Trin & Toner 09-2010 - Spillemandskredsen.dk

ren STRAND avisen
Tillæg til Solrød Avis 12. juni 2012
Strandrensning, biogas og strandløb
Solrød Kommune, Karlstrup Strands Grundejerforening,
Solrød Strands Grundejerforening og Jersie Strands Grundejerforening
Strandrensning 2012
Af Hans Odder og
Preben Larsen
Nu er sommeren over os,
det samme er sæsonen for
strandrensning.
Første rensning startede torsdag d. 14. juni
og er planlagt til at være
færdig lige før Skt. Hans.
Vi lærer
Vi lærer hvert år af gode
og mindre gode tiltag fra
tidligere års afvikling af
strandrensning og bortkørsel af fedtemøg. Alle erfaringer, gode som dårlige,
har vi evalueret på henover
vinteren og vi føler os godt
rustede til denne sæson.
I 2011 lykkedes det at få
en aftale med kommunen
vedrørende mellemdeponering af fedtemøget, inden det
blev kørt på landbrugsjord.
Denne aftale er fornyet, og
gælder igen i år.
Lugt
Vi er meget opmærksomme på, at fedtemøget
ikke må skabe lugtgener
for beboelserne omkring
Jernvejsgården mens det
ligger i midlertidigt depot
her. På stranden må det indsamlede fedtemøg ligge til
afvanding i 48 timer inden
det skal fjernes. Inden de
48 timer er gået, læsses fedtemøget på dumpere, der har
brede hjul og derfor kan køre
på stranden og på de mindre veje uden at beskadige
noget. Ved denne læsning
luftes fedtemøget, og en del
af lugten forsvinder.
Fedtemøget må ligge på
Jernvejsgården i højst 14
dage, men det køres så hurtigt som muligt væk, dels
til jordforbedring på landbrugsjord og dels til vores
eget depot på grenpladsen
på Åsvej, hvor det, sammen
med det grønne afklip fra
kommunens mange grønne arealer, bliver til vores
berømte tryllemuld.
I 2011 var nogle af
Strandrenselaugets medlemmer på Jernvejsgården mens
fedtemøget lå der. Dels for
at fotografere omladningen,
dels for at undersøge om
fedtemøget lugter når det
kommer til Jernvejsgården.
Vores konklusion var, at
fedtemøget ikke lugter nævneværdigt på Jernvejsgården.
Samme erfaring har man
gjort på grenpladsen på
Åsvej, hvor en del af fedtemøget er blevet kørt direkte til fra stranden. Heller ikke
her lugter fedtemøget, og det
håber vi heller ikke det gør
på Jernvejsgården i 2012.
Vi er opmærksomme på
problemet, og hvis det skulle
lugte alligevel må vi prøve at
finde en løsning.
Økonomi
Vi har lidt penge med
over fra sidste år, og så kan
vi glæde os over, at Jersie
Strands Grundejerforening
har meldt sig ind i
Strandrenselauget.
I værste tilfælde kan
strandrensningen koste op
mod 700.000 kr. Pengene
kommer
fra
Solrød
Kommune, fra de tre grundejerforeninger samt fra lokale sponsorer og aktiviteter i
løbet af året.
ber. Vi har udtaget de nødvendige prøver i maj måned,
så vi kan rense første gang i
juni. Vi renser kun, hvis der
er behov for det.
Tre rensninger
Tilladelsen fra Miljøstyrelsen i Roskilde giver os
lov til at rense 3 gange i
perioden 1.maj til 1. septem-
Vi ønsker alle en god
sommer og vil gøre hvad
vi kan, for at det bliver
med en ren, indbydende og
lugtfri strand.
Vi orienterer løbende om
forløbet af Strandrensning
2012, både gennem Solrød
Avis, og på de tre grundejerforeningers hjemmesider:
www.ssgsolrod.dk
www.ksgf.dk
www.jersie.org
Husk ren STRAND løbet 2012
8. september kl. 11.00
Start ved Strandløven - Mål i Solrød Center
2 km, 5 km, 10 km for motionsløbere, stavgængere, gående,
børn og hunde. Alle kan deltage og støtte VORES STRAND
TILMELDING PÅ WWW.SOLRODAVIS.DK
ren STRAND avisen 2012
2
Fredag den 22. juni 2012
Strandrensningen og
Strandrenselaugets
korte historie
Af Hans Odder og
Preben Larsen
Starten
De
første
spæde
skridt til etablering af
Strandrenselauget blev taget
i 2008 efter nogle år med
meget store lugtproblemer
om sommeren fra fedtemøget
på stranden. På dårlige dage
kunne man lugte stranden
på den anden side af Solrød
Landsby, og når man kørte
på motorvejen kunne man
tydeligt lugte, at nu passerede
man Solrød. At det var et lige
så stort problem i Greve og
Køge var ikke nogen trøst.
På sådanne dage, var
det ubehageligt, ja næsten
umuligt, at opholde sig på
stranden, og kun de allermest hårdføre trodsede
bræmmen med fedtemøg
og badede fra stranden.
Beboerne nær stranden havde
selvfølgelig også store pro
blemer, og mange opgav at
invitere gæster eller at spise
udendørs.
Noget må gøres
Der var altså stor motivation for at gøre ”noget”. En
motivation, der i øvrigt har
eksisteret i større eller mindre
grad i mange, mange år, men
som ikke før har resulteret
i effektive måder at rense
stranden på.
- og det gjorde vi
Solrød Strands Grundejerforening,
Karlstrup
Strands Grundejerforening
og Solrød Komme besluttede
i 2008 at forsøge at gøre noget
effektivt ved fedtemøget.
Tidligere forsøg på løsning
af fedtemøgsproblemet med
nedgravning af fedtemøget
på stranden blev droppet,
og adskillige møder gik
med at drøfte og undersøge
mulighederne for at fjerne
fedtemøget helt fra stranden,
og om muligt at kunne bruge
det til noget fornuftigt.
Også de maskiner, der i
givet fald skulle bruges til
rensningen af stranden, blev
drøftet. Bortset fra almindelige traktorer med graveredskaber, kendte vi ikke til
særlige
rensemaskiner.
Undervejs blev vi klogere,
og i dag har vi det lokale
firma Finn Olsen VVS, der
har anskaffet særlige strandrensemaskiner.
I det følgende uddrag af
et mødereferat, skrevet i
foråret 2009, kan man se
hvilke problemstillinger vi på
daværende tidspunkt skulle
løse.
”Der har været afholdt en
del møder med blandt andet
Teknisk
Administration,
hvor det videre forløb
omkring etableringen af et
fælles
privat/kommunalt
Strandrensningslaug har
været debatteret.
Ét springende punkt, har
været, hvorvidt kommunen
har haft mulighed for/vilje
til, at overføre det i budgettet afsatte rammebeløb på kr.
200.000 årligt. Dette punkt
er i januar 2009 afklaret,
i det Borgmesterkontoret
har meddelt, at beløbet
vil blive overført så snart
Strandrensningslauget er
etableret.
En anden hindring, har
været uvisheden om hvad
søgræsset/tangen/fedtemøget
eventuelt indeholder af
tungmetaller og/eller andre
miljøskadelige stoffer. Disse
oplysninger er meget vigtige,
da resultatet herfra bestemmer det videre forløb (kan det
oprensede materiale køres i
depot i kommunen til videre
forarbejdning, eller skal det
deponeres som ”miljøfarligt”
affald).
Der er i starten af januar 2009 udtaget prøver af
miljølaboratoriet Eurofins,
disse prøver viser – desværre – at grænseværdierne
for Cadmium ikke overholdes.
PETRO-OIL
Også le
ring
Jersie Strandvej 32 • 2680 Solrød
i weekeveStrand
nden
Tlf. +45 4616 1060 • Fax +45 4616 1063
www.petrooil.dk
940 kr. til alle i
fast rabat på fyringsolie
Diesel og moderne smøreolier
www.petrooil.dk · Tlf. +45 4616 1060
Et godt miljø er ikke kun vindmøller,
biogasanlæg og solenergi.
- Det er også sol, sommer og ren strand.
