FAGLIGT
Toksiner
svampet
En
affære
Er der problemer med hestens præstationsevne, hårlag,
generelle trivsel eller er det svært at finde årsagen til dens
sygdom – måske er den udsat for svampetoksiner?
AF NINA MARIE VILL ADSEN
Oprindelse og typer
Hestefoder, både kraft- og grovfoder, kan blive udsat
for svampetoksiner under vækst, høst og lagring, og
forhold som plantesygdomme, miljø og insektangreb
kan gøre græs og korn mere udsat for toksinerne. I
Danmark har svampetoksinerne særligt gunstige forhold, da vækstsæsonen for afgrøder er lang og kølig
under fugtige forhold. Svampeangrebene kan både ske
på marken og ved konservering/bearbejdning. Svampetoksiner er meget hårdføre og bliver ikke ødelagt
ved eventuel varmebehandling. Tabel 1 viser nogle af
de mest undersøgte svampetoksiner i hestefoder, men
det er næsten umuligt at skabe et komplet overblik
over de forskellige typer af svampetoksiner, og fx danner fusarium alene mere end 300 forskellige toksiner.
Grunden til, at svampetoksiner i hestens foder er et
problem er, at nogle typer af svampe kan producere
toksiner, der er skadelige for hvirveldyr og derfor også
for heste. Mange heste er heldigvis så kræsne, at de
selv undviger grovfoder med større mængder svampetoksiner, men er hesten sulten eller mindre kræsen, kan den hurtigt indtage mange toksiner ad den
vej. Med kraftfoder er det straks sværere, både fordi
mange sports- og avlsheste har brug for energien og
fordi heste generelt har en sød tand, der får dem til
OVERSIGT OVER SVAMPE OG DERES
TOKSINER SAMT HVORDAN DE PÅVIRKER HESTEN
Tabel 1
SVAMPEARTER
MYKOTOKSINER
EKSEMPLER PÅ FODERMIDLER
PÅVIRKNING I HESTEN
ASPERGILLUS
Aflatoksiner
Majs og soja
Nedsat leverfunktion og immunforsvar
PENICILLIUM
Ochratoksin
Korn og dermed kraftfoder
Nedsat nyrefunktion
Zearalenone
Korn og dermed kraftfoder.
Wraphø, hø og halm
Nedsat fertilitet, påvirker østrogen og dermed cyklus
Deoxinivaleone
Korn og dermed kraftfoder.
Wraphø, hø og halm
Tarminfektion, nedsat vækst, nedsat appetit,
diarre, forblødning ved fx kastration
Fumonisine
Korn og dermed kraftfoder.
Wraphø, hø og halm
Leuco-encephalomalacia, død
FUSARIUM
2
“
DER ER FLERE TOKSINER,
SOM ER SVÆRE AT SE ELLER
LUGTE I GROV- OG KRAFTFODER, SÅ HER KOMMER
BÅDE HEST OG EJER TIL KORT
Foto: Ridehesten.com/Erik Petersen
S
vampetoksiner kan forekomme mange forskellige steder i hestens omgivelser, herunder fx i foderet, høet og strøelsen, og det kan
være svært for både hest og ejer at opdage, hvis noget
er forgiftet med svampetoksiner. Dertil findes der et
væld af forskellige toksiner, som kan påvirke forskellige heste på forskellig måde, og det kan derfor være
svært at finde ud af, om hestens hoste, eksem, kolik,
manglende præstationsevne eller lignende skyldes
toksiner eller noget helt andet. Det er derfor vigtigt
at være opmærksom på deres eksistens, så man kan
træffe forholdsregler for at beskytte hesten mod svampetoksinerne, og samtidig have dem i baghovedet, når
hesten tilsyneladende uden årsag skranter.
RIDEHESTEN
h
12/13
gladelig at indtage foder forgiftet med svampetoksiner. Dertil
er der flere toksiner, som er svære at se eller lugte i grov- og
kraftfoder, så her kommer både hest og ejer til kort.
Én årsag – mange problemer
Det faktum, at der findes så mange forskellige svampetoksiner betyder også, at de kan have mange forskellige negative
indvirkninger på hesten, alt efter hvilket toksin, der angriber
hvilken kropsfunktion på hvilken hest. Konsekvenserne ved,
at hesten udsættes for svampetoksiner spænder lige fra dårlig
trivsel, kolik, eksem og andre ofte mindre alvorlige tilstande,
som hurtigt forsvinder igen, når hesten ikke længere udsættes for toksinerne, til kroniske forgiftninger, der resulterer i
fx fertilitetsproblemer, nedsat præstationsevne, dårligt immunforsvar, leverskade, forfangenhed og endelig i yderste
konsekvens døden.
Her er man ikke i tvivl og det er heldigvis de færreste,
der kunne finde på at give dette mugne brød til hesten,
men i foderet og høet kan visse svampetoksiner være en
del sværere at spore i det daglige. Foto: Shutterstock
RIDEHESTEN
h
12/13
3
FAGLIGT
Toksiner
Forgiftes hesten med fusariumtoksiner er manglende ap- værre er det sjældent tilfældet med kraftfoderet, som ædes
petit, sløvhed og nedsat muskelkoordination blandt de første med stort velbehag – og jo mere melasse kraftfoderet indeholsymptomer, og de menes at skyldes kemiske forandringer i der, des større er hestens fodergerrighed. Nogle svampetoksihjernen. Svampegifte kan også resultere i nedsat nyrefunktion ner ligger godt skjult, så hverken hest eller ejer umiddelbart
og forurenet strøelse i boksen kan forårsage udslæt på benene vil opdage dem, mens andre er lettere at opdage inden hesten
og belastning af luftvejene.
kommer i kontakt med dem.
