Ellemarksvej 47 8000 Aarhus C. Telefon 87 33 14 33 [email protected] Fakta om naboskab til moderne vindmøller www.videnomvind.dk Samfunds- og nabohensyn går hånd i hånd. 2 Lær din nye nabo at kende. 3 Hvilke ulemper skal jeg leve med? 4 Økonomiske fordele. 6 Foto: KeenPress Borgerinddragelse i planlægningsprocessen. 8 Samfunds- og nabohensyn går hånd i hånd Folketinget har i marts 2012 indgået et meget Lær din nye nabo godt at kende Som kommende nabo eller beboer i nærom- Vindmøller er infrastruktur rådet til en moderne vindmølle er du i over- bredt energiforlig, der sætter fart på omstilVindmøllerne kan betragtes som infra ningsfri, vedvarende energi. I den proces spil- struktur på energiområdet på samme måde, ler vindmøller på land en hovedrolle frem mod som motorveje og jernbaner er det på 2020, hvor målet er, at 50 % af el-forbruget kommer fra el produceret af vindmøller. Det betyder, at kommunerne er forpligtet til at planlægge og finde plads til nye møller. Derfor bliver beboere i en række lokalområder i mange kommuner naboer til de moderne vindmøller. Økonomiske fordele for beboerne i nærområdet ført betydning med i frontlinjen, når Danmark omlægger sit energiforbrug væk fra fossile brændsler til en bæredygtig energiforsyning, transportområdet. Det indebærer på den der har fremtiden for sig. Og hvad enten dit ene side, at møllerne skal placeres naboskab er helt tæt på eller lidt længere væk hensigtsmæssigt med stor hensyntagen til fra vindmøllen, har du en særlig interesse i at naboer og kulturlandskab. På den anden vide mere om, hvad det indebærer. Det kan du side, at overordnede samfundsøkonomiske orientere dig om på de følgende sider, hvor du interesser også har betydning, når kommu får svar på nogle af de spørgsmål, der er særlig nalpolitikerne skal udmønte Folketingets opmærksomhed omkring. beslutning om at opstille nye vindmøller. Derfor kan folk, der bor som nabo til Oplysning udbygger din eksakte viden vindmøllerne, opleve visse påvirkninger På landsplan formindskes antallet af møller i fra omgivelserne– på samme måde som de kommende år fra ca. 4.500 til 3.000, fordi mennesker, der bor tæt på motorveje de nye vindmøller har en langt større produk- og jernbaner. fra vindmøllerne og få mere at vide om det visuelle indtryk fra huse i nabolaget. Du får information om de økonomiske fordele ved at bo færre mennesker, der fremover bliver naboer tæt på vindmøller og bliver klogere på værdi- til vindmøllerne, får et naboskab, hvor samKravene overgår de tilsvarende krav til for eksempel jernbaner og motorveje, og til forskel tabsordningen og Den grønne Fond. Sidst, men Vindenergiens andel af det samlede elforbrug 1985-2020 proces, der afgør, hvor møllerne skal stå. trafikanlæg, tilbyder samfundet oveni øko- Har du behov for at få svar på flere spørgsmål, 25 % gennem forkøbsret til andele i vindmøllen, dels finder du på side 10 henvisninger til en række Målet er 50 % i 2020 gennem erstatning for eventuelt værditab på ejendommen. ikke mindst, får du indblik i, hvordan du selv har indflydelse på den kommunale planlægnings- 50 % fra de mennesker, der bor som nabo til store nomiske fordele til vindmøllenaboerne. Dels ’90 ’00 ’10 ’20 Samfundsøkonomien og klimaet vinder Frem mod 2020 afløser færre, større vindmøller over hele Danmark mange flere vindmøller af ældre dato. Det fordobler næsten mængden af el, som produceres af vindmøller, og det kommer vi til at nyde godt af. For det første fordi det samfunds økonomisk er en god investering at omlægge energiforsyningen til vedvarende organisationer, institutioner og virksomheder, energi og sikre os en større uafhængighed hvor du kan hente masser af yderligere infor- i vores energiforsyning. For det andet mation om vindmøller. 0% ’85 du kan læse om støjpåvirkning og skyggekast Du kan læse om støjpåvirkning og skyggekast tionskapacitet end de gamle, de afløser. Og de fundet stiller strenge støjkrav til vindmøllerne. Foto: Vestas Wind Systems A/S lingen af Danmarks energiforsyning til forure- fordi den forureningsfri energi fra vind møllerne gavner miljøet og er med til at bekæmpe den globale forværring af klimaet, som på længere sigt kan blive Fakta om naboskab til moderne vindmøller. Udgivet maj 2012. Udgiver: VidenOmVind, Ellemarksvej 47, 8000 Aarhus C. , Telefon 87 33 14 33. , E-post: [email protected] meget kostbar, hvis ikke der gribes ind med det samme. Ansvarshavende redaktør: Henrik Vinther. Rådgivning: Kragelund Kommunikation. Layout, grafik: www.nilshenrik.dk Tryk: Codex Tryk. Trykt på 100 % Cyclus i 25.000 eksemplarer. 