LOKALT
Et stærkt
team
med landsdækkende fordele
Få et GRATIS og uforpligtende Salgstjek. Ring 5614 3307
EDC Poul Erik Bech / Kurt Hansen A/S
SOCIALDEMOKRATERNE I SOLRØD
Strandrenselaugets
bestyrelse
Mød os på Facebook
SOLRØD KOMMUNE:
WWW.SOCSOL.DK
SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING:
Solrød Center 63 · 2680 Solrød Strand · 5614 3307
KARLSTRUP STRANDS GRUNDEJERFORENING:
JERSIE STRANDS GRUNDEJERFORENING:
Hans Odder
Allan Strassmann
Niels Peter
Christensen
Preben Larsen
Carsten H. Petersen
Per Hauge
Gøgevej 10
Tlf: 5614 8896
[email protected]
Hulvejen 22
Tlf.: 40145001
[email protected]
Maglevænget 7
Tlf: 56 14 37 34
[email protected]
Niels Hörup
Formand for
Strandrenselauget
Borgmester
Solrød Rådhus,
Solrød Center 1
Tlf: 56182001
[email protected]
Vestre Grootsvej 12
Tlf. 5614 2848
[email protected]
Kystvej 1
Tlf.: 56141404
[email protected]
Bøgevænget 21
Tlf: 20 55 50 17
[email protected]
ren
STRANDRENSNING
STRAND avisen 2012
Fredag den 22. juni 2012
3
Åbent hus hos A-Fys
lørdAg den 23. juni FrA kl.10-13
Gratis fedtprocent-målinG
Få Foretaget en Bodyage-test kun kr. 99,-
træninGsklippekort kr. 499,normalpris kr. 649,Mød vores personlige træner
close-up / Walk-around maGic
med Henrik svanekiær
Jespers Madhus serverer lidt lækkert
Gratis styrketræninG på daGen
udendørs spinning event (kun For MedleMMer)
Børnene kan Hoppe i
HoppeBorG oG se teGnefilm
(mens mor oG far træner)
popcornsMaskine
smaGsprøver fra vitamin Well
taG familien under armen oG kom
forBi a-fys til en dejliG aktiv daG
Hos os. alle er velkomne – Både
medlemmer oG ikke medlemmer –
arranGementet er Gratis.
GPS
Guard & Protection
Service
GPS passer på dine ejendele mens du løber REN STRAND LØBET
GPS
Guard & Protection
Service
Alarm, tryghed
i hjemmet
fra kr. 199,-/måned
inkl. alarmkørsel.
Ring 70 70 16 08
arm, tryghed
i hjemmet
Vi sætter pris på strandsiden
a kr. 199,-/måned
nkl. alarmkørsel.
ing 70 70 16 08
Henrik Kjeldskov
Mogens Hansen
KJELDSKOV & CO A/S v/ Statsaut. ejendomsmæglere Henrik Kjeldskov og Mogens Hansen
Hundige Strandvej 218 • 2670 Greve • Tlf. 43 90 00 02 • [email protected] • www.kjeldskov.dk
ren
strandrensning
STRANd avisen 2012
4
Strandrensningen og
Strandrenselaugets korte
historie (fortsat fra side 2)
Det rådgivende ingeniørfir­
ma Niras er blevet bedt om
at foretage en vurdering/
undersøgelse af hvorvidt en
opblanding af det oprensede
materiale, med f.eks. flis ville
kunne afhjælpe dette pro­
blem, således det oprensede
materiale eventuelt kan indgå
i kommunens egenproduktion
af opfyldningsjord til rabat­
ter, bede m.m.”
Det skulle senere vise sig
at prøveresultaterne blev
markant forbedrede, når
fedtemøget fik noget sol og
varme, og vi har derfor –
indtil nu – været i stand til
at overholde grænseværdierne i Slambekendtgørelsen,
som bestemmer hvornår der
må spredes på landbrugsjord
(koster ca. 42 kr. pr. ton)
og hvornår materialet skal
køres på forbrændingen eller
i deponi (koster ca. kr. 600
pr. ton).
2009
Sommeren 2009 fjernede vi
2.800 tons, hvoraf 2.000 tons
blev kørt på landbrugsjord
som jordforbedringsmiddel
og 800 tons på kommunens
komposteringsplads, hvor det
blev opblandet med grene,
blade og andet grønt som Vej
& Park hvert år ”høster” på
kommunens arealer. Dette
blev senere til det berømte
– og hurtigt afhentede – tryllemuld, som vi sammen med
kommunens miljøafdeling
delte ud i 2010 og 2011. Der
har ikke været muld til foråret
2012 da produktionen af ny
muld ikke er klar endnu.
landbrugsjord og eneste tilbageværende større udfordring
var
(udover
procedu­
rerne ved ansøgningen hos
Naturstyrelsen i Roskilde, om
tilladelse til strandrensning i
perioden 1. maj til 1. september), problemstillingen med
de store bunker fedtemøg
der blev lagt op på stranden
Fredag den 22. juni 2012
ved Østre Strandvej. Det var
det eneste sted vi kunne få
lastbilerne ned for pålæsning,
men det er jo samtidigt lige
netop i det område der er flest
badende på stranden.
2011
Ovennævnte
problem
løstes på bedste måde, synes
vi, da Strandrenselauget i
2011 fik en midlertidig til­
ladelse fra kommunen, til
at anvende grunden ved
den gamle Jernvejsgård på
Cementvej som omlaste­plads.
Lastbilerne og bunkerne af
fedtemøg var væk fra området med mange besøgende og
Jernvejsgården ligger isoleret
bag jordvolde et pænt stykke
fra beboelser og alfarvej.
2011 var også året hvor
biogasanlægget for alvor
begyndte at røre på sig.
Strandrenselauget udførte i
samarbejde med kommu­nens
biogasgruppe forskellige
forsøg med henblik på rens­
ning helt uden sandindhold,
så fedtemøget for eftertiden
kan indgå i produktionen af
biogas. Der blev renset ca.
1.200 tons i sommeren 2011.
2012
Vi går på med krum hals i
2012. Det kan man læse om i
artiklen om årets strandrens­
ning. Samtidig byder vi Jersie
Strands Grundejerforenings
medlemmer velkommen i
Strandrenselauget. Strand­
renselauget har dermed dæk­
ning i næsten hele Solrøds 6
kilometer strand.
Biogas
Og endelig skal vi jo
nævne, at lokal nyttiggørelse
af fedtemøget er lige på trapperne. Når biogasanlægget
står færdigt om et par år, er
fedtemøget en ressource, som
sammen med andet biomasse
giver strøm, og opsamlingen
har store gevinster for både
miljøet, badevandskvaliteten
og strandens udseende.
For sæsonen 2009 – 2010
fik vi et tilskud fra Skovog Naturstyrelsen på næsten
500.000 kr., hvilket var et
kærkomment bidrag da
ud­gifterne var meget store.
Erfaringerne var mange, og
blandede. Nogle af de teknis­
ke løsninger vi afprøvede
var rigtigt gode, andre meget
ringe. Vi fik i hvert fald bedre
styr på arbejdsgangene, og
følte os bedre rustede til de
kommende sæsoner.
2010
I 2010 blev det ”kun” til
1.000 tons. Alt blev kørt på
Solrød Fjernvarme ønsker god sommer
Medlem af Danmarks
største miljøbevægelse
Mail: [email protected]
”Det er kat’me
skønt med
god varme”.
Ring og hør nærmere/få
et godt tilbud !
SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A .M.B.A . | LERBÆKVEJ 17 | 2680 SOLRØD STRAND | TLF.: 5614 2814
ren STRAND avisen 2012
Fredag den 22. juni 2012
5
Strandrensningen
– et lokalt succesprojekt
FAKTABOKS:
Af Niels Hörup
Strandrenselauget har siden starten i efteråret 2008 været det centrale omdrejningspunkt for arbejdet med at sikre rene
strande i Solrød Kommune.
At have en ren strand er IKKE - modsat,
hvad mange naturligt tror - en kommunal
opgave. Kommunen er ikke forpligtet til at
fjerne tang og fedtemøg, da det er en del
af naturen, og der er kun en forpligtelse til
at fjerne affald. Se artiklen side 12 om de
25 tons affald, som kommunen fjerner fra
stranden hvert år.
Byrådet i Solrød Kommune har dog
valgt at prioritere strandrensning, blandt
andet fordi det fremmer kvaliteten af
strandlivet, reducerer lugtgener i lokalområdet og forbedrer badevandskvaliteten til
glæde for alle i lokalområdet. Når tangen
bliver renset op, fjernes de bakterier fra
vandet, som fastholdes i tangen.
Den fælles indsats er blevet bemærket
blandt kommunens borgere. Kommunens
netop gennemførte borgertilfredshedsundersøgelse viste en stigning i borgernes
tilfredshed med rensning af stranden på
hele 18%. Samtidig har strandrensningen
også åbnet nye udviklingsmuligheder for
Solrød Kommune i form af etablering af
det kommende biogasanlæg, som vi har
store forventninger til.
Strandrenselauget er blevet et lokalt
succesprojekt, der har vist vejen for,
hvordan vi gennem samarbejde mellem
mange interessenter i kommunen, kan nå
løsninger, som ingen af os kunne nå alene.
Strandrenselauget er et samarbejde
mellem Solrød Strands
Grundejerforening, Karlstrup Strands
Grundejerforening, Jersie Strands
Grundejerforening og Solrød
Kommune.
Strandrensningen koster op mod
700.000 kr. årligt, hvoraf
Solrød Kommune bidrager med ca.
200.000 kr.
Resten betales af de tre grundejerforeningers medlemmer som et ekstra
kontingent, samt af sponsorer og
aktiviteter i løbet af året.
I 2011 blev der fjernet 1200 tons tang,
i 2010 blev 1000 tons tang
fjernet, mens 2800 tons tang blev
fjernet i sæsonen 2009.
Badevandskvalitet har været bedre i
2009 og 2010 end i de foregående år.
