Lotus brochure
Planter omkring vandløb Figur 1: http://www.google.dk 1. Projektopgave i Naturfagligt Fællesforløb på UC Syd Haderslev. Sonja Prühs, Lennart Handler, Stefan Winter Afleveret d. 08/10 2010 1 Indhold Forord ................................................................................................................................................. 3 Problemformulering........................................................................................................................... 3 Den naturlige å ................................................................................................................................... 3 Iltsvind og planteplankton ................................................................................................................. 4 Vand i planter ..................................................................................................................................... 4 Vandets transportvej gennem planten .............................................................................................. 5 Planter i og ved vandløb .................................................................................................................... 5 Fotosyntese ........................................................................................................................................ 6 Næringssalte .................................................................................................................................. 6 Forskellen mellem vand- og landplanter ........................................................................................... 7 Plantens formering............................................................................................................................. 7 Planternes hjemmested ..................................................................................................................... 8 Ærteblomstfamilien ....................................................................................................................... 8 Kurvblomstfamilien ........................................................................................................................ 9 Læbeblomstfamilien ...................................................................................................................... 9 Didaktiske overvejelser .................................................................................................................... 10 Læringsforudsætninger ................................................................................................................ 11 Rammefaktorer ............................................................................................................................ 11 Mål ............................................................................................................................................... 11 Indhold ......................................................................................................................................... 12 Læreprocessen ............................................................................................................................. 12 Evaluering/Vurdering ................................................................................................................... 12 Undervisningsforløb – Planter omkring vandløbet.......................................................................... 12 Undervisningsplan............................................................................................................................ 13 Progressionsplan .............................................................................................................................. 14 Konklusion ........................................................................................................................................ 14 Kilde- og Litteraturliste .................................................................................................................... 15 Bilag 1 ............................................................................................................................................... 