Classement Général - Trail Crêtes et Cimes
2014 NR. 2 • APRIL · 75. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00 Tyske Stater del 13: Sachsen Side 14 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! VIDEO AUKTION I VORE LOKALER I KØBENHAVN på det danske materiale under storauktion 184. Kom ind og deltag “live”! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. www.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: [email protected] Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: [email protected] Frederiksborggade 41 - 1360 København K Tlf. 2091 1037 E-mail: [email protected] DYBBØL 1864 Post Danmark har udgivet to frimærker, som markerer, at det er 150 år siden, prøjserne stormede danskernes fæstningsværk ved Sønderborg. Det ene frimærke viser den tapre general du Plat, som faldt på slagmarken, mens det andet viser prøjsernes belejring af Dybbøl. Miniarket er trykt på gummieret papir. Pris: 27,00 kr. På sorttrykket kan du nyde de smukke gravurer fra miniarket. Sorttrykket er produceret i stærkt begrænset oplag på 1.500 stk. Alle sorttryk er individuelt nummereret og signeret af gravøren Bertil Skov Jørgensen. Du modtager sorttrykket i et indstikskort. Pris: 100,00 kr. Produkterne kan købes på www.postdanmark.dk/netbutik 1864 B Ulrich von Salpius del. BSJ sc. 2014 Belejringen af Dybbøl 1864 Danmark 1/1500 1/1500 Stormen på Dybbøl 1864 9.00 Danmark august Jerndorff pinx. BSJ sc. 2014 18.00 elejringen af Dybbøl blev indledt af de preussiske tropper efter tilbagetrækningen fra Danevirke. Skanserne blev fra 15. marts 1864 konstant beskudt med svært artilleri. S tormen på Dybbøl den 18. april skete efter voldsomme bombardementer. Efter 4 timers kamp trak de danske tropper sig tilbage. Det samlede tab på begge sider var 3.000 døde og sårede. INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 2 - 2014 ARTIKLER Frankostempler 12 Danmark nr. 1? Tyske stater, del 13 14Sachsen 12 Danske essays 20Ukendte essays til bogtrykte Chr. X frimærker på auktion Danmark bogtryk 26Chr X 50 øre bogtryk med langt egeblad i arkpositionsnumrene 43 – 48 & 93 – 98 Oversø 40 1001 frimærker 20 Tyskland 48Bygningsserien FILATELISTISK BASISVIDEN Nødvendigt værktøj 44Pincetten 26 Frimærkets historie, del 1 45 De første frimærker NYHEDER Internet filateli 60Facebook er også for frimærkesamlere! 40 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 DEBAT 23Udstillinger – fornyelse eller rituel dans 25 Frimærkernes død? UDSTILLINGER 58 Nyhedsbrev fra Sydfrimex 2014 FORBUNDET & KLUBBERNE 6 Læs venligst dette! 8 DFFs årsregnskab 2012 10Servicering af DFFs medlemmer 45 59Hædersbevisninger 73 En dag i Nordvestjylland FASTE RUBRIKKER 61Spørgekassen 48 64 Ny litteratur 66Rubrikannoncer 74Byttedage 77Kalender 61 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 5 VIGTIGE OPLYSNINGER Læs venligst dette! Af Ib Krarup Rasmussen Jeg håber ikke, at I tager mig det ilde op, at jeg på denne lidt bombastiske måde kalder på jeres opmærksomhed. Men jeg opdager ret tit, at jeg i DFT fortæller om, synes jeg selv, vigtige ting om vores forening, og så oplever jeg, at mange ikke har læst det, eller har glemt det, eller ikke kan finde det osv. osv. Senest har vi jo her pr. 1. januar 2014 lanceret en ny hjemmeside med et nyt log-in system. Rigtigt mange har forstået det med det samme, men indmellem drømmer man jo ikke om, hvor mange forskellige måder tingene kan opfattes på. Og hvis man ikke kan forstå noget, ja så griber man knoglen og ringer til mig eller sender en mail. Så de forløbne par måneder har jeg været ret tæt på medlemskredsen, hvilket jo i sig selv er dejligt, men alting med måde. Derfor vil jeg lige gentage de forskellige informationer. Medlemskort Sammen med DFT nr. 1/2014 blev der sendt et medlemskort til alle medlemmer af DFF. Idag bliver DFT jo sendt folieret i plast. Det koster noget, men sikrer på den anden side, at alle blade når frem i god behold uafhængigt af vejr og vind. Der skal jo bare lidt regnvand til, så bliver bladet ødelagt. Men det betyder også, at selv om medlemsnummeret står sammen med adressen, så forsvinder oplysningen i papirkurven, når plastomslaget bliver taget af. Derfor sender vi et medlemskort, så hver enkelt medlem er klar over hans eller hendes med6 lemsnummer. Nye medlemmer får løbende tilsendt et tilsvarende medlemskort. Medlemsnummeret skal bruges i forskellige sammenhænge, men især når man skal logge ind på DFFs forskellige hjemmesider. Og ved at sende et fysysk medlemskort bliver hver enkelt medlem opmærksom på vedkommendes medlemsnummer. Medlemskortet kunne prikkes ud af et kartonstykke, hvor der var forskellige informationer på, bl.a. hvordan man skulle logge på den nye hjemmeside. Informationen er afbildet ovenfor, og den fortæller, hvordan man skal gøre. Men nogle så den ikke, andre smed kartonstykket ud, efter at have trykket medlemskortet ud osv. I hvertfald fik man ikke fat i informationen om, hvordan man logger på hjemmesiden. Vi havde så også nogle startproblemer, som gav lidt flimmer, og det gjorde jo ikke sagen bedre. Hvordan logger man ind på www.danfil.dk? Man skal bruges sit medlemsnummer, som er på 6 eller 7 cifre. A-medlemmer har 6 cifrede numre, og de tre første cifre i nummeret angiver, hvilken klub man er A-medlem i. D-medlemmer eller abonnenter har 7-cifrede numre, der starter med 100 efterfulgt af 4 cifre. Første gang man logger på efter 1. januar 2014 skal man bruge det nye standard password: dft. Dette gælder også selv om man tidligere har været logget på www.danfil.dk i den tidligere version. Gamle password er ikke overført til det nye system, og man kan ikke få tilsendt et nyt password ved at sende en mail, fordi mailadresserne heller ikke er overført. Det er der flere grunde til, men den allervæsentligste er, at vi vurderede, at det var unødvendigt at bruge mange penge på dette. Alle starter altså på en frisk på den nye hjemmeside. Som man måske har opdaget, har det ikke haft den store effekt, om man er logget på hjemmesiden eller ej endnu, men det kommer. Flere sider vil blive lukket af, så kun medlemmer har adgang, og der vil blive lagt nye sider på, som kræver, at man logger ind for at kunne se dem, f.eks. de mange årgange af Skilling og DFT. Men vi har taget det i bidder, først været sikre på, at de enkelte dele fungerede, før yderligere sider bliver lagt på. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Netsalget Fra hjemmesiden er der i venstre side - i menuoversigten - adgang til DFFs netsalg. Det var oprindeligt tænkt som et supplement til andre netsider, hvor vores medlemmer kunne „øve“ sig, før de kastede sig ud i den vide verden på f.eks. ebay eller QXL. Men somme tider overhaler virkeligheden en. Her først på året introducerede QXL med en dags varsel et nyt gebyr på 5 kr., som man opkrævede køber for hvert lot, man købte på QXL. Eftersom mange auktioner på QXL er på mindre beløb var 5 kr. pludselig en kraftig forhøjelse af omkostningerne ved at handle på QXL. Der har rejst sig et ramaskrig blandt brugere, både købere og sælgere, og man har fra flere sider opfordret til, at DFFs netsalg blev genoplivet. Betingelser for netsalg Vi har med det samme kastet os over opgaven. Netsalget var oprindeligt indrettet som køb og salg til fast pris. Men programmet kan sagtens håndtere almindelige auktioner. Det har vi rettet til, men der var ikke tid til at lave testkørsler, så det var lige på og hårdt. Det har selvfølgelig givet et par småproblemer, som imidlertid er blevet løst undervejs. Princippet i DFFs netsalg er simpelt: det koster 1 kr., hvis et lot bliver solgt. Det koster ikke noget at oprette et lot, og det koster ikke noget at købe et lot. Vi kræver, at alle sælgere er organiseret i Danmarks Filatelist Forbund, mens alle interesserede kan købe. Alle skal dog selvfølgelig registrere sig. Netsalget ligger på en server i USA. Det er et særskilt program på en særskilt hjemmeside, og derfor er der et særskilt log-in system, som kører uafhængigt af login på forbundets hjemmeside. Når du har logget på www. danfil.dk, har du altså ikke automatisk logget dig på netsalget. Log-in på netsalget Når du er inde på netsalget, kan du uden at logge på, se alle de lots, der er til salg, men du kan først købe eller sælge, når du er logget ind. Log-in starter oppe i øverste højre hjørne. Hvis du ikke har været på før, skal du registreres. Der kommer en besked frem: „Registrer dig nu!“ Netsalget har jo været tilgængeligt i et par år, så måske er du allerede registreret, men har glemt password eller skiftet mail-adresse. Hvis det er tilfældet, så send en mail (og helst en mail!!), så har jeg mulighed for at rede trådene ud. Klik på denne meddelelse og følg vejledningen. Du skal udfylde felterne og husk din rigtige emailadresse. Når du har udfyldt alle felterne, sender du det afsted, og du modtager så i din mailboks en verifikationskode, som er et langt tal. Dette gør vi for at være sikker på, at den, der registrerer sig, er den, han giver sig ud for at være. Når denne lange kode er tastet ind, skulle alt være på plads. Vi har givet adgang til alle, også ikke-medlemmer til at købe på netsalget, men hvis du ønsker at sælge, skal du lige igennem endnu en godkendelse. Du klikker på „Sælg“ og får at vide, at du ikke har rettigheder til at sælge, men kan så sende en forespørgsel om at få lov til sælge. Det skulle give sig selv hvordan. Når forespørgslen om at få ændret i dine kontoinformationer, i dette tilfælde at kunne sælge, er kommet til mig, skal der lige manuelt checkes, at du rent faktisk er medlem. Når det er sket, kommer der besked tilbage, om du er godkendt eller ej. Og hvis du ikke er godkendt, fordi f.eks. du ikke har et gyldigt medlemsskab, sender vi et tilbud om medlemsskab. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Succeskriterier for netsalg Formålet med DFFs netsalg er væsentligst at skabe en platform for medlemmerne, så de kan købe og sælge i trygge rammer. Vi vil også meget gerne i kontakt med nogle af de mange frimærkesamlere, som er aktive på nettet, men hverken medlem af en klub eller direkte medlem af DFF som abonnent på DFT. Ligesom den nye hjemmeside rummer mulighed for at komme i direkte kontakt med de enkelte medlemmer, vil DFFs netsalg også have samme mulighed f.eks. i form af nyhedsbrev. Men på netsalget er der jo også folk registreret, som ikke er medlem af DFF eller en DFFklub. Og det siger sig selv, at dette er en gylden mulighed for at promovere DFF overfor denne gruppe. Som alle andre steder kan man selvfølgelig vælge, at man ikke vil modtage nyhedsbreve og andre uopfordrede henvendelser. Allerede i den første uge af netsalgets genfødsel har det resulteret i en håndfuld nye indmeldelser. I øjeblikket er der stor utilfredshed med QXL, og hvis DFFs netsalg skal have succes kræver det liv på siden. At der hele tiden lægges nye og spændende objekter til salg og ikke at forglemme, at der så også bliver budt på tingene og købt. Det er også et formål for DFF at sætte sådanne værktøjer til rådighed for medlemmerne, så jeg håber på opbakning fra jer alle sammen. 7 DRIFTSREGNSKAB OG BUDGET 2012 Regnskab Rev. Budget Opr. Budget 2012 2012 2012 Regnskab Rev. Budget Opr. Budget 2011 2011 2011 Indtægter Kontingenter 1376 1350 1400 1324 1340 1220 Annoncesalg 140 120 120 159 120 120 Andre indtægter 28 25 25 27 25 25 Verden på mærkerne 19 30 45 44 60 100 Renteindtægter 45 50 60 60 60 80 Tilskud 50 100 50 100 100 60 Tilskud tipsmidler 78 50 50 56 75 90 1.735 1.725 1.750 1.770 1.780 1.695 758 700 700 709 650 690 Indtægter i alt Udgifter Administration Bestyrelsens budgetramme 15 20 20 6 20 20 554 615 625 621 600 560 Webudgifter 55 50 25 86 25 25 Dommerkollegiet 56 70 70 69 60 60 Udenlandske relationer 40 40 30 27 40 40 Diverse møder mm 93 80 100 108 40 40 DFT udgivelse Aktiviteter 6 110 75 33 155 75 Verden på mærkerne 21 50 80 67 80 120 Udstillinger 70 65 70 66 60 40 Repræsentantskabsmøde 55 45 50 26 50 50 Ungdomsarbejde 16 25 25 34 25 25 0 0 1.736 1.820 1.930 1.855 1.805 1.745 -1 -95 -180 -85 -25 -50 Afskrivninger 0 0 0 10 0 0 Resultat før kursreguleringer -1 -95 -25 -50 Kursreguleringer af værdipapirer 0 29 -25 -50 Ændring i beholdninger Udgifter i alt Resultat før afskrivninger Årets resultat 8 -1 -95 -180 -65 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Færøske frimærker 2014 Husfruen i Húsavík - FO 776-778 FØROYAR Hvalspýggja Aurelia aurita 8 KR FØROYAR Levsa Cyanea capillata 15 50 KR FØROYAR 18 50 Hvalspýggja Pelagia noctiluca KR Ingi Sørensen 2014 Ingi Sørensen 2014 Ingi Sørensen 2014 Ingi Sørensen 2014 Norden 2014: Norröna - FO 784-785 FØROYAR Hvalspýggja Beroe cucumis 26 KR Gopler - FO 779-782 Europa 2014: Musikinstrumenter - FO 786-787 14,50 KR Mjúk rósa . Rosa mollis . 2014 Sepac 2014: Blød filt-rose - FO 783 Prinsgemalen 80 år FO 791 Fyrtårne - FO 788-790 Færøer Bestil nemt ne og bekvemt p å www.stam Posta Stamps ps.fo Odinshædd 2 FO-100 Tórshavn Færøerne .f w. o Tel. +298 346200, Fax. +298 346201 [email protected], www.stamps.fo ww Tel. +298 346200 Posta Stamps, Óðinshædd 2 Fax. +298 346201 FO-100 Tórshavn, Færøerne [email protected] www.stamps.fo stamp s FORBUND Servicering af DFFs medlemmer af Søren Chr. Jensen Denne artikel vil jeg sikkert få masser af skæld ud for, fordi jeg træder tæt på interesser, men heldigvis vil der også være en meget stor gruppe, der er enige. Jeg tager chancen for, at det ene opvejer det andet. Som formand skal jeg kunne holde til nogle ”bank” indimellem. Medlemmer i DFF Hvis man gør det meget groft, kan DFF’s medlemmerne opdeles i følgende grupperinger: - Frimærkesamlere - Postkortsamlere - Posthistoriesamlere - forsendelser, stempler mv. - Udstillere Jeg ved godt, opdelingen er meget grov, og at udstillere indeholder både postkort og posthistorie, begyndere og nørder, og at posthistorie går ind over det hele. Balancen mellem interessegrupper I Danmark har vi holdt balancen mellem interessegrupperne. Forbundet fokuserer meget på frimærke- og postkortsamlerne, mens udstillerne også får, hvad der er deres. Men sådan er det ikke overalt i frimærkelandene. Det er ud fra devisen om, at vi skal alle stå sammen, hvis vi skal overleve som hobby. Derfor er det også kedeligt, at så mange vælger at stå udenfor. Det gør interessen fra det offentlige langt svagere. I vores forbund er vi hele tiden meget opmærksomme på problemstillingen med forskellige interesser, men det er svært at servicere retfærdigt. Der er for eksempel mest fokus på udstillere. Det er vores elite. 10 De andre lande Modsat den danske model er der i nogle lande en stor ubalance mellem grupperne, hvor medlemmerne oftest består af udstillere og kun udstillere. Det gør det meget svært og næsten umuligt at rekruttere. Der mangler den almindelige medlemskare at rekruttere fra. Når de almindelige frimærkesamlere holdes ude, forsvinder også en stor flok besøgende til udstillinger, messer og byttedage. Landene har meget få medlemmer, eller medlemstallet falder. Det er et stort problem, for efterhånden som udstillerne bliver ældre, svinder antallet ind, og der kommer ikke nye til udefra. Det er et problem, hvis en gruppe tager magten. Systemet stivner mest på grund af uvilje. Rekruttering er næsten umulig. I mange lande består forbundene som nævnt næsten kun af udstillere. Mulighed fra kreativitet. dende, det er, samt at der også er stor glæde ved at vise sine samlinger og demonstrere sin viden for andre. Men selv om vi har mange rigtige frimærkesamlere i forbundets klubber, har vi meget svært ved at rekruttere fra det store potentiale af frimærkesamlere, der findes udenfor forbundet. Fremtidsforsker siger 100.000 frimærkesamlere i Danmark – forbundet har 4.500 medlemmer. Mange klubber er ligesom groet sammen om sig selv, og magter ikke opgaven med rekruttering. Man får et par nye men ældre medlemmer en gang imellem, men der mangler målrettet hvervning. Klubberne har frasagt sig muligheden af hjælp fra forbundet til denne opgave, idet det på sidste repræsentantskabsmøde blev slået fast, at det alene er klubbernes ansvar. Det giver måske store problemer for vores kære hobby, når vores generation en gang er væk? I Danmark er Åben klasse en af de største successer vi har haft både samle- og udstillingsmæssigt. Udstillingsmæssigt var klassen meget svær at bedømme, hvorfor der nu er kommer en Open Philately indenfor samme genre, men med mange flere regler – næsten som tematisk klasse Åben klasse har været en god klasse med hensyn til rekruttering af nye udstillere. Derfor satser DFF på begge åbne klasser og selvfølgelig også de beslægtede motivsamlere (tematisk). Hvervning Der er mange muligheder ved at samle frimærker mv., og vi, der er medlemmer i forbundet, ved hvor afstressende og spæn- At af de sjældne brevbærerannulleringsstempler på et helt moderne mærke Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Et eksempel på moderne posthistorie - en svær destination: Australien - og her anvendes endda et af de svære højværdier på en forsendelse, som kan vises på en planche Hvad kan vi gøre? Først og fremmest skal vi tænke på moderne vis, hvis vi vil have nogle yngre samlere med. En ung mand eller kvinde skræmmes, når de møder op til deres første klubmøde, og en gruppe pensionister tager imod. De unge kan heller ikke forstå, at der kun er frimærkemøde hver 14. dag. Vi skal selvfølgelig på de sociale medier, selv om mange af de nuværende medlemmer ” hader” disse. Forbundet er på vej med to Facebook sider ”Danmarks Frimærkepiger” og ”Danmarks Filatelist Forbund”. DFF har en eller vil få en ansvarlig i bestyrelsen for de tre hovedgrupperinger(?): - Frimærkesamlere - Postkortsamlere - Udstillere Moderne filateli Vi har mange medlemmer, der interesserer sig for posthistorie - forsendelsestyper, stempler, hjemstavn og slægtshistorie. Specielle postkort indgår natur- ligt heri. Desværre er det kun få, der interesserer sig for moderne posthistorie. Det er knapt så dyrt, men meget svært, da forsendelsestyperne og forsendelser er meget sjældne. Forbundet har besluttet at tage moderne filateli op som ny gruppering og udnævne en ansvarlig for denne gruppe. Det kunne se således ud: Moderne samlere/udstillere - Samle og udstille nye frimærker - Samle og udstille moderne forsendelser - Samle og udstille moderne postkort Forbundet vil satse på moderne filateli, for kun hvis vi kan vise vores medlemmets potentiale i denne disciplin, kan vi tiltrække medlemmer fra det store potentiale udenfor forbundet af frimærkesamlere. Udstilling i moderne filateli Moderne filateli. Vi vil efter udstillingens lukning måske åbne op for, at ikke-medlemmer kan udstille samme sted. Der skal fokuseres på frimærker, postkort og mindre på forsendelser. Tingene, der udstilles, må kun være 25 år gamle. Medlemsservice Jeg håber, at ovennævnte viser forbundets omhu med at servicere samtlige grupperinger af medlemmer bedst muligt. Det kan være meget svært for visse grupper. Men du kan selv hjælpe til. Skriv for eksempel en artikel til DFT om dit eget interesseområde. Det kan tage lidt tid, inden det bringes, for DFT er populært, og der er altid artikler, der ligger klar, men vi vil meget gerne høre fra dig. Du er også særdeles velkommen til at foreslå nye ideer til servicering af medlemmer. Send et brev eller e-mail til kontoret eller formanden. Vi arbejder på at arrangere en udstilling i Købmagergade med Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 11 FRANKOSTEMPLER Danmark nr. 1? Af Ib Krarup Rasmussen I forbindelse med min deltagelse i en international såkaldt googlegroup af filatelistiske bibliotekarer, blev jeg af Paul Nelson fra Postal History Foundation i USA gjort opmærksom på eksistensen af et katalog over frankeringsstempler eller hjemmefrankostempler, om man vil. Dette katalog bliver ikke trykt i såkaldt hard copy, altså på papir og indbundet som en bog, men er tilgængelig på nettet, som en såkaldt wikibog. Kataloget omfatter så vidt 12 muligt alle landes frankeringsstempler og har selvfølgelig også et afsnit for Danmark. Bogen kan ses på adressen: http://en.wikibooks.org/wiki/ International_Postage_Meter_ Stamp_Catalog. Den er skrevet af Rick Stambaugh og Joel Hawkins. I den forbindelse kiggede jeg selvfølgelig efter, hvad der stod om Danmark. Man starter med sætningen: „The first Denmark meters appeared in 1925.“ Dette udsagn rimede ikke helt med, at jeg faktisk har et frankostempel fra 1924, som er vist nedenfor. Jeg havde noteret ved forsendelsen: „Meget tidligt frankostemplet brev. Ifølge Postloven af 1919 blev det tilladt at anvende frankostempling af postforsendelser. Maskinen indkøbtes efteråret 1923 fra USA. Januar 1924 startede frankostempling af postforsendelser - mindst 100 ad gangen - i København på visse postkontorer.“ Kilden er bogen: Det danske Postvæsen 1624-1924, s. 111. Mit spørgsmål er derfor til eksperter på dette område: Er dette Danmark Nr. 1 i frankostempler.? Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Norden ved havet III, Skibe POST Greenland udgav den 17. marts 2014 tredje og sidste del af den fælles nordiske serie „Norden ved havet”, der begyndte i 2010. Frimærkerne fås i hel ark og miniark. Yderligere er udkommet samtlige miniark fra de nordiske lande i en fælles souvenirmappe. www.facebook.com/stamps.gl POST Greenland Filatelia Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland Tlf. +45 7026 0550 Fax: +299 98 14 32 [email protected] www.stamps.gl 140308 POST Greenlands bidrag til dette års nordiske fællesudgivelse består af to frimærker med motiver af Miki Jacobsen. Han har ladet sig inspirere af vores unikke, barske og vidtstrakte land og fraværet af et vejsystem imellem vore byer og bygder. Det betyder, at besøg af et fragtskib fra Royal Arctic Line eller et passagerskib fra Arctic Umiaq Line aldrig går ubemærket hen. Nordenfri mærkerne afspejler både glæden, men også nysgerrigheden ved et skibs ankomst i den kolde arktiske vinter. TYSKE STATER DEL 13 Sachsen Af Hans Rosenfelt Kongerige med egen postøvrighed til 31. december 1867. 1Thaler = 30 Neugroschen (Ngr.) 1 Ngr = 10 Pf. I Sachsen blev der udgivet i alt 19 frimærker (hovednumre), og der blev ikke udgivet hverken tjeneste- eller portomærker. 