Rene linier – Ren Strand
Venstre ved du, hvor du har
Meld dig ind på
www.venstresolrod.dk
Så ved du det blir’ til noget
i Solrød
6
Strandrensning
ren STRAND avisen 2012
– til gavn for miljø og klima
Af Rasmus Bo Hansen,
Solrød Kommune
“Summen af videnskabelige
beviser peger i dag klart på
behovet for, at alle lande planlægger troværdige klimapolitikker nu, hvis menneskeheden
skal undgå betydelige risici
for fremtidige generationer”
- Nicholas Stern
Og hvad har det så med
strandrensning at gøre? En
hel del, men vi er nok nødt
til at starte et andet sted for at
forstå sammenhængen.
Globale klimaforandringer
i fokus
Nicholas Stern, anerkendt
økonom og forfatter til bl.a.
”The Stern Review”, kom for
alvor i fokus da han i 2006 med
sin rapport The Economics of
Climate Change fastslog, at
det var både dumt og dyrt
ikke at gøre noget ved de stigende drivhusgasudledninger.
Vi kan ikke undgå klimaændringerne. Den øgede
mængde af drivhusgasser fra
brugen af fossile energikilder
som olie, kul og naturgas vil
utvivlsomt få temperaturen til
at stige. Bestræbelserne går på
at holde den globale tempe­
raturstigning under 2ºC. Det
lyder måske ikke af meget,
men der vil være tale om store
lokale forskelle og med forskellige konsekvenser både i
form af kraftigere nedbør og
mere tørke. Også i Danmark
har vi fået, og må forvente
at få, stigende nedbør især
sensommer og efterår, mens
lande som Italien og Spanien
samtidig oplever stigende
tørke.
De globale klimaændringer,
og den begrænsede mængde
af fossile energikilder, vil
sætte dagsordenen for klimaog energipolitikken i årene
fremover. Klimaændringerne
stiller store krav til reduktion
af drivhusgasudledningen, og
dermed vores forbrug af kul,
olie og naturgas. Samtidig må
priserne på disse energikilder
forventes at stige, når de resterende ressourcer skal dække
en stigende efterspørgsel.
Udfordringen
Vi står derfor overfor to
store udfordringer. For det
første skal den menneske­
skabte globale opvarmning
begrænses. Det kræver en
kraftig reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det
andet vil efterspørgslen efter
energi være markant stigende
de kommende årtier. Det vil
medføre mangel i adgangen
til de fossile brændsler, som
i dag dækker størstedelen
af samfundets energibehov.
Derfor et det et politisk mål,
at vi skal være uafhængige af
fossile energikilder.
Det er en voldsom ud­­
fordring, som vil præge vores
samfundsudvikling de næste
40-50 år. De vedvarende
energikilders helt anderledes
karakter er en særlig pro­
blemstilling, der udfordrer
planlægningen. Hvor vi i dag
henter vores energikilder fra
enkelte centrale lagre i undergrunden, vil den vedvarende
energiproduktion i langt
højere grad være variabel,
uforudsigelig og baseret på
forskelligartet
teknologi.
Groft sagt kan man sige, at
biomassen skal udnyttes, hvor
den er, og vinden når den er
der, hvilket ikke nødvendigvis
passer sammen med energiforbruget. Der vil stille store
krav til energisystemets flek-
SOLRØD VANDVÆRK a.m.b.a.
sibilitet og til en langt højere
grad af lokal energiproduktion.
Udfordringen kræver at vi
alle påtager os vores del af
ansvaret, også lokalt i kommunerne. Det er naturligvis
også baggrunden for indsatsen i Solrød Kommune, hvor
vi siden 1999 har arbejdet
på at skabe en miljømæssig
bæredygtig udvikling. Til det
hører, at kommunen også
har arbejdet seriøst med at
løse klimaudfordringen. Bl.a.
opstiller kommunens klimaplan fra 2009 nogle af landets mest ambitiøse mål for
reduktion af drivhusgasudledningerne – 55 % i 2025.
Men hvor kommer strandrensning ind i billedet?
En løsning – flere fordele
Køge Bugt er ligesom
mange andre kystnære
farvande i Danmark næringsrig, hvilket fører til en øget
produktion af tang. Det
betyder, at en stor mængde
tang hvert år vaskes op på
stranden, hvor et tykt tæppe
af rådden tang sommetider
dækker store dele af kystområdet. Solrød Strandrenselaug
har derfor siden 2009 effektivt renset stranden, hvilket
har medvirket til at løfte
den rekreative oplevelse af
stranden betydeligt.
En af de absolut væsent­
ligste miljøgevinster ved
Fredag den 22. juni 2012
fjernelse af tang, er reduktion af kvælstof og fosfor, og
dermed en forbedring af både
vandkvaliteten og havmiljøet.
Faktisk viser undersøgelser,
at fjernelsen af tang i Solrød,
Greve og Køge Kommuner
alene vil kunne reducere
mængden af kvælstof og fosfor med hhv. ca. 62 tons og 9
tons - om året. Til sammenligning opstiller Staten krav
om, at kvælstof og fosfor skal
nedbringes med hhv. 86,2
tons og 5,9 tons i hele Køge
Bugt, vel og mærke inden
2015. Den lader vi lige stå…
Strandrensningen medfører
dog en helt anden problemstilling: Bortskaffelse af de
store mængder opsamlet tang.
Et biogasprojekt fødes
Både varmeplan 2008-2012
og klimaplan 2009-2025
indeholder et forslag om etablering af et biogasanlæg i
kommunen. I 2010 gennemførte Solrød Kommune
en studie, der foreslog et
grundlag for etablering af et
biogasanlæg bestående af tre
forskellige typer lokal biomasse: organiske restprodukter fra den lokale Pektin- og
Carrageenanfabrik CPKelco,
gylle fra svin og kvæg, og
tang fra strandrensning.
Det er udgangspunktet for
det biogasanlæg, som Solrød
Kommune arbejder for at etablere, og som forventes at stå
Ring til os,
når det passer dig
Engvangen
14, 2680
Solrød Strand
Strand
Engvangen 14,
2680 Solrød
Telefon
56
14
01
93,
Fax
56
14
3081,
81
Telefon 56 14 01 93, Fax 56 14 30
kontortid:
man-tors.:
08.00-16.00
Kontortid: 8.30-15.00
Fredag: 08.00-12.30
Billede:
Solrød Vandværk a.m.b.a.
ønsker alle forbrugere
en god sommer!
”Grundet
Billedetekst:
Tekstbox:
Tekstbox:
DB logo:
Tænk
på miljøet,
ledningsarbejder
spar
påder
vandet...
kan
i perioder
være manglende
eller svingende
vandtryk”
- vi har også åbent efter kampen
Du kan altid ringe til os. Vi har åbent døgnet rundt
- 365 dage om året.
Døgnåben 70 123 456
klar til drift ved udgangen
af 2014. Anlægget vil levere
grøn energi til forbrugerne, og
forventningen er, at biogasanlæg alene vil kunne levere
ca. 60 % af kommunens
samlede reduktionsmål frem
imod 2025. Biogasanlægget
er derfor en absolut væsentlig
årsag til, at kommunen har
mulighed for at påtage sig sin
del af ansvaret.
Strandrensning, klima
og miljøet
På mange måde bidrager
biogasanlægget altså positivt
som en af mange løsninger
til vores fælles udfordring
på energiområdet: Der produceres en stabil mængde
grøn energi fra lokale biomasseressourcer. Samtidig
giver biogasanlægget Solrød
Strandrenselaug en nem og
miljømæssig fordelagtig løsning på det affaldsproblem, der
unægtelig opstår som følge af
strandrensningen.
Og Strandrenselauget? Ja
ud over, at tangen er en af
tre biomasseressource, og
at indsamlingen medfører
betydelige gevinster for
både miljøet og badevands­
kvaliteten, så har indsamlingen af tang været startskuddet
for alle tanker om etable­ring
af et biogasanlæg i kommunen. Det vil vi gerne tillade
os at være stolte af.
ren STRAND avisen 2012
Fredag den 22. juni 2012
7
DET KAN GODT VÆRE FRÆKT AT
KØRE 29,4 KM PÅ EN LITER!
NY RENAULT TWINGO DIESEL
PRIS KR.
109.900
PRIS PR. MD. KR. 1.285,-*
tyr:
ds
u
d
r
a
nd
Sta
OT
L
I
P
T
FAR USB
·
MP3 OOTH
T
BLUE
Den nye Renault Twingo dCi slår bro mellem det travle storbyfolk og de morgenfriske pendlere. Med en superlav CO2 emission på kun 90 gr/
km og hele 29,4 km/l er den stærke 1.5 liters turbodieselmotor det effektive valg, uanset hvor du bor! Først og fremmest en win-win bil for
både miljøet og privatøkonomien, men også for dig der sætter pris på et frækt design med kant! Husk i øvrigt at Renault Twingo har udstyret
i orden: Nu også Twingo med Bluetooth og fartpilot. LÆS MERE PÅ WWW.RENAULT.DK
* Renault Finance: Udbetaling kr. 22.716. Løbetid 96 mdr. 3,95% variabel rente. ÅOP før skat 8,3. Total omkostning kr. 146.427
ENERGIKLASSE
Renault Twingo dCi 75. Brændstof-økonomi 29,4 km/l og CO2-udledning 90 g/km. Ekskl. lev. omk 3.680 DKK. Den viste biler kan være med ekstraudstyr.
