skyskrabere. Intet sted ligger
for højt, lavt eller indeklemt til at anlægge en
lille køkkenhave. Det er bystyrets tilgang i den
sydkoreanske hovedstad Seoul, der under ledelse af borgmester Park Won-soon er gået i
gang med at forvandle et af verdens største
urbane områder til landbrugsby – fra megacity til agrocity.
Seoulborgere har i årtier dyrket såkaldt
guerillalandbrug uden tilladelse på byens
tomme grunde, og nogle af de køkkenhaver
er nu blevet legaliseret. Siden Seouls bystyres
agrocity-planer blev sat i værk i januar 2012, er
der yderligere oprettet omkring 150 køkkenhaver på »tiloversblevne« områder mellem
boligblokke rundtomkring i byen, mindst 30
skoler dyrker deres egne grøntsager, og der er
gennemført 60 kurser for Seoulborgere, der
vil lære at dyrke landbrug i byen. Målet er, at
der skal være 3,3 kvadratmeter landbrug pr.
husholdning i Seoul inden 2020.
Visionen har både et miljømæssig og et social sigte: Seoul skal blive en renere by og fattige
skal kunne skaffe mad på bordet. Samtidig er
tanken, at bylandbruget kan have en helende
funktion i den hektiske megabytilværelse.
»Folk i byen er under stort pres og massivt socialt stress. Her kan forbindelsen til
det agrare have en helende effekt. Det er
min vision,« siger Park Won-soon, der selv
har fået en reolkøkkenhave på sit kontor på
Seoul Rådhus. I trækasserne foran vinduet
på 7. sal står kålplanter, urter og salat, og på
siden hænger en stråhat og et træredskab til
at luge ukrudt med.
• Der bor ti mio. i indre Seoul og godt 25
•
•
•
•
•
mio. i hele byområdet. Omkring halvdelen
af Sydkoreas befolkning bor i Seouls
byområde, der er blandt verdens største
Dermed har Seouls borgmester stor
indflydelse, på trods af at den uafhængige
’progressive’ Park Won-soon i mange
spørgsmål er i opposition til regeringen
Park Won-soon er f.eks. kritisk over for
den nationale Green Growth Strategy
– blandt andet fordi atomkraftværker
regnes med som ’grøn’ energi
Ud over et etablere urbant landbrug
har Seouls bystyre vedtaget strategien
‘Et atomkraftværk mindre’
Ved årsskiftet indgik Seouls bystyre
samarbejde med private virksomheder
om at installere solceller på taget af ni
offentlige bygninger. De skal producere
80 MWh om dagen, hvilket dækker 7.500
firepersoners husholdningers forbrug
Solcelleanlægget er et led i planen om at
lukke ét atomkraftværk inden 2014
bøndernes vilkår, mener Park Gee-eun, der
er ekspert i såsæd og arbejder for det økologiske distributionskoorporativ Hansalim og
for KWPA. De to organisationer hilser borgmesterens satsning på urbant landbrug velkommen, men ønsker, at deres medlemmer
– de kvindelige bønder i landdistrikterne –
bliver inddraget.
KV09
Analyser af kommunalvalget
2009
Redigeret af
Ulrik Kjær og Jørgen Elklit
427 sider, 349 kr.
En række af landets førende forskere giver
i tyve kapitler en grundig og dybdeborende
analyse af kommunalvalget i 2009. Bogen
giver masser af inspiration til kandidater og
vælgere til efterårets kommunalvalg.
149 kr.
Fra sogn til
velfærdsproducent
Hvorfor Aktivering?
Bastarden
Kommunestyret gennem
fire årtier
Et essay om den aktive
arbejdsmarkedspolitik i
Danmark
Historien om efterløn.
Tilblivelsen 1975-1979
Jens Blom-Hansen m.fl.
Torben Tranæs
198 sider, indbundet, 198 kr.
38 sider, 60 kr.
Kommunerne er en vigtig del af det danske
velfærdssamfund, og bogen fortæller om de
danske kommuners udvikling fra den første
kommunalreform i 1970 til den seneste
reform i 2007. En spændende beretning om
det lokale demokrati igennem 40 år.
En kort og kontant analyse af problemerne
med den danske aktiveringspolitik, der er
blandt de dyreste i verden. Er denne store
satsning alle pengene værd, og står effekterne mål med indsatsen?
148 kr.
178 kr.
Klaus Petersen
198 sider, 175 kr.
Efterløn – det er et ord, der får vælgere,
politikere, økonomer og journalister op af
stolene. For nogle er efterlønnen velfærdsstatens arvesølv, for andre er den velfærdsstatens ruin. Bogen fortæller for første gang
hele historien om efterlønnens tilblivelse.
498 kr.
Mellem land og by
Silver farms
Song Im-bong fra Seoul Public Welfare & Economic Policy Division er den embedsmand,
der har planlægningsansvaret for bystyrets
satsning på urbant landbrug. Han fortæller
begejstret om, at det indtil videre har været
overraskende nemt at finde tiloversblevne
steder til bykøkkenhaverne. »Tilovers« betyder i megabyen Seoul de steder, som endnu
ikke er bebygget.
»Det kan være små arealer mellem boligblokkene og bag skoler, eller byggetomter, som
er ejet af private, der endnu ikke har lagt planer for ejendommen. Så lejer vi jorden – eller
får den stillet til rådighed gratis,« fortæller
Song Im-bong.
Den urbane landbrugsjord bliver så fordelt
til de lokale beboere, som kan blive skrevet op
til et stykke jord. Fattige, gamle og enlige samt
»multikulturelle« familier og familier, hvor
flere generationer bor sammen, står forrest i
køen og kan bruge jorden gratis; middelklassefamilier med én eller flere faste indtægter
skal betale leje.
»Ofte er det beboerforeninger, som går sammen om landbrugsarealerne. Det er især de
ældre indbyggere, som er interesserede og
slutter sig sammen i silver farms,« siger Song
Im-bong. Men interessen for bylandbrug går
på tværs af både generationer og socialklasser, siger Song Im-bong; de eneste, som ikke
melder sig, er universitetsstuderende.
198 kr.
Når Seouls borgmester Park Won-soon skal have en pause, roder han med urterne i sin
køkkenhavereol i kontoret på Seoul Rådhus. Ifølge Song Im-bong fra bystyrets afdeling for
urbant landbrug er det ikke mindst megabyens ældre beboere, som er ivrige efter at få anlagt
køkkenhaver i deres boligområder. Foto: Seoul Metropolitan Government
»De har ikke tid. Det er måske ellers dem,
som har mest behov for landbrugets helende
effekt,« siger Song Im-bong.
Bystyrets erfaringer hidtil har været overvældende positive, også hvad angår variationen
og kvaliteten af det, der dyrkes. Folk dyrker
alt fra kål og salat over malurt og radiser til
ris. Og indtil videre tyder stikprøverne på, at
byens forurening ikke påvirker afgrøderne,
siger Song Im-bong.
Fattige bønder
Uden for borgmesterens kontor er stemningen
ikke nær så optimistisk. På Seoul Plaza foran
rådhuset står tusinder af bønder, som er kørt
ind i busser fra hovedstadens opland. Mange
af dem er kvinder, blandt andet fra Korean Women’s Peasant Association (KWPA), der i 2012
vandt den internationale Food Sovereignty
Prize. Bønderne har røde pandebånd på, synger, svinger med bannere og deler soju – risvin
– i vinterkulden, mens de protesterer mod
en nyligt indgået frihandelsaftale med USA.
Amerikanske fødevarer kan nu dumpes frit
på det sydkoreanske marked, og bønderne er
bange for, at det yderligere vil undergrave landets tre millioner bønders eksistensgrundlag.
Park Won-soon siger, at han »ikke kan udtale sig frit om nationale anliggender«, men
personligt mener han, at bønderne har grund
til at demonstrere. »De befinder sig i en vanskelig situation. Regeringen beder altid de fattige bønder om at ofre sig for det, regeringen
mener er nationens interesser.«
Men heller ikke borgmester Park Won-soon
har endnu udvist tilstrækkelig interesse for
»Urbant landbrug er en tanke, vi bakker op om,«
siger Park Gee-eun, mens hun i en ramponeret boligblok i Seoul byder på frokost bestående af lokalt producerede brune ris, bønner,
kål og nødder. I et skab opbevarer KWPA små
stofposer med oprindelige rissorter, som de
dyrker rundtomkring i landbrugskollektiver.
»Men urbant landbrug udgør potentielt
en trussel mod vores medlemmers eksistensgrundlag, hvis folk i byerne selv producerer
de varer, bønderne sælger,« siger Park Geeeun og fortsætter: »Der er imidlertid mange
måder, man kunne arbejde med at fjerne den
modsætning. F.eks. ved at bruge bøndernes
kompetencer i uddannelsen af byboerne. Vores medlemmer har generationers viden om
afgrøder og landbrugsmetoder, som byboerne
kunne have glæde af.«
Til kritikken fra bønderne siger borgmesteren: »Seoul er en meget stor by, og vi er
kun i opstartsfasen.« Park Won-soon har f.eks.
planer om at etablere flere farmers’ markets,
hvor bønderne kan afsætte deres varer direkte
til byboerne uden mellemmænd.
Det er heller ikke i Seouls interesse, at flere
bønder opgiver ævred og slutter sig til de millioner, der søger mod hovedstaden i jagten
på en bedre fremtid, siger Park Won-soon.
»Ideelt set burde man lette befolkningspresset i Seoul, men folk flytter jo derhen, hvor
mulighederne er. Så løsningen er at skabe forbindelser mellem det urbane og det agrare.«
[email protected]
Når man anbringer
et barn II
Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og
konsekvenser
Signe Hald Andersen,
Peter Fallesen m.fl.
207 sider, 149 kr.
Anbringelser af børn uden for hjemmet er
blandt de mest bekostelige offentlige udgifter. Men nytter det noget? Et forskerhold fra
Rockwool Fondens Forskningsenhed sætter
i denne bog lys på en række aspekter af
anbringelserne. Blandt andet undersøges
det, hvilke former for anbringelser der sikrer
barnets udvikling bedst.
Bruger skolebørn
tiden hensigtsmæssigt?
Om søvn, spisning, motion,
samvær og trivsel
Jens Bonke og Jane Greve
133 sider, 148 kr.
Der har i de senere år været en øget opmærksomhed på skolebørns dagligdag: Får
de nok søvn? Spiser de morgenmad? Får
de motion? Bruger de for meget tid på tv
og computerspil? Er de overladt for meget
til sig selv? Og har disse problemer betydning for, hvor godt børn klarer sig i skolen?
Forskere fra Rockwool Fondens Forskningsenhed stiller skarpt på disse relevante
problemer.
Kvalitetens
beskaffenhed
Velfærdsstatens
storhedstid
Peter Dahler Larsen
Dansk velfærdshistorie IV
192 sider, 178 kr.
Jørn Henrik Petersen,
Klaus Petersen og
Niels Finn Christiansen
Vi lever i kvalitetens tidsalder. Alle ønsker
mere kvalitet, og kvalitet er i dag blevet allestedsnærværende, organiseret og offentlig.
Der er imidlertid et problem. Kvalitet betyder
noget forskelligt for hver af os, og enhver
kan lægge sine egne vurderinger ind i dette
åbne begreb. Alligevel må vi kommunikere
om det i fællesskab – både praktisk og
politisk. Men hvor kommer kvalitetsbegrebet
fra? Og hvordan håndteres kvalitetsbegrebet
i praksis? Det undersøger professor Peter
Dahler-Larsen i sin bog, som henvender sig
til enhver, som er interesseret i at vide, hvad
kvalitet er, før man kræver mere af det.
802 sider, indbundet og rigt illustreret,
498 kr.
Fjerde bind af den hidtil største undersøgelse af det danske velfærdssamfunds
historie er nået til perioden fra folkepensionen i 1956 til jordskredsvalget i 1973, hvor
kritikken af skattetrykket og de offentlige
udgifter tog fart.
Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk
Afgrøder og åbne marker
med soloptimering
Grønne tage styrker
biodiversiteten
Baggrund
Hvordan kommer vores
samfund til at se ud, når alle de
mange ideer til en bæredygtig
udvikling i dette tillæg
begynder at blive sat i værk?
Vi har bedt en række arkitekter
og kunstnere lege videre med
tankerne og skabe deres egne
visioner. Her er det første
billede, et udsnit af Københavns
tage. Efterfølgende bliver flere
billeder lagt på kampagnesitet
voresomstilling.dk
Solceller på tagene reducerer
forbruget af fossile brændstofferr
Illustration: Frederik Hesseldahl/
Arkitekt MAA
Taghaver giver beboerne
nem adgang til at dyrke
bl.a. tomater, salat
og urter
Bistader på tagene giver
honning og sikrer, at byens
planter bliver bestøvet
Fælles gårdhaver
forsyner beboerne med
friske grønsager
26
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
27
/ Feature Grønne kapitalister
Illustration: Jesse Jacob/iBureauet
Direktører vil have systemskifte
Af Jørgen Steen Nielsen
H
vis vi ikke kan gennemføre et systemskifte, bør vi gå hjem.«
Hannah Jones vækker opsigt. Hun
er vicepræsident for bæredygtig forretning
og udvikling i Nike, den globale sportsgigant
i stærk vækst med et salg sidste år på over 24
milliarder dollar.
Nike er angiveligt ’designet til vækst’, men
da man også er stærkt anfægtet af klimakrisen, har man i koncernledelsen sat et mål for
sig selv om at »koble profitabel vækst fra begrænsede ressourcer.«
I 2012 reducerede virksomheden ifølge sin
årlige bæredygtighedsrapport CO2-udledningerne fra de sportsskoproducerende fabrikker med seks procent, selv om produktionen
voksede med 20 procent. Men bæredygtighed
over hele linjen vil ifølge Hannah Jones kræver et ’systemskifte’ – for Nike såvel som for
erhvervslivet bredt. Nye stofkredsløb, nyt syn
på produkterne, processerne og råstofferne.
Hannah Jones’ tale om systemskifte blev
holdt for nylig på erhvervsmagasinet Fortunes
Brainstorm Green-konference i Californien,
der havde samlet flere hundrede administrerende direktører og andre ledere fra verdens
store virksomheder med bevidsthed om den
økologiske udfordring.
Fra dem lyder i dag opsigtsvækkende budskaber om omstilling, hvis ikke ligefrem opgør
med den kendte økonomiske model.
Nye produktionsmåder
I et interview med The Guardian fortæller
Jones, at mens Nike i 1990’erne betragtede
miljøspørgsmålet som en imagemæssig risikofaktor, man skulle vogte sig for, skaber
virksomheden i dag alliancer med civilsamfundet for at gennemføre omstilling til nye
produktions- og forbrugsmønstre med lukkede
kredsløb frem for lineære produktionskæder.
