1. No category

Aakjærselskabet
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 9
Jenle, den 12. jan. 2011
BESØG JENLE!
Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle er sommeråbent kl.
11 - 17 fra 1. juli til 31.
august uden forudbestilling - se mere!
www.jenle.dk
SELSKABER PÅ JENLE
Allerede nu er der mange bestillinger til foråret og enkelte
til efteråret 2011.
Aakjær skrev ikke lyrik
til plads på bogreolen.
Lyrikken skulle ud i verden gennem musikken.
Hvis du arrangerer ture for selskaber kan du kontakte koordinator for selskaber på
www.jenle.dk eller tlf. 9757
4594.
Vi åbner Jenle for selskaber fra
2 til 153 personer. Indtil 15 prs.
er prisen 750,- og derefter 50,pr. prs..
Vi har tilbud på kaffe med diverse brød og en solid frokost.
Hvad får man for 143,-kr?
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB - BLIV MEDLEM - TRYK www.jenle.dk
I løbet af sommeren og efteråret 2010 undersøgte jeg aktiviteterne blandt flere tilsvarende
selskaber i Europa.
2010 har ganske enkelt været en
Et af de selskaber jeg kiggede lidt i kortene var
Gustav Fröding med ca. 1300 medlemmer. I
fantastisk sæson. Som formand
skal man selvfølgelig være optimi- 2010 kunne selskabet fejre Frödings 150 års
fødselsdag den 22. august.
stisk. Mine forventninger til med- Fröding var stor beundrer af Robert Burns og
lemstallet var alligevel: Bare vi
oversatte flere digte til svensk.
15 km. udenfor Karlstad findes på Alsters
kunne holde tallet på 2009Herrgård et Frödingmuseum.
niveau—omkring 1000.
Karlstad har ca. 90.000
I dag er tallet tæt på de 1300. Det er en femindbyggere.
dobling på 6 år! Den slags fremgang kommer
Aakjærselskabet skal
ikke af sig selv. Der skal en målrettet indsats
den 10. sept. 2016 fejtil. Når man ser, hvor få der reelt udmelder
re 150 års for Jeppe
sig, er der også grundlag for yderligere stigAakjær. Derfor var Fröning.
dingselskabet ekstra
Fremgangen skyldes helt klart fornemme boginteressant.
gaver, gode tilbud og gode arrangementer
Der er rigtig mange ligsamt ikke mindst synligheden. Her må jeg rose
hedspunkter de to selalle - ansatte, frivillige, optrædende, foreskaber imellem. Aktiviteterne er meget ens.
dragsholdere og bestyrelsen—og ikke mindst
Men en forskel på de to foreninger, der er sigvore medlemmer, der er med til at fortælle
nifikant, er Frödingselskabets rodfæstethed i
om Aakjærselskabet blandt venner og bede kommunale institutioner. Det er et områkendte—og tager dem med til Jenle. Alle har
de, som vi fremover skal gøre noget ved.
bidraget med en fantastisk indsats.
At vi i dag er blandt Europas 10 største, var for
EN BEKLAGELSE
6 år siden helt utænkelig. Hvis vi skal kravle op
blandt de 5 største, så er målet over 2000,
hvilket vil være næsten utopisk.
Vi har fået flere mails, der spørger om vore
Men et tal på 1500, vil ikke være helt umulig i Nyheds– og Informationsmails (NI) ikke komløbet af et par år. Vi vil i bestyrelsen arbejde mer mere. Man kan være helt rolig. Vi er nået
målrettet efter tallet.
op på godt 1500 abonnenter. Vi ved godt at
MEDLEMSTALLET
2
sidste nummer kom 30 juli 2010, altså for et
halvt år siden. Planen var også, at vi skulle udsende en NI i løbet af efteråret, men flere problemer fik udgivelsen til at trække ud.
Vores internet-udbyder ville ikke have, at vi
sender mere end 200 mails ad gangen. Abonnenter skulle opdeles, men på en måde, så vi
også fremover kunne overskue administrationen. Det er på plads.
Vi har de sidste to år arbejdet på at kunne udgive Aakjærs fire erindringsbøger: ”Fra min
bitte-tid” og ”Drengeår og knøsekår” samt
”Før det dages” og ”Efterladte erindringer”.
I 2008 sendte vi ansøgninger til en række fonde og Skive Kommune. Der var stor opbakning.
Vi havde fået dækket så store dele af udgifterne fra Skive Kommune, Velux Fonden, Toyota
-fonden, Nykredits Fond og BG Fonden, at vi
havde mod på en samlet udgivelse.
I foråret 2010 var vi parate til at søsætte projektet, da et forlag meddelte, at de gerne ville
være med. Vi kunne fordele arbejdet!
