1. No category

0
7
FØDSELSDAGSKONCERT
Torsdag 17. januar 2013 kl. 19.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center
Historien
om ASO
Musikchefen
ønsker tillykke
Interview med
to musikere
CV og
programnoter
Program
for koncerten
side 2-3
side 4-5
side 6-8
side 9-10
side 11
Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 1
Maestro-koncert 2012
- publikum får kendskab til dirigentens rolle
Skolekoncert på Gistrup Kro i 1950
Årlig familiejulekoncert med ca. 400 børn som kor
© Brems foto
Jens Schrøder foran orkestret i Aalborghallen 1966
Skolekoncerter i Symfonien 2011
Hele Nordjyllands symfoniorkester i 70 år
Historien om Aalborg Symfoniorkester begynder i besættelsestidens Aalborg, hvor en
række af byens spidser efter halvandet års arbejde i januar 1943 kunne høste frugten
af deres arbejde: Etableringen af Aalborg By-Orkester, som det dengang hed.
Til at stå i spidsen for det nystartede orkester faldt valget på den unge dirigent Jens
Schrøder, og netop han skulle komme til
at få en afgørende plads i historien om
Aalborg Symfoniorkester. Jens Schrøder
lagde nemlig et veritabelt arbejdsraseri
for dagen i alle de 37 år, han stod i spidsen
for orkestret, der langsomt, men sikkert –
og ikke mindst takket være hans og ligesindedes anstrengelser – nærmede sig den
form, vi kender Aalborg Symfoniorkester
under i dag.
Da Jens Pind, som han var blevet døbt i
folkemunde på grund af dirigentstokken,
SIDE 2
stoppede i jobbet som chefdirigent i 1979,
var Aalborg By-Orkester uden fastansatte
musikere således forvandlet til det professionelle Aalborg Symfoniorkester med 65
musikere på lønningslisten.
Siden 1980 har en lang række chefdirigenter været med til at sætte deres
store præg på orkestret: Janos Fürst,
Peter Erös, Owain Arwel Hughes, Moshe
Atzmon, Lan Shui, Ari Rasilainen,
Matthias Aeschbacher og i skrivende
stund Rumon Gamba har alle, på hver
deres måde, sat et blivende aftryk på
orkestrets profil og dermed været med til
at forme Aalborg Symfoniorkester.
Koncerter, turnéer og verdensnavne
Gennem årene er det langtfra blot aalborgenserne, der har haft glæde af orkestret,
der allerede fra den spæde start var tænkt
som hele Nordjyllands symfoniorkester.
Der er således givet koncerter i samtlige
kommuner i Region Nordjylland, foruden
turnévirksomhed i resten af landet og uden
for landets grænser. Aalborg Symfoniorkester har således gennem årene også
henrykket publikum i Tyskland, Frankrig,
Matthias Aeschbachers afskedskoncert i 2010
Andreas Brantelid under prøver med chefdirigent Rumon Gamba
Koncert med PLATFORM4
Rock at the Symphony 2012
Norge og Sverige. Læg dertil en række
anmelderroste cd-indspilninger af en lang
række danske værker, men også musik af
blandt andet Siegfried Wagner og Gershwin
og en masse turnéer med Det Kgl. Teater
og Den Jyske Opera, og at der årligt finder
op mod 200 koncerter sted med Aalborg
Symfoniorkester – så får man et lille billede af, hvor mange mennesker, der igennem årene har haft fornøjelse af orkestrets
musik.
Rækken af verdensnavne, Aalborg Symfoniorkester har optrådt med siden 1943,
er imponerende lang og tæller blandt
Aalborg Symfoniorkester i dag med 65 fastansatte fuldtidsmusikere
mange andre: Jean-Pierre Rampal, Victor
Borge, Birgit Nilsson, Yehudi Menuhin,
Gidon Kremer, Anne-Sophie Mutter, José
Carreras, Kiri Te Kanawa, Sting og Andrea
Bocelli.
