1. No category

Karnov Group
UFS20110002
Ugeskrift for Skat 2011.2
Afskrivning på vindmøller i Tyskland
To domme fra den tyske skattedomstol fra 14.4.2011(1)
To nye domme i Tyskland har betydning for danskere, der har vindmøller i Tyskland.
Dr. Lars Eriksen, skattekonsulent ved Danrevision Gruppen, Flensburg-Handewitt
Abstract
Normalt har de tyske afskrivningsregler ikke betydning for det danske
årsregnskab, når ejerne er danske. Men den øverste tyske skattedomstols
afgørelse er relevant for danske forhold, når for eksempel vindmøllen
sælges før det planlagte tidspunkt, nyfinansieres, eller et pengeinstitut
skal værdisætte projektet på grundlag af den tyske bogførte værdi.
Desuden kan den nye afgørelse have betydning ved repowering. I disse
tilfælde afbrydes afskrivningen, og det kommer afgørende an på den
tyske nedskrevne værdi. Den aktuelle værdi danner grundlag for beregningen i Tyskland, der i sidste ende har betydning i Danmark for
salgspris og låneværdi. Desuden betyder den tekniske udvikling, at
vindparker og deres enkelte bestanddele skal betragtes som en flerhed
af driftsmidler. Dommen fra den tyske højeste skattedomstol afgør, at
vindmøller og deres tilbehør i Tyskland skal afskrives over 16 år.
Dommen betyder afslutningen på en lang strid med skattemyndighederne i Tyskland, der gik ud fra meget lange og forskellige afskrivningsperioder for vindmøller og deres tilbehør. Desuden bør evt. due diligences - såvel juridiske som økonomiske - tage hensyn til den nye dom.
Afskrivning på vindkraftanlæg i Danmark
Skatteafskrivningen på danske vindmøller kan efter danske regler foretages lineært med 25 % p.a. over 4 år.
Afskrivning på vindkraftanlæg i Tyskland(2)
I den aktuelle dom om afskrivning på vindparker afgør Bundesfinanzhof, den øverste tyske domstol i skattesager, for første gang samlet
spørgsmålet om afskrivning af vindkraftanlæg. En vindpark består af
flere selvstændige aktiver (vindkraftanlæg, kabler, vejanlæg), hvis
sædvanlige brugstid på grund af deres drift som en driftsøkonomisk
enhed principielt anses for at være en enhed. Dog opdeles aktiver i
»bundter«.
Dommens konsekvenser: Den tyske afskrivning er et
værdiparameter
Med denne dom bliver den tyske afskrivning til et værdiparameter
også for danske ejere. I det følgende skal der fremhæves to vigtige
konsekvenser for regnskabslægningen for tyske vindmøller.
På den ene side skal et vindkraftanlæg betragtes som en sammensat
genstand, der består af flere enkelte aktiver. Dommen åbner dermed
mulighed for i regnskaberne at gengive en forenklet gennemførelse af
teknisk udvikling og fornyelse. Når hver genstand ses separat, og der
af tekniske årsager gennemføres en udskiftning af enkelte aktiver, kan
årsregnskabets værdiansættelse af det enkelte aktiv nemmere gennemføres. Den senere tids politiske udvikling i Tyskland, der nedprioriterer
atomkraften og opprioriterer windpower, betyder, at den tekniske udvikling af vindmølleteknologien fremmes. Derfor kan det forventes,
at det teknologiske fremskridt øges. Der er i de senere år set en førhen
Copyright © 2011 Karnov Group Denmark A/S
ukendt teknisk udvikling f.eks. gennem repowering-teknikken for
vindkraftanlæg. Det formodes, at vi inden for vindmølleteknologien
endnu ikke har set afslutningen på den tekniske udvikling. Da Tyskland
i april 2011 nu har sagt endegyldigt farvel til atomkraften, kan man
forvente, at Tysklands hjemlige vedvarende energi skal fremmes. Og
her vil tekniske tiltag sandsynligvis føre til i dag ukendte muligheder
for strømproduktion.
