1. No category

Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 11 Jenle, den 28. marts 2011 BESØG JENLE! Nanna og Jeppe Aak‐
jærs kunstnerhjem Jen‐
le er sommeråbent kl. 11 ‐ 17 fra 1. juli til 31. august uden forudbe‐
stilling ‐ se mere! www.jenle.dk Johan Skjoldborg og hustru ved K.K. Nikolajsens 60‐årsdag SELSKABER PÅ JENLE Allerede nu er der mange be‐
stillinger til foråret og enkelte til efteråret 2011. Hvis du arrangerer ture for sel‐
skaber kan du kontakte koordi‐
nator for selskaber på www.jenle.dk eller tlf. 9757 4594. Johan Skjoldborgs barndomshjem i Skippergade i Øsløs. Ved 100
i Skippergade i Øsløs. Ved 100‐‐ året for Skjoldborgs fødsel i 1961 blev huset indrettet som museum.
Vi åbner Jenle for selskaber fra 2 til 153 personer. Indtil 15 prs. er prisen 750,‐ og derefter 50,‐ pr. prs.. 2. maj ‐ 10. okt. Vi har tilbud på kaffe med di‐
verse brød og en solid frokost. Hvad får man for 143,‐kr? DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk Hjælp os! Gå ind på websiden og tryk på den grønne knap!! Kom også med en positiv kommentar!! Jenle Tryk på linket! http://www.dr.dk/Voreskunst/vis.htm#1562 … og tryk på den grønne tommelfinger! Hjælp os med at få kunst til Jenle. Vi vil utrolig gerne have en flot skulptur på Jenle, der repræsenterer både Nanna og Jeppe Aakjær og deres demokratiske kamp for fællesskabet! Nanna var aktivt med i kampen for kvinders stemmeret, der blev gennemført i 1915! Tryk selv på den grønne ‐ og bidrag derved til en skulptur om deres fællesskab ‐ og opfordre derefter andre til at trykke på den grønne positive tommel ‐ for Jenle ! På forhånd tak for hjælpen! Henning Linderoth formand for Aakjærselskabet. 2 Foto: Anton Mehlsen EN NY SPÆNDENDE SÆSON ER PÅ PLANEN FOLKEMUSIK Vi åbner årets arrangementer torsdag aften den 9. juni klok‐
ken 19:30 med folkemusike‐
ren, Thomas Kjellerup. Thomas Kjellerup var på Jenle i 2009 og gav en forrygende koncert. Billetterne blev revet væk i løbet af meget kort tid! Pladserne bliver ikke nummereret i år, da mange gæster ønsker at sidde et an‐
det sted, end den vi har tildelt dem. Billetter kan reserveres på www.jenle.dk fra 2. maj. Hent årets arrangementbrochure på: http://www.jenle.dk/PDF/Tekster/Arrangement.pdf 3 Endelig bliver Livs‐
erindringerne udgi‐
vet igen! Det var de lidt længe om! BEGGE BIND 398,‐ kr. MEDLEMSPRIS 300,‐ kr. mmeside je
h
s le
n
e
J
å
p
s e
b
ø
Bøgerne kan k
u regne med l d
a
sk
r e
H
. n
e
kk
ti
u
under e‐b
er på 42,‐ kr. g
in
n
st
ko
m
o
es
ls
e
d
n
forse
DBC
DBC Sponsorerne: SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA‐FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN Jeg har tilføjet, at det gælder for bind 1 og 2, da de er ens! lektørudtalelse. Lektørudtalelse (11712) 2 864 990 8 (V) Aakjær, Jeppe: Livserindringer: en kulturhistorisk selvbiografi/forfatter; Jeppe Aakjær; redaktører: Vinnie Linderoth, Henning Linderoth. Jenle. Bind 1 & 2 ‐ DK 99.4 Aakjær, Jeppe. 4 Anvendelse/målgruppe/niveau Livserindringerne er for alle, der interesserer sig for Jeppe Aakjærs liv og forfatter‐
skab, og i tilgift giver de et godt og levende indtryk af periodens kulturhistorie. Beskrivelse I en sygdomsperiode et par år før sin død dikterede Aakjær sine erindringer til en sekretær. Han nåede kun at redigere de tre bøger før sin død i 1930. Resten er nænsomt redigeret af vennen, landsarkivar Georg Saxild, og stilen er her anderle‐
des, mere kalejdoskopisk. De 4 bøger er her samlet i 2 bind. Erindringerne dækker den tidlige barndom, ungdommen, manddomsårene og spredte glimt fra de sene‐
re år. Man mærker digteren i sproget, der stadig virker forunderligt levende og malende. Erindringerne giver et livfuldt indtryk af hedebondens barske liv, emmer af kærlighed til forældrene og afspejler en dyb glæde ved naturen. Barndommen er skarpt sanset, og vi får et godt indblik i Aakjærs omtumlede, fattige ungdomsår præget af en dyb hunger efter viden, hans forfatterskab og påvirkningen fra tidens politiske og kulturelle strømninger. Forsynet med et væsentligt, fyldigt noteappa‐
rat. Sammenligning Ifølge forordet er bøgerne baseret på førsteudgaverne med Aakjærs rettelser og tilføjelser og forsigtigt tillempet en nudansk form, men med bevarelse af passager i dialekt. Ligger tæt op ad de senere udgaver, som nok trænger til en udskiftning. Samlet konklusion En væsentlig genudgivelse af Aakjærs sevbiografi, som er en meget vellykket kom‐
bination af digtererindringer og et politisk og kulturhistorisk tidsbillede skrevet i et levende sprog. Jytte Kjær Schou. Benny Andersen på Jenle! Litteraturaften, torsdag den 16. juni kl. 19:30 ‐ 22:00 i Laden. Vi skal også synge Aakjær og Benny Andersens sange! 5 Der indkaldes hermed til generalforsamling, torsdag den 28. april klokken 19:30 i Jenles forsamlingshus! KUN FOR MEDLEMMER. Program: Generalforsamling. Kaffe. Visioner om Jenle og Aakjærselskabet frem mod 2016. v/Henning Linderoth. På valg til bestyrelsen: Lis Lund, Vera Nielsen, Børge Andreassen og Thøger Berg Nielsen. Suppleanter: Else Mehlsen, Birgitte Jørgensen. Forslag: Bestyrelsen har fået en opfordring til en beskeden kontingentstigning. Bestyrelsen foreslår derfor kontingentet hævet: Enlige fra 135,‐ til 140,‐ ; par fra 160 til 170,‐ og institutioner uændret 250,‐. Begrundelsen er også, at vi fremover sender materiale til medlemmerne 3 gan‐
ge om året mod 2 gange nu. Noget af portoen er faldet, medens andet er steget voldsomt! De samlede udgif‐
ter ser ud til at være en stigning på ca. 4000,‐ kr., der så vil være dækket. 6 VINTERARBEJDE Jenle ligger aldrig stille. Vognen her kommer fra Jep‐
pe Aakjærs barndomshjem. Den er noget over 100 år. Store dele af la‐
det kunne ikke klare mere. To forhenværende statsansatte gik til træ og stålet med krum hals og de bare næver i kul‐
de og blæst ‐ inde i Jenles vinterklædte lade. Den ene Thøger Berg Nielsen forhenværende politiinspektør i Skive og den anden Vagn Bis‐
gaard forhenværende stationsforstander i Sjørring i Thy har skilt vognen ad for at få be‐
