kr. 18.450,- - Brenderup Højskole
2014 NR. 3 • JUNI · 75. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00 Side 12 Kø df b e f-n lle G et r s RA sa æ TI lg. lg p S! dk å Letland En kort historie Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund www.danfil.dk SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. w w w.skanfil.dk Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80 en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj Tlf. 4199 0299 E-mail: [email protected] Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg Tlf. 4656 3857 E-mail: [email protected] Frederiksborggade 41 - 1360 København K Tlf. 2091 1037 E-mail: [email protected] STØT RØDE KORS Årets velgørenhedsfrimærke støtter Røde Kors, som nu i 150 år har hjulpet mennesker gennem ensomhed, krige og katastrofer. Ved at købe en stribe med 10 velgørenhedsfrimærker støtter du Røde Kors med 10 kroner. Indtægterne går ubeskåret til organisationens hjælpearbejde for mennesker, der er ramt af krige og katastrofer i verden. Pris: 100,00 kr. Køb velgørenhedsfrimærket på www.postdanmark.dk/netbutik fra 3. juni 2014. INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 3 - 2014 ARTIKLER Auktioner 6British Guiana one cent magenta 1856 Letland 12 En kort historie 6 Posthistorie 20 Returporto for pakker Postkort 24Brøndstrædekvarteret Spejderfilateli 34E. Th. Bjørn og verdensjamboreerne Danske frimærker 44Udkast til danske frimærker 2007 24 Postkort 52Genforeningen 1920 – Pigen på den hvide hest UDSTILLINGER 47Frimærkeudstillingen DJURS 2015 47 Silfi 2015 48Udstilling i Birkerød den 5. og 6. november 2016 48Støt TAK16 – køb jubilæumskuverten 50Sydfrimex 2014: Nyhedsbrev 7 Frankeringsmærker med postbåde 44 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 FILATELISTISK BASISVIDEN Efterlysning 28Gode råd til vask af selvklæbende frimærker Frimærkets historie, del 2 29 De første frimærker Nødvendigt værktøj 32Lupper 34 DIVERSE 19Efterlysning 22Dansk filateli i syv nationers konkurrence 49Trelleborgmedaljen til Lars Liwendahl og Søren Chr. Jensen 62Frimærkesucces under Dybbøl-markering DFF netsalg 18Åbent brev til Forbundets bestyrelse 60 Lille salgsmanual FORBUNDET & KLUBBERNE 42 Bestyrelsesmøde 26. april 2014 43Indkaldelse til 22. repræsentantskabsmøde 20 FASTE RUBRIKKER 62 Ny litteratur 64Spørgekassen 68Rubrikannoncer 74Byttedage 77Kalender 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 5 AUKTIONER British Guiana one cent magenta 1856 Af Ib Krarup Rasmussen Et af verdens allersjældneste frimærker bliver solgt 17. juni 2014 hos Sothebys i New York. Det drejer sig om et frimærke fra British Guiana, 1 cent 1856 på magentafarvet papir. Det eneste kendte af sin slags. Det har altid kæmpet om titlen som verdens sjældneste frimærke med f.eks. 3 skilling banco gul fra Sverige og andre, men hvis mærket bliver solgt nu til den pris, det er sat til, vil det uden sammenligning være verdens dyreste frimærke og vel dermed det sjældneste. Vurderingsprisen er sat til mellem 10 og 20 mio. US dollars. Det vil så være verdens allerdyreste objekt målt på værdi pr. gram. På en anden auktion senere på måneden hos David Feldman i Schweiz bliver resten af samlingen af klassisk British Guiana, som har tilhørt storsamleren John E. Du Pont, sat under hammeren. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at denne auktion er betydeligt mere interessant end det opreklamerede mediecirkus omkring 1 cent mærket. Cottonreels 1850-51 British Guiana begyndte at udgive frimærker i 1850. Det var primitive, runde frimærker trykt i sort i bogtryk med en værdiangivelsen i midten – 2, 4, 8 og 12 cents – og teksten: British Guiana langs kanten af cirklen. Papiret, frimærkerne er trykt på, er forskelligt – 2 cents mærket, som er langt det sjældneste, er trykt på rosa papir, 4 cents på orange og gult papir, 8 cents på grønt papir og 12 cents på blåt papir. Mærkerne er absolut ikke almindelige, hvilket også fremgår af 6 British Guiana one cent magenta 1856 magenta auktionskataloget fra Feldman. De har fået et øgenavn: Cottonreels eller bomuldsetiketter, fordi mærkerne oftest er klippet runde og derfor ligner de etiketter, som sidder på enderne af de rundstokke, som bomuldsstoffer var viklet op omkring. Fra 1. juli 1850 var de tre høje værdier til salg og i brug. Den mest almindelige portosats var 4 cents for almindelige breve indenfor kolonien. I en kort periode var der en lokalporto eller byporto på 2 cents. Derfor blev der udgivet et 2 cents mærke i 1851, men portosatsen blev afskaffet samme år. Derfor er 2 cents mærket meget sjældent (6 kendte) Fremstillingsmetoden på disse mærker var meget primitiv. 4 cent 1850 orange papir 8 cent 1850 grønt papir Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 12 cent 1850 blåt papir 2 cent 1851 rosa papir Selv dengang anså man risikoen for forfalskninger stor, og derfor skulle mærkerne valideres ved, at postmesteren eller en af hans medarbejdere skulle underskrive hvert enkelt mærke med initialer. Følgende initialer kendes: E.T.E.D = E.T.E. Dalton, postmester; E.D.W.= E.D.Wright, postassistent på ”Colonial department”; J.B.S = J.B.Smith, postassistent på ”Imperial department”; H.A.K = H.A.Killikelly, postassistent på Georgetown postkontor; W.H.L= W.H.Lortimer, sandsynligvis assistent på jernbanen. Du Ponts samling indeholder 33 eksemplarer af disse mærker – 6 st. 4 cents mærker på orange eller gult papir, 5 stk. 8 cents mærker på grønt papir. 21 stk. 12 cents mærker på blåt papir i forskellige nuancer samt et eksemplar af 2 cents mærket. Cottonreels var tidligt af stor interesse for tidens store frimærkesamlere. Phillip La Renotiere von Ferrary havde mange Cottonreels i sin samling. Han boede i Frankrig, men måtte flygte til Schweiz da 1. verdenskrig brød ud. Han døde i 1917 og havde testamenteret sin samling til Det tyske postmuseum. Den franske stat beslaglagde imidlertid samlingerne og solgte dem i perioden 1921 til 1925 på meget berømte auktioner i Hotel Drouot. Det indkomne beløb på 400.000 pund blev brugt som afbetaling på Tysklands krigsskadeerstatning til Frankrig. 1 og 4 cent 1852 udgaven på henholdsvis maDer er også cot- genta og mørkeblåt papir tonreels i andre Provisorisk udgave 1856 samlinger: den kongelige samI 1856 havde man bestilt en senling i England, Thomas Keay ding nye oplag af de kurserende Taplings samling, der blev dofrimærker fra Waterlow and neret til British Museum og nu Sons i London. Men enten havbefinder sig i British Library. de man bestilt for sent, eller også Storsamleren Burrus har også var leveringen forsinket, så den haft flere af disse mærker i sin nye portion frimærker nåede iksamling. ke frem i rette tid. Man var nødt Udgave 1852 til at få fremstillet en provisorisk I 1852 udgav man – igen trykt udgave hos den lokale bogtryklokalt – hvad der kaldes ”Tall ker, som iøvrigt også trykte den Ship”-udgaven. 1 cent med sort lokale avis: Official Gazette. tryk på magentafarvet papir og 4 Postmesteren fastsatte, at decent med sort tryk på mørkeblåt signet skulle ligne de kurserende papir. Denne udgave blev norfrimærker mest muligt. Dvs. et malt ikke forsynet med signatur billede af et skib i midten med fra en postembedsmand. mottoet: Damus Petimusque Vicissim, som er British GuiaUdgave 1853-1859 nas motto, som betyder ”We En mere permanent udgave blev give and take in return”. Skibet udgivet i perioden 1853-1859. stammer fra avisens sider om Disse frimærker blev leveret fra skibsnyheder og i kanten var England og blev trykt af Watrykt British Guiana og værdibeterlow and Sons. 1 cent mærke tegnelsen: four cents, henholdsi rød på hvidt papir – den røde vis one cent. farve i nuancer og i flere oplag og Frimærkerne blev trykt med 4 cent blå ligeledes i flere oplag almindeligt typografisk mateog stadig utakkede. riale på en lille håndpresse med 1 cent rød 1853 og 4 cents blå 1853 - begge trykt i London hos Waterlows and Sons. Udgaven kom i flere oplag og settings frem til 1859. Der er to typer af 1 cents mærket, med og uden hvid streg over værdibetegnelsen. Det var disse mærker, der var forsinkede fra England og som nødvendiggjorde den provisoriske udgave i 1856 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 7 1856 - 4 cents på magenta papir - mærket har tilhørt Ferrari 1856 - 4 cents på blåt papir en trykflade på 18 x 12 tommer – dvs. 45 x 30 cm. Man brugte forskelligt farvet papir til de forskellige oplag. Første oplag var på magentafarvet papir, følgende oplag på blåt papir. Det normale frimærke var et fire cents frimærke. Det var den almindelige brevposttakst i kolonien. Der var godt nok en lokal tryksagstakst på 1 cent. Og for de foregående udgaver, både 1852 og 1853 udgaven, var der udgivet både 1 cent og 4 cents mærker. Det har været et af de hede debatemner blandt de store filatelister om 1 cent mærket er ægte eller et falsum, eller måske et fejltryk. Vi ved ikke om postmesteren i British Guiana bestilte både 1 cent og 4 cents mærker, eller om han kun bestilte 4 cents mærker, og om bogtrykkerne har lavet en fejl ved at trykke et cent mærker. Det er besynderligt, at man har valgt at trykke 1 cent og 4 cents mærket på samme magentafarvede papir. Det stemmer ikke overens med den praksis, man valgte ved de tidlige ”Cottonreels mærker” fra 1850 og ”Tall ship”-udgaven fra 1852. Men man erstatter vel ikke teksten Four cents med teksten One cent bare ved en fejltagelse eller en tilfældighed? Ligesom ved Cottonreelsmærkerne var postmesteren bange for, at de meget primitive mærker var for lette at eftergøre, så derfor skulle mærkerne ligesom Cottonreels også signeres af postmesteren eller hans ansatte. De kendte signaturer på disse mærker er: E.D.W(ight), E.T.E.D(alton), C.A.W(atson) og W.H.L(ortimer). 1 cent mærket blev opdaget af en skoledreng, L. Vernon Vaughan i 1873. Han boede i British Guyana og faldt over en større mængde tidlige mærker fra landet. Deriblandt var også 1 cent mærket, som var i dårlig stand, klippet ottekantet og temmelig beskidt. Han havde ikke mærket i sin samling i forvejen, vaskede det af brevet og puttede det i samlingen. Det havde initialerne E.D.W og var annulleret Demerara AP 4 1856. Drengen modtog et udvalg frimærker fra en engelsk handler og var meget ivrig for at købe de farvestrålende frimærker, men lommepengene slog ikke til. Han opsøgte en lokal frimærkesamler N.R. McKinnon og udvalgte 1 cent mærket, fordi det var i dårlig stand, og fordi han regnede med senere at kunne finde et bedre eksemplar. McKinnon syntes mærket var i for dårlig stand, men da han hørte, hvorfor drengen ville sælge mærket, overgav han sig og udbetalte 1½ dollars med ordene: ”Hør 4 cents 1856 på magenta papir - på brev fra Williams Town 20 juli 1856 til Demerara 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 4 cents 1856 på blåt papir på brev sendt 30. oktober 1856 til Mahaicony her min dreng, jeg tager en stor chance ved at betale så meget for dette frimærke, så jeg håber du sætter pris på min generøsitet.” Fem år senere, dvs. i 1878 solgte McKinnon sin samling til Thomas Ridpath for 120 pund. Denne videresolgte et cent mærket til Ferrari i Paris vist nok for 150 pund. Mærket var nu i dennes samling og blev der indtil det kom på auktion i 1922. På auktionen i Paris i 1922 kom to storsamlere til at kæmpe om mærket. På den ene side Maurice Burrus og på den anden side Hugo Griebert, en frimærkehandler fra London, som købte ind på vegne af Arthur Hind fra USA. Historien går, at Burrus egentlig betragtede mærket med stor mistro, men havde overhørt Hugo Griebert omtale hans instruktioner på køb fra Arthur Hind på en restaurant, og derfor havde besluttet sig til at udfordre Griebert og Hind. Mærket blev solgt for 300.000 francs plus gebyr, hvilket endte i 7.343 pund, som var det højeste beløb betalt for et enkelt frimærke på det tidspunkt. Mens Arthur Hind ejede mærket blev det udstillet flere gange på frimærkeudstillinger, og det har krydset Atlanten flere gange i blot et anbefalet brev. Arthur Hind døde i marts 1933, og frimærket blev genstand for en intens arvestrid. Arthur Hind havde testamenteret hele sin samling til sit bo, men hans enke hævdede, at frimærket var blevet givet til hende personligt og derfor skulle holdes ude af boet. Problemet var dog, at man ikke kunne finde det. Man indledte en større eftersøgning og involverede bl.a. nogle af de mennesker, der havde lånt frimærket til udstilling. Endelig fandt man det, i et uåbnet anbefalet brev, som blot var smidt ned i en skrivebordsskuffe. Enken fik efter en lang retssag ret i sin påstand. Frimærket blev derefter udbudt til salg i foråret 1935, og det blev undersøgt i London af Ekspertkomiteen i the Royal Philatelic Society, som udstedte en attest på at mærket var ægte og at der ikke var tegn på at f.eks. ”Four Cents” var blevet ændret til ”One Cent”. Samme ekspertkomite udersøgte mærket igen i 2014 med brug af avanceret udstyr med samme resultat. Dog havde trykket undergået forandringer og Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 mærket var i dårligere stand nu end i 1935. På en auktion 30. oktober 1935 blev der budt 7.500 pund, men mærket blev trukket tilbage, fordi mindsteprisen ikke var opnået. Det blev senere solgt privat i 1940 for vist nok 40.000 USD. Køberen var ukendt. Hans identitet blev først almen kendt i 1970, da mærket var til salg igen. Ejeren var Frederick Small, en australier bosat i USA, som havde flere store frimærkesamlinger, bl.a. British Guiana. Hovedsamlingen blev solgt af Robson Lowe i London 26. marts 1970, mens det berømte 1 cents mærke blev solgt to dage tidligere hos Robert A. Siegel på Waldorf Astoria Hotel i New York. Køberne var et syndikat af 9 investorer, de fleste ikke-filatelister og hammerslaget blev 280.000 USD. I 1980 blev mærket igen udbudt på auktion – igen hos Robert A. Siegel. Hammerslaget blev 850.000 USD og med salær blev det 935.000 USD. Køberen var en anonym samler. Vi ved nu, at det var John E. Du Pont, for frimærket blev udstillet af Du Pont, bl.a på Ameripex86, hvor samlingen vandt Grand Prix. 9 Er mærket ægte og er det et unikum? Mærkets ægthed har som nævnt været omdiskuteret, men som englænderne siger: ”The proof of the pudding is in the eating!” Altså når mærket gentagne gange og til stadig højere priser bliver omsat, må frimærkets status være udiskuterbar. Noget andet er, om det er et unikum. Da frimærket igen var på markedet efter Hinds død, og derfor blev omtalt i den filatelistiske presse modtog redaktøren af ”Stamp and Cover Collector’s Review”, August Dietz i oktober 1938 et besynderlig brev sendt anonymt. Han bragte det i sit tidsskrift. I brevet hævdede den anonyme frimærkesamler, at han havde haft et tilsvarende mærke i sin besiddelse. Omkring århundredeskiftet var den anonyme på besøg i British Guiana og fik et bundt breve mm af en gammel mand. Samleren var ikke speciel klar over, hvilke mærker det var og værdien af dem. Han satte dem ind i sit album. En dag læste han i Virginia Philatelist, som dengang blev udgivet af Hr. Dietz om Ferrari- auktionen og specielt om dette one cents mærke som Arthur Hind købte. Han huskede sin samling og mente da, at han havde et tilsvarende. På et tidspunkt i 1928 opsøgte den anonyme samler Arthur Hind med sit frimærke. Samleren fortæller, at hans eksemplar havde en rift, som han selv havde påført mærket på et tidspunkt, så dette mærke var af lidt dårligere kvalitet end det offentligt kendte. Enden på historien blev, at Arthur Hind købte mærket af manden for en ukendt sum, men i hvert fald for mere end det dobbelte af auktionsprisen i 1922. Arthur Hind tog frimærket ud af mandens album og tilbød ham en cigar. Han tog selv en, tændte den, og mens tændstikken stadig brændte, førte han det nyerhvervede frimærke hen over flammen. Frimærket brændte op på et øjeblik. Så sagde han: ”Der er kun en magenta one cent Guiana!” John E. du Pont Som nævnt var John E. Du Pont – en arving i den berømte Du Pont kemikoncern – den anonyme Restsalg fra butikken i Fiolstræde Over KATALOGER - HÅNDBØGER m.m. SAMLINGER - LOT - PARTIER. JULEARK FRA DANMARK - GRØNLAND FÆRØERNE. ÅRSMAPPER - MINIARK - HÆFTER FDC m.m. Forlang gratis REST-SALGSLISTE med masser af tilbud - BILLIGE PRISER ILETA - Steen Rosling Kontor: Lyngevej 125 3450 Allerød Tlf. 33 12 91 23 Postordresalg - besøg efter aftale. FRIMÆRKER - BREVE - SAMLINGER 10 køber af mærket på auktionen i 1980. Han udstillede mange forskellige frimærkesamlinger, men hans vigtigste samling var British Guiana, som fik 5 grand prix på nationale og internationale udstillinger. Højdepunktet i samlingens karriere var, da den blev udstillet i 1986 i Chicago på Ameripex og opnåede udstillingens Grand Prix. Du Pont endte desværre sine dage i fængsel. Han dræbte i 1996 David Schultz, en amerikansk sportsmand, som vandt guld i OL i brydning i 1984. Du Pont var sponsor for et hold af brydere op til OL 1996. Der er aldrig kommet en egentlig forklaring på mordet, men han blev dømt til 30 års fængsel. Du Pont døde 9. december 2010. Det skal blive spændende at overvære, om mærket nu bliver solgt, til hvilken pris og til hvilken køber (hvis vi får det at vide). Det skal også bliver interessant at få at vide, om mærket kommer til at indgå i en samling, eller om det bliver købt af en eksentrisk milliardær, som så forhåbentlig er forsigtig med cigaren. Se auktionerne på feldman.com og sothebys.com Den Tyske Bygningsudgave 1948 De Danske medlemmer af ArGe BAUTEN 1948 inviterer alle, med interesse i denne udgave, til møde søndag den 28. september kl. 11–14 i forbindelse med TREKANTBYTTE, Nørrebrogade 88, Fredericia. Et af formålene med dette møde er at undersøge mulighederne for fremtidige fælles danske aktiviteter. Program: x Velkomst og præsentation. x Hvad og hvordan samler vi bygningsværker? x Fremtidigt samarbejde - udveksling af navne, adresser, telefonnumre og e-mail. x Hyggelig erfaringsudveksling og bytning. I forbindelse med mødet vil der blive vist nogle rammer med BYGNINGSSERIEN. /DUV5XQHE¡OO WOI (PDLO/DUV#5XQHERHOOGN Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: 61 18 15 55. Telefax: 61 18 17 37. e-mail: [email protected] DIN PARTNER VED KJØP OG SALG Tilslag 7500 (utrop 4000) Fra lot 2130 Tilslag 25000 (utrop 4000) Tilslag 6500 (utrop 2000) Fra lot 2227 Tilslag 54000 (utrop 40000) Tilslag 10500 (utrop1000) Tilslag 22000 (utrop 10000) Vi søker material Ɵl auksjon nr. 110 i Oslo Ovenfor vises noen eksempler på glimrende resultater ved auksjon nr. 109 i mars. Innleveringen Ɵl høstauksjonen er allerede i full gang. Vi har moƩaƩ ere store og interessante innleveringer, som peker mot en n høstauksjon. Velkommen med Deres materiale også! Tenker De på salg høsten 2014 ? Vi besøker Danmark med bil 11. - 13. juni for å ta imot materiale. Passer ikke deƩe, ta gjerne kontakt med vår Danmarks-representant: Leif Petersen, Vig Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648. Salg i Norge er momsfriƩ. Forskudd kan avtales for store og interessante innleveringer. Siste frist for innlevering pr. post er 2. august 2014. Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside www.engers-frimerker.no Der nner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm. LETLAND En kort historie Af Allan Brink En af de største styrker ved vor elskede hobby er, at man kan samle helt på egne vilkår. Således kan de fleste af os have lige så stor glæde ved at finde almindeligt og billigt materiale som ved at erhverve et dyrt, klassisk frimærke. Mit samleområde er, som DFT’s læsere ved til bevidstløshed, den første frimærkeudgivelse fra alle lande, og her er spændet over sjældehedsgraden så stort, som det vel er ved noget som helst samleområde. Mauritius’s førsteudgave mangler stadigvæk i min samling, og det bliver den jo nok ved med. Ærgerligt i øvrigt, da den fra 1847 er en af de mest pionerende, og dermed nummer 4 (undskyld, Jan, jeg udelukker igen de schweiziske kantonalmærker), udgivet kun 2 ½ måned efter USAs første frimærker. Som nedenstående forhåbentligt vil vise, er Letlands første frimærkeudgivelse på mange måder aldeles ejendommelig og et godt eksempel på, hvordan der ikke altid er overensstemmelse mellem sjældenhed og pris. Nogle af Letlands frimærker er særdeles svære at finde i den rigtige kvalitet, men nogle gange kan man blive positivt overrasket over, at man alligevel opstøver det næsten perfekte til en overkommelig pris. Sådan manifesterer samlerglæden sig sikkert bedst for de fleste. De baltiske lande er af AFA bundet tættere op på Skandinavien, da de er inkluderet i netop dette katalog. Letland Letland har været et uafhængigt land siden august 1991, da man Illustration 1: Letlands første frimærke – de blev udgivet takket, indtil maskinen brød sammen under bestræbelserne – derefter utakket. Illustration 1a: Bagsiden af frimærkerne – bemærk, at det utakkede mærke er et af dem, som blev trykt helt ude på randen, og der er derfor intet kort at se kun en randlinje. i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud gik egne veje. Landet har en befolkning på omkring 2 mio. og et areal på ca. 65.000 km². Man taler lettisk, men der er et betydeligt russisk mindretal på omkring på omkring 30% af befolkningen, noget som har fået fornyet relevans efter udbruddet af krisen i Ukraine. Letlands historie er meget interessant, da landet har levet en særdeles omtumlet tilværelse. Før den lille baltiske stat opnåede sin endegyldige selvstændighed var man mange gange en mindre brik i meget store spil. I en lang periode i det 16-18. århundrede var landet underlagt svenske, lituanske og polske interesser, men i 1710 blev Letland en del af det russiske storrige. I denne periode var der en positiv økonomisk udvikling på grund af hovedstaden, Rigas, gunstige beliggenhed. Dette medførte, at 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Riga var den vigtigste havn i hele det storrussiske rige. Dette økonomiske boom gav ilt til en nationalistisk bevægelse, som kulminerede efter 1. verdenskrigs afslutning. I det tomrum, som var skabt af tyskernes nederlag og den russiske revolution i 1917, deklarerede Letland uafhængighed den 18. november 1918. Det er nu historien om frimærkerne begynder, men for den gode ordens skyld vil jeg lige afslutte den historiske oversigt. I forbindelse med aftalen mellem Tysklands Ribbentrop og Sovjetunionens Molotov (ja, ham som gav navn til cocktailen (på foranledning af finske soldater)) blev det aftalt, at Letland skulle tilfalde Sovjetunionen, og den 5. august 1940 blev Letland en republik i USSR indtil den allerede nævnte nye uafhændighed i 1991. Vi skal have frimærker! I forbindelse med den første uafhængighed i 1918 blev det na- Illustration 2: 15 blok utakket – sådanne blokke er naturligvis ret ”filatelistiske” men det er lettere at tyde kortet turligvis besluttet, at man skulle udsende frimærker. Før uafhængigheden havde man brugt russiske frimærker, men under 1. verdenskrig og den tyske besættelse brugte man tyske frimærker. Letland havde lidt under den tyske besættelse under 1. verdenskrig, men da tyskerne endeligt led nederlag på andre fronter trak de sig tilbage i forbindelse med freden med de allierede. Under disse primitive og kaotiske forhold skulle man altså Illustration 2a: 15 blok bagside – her kan man tydeligt se forskellige landsbyer (Kurtowiany og Podubis), således at man kan identificere landkortet Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 13 have fremstillet frimærker, og de valgte materialer og fremgangsmåden gør, at Letlands første frimærke er blandt de mest sælsomme i hele verden. Det er nemlig trykt på bagsiden af efterladte tyske generalstabskort!!! 