Michael Johansen - Sønderjyllands Revision

H
1971
Jens Simonsen blev fuglekonge i 1971 den første gang, han deltog i
den årlige fugleskydning og var blot atten år. Jens boede på
daværende tidspunkt hos sin forældre Aase og Hans Peter Simonsen
på Lille Søgaard på Tostedvej i Ølstykke.
Jens Simonsen blev udlært tømrer og drog på valsen ud i Europa. Efter
sine forældre overtog Jens Simonsen Lille Søgaard, hvor han fortsatte
sine forældres tradition med at holde gæs og ænder, hvilket også
fremgår af motivet på skjoldet.
Der skulle gå 30 år før Jens fik taget sig sammen til at få afleveret sit
skjold, som han overdrog til fugleskydningsselskabet kort tid før han
døde.
h
1979
Helmar Filtenborg blev for anden gang fuglekonge i 1979. Helmar var
på daværende tidspunkt borgmester i Ølstykke, valgt for Konservativt
Folkeparti.
Første gang han fik overdraget æren som fuglekonge var i 1950, hvor
han sammen med sin hustru drev viktualiehandel på Frederiksborgvej i
Ølstykke Stationsby, senere etablerede de vaskeri i byen.
h
1980
Jørgen Hansen blev fuglekonge i 1980. Jørgen boede på
Johannedalsvej i Ølstykke, han var kartoffelhandler og kommisionær
på Københavns Grønttorv, hvor han dagligt solgte de lokale gartneriers
afgrøder.
h
1981
E. Møldrup Larsen blev fuglekonge i 1981. Møldrup, som han blev
kaldt blandt de lokale, drev ejendomsmægler og valuerforretning fra
Frederiksborgvej i Ølstykke og er bl.a. derfor særdeles kendt i
bybilledet. Privat bor Møldrup i Slangerup.
Møldrup er en habil jæger, og i to år fra 1988 til 1990 var han desuden
formand for Ølstykke Fuglseskydningsselskab.
h
1983
Bjarne Jeppesen blev fuglekonge i 1983. Med kaldenavnet Bjarneølmand er der ingen tvivl om, hvilken branche Bjarne var beskæftiget i,
han leverede i en årrække øl og sodavand til kantiner m.fl. Senere
oprettede Bjarne Jeppesen Ølstykke Flytteforretning, som
ekspanderede kraftigt og ændrede navn til Ølstykke
Vognmandsforretning og Lagerhotel på Lyshøjvej i Værebro
industrikvarter.
h
1984
Villie V. Larsen blev fuglekonge i 1984. På daværende tidspunkt boede
han på Engvej i Ølstykke og senere på Gl. Roskildevej.
Villie er kreativ, hvilket også fremgår af hans skjold som er selvdesign.
Han er layoutchef i Aller-koncernen. I hans fritid dyrker han
hestesportens glæder bl.a. som deltager i de årlige fastelavnsridninger i
Veksø.
h
1985
Jarmund Jørgensen blev fuglekonge i 1985. Jarmund er med sin
familie bosat på Trelleborgvej i Ølstykke, og som det fremgår af motivet,
har han gennem mange år haft penge mellem hænderne, og han
sluttede sit professionelle virke som bankfuldmægtig i Danske Bank
Jarmund er en habil badmintonspiller og har i en årrække varetaget
forskellige tillidsposter bl.a. som revisor i Ølstykke
fugleskydningsselskab.
h
1986
Poul Ejgil Poulsen blev fuglekonge i 1986. Boede på Engvej i Ølstykke,
Poul Ejgil var i en årrække bestyrelsesmedlem i Ølstykke
Fugleskydningsselskab.
Foruden sit job som postvagtmester i PostDanmark er Poul Ejgil
forsikringsassurandør i Tjenestemændenes Forsikringsselskab.
h
1987
Leif P. Jørgensen blev fuglekonge i 1987. Leif er opvokset i
Søborg/Gladsaxe og udlært bygningsmaler. I 1966 flyttede han med sin
familie til Granvej i Ølstykke og drev malermestervirksomhed fra denne
adresse.
I halvfjerdserne åbnede familien en farvehandel på Butikstorvet i
Udlejre, som primært blev passet af hans kone Bodil.
Malervirksomheden voksede og manglede plads, og man flyttede
derfor i 1970 til Frederiksborgvej nær Skenkelsø Mølle, hvor der var
bedre plads til værkstedet.