»Et meget enkelt billede på det er, at vi nu
i alle vore amerikanske butikker giver forbrugerne mulighed for at aflevere alle slags sko –
ikke bare Nike-sko – og få dem genanvendt,«
siger Hannah Jones.
Der er grænser for profit, siger nogle af de store
grønne virksomhedsledere. Selve væksten vil høre op,
siger de mest radikale. Alle slås de mod kortsynethed
blandt investorer, aktionærer og politikere
Hun mener, at Nike som virksomhed er
kommet 20-30 procent af vejen mod målet
om bæredygtighed, der også må indebære
gradvis omstilling fra at sælge produkter til i
stedet at kombinere genbrug med salg af serviceydelser, oplevelser m.m.
Der er altså langt igen, men Jones ser nye
koalitioner af progressive virksomheder, faglige organisationer og ngo’er som drivkraft for
omstillingen og nævner som eksempel koalitionen BICEP: 40 store amerikanske virksomheder, der samlet lægger pres på Kongressen
for at få gennemført en klimapolitik, der sikrer amerikansk CO2-reduktion på mindst 25
procent i 2020 og 80 procent i 2050.
Adspurgt om sine forventninger til fremtiden svarer Nike-chefen:
»På mine gode dage er jeg den evige optimist. Og på mine dårlige dage er jeg meget,
meget dybt bekymret over omfanget af den
udfordring, vi står foran, og så uret, der tikker.
Jeg tror, man er nødt til at holde fast i begge
dele – det skaber den følelse af, at det haster,
som driver dig videre hver dag.«
Der er andre ledende erhvervsfolk, der taler
på opsigtsvækkende nye måder om det at være
virksomhed. En anden deltager på Fortunes
konference er Jochen Zeitz, der i et par årtier
har været administrerende direktør for Nikes
konkurrent, sportsbeklædningsproducenten
Vores globale økonomiske system er gået
i stykker, men ikke på grund af kreditkrisen.
Det er gået i stykker, fordi det er baseret
på evig, ressourcebåret vækst uden nogen
erkendelse af grænser.
John Fullerton
Chef for Capital Institute,
tidl. 18 år i investeringsbanken J.P. Morgan, 2008
»En stor del af de progressive virksomheder
oplever diskussionen med politikerne som
meget bekymrende og temmelig udsigtsløs,«
siger hun.
Puma. Efter at have vendt Puma fra en virksomhed på fallittens rand til en forretningssucces med et salg på fire milliarder dollar
trådte Zeitz i november tilbage:
»Efter 20 år som administrerende direktør
indså jeg på et tidspunkt, at der var grænser
for, hvad jeg kunne udrette for at gøre virksomheden bæredygtig inden for de givne rammer,
der tydeligt var præget af kortsynethed. Uanset
hvor langsigtet du tænkte som erhvervsmand,
endte det hele tiden med at handle om, hvordan du præsterede pr. kvartal.«
Det er udmærket med virksomheders vedvarende effektivisering af energi- og ressourceforbrug, hvilket også sparer penge, siger
Zeitz, men egentlig bæredygtighed forudsætter, at man investerer langsigtet og storstilet
i at udvikle helt nye processer og produkter.
»Og det er det, der bremser os, for det er
bestemt ikke noget Wall Street ønsker at høre,«
lød budskabet til direktørkollegerne på Fortune-mødet.
bl.a. Afrika, og senest det såkaldte B Team:
et dusin magtfulde, progressive erhvervsledere, der vil lave lobbyarbejde og aktioner for
omstilling til bæredygtighed.
»Private virksomheder har magten til at
skabe situationer, hvor naturens ressourcer
ikke ofres for ren profit, men i stedet investeres til fordel for fremtiden. Der findes således
noget som ’tilstrækkelig’ profit, og derfor er
modellen med evig vækst på bundlinjen en
myte,« påpeger Jochen Zeitz
De radikale
I sin tid hos Puma opnåede Jochen Zeitz blandt
andet at få firmaet til at indføre – som første
store virksomhed i verden – en regnskabspraksis, der i dollar viser samtlige belastninger,
Allerede for to år siden rejste Jochen Zeitz
spørgsmålet: »Hvordan kan vi fortsætte med
at bruge den nuværende økonomiske model,
skabt til at tjene tidligere generationers behov
under den industrielle revolution for omkring
100 år siden i en verden, hvor ressourcerne så
ud til at være uendelige? Verden har forandret
sig, og bæredygtighed i erhvervslivet kan ikke
længere hverken forventes eller sikres med
mindre noget ændrer sig i vores økonomiske
model – noget radikalt.«
som virksomheden og dens produktionskæde
påfører det globale miljø. Et sådant regnskab
er den virkelige forudsætning for at afgøre,
om en virksomhed i en større sammenhæg
er til gavn eller skade. Men Jochen Zeitz ville
videre til en position, hvorfra han kan være
med til »at ændre de rammebetingelser, der
bremser os forretningsmænd og -kvinder i at
blive mere bæredygtige.«
Så nu er han CEO for 33.000 ansatte i Pumas moderselskab, som fra 18. juni opererer
under navnet Kering. Navnet udtales som det
engelske ’caring’, at passe på, i tråd med Zeitz’
vision om virksomheders nye rolle og ansvar.
I Kerings miljøplan indgår reduktion af alle
CO2-, affalds- og spildevandsudledninger med
25 procent i 2016, at udfase alle farlige kemiske
stoffer inden 2020, udelukkende at anvende
miljøcertificeret papir, læder, guld m.m. til
produkterne.
Derudover har Zeitz etableret sin egen grønne og sociale fond, Zeitz Foundation, kampagneorganisationen The Long Run Initiative, der
arbejder for bæredygtig turisme og landbrug
samt beskyttelse af biodiversitet og skove i
Et endnu mere udfordrende budskab på
konferencen i Californien kom fra Rick Ridgeway, miljøchef hos producenten af eksklusivt
fritidsudstyr Patagonia, der i årtier har været
kendt for sine høje miljøambitioner. Han advarede deltagerne om, at end ikke den bedste teknologi kan sikre en fortsat økonomisk
vækst, der samtidig holder sig inden for de
’planetære grænser’.
»Vi er overbeviste om, at væksten vil flade
ud og måske endda blive negativ – der er ikke
andre løsninger. Vi er nødt til at overveje, hvordan det vil påvirke vore forretninger. Det vil
være de bedste produkter med længst holdbarhed, der klarer sig. Vi tror på, at virksomheder, der kan indrette sig på minimal vækst,
vil blive vindere,« sagde Ridgeway, citeret af
The Guardians grønne erhvervsredaktør, der
overværede Fortune-konferencen.
Adspurgt om, hvorvidt Patagonia ikke ville
gøre planeten en større tjeneste ved at holde
op med at producere udstyr til bjergvandrere,
lystfiskere, surfere etc., mindede miljøchefen
om, at Patagonia for et par år siden indrykkede
en stor annonce i New York Times på Black
Grænser for profit
Mens vi arbejder stadigt hårdere for at få mere og
mere af, hvad vi ikke behøver, lægger vi kloden øde
(...) Jeg tror, løsningen er at gøre vores livsform
enklere.
Yvon Chouinard
CEO for fritids- og sportstøjsvirksomheden
Patagonia, 2010
Friday, den store udsalgsdag i USA, med et billede af virksomhedens populære fleecejakke
og ordene ’Don’t buy this jacket’. Annoncen
opfordrede forbrugerne til at anvende deres
tøj længere eller at indgå en bytte- og genan-
Hans budskab om væksten var som et ekko
af den miljøbevidste finansmogul, investeringsrådgiver og økonom Jeremy Grantham, der
for sine klienter jonglerer med en portefølje
på 100 mia. dollar på Wall Street.
Det traditionelle økonomiske paradigme er
forkert på alle punkter. Dødhamrende forkert.
Vores overlevelse som art afhænger af,
at vi udvikler et nyt industrielt system
og dét i en fart.
Ray Anderson
Direktør for den internationale
vendelsesaftale med Patagonia frem for at
købe nyt. »Det var tænkt som starten på en
debat om forbrugerisme og bæredygtighed,
og det virkede,« sagde Rick Ridgeway.
»Pointen er, at øget vækst aldrig kan være
bæredygtig,« skrev han allerede for et par år
siden i et kvartalsbrev til klienterne. »Hvis vi
fastholder vores desperate fokus på vækst, vil
vi løbe tør for alt og vores samfund vil bryde
sammen.« Grantham mener desuden, at de
vækstrater, USA har været vant til i hundrede
år, »aldrig vender tilbage«: »Eftersom nulvækst
i fysisk output er uundgåelig på en begrænset planet med begrænsede ressourcer, slår
det faktum mig ikke som katastrofalt, men
derimod som noget, der kan bringe os i den
rigtige retning,« skriver finansmanden.
De færreste erhvervsledere er tilsyneladende klar til at gå så langt. Til gengæld bød
Fortunes konference på mange historier om
store koncerner, der kæmper for at tackle udfordringen inden for den bestående vækstfilosofis rammer. Som discountkæden Walmart,
verdens næststørste koncern, i hvis grønne
omstillingsprogram indgår en seksdobling af
energiforsyningen fra vedvarende energi til
Walmartkædens butikker inden 2020.
Samtidig er Walmart i gang med at hjælpe og
presse sine 100.000 leverandørvirksomheder i
hele verden i retning af større bæredygtighed.
Blandt andet skal 20 mio. ton CO2være fjernet
fra produktionskædernes udledninger inden
2015. Eller som den multinationale producent
af vaskemidler, bleer m.m. Procter & Gamble
– 2012-salg: 83 mia. dollar – der på konferencen præsenterede sit mål om 100 pct. vedvarende energi til selskabets 140 fabrikker, 100
pct. genanvendbare råstoffer i produktionen
og nul pct. affald til lossepladserne. I Jiangsu,
Kina, har Proctor & Gamble åbnet sin første
fabrik, der er helt drevet af vedvarende energi
fra vindkraft, har 100 procent recirkulering
af spildevand og intet affald til deponering.
Sådan slås administrerende direktører fra
mange af verdens helt store virksomheder for
omstilling. Mange med teknologisk afkobling
i centrum, færre med overvejelser om et opgør med selve vækstimperativet.
Fælles for de fleste er vanskeligheden ved
at overbevise aktionærer, investorer, banker
og økonomidirektører om nødvendigheden af
at hæve blikket over kvartalsregnskaberne og
investere stort og langsigtet. Og vanskeligheden med at få politikerne til at sikre de rette
rammebetingelser for omstillingen.
[email protected]
28
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
29
/ Feature Omstillingens psykologi
Illustration: André Leit/iBureauet
Vi skal ændre
meningen med det, vi gør
Ydre, materialistiske værdier
Det er meget godt med tekniske fix. Det er måske endnu vigtigere med reform af økonomien. Men hvis
ikke folk synes, omstillingen til bæredygtighed er givende, positiv og meningsfuld for dem selv, så stopper
processen. Det er på tide at tale om og aktivere værdierne, siger psykologer
Af Jørgen Steen Nielsen
F
ørst var det et spørgsmål om
teknik: Skal klimaet og verden
reddes, må der bygges vindmøller, skiftes elpærer, isoleres huse …
Siden blev det også et spørgsmål
om økonomi: Skal bæredygtigheden
sikres, må de økonomiske rammebetingelser ændres via et grønt BNP,
højere skat på forurening, kvoter for
ressourceforbrug … Nu er der dem,
der siger, at værdierne, normerne
og psykologien i virkeligheden er
afgørende: Hvis ikke mennesker kan
opleve omstillingen til en bæredygtig økonomi som noget positivt og
berigende for dem selv, går de ikke
med til den. Så modsætter de sig snarere forandringen. Og bestrider de
oplysninger, der taler for den. Som
i en læserkommentar på Informations hjemmeside:
»Der er utroligt mange eksempler
på disse skræmmekampagner inden
Bliv klogere på
verden med AFS
• Bliv værtsfamilie for en udvekslingsstudent
• Tag på skoleophold i udlandet (15-18 år)
• Arbejd som frivillig i udlandet (18+)
Læs mere på www.afs.dk
AFS Interkultur er Danmarks største og ældste non-profit
uddannelses- og udvekslingsorganisation.
ALPACAHUSET
Viste model
100% cashmere
www.alpacahuset.dk
Tlf: 33 14 12 28
Åbningstider: Tirsdag - Fredag 11-17 / Lørdag 10-14
for klima. Det er snart meget svært at
tage emnet seriøst. Især når temperaturen ikke stiger. Op med humøret.
Verden er IKKE ved at gå under.«
Eller som en læser af JyllandsPosten ser det:
»Klimahysteriet er et ideologisk
motiveret angreb på den individuelle frihed, der vil bestemme, hvad
folk tænker, spiser, køber, lever, om
man er tyk eller tynd, om man forbruger det ene eller det andet, om
man ønsker at leve komfortabelt i
stedet for den venstreorienterede
hulemands romantik.«
Konfronteret med sådanne reaktioner er et hyppigt svar fra miljømyndigheder, grønne organisationer
og klimaforskere, at ’hvis bare folk
virkelig vidste besked’. Altså: Fakta
på bordet, mere og bedre oplysning
– dét vil ændre folks syn på sagen
og få dem til at bakke op om den
grønne omstilling.
Men det holder ikke, siger socialpsykologer og andre fagfolk, der arbejder med den slags.
m.m. – udgør, kan man undre sig
over, at der ikke er flere, der tager
aktivt del i at stille om. Det paradoksale er, at jo mere synligt det bliver
for alle, at der er tale om en trussel,
desto mere vil det kunne skabe kollektivt stress. Og jo mere kollektivt
stress, desto større risiko for, at folk
benægter virkeligheden,« siger Lise
Maj Jensen.
Det handler om, at kriserne og
kravet om omstilling til noget nyt
og ukendt »ikke kun udfordrer os
på velfærd og vaner.
Psykologisk set udfordres vi meget dybere på vores værdier, vores
følelse af basal sikkerhed og tryghed
i livet. Vi udfordres på vores selvopfattelse og identitet.«
Den newzealandske socialpsykolog Niki Harré, forfatter til bogen
Psychology for a better world, noterer,
at hvis omstillingen primært præsenteres og forstås som et specifikt
’problem’, der skal tackles, så bliver
det traditionelle ’problemløsere’ og
Følelserne
»Der er en voksende mængde
dokumentation for, at kendsgerninger kun til dels spiller
en rolle i spørgsmålet om,
hvad der former menneskers vurdering. Følelser
er ofte langt vigtigere,«
påpeger Tom Crompton, der er såkaldt forandringsstrateg hos WWF i
Storbritannien og forfatter til rapporten Common
cause – the case for working
with our cultural values.
