Dansk udenrigspolitik i Mellemøsten og terrortruslen mod Danmark YATA DK og Atlantsammenslutningen I forbindelse med Danmarks fortsatte engagement i krigen mod Islamisk Stat og beslutningen om nu at eskalere indsatsen ved at indsætte danske specialstyrker, ønsker Atlantsammenslutningen i samarbejde med YATA DK at sætte fokus på, hvorledes dansk udenrigspolitik i Mellemøsten relaterer til den hjemlige terrortrussel. Vil trusselniveauet falde ved nedkæmpelsen af Islamisk Stat i Syrien og Irak? Vil Danmark være sikret mod terror såfremt vi stopper med at engagere os militært i regionen og undlader at samarbejde med lande som Saudi Arabien? Skjuler der sig bag jihadisters religiøse retorik en ren politisk agenda? Vi har inviteret to eksperter til at give nogle svar: Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i arabisk politik og samfund. Han er senest aktuel med bøgerne Efter Foråret Forandringer i Arabisk Politik og Hvad svarer vi jihadisterne? Jakob Skovgaard-Petersen er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og ekspert i islamisk teologi og jura, islamisme, arabiske medier samt mellemøstlige samfundsforhold. Tid: 27. marts kl. 15:30-17:30 Sted: Kornloftet, Kastellet 2100 København Ø Tilmelding: Skriv en mail til [email protected]
© Copyright 2024