1918 Udgivelsen Den 18. december 1918 blev et 5 kapeikas (lettisk for kopek, da møntfoden stadigvæk var russisk) frimærke udgivet. Mærket blev udsendt med linjetakning 11 ½. Da mærket også findes utakket skulle man normalt tro, at man først havde udsendt det utakkede frimærke, før man fik takningsmaskinen op i omdrejninger. Men i Letlands tilfælde er historien, at man faktisk begyndte med at udsende de takkede frimærker, men da papiret (altså generalstabskortene) var så tykt, brød takningsmaskinen sammen og man fortsatte derfor uden takker. Frimærkemotivet er en opgående sol med tre kornakser i en cirkel. Farven er rød, og fremstillingsmetoden var stentryk. Trykpladen, som altså er en tryksten, har også en helt unik sammensætning. Først udarbejdede man en ”modersten”, som består af 25 frimærker. Opbygningen er som vist i illustration A. Det skulle være klart, at man valgte at trykke på generalstabskortene på grund af mangel på papir. Således var det vigtigt at udnytte hele kortets muligheder, og derfor er arkene på 228 mærker (12 x 19). Det betyder, at man sammensatte den færdige komplette tryksten med så mange hele blokke af 25 A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Illustration A: Modersten. som muligt (i alt 150 = 6 x 25). Derefter ”fyldte man ud” med yderligere klicheer, indtil man havde det nødvendige antal på 228, som var det antal frimærker, som udfyldte hele kortets areal. Skematisk kan det illustreres således (idet standardopsætningen er i blå, medens de ekstra klicheer er i rød). Illustration B viser plade I. Den anden plade blev opbygget med andre supplementeringsklicheer, hvilket kan ses i illustration C plade II oversigt. Som det også kan ses af nedenstående gennemgang af det postale brug, kom postvæsenet i Letland så sent i gang, at de allerfleste af de første frimærker ikke blev postalt brugt. Da filatelisterne derfor har haft helark til deres rådighed under studierne er Letlands første udgave ganske gennemgransket. Opbygningen af pladen har også gjort, at man kan tage udgangspunkt i 25-blokken, hvor 13 af frimærkerne relativt let kan identificeres. Det er lidt som et puslespil – når man har lagt de første af brikkerne bliver det lettere at placere de sidste! På plade I kan man derfor identificere 34 yderligere varianter. På plade II er tallet 40 varianter. Pladenummeret er indikeret i den nederste arkrandlinje med romertal I eller II. Ifølge mine kilder er opla- A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I F G H I F G H I K K K L M N O L M N O P L M N O P L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I F G H I F G H I K K K L M N O L M N O P L M N O P L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I F G H I F G H I K K K Illustration B: Plade I. A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I F G H I F G H I L M N O L M N O P K K L M N O P K L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I F G H I F G H I L M N O L M N O P K K L M N O P K L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z Illustration C: Plade II. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Illustration 3: En ubrugt takket fireblok get på 1.125.968 takkede og 1.600.000 utakkede frimærker. Selv om disse tal kan ligne korrekte oplag, må der være tale om anslåede tal, for ingen af de to oplagstal kan deles med 228 (forfatteren har prøvet), og der Illustration 3a: Bagsiden – man ser her, at landkortet er brunt må nødvendigvis have været trykket i hele ark. Afstempling og postalt brug Som allerede nævnt ovenfor kom postvæsenet ikke rigtigt i Illustration 4: Ubrugt takket 6 blok med tom randmargin gang i 1918, da der stadigvæk var efterdønninger af krigen i Letland. Frimærkerne blev først afstemplet med et provisorisk linjestempel ”RIGA”. Senere benyttedes også et stempel fra Leepaja, den næststørste by. Der Illustration 4a: Bagsiden – som randmargin er der ikke noget kort på sidste frimærkekolonne – her er kortet i øvrigt identificeret med et nummer (O16 - Bausk). Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 15 Illustration 5: Lokalpostkort i Leepaja. var kun decideret fungerende postkontorer i disse to byer i begyndelsen, men der findes provisoriske linjestempler fra adskillige andre byer. Man kan også finde mærker afstemplet med ”РИГА” dagstempel, altså RIGA med kyrilliske bogstaver, selv om lettisk skrives med latinske bogstaver. Faktisk betyder alle disse forhold, at der sandsynligvis ikke findes nogle ikke-filatelistiske forsendelser, hvilket er ganske usædvanligt selv for en så moderne udgave. Der findes filatelistiske forsendelser, som er afstemplet den 18.12.1918 (altså førstedagen), men det er meget sandsynligt, at disse forsendelser er fabrikerede med tilbagedaterede stempler. Jeg har for ganske nyligt erhvervet et kort, som man med lidt god tro kunne anse som ikke-filatelistisk, men ifølge en ekspert (hr. Barefoot) findes der ikke nogle sådanne forsendelser, så mit brevkort, som er vist her, er sandsynligvis en fabrikation. Imidlertid er Leepaja linjestemplet normalt udtværet ifølge samme hr. Barfods katalog! Teksten på kortet er på lettisk, men modtageren hedder Walter til efter- Illustration 5a: Som en samlerhilsen til vore postkortvenner vises kortsiden – det er et tysk propagandakort. navn, og postkortet er et tysk propagandakort. Enhver læser af DFT, som måtte have en mening, er yderst velkommen til at skrive (allanbrink1960@gmail. com). (det er for mig en stor glæde at modtage kommentarer til mine artikler – min personlige rekord har artiklen om den lettiske USSR byttekorrespondence). I det hele taget er den største ulempe ved Letlands førsteudgave, at den af de ovennævnte grunde samt på grund af det faktum, at en anden udgave blev udsendt kort efter, er blevet brugt hovedsageligt filatelistisk. Hele situationen kompliceres så yderligere af, at de midlertidige stempler blot var simple linjestempler, som ikke havde nogen dato. Det bliver derfor ekstra interessant at søge efter materiale, som ikke er brugt filatelistisk. I en af illustrationerne kan man se en trestribe, som er afstemplet i Kuldīga i den vestlige del af landet. På denne trestribe er stemplerne påsat på en sådan måde, at det sandsynligvis ikke er filatelistisk provokeret men hidrører en ægte postal anvendelse. 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Bagsiden: Som allerede nævnt er Letlands første frimærke så forunderlige, fordi de er trykt på bagsiden af tyske generalstabskort. Det er klart, at dette forhold, hvis man altså vælger at medtage det i samlingen, komplicerer de yderligere studier til en vanskelighedsgrad, som man ikke finder hos mange klassiske frimærker fra filateliens første år. Frimærkerne blev trykt på bagsiden af kort i forholdet 1:100,000. Der er altså tale om meget detaljerede kort (en centimeter på kortet tilsvarer en kilometer i virkeligheden), hvilket gør studiet af bagsiden betydeligt vanskeligere, hvis man altså ikke lige sidder med et helark eller større blokke. Man skal som regel have mindst en fireblok, for at man kan have en idé om, hvilket kort der er tale om, men vi er nu bestemt i ekspertterritorium. En række af arkets frimærker blev trykt helt ude på randen af kortet, hvorfor disse er hvide på bagsiden. Disse er dyrere end de almindelige mærker, da de naturligvis er sjældnere. Frimærkerne blev trykt på bagsiden af kortserien ”Karte des westlichen Russlands” (kort over det vestlige Rusland). Denne kortserie, som stadigvæk kan findes i forskellige museer rundt om i verden består af 467 for- skellige kort! Man regner med, at der er trykt frimærker på i alt 79 forskellige kort. Selv om nogle kataloger (heriblandt AFA) taler om to slags kort, nemlig fine og grove, opdeles de af speciallitteraturen normalt i 5 eller 6 hovedgrupper. Priser: Som nævnt ovenfor er der et mærkeligt forhold mellem sjældenhedsgrad og katalogspriserne. Der er et ret begrænset udbud af materiale fra Letlands førsteudgave, men enkeltmærker kan normalt købes for under 10 kroner. Enheder er relativt dyrere, hvilket som nævnt ovenfor skyldes, at man helst skal have mindst en fireblok for at kunne studere kortene på bagsiden. For nyligt blev et helark solgt på e-Bay for omkring USD 250. Det glædede mig i øvrigt umådeligt, da jeg den anden dag kom i budkrig med en anden filatelist, da Valby Frimærke Center havde et spændende lille lot, som de havde start prissat til kun 75 kroner. Vi nåede op på næsten kr. 500, før jeg gav mig, men hvis vedkommende læser med, så giver jeg mig ikke så let næste gang. Efterfølgende udgaver: Allerede tidligt i 1919 blev en ny udgave udsendt. Der er tale om samme tegning med minimale ændringer men i tre forskellige værdier, men nu er frimærkerne trykt på bagsiden af gamle lagre af skrivepapir med blå linjer...... I 1919 kom også en udgave på cigaretpapir, og man skulle nærmest tro, at myndighederne gjorde det med vilje for sikre sig fremtidig filatelistisk opmærksomhed, for der blev også udsendt frimærker trykt på bagsiden af ugyldige pengesedler! Kilder: Illustration 6: Kyrillisk Riga (РИГА) stempel på lille brevstykke J. Barefoot fra Storbritannien har skrevet et lille kompendium ”Latvia Map Stamps”, som kan kan købe direkte hos ham (www. jbarefoot.co.uk). I denne lille skrivelse katalogiserer og prissætter han frimærkerne, men nu til dags har han ikke noget som Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Illustration 7: Trestribe med Kuldīga linjestempel helst på lager, og på e-Bay må man mange gange betale ti gange de priser, der blev indikeret. Harry von Hofmann har skrevet en detaljeret bog over Letlands frimærker, som også har masser af information ”Handbuch Philatelie und Postgeschichte – die Briefmarken Teil 1”. 17 DFF NETSALG Åbent brev til Forbundets bestyrelse Tillykke med det geniale træk med Netsalget! Lad os alle hjælpe med til at gøre det til en uigenkaldelig succes. I årevis har diverse filatelistiske foreninger og forbund kæmpet med medlemstilbagegang. Det har været svært at knække kurven. Bare for at holde status quo bliver man nødt til at nå ud til de mange nye samlere fra ”Ebay-generationen”, der slet ikke kommer i en klub, men som sidder hjemme foran computeren og køber ind til samlingen via diverse netauktioner. Disse samlere er der rigtigt mange af (!), men de har været svære at få i tale. Her er det nye GRATIS Netsalg, hvor kun MEDLEMMER af forbundet kan sælge, men alle kan købe, genialt. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at tage hatten af for de ansvarlige i forbundet, der har været fremsynede nok til at havde det rigtige tilbud parat og så chancen, da QXL dummede sig ved indførslen af deres 5 kr lot-gebyr. Efter min mening er det GRATIS Netsalg et genialt tilbud for alle frimærke- og postkortsamlere. Fordelene for købere, sælgere og forbundet er mange. Her kommer nogle af de vigtigste, som jeg ser dem: 1. Det har længe undret mig, at de traditionelle auktionshuse og adskillige nye netauktionshuse har haft held til at overføre deres meget høje sælger- og købergebyrer fra deres traditionelle auktioner til deres Netauktioner. Omkostningerne ved at gennemføre en Netauktion er - når det nødvendige program én gang er skrevet - betydeligt mindre end ved en traditionel auktion, hvor der jo skal trykkes og distribueres et omkostningstungt papirkatalog. Alligevel tager flere 18 førende auktionshuse 20-25% købersalær og 10-20% sælgersalær på netauktioner. Dermed går ca. en tredjedel af pengene ved hver handel med bedre filatelistisk materiale til auktionshuset. Det har derfor længe undret mig, hvorfor så få har benyttet sig af direkte privat handel, når godt filatelistisk materiale skal sælges. Man skal ramme meget skævt med prisen, før det ikke kan betale sig som sælger at sælge til en interesseret køber direkte. Argumentet jeg hører fra mange samlere er, at ”jeg kender ikke den rigtige køber”, eller ”jeg ved ikke hvad den rigtige pris er, og nogle gange opnås der meget højere priser end forventet på en auktion”. danfil.dk’s Netsalg kan potentielt tilbyde det bedste fra begge verdner: Muligheden for selv at bestemme mindsteprisen, muligheden for opbud på en auktion til højestbydene, og 0 kr. i omkostninger til en mellemmand. Hvis købere og sælgere ikke flokkes til danfil.dk, så fatter jeg det ikke. Hvilket argument skulle tale imod at sælge sit filatelistiske materiale her!? Hvorfor betale auktionshusene en tredjedel af pengene hver gang filatelistiske objekter skifter hænder, når den samme service (Netsalg) nu tilbydes GRATIS? Hvis jeg ejede et kommercielt Net-auktionshus, ville jeg være meget nervøs for de konsekvenser, forbundets nye Netsalg kunne have for min forretning. 2. Forbundet har med sit nye GRATIS Netsalg ramt en potentiel guldåre til at øge medlemstallet på både kort og lang sigt. Et forbundsmedlemsskab er MEGET billigt sluppet for at kunne sælge filatelistisk materiale i ubegrænsede mængder helt uden omkostninger! Hvis danfil. dk’s Netsalg virkelig bliver etab- leret som stedet, hvor filatelistiske objekter - i såvel den billige som den dyre ende - sælges, så er der rigtigt mange nye medlemmer i Netsalget. Prøv at se, hvor mange forskellige sælgere, der sælger dansk filatelistisk materiale på Ebay, QXL, VF, BruunRasmussen, Postiljonen etc. 3. Jeg ved personligt, at mange indehavere af top-samlinger ikke ønsker at sælge deres materiale i øjeblikket, fordi de ikke er tilfredse med auktionshusenes startpriser. På danfil.dk’s gratis Netsalg, sætter køberen selv prisen. Det ville være interessant at se, hvad der ville ske, hvis rigtigt gode objekter blev lagt op til en realistisk fair auktionspris. Jeg ville i hvert tilfælde med glæde købe sådanne objekter, hvis der blev lagt noget op, jeg kunne bruge til mine eksponater, og alt andet lige ville sælgeren få en større del af kagen end det var tilfældet, før det GRATIS Netsalg på danfil.dk blev startet. 4. Hvis danfil.dk’s Netsalg virkelig bliver etableret som stedet, hvor filatelistiske objekter - i såvel den billige som den dyre ende - sælges, så har forbundet fået den manglende tilgang til ”Ebay”-generationen af frimærkesamlere serveret på et sølvfad. Da siden ejes af forbundet, giver det os en unik chance for at reklamere for vores aktiviteter såsom udstillinger, byttedage, opsætningskurser, højskoler m.v. til en meget bred skare af samlere. Jeg er sikker på, at der vil være en del samlere, vi ikke har fat på i øjeblikket, der vil blive medlemmer af forbundet af den vej. Læg mærke til, at der var adskillige ”hvis”er i afsnittene ovenfor. Netsalget er nemlig først og fremmest afhængigt af, at der kontinuerligt kommer nyt og godt materiale på siden til Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 realistiske priser, hvis det skal have langvarig succes. Hvis ikke brugerne regelmæssigt finder noget de kan bruge, og hvis ikke sælgerne regelmæssigt sælger deres materiale, vil brugerne langsomt sive væk igen. Omvendt, hvis der regelmæssigt bliver lagt gode ting i fin kvalitet på salget til realistiske priser (dumpingpriser er ikke nødvendige), så vil brugerskaren øges, og danfil.dk vil blive kendt som et af de bedste steder at købe og sælge dansk filatelistisk materiale. Det sidste må være i alles (sælgernes, kø- bernes og forbundets) interesse. Derfor følgende udfordring til dig: Ethvert aktivt medlem af forbundet bør føle sig forpligtet til at lægge mindst 20 lots på Netsalget. Hvis bare alle bestyrelsesmedlemmerne i klubberne og alle funktionærerne i forbundet tager denne udfordring op, så ligger der meget hurtigt 1000vis af attraktive objekter på Netsalget. Efter et vist punkt vil succesen formentlig blive selvforstærkende, men her i starten har vi brug for en aktiv indsats. Samtidig vil jeg opfordre alle, der ser potentialet i Netsalget, til at kigge godt på objekterne og købe nogle ting, så sælgerne kommer tilbage med mere materiale. Jeg støtter derfor kraftigt op om Leif Ørndorf ’s opråb på filatelisten. dk STØT NETSALGET på danfil.dk. Et succesfuldt Netsalg på danfil.dk er en kæmpe fordel for alle samlere og den mest geniale nyskabelse fra forbundets side i nyere tid! Med venlig hilsen Henrik Mouritsen, Oldenburg Efterlysning Hvor mange eksemplarer findes der af 70 øre tykke tal - AFA 108x? I 70 øre 5. tryk fabrikation 173K(a) findes i pos. 98 den kendte variant - „Tykke tal“. Det er en sjælden variant, og det er klart, at den absolut ikke findes i hele oplaget af 5. tryk, som er på hele 13.616 ark - langt det største af alle 22 oplag af 70 øre tofarvet Chr. X. Varianten er blevet opdaget meget tidligt, og der er blevet taget postfriske mærker fra. Men hvor mange findes der idag? Jeg vil gerne prøve at skabe et overblik over, hvor mange der faktisk er kendte af dette mærke. Nr. 1: Post- og Tele Museum har et næsten komplet helark, hvor mærkerne dog alle er gennemhullede med nr. 98 Nr. 2: Der findes en postfrisk marginal 15-blok, som vist nok senest er blevet omsat i 1993 på en Thomas Høiland auktion. Den var også før det til salg på en Skovgaard-auktion, hvor jeg havde lejlighed til at undersøge den. Nr. 3: Dernæst findes der en postfrisk 3-stribe, nr. 97-98-99. Af stemplede mærker findes der helt sikkert 3 stemplede eksemplarer. Nr. 4: 1 afstemplet i Aarhus 13.2.1922 (på en af de auktioner, hvor mærket blev omsat, er det fejlagtigt anført som Randers). Det er afbildet her til venstre. Dette mærke har været omsat flere gange, også på Postiljonen. Nr. 5: Der findes også et mærke for- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 mentlig stemplet i København i februar 1922 (stemplet er utydeligt) også omsat på en Høiland auktion og endelig Nr. 6: findes det nedenfor viste stemplede eksemplar, som er afstemplet København B, 1/3 1922. Dette mærke er langt det smukkeste af de kendte, både mht. afstempling, takning og centrering. Hvis læserne har kendskab til andre eksemplarer , vil jeg meget gerne høre om det. Henvendelse til Ib Krarup Rasmussen, DFTs redaktion - adresse side 79. Der respekteres naturligvis fuld diskretion. 19 POSTHISTORIE Returporto for pakker Af Ib Krarup Rasmussen Jørgen Brandt, Hammel har spurgt mig, om jeg kunne udrede følgende spørgsmål: Hvornår indføres returporto på 25 øre for pakker? Jørgen har kendskab til danske adressekort, hvor pakken er returneret til afsender fra henholdsvis 1924, 1926 og 1929, hvor der er opkrævet 25 øre for returneringen af pakken, iøvrigt ligegyldigt hvilken vægt, pakken havde. Returportoen er påsat med portomærker på adressekortet. På den anden side har Jørgen Brandt adressebreve og adressekort fra f.eks. 1917 og 1919, hvor pakken også er returneret, og hvor der ikke er opkrævet returporto. Og spørgsmålet er altså, hvor skæringsdatoen er. Svaret findes i det uundværlige værk: Beretning om virksomheden 1917-1967, udgivet i 3 bind af Post- og Telegrafvæsenet. I bind 1 er der en udførlig gennemgang af postlove og portoændringer i perioden. I afsnittet om indenlandske pakker står side 193: „Medens omekspedition eller tilbagesendelse af pakker tidligere skete portofrit, skulle der fra 1. marts 1921 opkræves ny porto herfor efter taksten for frankerede pakker.“ Et par linier længere nede på samme side: „For pakker, der tilbagesendes blev fra 1. april 1922 fastsat en returporto på 25 øre.“ På de følgende sider kan man se ændringerne i gebyret i tid: 1. juli 1946 forhøjes til 30 øre 1. maj 1951: 35 øre 20 Adressebrev på pakke returneret 11.2.1917 fra Ellested til Ringe der opkræves ikke gebyr To kuponer fra interimperioden 1. marts 1921 til 1. april 1922, hvor der opkræves fuld vægtporto for returnering af indenlandske pakker - kuponen tv. er for en pakke 1-3 kg (75 øre), mens kuponen til højre er for en pakke 0-1 kg (60 øre). Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 1. maj 1955: 50 øre 15. marts 1962: 80 øre 15. april 1963: 100 øre 15. maj 1965: 150 øre. De efterfølgende takstændringer har jeg ikke umiddelbart haft mulighed for at opspore. Så svaret er altså, at før 1. marts 1921 var omekspedition og returnering af indenlandske pakker gratis. I en meget kort periode fra 1. marts 1921 til 1. april 1922 blev der beregnet fuld vægtporto for samme ydelse. Fra 1. april 1922 blev der påført et fast gebyr, Adressekort på pakke returneret 16. december 1926 fra Lemvig til Skive - geuanset vægt på først 25 byr for returnering: 25 øre - en takst der gjaldt fra 1. april 1922 - 1. juli 1946 øre. Et gebyr som var koste at fremsende på returne- taksttabel på returneringstidsuforandret frem til 1. juli 1946. ringstidspunktet plus evt. påpunktet. Det er iøvrigt kun vægtUdlandspakker løbne omkostninger. porto, der beregnes. Tillæg for Der gjaldt andre regler for pakDenne lidt kryptiske formuværdi- eller postopkrævning tælker til udlandet, som blev returlering skyldes, at en pakke kan les ikke med. neret. Jeg har ikke undersøgt være så længe undervejs, at der Pakker fra udlandet der omsagen i detaljer, men alle de er indtrådt en portoforhøjelse elekspederes adressekort på returnerede udler i visse sjældne tilfælde endda Hvis en pakke ankommer fra udlandspakker, jeg kender til, er en portonedsættelse, når pakken landet og ikke kan afleveres til pålagt en returporto, som er lig bliver returneret. Returportoen sin modtager, kan den returneden vægtporto, som pakken vil beregnes ud fra den aktuelle res. Men afsenderen har mulighed for at angive, at den skal omekspederes til en anden modtager i modtagelseslandet, f.eks. en lokal agent. Det er ikke noget, der er mange eksempler på, men her vises et adressekort på en pakke afsendt 7. 11.1925 fra Østrig på 8,3 kg. der nægtes modtagelse i Aalestrup. Afsenderen har på bagsiden angivet, at pakken så skal omadresseres til en modtager i København. Denne omadresseAdressekort på pakke 8,3 kg. sendt fra Østrig 7/11 1925 til Aalestrup. Her næg- ring kostede ikke 25 tes modtagelse af pakken - der er en lysegrøn „Refuse“ etiket på bagsiden. Afsen- øre, men der pålignes deren har bedt om, at pakken i tilfælde af uanbringelighed skal omadresseres til fuld indenrigsk vægtet firma i København (Fallin og Fredholm). Omadresseringsporto er ikke 25 øre porto: 175 øre, så der som for indenlandske pakker, men den gældende indenlandske vægtporto, 8-9 var andre regler for kg. her 175 øre, som er påsat i portomærker udlandspakker. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 21 Adressekort på pakke 0,5 kg med postopkrrævning sendt 2/8 1921 fra Aalborg til Gøteborg i Sverige. Pakken returneres på anmodning fra afsenderen: „Retour sur la demande de l‘expediteur“ som er påført med lilla stempel foroven midt for. Fremsendelsesportoen var 90 øre for en pakke 0-1 kg til Sverige og 45 øre for postopkrævning 5-50 kr. Returportoen er vægtportoen = 90 øre. Med blåkridt er påført portodelingen mellem det svenske (66 øre) og det danske postvæsen (24 øre) Dansk filateli i syv nationers konkurrence Det danske landshold i filateli skal i konkurrence til august i Malmø. Det sker i forbindelse med den nationale svenske udstilling Baltex 2014, hvor syv nationer er inviteret til landskamp. Seneste syv nationers konkurrence var i Australien i 2012, hvor Sverige vandt. I år deltager landene Sverige, Danmark, Australien, USA, Storbritannien, Tyskland og Belgien. Hvert hold stiller med fire eksponater fra fire forskellige klasser efter eget valg. Det danske hold er udvalgt af Dommerstyrelsen, som har opfordret fire udstillere med de højeste bedømmelser fra fire klasser om at deltage – og alle fire accepterede. Så det danske landshold i 2014 er følgende: Traditionel: Peter Wittsten: Sweden 1855 - 72 the First Five Stamps Issues Posthistorie: Jørgen Jørgensen: Danish Mail to Foreign Destinations 1854 - 1874 Helsager: Henrik Mouritsen: The Classic Danish Postal Stationery 1865 - 1905 Tema: Leif W Rasmussen: Animals subjected to Man Alle 28 eksponater bliver bedømt af syv internationale dommere, og det land som i alt får flest points for deres fire eksponater vinder titlen som årets vinder af syv nationers konkurrencen. Udstillingen – både den nationale svenske og syv nationers udstillingen – er åben fra fredag den 29. august til søndag den 31. august. Der vil være i alt 700 rammer og 20 handlere. Så vi opfordrer alle til at tage til Malmø og støtte det danske landshold. Læs mere om udstillingen på: www.baltex2014.se 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Norden ved havet III, Skibe POST Greenland udgav den 17. marts 2014 tredje og sidste del af den fælles nordiske serie „Norden ved havet”, der begyndte i 2010. Frimærkerne fås i hel ark og miniark. Yderligere er udkommet samtlige miniark fra de nordiske lande i en fælles souvenirmappe. www.facebook.com/stamps.gl POST Greenland Filatelia Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland Tlf. +45 7026 0550 Fax: +299 98 14 32 [email protected] www.stamps.gl 140308 POST Greenlands bidrag til dette års nordiske fællesudgivelse består af to frimærker med motiver af Miki Jacobsen. Han har ladet sig inspirere af vores unikke, barske og vidtstrakte land og fraværet af et vejsystem imellem vore byer og bygder. Det betyder, at besøg af et fragtskib fra Royal Arctic Line eller et passagerskib fra Arctic Umiaq Line aldrig går ubemærket hen. Nordenfri mærkerne afspejler både glæden, men også nysgerrigheden ved et skibs ankomst i den kolde arktiske vinter. POSTKORT Fig. 1. Tagpartier fra Brøndstrædekvarteret, set fra Gothersgade med Trinitatis Kirke og Rundetårn i baggrunden. Postkort udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag Brøndstrædekvarteret Af Lise Woller-Nielsen Dansk Postkortsamler Klub I denne artikel skriver jeg om et lille område i København liggende mellem Gothersgade, Landemærket, Vognmagergade og Møntergade. I 1800 og 1900 tallet var navnet Brøndstrædekvarteret. I samtiden blev kvarteret også kaldt „Byens mest degenererede kvarter.“ I dag ligger der nogle markante bygningsværker Gutenberghus, Københavns Belysningsvæsen og Møntergården (fig. 2). Gadenettet med Vognmagergade og Brøndstræderne opstod først i 1400-tallet og var en del af middelalderbyens kvarter mod den gamle Østervold. Katastrofen Jeg vil dog starte noget senere, nemlig ved den første store Københavnske brand, der stod på i tidsrummet 20.