Genopslag Sclerosehospitalerne i Danmark Er du specialist i neuropsykologi, mangler du rehabiliteringsdelen i din specialistuddannelse eller har du interesse for og erfaring med neuropsykologien? - Så kan Sclerosehospitalet i Haslev tilbyde en tidsbegrænset ansættelse hurtigst muligt - 20 timer om ugen indtil udgangen af 2015. Sclerosehospitalerne har fået en midlertidig bevilling på 15 mio. kr. til at nedbringe ventelisterne i 2014-15. Pengene skal bruges til at behandle flere patienter, primært ved indlæggelse i 2 og 4 uger, men der vil også ske flere forundersøgelser og opfølgende kontrol, på Sclerosehospitalet og i patientens hjem. Derfor ansætter Sclerosehospitalet i Haslev nye medarbejdere fra 1. august 2014 eller efter nærmere aftale. De nye medarbejdere vil opleve en arbejdsplads, hvor patienten og hans/hendes behov er i centrum, hvor anerkendelse og håb er en væsentlig værdi, sammen med faglighed og effektiv ressourceanvendelse. Vi tilbyder patienterne specialiseret rehabilitering, som er sygdomsspecifik, multidisciplinær og intensiv. Som ny vil du finde faglig støtte i dine monofaglige kolleger og det tværfaglige team, du skal indgå i. Du vil få en grundig introduktion sammen med de andre nye kolleger og du vil få en erfaren fag-kollega som mentor. Sclerosehospitalerne er akkrediterede efter Den Danske KvalitetsModel (helt uden anmærkninger) og er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi ansætter svarende til 16 fuldtids-stillinger indenfor faggrupperne: sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, psykolog, lægesekretær, ergoterapeut, fysioterapeut, klinisk diætist, ernæringsog rengøringsassistenter. Sclerosehospitalerne tilbyder rehabilitering og behandling til mennesker med sclerose. Den enkeltes forløb er individuelt og målrettet bl.a. med mulighed for opfølgning efter indlæggelse. På hospitalerne arbejdes der i tværfaglige teams sammensat ud fra den enkelte patients behov. Af vores neuropsykolog forventer vi, at du kan: Varetage støttende og vejledende samtaler med patienter med kognitive vanskeligheder – og deres pårørende Indgå i tværfagligt teamsamarbejde med hospitalets faggrupper Arbejde helhedsorienteret med patienternes rehabilitering Indgå i gruppeforløb for patienter med kognitive vanskeligheder og opfølgningen med dem og deres pårørende Undervise patienter i kognition generelt og specifikt Foretage kognitive vurderinger med kognitive deltest/neuropsykologiske undersøgelser, idet vi ønsker at prioritere en højnelse og integration af neuropsykologisk viden. Undervise og supervisere medarbejdere i kognition generelt og specifikt At du er autoriseret og/eller har erfaring med feltet Har interesse for udvikling af hospitalets psykologfaglige tilbud Vi kan tilbyde: Et godt fagligt miljø med indarbejdet tværfaglighed Engagerede psykolog kolleger Motiverede patienter Er du ikke specialist kan vi aftale ekstern supervision 2 timer om måneden. Nærmeste samarbejdspartnere Sclerosehospitalerne har ansat en klinisk psykolog og en neuropsykolog på hvert hospital, dvs. 4 psykologer i alt pt. Antallet vil med disse ansættelser stige til 6-7 i alt. Psykologerne på de to hospitaler betragtes som én faggruppe, der er forpligtet på at udvikle et ensartet behandlingstilbud til patienterne, uanset hvilket sclerosehospital de indlægges på. Der må derfor påregnes rejseaktivitet mellem de to hospitaler. Neuropsykologen i Ry, Jannie Engelbrecht, er monofaglig koordinator for psykologerne. Desuden har hospitalernes psykologer et netværks-samarbejde og årligt kursus sammen med Scleroseforeningens psykologer. Generelt om Sclerosehospitalerne Anerkendelse er en væsentlig værdi, og god kommunikation værdsættes højt. Vi lægger stor vægt på muligheder for faglig og personlig udvikling og har bl.a. prioriteret certificeret coach-uddannelse af et meget stort antal medarbejdere. Flere medarbejdere er uddannede neuropædagoger. Som arbejdsplads er hospitalerne karakteriseret ved langvarige ansættelser og godt arbejdsmiljø. Vi samarbejder med kolleger i et europæisk netværk af fagprofessionelle, der arbejder med sclerose. Udvikling og dokumentation af effekten af arbejdet har en høj prioritet og vi er i gang med et forskningsprojekt i samarbejde med Syddansk Universitet. Sclerosehospitalerne er selvejende institutioner med overenskomst med Region Midtjylland. Hospitalet i Haslev har 70 medarbejdere og 50 senge og hospitalet i Ry har 60 medarbejdere og 36 senge. Sclerosehospitalerne er små hospitaler med korte kommandoveje og et godt samarbejde på alle niveauer i organisationen. Læs mere om hospitalerne på www.sclerosehospitalerne.dk. Ansøgning og ansættelse Hospitalerne følger overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening. For yderligere oplysninger kan du kontakte neuropsykolog Eva Maria Fisher, telefon 56 31 20 60 mail [email protected], neuropsykolog Jannie Engelbrecht, telefon 9660 8816, mail [email protected] Din ansøgning sendes til Sclerosehospitalet i Haslev, Ringstedvej 106, 4690 Haslev og skal være os i hænde senest tirsdag den 12. august 2014 med posten eller inden kl. 12 på mail: [email protected] Ansættelsessamtaler finder sted i Haslev fredag d.22.august 2014.
© Copyright 2024