»Det ser ud til, at enkeltpersoner ofte er prædisponeret for at
afvise informationer, hvis det at acceptere dem udfordrer deres identitet og værdier.«
Ja, sådanne sagligt velfunderede
informationer kan ifølge Crompton
ligefrem virke modsat og føre til forstærket modstand mod f.eks. klimapolitiske indgreb, hvis de føles som
en trussel.
Det samme siger Lise Maj Jensen,
privatpraktiserende psykolog, der
arbejder i krydsfeltet mellem klinisk
psykologi og miljøpsykologi.
»Når man tager i betragtning, hvor
omfattende en trussel de samvirkende kriser – klimaforandringer,
ressourcemangel, miljøødelæggelser
Som psykolog spørges
jeg ofte, hvordan adfærd kan ændres, og
hver gang føler jeg et
vist ubehag. Det antyder, at nogle af os ved
præcis, hvad der er
brug for
Niki Harré
Socialpsykolog
deres tænkning, der sætter dagsorden, mens de fleste andre vil stå af,
og der i øvrigt ikke udvikler sig nye
visioner og værdier.
Hverken tilgangen med, at det
handler om vores private handlinger
og vaner, eller tilgangen med, at det
hele må løses ovenfra ved politiske
beslutninger er rigtig eller tilstrækkelig, mener Niki Harré.
I ’problemoptikken’ vil der hele
tiden opstå diskussioner og tvivl om,
præcist hvad problemet er, og præcis
hvad der er den rigtige løsning. »Hvis
du i stedet ser dig selv ikke som pro-
blemløser, men som medvirkende
til at skabe levedygtige alternativer
til vores aktuelle levevis, så ændrer
meningen sig med det, du gør.«
Der vil stadig være blindgyder og
fejltagelser, men hvis drivkraften er
en formuleret vision om en bedre
og mere bæredygtig måde at indrette tilværelsen og samfundet på,
så er der plads til fejltagelser, uden
at projektet strander.
Nok så vigtigt er ifølge Harré, at en
sådan positiv strategi rummer meget mere ’god psykologi’.
»Lad os bare se det i øjnene: bæredygtighed er som vægttab – vil vi
fastholde det, må vi arbejde vedvarende med det. Og hvis det således
handler om det lange seje træk, er
vi så virkelig villige til at bruge vores
liv omgivet af rædselsfortællinger
om miljøproblemer og social uretfærdighed?«
Negative følelser og dårlig samvittighed indsnævrer vores oplevelse
af, hvad vi kan, mens positive følelser opmuntrer til kreativitet og
får troen på, hvad der kan udrettes,
til at vokse. Smerte over tingenes
tilstand kan ikke bære forandringer igennem – det kan
kun bevidstheden om at
være med til at skabe en
verden med større menneskelig trivsel, mener
den newzealandske
psykolog.
Lise Maj Jensen
henviser til undersøgelser, der viser, at vi
bliver mest motiverede
og bedst til grøn adfærd,
hvis vi får tre gode nyheder
om verdens tilstand for hver
dårlig nyhed.
»Fortællinger om folk, der tager
ansvar og gør en forskel, fortællinger om, hvordan vi kan finde udveje,
hvordan vi kan gentænke produktion og livsstil, hvordan vi vil kunne
trives med os selv og hinanden i et
bæredygtigt samfund,« siger hun.
»Når du først er begyndt at ændre adfærd, bliver det lettere at tage
nye skridt til endnu mere miljøvenlig
adfærd. Du behøver i mindre grad
frygte det nye og ukendte, for det er
allerede blevet mere kendt.«
Værdierne
Denne forståelse af betingelserne
for opbakning til omstilling rejser et
Fællesskabsfølelse
Tilhørsforhold
At have tilfredsstillende relationer
til familie og venner
At forbedre verden gennem aktivisme
Konformitet
Magt
andre mennesker
dominans over andre
Selvaccept
og selvstændig
Generøsitet
Præstation
At bevare og forbedre velfærden for
Image
Universalisme
og beskytte velfærden for alle
spørgsmål: Hvad er det for værdier,
vi bærer rundt på, hvordan formes
og forandres de, og hvordan præger
de vores syn på omstilling?
Psykolog Simon Elsborg Nygaard
er på Aarhus Universitet i gang med
et ph.d.-projekt om mulighederne
for at kombinere det gode liv med
det bæredygtige liv.
Han henviser til psykologers
sondring mellem to kategorier af
værdier: »Man taler om ’extrinsic
values’, dvs. en materialistisk værdiorientering, og ’intrinsic values’,
indremotiverede værdier. Extrinsiske værdier har fokus på at se godt
ud i andres øjne, opnå popularitet
og økonomisk succes, mens intrinsiske værdier handler om selvaccept,
nære relationer til andre, fællesskab.«
»Man kan sige, at den ene kategori
af værdier har fokus på at opnå ydre
tryghed, den anden indre tryghed.
Og at søgen efter ydre tryghed kan
være en kompensation for mangel på
Indremotiverede
værdier
indre tryghed,« siger Simon Elsborg
Nygaard.
Både han og Tom Crompton peger
på, at mange undersøgelser har vist
sammenhæng mellem den materialistiske værdiorientering og en højere
grad af angst, mindre grad af lykkefølelse, mindre tolerance og empati,
større accept af ulighed, større materielt forbrug og mindre bekymring
for miljø og bæredygtighed.
»Vi rummer alle noget fra begge
værdikategorier, men ud fra bæredygtighedsbetragtningen er spørgsmålet, hvordan der kan opnås større
vægtning af de indre værdier,« siger
Nygaard.
Ifølge Crompton kan man godt
opnå en vis grad af succes og gennemslagskraft for grønne budskaber
ved at appellere til de ydre værdier,
»f.eks. at man skal købe en hybridbil,
fordi man så fremstår ’cool’.«
Problemet er, at man derved også
cementerer de ydre værdier som cen-
trale og ifølge WWF-strategen »mindsker vigtigheden af indre værdier
og undergraver grundlaget for en
samfundsmæssig opmærksomhed
omkring problemer, der rækker ud
over den enkelte.«
Tilsvarende kan betoning af det
økonomiske argument for at søge
bæredygtighed – ’vi skal stille om,
fordi det grønne er en god forretning’ – cementere rentabilitet og
synet på natur og mennesker i monetære termer som det afgørende.
Altså styrke de ydre, materialistiske
værdier, som i sidste ende arbejder
mod bæredygtighed.
Etisk dilemma
Hvis udfordringen ikke bare er at
fremme ny grøn teknologi og ændre
økonomiens rammebetingelser, men
også at rykke menneskers værdier
som forudsætning herfor, så er der
et etisk dilemma. Det understreger
Crompton, men også Niki Harré.
Økonomisk succes
At være velhavende og materielt
fremgangsrig sammenlignet
med andre
»Som psykolog bliver jeg ofte
spurgt om, hvordan adfærd kan ændres, og det giver mig altid et vist
ubehag. Der er noget ved begrebet
’adfærdsændring’ – når det handler
om, at én gruppe voksne mennesker
taler om en anden gruppe voksne
mennesker – som jeg ikke har det
helt godt med. Det antyder, at nogle
af os ved, præcis hvad der er brug
for, og at det eneste spørgsmål er,
hvordan vi starter bevægelsen mod
de betingelser, der overbeviser andre
om at rette ind,« skriver hun.
For Niki Harré er svaret at sige
åbent, hvad ærindet er. Altså at sådan
ønsker hun, at verden, tilværelsen og
dens værdier skal se ud, snarere end
at sådan er det bare nødt til at være.
Tom Crompton siger, at de grønne
organisationer samtidig må skabe
offentlig debat om, hvordan menneskers værdier i øvrigt påvirkes,
præges eller manipuleres af f.eks.
reklamer, medier og politikere.
Og Harré betoner, at man for at
vinde troværdighed i samtalen om
værdier selv må leve, som man prædiker. Det vil i denne sammenhæng
sige at praktisere en så bæredygtig
levevis som muligt.
Det gør hun selv, og det gør i øvrigt
også Lise Maj Jensen, der er en af de
frivilligt aktive i Danmarks første
’transition town’: Ry i Midtjylland
som omstillingsby.
Det hele ender i et spørgsmål om
at stimulere de gode cirkler – når
man praktiserer med udgangspunkt
i værdier, der rækker ud over en selv
og det materielle, styrker man selvsamme værdier.
I én selv og i ens omgivelser. De
styrkede værdier gør det lettere og
mere tilfredsstillende at agere praktisk.
En slags omstillingens bæredygtige feedback-proces.
[email protected]
30
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Interview Hans Diefenbacher
Spred Information
’Vækst siger intet om udvikling eller velstand’
Af Jesper Løvenbalk Hansen
K
an et land have økonomisk vækst, uden
at det gør livet bedre eller samfundet
mere velfungerende? Og kan man øge
livskvaliteten, uden at der nødvendigvis er
økonomisk vækst i et samfund?
Ja, mener de to tyske professorer Hans Diefenbacher og Roland Zieschank, der igennem
de sidste fire år har målt og vejet det tyske
samfund for at finde ud af, om det i virkeligheden går godt eller skidt i den europæiske
stormagt.
Deres udgangspunkt er, at det overvældende
og ensidige politiske fokus på vækst i bruttonationalproduktet, BNP, afsporer debatten om,
hvilket samfund borgerne ønsker at udvikle.
De vil genintroducere
fokus på det gode liv,
på social udvikling og
på miljøet – og så vil de
have medregnet både
de positive og negative
konsekvenser af økonomisk vækst.
I et samarbejde mellem Freie Universität
i Berlin og det tyske
miljøministerium har
Hans Diefenbacher
og Roland Zieschank
derfor udviklet et nyt
velfærdsindeks, der fokuserer på andre faktorer end de makroøkonomiske, når et lands
udvikling skal måles
og vejes.
To forskere har i samarbejde med det tyske
miljøministerium og Freie Universität udarbejdet
et indeks, der skal gøre op med det snævre fokus
på økonomisk vækst, når et lands velstand måles.
Interview med professor Hans Diefenbacher
eller når man ser på de fremtidige muligheder for udvikling og velfærd.«
–Så jeres velfærdsindeks fortæller mere om et
lands udvikling end BNP?
»Jeg er altid meget forsigtig med at besvare
det spørgsmål. BNP er jo en fin metode, hvis
frivilligt arbejde, offentlige investeringer i velfærd og sundhed parametre, der tæller med
på plussiden. Omvendt modregnes miljøpåvirkninger, ødelagte landområder, omkostninger ved CO2-udledning, tabt tid på pendling,
udgifter i forbindelse med kriminalitet, osv.
Udvikling og vækst
Et politisk værktøj?
Diefenbacher peger selv på, at hans og Zieschanks tilgang til
udvikling nok er for
radikal for tidens politikere:
»Men vores arbejde
bruges meget i den offentlige debat og af medier til at sætte spørgsmålstegn ved hele den
måde, vi måler og beregner vores samfunds
kapacitet på – og det er
sådan set også formålet
med vores arbejde. At
sætte spørgsmålstegn
ved den måde, vi opfatter udvikling af vores
samfund på, og dermed stille spørgsmålet:
Hvad er det, vi ønsker
at måle, når vi måler?
I min optik bør den
politiske debat handle mere om, hvordan vi
får det bedre som mennesker, og hvordan vi
indretter vores forbrug
og økonomi bedst muligt. Det svar får man
ikke, når man kun måler økonomisk formåen
uden at se på, hvordan
økonomisk vækst opnås, og hvilke konsekvenser den har.«
–Men ser du nogen form
for politisk vilje til at benytte nye målemetoder?
»Vi er i gang med
at udregne vores indeks i forhold til de enkelte tyske delstater, så vi kan vise de store
forskelle, der eksempelvis er på nord og syd.
Og ja, jeg vil sige, at budskabet om, at BNP
måske ikke er det rette måleinstrument, er
gået igennem. Debatten i Tyskland er i dag
meget mere fokuseret på at finde nye måder
at måle fremskridt og udvikling på. Og det er
den debat, som vi ønsker at bidrage til. Om
politikerne så vælger at bruge vores indeks,
er mindre betydningsfuldt. Det vigtige er, at
nogle af dem får øjnene op for, at BNP ikke
siger særlig meget om udvikling, velstand eller velfærd.«
Foto: Universität Heidelberg
–Hvorfor har vi brug for
en anden metode til at
måle velstand eller velfærd? Hvad er tanken
bag jeres arbejde?
»Gennem de seneste 25-30 år har politikere og medier været
ekstremt fokuserede
på vækst i BNP som
metode til at måle et
lands udvikling. Og vi
er ikke enige i, at det
er en god metode til
at måle, hvordan et
samfund har det,« siger Hans Diefenbacher.
Han mener, at det giver et meget ensidigt
og ufuldstændigt billede kun at se på vækst i
økonomien uden at medregne konsekvenserne
af samme økonomiske udvikling. »Problemet
er, at BNP hverken tager højde for et samfunds
sociale udvikling – altså hvor lige eller ulige
et samfund er – eller hvordan ressourcerne
fordeles. Og endnu vigtigere: eftersom vækst
i BNP ikke tager højde for forbrug af naturressourcerne, så giver det et meget snævert
og måske direkte forkert billede af udvikling.
Tværtimod kan et land have et meget højt BNP,
netop fordi der forbruges så voldsomt af egne
eller andre landes naturressourcer. Men det
giver jo en negativ effekt enten andre steder,
»Det skyldes dels, at uligheden rent faktisk faldt under krisen i Tyskland. Samtidig
bruger vi færre ressourcer og mindre energi
baseret på kul, olie og gas, hvilket selvfølgelig er en utilsigtet konsekvens af krisen. Men
det betyder, at vi slider mindre på naturen,
og vores metode tager jo højde for, at jo grønnere økonomien er, desto højere scorer den
i vores indeks.«
–Hvordan anvendes jeres velfærdsindeks?
»Selv om vores forskningsprojekt er lavet i
samarbejde med det tyske miljøministerium,
så bruges det ikke af det officielle Tyskland
eller som politisk pejlemærke,« siger Hans
Diefenbacher.
man alene ønsker at se på økonomisk vækst
uden at skulle tage højde for andet. Så jeg vil
ikke sige, at vi måler bedre med vores velfærdsindeks, men at vi simpelthen måler noget
andet end det, som BNP viser.«
»Derfor mener jeg, at vores vigtigste bidrag er at påvirke debatten om, hvad vi vil
med vores samfund. Hvad er vigtigt at måle,
og hvad er vigtigt for os som mennesker. Det
er den debat, som vi håber at udvide til også
at handle om andet end økonomisk vækst.«
Tyskland i negativ udvikling
Derfor medregner det alternative velfærdsindeks en lang række variabler, der normalt ikke
tages højde for. F.eks. er værdien af husarbejde,
–Ifølge jeres velfærdsindeks oplever Tyskland
lige nu en negativ udvikling – er det korrekt?