varet så meget som vel muligt. Træstumper og metaldele for sig. Helt overraskende var dele af understellet intakt og friskt. Noget af træet var så hårdt, at det næsten var umulig at bearbejde. Et hjul er udskiftet! Nu skal den have en ordentlig omgang sort! Pikstenene skal lægges som smukt underlag på hæderspladsen med udsigt til fjorden. Til sommer står den nyrestaureret og med et helt nyt hjul og venter bare på en masse nys‐
gerrige blikke, der mindes ‐ medens muskler‐
ne under jakken bliver lidt strammere! 7 Vagn til venstre og Thøger med ham‐
meren er ved at lægge sidste hånd på Aakjærs vogn. Nu skal den males og det nye hjul monteres, så er den som‐
merklar. Udenfor i bidende kulde fra øst står Lene godt pakket ind. Hun er rundvi‐
ser på Jenle og med i skolegruppen. Samtidig er hun ekspert i piksten og venter på, at Jens ‐ hendes mand ‐ læsser én kubikmeter sand af. Der skal godt med sand til, da stenene, hvor vognen bliver placeret, skal hæves lidt fra overfladen, så hjulene ikke kommer til at stå i vand og fugt. Rigtig meget tid om vinteren går med at passe på effekterne på Jenle. Jenles elektriker har sat en stikdåse med lysdæmper op, hvorfra Jenles frivillige trækker ledninger ud til 8 lamper. Der er spændt snore ud over bjælkerne, så de kommer til at sidde præcist! Det skulle gerne give bedre lysforhold til aftenarrangementerne. Jenles tømrer har udskiftet træstumper på Nannas gamle havebænke. Nu skal Jenles fri‐
villige i gang med malerpenslerne, skænket af børstefabrikken ”Vikan” i Skive. 8 I august 2010 meddelte Nordea i Skive, at de ville sponsorere en bio‐
graf på Jenle med stole og teknisk udstyr. Vi fik 25.500 til LED‐skærm, lyd og stole. I midten af april vil frivillige have det hele på plads ‐ klar til masser af besøgende selskaber, sko‐
ler og sommergæster. Tusinde tak til Nordea! Instruktøren var på arbejde, da det store bu‐
tikspersonale på Jenle skulle instrueres i det nye kasseapparat. Det gamle apparat var gan‐
ske enkelt slidt i bund. Flere taster hang fast, og fik den til at give meget mærkelige lyde! Et nyt apparat vil selvfølgelig give problemer i Instruktøren Anders her sammen med Lis, Birgitte og Vera starten, men dem skal vi nok hurtig overvinde. fra Jenles Butik. Næste hold er klar til instruktion. Nu skal der stregkoder på varerne i butikken, hvilket betyder, at vi skal i gang med labelstrykkeriet og pris‐
mærkning. Vi gør klar til en kraftig besøgsstigning, som vi forventer kommer i år. POSTEN SKAL UD! Til venstre står posten og venter på datoen 1. april, da portoen så falder 3,‐ kr. for B‐post. 23 frivilli‐
300 kuverter, der skal anvendes til ge pakkede 1064 kuverter med ”Vadmelsfolk” og årets brochure. medlemstegning i år! 9 For 5 år siden blev stregerne slået til indretning af Jenles Museum. Grundlæggende har vi fulgt denne plan, men med en række forbedrin‐
ger undervejs, netop når praksis gav andre og bedre muligheder. Aak‐
jærs barndomshjem har længe stået på ønskesedlen. Den virkede meget som en teaterkulisse med åbningen ud mod publikum. Nu bliver den lukket til og publikum skal have næ‐
sen op mod ruden for at se ind. De frivillige i ”museumsgrup‐
pen” , fra venstre Henning Bol‐
ler, Anthon Mehlsen, Vagn Bis‐
gaard og skjult bag pladen Per Mouritsen samt Hans Frederiksen er i gang med ændringer overalt i lokalet. Temperaturen er lige over nul, da en gipsplade bæres hen til et rum, der skal gøres brandsikker. I rummet bliver årets specialudstilling ”Fra dansk militærnæg‐
ter til norsk dekoreret krigshelt”. En række effekter fra Danmarks Fri‐
hedsmuseum og fra Jenles arkiv skal udstilles her! ”Krig og Fred” ”Krig og Fred” er årets tema på Jenle og er valgt bl.a. for at mindes Esben Aakjær, der blev født for 100 år siden. Udstillingen åbner til sommersæsonen fra 1. juli til 31. august. Vi glæder os rigtig meget til at få denne udstil‐
ling på plads. Målrettet denne udstilling har vi annonceret i Sydnorge og håber på flere norske gæster og medlemmer i år. 10 Per Mouritsen og Hans Fre‐
deriksen er i gang med at sætte lysbeskyttelsesfilm på arbejdsværelsets og dag‐
ligstuens ruder. De mest udsatte og værdifulde effekter kom‐
mer i montre, der kun åbnes under rundvis‐
ningen. Lysindfaldet bliver dermed reduceret. Det er på høje tid, der bliver gjort noget. Med et stort medlems– og besøgstal bliver det nemmere at skaffe de helt nødvendige midler. Rigtig mange effekter på Jenle har taget varige De meget kolde og tørre vintre har betydet, at og uoprettelige skader af lysindfaldet fra de Nannas træarbejder har slået alvorlige revner. store vinduer. Foruden beskyttelsesfilm sæt‐ Vi arbejder på, at vi næste vinter skal kunne etablere fugtstyring i de mest udsatte rum. tes der også rullegardiner for vinduerne. 11 JOHAN SKJOLDBORG Af Vinnie Linderoth
Af Vinnie Linderoth Johan Skjoldborg blev født den 27. april 1861 i Øsløs. Faderen – Niels Christian Hansen, kaldet Skjold‐
borg, var skomager og husmand. Moderen hed Sidsel Kirstine Tho‐
masdatter. Johan var det 4. barn i hjemmet og han døbtes Johan Martinus Nielsen. Hjemmet var fattigt, men på trods heraf, var faderen en oplyst mand, der gerne diskutere‐
de med folk. I hjemmet kom der folk fra alle samfundslag og gennem faderens diskussio‐
ner bl.a. om de fattiges forhold på fattiggår‐
dene vaktes drengen Skjoldborgs sociale be‐
vidsthed. I lighed med andre børn dengang måtte Skjoldborg tidligt ud at tjene. Han begyndte som vogterdreng, men bragte også færdigre‐
K. K. Nicolaisens 50 års fødselsdag i 1933. Bagerst fra venstre: Ukendt, Olga Buchholtz, Nanna Aakjær, Fru Fog‐Petersen, Albert Luther, ukendt, radiospeaker Carstensen, Johs. Fog‐Petersen. Midterrække fra venstre: Esben Aakjær, Emmy Luther, forfatteren Hans Povlsen, Johannes Buchholtz, K. K. Nicolaisen, ukendt kvin‐
de, fru Thomas Olesen Løkken Forreste række fra venstre: Jens Nicolaisen, forfatteren Thomas Olesen Løkken, Louise Skjoldborg, Johan Skjoldborg, fru Hans Povlsen, Elna Nicolaisen, fru maler Secher, maleren Secher, Anna Nicolaisen (pigen), fru Andersen‐Nexø, forfatteren Martin Andersen‐Nexø 12 parerede sko ud til kunderne. En periode var han også ægsamler hos købmanden, ligesom han dag og nat skulle være klar til at løbe bud med skibspapirer til toldkammeret i Thisted for de norske skuder, der lossede træ. Et år før den skolepligtige alder begyndte Skjoldborg sin skolegang. Han var en videbe‐
