Landkanalen
Mårbjergengen
opdateret 09 mar 11
Per Ulrik Nielsen
11
Landkanalen
A
B
C
D
På kortet ses Landkanalens forløb langs nord- og østsiden af Hovvig.
Hovvigs historie er omtalt i Rørvig Naturfredningsforenings bog ”Mellem Kattegat og
Isefjord” (fra 2001) i afsnittet ”Hovvigs historie” skrevet af Palle Graubæk NST.
Hovvig-området blev i 1979 købt af Staten. Siden er engene øst for Landkanalen tilkøbt.
Området administreres fra 01.01.11af Naturstyrelsen Vestsjælland.
E
Kanalens samlede længde skønnes at være ca. 4200 m.
F
H
Fra OHK skr RAKA s3054799d3176057 dateret 19.07.07 citeres:
”…idet Hov Vig landkanal skal kunne afvande oplandet”
G
I
De tekniske data for Landkanalen d.v.s.
anlægstværsnit, bundkoter, koter for kanalsider, vandstandskoter
er tilsyneladende ikke noget OHK/NST vil offentliggøre.
NST vedligeholder hele systemet (kanaler og rør), men intet er
oplyst om antal gange pr. år og terminer herfor.
Forklaring til kort Pos.
A
B
C
D
E
F
G
H
I
11,A
for
tilløb fra Østerlyng (område Vest)
Jagtborgs pumpestation (område Jagtborg syd)
rør 1 + Eng- og Lynggårdens pumpestation (område Midt)
tilløb af sidekanal langs Eng- og Lynggården (område Øst)
små sidekanaler (afvanding af NST-engarealer øst for Landkanalen)
rør 2 - dobbeltrør 2 stk Ø60
rør 3 - nedlagt ultimo 2007 - dobbeltrør 2 stk Ø50
rør 4 - Ø60 rør under Hovvigvej
rør 5 – Ø 120 rør i ydre dæmning med højvandslukke mod Isefjord
Tilløb fra Østerlyng
Adkomstforholdene er lidt vanskelige. Foto af tilgangspunktet haves ikke.
Anslået regnvandsstrøm = 750 l/sek
11,B
Jagtborgs pumpestation
Data for pumpestationen haves ikke.
Anslået regnvandsstrøm = 20 l/sek
11,B Landkanalen ved Jagtborg pst
11,C
jan 08
Eng- og Lynggårdens pumpestation
Pumpestationen har 2 pumper, som pumper vandet fra en indgangsbrønd
til en udgangsbrønd, hvorfra vandet ved gravitation ledes ud i Landkanalen.
Normalt kører kun pumpe 1 styret af vandstanden i indgangsbrønden.
Kan pumpe 1 ikke kan holde brøndens vandstand nede indkobler pumpe 2.
Efter regnvejret i juli 2007 kørte begge pumper i døgndrift i 3 uger.
Angiveligt yder de 2 pumper 3.000 m3/døgn svarende til 35 l/sek.
På de 3 uger tilførte pumperne således ca. 60.000 m3 vand til Landkanalen.
Anslået regnvandsstrøm = 35 l/sek
11,C Eng- og Lynggårdens pst
11,01 Landkanalen
1
feb 08
11-03-2011
Mårbjergengen
Landkanalen
opdateret 09 mar 11
Per Ulrik Nielsen
11,D
Tilløb af sidekanalen
Tilløbspunktet er ikke tilgængeligt for offentligheden, idet det befinder
sig på NST område.
I stedet er vist starten af sidekanalen, som løber mod vest fra rør z
(fra Lyngengen) til tilløbspunktet
i Landkanalen.
På den skematiske tegning er
tilløbspunktet benævnt g.
Sidekanalen ejes og vedligeholdes
af NST.
På foto til højre feb 08 er den pæn,
men i dec 09 havde NST vist glemt
at oprense den.
Anslået regnvandsstrøm
fra område Øst
= 1545 l/sek
Samme sted
dec 09
Sidekanalen fra rør z set mod pkt g
11,E
feb 08
Små sidekanaler
Ud fra forskellige kort vurderes, at der fra NST engarealer øst for
Landkanalens forløb mod syd tilføres Landkanalen vand fra ca. 6
små sidekanaler. Engene har et areal på ca. 430.000 m2
I hele området er offentligheden forment adgang.
Det er yderst vanskeligt, at bedømme hvor stor en regnvandsstrøm
disse sidekanaler tilfører Landkanalen, idet grundvandsstanden i
engområderne er altafgørende. Er engområderne neddrænede til
kote + 0,25 opsuges næsten hele nedbøren.
Men er grundvandstanden – efter en fugtig periode – noget højere
vil store mængder vand løbe til Landkanalen.
Anslået regnvandsstrøm
= 0 til 500 l/sek
11,F
Rør 2
Denne røroverkørsel er heller ikke tilgængelig for offentligheden.
Men nogle data kendes dog, idet røret i 2006 blev opmålt af
Landinspektørfirmaet M. Holm, Nyk. Sj.
Rør 2 er et dobbeltrør sammensat af 2 stk Ø60 betonrør.
Længden af de 2 rør skønnes til ca. 10 m.
Skal 2000 l/sek passere rør 2 bevirker det en opstemning på 12 cm.
11,G
rør 2
maj 06
Rør 3
Denne røroverkørsel blev påbudt nedlagt af OHK 19.07.07.
Begrundelsen for at netop rør 3 blev nedlagt er ukendt.
Rør 3 blev opmålt i 2006. Det bestod af 2 stk Ø50 betonrør.