1850 Sachsens første frimærke (Mi/ AFA nr 01) kaldet „Die rote ”Sachsendreier” (Den røde Sachsen-treer), blev udgivet den 01. juli 1850 og havde værdien 3 Pf. (fig. 1). Mærket var beregnet til frankering af tryksager og blev da også hovedsageligt anvendt ved korsbåndsforsendelser, hvor det i langt de fleste tilfælde blev påsat således, at halvdelen af mærket klæbede på tryksagen, og den anden halvdel på korsbåndet med modtagerens navn og adresse. Det betød, at langt de fleste mærker blev revet over af modtageren, og dette er ganske givet årsagen til, at mærket er meget sjældent, og derfor også dyrt. Efter den 31. juli 1851 kunne mærket også anvendes ved Fig. 2 Fig. 1 14 forsendelser af breve, men disse blev dog i stort omfang også forsynet med adressesløjfe, og mærkerne blev derfor også her ofte ødelagt af modtageren. Mærket, der er kvadratisk og utakket, blev udført i bogtryk på papir, der som ved alle senere udgaver er uden vandmærke. Mellem mærkerne i arkene blev der trykt klippelinier, der afhængigt af oplag kan være af enten den bayerske eller sachsiske type. Det bayerske liniesystem er karakteriseret ved, at de lodrette klippelinier ned gennem arket er ubrudte, og de vandrette linier er brudte mellem mærkerne. Ved det sachsiske liniesystem er det omvendt, altså med de vandrette Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 linier ubrudte og de lodrette linier brudte mellem mærkerne. Mærker, hvor typen af linierne kan bestemmes i blot et af mærkets fire hjørner, anses for ca. 10% sjældnere. Det skal endvidere bemærkes, at kun fuldrandede mærker kan anses for fejlfrie. Mærket hører selv sagt til de sjældnere af mærkerne fra området tyske stater, og det er nærmest en nødvendighed, at man kun accepterer prøvede eksemplarer. Fig. 2 viser nogle karakteristiske trykfejl, som afhængigt af oplag forekommer på mærkerne. Hvis et uprøvet mærke har et eller flere af disse kendetegn, er det en god idé at sende det til prøvning. Man skal også være opmærksom på, om et mærke er repareret. Mærker, som har været revet over, og som igen er blevet sat sammen (ofte på særdeles kunstnerisk vis) forekommer relativt ofte Mærket var, som alle senere udgaver i Sachsen, gyldigt til den 31.12.1867. Fig. 4 - udgaven 1. august 1851 med kong Friedrich August Fig. 3 1851 Den 01. juli 1851 udgives et nyt mærke med samme værdi som det første (Mi/AFA nr. 02). Det nye mærke er rektangulært, utakket og udført i bogtryk og med Sachsens statsvåben som motiv (fig. 3). Mærket kom i 24 oplag, i alt ca. 12 mil. Stk., men er på trods heraf også relativt sjældent, hvilket skyldes, at det ofte blev brugt på samme måde og til samme forsendelser, som det første mærke. I modsætning til det første mærke blev de nye mærker trykt med meget lille afstand mellem hinanden i arkene, så let berørte eksemplarer regnes her som normal kvalitet. Specialister skelner mellem mærkerne fra det første og de senere oplag. I det første oplag er mærkerne klarere i trykket og med ubrudte randlinier, medens de senere oplag er lidt matte i farven og ofte har brud i rammelinierne. Den 01, august udgives i alt fire mærker med portræt af kong Friedrich August (Mi/AFA nr. 03-06 og 03-05 og 07). Billedet af kongen viser ham med ansigtet mod højre (Fig. 4). De fire mærker har værdierne ½, 1, 2 og 3 Ngr. og var især beregnet til forsendelser til lande i den daværende Tysk-Østrigske Postforening. Mærkerne, der er utakkede, blev udført i kobberdybtryk på farvet papir, og der var relativ stor afstand mellem mærkerne i arkene. Mærkerne kan derfor Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 kun betragtes som fejlfrie, hvis de er fuldrandede. På mærket med værdien 1 Ngr. forekommer værditallet ”1” i flere typer. Eksperter opdeler disse i fem typer, hvor typerne 1-4 alle har buet opstreg på 1-tallet, medens den ved den sidste type er lige. Da typerne med buet opstreg kan være vanskelige at adskille, betragter almindelige samlere som regel alle mærker med buet opstreg som type I og mærker med lige opstreg som type II. (fig, 4a) Fig. 4 a - de to typer 1Ngr. 15 Brev afsendt fra Dresden den 19. april 1855, frankeret med 3 Ngr. svarende til portoen for almindelige breve op til 1 Loth (ca. 15 gr) ved afstande over 20 mil Nogle måneder efter udgivelsen af de første mærker med billede af kong August, blev værdien 2 Ngr trykt i nyt oplag på mørkere blåt papir. Grunden hertil var, at den oprindelige lyse blå farve var meget lysfølsom og derfor blev svær at ”genkende” for postmedarbejderne. (Mi/ AFA nr. 07/06) 1855 I juni måned udgives de første mærker med billede af den nye kong Johann med ansigtet vendt mod venstre (fig. 5). Udgaven omfatter i alt fire mærker med værdier som den tidligere udgave altså ½, 1, 2 og 3 Ngr. Mærkerne adskiller sig rent teknisk ikke fra den tidligere udgave og er også trykt på farvet papir (Mi/AFA nr. 08-11). Værdierne ½ og 1 Ngr. forekommer hver i to typer . Ved ½ Ngr. har type I et slankere 2tal end ved type II, hvor 2-tallet er mere fyldigt. Ved 1 Ngr. har type I en meget kort opstreg på 1-tallet, medens den ved type II er betydelig længere. (Fig. 4 b). Afstanden mellem mærkerne i arkene er 1,5-2 mm, så for, at et 16 Fig. 5 - 1855.udgaven med Kong Johann Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 mærke kan regnes som fejlfrit, skal det være fuldrandet. 1856 Fig. 5b - typerne på 1/2 og 1 Ngr. i 1855-udgaven Den 01. maj udgives to nye værdier af mærkerne fra juni måned 1855 (Mi/AFA 12-13). Mærkerne har pålydende værdier på 5 og 10 Ngr og er nu trykt på hvidt papir (Fig. 6). Bortset fra papiret adskiller disse sig ikke fra den tidligere udgave. Det skal bemærkes, at især 10 Ngr mærket forekommer i mange forskellige nuancer/farver. I Michels specialkatalog er der angivet 7 forskellige, medens AFA kun angiver en enkelt. 1863-67 Fig. 6 - 5 og 10 Ngr. fra 1856 Den 01. juli udgives de første mærker i en ny udgave, der frem til 1866-67 kommer til at omfatte i alt 6 mærker (Mi/AFA nr. 14-19). Motivet er det sachsiske statsvåben, men der er tale om to forskellige mærkebilleder (se fig. 7). Mærkerne er udført i kombineret bogtryk og prægetryk, og Fig. 6a - Anbefalet brev afsendt den 20. juni 1857 fra Leipzig til Wien i Østrig, frankeret med 5 Ngr. svarende til 3 Ngr som porto for almindelige breve ved afstande over 20 mil og 2 Ngr. som gebyr for anbefaling Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 17 Fig. 7 - udgaven 1863-67 i 6 værdier Fig. 8 - stempeltyper - tv. fuldgitterstempel - th. nummergitterstempel er som de første og eneste mærker linietakkede L 13. Linietakningen medfører, at mærkerne forekommer med varierende bredde og højde, dvs. med 13-15 vandrette og 14-16 lodrette takningshuller. Også ved disse mærker kan der være store forskelle i nuancer og farver. Michel angiver op til fire nuancer/farver for hvert mærke, hvoraf nogle er meget sjældne. Stempler Frem til marts 1852 blev annulleringer foretaget med stedstemp- ler, men herefter afløst af de såkaldte fuld-gitterstempler, hvorefter stedstemplerne som hovedregel blev anvendt som sidestempler. I slutningen af 1852 indførtes nummer-gitterstemplerne, der som de tidligere gitterstempler også skulle benyttes ved annullering af frimærkerne. Nummerstemplerne var i brug frem til begyndelsen af 1863, og i perioden herefter blev mærkerne annulleret med stedstempler. Den sidste udgave af mærker i Sachsen forekommer derfor oftest annulleret med stedstempler. Der forekommer et meget stort antal forskellige typer stedstempler, og der må derfor henvises til speciallitteraturen for et nærmere studium. Falske stempler forekommer, men bortset fra de to første Sachsen-mærker, hvor især nr . 01 er væsentlig sjældnere, når det er stemplet, så er falske stempler generelt ikke et stort problem ved mærkerne fra Sachsen. Der forekommer ikke nytryk af mærker fra Sachsen. Portosatser De almindeligste portosatser i det sachsiske område var som følger: Fra 01. juli 1850: Almindelige breve: Op til 5 mil, pr. loth: ½ Ngr Fra 5-15 mil, pr. loth: 1 Ngr Over 15 mil, pr. loth: 2 Ngr Fra 01. juli 1859: Almindelige breve: Op til 5 mil og 1 loth: ½ Ngr Op til 5 mil og 1-4 loht: 1 Ngr Over 5 mil og op til 1 loth: 1 Ngr Over 5 mil og 1-4 loth: 2 Ngr Brevportoen fra 01. juli 1859 var også gældende til det Thurn og Taxiske postområde. Breve til postforeningslandene: Op til 20 mil, pr. loth Over 20 mil, pr. loth 2 Ngr 3 Ngr 1 loth = 15,6 g og fra 01. november 1858 = 16,1 g., 1 sachsisk mil = 7,5 km. 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 KØB ÅRETS flotte PRESTIGEHÆFTE Årets prestigehæfte fortæller historien om de to kendte danske møbeldesignere, Hans J. Wegner og Børge Mogensen, der begge kunne være fyldt 100 år i år. Ud over gode historier og smukke billeder får du også fem særlige ark – tre ark med frimærkerne henholdsvis enkeltvis og i sammentryk, og to særlige ark med mærker, der viser nogle af de andre kendte møbelklassikere, som Wegner og Mogensen skabte. Køb prestigehæftet på www.postdanmark.dk/netbutik Pris: 139 kr. TrebeneT skalsTol DEN SPANSKE STOL hans j. wegner 100 år BØRGE MOGENSEN 100 åR 6.50 16.00 M.M. sc. / 2014 B.S.J. sc. / 2014 Danmark DANMARK DANSKE ESSAYS Ukendte essays til bogtrykte Christian X frimærker på auktion Af Ib Krarup Rasmussen Overskriften på denne artikel er en tilsnigelse. En journalist ville kalde det en vinkling. Man kan jo altid diskutere, om noget er ukendt eller ej. For nogen er det ukendt, for andre ikke. Det viste 1 krone mærke Chr. X har en noget anderledes medaillon, end vi normalt kender den. Mærket sælges i disse dage på Postiljonens auktion, hvor anden del af William R. Benfields samling af danske essays og prøvetryk bliver udbudt til salg. Mærket eller et tilsvarende har været udbudt til salg før. I Det supplerende Frimærkekatalog fra 1974 gennemgås forskellige auktioner og på Skandias auktion 6. februar 1973 bliver et tilsvarende mærke (det er vist nok ikke det samme) solgt til 4700 kr. i hammerslag. Det aktuelle mærke bliver beskrevet som et „essay in unfinished design of frame and portrait for Christian X brown/blue“ - altså et essay til det danske tofarvede Christian d. X frimærke i værdien 1 krone. Men der er noget galt! Den opmærksomme læser vil se, at rammen til 1 krones mærket er det, vi kalder type II, og at rammen svarer til den endelig udgave. Der er altså ikke noget ufærdigt her. Takningen er også den samme som det endelig mærke. Det anderledes er i medaillonen. I stedet for de normale vandrette lige linier i skraveringen har essayet bølgede linier. Linierne tynder også ligesom ud i kanten af medaillonen i modsætning til det endelig mærke, hvor linierne 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 går helt ud til kanten og er af samme tykkelse hele vejen. I samme auktionskatalog er der i lottene nr. 65 til 68 forskellige aftryk af samme medaillon. De henføres alle til 1918-udgaven af Christian X-udgaven - den tofarvede udgave, hvor 27 øre rød/sort er det første frimærke , der udgives her. Det er ikke korrekt! Forsøg på tidsfæstelse Rammen til 1 krones mærket er type 2. Type 2 udvikles samtidigt med, at det tofarvede 2 krones mærke udgives, nemlig i løbet af 1925. Det første tryk med 1 krone type 2 er tryk IX - fabrikation 271-Y, som afleveres fra trykkeri til frimærkekontrol 30. maj 1925. Mærket kan altså tidligst stamme fra 1925. Det er helt umuligt, at det skulle kunne stamme fra 1918. Prøvemærkerne fra 1918 Jeg har andetsteds beskrevet, hvilke forarbejder der er lavet hos H.H.Thieles Bogtrykkeri ledende frem til de endelige godkendte udgaver. (Artikelserie i NFT 1984-87). Der findes et antal niblokke af 80 øres mærket i forskellige farver og på forskelligt farvet papir. (Post og Tele Museums Prøvesamling planche 279-280). Der findes også en række prø- ver på tofarvede mærker med værdiangivelsen 10 øre i et utal af forskellige farvekombinationer. (Post og Tele Museums prøvesamling planche 299-300-301 og 302). Disse stammer fra efteråret 1918. Man overvejede altså enten forskellige ensfarvede mærker på forskelligt farvet papir eller tofarvede udgaver på hvidt papir. Men der er ingen slinger i valsen med hensyn til, hvordan medaillonen ser ud. Den ligner 1913-udgaven men med forlængede skraveringslinier. Man går væk fra at tænke på at bruge farvet papir, fordi papirfabrikken ikke kunne garantere sikker levering af farvet papir på grund af problemer med leverancen af farvestof til indfarvning af papiret. Løsningen bliver den tofarvede udgave og i ingen af Post og Tele Museums prøver findes medailloner med bølgelinier. De omtalte essays, der udbydes til salg hos Postiljonen stammer altså IKKE fra forarbejder til 1918-udgaven, som det er anført i auktionskataloget. Prøvemateriale fra museet Post og Tele Museet har derimod en pæn samling af prøvetryk, som til forveksling ligner dem, der nu er udbudt til salg.. De er desværre ikke dateret, man har Aftrækket til venstre vælges Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 faktisk i museet haft svært ved at tidsfæste dem. Prøvetrykkene, hvoraf jeg viser et par stykker her, ligger i nogle pakker sammen med en masse trykmateriel i forskellige metaller. Jeg har haft lejlighed til at gennemgå dem. Der er mange, måske 25-30 forskellige. Det interessante er, at der blandt de mange medailloner med bølger af Christian X i profil også er enkelte med Christian X en face. Og der er også enkelte med islandske rammer. Og nu er vi nok ved at komme nærmere sandheden om disse prøvetryk. Ny islandsk Chr. X udgave i 1931 H.H.Thieles Bogtrykkeri fremstillede i denne periode (frem til begyndelsen af 1930erne) også de islandske frimærker. I 1931 blev der udgivet nye Christian X-frimærker, netop i den „bølgede“ udgave. Derfor skal disse mange forsøg med en ny medaillon måske forstås som forarbejder til den islandske udgave. Det kan imidlertid også være, at man overvejede en nyformulering af de danske frimærker, at forsøgene skulle forstås som overvejelser mod en ændring af de danske frimærker, men at man så lavede fuld skala forsøget med de islandske frimærker. I 1930 var der opstået en voldsom kritik af de danske frimærker. Dette gennemgår Søren Chr. Jensen i bogen om Thieles Bogtrykkeri: Posthuse og plovmænd fra 2010. 21 Dette essay stammer også fra Post og Tele Museets samlinger og svarer til lot 69 i Postiljonens katalog. Det viser, at man også overvejede ændringer i de ensfarvede udgaver Man har ganske givet lavet disse mange forsøg med en ny medaillon, netop for at imødegå denne voldsomme kritik. Men virkeligheden indhentede trykkeriet. Der kom økonomiske vanskeligheder, man måtte låne penge af postvæsenet, og i stedet besluttede det danske postvæsen at opbygge sit eget frimærketrykkeri baseret på ståltryk og en hel anden proces blev sat igang. Hvorfor Hvorfor beskæftiger jeg mig nu så detaljeret med dette? Kan det ikke være ligegyldigt, hvor disse Til venstre udgaven fra 1920 og til højre den nye udgave fra 1931 essays skal placeres,og hvordan de tidsbestemmes. Hvis man samler disse mærker, eventuelt overvejer at lave en specialsamling, måske endda udstille den som traditionel samling, vil den samlede dommerskare, hvis de har set det aktuelle auktionskatalog fortælle udstilleren, at han eller hun da mangler de kendte essays, som jo har været til salg offentligt. Det vil altså trække ned i bedømmelse, at disse mangler. Derfor er det vigtigt at få slået fast, at disse essays IKKE har noget at gøre med forarbejderne til den tofarvede Christian X-udgave. Man kan til nød sige, at de har noget at gøre med, hvorfor ud- gaven ikke blev fremstillet efter 1933, så de ville altså skulle placeres på sidste planche og ikke første planche. I nogle lande eksisterer der rigtigt mange essays og prøvetryk. For det danske områdes vedkommende er det derimod meget sjældent og for mange udgaver totalt ukendt uden for Post og Tele Museets samlinger. Det kan være svært at forstå for udenlandske dommere og endnu sværere, hvis man kan henvise til enten auktionskataloger eller decideret håndbøger med fejlagtige oplysninger. Tak til Postiljonen for lån af illustrationsmateriale og tak til Erik Jensen fra Post og Tele Museum for altid venlig imødekommenhed. I arkivpakken fandtes også disse forarbejder til de islandske Christian X mærker i udgaven fra 1931 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 DEBAT Udstillinger – fornyelse eller rituel dans Af Otto Kjærgaard Jeg var til udstilling i Esbjerg. Fin lille udstilling, som vi burde have flere af. Jeg udstillede også, og nej, dette er ikke en beklagelse over, at jeg fik en forkert bedømmelse. Dommerne gjorde deres bedste – selv om jeg stadig synes mit eksponat langt overgår alle andres i hele verden!!! Jeg traf også og snakkede med dem, som jeg møder hver gang. Det er her, jeg synes, man bør tænke over udstillinger, hvad der vises, hvad der bedømmes, og hvem man giver præmierne. Udstillinger har efter min mening fået samme rituelle udformning, som dansen omkring juletræet: Vi vil ikke undvære det, vi gør det vi plejer, men har glemt hvorfor, og om vi måske skal gøre noget andet. Erik Sørensen vandt prisen for den bedste eksponat - hans Grenaa eksponat. Helt fortjent, det er en flot samling. Det skal der ikke laves om på. Men når man ser eksponatet, og sammenligner det med de andre eksponater, er det som om samlingen kan sammenlignes med at vinde en guldmedalje i maratonløb. Det har taget meget lang tid og krævet mange kræfter – fysisk og økonomisk – at lave den samling, ligesom det tager meget lang tids træning og tilløb at løbe et maraton og synes helt uoverskueligt for de fleste. Nu kan man som bekendt også vinde guldmedaljer i andre discipliner. 100 meter løb, keglebillard, fodbold og gymnastik. Er det finere at vinde en guldmedalje i maraton end i 100 meter løb? Ligesom fx atletikken har forskellige discipliner, hvorfor har vi så ikke det inden for filatelien og udstillingerne? Sidst der var handlermesse i Roskilde slangede køen sig næsten ud på gaden ved Post Danmarks stand. Man skulle købe frankeringsmærker. Hvorfor ser vi dem ikke på udstillingerne? Post Danmark har adskillige abonnenter på førstedagskuverter. Flere abonnenter end der er medlemmer af forbundet, formodentlig. Hvorfor ser vi aldrig FDC’er på udstillingerne? Her vil nogle straks indvende, at vi jo har åben klasse til den salgs udskejelser. Det er bare ikke nok. Jeg mener, at vi – som i atletik – skal indføre flere discipliner, som er helt sideordnede. Vi beholder de klasser, vi har: traditionel, posthistorie, tema, åben klasse osv., men inddeler dem i forskellige ”discipliner”, fx baseret på årstal. Alt det gamle før 1900, en klasse mellem 1900 og 1950, en fra 1950 til i dag for eksempel. En ny klasse med førstedagskuverter!! Det ville betyde, at hvis en samler viser et posthistorisk eller traditionelt eksponat med Dr. Margrethe serien fra 1974, gennemarbejdet, med materiale i fineste kvalitet, de sjældneste forsendelser, så skal han/hun have en guldmedalje og lige så mange eller måske flere point end Eriks Grenaa eksponat. At lave en sådan samling med Dr. Margrethe er ikke et maratonløb, men det ligner mere et sprint, og sprintere giver vi gladeligt en guldmedalje, selv om de ikke løber helt så langt som maratonløberen. Måske kom der så også et 6 rammes eksponat med frankeringsmærkerne. Herligt. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Jeg synes det, der skal bedømmes, er behandlingen, kvaliteten, filatelistisk sjældenhed og præsentationen, uanset hvilke årstal eksponatet viser. Et punkt, man straks skal se bort fra i det eksisterende dommerskema, er punkt 1.2: Betydning. Her har man altid kunnet sælge elastik i metermål. For mig er et Dr. Margrethe og et 2 RBS eksponat lige betydningsfulde. Giver det nogen som helst mening, at det er mere betydningsfuldt at samle England end Danmark? Ikke for mig, men ved en bedømmelse er det. København er også mere betydningsfuld end Grenaa, for slet ikke at tale om Grindsted eller Over Feldborg. Det giver slet ikke mening for mig, men punktet på dommerskemaet har betydet, at man kan give særligt kostbare samlinger ekstra point. Hver gang man spørger, om det er pengeværdien, der bedømmes, bedyres det altid, at det er den filatelistiske sjældenhed og dyre objekter er sjældne – eller er de? Der er Dr. Margrethe forsendelser, der er meget mere sjældne end en 2 RBS forsendelse, endda med spids fodstreg, men kald mig Mads, om de bedømmes lige mht. filatelistisk sjældenhed og betydning. Et frimærke er vel et frimærke, uanset om det er et Dr. Victoria mærke eller et Dr. Margrethe frimærke. De har tjent samme formål og kan vel være lige filatelistisk sjældne, afhængigt af hvordan de er brugt. Dr. Victoria skal vel ikke på forhånd have en højere bedømmelse, bare fordi det mærke er dyrere at anskaffe end Dr. Margrethe og var det første? Behandling, kundskaber, fila23 telistisk sjældenhed og præsentation bør bedømmes, som de væsentlige, uanset om det er maratondisciplinen før 1900, eller sprinterdisciplinen efter 1950. Jamen, vi kan ikke gå enegang mht. bedømmelser og udstillinger, vi må indrette os efter FIP, og hvordan de gør i udlandet, er indvendingen. Med de nyeste FIP regler er der stort set ingen, der udstiller i udlandet, bl.a. fordi det er belagt med så stor en udgift, at de fleste foretrækker at købe en topobjekt til samlingen frem for at bruge pengene på at udstille på en international udstilling. Hvis nogle har ambitioner om at gøre det alligevel, ville det nok være overkommeligt for de få, at de indretter deres eksponat efter internationale regler. I USA har man allerede lavet de forskellige discipliner, mere eller mindre, som jeg skitserer det – og de har en klasse for FDC! Hvis de kan, kan vi vel også. Der vil nok være dommere og garvede udstillere, der – når de ser en FDC samling – ville gå hen i et hjørne af udstillingslokalet for at kaste op. Så skal der flere 24 dommere til, lyder råbet. OK, måske en del flere - gerne spredt ud over landet, så de kunne køre frem og tilbage til udstillingen uden at skulle belaste økonomien med hotelophold og diæter. Jeg tror, der ville komme flere og andre til udstillingerne, hvis nogle blive belønnet med en guldmedalje for en gennemarbejdet Dr. Margrethe- eller frankeringsmærkesamling. De fleste kan straks se, at Eriks Grenaa samling kræver mange års samlen, store studier, et maratonløb uden lige, som er helt uoverkommeligt. Nogle ville sikkert (fejlagtigt) synes, når de ser Dr. Margrethe samlingen, at det ser ret overkommeligt ud, og her er noget, man kan genkende, og tilgangen vil være nemmere, hvis man skulle få lyst til at udstille. Først og fremmest vil der være noget nyt at se på, og det kunne måske lokke flere til udstillingerne, selv om det da er hyggeligt at mødes med de sædvanlige, men vi lever jo ikke evigt, og måske skulle vi forsøge at lokke nogle nye/andre ind i udstillingslokalerne. Korrektioner Jeg skal ikke her gå nærmere ind i en diskussion med Otto Kjærgaard. Synspunkterne er interessante, og vi hører gerne kommentarer fra andre. Men et punkt i indlægget må ikke stå uimodsagt. Omkring dommerne skriver Otto Kjærgaard, at de modtager hotelophold og diæter. Der uddeles IKKE diæter. Der betales kørselsgodtgørelse og hotelophold, når det er nødvendigt. Dommerne har travlt på en udstilling, og på store udstillinger er det nødvendigt med overnatning for at nå alle bedømmelserne. Men ingen diæter! Krarup Sidste nyt: Den nationale udstilling i Silkeborg 2015 er blevet flyttet fra 31. oktober-1. november til 26.-27. september 2015. Årsagen er at det svenske forbund i et parallelt forløb havde placeret Nordia 2015 i samme weekend. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 LÆSERBREV Frimærkernes død? Mine børn, kone m.m. har hele deres liv kun kendt en hårdt ramt frimærke- og posthistorisk samler, der i udlandet kan lugte frimærkemarkeder og handlere på mange kilometers afstand. Der er, som den gamle skibsreder ville have sagt, ikke udvist rettidigt omhu, når ikke alle former for breve bliver afleveret til mig. I februar kom min kone så med et brev fra en gammel skoleveninde, som der ikke var frimærker på, brevet altså. Der var heller ikke beregnet efterporto. Jeg rystede fortvivlet på mit gamle hoved, men der var ikke noget, der faldt på plads. Det kunne jo ikke være noget med PET, CIA eller Snowden vel? Hun fik besked på at spørge afsender om, hvad det nu var for noget nymodens pjat. Svaret kom prompte. ve, der hvor frimærkerne plejer at sidde”. Og så faldt det hele på plads og jeg ihukom viste tabel fra vores nuværende postvæsen, der slet ikke er uden humor. Et slik på mobiltelefonen og frimærkerne er ved hånden. Hvor nemt kan det være? Hvad med fingeraftryk på sigt? For øvrigt var der ud af ca. 20 i Aabenraa-klubben kun en enkelt, og så fra Sønderborg, der kendte fænomenet. Nå vi nusser da bare videre, der er ingen, der kan tage de allerede udkomne mærker fra os. være A eller B porto. Så får man opgivet nogle tal man skal skri- Oskar Sørensen Aabenraa Frimærkeklub Ordret. ”Mobilporto. Man sender en SMS til postvæsenet og angiver vægt og om det skal Sælg på DFF‘s netsalg Kun 1 kr. i gebyr for hvert solgt lot og intet købergebyr! Se mere på danfil.