Glimt fra juletræstændingen på gadekærspladsen
K
Y
N
D
B
Y
P
O
S
T
E
N
Flaghejsning
Husk flaghejsning ved: sølvbryllup,
guldbryllup og følgende runde
fødselsdage; 60 år, 70 år og derefter
hvert 5' år. Kontakt:
Christen Hansen; 47 52 10 14, eller
Edith Helsager; 47 52 10 90
Historisk forening i Jægerspris
Er en forening der hvert år gennem 30 år har udgivet en
historisk bog med forskellige lokalhistoriske emner og som
nyt medlem modtager du sidste års bogudgivelse som gave.
Besøg www.jphist.dk og læs at foreningens medlemmer
har fri adgang til egnsmuseet Færgegården. (JO).
God Jul
og godt Nytår
Kyndby Bylaug med samt Kyndby Posten ønsker alle i vor lille
landsby en glædelig jul og et godt nytår. Bylauget takker for al
støtte og opbakning i 2010 og håber på lidt mere interesse (læs
kontingenter) for Kyndby landsby i 2011. (Bylauget).
Kontingent til Kyndby Bylaug
Betaling af kontingent (100 kr per år) kan betales til Danske Bank eller;
- Via netbank: Reg. Nr. 1551 konto 16480754 - vej og husnr. noteres.
- På generalforsamlingen eller til et bestyrelsesmedlem.
Næste deadline for indlevering af stof til Kyndby Posten: 31. december 2010.
Henv. Jan Ovesen, Kyndbyvej 28 / [email protected] - 23 36 99 33.
7. Årgang nr. 9 - december 2010
Fra det gamle Kyndby
Uddrag af H.P. Hansens bog; 'Blade af Kyndby og Krogstrup sognes historiebog', 1941. Fra afsnittet;
Sognekirker, præstegård og sognepræster'.
Fra s. 90: "Gravminder. På nordvæggens anden skjoldbue fra vest - ud for indgangen til kirken hænger en
hvid marmortavle - udført 1770 af Johs. Wiedewelt - med ramme af gråt marmor. Den stilfulde tavle - 1,02
x 1,50 m. har følgende for sin tid karakteristiske indskrift:
NORDEN FOR DENNE STEEN ER BEGRAVEN … HERR AXEL VRSIN, PROVST I HORNSHERRED
OG SOGNE PRÆST TIL KYNDBYE OG KROGSTRVP MEENIGHEDER. FØDT DEN 1STE
JANVARII A 1687; KALDET TIL PRÆST A 1729 I SIT ALDERS 43 AAR. GIFT SAMME AAR MED
MAGDALENE REBECCA SPRETZ; MED HENDE AVLEDE 8 BØRN. ANDEN GANG MED BIRTHE
RANDRVP; VED HENDE VELSIGNET MED 13 BØRN. DØD ENKEMAND DEN 22. MARTII A 1770
I SIT ALDERS 84 AAR. LÆSERE BETRAGT MED OPMÆRKSOMHED EN SAA HØY ALDER, EN
SAA VARIG LEGEMSBYGNING I EN FORFALDEN VERDEN. MEN VIID, AT HAN VAR ET
ORDENTLIG MENNESKE, EN GOD CHRISTEN OG EN NIDKÆR LÆRERE. DERFOR FIK HAN
FORIÆTTELSERNES FYLDE. HANS 8 EFTERLEVENDE BØRN ØNSKER SIG HANS KAAR - ISÆR
HANS FORNØYELIGHED MED LIDET OG HANS SINDS ROELIGHED VNDER NEDSLAGENDE
TILDRAGELSER. MIN SIÆL DØE DE OPRIGTIGES DØD, OG MIT ENDELIGT BLIVE SOM HANS.
Nvm. XXIII - 10.". Ved folketællingen 1787 - 17 år efter sognepræstens død - boede hans søn, der
0
0
0
Marmor tavlen i Kyndby kirke fra 1770.
også var sognepræst i Kyndby, i præstegården. Christian Axelsøn Ursin arvede nærmest kaldet
efter sin far og førte traditionen videre. (JO).
Uddrag af H.P. Hansens bog; 'Blade af Kyndby og Krogstrup sognes historiebog', 1941. Fra afsnittet;
Sognekirker, præstegård og sognepræster'.
Fra s. 89: "Gravminder. På gulvet i skibet ud for de øverste kirkestole - 0,9 m. fra koret*) - ligger en meget
stor ligsten, en mørkegrå kalksten af følgende dimension: 2,71 m. x 1,58 m. På midten ses et par skjolde
hvoraf det ene er tvedelt, medens det andet er blankt. Langs randen: Minuskler **), afbrudt i hjørnerne ved
evangelistsymbolerne. Indskriften lyder således: SEPULTUS EST SUBISTA PETRA VIR NOBILIS
IACOBUS IOHANNIS DE KUNDBYHOLM CUM SUA CONTORALI ELENA FILIA ALBERTI
HEMINGSEN. Det vil sige; Begravet er under denne sten den velædle mand Jacob Jensen af Kundbyholm
*) I dag hænger den i indgangspartiet. **) Små bogstaver hvor Majuskler er store. (JO).
