Læringskløft - Reflexen

Pressemeddelelse fra
Øster Snede Spejderne
Spejderborgen
Lindvedvej
Øster Snede
Loppemarked ved Spejderne i Øster Snede
Lørdag d. 17. sept. Kl. 10 – 13.30.
Spejderhuset i Øster Snede på Lindvedvej.
Lige over for kirken.
Formand:
Mobil:
Jesper Kaas
22 51 11 12
Når spejderne i Øster Snede kan glæde sig over alle de materielle goder deres spejderhus er omgivet af, så
skyldes det i høj grad de mange penge der kommer ind, ved hjælp af indtægterne på loppemarkedet.
Og når spejderne ved spejderborgen i Øster Snede 2 gange om året kan have et loppemarked med så
mange effekter til salg, ja så skyldes det i særdeleshed en kæmpe indsats af frivillige spejdere, forældre,
ledere og ikke mindst Birgitte Due Jensen og Ingse Simonsen fra henholdsvis Bøgballe og Båstrup.
Et loppemarked af denne karakter kan ikke gøres op i timer, men i glæde til alle de drenge og piger der får
et kæmpe udbytte fra salget af ”lopperne”. Nemlig i form af udstyr og materiel til spejderlejr, weekendlejr
og ikke mindst til spejder hver uge. Derfor er ”taknemlighed” også det ord, Birgitte og Ingse først tænker
på, når de ser alle de møbler, legetøj, lamper og meget andet der er doneret til spejdernes loppemarked.
Den ”nye” hal, der ikke længere er så ny, er fyldt til det yderste med alt lige fra møbler, glas, bøger til
lysshow udstyr og andet elektronik. Så det kræver flere aftner at sorterer og prissætte de mange effekter.
At spejdernes loppemarked er en stor dag for spejderne er tydeligt, idet at alle spejderne deltager i salget
af de mange ”ting & sager”, samt til salget af kaffe, kage, sodavand og en masse pølser m/brød.
Sælgerne ved loppemarkedet som også består af de mange frivillige forældre vil alle være synligt klædte
med en gul kasket, så det er bare med at gå om bord i det store brugt marked ved spejderne i Øster Snede
d. 17. sept. Kl. 10. på Lindvedvej lige over for kirken i Øster Snede.
Gruppeleder ved KFUM Spejderne, Anders Due fortæller afslutningsvis, at har man nogle gode brugte
sager, som man vil donere til spejderne i Øster Snede, da vil det være muligt at levere det til Birgitte og
Ingse ved hallen på spejderborgen i Øster Snede, onsdag d. 14. sept. Og torsdag d. 15. sept. fra kl. 19 – 20.
Pressemeddelelse v/Anders Due
Gruppeleder ved KFUM Spejderne i Øster Snede.