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 25 DANMARK BOGTRYK Chr X 50 øre bogtryk med langt egeblad i arkpositions-numrene 43 – 48 & 93 – 98 Af Henrik Plovst 0. Indledning De tofarvede Chr. X-mærker fra 1918 – 1933 har vundet mange samlere, posthistorikere og filatelisters hjerter, deriblandt mit. Jeg har så valgt ”kun” at samle på en værdi, nemlig 50 øren. Der gik ikke lang tid, før jeg fandt det nødvendigt at indlemme de ensfarvede 50 øres mærker, grundet de nære forhold i selve fremstillingsprocessen. I det følgende er der noget at tænke over og noget at søge efter – men har varianter ikke din interesse - så blad blot videre. Det følgende er alene at betragte som et indledende studium, men de påtrufne forhold finder jeg interessante og vil hermed formidle dem til en bredere skare. For de i højtryk (”bogtryk”) fremstillede ensfarvede og tofarvede 50 øres mærker ses en markant hvid matricefejl – lad os kalde den ”langt egeblad” - i positionerne 43 – 48 & 93 – 98, der netop viser os, at trykformen er sammensat af 4 stk. 25-blokke. Videre er der en mindre fejl i mærkerne fra position 13 -18 & 63 – 68: En lille prik i venstre C. Bemærk, at tegningen i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift (NFT) nr. 2 maj 1986, side 77 viser begge fejl, dog uden at omtale den hvide matricefejl (langt egeblad). Det nye her er ”langt egeblad”. Er den sjælden – nej, hver 25de mærke har denne matricefejl, som er meget nem at erkende, når man først har øje for den. Er 26 det en ny type – filatelistisk – nej. Vil ”langt egeblad” bringe os ny viden? De trykte arks fabrikationsnumre Den tidligste reference til trykkerbogstavet efter fabrikationnummerets indførsel, findes i postmester Magius’ Helsagskatalog fra 1922 – først i 1928 begyndte postvæsenet at offentliggøre fabrikationsnumre på helsagerne – jf. notits af samme Magius i NFT 1/ 1928. Før den tid måtte samlerne selv finde disse oplysninger. De to blækstiftsnumre (tal- Fig. 1 Fabr. 188-X lene 6 og 22) fortæller os, at der ved salgslugerne anvendtes Fast Beholdnings-princippet, dvs. at forbruget af ark fra dagen før blev opsuppleret til den aftalte nødvendige beholdning af den pågældende værdi. Vi kan dog ikke afgøre, om de har indgået i beholdningen på Fanø- eller Esbjergsiden eller ved Aggersund/ Løgstør Postkontor. Aggersund eller Esbjerg har dog næppe være forsynet med 1 læg af denne højværdi. En fabrikation er trykning af en samlet papirleverance på denne tid i format svarende til 4 eller 9 frimærkeark (”9-arks papir”) med 20.000 ark og omfatter typisk trykning af flere værdier på opdelt ”9-arks papir”, i alt 180.000 frimærke salgsark á 100 stk. Samme fabrikationsnummer kan være med forskellige trykkerbogstaver. Ud fra trykkerbogstav vidste Thieles Bogtrykkeri , hvilken trykker, der var betroet trykningen med en given tilskåret papirmængde, eller utilskåret, såfremt der trykkedes på 9ark papir direkte. Papiropdeling er normalt kartonnage-arbejde i et trykkeri. Der måtte være papir fra to leveringer i produktion ved Thiele ad gangen, efter kontrakten mellem Postvæsenet og Thiele fra 1913. I 50 øre mørk olivengrå fabr 181-K – 1. tryk i mørk grålig nuance - findes en del varianter, der går igen i både den vinrøde og den lysegrå 50 øre indtil ca 1926. Men også nogle varianter, der ikke findes i udgangsmærket den vinrøde. Blandt samlere kaldes 50 øre fabr. 181-K ”olivengrå” – skal denne nuance anføres blandt samlere ville en mere retvisende farveangivelse være mørk olivengrå – 1922 farve. En del af de senere tryk har et skær af grønt/ oliven i sig, men de er ikke ”olivengrå” i den prismæssige sam- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 menhæng.) Den mørk olivengrå er ligeledes markant anderledes, set i UV lys i forhold til de lysere grå mærker. Postfrimærker afstemplet indtil sent (typisk december) i 1922 er olivengrå og giver en god reference mht. til farven. I Chr. X 50 øre fabr. 181-K påtrykt med POSTFÆRGE påtryksform 3, finder vi i position 48 (# 48) disse to forskellige mærkebilleder: # 48 matricefejl ”langt egeblad” og med påtryksfejl i R & Æ. Fejl i påtryk – uden retou- cheret øret og med ”langt egeblad” i højre egekrans midt for. Mørk olivengrå Fabr. 181-K. Fig. 2 # 48 Retouche i øret og langt egeblad der er partiel klichedel-udskiftning og i den forstand ikke en retouche i 20 bloks-klichéerne i trykformen), men alle er specielt samleværdige. Dog er der en verden til forskel i værdi for 70 ørens vedkommende. Har du i øvrigt lagt mærke til i 70 øren, at højre og venstre værdital ikke er ensdannede ? (lige store). Retouchen er ikke set i den vinrøde 50 øre, men fra Fabr. 181-K mørk olivengrå og senere i den lysgrå 50 øre måske frem til Fabr. 254-Z. I et ark 181-K, ligeledes på Postmuseet med påtryk POSTFÆRGE, findes fejlene i # 15,30 og 68. Fejl #10 og #81 er der også. Men retouchen i øret i position 48 er der ikke. Videre er der R-fejl i # 48 - i påtrykket. Heraf udledes, at der var to trykforme til rådighed hos Thiele for trykning af 50 øre mørkolivengrå og lysegrå til og med fabr. 254-Z. Jeg hidtil ikke kunnet finde den vinrøde 50 øre med retouche i øret. # 48 Langt egeblad og uden retouche i øret og stort brud i linie under hagen. Ingen påtryksfejl i R i POSTFÆRGE, men stadig fejl i Æ. Mørk olivengrå Fabr 181-K. Hvad kan vi uddrage at disse to mærker i # 48 og deres kendetegn ? 1. Trykteknik Frimærkerne, som vi ser dem, er trykt i højtryk eller det, som vi normalt kalder bogtryk. Her er det et væsentligt karakteristika, at det er de ophøjede partier på en kliche, der indfarves, for senere at afgive tryk på papiret. Med andre ord vil afvigelser – fejl – i det farve afgivende på klichéen, være ”hvide” på frimærket. Imidlertid er det ofte, at det er de farvede afvigelser der samles med stor lyst, for de bogtrykte mærkers vedkommende. Det være grater fremkommet i matricefremstillingsprocessen eller opsamlet smuds under trykning, der kan afgive farve, indtil dette fjernes. Dette smuds kan være bestandigt over nogen tid. Faktaboks Kliche: Egentlig trykplade fremstillet ad kemigrafisk vej til bogtryk, men anvendes ofte som fælles betegnelse for alle grafiske trykplader. Matrice (ved galvanotypi): Aftryk i gummi eller voks/voksasfalt-blanding, der gøres ledende med grafitpulver, eventuelt iblandet grafit, hvorpå der kan udfældes kobber – og giver galvanoens overflade (negativt aftryk af patricen – originalen der arbejdes udfra). Fig. 3 # 48 Uden Retouche i øret og med langt egeblad samt brud i linien udfor halsen Postmuseets ark 181-K (uden Postfærge-påtryk) er uden de markante fejl i # 15, 30 og 68. Fejl i #10 og #81 er der. Derimod er der i position 48 en kraftig retouche i kongens øre. Dette er en af største retoucher i Chr. X udgaven bortset fra den ensfarvede gule 30 øre og 70 øre (70 øren, Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Galvanotypi: (Kemigrafisk) teknik anvendt til mangfoldiggørelse af klicher. Galvanotypi/plastik giver en nøjagtig kopi af originalen – materialet, der fældes ad galvanisk vej på en matrice af gummi eller voks, er kobber og med lagtykkelse på ca. ½ mm, der for øget styrke under trykning, kan påfældes et slidlag af nikkel eller krom. Langt de fleste af vore bogtrykte frimærker. Galvano: Er trykmediet, der fremkommer efter ovenstående proces (galvano- eller sterotypi), når der efterfølgende påstøbes en fod, således at galvanoerne kan sættes i trykformen, ganske som typelegemer (bogstaver). Sterotypi: Eks. herpå er 12 øre Chr X i det afvigende format - en billigere og unøjagtig kopieringsform, hvor matricen laves i noget, der minder om vådt pap, der ved udtørring svinder. 27 Chr. X 1913-udgaven er dannet ud fra en blanco urgravure (dvs. uden værdiangivelse i værdifeltet), fremstillet i Rigstrykkeriet i Berlin udfra et foto af Chr. X. Denne er udgangspunkt for de senere udførte klicher med de ønskede værdier som 1913-udgivelserne omfatter. Ifølge The Postage Stamps of Denmark er ”værdiklicherne” også – med bemærkningen ”tilsyneladende” - fremstillet i Berlin. Eller sagt på en anden måde som dattergravure med værdital i værdifelt. Arkene i 1913 bogtrykte Chr. X udgaver, er kendetegnet ved en arkkliche dannet udfra 4 aftryk med 5x5 mærkers-galvano eller som vi ser det: 4 stk. 25 blokke frimærker. En mulig vej frem til 25 bloksgalvanoen er først dannelse af fem aftryk i voks, der giver en 5stribe, der så anvendes til 4-5 aftryk, således at der kan etableres en 25 bloks-galvano. Af denne laves fire nye aftryk, der sammensættes til ”ark”. Over denne fældes så det ønskede antal arkgalvanoer bestående af 100 mærkebilleder. Denne teknik med 5-striber eller 10-blokke for opformering til arktrykforme beherskede Thiele siden fremstillingen af 4 og 2 RBS mærkerne. (NFT 1930, nr. 5b, side 126 f.o. sign. Aug. Petersen). Senere anvendes både originaler og galvanoaftryk til fremstilling af nye galvanoerne i blokke af variende størrelse (se Max Meedom, NFT pp 70, juni 1993 f.o.). Dette er ikke specielt gældende for Danmark, men en logisk proces for mangfoldiggørelse. Var de sammensat af 4 stk. 25bloks galvanoer i trykformen, ville vi se indbyrdes forskydninger, ganske som vi kender det fra de bogtrykte rullefabrikationer. Alt efter behov for oplagsstørrelse, udføres der et antal arkklicher matchende det/den valgte papirformat/trykpresse. Trykningen kan ske på enkelt arkpapir, dobbelt arkpapir, måske 3-arks papir eller 9-arks papir, om det fornødne antal 28 arkklicher er fremstillet og sammenstillet til den ønskede trykform. Senere fra 1925-26 leveres papiret i nyt 6-arks format. (De vandrette trykaflastningsborder foroven og forneden fjernedes) Antal arkklicher, der løbende var til rådighed i trykkeriet, afhang af et forventet oplagstal ud i fremtiden. For de højere værdier typisk 1, for mellem-værdierne 2, der sammensattes til en trykform med dobbelt-ark og for mærker med stort oplag trykt samtidigt 3-9 klicher sammensat frem til 1926 og herefter indtil 6 klicher for stor oplagsmærker i bogtrykstiden. En større beskadigelse eller udtjent kliche (á 100 frimærker) i trykformen vil bevirke, at der samlet kan være flere arkklicher end det papirformatet tilsiger. I den mørk-olivengrå 50 øre er der belæg for, at der skulle være anvendt dobbelt trykforme. I # 48 findes der, som indledningsvist omtalt, mærker med brud i skraveringen th. for kongens ansigt og samme findes uden, men nu med stor retouche i øret. Nu kan der til enhver tid laves retoucheringer, men brud på linier kan kun vanskeligt gendannes, uden at det kan erkendes og er slet ikke et ønske i fremstillingsprocessen. Thiele havde indtil lige før fremkomst af Chr. X 1913-udgaven anvendt en teknik, der i princippet var sammenstilling af en trykform bestående af ty- pografisk sats – blot at typelegemerne (bogstaverne) var klicheer med et frimærke. (N. F. Olsens 1. fremstillings metode - Ganske som de tofarvede ramme/ovalmærker). De følgende bølgeliniemærkers trykforme er dannet over en og samme sammensat trykform á 100 frimærker (N. F. Olsens 2. fremstillingsmetode), der mangfoldiggøres i det ønske antal via en voksmatrice (galvanotypi) og senere fra 1921 anvendtes en stribeteknik 10/20 enheder (som N. F. Olsens 3. fremstillingsmetode). Vi ser denne metode anvendt til rammerne i de tofarvede Chr. X-mærker, blandt andet til 70 og 90 ørene. N. F. Olsens Metode 2 (helarks galvano) anvendtes første gang ved de sene tryk med 2. serien af 3- og 4- øren på vandmærke krone III-papir og korsbund-papir-udgaverne 4. serie af 1-2-3-4 øre, der lå umiddelbart forud for trykstart af Chr. X 1913-udgaven i oktober 1913. (Og gamle klicheer fra den rosa 10 øre i 1921 til 10 øre lysgrøn, 5. serie). Fra den tofarvede 50 øre ved vi – jf. Hansen og Krarup artikelserie 1985-86– at der dannedes en rammetrykform efter noget, der minder om N. F. Olsens metode 2 (helarksmetoden). Trykformen for nummer to rammekliche blev eftergået med gravørnålen og de i NFT 1986 viste retoucher fremkom som resultat af denne korrektur på den nyudførte fældning. Altså en galvanotypi Fig. 4 Bogtryk 10 Pf. Germania Lebhaftkarminrot Ib fra rullefabrikation og anvendt i POKO maskine (Helbrev i min SIBIKO samling). Annullering med stempelgruppe VII stempel Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 af den vi kalder rammetrykplade 1 for den tofarvede 50 øre. Selve medaillonen er et typografisk opsat påtryk – dvs. med løse enheder. Germaina pf værdier Lad os dvæle ved fremstillingen af urgravuren i Berlin og drage forbindelsen til de, på den tid i det tyske rige anvendte, tilsvarende postfrimærker i Germania-udgaven. Germania-mærkerne Fig. 5 fra Kempf, Die Herstellung der Postwertzeichen 1908 s 265ff fremstilledes udfra den valgte frimærketegning. Denne Tyskerne trykte de ens-farvede Matricefejl – opstået ved nedfotograferedes til ønsket frimærker i trykforme med i alt prægning / fældning via bly/ voks – konstante fejl mærkestørrelse og overførtes til 4x100 eller 4x2(8)x100 mærker en stålplade, der graveres med og de to farvede i 4x100 tryk- Et antal matriceklichefejl i ramgravørnål. Herved fås originalforme bestemt af trykmaskinen men (RK) går igen i dele af fabrikationerne. Det er fx RK fejl i # gravuren – modermatrice - uden fra Johannisberg Klein, Forst & 10 med prik over 5 og 0 i højre værdiangivelse. Ganske som vor Bohn Nachf., Giesenheim. 50. En anden er RK # 81 med Chr. X, 1913-udgave. Se udsnittet fra den anførte prik i skraveringslinie tv forneKempf, Die Herstellung der kilde ovenfor. Postwertzeichen 1908 s 265ff Det åbner jo unægtelig for at den. Findes i den vinrøde, den (kilde 17 i Michael Jäschke-LanChr. X 1913-udgaven er fremstil- mørk olivengrå, grå i nuancer telme (MJ-L) 100 Jahre Germalet ganske som germania-mær- samt i den tofarvede udgave af nia) anfører, i forbindelse med kerne og med en levering med 50 øren? en skrivelse fra Reichsdruckerei en 25-bloksgalvano beregnet til 1907.11.07 til det franske postopformering ved galvanotypi væsen om trykningen af frimærved Thiele, dog uden løse typer ker der, at der laves én modermafor værditallene. Var det samme trice, hvori de forskellige værdier udgangspunkt, ville vi se ”langt kunne indsættes. (Det udføres egeblad” også på de øvrige 1913ikke for de danske mærker – udgaver. tænk blot på 7 øren, der som beVi ser, at tyskerne anvendte kendt er ”hastværks”-ændring af papirark i andet format (4 og en trykform fra 5 øren med dertil 8 arks-format) samt, at der anhørende dejlige afvigelser.) vendtes ”nikkeltrykforme” til Med valgt værdi indsat, prætrykning ved større oplag. Kobges der med denne modermaberfældninger kræver den sædtrice 25 stk. aftryk på blyklodser. vanlige fornikling af en kobberDisse samles i en 5x5 blok med pladen, forud for selve kromlaFig. 6 # 81 – fejl over venstre 5 indbyrdes afstand som den ønget påføres. (zu verstahlen) skede perforering tilsiger. De omtalte 4 og 8 arks-papir i rammen Herefter fremstilles der ved ved levering kendes ikke i DanFra Postmuseets helark af 50 galvanoplastik, det antal 25 blokmark. ke, som der ønskes og mindst 4. De tidlige tryk i Tyskland af øre vinrød og øvrige hjørneblokke – Fabr. No 4-H, 33-J, 57-V & Disse fældede kobbergalvanoer Germania-mærkerne er med 84-D ved vi, at der udover ”langt sammensættes og processen overvejende sandsynlighed trykt egeblad”, findes i position 10 gentages minimum 4 gange, såi dobbeltark. farvet prik mellem 5 og 0 i højre ledes at der er 4 trykforme med En sammensat 25-blok kunne 50, i alle ark. hver 100 frimærker (4 blokke let mangfoldiggøres via aftryk i Position 81 med farvet prik tv á 25 frimærker). Disse fældede voks/bly og den efterfølgende arkgalvanoer i kobber forkrogalvaniske fældning, og var for, over venstre 50 i Fabr. 4-D, 57-V. I ark med Fabr. 84-D ses mes og ved store oplag anvendes kendt arbejdsfelt for Thiele. fejl i position 81 som en fortyk”Hartnickel-Druckplatten”. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 29 ning, men ikke udfyldt prik, men her fremkommer en markant fejl i position 15 og en mindre i felt 68 - delvist udfyldte linier. Det er en normal procedure , at trykkeriet foretager rettelser og løbende rengøring af klichéerne i trykformen samt evt. retoucheringer med gravstikken, når uønskede farvede områder måtte fremkomme ved den galvaniske mangfoldiggørelse. En ændring i og under den løbende produktion er straks mere kompliceret og vil normalt kun ske, når forkromningen er nedslidt og trænger til omforkromning. Der rettes ikke – retoucheres ikke - i dette ”slidlag” på kobberklichen. Det være sig korrektur i forbindelse med opstart af trykning – korrektur aftryk – som grater, der vil afgive større farveafgivende pletter, der fjernes fra klicheen eller oprensning af opsamlet størknet farve i klicheens mærkebillede. Det kan kun ske på den forkromede kliche. Position 15 udviser en markant udfyldt nederste linie under E i ØRE – det er en meget stor tilfældig variant – der findes både i den vinrøde, olivengrå (Fabr. 181-K) og i dele af de lysgrå fabrikationer tryk med samme trykform/e (før 1926). Det kan ikke udelukkes, at den er opsamlet farve i mærkebilledet, der fjernes ved korrektur af galvanotypien af den ensfarvede ark-kliche. Den vinrøde afløses i 1918 af den tofarvede 50 øre. Der foretages på ny en galvanotypi af den sammenstillede 4 x25 blok, således at vi også i 50 øre tofarvet, kan genfinde matricefejlen ”langt egeblad” i felt 43-48 & 9398 og for den sags skyld positions 13-18 & 63-68-prikken. For dannelse af rammeklicheen til den tofarvede 50 øre, foretages et aftryk i voks af arkklicheen fra den vinrøde 50 øre, hvor kongens billede fjernes. At ark-klicheen fra den vinrøde 50 øre anvendes, kan vi se udfra de ”nedarvede” varianter, der findes både i de ensfarvede og rammen til den to farvede. 30 Det har aldrig været god latin at anvende allerede anvendte arkklicheer til galvanotypi, så Thiele har muligvis haft ”original ark-klicheen á 100 mærker” liggende. Rammefremstilling Fjernelsen af billedet af Chr. X – medaillionen – kan ikke påvises, højst anskueliggøres på følgende måde: (Min påstand, der meget gerne må korrigeres) For fremstilling af medaillionmatrice, udstøbes der voks med lagtykkelse på ca. 6 mm på en blyplade, der herefter præges i varm tilstand med hele ark-klicheen fra den vinrøde 50 øre. Dernæst den sædvanlige indbørstning med grafit af hele voksmatricen. Nu kan selve medaillionen enten pensles med voks eller pålægges med et ovalt voksstykke. Således er voksmatricen ikke ledende netop her og der vil ved den galvaniske fældning fremkomme en rammekliche á 100 frimærker uden midterparti. Påstøbes derefter fod. Denne anvendes til fremstilling af nok en ny voksmatrice med denne rammetrykform - nu bestående af 100 rammer alene og der fældes på ny en rammekliche (nr. 2 á 100 mærker). I denne foretages de i NFT 1985 viste retoucheringer. Såfremt ”afmaskningen” ikke har været tilstrækkelig, kan rester af medaillionen og anden uønsket fældning nemt fjernes ved retouchering. Der ses da også en del – røde – grat aftryk som prikker netop langs den indvendige kant af rammen. Dog skal bemærkes, at # 43 - 2 grater i venstre side på frimærket også findes i den ensfarvede vinrøde udgave, de olivengrå Fabr. 181-K, dele af de lysgrå samt på den tofarvede 50 øre. Medaillion-fremstilling På samme måde kan den ”løse” medaillion dannes. Her er der anvendt noget, der minder om N. F. Olsens 1. fremstillingsmetode med enkelt-medaillionkli- cheer, blot skal der i voksen ske en gravering af linierne, således at de fældede galvanoer får den lidt større ønskede længde i skraveringen og området under halsen tildannes. Kobbergalvanoen opformeres i det ønskede antal – se omtalen af MMa mfl. i NFT 1985 og i Carl Jørgensen bog ”Om at samle CHRISTIAN X i to farver”. De udsaves, underloddes og understøbes, for at blive høvlet i format på den sædvanlige måde, således at typehøjden nås. På nogle medaillioner ses en mindre beskadigelse i venstre side fra denne afhøvling. Hvad kan ”langt egeblad” fortælle os ? Postfærge påtrykket # 48 Under Thieles kontroljournal 176. Fabrikation findes nederst under den 29. februar 1921 anført, at der modtages og leveres 50 ark 50 øres postfrimærker med påtryk POSTFÆRGE. Fig. 7 Thieles protekol vedr. Fabr. 176 Materieldepotets beholdning af 50 øre tofarvet postfrimærker var på denne tid alene Fabr. 163X - tryk VI, det ”gående oplag”, da arkene hidrører fra Materieldepotet - med aflev. dato fra Thiele til frimærkekontrollen 11.09-1920 og fra Frimærkekontrollen til materieldepotet15.091920, 10.11-1920 og 15.12-1920. Thiele har således ikke haft Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 øvrige 50 tofarvet under produktion/aflevering, da 163-X påtrykkes POSTFÆRGE. Den mørk olivengrå Fabr. 181-K kan det ikke være, da Thiele afleverer denne i perioden 25-06-1921 til 09.07-1921. Tidligere er intet anført i protokollerne om 50 øre Chr. X med påtryk POSTFÆRGE. De øvrige POSTFÆRGE indtil da (15 øre Chr. X i lilla/violette nuancer, 10 øre rød Chr. X, samt 1 kr. gulbrun dybtryk) er behørigt oplistet. Protokollen danner afregningsgrundlag overfor Postvæsenet og det ligger lige for, at der ikke sket påtryk uden registrering og følgende afregning. Parentesen (Ingen Fabr. No.) tydes derhen, at der ikke tildeles påtrykket nogen selvstændig fabrikation i den sædvanlige forstand ved Thiele – trykning af en tildelt papirmængde, men påtryk af ark fremsendt fra Materieldepotet. Der var ingen kobling til modtaget antal ”4- el. 9-arks papir” – det var sket tidligere under Fabr. 163-X. Vi ved, at første POSTFÆRGE påtryk af 163-X udsendes 20/11 1920 (godkendt 17/11 1920). Der sker først en afregning / opgørelse den 29. februar 1921 - der er dog ikke tvivl om, at der var 50 gode ark, hvoraf to arkiveres. I 1921 genoptages produktion af ensfarvede 50 øre, men nu i en mørk olivengrå farve. Afleveres fra Thiele i tiden 25.06 – 09.07 1921 som anført ovenfor. Sidste tryk af 50 øre tofarvet – Fabr. 188-X – afleveres 10/9 – 17/12 – 1921 altså efter de mørk olivengrå af Fabr. 181-K. De lysegrå 50 øre – opstartes med Fabr. 202-K, der afleveres i tiden 02.06-17.06-1922. (Findes/ Kendes ikke med POSTFÆRGE påtryk). #15 (POSTFÆRGE ingen R fejl i # 48) - udfyldt linie under E og med farveprik i linie udfor kraven tv samt prik over E i ovalbånd. Findes i den vinrøde, mørk oliven og lys grå i nuancer til 265-O. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Fig. 8 #15 (POSTFÆRGE ingen R fejl i # 48) Fig 9 #15 (POSTFÆRGE ingen R fejl i # 48) Udsnit 2 Fig. 10 #15 uden farve prik i linien udfor kraven, men med lille prik over E i ovalbånd. 31 Fig. 11 #81 udfyldt linie tv. for egekransen + #93 langt egeblad Fig. 12 #81 udfyldt linie tv. for egekransen I Fabr. 181-K – den olivengrå og dele af de senere lysgrå findes position 15 med udfyldning under E i ØRE. Om det har betydning - må vi afvente i spænding. Afleveringsdatoen for Fabr. 181-K mørk olivengrå ligger før fabrikation 188-X tofarvede 50 øre. Hvorfor nu det? Udsendelsen fra blanketdepotet af den mørk-olivengrå 50 øre blev indstillet (jf. Danmarks Frimærker 1851-1924) førend den lysegrå 50 øre i nuancer blev trykt i Fabr. mellem 202-K 32 til 458 G. Den lysere grå kunne klart genkendes selv i svagt oplyste bureauvogne og ikke mindst skelnes fra 8 og 12 øren i samme udgave. Postvæsenet ”manglede” altså en 50-øres værdi, der ikke kunne forveksles med andre værdier, og måtte derfor vende tilbage til den tofarvede udgave. Den lysegrå kendes også med retoucheret øre i #48 samt #15 med udfyldt linie. Museets ark af Fabr. 250-H er uden fejl i #15 og med retoucheret øre i #48. Såfremt #15 med streg er en understøbningsvariant (kobberlaget ved galvanotypien er ikke helt lukket), vil der ved understøbning kunne ske udsivning af understøbningsmateriale til forsiden af kobberlaget. Ved kontaktaftryk for godkendelse af trykformen når dette ikke op til overfladen og afgiver intet tryk. En forkromning vil også blive slidt ned under trykning og til sidst vil understøbningsmaterialet utilsigtet kunne afgive tryk. Denne vil afvige alt efter hvor slidt trykformen er og ved erkendelse kan den relativt nemt fjernes i kobberlaget (uforkromet trykform). Ser vi på udvalgte fabrikationer med udvalgte klichevarianter findes der i museets ark og i eget materiale, i tabelform ( se næste side). Mellem Fabr. 250-H og 265-O findes Fabr. 254-Z hvorom jeg intet ved. # 48 i B arket fra Fabr. 254-Z kan udmærket også være med retoucheret øre. For de grå 50-øres mærker er alene mærker påtrykt POSTFÆRGE medtaget (for øvrige se DFT 4/1983 ) I sommeren 1925 skete der overordnet renovering/dannelse af nye trykforme for alle postfrimærker ved Thiele og for nogle postfrimærker nye typer. Herved imødekom Thiele den kraftige offentlige kritik på kvaliteten af de trykte postfrimærker. De fremstår herefter skarpere og med klarere (også for den grå 50 øre) farver i starten for siden at blive mere ”melede” i trykket. De ser bare anderledes ud end forgængerne. Skellet for 50 øre grå er ved Fabr. 265-0, hvorefter de ny trykforme kommer til. Af skemaet fremgår at disse er dannet over det gamle grundlag fra 1913, da både rammematricefejlene #43-48 & 93-98 samt klichefejlen i #10 og #81 delvist består også fremadrettet. I Fabr. 448 I er fejlen i # 10 retoucheret bort. Fejlen i # 81 er i de sene oplag alt efter rengøring og farvens strenghed, en fortykning fra begge sider af de to skraveringslinier. Ganske som ved de tidlige vinrøde 50 øre. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Fabr.Nr. #15 4-H - #30 #68 + + #48 med re- #10 touche i øret - + #81 prik tv. Note for 50 øre + 10-? 