Men! Det forsinkede projektet, der først kom i
gang i løbet af september. Undervejs opstod
der mange problemer og forsinkelser, der til
sidst endte med, at forlaget sprang fra knap 4
uger før deadline på trykkeriet.
Vi måtte begynde helt forfra. Alle sejl blev sat
til og de knap 800 sider lå klar på trykkeriet
med to dages forsinkelse.
Samtidig opdagede vi, at forlaget slet ikke
havde styr på tilladelse til udgivelse af bind
fire, der blev udgivet posthumt i 1934 af Aakjærs gode ven landsarkivar i Viborg, Georg Saxild, der først døde i 1947 (70 år efter.). Vi
fandt efterkommerne og fik tilladelsen.
Ikke nok med overstående problemer. I efteråret arbejde vi på et projekt ”I Aakjærs fodspor”, der skal beskrive steder, som har tilknytning til Aakjær. Et af stederne er Lyby Kirkegård, hvor fire karle ligger begravet. De fire
karle indebrændte den 25. marts 1918 på Ly-
by Møllegård. Vi har fundet en masse kilder til
denne begivenhed, men ikke Aakjærs barske
læserbrev, der skulle være omdrejningspunktet. Vi måtte opgive at få dette projekt med i
NI. Derfor denne forsinkelse.
Men jeg kan forsikre, at en sådan succes som
NI lægger Aakjærselskabet ikke ned.
For at sikre en fastere udgivelse har vi allerede
lagt en strammere udgivelsespolitik for 2011
og flere ansvarlige bliver tilknyttet udgivelserne. Se side 21.
INDHOLDET
”Saxild” på KRAK. Hvem skal vi ringe til? Vi
fandt den rigtige person i første hug!
Efterkommerne af Georg Saxild var selvfølgelig noget overrasket over henvendelsen. Det
betød, at de kiggede gemmerne efter og fandt
Georg Saxilds tale til Aakjærs begravelse.
Sammen med omtalen af udgivelsen af de fire
erindringsbøger vil vi også bringe Georg Saxilds begravelsestale, der jo hænger sammen
med NI nr. 5., der handler om Aakjærs begravelse.
I dette og følgende numre vil vi også se på
nogle af de mange musikalske udgivelser, der
er kommet i løbet af 2010. Da det er første
gang vi tager fat på dette emne, vil vi i kommende numre se lidt bagud. Det bliver ikke
fyldestgørende artikler. Vi vil fremover også
samle op på nogle af de udgivelser vi får tilsendt i 2011.
Jenles sommergæster 2010 fik udleveret et
spørgeskema. Vi fortæller lidt om et tal og offentliggør vinderne af den tilknyttede lodtrækning, hvor præmien bl.a. var bogen
”Rugens Sange”.
Og så lidt fra Jenles ”SPØRGEKASSE”
Vi beretter også lidt om sæsonen 2011.
Der er desuden en inspirerende rapport fra
Studielejligheden.
Med håbet om en spændende sæson 2011!
Henning Linderoth
3
"Jeg ville ønske, jeg kunne sætte melodier til alt det, De har skrevet.
Jeg føler mig aldrig så lykkelig, i så naturligt et forhold til mit inderste
væsen, som når' jeg forsøger at sætte musik til Deres sange." (Livserindringer
bind 2 s. 307)
Således skrev Carl Nielsen til Jeppe Aakjær. Selvom Aakjær ikke kunne en node og ikke kunne
spille på et instrument, så var han fortrolig med den tids spillemandsmusik og folkemusik.
Han var på samme måde som Carl Nielsen opvokset i miljøer, hvor spillemandsmusikken var
en del af hverdagen. Der blev spillet hos landarbejderen og husmændene i landsbyen Aakjær.
Ved større familiefester kom der musikere
forbi, hvor sangen også var en del af festligheden. Mange hjorddrenge har skåret
skalmejer, der har været hedens musik.
Skalmeje på Jenle.
Foto: Steen Agger, 2010.
Realismen har Aakjær fra faderen, medens moderen er lyrikkens fundament:
Og mor sang, tungt og vemodigt, med
den uhjælpelige bedrøvelighed, der
må ende i tårer. Den fattige stue blev
så skøn i sådant et øjeblik. Vintersolen
faldt ind gennem den smeltende rim.
Det hvide sand lyste som guld i solstriben på det mørke ler, falmede familieportrætter, afblegede, prentede gravskrifter skævede til hinanden på
kalkvæggen omkring klokhuset.
(Livserindringer bind 1 s. 27)
Musikken var med i det liv han levede helt
fra barndommen. For Aakjær behøvede
rytmen ingen noder eller instrumenter,
men musikken sad indfældet kroppen i
Jørgen Ejsing: Vestsallings spillemand.
ham og kom ud med pennen i lyrikken.