Dynamo i musikformidling
Aalborg Symfoniorkester har i sit 70-årige
virke haft formidling af den klassiske musik til børn og unge som et stort fokusområde, og den dag i dag ydes der en ekstraordinær indsats på det musikpædagogiske
område. Orkestret påtager sig rollen som
dynamo for musikformidlingen i regionen
og er således hvert år involveret i en lang
række børnekoncerter og øvrige arrangementer med orkestrets maskot, pingvinen
Chopingo i front.
Så selvom dåbsattesten viser, at syv årtier
er gået siden Aalborg Symfoniorkesters
fødsel i januar 1943, er aktivitetsniveauet
fortsat højt alderen til trods.
Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 3
Tillykke med de første
70 år!
Det er ikke til at se det, hvis man
ikke lige ved det, men Aalborg
Symfoniorkester fylder 70 år i år
– Man må sige, at orkestret holder
sig virkeligt godt.
At være så ung og frisk og samtidig have så mange års erfaring
at trække på i det daglige er bestemt ikke nogen dårlig kombination, og der er for mig ingen som helst tvivl om, at Aalborg
Symfoniorkester har rigtig, rigtig mange gode år i sig endnu.
Der er virkelig mange mennesker, der har knoklet for orkestret
gennem de mange år – både chefdirigenter, musikere, øvrige
ansatte, bestyrelsesmedlemmer og de mange andre, der også har
været involveret i Aalborg Symfoniorkesters arbejde, og det er
de personers skuldre, vi står på i dag og takket være deres store
arbejde, at vi er nået hertil.
Man kan ikke undgå at føle en stor ydmyghed og stolthed, når
man tænker over det fantastiske og visionære arbejde, der er
gået forud, og når Aalborg Symfoniorkester nu runder 70 år,
skylder vi at sende en meget stor tak bagud i tiden til de mennesker, hvis små og store bidrag har skabt det orkester, der i år kan
fejre sin syvende runde fødselsdag.
SIDE 4
Et forandret orkester
Alting i verden er i konstant forandring, og det er ikke de samme
vilkår, Aalborg Symfoniorkester arbejder under i dag, som det
var før i tiden. Orkestret har jo vokset sig stort på en lang række
områder, eksempelvis indadtil, hvor man er gået fra at have en
forretningsfører og en sekretær til at håndtere den administrative del af driften til i dag at have en fuldt besat administration
med otte professionelle medarbejdere, der arbejder inden for en
række områder.
På samme måde er orkestret også forandret udadtil, hvor aktivitetsniveauet er udvidet markant siden den spæde start i 1943, og
i dag er eksempelvis opera- og balletkoncerter, børnekoncerter,
underholdningskoncerter, ungdomskoncerter og utraditionelle
koncertformer føjet til den efterhånden meget brede vifte af aktiviteter, som Aalborg Symfoniorkester tager ansvaret for – og
af samme grund er orkestret vokset til en af de største og mest
fremtrædende kulturinstitutioner i Nordjylland.
Ny milepæl
Det er bemærkelsesværdigt, at her hvor vi runder en stor milepæl i orkestrets historie med fødselsdagen, hvor vi er blevet alle
de mange års erfaringer rigere og er vokset store i aktivitetsniveau og anerkendelse, samtidig står overfor endnu en markant
milepæl: Indflytningen i Musikkens Hus.
Med base i Musikkens Hus og med de faciliteter, der vil være
her, er det Aalborg Symfoniorkesters vision at tage endnu
et skridt ind i nordjydernes bevidsthed. Netop ved at invitere
alle indenfor i huset til en stor og varieret symfoni af koncertoplevelser stadfæster vi, at Aalborg Symfoniorkester er alle
nordjyders symfoniorkester.