TANGMOSEVEJ 108 4600 KØGE TLF. :5667 7000 FAX: 5667 7007
HOLSTED
PARK 281084700
NÆSTVED
TLF.:
5570
7000 FAX:
FAX:
5570
7007
TANGMOSEVEJ
4600
KØGE TLF.
:5667
7000
5667
7007
FREJASVEJ
1228 4100
RINGSTED
5768
7000
5768
7007
HOLSTED
PARK
4700
NÆSTVED TLF.:
TLF.:
5570
7000 FAX:
FAX:
5570
7007
FREJASVEJ 12 4100 RINGSTED TLF.: 5768 7000 FAX: 5768 7007
ren STRAND avisen 2012
8
Fredag den 22. juni 2012
Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale
Motor/generator
omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgas-
Gasrensning
set i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til
TANG
landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el
og fjernvarme.
Biogaslager
Elnet
Biogas
Kondensvand
52°C
CPKELCO
Varmeveksler
Gasfyr
GYLLE
Modtagetank
Blandetank
Rådnetank
Efterudrådningstank
Afgasset
biomasse
Lager for
afgasset
biomasse
Biogasanlægget
ved en skillevej
Fjernvarme
TIL
LANDBRUGET
Endelig aftale med EU
opstiller kommunes klimaplan nogle af landets mest
et biogasanlæg med en sund økonomi samtidig med
svarende til ikke mindre end 55 % af kommunens
riale, heraf 80.000 tons fra CPKelco, 50.000 tons
ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudlednin-
at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved opførel-
samlede reduktionsmålsætning for 2025.
husdyrgødning, og 20.000 tons tang fra strandrens-
gerne, idet målet er, at de kommunale drivhus-
sen af anlægget, herunder især:
Et af initiativerne i klimaplanen er opførelse af et bio-
•
Produktion af grøn energiressource
•
Reduktion af lugtgener fra standen gennem
gasanlæg, hvor der produceres CO2 neutral energi
baseret på lokale biomasseressourcer, der er veleg-
Som det ofte går med store
komplicerede aftaler opstår
der i den afsluttende fase
problemstillinger, som
kræver justeringer i det foreliggende aftalegrundlag.
ning i Køge Bugt. Biogasproduktionen vurderes at
Biogasanlægget vil blive placeret i Solrød Kommune
gasudledninger skal reduceres med 50 % i 2025.
•
nede til brug i et biogasanlæg, og som efter behand-
på Åmarken 6, 4623 Lille Skensved.
være ca. 5,4 mio. m3 metan årligt.
Den producerede gas sendes til Solrød Fjernvarme-
fjernelse af tang.
Hvordan
Årlig reduktion på 62 tons kvælstof og 9 tons
Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående
kan produceres ca. 25 GWh el og ca. 30 GWh varme.
fosfor fra Køge Bugt fra fjernelse af tang.
hovedsagelig af metan (CH4) og kuldioxid (CO2), der
Elektriciteten afsættes på elmarkedet, mens varmen
værk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt
ling på anlægget vil kunne udbringes på landbrugs-
•
Produktion af biologisk gødningsmateriale.
kan omsættes til energi. Selve biogasproduktionen
afsættes til fjernvarmeselskabet Vestegnens Kraft-
jord. Det drejer sig om biologiske restprodukter fra
•
Samlet reduktion af drivhusgasser på ca. 40.500
sker ved en biologisk proces, hvor organisk materia-
varmeselskab (VEKS).
tons CO2 – årligt.
le omdannes til biogas i et iltfattigt miljø.
CPKelco, tang fra strandrensning i Køge Bugt, samt
husdyrgødning fra nærliggende landbrug.
Anlægget forventes at være i drift døgnet rundt alle
bliver i langt højere grad en ultimo maj
2012, hvorefter sammensat af tang,årets
tiden) samt enMed
miljøgodkenpektinAf Steen Danielsen,
Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaredage.
en forventet reduktion på ca. 40.500 ton CO2
mod endelig
reali- rester og gylle i netop det
delse. Alt i alt årligt,
er dervilfrem
til byggeopgave, og denne vil arbejdet grundlag
biogaskonsulent
på ca. 150.000 tons tilført organisk matebiogasanlægget dermed sikre en reduktion
Undersøgelser har vist, at det er muligt at etablere
dette stadie i projektet arbej tidsmæssigt sætte rammerne sering af biogasprojektet kan forhold, der tænkes anvendt
Vi er nu nået så langt, at vi i
gå i gang. Der er nedsat en på biogasanlægget i Solrød.
det i samlet i 33 måneder, for de øvrige opgaver.
løbet af de kommende månebyggegruppe, hvis første 2014
hvilket
sammenlignet
med
Forsøgene er afsluttet, men
2013
der afslutter alle de indledende
opgave
er April
at gennemføre
andre biogasanlæg
i Danmark Endelig aftale med EU
denJuliendelige
rapport er ikke
nuar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August September Oktober November December
Januar
Februar
Marts
Maj
Juni
August September Oktober
undersøgelser og samtidig er
Som det ofte går med store en prækvalifikation af byg- færdig, den forventes at ligge
er meget hurtigt.
vi færdige med plangrundkomplicerede aftaler opstår herrerådgiverydelsen. Gennemførelse
Dette klar
indenfor 14 dage. Dog
af anægsarbejder
laget og de nødvendige godDer resterer stadig en lang der i den afsluttende fase arbejdet forventes afsluttet i 3. kan det på nuværende tidsTotalrådgiverudbud,
inkl. forudgående
prækvalifikation
kendelser.evt.Disse
arbejder
har række opgaver der skal løses, problemstillinger, som kræver
kvartal 2012, hvorefter arbej- punkt konstateres, at udrådomfattet en pre-businesscase, og nedenfor
Valg af
justeringer i det foreliggende det frem mod et EU-udbud ningen er forløbet godt og
vil
jeg
redeendeligt
pre-feasibility-study, VVM- gøre for anlægsog
de væsentligste
af aftalegrundlag. Forventningen af bygherrerådgiverydelsen meget stabilt, hvilket indiredegørelse, kommuneplantil- disse. Men
leveringssyprojektet skifter er nu, at aftalen med EU går i gang. Hvis alt går som kerer, at der ikke har vist sig
stem
læg, lokalplan (er i høring for over sommeren
karakter,
og er endeligt på plads medio/ planlag, vil der omkring hæmmere i processen, og at
Byggetilladelse
årsskiftet 2012/2013 kunne denne ikke er så følsom.
underskrives en aftale med
I første del af 2012 er der
bygherrerådgiveren.
indgået et nyt energiforlig
Sammen med bygherreråd- som også omfatter biogas. På
giveren vil Solrød Kommune nuværende tidspunkt er alle
udarbejde et udbudsmateriale, detaljer ikke på plads. Der
der skal danne grundlag for er meget arbejde i at få foret udbud i totalentreprise på muleret et forlig over i love
basis af funktion og kvalitet. og bekendtgørelser, men der
Som noget nyt vil totalen- tegner sig et billede, hvoraf
treprenøren skulle forpligte det vigtigste er, at den faste
sig til at drive biogasanlæg- afregningspris på el hæves fra
get de første 5 år. Når der de nuværende 78 øre/kwh til
er indgået en kontrakt med 115 øre/kwh.
totalentreprenøren, skal der, i
et samarbejde mellem Solrød
Biogassen, der produceres
Kommune,
bygherreråd- på Solrød Biogasanlæg,
giveren og totalentreprenøren, leveres til et stort motoranudarbejdes et endelig projekt, læg, der producerer el og hvor
der skal danne grundlag for spildvarmen fra elprodukmyndighedsgodkendelse af tionen bruges til fjernvarme.
projektet (byggetilladelse).
Ved denne metode kan der
samlet opnås virkningsgrader
Med indgåelsen af en kon- over 90% af den producerede
trakt med totalentreprenøren biogas. Da den vigtigste
stopper samarbejdet med indtægtskilde fra biogassen
EU, og projektet overgår fra kommer fra elproduktion,
Solrød Kommune til Solrød er det en meget væsentlig
Biogas A/S, der skal stå som forøgelse af indtægtsgrundejer af biogasanlægget under laget, når afregningsprisopførelsen og efterfølgende en hæves med ca. 48% for
drift. Med etableringen af eldelen.
Solrød Biogas A/S vil det
Der er nedsat en økonomiblive muligt at få andre interessenter ind som medejere, og gruppe, som for tiden gennemdermed styrke grundlaget for regner hele det økonomiske
grundlag igen på baggrund
anlægget.
af bl.a. energiforlig og udrådningsforsøg. Gruppen forUdrådningsforsøg og
ventes at aflevere en rapport
energiforlig
i slutningen af maj 2012, som
Siden 1. februar 2012 er kan danne grundlag for en
der gennemført kontinuerte behandling i Solrød Byråd i
udrådningsforsøg på forsk- juni 2012.
ningscenter Foulund under
Århus Universitet. Det spæn- Nye udfordringer
dende ved dette forsøg er at
Som ofte, når der arbejdes
biomassen der udrådnes, er
med større projekter, duk-
ker der nye spændende
udfordringer op. Jeg vil
afslutte denne artikel med at
nævne nogle eksempler.
