Skolen i Sydhavnen Skolebestyrelsen Sydhavnen d. 7. februar 2014 Referat fra skolebestyrelsesmøde d. 28-01-2014 Tilstede: Anders Edstrand, Stine Blegvad, Adam Drewes, Signe Kragelund, Bolette Haslev-Hansen, Sanne Hansted, Stine Nielsen, Michael Langkilde, Lotte Schultz, Morten Biering, Lene Kalving. Afbud fra: Claus Jørgensen, Rasmus Thaisen, Christian Dencker Aaris, Malene Hornbæk Pedersen 1. Folkeskolereform – oplæg fra skolens ledelse: a. Procesplan Morten præsenterede skolens procesplan ift. Implementering af folkeskolereformen. Morten pointerede, at ledelsens fokus i lige så høj grad er skoleudvikling som folkeskolereform. Udviklingen går hånd i hånd, og det italesættes over for medarbejderne. Ledelsen arbejder på at beregne lærerbehovet ud fra forståelsespapiret, og på at definere lærertilstedeværelse mv. b. Skolehjemsamarbejde Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for skolehjemsamarbejdet i løbet af foråret, bl.a. for omfanget af sociale aktiviteter og forældremøder/skolehjemsamtaler. Det er vigtigt at understrege vigtigheden af forældreopbakning ift. undervisningen generelt, undervisningsformen, undervisningsparathed. Sb skal ligeledes definere egne ansvarsområder. Det blev aftalt, at Morten rundsender alt materiale ved folkeskolereformen, som skolebestyrelsen kan læse for at gøre sig overvejelser ift. udarbejdelse af principper inden næste bestyrelsesmøde. Skolebestyrelsen udtrykte bekymring for, at sen klassedannelse i 0.klasse kan have en negativ indflydelse på skolehjemsamarbejdet, og bestyrelsen debatterede dette. Skolens erfaringer med sen klassedannelse er meget positiv. Det blev konkluderet, at kommunikationen mellem skole og hjem ift. gruppesammensætningerne og gruppeskift er meget væsentlig. 2. Mødet om værdier: a. Den videre proces Det planlagte møde i arbejdsgruppen forud for dette skolebestyrelsesmøde blev aflyst pga. sygdom og arbejdspres. Arbejdsgruppen aftaler ny mødedato. Formålet er at udarbejde forslag til den videre proces, der bl.a. skal indeholde en model for inddragelse af alle interessenter. Anders orienterer konsulenten fra Skole og Forældre om status ift. vores værdiarbejde. Skolen i Sydhavnen Tlf.: 8232 5010 E-mail: [email protected] Skolen i Sydhavnen Skolebestyrelsen 3. Skolestruktur i Kgs. Enghave: Anders forespurgte, om eventuelle nyheder ift. skolestrukturen i Kgs. Enghave. Morten oplyste, at der endnu ikke er fremkommet nogen forslag fra Forvaltningen. Der forventes en redegørelse i marts, som Anders ønsker rundsendt. Det blev aftalt, at skoleledelsen er opmærksom på nyt ift. emnet. 4. Skolebestyrelsesvalg (bilag): Morten orienterede om, at der skal nedsættes et valgudvalg senest den 1. februar. Det er obligatorisk, at Morten og Anders sidder i udvalget. Derudover skal udpeges et medlem fra den afgående skolebestyrelse. Her blev Signe valgt. For så vidt angår eksterne parter i den kommende skolebestyrelse er det fortsat valgfrit, selvom det er formuleret anderledes i materiale. Morten foreslår, at skolebestyrelsen venter til næste bestyrelsesmøde med at drøfte, om den vil optage eksterne kandidater, idet bestyrelsesmødet ligger efter møde i Borgerrepræsentationen, der vil udstikke yderligere rammer for muligheden for at optage eksterne kandidater i skolebestyrelserne. 5. Skolens toiletter: Skolebestyrelsen påpegede, at der ofte lugter dårligt fra toiletterne, og at gulvet er vådt. Der er to dele i det - Det tekniske: Det er ikke toiletterne, der lugter råddent, men de ubenyttede gulvafløb. Lene aftaler med den tekniske ejendomsleder, at han hælder vand og glycerin i jævnligt, det forhindrer den dårlige lugt. Derudover ligger der en pædagogisk opgave i at opdrage børnene til at ramme kummen, hvilket vi vil tage op i med personalegruppen. 