Samtidig vil indflytningen i Musikkens Hus betyde, at vores
musikalske ambitioner for alvor får albuerum – både rent akustisk, men også i kraft af de verdensstjerner man med en sådan
koncertsal vil kunne engagere, og samlet vil det medvirke til at
løfte Aalborg Symfoniorkesters i forvejen høje niveau op på et
endnu højere stadie og til at bygge endnu et niveau på de i forvejen store ambitioner, vi i orkestret har.
Derfor tror vi også på, at vi i kraft af vores høje kunstneriske
niveau, den fantastiske koncertsal og de koncerter, vi de seneste
år har givet med verdensnavne som Sting og Andrea Bocelli, i
endnu højere grad fremover vil være i stand til at tiltrække nye
og internationale kapaciteter.
Ambitionerne fejler bestemt ingenting. Vi tør sætte barren højt
og tør godt garantere mange fabelagtige musikalske oplevelser
fremadrettet. Fremtiden for Aalborg Symfoniorkester tegner
lyst og lovende – 70 år er bestemt ingen alder.
Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen!
Med venlig hilsen
Jan Kvistborg, musikchef
Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 5
Vi er godt klar over, hvor privilegerede vi er
som musikere ved at have et job som vores,
hvor vi kan leve af at gøre folk glade, og til
hver eneste koncert vil vi gerne vise publikum, at de har stor grund til at være både
glade og stolte over at have et symfoniorkester, siger Lisbet Binderup Thordal.
Ånden fra 1943 lever videre i dag
Musikerne i Aalborg Symfoniorkester er
stolte over at være en del af et orkester,
der i år fejrer sin 70-års-fødselsdag.
Den kultur og ånd, som orkestret blev
startet i tilbage i 1943, føres videre af
orkestrets musikere i dag.
For musikerne er Aalborg Symfoniorkesters 70-års-fødselsdag en
stor begivenhed, der ses frem til med både glæde og stolthed.
eksisteret i så mange år og har så rig en historie, fortæller Lisbet
Binderup Thordal, der til daglig er klarinettist i orkestret.
- Der er jo en kultur, historik og tradition i et orkester, og for mig
er det vigtigt at være en del af byens historie og være med til at
føre de traditioner og den kultur videre, så jeg er meget stolt over
at være en del af Aalborg Symfoniorkester. Det er vigtigt, at vi
har nogle historier og mange års opbygget kultur at være fælles
om – ikke mindst for det sociale liv i orkestret – og det betyder
virkelig meget for os musikere at være en del af et orkester, der har
Hun har været i Aalborg Symfoniorkester siden 1997, og alene i
de år er der sket meget.
SIDE 6
- Først og fremmest synes jeg, at orkestret bare er blevet bedre
og bedre med årene. For 15 år siden var det også lettere at være
mere anonym som musiker, men i dag er der en større åbenhed
og en større profilering af den enkelte musiker, og det giver vores
publikum mulighed for at møde mennesket bag musikeren, og det
tror jeg på, er med til at skabe større opmærksomhed omkring orkestret, fortæller Lisbet Binderup Thordal.
- Som musiker synes jeg også, vi er blevet bedre til at give publikum de koncertoplevelser, de gerne vil have, end vi var for 15
år siden, og i dag er der så mange forskellige koncerter at vælge
imellem, så der er noget for alle. Der er en endnu større opmærksomhed på, at vi først og fremmest yder en indsats for publikums
skyld. Vi er godt klar over, hvor privilegerede vi er som musikere
ved at have et job som vores, hvor vi kan leve af at gøre folk glade,
og til hver eneste koncert vil vi gerne vise publikum, at de har stor
grund til at være både glade og stolte over at have et symfoniorkester, siger hun og fortsætter:
- Som musiker har man en stor faglig stolthed og stræber altid efter
at spille værkerne med så stor kvalitet som overhovedet muligt,
og derfor er det en meget stor tilfredsstillelse at spille for folk, der
sætter pris på det. Vi har et job, hvor vores fornemste opgave er
at gøre folk glade og give dem en oplevelse, lige fra de helt små
til de ældste, sørge for at de har kunnet tage noget med hjem fra
koncerten, og at de har lyst til at komme igen, og det er skønt at
man kan gøre det uge efter uge, slutter Lisbet Binderup Thordal
med et smil.