Det kan som beskrevet være
At forholde sig kritisk
svært at beskrive symptoundersøgende over for heBINDEMIDLER VIRKER VED
merne for alle de enkelte
stens foder – hver dag – er
toksiner, men hvis det er
bestemt en god idé. Lugter
AT BINDE TOKSINERNE TIL SIG I
svært at finde en anden årfoderet som det skal, ser det
HESTENS TYNDTARM, SÅ DE FØRES
sag til hestens sygdom eller
ud som det skal og er det inmistrivsel, eller hvis en stald
den for sidste anvendelsesUD MED AFFØRINGEN OG IKKE
gentagne gange oplever fx
dato, eller er noget foranBLIVER OPTAGET I HESTENS BLOD
foderrelateret kolik hos flere
dret? Er der mistanke om,
heste, bør mild forgiftning
at grov- eller kraftfoder er
med svampetoksiner indgå
forgiftet med svampetoksii overvejelserne. En særlig risiko forbundet med forgiftning ner, så bør det ikke gives til hesten. I stedet bør det helt fjermed svampetoksiner er, at de hæmmer dannelsen af fedtsy- nes og området, hvor det har været opbevaret, bør rengøres
ren sphingomyelin, som er en del af nervevævet i hjernen. grundigt, så svampesporerne ikke bare kan fortsætte forureMangler disse fedtsyrer beskadiges hjernen.
ningen af nye foderprodukter.
De svampetoksiner, som ikke umiddelbart opdages i den
Forebyggelse
daglige foderhåndtering, kan findes gennem sofistikerede
Som nævnt ovenfor vælger hesten ofte selv grovfoder med analyser, hvor det er muligt at måle indholdet af forskellige
svampetoksiner fra, hvorved større forgiftninger undgås. Des- toksiner i foderet. Metoderne har dog sine begrænsninger,
“
da det både er svært at udtage en repræsentativ prøve af foderet (svampetoksiner er ikke nødvendigvis jævnt spredt i
foderet) og fordi der findes så mange forskellige svampetoksiner. Grænseværdien for svampetoksiner i hestefoder bør
helst være nul, men realistisk set er det umuligt. Eksperter
anbefaler højst 1 ppm (parts per million eller milliontedel)
af fumonisine, zearalenone og deoxinivaleone, og ellers kan
man følge anbefalingerne for smågrise.
Selvom grovfoder i sig selv kan være en kilde til svampetoksiner, har tildeling af plantefiber vist sig at være effektivt
til forebyggelse af forgiftning, fordi fiberfraktionen binder
toksinerne. Fx er lufttørret lucerne konserveret under kontrollerede forhold, som giver et fiberrigt og meget hygiejnisk
fodermiddel, der nemt kan blandes i hestens kraftfoder.
Bindemidler og behandling
Det er ikke kun grovfoder, der fungerer som bindemiddel for
toksinerne, der findes også andre kommercielt udviklede bindemidler, og de virker ved at binde toksinerne til sig i hestens
tyndtarm, så de føres ud med afføringen og ikke bliver optaget
i hestens blod. Disse produkter er normalt lavet af særlige lereller vulkanmineraler, særlige bestanddele fra cellevæggene i
gær og/eller aktivt kul, som på grund af en stor overflade og
en åben molekylestruktur binder toksinerne til sig.
Anvender man bindemidler for at blive af med svampetok-
sinerne, bør man være opmærksom på to faktorer: 1) Bindemidlerne kan forstyrre hestens tarmflora og bør derfor suppleres af en korrekt sammensat foderplan med særlig fokus på
antioxidanter som vitamin E inklusiv selen, zink og kobber.
2) Hestens tarmflora skal genopbygges efter behandlingen
og de skader svampetoksinerne forinden kan have udrettet,
hvilket kræver næringsstoffer målrettet mikroorganismernes
specifikke behov i form af fx kulhydrat, protein og mineraler.
Prognosen er umiddelbart god efter en forgiftning med svampetoksiner, hvis hestens indre organer ikke har nået at tage
varig skade, og hestens tilstand vil hurtigt forbedres. Man
skal dog gøre sig klart, at der kan gå op til uger og måneder
inden evt. beskadiget væv er fuldt genopbygget.
Kilde: Magasinet Ridehestens januarnummer
2007 samt www.myhorseuniversity.com
[email protected]
h
TOKSINER
Toksiner er betegnelsen for giftstoffer af
biologisk oprindelse, fx slangegifte, plantegifte og bakteriegifte. Toksiner forekommer vidt udbredt i naturen. Det anslås
at der findes 20 millioner forskellige
toksiner i naturen. Giftigheden udtrykkes
dels i form af LD50 og dels i form af TD50.
I korn, græs og foder findes en lang
række af svampe, som under særlige
forhold kan danne forskellige toksiner –
svampetoksiner.
Hesten har en sød tand, og særligt melasseholdigt kraftfoder ædes med
velbehag – svampetoksiner eller ej. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
4
RIDEHESTEN
h
12/13
Foderhygiejne er essentielt i forebyggelsen af forgiftning med svampetoksiner, sammen med en grundig gennemgang af kraft- og grovfoder inden
fodring. Foto: Ridehesten.com/Mette Andersen
Også heste, der fodres med rigelige mæng-der hø risikerer at blive syge,
når der skjuler sig svampetoksiner i høet. På den anden
side har tildeling af plantefiber vist sig at være effektivt til forebyggelse
af forgiftning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
På wikipedia.org kan du let finde lister
over de mange forskellige toksiner.
RIDEHESTEN
h
12/13
5