»Ja, vores indeks viser noget meget interessant, når vi netop sammenligner Tysklands
BNP og så udviklingen i vores velfærdsindeks,«
siger Hans Diefenbacher.
»Fra 2000 falder den målte værdi i vores
velfærdsindeks i Tyskland svagt, mens BNP
stiger ret stabilt. Det skyldes primært den
måde, vi producerer på, men også at uligheden i den periode er vokset. Men efter at den
økonomiske krise rammer Europa, er det omvendt: Vores velfærdsindeks stiger, mens BNP
falder,« siger Hans Diefenbacher, der har målt
den tyske udvikling frem til 2008-2009, lige
efter at krisen i Europa sætter ind.
[email protected]
www.information.dk/4ugergratis/omstilling
sms “PRØV” til 1241 / ring til 70 10 18 19
Tilbuddet er gratis og uforpligtende og prøveabonnementet stoopper af sig selv.
Tilbuddet gælder kun hustande i danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder.
Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregning.
Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København.
32
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
33
Omstillingen, goddag
Vandrestøvler
Bla. Haglöfs, Salomon, Härkila og
Alpina
Før op til 1699,Nu fra 699,Seeland Field 17"
Gummistøvle med mud
master sål. Str. 36-50.
Kun: 399,-
Politikerne hænger fast i den gamle
virkelighed. Det er på tide, de kommer ud til
os andre
Af Emil Urhammer
H
Illustration: Ib Kjeldsmark
Vi smøger ærmerne op og går i gang
Omstilling Nu vil give stemme til en
generation og til en mere håbefuld fremtid
Af Helene Albinus Søgaard
D
et er meget, meget svært.«
Ordene kommer fra Folketingets formand, Mogens
Lykketoft, og vedrører løsningen
på de globale problemer, vi har sat
på dagsordnen i appellen Omstilling Nu. Vi befinder os på Mogens
Lykketofts kontor en kold forårsdag, hvor snakken går mellem den
garvede politiker og os unge om
muligheder og begrænsninger for
omstillingen. En mindre gruppe
fra netværket Omstilling Nu er
blevet budt indenfor, mens andre
står foran Christiansborg og deler
appellen ud til politikerne, før de
haster ind bag Borgens mure.
Boblende entusiasme til trods
Aldrig før har menneskeheden
stået i en situation, hvor vi på
samme tid skal håndtere økologiske, sociale og økonomiske
problemer i en global systemkrise – en næsten uoverkommelig
opgave, men ikke desto mindre
en opgave, som skal løses. Det er
budskabet fra Omstilling Nu.
Vi står i en næsten håbløs situation, men paradoksalt nok er der
masser af overskud og entusiasme, når vi mødes med landets folkevalgte repræsentanter og EU’s
klimakommissær for at diskutere
løsningerne. Omstilling Nu består
af unge mennesker, der til daglig
arbejder med omstillingens udfordringer fra hver deres faglige
udgangspunkt med erfaringer fra
både studier og arbejde og med
baggrunde i bl.a. statskundskab,
miljøøkonomi, geografi og iværksætteri. Omstilling Nus appel består af en analyse af de strukturelle udfordringer, som samfundet
står over for, efterfulgt af konkrete
politiske løsningsforslag, som skal
lægge op til debat, og som forhåbentlig kan sætte gang i et politisk kursskifte. En ny retning, som
tager udgangspunkt i og forsøger
at løse systemkrisens komplekse
problemstillinger.
Vi ønsker at diskutere, videreudvikle egne ideer og skabe kreative, pragmatiske og radikale ideer
i fællesskab, samtidig med at vi
kommer med forskellig faglighed, praktiske evner og politiske
interesser. Det giver os styrke til
at navigere i udfordringernes og
løsningernes kompleksitet og til
at sammentænke kreative løsninger på tværs af sektorer og fagområder, hvad der er hårdt brug for,
hvis vi skal bryde med den vanetænkning, der har domineret den
politiske debat, hvor økonomisk
vækst går forud for miljø, klima og
sociale konsekvenser.
Nuanceret politisk debat
Kort efter besøget på Christiansborg begynder henvendelser at
strømme ind fra nye og uventede
kanter: Forskere, der har arbejdet
med lignende emner i mere end
tyve år og gerne vil bidrage med
deres indsigt. Organisationer, der
dagligt beskæftiger sig med problemerne i praksis og forsøger at
etablere deres egne omstillingsprojekter. Designere og fotografer,
som gerne vil hjælpe. Journalister,
som har en finger på pulsen, og
som har dækket emnet i flere år.
Almindelige borgere, som generelt føler et behov for forandring.
Unge og gamle med forskellige
bevæg- og baggrunde tager kontakt for at støtte op om projektet.
Det må være et udtryk for et stigende behov for og mod til at debattere samfundets udfordringer,
og for en gryende erkendelse af, at
de klimamæssige, sociale og økonomiske kriser hænger sammen
og påvirker hinanden. Der er en
lyst til at diskutere løsninger, nye
mål og visioner. Opløftet af interessen fortsætter vi med at arrangere debatevents og kurser – alle
er velkomne.
Omstilling Nu finder sin berettigelse i netop dette behov for debat i den bredere befolkning og
mellem landets politikere om situationens omfang og alvor. Vores
opgave består i vedholdende at
fortælle, udbrede og uddybe budskabet om det arbejde, vi alle må
tage del i. Når man én gang har
begrebet omfanget af de udfordringer, vi står over for nu og i den
nærmeste fremtid, er der ikke andet for end at smøge ærmerne op.
At vente er ikke en mulighed.
Vores energi retter sig mod di-
rekte dialog med politikere og
borgere for i fællesskab at bidrage
med konkrete bud og løsninger,
som kan implementeres i det politiske system og dermed give vores
generation en stemme og en mere
håbefuld fremtid.
Ingen skal kunne undslå sig
for at tage del i samtidens udfordringer. Det er på høje tid og helt
afgørende at få den brede befolkning og politikerne med, hvis vi
for alvor skal skabe grundlæggende forandringer. Det er budskabet
fra Omstilling Nu og den opgave,
vi forsøger at løfte.
Medejerskab som byggesten
Behovet for bæredygtig omstilling
har aldrig været større, og det vil
kun fortsætte med at vokse, hvis
ikke vi tager fat og sætter fokus på
udfordringerne. En af nøglerne til
at vende udviklingen – og samtidig en af byggestenene i netværket – er medejerskab: Politikerne må formulere visioner og vise
lederskab; virksomhederne må
vedkende sig samfundsansvar og
gå forrest med gode eksempler;
befolkningen må inddrages som
handlende og ansvarlige borgere.
Omstilling Nu er fortællingen
om en gruppe unge mennesker,
som skal overtage morgendagens
samfund, og som med deres faglige indsigt ser et behov for at fortælle verden om systemkrisen og
de voldsomme udfordringer, der
følger i kølvandet herpå. Det er
fortællingen om, at det kan lade
sig gøre at omstille samfundet i
en bæredygtig retning – for der er
Omstilling Nu
• Initiativet blev etableret ifm. et
•
•
seminar i februar 2013 med
CONCITO og Information som
værter. Information har inviteret
netværket til at bidrage til
temaavisen med dette opslag
Fra 27. juni indleder Omstilling
Nu offentlige torsdagsdebatter
i København
Fra 11.–17. august er Omstilling
Nu med til at arrangere
URO-kursus på Krogerup
Højskole om systemkrisen,
omstillingsstrategier m.m.
facebook.com/
OmstillingNu
➙
ikke noget alternativ. Vi har ikke
hele løsningen, men vi forsøger at
fremme initiativer, der kan sætte
gang i langsigtede og holdbare
politiske tiltag. Det forudsætter,
at vi i fællesskab handler og får
brudt lydmuren til politikerne på
Christiansborg – omstillingen skal
være på alles læber og udgangspunktet for den politiske debat.
[email protected]
Albinus Søgaard er
➙Helene
medlem af Omstilling NU
og BA scient. pol., KU
vad gør man, når man har
et vigtigt emne, man gerne
vil tale med landets statsminister om? Man prøver at ringe.
Dagen, hvor 50 unge mennesker
skal mødes for at udarbejde en appel til landets politikere, nærmer
sig. Menneskehedens største udfordringer er sat på programmet:
klimaforandringer, arbejdsløshed, tab af biodiversitet, ulighed,
forurening og økonomisk krise
kalder på bæredygtig omstilling af
samfundet nu. Appellen skal overrækkes til landets statsminister,
så der arbejdes intenst på at få en
aftale på plads, men omstillingen
er havnet i omstillingen – og det
lykkes aldrig at blive stillet videre.
Statsministeren har ikke tid.
Dette billede er måske ganske
betegnende for vores nuværende
situation. Omstilling betyder simpelthen to forskellige ting alt afhængig af, om man befinder sig på
Christiansborg eller udenfor. På
Christiansborg er omstillingen et
sted, hvor en telefonpasser tager
sig af opkald fra det omkringliggende samfund, mens det for os
andre betyder en total omlægning
af samfundet til bæredygtighed.
Hvis vi skal gøre os noget håb om
forandring, er der altså behov for
en ny tilgang til ordet omstilling
på Christiansborg.
Der foreligger en opgave af pædagogisk art, og Omstilling Nu
forsøger at påtage sig rollen som
den forstående og tålmodige underviser. Det første stykke undervisningsmateriale, som er blevet
udleveret til landets politikere, er
appellen, et koncentrat af et større
omstillingspensum.
Forskellige virkeligheder
Appellen er blevet sendt til samtlige Folketingets medlemmer, men
meget tyder på, at få har haft tid
til at fordybe sig i årets pensum.
Omstilling Nu har stillet et
team af hjælpelærere – rådgivere
som kan hjælpe med at formidle
indholdet i appellen – til rådighed, men ikke mange partier har
benyttet sig af tilbuddet om lektiehjælp. Vi har altså et større stykke
formidlingsarbejde foran os, hvis
vi skal gøre os håb om at få politikerne med på omstillingsvognen.
Men hvorfor er politikerne så
svære at få i tale? Ofte oplever vi,
at politikere og medier synes at
have vigtigere ting at tage sig til.
»Riget fattes penge,« som de siger.
Der er altså et skel mellem, hvad
vi opfatter som vigtigt, og hvad
politikere og medier beskæftiger
sig med. Der kan siges meget om
dette misforhold, og årsagerne
til det er mangfoldige. Men en af
dem kunne være, at vi ikke lever i
den samme virkelighed.
Politikernes virkelighed består
af ideologier ofte med basis i forskellige økonomiske teorier, som
simpelthen ikke er opdaterede til
den nye verdenssituation, der er
præget af en vedholdende systemkrise. De eksisterende politiske
ideologier udspringer af teorier
udviklet i en tid, hvor menneskehedens udfordringer var færre
end i dag. Ikke fordi de gamle problemer ikke fortsat eksisterer, der
er bare kommet nye til. Nu slås
vi ikke længere kun med arbejdsløshed og fattigdom, nej, naturgrundlaget for vores fortsatte
overlevelse er truet.
I den situation er det ikke tilstrækkeligt med teorier om kapitalister, arbejdere, frie markeder
og usynlige hænder. Der er brug
for økonomiske teorier, der tænker i langt større helheder og inddrager hele samfundsøkonomiens
naturgrundlag. Sådanne teorier
eksisterer og er under fortsat udvikling, men de er endnu ikke blevet basis for nye politiske strømninger.
Situationens alvor
Der synes at være et udpræget behov for en ny form for realisme, en
erkendelse af situationens dybe
alvor. Naturvidenskabelige rapporter om faretruende menneskeskabte klimaforandringer, dystre
konsekvenser af faldende biodiversitet, plastikforurening af verdenshavene og svindende mængder af drikkevand bliver noteret i
det politiske establishment, men
der synes ikke rigtig at være en
ideologi, som disse observationer
fundamentalt kan forenes med.
Politik handler i stadig stigende
grad om økonomi, men det er ikke
en opdateret økologisk økonomi,
det er stadig neoklassisk og keynesiansk vækstteori, som dominerer. Omstilling Nu har imidlertid
forsøgt at orientere sig bredere og
inddrage nye økonomiske synsvinkler. Således trækker appellen både på neoklassisk inspireret
miljøøkonomi, keynesiansk stimulus og økologisk økonomiske
tankegange. Forhåbentlig kan dette medvirke til at skabe en teoretisk syntese, hvorpå en ny politisk
strømning kan bygges, en strømning hvor omstilling ikke kun er
noget, der foregår ved et omstillingsbord, men er en vej til et bæredygtigt samfund.
[email protected]
➙
Emil Urhammer er medlem
af Omstilling Nu og Ph. d-studerende, AAU CPH
Merrell Sandaler
F.eks mod. Jarcadia
Str. 37-41 Kun: 699,-
Merrell Siena
Seagrass. Str. 36-42
Før 699,- Kun: 499,-
Safire Roaster Grill
En fantastisk grill lige til at
tage med på farten. Klar til
brug på kun 5 min.
Vejl: 1099,Nu: 799,Kokusbriketter Kun: 59,-
Køletaske
Sammenklappelig.
Str. M Kun: 129,Str. L
Kun: 189,-
Røgovn
Ryg alt fra fisk til svampe. Kun fantasien sætter grænsen. Overdel i
rustfri stål. 2 brændere. 2 riste.
Før 599,- Nu: 299,Røgsmuld, 1 pose
Kun: 39,-
Haglöfs SEC
Stor rummelig rygsæk
til vandreturen m.m.
55/65Q el. 65/75 liter
Før: 1999,- Nu: 1399,-
UDSALG
Ocean regntøj
Komplet sæt med jakke og buks.
Vind- og vandtæt samt åndbr. Vælg
mellem sort, rød, grøn el. blå. Str.
XS-XXXXXL. Før 1199,- Nu: 899,-
Zip Zone bukser
Lette, åndbare og hurtigttørende bukser til fritid og trekking. Str. XS-XXXL.
Farver: Sand, Grøn og Sort.