En halv menneskealder i Aalborg Symfoniorkester
Den netop pensionerede hornist Georg Kannegaard har spillet i
Aalborg Symfoniorkester i 48 år og fortæller her om sin tid i orkestret.
71-årige Georg Kannegaard gik på pension som hornist ved Aalborg Symfoniorkester sidste sommer og afsluttede dermed en karriere, der har varet siden 1964.
- Musikken har fyldt virkeligt meget i mit liv, og det at starte i
Aalborg Symfoniorkester i sin tid var virkelig ønskejobbet. Jeg
kom fra et militærorkester og havde slet ikke turdet tro på det, for
jeg havde ikke fået ret meget undervisning på horn dengang. Det
var utroligt spændende at starte i et symfoniorkester, husker Georg
Kannegaard.
- Dengang var orkestret et sammenrend af konservatorieuddannede, semiprofessionelle musikere og, indimellem, rene amatører. Mange af os var autodidakte – jeg havde selv taget undervisning, men har aldrig gået på konservatoriet, og det var meget
almindeligt i orkestret. Efterhånden som kvalitetskravene gradvist
blev skærpet, kom det til at knibe mere og mere for en række af
musikerne at følge med og langsomt blev orkestret mere og mere
professionelt, fortæller han.
De første år i orkestret var ifølge Georg Kannegaard gennemsyret
af en meget stærk fællesskabsfølelse, hvor musikerne ville bevise
orkestrets værd.
- Vi ville gerne vise dem ovre i København og nede i Aarhus, at
vi kunne altså også godt i Aalborg, og vi gjorde alt, hvad vi kunne
for at blive bedre. Der var en række virkeligt dygtige musikere i
orkestret, der var drivkraften sammen med Jens Schrøder, der faktisk styrede det hele, både musikken og det administrative. Han
var en utrolig motor og initiativtager i processen med at få det
hele op at køre. Han var en god dirigent, men en endnu dygtigere
administrator, fortæller Georg Kannegaard og fortsætter:
Vi ville gerne vise dem ovre i København og nede i Aarhus, at vi
kunne altså også godt i Aalborg, fortæller Georg Kannegaard
om de første år i orkestret.
Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 7
- Selvom vi havde det rigtig sjovt i de år, var det bestemt ikke fis
og ballade det hele. Det var en kamp for hele tiden at vise, hvad
vi duede til, og det gav os et virkeligt godt sammenhold blandt
musikerne, og det var med til at skabe en fantastisk atmosfære,
siger han.
Både store og sjove oplevelser
Med 48 år i Aalborg Symfoniorkester har musikken naturligvis
fyldt meget i Georg Kannegaards liv, og det er en nærmest umulig
opgave for ham at skulle udvælge enkelte favoritter blandt det hav
af koncerter, han har spillet med orkestret. Sjove anekdoter har han
også en lang række af, og han deler dem gerne:
- Vi havde en spasmager i orkestret, Poul Klit, der en dag for
mange år tilbage besluttede sig for at lave fis med en af de ældre
musikere, Harald Holm Madsen. Han havde købt et stykke virkelig gammel ost, en rigtig stinker, og det havde han klistret et stykke
af under hagebrættet på Haralds bratsch med et stykke tape, og der
bredte sig selvfølgelig en stank af en anden verden. Til sidst sagde
Ruben Kristensen, der også spiller bratsch til en af kollegaerne:
”Jeg ved godt, at Harald er ved at være noget oppe i årene, men
nu er han altså begyndt at lugte meget slemt,” griner han og ryster
prompte endnu en historie ud af ærmet.