2 3 Hvilke ulemper skal jeg leve med? Støjpåvirkningen er mærkbar 1 ud af 7 dage I modsætning til andre støjkilder, hvor kravene til støjdæmpning er vejledende, er kravene til Det visuelle indtryk er det samme som ved mindre vindmøller vindmøller ufravigelige. Det vil sige, at myndighederne ikke kan give dispensation og påføre beboerne støjgener ud over den støjgrænse, gælder både kravene til den almindelige støj og møllevingen peger mod himlen i lodret posi- den lavfrekvente støj, som begge er en del af tion. Selve mølletårnet er 80-90 m højt. Men lydbilledet fra vindmøllen. Foto: Vestas Wind Systems A/S som er gældende ifølge lovgivningen. Dette Moderne vindmøller er op til 150 m høje, når selv om møllerne er større end tidligere, står de tilsvarende længere væk fra nabohusene, fordi Støjkravene til vindmøllerne sættes i relief af der fortsat gælder den regel, at en vindmølle Skyggekast er en begrænset ulempe – og kun for de færreste naboer skal stå mindst 4 gange møllens totalhøjde fra den nærmeste beboelse. I praksis betyder det, at vindmøllerne skal placeres mindst 5-600 m væk fra boligen, og dermed ser den nærmeste Skyggekast er det fænomen, der nabo møllen fra samme synsvinkel som en min- opstår, når solen skinner, og vindmøl dre vindmølle placeret tættere på huset. Det, len står mellem solen og ens hus, mens at vindmøllen er større, ændrer altså ikke det vingerne roterer foran solen. visuelle indtryk for naboen i forhold til tidligere Det skal altså både blæse så meget, at generationer af vindmøller. Foto og visualisering: Danmarks Vindmølleforening vingerne drejer rundt samtidig med, Visualisering af vindmøller med totalhøjder på henholdsvis 74 m (til venstre) og 150 m (til højre) – set fra det sted, som svarer til minimumsafs tanden på 4 gange møllens totalhøjde. at det er solskinsvejr, for at skyggekast svarer det populært sagt til, at den maksimale lydpåvirkning fra den almindelige støj er på linje med sagte tale. Dette lydniveau er, hvad naboen skal acceptere udendørs. Støjpåvirkningen i forhold til årets samlede timetal maks. påvirkning i teorien 20-30 % 10-15 % ingen eller begrænsede støjgener Indendørs høres vindmøllerne svagere, fordi husets konstruktion tager af for lyden. For det andet, at den tid hvor det blæser 6-8 maks. påvirkning i praksis 70-80 % Kilde: Beregninger fra Danmarks Vindmølleforening m/s – svarende til at støjgenen er på sit højeste – skønsmæssigt kun omfatter ca. 20-30 administrerer desuden byggetilladelser % af årets samlede timetal. Dette skøn hviler ne til vindmøller ud fra den forudsætning, på beregninger af tilgængelige klimadata, der at der højst må være skyggekast ved et fortæller noget om den teoretiske påvirkning, hus 10 timer om året – beregnet ud fra et som kan forekomme. I praksis vil ingen dog For almindelig støj – defineret som lyd såkaldt ”normal-år”. udsættes for den maksimale støjpåvirkning i i området ca. 50-12.500 hertz – må Ulempen med skyggekast er derfor ret begrænset, og den gælder kun for en mindre del af naboerne. De fleste vil aldrig opleve skyggekast, fordi deres bolig i forhold til vindmøllen er placeret, Enten fordi solen står så højt på himlen, 4 end kravene til alle andre støjkilder. I praksis kan blive et problem. Kommunerne så skyggerne slet ikke når frem. at vindmøllen er større ændrer ikke det visuelle indtryk to forhold. For det første, at de er skrappere at den ikke kaster skygge, eller fordi mere end 10-15 % af årets timer, fordi der er lokale variationer i støjpåvirkningen - blandt andet den, at husene som oftest ikke ligger i vindretningen. Dette er ensbetydende med, at den maksimale støjpåvirkning højst forekommer i et tidsrum svarende til 1 ud af ugens 7 dage. Det generelle lydbillede for naboer til vindmøl- Strikse krav gælder døgnet rundt vindmøllen maximalt støje henholdsvis 42 dB og 44 dB ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. I særligt støjfølsomme områder som for eksempel boligområder, er de tilsvarende krav henholdsvis 37 dB og 39 dB. For lavfrekvent støj – defineret som lyd i området ca. 10-160 hertz – skal vindmøller opstillet efter d. 1/1 2012 den er gået ned bag horisonten, ler er, at man det meste af tiden hører møllerne opfylde et krav om maksimalt 20 dB ved inden den når om i det verdenshjørne, svagt – eller slet ikke. 6 og 8 m/s. Både kravene til almindelig og hvor huset ligger. lavfrekvent støj gælder døgnet rundt. 