Kun 799,- 2 stk kun: 1199,-
Køb online eller besøg vores butik - Postordre fra dag til dag
/ Initiativet Omstilling Nu
34
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
35
/ Smagsprøve Den store omstilling
Collage: Jesse Jacob/iBureauet
Note:
22. august udkommer ’Den store omstilling
– Kort fortalt’ på Informations Forlag.
Bogen er en opdateret og forkortet udgave
af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om
systemkrise og grøn økonomi, som siden
2012 er solgt i syv oplag.
VÆKSTENS
UMULIGE
ARITMETIK
Af Jørgen Steen Nielsen
H
vis der er nogen, der rykker på
det grønne område, så er det
en række af denne verdens store privatkapitalistiske virksomheder.
Tag IKEA. Den multinationale gigant, der med 298 varehuse i 26 lande,
139.000 ansatte, 9.500 forskellige produkter, 690 millioner kundebesøg og
en omsætning på godt 200 milliarder
kroner i regnskabsåret 2012 har sat
sit eftertrykkelige præg på, hvordan
mennesker i hele verden indretter
sig inden for hjemmets fire vægge.
IKEA har og har længe haft et højt
miljømæssigt ambitionsniveau.
Man har som mål i 2020 at sikre 100
pct. af energien til alle varehuse, kontorer m.m. fra vedvarende energi og
har foreløbig nået de 34 pct. 83 vind-
møller er i drift, 43 under konstruktion. Solpaneler bidrager til elforsyningen til 75 varehuse, flere er på vej.
Man har øget energieffektiviteten i
butikkerne med tre pct. i forhold til
2011 og energiforbrugende produkters effektivitet med 32 pct. i forhold
til 2008. I 2020 skal disse produkter i gennemsnit være 50 pct. mere
energieffektive.
Man sælger p.t. 80 mio. elpærer
om året – fra 2016 vil man udelukkende sælge LED-lyskilder. Man har i
træbaserede produkter øget andelen
af træ fra genbrug eller FSC-certificerede skove til 23,5 pct. og vil nå 50
pct. i 2017. Man har opnået, at 91 pct.
af materialerne i IKEA’s produkter er
fremstillet af fornyelige, genanvendte
eller genanvendelige materialer – i
2015 skal det være 100 pct.Man samarbejder med koncernens leveran-
dører om at gøre selve fremstillingsprocesserne mere energieffektive og
bæredygtige. Man har udfaset brugen
af PVC og reduceret anvendelsen af
en række miljøbelastende stoffer.
Man har droppet engangsbæreposer
af plast. Man serverer økologisk kaffe
i sine restauranter. Man stimulerer
kunderne til at bruge offentlig transport, når butikkerne besøges. Eller
til at skifte til elbiler ved at opsætte
ladestandere ved IKEA-butikker. Man
har gang i temmelig meget mere.
Om IKEA i 2020 siger Steve Howard, bæredygtighedschef og medlem af koncernledelsen:
»Vi vil stadig sælge sofaer til at
sidde i, men jeg håber, de kommer
fra en fabrik drevet på solenergi, leveres af elbiler, anvender genanvendte
materialer og certificeret bæredygtig
bomuld. Der vil være etableret en
løsning for genbrug eller genanvendelse af din sofa, når du er færdig
med den efter 10 eller 20 år.«
Man kunne også fortælle historien
om den globale discount-kæde Walmarts imponerende omstillingsindsats. Om Coca-Cola, hvis CO2-udledning skal være stabiliseret i 2015. Om
producenten af sportsbeklædning
PUMA, der som første globale koncern
i sit regnskab blotlægger, hvad man
miljømæssigt koster kloden, opgjort
i dollar. Eller om de store tæppekoncerner Interface og Desso, der konkurrerer om at blive virksomheder med
nul affald og udledning. Man kunne
nævne mange andre selskaber med
høje grønne ambitioner og omfattende
programmer. General Electric, IBM,
Tesco, HSBC, British Telecom, Philips, Apple ... Og herhjemme DONG
Energy, Grundfos, Novozymes, Maersk Line, VELUX, Danfoss ...
Sværere end som så
Det er alt sammen stærkt opmuntrende. Og mere end det. Det er absolut
afgørende, at ledende virksomheder sætter en ny ambitiøs dagsorden og opnår konkrete resultater i
processen med at mindske det økologiske fodspor, energiforbruget og
CO2-udledningerne. Hvad erhvervslivet gør er både vigtigere og mere
egnet til at skabe konkrete resultater
end den politiske ørkenvandring på
den endeløse række af COP-møder
om klimaet.
I en større kontekst kan man sige,
at virksomhederne med en grøn dags-
orden ikke blot slås for at reducere
egne omkostninger, øge konkurrenceevnen og opnå et godt omdømme
i offentligheden. Deres grønne kamp
er en del af kampen for at redde selve
den kapitalistiske vækstøkonomi,
de er indlejret i. Hvis ikke man med
de ’teknologiske fix’, der står til rådighed, kan gøre væksten bæredygtig, vil selve vækstøkonomien bryde
sammen. Erhvervslivets chance for
at sikre overlevelse for sig selv og
for en kapitalisme ramt af ondartet
systemkrise er at udvikle nye teknologier og produktionsmetoder, men
også nye strategier, nye værdier og
måske nye virksomhedstyper.
»Som en gruppe af erhvervsledere
har vi potentialet til virkelig at skabe
en ny positiv kraft i erhvervslivet,
der understøtter den økonomiske
vækst og samtidig beskytter den vidunderlige, naturlige verden, vi alle
lever i,« siger sir Richard Branson,
skaber af det mægtige Virgin-imperium med luftfart, togdrift, musik,
medier, livsstil og intenst optaget af
miljø- og klimadebatten.
Spørgsmålet er, om det holder. Eller mere præcist: Om en tilstrækkelig
stor del af erhvervslivet kan præstere
tilstrækkelig markante omstillinger
i en krisetid, hvor det både er svært
at få kunderne til at købe og svært at
få bankerne til at lånefinansiere de
fremtidsrettede investeringer. Hvis
man overhovedet kan skabe økonomisk vækst, kan man så også gøre det
med faldende belastning af omgivelserne? Godkender aktionærerne at
sætte
bæredygtighed, etik og social ansvarlighed i centrum, når konjunkturerne
er dårlige? Er den grønne vækst en
realistisk mulighed uden for nichen
af virksomheder, der har det grønne
som selve deres forretningsidé?
Tag IKEA igen. I 2012 åbnede
koncernen 11 nye butikker i ni lande, fik 35 mio. flere kundebesøg og
øgede salget med 9,5 pct. En sådan
markant ekspansion gør det svært
at sikre bæredygtigheden. Trods
høje miljøambitioner gennem en
årrække steg CO2-udledningerne
fra koncernens energiforbrug med
sammenlagt 47 pct.
i perioden 2008-11, og
først i 2012 er det lykkedes at vende
kurven og præstere et fald på 17 pct.
– ifølge den årlige bæredygtighedsrapport er det i høj grad sket ved at
»butikker og lagre i Tyskland har
skiftet til en vedvarende energitarif.«
Til gengæld har man i 2012 måttet
notere en vækst i IKEA’s vandforbrug
på otte pct. og i affaldsproduktionen
på seks pct.
Den store indsats for at mindske
miljøbelastningen kan ikke helt og
på alle punkter hamle op med væksten i virksomhedens salg. Miljø- og
klimabelastningen fra IKEA’s vare-
Maurice Strong
Generalsekrretær for FN Earth Summit, Rio 1992
”Jeg er begejstret! Det er den stærkeste og mest
overbevisende kritik af nyliberalismen og dens
institutioner og aktører, jeg nogensinde har læst.”
Erik Dammann
Fremtiden i vore hænder
www.hovedland.dk
udledningen steget, således at IKEA’s
samlede CO2-fodspor – fra råmaterialer til affald – i 2012 var godt fire
pct. over værdien for 2011. Et udtryk
for, at de ambitiøse og dygtige miljøfolk hos IKEA ikke kan løbe lige
så stærkt, som koncernen vokser.
Afkobling
Eksemplet IKEA illustrerer vanskelighederne ved at realisere ’grøn
vækst’: Hvor langt kan en økonomi, hvis operative princip er vækst,
hjælpe miljøet eller blot være miljøneutral?
Kan sammenhængen mellem
økonomisk vækst og miljø- og ressourcebelastning brydes? Er såkaldt
afkobling mulig? Det handler om en
simpel ligning:
I=PxAxT
Ligningen siger, at vores pres på miljøet – I for impact – bestemmes af
tre faktorer: Hvor mange vi er (P for
population), hvor rige vi er (A for affluence), samt hvor stor miljøbelastning der ledsager vores økonomiske
aktivitet udtrykt ved påvirkningen
pr. dollar, vi bruger (T for technology, teknologien, vi køber, og som
fører til miljøpåvirkning).
Så en befolkning på 10 personer,
som hver har en indkomst
på 10 dollar og bruger den
OCCUPY
WORLD STREET
”ET MESTERVÆRK SOM FORTJENER
OMFATTENDE UDBREDELSE.”
”Ross Jacksons forslag til en strategi eftersammenbruddet, er det første troværdige
konstruktive scenarie, jeg har set.”
Dennis Meadows
Medforfatter til Grænser for vækst
huse, lagre, kontorer
og svenske fabrikker
er også kun én ting.
Sammenlagt er selve koncernens drift – energiforbruget til
bygningerne og medarbejdernes
transport – kun ansvarlig for 2,5 pct.
af det samlede CO2-fodspor affødt
af IKEA’s virke.
Resten kommer fra klimabelastningen ved udvinding og bearbejdning af råstofferne til IKEA’s produkter, produkternes fremstilling
rundt om i verden, deres transport
fra leverandørerne, forbrugernes afhentning af produkterne og efterfølgende anvendelse og bortskaffelse.
På samtlige disse områder er CO2-
Den økologiske finansmand Ross Jackson, præsenterede
torsdag d. 6. juni på Planetariet i København sin grønne
plan for verden og Danmark: ca 100 mennesker var mødt
op, dog mærkeligt nok ingen medier.
vejl.
269,-
Bogen udkom i USA sidste år og rummer et gennemgribende opgør med neoliberalismen og med bl.a,
Verdensbanken, IMF, WTO etc …
VALGT TIL BOOK OF THE MONTH.
hForlaget Hovedland
36
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
37
/ Smagsprøve Den store omstilling
Collage: Jesse Jacob/iBureauet
NYE BØGER
SAMFUND / POLITIK / HISTORIE / KULTUR / FILOSOFI
329 95
”Grundig og velskrevet bog om
borgerkrigen, der blev ouverturen til Anden Verdenskrig.”
Jyllands-Posten
(TO BIND)
699 95
”Det er et storværk ... til lykke til
Danmark.”
Hans-Jørgen Schanz
i Information
Berlingske
på en teknologi, der belaster miljøet med 10 kilo pr.
dollar, giver denne samlede miljøbelastning:
10 x 10 x 10 = 1.000 kilo
Sammenhængen er lige så enkel som
indlysende. Jo flere vi er, jo større
forbrug eller produktion vi har, og
jo mere miljøbelastende teknologien er, desto større bliver presset
på miljøet.
Hvis nu I er givet, kan ligningen
fortælle os om mulighederne for at
regulere på de tre afgørende faktorer
inden for dette givne råderum. Hvis
vi f.eks. vil fordoble befolkningen,
P, må vi halvere enten A eller T for
at ende med samme I.
Hvis vi i stedet vil være dobbelt så
rige med et dobbelt så stort forbrug,
så må vi nøjes med at være halvt så
mange mennesker eller også fordoble
teknologiens miljøeffektivitet.
Og hvis vi ved, hvor mange mennesker vi vil blive i f.eks. 2050 og samtidig ønsker en bestemt økonomisk
vækstrate, så kan vi beregne, hvilke
krav der må stilles til miljømæssig
forbedring af teknologien.
Den britiske økonom Tim Jackson, University of Surrey, har for den
britiske regerings bæredygtighedskommission regnet på udfordringen
til teknologien, hvis vi vil fastholde
den økonomiske vækst og samtidig
leve op til f.eks. det klimamål, alverdens nationer har vedtaget: Højst to
graders global temperaturstigning.
Jackson når frem til, at CO2-udledningerne skal reduceres med 4,9
pct. hvert eneste år frem til 2050, alt
andet lige. Men alt andet er ikke lige,
for både befolkningen og den globa-
le gennemsnitsindkomst vil fortsat
vokse. Derfor må CO2-udledningen
pr. dollar – T i ligningen – reduceres
med hele 7 pct. hvert eneste år frem
til 2050. Indtil nu har T ligget på ca.
0,7 pct. reduktion pr. år, så selve hastigheden af CO2-reduktionen skal
tidobles. HVIS altså vi insisterer på
at fastholde den angivne vækstrate for økonomien, og befolkningen
samtidig vokser som ventet.
Bringer man et lighedsperspektiv ind i overvejelserne og siger, at
alle mennesker skal have adgang til
en indkomst og levestandard, som
den vi i dag nyder i EU, så vokser A
i ligningen til 3,6 pct. pr. år, og så
skal T følgelig falde med 9 pct. om
året og i 2050 være 55 gange mindre
end i dag!
Spist op
Det må vist være tilstrækkelig talgymnastik. Pointen handler om afkobling: Hvis ambitionen om økonomisk vækst fastholdes, skal der for
at respektere miljøets bæreevne ske
en så radikal afkobling af økonomien
fra energi- og ressourceforbrug samt
fra miljø- og klimabelastning, at det
antager karakter af ren ønsketænkning. Man skal her erindre, at Tim
Jacksons CO2-beregninger hører til i
den ’nemme’ ende af spektret, fordi
de fossile brændsler jo faktisk kan
overflødiggøres via energieffektivisering og vedvarende energi, om end
det virker helt illusorisk at nå det
til 2050, hvis den globale økonomi
samtidig vokser mærkbart.
Betydeligt sværere kan det vise
sig at afkoble væksten fra andre kritiske miljøbelastninger og ressourceforbrug, fordi der ikke på samme
måde findes alternativer til fersk-
vand, fiskebestande, fosfor, mange
metaller etc.
Hvad man kan opnå ved de teknologiske fix, er som regel kun relative afkoblinger. Dvs. at klimabelastningen, ressourceudtømningen
og miljøødelæggelsen kan bringes til
at foregå i et langsommere tempo,
end økonomien vokser. Kun undtagelsesvist kan der opnås en absolut
afkobling, hvor økonomien vokser,
mens miljøbelastning og ressourcepres falder.
Det er, hvad IKEA og talløse andre
virksomheder foruden kommuner,
nationer og regioner erfarer: At det
mildest talt er hamrende svært, ofte
umuligt, at realisere miljømålene,
når man er underlagt det økonomiske vækstpres.