gærlig dreng og kastede sig over de bøger, Ranum Statsseminarium. Den ældste seminariebygning opført i 1848 og ned‐
revet i 1886. som læreren havde samlet sammen. En væk‐
kelse til bogen kaldte Skjoldborg det. Hans barndom var således præget praktisk og bog‐
ligt. I 1875 blev Skjoldborg konfirmeret og han skulle nu vælge et arbejde. Hjemmets økono‐
miske forhold gav ikke mulighed for at vælge den boglige vej. Valget blev derfor at komme i købmandslære i Nibe. Efter 2 år måtte han dog opgive læretiden pga. sygdom. Da han blev rask blev han vikar som andenlærer i Øs‐
løs. Det lykkedes Skjoldborg at blive optaget på Ranum seminarium i 1878. Det økonomiske fundament for dette var faderens ide. Skjold‐
borg skulle på aktier. Der kunne tegnes aktier til 25 og 50 kroner til det 3‐årige seminarie‐
ophold. Beløbet skulle tilbagebetales efter uddannelsen, og som sikkerhed i tilfælde af dødsfald blev der tegnet en livsforsikring på 2000 kr. Ved Johan Skjoldborgs 60 års fødselsdag i Løgstør 1921 I Jenles fotoalbum står der flg. tekst: Siddende i midten: Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. Længst til højre: Johannes Buchholtz stående – de fire Limfjordsdigtere. 13 Skjoldborg dimmiterede som lærer fra Ra‐
num seminarium i 1881 og fik en stilling som hjælpelærer i Kollerup. Han blev her indtil 1889, hvor han fastansattes som enelærer i Koldmose ved Jammerbugten. Her var Skjold‐
borg lærer indtil 1901, hvor han opgav sin læ‐
rergerning for helt og holdent at hellige sig sin digter‐ og foredragsvirksomhed. Skjoldborgs gennembrudsroman En strids‐
mand fra 1896 blev tilegnet husmandsstan‐
den, der formede Skjoldborgs egen opvækst. Gennem sine fortællinger, romaner, skuespil og foredrag arbejdede Skjoldborg for at for‐
bedre husmændenes vilkår. Hans udgivelser Ved Johan Skjoldborgs 60 årsdag i 1921 I Jenles fotoalbum står der flg. tekst til billedet: Alle vi var til frokost. Vi var kommet aftenen før fe‐
sten og boede på hotel. Efter middagen – overmåde skøn og festlig – kom ”hele” byens befolkning for at hylde Skjoldborg. Skjoldborg havde fået en stor sum penge fra Gyldendal og var gået fra dør til dør i Løg‐
stør og spurgt om han skyldte dem penge. Han var således alles ven. Alle blev trakteret med punch. Øverste række fra venstre: Kristian Kongstrand, Anna Bjerre, Jeppe Aakjær, K. K. Nicolaisen, Nanna Aakjær, Thøger Larsen, Louise Skjoldborg, fru Nicolaisen, Johan Skjoldborg. Johan Skjoldborg med sit husmandsbrug ved Dynæs Nederste række fra venstre: i baggrunden Næsten usynlig, Niels Bjerre, Olga Buchholtz, Johan‐
nes Buchholtz, Kresten Bjerre, Bovbjerg og Siliam Bjerre. Hos Skjoldborg i Lyngby ca. 1904 Som nr. 3 fra venstre skimtes Jeppe Aakjær. gav ham stor folkelig popularitet, og ligesom andre samtidige forfattere, som Jeppe Aakjær og Thøger Larsen, havde hans tekster sine rødder i det nære liv og lokale egnsbeskrivel‐
ser. Skjoldborgs arbejdsform var præget af megen grundighed, ligesom han lagde stor vægt på, at hans romaner blev så virkelighedstro som muligt. Han foretog studierejser til Tyskland, Italien og USA. Han var til søs for at studere sømandslivet, og da han skulle skrive roma‐
14 nen Gyldholm, var han en tid daglejer på her‐
regården Aakjær. Hans interesse for de fatti‐
ges forhold på landet har givet ham tilnavnet "husmændenes digter". Forinden Skjoldborg i 1907 købte sit hus‐
mandsbrug på halvøen Dynæs i Julsø over for Himmelbjerget, boede han en årrække i Kø‐
benhavn (Lyngby). Her boede Nanna Aakjær Johan Skjoldborg har besøg af Martin Andersen Ne‐
xø og hustru i sit husmandsbrug ved Dynæs. til leje hos Skjoldborg og hans kone Louise, inden hun blev gift med Jeppe Aakjær i 1907, dette fortæller Solvejg Bjerre i Livet på Jenle. Fra 1907 og til 1914 boede Skjoldborg på Dy‐
næs. Her havde han nogle gode år. Men land‐
brugsmæssigt gik det dårligt. Gården kom på tvangsauktion i 1914, og han måtte flytte. Ti‐
den på Dynæs huskes især for Skjoldborgs store folkemøder, som han arrangerede i 1912, 1913 og 1914 med deltagelse af tiden store kunstnere. Ved mødet i 1913 var der således ca. 20.000 deltagere, og her talte bl.a. Martin Andersen Nexø. En kreds af husmænd begyndte i januar 1917 en landsindsamling med det formål at opføre en hædersbolig til – husmandsdigteren Skjoldborg. Indsamlingen lykkedes og den 11. november 1918 fik Skjoldborg overdraget et hus beliggende i bakkerne over Løgstør. I det‐
te hus levede Skjoldborg indtil sin død 22. fe‐
bruar 1936. Han blev begravet på Løgstør Kir‐
kegård. Skjoldborgs hus i Løgstør. 15 Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg lærte hin‐
anden at kende i perioden omkring 1899 – 1903. Aakjær nævner i sine erindringer, at Skjoldborg sad som lærer i en lille bitte skole bag den stormforrevne klit ved Jammerbug‐
ten. Herfra kom han som foredragsholder i Studentersamfundet og fortalte ”om sine vestjyske husmandstyper og var en overor‐
dentlig kvik fortæller”, skriver Aakjær. Men der var ikke her, de egentlig kom til at kende hinanden. Det skete på Rådhusplad‐
sen, hvor Skjoldborg kom gående sammen Ved Johan Skjoldborgs 60 års dag i 1921. med Aakjærs gode ven, Niels Bransager. Uden for Skjoldborgs hus i Løgstør. Fra venstre: Johannes Buchholtz, Jeppe Aakjær, Nils Og ved dette møde – fortæller Jeppe Aakjær Bjerre og Kresten Bjerre. videre, blev de straks ”indtagne i hinanden. Skjoldborg er uden sammenligning den munt‐
reste og livfuldeste af alle danske forfattere”. Skjoldborg var gift 2 gange. Han giftede sig som 22‐årig med den 26 år ældre lærerinde i Mødet blev til et livslangt venskab familierne imellem. Koldmose, Dorthea Nielsen, der fik stor be‐
1
Jeppe Aakjær: Efterladte erindringer. Side 248. Forlaget Jenle 2010. tydning for hans personlige og litterære ud‐
vikling. Dorthea døde i år 1900. Han giftede sig anden gang i 1902 med Louise Abenth. Johan Skjoldborgs stue på biblioteket i Aal‐