- Orkestret havde på et tidspunkt hyret en virkelig dygtig russisk
dirigent, og han skulle dirigere en hundesvær symfoni af Sjostakovitj, som vi aldrig havde spillet før. Og det gik, for at være
Sponsorer
SIDE 8
helt ærlig, ikke alt for godt til prøverne i starten, og dirigenten
var langtfra tilfreds. Han talte ikke ret meget tysk, og stort set det
eneste, han sagde til de prøver, vi havde med ham, var: ”Nicht gut,
sehr schlecht,” husker Georg Kannegaard med et smil.
Et orkester i international klasse
Georg Kannegaard nyder i dag sit otium og de mange minder fra
knap 50 år i Aalborg Symfoniorkester.
- Jeg har været ekstremt privilegeret, og jeg er meget taknemmelig for alle de oplevelser min karriere i orkestret har givet mig,
og den gamle floskel med at ens arbejde er ens hobby, den har
virkelig passet på mig. For mig er der ingen tvivl om, at Aalborg
Symfoniorkester er nået op på et meget højt niveau, også internationalt set, og jeg er glad og stolt over, at have været en del af den
rejse og udvikling, som orkesteret har været igennem, siger han
og fortsætter:
- Der er på en eller anden måde en arv og erfaring, som gives
videre, og den ånd, der siden starten har været omkring orkestret,
tror jeg helt sikkert, spiller en stor rolle i forhold til den fantastiske
udvikling Aalborg Symfoniorkester har været igennem. Så længe
der ikke er nogen udefra, der begynder at pille ved orkestrets
økonomi, så er jeg slet ikke i tvivl om, at Aalborg Symfoniorkester
har yderligere 70 gode år i sig endnu. Mindst, slutter Georg Kannegaard med et grin.
CV
Rumon Gamba chefdirigent Marianna Shirynian klaver
Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent
ved Aalborg Symfoniorkester i foråret 2011 og har siden konsekvent høstet store anmelderroser for sine koncerter i spidsen for
orkestret.
Marianna Shirinyan blev født i 1978 i Armenien, hvor hun begyndte at studere musik i syvårsalderen, da hun blev optaget på
Tjajkovskij-musikskolen i hendes hjemby. Hun afsluttede sine
studier med topkarakterer fra Lübeck Musikhøjskole.
Gamba har før været chefdirigent ved Norrlandsoperaen i Sverige
og for Islands Symfoniorkester 2002-2010.
Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det meste af det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han
har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra,
Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida
Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs
populære promenadekoncerter.
Hun har skabt sig et ry som en af sin generations førende klaversolister via solooptrædener med de førende skandinaviske symfoniorkestre foruden en række koncerter i resten af Europa.
Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy
of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende,
der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon
Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter,
hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.
Marianna Shirinyan har igennem karrieren vundet et hav af priser,
blandt andet førstepladsen i Junge Ensembles Musizieren i tyske
Paderborn, ligesom hun var præmievinder i den internationale
konkurrence for unge pianister i Ettlingen, Tyskland, Gaillard i
Frankrig og to gange i Spanien ved Maria Canals og C.I.P.C.E.
Til ARD Musikkonkurrencen i München vandt hun det samme år fem priser: Den samlede andenpræmie, publikumsprisen,
Münchner Kammerorchesters Spcialpris, Brüder-Buschpræmien
og Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks-præmien.
Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 9
Programnoter
Sergej Rachmaninov:
Klaverkoncert nr. 3
Seks alen tungsind
På sin første Amerikaturné uropførte
Rachmaninov sin 3. klaverkoncert den
10. december 1909 i New York. Endnu en
opførelse kort tid efter i januar 1910 har
særlig historisk interesse, idet den store
østrigske komponist og dirigent Gustav
Mahler stod i spidsen for New York Filharmonikerne. Dennes begejstring for
klaverkoncerten var med til at bane vejen
for Rachmaninovs musik både i USA og
i England.