33-J + 57-V - + + - + + 84-D + - + - + (+) Se tekst 181-K +/- +/- +/- -/+ +/+ +/+ Postfærge 202-K + Hjørneblok + Hjørneblok/Postfærge 221-Z + 250-H - - - + + + 254-Z ? ? ? ? ? ? Postfærge 265-O - - - - + + Postfærge 274-J - - - - + + „6 ark papir“ fra 274-J 281-Y - - - - + + 301-I Postfærge 312-O Postfærge 322-N 351-Y - - - - - + Hjørneblok + Postfærge 364-I Postfærge 375-G Postfærge 448-I - + Blokke Postfærge I alle ark er # 43-48 & 93-98 med ”langt egeblad” + angiver fundet og – ikke fundet/konstateret 3. Rammematricefejl: ”Langt egeblad” - # 43-48 & 93-98 - Kan de adskilles ? Det er nu interessant om vi kan skelne imellem rammematricefejlene #43-48 & 93-98 i de ensfarvede 50 øres mærker ud over den med retouchen i # 48. De vinrøde, mørkoliven og lyse grå (før 1926) med ”langt egeblad”: # 43 kan i den vinrøde kendes ved de to grater t.v. i ovalen. # 48 brud på linie midt bag for øret. # 93 med brud i pandelinie og manglende medaillion-linie over venstre 0. # 98 grat ud for læben under overskæg. Med to eller flere trykforme til rådighed for de grå, er der minimum dubleringer af alle positioner, og jeg har da også mørkolivengrå mærker, som ikke har ovennævnte afvigelser og altså er overtallige. Ved den galvaniske fældning kan der opstå mindre afvigelser og fejl kan erkendes og rettes ved Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 retouchering direkte i den fældede kobbergalvano. # 43 er overrepræsenteret i mit (begrænsede) materiale, men findes i en udgave svag/manglende øvre grat. Den anvendte farvetilførelse og dennes tæthed spiller måske et puds her. Ved gennemgang af bundter finder jeg typisk 3-5 mærker med langt egeblad. Senest har jeg oplevet, at en lille samling af forskellige mærker, hvori der var 3 ud af 4 stk. grå 50 øre, der var med langt egeblad - intet tyder 33 Fig 13. tv. Medaillonmatricetyper (NFT 3/1984 ) Fig. 14 Ovenfor - Beskrivelse af MM typerne (NFT 3/1984) på, at den tidligere ejer var variantorienteret. Så tilfældigheder spiller også en rolle. Om farverne: De svinger en del – Fabr. 312 O er meget lig den mørk-olivengrå – dog ikke i UV-lys. På nettet ses mange mørkegrå solgt eller udbudt som mørkolivengrå. Find en afstemplet i 1922 før december: Så er den mørk-olivengrå (”den dyre”) De tofarvede med ”langt egeblad” – kan vi skelne disse fra hinanden? Her husker vi, at der er to ram- metrykforme og altså mulighed for dubleringer af alle positioner. Disse kan jeg dog ikke adskille. For postfrimærker med POSTFÆRGE påtryk er der alene anvendt rammeform 2, mens der for mærker med påtryk PORTO er anvendt begge rammeforme. Fabr. 157-Y er med rammetrykform 1 og 163-X & 188-X er med rammetrykform 2. Vi kan konstatere at i # 43 er, som i den vinrøde ensfarvede (rammetrykform 2), prikker i ovalområdet tv. Er typisk mindre og ofte dækket af medaillionen. # 48 - prik i venstre C krone th. # 93 og # 98 ingen rammeklichefejl - men matricefejl i ovalen. Så får vi måske hjælp fra medaillion-trykformen og derværende medaillionmatricefejl (MM) til bestemmelsen. (Kilde NFT nr 3 /1984 pp 110111) I tabelform får vi lidt overblik. Iflg. Telefonisk oplysning fra Ib Krarup er Fabr. 116-S trykt som ”dobbelt ark” under anvendelse af rammetrykformene 1 og Medaillontrykform # 43 MM # 48 MM # 93 MM # 98 MM Note 1.1 Fabr. 114-O, 116-S - 1A 1C 1B 2.1 Fabr. 116-S - a 1B 2 2.2.Fabr. 129-S - a 1B 2 1.2 Fabr. 139-C - 1A 1C 1B 4.1 Fabr. 157-Y a 1A 7 6 Porto 4.2 Fabr. 157-Y a 1A 7 6 Porto 4.3 Fabr. 163-X 1B 1A 7 6 Porto og Postfærge 4.5 Fabr. 172-K 1B 1A 7 6 Porto og Postfærge 6.2 Fabr. 188-X 1C a klichefejl: streg bag nakke 2 Postfærge (50 øre tofarvet fabr. 116-S trykt på dobbelt ark papir - Ib Krarup) 34 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 2 samt Medailliontrykformene 1.2 og 2.1. Setting 4.1 og 4.2 vedrører ikke mærkerne med langt egeblad. (omplacering af medaillionklicheer). Men dubleringsproblemet blev ikke løst tryk I & II. (Fabr. 114-O & 116-S). Finder vi nu et mærke med ”langt egeblad” – tofarvet 50 øre – med medaillionmatricetype MM 1A - kan vi udlede, at det er et af mærkerne: # 48. Er det MM 1C, så har vi # 43 eller 93, MM7 giver #93. MM6 og 2, der giver #98. Derimod vil MMa alene være enten # 43 eller 48; MM 1B # 4393 eller 98. RM fejl i #43 indv. i oval tv. giver os #48 + MMa, #93-98+MM 1B. Dertil 3 stk. # 43 uden MM fejl. (Men her er der RM-fejl i ovalen indvendig tv.) Dertil kommer anvendelse af de anvendte rammetrykfarver og de forskellige kamperforatorer, der relativt nemt kan anvendes til at oplyse om rækkeplacering. Et ”langt egeblad” får svært ved at undgå positionsbestemmelse for de tofarvedes vedkommende. I vor samlerverden vil der Fig. 15 MM6 her #98 MM 6-plet udfor hagen (her uden brud på linien under, men svag linie); brud på sort linie mf. Næsen. Langt egeblad i rammen og med den for Fabr. 163X karakteristiske rødbrune farve giver os #98. Fig 16 #62 G fejl Fig 17 #62 Typelegeme G Fig 19 # 62 G fejl - #62 Skade i serif på Gs øvre nedstreg – venstre mærke med delvist udfyldt linie udfor højre 5-tal. G-fejlen varierer alt efter påtrykformens slidtage være nogle mærke, der er annulleret på en måde, så de ofte små MM fejl ikke kan erkendes – det må vi leve med. For RM/MM betegnelserne, se NFT 1984/1985 og 1986/1987. 4. Postfrimærker med påtryk PORTO og POSTFÆRGE # 48 Ser vi på samme mærker med påtryk af typografisk sats, idet vi stadig husker, at det er de hvide varianter – dvs. manglende tryk, der har vor interesse. (Spieser undtaget – de er tilfældige, konstante i en kort periode, men ofte sjove, sjældne og kan give værdifulde oplysninger om trykprocessen. (Den omhyggelige trykker ”hader disse som pesten”, har jeg ladet mig fortælle.)) Hverken 50 øre vinrød eller grå i nuancer findes påtrykt PORTO og bliver forbigået i stilhed i det følgende. Ikke fordi der ikke er varianter i påtrykket – men de giver ingen hjælp mht. de grå 50 ører med ”langt egeblad” i # 48, som vi lagde ud med. POSTFÆRGE – påtryksform 3 At samme påtryksform 3 – er anvendt fra 1919 til Thieles endeligt, ses fx på # 62, der er konstant i hele trykformens anvendelse fra 1919 til 1935 (afskåret Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Fig 18 #62 Streg udfor hals indvendig i G serif). Der er alene anvendt én påtrykform for påtryk med POSTFÆRGE, men med adskillige udskiftninger af læderede typelegemer (bogstaver) i påtrykform 3s levetid. Det ville man kunne kalde settings i filatelien. Rammematricefejl ”langt egeblad” har vor særlige interesse i # 48 med retoucheret øre, husker vi. Der er i den tidlige anvendelse af påtryksform 3 (typografisk sats) en markant fejl i R. Skrafferingen mangler i venstre øvre serif samt en del grundstregen på R. Videre en svagt skrå afskæring fn. tv i seriffen på skrafferingen i Æ. R fejlen kendes i Chr. X 10 øre rød, 15 øre lilla, 1 kr. gulbrun dybtryk, 50 øre vinrød/sort (fabr 163-X og 188-X) og 50 øre mørkolivengrå. Påtryksfølgen er 10, 15 øre og 35 Fig 20-21-22-23 - #48 i fabrikationerne 136-J, 136-N og 139-S 181-K ville Fabr. 188-X være uden R-fejl! R erstattes med nyt intakt R fra sættekassen Fig.24 - # 48 langt egeblad uden R-fejl, med Æ fejl Fig 25 - # 48 langt egeblad med R-fejl og Æ fejl Fabr. No. 181-K. Her Fabr. No. 163-X (og 188-X samt del af 181-K) så 1 kr. og dernæst 50 øres -mærkerne. Så bliver det interessant, når jeg finder POSTFÆRGE-mærket med det retoucherede øre i 50 øre mørk-olivengrå i en # 48 uden påtryksfejl i R. Den kendes på den sekundære fejl i Æ og ”langt egeblad”. Så må vi til at se på påtryksrækkefølgen i Postfærge-mærkerne. 36 Den kan notorisk ikke være påtrykt før 10 øre rød, 15 øre mørk matlilla Chr. X og den gulbrune 1 kr. med R-fejl. Den mørk-olivengrå 50 øre var ikke trykt som postfrimærke på dette tidspunkt (aflevering 25/6-7/9 1921). Vi kender 50 øre tofarvet i både 163-X og 188-X med R-fejlen i # 48 samt den mørk-olivengrå både med og uden R-fejl i #48 – givet ved den sekundære fejl i Æ. De følgende påtryk med POSTFÆRGE er 10 øre bølge Fabr. 191-K, 15 øre Chr. X lilla Fabr. 195-I og 30 øre orange Chr. X Fabr. 198-H har ikke beskadigelsen i R. Men Æ fejlen kører tiden ud til 1936. Vi ved dog, at første påtryk af 163-X udsendtes 20/11 1920 (godkendt 17/11 1920). Det er der ikke tvivl om – her var der 50 gode ark. (Postmuseet har ark med påtryk POSTFÆRGE af både Fabr. 163-X og Fabr. 188-X). Fundet af den mørk-olivengrå med retoucheret øre uden R-fejlen flytter den en ”omgang” påtryk Postfærge på den anden side af 10 øre grøn bølgelinie, 15 øre lilla Chr. X og 30 øre orange Chr. X. Såfremt R var udskiftet under den første påtrykning af Fabr. Dette fordrer, at jernrammen, der holder trykformen sammen, løsnes, og dette sker normalt ikke midt i en trykperiode. Slet ikke ved fabrikationer på 50 ark og derunder. FF fejlen i #54 erkendes forud for påtryk af 50-ørerne og der sker udskiftning af et F i påtryksformen. Man ville normalt højst afbryde trykgangen for at nedbanke evt. spieser i formen. Det gjorde man dog ikke, da der kendes en spies i #56 fabr 163-X. En påtryksform opbevares for senere brug ved udtagning af jernrammen og efterfølgende ombinding af den samlede sats med en snor. Thiele var vidende om, at det ville være en tilbagevendende begivenhed at skulle påtrykke med satsen, så muligheden for at der blev anvendt jernramme for opbevaring er der også. Bogtrykkere ville efter datidens lærebøger udtage satsen af jernrammen. Men vi kan ikke vide, hvad Thiele gjorde. De med POSTFÆRGE senere påtrykte postfrimærker – 10 øre bølgelinie Fabr. 191-K, 15 øre lilla Fabr. 195-I og 30 øre orange Chr. X Fabr. 198-H har i # 48 ikke defekt R, men den tidligere beskrevne skråt afkårne serif på skrafferingen forneden til venstre på Æ. Altså er typelege- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Fig. 26a-d #48 trykrækkefølgen - nr. 1 er fo. tv. - nr. 2. fo. th. - nr. 3 fn. tv og nr. 4 fn. th. met R udskiftet forud for fornyede påtryk af disse ark. Kontaktaftryk af satsen ved opstart af trykgangen har vist denne ret store afvigelse og satsen er tilrettet med nyt typelegeme R. Oplagsstørrelse af de påtrykte 50 øres ark i den tofarvede og den olivengrå 50 øre har ofte tidligere været genstand for debat. På postvæsenets kartotekskort er der på et tidspunkt foretaget en samlet opgørelse over hver frimærkeudgave. Første gang der var behov for en sådan var i 1925, hvor ”Danmarks frimærker 1851-1924” under redaktion af Ch. Holm og Aug. Petersen blev udgivet. Senere i 1941 udgav postvæsenet ved E.V. Holmblad en ny oversigt over udsendte frigørelsesmidler, gebyr og portomærker. Kartotekskortene er rettet ved en tilskrift i blyant, således at det tofarvede oplag er forøget til 148 ark. Det er de tilgængelige data ved Postvæsenet om oplagene også i dag. I dag ved vi, at der er trykt en fabrikation af det tofarvede postfrimærke ind imellem de ”grå” fabrikationer – dette følger af fabrikationsnummerfølgen og Thieles afleveringsdatoer. De bevarede arkivalier på mu- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 seet giver ikke fyldestgørende oplysninger og Thieles protokol heller ikke om hvornår 2den, 3die og 4de påtryk af 50 øre grå er sket. Af ovenstående vil jeg udlede, at påtryksrækkefølgen for POSTFÆRGE på 50 øre Chr. X bogtryk er: Fabr. 163-X med 50 ark (+R fejl # 48) Fabr. 181-K med 50 ark (+R fejl # 48) – plade A grundmærke Fabr. 188-X med 50 ark (+R fejl # 48) Fabr. 191-K 10 øre bølgelinie, 15 øre lilla Fabr. 195-I og 30 øre orange Chr. X, Fabr 198-H, ef37 terfulgt af samme med 207-X og 181-K med 50 ark (-R fejl # 48 med retoucheret øre plade Bgrundmærke) for at blive fulgt af de lysegrå 50 øres ark med og uden retouchen i # 48. De tofarvede postfærge/porto 50 øres ark kan altid let adskilles ud fra rammefarven og for nogle mærker udfra kendetegn i medaillionen. Jeg er nu nået til den konklusion , at der alene kan være påtrykt i alt 50 ark af henholdsvis Fabr. 163-X og 188-X samt 100 ark i alt af Fabr. 181-K i 2 omgange. Heraf er de første 50 med Rfejl i # 48 og de andre 50 uden R-fejl i # 48, men med retouche i øret. Der afleveredes typisk to ark til arkivet, således at der er af #48 48 stk. af R-fejlen for hver af de tofarvede, 48 stk. af den mørkolivengrå og endelig 50 stk. uden R-fejl, men med retouche i øret. For # 15 det dobbelte antal (100), der dog kan adskilles ved fx bruddet under hagen, da den er med i begge påtryksomgange af POSTFÆRGE i den mørk oliven 50 øre. Første gang Thiele fremsender regning på den mørk olivengrå er engang i 1921 og sidste påtryk af den mørk olivengrå fremsendes der regning på den 16/10 1922. Så er det sjovt at samle på varianter, særligt når det forøger vores viden. Men der er også noget at lede efter. Fig. 27 #43-44 Det åbne spørgsmål er nu, hvor mange trykforme der har været anvendt til de senere lysgrå 50 øres ark, hvor 6-arks papiret tages i anvendelse. Det står for tiden hen i det uvisse. Alt hvad jeg har set, har det tilfælles, at # 81 er med hver gang, men pletten i # 10 (over højre 5) forsvinder i de sidste fabrikationer. Men det er ikke udtryk for anvendelse af flere trykforme. Blot måske at korrekturaftryk er efterfulgt af mindre retoucheringer. Noget sker der dog – fx # 39 i Fabr. 312 O med stor hvid plet i egekransen er væk i de følgende fabrikationer. Den var så stor, at datidens samlere/handlere gemte den i vandrette parstykker. Med påtryk POSTFÆRGE er den dog noget sværere at finde. Der er også andre større/mindre store farvede fejl, der rettes – se blot # 44 i venstre værdifelt: Krumningen på 5 tallet - her mørkoliven grå; den findes også i den vinrøde Fabr. 84-V, men ikke i tidligere fabrikationer. Videre udfyldt linie yderst tv. Vi bliver heldigvis ikke umiddelbart færdige med denne udgave. Tak til Toke Nørby og Ib Krarup for konstruktiv kritik . Kilder Ud over de i teksten nævnte: Hvad enhver bør vide om bogtryk af Jan Tschichold, udsendt som privattryk af F.E.Bording efteråret 1952. En del af oplaget er stillet til rådighed for boghandlen gennem Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København. Danmarks POSTFÆRGE mærker af Tom Plovst, 1962 ved AFA Numisphil.dk Større frimærkesamlinger fra Danmark, Skandinavien og andre lande købes. Toppriser gives for omfattende samlinger med ældre klassisk materiale. Ligeledes har bedre postkort, breve samt ældre julemærkehelark før 1960 interesse. Se mere på www.numisphil.dk. Ring gerne på tlf. 20 99 95 20, så vi kan aftale en uforpligtende vurdering. 38 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: www.az-stamps.dk Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: [email protected] OVERSØ 1001 frimærker Af Allan Brink Som altid, når jeg kommer til et nyt sted, gør min filatelistiske nysgerrighed, at jeg begiver mig ud for at finde ud af, hvordan det står til med frimærkesamleriet. Selv om det kun blev til en 6 måneders karriere hos Tyrkiets største chokoladevirksomhed, hvor den økonomiske og politiske krise sendte mig til tælling allerede i 2. runde, fik jeg da en lille fornemmelse for, hvad der sker om ikke i Tyrkiet så i den største by, Istanbul. Istanbul Tyrkiets hovedstad blev i 1922 af landets gudfader, Kemal Atatürk, forlagt til Ankara midt i Tyrkiet, men landets og en af verdens største byer er Istanbul, som ifølge nogle kilder snart vil nå 20 millioner indbyggere. Istanbul er unik i den forstand, at byen ligger spredt ud på to kontinenter. På vestsiden af Bosporus strædet befinder man sig i Europa, medens det østlige Istanbul på den anden side af det stærkt trafikerede farvand, ligger i Asien. Siden jeg første gang besøgte Fællesudgave med Kina, som viser den første bro over Bosphorus strædet – noget af et trafikknudepunkt, især om morgenen (det venstre frimærke i miniarket). Istanbul i 1988 har jeg haft et blødt punkt for denne eksotiske by, så det var en stor glæde at kunne lære byen at kende bedre som „lokal“. Der er for mig ingen tvivl om, at Istanbul er en af verdens allersmukkeste byer med en utroligt spændende historie. Byen var kendt som Konstantinopolis under Det Byzantinske Rige. Ikke kun gør Bosporus strædet, at den som nævnt ligger på to kontinenter, men mod nord når byen så godt som helt ud til Sortehavet. Helt nede i den mest historiske del af Istanbul deler Bosporus strædet sig i to og fly- Agia Sophia, en af Istanbuls største seværdigheder. der videre ud i Marmara havet og ind i Det Gyldne Horn, og her kan man undre sig over, at de typiske gule og hvide færger, som sejler uafbrudt over, op og ned ad strædet, ikke støder sammen, når de med få øjeblikkes mellemrum lægger til eller sejler fra kajen. Hvis man tager en færge fra Karaköy i den europæiske del over til Kadıköy i Asien sidst på eftermiddagen kan man for tre tyrkiske lira (omkring 7 kroner) se en af de smukkeste solnedgange i verden – jeg har naturligvis ikke set dem alle sammen, men jeg vil gerne risikere den påstand. Når dagen går på hæld og solens sidste stråler bliver orange og skyggerne lange inde bag de historiske bygninger i det gamle Istanbul kan man nærmest føle, at nu har man set det hele. Istanbul var hovedstad for Det Osmanniske Rige fra 1453-1922. I denne periode dominerede tyrkerne på det nærmeste hele det sydlige Middelhavsområde, store dele af Østeuropa og det meste af Mellemøsten. Sultanens palads, Topkapı er en af hovedseværdighederne med dets 400.000 m² og masser af kunst 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 De tre frimærkeforretninger, som ligger klods op ad hinanden. fra dengang, hvor Tyrkiets indflydelse var langtrækkende. Selv om byen altid var muslimsk i den osmanniske periode var der religionsfrihed, og der var betydelige kristne og jødiske mindretal. Tæt på Topkapı paladset ligger Hagia Sophia, som er et andet obligatorisk stop for ethvert besøg til Istanbul. Hagia Sophia blev opført i 532-537 og var i perioden frem til 1453 en græsk-ortodoks katedral bortset fra en kort periode som romersk-katolsk kirke. I 1453 blev Hagia Sophia en moské, og det forblev den at være frem til 1953, hvor den blev konverteret til et museum. Templet er ganske overvældende, og især den enorme midterkuppel gør, at man spørger sig selv, hvordan det har kunnet lade sig konstruere. De stærkere islamistiske følelser under den nuværende tyrkiske regering under premierminister Erdoǧan prøver igen at få templet til at blive en moské, men bygningen er beskyttet af UNESCO og en stor del af renoveringen blev finansieret at denne organisation, således at den selvfølgelig bør forblive mest muligt tilgængelig for turister fra hele verden. Andre seværdigheder er de mange moskéer, hvor Den Blå Moské (Sultan Ahmet) er min egen favorit. Den berømte Grand Bazaar er nu om dage en slags gammeldags shopping center, hvor sælgeren, så snart man har svaret på det obligatoriske: „Where are you from?“, vil smile bredt og invitere dig ind, fordi „Det er billigere end Bilka“. Hvis man vil have en lidt mere autentisk oplevelse skal man besøge Spice Bazaar, for her køber tyrkerne selv ind. Netop ved siden af Spice Bazaar og Den Nye Moské i Eminönü-området ligger også restaurant Hamdi, som ligeledes er aldeles anbefalesværdig. Prøv at få bord på 3. etage og glem ikke at bestill en pistachio kebab. På den anden side af den maleriske bro, hvor flere hundrede lystfiskere altid har snøren i vandet ved indgangen til Det Gyldne Horn ligger Galata-tårnet, hvorfra der er en fantastisk udsigt over det meste af Istanbul. Det er også ganske tæt på Galata-tårnet, at den filatelistiske del af denne fortælling endelig starter. Kamer Filateli med Arman og DFT’s udsendte. De ældste af DFT’s læsere har lært i skolen, at en gade hedder Skomagergade, fordi det for et vist stykke tid siden var kutyme, at de erhvervsdrivende lå koncentreret i en bestemt gade i byen. Baseret på dette kunne man forvente, at Galip Dede Caddesi burde hedde Filatelistgade. Her ligger nemlig tre frimærkeforretninger klods op ad hinanden. Den første indehaves af en ældre herre, som ikke ligefrem brillerer med godt humør og som dårligt ser op fra avisen eller albummet, når en potentiel kunde træder ind i forretningen. Den sidste forretning forhandler udelukkende tilbehør og pakker, men i den miderste forretning bliver man straks budt varmt velkommen af Arman Arıkan. Bag disken hænger et portræt af Kamer Arıkan, Armans far, som gav navn til og startede forretningen i 1942 og fra hvem Arman overtog nøglerne i 1967. Arman er en avanceret filatelist, som sågar har været medlem af juryen ved en international frimærkeudstilling i Australien. Arman Arıkan er mere end villig til at viderebringe information om dagens aktuelle tyrkiske filatelistrealitet. Selv om han ikke er villig til at sætte tal på antallet af frimærkesamlere i Tyrkiet, kan han oplyse, at det tyrkiske PTT har omkring 20.000 abonnenter til de nye frimærkeudgivelser. Som der er en tendens til, jo længere sydpå man kommer, samler de fleste tyrkere postfrisk. Arman er formand for det, som vel må være TFF (Tyrkiets Filatelist Forbund). Det har han været siden 1991, så enten er der mangel på villige og egnede formænd eller også gør han bare et smaddergodt stykke arbejde. Der er i alt 11 organiserede frimærkeklubber i Tyrkiet. Udover tre i Istanbul-området og to i hovedstanden, Ankara, er der også Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 41 Frimærkescenen En moderne postkasse, som er inspireret af en osmannisk brevkasse. klubgående samlere i Eskişehir, Edirne, Izmir, Çankaya, Konya og feriebyen Antalya ved Middelhavet. Man kan selvfølgelig købe alle sine frimærker fra Arman og Kamer Filateli, men hvis man skal have lidt mere spænding med, når man udvider samlingen er der to auktionsfirmaer, begge i Istanbul. Lige bag Den Nye Moské i Eminönü ligger Istanbuls hovedpostkontor. Interiøret er klassisk og ganske charmerende, og som overalt i Tyrkiet overvåger Atatürk fra en priviligeret position, at det hele afvikles på bedst mulige måde. Der er en skrank, hvor der står „FILATELI“. Der er ingen betjening, men hvis man stiller sig op og ser lidt hjælpeløs ud, kommer en flink dame og begynder at tage miniark ud af små papirkuverter. Yderst til højre ligger postmuseet (PTT Müzesi). Der er gratis adgang, og desværre er det det bedste, man kan sige om stedet, for der er praktisk talt intet om frimærker. Det filatelistiske begrænser sig til en samling fra 1970’erne, som viser postfrisk og FDC samt en plakat med et billede af Penny Black og et Tunghra, Tyrkiets første frimærke. Selv om jeg ikke forstod hele teksten kunne jeg dog fortære, at man havde inspireret sig af postreformen i Storbritannien, men det tog sandelig sin tid, da de første Hovedpostkontoret udefra. frimærker kom i 1863. Focus er her så absolut på T og T og ikke på P! Der stod dog i avisen for nyligt, at museet ville blive udstyret med en bedre frimærkesamling, så måske er der håb forude. Tyrkiets postvæsen og frimærker Tyrkiet har et relativt velfungerende postvæsen. Man skal som regel ikke lede længe efter et posthus, og de er lette at spotte på grund af den karakteristiske gule facade, men også fordi de som regel er godt afskiltede. Der findes i alt ca. 4.100 posthuse i hele Tyrkiet, og postvæsenet driver også bankforretning, sådan som det er tilfældet i de fleste lande. Som det sker overalt i verden falder postmængden, og Postmuseet. når man tager i betragtning, at Tyrkiet har ca. 80 mio. indbyggere er antallet af breve beskedent. Der blev sendt omkring en milliard breve i 2010 i Tyrkiet, eller omkring 12 per indbygger om året. Det allermeste af denne post er naturligvis kontoudskrifter, elektricitets- og gasregninger og anden kommerciel korrespondance. Kun 17 mio. gange blev der sendt brev til internationale destinationer. De nye frimærker er af, hvad man høfligt og diplomatisk kan kalde gennemsnitskvalitet. Der udgives ca. 22-26 serier om året med et pålydende på omkring 200 tyrkiske lira (ca. 500 kroner). Der kommer mange miniark men med et ret beskedent pålydende. Motiverne og de pålydende værdier virker relevante. På nogle af frimærkerne er der et større ”hul” i takningen midt på mærkets fire sider for at gøre adskillelsen lettere. Det havde jeg tidligere set på Portugals frimærker. Jeg så ikke spor efter nogle selvklæbende frimærker. Et miniark for Verdensmiljødagen blev udsendt i 100.000 eksemplarer med et pålydende på TL 4,40 (kr. 11), men det bestod af fire frimærker med pålydende TL 1,10, som er indenlandsportoen. Det er mindre oplag end hos nord- og vesteuropæiske lande men langt over det, som jeg så i Jordan med oplag på 3.000 stk.! 42 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Nogle moderne tyrkiske frimærker. Tyrkiet har udgivet over 4.400 frimærker. Landet havde i 1980’erne en periode med inflation på op mod 100% årligt, således at der var brug for hyppige portoforhøjelser. Stemplet er frimærkerne særdeles overkommelige med kun en håndfuld dyrere sæt i den moderne periode. Med så mange udgivne frimærker er det klart, at der er motiver med relevans for de allerfleste temasamlinger. Et par Tunghra frimærker. Et ”stamkort” for et miniark. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 De første frimærker blev udgivet i 1863, og udgivelsen kendes som Tunghra. Dengang blev tyrkisk skrevet med arabiske bogstaver. Grundet udstrækningen af Det Osmanniske Rige blev mærkerne brugt langt udenfor det nuværende Tyrkiets grænser. Atatürk ændrede alfabetet, og han brugte det nye og lettere latinske alfabet til en større alfabetiseringskampagne, da han grundlagde den moderne tyrkiske republik, som netop har fejret 90 års fødselsdag. Den seneste tids uro gør, at man måske kan sige, at republikken er ved at blive lidt geriatrisk, men det er en helt anden historie! Konklusioner er (igen), at det trods alt ikke står så filatelistisk dårligt til i Danmark, i hvert fald ikke, hvis vi sammenligner os selv med Tyrkiet. 