16 Bilag 2 ............................................................................................................................................... 16 Bilag 3 ............................................................................................................................................... 17 Bilag 4 ............................................................................................................................................... 18 Bilag 5 ............................................................................................................................................... 19 Bilag 6 ............................................................................................................................................... 20 2 Forord Planterne i landskabet er smukke at kigge på og mange af dem udsender dufte. Planterne er betydningsfulde for landskabets dyr enten som fødegrundlag og skjulested. Jo flere forskellige plantearter, der vokser i et område, jo flere forskellige dyrearter er der grundlag for. Vi ved alle, at der er liv omkring vandløb. Men hvad betyder liv? Liv kendetegner de ting i naturen, der opretholder sig selv, men også kan dø. Levende størrelser har et helhedspræg og en organisation, som er kendetegnet ved forandring, vækst og udvikling, dvs. energiforbrugende processer og stofomsætning. Et levende væsen kan ved formering videregive liv og på den måde videreføre den organisation og de processer, der kendetegner liv. På den anden side må man sige, med livsprocessenes ophør kommer døden. En organisme er et levende fænomen. Liv er samspil og udveksling: Alt, som lever, lever ikke alene eller for sig selv 1. I åer og søer lever levende organismer i vand. Til gengæld er der flere vækstfaktorer, som er anderledes end på land. Problemformulering I den første del beskæftiger vi os med forskellige livsbetingelser som er forudsætning for at der opstår liv i og omkring vandløb. Hvordan er en naturlig å opbygget? Hvilke planter findes i og ved vandløbet og hvilke livsbetingelser skal opfyldes? Hvordan er planterne opbygget? Er der forskelle mellem land- og vandplanter? Hvordan klassificeres planter? Vi vil nærmere indgå i at undersøge floraen ved Skallebæk vandløbet. Den sidste del af vores opgave handler om, hvordan man kan overføre vores viden let forståeligt til eleverne i de små klasser. Med hvilke didaktiske og pædagogiske overvejelser kan vi tilrettelægge et undervisningsforløb, som er både praktisk og teoretisk orienteret i deres nære omverden? Den naturlige å I åerne nedbryder dyr og bakterier organiske stoffer, som vandløbet bliver tilført med organiske stoffer fra omgivelserne. Man kan sige, at åerne domineres af nedbryderfødekæden. Mange åer har en vigtig økologisk betydning, fordi de renser vandet som løber igennem. Åer kan inddeles i tre afdelinger: Den øvre å som kaldes kildebækken, den mellemste å og den nedre å som kan minde om en flod. 1 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/liv 3 Iltsvind og planteplankton Høje uorganiske næringsstofkoncentrationer som nitrat og fosfat vil give hurtigt voksende planter en fordel. De vil kunne skygge langsomt voksende planter væk. Nogle af de hurtigst voksende planter er mikroskopiske alger, som kan leve fritsvømmende i vandet. Vi kalder det planteplankton. Er der for mange planktonalger kommer der ikke lys til bunden, og bundplanterne dør. Når algerne dør og synker til bunden i et stillestående vand, vil det virke som tilførsel af ekstra dødt organisk stof. På den måde kan det bevirke at der kommer iltsvind2 3. Figur 2: Natur og teknik, s. 75 Vand i planter ”En forudsætning for al plantevækst er tilstedeværelse af vand”4 Nogle planter kan godt tåle at tørre ud, men for alle planter gælder at væksten kun kan fortsætte når planten har adgang til vand. Vandsystemet i en plante er noget helt specielt, da den regulerer sig selv, så de øverste blade kan være i 100 meters højde og blive forsynet med vand, men også at forhindre unødigt vandtab. Planten består af omkring 90 % vand, 10 % udgør andre grundstoffer som fx karbon. Vandets opgave er ikke kun at give planten det nødvendige grundlag for væksten, men vandet giver planten også deres statur. Først bliver plantecellerne forsynet med vand og samtidigt vokser cellevæggen. Denne cellevæg stopper på et tidspunkt med at vokse, når plantecellen har nået Figur 