Klimavenlige asparges - spis grøntsager i sæson

Munkholmskolen
Bymarksvej 18, Stevnstrup
8870 Langå
Sommerbrev fra skolelederen
Telefon: 89154040
[email protected]
www.munkholmskolen.skoleintra.dkdk
Stevnstrup, den 24.06.2013
Det har været et begivenhedsrigt og usædvanligt år, som vi nu nærmer os afslutningen på.
Da jeg tiltrådte 1.8.2013, gik vi straks i gang med at planlægge et visionsseminar for medarbejdere og skolebestyrelse.
Det input, vi fik fra alle deltagerne, har vi siden bearbejdet, og det er nu samlet i
Munkholmskolens vision
Skolebestyrelse, ledelse og medarbejdere på Munkholmskolen har derfor vedtaget, at visionen for Munkholmskolen
ser sådan ud:
”MUNKHOLMSKOLEN I VERDEN – VERDEN I MUNKHOLMSKOLEN
Munkholmskolen er en dynamisk, åben skole, hvor det enkelte barns forskellighed anerkendes som en mangfoldig
ressource, og hvor børnene udfordres fagligt og socialt, så de lærer og udvikler sig optimalt fagligt og socialt ud fra
deres iboende potentiale.
Munkholmskolen er et trygt læringsmiljø, hvor kreativitet, glæde, nysgerrighed og mod til nytænkning karakteriserer
vores hverdag. Vi danner – og uddanner - børnene til at tage ansvar for sig selv og fællesskabet. g til selvstændigt og
kritisk at tage del i det demokratiske land, vi lever i. Vi er en faglig stærk skole, hvor vi professionelt arbejder med at
udvikle vores undervisning og pædagogik til gavn for børnenes læring og udvikling.
Forældresamarbejdet mellem skole og hjem er præget af gensidig ansvarlighed i forhold til denne opgave og respekt
for de forskellige roller, vi spiller i forhold til børnenes læring og udvikling. Forældrene opdrager børnene, skolen socialiserer børnene, og vi arbejder med udgangspunkt i Munkholmskolens visioner.”
Sideløbende med dette arbejde har skolebestyrelsen udarbejdet sit værdiregelsæt, som lyder sådan:
Munkholmskolens værdiregelsæt
”Vi er en dynamisk skole, der er åben for samarbejde med det omgivende samfund.
Vi anser det for en værdi, at vi alle er forskellige, og derudfra vil vores pædagogik og samarbejde mellem skole og
hjem tage sit udgangspunkt. Det enkelte menneskes forskellighed anerkendes på Munkholmskolen som en ressource,
og hvert barn udfordres fagligt og socialt, så det lærer og udvikler sig mest muligt.
Randers Kommune
1
24. juni 2013
Side 2
Vi er en faglig stærk skole, hvor skolens personale arbejder professionelt med at udvikle undervisningen til gavn for
elevernes læring.
Forældresamarbejdet mellem skole og hjem er præget af gensidig ansvarlighed i forhold til denne opgave og respekt
for de forskellige roller, vi spiller i forhold til børnenes læring og udvikling. Forældrene opdrager børnene, skolen socialiserer børnene, og vi arbejder alle ud fra Munkholmskolens visioner.
Forældrerådene i klasserne samarbejder med skolebestyrelsen om at nå dette mål.
Skolebestyrelsen vedtager et princip om dette samarbejde.”
Som man kan se, ligger værdiregelsættet fint i forlængelse af Munkholmskolens vision, og på den baggrund vil vi det
kommende år arbejde med at definere, hvordan vi kan se vores vision og værdier i vores dagligdag, på elevplan, forældreplan, personaleplan, ledelsesplan og på skoleplan. I skolebestyrelsen vil vi arbejde videre med at definere et
princip for, hvordan skolebestyrelsen kan hjælpe med at støtte op omkring skolens arbejde med at omsætte vores
værdiregelsæt til praksis i vores pædagogiske tilgang til børnene.