43 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N NØDVENDIGT VÆRKTØJ Pincetten Af Torben Lethraborg Redaktør Pincetten er vel nok det kendteste og mest uundværlige redskab for frimærkesamleren. Pincetten er vigtig, da alle mennesker hele tiden udskiller fedtstof fra deres hud, og hvis dette fedtstof bliver afsat på frimærkerne hver gang, vi rører ved dem, vil de efterhånden blive helt beskidte. Desuden er det også nemmere at få fat på mærkerne, når de sidder i indstiksbøgerne, bag pergamyn- eller plastikstriben. Men hvilken pincet skal man bruge? Man skal bruge en pincet med rundede kanter, da en skarp pincet nemt river hul på mærkerne. Så den pincet, der er god til at trække splinter ud af fingrene, duer IKKE til frimærker. De ovenfor viste pincetter er forskellige typer af gode frimær- kepincetter, der oftest kan købes for ca. 50-100 kroner pr. stk. Som det ses er der en som er „spade“-formet og også har et knæk, som gør det lettere at komme ind under frimærket. Lån evt. i frimærkeklubben forskellige pincetter, så du kan finde frem til den der passer bedst til dig. Hvor køber jeg min pincet? Det er oftest billigst at købe sin pincet hos en „rigtig“ frimærkehandler, men kan man ikke komme til en frimærkehandler må man gå til en boghandler, hvor udvalget ofte ikke er stort og priserne højere. Hvis du har prøvet en pincet du ønsker i f.eks. klubben kan de også bestilles hjem fra en frimærkehandler på nettet. Hvordan får jeg min pincet til at passe til mig? Ved forsigtigt at vippe pincetten i den ende, der ikke griber om mærkerne, kan man få „gabet“ til at blive mindre, så man ikke behøver at klemme så meget sammen. Ny fast rubrik i DFT Fra og med dette nummer, vil der i DFT være et antal sider der fortæller om de grundlæggende emner for frimærkesamleren. Vi har valgt at kalde dem „Filatelistisk basis viden“. Siderne bliver til i et samarbejde med DFF‘s børne- og ungdomsudsvalg, men det betyder bestemt ikke, at sider kun er for børn og unge læsere. Vi ved at rigtig mange voksne samlere – nye som ældre – har efterspurgt en mere generel viden, som er nyttig for frimærkesamlere. Redaktionen 44 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 FRIMÆRKETS HISTORIE DEL 1 De første frimærker Danmarks første frimærke udkom den 1. april 1851. Her vil jeg fortælle om baggrunden for, at det første danske frimærke blev udgivet. Fra anekdote til frimærke Vi skal begynde i England i 1830-erne. Her som over alt i verden var der mange forskellige former for portotakster, alt efter hvor langt et brev skulle sendes og efter hvilken transportform, der skulle be nyttes. Desuden kunne man enten betale forud ved brevets afsendelse eller men kunne lade modtageren betale. Det var så postbudets opgave at Den fattige tjenestepige ville ikke betale for at modtage brevet fra sin forlovede, så postbudet måtte tage brevet med igen. opkræve portobetalingen. Den ne portoform skabte megen utilfredshed og besvær, ligesom man kunne snyde. En lille anekdote kan illu strere, hvad der kunne ske: Den engelske minister Rowland Hill opholdt sig i 1836 på et gods i Nordskotland. Her overværede han denne episode mellem en fattig tjene stepige og et postbud, som kom med et brev til pigen. „Hvor meget skal jeg betale?“ spurgte pigen. Da postbudet fortalte om portoen, svarede pigen rødmende, at det hav de hun ikke råd til. Samtidig så hun interesseret på brevet fra alle sider og vendte og drejede det inden hun gav det tilbage. „Så må jeg tage brevet med tilbage til afsenderen“ sagde postbudet. Da han var gået, gik Rowland Hill hen til pigen for at få en forklaring på det mærkelige optrin. Han spurg te om brevets indhold var ligegyldigt. „Nej“ svarede pigen. „Det var fra min forlovede“. Nu forstod Hill slet ingenting. Pi gen forklarede så: „Hvorfor skulle jeg betale, når jeg godt kendte indholdet?“ Hun fortalte så, hvorledes hun og hendes forlovede Rowland Hill var manden der skabte verdens første frimærke i 1840. havde aftalt, at han skulle skrive med stor skrift i brevet, så hun gennem det tynde omslag kunne læse, hvad han skrev – uden at hun skulle åbne brevet og dermed betale for portoen. Om det kun er en historie eller ej, ved vi ikke, men den er da meget sød. Til gengæld ved vi, at Rowland Hill, kom til at betyde meget for indførelsen af fri mærker, ikke kun i England men efterhånden i hele verden. Nyt postsystem Sammen med James Chalmers Chevertonís skitser som Rowland Hill tegnede videre på. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 45 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Af Mogens Lethraborg F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N og Robert Wallace kom Hill med et forslag til, at ændre postvæsenets portotakster, så der blev ens takster i hele England for breve der vejede op til 15 gram. Var brevet tungere skulle der betales højere takst. Samtidig skulle det være billigere at sende et brev, hvis man betalte portoen ved brevets afsendelse. Så kun ne postbudene lettere aflevere brevene og de skulle ikke have pengebeløb på sig. Der kom forskellige forslag til, hvordan man på et brev skulle angive at portoen var betalt. Man kunne anvende et „porto-stempel“ eller man kunde fremstille særlige brev omslag med påtrykt porto. Så kom også et forslag om at porto-stemplet kunne udsen des på papir, som var påført et klæbemiddel. Så kunne disse er „stempler“ sælges til kund ne, der selv kunne sætte dem på brevene. Disse „porto-stempler“ blev så til „frimær ker“. På engelsk hedder både „stempel“ og „frimærke“ et og samme ord: „stamp“. Da man havde besluttet sig for at udgive frimærker, skulle man finde frem til hvordan de skulle se ud. Der blev udskrevet en stor konkurrence, hvor der indkom mange forslag. Blandt de indkomne forslag var et par skitser, der viste et portræt af den engelske dronning Victoria i profil. De var lavet af en hr. Cheverton. Rowland Hill var så begejstret for disse forslag at han arbejdede videre med dem. Det endte med to frimærkebilleder, et med værdien One Penny og et med værdien Two Pence. Sådan ser verdens første frimærke ud i stor størrelse. udkom verdens første frimærke One Penny Black. One Penny Black blev udsendt i omkring 69 millioner eksem plarer. Det fortælles, at dronning Victoria var så glad for hendes portræt, at hun i sine resterende 60 års regeringstid ikke ønskede, at der blev ændret ved portrættet til frimærkeudgaverne. Da England i 1840 havde ind ført enhedsporto og frimærker, gik andre lande også i gang med at reformere postvæsenerne. Generalpostdirektør Otto Sophus Greve Danneskjold-Samsøe. Lederen af Brev- og Pakkekontoret F. C. von Jessen. Ny ledelse af postvæsenet I Danmark havde vi i 1842 fået ny ledelse af postvæsenet. Otto Sophus Greve Danne skjold-Samsøe var blevet Gene One Penny Black I januar 1840 begyndte man så at fremstille gravuren til One Penny mærket. Det blev lavet i stålstik. I april lå de første trykark færdige til godkendelse. Det blev bestemt, at fri mærkerne skulle være til salg på postkontorerne fra og med den 6. maj 1840. Mærkerne blev trykt i sort farve og den 1. maj var der trykt 600.000 mærker. Dermed 46 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 porto, og så havde posbudet gået forgæves ud med brevet. Forslag om enhedsporto ralpostdirektør. Han fik en god medarbejder i F. C. von Jessen, der begyndte som assessor (medhælper på kontoret) i den øverste ledelse, og som senere blev chef for Køben havns Brev- og Pakkepostkontor. Danneskjold-Samsøe havde hurtigt forstået, at det engelske system var godt. Her i landet havde man mange forskellige posttakster, som blev udregnet efter hvor lang afstand et brev skulle sendes. Taksterne var udregnet for mange år siden og var meget indviklede. Eksempelvis kan nævnes at portoen for et brev mellem København og Middelfart var 16 skilling, men mellem Kø benhavn og Kolding (der ligger længere væk) var den kun 13 skilling. Taksten til Middelfart var nemlig beregnet på, at postruten gik over Odense, Assens, Ærøsund og Haderslev (Altså ikke direkte fra Odense til Middelfart). Når man skulle sende et brev kunne afsenderen betale portoen forud til postbudet, eller man kunne lade mod tageren betale ved modtagelsen. I begge tilfælde kunne der ske misbrug. Postbudet kunne stikke pengene i sin egen lomme og kaste brevet væk, eller modtageren kunne nægte at modtage brevet uden Oprørsfrimærker Dette forslag kom så til Finants-Deputationen i februar 1848 og det blev i løbet af en måned godkendt. I midlertid udbrød der krig med Tyskland i 1848, og den satte en stopper for postlovens vedtagelse. Men på en anden måde satte den samme krig gang i ind førelsen af frimærker i Danmark. Hærens sikkerhedstjeneste oplyste nemlig pludselig, at den oprørske regering i Slesvig-Holsten den 15. no vember 1850 havde indført egne frimærker i hertug dømmerne. (De fik dog ikke nogen særlig betydning. I løbet af de første 8 måneder blev kun 1% af brevene påsat frimærker). Porto med rabat von Jessen og Danneskjold-Samsøe sendte nu igen et forslag til ny postlov til rigsdagen. Denne gang foreslog de, at der skulle være en fælles porto på 6 Rigsbanksskilling for alle breve, der vejede under 1 lod (15,63 gram). Denne porto skulle gælde, hvis man betalte porto forud – men hvis man benyttede frimærker, ville portoen kun være 4 RBS. Der blev altså givet 33% rabat, hvis der blev brugt frimærker. Var brevene tungere kostede det 4 RBS for hvert lod. For loenfor Køkale breve sendt ind benhavns volde blev taksten sat til 2 RBS. Kort tid Den slesvig-holstenske oprørs regering ud sendte disse to post-schillinge frimærker i november 1850. Den nye postlov blev en delig vedtaget i Rigsdagen den 11. marts 1851 og den skulle træde i kraft fra den 1. april. Der var altså kun små 3 uger til at få fremstillet frimærker og få dem udsendt til postkontorerne. Fortsættes i næste nummer. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 47 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N I København blev posten i gamle dage af fodposten, der ringede med en klokke. Der blev derfor nedsat en komite, som skulle komme med forslag til en ny postlov. Komiteen kom med et forslag året efter, og det blev sendt til Finants-Deputationen (den svarer vel til vore dages finans udvalg). Her var man meget betænkelig ved de ændrede regler, da man var bange for, at staten skulle miste for mange penge ved et nyt portosystem. Man afslog at godkende forslaget. Danneskjold-Samsøe lod sig dog ikke standse. Han lod von Jessen foretage nogle grundige beregninger over, hvor meget mindre indtægterne ville blive. Samtidig ændrede man endnu mere i retning af en egentlig enhedsporto for hele landet og indførelsen af frimærker til disse forsendelsers frigørelse. I ansøgningen skrev Danne skjold-Samsøe bl.a.: at de „prak tiske Fordele tilstræk ke ligen ere ingen i Eng godtgjorte ved Erfar land, nemlig Fran ceringen ved paaklistrede Stempler“. Som tidligere nævnt, brugte man ordet „Stamps“ for både stempler og frimærker og derfor skriver han „paaklistrede stempler“. TYSKLAND Bygningsserien Af Lars Runebøll ArGe-Bauten 1948 Jeg har samlet frimærker i mange år. I de seneste har det været den tyske bygningsserie fra 1948 der har haft min altoverskyggende interesse. Ved at arbejde med denne serie opstod der behov for at undersøge hvorfor denne serie siden 1948, har appelleret til mange samleres interesse. • Hvorfor er der så mange takningsvarianter? • Hvorfor er der forskellige vandmærker? • Hvorfor er der alle de pladefejl? Ja, spørgsmålene var mange, derfor satte jeg mig for at undersøge forholdene frem til udgivelsen. I det følgende vil forholdene i de vestlige besættelseszoner blive behandlet. Forholdene i Ber- Fig. 2. lin og i Sovjets besættelseszone er ikke mindre interessante, men bliver ikke behandlet i denne artikel. Historisk opsummering Fig. 1. 1. september 1939 Krigen bryder ud og Nazityskland havde fremgang. Tyskland og Sovjet Rusland erobrer Polen. Tyskland erobrer og besætter de fleste nordeuropæiske lande. 22. juni 1941 Tyskland angriber Sovjet Rusland. Hermed er både England og Rusland deres fjender. Frankrig er på dette tidspunkt besejret. 7. december 1941 angriber Japan Pearl Harbor. USA træder ind i krigen sammen med Sovjet Rusland og England mod Japan, Italien og Tyskland. For at koordinere deres indsats afholdes en konference i 48 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Fig. 4. Fig. 5. Teheran 28. november til 1. december 1943. Kampene fortsatte i Asien, Nordafrika og Europa. På alle fronter havde Tyskland tilbagegang. Tyskland blev bombet, først for at ødelægge krigsindustrien i et forsøg på at afkorte krigen. Senere blev både industri og boligområder bombet, terror mod alt tysk, for at demoralisere befolkningen. 6. juni 1944 (D-dag) gik de allierede i land i Normandiet. Nu begyndte de allierede at overveje hvad der skulle ske med Tyskland, når Nazi Tyskland havde kapituleret. Dette emne blev behandlet på Jalta konferencen 4. til 11. februar 1945 på Krim. Her deltog de allieredes ledere Josef Stalin, Winston Churchill og Franklin Roosevelt. Et af resultaterne var et nyt tysklandskort med Oder-Neiße grænsen til et nyt Polen. Opdeling af Tyskland i 4 besættelseszoner, Berlins opdeling, Krigsskadeerstatning, og mere. Fig. 1. 30. april 1045 begår Adolf Hitler selvmord og Storadmiral Karl Dönitz overtager ledelsen. Han havde kun en mulighed, kapitulation. Den 7. maj 1945 underskrev Alfred Jodl Tysklands betingelsesløse kapitulation til De Allierede. I august 1945 afholdes en ny konference i Potsdam. Her nedsættes et kontrolråd til fælles styring af de fire zoner. Status: Tyskland smadret, alt lagt i ruiner, opdelt i fire zoner, Fig. 2. Alle havde rigeligt med Reich Mark, Hitlers ekstravagante betaling til sine undersåtter. Sortbørsen blomstrede. Fig. 6. Filateli Året er 1945, de amerikanske tropper rykker frem fra vest. Med sig havde de, udover militær udrustning, frimærker med. Disse mærker er de kendte AM mærker. Denne serie blev brugt fra den 19. marts i Aachen og indtil 31. oktober 1946. I den britiske zone blev de accepteret til den 7. november 1946. Forbruget af AM mærker steg og derfor blev der også bestilt mærker i England til udgivelse i den Engelske besættelseszone. Amerikansk tryk Fig. 4. Amerikanerne nåede frem til Braunschweig og byen kapitulerede den 12. april. I Braunschweig var der på trods af omfattende bombeangreb stadig enkelte industrivirksomheder intakte som evnede at kunne servicere besættelsesmagterne. Et af disse var trykkeriet Westermann. Da der stadig var behov for mærker, blev der hos Westermann bestilt AM mærker. Tysk tryk Fig. 5. Fig. 7. Se skema herunder. Detalje af Amerikanske, Fig. 6, og Tyske tryk, Fig. 7. Læg mærke til hjørneornamentet. Her støder vi første gang på navnet Westermann. De fik anerkendelse for deres arbejde under de svære forhold. I sommeren 1945 startede kontrolrådet sit arbejde. En af dets opgaver var at få udgivet nogle frimærker der kunne være gyldige i alle besættelseszoner. De første mærker, taltypen, udkom i februar 1946. Fig. 8 og Fig. 9. De blev udsendt i alle zoner, på nær den franske. I taltype og den senere „Arbeiter und Bauer“, Fig. 10 og Fig. 11., er der gode muligheder for at lave specialsamlinger, da der er farve- Amerikansk tryk, tidligt 1945 takket Linje 10 3/4 - 11 Hjørneornamenter udflydende Statstrykkeriet, Washington Engelsk tryk, sept. 1945 takket 14 x 14 Harrison & Sons Tysk tryk, august 1945 takket ca. 11 Hjørneornamenter skarptegnede Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Westermann 49 Fig. 8. Fig. 10. Fig. 12. Besættelsesmagternes forskellige politiske ideologier blokerede for en samlet indsats, derfor begyndte Amerikanerne og Briterne at udarbejde forskellige planer for at udvikle deres zoner. Af problemer kan nævnes: inflation, sortbørshandel, varemangel, langsom genopbygning og manglende demokrati. Fig. 9. Fig. 11. forskelligheder, plade- og valsetryk og pladefejl. Disse to serier og alle andre mærker udgivet af Kontrolrådet blev trykt hos Statstrykkeriet i Berlin. Dette trykkeri lå i den Russisk besatte del af Berlin. Udviklingen i de fire besættelseszoner gik langsomt, og det kom til flere konfrontationer. Währungsreform Disse problemer mente de Vest allierede at kunne løse med en Valutareform, Währungsreform. Projektet blev holdt hemmeligt for Russerne. Der skulle også laves nye frimærker til Bizonen. I den Franske zone ville de stadig Fig. 14. 50 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 anvende mærker af fransk design, men i den nye valuta. I hemmelighed blev der lavet nye mønter og sedler i den nye valuta DM og gamle frimærker blev overtrykt med posthorn, både som bånd og net. Fig. 13. Den 21. juni 1948 kom forordningen, at alle konti blev indefrosset, at der kun kunne bruges nye frimærker med posthornsovertryk, at al betaling skal ske i den nye møntenhed DM. For at samfundet ikke gik helt i stå fik alle borgere 20DM. Fra den 21. juni til 1. postkassetømning den 25. juni blev breve frankeret med mærker uden overtryk, men kun til en tiendedel af værdien, Zehnfachfrankatur. Fra denne periode kendes mange blandings frankaturer mellem posthornsovertryk og tidligere udgaver. Fig. 14. I Berlin og i Øst kom deres reform senere. Herom kan der skrives flere bøger, super interessant. (Fig. 15-19 er udeladt i denne artikel, red.) Fig. 20. Fig. 22. mængder, transportkister og papæsker for lagring og fordeling af de store mængder frimærker til posthusene blev undersøgt og planlagt. Næste skridt var, hvilke motiver skulle mærkerne have, og hvem skulle tegne dem. Motiverne skulle være neutrale der ikke kunne provokere hverken politisk eller religiøst. Kunstneren Max Bittrof (18901972) i Frankfurt fik opgaven. Han lavede perspektivtegninger af Frauenkirsche (München) fig. 20, Brandenburger Tor (Berlin) fig. 21, Römer (Frankfurt) fig. 22, Kölner Dom (Köln) fig. 23 og Holstentor (Lübeck) fig. 24. Figurerne 20, 21, 22 og 24 er, dårlige, kopier af Bittrofs originale oplæg. De blev fremvist på Bauten mødet i Fredericia 2006 af en Norsk samler. Desværre kendes oplægget til Kölner Dom ikke, derfor en kopi af en type 3 uden værdiangivelse, fig. 23. Opgaven med trykning blev overgivet til Trykkeriet Westermann, Braunschweig. Opgaven var for stor til dette trykkeri alene, derfor entrerede Westermann sig med trykkeriet Bagel i Mönchengladbach. Det blev aftalt, at Bagel skulle trykke alle mærker med Kølner Dom og senere også markværdierne. Westermann ændrede tegningerne fra perspektivtegninger til relieftegninger og lavede derefter færdige film. Bagel, derimod brugte de originale udkast til Kølner Dom. Da det efter trykningen af de første Dom mærker viste sig, at billederne var utydelige, lavede Bagel ændringer i Fig. 21. Fig. 23. Fig. 24. Fig. 13. Bygningsserien 1948 I februar 1948 afholdtes flere hemmelige møder for at planlægge den kommende wärungsreform. Alt fra nødvendige Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 51 Fig. 27. Fig. 25. tegningerne, herved opstod de 4 typer indenfor Dom mærkerne. Inden Bagel skulle have master filmen til Markværdierne lavede Westerman retoucheringer på filmen. De retoucherede trinene i port buen fra de originale 7 streger til 4. Dette arbejde blev ikke gjort særligt omhyggeligt, derfor findes der undertyper med 3, 5 og 7 streger. Fig. 25. I Fig. 26. denne fireblok „Skakbræt“ er to mærker type I, og de andre type Ic (med 7 streger). Senere overtog Westermann trykningen af Markværdierne, og de retoucherede igen originalfilmen, 7 streger i port buen og lodrette stafferinger på højre tårns nedre bånd. fig. 26 Type I til venstre, type II til højre. Bagel havde problemer med Fig. 28. 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Fig. 29. Kølner Dom mærkerne. Derfor blev tegningen lavet lidt om, herved opstod typerne I, II, III og IV. Da beskrivelserne i AFA kataloget er lette at misforstå vises her forskellighederne: 5 pf type I og V, Fig. 27. 10 pf type I og V, Fig. 28. 25 pf type II, III og IV, Striben er to type III fintakket, Fig. 29. 40 pf type I, II, III og IV, Fig. 30. 40 pf type I, Ia og Ib, Fig. 31. Fig. 30. Fig. 31. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 53 For beskrivelser henvises til Michel-Spezial kataloget. Der kan findes interessante breve, her et lokal brev med 2 gange 5 pf både type I og type V. Fig. 32 og Fig. 32 a. Trykkerierne arbejdede på højtryk hele sommeren 1948 for at have et lager parat til den planlagte udgivelsesdag, den 1. september. Det var værdierne fra serie 1 der blev trykt først. For at fremme kommunikation og handel i Tyskland arbejdede politikerne med en portojustering til den 1. september. De ønskede at nedsætte portosatserne således: indenrigs brev fra 24 pf til 20 pf, udlandsbrev fra 50 pf til 30 pf osv. Derfor blev der bestilt nye værdier i de rigtige farver, serie 2. Det var ikke alle værdierne i serie 2 der var færdige den 1. september, men hurtigt derefter. I perioden frem til den 17. september var også posthornsovertrykkene gyldige og der fin- Her en kort oversigt over værdier, motiv, oplag (alle tal er i millioner) og trykkeri: Værdi Serie 2 pf 1 Farve Motiv Westermann Bagel Samlet Grafitsort Römer 186 163 348 4 pf 1 Brun Frauenkirsche 553 921 1 474 5 pf 1 Gråblå Kölner Dom 260 124 384 6 pf 1 Brun Frauenkirsche 32 32 6 pf 2 Orange Frauenkirsche 186 186 8 pf 1 Gul Römer 13 13 8 pf 2 Mørkeblå Frauenkirsche 120 121 10 pf 1 Grøn Kölner Dom 15 pf 1 Rød Frauenkirsche 15 pf 2 Violet 16 pf 1 Grågrøn 3 342 26 3 368 3 3 Römer 158 158 Römer 11 11 20 pf 1 Blå Römer 4 4 20 pf 2 Rød Brandenburger 2 919 2 919 24 pf 1 Rød Brandenburger 46 46 25 pf 2 Rød Kölner Dom 30 pf 1 Rød Frauenkirsche 30 pf 2 Blå Brandenburger 40 pf 1 Rødviolet Kölner Dom 50 pf 1 Blå Brandenburger 50 pf 2 Blågrøn Frauenkirsche 60 pf 1 Mørkbrun Kölner Dom 80 pf 1 Rødviolet Brandenburger 84 pf 1 Pragtviolet Frauenkirsche 73 73 4 4 205 205 244 5 130 102 244 5 6 137 260 260 9 112 3 3 90 pf 1 Violet Kölner Dom 84 84 1 DM 1 Grøn Holstentor 49 18 67 2 DM 1 Violet Holstentor 18 2 20 3 DM 1 Bordeauxrød Holstentor 12 2 14 5 DM 1 Blå Holstentor 1 1 2 8 364 1 933 10 298 I alt Eller på dansk, over 10 milliarder (10.000.000.000) mærker! Denne opgørelse er taget fra den officielle opgørelse, men der er tvivl om dens rigtighed. F.eks. er udbuddet af Westermanns 5 DM meget større end udbuddet fra Bagels. 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 på reservedele. Disse forhold er medvirkende til de mange variationer. Det var særligt perforeringsmaskiner der hurtigt blev en flaskehals. Resultatet blev mange kombinationer, se f.eks. i Michel kataloget. Bygningsserien havde en lang kurseringsperiode, fra 1. september 1948. For pfennig værdierne til den 31. marts 1953 og for Markværdierne til den 31. december 1954. Dette var nogle facts, men hvad samler man? Katalogsamling Der laves en samling af de 28 mærker uden hensyn til typer, takninger og vandmærker. Denne type samling ses ofte i pæne generalsamlinger. Katalogsamlinger, udvidet Fig. 32. des derfor blandings frankatur breve med posthornovertryk og bygningsmærker. Fig. 33 viser et udlandsbrev, sendt med lokal luftpost over Frankfurt – Berlin, herfra vanligt tilbage med luftpost, grundet Berlinblokaden, og endelig med bane til Danmark. Nydeligt ægte provokeret brev. Fig. 34. Brev sendt Express og Anbefalet. Fremstillingen af mærkerne var besværliggjort af varemangel, maskinnedbrud og mangel Katalogsamlingen udvides med en opdeling mellem fin- og grovtakkede mærker. I alt 42 mærker. Efter lidt tid ønsker man også at medtage Dom og Mark typerne. I alt ca. 57 mærker. Ønskes en næsten komplet katalogsamling med vandmærker og de normalt forekommende takninger vil den omfatte ca. 185 mærker, kun mærker med katalogværdi under € 100 er medtaget. Det dyreste mærke er 5 pf i farven gul, € 12.000, mærket er aldrig udgivet og findes i meget få eksemplarer. Et andet er 5 pf type V trykt på papir med bølgelinjer, € 7.000. Posthistorie Fig. 33. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Samling af enkelt frankatur på forskellige forsendelsestyper. Lokal, indenrigs, udenrigs, vægtklasser, anbefalet, Express og mange flere. Et indenrigsbrev skulle frankeres med 20pf, hvor mange måder kan det brev frankeres på? 20 pf rød, 20 pf blå, 16+4 pf 16+2+2 pf osv. Eksempel på Grænsebrev, sendt for tysk indenrigsporto til udlandet. Fig. 35. Der kan også samles på sjældne destinationer. Syd Afrika, Fig. 36. Hvad med koldkrigshistorie, breve med fjernet 2 pf NOB 55 sendt til Østtyskland. Ja, muligheder er mange! Specialsamling Fig. 34. Medlemmer i den Tyske forening ArGe-Bauten har forsket mange af værdierne og beskrevet dem i foreningens Katalog, Håndbog og medlemsblad. Det er derfor muligt at tage et vilkårligt brunt 60 pf. Kølner Dom og identificere dets placering, type, Ark, placering og tryk, dette kaldes pladning. En god værdi at starte med er 60 pf type II, der er kun en plade (400 mærker). Af andre specialsamlinger kan nævnes, dato samling i hele kurseringsperioden, stempelsamling på enkeltmærker fra alle afstemplingssteder. Perfins Der findes også bygningsmærker med „huller“, ca. 40 firmaer har anvendt perfin. En Perfin samling kan derfor være et mærke fra alle firmaer, et firma med alle de forskellige mærker de har brugt eller perfin stillingerne hos et firma. Hvis man går til det ekstreme, er det en kombination af alle firmaer, alle anvendte mærker i alle stillinger på forsendelser. Pladenumre Fig. 35. Ved de fintakkede mærker er der under mærke nummer 95 normalt et lille nummer. Dette nummer har to formål. Første ciffer angiver hvilket trykkeri der har lavet arket, resten af nummeret er et oplagsløbenummer. Eksempel 2 pf tryksag med nummeret 21, 2= Bagel tryk oplag 1, Fig. 37. 