Rachmaninovs musik viderefører på mange måder den senromantiske tone fra Tjajkovskij. Den er karakteristisk ved, hvad
man har opfattet som en særlig russisk
melankoli, tilsat slavisk ilterhed og patos.
Kollegaen Stravinskij, der bestemt ikke
var ynder af føleri i musik, karakteriserede Rachmaninovs musik som ”seks alen
tungsind”!
Den 3. klaverkoncert er hundesvær – ikke
bare i klaverstemmen, men også i orkestret. Den er et symfonisk mammutværk
– som en lang roman af Dostojevskij
med skiftende personer og scener. Men
som i en stor roman er det tematiske væv
symfonisk tæt sammenknyttet, ikke bare
i de enkelte satser, men også på tværs af
satserne. For eksempel kommer 1. satsens
hovedtema igen i det langsomme Intermezzo, blot i en slags valsetempo. Midt i
finalen dukker begge temaer fra 1. satsen
op for en stund.
Carl Nielsen: Ouverture til
operaen Maskarade, 1906
Fest i hjertet
Den første officielle koncert med det nyoprettede Aalborg By-Orkester fandt sted
den 9. november 1943 – og i følge orkestrets egne arkiver blev den indledt med
Ouverture og Hanedans fra Carl Nielsens
opera Maskarade.
Maskarade er det nærmeste, man kommer
på en dansk nationalopera. Bygget som
den er på Holbergs komedie, er den fuld
af humor og gøgl. Den opløftede stemning
SIDE 10
høres allerede i ouverturen. Som Nielsen
selv engang har udtalt: ”Det er altid en
fest, når jeg komponerer.”
Carl Nielsen: Symfoni nr. 5,
op. 50
En kamp med sig selv
Kommentatorer har ofte betragtet Nielsens
5. symfoni som et klingende symbol på en
eksistentiel kamp af en eller anden art –
mellem positive og negative kræfter. Først
i de seneste årtier har man fokuseret på,
at Nielsen på dette tidspunkt var i ægteskabelig krise på grund af utroskab. Han
blev smidt ud hjemmefra og opholdt sig
i denne tid meget i Göteborg hos sin ven
Stenhammar, som var dirigent for Göteborg Symfonikerne.
Nielsens ”beskrivelse”
Om sin femte symfoni udtalte Carl Nielsen sig mere kortfattet end om flere af sine
andre symfonier. I et interview få dage før
værkets uropførelse den 24. januar 1922
spørger intervieweren om navnet på den
nye symfoni – hertil svarer Nielsen:
”Den hedder foreløbig ikke noget, men
jeg gaar stadig og spekulerer paa et Navn
til den. […] Jeg har tænkt mig – men lad
mig først sige Dem, at symfonien kun er i
to Dele, men rigtignok to store og lange
Dele… - jeg har tænkt mig, at 1. Dels 1.
Halvdel skulde skildre mit fuldstændigt
passive forhold til Naturen, som jeg vandrer i: Det er en ren vegeteren, en ubevidst
Dvælen i Naturindtrykkene; først i samme
1. Dels Slutning bliver min Bevidsthed
vaagen, og jeg iagttager alt omkring mig,
lader det virke paa mig – det hele skulde
være et Billede paa Kræfter i Hvile, en Ro,
hvori Bevægelsen ligger bundet. Og saa i
Symfoniens 2. Del bliver Bevægelsen givet
fri og udfolder sig.”
Nielsen nævner dernæst en mulig titel til
symfonien: ”Drøm og Daad” …”Det er
ikke helt tosset …men nu faar vi se.”
I denne beskrivelse får vi to ting at vide: at
symfonien ikke som vanligt er i fire men
kun i to satser – og at disse satser står i
kontrast til hinanden. Dernæst angiver
Nielsen, at første sats falder i to dele. Det
fremgår også ganske rigtigt af partituret,
at satsens første del samler sig og munder
ud i den store adagio-del i G-dur, hvor han
forestiller sig, at han bliver sig sin naturdvælen bevidst, som ”kræfter i hvile”.