I 1987 overtog familien Vanggaard i Sperrestrup bl.a. med det formål at
indrette sprøjtemalerværksted i en staldbygning, og der blev yderligere
staldplads til familiens heste. Nogle år senere udvidede Leif bedriften
med herford kvæg, som passes sideløbende med malervirksomheden.
h
1988
Ole Wibroe Iwersen fuglekonge i 1988. Ole var fra Amager og opvokset
på Lolland. Ole er udlært snedker, han bosatte sig på Tofthøjvej i
Skenkelsø i 1963, hvorfra han i driver Ølstykke Snedkeri.
Motivet på skjoldet er Snedkerlaugets logo.
Ole Wibroe, som han bliver kaldt, er en habil billardspiller, og i mange
år var han medlem af bestyrelsen for Ølstykke Fugleskydningsselskab.
h
1990
Egon Pedersen blev fuglekonge i 1990. Egon drev entreprenørvirksomhed, hvilket tydelig fremgår af skjoldets motiv. Egon Pedersen
havde kombineret privatadresse og forretnings-adresse på Niels
Olsensvej i Gl. Ølstykke, senere flyttede han til Ølstykke Stationsby.
h
1994
Gunnar Hansen fuglekonge i 1994. Gunnar Hansen er født i Veksø Sj.
og kom som ung mand i lære som elektriker hos installatør Juul på
Frederiksborgvej i Ølstykke Stationsby.
Gunnar har lige siden sin ungdom boet i Ølstykke, først på et lejet
karlekammer på Græstedgaard, senere byggede han hus på Hjortevej,
hvor han startede sin egen virksomhed med service og reparation af
hårde hvidevarer, deraf hans lokal kendenavn ”Gunnar vaskemaskine”.
h
1995
Bjarne R. Kristensen fuglekonge i 1995. Bjarne drev VVS-installatør
virksomhed med værksted fra ejendommen på Møllevej i Ølstykke
Stationsby.
h
1996
Michael Agtbøl blev fuglekonge i 1996. Michael er opvokset ved
Bellahøj i København, han er udlært som kleinsmed hos
pengeskabsfabrikant Carl Seifert. I 1975 flyttede han til Ølstykke, hvor
han blev en stor beundrer af det lokale fodboldhold, som han siden har
fulgt tæt i op- og nedture, desuden er Michael meget interesseret i
Fugleskydningsselskabets ve og vel, han meldt ind i Selskabet i 1991,
han er bestyrelsesmedlem og varetager bl.a.opgaven som Selskabets
webmaster.
Michael bor på Helgesvej i Ølstykke og har gennem en lang årrække
beskæftiget sig som tekniker med smøring af store industrianlæg som
speciale, hvilket har medført megen rejseaktivitet såvel i ind- som
udland.
Michael har valgt det grønne bøgetræ som sit symbol på skjoldet.
h
1997
Hans Olesen blev fuglekonge i 1997. Hans Olesen er født og opvokset
på Mors. Hans flyttede til Udlejre i Ølstykke med sin familie i 1972, hvor
de boede indtil 1998, hvorefter de flyttede Havdrup syd for Roskilde.
Hans Olesen er vognmand og tilsluttet Ballerup Taxa med flere
køretøjer.
Hans Olesen er en habil kusk, og er ved mange kørestævner blevet
hædret for sine præstationer for kørsel med heste såvel indenfor
distancekørsel som ved dressur og forhindringskørsel.
Dette fremgår også af motivet på skjoldet.
h
1998
Erling Lindberg blev fuglekonge i 1998, hvor han fyldte 40 år. Erling er
opvokset i Island og boede der de første tyve år af sit liv og de næste
tyve år i Danmark, derfor er skjoldets smukke heraldiske symbol
diagonalt delt og illustrerer bl.a. det Islandske og det danske flag.
Erling Lindberg bor med sin familie i Vandmanden i Ølstykke og driver
egen tagdækker-virksomhed.
h
1999
Geert Brink blev fuglekonge i 1999. Motivet viser murerens værktøj
med dets mange stolte traditioner og kvaliteter,som Geert har værnet
om siden sin tidlige ungdom.
Geert Brink boede på Svestrupvej 27 i Ølstykke, hvorfra han også drev
sin muremester-virksomhed. Geert er senere fraflyttet kommunen og er
ny bosat i Jægerspris.
h
2000
Michael Agtbøl bliver atter fuglekonge i 2000. Med blot fire års
mellemrum lykkes det Michael igen at opnå æren at blive fuglekonge i
Ølstykke - utroligt men helt tilfældigt. Nu er det ved at blive en vane for
Michael, og han lover, at hvis det sker en gang til, så vil han investere i
en højere flagstang.
Motivet med det smukke grønne danske bøgetræ gentages på det nye
skjold.
h
2001
Fuglekonge for 2001 er VVS-montør Mogens Alstup.
Mogens er udlært hos Aage Pedersen & Sønner i Ballerup. Mogens har
boet flere forskellige steder i Ølstykke og nu bosat på Søholmvej iUdlejre.