5 Økonomiske fordele Lokalt medejerskab er en god forretning Penge fra Den grønne Fond gavner lokalområdet Alle over 18 år, der har folkeregisteradresse i en Hver gang der stilles en vindmølle op, bety- afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet, eller der det penge til udvikling af lokalområdet fra som bor i den kommune, hvor en vindmølle opstil- Den grønne Fond. Kommunen får udbetalt et les, kan købe andele i møllen til kostpris. Det er en engangsbeløb på 88.000 kr. pr. MW af møllens fortrinsstilling, andre ikke har, og erfaringen viser, produktionskapacitet, og hvis der i et område at den investerede kapital forrentes ganske for- for eksempel opstilles fem 3 MW møller, svarer nuftigt. Vindmølleopstilleren er forpligtet til at ud- det til et beløb på 1.320.000 kr. byde 20 % af et projekt til de lokale beboere og, alt Pengene kan anvendes til formål, som både for at investere større eller mindre beløb i vindmøl- naboer og andre beboere i kommunen har len som en langsigtet investering. Foto: KeenPress afhængig af interessen, har man derfor mulighed fornøjelse af via anlægsarbejder, der styrker de landskabelige eller rekreative værdier eller gennem kulturelle og informative aktiviteter i Naboer kan søge erstatning lokale foreninger. Eksempelvis landskabspleje for værditab og forbedrede adgangsforhold til fredede om- Ligger et hus tæt på en vindmølle, kan man som pengene kan anvendes til formål, som både naboer og andre beboere i kommunen har fornøjelse af nabo søge erstatning for eventuelt værditab på ejendommen. Erfaringen viser, at langt fra alle får medhold, men hvis det forekommer, sikrer lovgivningen via en særlig værditabsordning for vindmøllenaboer, at man i en sådan situation kan få udbetalt erstatning fra vindmølleopstilleren. råder, oprensning af søer og udbygning af rekreative faciliteter, forbedring af gydeforhold for havørreder, indkøb af informationstavler til seværdigheder, udgivelser af naturfoldere mv. Pengene til Den grønne Fond opkræves som et særligt bidrag hos alle el-forbrugere, mens det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor Det eventuelle værditab udmåles af en uvildig tak- vindmøllerne opstilles, der beslutter, til hvilke sationskommission, der består af en dommer og en lokale formål pengene skal anvendes. Siden ejendomsmægler. ordningens start og frem til og med 2011 er der i alt opsamlet mere end 100 millioner kr. til brug for projekter i kommunerne. Status på værditabsordningen 6 Procentdel Erstatning 18 % Større end eller lig med 200.000 kr. 27 % Mindre end 200.000 kr., men større end eller lig med 100.000 kr. 55 % Mindre end 100.000 kr. Kilde: Danmarks Vindmølleforening Foto: KeenPress Foto: Vestas Wind Systems A/S En optælling viser, at fra ordningens start og frem til april 2012 fik 54 % af dem, der søgte, ingen erstatning. Blandt de 46 %, som fik tildelt erstatning, var der følgende fordeling af erstatningens størrelse: 7 Borgerinddragelse i planlægningsprocessen Opstillingen af vindmøller i en kommune sker I idéfasen indkalder kommunen forslag fra bor- ofte på grundlag af to forskellige planlæg- gerne til det kommuneplantillæg og den VVM- ningsprocesser. Dels i forhold til den overord- redegørelse (særlig redegørelse for projektets nede vindmølleplan, hvor kommunen beslutter virkning på miljøet), der skal udarbejdes som en hvilke områder, der skal forhåndsreserveres del af godkendelsesproceduren for projektet. I til vindmøller. Dels i tilknytning til et konkret den efterfølgende offentlighedsfase, der va- projekt, når en bygherre ønsker at opstille rer minimum 8 uger, sender