-23. oktober 1728. Branden brød ud i en beboelsesejendom nær Vesterport, omtrent hvor Politikens Hus ligger i dag. Omkring en tredjedel af byen brændte i løbet af tre døgn og lagde størstedelen af den middelalderlige indre by i aske. Af ialt 4087 huse nedbrændte de 1670 tillige med seks kirker, store dele af universitetet, bl.a. biblioteket, og en række andre offentlige bygninger. Katastrofens omfang blev forøget af ugunstige vindforhold, men i høj grad også af ineffektiv optræden fra de ansvarlige myndigheders side. Katastrofen er formentlig den største ikke planlagte boligsanering i Københavns historie. Genopbygningen Branden hærgede også det såkaldte Brøndstrædekvarter, men gaderne genopstod og som et led i genopbygningen efter branden blev der udfærdiget regler for, hvordan nye og bredere gader skulle anlægges, og hvordan nye og mere brandsikre ejendomme skulle opføres. I virkeligheden gik det anderledes. For borgerne klagede, og så blev det alligevel besluttet, at byens store gader blot skulle holde en bredde, så tre ka- 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Fig 2. Kortudsnit. Bykort København år 1887. reter kunne passere hinanden, uden at de gående blev forulempet. Ved anlæggelsen af mindre gader tog man ikke hensyn til hverken kørende eller gående. Det havde man aldrig gjort, og det var der ingen grund til at lave om på (fig. 1). For at brandsikre husene krævede myndighederne, at nye bygninger blev opført i grundmur. Også det krav måtte man fravige. De fleste nye huse blev bindingsværk, ligesom de gamle havde været. Men en ny arkitektur satte i forbindelse med genopbygningen sit præg på København. Det var gavlkvisthusene, som overlandbygmester J. C. Krieger leverede tegninger til, og som efterhånden fik den populære betegnelse ildebrandshuse. De blev opført overalt i den del af byen, der var gået op i flammer, og i dag kan man se husene med deres karakteristiske trekantede gavle rundt om i de Københavnske gader. Brændevin bedre end vand Fig. 3. Vognmagergade. Den Wilianske gård som er et typisk ildebrandshus med den spidse gavl. Postkortet er udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag Vognmagergade, som lå i kanten af Brøndstrædekvarteret, blev genopbygget efter bybranden i 1728. I 1700 og 1800-tallet husede hele kvarteret mange fattige, tiggere og prostituerede, ligesom der var et utalt af værtshuse. I Vognmagergade var der en del brændevinsbrænderier. Det skal dog her nævnes, at der i alt var 200 brændevinsbrænderier i hele København i 1857. En af årsagerne var bl.a., at vandet var sundhedsfarligt, uanset om man tog det fra brønd eller vandledninger. Det var ikke uden grund, at man kaldte vandet for ålesuppe. Brændevinen var billig dengang, pæne fruer Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 25 det fine palæ, men i baggårdsbebyggelsen bag ved palæet. I baggården var der kostald på 1. sal. Brændevinsproduktionen krævede store mængder korn, hvilket gav en del affaldsprodukter, som dyrene levede af (fig. 4). Brændevinsbrænderiet forsynede bl.a. to af byens mest berygtede brændevinsværtshuse Nordpolen og Det lille Apotek, der var beliggende i de nærliggende gader, Store -og Lille Brøndstræde. Kvarteret Store Brøndstræde gik fra Vognmagergade (fig. 5) og ud til Gothersgade på den grund hvor vi nu finder Belysningsvæsenets administrationsbygning. Store Brøndstræde var hovedgaden. Midt i Brøndstræde var der en sidegade, Lille Brøndstræde, som løb parallelt med Gothersgade ud til Landemærket. Lille Brøndstræde var om muligt mere belastet end Store Brøndstræde og Politiet udøvede endnu i strædets sidste år omkring århundrede skiftet (1900) daglig håndfast justits. På hjørnet af Lille Brøndstræde og Landemærket lå en af områdets utallige værtshuse „Landhotellet“, som havde ligget der siden Holbergs dage (opført 1730). Der var hotelværelser på 1. sal og kaffehus i stuen. I forretningen ved siden af „hotellet“ blev der solgt fuglebure (fig. 6). Kvarteret var pittoresk med de homogene ildebrandshuse. Gik man ind i gårdene, kunne man Fig. 4. Baggård fra Vognmagergade nr. 25. Nederst til venstre ses et brændevinskar. pudsede vinduer i brændevin, og for byens fattigere arbejdere og arbejdsløse var den klare, men stærke væske en populær mulighed, når man skulle søge et par timers flugt fra fattigdom og håbløshed. Masken, der kom ud af alt det brænderi, en alkoholiseret blanding af byg og kartofler, blev hældt i de køer, der altid fulgte med som biproduktion ved destillationen af brændevin. I alt var der opstaldet 3000 køer rundt om i byens brændevinsbrænderier. De stod i baggårdene, mange af dem på 1. sal. I ejendommen Vognmagergade 25 lå det karakteristiske gavlkvisthus, som var ejet af Brændevinsbrænder Jean Willian (fig. 3). Huset var betydeligt pænere end husene i de omkringliggende gader. Det var en større gul bygning med en imponerende bred facade på hele 11 fag. Bygningen blev derfor kaldt Det Gule Palæ. Igennem det meste af 1800-tallet husede bygningen Jean Wilians Brændevinsbrænderi, hvilket også gav bygningen tilnavnet Den Wilianske Gård. Foran nr. 25 ses en hestevogn lastet med tønder, formentlig fyldt med brændevin. Læg mærke til den rørlignende konstruktion, der går ud fra bygningen over porten. Røret var lavet af poleret kobber. Her igennem kunne vognmændene få fyldt brændevin direkte i deres tønder. Selve brændevinsproduktionen foregik ikke i Fig. 5. Gårdparti fra Vognmagergade. Postkort udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag. 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 opleve udvendige trapper og svalegange i fantasifulde konstruktioner. Husene lå tæt. Brandfaren var stor på de tætbyggede grunde. Om sommeren har luften stået stille i de snævre gader og meget lys er der næppe kommet ind i lejlighederne. Afstanden mellem for og baghuse var nogle steder så lille, at man kunne række hånden ud og sige goddag til naboen. Både Store og Lille Brøndstrædes bygninger var ubeskriveligt dårligt holdt og var i mange år saneringsmodne. I Københavns magistrat omtaltes beboerne alle som subsistensløse individer, bøller, drukkenbolte, og det tilføjes, at damerne i gaderne kun havde én beskæftigelse. Mange af byens originaler boede i Brøndstræderne, men det er en helt anden historie (Fig. 7). Saneringen Kvarterets ry var dårligt, dødeligheden høj og lige siden kolera epidemien i 1853, havde man talt om sanering af kvarteret, men først i 1898 skete der noget. Borgerrepræsentationen nedsatte et „Fællesudvalg angående ombygning af usunde og uheldigt bebyggede kvarterer og om tilvejebringelse af forbedrede færdselslinier i byen“. I 1906 forelå udvalgets plan til etablering af en færdselsåre fra Nørrevoldgade til Holmens kanal, hvori Vognmagergade indgik. Det var dog først i 1908 at en lov om lån til ombygning af overbebyg- Fig. 7. Gårdparti fra Store Brøndstræde hvor baghusene ligger tæt. Postkort udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag. gede og usunde bydele i København og Købstæderne blev vedtaget og dermed kom der fart i sagen. Borgerrepræsentationen søgte om statsstøtte til at erhverve samtlige ejendomme mellem Møntergade, Vognmagergade, Landemærket og Gothersgade, i alt 62 ejendomme. Dertil var kommet, at saneringen kunne nedbringe arbejdsløsheden. Kommunen opnåede et lån på 2 ½ million kr. og eksproprierede karreerne. Det udlagte område blev til tre karreer, men således at de alle gik fra Vognmagergade til Gothersgade adskilt af to Tværgader. Brøndstræderne forsvandt helt og dermed den sidste rest af den middelalderlige Voldgade langs Østervold. Saneringen var den første store sanering i København, men mange flere fulgte efter. Fritz Benzen og hans postkort Fig. 6. Landemærket. Landhotellet beliggende på hjørnet af Landemærket og Lille Brøndstræde. Postkort udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag Frits Benzen var billede- og postkortudgiver i København. I 1891 startede han en sortimentsboghandel, papir- og kunsthandel i Købmagergade 62. 1906 flyttede den til Frederiksberggade 21 og til sidst til Sølvgade 103. Hans forretning blev overtaget af Herman Ring i 1935. Frits Benzen handlede med billeder af forskellig art, bl.a. mange topografiske fra København og omegn ofte med hans navn i blindtryk i billedet for neden. Derudover solgte han mange topogra- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 27 fiske postkort fra København af egne fotografiske optagelser af høj kvalitet, oftest af baggårde og smågader. Frits Benzen fotograferede ligeledes en del af de pompøse bygninger, der blev opført i København i 1900 tallet. De typografiske kort er primært taget inden for Københavns volde. En del af kortene blev solgt i små mapper indeholdende 25 stk. med titlen: Det maleriske gamle København. Gamle Huse og Gårde. Fritz Benzen var en blændende fotograf og ved en gennemgang af hans postkort, som primært er fotograferet omkring år 1900, kan man se, at han har været yderst interesseret i at fotografere det København, som senere blev bortsaneret (fig. 8). Min samling af Frits Benzens postkort kan ses på www.lisespostkort.dk. Kilder: Københavns Bymuseum, Københavns Stadsarkiv. København Før og Nu – og aldrig. Rigsarkivet. Postkortene er fra egen samling Rettelse: Fig. 8. Postkortudgiver Fritz Benzen (original foto fra egen samling). I artiklen „De første frimærker“ i DFT nr. 2-2014 stod der, at oplaget på One Penny Black var på omkring 69 millioner frimærker. Allan Brink oplyser at det faktisk er udsendt i omkring 124 millioner eksemplarer baseret på nogle nyfundne kilder fra Perkins Bacon‘s arkiver. EFTERLYSNING: Gode råd til vask af selvklæbende frimærker I næste nummer vil vi på siderne med Filatelistisk Basisviden tage emnet „Vask af frimærker“ og her også give gode råd videre om de selvklæbende frimærker. Selvklæbende frimærker er ikke ens fra land til land hverden over. De danske frimærker blev først sent selvklæbende og man brugte andre landes erfaringer, før man valgte papir. Derfor er de danske selvklæbende frimærker forholdsvis nemme at vaske af. Men for at vi kan give de bedste råd videre er vi meget interesserede i at modtage gode råd fra læserne om hvordan man bedst vasker selvklæbende frimærker af, når det gælder udgivelser verden over. Det kan også være at konklussionen for nogle landes perioder er, at de er umulige at vaske af, så hører vi også gerne herom. Skal man bruge noget specielt for at vaske frimærkerne af? Skal de behandles på en speciel måde? Eller skal vandet være koldt eller varmt? Skriv dine erfaringer til Torben Lethraborg på mail: [email protected] med dine input. Man kan naturligvis også sende et brev, Torbens adresse står bagerst i bladet. Sidste frist er 1. juli, så samler vi sammen på rådene og bringer dem videre i næste nummer. Og tænk nu ikke, at „det ved de nok“, send dit råd alligevel, for jo flere der skriver jo mere dækkende bliver oversigten. TL 28 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 FRIMÆRKETS HISTORIE DEL 2 De første frimærker Fortsat fra DFT nr 2-2014. Der skulle være to frimærker klar på postkon torerne den 1. april. Det ene skulle have værdien 4 Rigs bank skilling (R.B.S.) og bruges til den nye landsporto, mens det andet skulle have værdien 2 R.B.S., som skulle bruges inden for Københavns bygrænse. At det virkelig kun ne lade sig gøre kan vi takke en fremsynet Generalpostdirektør Greve Danneskjold-Samsøe og hans embedsmænd for. Allerede i november 1847 var man så småt begyndt på forberedelserne til en frimær ke udgivelse. Den 7. november 1847 havde bestyreren af Kø benhavns Fodpostkontor M. Th. Chr. Bartholdy sendt to udkast til frimærker til greve Danneskjold-Samsøe. De var tegnet af kongelig hofgravør Martinus William Ferslew. Han arbejdede Ferslevs blyantsskitser til de første danske frimærker, på mærket til højre er det kongen, Frederik d. VII.s portræt, her gengivet på frimærker fra Hafnia 76-blok I. som gravør for Nationalbanken, hvor han havde graveret en hel del pengesedler. Man vil ikke svine kongen til De to skitser findes i dag på Post & Tele Museum. Bag på det ene findes en blyantskitse, der viser en krans med en krone i midten. Man ved ikke, hvem der har tegnet denne skitse. Man formoder, at det kan være greve Danneskjold-Samsøe, men det kan ikke bevises. De to udkast forestil lede dels rigsvåbnet og dels et brystbillede af kongen, Frederik VII. Især det sidste forslag var man meget betænkelig ved at benytte. Det var jo planen, at når frimærkerne blev benyttet på breve, skulle de stem ples, så de kun kunne bruges Èn gang. I mange andre lande ville man ikke bruge en kon ges billede på frimærker, fordi man mente at det var en majestætsfornærmelse at tilsvine kongens portræt med stem pelsværten. En anden indven ding var af mere økonomisk art: Barthol dy forudså, at når den afbildede konge døde, ville man blive nødt til af fremstille nye frimærker med den nye kon ges portræt. Samtidig måtte man så kassere en mængde af de gamle mærker. Hofgravør Martinus William Ferslev tegnede, graverede og fremstillede Danmarks første frimærker. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 29 Forsiden til Postloven af 1851, som den blev gengivet på Hafnia 87 blok II. F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Af Mogens Lethraborg F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Denne skitse menes at være Danneskjold-Samsøeís forslag til det første frimærke, der må ligge til grund for det endelige frimærke. Benyttet i første dags-stemplet til Hafnia 76 blok I. Hvornår denne skitse er teg net, kan heller ikke bestemmes. Det er muligvis ikke sket på det tidspunkt da de to førnævnte skitser er blevet forelagt første gang. På disse skitser findes ordene „franco stempel“, mens blyantsskitsen har ordet „Frimærke“. Det forekommer først officielt i lovforslaget af 18. oktober 1850. Ferslev går igang Imidlertid må vi formode at Ferslew har set den sidste skit se, for da han bliver bedt om at lave en rentegning og en gravure i kobber til det kommende frimærke, er det påfaldende, at resultatet kommer til at ligne denne skitse. Motivet med en krone og de korslagte scepter og sværd er inspireret af datidens 4 Rigs bankskilling mønter. I begyndelsen af 1851 frem stiller Ferslew en prøve af sin gravure og han laver et par stykke, en trestribe og et enkelt tryk af den i rød farve. På disse prøvetryk er værdien angivet som „FIRE SKILL.“, men den må ændres til „FIRE R.B.S.“, da det kun er i daglig tale at mønterne kaldes Skilling, den rigtige betegnelse er Rigsbankskilling. Samtidig foreslår Ferslew at man ændrer farven til brun, da han mener, at den røde farve vil skade kobberet under tryk Danmarks første frimærke: Fire Rigsbankskilling brun. På dette eksemplar ses tydeligt bundtrykkets bølgelinier. ningen. Ferslew går nu igang med at fremstille de egentlige trykplader i kobber. Hvem skal trykke? Postvæsenet var ikke selv i stand til at trykke frimærkerne. Man har derfor forespurgt hos det firma i London, som trykte de engelske frimærker. Men de kunne ikke påtage sig opgaven. Heller ikke den danske Nationalbank havde tid til det. Bogtrykker Andreas Thiele som stod for trykningen af motivet på Danmarks første frimærker. Så man beslutter at bede Fer slew om at klare det selv, even tuelt med hjælp fra anden side. Ferslew henvender sig til Natidreas onalbankens trykker An Thiele og Ferslews søn Jean Christian Ferslew. Begge blev antaget til at hjælpe med at udføre trykningen. De fik stillet to små kvistværelser øverst oppe på Postgården i Købmagergade til rådighed. Hertil anskaffede postvæsenet en kobbertrykpresse. Desuden Sådan er vandmærkerne placeret i et helark af 4 R.B.S. Bemærk at der også er vandmærke i arkkanten hele vejen rundt. 30 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 lånte man en bogtrykpresse af Thiele. For at sikre sig mod, at fri mærkerne skulle blive forfal skede, blev de trykt i to omgange. Først blev et gulligt bundtryk bestående af skrå bølgelinier trykt på Ferslews kobbertrykpresse. Derefter blev selve mærkebilledet trykt i bog tryk på Thieles presse. Papiret som blev brugt til fremstillingen af de første fri mærker blev ligeledes lavet til dette formål. Det blev firmaet Drewsen og Sønner, Strand møllen, der leverede papiret. Det var af sikkerhedsgrunde forsynet med vandmærker. Det var De fire frimærker, der udkom den 1. april 2001 og markerede det danske frimærkes 150 års fødselsdag, gengiver de fire hovedpersoner bag det første danske frimærke. igen Ferslew, som havde tegnet vandmærket, en krone, som var anbragt så der kom en krone på hvert frimærke. I arkranden stod der „KGL.POST.FRMK“. Bliver de færdige til tiden? 2 R.B.S. udkom 1 måned forsinket, den 1. maj, og er derfor Danmarks frimærke nr. 2. Her er det gengivet på det ene af Hafnia 76-blok II-mærkerne. Drewsen leverede de første ark papir den 8. marts, men de var så friske, at man måtte vente nogle dage med at tryk ke på dem. Endelig kunne man trykke bundtrykket, så skulle det tørre, derefter kunne man trykke bogtrykket. Så skulle arkene skæres ud – man trykte 2 ark med hver 100 mær ker af gangen. Og til sidst skulle der påføres lim på bagsiden af de færdige ark. Den 31. marts havde man trykt og udsendt 14.000 ark til Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 postkontorerne. De lå således til salg fra den 1. april 1851. Ferslew var i så megen tid nød, at han opgav at nå at have det andet mærke, med værdien 2 R.B.S. færdig til den 1. april. Det blev først udsendt til de Københavnske postkon torer den 28. april. Den 1. maj kunne salget så begynde for det blå mærke med værdien 2 Rigsbankskilling. Hermed havde Danmark fået sine første frimærker. Litteratur: Chr. Dahlerup Koch: Kronerne og korsene, 1986. P&T‘s historie, bind 2 og 3, 1992. Frimærker, folk og filateli, 1969. Nogle af illustrationerne er lånt fra disse bøger. 31 F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N Fabrikant Christian Drewsen, der leverede papiret med vandmærker fra sin papirfabrik på Strandmøllen. F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N NØDVENDIGT VÆRKTØJ Lupper Af Torben Lethraborg Redaktør Luppen er et vigtigt hjælpemiddel for frimærkesamleren, når man skal bestemme typer eller finde varianter blandt sine frimærker. Lupperne ovenfor er alle gode typer, men hvilken, der er bedst, er en smagssag. De kræver dog alle, at der er godt med lys, når man arbejder. En anden type er lyslupperne. Denne type har indbygget lys og batterier, så man behøver ikke så meget lys med denne lup. Se eksempler på billedet herunder. Alle lupper kan blive beskidte på glasset, så man må rense dem ligesom man renser briller, med en brillepudseklud eller et stykke køkkenrulle med sprit. Hvor køber jeg en god lup? Du kan købe forskellige lupper de samme steder som pincetter, men prøv evt. forskellige typer hos medlemmerne i frimærkeklubben først. Det kan også være en god ide, at have flere der forstørrer i forskellige størrelser. 32 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: www.az-stamps.dk Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: [email protected] SPEJDERFILATELI E. Th. Bjørn og verdensjamboreerne England. I lejren oprettedes der et postkontor med E. Th. Bjørn som lejrpostmester. Der er ikke noget i Bjørns personalemappe i postvæsenet om Kalølejren, så han var nok ikke været udkommanderet af postvæsenet til at deltage i lejren. En af de store spejderbegivenheder i Danmark er den anden verdensjamboree, der fandt sted i 1924. Baden-Powell fandt på at bruge ordet jamboree om spejderstævner. Den første verdensjamboree afholdtes som en spejderudstilling og et spejdershow i Olympia Hall i London i 1920. I 1924 inviterede Det Danske Spejderkorps til verdensjamboree på Ermelundssletten 10.-17. august med efterfølende privat indkvartering i København til den 23. august. Jamboreen foregik som en spejderlejr med aktiviteter, konkurrencer, udflugter og lejrbål. Torsdag den 21. august var der spejderfest i Tivoli med optræden af spejdere fra mange lande forskellige steder i haven, og aftenen afsluttedes med et stort festfyrværkeri. 4731 spejdere og førere fra 38 nationer deltog i verdensjamboreen. Der deltog 1725 danskere, 1212 fra Storbritannien, 178 fra Sverige, Polen 119 og Norge 39. Fra fjernere lande kan nævnes, at der var 71 fra USA, 38 fra Chile, 29 fra Japan, 14 fra Kina, 190 fra Australien og 10 fra New Zealand. Med deltager fra så mange lande var der et stort behov for Postkort sendt fra Kalø 1913. Ved siden af frimærket ses et violet stempel med teksten ”Postkontoret i Spejderlejren Kallø pr. Rønde”. Det vides ikke, om det er postvæsenet eller lejrstaben, der har anskaffet stemplet. Det er mærkværdigt at Kalø er stavet KALLØ. Hvis der er læsere, der ved noget om stemplet eller lignende stempler, vil jeg meget gerne have information. Lejrstaben på Kalø 1913. Bjørn er nævnt som divisionssekretær, ikke som postelev. Bjørn redigerede i sin fritid et spejderblad. Af Peter Michaelsen Spejderfrimærkeklubben E-mail: [email protected] Spejderkorpsets 1. Internationale Lejrsamling 1913 I 1912 afholdtes der olympiske lege i Stockholm. I forbindelse med OL havde de svenske spejdere oprettet en lejr med 1000 deltagere fra Sverige, 50 fra Danmark, 50 fra Norge og nogle få spejdere fra Tyskland og England. Spejderførerne fra Sverige, Norge og Danmark blev enige om hvert år på skift at arrangere en skandinavisk lejr. I 1913 inviterede Det Danske Spejderkorps til international lejr på Kalø ved Rønde 8.-17. juli. 636 spejdere og førere deltog i lejren, der havde deltagere fra Sverige, Norge og Verdensjamboree i Danmark 1924 34 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 at kunne modtage post og sende post fra lejren. Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Postvæsenet har i nr. 35 fra 1924 under Særlige Bestemmelser: I Dagene 10.-17. August d. A. afholdes paa Ermelundssletten et internationalt Spejderstævne (Jamboree). Stævnets Postadresse er Gentofte. (IV Sekr. 1763). Der står ikke noget om at der oprettes et midlertidigt posthus. Der oprettedes et posttelt, hejstes et postflag og opsattes en postkasse. Postassistent E. Th. Bjørn fungerede som lejrpostmester. Efter jamboreen skrev han i bladet Nordisk Spejdersport om posttjenesten: Jamboreelejrens Postkontor Af Postassistent E. Th. Bjørn Posthuset i Lejren etableredes Lørdag d. 9. August og nedlagdes Søndag d. 17. august. Posthuset holdtes de to Søndage aabent i to Timer og var de øvrige Dage i Ugen aabent fra Kl. 102 og Kl. 3-6 og beskæftigede 3 Spejdere foruden undertegnede. Det store Frimærkesalg (4294 kr.) og de mere end 32.000 Brevforsendelser krævede en Arbejdsdag fra Postkort sendt fra jamboreen stemplet GJENTOFTE 13. 8. 24. 11-1 F. Post fra Ermelunden er stemplet i Gentofte. Der kendes dog også breve og kort fra jamboreen, der er stemplet med maskinstempel København Omk. 8 Fm. til 7 Em. med en halv Times Spisetid. Tre Gange daglig sendtes Posten til Gentofte, og i Tilslutning hertil bragtes Post tilbage til Lejren og fordeltes ved Hjælp af to Spejdere til de respektive Landes ansvarshavende førere, der atter besørgede den uddelt i Spisetiderne el. lign. Kun fem – alle danske – af de 14 000 ank. Forsendelser returneredes som ubekendte. De mange vægtige Tryksager (Avi- ser) og Breve, som især Spejdere fra oversøiske Lande afsendte – op til 40 Tryksagsforsendelser fra en enkelt Afsender – og ”Samlerekspeditionerne” – et eller flere Eksemplarer af alle Frimærkeværdier, ”pæne Takker” og smukt Tryk sinkede hyppigt Ekspeditionen af det som Regel taalmodigt ventende Spejderpublikum, der ofte stod i lange Rækker udenfor Teltet. Postkortet er et fotokort med billede af dannebrog, der hejses på jamboreetorvet. Billedet er antageligt fotograferet af en spejder. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 35 Posttelt og postkasse på verdensjamboreen i 1924. Detalje af postkort, der viser lejrtorvet på Ermelundssletten. Det mærkeligste kgl. danske posthus Jumbo nogen sinde havde set. Tegning i lejravisen Jambo nr. 8, søndag 17. august 1924. I ”Danmarksugen” indskrænkedes Postvæsenets Arbejde sig til at være Jamboreekontoret behjælpelig med posttekniske Spørgsmaal, især de mange Omadresseringer. Baade paa Turen til Haslev og til Helsingør udleveredes Posten ved Ankomsten til de to Byer, og efter Haslevturen var praktisk talt al rigtig adresseret Post udleveret. Da Planen om at omadressere Posten efter Indkvarteringskartoteket maatte opgives, blev der selvsagt en Del uafhentet Post ved ”Danmarksugen”s Slutning. Den blev dels eftersendt til de opgivne Adresser eller til de forskellige Landes Hovedkvarterer, for Englands Vedkommende blev dog alle Breve, som ikke bar Afsende- radresse og ikke havde Modtagerens Trop anført, sendt til det engelske Returpostkontor. I alt er der i Lejrugen ankommet 90 NB.-Breve, 38 Postanvisninger, 44 Pakker, 6 Værdibreve og 14 060 Breve og afgaaet 22 NB.-Breve og 18 129 breve. I ”Danmarksugen” er yderligere ankommet 78 NB.