1. No category

Juletræet blev tændt i Kyndby
20 frysende deltagere varmede sig med
en tår varm gløgg og en
æbleskive til årets sidste
arrangement. Sneen gjorde
en forskel ved at lyse op
i en mørk tid.
Og så blev der
danset omkring juletræet til
diverse julesalmer efter alle
kunstens regler - mest for at
holde varmen. Tak til
alle for deltagelsen i
det vellykkede arrangement.
K
Y
N
D
B
Y
(Bestyrelsen)
®
P
O
S
T
E
N
Historisk Forening i Jægerspris
Har udgivet følgende pressemeddelelse: "Historisk Forening i Jægerspris
kommer ikke på gaden i år 2012 med en ny bog. Den gamle
tradition med en lokalhistorisk bog før jul, kan ikke nås i år. Forsinkelsen skyldes, at det udvikler sig, når der indsamles oplysninger
og disse skal bearbejdes og bruges på en måde, så de også kan
forstås af andre end dem, der kom med billeder og oplysninger".
Kontingent til Kyndby Bylaug
Betaling af kontingent (100 kr per år) kan betales til danske bank eller;
- Via netbank: Reg. Nr. 1551 konto 16480754 - vej og husnr. noteres.
- På generalforsamlingen eller til et bestyrelsesmedlem.
Næste deadline for indlevering af stof til Kyndby Posten: 17. december 2012.
Henv. Jan Ovesen, Kyndbyvej 28 / www.kyndby-bylaug.dk - 23 36 99 33.
9. Årgang nr. 12 - december 2012
Præstegården og præsterne
I tiden umiddelbart før udskiftningen var Christian Axelsen Ursin, præst i Kyndby. Det havde han været
siden 1770. Han blev viet 9. september 1763 til Cathrine Marie Jörgensen i Bogense på Fyn. Embedet i
landsbyen tiltrådte han 13. maj 1763 - som kapellan. Folketællingen 1787 omtaler foruden hans kone og
ham selv, husjomfruen Johanne Borch, to forældreløse børn efter en skoleholder, nemlig Sophie Holm
Præstegården 1940. Hovedbygningen og laden til højre er fra 1859. Konfirmandstuen til venstre er
resten af den forrige præstegård fra 1609 efter at den første brændte. Kilde: Lokalarkivet i Jægerspris.
der var 15 år og Poul Christian Holm, der var 7 år. En større stab af tjenestefolk var der også. Pigerne,
Ane Larsdatter og Margrethe Knudsdatter samt karlene Jens Pedersen, Peder Jensen og Jens Hansen.
Ursin overlod i 1794 hvervet som præst i Kyndby til Jens Koch Lintrup der var født 3. maj 1756 i
Kolding. Hans far døde da han var 3 år gammel og hans mor da han var 10. Han voksede derfor op
hos bagermester Bruun og hans familie som - da han blev gammel nok - satte ham i latinskole i Kolding.
Herfra dimmiterede han i 1776 og begyndte på universitetet. Da han havde taget 'Anden examen' var han
i flere år huslærer hos sognepræsten Hans Peter Koch i Horbelev på Falster. Fra 1786 var Lintrup
missionær i Egedesminde på Grønland hvorefter han i 1787 forflyttedes først til Claushavn siden til
Christianshåb inden han i 1792 blev kaldt hjem. Han blev - som nævnt - præst i Kyndby 1794. En post
han havde til sin død i 1808. I folketællingen 1801 boede, foruden Jens Lintrup, også hans kone Johanne
Sophie Svane (født 1758 i København), deres søn Janus Johannes Sophus Lintrup på 8 år og en enkelt
tjenende sjæl, Maren Hansdatter, i præstegården. Johan Christopher Lohmann overtog embedet i 1808.
Han var født 1767 i Odense og blev 1805 viet til Kirstine Thorsager Rasmusdatter i Tommerup kirke.
Folketællingen 1834 fortæller, at foruden ægteparret boede også deres 2 børn; Johanne Georgine
Lohmann (født 1811) og Hans Jørgen Lohmann (født 1822) i præstegården.Hertil kom husjomfruen,
Regine Jensdatter på 22 år samt tjenestefolkene; pigen Mette Terkelsdatter og karlene Christen Pedersen,
Frederich Pedersen og Jens Larsen. Præsten Lohmann døde 1846 og præstegården stiftede da bekendtsskab med Christian Ludvig Børresen. Han blev student i 1819, kandidat i 1825 og det følgende år
kapellan pro persona* hos faderen på Orø. I 1828 blev han sognepræst i Pedersker på Bornholm hvor
han blev gift med Bolette Sophie Gad (født 1803). I 1834 blev Børresen sognepræst i Næsby og
* Pro persona - egentlig 'til hver person', hér sikkert mobil hjælpepræst/kapellan, modsat Pro loco: Residerende kapellan.