2015
Restproduktet af pektinrester fra CPKelco Januar
har vi Februar
indtil
nu regnet med skulle leveres i
lastbiler ligesom tang og gylle.
Prøvekørsel og
Da CPKelco er beliggende
kommerciel drift
meget tæt på biogasanlægget,
1,5 – 2 km, er vi i gang med
at nedsætte en arbejdsgruppe,
der skal undersøge om det er
muligt at pumpe pektinresterne til biogasanlægget i stedet for at transportere det på
lastbil. Hvis forsøgene viser
at det kan lade sig gøre, og
det økonomisk hænger sammen, vil der være meget store
fordele for nærmiljøet, idet
70.000 tons pr. år ikke længere skal transporteres på 30
tons lastvogne. Sideløbende
med dette undersøges om
spildvarme fra CPKelco kan
udnyttes som procesvarme i
biogasanlægget.
November December
TIDSPLAN
Konservative
støtter et
bæredygtigt
grønt miljø!
Læs om os på
www.konservativesolrod.dk
For at forbedre næringsstofindholdet i den afgassede
biomasse, der skal leveres tilbage til landbruget arbejdes
der for tiden med at undersøge om andre produkter med
højere næringsstofindhold
kan leveres til biogasanlægget. Her kan der være tale om
andre restprodukter fra industrien eller landbruget.
Gruppen der arbejder med
biogasanlægget i Solrød
Kommune, har fra start
haft et godt samarbejde
med Trelleborg kommune
i Sverige. På det seneste er
Halmstad kommune også
kommet ind i dette samarbejde. Det har vist sig, at
Halmstad arbejder intensivt
med at udvikle udstyr til
strandrensning, så det gøres
så effektivt og nænsomt
som muligt. Vi håber over
sommeren at udbygge dette
samarbejde, og få inddraget
Køge og Greve kommuner.
Fredag den 22. juni 2012
ren STRAND avisen 2012
9
FINN OLSEN A/S VVS
FINN OLSEN VVS støtter også
op om projekt ren STRAND
Finn Olsen VVS er din garanti for en
gasservice, der er helt i top.
Vi er specialister i alt fra tilslutning af
gaskomfurer til installation af naturgas.
Alt arbejde med gas kræver en autoriseret
fagmand og med vores erfaring,
får du ikke en bedre løsning.
Vi gennemfører de påkrævede serviceeftersyn og skræddersyr en serviceaftale
til dit behov, så du aldrig behøver bekymre
dig om gassen.
Finn Olsen VVS er altid klar til at rykke ud,
uanset om det er hverdag eller weekend.
Vi tilbyder vedligeholdelse og servicering af
Beretta/Viessmann gaskedler med enten et
serviceabonnement eller tilkaldevagt, under
abonnementet indgår der tilkaldevagt i
fyringssæsonen, mellem kl. 8.00-19.30.
SALBJERGVEJ 35 · 4622 HAVDRUP
www.finnolsenvvs.dk · Telefon 46 18 57 90
ren STRAND avisen 2012
10
Fredag den 22. juni 2012
JERSIE STRANDS GRUNDEJERFORENING
Rådgivning til private kunder, små og
– tager ansvar
mellemstore virksomheder og iværksættere.
Af Per Hauge
Uvildig økonomisk rådgivning
Bekymringer eller muligheder?




Har du behov for at få foretaget et økonomitjek?
Er du usikker på, om din nuværende finansiering er optimal?
Betaler du den ”rigtige” pris for din finansiering?
Har du økonomiske bekymringer som du har behov for at drøfte?
Som uvildig og uafhængig rådgiver kan jeg tilbyde dig at foretage en gennemgang af din
aktuelle økonomi – og med udgangspunkt i dine ønsker, situation og behov - fremkomme
med løsningsforslag, der i mange tilfælde vil skabe merværdi for dig, enten i form af
besparelser eller forøgede indtægter.
Hvad adskiller en uvildig rådgiver fra en bankrådgiver?
Din bankrådgiver vil oftest "sælge" dig bankens produkter, hvilket desværre også betyder
at der er stor risiko for, at du i dag har en forkert løsning.
Som uvildig rådgiver kan jeg uafhængigt anvise dig de finansielle løsninger, der bedst dækker
dine individuelle behov.
Tør du satse på de "gratis" råd i banken,
når det er din personlige eller din virksomheds fremtid, det gælder?
Rosleff – Consult
v/Finn Rosleff Hansen
Møllebjerg 33
2680 Solrød Strand
Mobil + 45 30 51 96 71
e-mail: [email protected]
www.rosleff-consult.dk
CVR – nr. 33 23 42 44
Anlægsgartner
Niels Hansen
Vi er repræsenteret i Solrød
Strandrenselaugs bestyrelse
med vores formand N.P.
Christensen og næstformand
Per Hauge. De kæmper sammen med den øvrige bestyrelse for, at holde vores strand
ren og indbydende.
Der er sikkert nogle, der vil
sige Strandrensning: ”Jamen
det er da en kommunal
opgave?”
Ja, hvis der er tale om en
miljømæssig forurening, så
er det en kommunal opgave,
men det der skyller op på
vores strand er naturmaterialer
fra havet.
Hvorfor det?
I sommermånederne kan
der forekomme store ophobninger af disse naturmaterialer, og hvem kender ikke til
de store gener dette medfører.
Lugtgenerne er vel nok blandt
de mest kendte af dem. Det
giver ikke ligefrem den helt
det, der er udviklet specielle
redskaber og køretøjer til
formålet.
Hvorfor bruge
penge på det?
Stranden er snart det eneste
fredelige naturområde, vi
har tilbage. Tænk engang
hvor meget vores kommune
må lide. Her tænker jeg på,
hvor meget der deler vores
lille kommune. Køge Bugt
motorvejen, Tåstrupvejen,
Køgevejen (Solrød Strandvej
og Jersie Strandvej), jernbanen. Og nu mener folketinget, at vi skal have en ekstra
jernbane, som skal pløjes
igennem vores i forvejen delte
kommune. Så der er mange
gode grunde til, at vi alle
skal værne om vores smukke
strand og kystlandskab.
Hvad gør I så med
al det fedtemøg/tang?
Det indsamlede fedtemøg/
tang bliver anvendt på landmandens marker, som jordforbedringsmiddel, og en del
af det blandes med kommunens haveaffald til kompost,
som mange af os ”Solrødder”
anvender i vores haver. Der
går såmænd ikke noget til
spilde.
Hånden på hjertet, hvem
nyder ikke en tur langs
stranden? Det være sommer,
efterår, vinter og forår, ja selv
i regn og blæst, har stranden
en charme og nogle øjeblikke,
som ikke kan gøres op i penge.
Hvad så med miljøet?
Strandrensningen bliver
selvfølgelig udført på miljøet
og vores strands betingelser.
Firmaet der har opgaven,
er specialist indenfor områ-
Der bliver selvfølgelig udtaget prøver af det indsamlede
fedtemøg og tang, og skulle
det indeholde nogle miljøfarlige stoffer, så går turen til I/S
KARAs forbrændingsanlæg.
Jo, der bliver skam holdt nøje
øje med det.
Hvad er så gevinsten ved
denne Strandrensning?
Som nævnt, får vi en dejlig
ren og lugtfri strand. Vi reducerer Køge bugt med ca. 62
tons kvælstof og 9 tons fosfor
om året. Det er miljøgevinster, der kan mærkes på vores
miljø. Dette i sig selv er vel
det hele værd.
Derfor tager Jersie Strands
Grundejerforening ansvar, og
er med i front.
Skal du renovere eller nybygge?
Have nye vinduer og døre - eller
klimaskærm?
I træ, sten eller aluminium?
Så lad Moestrup klare det!
Tegninger og forslag til haveanlæg
Grøn vedligeholdelse
Klinkebelægninger
Plantearbejde
Græsplæner
Beskæring
Terrasser
Havemure
Hegn
Hække
Træfældning
Grøn teknologi til den blå planet
Moestrup er Schüco Premium
Partner - derfor kan vi levere
hele Schücos palet af miljøvenlige løsninger
!
Annonce 17.1
d
u
ilb
Schüco er den førende udbyder af
fremtidssikrede klimaskærme og
står for verdensomspændende
kompetencer inden for vinduer,
døre, facader og solenergi.
r tmm
3 sp. xf180
o
ng
riKlingenberg
kr. 1825,-
www.kommunikator.dk
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jersie Strands Grundejerforening er med i front, når
det gælder forbedringer for
miljøet og stranden, hvilket
i sidste ende også er til stor
gavn for medlemmerne.