Motivet på skjoldet er hentet fra Fagforeningen Blik og Rør København
hvor Mogens er medlem.
h
2002
John ”Silver” Jensen blev fuglekonge i 2002. Johns motiv illustrerer
hans virke som ingeniør.
På det tidspunkt John blev fuglekonge var han boede han på Dr.
Ingridsvej i Ølstykke men havde forinden været fraflyttet og tilflyttet
Ølstykke Kom-mune flere gang.
Johns kaldenavn ”Silver” er mellem venner opstået p.g.a. hans grå
hårpragt.
.
h
2003
Kim Frank Harring blev fuglekonge i 2003. Kim var på daværende
tidspunkt forholdsvis nytilflyttet Ølstykke Kommune og bosat på
Skenkelsøvej. Det var blot anden gang, han deltog til fugleskydningen,
så det var en stor overraskelse for ham at blive tildelt æren som
fuglekonge.
Kim var ved udnævnelsen til fuglekonge fabrikant af bl.a. stearinlys,
men uddannede sig som el-installatør og overtog herefter i 2007 bl.a.
Farum Installationsforretning.
.
h
2004
Bent ”Gadekær” Petersen blev fuglekonge i 2004.
Kaldenavnet ”Gadekær” kommer helt naturligt af, at Bent og hans kone
Dagmar bor Ved Gadekæret i Gammel Ølstykke.
Bent har boet i Ølstykke hele sit liv og har haft sin skolegang i
landsbyskolen i Gl. Ølstykke i den bygning på Kirkepladsen, som i dag
rummer kirkegårdskontoret, senere i den tidligere Rytterskole på
Frederikssundsvej (nu Københavnsvej).
Bemærk, at der på skjoldet står ”Gamle Ølstykke”, hvilket var
stavemåden, da Bent gik i skole og ikke som i nyere tid ”Gammel
Ølstykke”.
Bent Gadekær har været beskæftiget som klejnsmed hos General
Motors og hos Samson i Hvidovre.
.
h
2005
Mogens Alstrup fuglekonge i 2005.
Det er anden gang Mogens Alstrup får overdraget æren som
fuglekonge. Mogens er mellemtiden flyttet til Østerbro i København men
fastholder sin tilknytning til Ølstykke bl.a. ved opretholdelse af sit
medlemskab af Ølstykke Fugleskydningsselskab.
Udnævnelsen af Mogens til fuglekonge for anden gang, inden for få år
har givet anledning til ændring af skydeselskabets regler således, at der
fremover skal gå mindst ti år inden man igen kan opnå æren som
fuglekonge.
.
h
2006
Flemming Søborg fuglekonge i 2006. Flemming er bosat på Bentevej i
Stenløse.
Flemming Søborg er uddannet tilskærer inden skotøjsindustrien, hvor
han blev hædret med bronzemedalje for sit svendestykke.
Bronzemedaljen er gengivet i motivet på skjoldet og viser bl.a.
forskellige typer af fodtøj.
Flemming er en kreativ person, og hans store interesse er foto- og filmoptagelser, det har Ølstykke Fugleskydningsselskab haft stor glæde af,
idet Flemming i en længere årrække har dækket vore arrangementer
med fotos og videooptagelser, disse er nu foreviget på
Fugleskydningsselskabets hjemmeside (www.fugl1913.dk)
.
h
2008
Jørgen Rath Jørgensen blev fuglekonge i 2008. Jørgen er bosat i
Søndersø Park i Værløse, han er uddannet shippingmand og har virket
som sådan hele sin karriere. I nogle år var han med sin kone
udstationeret til Elfenbenskysten, efterfølgende etablerede han eget
linierederi i København.
Jørgen er konsul for Sierra Leone hvilket, også fremgår af motivet på
skjoldet.
h
2009
Mogens Lindorff blev fuglekonge i 2009. Det var et underligt træf, at
Mogens, som formand for Ølstykke Fugleskydningsselskab, samtidig skulle
opnå æren som fuglekonge.
Mogens flyttede med sin familie til Vesterled i Gl. Ølstykke i 1975, han har i
mere end 30 år været beskæftiget som management konsulent, henholdsvis
hos det Skandinaviske IKO-Konsulent og det internationale revisionsforetagende Pricewaterhouse.
Motivet på skjoldet viser, udover navn og årstal, egeløv som symbol for
Egedal kommune. Nederst på skjoldet står ”Nye tider – nye muligheder”,
hvilket har været skivegiverens motto gennem mange år.
I midten ses fugleskydningsselskabets ugle samt to heste som såkaldte
skjoldholdere,der symboliserer fuglekongens to primær fritidsinteresser.