9. Årgang nr. 12 - december 2012
Konfirmandstuen ved præstengården, måske den ældste almene bygning i Kyndby.
Kilde: Lokalarkivet i Jægerspris.
Tyvelse ved Slagelse, året efter vandt han det norske videnskabernes selskabs mindre guldmedalje for
en afhandling om almenoplysningens indflydelse på moralen og velværet i almindelighed. Fra 1836 udgav han 'Den danske bondeven' som han fortsatte indtil 1854, efter at han i 1846 var forflyttet til Kyndby sogn. Børresen var præst i Kyndby til 1854 hvor han blev flyttet til Kjøbelev på Lolland. Han var en
ivrig samfundsdebattør og skrev en mængde skole- og børnebøger ligesom han skrev mange afhandlinger om skolevæsenet. Fra folketællingen 1850 berettes om en vældig husstand. Foruden Børresen og
hans kone var der børnene Juliane på 17 år, født i Pedersker på Bornholm, Jessy Caroline på 12 år, født
i Næsby samt lille Anton Julius Marius Theodor på blot 4 år. Hertil kom hans kones søster på pension,
den ugifte Anna Gad, 51 år, lærerinden Emilie Christiane Hoffmann, 26 år, husjomfruen Emma Jensine
Bentsen. 21 år, kokkepigen Ellen Margrethe Jensen, 22 år, stuepigen Ellen Marie Larsdatter, 28 år og
endelig karlen Hans Jensen på 19 år. Børresen døde 20. september 1867. Johan Christian Frederik Victor
Melbye, kom til at virke kortvarigt - 1854 - 1863. Han var født 1808 i København og gift med Christine
Christensen (født 1811 i København). I 1855 boede der kun dem selv på præstegården samt tjenestepigen
Ane Margrethe Knudsdatter der kom fra Venslev. Ved folketællingen 1860 var hendes forældre, Anders
på 80 år og Kirstine på 79 år flyttet ind. Hertil kom Christines søster Hendrine Marie Christensen, 34 år,
pensionæren, proprietær Nødskovs datter Augusta Nødskov, 30 år. Tjenestepigerne Marie Jacobsen, 24
år, Inger Pedersen, 20 år, røgteren Fredrik Pedersen, 42 år og karlen Hans Peder Larsen blot 16 år.
Efter Melbye overtog Steen Christian Frederik Jensen og var præst fra 1863 til 1881. Han var født 1810
i København og var ved folketællingen 1870 gift med Elisabeth Catharine Mehl (født 1813). De havde
ingen børn men husstanden bestod desuden af Christian Christophersen, der var karl, Sidse Marie Jensen
og Ane Margrethe Olesen der begge var piger i huset eller gården der var helt nybygget fra 1859. I 1880
var billedet det samme blot med en husjomfru og andre tjenestefolk. 1882 tiltrådte Peter William Møller
Holst embedet i Kyndby. Han var født 1839 og gift med Cecilie Marie Vadum, (viet 1867). Han kom
9. Årgang nr. 12 - december 2012
Betty og pastor Kayser samt ukendt i præstegårdshaven, udateret. Kilde: Lokalarkivet i Jægerspris.
også til at virke kortvarigt i Kyndby idet der allerede i 1891 kom en ny
præst i Karl Thorvald Kayser. Kayser, derimod kom til at virke som præst
i landsbyen i 31 år. Kayser var født i 1853 så han var en moden mand da
familien og han selv rykkede ind i præstegården. Tiden i Kyndby startede
tragisk for pastor Kayser, da han allerede 3. august 1891 måtte begrave sin
kone Helfried Cecilie Mibach. Situationen var alvorlig for han stod alene
tilbage med 3 små børn; Margrethe Elisabeth (1886), Knud Valdemar
(1887) og den spæde Eline Marie (1890). Børnene blev i første omgang
sendt til slægtninge i Jylland og ved folketællingen 1901 var Kayser selv
bortrejst. Alene tilbage på præstegården måtte husjomfruen Anna Marie
Rasmussen, der i øvrigt loyalt fulgte familien frem til 1922, agere mor.