Derfor er Jersie Strands
Grundejerforening med i
Solrød Strandrenselaug.
store lyst til en badetur. Det
er også årsagen til, at mange
fravælger familieturen med
madkurven til stranden.
kloakmester
• Kloaker
• Kælderdræn
• Rottespærre
• Højtvandslukke
• Forsikringsskader
klingenberg.dk
46 15 20 14
Se mere på www.moestrup.dk
www.moestrup-alufacader.dk og
www.schueco.com
Moestrup Tømrer og Snedker/
Murer/Maler/Alufacader
Industrihegnet 8 A · 4030 Tune
Telefon 4613 9191
Moestrup udfører alle former for byggeopgaver - vi har eget
tømrer/snedkerværksted, murer- og malerafdeling. Vi sørger
for alt - projektering, produktion, montering og kvalitetsstyring. Vores kunder er både private, erhvervsvirksomheder,
offentlige institutioner, boligselskaber og idrætsanlæg.
Moestrup Alufacader producerer vinduer, døre, facader,
glastage, udestuer, brandsikre skillevægge m.v. i aluminium
- skræddersyede, så de passer til ethvert byggeri.
Det specielle profildesign fra Schüco giver dokumenteret
mindre varmetab, effektiv isolering, god lyddæmpning - og
kræver minimum vedligeholdelse.
Vi er naturligvis medlem af Dansk Byggeri - det er din
garanti for seriøst arbejde!
ren STRAND avisen 2012
Fredag den 22. juni 2012
11
Blandt de gode, forskellige slags tang er vores lokale
ålegræs, der er velegnet til
møbler og madrasser. Det
skulle være bedre end krøluld,
hø, halm og mos. Saltet i tangen, hvis den bruges til isolering, imprægnerer mod råd
og svamp. Det mugner ikke,
og møllene går uden om den.
Isolering med tang har egen­
skaber på højde med mineral­
uld. Ålegræsset er blevet brugt
til byggeplader, som en blanding af tang og cement.
Der blev fremstillet tangmadrasser helt frem til 1960. Det
har været brugt som tilskud i
husdyrfoder, og som kompo­­
stering har det gode egen­
skaber.
Sig navnet – Tangvej
Historisk artikel af Kjeld
Ejdorf
Sig navnet
”Sig navnet – Oma!” Dette
slogan var i min barndom en
altdominerende reklame for
den gode margarine i køkken og husholdning. Med
en let omskrivning kan det
også gælde for Sig navnet Tangvej, der ligger nordligst
på Solrød Strand. Det hand­
ler jo om navnet. Til barnet,
familien, huset, bydelen, byen
eller kommunen. Et godt
navn, der styr­
ker en forventning eller et image. Et godt
navn kan ”sælge” bedre end et
kedeligt navn. Signalværdien
ligger også på det økonomiske område. Flot navn =
flere penge. På trods af folks
lidt kedelige associationer til
tang, har tangen mange gode
egenskaber. Og forhåbentlig
kan tanghistorien inspirere
læserne. Tangvej er noget.
Vejnavne må der til
For hundrede år siden
be­gyndte de første pionerer at
tage ophold på stranden, købe
jordstykker, udstykke, bygge
og skabe en tilværelse. Med
tiden voksede antallet, og derfor kunne hverken postvæsenet
eller lokale beboere finde ud af
adresserne. Der måtte vejnavne
til. Det blev til mange idylliske
dyre-, fugle- og plantenavne,
samt selvfølgelig personnavne
på de første og væsentligste
aktører i strandens udstykning.
Tangvej
Tangvej, beliggende mellem
Solrød Strand og Karlstrup
Strand, behøvede ikke noget
nyt navn. Det var der i forvejen! Navnet var ligetil. I århun­
d­
reder kørte bønder igennem
til stranden for at hente sand og
tang. Det var deres rettighed.
Hjemme på bedriften brugtes
sandet f.eks. til at strø på de
smattede steder i svinestien.
Tangen brugtes til strøelse
og til at isolere kartoffel- og
roekulerne, som med tangen
nær­
mest blev superisoleret
uden at hindre rodfrugterne
i at kunne ”ånde” og derved
fordærves.
Gennem vinteren kunne
man let komme til varerne,
for tangen frøs sjældent til, da
den indeholdt lidt salt. Tangen
kunne også bruges til at lægge
ud i sin køkkenhave, for at
tilføre jorden gødningskraft,
og den smuldrende tang gjorde
jorden mere luftig til gavn
for regnorme, rødder og voksekraft. Kort sagt: En forbedret
jordstruktur med letopløselige
mineraler.
Tangen kunne også udlægges mellem jordbærrækker for
at holde dem fri for ukrudt
og pløjes ned til fordel for
kar­toffeldyrkning. Dengang
der var vintre til, kunne folk
ved kysterne samle isstykker
i kuler foret med – tang, så
isen senere om sommeren
kunne bruges til at køle mælk
og smør i hus­holdningen. Det
var naturligvis før isfabrikationen blev indu­strialiseret og
køle/isskabe blev almindelige.
Men på landet – uden strøm og
andre ”mo­derne” påfund havde
iskulerne en funktion.
Naturressource
Tang er en naturressource,
der er blevet benyttet langs
danske kyster i flere tusinde
år. Ja, såmænd langs alle kyster
i verden med sådanne naturforhold. Mest kendt i Danmark
er nok tangen på Læsø, hvor
den dækkede husenes tage.
Store tykke tage, der kunne
suppleres hen ad vejen, og det
ganske gratis. På Læsø kender
man desuden til afbrænding af
tang for at udnytte saltet i tangen. Der skulle 18 læs tang til
at tilvejebringe en tønde salt.
Sikkert en yderst uøkonomisk
og brændselskrævende fabrikation, der kun kunne betale sig i
et salthungrende land.
Hvilken betydelig guldmine
I Danmarkshistorien har tangen ikke fået nogen fremtrædende rolle, selv om den helt
op til vor tid har været af betydning. I en historisk skildring
fra 1805 skildrer en vandringsmand, der berejser kysten mellem København og Køge med
apostlenes heste, de yderst få
huse langs kysten og en fin
og frodig have i Vallensbæk,
forbedret med tang. De mange
tangvolde på kysten får ham til
at udbryde: ”Hvilken betydelig
guldmine”.
På Karlslunde strand omtales
Oldermandsvej som en tangvej, og samme steds blev der
tidligere opført tangdiger for
at stække vandet, som skyllede
ind over strandsandet og
eroderede klinten. Utvivlsomt
har der været flere tangveje
her ud til Køge Bugt. Andre
steder i landet brugtes udlagte
tangrækker til at hindre sandfygning i sandede områder.
Æg med røde blommer
Og vi taler naturligvis om
tang, ikke om ”fedtemøg”,
der plager os om sommeren,
men rigtig tang. Et par ste­
der omkring Kalundborg og
Nekselø har jeg set høns, der
gik frit på stranden og hakkede
løs i tangbunkerne. Her le­vede
hønsene fint af tanglopper og
andet småkravl, og resultatet blev æg med røde blommer og ikke de ferske farver,
vi oftest ser i vore indkøbte
butiksæg, fortalte de lokale
beboere. Æggeblommens farve
afhænger af foderet, sagde de,
og tang er fint skrabe- og hakkemateriale til hønsene.
Møbler og madrasser
På Solrød strand omtales
brug af tang som fyld i hynder
og madrasser i begyndelsen af
1900-tallet. Min gamle nabo
Karl Peter Andersen gik i 2.
verdenskrig på stranden ud
for Trylleskoven og samlede
blæretang i store bunker og
tjente et par håndører dér. Han
huskede ikke hvad tangen blev
anvendt til, men den tørrede
tang er nok blevet brugt til fyld
i møbler.
Ålegræsset er truet
Ålegræsset ved de danske
kyster blev ramt af en mystisk sygdom i 1930’erne og
først i 1960-70’erne kom det
atter tilbage. Nu er ålegræsset truet af fedtemøgets udbredelse, fordi møget skygger for
ålegræssets voksesteder. Lad
os nu ikke skylde skylden på
svinemiklerne langs andre dele
af Østersøens bredder. Vi ved
det jo godt. Det er vores eget
ansvar. Biologer undersøger på
Syddansk Universitet, hvorfor
ålegræsset har det så svært. Der
kan jo også være andre årsager.
Der er masser af idéer om tangens anvendelse i vore dage. På
Femern arbejdes med opsamling af ålegræs til an­vendelse
til en række formål. Bl.a. til
isoleringsmateriale, til restau-
N O R M A N N
rering af historiske bygninger
(med tangtag), som råmateriale
i plastfremstilling, til papirfremstilling, til erosions­måtter
og som erstatning for træflis i
planteproduktion.
Kompost
”Tang lugter” mener de fleste.
Fordomme er der nok af, men
ålegræs i haven lugter altså
ikke! Jeg har selv prøvet det.
Jeg henter ikke selv ålegræs på
Solrød Strand, og slet ikke på
Tangvej. Men i en nabokommune ”låner” jeg lejlighedsvis tang til min lille køkkenhave og den blandes ned i
overfladen. Mine hjemjord­
meavlede kartofler bliver ved
tangens hjælp ualmindelig
delikate med den fineste skal,
uden skurv og pletter. Tangen
holder et par år og muldjorden
bliver lettere at arbejde med.