Globale opgørelser fortæller, at
verdensøkonomien i perioden 19802008 voksede med 125 pct. (BNPvækst i faste priser), mens den globale ressourceudvinding voksede med
79 pct. Ressourceforbruget vokser
altså ikke helt så stærkt som økonomien – der er foregået en relativ
afkobling – men det vokser ikke desto
mindre markant og ikkebæredygtigt.
Altså langtfra den absolutte afkobling. Og de seneste fem år er BNP- og
ressourcekurven steget helt parallelt
– evnen til at afkoble er ikke øget.
Det samme kan man konstatere, hvis
man ser på den globale evne til at
afkoble CO2-udledningen fra væksten i energiforbrug. Det Internationale Energiagentur (IEA) har undersøgt, hvordan CO2-udledningen
pr. produceret energienhed i verden
har udviklet sig siden 1990, og må
konstatere:
»Trods megen snak fra verdens
ledere og trods et boom i vedvaren-
de energi
det seneste årti er
en gennemsnitlig enhed energi
produceret
i dag basalt set lige
så beskidt
som for 23 år siden.«
Eller
med IEA-direktør
Maria van
der Hoevens ord:
»Kampagnen for at
gøre verdens
energisystem rent
er gået i stå.«
Når en gennemsnitlig enhed produceret energi ikke er blevet renere,
og det globale energiforbrug samtidig er vokset med 50 pct. siden 1990,
er konklusionen den, der kan måles
fra CO2-observatoriet på Mauna Loa:
stigende atmosfæriske CO2-koncentrationer, ingen global afkobling.
Det kan forekomme overraskende
med tanke på, hvor meget en række
lande nu satser på sol, vind og anden
vedvarende energi. Forklaringen er
den enkle, at den økonomiske vækst
nogle steder på kloden – læs: Kina
og andre store udviklingsøkonomier
– går så hurtigt, at de grønne energikilder ikke kan følge med. For at
opretholde vækstraterne på syv-otte
pct. om året må Kina stadig bygge
mange kulkraftværker, samtidig med
at man udbygger så hastigt som nogen med sol og vind.
I sin seneste årsrapport, State of
the world 2013, konkluderer tænketanken Worldwatch Institute om
afkoblingsdiskussionen:
»De seneste få årtiers forhåbning
om, at økonomisk vækst kan afkobles fra energi- og ressourceforbrug
og dermed tillade væksten at fortsætte på ubestemt tid, har vist sig
overdrevent optimistisk.«
Danmark nævnes ofte – bl.a. af
danske statsministre på rejse i den
store verden – som det gode eksem-
pel. Beviset på, at BNP kan vokse
og CO2-udledningen samtidig falde.
Beviset på afkobling og muligheden
for grøn vækst.
Der er ingen tvivl om, at det går
den rigtige vej med energieffektivisering og vedvarende energi. I 2012
dækkede de grønne energikilder 22,9
pct. af det danske energiforbrug. Kulforbruget er klart for nedadgående.
Men den graf fra Energistyrelsen,
som danske ministre rejser med, udelader én vigtig ting: At Danmark har
verdens største handelsflåde – A.P.
Møller Mærsks containerskibe – og
at den er ansvarlig for en CO2-udledning næsten lige så stor som den
samlede udledning på dansk jord.
Handelsflådens bidrag til dansk økonomi er med i BNP-kurven, men dens
CO2-udledning er ikke med i klimaregnskabet og CO2-kurven fra Energistyrelsen.
Regner man dette bidrag med –
og det mener Danmarks Statistik,
man skal, og har derfor gjort det –
viser graferne, at Danmarks BNP- og
CO2-kurve følges ad. Man må derfor,
skriver Danmarks Statistik, »konkludere, at der for den danske økonomi
som helhed ikke har fundet nogen
afkobling sted i tyveårsperioden fra
1990 til 2010.«
Til dette kommer, at Energistyrelsens opgørelser over de danske
CO2-udledninger ikke medtager de
udledninger, der er knyttet til importen af varer fremstillet i udlandet,
men brugt af danske forbrugere. Med
den stigende udflytning af industriproduktionen til Østen camoufleres
det således, hvad danskernes forbrug reelt koster klimaet. Analyser
fra såvel den grønne tænketank CONCITO som konsulentvirksomheden
NIRAS fortæller, at danskerens CO2udledninger ikke er de 12-13 ton CO2
pr. år, som angives fra officielt hold,
men snarere 19 ton CO2, hvis belastningen fra de produkter, vi bruger,
regnes med.
I sin opgørelse af CO2-fodsporet
for indbyggerne i hovedstaden skriver NIRAS:
»Borgerne i Region Hovedstaden
har meget store CO2-udledninger. I
alt udleder en gennemsnitsborger ca.
19,3 ton CO2 årligt, hvilket er knap
et ton mere end gennemsnitsdanskeren og ca. 17 ton mere end IPCC
anbefaler, at den gennemsnitlige
verdensborger udleder i 2050.«
Tilsammen rejser NIRAS’ rapport,
CONCITOs analyse og notatet fra
Danmarks Statistik spørgsmålet om,
hvorvidt vi egentlig har præsteret
nogen CO2-reduktion overhovedet.
Har væksten i Danmarks produktion
og danskernes forbrug ædt hele klimagevinsten ved vindmøllebyggeri,
energibesparelser m.m.?
Og som om det ikke var besværligt og bekymrende nok, er man
nødt til også at nævne den såkaldte ’rekyleffekt’, på engelsk: the
rebound effect. Den forstås bedst via
et eksempel:
Forestil dig, at du er så dygtig til at
spare på el og varme i din bolig, at
du ved regnskabsårets slutning får
et brev fra dit energiselskab med
budskabet: ’Tillykke, du har brugt
meget mindre energi end ventet og
har derfor betalt 5.000 kr. for meget
a conto – værsgo, her er en check på
beløbet.’ Hvad ville du gøre med alle
de rare penge, hvis du fik sådan et
brev? En lang weekend i Paris? En
lækker iPad? Det viser sig, at en del
af de penge, der spares via energief-
fektivisering – privat eller på samfundsniveau – bruges til aktiviteter eller ting, der indebærer et nyt
energiforbrug.
Paradokset er således, at energiog ressourceeffektivisering i sig selv
kan stimulere til nye energi- og ressourceforbrug, fordi de rare, sparede
penge jo skal bruges til noget. I den
vækstøkonomiske logik vil det være
direkte ineffektivt, ja, i disse tider
nærmest usolidarisk ikke at omsætte
pengene i nyt og øget forbrug. Afkoblingen tenderer mod at afkoble
sig selv, kunne man sige.
Det tyske Wuppertal Institute og
Heinrich Böll Stiftung har undersøgt
fænomenet og konkluderet, at »som
tommelfingerregel må man som gennemsnit og på lang sigt antage, at
makroøkonomiske rekyl-effekter på
mindst 50 pct. optræder«.
Altså: halvdelen af gevinsten ved
effektiviseringsindsatsen kan blive
spist op af nye energiforbrug.
»Rekyleffekter vil blive ved at stille
sig i vejen for en tilstrækkelig reduktion af det absolutte forbrug af naturressourcer, så længe økonomien
bliver ved at vokse,« lyder Wuppertals og Böll-stiftelsens konklusion.
Betyder alt dette nu, at vi skal
droppe indsatsen for energibesparelser, grøn teknologi, genbrug af
råstoffer og andre tekniske fix? Selvfølgelig ikke. Det kan ikke gå stærkt
nok med denne del af den grønne
omstilling.
Men det betyder, at vi har et problem med at opnå bæredygtighed
og bremse miljøødelæggelsen og
klimaforandringerne, så længe vi
har en vækst som den traditionelle.
[email protected]
299 95
”Så spændende som nogen
kriminalgyser.”
Politiken
199 95
”Ikke kun et manifest for et nyt
centrum-venstre men også en
praktisk manual for et bedre
samfund.”
”Rystende læsning ... et vigtig
og (for journalister og alle andre) uomgængeligt værk.”
Mikkel Thorup i Information
Berlingske
Politiken
LÆS MERE PÅ
Jyske Medier
INFORMATIONSFORLAG.DK
38
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Interview Frontløberne
Find det, du er god til
PÅ FOLKEMØDET
Danmarks små
øer går forrest i
den store
omstilling
www.hojskolerne.dk
“Tiden på højskolen
blev startskuddet
til alt det, jeg laver nu”
VELKOMMEN I
SF’S TELT
Danmark skal være fri af fossile brændsler senest i 2050.
Men længe inden vil en lang række af de danske øer på eget lokalt
initiativ være grønne og fossilfri. De er de danske frontløbere i den
grønne omstilling
Af Jesper Løvenbalk
Hansen
V
i tror på, at vi er en del af historien om at gøre verden til
et smartere sted,« siger Fredrik Romberg.
Fredrik Romberg kommer fra
Sverige, men det er Bornholm, han
taler om. Her står han i spidsen for
Business Center Bornholm, der,
som navnet angiver, har til formål
at promovere øens erhvervsliv. Og
det er blevet meget nemmere, efter
at Bornholm for godt fem år siden
begyndte den grønne omstilling, der
siden er blevet formuleret som visionen om The Bright Green Island
– den lysegrønne ø.
»Det er jo et forsøg på at sætte
Bornholm på verdenskortet – at åbne
et vindue til verden,« som Fredrik
Romberg siger.
Og det har bornholmerne foreløbig haft succes med.
»Vores primære fokus har været
på energi. Men vores vision om at
være selvforsynende med bæredygtig
energi i 2025 har også vist sig at være
en løftestang for at tiltrække investeringer og en række andre grønne
projekter til øen.«
En katalysator for innovation
Et af de projekter er Bornholms nye
konferencecenter, Green Solutions
House, der står klar til at modtage op
til 350 konferencedeltagere i foråret i
2014. Huset bygges med inspiration
fra vugge til vugge-princippet, hvor
alle materialer skal kunne nedbrydes og genanvendes uden at skade
miljøet og omgivelserne.
Under opførelsen er der beskæftigelse svarende til 50-60 årsværk, og
når konferencecentret står færdigt,
vil det beskæftige 70 fuldtidsansatte.
»Huset er et eksempel på det, der
kommer ud af at have visioner og et
mål om at række ud efter verden,«
siger Fredrik Romberg, der samtidig
gør opmærksom på den underskov
af små lokale, grønne projekter, der
skyder op overalt på øen.
Bornholm har sat kursen mod
grøn omstilling. Øens mosteri er
blevet økologisk. Landmænd og
Martin Buch, skuespiller
Deltag i de mange spændende
arrangementer, debatter og temaoplæg.
Mød Blandt andet SF’s formand
Annette Vilhelmsen, Udenrigsminister
Villy Søvndal, Skatteminister Holger K.
Nielsen, Sundhedsminister Astrid Krag,
Miljøminister Ida Auken. Og resten af
SF’s folketingsgruppe
fødevareproducenter stiller om til
bæredygtige brug. Fødevarefællesskaber opstår, grønne designere har
stor succes, og mere end en fjerdedel af Bornholms håndværkere er
siden 2011 blevet certificeret, så de
kan rådgive og udføre miljørigtige
løsninger for øens knap 20.000 husstande.
Men selve rygraden i den bornholmske omstilling er det store internationale laboratorium kaldet
Smart Grid eller Ecogrid – det intelligente elnet.
Det er et projekt, som med deltagelse fra 15 forskellige europæiske
virksomheder – herunder Siemens,
IBM, Energinet.dk og Bornholms eget
kraftværk, Østkraft – skal vise, at
fremtidens elnet på intelligent vis
kan rumme de enorme mængder
vedvarende energi, der vil blive
produceret, og samtidig sørge for,
at energien udnyttes, når den er der –
det vil sige, når vinden blæser mest.
Kig forbi til et slag bordfodbold og
forkæl maven med gratis
økologisk grillmad.
Vi glæder os til at møde dig på folkemødet!
Bornholm i top-100
Bornholm udgør knap én
procent af Danmarks befolk-
Foto: Esben Nielsen
Læs hele programmet på sf.dk/folkemoede
39
40
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Interview Frontløberne
faktalink
Danmarks grønne øer
Foruden Bornholm omstiller en
række andre øer til grønne samfund
Samsø
Samsø er det første eksempel på en grøn omstilling i Danmark
• I 1998 vandt Samsø Miljøministeriet og Energistyrelsens
konkurrence om at blive Danmarks vedvarende energi-ø.
Målet var at omstille Samsøs energiforbrug til udelukkende
vedvarende energi i løbet af ti år
• Betingelserne i konkurrencen var samtidig, at
den grønne omstilling skulle kunne gennemføres
ud fra gældende lovgivning og baseret på øens egne
ressourcer. Der fulgte ingen ekstra bevillinger med.
Desuden skulle projektet kunne gennemføres med
kendte teknologier og med bred folkelig opbakning
• Efter otte år producerede Samsø mere energi, end
øen brugte, og i dag er øens befolkning ’CO2-negative’: I
Danmark udledes ca. 11 ton CO2 om året pr. indbygger. På Samsø er
tallet minus 3,7 ton pr. indbygger
6]LYISPR]LKM¥YZ[LRSPR
• Ifølge Søren Hermansen, der i 2008 blev kåret til årets miljøhelt af
Time Magazine, og som i dag leder energiakademiet på Samsø, har
den folkelige forankring været altafgørende for succes på Samsø:
’Opgaven blev stillet som en vision med en top down-afsender nemlig
Miljøministeriet. Men herefter var opgaven at få ideen og opgaven
rodfæstet i lokalsamfundet. Det tog et par år før det var et etableret
fælles faktum, at Samsø var en energi-ø, og at der var opgaver,
vi skulle løse sammen. Måden at forstå sig selv på i projektet blev
efterhånden en slags opdagelsesrejse i ’what’s in it for me’.’
• I alt har Samsøs knap 5.000 borgere investeret omkring 420 mio.
kroner i grønne projekter, primært i form af medejerskab til øens
vindmøller
Fur
På Fur i Limfjorden har øboerne en grøn vision om at
gøre øen CO2-neutral i 2020. Det skal bl.a. opnås med
brug af solceller. I dag har knap fem pct.
af husstandene solcelleanlæg, mod under én pct. for landet som helhed
-rIHNNY\UKZ]PKLUVTKL[IYHUKHR[\LSSLKLZ]¤YL
KLIH[[LYVNKLZ[VYLOPZ[VYPZRLILNP]LUOLKLY
»Det er jo et forsøg på at sætte Bornholm på
verdenskortet – at åbne et vindue til verden.