borg i 1932. Yderst til højre: Louise og Johan Skjoldborg 16 Aakjærselskabet spurgte for‐
fatteren Knud Sørensen, om han ville skrive en kort artikel i anledning af Johan Skjold‐
borgs 150 år. Det ville han! ”hårskærer”. Det var et spændende hjem med mange besøgende, og drengen Johan levede sig som barn fuldt og helt ind i miljøet. Han blev uddannet som lærer på Ranum Statsseminarium, og kom da også til i en del år at fungere som lærer, men efter nogle tilløb debuterede han som forfatter i Noder til: ”Naar Vinteren rinder i Grøft og i Grav. 1893 med fortællingerne ”I Skyg‐
gen”, der beretter om de nederste sociale lag i datidens landbosamfund. Her I 2011 er det halvandet hundrede år siden, at Johan Den bog blev op igennem årene fulgt af en lang række romaner og noveller Skjoldborg blev født i Øsløs og en enkelt samling digte, hvoraf på Hannæs i Thy, som søn af ”husmandssangen” (Naar Vinteren rin‐
der i Grøft og i Grav”) stadig er en af en skomager, husmand og 17 de sange, næsten alle kender og kan synge med på. I 1902, mens han sad og arbejdede på roma‐
nen ”Gyldholm”, der skildrede de vilkår, som de såkaldte tyen‐
dehusmænd på herre‐
gårdene levede under, fik han en opfordring fra ”Damernes Blad” til at fortælle om sig selv. Og efter en lidt humoristisk beskrivel‐
se af sin dagligdag skriver han: ”Skulde jeg sige noget om mit Forfatter‐
skab, så vil jeg bare bemærke, at jeg end‐
nu ikke er bleven færdig med min første Bog. Mine hidtil udgivne Bøger: ”I Skyg‐
gen”, ”En Stridsmand”, ”Kragehuset”, ”Almue”, ”Wolle Krogh”, og den Roman om Landarbejdere, som jeg for Tiden ar‐
bejder på – er nemlig alle at betragte som Afsnit af den samme Bog, der, når den er afsluttet, skulde blive et Tidsbillede ad dansk Almueliv fra Slutningen af det 19. Aarhundrede.” Det er dette ønske om at give et tidsbillede, som senere i forfatterskabet også kom til at omfatte gårdmandsmiljøet, han til fulde leve‐
de op til. Og netop fordi han var en stor dig‐
ter, leverede han ikke bare sociologiske rap‐
porter eller tørre beskrivelser, men han leve‐
de sig ind i det enkelte menneskes følelser og tanker, dets drømme og dets vilje til at over‐
leve. Og så havde han forståelsen for det gen‐
sidighedsforhold, der er mellem et menneske og det landskab og det miljø, det menneske vokser op i. Derfor er beskrivelserne, som er nogle af de fineste vi har af landskabet i Thy og på Hannæs, ikke bare pynt og fyld i hi‐
storierne, men på en måde historiernes sjæl. ”Indlevelse” er på en måde et nøgleord, når det drejer sig om Skjoldborgs forfatter‐
skab. Han kunne ikke beskrive miljøer, som han ikke havde oplevet på nærmeste hold, eller om personer, som ikke kunne have været ham selv, hyrdedren‐
gen Per Hywer f.eks. Og det er også karakteri‐
stisk, at før han gik i gang med sin roman ”Gyldholm”, der som nævnt handler om tyen‐
dehusmænd på en herregård, tog han selv en tid plads som arbejdsmand på herregården Aakjær ved Odder, for ved selvsyn og selv‐
træthed at kunne leve sig ind i tyendes kår. Stærkt samfundskri‐
tisk roman om her‐
regårdsarbejdernes elendige vilkår i slutningen af 1800‐
tallet med Per Holt som hovedperso‐
nen, der kæmper for en social identi‐
tet som fri landar‐
bejder Skjoldborgs bedrift som digter var den, at samtidig med, at han – og vennen Jeppe Aak‐
jær – gjorde den store offentlighed opmærk‐
som på tyendes og husmænds problemer og 18 ofte usle levevilkår og på den måde faktisk var medvirkende til den debat, som førte til en ny tyendelovgivning, så formåede han og‐
så i takt med husmandsbevægelsens vækst at bidrage til husmændenes selvbevidsthed og få dem til at føle stolthed over det arbejde, de udfører, når de ”ørker den stridige jord”, som det hed i indledningsdigtet til hans de‐
butbog. Hans helteskikkelser er så tydeligt de mennesker, hvis mål det er at skabe en dag‐
ligdag præget af uafhængighed som oftest på trods af de ydre vilkår. Der er virkelig god grund til at drage hans for‐
fatterskab frem i lyset. ”Ud af skyggen” er da også titlen på det tekstudvalg, som Thisted museum udsender i anledning af mindeåret. Statue af Skjoldborg ved Hovedbiblioteket i Aarhus. 150 150 ÅRET
LIMFJORDSDIGTEREN JOHAN SKJOLDBORGS FØDSEL
ÅRET FØDSEL FOR LIMFJORDSDIGTEREN JOHAN SKJOLDBORGS ÅRET FOR
FØDSEL Af Pia Grandjean Odderskov Af Pia Grandjean Odderskov I anledning af 150 året for Johan Skjold‐
borgs fødsel i Øsløs, hvor faren var hus‐
mand, skomager og hårskærer, har det været spændende for mig både som formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og som forfatter, at læse nog‐
le af hans mange noveller og artikler. Jeg kan bestemt opfordre læseren til det samme og den nemmeste adgang til Skjoldborgs forfatterskab er den sprit‐
nye udgivelse ”Ud af skyggen”, hvor for‐
fatter Knud Sørensen og museumspæ‐
dagog Svend Sørensen, Museet for Thy og Vester Hanherred, har udvalgt tekster og artikler. 19 Johan Skjoldborg er for mange en relativ ukendt forfatter og jeg må bekende, at mit kendskab også være tyndt. Jeg havde et par år forinden skævet til hans forfatterskab eller rettet gjort et forsøg på at ”springe over hver gærdet var lavest” , nemlig at forespørge ovennævnte limfjordsforfatter Knud Søren‐
sen. Det vidste sig, som samtale skred frem, at Knud Sørensen havde skrevet en biografi om Johan Skjoldborg i 1990. Sådan nogle uheldige episoder kan man komme ud for, når man forsøger, at ”ørke den stride jord” på den nemme måde. Da jeg begav mig ud i min god vilje, for at sone min uvidenhed om Skjoldborg, besøgte jeg Johan Skjoldborg Samlingen i Løgstør. Her var der også lutter god vilje og dejlig kaffe. Jeg kunne se, da jeg skimmede reolen i depo‐
tet, at Johan Skjoldborg ikke havde ligget på den lade side. Samlingen havde de fleste af første udgaverne af hans romaner og novelle‐
samlinger. De havde sågar alle hans artikler samt de artikler som var skrevet om Skjold‐
borg og hans forfatterskab – indpakket i brunt karduspapir, i en kasse under reolen. Tallet kender jeg ikke men på øjemål vil jeg sige, at der var godt 45 cm katalogiserede sider. Det syn, og ikke mindst arkivlugten, satte mig til‐