3: Viden om vand, s. 56 2 Biologi til tiden, forskellige forfatter, Kapitel 7 Natur og teknik – Rød, s. 75 4 Viden om vand, s. 43 3 4 sin endelige størrelse. Plantecellen holder derimod ikke op med at optage vand og der opstår et turgortryk (et vandtryk). Dette tryk får cellemembranen til at presse mod cellevæggen og den cellevæg presses ud mod de andre omgivende celler. Det er grunden til, hvorfor planten kan holde sig oprejst. Et eksempel på, hvornår man kan iagttage vandmangel eller bedre sagt når planten har mistet turgortrykket ses hos planter, hvor blade og stængel hænger slapt ned. Vandets transportvej gennem planten Plantens tynde rødder med deres rodhår sikrer at planterne kan få adgang til vandet. Vand bliver optaget ved osmose og bevæger sig op gennem planten i ledningsvævet. Osmose regulerer vandkoncentrationen på begge sider af cellemembranen. Planternes cellemembran er semipermeable, altså den er kun gennemtrængeligt for vand og ikke for andre stoffer. Hvis der optræder uligheder i vandkoncentrationen på begge sider af membranen, så transporteres flere vandmolekyler i den retning, hvor vandkoncentrationen er lavest, det kaldes for osmose5. Mange planter kan bevæge blomster og blade i løbet af døgnet eller ved berøring, fx mimoser. Dette sker ved, at celler i bladets led optager eller afgiver vand ved osmose6. Planter i og ved vandløb En plante er en autotrof organisme, det vil sige den kan selv skaffe sig de livsvigtige stoffer og energi, som den har brug for. De er ”selvforsynende”. Planter består af millioner celler der alle sammen har en funktion. Plantens rødder optager vand og næringsstoffer, mens blade og stængler optager lys og kuldioxid. Dette samspil udgør at planten kan vokse, danne blomster/ frugt og ende med at sætte frø så livscyklen kan fortsætte. Planter er encellede og flercellede7, der ikke har nogen sanseorganer eller mulighed for selvstændig bevægelse. Planteriget opdeles i mange undergrupper og der findes utallige varianter, nogle vil vi nævne senere. Den mest livsvigtige proces hos en plante kaldes fotosyntese, da den dermed omsætter lysenergi til energi som planten har brug for til at vokse.8 Vandplanter har derudover også andre positive egenskaber. De regulerer ligevægten med væksten af alger, da vandplanter optager og binder næringsstoffer, som algerne egentlig ville bruge til at formere sig. Derudover stabiliserer vandplanterne sedimentet så det ikke hvirvles op og gør vandet uklart. Da de ellers ikke kunne trives og dyrene ikke kunne jage deres bytte. 5 Viden om vand, kapitel 3 www.denstoredanske.dk 7 Nogle organismer som f. eks bakterier og mikroskopiske planter i f. eks søvand består kun af en enkelt celle (encellede) og så findes der organismer som består af op til flere billioner celler, der arbejder sammen (flercellede) 8 Baattrup-Pedersen, A., Riis, T. & Larsen, S. E.1998. Planter i naturlige og regulerede vandløb. Vand & Jord 3: 101–104. 6 5 Fotosyntese Fotosyntesen foregår i plantecellernes grønkorn. Det er den proces planten laver, for at kunne danne glukose, der bruges som byggesten til vækst. Derefter bliver en del af glukosemolekylerne bygget sammen til stivelse og derefter oplagret, indtil planten har igen brug for glukose. Planten skal bruge lys, kuldioxid og vand for at danne glukosen. Ved hjælp af lysenergien bygges kuldioxid og vand sammen til glukose og ilt, hvor ilt er fotosyntesens affaldsprodukt. Ved fotosyntesen omdannes lysets energi altså til kemisk energi og i processen frigøres ilt og der dannes sukkerforbindelser. 9 Formlen for fotosyntesen ser således ud: 6 CO2 + 6 H2O + Lysenergi ------ - -> C6H12O6 + 6 O2 (Kuldioxid) + (vand) ----- - -> (glukose) + (ilt) Næringssalte Planterne optager en række næringsstoffer, hvoraf de fleste er livsnødvendige for planten. Det er vigtigt, at planten får alle de livsvigtige næringsstoffer for, at kunne gennemføre deres livscyklus. Nogle af næringsstofferne har den brug for i større mængder, de kaldes for makronæringsstoffer. Som fx kvælstof (N), kalcium (Ca), magnesium (Mg), kalium (K), fosfor (P), svovl (S), oxygen (O), hydrogen (H) og karbon (C). Andre har den brug for i mindre mængder. Det er mikronæringsstofferne jern (Fe), mangan (Mn), zink (Zn), kobber (Cu), molybdæn (Mo), klor (Cl), bor (B), nikkel (Ni).10 Herunder nu nogle eksempler på, hvordan planterne reagerer på næringssalte: Makronæringsstoffer: Kvælstof (N): Lyse, gulgrønne blade er det typiske symptom på kvælstofmangel. Hos frugtbærende planter medfører dette at frugterne bliver mindre. Tilførsels af kvælstof giver meget hurtigt planterne en flot grøn farve. Kalium (K): Kaliummangel i jorden medfører at væksten hæmmes og planterne bliver små. Kalium har især betydning for frugtbærende planter da frugtudbyttet bliver reduceret kraftigt og frugterne meget mindre. Ved stærkere mangel får bladene visne rande der ruller indad, mens den øvrige del af bladet bevarer den naturlige grønne farve. 