4 pf brun med nummeret 157, 1= Westermann oplag 57, Fig. 38. Som et kuriosum skal bemærkes, at der findes 4 numre til hvert oplæg, og disse kan ofte identificeres. Afslutning Fig. 36. Jeg håber dette lille skrift ikke har skræmt dig væk fra at samle denne super interessante serie. Til slut et par billeder. Fig. 39 og Fig. 40. I disse IT tider kommer her nogle link: ArGe-Bauten: 56 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 www.bautenserie48.de og www.bautenserie1948.com. Prøv at google „bautenserie“ og følg et par link. Hos ArGe-Bauten kan købes det lille katalog A5 tykkelse ca. 4 Fig. 37. Fig. 38. cm og senere tillæg, samt Håndbogen. Håndbogen fylder, når siderne er sat i plast lommer, 5 stk. A4 ringbind. I Tyskland mødes samlerne ca. 4 gange om året. Det nordligste møde er i Soltau, ca. 80 km syd for Hamburg, her deltager de danske samlere ofte. I forbindelse med Trekantbytte, Fredericia i september mødes de fleste interesserede til bytte og hyggeligt samvær. Fig. 40. Fig. 39. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 57 UDSTILLINGER Nyhedsbrev 6 Sydfrimex 2014 Af Gunnar V. Huge Årets nationale frimærkeudstilling afholdes som sagt den 18. & 19. oktober 2014 i Eskilstruphallerne, som ligger på Falster og ca. 2,5 km fra afkørsel 44 på motorvejen E47. Hvis jeg skal beskrive området lidt nærmere, er der kun 7-8 km til Nykøbing F og ca. 11o km fra København til Eskilstrup. Stedet ligger derfor meget centralt for tilkørsel med bil. Desuden er der togstation i Eskilstrup, hvor togene stopper ca. hver time. Når dette blad udkommer, er det ved at være sidste udkald for at få frimærker med på denne udstilling. Derfor send jeres tilmelding nu, så er I sikker på, at få den med. Videre skal I også huske, hvis I udstiller, giver denne nationale udstilling adgang til, at I kan udstille på nordiske udstillinger. Selvfølgelig er der også konkurrence i at udstille. Sådan er det. Men alligevel vil jeg godt opfordre til at komme ud af busken og vise det frem, I har opsat. I skal bare have opnået 60 point på en klubudstilling. Det giver altid en vis stolthed at være med. Et sted skal man jo begynde. Videre kan det give inspiration for andre at komme i gang med at samle frimærker. Jeg skal også på udvalgets vegne erindre om, at det kun koster 125,00 kr. pr. ramme incl. moms at udstille. I skal ikke betale før I får godkendt optagelse af jeres eksponat. Regninger vil først blive udsendt, når eksponatet er godkendt. Jeg skal opfordre til at læse reglerne nøje igennem, inden I tilmelder jeres eksponat. Det er 58 vigtigt, at jeres eksponat komderes samlerområde. Det er nu, I mer i den rigtige gruppe af eks- skal komme frem med dem. I er ponater. Det letter os, der skal meget velkomne til at kontakte opsætte udstillingen, men det vil undertegnede for evt. gengivelse også lette dommerne med deres i vort katalog, som påregnes at bedømmelse. blive på ca. 100 sider. Ligeledes er aftaler til handleDerfor håber vi, at vi i de komre og sponsorer blevet udsendt. mende måneder vil modtage rigHar man ikke fået eller måske tig mange tilmeldinger, annonforlagt aftalerne, kan man gå cer, sponsoraftaler og artikler ind på hjemmesiden og se, hvem m.v., således, at vi kan få lavet et man skal henvende sig til, hvis godt og alsidigt udstillingskataman ønsker at indgå aftaler om log og en god udstilling. sponsorering, annoncer m.v. Vi kan stadig bruge ærespræwww: Sydfrimex2014.dk. mier til vor nationale frimærGunnar Vilh. Huge keudstilling Sydfrimex 2014 i Fmd. Sydfrimex 2014. Eskilstruphallerne. Derfor håber Mail: [email protected] vi, at der er flere endnu, som vil betænke udstillinDen Tyske Bygningsudgave gen med en æres1948 præmie. De Danske medlemmer af Den, som ArGe BAUTEN 1948 sponserer inviterer alle, med interesse i denne udgave, til ærespræmøde mier til os, søndag den 28. september kvitterer vi med, at kl. 11–14 de bliver i forbindelse med lagt ind på TREKANTBYTTE, vor hjemNørrebrogade 88, Fredericia. meside og dermed får reklame. Vi har fået et par artikler om frimærker, men vi kan godt bruge lidt flere. Derfor efterlyser vi også personer, som vil lave en artikel om Et af formålene med dette møde er at undersøge mulighederne for fremtidige fælles danske aktiviteter. Program: x Velkomst og præsentation. x Hvad og hvordan samler vi bygningsværker? x Fremtidigt samarbejde - udveksling af navne, adresser, telefonnumre og e-mail. x Hyggelig erfaringsudveksling og bytning. I forbindelse med mødet vil der blive vist nogle rammer med BYGNINGSSERIEN. /DUV5XQHE¡OO WOI (PDLO/DUV#5XQHERHOOGN Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 HÆDERSBEVISNINGER DFFs guldnål til Jørn Walther Pedersen, Silkeborg Ved en højtidelighed i Silkeborg Frimærkeklub fik Jørn Walther Pedersen overrakt Danmarks Filatelist Forbunds guldnål af Søren Chr. Jensen, DFFs formand. Jørn Walther Pedersen har været medlem af Silkeborg Frimærkeklub i 50 år. Han var i en lang periode formand og/eller kasserer for klubben. I DFFregi var han bestyrelsesmedlem af DFF 1987-88, han var kasserer i perioden 1988-92 og derefter formand for DFF i perioden 1992-95 - en særdeles vanskelig periode for DFF. Han har været kontaktperson i mange år for DFF. Idag er han formand for Danmarks Julemærkesamler Forening, han er kasserer for Djursland Filatelistiske Højskole. Oveni alle disse tillidsposter har Jørn Walther Pedersen altid været et positivt og stort aktiv for dansk filateli både lokalt og landsdækkende. To sølvnåle i Hvidovre I forbindelse med generalforsamling i Hvidovre Frimærkeklub blev DFFs sølvnål uddelt til to medlemmer, som har været medlem af klubben i alle de 50 år, klubben har eksisteret. P.O.Andersen har som sagt været medlem af Hvidovre Fri- mærkeklub fra dens start i 1964 og til idag. Han har bl.a. været i klubbens bestyrelse og har haft frimærkeforretning på Gl. Kongevej. Helge Kurt Hansen har ligeledes været medlem fra klubbens start. Han har samlet siden han var 12 år gammel. Har været 9 år på Grønland og har udstillet flere gange. Begge blev udnævnt til æresmedlemmer af Hvidovre Frimærkeklub. Overrækkelse blev foretaget af Peter Kr. H. Bech fra DFFs bestyrelse. FEPA hæder til Dansk Posthistorisk Selskab På Dansk Posthistorisk selskabs generalforsamling og posthistoriske dag 8. marts 2014 i Odense kunne DFFs formand Søren Chr. Jensen overraske alt og alle med at overrække FEPAs særlige anerkendelse til fremtrædende frimærkeklubber, som yder en særlig indsats til gavn for filatelien. Dansk Posthistorisk Selskab blev dannet i 1972. Lige fra starten blev PHT - Posthistorisk Tidsskrift udgivet og blev derfor meget hurtigt samlingsstedet for danske frimærkesamlere med interessse for posthistorie. I starten var tidsskriftet forholdsvis primitivt udført, men idag udgives 4 gange om året et yderst pro- fessionelt tidsskrift. Tidsskriftet er et naturligt bindeled i foreningen, men i den senere tid har også hjemmesiden www.dphs.dk været et samlingspunkt. Her publiceres en lang række meget vigtige oplysninger for posthistorikere. Hjemmesiden indeholder også auktioner og et meget besøgt web-forum, hvor medlemmerne diskuterer mangt og meget udi posthistorien. Klubben holder månedlige måder i henholdsvis København og Århus. Klubben omfatter idag ca. 270 medlemmer fra ind. og udland og en meget stor del af klubbens medlemmer er eller har været udstillere. Klubben har været en af de vigtigste faktorer i at gøre posthistorie til en af de mest polulære udstillingsklasser i Danmark. FEPA-prisen udddeles hvert år til en række enkeltpersoner og organisationer som gør et særligt arbejde for europæisk filateli. Man evaluerer også filatelistisk litteratur og giver særlige priser til årets bedste filatelistiske publikationer. FEPA er den europæiske samarbejdsorganisation for frimærkesamlere. Lidt ligesom UEFA er det for fodboldsporten. Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Tlf. 35 36 82 42 E-mail: [email protected] www.album.dk 59 INTERNET FILATELI Facebook er også for frimærkesamlere! Af Charlotte Stryhn Midtlollands Frimærkeklub For et par år siden ledte jeg efter en gruppe på Facebook, hvor jeg kunne møde andre frimærkesamlere, hvor man delte sin viden, og hvor man kunne spørge hinanden om alt inden for genren. Men jeg fandt intet. Så derfor oprettede jeg gruppen „Samler du på frimærker? Så er dette stedet for dig!“ – for jeg kunne da umuligt være den eneste, der savnede sådan et forum på nettet. I dag kan jeg så konstatere, at det var jeg bestemt heller ikke. Gruppen kører over alt forventning, og den har udviklet sig endnu bedre, end jeg turde håbe på, da jeg oprettede den. I skrivende stund har gruppen 386 medlemmer, og der kommer dagligt nye indlæg i gruppen. Der er en stor gruppe medlemmer, som er meget aktive, både hvad angår videndeling, men høj grad også i forbindelse med at svare på spørgsmål og kommentarer fra andre medlemmer. Har man et spørgsmål stort eller småt, så kan man altid få svar, og ingen spørgsmål er for basale. Vi er to administratorer på gruppen som holder øje med, at tonen er god i debatterne, og at de indlæg som bliver lagt på, rent faktisk også hører hjemme i gruppen. Gruppen er dog ikke egnet til salg, til dette formål findes der mange andre muligheder, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på her. Den skal heller ikke ses som en erstatning for en klub, men den er et rigtigt godt supplement. Så hvis du savner et forum, hvor du kan møde andre filatelister, hvor du kan dele ud af din erfaring eller blive klogere af andres, så er du mere end velkommen i gruppen – der er nemlig også plads til dig. Som noget helt nyt har jeg også oprettet en gruppe kun for piger. Det er nemlig min og andres erfaring, både fra den fysiske frimærkeklub men også fra Facebook, at mænd og kvinder har forskellige måder at samle på. Så derfor blev gruppen „Danmarks Frimærkepiger“ oprettet. Den er stadig i sin spæde opstart med kun 17 medlemmer indtil videre, men jeg håber, at den med tiden også vil blive rigtig velfungerende. Så hold jer endelig ikke tilbage piger, I er også mere end velkomne! 60 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 SPØRGEKASSEN Af Ib Krarup Rasmussen Det er et stykke tid siden, der sidst har været en spørgekasse i DFT. Jeg ved, at det er noget, læserne synes er noget af det mest interessante i bladet. Så jeg vil gøre mit yderste for at puste nyt liv i spalten, og jeg håber, det er muligt, at den fremover vil være i DFT hver gang med god hjælp fra jer. For uden bidrag fra jer, bliver det ikke til noget. Der er kommet lidt forskelligt, så lad os starte i det ene hjørne med det samme. Udgivet i 2010 - type 1? - bemærk afstanden mellem Dronningens nakke og Danmark Udgivet i 2014 - type 2? Her er nakken meget tæt på Danmark - det grønblå felt er lysere forskellen i afstanden mellem ordet „Danmark“ og bagsiden af Dronningens hår. Det er to forskellige trykprocesser og de kan forskyde sig i forhold til hinanden. Det er ikke til at sige, om der generelt er en typeforskel her mellem frimærker trykt i 2010 i Danmark og frimærker trykt i 2014 i Sverige, eller om det blot er en tilfældighed. Det spørgsmål kan jeg passende give videre til læserne. indsendt det viste eksemplar til DFT. Varianter er en tydelig ekstra hvid prik imellem 8 og 0. Man kunne næsten kalde det et svensk frimærke, fordi 8:00 er den måde, man skriver værdiangivelse i Sverige. Mærket er nr. 8 i arket, og hvis varianten er konstant, findes den i hvert andet ark, fordi det er en beskadigelse i offsettrykket - altså 1 ud af 30 mærker, så den må være rimelig almindelig? AFA 1694 AFA 177 I anledning af min fødselsdag i efteråret fik jeg som gave af Post Danmark Frimærker et helark af AFA 1694 med en tydelig fejl.. Det viser sig nu, at det er en variant og ikke en tilfældighed. Benny Christensen, Esbjerg, har flere eksemplarer og har også I artiklen i DFT 1/2014 om Chr. X 10 kr. stillede jeg spørgsmålstegn ved historien om, at en mand engang under krigen købte 50 ark. Søren Chr. Jensen fortæller i sin bog om Thieles trykkeri, at det var frimærkehandler Robert Bechsgaard som købte AFA 1607 og AFA ???? 2. januar udgav Post Danmark bl.a. 3 nye dagligmærker. Blågrøn/grå 6,50 kr. - rød/grå 9,00 kr. samt en blå/grå 18,00 kr. mærke. Vakse læsere har konstateret, at 6,50 kr. værdien da vist ikke var en nyudgivelse. 10. februar 2010 udkom den nye dagligserie første gang, og her var en af værdierne også 6,50 kr i samme farvekombination blågrøn/grå. Jeg har i Post og Tele Museums butik købt et af hvert frimærke, og jeg kan ikke se farveforskel. Jeg har spurgt rette vedkommende i Post Danmark, om der er farveforskel, men endnu ikke fået noget svar. Der er lavet førstedagskuverter af bl.a. 6,50 kr værdien 2. januar 2014, så der har man åbenbart ikke været opmærksom på udgivelsen i 2010. Hvis man sammenligner de to mærker, er der en mindre farveforskel. Mærket fra 2014 er en anelse lysere, men ikke meget. De to mærker er trykt hvert sit sted. I 2010 blev danske frimærker trykt i Danmark, og i 2014 er det i Sverige. Hvis man sammenligner de to helt tilfældige mærker jeg viser her, er stålstikdelen af frimærket (Dronningens portræt) placeret forskelligt i forhold til offsetdelen (den farvede værdibjælke). Det ses tydeligt i Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 61 50 ark i 1942. Jeg har fået et par henvendelser om dette. Men jeg faldt selv over et lille hæfte: „Fortegnelse over Danske frimærker med oplysning om første og sidste salgsdato samt oplagstal“, udgivet af Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet i 1931. Heraf fremgår det, at 10 krs. mærket blev udsolgt ca. december 1940. Altså ikke i 1942. Det er selvfølgelig stadig muligt, at f.eks. Robert Bechsgaard købte 50 ark i 1940, men jeg tillader mig at tvivle, før det modsatte er bevist. Det kan være, at tidligere ansatte i forretningen kan kaste lys over sagen. Da jeg i midten af 1980erne fik mulighed for at se på firmaets beholdning af helark, var der ingen 10 kr.s ark hverken med eller uden Postfærgeovertryk. Det lille hæfte fortæller også, at rigtigt mange gamle frimærker stadig var til salg i midten af 1930erne. I AFA-katalogerne står, at en lang række frimærker blev ugyldiggjort 1. januar 1927 og 1. april 1929. Men mange af disse mærker blev stadig omkring 1940 solgt hos Postens Salgskontor for Frimærkesamlere. Dvs. at postvæsenet i en periode på ca. 15 år solgte ugyldige frimærker? Kan det være rigtigt? Blå stempler fra Viborg Steen Bach, Skjern, kommenterer på artiklen i DFT 6/2013 om julepost s. 36. Et blåt Viborgstempel omtales. Steen Bach fortæller, at man omkring 1864-65 udgik for sort stempelfarve i Viborg, og at man i stedet anvendte blå stempelfarve. Så blå stempelfarve er altså det almindelige i denne periode. Bagsidetryk på bølgelinie? Jens Erik Laursen, Frederiksberg, har undret sig over Post Danmark Frimærkers markedsføring over nødruller med 50 stk. henholdsvis 50 øre og 100 øre bølgeliniefrimærker, som man i hast udgav i januar i år, fordi man udgik for suppleringsværdier omkring portoforhøjelsen. Det, Jens Erik Laursen hæfter 62 De såkaldte nødruller består af en lang stribe på 50 mærker på helt hvidt papir. Der er INGEN tryk på bagsiden, fordi det skulle gå meget stærkt med at producere disse frimærker. Der blev nemlig råbt og skreget efter dem på posthusene. Hvis vi engang skulle finde på at samle på „bagsider“, så er der altså i starten af 2014 produceret 50 og 100 øres bølgeliniemærker uden „bagsidetryk“ og iøvrigt også uden perforering. Det er det, der menes. Kommer vi til at samle på bagsider? Hvad er postfrisk? Bagsidetryk på de nye Dybbølfrimærker. Som det kan ses er trykket forskelligt for de 10 frimærker i hæftet. Er det noget man kommer til at samle på? Der vil jo være 10 forskellige såkaldte postfriske frimærker! sig ved, er begrebet „bagsidetryk“. For der bliver da ikke trykt noget på bagsiden af frimærkerne, vel? Hvis jeg skal prøve at udrede begreberne så er det følgende: Alle danske frimærker bliver for fremtiden trykt i hæfter. Med de små værdier af bølgeliniemærkerne er det vist meningen, at disse hæfter skal være som 20 styks. Frimærkerne bliver trykt på selvklæbende papir og på bagsiden af dette papir, altså på det såkaldte „bærepapir“ bliver der trykt forskellige informationer. Det var naturligvis også meningen med 20 styks hæfterne, at der skulle være sådanne informationer, og hvis man river et mærke ud fra hæftet med bærepapir, så vil der være en eller anden information på bagsiden. Ole Vinholt, Roslev, skriver, at danske frimærker i fremtiden kun vil blive udgivet i striber, ruller mm. Han spørger derfor, hvornår man kan karakterisere disse frimærker som postfriske. Må mærket f.eks. være klippet ud eller „revet ud“. Det kan jo være op til diskussion. Umiddelbart mener jeg, at et mærke revet ud af hæftet ved perforeringen kan karakteriseres som postfrisk. Men selvfølgelig skal de rives pænt ud. Og vi har lige konstateret, at i et hæfte på 10 mærker er der 10 forskellige bagsidetryk. Jeg mener at vide, at postvæsenet laver særlige produktioner til f.eks. souvenirmapper og årsmapper, hvor mærkerne ikke rives fra hinanden, men skæres. Er det så luksus postfrisk eller? Og vil disse særlige produktioner være med eller uden bagsidetryk? De omtalte nødfrimærker med 50 og 100 øre skal ihvertfald skæres/klippes fra hinanden for at være i god kvalitet, og man kan ikke nøjes med at rive strimlen over med håndkraft. Må man iøvrigt klippe mærkerne til, så de passer i klemlommerne i fortryksalbum eller må man ikke, og hvis man ikke må, skal albumproducenterne så lave en slags sider til stemplede frimærker og en anden slags sider til „postfriske frimærker“ med uforstyrret og uklippet bagpapir? Ja, jeg ved det ikke! Kommentarer modtages gerne. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 en ustabil farve. Det er interessant i sig selv, men ikke nok til en katalogisering som en særlig farvevariation. AFA 981 AFA 1503 Vi har i DFT vist flere eksempler af AFA 1503 med afvigende farver. Fra Aksel Friis, Fåborg har jeg modtaget dette mærke med changerende farver. Mærket viser med al tydelighed, at den specielle orange farve ikke er særlig stabil. Så vidt jeg ved, er det en såkaldt staffagefarve, altså en særlig blandet farve, og den er altså følsom overfor lys eller andre påvirkninger. Der er ikke tale om et farvefejltryk eller f.eks. en manglende farve i CMYK, men blot om brugen af Samme forhold må gøre sig gældende for dette mærke. Jeg har modtaget en hel planche fra Henrik Johsen, Birkerød, hvor flere mærker mangler noget af den mørkeblå farve. Man kunne kalde det „lakskader på bilen“. Vores oplysninger i diverse kataloger om, hvordan og med hvilke farvesammensætninger de enkelte frimærkeudgaver er trykt, er desværre temmelig mangelfulde. Jeg ville gætte på, at AFA 981 udelukkende er trykt i offset (det ved vi) men med anvendelse af almindelige CMYK-farver (Cyan (den lyseblå), Magenta (den pinkrøde), Yellow (den gule) og Key color (kulsort). For at få den mørkeblå farve frem, skal den blandes dels af Cyan men formentlig også af Yellow, måske også noget fra de to andre farver. Fejlen kan dels være opstået ved fejl i farvepåførslen fra f.eks. Yellow, men det kunne også godt være, at netop den anvendte gule farve var lysfølsom eller let at påvirke med kemiske stoffer. CMYK-farverne kan man se på „trafiklyset“ nedenfor på AFA 1050, og jeg vil godt slå et slag for at samle netop disse trafiklys. Det er langt mere relevant end f.eks. at samle på marginalnumre. stampinvest.dk Danmark, Norden, Europa SAMLER UDSTYKKER sine samlinger online Enkeltmærker/sæt, breve, stempler, pladede mærker og spændende lots Alt med foto Interessante priser NYT hele tiden GRATIS NYHEDSBREV stampinvest.dk Kig hellere forbi en gang for meget end en gang for lidt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 63 NY LITTERATUR Michel USA-Spezial 2014 pris 84 euro Dette er et specialkatalog i modsætning til den løbende serie af kataloger over oversøkataloger, hvor afdeling 1.1 er Nordamerika. Det er 9. oplag, hvor det nye er, at rigtigt mange - ikke alle mærker er afbildet i farver. Udgiverne fremhæver, at prisstigninger især findes på mærker af højeste kvalitet, postfriske frimærker fra før år 1900 har oplevet ganske voldsomme prisstigninger, mens hængslede mærker derimod er meget lidt efterspurgte og oplever faldende priser. At amerikanske frimærker i stigende grad udkommer på selvklæbende papir, hvor limen ikke er vandopløselig (som f.eks. i Skandinavien) betyder dels, at interessen for stemplede frimærker er dalende, og at man nu er begyndt at samle dem på brevstykker. Kataloget er på næsten 900 sider. Michel Südamerika 2013/2014 (K-Z). Pris 79 euro I Oversøafdelingen er dette bind 3.2 - og som titlen angiver omfatter kataloget sydamerikanske lande K-Z dvs. fra Kolombia til Venezuela. Kataloget er i farver 64 og udgives nu i et lidt større format end tidligere. hvilket skulle gøre katalogsiderne mere overskuelige. Michel AutomatenmarkenSpezial 2013/2014 - pris 64 euro Med dette katalog rammer Michel ned i et for tiden meget populært samleområde. Udgiverne fortæller, at det er et område i rivende udvikling. Mange lande, der egentlig tidligere havde opgivet automatmærker, begynder nu på nye at bruge dette igen. Og i visse lande - f.eks. Storbritannien er interessen for automatmærker nærmest eksploderet. Kataloget omfatter automatmærker fra hele verden. Filatelistisk årbok 2013, udgivet af Norsk Filatelistforbund, pris ikke opgivet Dette er 30. årgang af Filatelistisk årbog fra Norge. Årbogen består af artikler fra forskellige klubtidsskrifter rundt omkring i Norge, samt artikler udvalgt af udstillingskataloger fra perioden. Årbogen har faste rubrikker, såsom årets særstempler og årets nye frimærker. Årbogen er på 160 sider og indeholder alle slags filatelistiske artikler, dog synes der at være en overvægt af posthistoriske artikler med lokalhistorisk tilsnit. For danske samlere er der en særlig interessant artikel af Hans Peter Taraldsen om postforbindelsen mellem Sydnorge og Jylland 1400-1940. Håndbok over Norges Frimerker, bind III - Øremerker med skravert posthorn, utgave 1877-1878 - NK 25. Udgivelsen af Håndbøgerne over Norges Frimærker er en langstrakt proces. På stående fod har jeg ikke overblik over projektet, men i slutningen af 2013 udkom så bind III omhandlende Norgeskatalogen nr. 25 - 10 øre karminrosa - skraveret posthorn - AFA nr. 25. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 Hällström. Kan købes ved henvendelse til auktionshuset Postiljonen. Der er ikke så meget at sige om denne håndbog. Det er en pladningsbog og en særdeles grundig en af slagsen. Det er naturligvis en nødvendighed at anskaffe sig bogen, hvis man interesserer sig for norske posthornmærker. 10 øre karminrosa skraveret posthorn er et ganske almindeligt mærke. Trykt i 30 mio. eksemplarer, så denne håndbog vil have en bred appel for samlere af klassisk Norge. Sweden in philately up to 1920, udgivet af Postiljonen og redigeret af Jonas Svensk filateli har været i vælten i den seneste tid. I et tidligere nummer af DFT præsenterede Jonas Hällström den storsamling af klassisk Sverige, som Gustaf Douglas, bl.a. viste på et møde i Royal Philatelic Society i London. Denne samling var også vist i december 2013 i Postmuseet i Monaco, sammen med en række andre fremtrædende svenske samlinger. Til udstillingen blev også lavet et særligt katalog, hvor en række svenske filatelister har bidraget. Der er en række artikler kronologisk over de forskellige frimærkeudgivelser frem til 1920, men også posthistoriske emner bliver præsenteret. Især er der et meget spændende og informativt afsnit skrevet af Steffan Ferden om svenske breve til lande udenfor UPU efter dannelsen af UPU. Også et særligt afsnit om svensk filatelistisk litteratur skrevet af Erik Hamberg er skelsættende. Hvis jeg skulle sætte en finger et sted, synes jeg flere steder i bogen, at illustrationerne kunne være skarpere. Mange steder er der en tydelig pixelering (det er et fremmedord for hakker i mærkerne). Jeg ved, at det kan være svært at skaffe de rigtige skanninger af alle disse frimærker og breve fra så mange forskellige kilder i en tilstrækkelig ensartet og høj kvalitet. Det er rigtigt ærgerligt med denne lille skønhedsplet, for bogen er en milepæl i svensk filateli. Krarup FriMynt 2014 40:E INT. MYNT & FRIMÄRKSMÄSSAN ! n e m m o k l ä V 26 april kl 11.00-18.00 IDROTTENS HUS -%,,%234!34%."