bage til doktor Keidings patientarkiv i 1983, da jeg flyttede til Vesthimmerland. Dette æselørede arkiv blev oprettet 7 år efter Jo‐
hans Skjoldborg død, blot 17 kilometer fra hans gravsted. Lige netop i Løgstør foregår mit første mø‐
de med Skjoldborg. Da jeg som purung i 1984, nygift og nybagt mor, deltog i Ladies Circles møde på Hotel DuNord. Her hørte jeg historien om digteren, der blev trillet hjem på ”hjulbøren” af konen, op til huset på bakken. Jeg har siden hørt, at Skjoldborg engang hav‐
de været afholdsagitator. Man må konklude‐
re, at det ikke var i de sidste 18 år af hans liv, hvor han boede i Løgstør, oppe på bakken, hvor en kreds af husmænd havde samlet ind til opførsel af en æresbolig. Skjoldborg var på daværende tidspunkt forgældet, så huset kom til at stå i Louises navn, hun var hans an‐
den kone. På daværende tidspunkt hæftede jeg mig ikke videre ved servitricens fortælling, udover jeg undrede mig over, hvad en digter mon havde at gøre på dette udsted, hvor jeg året forinden var blevet placeret i en afsides liggende landsby, hvor sæder og skikke knap nok havde forandret sig, siden Skjoldborgs tid. Selvom jeg opvokset i Aalborgs arbejder‐
kvarter og født 102 år efter Skjoldborgs fød‐
sel, så har 27 år i Vesthimmerland givet mig et indblik i Skjoldborg og hans tid. Det indblik er ikke kun Skjoldborgs fortjeneste men lige‐
så meget Johanne V. Jensens Himmerlands historier og Jeppe Åkjærs værker, for eksem‐
pel novellen ”Dorres kat”. Limfjordsforfatter‐
nes sociale indignation, har jeg været så hel‐
dig at fornemme – de sidste husmænd, som var som skåret ud af deres romaner og novel‐
ler, har jeg i mit virke i vores landlægepraksis mødt. Og det udviklede sig ind i mellem til morsomme og pudsige situationer og andre gange til hjertegribende oplevelser. Dengang i begyndelse af 80 erne så jeg dem forsvinde – i bogstaveligste forstand har jeg skrevet de‐
res dødsattester. I Skjoldborgs novelle ”Den sidste pynt” ligger en gammel kvinde på strålejet og vil ik‐
ke tage mod øvrighedens almisser. Det ville være en skamplet for hende. Og det accepte‐
rede hendes søn. Sådan var man ikke 100 år senere, vi skriver 1986 og ikke 1886, hvor Skjoldborg skrev novellen. I en afsides liggende landsby, en blind og fattig kvinde på strålejet, som aldrig har væ‐
ret til læge end sige hospitaliseret. Rønnen ligger midt i et ufremkommelig vildnis, er et sammensurium af en husmandsslægts møb‐
ler, aviser, tøj og grej, gået i arv fra den ene 20 slægt til den anden. Der er kun en sti hen til patienten under den tonstunge dyne henne mellem gulvtæpperester og ting og sager stu‐
vet til side, op ad væggen, hvor bibelcitatet hænger broderet bag en ramme i sort. Øvrig‐
heden kræver ”gamle Maren” indlagt. Og mens hun er indlagt vil de i al deres godhed sende et rengørings hold ind. Da Maren ven‐
der tilbage fra hospitalet, ren og i nyt tøj – lægger hun sig til at dø i den verden hun ikke genkender. ” Så får det vel være”, som konen i ”Limfjords‐Krejleren og Furbo‐pigen” siger. Så er der Skjoldborgs ”Staldmandens søn‐
dag” Jeg kendte to af deres slags – de var brødre og havde aldrig været gift (hvilket staldmanden dog var), var opvokset på deres forældres ydmyge husmandsbrug nede ved fjorden. Når de en sjælden gang skulle til doktor, så var det i søndagspudset og med en andægtighed som i novellen ”Hver på sin side”. Det er noget af det mest hjertegriben‐
de jeg har set, en gammel nedslidt og duk‐
nakket mand med hænder så store som spa‐
der, med blottet hoved, fordi han har taget hatten af, rundbarberet og stinkende af møl‐
kugler og den ramme lugt af fugt, trippende og meget nervøs for at komme til ulejlighed, sky over ikke at vide hvordan han skal gebær‐
de sig hos den unge doktor og hans frue. Og fruen var mig – en pige på 20 år. Det var sur‐
realistisk også for mig den gang. Det var som at se tilbage i tiden, se generationernes gab mellem os og så alligevel...et eller andet sted i mine dybe proletarrødder spirede min soci‐
ale indignation. Jeg har dyb respekt for dem som ”ørkede den stridige jord” Det er en skam, at hans noveller ikke ofte‐
re bliver læst og påskønnet. Mon ikke de fle‐
ste af os har ”husmandsblod” i årene. På me‐
sterlig vis er det lykkedes Jens Smærup Sø‐
rensen at beskrive landbefolkningens liv og levned to til tre generation frem, i den prisbe‐
lønnede roman ”Mærkedage” Her er det gårdmændenes børn og børnebørn, her føl‐
Jens Smærup Sørensen er modtager af Johan Skjoldborg prisen, der uddeles af Limfjordsegnes Litteratursamvirke. 21 ges udviklingen lige så tæt og lige så indsigts‐
fuldt som hos den forrige generation af lim‐
fjordsforfattere. Nok bevæger man sig hos denne forrige ge‐
neration ind i en svunden verden, men den verden er vores forudsætning, og når den er det, vil disse noveller, digte og sange altid vedkomme os på en eller anden måde, alt ef‐
ter hvem vi er, og hvad vi kommer af. Hvem har for eksempel ikke en ”grønhøj” som Per Hywer? Var det ikke en sådan ”grønhøj”, som gjorde Skjoldborg til forfatter? Grønhøj ‐ det‐
te universelle rum hvor tiden står stille og alt iagttages og lagres. Et rum, som man med umådelig energi, må ørke sig udad, som kræ‐
ver, at du altid er i bevægelse. I Skjoldborgs ”Min mindebog” skriver han: Det var som om jeg var angst for ikke at være med, så tiden skulle rulle mig forbi, og der var nok øjeblikke, da jeg tvivlede om, at fremdriften overhovedet kunne gå uden mig. Denne fremdrift, udklækket på grønhøjen, har gjort, at vi fortsat kan være sammen med Skjoldborg, se hans en bid fra hans verden. Det er mig en stor fornøjelse, at skulle overrække Limfjordsegnens Litteratur Samvir‐
kets årlige pris, der i år bærer Johan Skjold‐
borgs navn til Jens Smærup Sørensen, så vi på én gang hædrer navngiveren og prismodta‐
geren, for begges forfatterskaber fortjener den allerstørste opmærksomhed. Programmet for Litteraturpris og fejring af Johan Skjoldborgs 150 års fødselsdag er:
Lørdag den 30. april 2011.