9 Biologi til tiden, 2.udgave, side 122 og bogen: Viden om vand, kapitel 3 TEMA-rapport fra DMU, 34/2000, Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtid 10 6 Magnesium (Mg): Magnesiummangel opstår ofte når der er for meget kalium. Magnesiummangel kan være vanskelig at skelne fra kaliummangel, idet mangel på magnesium også kan medfører brune bladrande. Ved magnesiummangel vil der i reglen være visne, brune pletter inde i bladet mellem bladribberne, og bladrandene ruller ikke indad. Den mest typiske forskel er måske, at angrebne blade falder af. Især nye skud kan miste mange blade fra basis og opefter, så planterne kan stå næsten nøgne i august/september måned. Mikronæringsstoffer: Jern- og manganmangel forekommer i meget sjældne tilfælde. Ved jernmangel bliver bladene lyse, bortset fra alle små ribber, der står som et grønt spindelvæv på gullig baggrund. Manganmangel viser sig i reglen som en lys marmorering mellem de store bladribber. I græsplænen viser den sig som rødlige bladkanter. Det ses især ved for høj pH-værdi. PH-værdien er et udtryk for jordens surhedsgrad. Langt de fleste planter trives bedst ved en neutral pH som er ca. 7. Nogle planter, surbundsplanter som fx rododendron, trives bedre ved lav pH-værdi, mens kun ganske få planter kræver en højere pH-værdi. For høj pH kan sænkes ved at tilsætte spagnum. For lav pH kan hæves ved at tilfører kalk. 11 Forskellen mellem vand- og landplanter Forskellen mellem land- og vandplanter er hovedsageligt deres tilpasning til omgivelserne. Vandplanter har ingen overhud, da den tjener landplanterne til at forhindre vandtab. Spalteåbninger er åbne og der findes mange flere på begge sider af bladene. Vandplanter kan derfor direkte optage vand i bladene. De har mindre rødder, fordi de ikke har brug for støtte, men derimod har de et fjeragtigt rodnet til at optage ilt. De har en mindre stiv opbygning, da vandet støtter planterne derudover har de fleste vandplanter store, flade blader på overfladen og indbyggede luftblærer som giver opdrift. Plantens formering I naturen har planterne forskellige måder at formere sig på, nogle simple, andre mere komplicerede. Visse arter benytter to eller flere formeringsmetoder; andre kan kun formere sig på den ene af måderne. Man skelner mellem vegetativ spredning eller frøspredning. Den vegetative spredning foregår ved rodslående udløbere, yngleknopper eller afrevne plantestumpe, der er i stand til at spire igen og det er også den metode som bliver anvendt af gartnere. Frøspredning er alle former for spredning med frø. Denne metode er næsten enerådende ved spredning over lange afstande. Spredningen kan foregå aktivt eller passivt. Ved aktiv spredning er planten selv i stand til at sprede sine frø, mens den ved passiv spredning må have hjælp af vind, vand eller dyr. Mange planter med spiselige frugter har dyrespredning, idet frøene bliver ædt sammen med frugten. Når frøet kommer ud igen, har det en lille klump gødning omkring sig, som er en god spiringsbetingelse.12 11 12 http://www.broste.com/ref.aspx?id=2340 Blomsterne omkring os, Gads Forlag 7 Planternes hjemmested Planter er opbygget sådan, at de på det sted, hvor de gror, opnår deres optimale vækst. Der findes planter, som bedst kan leve i sumpområder, ved søer og vandløb, i skoven, i grøftekanter, på kalkeller lerholdige jord, i ørkenen mm. For at kunne overskue de mange forskellige arter, har man opfundet et system, hvormed man kan inddele planter. Nu vil vi præsentere forskellige plantearter, som gror ved vandløbet og specielt ved Skallebæk vandløbet. Ærteblomstfamilien Ærteblomstfamilien er urter, buske eller træer. Bladene er spredte. Blomsterne er uregelmæssige og har kun en symmetriakse. De