Ny Nordisk Skole Randers
For at styrke elevernes uddannelsesparathed har Munkholmskolen indledt et nyt og spændende samarbejde med
Social- og Sundhedsskolen, Tradium og UU-Randers på vores initiativ. Skolebestyrelsen og ledelsen på Munkholmskolen har valgt, at projektet skal gælde fra næste skoleår. Her vil eleverne, som en del af Undervisningsministeriets udviklingskoncept Ny Nordisk Skole, få tilbudt valgfag på ungdomsuddannelserne allerede fra 7. klasse. Seks gange i
løbet af et skoleår vil eleverne blive undervist på enten Tradium eller Social og Sundhedsskolen i Randers. Her vil både
undervisere fra erhvervsskolerne og Munkholmskolens lærere stå for undervisningen. I tiden før og efter valgfaget
vejledes eleverne af UU-vejlederen og undervises af lærere fra både Munkholmskolen og ungdomsuddannelserne som
forberedelse til forløbene og i kendskab til arbejdsmarked og erhvervsliv. Forældrene inviteres til at høre om ungdomsuddannelserne og elevernes forløb efter hver 3-dages periode. Projektet er således et ekstra tilbud, som skolens
ledelse og skolebestyrelse har valgt at give overbygningseleverne i håbet om, at de unge bliver bedre rustet til at træffe valg af ungdomsuddannelse ved at prøve mange forskellige forløb ud over den almindelige brobygning. Unges omvalg og frafald koster på selvværdet for den enkelte – og for samfundet koster det samlet 5,3 mia. kroner, så vi synes,
der er over 5 milliarder gode grunde til at gøre forsøget – for elevernes skyld. Vi glæder os til at komme i gang med
dette i næste skoleår.
Bygninger/legeplads/sikkerhed
I det forgangne år har vi indviet vores legepladser, og det er til stor glæde for alle eleverne på skolen. Vi har desuden
foretaget/fået foretaget store bygningsmæssige forbedringer, som er med til at forbedre indeklimaet for eleverne.
Det drejer sig om facaderenoveringer for 2 millioner kroner, nye lofter i gymnastiksal og baderum for 1 million kroner
og ny varmestyring. Efter vores brandøvelser har vi også udbedret vores nødbelysning og justeret ringeklokker, sådan
at den sikkerhedsmæssige standard er væsentligt forbedret. I det hele taget har de to gennemførte brandøvelser
medført, at trygheden er øget; vi ved, hvad vi skal gøre, hvis uheldet er ude, og det er vi meget tilfredse med. I det
kommende år vil vi også arbejde med, at alt personale bliver opdateret på at kunne yde førstehjælp. På den måde står
vi også styrket på det sikkerhedsmæssige område.
Skolereform og arbejdstidsaftale
Som alle ved, var der i foråret en omfattende lockout, som også påvirkede Munkholmskolen i væsentligt omfang. Det
betyder, at nogle klasser ikke fik minimumstimetallet i enkelte fag, og det udbedrer vi i år ved, at nogle klasser får en
ekstra lektion. De er benævnt dan-x/mat-x i skemaet. Lockouten handlede om lærernes arbejdstidsaftale, og resultatet blev jo et regeringsindgreb, hvor lærernes arbejdstidsaftale blev afgjort ved lov. Den nye arbejdstidsaftale, der
gælder fra skoleåret 2014-2015, medfører blandt andet, at lærerne skal være mere til stede på skolen, også i forberedelsestiden. På Munkholmskolen har vi besluttet at indføre 2 mødedage næste skoleår, tirsdag og torsdag. På de to
24. juni 2013
Side 3
dage vil lærerne have fælles forberedelse, teammøder, vi vil have pædagogiske dage osv. Når lærerne flytter deres
forberedelse til skolen, er det også vigtigt, at I som forældre bakker op ved at henvende jer til lærerne i den tid, de er
på skolen. Det vil sige, at tirsdag og torsdag bedes I henvende jer til lærerne inden for 8-16, hvis der ikke er tale om
noget akut. Mange af jer henvender sig til lærerne via intra, og det vil vi gerne opfordre til, at alle gør, sådan at lærerne kan svare jer inden for den tid, hvor de er på skolen på de to mødedage.
Den nye skolereform medfører også, at der skal ske forandringer i vores måde at organisere undervisningen på, antallet af timer, og der skal gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes
faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel,
samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis og mulighed for lektiehjælp. Desuden gives der flere timer i bl.a. dansk, matematik, sprog og historie – og læringsunderstøttende aktiviteter,
som kan varetages af både lærere og pædagoger. Aftalen lægger op til at åbne skolen mod det omgivende samfund,
herunder idræts-, kultur- og foreningslivet. I udskolingen bliver der desuden flere nye muligheder for skolerne til at
etablere valgfag, valgfagspakker og linjer fra 7. klassetrin.