Betydning for due diligence
Dommen har betydning for værdiansættelsen af vindparkanlæg, f.eks.
i due diligence-analyser. Desuden er den relevant, når afskrivningsperioden afbrydes (salg, refinansiering) eller i tilfælde af repowering.
Dommen berører værdiansættelsen i tilfælde, hvor afskrivningsrækken afbrydes. Det kan forekomme f.eks. ved afhændelse af vindkraftanlægget, eller når den indre værdi iht. det tyske årsregnskab er aktuel
for en refinansiering. Men den har også betydning i de tilfælde, hvor
for eksempel vindmøllen sælges eller skal nyfinansieres, og et pengeinstitut skal værdisætte projektet på grundlag af den tyske bogførte
værdi. I disse tilfælde afbrydes afskrivningen, og det kommer nu an
på den tyske nedskrevne værdi. Den aktuelle værdi danner grundlag
for beregningen i Tyskland, der i sidste ende har betydning i Danmark
for salgspris og låneværdi.
I årsregnskabet for vindkraftanlæg skal der for fremtiden sondres
imellem tre aktiver:
1)
Selve vindkraftanlægget, dvs. tårn, rotor og generator inklusive
alle mekaniske og elektriske komponenter i den interne kabelføring, med transformator såvel som kabelanlæg;
2)
Eksterne kabelanlæg, der forbinder de enkelte vindkraftanlæg
inklusive overdragelsesstation til højspændingsnettet;
3)
Vejanlæg (f.eks. grusveje, der fører hen til vindkraftanlæggget,
men befinder sig uden for offentlige veje).
Som udgangspunkt bekræfter domstolens sondring for de fleste selskaber i vindbranchen blot praksis i mange årsregnskaber for vindparker. Det nye i dommen er, at den øverste tyske skattedomstol fastsætter
brugstiden som en enhed med 16 år. Ganske vist drejer det sig om
forskellige aktiver, der dog skal behandles ens mht. afskrivningen.
Med denne afgørelse afslutter Tyskland den hidtidige opfattelse fra
den tyske skatteadministrations side. Den tyske afskrivningstabel gik
ud fra en officielt bindende brugstid på 16 år (for vindkraftanlægget),
25 år (for kabler) og 19 år (for vejanlægget).
Et aktiv defineres i praksis normalt som et aktiv, der kan måles
selvstændigt og set enkeltvist er af betydning og kan sælges for sig.
Og if. dommen anses det for naturligt, at brugstiden kan bestemmes
som en enhed pga. den tekniske afstemning med hinanden og på grund
af den enhedsmæssige bygge- og driftstilladelse. Efter nedrivningen
af selve vindkraftanlægget og endda selv efter en nybygning antages
på grund af det rivende tekniske fremskridt, at kablerne og vejanlægget
er forbrugt. Derfor skal brugstiden bestemmes som en enhed efter
vindkraftanlægget, som dommen antager er basalt for vindparkens
side 1
Karnov Group
UFS20110002
helhedsindtryk. Da vindkraftanlægget efter herskende opfattelse har
en brugstid på 16 år, bliver denne også overtaget for kabelanlægget og
vejanlægget.
Dommen fra den øverste skattedomstol er til fordel for de skattepligtige. Når brugstiden forkortes fra 16/25/19 år til den enhedsmæssige
periode på 16 år, betyder det, at der gælder højere afskrivningsbeløb i
begyndelsen af driftsmidlets levetid. Derfor bliver den skattemæssige
gevinst først lavere - dermed ændres skattebetalingen først for de første
år.
Dommen betyder afslutningen på en lang strid for mange årsregnskaber for vindparker. Den tyske skatteforvaltning gik i mange tilfælde
ud fra lang afskrivning af de enkelte dele. Vindparkinvestorerne var
interesseret i en hurtig afskrivning - helst så kort som i Danmark.