er samlet i aks, klaser eller hoveder. Frugterne er bælge med få til mange frø. Planterne har symbiose med knoldbakterier. Knoldbakterierne er i stand til at omdanne luftens kvælstof (N2) til biologisk brugbart ammoniak (NH3). Dermed skaffer de planten adgang til den største mangelvare, nemlig kvælstof. Omvendt må planten yde bakterierne den nødvendige energi i form af kulhydrater og de nødvendige mineraler13. Videnskabelig klassifikation Rige: Plantae (Planter) Division: Magnoliophyta (Dækfrøede) Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede) Orden: Fabales (Ærteblomst-ordenen) Familie: Fabaceae (Ærteblomst-familien) Slægt: Lathyrus (Fladbælg) Art: Lathyrus pratensis Ved Skallebæk vandløbet har vi fundet en slægt af ærteblomstfamilien, nemlig gul fladbælg. Gul Fladbælg er en urteagtig plante med en forgrenet, krybende eller klatrende vækst. Stænglerne er firkantede og behårede. Bladene er ligefinnede med blot ét par småblade. Bladribberne er bueformede eller næsten parallelle. Begge bladsider er lyst græsgrønne. Blomstringen sker i junijuli, hvor man finder 5-10 blomster i små klaser. Blomsterne er 5-tallige og har typisk ærteblomstform. Alle kronblade er varmt gule. Frugterne er bælge med mange, sorte frø. 13 Blomsterne omkring os, Gads Forlag 8 Kurvblomstfamilien Kurvblomstfamilien er den største blandt karplanterne: Den rummer 1620 slægter og 23.600 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis). Arterne har følgende fællestræk: Bladene er spredte (eller sjældent: modsatte). Blomsterne er samlet i kurve, som er omgivet af et bægeragtigt svøb. Kronerne er tunge-, rør- eller tragtformede.14 Videnskabelig klassifikation Rige: Plantae (Planter) Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter) Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede) Orden: Asterales (Kurvblomstordenen) Familie: Asteraceae Ved Skallebæk vandløbet har vi fundet 5 slægter af kurvblomstfamilien, nemlig mælkebøtte, rejnfan, gråbynke, kåltidsel og ager tidsel. Rejnfan er en urteagtig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er hårløse. Bladene er spredtstillede, hele og enkelt eller dobbelt fjersnitdelte med grovtakket rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er en smule lysere. Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i knapformede kurve, der igen danner løse, endestillede halvskærme. De enkelte blomster er gule. Frugterne er nødder. Arten er knyttet til lysåbne, let fugtige og forholdsvis næringsrige voksesteder. Derfor træffes den langs veje og skovbryn, på affaldspladser, langs søer og vandløb. Læbeblomstfamilien Læbeblomstfamilien er en meget artsrig familie. De er urter eller buske; bladene sidder modsat og uden fodflige; blomsterne er uregelmæssige og har kun en symmetriakse med en tofliget overlæbe og en trefliget underlæbe. Mange arter er aromatisk duftende fra kirtler på blade og stængler. 15 14 15 Blomsterne omkring os, Gads Forlag Bog: Blomsterne omkring os, Gads Forlag 9 Videnskabelig klassifikation Rige: Plantae (Planter) Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter) Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede) Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen) Familie: Lamiaceae Vi har fundet 3 slægter af læbeblomstfamilien ved Skallebæk vandløbet, nemlig brunelle, vandmynte og hanekro. Almindelig Hanekro er en enårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Stænglen er firkantet og beklædt med stive hår. Bladene sidder modsat, og de er ægformede. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er en smule lysere. Begge sider af bladet er beklædt med stive hår. Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser blomsterne sidde sammen i kranse. De enkelte blomster er røde eller hvide, men med et mørkfarvet mønster. Underlæbens midterstelap er lige afskåret. Frugterne er kapsler med nogle få frø i hver.16 Didaktiske overvejelser Klassen deles i grupper og vi går en tur i naturen, hvor hver gruppe skal finde 1-3 planter, som de skal arbejde videre med i klasselokalet. I klassen skal de ved hjælp af bøger som fx ”Blomsterne omkring os” eller ”På blomsterjagt i naturen” beskrive planten. Denne beskrivelse skal indeholde, hvor planten gror, hvordan bladene, blomsten og frøene ser ud. Derefter kan planten presses og lamineres så den kan holde sig i længere tid. Til sidst kan eleverne være kreative og selv lave plakater med deres planter og beskrivelser som kan hænges på væggen i klasselokalet. Vores hovedvægt ligger i, at eleverne skal arbejde aktiv og ved hjælp af egne iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter i deres nære omverden. Didaktikken og undervisningsforløbet vil i denne opgave være rettet mod 1. klasses niveau og knyttet til fælles målet 2009 fra undervisningsministeriet. 