Foto: Niels Sørensen, Lem.
4
Jeg er bleven dansk lyriker uden at have den svageste kundskab om Ernst von der Reckes:
"Dansk Verselære", en bog, som det er mig umuligt at aftvinge den ringeste interesse.
Jeg danser på mine versefødder med den samme tryghed og jublende glæde som den,
hvormed en ung kvinde går i dansen med nye balsko. Og man vil jo påstå, at ingen går
sikrere end den, der går i søvne, selvom det er på en husmønning.(Livserindringer bind 1 s. 255)
I 1907 flytter Nanna og Jeppe ind på Jenle, og livet på Jenle blev musik på en anden måde.
Der kom penge på bankbogen, der gav mulighed for køb af instrumenter, så gæsterne kunne
spille. Der var karle ansat, der kunne spille på violin eller harmonika. Så kom grammofonen,
som blev brugt flittigt, som inspiration til digtningen. Aakjær mener selv, at 200—300 af hans
digte er sat i melodi. Ca. 50 grammofonplader med Aakjærs sange blev udgivet i hans samtid.
(Livserindringer bind 2 s. 306)
I dag har Aakjærs sange fået en renæssance. I løbet af de sidste 10 år er der kommet rigtig
mange CD’er med Aakjærsange og vi ved, at der er nye på vej i 2011. Specielt 2010 har været
et rigtigt godt år. Musikgenren og kunstnerne er alle slags: opera, soft rock, jazz og folkemusik
har leveret nye kompositioner.
Aakjærselskabet har netop besluttet, at vi skal i gang med en registrering af, hvor Aakjærs digte bliver brugt i musikalsk sammenhæng. Vi håber på, at vi i løbet af 2011 vil kunne præsentere en database med optegnelser over digte, komponister og musikere samt nodesamlinger.
Vi indsamler fra både amatører, semiprofessionelle og professionelle.
BESKRIVELSE AF TO CD’ER
Præsentationen af nye og gamle Aakjær-komponister vil fremover komme i NI.
Nedenstående har vi valgt to Aakjærkomponister, som begge har sendt CD’er til os i 2010. De har samtidig
præsenteret kompositioner med en vis originalitet. I første omgang præsenterer NI ikke de mange lydfiler,
der sendes til os på mail. Beskrivelserne af Cd’erne er helt for vores regning, men vi har selvfølgelig ladet
os inspirere af og sakset i anmeldelser o.l..
René Schmidt
Sjælefred
udkom i 2010. Cd’en har fået
fremragende anmeldelser.
Indholdet er danske sange af
nye og ældre lyrikere.
René Schmidt har for en del
år siden optrådt på Jenles
scene. Han leverede en stor
musikalsk oplevelse.
René er en meget brugt komponist til DR’s serier.
På CD’en er der to digte af
Aakjær som René Schmidt har sat nye melodi til.
5
”Jeg bærer med smil min byrde” og ”Han kommer
med sommer”.
René Schmidt har desuden tidligere indspillet
CD’en Bakkedal: Hør fra denne CD Renés tolkning
af bl.a.: ”Jens Vejmand”
http://www.damu.dk/lyd/?lid=226
Der er ingen tvivl om, at vi fremover kommer til at
høre meget mere til René Schmidt.
Aakjærselskabet ser selvfølgelig gerne, at Aakjærkompositionerne bliver så mangfoldige, at de kan
fylde en hel CD.
Anmeldelser:
CD-Sjælefred
Det er en ualmindelig smuk CD nr. 2, som René Schmidt har udgivet. Komponister lider jo desværre under, at vi ikke
altid lægger mærke til deres navn i fjernsynet, selv om vi gribes af musikken. René Schmidt har skrevet musik til mere end 300 TV-udsendelser, og også på denne CD kan man rigtigt nyde hans eminente guitarspil. Dertil kommer, at
han har skrevet ny musik til Jeppe Aakjærs "Jeg bærer med smil min byrde" og "Han kommer med sommer". Endvidere medvirker Mads Vinding på 2 af numrene på kontrabas. En smuk og lyrisk vise-CD, der varmt kan anbefales.
Anmeldt i 2010 af Leif Kirkvåg (anmelder for Visens Venner i Danmark) www.visensvenner.dk
Koncert for Aktiv-Center (Pilegården i Brønshøj)
Med ord og toner flettede René Schmidt under sin optræden i Aktiv-Center fortid, nutid og fremtid sammen til en
smuk buket. Komponisten, sangeren og guitaristen René Schmidt har det vigtige budskab at gøre op med sin samtids
alt for stærke fokusering på nutiden og fremtiden. Med sit valg af sange og sin sceneoptræden slår han derfor et solidt slag for fortiden - dog ikke for denne isoleret, men netop integreret i tiden som helhed. Han sammenligner dette
syn på tilværelsen med at køre bil. Naturligvis er det vigtigt for bilisten at orientere sig om trafikken gennem forruden, men det må også ske gennem bak- og sidespejle. René Schmidt er til rejser og ture - både hvad steder og tider
angår. Da han optrådte som trubadur for Aktiv-Center i Pilegården den 15. januar, var det derfor naturligt, at det
skete med temaet "Jorden rundt på 80 minutter", som dog mest foregik i Danmark og med et godt kig i bakspejlet.