kl. 13.00 Kransenedlæggelse på Johan Skjoldborgs grav på Løgstør kirkegård, der ligger på Sønderport, ovenfor bakken, postadressen er Michael Simonsensvej 1, Løgstør
kl. 14.00 Litteraturpris: Johan Skjoldborg-prisen overrækkes i Løgstør Bio,
Jernbanegade 26, Løgstør
kl. 16.30 Landsbyteatret opfører Johan Skoldborgs "Al min sorg og al min
glæde" på Løgstør gl. skole, Østergade 5, Løgstør
Der er gratis adgang for alle interesserede til kansenedlæggelsen på Løgstør kirkegård.
Samlet pris for deltagelse i overrækkelse af litteraturprisen i Løgstør Bio og teaterstykket
"Al min sorg og al min glæde" på Løgstør gl. skole er 165 kr.
Deltagelse alene i overræskkelsen af litteraturprisen er 50 kr., medens adgang til teaterstykket alene koster 125 kr.
Der kan allerede nu reserveres plads til prisoverrækkelsen og teaterstykket ved mail til
foreningens kasserer Per Mouritsen på mail: [email protected] senest onsdag den
28. april 2011 - eller på telefon 97 57 21 44. Betaling sker ved ankomsten til arrangementerne på dagen.
Limfjordsegnens Litteratur Samvirke 22 JOHAN SKJOLDBORG 1861 – 1936 I anledning af 150 året for Johan Skjoldborgs fødsel – den 27. april 2011 – genopsættes teater‐
forestillingen ”Al min sorg og al min glæde”. Det er Landsbyteatret – en amatørteatergruppe, der blev dannet i 2000, som står for opsætningen. Landsbyteatret havde urpremiere på stykket oktober 2008. Da blev det spillet forskellige ste‐
der i Thy. Siden blev det gentaget i november 2009 – og så igen her i 2011 i anledning af 150‐
års dagen. Skuespillet er et nyt, originalt skuespil med motiver og personer fra Skjoldborgs forfatterskab. Det er skrevet af Kaj Nissen for Landsbyteatret. Stykkets fundament er Skjoldborgs fortælling ”Ole i Krogen”, og med episoder fra andre Skjoldborg‐tekster, bl.a. romanen ”Gyldholm”. Stykket opføres: Øsløs onsdag d. 27. april kl. 19:00 Øsløs forsamlingshus. Efter forestillingen er der kaffebord og tale af Lone Olsen. Langvad fredag d. 29. april kl. 19:30 Kirsten Kjærs Museum, Langvadvej 64. Løgstør lørdag d. 30. april kl. 16:30 Løgstør gamle skole. Thisted tirsdag d. 3. maj 19:30 Plantagehuset, Plantagevej. 23 Ødemark og Stjernestøv – om maleren Emilie Demant Hatt
En musik‐ og fortælleforestilling Af og med Dorte Futtrup og Dorte Smedegaard Til Bestyrelsen for Aakjærselskabet Rapport fra ophold i studielejlighed på Jenle 25. februar – 3. marts 2011 Efter en uge tages der afsked med Jenle og studielejligheden. Foto: H.L. Gennem et par år har vi været optaget af Emilie Demant Hatt, som blev født i Selde på Salling. Ved et tidligere besøg på egen har vi hentet arki‐
valier i Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv. I den forløbne uge har vi kon‐
centreret os om skriveproces, udforskning af egnen omkring Selde, samt den omfattende samling af malerier, tegninger, skitsebøger på Skive Kunstmuseum. 192 overnatninger er forudbestilt i år, men der er også plads til dig. Ring på telefon 9757 4594 og hør nærmere. 24 rettelagt bål – og de tændte det". Med ægtefællen gennem 47 år, Gudmund Hatt, foretog hun utallige rejser. Overalt med‐
bragte hun sin skitseblok. Hatts sympati for Hitler kom til at koste både ham og Emilie dyrt. Emilies kunstneriske løbebane ændrer sig fra at være naturalistisk til moderne, ekspressio‐
nistisk ‐ og dybt original. Efter hendes sidste udstilling på Charlotten‐
borg i 1949 advarer en anmelder mod at glemme en så særpræget kunstner: "En vildfugl flakser over dansk kunst". Gennem vores fortælling ønsker vi at rette en opmærksomhed på det enestående menne‐
ske og på den kompromisløse kunstner, som Emilie Demant Hatt var. I fortællingen indgår bl.a. tidlig musik af Carl Nielsen, hvoraf noget er komponeret i Selde. Emilie Demant Hatt fotograferet 1910 i Kiruna af Desuden joik, som er samisk sang. Borg Mesch. (Skive Museum: Demant Hatt, side 2) Tak for inspirerende dage på Jenle. Emilie Demant Hatt (1873 – 1958) blev ud‐
Med venlig hilsen
dannnet ved Kunstakademiet i København og Dorte Smedegaard, Lyngby havde allerede i 1903 sin første udstilling på Dorte Futtrup, Frederiksberg Charlottenborg. Som maler og skribent blev hun stærkt påvirket af sin kærlighed til tre forskellige mænd: komponisten Carl Nielsen, sa‐
mernes første forfatter Johan Turi og kulturgeografen Gud‐
mund Hatt. Carl Nielsen fængslede den purunge Emilie gennem mu‐
sikken. Under et ophold i Lapland, hvor hun levede som noma‐
de, åbenbarede Johan Turi gennem sin fortællekunst he‐
le Laplands sjæl for hende. Deres møde var som "et til‐
”Mor planter om”. (1920) Olie på lærred. (side 90) 25 FRA EN BOGSAMLERS HYLDER. Af Af Per Mouritsen
Per Mouritsen Per Mouritsen I 1997 så jeg hos én af antikvarbog‐
handlerne på Internettet, at ”Rugens Sange” af Jeppe Aakjær var til salg, hvor der i beskrivelsen stod, at bogen var med en ’vercifiseret’ dedikation til en nyfødt. Ifølge beskrivelsen bestod dedikationen af et vers – og selv om det ikke var nogen 1. udgave af ”Rugens Sange” fra 1906, men 3. oplag, trykt i 1909, købte jeg bogen, da den jo var med en personlig hilsen fra Jeppe Aakjær. Stor var min forundring – og glæde – da jeg fik bogen i hånden, for bo‐
gen indeholdt følgende vers: 26 Jeg ledte forgæves efter verset i Jeppe Aak‐
jærs ”Mit Regnebræt” udgivet i 1919, hvori Jeppe Aakjær har anført alt, hvad han har skrevet i sin tid som forfatter – troede jeg – for det har senere vist sig, at ikke alt, hvad Jeppe Aakjær har skrevet mellem 1883 og 1919 er medtaget i ”Mit Regnebræt”. slutning end den, Jeppe Aakjær skrev 1909 i bogen ” Til en nyfødt!’ – og i efterfølgende offentliggørelser. På side 75 i Andet Bind af ”Samlede Digte” fra 1931, lyder digtet således: TILFÆLDIG GJÆST VED ET BARSELGILDE Du Barn blev født, hvor Ormen kaster Hammen, mens Solen leger over Lammets Kryds, hvor Lyng og Rug mod Kvælden hvisker sammen, mens Jord og Himmel mødes i et Kys. Vox op og prøv, om ej din Barndoms Rige En Dag mod dig fra denne Dag vil strømme. Efter Jeppe Aakjærs død i 1930 har August F. Schmidt, der stod for færdigudgivelsen af 6‐