Næste skoleår
På mange områder er vi godt på vej mod skolereformen på Munkholmskolen, som det kan ses af de projekter, vi har
igangsat i år. Det kommende år vil gå med at forberede os yderligere til de nye krav. Desuden vil vi arbejde videre med
unge-miljøet i A-huset. I mellemtrinnet vil vi arbejde med at få Grønt Flag, som handler om at øge elevernes miljøbevidsthed og at engagere alle elever i at spare på energien på Munkholmskolen på forskellige måder. I indskolingen vil
vi arbejde på at videreudvikle det gode samarbejde med de børnehaver, vi modtager børn fra, sådan at overgangen
fra daginstitution til skole bliver koordineret yderligere.
I SFO er vi allerede praktiksted for pædagogstuderende, og også i skoledelen bliver vi nu praktikskole for VIA UC i Aarhus. Det betyder, at vi får både almindelige lærerstuderende og meritstuderende. Vi har valgt at blive praktikskole,
fordi vi gerne vil være med til at uddanne næste generation lærere, og fordi vi gerne vil lade os inspirere af det nye,
som de kommer med fra seminariet. Det glæder vi os meget til at komme i gang med.
Personale
Vi har lavet en ny måde at organisere vores støtte fagligt og socialt på, sådan at vi har øget fleksibiliteten og det forebyggende arbejde, både i forhold til den enkelte elev, grupper af elever og klasser. Ud over kendte og gode lærerkræfter har vi også ansat en pædagog, der hedder Anna-Grethe Dahl Bjerre, der kommer fra Asferg Skole. Hun har en stor
og bred erfaring, der kan styrke det sociale aspekt af det forebyggende arbejde i hele skolen og sikre gode overgange
mellem skole og SFO. Anna-Grethe er ansat delvist i skolen, delvist i SFO.
Vi må desværre tage afsked med Jon Troelsgaard Thorsen omkring den 1.10. Jon går på pension efter mange, mange
år på Munkholmskolen. Vi vil komme til at savne Jon, der med sin faglighed og behagelige væsen har været med til at
uddanne og danne mange elever i de forgangne år. Vi ønsker ham al held og lykke i den tredje alder. Efter sommerferien vil vi starte en ansættelsesproces efter en ny lærer til Jons skema.
Vi slår de to tredjeklasser sammen til én fjerdeklasse med Anni Andersen som klasselærer, og vi bibeholder to syvendeklasser på trods af, at antallet af elever samlet set for de to klasser nu er nede på 27. Ny klasselærer for kommende
7.a er Anita Øbakke, som kommer til os fra Hadsundvejens Skole. Anita bor i Langå, har tre børn og er en erfaren lærer
med linjefag i dansk, Engelsk som merit, idet Anita tidligere er uddannet korrespondent i engelsk og fransk. Desuden
har Anita linjefag i kristendomskundskab og idræt. Vi glæder os til at byde Anita velkommen på Munkholmskolen.
Som undervisningsassistent har vi det næste halve år Karl-Vilhelm Grøn, der bor her i Stevnstrup.
Lars har selv sendt nyhedsbrev ud omkring de ting, der er sket i SFO og kommer til at ske det kommende år.
24. juni 2013
Side 4
På kontoret har vi desværre måttet sige farvel til Inge Schmidt. I stedet har vi fået Janni Møller i et løntilskudsjob, og
Janni er kommet godt i gang og er en god hjælp for Lene. På pedelsiden har vi fået Hans Henrik Therkelsen i seniorjob,
og efter sommerferien vil vi opslå stillingen som pedelmedhjælper for Peter Aagaard.
Rigtig god sommerferie
Som det fremgår af dette nyhedsbrev, har året været travlt – og usædvanligt, men vi føler, at vi har fået sat mange
gode processer i gang, som tilsammen er med til at gøre, at vi hele tiden udvikler skolen pædagogisk og organisatorisk,
sådan at rammerne omkring jeres børns læring og trivsel er dynamiske og spændende. Vi glæder os til at fortsætte
dette arbejde – og det gode samarbejde med jer også i det kommende år.
Men inden da skal vi holde en velfortjent sommerferie. Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig, afslappende ferie, og vi glæder os til at se jer tilbage igen den 12.8.2013.
Venlige sommerhilsner
Annette Roed
Skoleleder