Hvad man hører
Men hvad Nielsen fortier er, hvorledes
disse to halvdele af første sats egentlig
forløber – og at disse forløb opleves som
alt andet en ”ren vegeteren”.
Satsen starter ganske vist med en sitren
– en trille på tonerne c-a – som et urhav,
som kosmos før verdens skabelse. Denne
sitren trækker lange tråde gennem satsen,
som orgelpunkter, triller el. ostinatfigurer. Af dette udvikler der sig langsomt en
disharmoni af forskelligartede motiver,
rytmer og modstridende tonaliteter, der
udvikler sig til en råt klingende march.
Omsider falder 1. halvdel til ro og munder ud i én samlet toneart og taktart i 2.
halvdels bredt strømmende G-dur adagio.
Men inden længe indfinder elementer fra
1. halvdel sig, og satsen stiger til stormstyrke, hvor træblæserne og strygerne
konkurrerer om at bekæmpe messingblæserne, der endnu spiller adagio-temaet (i
mol).
Højdepunktet af orkan nås, hvor Nielsen
slipper lilletrommen løs i en helt fri, ’destruktiv’ solokadence. Endnu engang udmunder satsen i den samlende G-dur. Men
denne gang har det samlende element
opbrugt sine kræfter, og satsen dør hen
med kommentarer fra ballademagerne, lilletrommen og klarinetten. De to halvdele
har altså hver et konfliktfyldt forløb, der
munder ud i et samlende, men langt fra
forløsende element.
Med anden sats slippes energiske og samlende kræfter løs i satsens hovedtema, der
fører over i et lyrisk sidetema, og i det
videre forløb bearbejdes disse temaer. –
Men satsen løber snart ud i rumlende tomgang. Gennem en fuga først i f-mol – og
dernæst en fuga i F-dur (der er en himmelstræbende transformation af hovedtemaet)
får symfonien kæmpet sig vej til en gentagelse af satsens indledende temaer.
© Rolf Ruggaard
Program
Torsdag 17. januar 2013 kl. 19.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center
DirigentRumon Gamba
Solist
Marianna Shirynian, klaver
Koncertmester
Yana Deshkova
Otto Mortensen
(1907-1986)
19. oktober-ouverture(ca. 8 min.)
Dette musikstykke blev spillet første gang den 19. oktober
1952 af Aalborg Symfoniorkester (dengang Aalborg By-Orkester)
i forbindelse med den første officielle koncert i Aalborghallen
og blev dirigeret af Jens Schrøder.
Sergej Rachmaninov
Koncert nr. 3 for klaver og orkester, d-mol, op. 30
(1873-1943)
Allegro ma non troppo
Intermezzo. Adagio
Finale. Alla breve
(ca. 41 min.)
PAUSE Musikchef Jan Kvistborg byder alle på et glas og lidt godt til ganen.
Carl Nielsen
(1865-1931)
Ouverture til operaen Maskarade
(ca. 4 min.)
Carl Nielsen
Symfoni nr. 5, op. 50(ca. 36 min.)
Tempo giusto – Adagio
Allegro – Presto – Andante poco
tranquillo – Allegro (Tempo I)
Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni eller
klik ind på aalborgsymfoni.dk og læs om alle vores koncerter
– lige fra symfonikoncerter til underholdning og opera samt børnekoncerter...
Fødselsdagsprogram 70 år januar 2013 SIDE 11
Tekst: Jan Schrøder // Layout: Heidi Jacobsen
© Foto: H. J. Fruensgaard, Lars Horn/Baghuset, peterhalskov.com, kruseengelund.dk, Nils Krogh/Clienti
aalborgsymfoni.dk
facebook.com/aalborgsymfoni
chopingo.dk
MÆRK MAGIEN - LUK MUSIKKEN IND
Aalborg Symfoniorkester
Kjellerupsgade 14
9000 Aalborg