binds værket ”Studier fra Hjemstavnen”, der var under udgivelse, da Jeppe Aakjær døde, videreført Jeppe Aakjærs ”Regnebræt” for tiden mellem 1919 og op til 1932. Se ”Fra Sal‐
lingland til Øresund” udgivet på Gyldendalske Boghandel og – Nordisk Forlag 1932, side 159 ff. Det viste sig imidlertid, at verset var medta‐
get i Jeppe Aakjærs lille julebog fra 1919 ”Glimmersand”, hvor den står på side 17 med overskriften ” TILFÆLDIG GJÆST VED ET BAR‐
SELGILDE”. Ligeledes var verset medtaget i digtsamlingen ”Hjertegræs og Ærenpris” side 108, udgivet af Jeppe Aakjær i 1921. Imidlertid dukker digtet også op i ”Samlede Digte” i 3. bind udgivet i 1931 efter Jeppe Aakjærs død. Læg mærke til, at Jeppe Aakjær i dedikatio‐
nen i bogen ”Rugens Sange”, og i senere of‐
fentliggørelser slutter verset med linjerne: ”Vox op og prøv, om ej din Barndoms Rige en Dag mod dig fra denne Bog vil stige.” og dermed henviser konkret til den bog, hvori digtet er skrevet – nemlig ”Rugens Sange”. Jeppe Aakjær må på et senere tidspunkt have ændret afslutningen på digtet, og givet det et mere almen henvisning, da det i udgaven fra 1931 lyder således: Men her viser det sig, at digtet er ændret, idet det her er forsynet med en anderledes ”Vox op og prøv, om ej din Barndoms Rige en Dag mod dig fra denne Dag vil strømme.” Aakjærselskabet har købt godt ind af DVD‐filmen ”Livet på Hegns‐
gaard”. Filmens undertekster er re‐
digeret af Aakjærselskabets dialekt‐
gruppe. Køb den på Jenles e‐butik eller i Jen‐
les butik! 27 Jeg bærer med Smil min Byrde The Shepherd Christian M. Bach på Jenle I 2005 fik jeg kontakt med dansk‐amerikaneren Christian M. Bach, der i dag er bosiddende i Californien. Min kontakt med Christian M. Bach blev etableret, da han gerne ville deltage i en oversættelseskonkurence arrangeret af ”The American‐Scandinavian Foundation”. I 2010 kom Christian M. Bach på besøg i Danmark og skulle selvfølgelig også til Jenle. Vi havde en meget hyggelig eftermiddag sammen, hvor jeg bl.a. fik overrakt oversættelserne. Under besøget og den efterfølgende mail‐korrespondance har vi aftalt, at han skal oversætte hele Magnus Visti‐
sens ”Aakjærsangbog”. Anny Vistisen, der efter Magnus’ død, har rettighederne til bogen, har gi‐
vet tilladelsen. Da vi ved, at NI sendes til en del danskere i udlandet, der har gode ungdomsminder med Jeppe Aakjærs forfatterskab og gerne synger Aakjærs sange, så var her muligheden for også at komme i kontakt med deres familie, som ikke længere kan dansk. Jeg bærer med Smil min Byrde, jeg drager med Sang mit Læs; jeg er som den vilde Hyrde, der gjenner sit Kvæg paa Græs. Se, Duggen driver fra Norden hen over det bøjede Korn, mens Solen stiger af Jorden imellem Oxernes Horn! Jeg ser over tindrende Marker og langt mod den blaanende Fjord, jeg stirrer paa sejlende Arker, men finder ej tolkende Ord. Jeg slænger Skalmejen for Munden; jeg trækker saa lang dens Lyd, at Kilderne klukker i Lunden, og Bukkene bræger af Fryd! ‐ Hvor kan I dog gruble og græde, saa længe Guds Himmel er blaa! Mit Hjerte skjælver af Glæde, blot Duggen dynker et Straa. With smiles I bear my burden with songs I carry my load; I am like the sheep tending herdsman who flocks to their pasture must goad. See, dew on the north wind is drifting ’cross fields, as a new day is born. The sun from horizon is lifting; it shines among oxen’s horns. ’Cross grain fields of shimmering motion I gaze to the fjord’s distant blue; I stare at the ships on ocean, but can not find words that will do. The shawn to my lips I’m flinging; I blow with endurance and might till springs in the grove will be ringing and rams will bleat with delight. How can you be worrying and weeping as long as God’s sky is so blue. Joy sends my heart trembling and leaping just straws are touched by the dew. 28 Af Henning Boller
Af Henning Boller Musikanmeldelse til 3 cd’er, med musik skrevet af en lokal entusiastisk musiker Jens Boel, der siden, han som 25 årig købte sin før‐
ste guitar, har udviklet sig til en alsidig musi‐
ker, der spænder fra at synge i kor, til at danne og spille i diverse orkestre, til selv at skrive musik og tekster, indspille og udgive cd’er. Her skal jeg blot omtale den musik han har skrevet til nogle af Jeppe Aakjærs digte. Et must må være, at teksterne kan synges til me‐
lodierne – og det kan de. Jens Boel har udgivet 3 cd’er, hvor han har la‐
vet melodier til digtene, med titlen: ”Sange fra en egn”. Kapitel I Udgivet 2004 Kapitel II Udgivet 2008 Kapitel III Udgivet 2010 Jens Boel har givet koncert på Jenle to gange. Bl.a. til Jenle‐
festen i 2009 Titlen Sange fra en Egn syntes jeg er meget ”ørehængere” som de gamle kendte melodier beskeden, den kunne f.eks. sagtens hedde jo er, tør jeg ikke spå om. Sange fra Danmark. Alle danskere tog jo Jep‐ Forfriskende er det at opleve den ”gå på mod” pe Aakjærs digtning til sig, som en del af deres som Jens Boel lægger for dagen, hvor han har kultur, en kultur der stadig lever i bedste vel‐ skrevet musik til en bred vifte af Jeppe Aak‐
gående ‐ ‐ er der mon nogle skolebørn i Dan‐ jærs digte. På de 3 cd’er er der ikke mindre mark, der i dag, ikke har sunget Ole sad på en end 46! For nogle digtes vedkommende, vist knold og sang eller Jens Vejmand Osv.? for første gang. – Der er sandelig gang i Jens Vi præsenteres f.eks. for nye melodier til Jens Boel, og der er skam stadigvæk liv i ham Jeppe Vejmand, Aften (stille hjerte sol går ned) og Aakjær. Sundt blod (jeg bærer med smil min byrde). – Jeg vil gerne opfordre både Jens Boel og an‐
