Klik her - Fundamental Invest

HJEMMEVÆRNETS MUSIKKORPS SYD
Informationstjenesten
v/Erik Hansen, Flemmings Alle 27, 5250 Odense SV
Telefon 66 14 07 53/20 23 85 53 E-mail: [email protected]
25. august 2014
Indbydelse til:
Lørdag den 6. september 2014 kl.15:00
Slotskoncert på Langesø Slot.
(Langesøvej 146, 5462 Morud)
Hjemmeværnets Musikkorps Syd, som er Danmarks største militærorkester, spiller Slotskoncert på Langesø Slot
lørdag den 6. september 2014 kl.1500.
En stor tak til slotsejer Hans Berner, som er 10. generation i slægten på Langesø, fordi vi igen i år må ”låne”
slotspladsen til koncerten.
Der skal også lyde en stor tak til Fynske Frimureres Fond, som med deres økonomiske tilsagn har sikret, at
slotskoncerterne kan gennemføres i fuldt omfang – ikke blot i år, men også næste år.
I år bliver dét den femte Slotskoncert på Langesø Slot, så nu må vi godt sige, at dén er blevet en fynsk tradition.
Koncerten er en ”open air koncert”, og der er gratis adgang.
Musikkorpset under ledelse af dirigent Peter Holling medbringer sit Kor a la Carte samt solisterne:
Gert Henning-Jensen, Søren Bech-Madsen og Christina Elisabeth Mørkøre.
Både Christina og Søren er et populært gensyn for det trofaste publikum, som kan glæde sig til at høre Christina
synge ” Måske ku’ vi” og Søren ”To be or not to be” og andre ørehængere.
Gert Henning-Jensen derimod er helt ny i sammenhæng med Langesø Slotskoncert.
Musikkorpset er meget stolt over at kunne præsentere Gert Henning-Jensen, som er en af Danmarks mest kendte
operasangere fra Det kongelige Teater. Publikum kan glæde sig til at høre Gerts pragtfulde tenorstemme i bl.a.
”Dein ist mein ganzes hertz”, ”O sole mio” og andre populære operaarier.
Som konferencier har vi igen i år overtalt fhv. informationschef Preben Petersen til at guide os igennem
eftermiddagens store koncertprogram.
Musikkorpset har igen i år sammensat et program med masser af god musik samt populære fællessange, som gerne
skal få publikum til at synge med på eller – ikke mindst – nynne med på. Programmet vil indeholde sangteksterne, så
der er ingen undskyldning for publikum ikke at synge med på sangene.
Der er ingen tvivl om, at det atter i år bliver et brag af en koncert, så det er ikke spor for tidligt at få reserveret datoen:
lørdag d. 6. september 2014 til en stor musikalsk oplevelse i Slotsgården på Langesø Slot.
Plakat til husketavlen vedhæftes.
Det kunne være en god idé at sende både plakaten og denne indbydelse videre til venner og bekendte, så de også får
mulighed for at reservere datoen.
Musikkorpset har gjort sit hjemmearbejde, og nu er det blot op til vejrguderne at sørge for det gode vejr!
Vi kan så bare håbe på – med krydsede fingre - at vejrguderne er venligt stemte denne lørdag, idet det er en open air
koncert, som kræver tørvejr af hensyn til musikkernes instrumenter - og ikke mindst højtaleranlægget.
PS: Kom nu i god tid. Erfaringer fra tidligere Slotskoncerter siger, at man skal huske at medtage stole eller lignende,
så man er sikker på både at sidde ned og høre koncerten samtidig.
Herudover er man selvfølgelig velkommen til at tage madkurven med og overvære lydprøven, som starter allerede
ca.kl.1300.
Restauratøren sørger som sædvanlig for, at publikum vil kunne købe vand, øl og vin samt grillpølser.
Med venlig hilsen
Erik Hansen/Informationsansvarlig
Fakta om Hjemmeværnets Musikkorps Syd:
Musikkorpset blev oprettet i 1959 som "HJEMMEVÆRNSREGION IV MUSIKKORPS". Dette navn blev i 1997 udskiftet til HJEMMEVÆRNETS
MUSIKKORPS FYN, og i 2006 blev FYN ændret til SYD i forbindelse med oprettelsen af Totalforsvarsregion Syd.
Navnet er nu "HJEMMEVÆRNETS MUSIKKORPS SYD", som også er Danmarks største militærorkester.
Chef for Musikkorpset er kaptajn Johnny Vest. Musikkorpset ledes af Peter Holling, som har været korpsets dirigent i 25 år. Peter har ved sit virke
og med sin baggrund løftet musikkorpset betydeligt, blandt andet ved hans eminente sans for underholdning og show. Peter har en alsidig
baggrund bl.a. som tidligere solotrompetist i Odense Symfoniorkester samt kapelmester for Johnny Reimer.
Musikkorpset består i dag af ca. 60 aktive medlemmer og er forsvarets største musikkorps. Alle er frivillige hjemmeværnsmedlemmer og de bruger
hver mandag aften til sammen at øve sig. Ledelsen af musikkorpset er bevidst om forpligtelsen til at udøve militær musik og videreføre militære
musiktraditioner, men sandelig også til at musikkorpset skal være i konstant udvikling og følge med tiden og tidsånden. Dog må der aldrig slækkes
på kvaliteten i musikarbejdet.
En fast bestanddel i vor koncertvirksomhed er musikkorpsets ”huskor”: Kor a la Carte under ledelse af Therese Andreasen.
Denne gode udvikling har medført at musikkorpset i dag har etableret et godt samarbejde med mange unge dygtige sangsolister og samtidig har vi
den glæde også at kunne præsentere nogle af vore egne dygtige musikere, som solister på deres eget instrument.
I det fynske er musikkorpset blevet en musikalsk krumtap ved de mange traditionsarrangementer bl.a. Valdemarsfesten, 4.maj Mindearrangementet,
Det fynske Skyttelaug, og nu er Langesø Slotskoncert med støtte fra Fynske Frimurers Fond stærkt på vej til at blive en fynsk musiktradition, idet det
i år er femte gang Langesø Slotskoncert spilles.
Etableringen af Totalforsvarsregion Syd har givet os mulighed for at udvide vort spilleområde til også at omfatte Syd- og Sønderjylland. I de sidste
år har vi afholdt koncerter i Sønderjylland: Søgård, Nordborg, Tønder, Kolding, Esbjerg, Gram, Schackenborg og Vejle. Vi er meget glade for at
spille i det sønderjyske og føler at have fået etableret et godt lokalt samarbejde, således at vi stille og roligt også her er godt i gang med at skabe
musiktraditioner med tilbagevendende koncerter.
Læs i øvrigt mere om vore øvrige koncerter på www.hjvmusikkorpssyd.dk