Der er bare et minus. Det tager
tid at samle tang og køre det
hjem. Bor læseren på en af de
små strandveje, skal der bare
en frisk mand og trillebør til.
Det er gratis. Men hvor ville
jeg gerne abonnere på tang
gennem kommunens tekniske
service.
Biogas
Om to år er Solrøds
Biogasanlæg i drift. Så bliver
fedtemøget i Køge Bugt en
naturresource ligesom tang har
været det i tusinder af år.
Tangvej – et navn med
kulturhistorie!
S Ø R E N S E N
Vi støtter med glæde
projekt ren strand!
Tandlægerne hos normann sørensen
Solrød Strandvej 16 · 2680 Solrød Strand · [email protected]
Mandag - Torsdag 8.00 - 18.00 · Fredag 8.00 - 16.00 · Telefon 56 14 07 10
12
ren STRAND avisen 2012
Fredag den 22. juni 2012
25 tons
affald
om året
Af Vej og Park,
Solrød kommune
Vej og Park, Solrød Kom­
mune, renholder stran­den og
grønne arealer året rundt.
Medarbejderne tømmer
de 25 affaldsbeholdere langs
stranden og ved de offentlige parkeringspladser to
til tre gange om sommeren
og lidt sjældnere om vinteren. Samtidig renholder de
arealerne omkring affaldsbeholderne og holder øje med,
hvornår det er nødvendigt
at rense stranden fra vraggods. Efter Sankt Hans-festen
fjernes affald og bålrester.
Hele 25 tons affald indsamles i løbet af året og det
er oveni de store mængder
affald, som samles op gennem
private tiltag.
Vej og Park sørger også
for at sætte badebroerne op
i starten af badesæsonen og
tage dem ned, når sommeren
er slut, og hjælper herigennem
også til at gøre stranden og
bademulighederne så indbydende som muligt.
• Tømrer & Snedker • Fagentreprise
• Storentreprise • Hovedentreprise
56 14 09 31
www.she-as.sk
Din professionelle samarbejdspartner
Fredag den 22. juni 2012
Fra arkiverne
Af Kjeld Ejdorf
I referatet af Karlstrup Strands
Grundejerforenings generalforsamling
den 2. maj 1961 skrives bl.a. følgende:
I år håber vi at stranden vil præsentere sig fra den pæne side, med dejligt
hvidt sand, men skulle tangplagen
indtræffe har vor nabogrundejerforening i Solrød med godt resultat renset
med traktor, og dette rensningsarbejde
kan, hvis dette skulle vise sig at være
påkrævet, udføres på vort område for
cirka 1000 kr. men et extragebyr bliver
sikkert nødvendigt.
Kjeld Ejdorf har kigget
nærmere på adressebogen
fra 1944 for SSG og skriver:
Husnavneregistret er sådan set
meget underholdende med en masse
sprudlende og flere lidt kryptiske
navne, der nok kun forstås af indforståede.
Ser jeg på disse ca. 450 husnavne,
optræder forbindelser med natur
overordentlig hyppigt. Derimod er
husnavne med fornavn af tang- kun
13
ren STRAND avisen 2012
brugt 2 gange, nemlig Tangloppen og
Tanghuset. Mere benyttede husnavne
er lyng- med 8, birk- med 8, granmed 9, fyr- med 14 gange, men topscorer er husnavne med strand-, der
topper med 19 gange.
Sådan kan man jo også se på tangen.
Strandrensning – et
spørgsmål om holdning?
Af Allan Strassmann
Lad det være sagt med det
samme: Artiklens forfatter bor
tæt på stranden, ikke i første
række, men dog tæt nok til,
at jeg en gang i mellem har
glæde af diverse ”naturlige”
dufte når vi i dette forblæste
land har østenvinde. En god
varm sommer kommer jo ofte
østfra, og ja, så er der dømt
”indeliv” på strandsiden.
Meeeen – er det nu også
kun af hensyn til os strandboere, at vores vidunderlige
strand skal og bør renses for
fedtemøg (og andet) nogle
gange i løbet af vores alt for
korte sommer??
Svaret kunne få lov at blæse
i vinden – uanset hvor den
så kommer fra – men virkeligheden er, at alle kommunens borgere, og alle de
mange gæster der kommer
hernede i sommerhalvåret,
har glæde af en god og fornuftig strandrensning. Vi kan
ikke lave om på moder natur,
strøm- og vindforholdene i og
omkring Køge Bugt er nu en
gang så ”snildt” indrettede, at
vi får en ordentlig dyne fedtemøg med jævne mellemrum.
Om vinteren kan de danne
Holder du af Solrød?
nogle særdeles smukke frosne
”gletchere”, som gør en gåtur
på stranden til andet end bare
en tur på stranden, hvor man i
klart vejr kan betragte Stevns
Klint, Øresundsbroen og
Avedøreværket, hvis man er
tilpas langsynet, og hører man
til de nærsynede, ja så kan
man betragte havis og frosne
tuer af tang og fedtemøg.
Men om sommeren er det
en anden snak – indtørret fedtemøg kradser af pommern
til på ryggen, sætter sig fast
mellem tæerne og er i det
hele taget hverken kønt at
se på, eller dufte til. Her
vil jeg gerne komme igen en
anden gang, fedtemøget skal
så vidt muligt væk, og når nu
Vorherre ikke altid vil blæse
skidtet over til svenskerne, ja
så må vi alle hjælpe det lidt
på vej.
Og når nu en række landmænd i Nordsjælland er helt
vilde med at blande det op med
deres alt for fede landbrugsjord, og Solrød Kommune
gerne vil bruge det i det kommende biogasanlæg, samt ikke
mindst af alt – kommunens
mange haveejere er meget
glade ved udsigten til gratis
at kunne hente formuldet tang
Se brochuren ”Flyt til Solrød” på www.solrod.dk
Kig under nyheder! Send linket til brochuren videre til
familie eller venner, som du gerne vil have som naboer.
Eller scan QR koden, og send linket videre….
på oplagspladsen, ja så er der
vel ingen grund til at fornægte
alle disse søde og rare mennesker muligheden for at blive
begunstiget af noget, der i den
grad generer ALLE borgere i
vores dejlige område.
Javel – det koster lidt at
være hjælpsom, vel i omegnen
af 700000 gode danske kroner for en sæson strandrensning, men det svarer til blot
33 kr. pr. indbygger i Solrød
Kommune for en hel sommer uden lugt- og ”ligge på
stranden”-gener. Det er cirka
det samme som to isvafler.
Tænk dig: sølle to isvafler
færre fortæret på stranden
giver os ALLE mulighed for
at nyde en ren strand, få et
blåt flag og helt sikkert færre
strandfluer på kroppen. Og for
resten: Så er der heller ikke
så meget ispapir, der skal frasorteres under strandsrensningen……….
Man kunne måske også, i
et svagt øjeblik, få den tanke
at salgspriserne på vores
ejendomme i området kunne
ligge en spids højere end dem
i naboområderne – for her
lugter der af havsalt og ikke af
fedtemøg.
Det her er helt sikkert en
win-win situation, hvis vi
dvæler lidt ved moderne termer.
Fredag den 22. juni 2012
ren STRAND avisen 2012
SOLRØD
KLIP UD OG TAG MED
FREDAG TIL ONSDAG
Klip ud og tag med
20%
www.poppi.dk Lærkevej 1, 2680 Solrød Strand (overfor Solrød Kirke)
RABAT PÅ ALT
Undtagen på Loppemidler!
Vi ses
SOLRØD 330 m butik
Solrød Avis
støtter op
om
miljø’et og
ren STRAND
Tilbudene gælder fra
fredag d. 22. juni til
onsdag d. 27. juni
LOKALAVISEN FOR SOLRØD OG OMEGN
2
SOLRØD
KIRKE
SOLRØD STRANDVEJ
Roskilde
14
Dyrecenter
LÆRKEVEJ
Mandag-fredag 9-17.30
Lørdag
9-14.00
Lærkevej 1, 2680 Solrød Strand
(overfor Solrød Kirke)
Tlf. 43 61 28 71
Hvis dyr er din hobby - ses vi Poppi... www.poppidyrecenter.dk
Dyrecenter
Danmarks Naturfredningsforening støtter
strandrensningen. Støtter du Danmarks
Naturfredningsforening?
Vi har gennem 100 år arbejdet for en rig
natur og arrangerer hver måned
spændende ture i din lokale natur.
Se mere på:
www.dn.dk/solroed
Meld dig ind på www.dn.dk
VI ER
GULD VÆRD
NÅR DU
SKAL SÆLGE
www.poppi.dk Lærkevej 1, 2680 Solrød Strand (overfor Solrød Kirke)
SF støtter
op om
ren STRAND
Kontakt Estate Greve & Solrød
på telefon 56 130 130
og bestil en gratis Salgs- og Markedsvurdering™
SOL
GT!
SOL
SOL
Det Gamle Røgeri
Havnevej 7 . 2670 Greve . Tel. 43 69 90 80
www.detgamleroegeri.dk
Åbningstider: tirsdag-søndag kl. 11.30-22.00, mandag lukket
GT!