Længden kendes ikke, men skønnes at have været ca. 10 m.
Datoen for nedlæggelsen kendes ikke, men den fandt nok
sted i sep-okt 2007.
En vandstrøm på 2000 l/sek bevirkede en opstemning på 30 cm.
Men rør 3 findes ikke længere.
rør 3
11,H
maj 06
Rør 4
Denne røroverkørsel er frit tilgængelig, idet den kan beses fra
Hovvigvej nær ”fugletårnet”.
Også rør 4 blev opmålt i 2006. Det består af 1 stk Ø60 betonrør.
Længden er målt til ca. 10 m.
Rør 4 var ulovligt, indtil det 19.07.07 blev lovliggjort af OHK.
Motiverne til denne lovliggørelse kendes ikke, men er uimodsagt,
at rør 4 suverænt er den største årsag til opstemning i Landkanalen.
Ved store nedbørsmængder er det specielt vigtigt, at vandafledningen sker
uden opstemninger i afledningssystemet.
Opstemning ved rør 4 ved stor nedbør kunne – som en nødløsning –
imødegås ved at pumpe vandet forbi rør 4. Denne nødløsning er end ikke
kommenteret i OHK skr. dateret 03 mar 2011.
Skal 2000 l/sek passere rør 4 kræver det en niveauforskel
rør 4
mellem ind- og udløb (opstemning ) på 50 cm.
maj 06
11,01 Landkanalen
2
11-03-2011
Mårbjergengen
Landkanalen
opdateret 09 mar 11
Per Ulrik Nielsen
Om flodemålet ved rør 4
Umiddelbart før rør 4 ved Hovvigvej var i 2007/08 i ½ år opsat
et flodemål, som kunne aflæses fra Hovvigvej, og alle
interesserede kunne således aflæse vandstanden i kanalen.
Flodemålet forsvandt på et tidspunkt efter 26 apr 08 (foto).
Iflg. P. Graubæk, NST ”havde nogen fjernet det” og hvad
værre var ”det vil ikke blive genopsat”.
NST har ikke en løbende registrering af kanalens vandstand.
En skriftlig klage til OHK 25 jun 09 blev besvaret med, ”at
det forsvundne flodemål var privat.”
Tilsyneladende ønsker hverken NST eller OHK, at
Landkanalens vandstand er en offentligt kendt størrelse.
Flodemålet ved rør 4 – dengang
11,I
apr 08
Rør 5
Dette rør fører Landkanalens vand gennem den ydre dæmning.
Rør 5 blev også opmålt i 2006. Det består af 1 stk Ø120 betonrør.
Længden er ca. 10 m.
Det er oplyst, at rør 5 blev udskiftet i 1984/85 ”efter anvisning af
af kommunen”. Oplysningen virker troværdig, idet der i 1984
også havde været voldsomme problemer med oversvømmelser.
Det er interessant, at rør 5 diameter blev Ø120, idet så stor en
diameter er ganske meningsløs, når rør 4 er et Ø60 rør.
Men måske var det dengang planen også at udskifte rør 4 ?
Om slusen/højvandslukket
På rørets Isefjordsside er monteret et simpelt sluse/højvandslukke.
Formålet hermed er, at det i tilfælde af en højvande i Isefjorden
skal lukke til og dermed forhindre, at Isefjordens brakvand
trænger ”baglæns” op i Landkanalen.
Ved normal vandstand i Isefjord bør slusen/højvandslukket sikre,
at vandstanden i kanalen mellem rør 5 og rør 4 holdes omkring
kote + 0,0.
Men
Sluseporten er ophængt i simple lejer. Friktionen i disse er stor
p.g.a. rust, sluseportens vægt og manglende smøring.
Simple forsøg har vist, at sluseporten bliver stående i den stilling,
den sættes i rent manuelt.
For at ændre sluseportens stilling kræves derfor en ukendt forskel
i vandniveauet mellem Landkanalen og i Isefjorden.
Tang fra Isefjorden kan helt blokerer slusens funktion.
Hvad værre er
Kombinationen af højvande i Isefjord og store regnmængder over
Rørvigområdet vil resultere i en vandstand i Landkanalen på eller
over koten i Isefjord.
Dette kunne let undgås ved brug af pumper ved rør 5, men denne
løsning har OHK i marts 2011 afvist.
rør 5
maj 06
Isefjord i + 0,45 - slusen lukket
sep 10
På Isefjordssiden af rør 5 findes et flodemål (foto).
Det er fint nok, for så kan offentligheden (ved brug af kikkert)
kontrollere vandstanden - i Isefjorden.
Anslået regnvandsstrøm ud af slusen
= 2000 til 3000 l/sek
Til sidst et par strøtanker
- i nogen kredse er det er p.t. politisk korrekt, at arbejde for at skabe/genskabe flere ”vådområder”. Her kan NST yde sit bidrag ved at holde
vandstanden i Landkanalen så høj som muligt.
- der er - fra samme kredse – ønsker om, at alle sommerhusområder skal kloakeres. Også OHK arbejder på dette. Kloakering har jo positiv effekt på
beskæftigelsen samtidig med, at kloakering ikke koster kommunen penge, for det er sommerhusejerne, der skal betale.
- har både NST og OHK solide motiver til at modarbejde billige og simple tiltag til at forbedre afvandingssituationen ?
frit efter Cato (234-149 f. K.) ”i øvrigt mener jeg, at rør 4 skal ødelægges” - og erstattes af en bro.
Per Ulrik Nielsen
11,01 Landkanalen
3
11-03-2011