24. juli 2013 Dok. Nr. D13-46703 Besøg på Dyrehavegård den 22. juli 2013 Mandag den 22. juli 2013 kl. 12-13 var kredsformand Ulrik Henningsen, Dyrenes Beskyttelse, og dyreværnsinspektør Yvonne Johansen, Dyrenes Beskyttelse, på besøg på Dyrehavegård. Baggrunden for besøget var henvendelse vedrørende manglende adgang til frisk vand på flere af stedets folde. Forpagter Carsten Valentin var med under besøget og viste os rundt på foldene. I de følgende beskrives de folde som blev tilset og til sidst en samlet vurdering og konklusion af drikkevand på foldene på Dyrehavegård. Folde: 3 sygefolde på samme side af vejen og 1 sygefold på modsatte side af vejen: de 3 sygefolde havde adgang til vand i blå tønder. På den ene sygefold på modsatte side af vejen gik der ved besøgets start ikke en hest og der var en sort balje indeholdende 3 sten fyldt 1/4 op. Rævehøj - 1 kar tilsluttet vandtank, kar 1/2 fyldt Langs Hegnet - 1 kar tilsluttet vandtank, kar 1/2 fyldt Trongårdsfolden - 1 kar tilsluttet vandtank, 3 blå tønder, henholdsvis 1/4 fulde Hjortekærfolden - 1 kar tilsluttet vandtank, kar 1/2 fyldt Garderhøjfolden - 1 kar tilsluttet vandtank, kar under 1/4 fyldt, tank stod på ødelagt europalle Hvidegårdsfolden(Rughuset) - 1 kar tilsluttet vandtank, kar 1/2 fyldt Klampenborgvejfolden(Kostalden) - 1 kar tilsluttet vandtank, kar 3/4 fyldt Vurdering: Der var på ovenstående folde observeret skiftende antal heste på foldene, som delte et vandkar på de fleste folde. Flokstørrelserne vurderes til at være fra 1 hest til omkring cirka 20 heste. I alle vandkar var der vand tilgængeligt. Der fandtes myggelarver, græs/mos-lignende grønt i vandet, men karrene var fri for slim på indersiden. Det er klart at på de folde med færre heste, der vil vandudskiftningen være længere undervejs i forhold til folde med flere heste, og det derfor må antages dette vand er i vandtanken i flere dage. I henhold til Lov om hold af Heste, § 22: Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved kortere ophold på fold indtil 4 timer. Efter vores vidende er der ikke beskrevet nærmere hvad definitionen på frisk drikkevand er, så det må bero på et skøn i de konkrete tilfælde. Desuden kan søer og åer godt være acceptable kilder til drikkevand til heste. På Trongårdsfolden bemærker vi overfor Carsten Valentin, at der ikke må være mindre vand end 1/4 i de blå tønder af hensyn til ponyen, da denne så ikke vil kunne nå vandet. Generelt bemærker vi det uhensigtsmæssige i, at der på flere folde kun er et vandkar til mange heste, og at der er heste der kan få problemer med at få lov til at komme til at drikke. Dette må der holdes øje med. Konklusion: På baggrund af ovenstående besøg på Dyrehavegård den 22. juli kl. 12-13 er konklusionen at der ikke er fundet mistanke om formodet overtrædelse af Lov om hold af heste og Dyreværnsloven. Dette gælder kun vedrørende adgangen til drikkevand på de tilsete folde som vi har fået forevist og efter vores vidende. Dermed betragter vi fra Dyrenes Beskyttelses side sagen som afsluttet. Ved yderligere spørgsmål rettes der henvendelse til dyreværnsinspektør Yvonne Johansen på e-mail [email protected] eller telefon 2891 5390. Med venlig hilsen Dyrenes Beskyttelse Side 2
© Copyright 2024