GT!
Fredag den 22. juni 2012
Biogasanlæg – hvordan
med lugt, støj og trafik?
Af Rasmus Bo Hansen,
Solrød kommune
Der er ofte stor bekymring end­
sige modstand mod pla­cering af
nye biogasanlæg, særligt pga.
frygten for en række medføl­
gende gener. I Solrød arbejdes
der målrettet mod at reducere
alle tænkelige gener ved etable­
ringen af Solrød biogasanlæg,
således at vi i kommunen kan
få mest mulig gavn og nytte
af de mange fordele, der også
følger med etableringen af et
biogasanlæg i kommunen.
For at komme nogle af
bekymringerne omkring etabler­
ingen af et biogasanlæg i Solrød
Kommune i møde, vil jeg derfor
i det følgende kort forsøge at
beskrive, hvad der konkret gøres
for at reducere de tre væsentlig­
ste gener, der ty­pisk afføder den
absolut største bekymring hos
naboer, nemlig frygten for lugt,
støj og trafik.
Lugt
Frygten for lugtgener er erfa­
ringsmæssigt en af de største
bekymringer naboer har til
et kommende biogasanlæg,
og bekymringen har sin rod i
konkrete problemer ved eksi­
sterende anlæg i Danmark.
Disse anlæg er typisk etableret
på et tidspunkt, hvor der ikke
i samme omfang blev tænkt i
lugtreducerende foranstaltnin­
ger på samme måde som det
sker i dag.
Ved vurdering af risikoen for
lugtgener fra nye biogasanlæg
er det særligt væsentligt at sikre,
at anlægget ’fødes’ med et veld­
imensioneret lugtrensesystem.
netanke, lager­
Alle tanke, råd­
tanke og gastanke er i sagens
natur gastætte, og der vil under
normale omstændigheder ikke
kunne slippe gas eller lugt­
stoffer ud af disse systemer.
Lugtgener opstår derfor ty­pisk
i forbindelse med af- og pålæs­
ning af biomasse, og derfor
er det vigtigt at sikre, at dette
foregår under kontrollerede
forhold.
På Solrød Biogasanlæg sker
af- og pålæsningen af bio­
masser derfor i lukkede haller,
og samtidig dimensioneres
anlægget til og drives efter, at
der under alle driftssituationer
vil være undertryk i såvel haller
som tank, hvorved det sikres,
at ventilationsluft og lugtstof­
fer altid ledes gennem effektivt
biofilter til rensning af ventila­
tionsluft fra modtagehallerne.
På den måde sikres det, at ingen
luft forlader anlægget urenset.
Der findes ikke faste krav
om maksimale lugtkoncentra­
tioner i omgivelserne, men kun
en anbefaling om dimensioner­
ing af skorsten og renseforan­
staltninger, således at lugtkon­
centrationen ikke overskrider
lugttærsklen mere end 5 - 10
15
ren STRAND avisen 2012
gange i skel fra virksomheden
til bolig­område. For at sikre så
få lugtgener som muligt, har
Solrød Kommune derfor også
stillet som krav i miljøgodken­
delsen, at lugtkoncentrationen
ikke må overskride lugttærsk­
len mere end 5 gange i skel fra
virksomheden til boligområde.
trafik­belastningen.
Der vil være en øget trafik­
belastning igennem Naurbjerg
by, hvilket især forårsages af,
at alle transporter med rest­
produkter fra CPKelco skal til
anlægget, hvor 2/3 af denne
mængde hidtil er transporteret
vestpå ud af Ejbyvej. Dette er
dog alene en midlertidig løs­
ning, idet den planlagte af- og
tilkørsel til motorvejen via
Egedesvej fremover vil aflaste
Naurbjerg by ved at alle trans­
porter fra CPKelco til anlægget
ledes denne vej.
For i størst muligt omfang
at reducere eventuelle gener
fra biogasanlægget, har
Kommunen valgt at stille de
strengeste lovgivningsmæs­
sige krav til biogasanlæg­
get. Ovenstående beskri­
velser tager udgangspunkt
i VVM-redegørelsen og i
miljøgodkendelsen, og er du
interesseret i at læse mere,
kan du finde begge dele på
www.solrod.dk, eller ved kon­
takte til [email protected].
Støj
En anden væsentlig bekym­
ring forbundet med et kom­
mende biogasanlæg er støj.
Støjgenerne kan deles op i to
dele, nemlig støj i forbindelse
med etablering af anlægget, og
støj i forbindelse med drift af
anlægget.
I forbindelse med selve eta­
bleringsfasen vil støjen komme
fra almindelige bygge- og
anlægsmaskiner, men støjen
forventes ikke at ville med­
føre væsentlige gener i omgi­
velserne. Hvad angår støj
under drift, er der primært tre
støjkilder, der er værd at være
opmærksom på:
Støjkilde 1 (gasmotor)
Den ene støjkilde er den gas­
motor, der skal omdanne den
producerede biogas til el og
varme. For at sikre imod gener,
indkapsles motorinstallationen
i en bygning (et såkaldt ’bulder­
hus’), hvorved alle støjgræn­
seværdier kan overholdes.
Støjkilde 2 (ventilation)
Den næste støjkilde er venti­
lationsanlægget (i forbindelse
med lugtbehandlingsanlægget)
og skorstensafkast. Den kritiske
støjbelastning kommer fra skor­
stenens udmun­ding, men grun­
det skorste­nens højde, vil denne
støjkilde kun bidrage minimalt
til det samlede støjniveau.
Støjkilde 3 (Lastbiler)
Den sidste væsentlige støjkil­
de stammer fra de lastbiler,
der kører biomasse til og fra
anlægget. I modsætning til
de to forrige er denne kilde
ikke stationær. Transporten af
biomasse vil dog kun foregå
indenfor normal arbejdstid og
ikke om natten.
Anlæggets samlede belast­
ning af omgivelserne med støj,
vil altså ligge under de vejle­
dende grænseværdier, og de
vurderes derfor ikke at give
anledning til væsentlige påvirk­
ninger.
Trafik
Forøgelsen af trafikbelastnin­
gen i området skal ses i sam­
menhæng med den nuværende
trafik fra CPKelco og den
generelle vækst. Både trans­
porter fra CPKelco og trans­
porter med tang fra strandene
foregår allerede i dag, hvorimod
transporter med husdyrgød­ning
vil medføre en forøgelse af
home Charlotte Normann
i Solrød støtter
strandrensningen.
VI VIL HAVE
ren STRAND !
Statsaut. ejendomsmægler, MDE
- din fortrukne ejendomsmægler
Charlotte Normann A/S
Solrød Strandvej 83
2680 Solrød Strand
16
Fredag den 22. juni 2012
ren STRAND avisen 2012
Ren Strand og Solrød Center
Centerforeningen
ser Solrød som
en helhed.
Solrød Center er en
grøn oase i hjertet af
Solrød, med en 500 m. lang shoppinggade, som byder på over 50 specialbutikker, og 5 fødevarebutikker, hvor
vareudvalget spænder fra et mangfoldigt
Dit lokale center
og eksklusivt udvalg til den kvalitetsbevidste moderne forbruger.
Oplev de nyeste trends inden for mode,
livsstil og design – eller forkæl dig selv
med god vin, delikatesser og skønhedspleje. Udover de mange specialbutikker,
byder Solrød Center på et udvalg af
motions- og fitnesscenter, helseklinikker, tandpleje, fodpleje, læger, massører,
psykologer, køreskole og andet. Hvilket
giver Solrød borgerne rig mulighed for
at gøre alle deres indkøb lokalt.
ren STRAND løbet i Solrød Center
Ren STRAND løbet afholdes lørdag den 8. september og
i år, med mål i Solrød Center.
DIT LOKALE CENTER
Centret vil denne dag ose af underholdning for hele familien.
Tilmeld dig strandløbet og vær med til at holde stranden ren.
Tilmeldingen på www.solrodcenter.dk
Solrød Center er også god underholdning
. juni
3
hele sommeren
2
Fredags.
d
g
Lørda
Lørdag den 23. juni På rund scene,
Scenen
Memery Lane, musik fra de gode
gamle 60’ere.
. juni
9
2
.
d
g
Freda
Fredag den 29. juni.
Fredagsscenen på Torvet
ved Strandvejen
Lørdag den 30. juni
på rund scene
Torben Lendager band
Lørdag den 7. juli
på rund scene
Mik Schak
Se mere på
www.solrodcenter.dk
eller scan koden
. juni
0
3
.
d
Lørdag
. 7. juli
d
g
a
d
r
Lø
Specialbutikker
Åbningstider: Mandag til fredag kl. 9.30 – 18.00 • Lørdag kl. 9.00 – 15.00
Fødevarebutikker, banker og andre butikker kan have andre åbningstider • Se mere på: www.solrodcenter.dk
600 P-PLADSER • BUS OG S-TOG LIGE TIL DØREN • OVER 50 SPECIALBUTIKKER • 5 FØDEVARE- OG DAGLIGVAREBUTIKKER