-Breve og 7 212 almindelige Breve, således at der af Postvæsenet under Jamboreen er ekspederet i alt 39 401 almindelige breve. Vederlag 100 kr. én gang for alle Bjørn må have skrevet en lignende beretning til Generaldirek- toratet for Postvæsenet. I hans sagsmappe er der en genpart af et internt brev med følgende tekst: Generald. f. Postv. Under Henvisning til Overpostmesteremb. Skrivelse af 13. d. m. B 3800 angaaende en af Assistent E. T. Bjørn afgiven Beretning om hans Udførelse af Posttjenesten i Jamboreelejren, som fra 10. til 16. f. M. var oprettet paa Ermelundssletten, meddeles det herved, at man har fundet Anledning til for denne hans Virksomhed at yde Ass. Bjørn et Vederlag én gang for alle af 100 Kr., der kan udbetales ham og føres til Udgift i Banegaardspostkontorets Regnskab for indeværende Maaned under Konto B2 a4. Mondrup Jamboreen blev en stor succes ikke kun for de mange spejdere der deltog, men også for danskernes indstilling til spejderbevægelsen. Jamboreen var sommerens store københavnerbegivenhed. Man stod i kø for at komme ind og se spejderlejren med de mange udenlandske spejdere. Omkring 100.000 københavnere besøgte lejren. For en halv snes år siden talte jeg med en ældre dame om hendes barndom i Skovshoved. Hun kunne tydeligt huske, at hun som 6-årig med sine forældre havde besøgt jamboreen i Ermelunden. De udenlandske spejdere syntes, at der til tider var for overfyldt i lejren af besøgende danskere! Men for os filatelister er det ikke let at finde breve, der er sendt fra Ermelundssletten i 1924. De besøgende var desværre ikke flittige til at sende hilsner fra spejderlejren. Verdensjamboree i England 1929 Den tredje verdensjamboree afholdtes 31. juli til 10. august i Arrow Park ved Birkenhead. Med deltagelse af omkring 50 000 spejdere og førere fra mere end 50 nationer. Allerede i marts 1929 anmodede det danske jamboreeudvalg Generaldirektoratet for Postvæsenet om der måtte blive stillet 36 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 en postembedsmand til disposition for de 1500 danske deltager. Afrejsen ville ske fra København den 26. juli og hjemkomsten ville ske 17. august. 5. april sendes der brev fra generaldirektoratet: Til Det Danske Spejderkorps I anledning af Spejderkorpsets Skrivelse Af 21. f. Md. angaaende Afgivelse af en Tjenestemand i Post- og Telegrafvæsenet til Disposition for et dansk Spejderhold, som skal deltage i det internationale Spejderstævne ved Liverpool i den kommende Sommer, skal man meddele, at Assistent E. Th. Bjørn som af Spejderkorpset ønsket kan stilles til Disposition i nævnte anledning. Der vil herefter blive meddelt As- sistent Bjørn gratis Tjenestefrihed i Tidsrummet 26. Juli - 17. August d. A., hvorhos der af Post- Telegrafvæsenet vil blive ydet Assistenten Dagpenge under hans Ophold i England, medens man med Hensyn til hans Rejseudgifter gaar ud fra, at disse bæres af Spejderkorpsene. EB Det var ikke helt som forventet af spejderne. Man havde regnet med, at postvæsenet havde betalt Bjørns rejseudgifter. Spejderkorpsene tænker over situationen og sender et brev 17. maj 1929: Til Generaldirektoratet for Postog Telegrafvæsenet ”Det Danske Spejderkorps” og ”K.F.U.M. Spejderne i Danmark” har med Tak modtaget Generaldirektoratets imødekommende Tilbud af 5. April som Svar paa Korpsenes Andragende af 21. Marts om i Anledning af den internationale Jamboree for det danske Hold at faa stillet en Postembedsmand, Herr Assistent E. Th. Bjørn, til Disposition. Da man under Hensyn til de foreliggende Forhold ikke finder det absolut paakrævet af postale grunde at faa stillet en Postembedsmand til Disposition, og da man af principielle Grunde ikke finder det korrekt overfor Turens Deltagere, at Rejseudgifterne i dette Tilfælde udredes af turens Kasse, tillader man sig herved at meddele, at Korpsene ikke ved denne Lejlighed anser det for nødvendigt at gøre Brug af Generaldirektoratets imødekommende Tilbud. Korpsene beklager at have forvoldt Generaldirektoratet unødig Ulejlighed i denne Sag. Ærbødigst Gunner Engberg, Formand for K.F.U.M. Spejderne i Danmark H.A. Svane, Formand for Det Danske Spejderkorps Spejderne fortrød, at de havde takket nej Den 13. juni 1929 sender spejderkorpsene to breve til generaldirektoratet. Herr Fuldmægtig Søndergaard Jensen Generaldirektoratet for post- og Telegrafvæsenet Tietgensgade, København V. I Overensstemmelse med vor Samtale den 12. ds. Anmoder jeg Dem herved høfligst om at annullere den af d. 15. Maj fremsendte skrivelse fra ”Det danske Spejderkorps” og K.F.U.M.-Spejderne i Danmark”. I det jeg endnu en gang takker for elskværdig Hjælp og Imødekommenhed i denne Sag, forbliver Med højagtelse Deres ærbødige Gunnar Ipsen Anmodning fra spejderkorpsene om at få stillet en postassistent til rådighed for det danske jamboreekontingent 1929. Med blyant er der skrevet: Hr Bjørn modtager med Glæde Tilbuddet paa de angivne Vilkaar, idet han gaar ud fra, at han ikke derved fortaber sin ret til Ferie. Med håndskrift er der på brevet fra spejderne noteret: Ved Henvendelse personligt her har Sekretær Ipsen meddelt, at Jamboreens Skr. Af 17. Maj ikke gav udtryk for Jamboreens Ønske og derfor ønskedes erstattet med den nu fremsendte. Paa Forespørgsel er oplyst, at Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 37 Postkort med billede af den 3. verdensjamborees åbningsceremoni på arenaen ved Arrow Park. Postkortet til Basel i Schweiz er afstemplet i Liverpool. Desværre har et andet postkort dækket datokransen. Kun anbefalede breve blev afstemplet på afgangspostkontoret i lejren. Der kendes kun meget få anbefalede breve sendt fra lejren. Ass. Bjørn ikke har henvendt sig til Jamboreen for at faa Afgørelsen ændret – tværtimod. 17/6 29 SJ Det nye brev fra spejderkorpsene lyder således. Til Generaldirektoratet for Postog telegrafvæsenet ”Det Danske Spejderkorps” og ”K.F.U.M. Spejderne i Danmark” har med Tak modtaget Generaldirektoratets imødekommende tilsagn af 5. April som svar på Korpsenes Andragende af 21. Marts om i Anledning af den internationale Jamboree at faa stillet en Postembedsmand, Herr Assistent E. Th. Bjørn, til Raadighed for der danske Hold til vare- tagelse af det postale Arbejde Holdet vedrørende. Korpsene vil være glade for at gøre brug af dette Tilsagn paa de af generaldirektoratet foreslaade Vilkaar. Ærbødigst H. A. Svane, Formand for Det Danske Spejderkorps Gunnar Engberg, Formand for K.F.U.M.-Spejderne i Danmark Det danske kontingent blev på 1328 deltager fra de to drengespejderkorps. Man chartrede skibet Sommersetshire til at sejle spejderne fra København til England og retur efter lejren. Ledere af jamboreeholdet var Ove Holm fra det Danske Spejderkorps og Gunnar Ipsen fra K.F.U.M. Spejderne Lejren blev en stor succes. For nogle år siden talte jeg med en pensioneret præst om hans spejdertid. Han nævnet straks verdensjamboreen i England, hvor unge fra hele verden mødtes til nogle skønne dage sammen. Det havde været en fantastisk oplevelse. Et dansk posthus i England Hjemvendt fra England skriver Bjørn en beretning til postvæsenet. Beretningen er håndskrevet, som hans øvrige beretninger fra lejrposthuse. 7. September 1929 38 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 De danske spejdere havde før afrejsen til England fordelt kuverter til familie og venner. Den helt røde kuverter er fremstillet af Det Danske Spejderkorps og flagkuverten er fra KFUM-spejderne. Kopier fra Bjørns sagsmappe i Rigsarkivet. gelske Postvæsen, udførtes arbejdet paa sorteringskontoret udelukkende af Spejdere, og Arbejdet led meget herunder. Dels var Systemet en Del unødigt indviklet, og dels fejlsorteredes der i høj Grad, idet man trods fuldgode Adresser sorterede efter Frimærket paa Brevene; jeg modtog saaledes al Post afsendt fra Danmark uanset , om den var bestemt til andre Landes deltagende Spejdere. Posten udsorteredes i sække til hver af de 8 Subcamps, hvori de 50.000 Spejdere var inddelt. Den danske Post til de ca. 1400 Deltagere sorteredes saaledes sammen med Post til 2500 andre deltagere fordelt paa mindre Kontingenter. I Subcampens Hovedkvarter fordeltes Posten derefter til de forskellige Lande og engelske Counties og Byer indenfor den paagældende Subcamp. Denne sortering foretoges af ganske unge Spejdere og foregik paa en Bordplads af Størrelse som et almindeligt Spisebord. Da jeg den først dag havde modtaget Posten med anbefalede Breve, Portobreve og almindelige Breve hældt sammen i én Sæk i syndig Forvirring, anmodede jeg Sorteringskontoret om at udfærdige en særlig Sæk til Danmark, at opføre anbefalede Breve paa en Fortegnelse med Gennemskrift, saa der kunde afgives Kvittering for det modtagne paa Sortskriften, medens Blaaskriften skulle overgaa til mig som Følgepapir. Det voldte nogen Vanskelighed at faa dette indført, men efter nogle dages forløb var ikke mindst Sorteringskontoret glad for ordningen, der herefter indførtes overfor andre deltagende, store Kontingenter. Da det ofte hændte, at Sorteringskontoret ikke kunde faa udsorteret til Kl. 15, hvor Posten var lovet færdig til Afhentning, frasorterede jeg paa Sorteringskontoret en stor del af den danske Post, hvilket var let, idet Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 39 Til Generaldirektoratet for Postog Telegrafvæsenet Om virksomheden af det for det deltagende danske Spejderkontingent i Verdensjamboreen ved Birkenhead i England oprettede danske Posthus skal jeg tillade mig at indberette: Da jeg af tidliger Erfaring vidste, at et meget stort Antal Forsendelser ved en saadan Lejlighed foreligger med utilstrækkelig Adresse, og da Adressen paa Jamboreen var ret omfangsrig, udskrev jeg om Bord paa Transportskibet inden Ankomsten til Birkenhead et Kartotek over samtlige ca. 1400 Deltagere efter de forhaandenværende Indmeldelseslister. Den 29. og 30. Juli modtog jeg Breve og Brevkort til Afsendelse umiddelbart efter Ankomsten til Birkenhead og kunde den 31. om Formiddagen aflevere 1775 Brevforsendelser til Frankostempling paa Liverpools Hovedpostkontor, desuden afsendtes ikke saa faa Luftpost- og Ekspresbreve samt Telegrammer. Posthuset oprettedes derefter i Lejren d. 31. om Eftermiddagen og modtog straks en ret stor ankommende Post. Kontortiden blev ansat til 10-12 og 17-18; ankommen Post behandledes i tiden 14-17, og Post afsendtes i Tilslutning til de fra Lejrens engelske Postkontor afgaaende Poster Kl. 12:15, Kl. 18:00 og Kl. 19:45. Behandlingen af Jamboreens Post foretoges dels i et Sorteringskontor for ankommende Post og dels i et Indleveringskontor i en Træbarak. Medens dette sidste betjentes af det en- Opgørelse over dagpenge mv. til Bjørn. Han fik kr. 182,90 i dagpenge og betalt et pas til kr. 3,00. Materiellet, der i transport kostede kr. 3,00, omfattede bl.a. en dansk postkasse og et postflag. Hver spejder betalte kr. 135,00 for jamboreen inklusivt rejsen til af fra England. Spejderkorpsene takkede efter jamboreen generaldirektorater for den assistance Bjørn havde ydet. Korpsene havde udsende paatrykte Kuverter (som Bilag 2) til de deltagende danske Spejderes Forældre. Den dannebrogstrykte Kuvert, der var udsendt til K. F. U. M. Spejderne, havde desværre den Fejl, som jeg forinden Jamboreen Begyndelse gjorde Korpset opmærksom paa, at Spejderens Underafdeling ikke var anført. Følgen var, at ca. 80 % af Forsendelser til K. F. U. M. Spejderne maatte slaas op i Kartoteket, medens kun ca. 5% af forsendelser til Det danske Spejderkorps bar utilstrækkelig Adresse. I alt afsendtes fra Posthuset 9292 Brevforsendelser, der ankom 7901 alm. Brevforsendelser, 200 anbefalede og Værdibreve og solgtes for 1365 Kr. Frimærker. Det virkelige Antal afsendte Forsendelser og salg af Frimærker for det danske Kontingents vedkommende maa sættes ikke så lidt højere, idet der flere Steder paa det store Lejrom- raade (2 km x 1,5 km) var indrettet Skrivestue og Frimærkesalg. Derimod har det engelske Lejrpostkontor næppe haft stort Salg til Danskerne, idet dette Kontor laa ca. 1 km fra den danske Lejr, og vejene dertil var som regel ganske ufremkommelige af Mudder. Det tog saaledes ca. 1½ Time at naa frem og tilbage fra den danske Lejr og til det engelske Posthus, naar den afgaaende Post skulde bringes derned. De sidste tre dage, da det danske Hold var paa Udflugter i Omegnen, holdtes Kontoret aabent fra 6-8 og om aftenen efter Holdets Hjemkomst. Før Afrejse blev der afgivet Anmodning om at videresende den danske Post til Det kgl. danske Generalkonsulat, 7-8 Norfok Street, London. Paa konsulatet afhentedes en sæk Post, hvori fandtes flere fejlsorterede breve, der ikke var bestemt til det danske Hold, deriblandt 2 anbefalede Breve til en norsk og hollandsk spejder. Denne fejlsorterede Post afleveredes til Postkontoret i Judds Street, London W.C.1 med fornøden forklaring og mod kvitering for de to anbefalede Breves vedkommende. Om Bord paa skibet havde jeg mellem Liverpool og London atter modtaget Post til Afsendelse og afleverede 1458 Brevforsendelser paa General Post Office i London. Efter Afrejse fra London forefandtes der 18 ubesørgede Forsendelser. Over disse udsendtes en Fortegnelse (Bilag 3) med det Resultat at alle, med undtagelse af 3 Forsendelser afsendt fra England, blev afleverede til rette modtagere. Den fjerde verdensjamboree, der afholdtes i 1933 i Gödöllö i Ungarn, deltog Bjørn ikke i, men han fik en hilsen fra jamboreen fra GI = Gunnar Ipsen, KFUM-spejdernes sekretær, der sørgede for at Bjørn kom med til Arrow Park tjenstligt. 40 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Ved Ankomsten til København forelaa der en eftersendt Post indeholdende 23 anbefalede og 156 almindelige Breve. Disse blev efter Aftale med Korpsene returnerede, saafremt Afsender fandtes anført, var dette ikke Tilfældet blev de afleveret til Korpsenes Kontorer til videresendelse til Adressaterne. Baade det engelske Sorteringskontor og Lejrpostkontor har udtrykt sin Glæde over den Hjælp, det betød for dem, at Jamboreens næststørste, udenlandske Kontingent havde faguddannet postal Arbejdskraft; et udklip af Lejrens Avis ”The Daily Arrow” omhandlende Jamboreens Postvæsen vedlægges. Endvidere medsendes en kvitteringsbog for de gennem det danske Lejrposthus udleverede anbefalede og Værdibreve. E. TH. Bjørn Det er utroligt så mange detaljer Bjørn medtager i sin beretning om arbejdet som dansk postmand i forbindelse med verdensjamboreen i 1929. Jeg havde overvejet at udelade dele af Bjørns beretning, men jeg synes, at det hele skulle med, for at vise den nøjeregnen og omhyggelighed en dansk tjenestemand udviste for 85 år siden. Den gang stod der i tjenestemandsbrevet, at tjenestemanden skulle passe tjenesten med nidkærhed! Året efter, altså i 1930, var Bjørn atter tjenesteligt på spejderlejr. Det berettede jeg om i DFT nr. 4 og 5 fra 2013. EuroScout 2014 Hvis mine artikler om spejderfilateli har vakt interesse, vil jeg anbefale, at man til august besøger udstillingen EuroScout i Taastrup. Spejderfrimærkeklubben i Danmark har inviteret de europæiske spejderfrimærkeklubber til udstilling, træf og bytning 8.-10. august i Taastrup Kulturcenter. 90 året for verdensjamboreen i Danmark i 1924 vil blive markeret med et særstempel og et PP-mærke, der gengiver symboler fra lejren i Ermelunden. Der udstilles samlinger i forskellige klasser: inviterede samlinger, 1-rammes præsentationer fra de deltagende klubber, specialsamlinger om verdensjamboreen i 1924, spejderfrimærkesamlinger af alle slags, 1-rammes åbenklassesamlinger, der kæmper om Walter Grob Award på CHF 500. Eksponater i den sidste kategori må ikke tidligere have været vist på udstillinger. Taastrup og Omegns Frimærkeklub vil vise, hvad man samler på i klubben. Åbningstiderne er 8. august 1218, 9. august 10-18 og 10. august 10-14. Tak for informationer Overinspektør Erik Jensen ved Post & Tele Museum har fremskaffet oplysninger og kopier fra Rigsarkivet. Ib Sandahl, Leif Nielsen og Jens Peter Skovsgaard fra Spejderfrimærkeklubben har lånt mig bøger og blade samt forsendelser fra 1913, 1924 og 1933. Hvis der blandt læserne er nogen, der har materiale med tilknytning til E. Th Bjørn er jeg meget interesseret i kopier. www vf-auktion.dk Online auktioner Gratis auktionskatalog Over 10.000 lots hver måned Haydnsvej 2, 4. sal 2450 København SV Tlf. (+45) 36 16 00 84 [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 41 NYT FRA FORBUNDET Bestyrelsesmøde 26. april 2014 Af Søren Chr. Jensen, DFFs formand Dette bestyrelsesmøde blev afholdt i forvisningen om, at vores netsalg var på vej opad. Både med hensyn til udbud, men også med hensyn til salgs- og købelyst. Det vil være et stabilt netsalg for kunderne, for vi er ikke til sinds at ændre på præmisserne. Vi har primært vores netsalg for at skaffe nye medlemmer og for at servicere vores medlemmer. Desuden er vi nu godt i gang på Facebook, idet vi både har ”Danmarks Frimærkepiger” og fra 1. april forbundets nye side www.facebook.com/danfil.dk Vil du som medlem modtage ”Formandens Nyhedsbrev”, skal du bare tilmelde dig på hjemmesiden med e-mail adresse, hvorefter du får nyhedsbrevet, så lang tid, du har lyst. Salg af kilovare Forbundet har lavet en aftale med Post Danmark Frimærker om at sælge afklip og lignende som kilovare. På forbundskontoret skal vi sikre, at alle mærkerne bliver afstemplet før salget. Indholdet er returnerede frimærker fra private og virksomheder, returmateriale fra salg og lignende, så det er spændende og meget varieret materiale. Frimærkets Dag Siden jeg kom i DFF’s bestyrelse, har jeg arbejdet på at få ”Frimærkets Dag” genindført, men det har hidtil været umuligt. Ib Krarup og undertegnede deltog i et fællesmøde i Malmö, hvor bl.a. den svenske model 42 ”Frimärkets Dag” blev præsenteret, hvorefter Post Danmark Frimærker på stedet besluttede, at en sådan skulle vi også have. Det er nu aftalt, at der fremover igen arrangeres ”Frimærkets Dag” i Danmark hvert år i et samarbejde mellem Post Danmark Frimærker, forbundet og medlemsklubberne. Det udføres efter ”den svenske model”, der har været succesrig og indeholder en god og solid administration, vi kan bruge. Frimærkets Dag afholdes hver år på en fast dato, og hos os vil hvervning af nye medlemmer være en del af indholdet. Der vil nu blive lavet et detaljeret projekt, så vi kan komme i gang med arrangementet. Udstilling i Silkeborg Efter nogle datoproblemer skabt af forbundet ligger det nu fast, at Silkeborg Frimærkeklub afholder den nationale frimærkeudstilling Silfi 2015 den 26-27. september 2015. Økonomi Begge års regnskaber, der skal præsenteres på repræsentantskabsmødet, er nu afsluttet. 2013 var budgetteret til et underskud på 180.000 kr., men endte med et 0-resultat. 2014 var budgetteret til et underskud på 90.000 kr., men endte med et underskud på 76.000 kr. Rigtig flot, men det er også et resultat af bestyrelsens vagtsomhed overfor regnskabet. Det er så lille et regnskab, at bare en enkelt post skal kikse, for at det går galt. til budget for de næste to år. Der er en fin balance i budgettet, og foreløbigt er resultatet fastsat til et underskud på 50.000 kr. begge år. Når der står foreløbigt, skyldes det, at vi ikke havde afklaret aftaler på mødetidspunktet om ”Frimærkets Dag” og ”Salg af kilovare”. I indkøringsperioden vil ”Frimærkets Dag” koste forbundet lidt udgifter, medens ”Salg af kilovarer” vil give penge i kassen. Repræsentantskabsmøde den 6. September 2014 På bestyrelsesmødet blev der arbejdet med planlægningen omkring det kommende repræsentantskabsmøde i Middelfart. Det blev fastslået, hvilke personer, der skal indbydes, herunder dirigenten. Alle valg blev drøftet. Bestyrelsen har egne forslag til alle valg, da vi mener, det er vigtigt, at bestyrelsen kan arbejde sammen i et godt arbejdsklima. Nelly Kristensen og Birger Mortensen er villige til genvalg. Peter Bech ønsker ikke genvalg, og der indstiller bestyrelsen Jan Læby til valg. Budget 2015-16 Bestyrelsen har vedtaget forslag Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Indkaldelse til 22. repræsentantskabsmøde i Danmarks Filatelist Forbund Lørdag d. 6. september 2014 kl. 10 Mødet afholdes på Severin Kursuscenter Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Repræsentantskabsmødet begynder lørdag d. 6. september 2014 kl. 10 præcis med følgende dagsorden: Mødet åbnes af Forbundets formand Søren Chr. Jensen a) Valg af dirigent og stemmetællere b) Registrering og godkendelse af de tilmeldte repræsentanter, de respektive foreningers medlemstal og stemmetal c) Bestyrelsens beretning d) Regnskab for årene 2012 og 2013 e) Indkomne forslag f) Kontingenter og budget 1. Kontingenter for perioden 1/1 2016 – 31/12 2017 2. Budgetter for årene 2015 og 2016 fremlægges til godkendelse g) Valg af formand, medlemmer og suppleanter til bestyrelsen, revisorer og revisorsuppleanter 1. Søren Chr. Jensen er villig til genvalg som DFFs formand 2. Nelly Kristensen og Birger Mortensen er villig til genvalg til bestyrelsen. Jan Læby indstilles til nyvalg til bestyrelsen 3. Charlotte Stryhn indstilles til valg som suppleant til bestyrelsen - valg af yderligere en suppleant til bestyrelsen 4. Valg af revisorer og revisorsuppleanter h) Optagelse af nye foreninger i) Eventuelt Afslutning ved Forbundets formand Der tages forbehold for ændringer i dagsordenen som følge af evt. indkomne forslag Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 43 DANSKE FRIMÆRKER Udkast til danske frimærker 2007 Af Bruno Nørdam Randers Filatelistklub Spejderbevægelsen 100 år I 1907 stiftede Lord Robert Baden-Powell spejderbevægelsen, da han afholdt en lejr med 21 drenge på den engelske ø Brownsea Island. Ideen havde han fået under den anden boerkrig 1899-1902 i Sydafrika, hvor han var belejret af en større Boer hær. Et kadetkorps, som bestod af unge mænd, støttede og aflastede de belejrede soldater ved at bringe beskeder. Formålet med spejderbevægelsen er at opdrage børn og unge til ansvarlige mennesker. Det opnås gennem friluftsliv og patruljesystemet, hvor ”børn leder børn”. Allerede i 1910 fulgte Danmark efter med stiftelsen af KFUM-spejderne. Figur 1. I begyndelsen var spejderbevægelsen forbeholdt drenge, men snart blev der også dannet specielle spejderkorps for piger. I dag har flere af korpsene både drenge- og pigespejdere. I jubilæumsåret var der på verdensplan over 38 millioner drenge- og pigespejdere fordelt på 216 lande. I Danmark er der fem anerkendte spejderkorps: Det danske Spejderkorps (DDS), KFUM-spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og Dansk Spejderkorps Sydslesvig (DSS). Desuden findes De gule Spejdere i Danmark, som brød ud af DDS i 1984, da de mente at spejderarbejdet havde fjernet sig meget fra de oprindelige ideer. Årets tema for Europamærkerne var spejderbevægelsen. I Danmark fik tegneren og designeren Torben Skov overdraget opgaven med at designe to frimærker. Det blev til en del skitser. I starten lod Torben Skov fantasien få frit løb (Figur 1). Som det ses havde han en ide om at sætte et ettal foran to spejderhatte eller to hoveder og derved danne tallet 100. I figur 2 har han arbejdet videre Figur 2. 44 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Figur 5. Figur 3. med denne ide ved at lade spejderhilsenen erstatte ettallet. Spejderhilsenen går igen på et af hans meget morsomme forslag (Figur 3). Efterhånden kom han frem til at motivet på det ene frimærke skulle være spejdere på trek og det andet med spejdere, der har slået lejr (Figur 4). Figur 6. Figur 7. Figur 4. Figur 8. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 45 Figur 11. I et enkelt og elegant formsprog (Figur 5 til 7) kan man følge Torben Skovs arbejde hen mod det endelige motiv med spejdere på trek. Som det ses i figur 4 var det i begyndelsen Torben Skovs tanke kun at vise et spejdertelt. I figur 8 vises en videreførelse af ideen. En del af spejderlivet er samlingen omkring bålet. Torben overvejede at bruge dette motiv til det andet frimærke i stedet for teltet (Figur 9). Han endte med at kombinere teltet og bålet (Figur 10). I figur 11 har han forfinet tegningen af teltet og bålet. De to spejderfrimærker udkom den 6. juni 2007 (AFA 1510 og 1511). Figur 9. Kilde: Torben Skovs egen samling Tak til Torben Skov for lån af hans tegninger til denne artikel. Figur 10. stampinvest.dk Danmark, Norden, Europa SAMLER UDSTYKKER sine samlinger online Enkeltmærker/sæt, breve, stempler, pladede mærker og spændende lots Alt med foto Interessante priser NYT hele tiden GRATIS NYHEDSBREV stampinvest.dk Kig hellere forbi en gang for meget end en gang for lidt 46 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 UDSTILLINGER Frimærkeudstillingen DJURS 2015 Af Hans Urbak Djurs 2015 er en klubudstilling (regionaludstilling) der afholdes i Rodskov pr. Hornslet, Danmark 28. og 29. marts 2015. Arrangør er Djurslands Filatelistiske Bibliotek i samarbejde med Djurslands Filatelistiske Højskole, som begge er en underafdeling af Djurslands Filatelistiske Selskab. Vi forsætter publikumssuccesen fra 2013, hvor det lykkedes at tiltrække mange ikke i forve- jen frimærkesamlere til DJURS 2013, ved hjælp af fremvisning af lokale postkort og hjemstavnsfilateli (hembygdsfilateli). Der vil blive lavet et udstillingskatalog til en pris á kr. 40,Da alle udstillere får et udstillingskatalog gratis har DJURS 2015 valgt at inkludere prisen i den første ramme, så vi kan holde prisniveauet nede. Første ramme kr. 100,Efterfølgende rammer kr. 60,Det skulle glæde os og se din samling på DJURS 2015. Der henvises til http://djursfilateli.dk/2015. html http://djursfilateli.dk Med venlig hilsen På vegne af DJURS 2015 Hans Urbak, Nyvej 11 DK-8543 Hornslet Danmark Tlf.: +45 6066 5960 E-mail: [email protected] http://djursfilateli.dk TAK16 National Frimærke. SILFI 2015 I 2012 kunne Silkeborg-klubben fejre sit 75 års jubilæum og bliver derfor 80 år i 2017. Cirka midt imellem de to jubilæumsår har vi besluttet at afholde en national udstilling, nemlig den 26. og 27. september 2015 under navnet SILFI 2015 i Arena Midt i Kjellerup, 16 kilometer nord for Silkeborg. Vi får usædvanlige gode forhold, og glæder os til at vise Hallen og udstillingen frem for udstillerne og publikum. Der bliver rigtig god plads til at lave en virkelig flot og attraktiv udstilling. Der er flere tilstødende lokaler, hvor der vil blive rig mulighed for specialklubber at kunne afholde møde. Allerede nu vil der være mulighed for specialklubberne at reservere mødelokale til et arrangement under selve udstillingen. Udstillingen afholdes i samarbejde med Danmarks Filatelist Forbund. Der vil blive god tid til opsætning af samlingerne, idet samlingerne allerede kan opsættes fra fredag den 30. oktober over middag. Vi forventer deltagelse af flere handlere og postvæsener, som der er tradition for til en national udstilling. Vi vil løbende sende bulletiner ud, ligesom bulletinerne også vil blive lagt på klubbens hjemmeside for udstillingen. Gå ind på klubbens hjemmeside www. SILFI.dk og bliv guidet derfra. Udstillingens fakta Udstillingen afholdes i Arena Midt Kjellerup, Hasselvej 15, 8620 Kjellerup, tlf. 8686 9915, www.arenamidt.dk. Selvopsætterne kan komme til fra fredag den 25. september kl. 13.00. Udstillingen afholdes lørdag den 26. september 2015 fra klok- Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 ken 10.00 til 17.00 og søndag den 27. september 2015 fra klokken 10.00 til 15.00. Lørdag aften den 26. september 2015 kl. 19.00 er der festmiddag, hvor der udleveres resultatliste og ærespræmier til de udstillere, der er til stede. Søndag formiddag er der mulighed for en samtale med dommerne om bedømmelsen af ens samling. Søndag kl. 13.00 er der udlevering af bedømmelsesskemaer, diplomer og de ærespræmier, der ikke blev udleveret lørdag aften. Nedtagning af egne samlinger påbegyndes søndag den 27. september 2015 kl. 15.15. Silkeborg Frimærkeklub, SILFI 2015 På udvalgets vegne Jørn Walther Pedersen 47 Udstilling i Birkerød den 5. og 6. november 2016 Af Finn Parbst, Birkerød Den 1. december 2016 fylder Birkerød Frimærkeklub 75 år. For at markere de mange år, har vi puslet med at lave en frimærkeudstilling. I starten havde vi tænkt os en klub- og propagandaudstilling, men da Rudersdal Kommune tilbød os at låne hele det nye Birkerød Idrætscenter på 1600 m2 inklusive omliggende lokaler, så sagde vi straks ja tak til det. Det betyder samtidig, at vi har rigelig plads til en national frimærkeudstilling, og da DFF manglede en sådan i 2016, så har vi aftalt, at den holdes i Birkerød. Da idrætscentret er booket lang tid i forvejen, så var den eneste mulighed 5. og 6. november 2016. Birkerød Idrætscenter indeholder en helt ny og moderne multihal på 1600 m2, så der er god plads til en rigtig flot udstilling, og der er også er rigtig gode lysforhold. De fysiske rammer er således bestemt, men vi er stadig i startfasen og skal finde ud af, hvordan vi bedst kan udfylde de fortræffelige fysiske rammer. Vi har en ide om, at der udover udstilling skal være foredrag og møder i specialklubberne, stande for postvæsener, auktionshuse og frimærkehandlere samt muligvis byttedag. Det er en stor opgave at løfte for vores klub, så vi håber at mange fra naboklubberne vil hjælpe med det praktiske, men mere om det senere. Der er også en økonomisk risiko ved en udstilling af denne størrelse, men allerede her har vi taget kreative midler i brug ved at udgive en jubilæumskuvert i anledning af, at jernbanen og dermed også posten kom til Birkerød og Holte. Se mere andetsteds i bladet. For jer, som vil udstille, regner vi med, at der bliver alle de traditionelle udstillingsklasser, men der bliver også en klubudstilling. Forudsætningen for at udstille på klubudstillingen er dog, at man er medlem af Birkerød Frimærkeklub. Vi håber at se mange af jer i Birkerød i dagene 5. og 6. november 2016. Mange hilsener TAK16 Støt TAK16 – køb jubilæumskuverten Posten i Birkerød og Holte fylder 150 år den 9. juni 2014 Den 8. juni kørte et særtog med kong Christian den IX fra Hellerup til Helsingør for at indvi den nys anlagte Nordsjællandske Jernbane. Dagen efter indviede man 3 afgange dagligt i hver retning samtidig med at toget blev postførende. Samtidig blev en række diligenceruter nedlagt og dermed ændredes hele distributionsnettet for post i det Nordsjællandske. Birkerød Frimærkeklub har påtaget sig at stå for den nationale frimærkeudstilling TAK16 den 5. og 6. november 2016 i det hypermoderne Birkerød Idrætscenter. 48 Til hjælp med finansieringen er der lavet et samarbejde med Postdanmark Frimærker om at fejre, at den 9. juni 1864 kørte det første postførende tog gennem Rudersdal kommune, hvor toget stoppede i både Holte og Birkerød. Den 9. juni 2014 vil der derfor blive anvendt 3 særstempler for at fejre, at det er 150 år siden Den Nordsjællandske Jernbane første gang kørte med postførende tog gennem Holte og Birkerød. Stemplerne er moderniserede kopier af de 2 stjernestempler, der blev anvendt ved brevsamlingsstederne i Holte og Birkerød, og af det bureaustempel, som al post tillige blev stemplet med i jernbanepostvognen i jernbanens første tid. Stemplerne vil kun blive brugt den 9. juni 2014 på en illustreret jubilæumskuvert (motiv: damplokomotivet YDUN og et moderne S-tog), som er frankeret med frimærket udgivet i anledning af prinsesse Benediktes 70 års fødselsdag og med det tilhørende klistermærke med spejdersymbol, hvorved man støtter det danske spejderarbejde med 1 kr. Der vil være 2 forskellige kuverter: En kuvert med stjernestempel Birkerød og en kuvert med stjernestempel Holte. Alle jubilæumskuverter vil tillige være stemplet med bureaustemplet. Jubilæumskuverterne koster 25,- kr. stykket + evt. forsendelse, og overskuddet går til støtte for Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 den nationale frimærkeudstilling TAK16 i Birkerød i 2016. Da der er 5 forskellige spejdersymboler vil der i realiteten være 10 forskellige kuverter. Jubilæumskuverterne kan købes gennem Danmarks Filatelist Forbund på www.danfil.dk. Du skal ind i netsalg og derefter skrive TAK16 i søgefeltet. Derefter vil de forskellige bestillingsmuligheder komme frem. Hvis du vil bestille mange kuverter, så kan du kontakte Birkerød frimærkeklub på mail-adressen [email protected]. Husk at skrive Jubilæumskuvert som emne. Hvis du vælger at kuverterne skal sendes i en konvolut og du bestiller flere kuverter skal du naturligvis kun betale en gang for forsendelse. Vi håber naturligvis at rigtig mange af jer synes at jubilæumskuverterne er flotte og interessante, så vi får solgt rigtig mange. Der er noget for stempelsamlere, tog entusiaster, spejderinteresserede, royalister osv. – og så kan de jo også bruges som en lille ekstragave til familie og venner. Trelleborgmedaljen til Lars Liwendahl og Søren Chr. Jensen Trelleborgs Filatelist Sällskap har tildelt Lars Liwendahl Trelleborgmedaljen for 2014. Det er niende gang denne medalje uddeles. Medaljen er i sølv og har til hensigt at opmuntre og stimulere filatelistisk forskning og forfatterskab i de nordiske lande. Den uddeles hvert fjerde år og følges af en pris på 5000 kroner. Lars Liwendahl får årets udmærkelse for sit værk: „Dalarö - En post- och kulturhistorisk vandring under fem sekler“. Bogen som er resultatet af mange års forskning og samlen indeholder et nyt interessant syn på hjemstavnssamleri. Den handler ikke bare om postens historie på Dalarø, men viser også, hvordan man kan beskrive sin hjemstavns historie ved hjælp af bøger, tryksager, avisudklip, frimærker, breve og postkort mm. En særligt hædrende omtale og en mindre medalje tildeles Søren Chr. Jensen, Danmark for bogen: „Posthuse og Plovmænd“, som beretter historien om H.H.Thieles Bogtrykkeri 1770-1936. Trykkeriet, som fremstillede de første danske frimærker. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Trelleborgs Filatelist Sällskap blev dannet i 1966. Blandt grundlæggerne var et par allerede dengang internationalt kendte filatelister, først og fremmest Sigge Ringström. Idag består selskabet af 12 medlemmer, som mødes regelmæssigt for at lytte til interessante foredrag og udveksle erfaringer. Flere af medlemmer er også flittige udstillere, nationalt som internationalt. 49 SYDFRIMEX 2014 Nyhedsbrev 7 Frankeringsmærker med postbåde Kære Læsere! Når dette blad udkommer, er det ved at være sidste udkald for at få sin frimærkesamling med på Sydfrimex 2014. Vi skal bede om at få jeres tilmelding inden udgangen af denne måned. Derfor send jeres tilmelding nu, så er I sikker på, at få den med. Videre skal I også huske, hvis I udstiller, giver denne nationale udstilling adgang til, at I kan udstille på nordiske udstillinger. På modsatte side i dette blad er der en anmeldelsesblanket som gerne må bruges, når der skal tilmeldes. Jeg skal også gøre opmærksom på, at for udstillere op til 18 år, skal der ikke betales rammeleje. På udvalgets vegne vil jeg endnu en gang godt opfordre til, at I kommer ud af busken og viser det frem, I har opsat. Som sagt skal I bare have opnået 60 point på en klubudstilling for at deltage. Det giver altid en vis stolthed at være med. Det er en hobby, som der ikke er ret stor tilgang til. Derfor gælder det også om at komme og vise det, I har, således at vi kan øge interessen for frimærker. Jeg skal også på udvalgets vegne erindre om, at det kun koster 125,00 kr. pr. ramme incl. moms at udstille. I skal ikke betale før I får godkendt optagelse af jeres eksponat. Regninger vil først derefter blive udsendt. Jeg skal opfordre til at læse reglerne nøje igennem, inden I tilmelder jeres eksponat. Det er vigtigt, at jeres eksponat kommer i den rigtige gruppe af eksponater. Det letter os, der skal opsætte udstillingen, men det vil også lette dommerne med deres bedømmelse. Hvor langt er vi så nået? Der er ved at være udsolgt af handlerstande. Vi har kun et par enkelte stadepladser tilbage. Det udkommer 3 frankeringsmærker den 18. oktober, hvor motivet vil være 2 postbåde og en mindre færge. Allerede nu kan vi oplyse, at frankeringsværdierne bliver 6.50, 9.00 og 14.00 kr. Som I kan se er de blvet rigtigt flotte. Der vil også blive mulighed for at få lavet førstedagsstempel. Derudover vil der også være mulighed for at købe Nordiablokken, som i anledning af udstillingen Sydfrimix 2014 bliver perforeret. Vi kan stadig bruge ærespræmier til udstillingen. Til dem, der betænker udstillingen med en ærespræmie, vil vi kvittere med, at de bliver lagt ind på vor hjemmeside og dermed får reklame. Der vil også være udstilling af gamle postkort fra de 6 klubbers lokale områder. Ligeledes bliver der afdeling for børn. Katalog Vi kan godt bruge flere artikler. Endnu en gang efterlyser vi også personer, som vil lave en artikel om deres samlerområde. Det er nu, I skal komme frem med dem. I er meget velkomne til at kontakte undertegnede for evt. gengivelse i vort katalog, som påregnes at blive på ca. 100 sider. Derfor håber vi, at vi i den kommende månedstid vil modtage rigtig mange tilmeldinger, annoncer, sponsoraftaler og artikler m.v., således, at vi kan få lavet et godt og alsidigt udstillingskatalog og en god udstilling. Til slut vil jeg på udstillingsudvalgets vegne ønske jer en rigtig god sommer. Husk at gå ind på vor hjemmeside www.Sydfrimex2014.dk. Venlig hilsen Gunnar Vilh. Huge, Formand for Sydfrimex 2014. Mail: [email protected] Sådan ser de tre frankeringsmærker der bliver udgivet i anledning af Sydfrimex2014 ud 50 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Danmarks Filatelist Forbund National udstilling Eskilstrup 18.-19. oktober 2014 www.sydfrimex2014.dk Anmeldelsesskema Der kan kun anmeldes ét eksponat pr. skema Navn: Adresse: Postnr. By Telefon DFF A-medlem i Nr. e-mail Eksponatets titel: Evt. eksponatets tidligere titel: Antal rammesider: Traditionel rammer Åben klasse Posthistorie rammer Open Philately rammer Helsager rammer Postkort rammer Tema rammer Revenues rammer Luftpost rammer Eksponatet har tidligere været udstillet: Udstillingens navn: År: Jeg opsætter selv eksponatet: Ja Nej rammer Bedømmelse: Jeg nedtager selv eksponatet: Ja Nej Jeg erklærer hermed, at eksponatet er min ejendom, og at jeg accepterer de for udstillingen gældende reglementer. Dato: Underskrift: Anmeldelsesskemaet sendes via e-mail til: [email protected] eller pr. post til: Gunnar Vilh. Huge, Egelev Gade 14, 4840 Nr. Alslev Tilmeldingsfrist senest den 30. juni 2014 Eksponatets INDLEDNINGSPLANCHE skal vedlægges! Forbeholdt udstillingskomitéen: Modtaget d. Antaget d. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Besvaret d. Bemærkninger: 51 POSTKORT Genforeningen 1920 – Pigen på den hvide hest Af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Indledning Da jeg første gang besøgte Genforeningsmuseet ved Frederikshøj, købte jeg et lille hæfte med titlen ”Pigen på den hvide hest”. Hæftet er udgivet af ”pigens” datter Eli Fredskilde i 2006 med støtte fra Grænseforeningen-Alvigfonden. Pigen på den hvide hest var Johanne Martine Braren født Klippert, som sammen med sin adoptivmor Elisabeth Braren (født 1863), var taget fra Aastrup ved Haderslev til Christiansfeld den 10. juli 1920, for at se kongen ride over den gamle grænse ved Frederikshøj (Fig. 1). Det lille hæfte indeholder en dramatisk fortælling, skrevet i 1938 af Elisabeth Braren, om hendes liv i Ladelund Præstegård, om flugten fra preusserne og retur til Ladelund, om barn- dommen i Serritslev, om 13 søskende og om årene i Fuglse på Lolland. Om slidet som husholderske og lærerinde, og om at være døden nær på nerveklinik og se paradiset. I 1907 tog hun job som husbestyrerinde i Bylderup hos pastor Braren, og rejste med til Aastrup præstegård, hvor hun blev gift med pastor Jürgen Braren 1912 og oplevede den skrækkelige krig 1914-18. I november 1915 tog præsteparret Braren en lille pige i familiepleje. Pigens navn var Johanne Martine Klippert, født 1.8.1911. I 1915 havde hendes mor, tvunget af krigens nød og elendighed, måttet overlade Johanne til børnehjemmet i Erlev, en lille landsby sydvest for Haderslev, og herfra kom Johanne samme år til præstegården i Aastrup hos familien Braren. Elisabeth Braren skriver om adoptionen: En dag i august 1915 kom min mand ind til pastor Prahl i Haderslev, han var formand for børnehjemmet der. Han fortalte, at børnehjemmet på grund af krigen var overfyldt med børn. Han ytrede: ”Ville dog blot mennesker, som ingen børn har, tage sig et barn derfra”. Da min mand kom hjem og fortalte mig det, sagde jeg straks: ”Ja, det kan vi da”. ”Ja” sagde han, ”hvis du synes om det, kan vi straks i morgen tage derud på cykle”. Jeg ønskede, det skulle være en pige, og den mindste vi kunne få. Altsaa, vi tog derind. Jeg sagde hvad jeg ønskede. ”Ja” svarede de, ”men den yngste er lige fyldt 4 år”. ”Så tager vi hende ubeset og uden at spørge videre”, sagde jeg. ”Lad hende så komme ind til os”. Jeg tog hende på skødet og kælede lidt for hende, talte med hende, spurgte hvad hun hed, og hun svarede ”Johanne”. ”Vil du være min lille pige” spurgte jeg. ”Ja”, sagde hun. Hun kom et par dage efter. Vi adopterede hende straks. I de svære krigsår var hun vor lille glæde, altid hjælpsom og kærlig, afholdt af alle i sognet, fornøjelig og sød. Genforeningen kort Fig. 1. Postkort. Kongen er netop reddet over ”Kongeågrænsen” ved Frederikshøj den 10. juli 1920. Der er tusindvis af sønderjyder på vejen og inde på markerne, og politiet sørger for at skabe plads til kongen, prinserne og landaueren med dronningen og prinsesserne. Tre år senere i november 1918 var den frygtelige krig slut. Manglen på fødevarer havde været fortvivlende især under krigens sidste år, hvor næsten hele befolkningen sultede. Den 2. januar 1918 arrangerede kvinderne i Haderslev en hungerdemonstration, hvor de krævede at få mælk, mel, byggryn og andre hjemlige fødevarer. Men manglen på fødevarer blev endnu værre og sommeren 1918 hærgede den spanske syge, som var skyld i tusindvis af dødsfald. Men krigens afslutning bragte også nyt håb 52 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 om Nordslesvigs genforening med Danmark. Den 10. februar 1920 stemte de dansksindede sønderjyder Nordslesvig hjem til Danmark, og 5. maj 1920 rykkede danske soldater ind i byerne Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Den 9. juli 1920 underskrev kongen indlemmelsesloven på et statsrådsmøde på Amalienborg, og dagen efter red Christian 10. på den hvide hest over Kongeågrænsen ved Frederikshøj. Elisabeth Braren skriver om den 10. juli 1920: Ja, 4 trange år varede krigen. Jeg har næsten glemt alt fra den tid; thi jeg har ikke kunnet tåle at tænke derpå. Da så freden kom, kom også Sønderjylland tilbage til Danmark igen. Der blev stor glæde i Aastrup Sogn, der var næsten hele befolkningen dansk. Genforeningsfesten skulle fejres med kongens modtagelse i det genvundne land den 10. juli 1920. Kongen ville ride ind over Kongeåen på en hvid hest. Dagen før var der gudstjeneste i alle kirker, og præster kom nordfra for at prædike og tage del i festlighederne. Alt var fest, kirken smykket. Den næste dag skulle kongen altså ride over grænsen. Vi besluttede at komme tidligt på benene næste morgen og tage toget til Christiansfeld. Det var egentlig min mand, der fik denne tanke, han sagde: ”I skulle tage toget til Christiansfeld og derfra gå ud ad vejen til grænsen, så kan I da ikke blive fri for at se kongen”. Det var en lørdag, og min mand ville gerne have ro i huset, fordi han skulle prædike næste dag. ”ja, sagde jeg, men så skal Johanne med”. Jeg skar en stor madpose, vi skulle med toget kl. 7 og kom først hjem kl. 3. Søster Martha klædte lille Johanne på. Kjolen var lavet af et gammelt, hvidt broderet skørt, strømperne var strikket vrang og ret, dem vendte vi; thi hun havde haft det hele på dagen før (Fig. 2). Vi havde efter krigen ingen udvalg i tøj, og der blev sagt: ”Der er jo ingen, der lægger mærke til hende”. Min søster Charlotte havde sendt højrøde fløjlsbånd til ærmer, bælte og hår. En lille kurv fyldte hun straks med røde og hvide blomster, for at kunne strø den for kongen, og et dannebrog fik hun i hånden, og så til stationen; derfra 2 mil til Christiansfeld. Ankommen til Christiansfeld spadserede vi ud ad vejen mod nord, indtil vi nåede bækken mellem det tyske og danske toldsted. Postkortene I min samling har jeg flere postkort, med billeder fra kongens ridt, efter den store æresport på selve den gamle grænse (Fig. Fig. 2. Johanne fotograferet i sin fine hvide kjole, der nu findes på Sønderborg Slot. 1) og frem til Christiansfeld. På flere af postkortene ser man Johanne ride sammen med kongen på den hvide hest, men der er også flere postkort, hvor Johanne endnu ikke er kommet op på hesten. Jeg må have luppen frem, for at se, om jeg kan finde Johanne og hendes mor i folkemængden. Den bæk, mellem det tyske og danske toldsted, som Johannes mor omtaler, kan kun være bækken, der løber langs den gamle grænse. Bækken passerer landevejen præcist der, hvor æresporten (Fig. 1) står. Men så langt frem har det næppe været muligt at nå pga. de mange mennesker. Jeg er sikker på, at Elisabeth og Johanne Braren befinder sig, et par hundrede meter syd for æresporten (Fig. 3), og et godt stykke nord for Christiansfeld. Det drejer sig om en del af strækningen på højst 50 meter. De var jo gået nordpå fra Christiansfeld, helt op til bækken mellem det danske og tyske toldsted, så måske har en af de mange fotografer fået dem med på et af deres billeder. Jeg har to postkort, hvor kongen er kommet et par hundrede meter forbi æresporten (Fig. 3 og 5), men Johanne er endnu ikke kommet op på hesten. Jeg finder luppen frem, men der er jo mange mennesker, og måske står Johanne og moderen på vejens Fig. 3. Postkort. Kongen på den hvide hest er redet ca. 200 meter, efter at have passeret æresporten på den gamle grænse. Den pige, jeg troede var Johanne, står i folkemængden nederst i billedet lodret under konge og hest. Johanne (ikke synlig) og hendes mor befinder sig til højre for den hvide damehat i nederste til højre. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 53 Fig. 4. Udsnit af Fig. 3. Johannes mor (hatten) og flaget på den lange gren er tegnet op med rød farve. Johanne står foran moderen (ikke synlig). Fig. 5. Postkort. Kongen modtager de to rosenknopper fra Johanne Brarens hånd. østre side, hvor det ikke er til at skelne enkelt personer. Jeg giver op, men prøver igen senere. Og pludselig ser jeg Johanne med hvid kjole og rødt bælte (Fig. 3). Jeg er ikke i tvivl, eller rettere sagt ”jeg var ikke i tvivl”. Eli Fredskilde (Johannes datter) har gjorde mig opmærksom på, at pigen er for høj, at hun har knold i nakken og ikke fletning som Johanne havde. Så det er altså ikke Johanne. Men jeg ved, at Johanne og hendes mor befinder sig lidt til højre for den store hvide damehat nederst til højre. Det bekræftes af det næste billede (Fig. 5), som er taget et minut senere end Fig. 3. I forstørrelse (Fig. 4) kan man skimte moderens hat og den gren med flag, som Johanne holdt i sin venstre hånd. På det næste billede (Fig. 5) har kongen passeret den holdende bil, og er nået frem til det sted, hvor Johanne Braren står sammen med sin mor. Pigen jeg forvekslede med Johanne ses til venstre for officeren med strudsefjerene. Johanne rækker kongen to blomster fra den lille kurv, som hun holder på sin venstre arm. Johannes mor er damen med mørk hat og den grå frakke. Hun står lige bag Johanne og dækker hende, så man kun kan se Johannes højre arm og grenen med dannebrogsflaget. I næste øjeblik spørger kongen, om han må få Johanne op på hesten, og efter et øjebliks tøven siger Johannes mor, ”Ja tak”. Og her skulle vi så have haft ”billedet” hvor kongen løfter Johanne op til sig på den hvide hest, men det billede har jeg aldrig set. Den fotograf, der var på pletten, da kongen mødte Johanne, ser ud til at have siddet oppe i et af træerne langs vejen. Han har nået af skifte en glasplade i sit apparat, men ikke endnu en inden kongen var redet forbi og Fig. 6. Udsnit af Fig. 5. Johanne rækker kongen blomsterne. Hendes hånd er dækket af det flag, hun holder på en lang gren i sin venstre hånd. 54 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 foran på sadelen, bøjede sig og kyssede hendes mund, hvorefter hun tog ham om halsen og gav ham et kys på kinden. ”Vil du med til København” sagde kongen, men hun svarede, ”Nej, jeg vil blive hos min moder”. Kongen bad mig følge med. Det kunne jeg ikke. Johanne holdt hele tiden armen om kongens hals, og kongen holdt hendes flag i den hånd, hvori han havde tømmen. Christian X Fig. 7. Postkort. Kongen spørger Johanne om hun vil med til København. havde ryggen til. Så i stedet for kommer her Elisabeth Brarens og kongens beskrivelse af begivenheden. Elisabeth Braren: I Christiansfeld havde vi købt 2 nåle forestillende ”det danske våben” og kongen og dronningen. Disse smykkede Johannes bryst. Flaget havde jeg bundet på en grøn gren, som hun bar. Jeg havde hendes store hvide hat på min arm. Vejen skrånede lidt ned mod os, og da kongen kom ridende, så jeg at alle rakte ham hånden. Det kan han da ikke blive ved med den lange vej til byen, tænkte jeg. Vi var kommet til at stå i den yderste række, da politiet banede vej. Jeg ville ikke besvære kongen med at række hånden, men gav Johanne en hvid og en rød rosenknop, som hun kunne give ham. Hun rakte dem frimodigt op; men kongen tog hele hånden og smilende under tårer, sagde han: ”Må jeg få hende lidt op på hesten, må jeg”? Jeg svarede først ikke, troede jeg hørte forkert; men så spurgte han igen. Jeg svarede ”Ja tak”. Så løftede han hende op til sig Så overvældende var modtagelsen, at jeg følte mig dybt grebet, og da en lille pige senere raktes op imod mig med en buket blomster, så lagde jeg i det kys, jeg trykkede på hendes pande, al den glæde og taknemmelighed, jeg selv følte, og da det lille væsen lagde sin arm om min hals, havde jeg følelsen af, at jeg havde taget Sønderjylland i mine arme – nu, da den lille pige tillidsfuldt sad foran mig på hesten. Johanne på den hvide hest Men heldigvis var der også andre fotografer tilstede. Det næste billede (Fig. 7) tror jeg er taget i det øjeblik, kongen spørger Johanne, om hun vil med til København. Den lyse arm med hvid manchet, der er rakt op mod kongen, må være moderens. Fig. 8. Postkort. Kongen har fået Johanne op på hesten og fortsætter ridtet mod Christiansfeld. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 55 Fig. 9. Postkort. Johanne har slået armen om kongens hals og sammen fortsætter de ridtet. Fig. 10. Foto (Det kongelige Bibliotek). Johanne Martine Braren sammen med kongen på den hvide hest den 10. juli 1920. Johannes mor ses ikke på billedet. Hun kæmper sig vej gennem grøften og prøver at komme foran hesten. Hun har set, at hendes datter ikke var tryg, og Johanne blev kort efter løftet ned af hesten. Jeg kender ikke billedet som postkort, og hører gerne fra samlere, der ved om det eksisterer. Det næste billede (Fig. 8) må være taget et øjeblik efter Fig. 7. Kongen har fået gang i hesten igen, og netop dette billede er det bedste og tydeligste hvor Johanne og kongen er sammen på hesten. Men Johannes mor er ude af syne. Hun kunne ikke i folke- mængden følge med konge og hest, og hun var stærkt bekymret for sin datter. I hæftet ”Pigen på den hvide hest” skriver hun: Efter en tid så jeg, at Johanne blev angst, hun kunne ikke se mig og var lige ved at græde. Da måtte jeg bryde gennem menneskemængden og komme ud i grøften, som jeg løb henad, indtil jeg kom foran toget. Så brød jeg igen igennem, men blev standset af 3 politibetjente, som ville vide mit navn. Det havde kongen også bedt mig om; jeg ville ikke råbe mit navn, og sagde derfor til ham: ”Det skal jeg nok sende kongen”. Nu til politiet måtte jeg ud med mit navn. Da jeg kom frem kaldte jeg Johanne ved navn; men for lutter jubel og hurraråb var det næsten umuligt for hende at høre mig. Straks da holdt hesten stille, og jeg løftede hende ned. Idet jeg tog hende ned, sagde kongen: ”Må jeg beholde hende”. Han fik intet svar, thi da jeg så op i hendes ansigt, afmaledes der en skræk for hvad mit svar ville bringe. Men inden Johanne blev løftet ned af hesten, nåede kgl. hoffotograf Lars Peter Elfelt at tage dette billede (Fig. 10), som er gengivet i mange historiske bøger om Genforeningen. Billedet tilhører Det kgl. Bibliotek, og da kongen i august 1920 sendte Johanne en hilsen ”til erindring om vort ridt”, valgte kongen netop dette billede. Huset i baggrunden, der ligger på hjørnet af Koldingvej og Vejstruprødvej, er et af to tyske gendarmhuse. Johannes ridt stoppede få meter længere fremme. På det næste billede (Fig. 11) er Johannes mor nået frem til kongens hest, og hun har rakt armen op for at løfte Johanne Fig. 11. Postkort. Johannes ridt sammen med kongen er slut. Hun bliver løftet af hesten af sin mor og kongen i fællesskab. Datoen på postkortet ”d. 9 Juli 1920” er forkert. Det skal være den 10. juli. 56 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 ned. Kongen har godt fat i Johanne og hjælper med, at hun kommer i sikkerhed hos sin mor igen. Huset til venstre er det tyske toldsted. I mange historiske bøger er dette billede udlagt, som det øjeblik hvor Johanne blev løftet op på hesten, men det dokumenterer, Elisabeth Brarens skriftlige beretning og billederne på postkortene er forkert. Elisabeth Braren skriver: Kongen bad om min adresse og mit navn. Jeg svarede: ”Det skal kongen nok få”. En herre løb til og sagde: ”Vi skal have deres adresse straks”. Jeg svarede ham: ”Fru Braren, f. Mynster, Aastrup”. Så hurtigt jeg kunne, trak jeg Johanne med ned i grøften. Der fik hun et lille nerveanfald, som udtrykte sig i klagende toner. Jeg fik hende bragt til ro; hun fik hatten på, og stille gik vi bagefter hele sværmen. Stående med mig i grøften udbrød hun: ”Det havde jeg aldrig i mine Fig. 12. Foto Det kongelige Bibliotek. Nærbillede af det øjeblik hvor Johannes ridt med kongen sluttede. Her ser man tydeligt de fine røde sløjfer, der blev lavet af søster Charlottes røde fløjlsbånd. Bemærk også Johannes kurv og grenen med Dannebrogsflaget. Huset i baggrunden er det tyske toldsted. Det er moderens arm med den lyse frakke og hvid manchet. Fig. 14. Kongens skrivelse. Til Hr. Pastor J. Braren, Aastrup. 6/8 1920. De bedes give Johanne dette billede til erindring om ”vort ridt” ind i Sønderjylland. Ligesom jeg beder Dem holde mig underrettet, om de særlige begivenheder i hendes fremtidige liv f.eks. konfirmation og bryllup. Christian R. Fig. 13. Foto af det billede kongen sendte til Johanne den 6. august 1920. På billedet har kongen skrevet: Til Johanne, den 10. Juli 1920, Christian. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 57 levende dage troet”. Mærkeligt nok havde hun om natten drømt, at hun løb efter kongens hvide hest med roser i hånden. Dronningen fik vi i befippelse slet ikke at se. Fire gange derefter besøgte kongen os i Aastrup, også dronningen. Nøjagtig en måned efter fik Johanne et dejligt billede af kongen i sølvramme med rødt fløjl bagpå og en skrivelse. Kongens billede Det billede (Fig. 13) af kongen (og Johanne) i sølvramme, som Johannes mor omtaler, er stadig i familiens eje. Det står nu på Johannes gamle skrivebord i Eli Fredskildes hjem i Skive. Billedet, der er med sølvramme og facetslebet glas, vejer 1½ kg. Nationalromantikken Allerede i 1870’erne havde den synske Jomfru Fanny forudsagt, at kongen ville komme ridende på en hvid hest, når Sønderjylland igen blev dansk. Den forudsigelse var den direkte årsag Fig. 16. Kort over Koldingvej fra Frederikshøj til Vejstruprødvej. Pilene viser Frederikshøj Kro, Genforeningsmuseet, og æresporten på grænsen. Desuden det sted hvor Johanne kom op på kongens hest, og hvor hun blev sat af igen. til, at man valgte en hvid hest til kongens ridt den 10. juli 1920. Spådommen var gået i opfyldelse! Da kongen så, efter at have redet få hundrede meter, tog den hvidklædte Johanne med røde sløjfer, røde og hvide blomster og dannebrog op på hesten, var det selve Sønderjylland, der red med på kongens hest. Digteren Henrik Pontoppidan havde i 1918, inspireret af H.P. Hanssens tale i den tyske rigsdag samme år, skrevet et digt om forventningen om Sønderjyllands genforening med Danmark: Det klinger som et eventyr, et sagn fra gamle dage; en røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage! Fig. 15. Postkort. Hans Nicolaj Hansens maleri ”Christian X rider over grænsen”. I midten kongen med Johanne. Kurven og de røde sløjfer er kommet med, men pigen ligner ikke Johanne. Kunstneren har komponeret et billede med en række figurer og kendte personer, som dog ikke alle var til stede ved Frederikshøj den 10. juli 1920. Her er blomsterpiger i hvide kjoler, en spejder, en meget for dominerende ringrider på vej op på sin hest, og flere portrætter. Til venstre 3 portrætter af: P.J. Refshauge, H.D. Kloppenborg-Skrumsager og Nis Nissen og ved hestens side H.P. Hanssen. I højre side 6 portrætter som regnet fra venstre er: Sigurd Berg, Henrik Pontoppidan, Klaus Berntsen, Vilh. Andersen, statsminister Niels Neergaard og kunstneren H.N. Hansen selv. I højre hjørne kronprins Frederik til hest. Oldingen længst til venstre, tror jeg, symboliserer de mange veteraner fra krigen i 1864, som kongen alle steder gav sig tid til at hilse på. Det sker, hvad som et drømmesyn har strålet for vor tanke! Til sommer vajer Dannebrog igen på Dybbøl Banke! Johanne var takket være kongens intuition blevet ”den røvede datter”, der nu endeligt var ”kommet frelst tilbage”. Og der blev selvfølgelig fremstillet postkort med Johanne på den hvide hest sammen med først vers af Pontoppidans digt (digtet er på 7 vers). Desuden var tidens fremmeste kunstmalere med i kongens bilkortege, og ved Frederikshøj hilste konge på Hans Nicolaj Hansen, N.V. Dorph, Erik Hansen og Oscar Mathie- 58 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 sen, der sammen gjorde studier til et genforeningsbillede. Den historiske dag skulle foreviges i store nationale kunstværker. Bedst kendt er nok Hans Nicolaj Hansens maleri af kongen og Johanne ved Frederikshøj (Fig. 15), der er et af en trilogi af billeder fra genforeningen. Hvor red kongen? Kongens ridt med Johanne på sadlen var kortere end mange tror, og strakte sig over knapt 200 meter, og varede kun nogle få minutter. Alligevel er billederne med Johanne på kongens hest en uadskillelig del af beretningen om genforeningen, og især kongens ridt over den gamle grænse den 10. juli 1920. Jeg har forsøgt, at finde ud af, hvor præcist kongens ridt med Johanne fandt sted. Fig. 16 viser Koldingvej fra Frederikshøj Kro, forbi æresporten på den gamle grænse, og videre hvor Johanne blev løftet op på hesten, og hvor hun blev sat af igen. Hun kom op på hesten små 200 meter efter æresporten på grænsen, og hun blev sat af ved den første sidevej (Vejstruprødvej), hvor der overfor ligger et karakteristisk hus (det tyske toldsted), som kan ses på det billede, hvor Johanne bliver løftet ned af hesten af sin mor (Fig. 11). Johannes videre liv Jeg starter med dette billede af Johanne sammen med sin mor og far (Fig. 17). Billedet er måske fra Johannes konfirmation (april Fig. 18 1926), som kongen kvitterede for med et guldarmbånd med rød safir. I 1925 blev Højer Præstekald ledigt, og Jürgen Braren blev opfordret til at søge embedet. Familien flyttede til Højer, hvor pastor Braren prædikede skiftevis på dansk og tysk. Johanne blev konfirmeret i Højer, og i 1935 gift i Højer kirke med Jørgen Pedersen. Sammen havde de en bagerforretning i Vejle, men flyttede efter nogle år til Aarhus hvor Jørgen Pedersen arbejdede ved toldvæsnet. De fik to børn Ruth Elisabeth i 1936 og Eli i 1939. Det er Eli Fredskilde der har hjulpet med billeder og oplysninger om Johannes videre liv. Johanne blev skilt fra Jørgen Pedersen i 1945, men gift igen i 1947 med Kristen Kjær Herlak, som hun fik 6 lykkelige år sammen med frem til 1953 hvor hun blev enke kun 42 år gammel. Johanne blev ikke gift igen, men levede med sine to piger Ruth og Eli til de fløj fra reden. Det var et slidsomt liv, hvor Johanne arbejde med lidt af hvert, men med pigernes hjælp klarede de sig gennem tilværelsen. Johannes datter Eli fortæller: Min mor var fyldt med humor, hun måtte slide hårdt, og når hun kom træt hjem, sagde hun nogle gange: ”Jeg tror jeg skruer mine ben af ”, eller da hun i sit livs efterår flyttede i beskyttet bolig i det forhenværende Vor Frue Kloster i Aarhus sagde: ”Jeg gør ligesom fanden, han gik også i kloster”. Eller hvis nogen spurgte Johanne, om der var noget nyt: ”Ja, datoen”. De sidste år af sit liv lå fru Johanne Herlak til sengs, fordi hun havde haft flere black outs og var faldet om. Johanne Herlak døde den 25. januar 1999 i en alder af 87 år. Hun boede de sidste 7 år af sit liv i ældrebolig i Vor Frue Kloster og ligger begravet på Vestre Kirkegård i Aarhus. Slutning Fig. 17 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Jeg slutter historien om kongen og Johanne med dette dejlige billede (Fig. 18) af hende selv med sine to døtre Eli og Ruth Elisabeth. Til slut en stor tak til Eli Fredskilde for billeder, oplysninger og korrekturlæsning og til Annmarie Langballe for venlig assistance med at få billederne sendt til min computer. Send gerne kommentarer til: [email protected]. 59 DFF NETSALG Lille salgsmanual Af Ib Krarup Rasmussen Allerførst vil jeg gerne takke for de pæne ord, som Henrik Mouritsen har skrevet andetsted i dette nummer af DFT. Vi har dog været heldige, dels at have salgssiden oversat og parat, og så især, at QXL har været så venlige at indføre et købsgebyr på 5 kr. Sommetider har man lov til at være heldig. Salget på siden kom rigtigt igang fra begyndelsen af april og i den første hele måned - april 2014 - blev der omsat for ca. 20.000 kr. Mange lots var under 100 kr. så der har været livlig handel. I maj måned, som jo i skrivende stund ikke er forbi, har der været dyrere lots, og omsætning på de første 20 dage af maj har passeret de 26.000 kr. Det er måske ikke astronomiske tal, men absolut godkendt. Siden har på nuværende tidspunkt 850 medlemmer og som I ved, behøver man ikke være medlem af DFF for at købe på siden. Men hvis der skal sælges, er det en anden sag. Her kræver vi medlemsskab. Det er så også den eneste udgift, der er forbundet med at deltage på DFFs netsalg. Al køb og salg er gratis. Der bliver derfor løbende meldt nye medlemmer ind, fordi man ønsker at sælge på netsalget. bruge sit medlemsnummer, eller man kan opfinde et brugernavn efter eget ønske. Passwordet er ligeledes efter eget valg. Det er vigtigt at opgive sin emailadresse. Der bliver nemlig sendt en lang talkode til ens emailadresse, før man er endeligt oprettet. Det er jo så vigtigt at man taster emailadressen korrekt ind, ellers forsvinder talkoden jo blot ud i det blå. Talkoden skal bruges ved at trykke på „Bekræft konto“. Denne lille sløjfe er faktisk sikkerheden i systemet. Ved at sende en kode til din emailadresse ved vi, at du er den du giver dig ud for at være. Så derfor er denne rutine vigtig. Hvis du ikke kan finde returmailen med talkoden så led f.eks i „Slettet mail“ eller „Uønsket mail“. Sælger eller ej Når du opretter dig som bruger har du mulighed for at tage stilling til, om du ikke alene vil købe på siden, men også sælge. Som nævnt skal man være medlem af DFF for at sælge, så igen er der en lille sløjfe, hvor du skal godkendes som sælger. Det foregår ved, at jeg får en mail og manuelt godkender dig som sælger (hvis jeg altså kan finde dig i DFFs kartotek). Skanning Registrering Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man logger på netsalget. Hvis man skulle have glemt det, er der en udmærket vejledning på siden - tryk på „Hjælp“i den orange bjælke foroven. Når man logger på kan man 60 At lægge et lot til salg har en ganske bestemt rutine. Men før du starter på at lægge lottet på siden er det mest praktisk, at du for det første har fundet alle de lots frem, du vil sælge, og som det allervigtigste har skannet dem. Det er meget svært at lave en fast manual for skanning til salgsiden. Forskellige skannere har forskellig indstillingsmuligheder. Der er dog en meget vigtig hovedregel: hvert enkelt billede må maksimalt fylde 600 kb eller 0,6 Mb. En anbefalet indstilling på scanningen er 300dpi. Det burde være en indstilling, der er på alle skannere. Men selv med 300 dpi kan en skanning fylde forskelligt. Jeg har en professionel skanner og kan derfor lave næsten for mange indstillinger. Det eneste gode råd, der er at give her, er: prøv dig frem og se hvilket resultat, du når frem til. Hvis skanningen bliver helt forkert, f.eks. for lille, er det værste der kan ske, at du skal slette det lot, du har oprettet. Men når det ikke koster noget, er der netop ingen skade sket. Jeg vil ikke anbefale, at man i stedet for at skanne tager digitalbilleder - her bliver billederne tit meget utydelige, og hvis køberne ikke tydeligt kan se, hvad de byder på, lader de være med at byde, og så er det spildt ulejlighed. Salget Lad os gennemgå et konkret salg. Jeg vælger at sælge det viste mærke - Chr. X 60 øre brun/blå med varianten: streg på kraven - i AFA kaldet 107x. Jeg klikker på „Sælg“ i den orange bjælke og skal nu som første trin vælge, hvilken kategori mærket tilhører. Det er en god ide at sætte sig ind i opdelingen i kategorier, så lottet bliver placeret det mest optimale sted. Her vælger vi „Frimærker Norden“ - derefter „Danmark“ og derefter „Bogtryk 1904-1933“ og endelig „stemplet“. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 AFA 107x - streg på kraven Når der ikke er flere valgmuligheder, kommer næste trin. Du skal vælge, om lottet skal sælges til fast pris eller om det skal sættes på auktion, evt. med en „køb nu“ pris også. Vi vælger auktion og sætter minimusprisen - i dette tilfælde har jeg besluttet mig for, at prisen skal være 1/3 AFA altså 200 kr. Det er et ganske pænt eksemplar, og varianten er meget tydelig. Det er et krav i dette system, at man skal skrive, hvor lottet opholder sig fysisk. Jeg skriver: Birkerød, men du kan også skrive f.eks. „På adressen“. På trin 3 kommer så det mere alvorlige og prisen skal sættes ind. Der skal laves en overskrift. Mit råd er: vær omhyggelig med overskriften og vær også omhyggelig med den detaljerede beskrivelse. Det er denne tekst, som køberne søger i, og hvis ikke du er præcis med din beskrivelse, er chancerne minimale for at de rigtige købere finder dit lot. I titlen skriver jeg: Danmark AFA 107x - 60 øre brun/blå - variant: Streg på kraven. Det allervigtigste ord her er måske „variant“. I beskrivelsen i bunden af siden skriver jeg: Danmark tofarvet Chr. X 60 øre brun/blå - variant: streg på kraven. 60 øre 1. tryk position 75 - medaillonplade 1. Nydeligt eksemplar, velcentreret og med pæn takning. Stemplet 9.2.1920 - måske Rødby? Ingen hængsler på bagsiden. Fejlfrit eksemplar. Der er ikke noget mere dødssygt end at skrive: „Se scan“. Vær omhyggelig med overskrift og beskrivelse - det tror jeg på betaler sig i det lange løb. Vær også omhyggelig med kvalitetsbeskrivelserne. Ellers indeholder denne side betalingsoplysninger og forsendelsesomkostninger. Jeg har skrevet min paypal-adresse på og mit kontonummer. På forsendelsesomkostningerne har jeg skrevet den gængse A-porto 9 kr. + 1 kr. til konvolut, altså 10 kr. På den sidste side - trin 4 - vælger du, hvornår lottet skal udbydes til salg. hvor lang tid det skal ligge, og hvis det ikke bliver solgt, hvor mange gange, det så skal blive lagt på. Du kan så vælge, hvordan lottet skal vises. Nogle er gratis det står på siden og nogle koster. Den dyreste er at få lottet vist i en billedserie på forsiden. Det koster 5 kr. Jeg vælger det, og det sidste jeg skal foretage mig er at oploade billedet af det frimærke, jeg har Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 til salg. Det er faktisk muligt at lægge en lang række billeder på. Hvis man f.eks. sælger en samling, kan man skanne flere eller alle sider i samlingen. Der er et maksimum, vist nok på 50 billeder. Når du er færdig med disse oplysninger, får du så en samlet oversigt over lottet. Du kigger den igennem og godkender. Rettelser Jeg får en del spørgsmål fra brugerne, om man kan rette i oplysninger på et salgslot. Det kan man. Man går ind på „Min konto“ - klikker på „Aktiv“ under „Salgslot“ - finder det salgslot, der drejer sig om, markerer salgslottet med et kryds i det tomme felt og klikker på „rediger salgslot“. Man kan derefter foretage sine ændringer og slutter med at „Gemme ændringer“. I denne proces kan man også slette et lot. Her vælger man i stedet for „Rediger lot“ i stedet „Slut tidlig“. Resultatet af vores anstrengelser ses nedenfor. Lottet er som valgt kommet ud på forsiden. Held og lykke med at bruge salgsiden. Og send en mail, hvis det driller: [email protected]. 61 DYBBØL 1864 Frimærkesucces under Dybbøl-markering Af Torben Korgaard Frimærkeudgivelsen i marts med motiver fra de historiske begivenheder ved Dybbøl blev fredag d. 18. april fulgt op, lige hvor det foregik i 1864. Post Danmark Frimærker var nemlig til stede under fredagens arrangement med assistance fra Esbjerg Posthus og Odder Filatelistklub. Ifølge politiet mødte ca. 15.000 mennesker op, og en del af dem lagde vejen forbi frimærkeboden, hvor de kunne købe Dybbøl-frimærker samt specialfremstillede postkort, ligesom der var fuld gang i brevskrivningen på det historiske sted. „Kundetilstrømningen var virkelig stor, og vores medarbejdere ekspederede uafbrudt i åbningstiden fra kl. 10 til kl. 15“, fortæller Bo Høifeldt, salgs- og markedschef i Post Danmark Frimærker. Den foreløbige opgørelse viser et salg på over 30.000 kr. midt under markeringen af de historiske begivenheder. Der var sort af mennesker på Dybbøl d. 18. april 2014 Ny litteratur Europas Fugle på Europas Frimærker, 7. udgave af Steen Clausen, pris 490 kr. + porto - [email protected] Steen Clausen er nu oppe på 7. udgave af sit leksikon om europæiske fugle på frimærker fra Europa. Bogen er i stort format, på 328 sider og indbundet med wire-o, hvilket er vældig praktisk, når bogen skal slås op. Det er imponerende, at en privatmand kan løfte denne opgave. 62 Bogen er færdigredigeret 24/2 2014 og indeholder oplysninger indtil denne dato. Mange mærker er afbildet i farver. Den landemæssige gennemgang fylder de første 238 sider. Derefter er der en systematisk oversigt efter fuglearter. Det er de næste 72 sider. Der er et latinsk register over fuglenavne med oversættelse til dansk, norsk, svensk og engelsk. Og til slut et alfabetisk register, så det er let at finde fuglene. En meget gennemarbejdet bog og absolut anbefalelsesværdig! Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 PRINSGEMALEN 80 ÅR 11. juni 2014 fejrer Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen sin 80-års fødselsdag. Post Danmark ønsker til lykke ved at udgive et frimærke på dagen sammen med POST Greenland og Posta Føroyar. I den eksklusive specialmappe med fornemt sølvtryk på forsiden får du alle tre landes frimærker. Det grønlandske frimærke er trykt på gummieret papir, mens de to øvrige frimærker er selvklæbende. Forkæl dig selv med denne elegante mappe, eller brug den som gave til en god ven eller forretningsforbindelse. Pris: 60,00 kr. Køb mappen på www.postdanmark.dk/netbutik fra 11. juni 2014. RTHDAY. ON REENLAND THE STAMP QUIRREL) WHISPERING GIN, SEINE BEN DIESEM ZU EHREN VON DES PRINZZEILEN DES HVISKENDE SGAB. 80 ÅR / 80 ÁR / 80 UKIUT 80 YEARS / 80 JAHRE HEINDRIKUR PRINSU LDT DRONNINGITTA UIA H.K.H. PRINSGEMALE N 80 ÅR JUNI 2014 UDGIVELSESDAG 11. D FOTO TORBEN ESKERO MONEFELDT RK FRIMÆRKER/ JAKOB DESIGN POST DANMA TRYKMETODE OFFSET 80-ILIIVOQ EQARFIK 11. JUNI 2014 ULLOQ SAQQUMMIUNN ESKEROD ELDT ASSILIISOQ TORBEN RKER/JAKOB MONEF A POST DANMARK FRIMÆ ILUSILERSORNEQARFI EQ: OFFSET ERIAAS NAQITS R 80 ÁR 2014 ÚTGÁVUDAGUR 11. JUNI D MYND TORBEN ESKERO MON RK FRIMÆRKER/JAKOB SNIÐGEVING POST DANMA T PRENTHÁTTUR OFFSET DK TAMPS.GL 80 ÁR 14.50 Torben Eskerod fot. 2014 UKIUT 80 ÅR 17.50 Torben Eskerod fot. 2014 80 ÅR 9.00 Torben Eskerod fot. 2014 PÅ 80-ÅRS FØDSELSDAG. D PRINSGEMALEN SIN GREELA ND KONGELIGE HØJHE POST DANMARK, POST I 2014 FEJRER HANS SDAG DEN 11. JUNI HAR PORTRÆT T ET FRIMÆRKE MED PRINSGEMALENS FØDSEL S I FÆLLESSKAB UDGIVE FRA DIGTET ISLAND LINJER FAROE FIRE MED OG POSTA RERET ENDE BRISE”. FRIMÆRKET ER ILLUST AF PRINSGEMALEN. DIGTSA MLING ”HVISK I PRINSGEMALENS ”EGERNET”, DER INDGÅR SAAQ. TA UIA 2014-IMI 80-ILIIS NARTOQ DRONNINNGIT RKIP, POST KUNNGIKKORMIU ATAQQI SIORMAT POST DANMA RKI JUUNIP 11-ANI INUUIS IMOORULLUGU FRIMÆ DRONNINNGITTA UIA POSTA FØROYARIP ATAATS MIUPPA AT. GREENLANDIP AAMMA ASSILIARTALIK SAQQUM ANIK I ASSING ERSUM UIATA DRONNINNGITTA TAALLA MI ”EGERNET”-IME RTALIUNNEQARPUT UIATA TAALLA NIK FRIMÆRKIMUT ASSILIA RTOQ DRONNINNGIP Q. T, TAALLARLU PINEQA ILAAVO SISAMA MUT ERIT TITARN ”HVISKENDE BRISE”KATERSUGAATA ANUT Á IKUR PRINSUR 80 ÁR. RA HÁTIGN HEINDR Í 2014 FYLLIR HANSA RK, POST GREENLAND JUNI HAVA POST DANMA IKI PRINSI. FRÍM HANSARA TANN 11. KI VIÐ MYND AV HEINDR YR GIVIÐ ÚT EITT FRÍMER IN, SUM STENDUR Í ÚR YRKINGINI ÍKORN IKI PRINSI. VIÐ FÝRA REGLUM HEINDR HJÁ HVISKENDE BRISE SPØRGEKASSEN En mystisk sag Af Ib Krarup Rasmussen Vi starter med en mystisk sag indsendt af John Andersen, København S. Det drejer sig om to eksemplarer af AFA 1383 - Børnehjælpsdagen. Jeg har vist de to mærker med Johns kommentarer ved siden af, så det er lettere at se, hvad det drejer sig om. Det venstre mærke, som er det atypiske, er 1mm større i mærkebilledet, hele mærket er 1mm større og den lodrette takning er forskellig. På det venstre mærke er det takningen 12 3/4 vandret * 12 1/4 lodret, mens det højre mærke er takket 12 3/4 både vandret og lodret, som det skulle være ifølge kataloget. Jeg har forelagt mærket for Post Danmark Frimærker og en forklaring kunne være, at der er anvendt to forskellige papirtyper ved produktionen, og at de to papirtyper opfører sig forskelligt mht. udvidelse og sammentrækning. Begge mærker er trykt på flourescerende papir. Jeg ledte lige alle mine dubletter igennem - jeg har ikke mange, men de er alle af den lille størrelse. AFA 1383 - det venstre mærke er 1mm større end det højre På mærket der stammer fra ark - det til højre - har bygningen en meget varmere farve - rødlig som en murstensbygning vel skal se ud, mens mærket fra hæfter er mere gråbrun. Jeg mindes at have hørt, at man faktisk var noget utilfreds med farveføringen på denne udgave. Så svaret på spørgsmålet Erik Tidemand stiller: Er farveforskellen kendt? er ja, og det skyldes uhensigtsmæssigheder i produktionen. AFA 1722 AFA 1713a Niels Erik Pallisgaard, Aalborg, har indsendt en fotokopi af AFA 1713a - H.C.Andersen 8,00 - Hvad fatter gør... Det er ikke godt at få fotokopier, og gengivelsen lader derfor noget tilbage at ønske. Men det er tydeligt, når man sammenligner med det almindelige mærke, at der er der er noget ekstra lyserødt tryk, som ikke burde være der. Min umiddelbare forklaring er, at der er tale om et ikke korrekt trykt frimærke, nærmeste 64 makulatur, som burde være taget fra i efterkontrollen. Mærket med rødt tryk er fra et frimærkehæfte, mens det nederste mærke er et ark-mærke. AFA 1738 og 1738a Erik Tidemand, Struer har indsendt et par stemplede eksemplarer af AFA 1738 - det ene et hæftemærke og det andet et arkmærke. Der er meget tydelig farveforskel på især bygningen. Erik Tidemand har også indsendt et eksemplar af AFA 1722 ustemplet men på et afklip, så det er måske et frimærke som er brugt, men har undsluppet stemplingsmaskinen. Mærket har en lodret streg 4,5mm fra venstre kant. Det er desværre ikke muligt at vise stregen på en skanning, men når man holder mærket mod lyset er den tydelig. Personligt tror jeg at det er noget der er påført ved at brevet har været igennem en sorterermaskine, men det er kun en gisning. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Farveforskel i Danske Herregårde 2013 - ses især i farven på bygningen Benedikte 70 år AFA 1722 Det nye frimærke udgivet i anledning af Prinsesse Benediktes 70 års fødselsdag udgives jo også til fordel for spejderarbejdet. Mærket sælges i små hæfter a 5 stk. med 5 mærkater med temaer fra spejderarbejdet. I mine øjne en meget vellykket frimærkeudgivelse. De fem vignetter er forskellige og en af dem viser et typisk spejdertelt. I forbindelse med frankeringen af særkuverterne til Tak16 se omtalen på side 48 - opdagede Niels Kristian Hansen, at der var en ganske tydelig gul plet på teltet, som gik igen jævnligt. Det er jo ikke en variant på grundmærket, men måske alligevel interessant for samlerne. Fejlen opstår ved et hul i offsetfilmen formentlig til den røde farve i CMYK-paletten. Margrethes hår og Danmark er forskellig, selv indenfor samme værdi. Der er altså ikke forskellige typer. Det er tryktilfældigheder. Konklusionen er så, at 6,50 krs mærket udgivet i 2014 ikke er et nyt mærke, men en genudgivelse af AFA 1607E. Det skal der altså tages højde for i AFA-kataloget. AFA 1597-1598 Typer i de nye dagligmærker? Gul plet på teltet I sidste nummer af DFT fremførte jeg en lidt provokerende påstand, at der kunne være forskel på de to 6,50 blågrøn Dr. Margrethemærker, som dels er udgivet i år og dels i 2010. Det var lidt drilleri fra min side, fordi jeg godt ved, at farverne godt kan forskydes lige netop ved denne udgave. Portrættet er jo trykt i stålstik, mens den farvede bjælke er trykt i offset. Martin Dyhrberg har reageret på artiklen og undersøgt sin beholdning af Margrethe-mærker og fundet, at afstanden mellem Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Fra Erik Giørtz-Carlsen har jeg modtaget nogle skanninger af to marginalblokke fra Vinterudgaven 2009 - Leg i sneen. Det er dels 8.00 krs mærket - AFA 1597 og 9.00 krs mærket AFA 1598. Begge blokke har det samme marginalnummer, selvom 9.00 kr.s mærket burde have haft L343. Hvad er forklaringen på dette? Er det et gennemgående fænomen på hele oplaget eller er det en fejl, der blev opdaget og så rettet. Mærket er jo udsolgt, så det er kun samlerne, der ved det. 65 Identiske marginalnumre på to forskellige udgaver - hvad er forklaringen? AFA 1165 Jeg har desværre haft nogle interessante vaarianter liggende et stykke tid. De var indsendt af John Andersen, København S, men brev og illustrationer var blevet adskilt, så jeg kunne ikke redegøre for, hvor illustrationerne kommer fra. Den første er AFA 1165 med stokastisk raster, som har en meget tydelig hvid plet under D i Danmark. John har fundet 10 eksemplarer. Placering ukendt. AFA 1176 AFA 1165 - hvid plet i lilla felt under D i Danmark 66 John Andersen har indsendt 5 eksemplarer af en variant i AFA 1176 - en stor grøn plet til højre for værdiangivelsen 3.75. Placering er ukendt. Som sædvanligt hører jeg gerne fra samlere, som kan kommentere disse fund og evt. hjælpe til med placering i ark mm. På forhånd tak. AFA 1176 - grønt plet til højre for 3.75 - min. 5 kendte Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 Välkommen till Skåne och Malmö! Dags att planera ditt besök på årets stora svenska filateliutställning. BALTEX 2014 består av en nationell utställning men även den internationella utställningen/tävlingen Seven Nations Challenge samt inbjuden klass: ”Postiljonen Cour d'Honneur” Mer än 120 utställare med över 500 ramsidor, 20-talet handlare och 9 postverk kommer att fylla det anrika Slagthuset granne med Malmö Centralstation. Öppettider: Fredagen den 29 augusti 11:00-18:00. Lördagen den 30 augusti 10:00-17:00. Söndagen den 31 augusti 10:00-15:00. På www.baltex2014.se finner ni mer information. Adress: Jörgen Kocksgatan 7A, 211 20 Malmö Nationell Frimärks- och Vykortsutställning & ”Seven Nations Challenge” Slagthuset, Malmö 29 - 31 augusti 2014 www.baltex2014.se Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 11 RUBRIKANNONCER Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til: [email protected]. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5 gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange! Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106 OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!! KØB Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling. Jeg søger bundter, partier, arkrester, samlinger og andet med tilknytning til denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261 1498 – email: [email protected] Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb eller bytte. Morten Sørensen [email protected] Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.faroestamps.dk. Kontakt på e-mail: [email protected] eller brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55, 4970 Rødby. Se hjemmesiden: www.jernbanemaerker.dk - jeg søger artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til min hjemmeside. Kan du hjælpe med en artikel? Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/ RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), stemplede banemærker, helark, fragtbreve, postkort, aktier, billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv enkelte stemplede banemærker købes eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller mail: [email protected] Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter, ubrugte, prøver, essays og blokke. Alt usædvanligt. Mail til chris.king@ postalhistory.net med detaljer og pris. Også forordninger, plakater osv. 68 Illustrerede russiske helsager 19531967 søges. Køb eller bytte. Helsagerne trykt i 40 kopek, 1 rubel eller 4 kopek el. 10 kopek med angivelse af dato, år og kunstner. Henvendelse tlf. 3030 4524 eller mail: bluhans@gmail. com. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg, Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420 email: [email protected] Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god kvalitet søges incl. bag i bogen, porto overtrykt ferie, Island og Færøerne. Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000. Mail: [email protected] Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada, Australien, Schweiz, evt. andre Euro lande købes kontant. Tlf. 6169 6972 - email: [email protected] Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til 52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160 - [email protected] Grenaa med underlagte posthuse - forsendelser og andet posthistorisk materiale fra Grenaa, Anholt og de andre underlagte posthuse købes. Ligeledes købes materiale fra Ryomgaard - Gjerrild - Grenaa, Randers Grenaa og Aarhus - Grenaa banerne. Postkort fra de samme områder og resten af Norddjurs kommune søges også. Se mit samleområde på: www. grenaaposthistorie.dk - Erik Sørensen tlf. 8632 5256 - 2489 0252 eller [email protected] Jeg søger alt vedrørende Skibby i Horns Herred, såsom posthistorie, breve/kort, stempler, fotos mm. Send mig en mail hvis du har noget eller skriv et par ord. Email: thn-ipsn@ post.olivant.fo - postadresse: Ingolf Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir, Færøerne. Kværndrup søges - til samling søges forsendelser, løse mærker med tydeligt stempel, posthistorisk materiale etc. med tilknytning til Kværndrup (herunder antikvastempel Qverndrup og nummerstempel 207). Andet materiale vedr. Kværndrup kan også have min interesse. Send tilbud til [email protected] Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen og Lerberg): postkort, breve, helsager og jernbanepapirer. Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten), Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds. Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller email: [email protected] AFA 55 med trissefejl søges. Striber, firblokke og ark-stykker, hvor 55t indgår har interesse. Selv om det ikke er til salg/bytte kotakt mig. Kim Sørensen, 3171 1414 - [email protected] Banemærker fra Horsens privatbaner samt postkort, stempler osv. vedr. disse baner. Banemærker fra landets øvrige privatbaner (alle helst stemplede). Finn Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490 - email: [email protected] Fra Dansk Vestindien søges julekort 1912, 1914, og 1916. Stempelmærker 50F, og 100F. Ligeledes søges private skibspotmærker (La Guaira) efter liste (FACIT). Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040 mail: [email protected] Postkort og kuverter fra USSR, Østeuropa og Kina 1920-1990 søges - har du ovennævnte køber jeg dem gerne. Det skal være fra de perioder, hvor de respektive områder var kommunistiske. Har du frimærker fra den periode med kommunistiske symboler, køber jeg også gerne dem. Steen Flemming Jørgensen, 3393 9069, København - [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Schweiz - forsendelser til Schweiz sat i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal. Send venligst scan og prisforslag til Arne Møhler - [email protected] Udvalgshæfter søges til cirkulation i efteråret 2014. Bedre materiale fra det meste af Europa. 25 eller 50 stk.. Kan evt. afhentes og bringes. [email protected] Fly crashpost/havaripost købes eller byttes. John Thiesen - tlf. 5695 3708 eller email: [email protected] Frimærker til dubletcirkulation - hele verden - helst ældre mærker, også oversø søges. Østerbro Frimærkeklub, Kirsten Bendixen, dubletleder, 39 63 66 00 Nordkorea 1946-57, frimærker, breve, helsager købes. Evt. udvalg modtages gerne. Send oplysninger, tilbud mm. til Torben Pedersen, Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@ firkant.net USA: har du evt. lidt ældre USA liggende, også nyere, som ikke er samleområde og gerne vil sælge eller bytte med noget andet, er jeg interesseret. Carl Chr. Schweder, Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg, tlf. 7445 8202 England one penny red - AFA 16 med trykpladenummer 159 - nedenstående bogstavkombinationer - nederste bogstaver - søges: A-G, A-J, A-K, A-L, B-E, B-J, C-A, C-F, D-C, D-G, L-E, L-K, N-I, N-K, R-F, R-G, R-I, S-B, S-E, S-H, S-J, T-H, T-J, T-L. Kun mærker af god kvalitet med tydelige bogstaver og trykpladenr. 159. Hugo Bach Nielsen, Bøsbrovej 37A, 1.th., 8940 Randers SV. Tlf. 8643 0733 - email: [email protected] Jamboree. Breve og postkort sendt til og fra spejdernes verdensjamboreeer 1920-1947 søges. Peter Michaelsen, Lidsævej 5, 2730 Herlev. Mail: raap@ adslhome.dk Til stempelsamling søges Danmark AFA nr. 337 i bundter. Køb eller bytte. Hans Aage Poulsen. tlf. 6595 1015 bedst ml. 12-18 Vejle Frimærkeklub søger indleverere af udvalgshæfter med kvalitetsmærker til velfungerende dubletcirkulation med ca. 55 medlemmer. Henvendelse for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email: [email protected] 1955-56 provisorier - afa 361 marg. nr. 947-1032-1058 - afa 362 marg. nr. 436-465-503. postfriske øvre og nedre marginalblokke, evt. helark. Henning Poulsen, Lundumhedevej 91, 8700 Horsens. 7565 4622 [email protected] KIWI (fuglen) mærker (med og uden stempel), miniark og forsendelser (også FDC). Kun pænt materiale ønskes. Send gerne scan med prisforlangende eller ring mig op. Evt. bytte (har masser af materiale). Gerne kontant. Jens Peter Hansen. tlf. 4016 9176 - [email protected] Posthistorie - postkort og breve med stjernestempler fra GUG, Vaarst, Kongerslev og Gjerlev v/Randers købes. Karl Ove Kristensen, Hohøje 10, 9500 Hobro. 2085 4429 - karlove@ roed.dk Større enheder Chr. X tofarvet DK 1918-1934 - gerne stemplet - søges. Køb eller bytte. Henv. Ib Krarup Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail: [email protected] Danmark postfrisk købes til 60% af pålydende. Nyere postfriske mærker helst større partier og lots. Hængslede mærker samt mærker uden lim har også interesse. Se numisphil.dk - tlf. 2099 9520 PR-stemplet Fensmark pr. Holme Olstrup samt Randers (Assentoft) søges på klip eller brev/kort. Køb/bytte. Venligst send scan til carstenrathleff@ yahoo.dk Danske julemærkeark før 1960 købes. Gerne større samlinger, høj pris gives for helark i perfekt kvalitet. Julemærker og helark fra Dansk Vestindien, Island, Norge mm. har også interesse. Se mere på www.numisphil. dk - tlf. 2099 9520 Forsendelser til England og Tyskland før 1.9.1914 med Chr. X 20 øre (AFA 71). Kontakt: [email protected] eller 6612 1049 Større bedre frimærkesamlinger købes. Omfattende samlinger med klassisk materiale fra Skandinavien købes kontant til toppriser. Bedre breve, postkort, helark, partier og større lots har også interesse. Se www.numisphil.dk - tlf. 2099 9520 Bornholm - forsendelser afstemplet i RØ købes; også løse mærker med tydelige stempler Kontakt til Erik Hansen - [email protected] SALG Frimærkemateriale/postkort mm. fra hele verden til salg på www.cambofil. dk - over 7.000 objekter. Julemærker – Danmark, Færøerne og Grønland sælges. Helark og enkelte. Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400 Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774) Fyns Frimærke Service blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet, gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra vores adresse (efter forudgående aftale). På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.: • Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge • Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort • Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden. Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse. Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering. Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 69 England og kolonier (1937-2005 postfrisk). Gratis prisliste med mere end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310 Tranbjerg Julemærker - Danmark, Grønland, Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt hæfter også utakkede og skalatryk. AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665 WWW.safealbum.dk - Internet shop også med frimærker eller bestil gratis katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30, SE-25223 Helsingborg. Email: [email protected] Landesamlinger udstykkes og sælges billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns Gata 17, S-11269 Stockholm. Email: [email protected] In-po frimærker - nu også salg over nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629 3675 www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske, udenlandske, stemplede, postfriske, ustemplede, breve, FDC, hæfter og mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med AFA nummer og mange med billede. Email: [email protected] Odder Frimærkehandel - besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud fra de skandinaviske lande. Mød os på www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel, Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf. 8654 4908 Det Gamle Postkontor har salg af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra DK m/Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden: www.detgamlepostkontor.dk eller ring 20 46 86 69 - Allan Christensen Mine samlinger og dubletter sælges nu til små priser. Ta’ et kig i min shop. www.arne-christiansen.dk/shop Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg. Besøg min ”butik”: www.delcampe. net/stores/hagagard Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så der er noget for enhver smag. Kontakt dubletcirkulationen v. Frank Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@ esenet.dk og aftal nærmere - få noget mere liv på klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden samt motiver Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4 AFA-værdien. Mange bedre mærker stemplet og altid pæn kvalitet bla. DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 7591 5850. Email: steffen.hurtig@ hotmail.dk Udvalgshæfter sendes til hele Norden også til foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande. Bed om gratis udvalgsfortegnelse. Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93 Eslöv, Sverige Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er mærker fra start til ca. 1978. Enkelte årgange er komplette. Priser fra 10% af katalogværdien. Henvendelse: Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email: [email protected] Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no Til anvisningssalget ”Den lille gule” er der kommet gode indleveringer med flotte stempler, gode varianter, en del forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med 12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind på hjemmesiden: www. anvisningssalg.dk ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker m/områder til fast pris. Også store afdelinger med øvrige Skandinavien og Tyskland. Hele tiden nye objekter! Tilmeld dig nye opdateringer. www. netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480 Vildbjerg. 2073 2899 Svenske par, hæfter, blokke, miniark, løse mærker stp. **. Årssæt Norden også hæfter. blokke, Åland stp. **. Skriv mankoliste til: Bertil Malm, Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem, Sverige Motiver: arkæologi, biler, blomster, boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold, atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner, kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors, spejder, sejlads, svømning, snegle, sport, teater, uniformer, våbenskjold m.fl. Nu også berømte personer, flag, FN-UPU 39.500 forskellige udgaver, 98 motivområder. Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro. Desuden 5-15% rabat ved større køb. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email: [email protected] Danmark: stemplet, ubrugt, postfrisk sælges til 20% af katalogværdien. Nyere postfrisk (efter 1970) sælges til pålydende minus 20%. Kontakjt: Albert Tuntelder, Gefionsvej 33, 9870 Sindal. tlf. 6076 2851 - email: [email protected] Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930 Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS Se vores webshop på: www.roskildeonline.com Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418 [email protected] 70 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 Udvalg - mest Norden, Vesteuropa og kolonier. Kan også tilbyde lots landevis fra de fleste oversøområder (+ breve) Oplys om interesse. Email: [email protected]. Søger selv nyere Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr. Nordenskilovare med mærker fra alle nordiske lande 200g 175kr. Portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling. Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: [email protected] BA-netshop.com. En stor del af min samling bliver nu sat til salg. Prøv min hjemmeside og se om der er noget du mangler, ellers ring. Hver måned nye lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831 4992 - Bruno Andresen Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk - Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014 Grønland før 1998 - mangler du specielt materiale til din samling? Kan levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og nedre, poststempler, adressekort, brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: [email protected] Skandinaviens samlinger udstykkes. Komplette samlinger fra Grønland, Island, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Åland, DVI og Slesvig. Grønland postfrisk frem til 1982. Derefter stemplet. Danmark posstfrisk/ustemplet/stemplet. Alle samlinger er til og med 2012. Alt sælges til AFA minus 75%. Henvendelse med mankoliste eller besøg. Aftale på tlf. 2028 2092 TMS stempler og andre sælges - se www.fossilstempler.dk. Send mankoliste til [email protected] En stor del studiemateriale Chr. X i både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen. Email: [email protected] Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik, sport, biler, skibe, malerier, Disney. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept, Røde Kors, Nobel, svampe, blomster, orkideer, tog, OL, VM i fodbold, musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver. Follo Frimerkehandel, Norge. post@follofrimerkehandel. com - www.follefrimerkehandel.com www.miniauktioner.dk Norge, Island og Danmark inkl. Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i overskud efter at have samlet i mange år. Få en liste med priser tilsendt gratis. Evt. byttehandel kan laves. Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@hotmail. dk Besøg www.ohfrim.dk. Her finder du alt fra Danmark postfrisk og stemplet. Især mange luksusstemplede mærker. Der kan tegnes abonnement på luksusstemplede danske nyheder. OH-Frimærker, Østre Hovvej 58, 4520 Svinninge. Tlf. 5927 7477 email: [email protected] Tyske rige, tyske stater, tyske kolonier og Bundersrepublik. Dubletter **/*/o sælges til 20% af AFA. Send venligst mankoliste. Ib Gylling Møller, Brobjerg Parkvej 1, 8250 Egå. Mail: [email protected] - tlf. 8622 9705 Færøklip 100 stk. forskellige samt 1 miniark, mange højværdier, pænt stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip 100 forskellige, mange højværdier, pris kr. 190. sendes portofrit mod forudbetaling, check eller netbank - reg. 4770 - 4772381697 - Henning Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14, 8800 Viborg Danske brevssamlinger realiseres - porto og gebyr - postfærge - frimærkeetiketter - sammentryk - adressekort. Ved køb af andre nyere dk. breve opgiv AFA nr. - Per Fruensgård, Bredgade 115, 9830 Taars - tlf. 9896 1473 DK-postfrisk - ca 45 parmærker med marg.nr. (især 5- og 600 numre) ca. 275 fireblokke med amrg.nr. (især 4-, 5- og 600-numre) Oversigt med nr. sendes gerne via mail. Kurserende / brugbare mærker til pålydende øvrige til AFA minus 75%. Villy Blom - [email protected] - tlf. 5943 9050 Tyskland, DDR og Berlin sælges, Kuverter, stemplet og postfrisk. Send mankoliste og få et tilbud. Ca. 20% AFA. [email protected] Skandinaviske og baltiske frimærker sælges. Pænt til lux stemplede mærker. Prøv at gå ind på min side for at se om der er noget til samlingen - www.lux-stamps.dk - alle mærker står i AFA nr. så det skulle være nemt at finde Gode kvalitetsudvalg sendes til interesserede klubber for intern cirkulation til fornuftige priser. Send gerne email for nærmere information - [email protected] - Jan Hedegaard, Helga Pedersensgade 29, 02 tv, 8000 Århus C Danmark - julemærkehelark fra 1904, savtakket i perfekt stand. Dette ark er et af de sjældneste af dem alle. Det er unikum og afhændes kun nødigt på grund af personlige årsager. Dette pragteksemplar søger nyt hjem hos seriøs samler, der vil vide hvad sådan en pragtkvalitet koster. Kun seriøse henvendelser. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040 - mail: [email protected] Ca. 500 bundter sælges eller byttes - priser fra kr. 3 pr. bundt. Evt. portofrit tilsendt efter aftale. Mail til [email protected] Odder Frimærkehandel Jørn Jensen - Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER Se vores nye webshop CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987 EMAIL: [email protected] - www.jjo.