→
7. Årgang nr. 9 - december 2010
Fra det gamle Kyndby
med sin hustru Helene, datter af Albert Hemingsen. Linjen med Jacob Jensens navn er delvis skjult af de
sydlige stolestader". H. Petersen fra nationalmuseet skrev i 1873 at ligstenen omhandler en tidligere
ejer og hans kone af det vi i dag kender som Kindholm. (JO).
Ligstenen i Kyndby kirke.
Listen over præster tilknyttet Kyndby-Krogstrup.
Uddrag af H.P. Hansens bog; 'Blade af Kyndby og Krogstrup sognes historiebog', 1941. Fra afsnittet;
Sognekirker, præstegård og sognepræster'.
Fra s. 102: "Præstegården. I Olufs håndfæstning gentages det at 'hver præst skal have den bedste gård udi
sit sogn til sæde, fri og undtaget af al kgl. tynge'. Vi tør heraf danne os en forestilling om den præstegård
der ydede ly og forhåbentlig var hjem for præsten til Kyndby og Krogstrup sogne. Eller rettere: Krogstrup
og Kyndby sogne ! Thi middelalderens herværende præstegård lå i Krogstrup, som da var hovedsognet.
Gennem Nicolaj Jonge får vi oplyst at 'kirken ligger alene ude på marken, da kirkebyen [Krogstrup], hvor
præst og degn fordums boede, medens Krogstrup år 1450 var hovedsognet for længst er afbrudt' , d.v.s.
afbrændt eller nedbrudt efter forfald. Tiden omkring det 15. århundredes midte må sikkert betragtes som
skæringspunktet for en ændring, hvorefter Kyndby sogn er blevet hovedsogn og Krogstrup annex, hvad
det siden har været. Overleveringen lyder således: 'Præstegården skal have ligget mellem Ordrup by og
Krogstrup kirke; den brændte imidlertid. Men ejeren af Svanholm - det var dengang Hr. Torben Bille havde samtidig en passende gård i Kyndby, hvor præstegården nu ligger, som da var uden fæster. Hertil
henviste man præsten'. Senere ved man forvist, at den 'røde hane' galede over dennes hoved. Ifølge
Wiberg brændte Kyndby præstegård 1609 - samme år som Hr. Søffren Pedersøn var blevet sognepræst.
Med 'forhandlinger på Roskilde landemode 1609' som kilde ses det, at han henvendte sig til dette om bistand
hvilket ikke var forgæves: 'Blev og samme tid intercederet [mæglet] for Hr. Søffren i Kyndby, som havde
lidt skade ved ildebrand: at han måtte hjælpes'. Det smukke bindingsværkshus som nu benyttes som mødesal er uden tvivl den sidste rest af den præstegård som opførtes umiddelbart efter branden. I slutningen
af det 18. århundrede må præstegården have været i forfald. Ved visitatsen 1792 bemærkede biskop Balle
dog intet herom, men da han 1804 i samme anledning besøgte Kyndby anførte han at 'Præstegården er
blevet forbedret'. Nogle år senere - 1817 - skrev biskop Fr. Münter: 'Præstegården og haven smuk'. 1827
er alt også i bedste orden: 'Præstegården god. Haven meget smuk og stor'. Også biskop J.P. Mynster var
tilfreds da han som visitator gæstede Kyndby første gang 1840: 'Præstegården god og vel vedligeholdt.
→
7. Årgang nr. 9 - december 2010
Fra det gamle Kyndby
Haven smuk med en vakker plantning'. Otte år senere havde samme biskop nedstemt tonen noget: 'Der er
flikket en deel på den gamle præstegård, men det er dog en mådelig bopæl. Haven derimod er meget smuk'.
Sidstnævntes størrelse er nu ca. 1,104 ha. (Ca. 2 tdr. land). Efter 'flikkeriet' gik der nogle år med den gamle
Fotos fra H.P. Hansens bog 1941.
bygning som bolig. 1859 blev denne med undtagelse af den før omtalte fløj, mødesalen, revet ned og en ny
præstegård - den nuværende - opførtes. 1927 byggedes til forpagteren en bolig ved præstegården".
'Skolestuen' eller mødesalen ved præstegården anno 2010.
Kyndby præstegård anno 2010.
Jf. november udgaven om kirken. Omtalen af kirkens klokker hvor kongen af
flere omgange eksproprierede den største. Billedet af og teksten om klokken
er fra historisk forening i Jægerspris 1998 udgave; Herremænd på Orebjerg
side 23. Fotoet er Annemette Aarøes værk og teksten lyder som følger; 'Den
store kirkeklokke i Kyndby kirke. På øverste kant er der på latin skrevet: Frederich
Holtsmann gjorde mig i København 1719. Kirkeejeren Christian von Arenstorffs
spejlmonogram er et af de to monogrammer på klokkens sider, det andet er hans
våbenskjold'. Friederich Holtzmanns klokke fra 1719 har en diameter på 940 mm,
mens den lille klokke med Ø 730 mm er fra 1854 og støbt af Gamst & Lund. (JO).
I næste udgave af Kyndby Posten bringes om Kyndby skole. (JO).
7. Årgang nr. 9 - december 2010