kommunen udkast vindmøller i et lokalområde. Begge processer til kommuneplantillæg i høring. Her kan man giver borgerne mulighed for at få indflydelse som borger komme med indsigelser, bemærk- på planlægningen. ninger og alternative forslag. Den overordnede vindmølleplanlægning Ligesom i processen for den overordnede vind- Vindmølleplanen udarbejdes enten i forbin- mølleplan, afholdes der som regel også borger- delse med den ordinære revision af kommune- møder i både idéfasen og offentlighedsfasen planlægningen hvert fjerde år eller som et til- om et konkret vindmølleprojekt. Her kan na- læg hertil, hvor den kaldes kommuneplantillæg boer og andre interessenter også gøre deres eller temaplan. Uanset formen har borgerne synspunkter gældende direkte over for de lo- mulighed for at få indflydelse to gange i pro- kale politikere. sen. Ofte afholdes der borgermøder i begge faser, hvor borgerne kan supplere deres skriftlige ideer og bemærkninger med at snakke direkte med lokalpolitikerne om den aktuelle vindmølleplanlægning. Det konkrete vindmølleprojekt Vigtige faser hvor borgerne har indflydelse på et vindmølleprojekt: 1 Den overordnede vindmølleplan - idefase og offentlighedsfase 2 Det konkrete vindmølleprojekt - idefase og offentlighedsfase Når en bygherre ønsker at opstille store vind- Mere information møller, skal projektet som det første anmeldes Du kan læse mere uddybende om den til kommunen. I forlængelse heraf går der en kommunale planlægningsproces på to planlægningsproces i gang, der som regel også informative hjemmesider, nemlig: omfatter lokalplanlægning, og – ligesom med den overordnede vindmølleplan – også omfat- Projekt VidenOmVind: www.videnomvind.dk ter både en idéfase og en offentlighedsfase. Vindmøllesekretariatets hjemmeside: Og også i forbindelse med et konkret vindmøl- http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/ leprojekt har borgerne mulighed for at øve ind- Planlaegning_i_det_aabne_land/Vindmoeller/ flydelse på planlægningen i begge faser. Vindmoellesekretariatet/ 8 Foto: KeenPress cessen, nemlig i idéfasen og i offentlighedsfa- 9 Her kan du få mere at vide Vil du vide mere om vindkraft og vindmøller, er der mange muligheder for at få indsigt i en lang hertil. Den hurtige vej til at få uddybet sin viden er at søge information på hjemmesiderne hos de relevante myndigheder, institutioner, organisationer og virksomheder, som ud fra hver deres tilgang arbejder med vindmøller. Nedenfor finder du en oversigt over relevante aktører, hvor du kan søge mere viden. For at gøre det lettere for dig at finde frem til det, som har din særlige interesse, er oversigten delt i to. Den ene gruppe omfatter aktører, der direkte eller indirekte spiller en rolle i forhold til den lokale planproces med opstilling af vindmøller i kommunerne. Den anden gruppe om- Aktører, der spiller en særlig rolle for den kommunale planlægningsproces Energinet.dk www.energinet.dk Energistyrelsen www.ens.dk Miljøstyrelsen www.mst.dk Natur- og Miljøklagenævnet www.nmkn.dk Denne informationspjece er udgivet af projekt VidenOmVind. Projektet har som overFoto: Vestas Wind Systems A/S række forskellige emner, der har tilknytning VidenOmVind ordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister. Bag VidenOmVind står følgende Naturstyrelsen www.naturstyrelsen.dk organisationer og virksomheder: Vindmøllesekretariatet www.naturstyrelsen.dk/planlægning Vindmølleindustrien Danmarks Vindmølleforening Siemens Wind Power A/S Vestas Wind Systems A/S fatter andre relevante aktører. DONG Energy A/S Andre aktører Vattenfall Vindkraft A/S Best Energy A/S Dansk Vindenergi ApS Danmarks Naturfredningsforening www.dn.dk Ecopartner ApS Energicenter Nord ApS European Wind Farms Denmark A/S Danmarks Vindmølleforening www.dkvind.dk Kommunernes Landsforening www.kl.dk Vindmølleindustrien www.windpower.org European Wind Investment A/S Eurowind Energy A/S GK Energi ApS JKP Local Energy A/S Just Wind DK ApS Jysk Vindenergi ApS Landbrug & Fødevarer, Videncentret for Landbrug Peter Møller Vindmøllerådgivning ApS Foto: Vestas Wind Systems A/S Skovgaard Invest ApS Foto: LM Wind Power Wind 1 A/S Wind Estate A/S Læs mere på www.videnomvind.dk 10 11