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 71 BYTTE Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker og ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@ privat.dk - tlf. 5837 5612 Jeg søger breve fra udlandet til Danmark som er sat i strafporto i perioden 1921-1962. Bl.a. mangler jeg meget brev fra Island til min udstillingssamling. Meget godt byttemateriale haves fra Grønland samt P-P - Island, Fæøerne og Danmark - DVI mm. Svend-Ove Sørensen, Stavreby Strandvej 8, 4874 Gedser. Mail: [email protected] Søges: nyt stemplet og postfrisk DK, Island, Norge, Åland, Grønland og Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring Dansk Vestindien tofarvede - vi har et omfattende byttemateriale med hundredevis af pladede og trykbestemte mærker. Vi har også en del kvadrater, våbentype, konger, porto og gebyrmærker fra Dansk Vestindien. I bytte ønsker vi stemplede tofarvede mærker fra Dansk Vestindien, gerne mærker som ikke er tryk- og positionsbestemt. Inga og Hans Mortensen - [email protected] - tlf. 5852 6710 Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags mærker fra hele verden. England dog med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken 109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf. 5627 5508. Email: hanna.jan@mail. tele.dk Jeg har mange dubletter fra Skandinavien og Vesttyskland, som jeg gerne vil bytte med. Send mig 50-200 stk. fra Vesteuropa 2000 og frem, så bytter jeg dem. Wilfred Gyldenskjold, Bækvejen 5, 8940 Randers - wilfred@ fiberflex.dk IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange flere medlemmer. Slip for at sende udvalgshæfter videre og betal kun porto for de mærker du udtager. Se nærmere på www.bytteringen.dk. I denne måned kan navnet guest og koden guest give adgang til medlemssiderne. Haves: klassisk DK i den ”tunge ende” - AFA 1-21 stemplet og breve. Ønskes: Slesvig tjenestemærker CIS - ubrugt/postfrisk/stemplet og breve. Grønland miniark stemplet 2009/2011. Tilbud udbedes venligst. A. Damkær, Stormgårdsvej 4, 6091 Bjert. Email: [email protected] Jeg mangler pænt stemplet DK AFA 179, 186, 188, 264a, 244, 242, 1170 og pænt stemplede julemærker 1906, 1907, 1908 og 1910. I bytte gives nye pænt stemplede DK billedmærker (5 x AFA retur) efter mit valg. Postfrisk Færø efter mit valg (2 x AFA retur). Leif Mortensen, Parkalle 55, Tarm. [email protected] Færøerne postfriske fra 1977-1998 byttes i sæt - også miniark og hæftes haves/ønskes. Jeg efterlyser Danmark og Grønland stemplet/postfriske miniark, bytte efter AFA. Tlf. 8644 8627 og 2674 7474 - Skype: mogens. reinert-stenfeldt Frimærker stemplet: Det Tyske Rige søges efter mankoliste som tilsendes. Haves Danmark-Island-Grønland + PP - Færøerne-DVI at bytte med. Flotte helstemplede mærker ønskes og haves. Svend-Ove Sørensen, Stavreby Strandvej 8, 4874 Gedser. [email protected] Lige startet at samle Sverige og Finland. Vil gerne bytte eller købe. Jeg har mange Norge, Island og Tyskland. Kan sende mankoliste. Mail: [email protected] - SVein Larsen, Lillevang 15, 3520 Gilleleje Svenske ustemplede frimærker søges i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne. Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg Bytte: jeg søger England, Sverige, Portugal og Finland. Har en del byttemateriale. Hvad søger du? Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg. [email protected] Haves: Frankrig stemplet 18491900. Ønskes: postfriske DK AFA nr. 202a-203-204-205-206-214-215203a-203b-204a-214a-215a-233235-235a-248-257a-264a-210-212213-277-319a-402F-648-896 og 909. Mogens Rasmussen, [email protected] - tlf. 61664836 LITTERATUR Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt 270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark. Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno Nørdam og Anne Lise Chor Europas Fugle på Europas frimærker, version 7, 328 sider i farver og med spiralryg, 490 kr + porto. Steen Clausen, Sportsvej 69, 2.tv., 2600 Glostrup. [email protected] POSTKORT Norge - jeg køber alle typer gamle norske postkort - har også mange bedre danske byttekort - Kjell Aasum, Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge - [email protected] Du er velkommen som medlem i Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind på vor hjemmeside www.postkortklubben.dk Søger postkort fra Jelling, herunder Fårugaard, Skovdallund, Rugballe, Hørup, Hvejsel, Kollerup, Vindelev, Skovbølling og Mølvang. Desuden frankerede postkort fra DVI. Email: [email protected] Pssst.....har du prøvet www.egefrim.dk Netbutikken med Nordeuropas største udvalg Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl. kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud. En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet. AL TID ET BESØG VÆRD ALTID 72 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 H.Larsen kort købes - Gorm Christensen, tlf. 7588 3565 - email: [email protected] Sporvogne i Odense. Postkort søges til samling. Særlig interesse har kort med motiver fra Bülowsvej. Her lå hovedliniens endestation før 1923 (ved Læssøegade). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M, tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@ sol.dk Postkort fra Skanderborg og omegn købes. Send gerne en mail med scan og forslag til pris til jensen.schmidt@ gmail.com Kort med motiver af banegårde: ældre s/h postkort med motiver af danske jernbanestationer og/eller tog købes. Finn Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700 Esbjerg, Tlf. 7513 0490. Email: [email protected] Danske Herregårde i farver. F&B serien købers. Kurt Jensen, Drosselvej 4, 8660 Skanderborg. tlf. 42268660 - email: [email protected] Over 2000 forskellige postkort til salg fra min hjemmeside www. bjorneri.dk. Alle kort er med scan. aarhuspostkort eller gamle kort fra tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@ gmail.com Jeg køber gamle svenske postkort, topografiske i god kvalitet. Ronald Fasth, Törnskatevägen 65, S-331 41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller 37016354. Mail: [email protected] Postkort købes. Motiver fra Odense, Dalum, Hjallese, Sanderum, Dyrup, Højme, Bellinge, Kratholm, Århus (kyst og skov) samt motiver med øl og bryggerier. Derudover kort fra Stenders Turistbrevkort-serie fra hele landet. Carsten Fladmose Madsen. Tlf. 8621 3747 eller email: cfm@ dadlnet.dk DIVERSE Gør det sjovt at samle Island - bliv medlem af Islandsklubben. For et kontingent på kun 150 kr. får du bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør det meget sjovere at samle Island. Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller [email protected] Søges til Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutik - AFA-kataloger, Møntkataloger og alle slags mønter, frimærker ALT kan bruges, postkort og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold, julemærker og julekort o.m.a. Porto refunders hvis ønskes? Send venligst til Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense S. [email protected] Tlf. 2936 6873 Børnefrimærkeklubben er flyttet til Danmarks Filatelist Forbund, Løvstræde 1, 02, Postboks 1194, 1011 København K - att. Nelly Kristensen. Donationer modtages gerne. Hvis du har frimærker eller andet filatelistisk materiale til overs kan vi måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej 5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405 DFFs ungdomsarbejde modtager gerne materiale, bundter, afklip, småsamlinger mm. For lidt bedre materiale kan vi tilbyde at give skattefradrag, fordi DFFs er godkendt som velgørende organisation efter ligningslovens §8A. Kontakt venligst Nelly Kristensen eller Ib Krarup Rasmussen - gerne mail: [email protected] eller tlf. 32 50 18 86. BYTTE - UDLAND I am looking for stamps from Denmark with round postmark only. Mancolist based on Yvert. I have many stamps from several european countries to exchange. Please tell me what you need. Jean Pierre Gilles, Hirschstrasse 1, F-67470 Seltz, France Husk at du gratis kan sætte 5 miniannoncer i DFT hvert kalenderår. Det eneste du skal gøre er at indsende annonceteksten til: DFT c/o Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Danmark eller pr. mail til [email protected] Tilbuddet gælder også udenlandske medlemmer og abonnenter. Selv momsregistrerede frimærkehandlere kan benytte denne mulighed, selv om de gerne må forespørge på priser og rabatter ved indrykning af egentlige annoncer Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 73 BYTTEDAGE 21/9 - Byttedag i Grenaa Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen i år for afholdelsen af sæsonens første byttedag på Djursland. Det sker søndag den 21. september kl. 10-15 i Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa. Der er gode P-forhold og gode adgangsforhold for handicappede, lige som der er gode aflæsningsforhold for handlere og kræmmere. Der vil være både frimærke-og mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af såvel frimærker, breve, postkort og mønter. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer. Bytteborde a 40 kr. kan bestilles hos Hanne Andersen på tlf. 4126 4724. 28/9 - Byttedag i Frederiksværk Byttedag og ”Åbent Hus Auktion” i Frederiksværk, søndag. 28 september 2014 kl. 10.00 til 16.00 Frederiksværk-Hundested Frimærkeklub indbyder til byttedag og auktion i Kantinen på Magleblikskolen, Sportsvej, Frederiksværk. Programmet er: Kl. 10-11 Indlevering til auktion Kl. 10-12.30 Bytteborde (gratis) Kl. 10-13 Gratis ta´ selv bord Kl. 11.30-12.30 Eftersyn Kl. 13.00 Auktion Håndmadder og drikkevarer kan købes til rimelige priser. Nærmere oplysninger fås hos Jørgen Clemmensen tlf. 4777 7088. Alle er velkommen. Gratis adgang. 5/10 - Byttedag i Hillerød Hillerød Philatelistklub holder byttedag på Byskolen, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød – 5. oktober 2014 kl. 9-16. Program: Kl. 9: Byttedagen åbner Kl. 12.00-13.00: Eftersyn Ca. kl. 13.00-15.00: Auktion Kl. 16: Afslutning Håndmadder og drikkevarer, kaffe og te kan købes på stedet. Fri entre. Tombola med masser af præmier. Publikumspræmier: kl. 10, 11, 12, 13, 14 og 15. 5/10 - Byttedag i Randers Randers Filatelistklub afholder byttedag den 5. oktober 2014 fra klokken 10 til 16 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå, telefon nr. 8646 7230. Der er rift om salgsbordene, så vent ikke for længe med at bestille. Byttedagen er efterhånden blevet en tradition med mange gæster fra nær og fjern. Gør et fund til samlingen, hvad enten det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos de ca. 20 handlere og krejlere. Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer. Eftersyn af auktionsmaterialet vil være muligt fra kl. 13.15 til 14.30. Selve auktionen starter klokken 15. Auktionslisten kan rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 9 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk, så snart den er klar. Der vil som sædvanlig kunne købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser. Støt klubben og vind flotte præmier i klubbens amerikanske lotterier. Vel mødt i Randers på byttedagen. 12/10 - Byttedag i Holstebro Holstebro Filatelistklub holder igen Bytte- og Frimærkemarked søndag den 12. oktober 2014 kl. 10 – 15.30 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro. Det vil jo glæde os meget, hvis rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en god stemning og hygge samt et rigtigt godt humør hos de tilste- Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Samleren Rosenørns Allé 42 1970 Frederiksberg C 74 Tlf. 35 36 82 42 E-mail: [email protected] www.album.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 deværende. Byttevenner mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. At der tidligere er blevet så god en succes skyldtes dels, at alle handlerborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt at pladserne ved byttebordene har været besat. 3 frimærkehandlere - Vestjysk Frimærkehandel, Holstebro, Odder Frimærkehandel, Odder og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil deltage med stande. Auktionsfirmaet ”SKANFIL” vil også være til stede for at vurdere frimærkesamlinger. Tag derfor ”bedstefars” samling med, ligesom den samling du har arvet. Få den vurderet, så du kan beslutte dig for, hvad du vil. Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns Møntklub - en god tombola vil ligeledes være at finde på frimærkemarkedet. Mange kræmmere fra et stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med mønter og poletter). P.t. er alle borde genbestilte eller bestilte. Men forhør alligevel hos Sv. Erik Søndberg Larsen tlf. 9742 2002 eller hos Egon Jepsen tlf. 9738 6132 om borde, der kan ske uforudsete ændringer. Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et par indstiksbøger eller et par møntmapper er gratis. Optages mere end 1 siddeplads, betragtes det som et kræmmerbord, og der opkræves bordleje Holstebro Møntklubben vil lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup Hallens cafeteria vil være åben, så der er mulighed for at købe mad og drikkevarer. Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner, handlere og kræmmere, og det er måske dagen, du gør et godt frimærke- eller et godt møntkup til samlingen Vi håber, mange også denne gang vil finde vej til et besøg på frimærkemarkedet, aftal evt. et møde med dine frimærkevenner eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre. 19/10 - Byttedag i Århus De samarbejdende frimærke- og møntklubber i Aarhus og omegn afholder byttedag søndag d. 19. oktober på Aarhus Tekniske Skole, Halmstadsgade 6, og der er åbent fra kl. 9 – 15. Krejlerborde kan bestilles ved Lars Peter Nellemann på tlf. 8611 5488 eller på mobil 2311 6488. 25/10 - Byttedag i Frederikshavn Frederikshavn Frimærkeklub afholder sin 32. byttedag i den kendte ”Maskinhallen” lørdag 25. oktober 2014. Vi holder åbent fra kl. 10 – 15 med fri entre. Der er traditionen tro mulighed for køb af kaffe og rundstykker samt lidt spiseligt ved middagstid. Vi har igen i år besøg af nogle af Jyllands bedste ”kræmmere” der er kendte for at tilbyde ”egns-retter” inden for vor samleområde. På gensyn i Maskinhallen i Frederikshavn 25. oktober. 26/10 - Byttedag i Silkeborg Silkeborg Frimærkeklub inviterer igen til byttedag, der afholdes søndag den 26. oktober 2014 fra klokken 09.00 til 15.00 i Lunden på Vestergade 74 i Silkeborg. Salgsborde kan bestilles hos Jørn Walther Pedersen, Dalvangen 10, 8600 Silkeborg. Telefon 8682 2778, email: jwp@pedersen. mail.dk, men vent ikke for længe med at bestille. De, der havde bord sidste år, vil senest i august måned høre fra os, om de vil være interesseret i at genbestille bordet fra 2013. Vores byttedag er blevet en fast tradition for mange fra nær og fjern, og vi glæder os til igen at hilse på jer. Husk vores køkken, der har kaffen klar fra klokken 09.00 med rundstykker, smørrebrød til frokost og ikke at forglemme den efterspurgte lagkage til kaffen. Som sædvanlig bliver der i løbet af dagen solgt amerikansk Vejle Frimærker aps – Auktion Nu som netauktion www.vejlefrim.dk Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf. 75 82 47 38 Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også www.lenifrim.dk Email: [email protected] Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 75 lotteri, støt klubben og prøv at vinde en af de udsatte præmier. Som det sikkert er jer bekendt afholder Silkeborg Frimærkeklub en national udstilling den 26. og 27. september 2015 i Arena Midt Kjellerup, Hasselvej 15, 8620 Kjellerup (16 km nord for Silkeborg). På byttedagen vil der være mulighed for at høre om udstillingen ved klubbens formand Henning Rasmussen, ligesom anmeldelsesblanketterne kan udleveres. Det vil glæde os, såfremt du vil deltage i udstillingen som udstiller, eller i hvert fald aflægge udstillingen et besøg. Vi forventer, der bliver meget at se på. Vel mødt i første omgang til byttedagen 2014 i Silkeborg, vi glæder os til at hilse på jer. 9/11 - Byttedag i Ry Ry og Omegns Frimærkeklub indbyder igen til byttedag. Det er søndag den 9. november 2014, kl. 9-15, men dørene åbnes allerede kl. 8.00. Dette er byttedag nr. 55 i hele klubbens historie, så mød endelig frem, så vi alle kan få endnu en god oplevelse. Arrangementet afholdes som sædvanligt i Sognehuset, Kildebakken 1, 8680 Ry. Entré er beskedne 5 kr., og de går til at dække noget af vores husleje. Desuden får du mulighed for at vinde en god flaske rødvin på indgangsbilletten. Køkkenet tilbyder dagen igennem lækker mad og drikkevarer til populære priser. For de morgenfriske er der morgenkaffe kl. 8.00. Dette kan forudbestilles på tlf. 8689 1900/2833 8854. Vore 3 handlerborde er desværre allerede reserveret. Der vil igen være mulighed for at købe lodder til amerikansk lotteri, og der er mange fine gevinster, doneret af byens handlende. Vi glæder os til at se dig, så vi alle kan få en hyggelig dag i frimærkernes tegn. 6/12 - Julebyttedag i Horsens Horsens Filatelistklub afholder Julebyttedag lørdag den 6. december 2014 fra kl. 10.00 – 15.00. på Slotsskolen, Fussingsvej 6, 8700 Horsens. Bemærk venligst: Gratis adgang. Krejlerbord, kr. 50,- pr. modul 90 cm. x 140 cm eller bord kr. 60,-, 80 cm x 180 cm. Begrænset antal. Handlerstand (momsregistreret) kr. 300,-, 5 borde á 80 cm x 180 cm kan bestilles ved Frank Miller, E-mail adresse: [email protected] eller tlf. nr. 3028 4894. Gratis bytteborde. Åben for opstilling fra kl. 9.00. Kaffe, håndmadder, sandwich m.m. kan købes til rimelige pri- ser. Receptkuvertforeningen vil være til stede. 19/4 - Byttedag i Faaborg Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 19. april 2015 i Aulaen på Faaborg Sundskole, der er beliggende ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved Hallen. Byttemødet er fra kl.10 til 15, der er flere frimærkehandlere og en mønthandler. Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da mange af de 55 kræmmerborde blev genbestilt ved byttemødet i 2013. På byttemødet vil der være rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere, ja stort set alt, hvad der kan samles på. I aulaen har Aktivgruppen på Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man kan købe smørrebrød, øl, vand, kaffe og kage til meget rimelige priser. Der er også et stort gratis tagselv bord med mange tusinde frimærker. Entre for voksne kr. 20 - børn gratis. Lodtrækning på entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På gensyn i Faaborg den 19. april 2015. Numisphil.dk Større frimærkesamlinger fra Danmark, Skandinavien og andre lande købes. Toppriser gives for omfattende samlinger med ældre klassisk materiale. Ligeledes har bedre postkort, breve samt ældre julemærkehelark før 1960 interesse. Se mere på www.numisphil.dk. Ring gerne på tlf. 20 99 95 20, så vi kan aftale en uforpligtende vurdering. 76 Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014 KALENDER Byttedage - 2014 21/9: 27/9: 28/9: 5/10: 5/10: 12/10: 19/10: 25/10: 26/10: 9/11: 16/11: 23/11: 6/12: Byttedag i Grenaa, Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa, 10-15 Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2 Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportsvej, 10-15 Byttedag i Hillerød, Byskolen, Carlsbergvej 13, 9-16 Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Århus, Århus Tekniske Skole, Halmstadsgade 6, 9-15 Byttedag i Frederikshavn, Maskinhallen, 10-15 Byttedag i Silkeborg, Lunden, Vestergade 74, 9-15 Byttedag i Ry, Sognehuset, Kildebakken 1, 9-15 Byttedag i Tarm, Seniorgården, 10-16 Byttedag i Støvring, Stubhuset, Grangårdsvej 11, Støvring, 10-16 Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, Horsens, 10-15 Byttedage - 2015 8/2: 15/2: 28/3: 19/4: 11/10: Byttedag i Hørve, Vallekilde-Hørve Skole, Skolegade 11, Hørve, 10-16 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15 Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15 Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16 Udstillinger og messer - 2014 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: 2014: Planete Timbre 2014, Paris i Parc Floral, 14.-22. juni, FEPA-udstilling - frist 15.11.2013 Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014 Euro-Scout, international spejderfrimærkeudstilling, Tåstrup kulturcenter, 8.-10.8.2014 Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014 Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014 National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskilstrup-hallen 18.-19. oktober KPK 127 - klubudstilling i Post Danmarks lokaler, Købmagergade 33, 15, 17.-19. november Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 21.-23. november (kommissær Lars Peter Svendsen) Malaysia 2014, verdensudstilling i Kuala Lumpur, 1.-6. december 2014 Udstillinger og messer - 2015-16 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2015: 2016: 2016: 2016: 2017: 2018: Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center Singapore 2015, verdensudstilling, 14.-19. august 2015 Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen. Nordia 2015 i Täby, Sverige, 30. oktober-1. november Klubudstilling i Hornslet, Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center National udstilling i Birkerød, 5.-6. november Nordia i Vejle - 27.-29. oktober i DGI-Huset Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014 77 kR. 60 ssaLg ,00 2013 NR er frimærk dfald på n a v e k Side 8 Islands ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif st Forb ks størst ks Filateli ar Danmar nm af Da Udgivet nfil.dk www.da • Lø gaNg · 74. åR obeR . 5 • okt kR. 60 ssaLg ,00 . 2013 NR yr ingsgeb IndleverSide 18 ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif st Forb ks størst ks Filateli ar Danmar nm af Da Udgivet nfil.dk www.da Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere. Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked. · 74. MBER 6 • DECE • LØ ÅRGANG KR. 60 SSALG ,00 r ke nisse s politis Røgind Side 22 Ma ss jul er af em ar jul ærk tikle ep er r o os og m t . 2013 NR Ng • Lø . åRga st · 74 4 • augu ere rkesaml t for frimæ und e tidsskrif elist Forb ks størst arks Filat Danmar af Danm et k giv il.d Ud nf www.da ve! Gratis ga di ær Katalogv 250 kr Som abonnent har du også adgang til den lukkede del på www.danfil.dk med et væld af information, samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek. Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året, inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af 6000 frimærkesamlere. Bestil abonnement på 2014 NU – og få 2013 gratis med! q q Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub. Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr. Navn: __________________________________________________ Adresse: ________________________________________________ Post nr.: _________ By: ___________________________________ Alder: __________ Tlf.: __________________________________ E-mail: _________________________________________________ Beløbet indbetales til giro 9 34 01 06 Kuponen sendes til: Danmarks Filatelist Forbund Postboks 1194 1011 København K Tlf.: 32 50 18 86 Mail: [email protected] DANMARKS FILATELIST FORBUND Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie KONTOR: Løvstræde 1, 02. Postbox 1194 1011 København K Postadresse: Postboks 1194 1011 København K Tlf: 32 50 18 86 Email: [email protected] Web: www.danfil.dk Giro nr. 934 0106 eller Reg.nr. 3001 nr. 0009340106 Bank Norge: 7877.06.93011 PAKKER SKAL SENDES TIL DFF c/o Ib K. Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Forretningsfører: Ib Krarup Rasmussen Email: [email protected] BESTYRELSEN: Formand: Søren Chr. Jensen Ranksvej 2 9293 Kongerslev T: 86 47 77 64 E: sorenchrjensen@ gmail.com Bestyrelsesmedlemmer: Thomas Hilkjær (næstformand) Lyshøj 14 4220 Korsør C T: 58 37 56 12 E: [email protected] Nelly Kristensen Valborg Alle 3, 2.th. 2500 Valby T: 36 30 62 10 E: [email protected] Birger Mortensen Dyresøvej 12 3000 Helsingør T: 49 26 01 20 E:birger.mortensen@ post3.tele.dk Peter Bech Torvegade 23, 1.tv. 1400 København K T: 32 57 18 74 E: [email protected] Tom Lauridsen Brinken 9 5270 Odense N T: 29 67 76 56 E: [email protected] Benny Andresen Hovedvejen 48 4733 Tappernøje T: 55 96 59 35 E: andresen.jensen@ofir. dk DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND Ansvarshavende: Søren Chr. Jensen Redaktør – editor: Ib Krarup Rasmussen Henrik Thomsensvej 32 3460 Birkerød Email: [email protected] eller [email protected] Redaktør – editor: Torben Lethraborg Ulfbuen 3 2620 Albertslund Email: [email protected] Annoncer: Kontakt Ib Krarup Rasmussen for oplysninger om priser, deadlines mv. Fordelagtige rabatter ydes ved fast annonceringsaftale. Højtopløste PDF-filer modtages på mail: [email protected]. Advertising: Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations. Reductions can be agreed upon. – Please send Highres PDF-files to [email protected] Abonnement 2014: Indland: 330 kr. til giro 934 0106 el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106 Udland: 330 kr. SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK33 3000 0009 3401 06 Copyright: Artikler i DFT er forfatternes og DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse. Oplag: 5.500 stk. Udgivelsesplan for 2014: ISSN 0903-2444 Udgives 6 gange årligt Nr.: Deadline: Omdeles*) af Post Danmark: 1 1. januar 10. februar 2 1. marts 7. april 3 1. maj 2. juni 4 1. juli 25. august 5 1. september 13. oktober 6 1. november 15. december *) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 2014 Tryk: Knudtzon Graphic www.knudtzon.dk 79 Net-auktioner hver anden søndag Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionelle auktioner i København Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle frimærkeauktioner i København. Besøg os på bruun-rasmussen.dk Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt Lars G. Jørgensen i frimærkeafdelingen via e-mail: [email protected] eller på telefon 8818 1211. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100 Kommende eftersyn og auktioner: 80 bruun-rasmussen.dk Postkortsamling. Hammerslag: DKK 175.000 Køb og sælg frimærker på auktion Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: [email protected]. ID-nr. 42179
© Copyright 2024