Yderligere dom med skattekonsekvenser for afskrivning
af vindmøller(3)
Samme dag afsagde Bundesfinanzhof en dom, der næppe vil glæde
danske vindinvestorer i vindmøllepersonselskaber, der er købt ved en
udbyder eller af et projektselskab (dvs. K/S eller I/S). Den øverste tyske
skattedomstol afgjorde, at alle omkostninger i forbindelse med oprettelsen af anparterne i en fond er anskaffelsesomkostninger for de enkelte
genstande. De kan ikke afdrages straks som driftsudgifter. Det gælder,
hvis kommanditisterne (kapitalejerne) deltager på grundlag af et forformuleret kontraktværk fra en projektgruppe (sml. Bundesfinanzhof,
Urteil IV R 5/09 v. 14.4.2011). Dermed udvider Bundesfinanzhof sin
restriktive retspraksis fra fonde inden for fast ejendom og skibsfonde
til vindmøllefonde.
Retsbegrebet »fond« i den tysk retspraksis skal her forståes bredt og
omfatter ikke blot stiftelser/fonde, men alle former for formueansamlinger, f.eks. i form af tyske BGB-selskaber og tyske Kommanditgesellschaft (KG) samt deres danske pendanter interessentselskaber (I/S)
og kommanditselskaber (K/S). Det betyder for vindkraftanlæg, at omkostningerne til opstart (såsom prospekt- og udbyderhonorar, kontrakt,
oprettelse osv.) som anlægsaktiv skal fordeles over afskrivningsperioden. Den er if. førnævnte dom fra samme dato 16 år for vindmølleanlægget (se ovenfor). Dermed bliver anlægsudgifterne til opstarten fordelt over en længere årrække, og initialfradraget er dermed lavere.
Muligvis kan dette undgås, hvis flere investorer selv stifter et personselskab og selv afvikler oprettelse og drift. I dette tilfælde foreligger
straksfradrag til resultatopgørelsen.
Kommentar: Et opgør med gammel teknik
Dommen betyder et opgør med gammel teknik. Den kan tages som
udtryk for et symptom på udviklingen i vindbranchen. I vindmøllernes
barndom opfattedes en vindmølle som ét enkelt aktiv, der blev afskrevet
for sig. Møllerne blev fabrikeret, opstillet og sat i drift enkeltvis. I dag
går man inden for vindteknologien ud fra vindparker, der indeholder
flere såkaldte vindkraftanlæg i ganske andre og større dimensioner.
Teknikkens udvikling har vist, at det ikke længere drejer sig om enkelte
anlæg, men om - ikke mindst på grund af den høje tyske statsstøtte på
grund af den tyske Erneuerbare Energien Gesetz (EEG) - om store
vindparker. Her drives et stort antal vindkraftanlæg i teknisk forbindelse
med hinanden. Teknikkens stade har endda vist, at vindkraftanlæggenes
størrelse gør det muligt at udskifte dele og erstatte dem. Derfor har
forandringer i teknologien ført til en ny opfattelse inden for afskrivningsreglerne.
Forandringen af retspraksis for investeringsfonde betyder, at etableringsomkostningerne for fonde (I/S og K/S), der købes ved projekteringsselskaber, for fremtiden skal fordeles over brugsperioden.
Copyright © 2011 Karnov Group Denmark A/S
side 2
Karnov Group
UFS20110002
(1) Sml. Bundesfinanzhof Urteil vom 14.4.2011 - IV R 46/09; offentliggjort den
1.6.2011.
(2) Sml. Lars Eriksen: Kan en vindmøllepark afskrives som en genstand? Kommentar
til to domme: Niedersächsisches Finanzgerichts dom af 16/9 2009 og SchleswigHolsteinisches Finanzgerichts dom af 30/9 2009, skattekonsulent ved Danrevision
Gruppen, Månedens tema, forlag Wolters Kluwer - Magnus Informatik, 10-2010
under: www.magnus-informatik.dk[http://www.magnus-informatik.dk/] 1.10.2010,
s. 1-5.
(3) Sml. Bundesfinanzhof, Urteil IV R 5/09 v. 14.4.2011.
Copyright © 2011 Karnov Group Denmark A/S
side 3