6. Information fra lærerne: Læsebåndet Havblik er populært og en stor succes. Eleverne forstår konceptet og er meget glade for det. Efterfølgende vil ledelse og personale evaluere forløbet ift. evt. gentagelse og justeringer. Fastelavn nærmer sig, og der vil være forskellige aktiviteter både i skole- og KKFO-regi. Nærmere information følger direkte til forældrene. I uge 10 er der fælles emneuge for skolerne i Sydhavnen. Formålet er at skabe en positiv opmærksomhed omkring skolerne. Der vil være en konkurrence, hvor klasserne fortæller deres historie om Sydhavnen ”Mit Sydhavnen – mit liv.” Forfatter Jan Arent deltager, og Morten er blandt dommerne i konkurrence. Skolen i Sydhavnen Tlf.: 8232 5010 E-mail: [email protected] Skolen i Sydhavnen Skolebestyrelsen 7. Information fra ledelsen: Svømning: I samarbejde med Kim er ledelsen ved at afklare, hvordan vi kan fortsætte med svømning til næste skoleår. Skolen skal ansøge om en udvidelse for de kommende 2. Klasser. Arbejdet er i gang, men det er uvist, hvornår det afklares. Europaskolen: Europaskolen flytter ind hos os pr. 1. august, der er ansat leder og administrativ medarbejder, og indskrivningsprocessen er i gang. Michael og Morten har deltaget i informationsaften den 29/1 på Europaskolen for kommende forældre, hvor mange var fremmødt. Michael har afholdt møde med Europaskolen om KKFO-samarbejde, og der er planlagt et administrativt møde umiddelbart efter vinterferien for at afklare administrative og økonomiske snitflader. Der har været tale om en udvidelse af de nuværende pavilloner, men det er ikke muligt. Det forventes at der opsættes en separat pavillondel. Arkitekterne arbejder p.t. på indretningen og diverse tilladelser. Der skal tages højde for plads til både flere børn og ekstra personale til skolen, KKFOen og Europaskolen. Bestyrelsen udtrykte ønske om et samarbejde med Europaskolen ift. engelsk, eksempelvis som fælles undervisning. Byggeriet: Morten informerede om status på byggesagen, bl.a. ift. udendørsarealerne. Placering af pontonerne er på plads, og der vil blive etableret en kran i stedet for en sliske. Der bliver et bassin med hævet bund til udendørs svømmeundervisning. Stine, der er formand for Børnefritidsforeningen, meddelte, at BFIS tager stilling til tilkøb af kajakker mv. på et senere tidspunkt. Indbrud: Der har igen været indbrud, som minder meget om det første. Dog har vi ikke mistet så meget denne gang, da de stjålne ting ikke var genanskaffet. KKFOen: Bestyrelsen efterlyste flere ture ud af huset i KKFO-tiden samt rollespil. Michael forklarede, at fokus har været på kulturopbygning og opstart af klub. Derudover har ture været besværliggjort pga. personalebemanding. Bestyrelsen drøftede, hvordan der kommunikeres til børnene omkring eftermiddagsmad. 8. Information fra formanden: Skolen i Sydhavnen Ingen. Tlf.: 8232 5010 E-mail: [email protected] Skolen i Sydhavnen Skolebestyrelsen 9. Næste møde: Møderækken for 1. halvår 2014: Tirsdag den 25/2 kl. 18.00-20.00 Onsdag den 26/3 kl. 16.30-18.30 Torsdag den 30/4 kl. 18.00-20.00 Tirsdag den 20/5 kl. 16.30-18.30 Onsdag den 18/6 kl. 18.00-21.00 OBS! med spisning 10. Evt. Illutron må ikke længere ligge ved kajen. Kan de evt. ligge foran skolen? Deres båd kan ikke ligge her. Således opfattet den 28. januar 2014. Med mange hilsner Lene Kalving Skolen i Sydhavnen Tlf.: 8232 5010 E-mail: [email protected]
© Copyright 2024