Sognepræst Karl Thorvald Kayser. Præst i Kyndby 1891 - 1922. Kilde: Lokalarkivet i Jægerspris.
Præsten selv var taget til København - måske for at forberede et nyt forhold - han blev gift igen 5. marts
1902 i Hellerup med Ingeborg Elisabeth Fog. Udover sine egne børn var præsten flink til, at åbne sit
hjem for plejebørn, der straks fik hans efternavn for ikke at skabe unødvendige problemer for børnene
blandt kammerater, i skolen o.s.v. Folketællingerne 1901, 1906, 1911, 1916 og 1921 vidner om et såre
harmonisk liv på præstegården. Som allerede nævnt fulgte husjomfruen familien i denne periode og det
samme gjorde blandt andet kokkepigen og én af karlene. Men en ulykke ramte familien i 1914 da sønnen
Harald Georg Kayser, der var kandidat i teologi og lærer ved opfostringshuset i København uventet
afgik ved døden blot 31 år gammel. Han blev begravet i Kyndby af sognepræsten selv. Kaysers virke
sluttede i 1922 da han døde 68 år gammel på diakonisse stiftelsen på Frederiksberg i København. Han
blev 17. marts 1922 begravet på Kyndby kirkegård men ikke af den nye præst, men af kollegaen i
Skibby. Den nye præst var Lars Peter Sørensen Egerup, der var født i 1866 og han forrettede sin første
begravelse i Kyndby i september samme år. Egerup der stammede fra Fjenneslev mellem Slagelse og
Sorø var godt oppe i årene da han overtog embedet i Kyndby. Han var gift med Nielsine Jørgensen
og ved folketællingen 1925 var der udover præsteparret blot en husassistent - som det nu hed. Gerda
Jørgine Grøn Nebel boede på præstegården og forestod gerningen de næste 5 år. Ved folketællingen
1930 var der det aldrende ægtepar Egerup på 64 og 62 år, som nævnt stadig den samme husassistent,
9. Årgang nr. 12 - december 2012
blot var sønnen Rudolph Severin Oluf Sørensen Egerup, der 28 år gammel læste på Jonstrup seminarium
flyttet ind. Egerups tid i Kyndby sluttede i 1936 muligvis fordi
hans kone var død året før, muligvis på grund af alder. Egerup
døde i 1957, 90 år gammel.
Eyvind Carl Ferdinand Strengberg var præst i Kyndby i den
næste dekade. Han virkede også kun kortvarigt og forlod
embedet i Kyndby i 1947 for at være præst i Slangerup fra
1947 til 1964. Efter Strengberg blev pastor Ejnar Vinther den
lille landsbys sjælesørger. Vinther virkede helt frem til 1980.
I Krogstrup kirke er opsat en glasplade med samtlige kendte
præster der har virket i Kyndby - Krogstrup sogne, de har
skullet fungere som præst i to sogne og være vært i hele to
kirker. Præstegården hører ikke til de oprindelige fæstegårde i
Kyndby, men er medtaget, dels fordi den er en gård og dels
fordi der har hørt en betragtelig mængde jord til gården der
førhen blev drevet af en forpagter og sidenhen er overladt til
områdets bønder i forpagtning. Forpagterboligen står stadig
Præst i Kyndby 1937 - 1947: Eyvind Carl Ferdinand Strengberg. Kilde: Lokalarkivet i Jægerspris.
i Kyndby, foran præstegården mens det andet kirkelige gods - degnens bolig for længst er solgt fra og
gået i privat eje. Degneboligen blev først skole og siden privat bolig. Forpagterhuset foran præstegården
Kyndby kirke. Arbejdsplads for stedets præster gennem næsten 900 hundrede år.
Kilde: Lokalarkivet i Jægerspris.
ejes i dag af menighedsrådet. (JO ).
Kilder: Statens arkiver, folketællinger & kirkebøger 1787-1930, Dansk demografisk database.
I næste udgave af Kyndby Posten bringes videre om Elmely, (Elmebakken). (JO).
