nyhedsbrevet her - Funktionærforeningen Carlsberg

Forbønsgudstjeneste i Viborg Domkirke
for forfulgte kristne
og andre,
der forfølges på grund af deres tro.
Søndag den 11. januar kl. 16 afholdes der forbønsgudstjeneste i Viborg Domkirke.
Terrorgruppen Islamisk Stat er på hastigt fremmarch i Syrien og Irak. Hvor de kommer frem,
forfølger og dræber de kristne og andre af en anden tro end deres egen. Derfor er de to lande ved
at blive tømt for kristne, ligesom også tusindvis andre må flygte på grund af deres tro.
I andre lande - både i Mellemøsten, i Afrika og flere andre steder - udsættes kristne i disse år for
chikane eller direkte forfølgelse og har derfor et vanskeligt liv. Som aldrig før har alle disse
forfulgte kristne brug for den solidaritet og medleven, som må være en naturlig del af den kristne
kirkes liv.
Som Paulus siger det i 1. Kor 12, 26: ”Lider én legemesdel, så lider også alle de andre lemmer.”
Derfor håber vi, at mange vil slutte op om forbønsgudstjenesten, som vil byde på en kort prædiken
ved biskop Henrik Stubkjær, forbøn, stille bøn, mulighed for lystænding samt musikindslag fra
Mellemøsten.
Indbyder: Stiftsudvalget for økumeni, mission og religionsmøde.
Kontaktperson: Vilhelm Værge. Mail: [email protected]
1