16 Blomsterne omkring os, Gads Forlag 10 Helhedsmodellen fra Hiim og Hippe beskriver den didaktiske relationstænkning, som vi sætter fokus på vores undervisningsopbygning17. Vi bevæger os i de seks forskellige faktorer, som er illustreret her: I det følgende vil vi beskrive de enkelte faktorer. Læringsforudsætninger Læringsforudsætningen til læring om planterne i den nære omverden starter allerede i 1. Klasse og vil forløbe til 6. Klasse. Elevernes kompetence er med deres almenviden meget forskellig, så der er særlig behov for at klarlægge de forudsætninger som de enkelte elever medbringer, i stedet for at beskrive, hvilke forudsætninger de burde have. Vi synes at det ikke giver mening at lave et isoleret forløb på et enkelt klassetrin, fordi emnet indeholder bundforskellige niveauer. Rammefaktorer Vores klasse består af 20 elever. Andre formelle faktorer er, at vores klasseværelse er udstyret med en traditionel tavle og en projektor. Undervisningen er opdelt i ugentlige dobbeltlektioner à 45 minutter. I vores undervisning arbejder eleverne i små grupper, så de kan udfolde kreative og produktive færdigheder især med de praktiske indhold. Mål Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 har vi valgt at fremhæve følgende punkter som værende relevante for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 17 beskrive planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst kende naturområder, hvor navngivne planter lever http://www.jeppe.bundsgaard.net/undervisning/foraar2005/fagpaedagogik/begrebetfagpaedagogik/HiimHippe.jpg 11 Målet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig dybere kendskab til planter omkring vandløb i den nærmere omverden. Åerne og deres forurening spiller en vigtig rolle i naturen. Indhold Undervisningens indhold er opbygget, at eleverne har lov til at eksperimentere. Vi håber på den måde at kunne fastholde interessen og undren af eleverne, hvis de selv har mulighed for undersøgelser. Med andre ord kan man sige, at indholdet er en beskrivelse af vejen til målet. Læreprocessen Læreprocessen baserer på overvejelser og begrundelser for vores valg af forskellige metoder. Dvs. at elevernes kreative og praktiske medarbejde skal fremmes. Deres medindflydelse giver et positivt klassemiljø, samt at enhvers selvtillid øges. Evaluering/Vurdering I vores undervisning vil vi vurdere hver enkelt lektion og hermed også hele undervisningsforløbet. Især lægger vi vægt på observation: hvordan er eleverne modtagelige overfor indholdet er der noget der burde ændres i vores egen undervisning/ præsentation afdækker undervisningen hele emnet og er det spændende og tilgængeligt løser eleverne opgaverne selvstændig, korrekt og hvordan Undervisningsforløb – Planter omkring vandløbet Forløbet kører over 7 uger med en ugentlig dobbeltlektion og her følger først et hurtigt overbliksskema og dernæst det mere detaljerede undervisningsforløb: Lektion 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 Indhold Den naturlige å Planter omkring vandløb og plantens opbygning Opsummering af de sidste timer og sensibilisering overfor den nære omgivelse Ud til et vandløb i nærheden, observation, indsamling af planter Lave aftryk og presning af planter – sammenfletning af teori og praksis Afslutning af plante presning – færdiggøre collager, opsamling af turen Afsluttende oplæg af læreren 12 Undervisningsplan Tid Emne Mål Materialer 1-2 Lektion Vandløb: 1) Spørgerunde i klassen. Har i været ved et vandløb? Hvad kunne være interessant at undersøge? Hvad har i opdaget? 2) Beskrivelse af den naturlige å. Planter omkring vandløb: 1) Hvilke planter kender i som er i nærheden af vandløb? 2) Plantens opbygning Opsummering af de fire første lektioner. Spørgsmål til klassen: 1) Hvad kan i sige om plantens opbygning? 