9. Årgang nr. 12 - december 2012
En sørgelig historie
I starten af 2012 blev jeg gennem Bylaugets hjemmeside kontaktet af Rebekka Wiah, der søgte aner i
Kyndby. Ret hurtigt kunne jeg konstatere, at det ikke var lutter lagkage i arkiverne, men hun insisterede
da hun selv - født i USA, sendt til Danmark på kostskole - ville kende sin danske baggrund. Det kom
der følgende lille historie ud af, fra den virkelige verden;
C arl Julius Rommel blev født 19. oktober 1831 i København, hvor vides ikke. Han kom som plejesøn
ud på landet imellem 1840 og 1845 til husmandsparret Lars Hansen og hans kone Johanne Hansdatter
i Kyndby. De to havde i forvejen en datter, Ellen Marie (1822), der ved folketællingen 1845 var rejst
hjemmefra og senere blev gift og fik børn. Carl blev konfirmeret i Kyndby kirke i 1846 og kom derpå
ud, at tjene som karl, formentlig som karl på en gård i nærheden - selvom noget tyder på, at han har
forladt Horns Herred i perioden 1846 - 1856. Han har kendt - sin kommende kone - Karen før januar
1856, hvilket er dokumenteret. Karen Hansdatter blev født 2. februar 1828 i Krogstrup og var datter af
Hans Larsen og Dorthe Lisbeth Vallentinsdatter - hendes mor var altså gårdmandsdatter ud af familien
Vallentin Pedersen og hustru Kirsten Gregersdatter. Det var - for tiden - måske ikke det bedste parti
for Carl idet Karen, mens hun var ude og tjene havde gennemgået to graviditeter og født to piger med
hver sin mand. 20. december 1849 blev hun mor til Ane Margrethe Hansdatter, hér var den udlagte
barnefader Hans Sørensen i Skibby. 3. februar 1854 blev hun mor til Karen Kirstine Augustdatter og
hér var faderen August Eiler Larsen fra Vejleby. Hun blev aldrig gift med nogen af dem. Men kort tid
efter har hun mødt Carl, for 4. januar 1856 blev de gift i Krogstrup kirke. Snart efter - 27. oktober
1856 hvor de havde bosat sig i Kyndby - blev de forældrer til sønnen Jens Christian Carlsen Rommel.
Han hed Carlsen fordi … han var Carls søn. Ulykkeligvis for parret - han ernærede sig som daglejer
ved landbruget, hun var tjenestepige - døde Jens 19. maj 1858. Det var en hård tid for det unge ægtepar og 6. marts 1859 blev det næste barn født - en pige der kom til at hedde Hanne Marie Rommel. De
boede i små kår, snart som indsiddere (lejere) snart i fattighuset og gennem hele perioden flyttede de i
pendulfart mellem Kyndby og Krogstrup. 24 juni 1861 kom Anna Christine Rommel til verden (Det var
hende der var Rebekkas ane) - samme år som Karen Kirstine døde blot 6 år gammel. 1863 blev et lige
så slemt år for familien da Hanne Marie døde 2. februar knapt 4 år gammel. Jens Peder Carlsen Rommel blev født 17. juni. Ane Margrethe Hansdatter blev konfirmeret 3. april 1864 og derpå er familien
flyttet fra Kyndby til Krogstrup for Johanne Carlsen Rommel så dagens lys 3. februar 1866 i Krogstrup.
I 1870 var familien flyttet tilbage til fattighuset i Kyndby - deres økonomiske situation havde været ret
uforanderlig gennem hele perioden og konfirmationerne i 1870'erne blev foretaget i Kyndby. Ved
folketællingen 1880 var der blot Lars og Hanne Marie tilbage af børnene og i tiden mellem 1885 og
1890 var familien på ny flyttet til Krogstrup. Ved folketællingen 1890 var alle børn rejst hjemmefra
men Carl og Karen havde alligevel - deres fattigdom til trods - overskud til at have et plejebarn
boende. Carl så sin Karen dø 6. maj 1893 i Krogstrup, blot 65 år gammel, han var da 61 år og i
følgende notits i Frederiksborg Amts avis 23. maj 1895 hed det; "Frederiksberg Fattigvæsen meddeler
at der er sket forgæves udpantning hos skomagersvend Rommel for 1 års alimentationsbidrag for
samme. Normal bidrag af 72 kr. vil være at udrede af Kyndby Krogstrup kommune til Frederiksberg
fattigkasse". Her forsvinder umiddelbart sporene af familien Rommel ud af historien i Horns Herred.
Det vides dog at Carl udvandrede til USA - Chicago, Illinois i april 1902 - og døde i hans ny land.
Efterkommeren Rebekka Wiah var naturligvis rystet over forløbet men ville se Kyndby. Hun besøgte
Kyndby i sommeren 2012 - hvor fattighuset jo ikke har eksisteret længe - men jeg kunne fornemme at
hun fik meget ud af den lille gestus Bylauget kunne give. Bragt med tilladelse. (JO).
9. Årgang nr. 12 - december 2012