Vores vision om at være selvforsynende med
bæredygtig energi i 2025 har også vist sig at
være en løftestang for at tiltrække investering
og en række andre grønne projekter til øen.«
Fredrik Romberg
Direktør, Business Center Bornholm
• ’Danmark har i høj grad brug for et udviklingsprojekt som Innovation
Fur,’ siger borgmester i Skive Kommune Flemming Eskildsen: ’Den
grønne omstilling med mere vedvarende energi, energibesparelser
og øget digitalisering kræver nye løsninger og nye måder at tænke på
i vores samfund. Det kræver også nye former for partnerskaber.’
• Fur har ligesom Bornholm fået bevilget EU-midler til et større
projekt om fremtidens intelligente elnet, Smart Grid. Samtidig
tilbydes alle husstande gratis energitjek, hvad mere end 30 pct. af
husene på Fur indtil videre har fået. Det har medført store
investeringer i energirenovering og vedvarende energikilder
Ærø
Mens vindmøller
på landsplan bidrager med 30 pct. af
elproduktionen,
dækker vindmøller på
Ærø hele øens
elforbrug og mere
til. Faktisk dækker
strøm fra øens seks
store vindmøller 121
procent af Ærøs
elforbrug. Dermed er Ærø
blevet eksportør af
vindenergi til resten af landet
• Indsatsen for vedvarende energi på Ærø er lokalt forankret. Ærø
Kommune har et udvalg for bæredygtig energi og øen vil være
selvforsynende med alle former for energi baseret på vedvarende
energikilder. Varmeforsyningen i øens tre fjernvarmeværker er
baseret dels på solvarme med solfangeranlæg, dels med halmballer
leveret af de lokale landmænd og anden biomasse
Fejø
Fejø er med sine blot 600 indbyggere fordelt på 16 kvadratkilometer en
af de mindste øer, der er gået i gang med grøn omstilling
• Efter at en gruppe borgere i 2010 samles for at se filmen
’Transition’, der handler om, hvordan forskellige byer og lokalsamfund
omstiller til en selvforsynende, bæredygtig og derfor mere
modstandsdygtig økonomi, igangsatte de projektet Omstilling Fejø
• Øens beboere har igangsat en lang række lokale initiativer, der
skal gøre øen modstandsdygtig over for kriser udefra. Det
sker ved at satse mere på
fællesskaber, egen fødevareproduktion, lokal
energiproduktion og i det hele taget bruge de lokale
ressourcer bedre i stedet for at importere
ning og forbruger energi svarende til én procent. Samtidig er Bornholm koblet til resten af
det europæiske forsyningsnet med
et enkelt kabel – via Sverige – så der
nemt kan lukkes ned for udefrakommende energi, når der skal køres test
i et lukket kredsløb.
»På alle måder er vi én procent
af Danmark. Og det gør os perfekte
som case, fordi det er nemt at beregne behov og effekter i forhold til
hele landet,« siger Fredrik Romberg.
Lidt mere end halvdelen af Bornholms energiforbrug dækkes i dag
af vedvarende energi, hvoraf langt
det meste kommer fra vind. Inden
2025 skal al energi være vedvarende.
Som andre steder, hvor vedvarende
energi fylder mere og mere i forhold
til kul, gas og olie, øges presset på
det eksisterende elnet, der mange
steder vil bryde sammen, hvis ikke
forbruget af strøm gøres mere fleksibelt. Samtidig er problemet med
vedvarende energi, at den er svær
af lagre og derfor går tabt, hvis ikke
energien bruges, når den produceres i systemet.
Derfor skal bornholmerne vise resten af verden, hvordan intelligente
elmålere kan styre forbruget af strøm,
således at eksempelvis elbilen, køleanlægget eller vaskemaskinen selv
begynder at forbruge energi, når der
er meget og dermed billig strøm i
nettet. Omvendt finder apparaterne
sammen med elmåleren også selv ud
af at koble fra igen, hvis nettet er på
vej mod spidsbelastning.
Smart Grid-projektet, der involverer flere tusinde bornholmske husstande og virksomheder, har et budget på 170 mio. kroner, hvoraf lidt
mere end halvdelen kommer fra EU.
Under sidste års store bæredygtighedskonference Rio+20 i Brasilien,
blev projektet sat på Sustania top100-listen over de hundrede vigtigste
bæredygtighedsprojekter i verden.
Lokalt engagement
Bornholm er imidlertid hverken den
første eller eneste danske ø, der markerer sig som frontløber i den grønne
omstilling. Samsø, Ærø, Fur og Fejø
har alle iværksat egne lokalplaner
for en grøn omstilling. Alle steder
er omstillingen drevet frem af et folkeligt engagement.
På Bornholm er Fredrik Romberg
klar over, at den folkelige opbakning
ikke blot er en fordel, men en betingelse for succes. På Bornholm lader
de lokale politikere sig derfor løbende
rådgive af borgernes egen tænketank
kaldet Vores Bornholm, hvor mere
end 900 lokale ildsjæle bidrager til
nytænkning og innovation i forhold
til øens muligheder og fremtid.
For ligesom andre danske øer i
færd med omstilling er råmaterialet de lokale borgere, deres engagement og ideer.
»Ja, det er en proces, der minder
om den, der er foregået på Samsø.
Men vi har også søgt inspiration i
blandt andet Sønderborgs Project
Zero,« siger Fredrik Romberg, der
understreger, at selvom det nu går
rigtig stærkt på Bornholm, så er det
er aldrig problemfrit at nytænke:
»Alle har jo en mening om The
bright green island – og jeg tror, at der
i starten var lige så mange forskellige
meninger, som der er borgere. Men
jeg synes, at vi oplever en rigtig god
og fortsat større opbakning, i takt
med at folk begynder at se, at alle
kan bidrage, og at der også er fordele
for dem,« siger Fredrik Romberg og
understreger, at det er den fælles
tanke, der gør omstillingen mulig.
»Jeg er sikker på, at havde vi ikke
haft en klar vision, så var det aldrig
blevet til noget. Det starter altid med
en vision.«
Eller som bornholmerne selv har
formuleret det:
»Mange tror, at teknologi, design
og kreativitet hører de store byer til.
At store udfordringer skal løses af
store firmaer i store kontorer. Som
en lille ø har vi besluttet at modbevise den tese: Innovation, løsninger og udvikling kan finde sted hvor
som helst, når som helst og af hvem
som helst.«
[email protected]
7rMHR[HSPURÄUKLYK\[LTHHY[PRSLYVT2SPTHKLIH[VNNY¥UVTZ[PSSPUN
2YPNLUP(MNOHUPZ[HU+L[(YHIPZRL-VYrY+LU¥RVUVTPZRLRYPZL
5`UHaPZTL:VJPHSLTLKPLY<UNKVTZR\S[\YVNTLNL[TLYL
)LZ¥NMHR[HSPURKRK¥NUL[Y\UK[
42
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Kort og godt Tedtalks
v/Jesper Løvenbalk Hansen
Rejsen gar til
Hvad er luft, vand
og træer værd?
reelle pris for de naturressourcer, de baserer deres indtjening på.
Freelunchers. Pavan Sukhdev,
ted.com/talks/pavan_sukh➙dev_what_s_the_price_of_na-
mangeårig rådgiver i Deutsche
Bank, talte i 2010 og 2011 for verdens mest magtfulde ledere ved
World Economic Forum i Davos
om naturressourcernes reelle
værdi.
Han er forfatter til bogen om
fremtidens internationale virksomheder og deres ressourceforbrug, Cooperation 2020, hvor han
skarpt kritiserer, hvad han kalder
virksomhedernes »gratis frokost«,
nemlig at de udnytter og plyndrer kloden for at tjene penge til
selskabet, men uden at betale den
ning og dermed modstandskraft over for verdens kriser,
leveres af Rob Hopkins. Han
regnes for bevægelsens fader
og har skrevet guiden for alle,
der ønsker at leve i en transition town; Omstillingshåndbogen: Fra olieafhængighed til
lokal modstandsdygtighed. Rob
Hopkins er selv medstifter af omstillingsbyen Totnes i England,
ligesom han står bag det globale
netværk af byer under omstilling,
Transition Network.
ture.html
Omstilling for
begyndere
ted.com/talks/rob_
➙hopkins_transition_to_a_world_
Byboere. Historien om, hvad be-
grebet transition town (omstillingsbyer, red.) dækker over, og
hvorfor stadig flere lokalsamfund
går mod højere grad af selvforsy-
without_oil.html?quote=599
Omstillingsdesign
Cradlers. Design og ressourceforbrug hænger sammen, og hvis
alle virksomheder tænker smart,
når de designer deres produkter, kan vi leve i en verden uden
affald. Det er den idé, som makkerparret bestående af den tyske
kemiingeniør Michael Braungart
og den amerikanske arkitekt William Mcdonough har succes med
at udbrede til en lang række virksomheder verden over. Konceptet
anvendes af blandt andre Maersk,
Ford Motors, Desso og Puma.
Gratis adgang til 33 km2 pool
ted.com/talks/william_mcdon➙
ough_on_cradle_to_cradle_design.
799,-
html
899,-
TILBUD
169,-
399,Spar43%
KÆMPE UDSALG
PÅ BRILLER
VERDEN
Teva
Cabrillo Universal Wedge
Flot og feminin hverdagssandal.
Scarpa Mojito
Mange farver. Fås også med GORETEX, læderfor og som halvstøvle.
TILBUD
TILBUD
999,-
799,-
Spar 400,-
100,
Black Diamond
Gizmo
Lille pandelampe med masser af lys!
fra
899,-
stel
Therm-A-Rest
Basecamp Regular
Selvoppustende liggeunderlag. 5 cm tykt.
Normalpris: 699,-
Spar 500,-
999,-
stel
300,
Fjällräven
Karl Zip-off
Fås også til kvinder samt uden zip-off.
200,
499,Spar38%
Rabat på alle glas typer på vore i
forvejen meget lave priser.
Fx 2 briller med glidende overgang
inkl. nedsat stel fra kr 1.220,Spar kr 2.240,-
OPTIK
The North Face
Base Camp Duffel
Mange størrelser - fra 25 til 155 liter.
Scarpa
Kailash GTX
Herre- og damemodel
Normalpris: 1.499,-
TILBUD
stel
20 %
2for1
Gregory
Freia 38
38 liter. Fås i small og medium.
Normalpris: 1.299,-
Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078
Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468
Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899
Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800
Odense, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135
Randers, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008
Århus, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008
Silkeborg, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102
I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede de sidste kampsoldater ud af
Afghanistan efter mere end ti års militær tilstedeværelse i landet. Bogen fortæller
landets omtumlede historie fra Djengis Khan og frem til i dag – og beskriver den
vanskelige demokratiske og økonomiske genopbygning, som lige nu er i gang.
KR. 50 PR. STK (I KLASSESÆT Á MIN. 15 EKS.)
142 SIDER KR.
INFORMATIONSFORLAG.DK
9995
1899,-
1599,Jack Wolfskin
North Bay 2
2 personers tunneltelt. Vægt: 4,4 kg.
Kampagnepris: 1599,-
The North Face
Trekker Convertible Pant
Dame- og herremodel. Normalpris: 799,-
Big Agnes Burn Ridge 2 Outfitter
Superfedt 2-personers telt der byder på høj kvalitet, god plads og en fornuftig pris.
Kom ind i Friluftsland og ud i naturen! Køb ind på
eller i København, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus, Aalborg & Stockholm.
44
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
45
/ Feature Smart grid
Danmark skal tænke
sit energiforbrug globalt
Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050. Men hvordan skal det mål blive opfyldt
– og er det overhovedet den rigtige vision, spørger Danmarks to vigtigste grønne tænketanke
om restprodukter. Men i et større perspektiv
giver det et problem. Hvis behovet opfyldes
ved at fælde træer, så er det jo ikke en løsning,« siger han.
Både CONCITO og Det Økologiske Råd
anbefaler derfor, at de danske politikere ser
langt mere kritisk på brugen af biomasse til
at lave energi.
»Biomasse kan i bedste fald kun være en
overgangsløsning. Vi har ikke biomasse nok
til, at det for alvor kan blive et alternativ som
energiform, og jeg kan ikke se nogen pointe
i, at vi skulle gøre os afhængige af import af
biomasse,« siger Søren Dyck-Madsen.
’Hvert land i Europa har konstrueret
et energisystem, der er baseret på til
ethvert tidspunkt at kunne levere den
nødvendige mængde energi. Bare ved at
samkøre og integrere forsyningsnettet
i Europa, kan man få langt mere ud af
den vedvarende energi,’ siger Thomas
Færgeman, direktør for tænketanken
CONCITO. Illustration: iBureauet
Udfordringen med vind
Skal vind udgøre den primære energikilde i
Danmark – og det skal den ifølge både Klimakommissionen og de grønne tænketanke
– er der imidlertid en række udfordringer,
der skal overvindes.
»Problemet med vind er, at den jo ikke
nødvendigvis blæser, når vi har mest brug for
energi. Derfor står vi med store udfordringer i
forhold til at opbevare energien,« siger Søren
Dyck-Madsen, der peger på, at løsningen både
er at finde mulige måde at lagre vindenergi
på – eksempelvis ved at omdanne energien
til gas eller bruge den til at varme vand op til
fjernvarme – men også ved at gøre forbruget
mere fleksibelt, så danskerne bruger mest
energi, når der er mest vind.
Derfor hedder den store satsning på vindenergi smart grid – det smarte el-net.
Tanken er, at energiforbruget fordeles bedre
over døgnets 24 timer, så eksempelvis tøjvask
eller opladning af en eventuel el-bil foretages
om natten eller på tidspunkter, hvor behovet
for energi generelt er lavere end under spidsbelastningsperioder.
Samtidig er det smarte ved smart grid, at
el-bilen eller vaskemaskinen selv skal kunne
finde ud af, hvornår det er billigst og mest
hensigtsmæssigt at bruge energi.
»Vores apparater skal kunne tale sammen
med el-nettet, så vi bedre udnytter, når der
pludselig er meget energi eller omvendt slå fra,
når vi er tæt på spidsbelastning,« siger Thomas
Færgeman, der peger på, at det ikke er nok
at se isoleret på Danmark, hvis vindenergien
virkelig skal udgøre den primære energikilde.
Så skal resten af Europa også være med.
»Hvert land i Europa har konstrueret et
energisystem, der er baseret på til ethvert
tidspunkt at kunne levere den nødvendige
mængde energi. Men da der eksempelvis er
to timers forskel på Finland og England, og
vi af kulturelle årsager spiser på forskellige
tidspunkter, så har vi behov for energi på
forskellige tidspunkter,« forklarer Thomas
Færgeman.