DET ER MEGET MODIGT!! – men jeg tror fak‐ dre til at fortsætte det gode arbejde. Der er tisk at han slipper godt fra det. Om Jens Boels nok at tage fat på. En meget betydende del af nye melodier til de 3 ovennævnte sange bliver Aakjærs produktion er netop digte. 29 Jens Boel har en rigtig flot hjemmeside, hvor‐ rene. Der er også links til steder hvor man kan fra alle artiklens billeder er ”lånt”. følg linket købe hans cd’er mm. Cd’erne kan endvidere herunder, hvor man kan læse mere om ham også købes i Jenles butik og e‐Butik selv, hans produktion, og høre nogle af num‐
http://www.123hjemmeside.dk/jensboel/6274061 fredag d. 24. juni 2011 tirsdag d. 2. august 2011 onsdag d. 7. december 2011 Vi er nu helt færdig med arrangements‐
planen for 2011, men med det forbe‐
hold, at der kan ske ændringer, offent‐
liggør vi her planen, så folk kan plan‐
lægge deltagelse. Vi åbner først for sal‐
get den 2. maj. Torsdagsarrangementer 19:30—22:00 Nyhedsmail04 Nyhedsmail05 Nyhedsmail06 Aakjærs fødselsdag 15:00—22:00 Lørdag d. 10. sep. I år er det 145 år siden Aakjær blev født. Det er dagen hvor vi begynder nedtællingen til 2016!. Vi vil i den forbindelse gøre noget mere ud af dagen. Der bliver kaffedrikning, spisning, ta‐
ler o.l. Aftenen slutter med en sangaften. Torsdag d. 9 juni: Thomas Kjellerup Arbejdende værksteder Torsdag d. 16. juni: Benny Andersen I år planlægger vi 3 perioder af 5 dage med Torsdag d. 7. juli: Bente & Leif arbejdende værksteder. Torsdag d. 21. juli: Aakjæraften Torsdag d. 18. aug. Erik Grip & Henrik Gunde Stof & Kultur lø. 2. til on. 6. juli Træ/smykker & Kultur Lø. 9. til on. 13. juli Jenlefesten 13:00—17:00 Billeder & Kultur Lø. 30.juli til on. 3. aug. Søndag d. 7. august: Politisk taler, Kulturminister Per Stig Møller, I sommerperioden 1. juli—31. aug.: Den kulturelle taler: Forlagsdirektør: Johan‐ Mandage kl. 11:00: Limfjordsfortællinger. Fredage kl. 13:30 til 14:30: Fredagsfortællin‐
nes Riis. Underholdning Søren Krog med ger. Aakjærbandet. 30 Aakjærselskabet DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB Jeppe Aakjær kendes af alle i Med denne mail vil vi gerne invitere je‐
res forening/institution til Jenle i 2011. Jenle er en overraskende stor oplevelse for de fleste. Vore rundvisere og øvrige personale er på Jenle, fordi de interesserer sig for Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil formidle deres store viden. Danmark. Alle synger Aakjær eller hører nyindspilninger i radio eller TV. Samtidig er Aakjær kendt for sine social‐ og naturengagerede tekster. Ikke helt så mange kender Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og en af Nordens mest unikke. Nanna var uddannet snedker og billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne Jenle er åben for tid. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder. I Jenles bygninger er der indrettet et museum, der selskaber i 2011: fortæller om den kulturelle og historiske påvirk‐
Fra 2. maj til 10. oktober 2011 fra klok‐
ning, de fik fra deres fortid og samtid samt den be‐ ken 09:00 til 21:00. Skal bestilles mini‐
tydning de har for os i dag. Aakjær ville beskytte mum 5 hverdage før! Vi har allerede bestilling på flere selskaber i ef‐
den svageste i samfundet gennem fællesskaber. teråret 2011. Selskaber fra 1 til 15 betaler 750,‐ Han brugte pennen og munden hele sit liv ‐ for at kr. og herefter 50,‐ pr. prs. for guidet rundvis‐
forsvare ytringsfriheden og demokratiet. ning, museum mm..Max. 153 prs. pr. selskab. 2011 er et markant år på Jenle! I 1911 født Nanna Aakjær sønnen Esben. Efter gymnasieperioden på katedralskolen i Viborg blev han uddannet journalist. Han var som sin familie antimilitarist og aftjente sin værnepligt som mili‐
tærnægter i den nyåbnede Kompedallejer. Da 2. Verdenskrig brød ud opholdte han sig i New York. Derfra rejste han til Canada og meldte sig som fri‐
villig i den norske afdeling af R.A.F. og var med til at bombe tyske krigsskibe i de norske fjorde. Dette dramatiske liv tog meget hårdt på ham, og han døde i 1958 kun 47 år gammel. Aakjærselska‐
bet fejrer 100 året for Esbens fødsel med en speci‐
aludstilling. Bestil rundvisning på Www.Jenle.dk el. tlf. 9757 4594 31 Bestil nu! Eksempel på program: 51 personer. Ankomst klokken 10:00 10:00 formiddagskaffe 10:30 rundvisning hold 1 11:00 rundvisning hold 2 11:30 rundvisning hold 3 12:00 frokost 12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle. Pris pr. person i alt ex. drikkevarer 143,‐ kr. Der må kun være 17. pr. rundvisning ‐ derfor 3 hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen og meget andet. Se flere tilbud på jenle.dk. FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER [email protected]?subject=Ophør “Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfatterskab, hans om‐
fattende folkeoplysende indsats i samtiden og hans kulturelle eftermæle. Selskabet blev stiftet den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER [email protected]?subject=Nyhed OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen til kon‐
takt med Aakjærselskabet. Selskabets formål: Adressen er kun beregnet til tilmel‐
Selskabets formål er at bidrage til og ding og afmelding af ni‐mailen. koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfat‐
Kopiering terskab, at forestå og medvirke ved ud‐ Uddrag af indholdet i nyheds‐
mailen må gengives i overens‐
givelsen af forfatterskabet, og at bidra‐
stemmelse med god citatskik ge til varetagelsen og formidlingen af og tydelig kildeangivelse. de til forfatterskabet og Jenles knyttede Hele artikler må kun gengives efter aftale med Aakjær‐
kulturværdier (Se § 8,2). selskabet. Selskabet bemyndiges til at uddele en Ansvarshavende: årlig Aakjær‐pris. Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: http://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK http://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 32 Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næstformand: Peder Kristian Nielsen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Andre: Per Mouritsen (PM) Henning H. Boller (HB)