2) Kan i huske kendetegn af en naturlige å? 1) Læringsforudsætninger For at opbygge undervisningsforløbet. Læren laver en liste med børnenes hypoteser og iagttagelser. 3-4 Lektion 5-6 Lektion Fællesmål. 2) Refleksion af egne oplevelser og fortællinger. At lære plantens opbygning at kende samt funktionen af vand i planter. Opsummering /refleksion af de sidste timer. Sensibilisering overfor den nære omgivelse. Et billede over plantens opbygning. (bilag 1) Illustrationer af reglerne ved udflugten af åen. (bilag 3, 4) Planlægning af en udflugt til et vandløb. Læreren fortæller 1) Vigtige regler der skal overholdes 7-8 Lektion 9-10 Lektion som skal være på samme dag som lektion 78. Udflugt til vandløbet. 1) Observering af forskellige planter ved og i vandløbet. 2) Indsamling af planter Læreren holder små oplæg over forskellige planter. Intensiv beskæftigelse med de planter der blev indsamlet ved vandløbet. Pres blomster og lav aftryk af bark og blade. 1) Lav collager og navngiv planter og blade At lære planterne at kende og finde nogle forskelle. Plante leksikon At eleverne genkender planter og blade. Oversigter over fremgangsmåden og arbejdet med pressede blomster/ aftryk. (bilag 5, 6) Sammenfletning af den teoretiske og praktiske viden 13 11-12 Lektion Opsamling af turen. Spørgsmål til klassen: 1) Hvad har i set/oplevet 2) Hvilke planter har i fundet 3) Hvad kunne vi ellers have undersøgt Refleksion af turen og sidste indlæring af planter. Collager hænges på væggen i klasseværelset. Arbejde videre med de pressede blomster og aftryk. Færdiggør collager. 13-14 Lektion Læreren holder et afsluttende oplæg med fikspunkter af undervisningsforløbet. Få alle emner på plads. Få svar på de sidste spørgsmål. Afslutning af emnet. Progressionsplan Fase 1. fase 2. fase 3. fase Undervisningsforløb Den naturlige å planter omkring vandløb Den forurenede å Smådyr i og omkring vandløb Udflugter Skallebæk Møllebæk Skallebæk Konklusion Floraen ved Skallebæk vandløbet viser, hvor mangfoldige plantearter kan være. Vi har fundet mange forskellige slægter af forskellige plantefamilier. Grunden, hvorfor der vokser så mange planter på dette sted er sandsynligvis dens optimale betingelse, frugtbar jord og åbent lys. Disse to faktorer er vigtig for plantens vækst og fotosyntesen. En pragtfuld flora er ikke kun flot at se på, men den har også andre funktioner, nemlig som hjemmested, føde og skjulested for mange forskellige dyr. I vores anden del af opgaven behandler vi undervisningsforløbet med mange praktiske og kreative indhold. Især i de mindre klassetrin er det vigtigt, at eleverne kan forbinde deres egen oplevelser med den nære omverden. Progressionsplanen henviser derudover problemer som opstår, hvis åen forurenes og hvilken betydning det har for de tilstedeværende livsbetingelser. Eleverne har arbejdet i de sidste lektioner med forskellige livsbetingelser, forudsætninger for liv i og omkring vandløb. De kender vandløbets struktur og kan selvstændig finde planter. Derudover er de i stand til at ordne deres opbygning og kan genkende dem. Især forskellen mellem land- og vandplanter ved Skallebæk å er indgået i læringsprocessen. 14 Kilde- og Litteraturliste 1. Kaufmann, Inge og Keiding, Søren Rud: Viden om Vand, s. 43, 56; kapitel 3 2. Biologi til tiden, forskellige forfatter, Kapitel 7, s. 122 3. Natur og teknik – Rød, s. 75 4. TEMA-rapport fra DMU, 34/2000, Planter i vandløb – fortid, nutid og fremtid 5. Blomsterne omkring os, Gads Forlag 6. http://www.google.dk 7. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/liv 8. http://www.denstoredanske.dk 9. http://www.broste.com/ref.aspx?id=2340 10. http://www.jeppe.bundsgaard.net/undervisning/foraar2005/fagpaedagogik/begrebetfagpaedag ogik/ 11. http://www.undervisningsministeriet.dk/Uddannelse.aspx 12. http://www.wikipedia.dk 13. Bilag 1: Plantens opbygning, Blomsterne omkring os, Gads Forlag 14. Bilag 2: http://natur2010.pbworks.com/f/Skalleb%C3%A6k%20googleearth.JPG 15. Bilag 3:Pas på; 100 naturaktiviteter for børn, c. Bradley & C. Fitzsimons 16. Bilag 4: Regler på landet; 100 naturaktiviteter for børn, c. Bradley & C. Fitzsimons 17. Bilag 5: Aftryk af bark og blader; 100 naturaktiviteter for børn, c. Bradley & C. Fitzsimons 18. Bilag 6: Pressede blomster; 100 naturaktiviteter for børn, c. Bradley & C. Fitzsimons 15 Bilag 1 Bilag 2 16 Bilag 3 17 Bilag 4 18 Bilag 5 19 Bilag 6 20
© Copyright 2024