»Så bare ved at samkøre og integrere forsyningsnettet i Europa, kan man udjævne
spidsbelastningerne og dermed få langt mere
Døgnpleje
ud af den vedvarende energi,« siger Thomas
Færgeman.
Lang vej til bæredygtighed
Men ét er, at Danmark muligvis kan gøre sig fri
af fossile brændsler ved at erstatte dem med
andre vedvarende energikilder. Men gør det
Danmark bæredygtigt? Nej, mener Thomas
Færgeman. Tværtimod efterlyser han et mere
samlet hensyn til klimaet i den danske vision
og spørger derfor, om målet i den danske strategi overhovedet er det rigtige:
»Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved,
hvorfor den danske strategi handler om at blive
fri af fossile brændsler i stedet for eksempelvis
at lave en national strategi baseret på at løse
de samlede klimaproblemer, vi står med. Men
det var den tidligere regering under Anders
Fogh Rasmussen, der primært ønskede at blive
uafhængig af russisk og mellemøstlige fossile
energiressourcer,« siger Thomas Færgeman.
Han havde hellere set, at det danske Folketing havde vedtaget en plan, hvor målet i
stedet var at sænke Danmarks udslip af CO2
med måske 90 procent inden 2050.
»På den måde havde man eksempelvis fået
problemerne med CO2-udledning fra landbruget med. Det ser man ikke på, når man udelukkende fokuserer på at blive fri af fossile
brændsler,« siger Thomas Færgeman.
Men hvad nytter det, at vi bliver fossilfri,
når vi hvert år importerer for mia. kroner bi-
ler, teknologi, fødevarer osv., der produceres under stærkt klimabelastende forhold i
andre lande?
»Ser vi på danskernes officielle udledning
af drivhusgasser, så ligger vi på 11-12 tons pr.
år pr. dansker. Men medregner vi vores forbrug af alt det, der produceres ude omkring
i verden, så ender vores udledning på 18-19
ton,« siger Thomas Færgeman, der fortsætter regnestykket:
»Og det skal ses i lyset af, at FN’s klimapanel har udregnet, at vi skal ned på gennemsnitligt to tons CO2 udledning pr. indbygger
i verden – og med ni mia. mennesker i 2050,
hvoraf rigtig mange kommer til at forbruge
meget mere end i dag, så bliver det en meget
svær øvelse,« siger Thomas Færgeman.
Søren Dyck-Madsen er helt enig.
»Vores import er ikke tænkt ind. Strategien
handler udelukkende om danske forhold, men
det er et område, hvor der er nødt til at ske
noget,« siger han.
»Det er problematisk, at vi ser snævert på
energi og ikke mere bredt på vores ressourceforbrug. Det er så at sige den nemme opgave, vi løser. Vores ressourceforbrug og vores
import og dermed den samlede klimabelastning, de skaber, er langt sværere spørgsmål,
som vi er nødt til at tage fat på,« siger Søren
Dyck-Madsen.
[email protected]
!
- komplet anti-age program
Gennemtestet anti-age Vitamin A creme
Anti-Age Chilean Procyanidin Day Creme
Af Jesper Løvenbalk Hansen
A
llerede under den tidligere regering blev
den danske vision om et bæredygtigt
samfund lagt frem. Rygraden i visionen er, at Danmark skal være helt fri af fossile brændsler i 2050. Ingen kul, olie og gas.
»Ja, sådan er planen, nu er den store opgave at gennemføre den,« lyder det fra seniorrådgiver i tænketanken Det Økologiske Råd
Søren Dyck-Madsen, der peger på en mere
effektiv udnyttelse af energien som det absolut vigtigste.
»Det afgørende for at nå i mål er, at vi bruger
mindre energi. Det er et af de bedste steder at
starte. En massiv dansk satsning her vil samtidig skabe job, innovation og forbedret konkurrenceevne,« mener Søren Dyck-Madsen.
Samme konklusion drager Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank CONCITO.
»Det danske energiforbrug skal ned med
mellem en tredjedel og 50 procent,« lyder vurderingen fra Thomas Færgeman, der peger på
energieffektivisering som den største umiddelbare udfordring – ikke bare i Danmark,
men globalt:
»I 2050 vil der være to mia. flere mennesker på kloden. Ingen kan se, hvordan vi skal
levere al den energi, hvis ikke vi effektiviserer
i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Så
det er det primære, der skal ske,« siger han.
Vind og biomasse
Dermed er både Det Økologiske Råd og tænketanken CONCITO på linje med Klimakommissionen, der fra 2008-2010 udarbejdede en
række anbefalinger til, hvordan Danmark gør
sig fri af kul, olie og gas inden 2050. Her er netop
energieffektivitet et af de vigtigste punkter.
Og satsningen på vindenergi og afbrænding af
biomasse er ifølge Klimakommissionen omdrejningspunktet for den fremtidige produktion af
energi i Danmark. Men dét kalder Thomas Færgeman »et primitivt svar« på udfordringerne.
»Klimakommissionen taler om vind, vind,
vind og så biomasse, og det er vi i CONCITO
noget kritiske over for. Det giver jo ikke mening
at beslaglægge landbrugsjord til at producere
biobrændsel,« siger Thomas Færgeman, der
mener, at biomasse som kilde til energi fylder alt for meget i den samlede strategi fra
Klimakommissionen.
»Eksempelvis vil man udskifte kul med
træflis. Og det kan være fint nok, hvis vi taler
Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi
Genopbygger din hud hver morgen
Bevarer hudens integritet
Trodser aldring og solskader
Holder huden naturligt robust
50
ml krukke
krukke- kr.
439,00
50 ml
kr. 399,-
gen
- til da
Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur
- virker i hele hudens tykkelse
tt
- til na
en
Reducerer tydeligt rynker
og selv kraftige solskader
krukke kr.
kr. 380,00
369,00
5050mlmlkrukke
115
115 ml
ml tube
tube kr.
kr. 539,00
519,00
46
INFORMATION OMSTILLING SOMMER 2013
/ Kort og godt Film og skrald
Hvad siger
regnestykket?
grammeret til at gå i stykker – og
var den planlagte forældelse med
til at vende bøtten efter 1930’ernes
økonomiske depression?
Light Bulb Conspiracy’ af
➙’TheCosima
Dannoritzer, 2010
Ødelæggelsen. Dokumentarfilmen Do the Math betegnes som en
græsrodsudgave af den tidligere
præsidentkandidat Al Gores An
Inconvenient truth, der for alvor
satte klimaproblemerne på dags-
Hvorfor
forsvinder bierne?
Elpærekartellet
Tidsindstillingen. Hvorfor går kaf-
orden – ikke mindst i USA. Filmen
beskriver den voksende klimabevægelse og dens kamp mod den
fossile energiindustri og den i øjeblikket forudsigelige ødelæggelse
af kloden.
➙’Do the Math’ af 350.org, 2013
Udryddelsen. Omkring en tredje-
del af den mad, vi spiser, kommer
fra planter, der bestøves med pollen af insekter. Ifølge det ameri-
femaskinen eller printeren i stykker to dage efter garantiens udløb?
Og hvorfor holder elpæren ikke
i 100 år? Siden 1920’erne har firmaer verden over designet deres
produkter til at gå i stykker efter
et vist stykke tid, så behovet for
udskiftning af produkterne kunne
holde omsætningen oppe. Fænomenet hedder »planlagt forældelse« og kendes inden for alle brancher. Konsekvensen er den køb
og smid væk-kultur, som ingen
kan sige sig fri for, og som betyder
bjerge af affald. Spørgsmålene er,
om evighedspæren rent faktisk
findes? Hvordan er produkter pro-
v/Jesper Løvenbalk Hansen
kanske landbrugsministerium står
honningbien for 80-90 procent af
den bestøvning. Men det moderne landbrug har skabt et monokulturelt landskab, som er ved at
udrydde honningbierne. I 1923
forudsagde Rudolf Steiner, opfinderen af biodynamisk landbrug,
at moderne fødevareproduktion
ville udrydde honningbien inden
for 80-100 år. I filmen Queen of
the Sun: What are the Bees Telling
Us? besøger instruktøren Taggart
Siegel fremtrædende fødevareraktivister, videnskabsfolk og excentriske biavlere for at finde forklaringer på biernes tilbagegang.
Siegel agiterer for en genoprettelse af balancen mellem mennesket
og naturen og for respekt for honningbien, der ifølge ham fungerer
som et præcist barometer for Jordens helbredstilstand.
’Queen of the Sun: What are
➙
the Bees Telling Us?’ af Taggart
Siegel, 2010
Jagten på isen
Afsmeltningen. National Geogra-
phics mesterfotograf James Balog
viser med sine fantastiske optagelser, hvordan og hvor hurtigt
““Man
M tuder mod månerne af både gru
o
g begejstring – ikke blot over, hvordan
og
d
et går, men også over, hvad Murakami
det
v
is at litteratur kan.”
viser,
Jakob Levinsen,
Jyllands-Posten
Det
et a
anslås,
s ås, at 303.000 to
ton sp
spiselige
se ge
fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren, mens de danske husstande årligt smider 237.000 ton mad
ud. Dermed er det samlede madspild
i Danmark 540.000 ton hvert år, hvilket ifølge landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer
svarer til et spild på 16 mia. kr., når
moms og afgifter medregnes. Som
forbrugerbevægelsen Stop Spild Af
Mad skriver i
sin kampagne
rettet mod
elever
i folkeskolen:
»Selvom
økoSe vo det sslider
de på både ø
o
nomi og miljø, hælder hver dansker
årligt 63 kilo mad direkte ned i skraldespanden. Det svarer til, at vi – alene i Danmark – kasserer mad til en
hel million mennesker – hver dag.«
Bevægelsen, der i dag er det største frivillige forum i kampen mod
spild af fødevarer, forsøger at ændre danskernes syn på mad. Blandt
andet ved overtale supermarkederne til at sælge mad nær udløbsdato
til nedsatte priser, tilbyde kasseret
frugt og grønt til billige priser, undgå
mængderabatter og sikre en bedre
udnyttelse af
“D
De er stort, det er ambitiøst, det er
“Det
vild
d
vildere
end noget, Murakami tidligere
har skrevet.”
Jeppe Krogsgaard Christensen,
Berlingske
naturlige cyklus at gøre.
Med 27 fastmonterede kameraer på 15 forskellige lokaliteter
har han skabt nogle usandsynligt
smukke, men også skrækindjagende fastmotionoptagelser, der
dokumenterer, hvordan og hvor
meget isen smelter fra år til år.
➙’Chasing Ice’ af Jeff Orlowski,
2011
“En respektindgydende rundtur i
såvel Dylans værk som i amerikansk
kulturhistorie i bredere forstand.”
Espen Strunk, Gaffa
Spis og red klimaet
Vi smider hvert år mere end en halv
million ton spiselig mad ud. Det har en
række organisationer, bevægelser og
virksomheder besluttet at gøre noget ved
FRA FORLAGET KLIM
isen i Grønland, Island og Alaska
forsvinder. Filmen er på godt og
ondt en personlig beretning om
fotografens mission med at dokumentere klimaforandringerne –
og konklusionen er klar: Afsmeltningen har intet med Jordens
overskydende mad – eksempelvis
ved at tilbyde varerne til hjemløse,
foreninger og offentlige institutioner.
Skrald er mad
Med i flere initiativer er også supermarkedskæden Coop. De danske supermarkeder
pe
a ede står
stå for
o 8,5 procent
p oce t af
a
det samlede danske madspild og er
derfor vigtige aktører i bestræbelserne på at få gjort noget ved problemet. Coop har således vedtaget,
at deres 1.200 danske butikker i første omgang skal reducere spildet af
mad med 10 procent om året over
de næste to år.
Et andet initiativ for at stoppe
det enorme spild af ressourcer er
de såkaldte skraldere – dem, der efter butikkernes lukketid indsamler
kasseret mad fra containere og affaldsbeholdere. I dag er der skralderinitiativer i en lang
række danske
byer, ligesom der eksisterer blogs,
facebooksider og flere guider med
gode råd til skraldere.
Også i Miljøministeriet er der
kommet skarpt fokus på det enorme
spild. I 2011 lancerede ministeriet
Initiativgruppen imod madspild,
hvor
vo off
o entlige
e t ge myndigheder,
y d g ede , prip
vate organisationer og en lang række
danske virksomheder samarbejder
for at modarbejde spildet og oplyse
om konsekvenserne af spild. Som
initiativgruppen skriver:
»Det koster miljøet dyrt, at så
meget mad går til spilde. For hver
gang vi smider et kilo oksekød ud,
spilder vi samtidig 46 kilo ressourcer, som
er tabt ved produktionen
af kødet. På
samme måde spilder vi 3.400 liter
vand, hver gang vi smider et kilo
ris ud.«
Problemet er langtfra kun dansk.
FN skønner, at der på globalt plan
smides 1,3 mia. ton fødevarer ud
årligt. Det svarer til en tredjedel af,
hvad
vad der
de bliver
b ve produceret.
p oduce et.
“atter en velskreven roman fra Ian
Rankin, hvor siderne vender sig selv i en
p
spændende
tour de force i tartan noir.”
Bo Tao Michaëlis, Politiken
[email protected]
“Michael Connelly er min absolutte
favorit, når det gælder amerikanske
spændingsromaner. Han er ganske
enkelt i en klasse for sig.”
Per Høgh, Dagbladet Ringkøbing-Skjern
“
“Efter
endt læsning har jeg
lyst til at købe et lille lager
ly
af ‘Drømmespinderi’ og
a
fforære den væk til dem,
jeg holder af.
je
René Gummer,
Weekendavisen
.dk
GØR EN FORSKEL
Skift til Lys i Afrika-strøm på www.lysiafrika.dk
Forestil dig, at det eneste lys, du havde fra 7 aften til
7 morgen, var en sundhedsskadelig og brandfarlig petroleumsflamme. Sådan er det for ca. 80 % af befolkningen i Uganda, men det kan vi sammen lave om på.
Når du vælger Lys i Afrika-strøm fra Energi Nord, støtter du uddelingen af solcellelamper i Uganda og gør en
kæmpe forskel.
Du betaler ikke mere, men for hver kWh, du bruger, giver
vi 2 øre til projektet. Bruger du strøm som gennemsnittet, kan du således være med til at hjælpe 2 familier
om året.
Skift til Lys i Afrika-strøm allerede
i dag på lysiafrika.dk
– det er ligeså nemt som at tænde lyset.
Køb en
lampe til d
ig
selv og giv
en
til Afrika fo
r
195,-
Køb lampen på
www.lysiafrika.dk
Scan QR-koden og tilmeld dig
Energi Nord
I
Tlf. 7015 1670
I
[email protected]
I
www.energinord.dk
erginord dk