/#+3'!4!.(%,3).'"/2'36%2)'% www.frimynt.se (ELSINGBORGS5TSTËLLNINGARs$ROTTNINGGATAN(ELSINGBORGs4ELs&AX Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 65 RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: [email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: [email protected] Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected] Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: [email protected] eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/ RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), stemplede banemærker, helark, fragtbreve, postkort, aktier, billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv enkelte stemplede banemærker købes eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller mail: [email protected] Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter, ubrugte, prøver, essays og blokke. Alt usædvanligt. Mail til chris.king@ postalhistory.net med detaljer og pris. Også forordninger, plakater osv. 66 Illustrerede russiske helsager 19531967 søges. Køb eller bytte. Helsagerne trykt i 40 kopek, 1 rubel eller 4 kopek el. 10 kopek med angivelse af dato, år og kunstner. Henvendelse tlf. 3030 4524 eller mail: bluhans@gmail. com. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: [email protected] Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god kvalitet søges incl. bag i bogen, porto overtrykt ferie, Island og Færøerne. Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000. Mail: [email protected] Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada, Australien, Schweiz, evt. andre Euro lande købes kontant. Tlf. 6169 6972 - email: [email protected] Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til 52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160 - [email protected] Schweiz - forsendelser til Schweiz sat i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal. Send venligst scan og prisforslag til Arne Møhler - [email protected] Danmark - Soldater helsag EB37ax (omvendt BS). Gert Jakobsen, tlf. 2843 0313 - Email: [email protected] Frimærker til dubletcirkulation - hele verden - helst ældre mærker, også oversø søges. Østerbro Frimærkeklub, Kirsten Bendixen, dubletleder, 39 63 66 00 Nordkorea 1946-57, frimærker, breve, helsager købes. Evt. udvalg modtages gerne. Send oplysninger, tilbud mm. til Torben Pedersen, Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@ firkant.net Grenaa med underlagte posthuse - forsendelser og andet posthistorisk materiale fra Grenaa, Anholt og de andre underlagte posthuse købes. Ligeledes købes materiale fra Ryomgaard - Gjerrild - Grenaa, Randers Grenaa og Aarhus - Grenaa banerne. Postkort fra de samme områder og resten af Norddjurs kommune søges også. Se mit samleområde på: www. grenaaposthistorie.dk - Erik Sørensen tlf. 8632 5256 - 2489 0252 eller [email protected] Kværndrup søges - til samling søges forsendelser, løse mærker med tydeligt stempel, posthistorisk materiale etc. med tilknytning til Kværndrup (herunder antikvastempel Qverndrup og nummerstempel 207). Andet materiale vedr. Kværndrup kan også have min interesse. Send tilbud til [email protected] Søges: Vangede posthistorie. Jeg søger breve, postkort og andet posthistorisk materiale med relation til Vangede (bl.a. Gentofte, Søborg). Alt har interesse. Kontakt: Erland Hansen, mobil: 4216 2586 mail: [email protected] Østrigske breve med AFA nr. 612630 søges. Desuden breve med mærker fra de bedre sæt mellem de to verdenskrige. Mail: [email protected] Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen og Lerberg): postkort, breve, helsager og jernbanepapirer. Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten), Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds. Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller email: [email protected] AFA 55 med trissefejl søges. Striber, firblokke og ark-stykker, hvor 55t indgår har interesse. Selv om det ikke er til salg/bytte kotakt mig. Kim Sørensen, 3171 1414 - [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Jeg søger alt vedrørende Skibby i Horns Herred, såsom posthistorie, breve/kort, stempler, fotos mm. Send mig en mail hvis du har noget eller skriv et par ord. Email: thn-ipsn@ post.olivant.fo - postadresse: Ingolf Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir, Færøerne. Banemærker fra Horsens privatbaner samt postkort, stempler osv. vedr. disse baner. Banemærker fra landets øvrige privatbaner (alle helst stemplede). Finn Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490 - email: [email protected] Danmark - Soldater helsager EB33/ EB37 og kk21/kk24 sendt med julemærke i 1914-1915-1916. Også julemærke sendt med SF1 og SF2 i 1917 og 1918 har interesse. Gert Jakobsen tlf. 2843 0313 - email: gsj13@ email.dk Danmark nedre postfriske enkelt marginaler (evt. 4-blok) købes: 774 (302a), 1029, 1371, 1493, 1694, 1821, L264 (tynd L). Spørg efter min mancoliste på dagligmærker. [email protected] Irland AFA nr. 1-200 stemplet samt nr. 272-940 stemplet, købes. vag@ dlgmail.dk Fra Dansk Vestindien søges julekort 1911, 1912, 1914, 1915 og 1916. Stempelmærker 7F, 50F, og 100F. Brev/kort med mærker fra AFA 44-51 serien (dog minus 25 bit). Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040 - mail: [email protected] USA: har du evt. lidt ældre USA liggende, også nyere, som ikke er samleområde og gerne vil sælge eller bytte med noget andet, er jeg interesseret. Carl Chr. Schweder, Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg, tlf. 7445 8202 4-blokke ældre pænt stemplet købes især Chr. IX, Fr. VIII, Chr. X, bølgelinie, karavel og rigsvåben efter mankoliste, har evt. meget godt at bytte med. Skriv og lad os komme i gang med noget. Også breve og kort stemplet i Ullerslev (Fyn) søges. [email protected] England one penny red - AFA 16 med trykpladenummer 159 - nedenstående bogstavkombinationer - nederste bogstaver - søges: A-G, A-J, A-K, A-L, B-E, B-J, C-A, C-F, D-C, D-G, L-E, L-K, N-I, N-K, R-F, R-G, R-I, S-B, S-E, S-H, S-J, T-H, T-J, T-L. Kun mærker af god kvalitet med tydelige bogstaver og trykpladenr. 159. Hugo Bach Nielsen, Bøsbrovej 37A, 1.th., 8940 Randers SV. Tlf. 8643 0733 - email: [email protected] Postkort og kuverter fra USSR, Østeuropa og Kina 1920-1990 søges - har du ovennævnte køber jeg dem gerne. Det skal være fra de perioder, hvor de respektive områder var kommunistiske. Har du frimærker fra den periode med kommunistiske symboler, køber jeg også gerne dem. Steen Flemming Jørgensen, 3393 9069, København - [email protected] Portugal fortryksalbum købes eller byttes for frimærker. Har mange gode klassiske DK mv. Ib Olsen, Kongevej 5, Uglerup, 4450 Jyderup - ibolsen@ dlgmail.dk Jamboree. Breve og postkort sendt til og fra spejdernes verdensjamboreeer 1920-1947 søges. Peter Michaelsen, Lidsævej 5, 2730 Herlev. Mail: raap@ adslhome.dk Til stempelsamling søges Danmark AFA nr. 337 i bundter. Køb eller bytte. Hans Aage Poulsen. tlf. 6595 1015 bedst ml. 12-18 Vejle Frimærkeklub søger indleverere af udvalgshæfter med kvalitetsmærker til velfungerende dubletcirkulation med ca. 55 medlemmer. Henvendelse for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email: [email protected] 1955-56 provisorier - afa 361 marg. nr. 947-1032-1058 - afa 362 marg. nr. 436-465-503. postfriske øvre og nedre marginalblokke, evt. helark. Henning Poulsen, Lundumhedevej 91, 8700 Horsens. 7565 4622 [email protected] Gl. kolonimærker (før selvstændighed) fra Afrika. Kun dun gode/dyre eller sjældne mrk. har interesse. Har meget rigtig godt klassisk materiale, fra Danmark o.a. lande, områder. Vil evt. også gerne købe. Ib Olsen, Kongevej 5, Uglerup, 4450 Jyderup - [email protected] KIWI (fuglen) mærker (med og uden stempel), miniark og forsendelser (også FDC). Kun pænt materiale ønskes. Send gerne scan med prisforlangende eller ring mig op. Evt. bytte (har masser af materiale). Gerne kontant. Jens Peter Hansen. tlf. 4016 9176 - [email protected] Posthistorie - postkort og breve med stjernestempler fra GUG, Vaarst, Kongerslev og Gjerlev v/Randers købes. Karl Ove Kristensen, Hohøje 10, 9500 Hobro. 2085 4429 - karlove@ roed.dk Større enheder Chr. X tofarvet DK 1918-1934 - gerne stemplet - søges. Køb eller bytte. Henv. Ib Krarup Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail: [email protected] Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 67 SALG England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774) WWW.safealbum.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: [email protected] Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: [email protected] In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: [email protected] Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 Det Gamle Postkontor har salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden: www.detgamlepostkontor.dk eller ring 20 46 86 89 - Allan Christensen Mine samlinger og dubletter sælges nu til små priser. Ta’ et kig i min shop. www.arne-christiansen.dk/shop Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@ esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4 AFA-værdien. Mange bedre mærker stemplet og altid pæn kvalitet bla. DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 7591 5850. Email: steffen.hurtig@ hotmail.dk Udvalgshæfter sendes til hele Norden også til foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande. Bed om gratis udvalgsfortegnelse. Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93 Eslöv, Sverige Marginal 816 - postfrisk øvre marginalblok AFA 363b med marginalnummer 816 til salg, god kvalitet Ex. Elkjaer. Henvendelse pr. mail til [email protected] Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med flotte stempler, gode varianter, en del forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www. anvisningssalg.dk ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige Motiver: arkæologi, biler, blomster, boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. Nu også berømte personer, flag, FN-UPU 39.500 forskellige udgaver, 98 motivområder. Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. Desuden 5-15% rabat ved større køb. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email: [email protected] Jeg hjælper en ældre samler med at afhænde en samling breve med turiststempler fra nr. 66 og særstempler fra nr. 318 efter Menne Larsens bog om samme. 7588 3708 - 5041 3787 Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 [email protected] 68 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Udvalg - mest Norden, Vesteuropa og kolonier. Kan også tilbyde lots landevis fra de fleste oversøområder (+ breve) Oplys om interesse. Email: [email protected]. Søger selv nyere Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er mærker fra start til ca. 1978. Enkelte årgange er komplette. Priser fra 10% af katalogværdien. Henvendelse: Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email: [email protected] Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr. Nordenskilovare med mærker fra alle nordiske lande 200g 175kr. Portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling. Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: [email protected] BA-netshop.com. En stor del af min samling bliver nu sat til salg. Prøv min hjemmeside og se om der er noget du mangler, ellers ring. Hver måned nye lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831 4992 - Bruno Andresen Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk - Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Grønland før 1998 - mangler du specielt materiale til din samling? Kan levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og nedre, poststempler, adressekort, brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: [email protected] Skandinaviens samlinger udstykkes. Komplette samlinger fra Grønland, Island, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Åland, DVI og Slesvig. Grønland postfrisk frem til 1982. Derefter stemplet. Danmark posstfrisk/ustemplet/stemplet. Alle samlinger er til og med 2012. Alt sælges til AFA minus 75%. Henvendelse med mankoliste eller besøg. Aftale på tlf. 2028 2092 Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930 Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept, Røde Kors, Nobel, svampe, blomster, orkideer, tog, OL, VM i fodbold, musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com TMS stempler og andre sælges - se www.fossilstempler.dk. Send mankoliste til [email protected] En stor del studiemateriale Chr. X i både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen. Email: [email protected] Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik, sport, biler, skibe, malerier, Disney. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com Danmark - julemærkehelark fra 1904, savtakket i perfekt stand. Dette ark er et af de sjældneste af dem alle, skønsmæssigt anslås overlevende ark at være i et antal under 5. Dette pragteksemplar søger nyt hjem hos seriøs amler, der vil vide hvad sådan en kvalitet koster. Kun seriøse henvendelser. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040 - mail: [email protected] Tyske rige, tyske stater, tyske kolonier og Bundersrepublik. Dubletter **/*/o sælges til 20% af AFA. Send venligst mankoliste. Ib Gylling Møller, Brobjerg Parkvej 1, 8250 Egå. Mail: [email protected] - tlf. 8622 9705 Danske postfriske /ust. 4-blokke med øvre eller nedre marginalnummer indenfor numrene L 064- L762 sælges. Øvre marginalnumre for kun 1/3 AFA 2014 + porto. På nedre ydes 10% rabat af prisen for øvre. Niels Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808 Mail: [email protected] Færøklip 100 stk. forskellige samt 1 miniark, mange højværdier, pænt stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip 100 forskellige, mange højværdier, pris kr. 190. sendes portofrit mod forudbetaling, check eller netbank - reg. 4770 - 4772381697 - Henning Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14, 8800 Viborg Pose/plukudvalg fra Skandinavien, Tyskland og Schweiz. Mærker ældre og nyere til enhedspris a 1kr (100 stk. 75 kr) Gratis prøveudvalg med returporto. Frimmogens, Nørrebro 168, Boks 41, 5900 Rudkøbing, Mail: [email protected] Vesteuropæiske miniark fra perioden 1981-1994 såvel stemplede som ustemplede sælges for kun 1/3 AFAs 2013/14 priser + porto. Ved køb for over 500 kr. ydes 10% rabat. Niels Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808 Mail: [email protected] Danske brevssamlinger realiseres - porto og gebyr - postfærge - frimærkeetiketter - sammentryk - adressekort. Ved køb af andre nyere dk. breve opgiv AFA nr. - Per Fruensgaard, Bredgade 115, 9830 Taars - tlf. 9398 1473 Danske postfriske helark - ialt 60 forskellige indenfor L 052- L742 sælges for kun 1/3 AFA 2014 + porto. Ring eller mail for at høre om mine ark er iblandt dem du søger. Niels Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808 Mail: [email protected] Skandinaviske og baltiske frimærker sælges. Pænt til lux stemplede mærker. Prøv at gå ind på min side for at se om der er noget til samlingen - www.lux-stamps.dk - alle mærker står i AFA nr. så det skulle være nemt at finde Besøg www.ohfrim.dk. Her finder du alt fra Danmark postfrisk og stemplet. Især mange luksusstemplede mærker. Der kan tegnes abonnement på luksusstemplede danske nyheder. OH-Frimærker, Østre Hovvej 58, 4520 Svinninge. Tlf. 5927 7477 email: [email protected] Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER Se vores nye webshop CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 69 Tyskland 1872-2013 o, *, **. Årgange, sæt, blokke, rullemærker, vandrette par, OR, sammentryk, breve mv. sælges. Østrig overvejende efter 1945 o, *, **. Sæt, årgange, breve mv. sælges. Niels Sørensen, Voldgade 6, 7800 Skive, 5135 1237 Schweiz postfriske/ust. fra perioden 1973-1990 med AFA nr. 983-1412 samt tjenestemærker med AFA nr. 441-471 sælges for kun 50% AFA 2013/14 + porto. Tilsvarende hjørnestemplet af det schweiziske postvæsen, de fleste med synligt 1. dagsdatering og bynavn sælges for kun 1/4 af AFA 2013/14 + porto. Niels Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808 Mail: [email protected] Berlin og Tyskland postfriske/ust. fra perioden 1974-1987 med AFA nr. 461-777 fra Berlin og AFA nr. 17482257 fra Tyskland sælges for kun 50% af AFA 2013/14 + porto, hvilket for en stor dels vedkommende er mindre end omvekslingskursen. Niels Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808 Mail: [email protected] Brasilien - stor flot gammel samling i Schaubek fortryksalbum. Komplet i hovednumre frem til 1976 bortset fra Michel nr. 8, 9 og 10. SG 2006 ca. 48.000 kr. Pris ikke mindre end 4.400 kr. - Leif Mortensen, Parkalle 5, Tarm. mail: [email protected] www.miniauktioner.dk Varieret oprydningspakke med tusindvis af mærker - også en del mellemgode. Sammensat til den, der samler meget forskelligt. Foto af dele af pakken kan evt. sendes pr. mail. Pris kr. 350. Erik Vangsted, Teglvej 2B, 9800 Hjørring. Tlf. 2126 5506. Email: [email protected] Receptkuverter - tilbud 15 forskellige for 50 kr. portofrit tilsendt. Sælges til fordel for Kræftens Bekæmpelse (igen) - send beløbet til Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense S. Tlf. 2936 6873. Mail: frih003@ gmail.com En ”gratis” pakke. SEnd 18 kr i postfriske frimærker. Modtag pakke med afklip. frimærker, breve, kort og mmm. Også gamle kunder. Lev.tid. ca. 1 uge. J. Laursen, Toftegårds Alle 42, 1, 2500 Valby Norge, Island og Danmark inkl. Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i overskud efter at have samlet i mange år. Få en liste med priser tilsendt gratis. Evt. byttehandel kan laves. Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@hotmail. dk USA-lot -ca 1100 stk. stemplede mærker, såvel nyere som ældre (en del over 100 år gamle, mulighed for fund) inkl. lidt dubletter + 49 stk. div. breve/kort. Samlet pris 175 kr + porto. Kontakt: Poul Kjær, Grenaa, tlf. 8632 3744 Berlin 1948-1990. Samling i pænt fortryksalbum med klare palstiklommer. Stort set komplet og luksusstemplet fra år 1964. Indeholder bl.a. 10 stk. BBP signerede overtryk, mange bedre øvrige mærker inkl. alle klokker. God kvalitete og HØJ katalogværdi. Pris inkl. porto kr. 2.150. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@hotmail. dk Danmark: stemplet, ubrugt, postfrisk sælges til 20% af katalogværdien. Nyere postfrisk (efter 1970) sælges til pålydende minus 20%. Kontakjt: Albert Tuntelder, Gefionsvej 33, 9870 Sindal. tlf. 6076 2851 - email: [email protected] BYTTE USA stemplet, gerne efter mankoliste (Michel) [email protected] Bytte: Jeg har Grønl., Færø, varianter Færø, Finland, Åland, Island, Baltikum, nye østlande, Øst- og Vesteuropa, diverse motiver, DK-stempler, DK julemærker + ark, frimærkehæfter + julefrim. hæfter Grønland + Færø evvt. salg.Skriv eller ring. Mie Klemensen, Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup, 8664 3504 Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker og ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@ privat.dk - tlf. 5837 5612 Jeg søger breve fra udlandet til Danmark som er sat i strafporto i perioden 1921-1962. Bl.a. mangler jeg meget brev fra Island til min udstillingssamling. Meget godt byttemateriale haves fra Grønland samt P-P - Island, Fæøerne og Danmark - DVI mm. Svend-Ove Sørensen, Stavreby Strandvej 8, 4874 Gedser. Mail: [email protected] Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring Dansk Vestindien tofarvede - vi har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker. Vi har også en del kvadrater, våbentype, konger, porto og gebyrmærker fra Dansk Vestindien. I bytte ønsker vi stemplede tofarvede mærker fra Dansk Vestindien, gerne mærker som ikke er tryk- og positionsbestemt. Inga og Hans Mortensen - [email protected] - tlf. 5852 6710 Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk Pssst.....har du prøvet www.egefrim.dk Netbutikken med Nordeuropas største udvalg Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl. kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud. En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet. AL TID ET BESØG VÆRD ALTID 70 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Lesotho, Malawi, Zimbabwe m.fl. pænt afstemplet søges efter mankoliste eller efter nærmere aftale. I bytte gives samme eller andet på katalogbasis også gerne fter mankoliste. Jan Jørgensen, 7551 6890 email: [email protected] IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. Haves: klassisk DK i den ”tunge ende” - AFA 1-21 stemplet og breve. Ønskes: Slesvig tjenestemærker CIS - ubrugt/postfrisk/stemplet og breve. Grønland miniark stemplet 2009/2011. Tilbud udbedes venligst. A. Damkær, Stormgårdsvej 4, 6091 Bjert. Email: [email protected] Gamle samlinger udstykkes: udvalg eller efter mankoliste. Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland mm. Byttes gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke mm. eller bundter og andet overskudsmateriale. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@ stofanet.dk Forskellige kataloger og årgange afhændes. Byttes gerne med postfriske eller ustemplede danske frimærker til frankeringsbrug, også årsmapper, hælfter mm. Bundter og massevarer hele verden har også interesse. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet. dk Byttevenner søges. Jeg tilsender gerne mankolsiter og ønsker ligedan. Samler på: DK, Færøerne, Grønland, Island og Norge. Har mange mærker fra Sverige, Tyskland, Østlande, Amerika. Min mail: [email protected] - tlf. 2462 4948 / 8660 2811. P. Marer, 8800 Viborg Gamle og nyere album med og uden frimærker, diverse brugte indstiksbøger mm. Byttes gerne med postfriske eller ustemplede danske frimærker til frankeringsbrug, også årsmapper, blokke mm eller bundter og andet overskudsmateriale. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: [email protected] Bytte: jeg søger Monaco, Irland, Spanien, Belgien og Finland. Tilbyder: Berlin (xx), Færøerne (xx), Tyske Rige, DDR, Vesttyskland, Bulgarien og Tjekkoslovakiet. Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg - [email protected] Frankrig, Spanien og Tyrkiet søges efter mankoliste - pænt stemplet. I bytte kan gives samme, Tyske Stater, Tyske Rige, Berlin, Bund, DK og meget andet - stemplet og postfrisk. Også mange bedre mrk. iblandt. Gunnar Madsen Sølgaardsvel 101 DK-9381 Sulsted. Tlf. 98262262. [email protected] Tyske kolonier og postkontorer i udlandet stemplet og postfrisk søges. I bytte kan gives samme, Tyske Stater, Tyske Rige, Berlin, Bund, DK og meget andet - stemplet og postfrisk. Også mange bedre mrk iblandt. Gunnar Madsen Sølgaardsvel 101 DK-9381 Sulsted. Tlf. 98262262. [email protected] Tyskland, engelsk og amerikansk Zone, Valutareform. Overtryk posthorn i NETMØNSTER. Søger til studiebrug et postfrisk eller ustemplet helark af en af værdierne i denne serie. Køb eller bytte. Gunnar Madsen Sølgaardsvel 101 DK-9381 Sulsted. Tlf. 98262262. [email protected] Firmaperforeringer -perfins- på tyske frimærker søges. I bytte kan gives samme AFA-værdi Norden og Tyskland, DK bogtryk, motivmrk. og meget andet, få eller mange. Kun hele mrk. ønskes. Gunnar Madsen Sølgaardsvej 101 DK-9381 Sulsted. Tlf. 98262262. [email protected] Ægypten søges efter mankoliste (Michel), pænt stemplet. I bytte kan gives samme, Tyske Stater, Tyske Rige, Berlin, Bund, DK og meget andet - stemplet og postfrisk. Også mange bedre mrk. iblandt. Gunnar Madsen Sølgaardsvel 101 DK-9381 Sulsted. Tlf. 98262262. [email protected] Jeg mangler pænt stemplet DK AFA 179, 186, 188, 264a, 244, 242, 1170 og pænt stemplede julemærker 1906, 1907, 1908 og 1910. I bytte gives nye pænt stemplede DK billedmærker (5 x AFA retur) efter mit valg. Postfrisk Færø efter mit valg (2 x AFA retur). Leif Mortensen, Parkalle 55, Tarm. [email protected] Norske varianter - gamle som nye - søges på byttebasis. Jeg køber dog også gerne. Søger også byttepartner vedr. vandmærkepositioner i norske mærker. Mail: [email protected] Svenske ustemplede frimærker søges i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne. Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland og Østrig. Tlf. 7580 1664 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 LITTERATUR Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt 270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark. Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor Europas Fugle på Europas frimærker, 328 sider i farver og med spiralryg, 490 kr + porto. Steen Clausen, Sportsvej 69, 2.tv., 2600 Glostrup. [email protected] POSTKORT Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - [email protected] Du er velkommen som medlem i Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind på vor hjemmeside www.postkortklubben.dk H.Larsen kort købes - Gorm Christensen, tlf. 7588 3565 - email: [email protected] Sporvogne i Odense. Postkort søges til samling. Særlig interesse har kort med motiver fra Bülowsvej. Her lå hovedliniens endestation før 1923 (ved Læssøegade). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M, tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@ sol.dk Postkort Fuglebjerg og Omegn, Vestsjælland samt motiver hele Danmark: møller, fyrtårne, spejder, skibe, julekort. Kort fra Norge, Sverige, Finland har også interesse. Køb eller bytte, reelle priser. Enkelte kort eller små og større partier, hele samlinger. Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. E-mail: erlingnielsen@ stofanet.dk Søger postkort fra Jelling, herunder Fårugaard, Skovdallund, Rugballe, Hørup, Hvejsel, Kollerup, Vindelev, Skovbølling og Mølvang. Desuden frankerede postkort fra DVI. Email: [email protected] Jeg søger postkort fra Skjern med storkemotiv. Erik Rosenbæk, Lundbyesgade 36, 6400 Sønderborg - tlf. 7448 8667 - mail: erik_rosenbeck@ privat.dk Postkort fra Skanderborg og omegn købes. Send gerne en mail med scan og forslag til pris til jensen.schmidt@ gmail.com 71 Kort med motiver af banegårde: ældre s/h postkort med motiver af danske jernbanestationer og/eller tog købes. Finn Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700 Esbjerg, Tlf. 7513 0490. Email: [email protected] Danske Herregårde i farver. F&B serien købers. Kurt Jensen, Drosselvej 4, 8660 Skanderborg. tlf. 42268660 - email: [email protected] Over 2000 forskellige postkort til salg fra min hjemmeside www. bjorneri.dk. Alle kort er med scan. aarhuspostkort eller gamle kort fra tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@ gmail.com Jeg køber gamle svenske postkort, topografiske i god kvalitet. Ronald Fasth, Törnskatevägen 65, S-331 41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller 37016354. Mail: [email protected] Postkort købes. Motiver fra Odense, Dalum, Hjallese, Sanderum, Dyrup, Højme, Bellinge, Kratholm, Århus (kyst og skov) samt motiver med øl og bryggerier. Derudover kort fra Stenders Turistbrevkort-serie fra hele landet. Carsten Fladmose Madsen. Tlf. 8621 3747 eller email: cfm@ dadlnet.dk DIVERSE Hvem kan hjælpe mig med information om de danske frimærkegravører Bent Jacobsen og Arne Kühlmann, deres liv og studier? Wolfgang Scharlipp, [email protected] Gør det sjovt at samle Island - bliv medlem af Islandsklubben. For et kontingent på kun 150 kr. får du bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør det meget sjovere at samle Island. Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller [email protected] Søges til Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutik - AFA-kataloger, Møntkataloger og alle slags mønter, frimærker ALT kan bruges, postkort og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold, julemærker og julekort o.m.a. Porto refunders hvis ønskes? Send venligst til Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense S. [email protected] Tlf. 2936 6873 Hvis du har frimærker eller andet filatelistisk materiale til overs kan vi måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej 5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405 Børnefrimærkeklubben er flyttet til Danmarks Filatelist Forbund, Løvstræde 1, 02, Postboks 1194, 1011 København K - att. Nelly Kristensen. Donationer modtages gerne. DFFs ungdomsarbejde modtager gerne materiale, bundter, afklip, småsamlinger mm. For lidt bedre materiale kan vi tilbyde at give skattefradrag, fordi DFFs er godkendt som velgørende organisation efter ligningslovens §8A. Kontakt venligst Nelly Kristensen eller Ib Krarup Rasmussen - gerne mail: [email protected] eller tlf. 32 50 18 86. BYTTE - UDLAND I am a stamp collector fra Malta and I am interested in exchanging stamps with Danish collectors. Stamps from Denmark and all Scandinavian countries are of interest to me. I have a large number of recent Maltese stamps and also stamps from Australia, Great Britain, Italy and Germany to exchange. Joseph Attard, 89, Villambrosa Street, Hamrun, Malta - tlf. + 35679730103 I would like to write to someone on a traditional ”penneven”. I do not have the internet. I am 63 years old, live in the West of England, interest include stamp collection, travel. languages etc. Alan Ruby, 190 St. andrews Road, Bridport, Dorset, DT6 3BW, England We would like to exchange stamps of Scandinavia for stamps from France, Spain, French Possessions and many other countries. We can write in spanish, english, german and naturally french. Philippe Bouillon, 6, rue des Pins, Les Agouillous, F-66740 Montesquieu, Frankrig I collect stamps from Denmark - I seach people from your country to exchange stamps. Offer used stamps from many countries in Europe. Guy Barbe, mail: [email protected] I want to exchange stamps tematically. Base exchange 1 x 1. 200 postage stamps (new and sed) I respond immediately. I always ship with quality stamps. Moises Blender, P.O.Box 5024, 8415001 Beer Sheva, Israel Husk at du gratis kan sætte 5 miniannoncer i DFT hvert kalenderår. Det eneste du skal gøre er at indsende annonceteksten til: DFT c/o Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Danmark eller pr. mail til [email protected] Tilbuddet gælder også udenlandske medlemmer og abonnenter. Selv momsregistrerede frimærkehandlere kan benytte denne mulighed, selv om de gerne må forespørge på priser og rabatter ved indrykning af egentlige annoncer 72 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 FRA KLUBBERNE En dag i Nordvestjylland ske. Der blev således plads til postkort fra hele lokalområdet, lokale stempler, tysk inflation, julemærker „frimærker brugt som propaganda“, „På tur med Thybanen“ og meget mere. Da dagen så endelig oprandt viste vejret sig fra sin fornemmeste side. Lokalerne er beliggende 20 meter fra Limfjorden, og udsigten fra førstesalen var fantastisk. Udstillerne mødte frem klokken otte, så samlingerne kunne være på plads i god tid. Handlerne kom også på plads, så klokken kvart over ni kunne alle sætte sig til kaffebordet og nyde et rundstykke inden de første gæster dukkede op. Spørgsmålet var så om der var nogle, der havde taget imod indbydelsen. Vi havde talt om, at succeskriteriet ville være omkring 100 besøgende og måske lidt nye medlemmer. Det viste sig, at virkeligheden langt oversteg vore forventninger, midt på eftermiddagen havde 160 passeret forbi „tælleapparaterne“ og tre nye medlemmer havde meldt sig ind i en af klubberne. Resultatet taler næsten for sig selv. Det bedste var, at over halvdelen af gæsterne ikke var medlem af en frimærkeklub, så vi „ramte“ de samlere, der sidder alene hjemme ved computeren og fornøjer sig med de små lapper. Det er helt sikkert potentielle medlemmer, og vi ser frem til at de dukker op i klubberne. Interessen kunne også ses på bunken af DFT’er som var langt frem til fri afbenyttelse. Bunken blev i løbet af dagen noget mindre. Det var også et sjældent syn, at se 30-40 samlere på et tidspunkt sidde ved byttebordene og masser af frimærker skiftede ejer. Dagen sluttede med et mindre anvisningssalg med 81 lot under hammeren. Her blev salgsprocenten på lidt over 80, og der var noteret 34 bydere. Sammenfattende kan man vel kun betragte forsøget som en succes, og jeg tror at den fælles byttedag vil vende tilbage. Klubberne havde kalkuleret med et underskud, idet udgifter til lokaleleje og annoncer var relativ høje, men med et stort salg i køkkenet viste slutresultatet at arrangementet betød, at der blev et beskedent overskud. Den store gevinst kommer i form af nye medlemmer. En lille sidegevinst bliver, at medlemmerne af de tre arrangerende klubber fremover vil benytte sig af muligheden for at deltage i alle klubbernes møder. Mogens Andersen Thisted Frimærkeklub Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 73 Lørdag den 8. marts var dagen, hvor samarbejdet mellem de tre nordvestjyske klubber – Morsø, Sydthy og Thisted Frimærkeklub – skulle stå sin prøve. For ca. 8 måneder siden fødtes ideen om en fælles byttedag, og siden er der arbejdet på at finde lokaler og lave planer for, hvad der skulle ske på dagen, for man var enige om, at det ikke bare skulle være en helt almindelig byttedag. Dagen blev lørdag den 8. marts, og lokalerne blev næsten midt i området – mere præcist i Vildsund, der er beliggende langs Limfjorden på Thysiden og tæt på broen til Mors. Op til byttedagen var der lavet 100 plakater, som blev hængt op overalt i området. Byttedagen blev omtalt 24 gange i Radio Limfjord, og lokalaviserne bragte stort opsatte artikler. I alt fik vi op mod 1 m2 avisartikler med mange illustrationer. Med dette forarbejde kunne klubberne kun håbe på, at vejret var med os, så „skuffesamlerne“ ville komme frem i lyset og møde de organiserede samlere. Aftenen før byttedagen blev brugt til klargøring af lokalerne og opsætning af rammer, for der skulle også være en lille udstilling, så klubbernes medlemmer kunne vise lidt af det, der samles på i det nordvestjy- BYTTEDAGE 13/4 - Byttedag i Faaborg Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 13. april 2014 i Aulaen på Faaborg Sundskole, der er beliggende ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved Hallen. Byttemødet er fra kl.10 til 15, der er flere frimærkehandlere og en mønthandler. Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da mange af de 55 kræmmerborde blev genbestilt ved byttemødet i 2013. På byttemødet vil der være rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere, ja stort set alt, hvad der kan samles på. I aulaen har Aktivgruppen på Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man kan købe smørrebrød, øl, vand, kaffe og kage til meget rimelige priser. Der er også et stort gratis tagselv bord med mange tusinde frimærker. Entre for voksne kr. 20 - børn gratis. Lodtrækning på entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På gensyn i Faaborg den 13. april 2014. 27/4 - Samlermesse i Brovst Mønt- og frimærkeklubben Han Herred arrangerer samlermesse i Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst - søndag d. 27. april 2014 kl. 10-15 Vi får besøg af frimærke- og postkorthandlere, Der vil være krejlerborde og bytteborde, hvor der vil være rig lejlighed til at komme med mange forskellige samlerobjekter. Krejlerborde kan bestilles hos Bjørn Nørskou, tlf.: 9823 1775 eller via mail: [email protected]. dk til en pris af 65 kr. pr. bord. Der er fri entre, og der vil være gevinster på indgangsnummer, som udleveres ved indgangen. 74 Gevinsterne udtrækkes ca. hver time. Der sælges også Amerikansk lotteri med gode gevinster. Foreningen udstiller egen samling af frimærker med lokale stempler. Juniorafdelingen har en stand med udstilling af deres samlerområder. Ved Sports- og Kulturcentret er der gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af centret. Der er desuden mulighed for at købe både morgenkaffe og frokost i centret til rimelige priser. 3/5 - Byttedag i Hobro Hobro Frimærkeklub afholder sin 32. Bytte & Frimærkedag lørdag den 3. maj 2014 som sædvanlig i Rosendalhallen, Døstrupvej 23, Hørby Skoleby, 9500 Hobro. Der er gratis adgang. Forårets sidste byttedag er altid godt besøgt fra det meste af landet og der deltager 8-10 frimærkehandlere ud over de mange krejlerer af enhver art. Foruden frimærker, postkort, mønter, samlemærker, land og bykort kan der også gøres gode handler inden for mange andre samleområder. Hadsund – Hobro Møntklub er som sædvanligt repræsenteret med en stand. Nogle af Hobro Frimærkeklubs medlemmer viser en lille udstilling. Klubben udstiller et uddrag af sine Hobro postkort og der vil ligeledes blive vist billeder på storskærm Der er på nuværende tidspunkt kun enkelte borde ledige, og de kan bestilles ved henvendelse til Finn Kristensen på tlf. 9852 5116 eller mail finnhobro@ msn.com. Et ca. 2m. bord koster 100kr. Der er i hallen et godt cafeteria, hvor der hele dagen kan købes forsyninger til rimelige priser. Byttedagen har åbent fra kl. 09.00 til kl. 15.30, men handlende kan allerede komme til fra kl. 07.30. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enten Finn Kristensen, tlf. 9852 5116 eller mail: [email protected]. eller Hans Madsen på tlf.: 2486 0101 eller mail: [email protected]. Gør byttedagen til en familietur. For ikke frimærkeinteresserede er Hobro en god handelsby, ikke at forglemme havnemiljøet og naturen rundt om Mariager fjord Velkommen til byttedagen, hvor der forhåbentlig igen i år vil møde mange op, så vi kan holde denne tradition i hævd i mange år endnu. 24/5 - Sommerbyttemøde i Vejle flyttet til 24. maj Vejle Frimærkeklub afholder igen i år sit årlige Sommerbyttemøde. Bemærk, at byttedagen pga. pinsen, er flyttet til lørdag den 24. maj Det sker fra 09.0015.00 i CafeNoden på Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36. Vi har igen den glæde at invitere alle interesserede samlere til byttedagen, der traditionelt er godt besøgt trods årstiden. Mere end 250 samlere fra hele landet deltog sidste år i byttedagen. Det er som altid ikke muligt at bestille borde, og der er max. et bord pr. person. Til gengæld er der både gratis adgang og gratis bytteborde. Bemærk, at dørene ikke åbnes for besøgende før kl. 0830. Byttedagen får igen i år besøg af Vestjysk Frimærkehandel. Forplejning kan købes til særdeles rimelige priser. Nærmere oplysninger fås hos Jan L. Drejer på tlf. 26 24 57 70 eller på e-mail: jan.drejer@ privat.dk Besøg også klubbens hjemmeside: www.vejlefrimaerkeklub.dk 21/9 - Byttedag i Grenaa Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen i år for afholdelsen af sæsonens første byttedag Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 på Djursland. Det sker søndag den 21. september kl. 10-15 i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa. Der er gode P-forhold og gode adgangsforhold for handicappede, lige som der er gode aflæsningsforhold for handlere og kræmmere. Der vil være både frimærke-og mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af såvel frimærker, breve, postkort og mønter. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer. Bytteborde a 40 kr. kan bestilles hos Hanne Andersen på tlf. 4126 4724. 12/10 - Byttedag i Holstebro Holstebro Filatelistklub holder igen Bytte- og Frimærkemarked søndag den 12. oktober 2014 kl. 10 – 15.30 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro. Det vil jo glæde os meget, hvis rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en god stemning og hygge samt et rigtigt godt humør hos de tilstedeværende. Byttevenner mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. At der tidligere er blevet så god en succes skyldtes dels, at alle handlerborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt at pladserne ved byttebordene har været besat. 3 frimærkehandlere - Vestjysk Frimærkehandel, Holstebro, Odder Frimærkehandel, Odder og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil deltage med stande. Auktionsfirmaet ”SKANFIL” vil også være til stede for at vurdere frimærkesamlinger. Tag derfor ”bedstefars” samling med, ligesom den samling du har arvet. Få den vurderet, så du kan beslutte dig for, hvad du vil. Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns Møntklub - en god tombola vil ligeledes være at finde på frimærkemarkedet. Mange kræmmere fra et stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med mønter og poletter). P.t. er alle borde genbestilte eller bestilte. Men forhør alligevel hos Sv. Erik Søndberg Larsen tlf. 9742 2002 eller hos Egon Jepsen tlf. 9738 6132 om borde, der kan ske uforudsete ændringer. Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et par indstiksbøger eller et par møntmapper er gratis. Optages mere end 1 siddeplads, betragtes det som et kræmmerbord, og der opkræves bordleje Holstebro Møntklubben vil lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup Hallens cafeteria vil være åben, så der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner, handlere og kræmmere, og det er måske dagen, du gør et godt frimærke- eller et godt møntkup til samlingen Vi håber, mange også denne gang vil finde vej til et besøg på frimærkemarkedet, aftal evt. et møde med dine frimærkevenner eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre. 6/12 - Julebyttedag i Horsens Horsens Filatelistklub afholder Julebyttedag lørdag den 6. december 2014 fra kl. 10.00 – 15.00. på Slotsskolen, Fussingsvej 6, 8700 Horsens. Bemærk venligst: Gratis adgang. Krejlerbord, kr. 50,- pr. modul 90 cm. x 140 cm eller bord kr. 60,-, 80 cm x 180 cm. Begrænset antal. Handlerstand (momsregistreret) kr. 300,-, 5 borde á 80 cm x 180 cm kan bestilles ved Frank Miller, E-mail adresse: [email protected] eller tlf. nr. 3028 4894. Gratis bytteborde. Åben for opstilling fra kl. 9.00. Kaffe, håndmadder, sandwich m.m. kan købes til rimelige priser. Receptkuvertforeningen vil være til stede. Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 75 Carl E. Jørgensen: Om LØS og FAST FILATELI En bog, der sætter frimærker ind i en større sammenhæng. Man kan få ideer til nye spændende tiltag. Overskrifterne på kapitlerne er: • Århusminder (Rylund, Ahler, Damm og Århus Frimærkehandel). CARL E. JØRGEN SEN Om LØS og FA S T F I L AT E L I • Tybring. • Kurerpost. • Genforeningsmærkerne fra 1920-21. • Fila med politiske budskaber. • Om at samle Latinamerika. • Christian X. Bogen er på 64 sider. Pris kr. 60 + porto (kr. 25). (Frankering vil ske med miniark, filatelistisk korrekt afstemplet!) Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på DFFs netboghandel: www.danfil.dk -> Medlemslogin -> Forbund -> Salg af bøger. Postboks 1194, 1011 København K Mail: [email protected]. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06 76 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014 Byttedage - 2014 13/4: 24/4: 26/4: 27/4: 3/5: 24/5: 21/9: 27/9: 12/10: 16/11: 23/11: 6/12: Byttedag i Faaborg, Aulaen Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15 Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 - eftersyn fra kl. 19 Byttedag i Kastrup, Postkassen på Amager Landevej, 10-16 Samlermesse i Brovst, Brovst Hallen, Damengvej 2, 10-15 Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen, Døstrupvej 23, Hørby Skoleby, Hobro Sommerbyttemøde i Vejle, CafeNoden på Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 9-15 Byttedag i Grenaa, Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa, 10-15 Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Tarm, Seniorgården, 10-16 Byttedag i Støvring, Stubhuset, Grangårdsvej 11, Støvring, 10-16 Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, Horsens, 10-15 Byttedage - 2015 15/2: 11/10: Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Udstillinger og messer - 2014 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: Malmö 3rd International Philatelic Summit, 25.-27. april 2014 i Malmø Planete Timbre 2014, Paris i Parc Floral, 14.-22. juni, FEPA-udstilling - frist 15.11.2013 Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014 Euro-Scout, international spejderfrimærkeudstilling, Tåstrup kulturcenter, 8.-10.2014 Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014 Malaysia 2014, ungdomsverdensudstilling i Kuala Lumpur, 14.-21. september 2014 Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014 National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskilstrup-hallen 18.-19. oktober KPK 127 - klubudstilling i Post Danmarks lokaler, Købmagergade 33, 15, 17.-19. november Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 21.-23. november (kommissær Lars Peter Svendsen) Udstillinger og messer - 2015-16 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2016: 2016: 2016: 2017: 2018: Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center Singapore 2015, verdensudstilling, 13.-17. august 2015 Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen. Nordia 2015 i Täby, Sverige Klubudstilling i Hornslet, Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center National udstilling i Birkerød, 5.-6. november Nordia i Vejle - tidspunkt ikke fastlagt Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt Bemærk Den nationale udstilling i Silkeborg i 2015 , der tidligere har været meldt ud til 31. oktober-1. november 2015 er flyttet til 25.-26. september 2015. Flytningen skyldes at den nordiske udstilling 2015 i Sverige er blevet planlagt parallelt med udstillingen i Silkeborg. Vi undskylder den ulejlighed dette måtte have pådraget Silkeborg Frimærkeklub og vil på den anden side arbejde på at forbedre kommunikationen i det nordiske samarbejde så sådanne forhold forhåbentlig kan undgås i fremtiden. Ib Krarup Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014 77 kR. 60 ssaLg ,00 2013 NR er frimærk fald på d n a v e Side 8 Islandsk ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da · 74. obeR . 5 • okt • Lø åRgaNg kR. 60 ssaLg ,00 .6 • 2013 NR yr ingsgeb IndleverSide 18 ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm k il.d Udgivet nf www.da Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked. . BER · 74 DECEM • LØ ÅRGANG KR. 60 SSALG ,00 r ke nisse s politis Røgind Side 22 Ma ss jul er af em ar jul ærk tikle ep er r o os og m t 2013 NR • Lø gaNg 74. åR gust · . 4 • au ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif st Forb ks størst ks Filateli Danmar Danmar af et k Udgiv nfil.d www.da ve! Gratis ga di ær Katalogv 250 kr Som abonnent har du også adgang til den lukkede del på www.danfil.dk med et væld af information, samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek. Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året, inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af 6000 frimærkesamlere. Bestil abonnement på 2014 NU – og få 2013 gratis med! q q Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub. Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr. Navn: __________________________________________________ Adresse: ________________________________________________ Post nr.: _________ By: ___________________________________ Alder: __________ Tlf.: __________________________________ E-mail: _________________________________________________ Beløbet indbetales til giro 9 34 01 06 Kuponen sendes til: Danmarks Filatelist Forbund Postboks 1194 1011 København K Tlf.: 32 50 18 86 Mail: [email protected] DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie KONTOR: Løvstræde 1, 02. Postbox 1194 1011 København K Postadresse: Postboks 1194 1011 København K Tlf: 32 50 18 86 Email: [email protected] Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 eller Reg.nr. 3001 nr. 0009340106 Bank Norge: 7877.06.93011 PAKKER SKAL SENDES TIL DFF c/o Ib K. Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: [email protected] BESTYRELSEN: Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Bestyrelsesmedlemmer: Thomas Hilkjær (næstformand) Lyshøj 14 4220 Korsør C T: 58 37 56 12 E: [email protected] Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: [email protected] Birger Mortensen Dyresøvej 12 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E:birger.mortensen@ post3.tele.dk Peter Bech Torvegade 23, 1.tv. 1400 København K T: 32 57 18 74 E: [email protected] Tom Lauridsen Brinken 9 5270 Odense N T: 29 67 76 56 E: [email protected] Benny Andresen Hovedvejen 48 4733 Tappernøje T: 55 96 59 35 E: andresen.jensen@ofir. dk DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: [email protected] eller [email protected] Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: [email protected] Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, deadlines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: [email protected]. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to [email protected] Udgivelsesplan for 2014: Abonnement 2014: Indland: 330 kr. til giro 934 0106 el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106 Udland: 330 kr. Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 6.000 stk. ISSN 0903-2444 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk Udgives 6 gange årligt Nr.: Deadline: Omdeles*) af Post Danmark: 1 1. januar 10. februar 2 1. marts 7. april 3 1. maj 2. juni 4 1. juli 25. august 5 1. september 13. oktober 6 1. november 15. december *) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 2014 79 på auktion Net-auktioner hver anden søndag Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle frimærkeauktioner i København. Besøg os på bruun-rasmussen.dk Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt Lars G. Jørgensen i frimærkeafdelingen via e-mail: [email protected] eller på telefon 8818 1211. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 Kommende eftersyn og auktioner: 80 bruun-rasmussen.dk Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected]. Køb og sælg frimærker ID-nr. 42179
© Copyright 2024