Således præsenterede René Schmidt en række perler fra den danske sangskat bl.a. Jeppe Aakjærs "Jens Vejmand"
og "Spurven sidder stum bag kvist". Dette skete ikke bare slavisk som udøvende kunstner, men skabende med egne
melodier. Nogle kunne opfatte dette som helligbrøde mod den gamle, skattede musik af Carl Nielsen hhv. Thorvald
Aagaard. Men René Schmidt argumenterede godt og nænsomt for sit ærinde. René Schmidt evner også at gå den
anden vej. Overbevisende var f.eks. hans tekst og smukke hyldest til naturen, "Jeg vil gå en tur i skoven", til C. M.
Bellmans berømte sang "Fjäriln vingad syns på haga". René Schmidt synger på dansk, og når han tager på musikalsk
udenlandsrejse for at hente yderligere inspiration, præsenterer han helst denne i oversættelse til dansk eller instrumentalt. Hvad det sidste angår, får tilhørerne mulighed for at konstatere, hvilken glimrende guitarist han er. René
Schmidt er en folkelig kunstner i ordets bedste forstand. Hans respekt for fortidens sange og hans levende indføling i
nutiden borger godt for fremtiden. Man lader sig trygt guide af ham på musikalske ture i tider, toner og ords univers. Berømmet er René Schmidt for sin cd "Bakkedale", der udkom for et par år siden, og mange ser med forventning frem til udgivelsen af hans cd "Sjælefred" i 2010.
Anmeldt i 2009 af Kaare Vissing (Lokalavisen for Vanløse - Grøndal - Brønshøj)
Du kan købe de enkelte melodier på Cd’erne for 8,- til 10,- kr. pr. stk.:
http://itunes.apple.com/dk/album/id349268934
6
fortalt . som to mænd der sidder på en bænk og fortæller
hinanden de her historier et sted ude på heden - eller på
Enghave Plads for den sags skyld. Hvor og hvornår har ikke
den store betydning. Men det har sangene til gengæld også i 2010". Hele herligheden akkompagneret af nogle
musikere, der ikke kender sangene. Sådan skulle det være
for at få de gode historier frem.
Foruden en række velkendte Aakjær-sange som f.eks "Jeg
er havren" og" Spurven sidder stum bag kvist", er der tillige fem helt nye kompositioner, dvs. 5 nye melodier til
Jeppe Aakjær-digte.
Sangene er akkompagneret af udenlandske musikere.
Valget er faldet på udenlandske musikere, da de har kunnet gå mere fordomsfrit til sangene. Ideen var naturligvis,
at såvel Emirs bosniske, Hals skotsk/australske som Perrys
svenske musikalske rødder var at spore, men vigtigst af
alt har egentlig bare været, at de helt uden musikalske
referencer bare kunne spille, hvad der faldt dem ind",
uddyber Søren Krogh "Det er helt uden sidestykke det
mest sammensatte orkester, jeg har spillet med. Ikke nok
med vi er fire nationaliteter, vi er også en kristen, en
jøde, en muslim og en deist samlet under samme tag.
Kroghs arbejde med Jeppe Aakjær ligger rent kunstnerisk
helt i forlængelse af hans arbejde med komposition af
musik til digte af den nordjyske forfatter, Knuth Becker,
som var meget inspireret af Aakjær. Krogh fik sit kunstneriske gennembrud i 2002 netop med Knuth Becker-cd'en,
"Silhuetter".
I alt er det gennem årene blevet til 6 cd-udgivelser, medvirken på
10-12 combilation-cd´er og tæt på 2000 koncerter.
Søren Krogh
Det er pragtfuld at blive overrasket. En god
ven af Aakjærselskabet sendte mig en dag en
aviskopi, om en nyudgivet CD med Aakjærsange. Den blev rost til skyerne.
Her gik man og troede, at Aakjær ham havde
man fod på.
Et par dage efter aviskopien kom så CD’en og
en mail i boksen. Ikke mindre overrasket, da
CD’en kom i afspilleren. Kroghs egne Aakjærkompositioner er virkelig flotte.
Line Up:
Søren Krogh: Vokal guitar
Hal Parfitt-Murray: violin, bratsch og mandola
Perry Stenbäck: Dobro og mandolin
Emir Bosnjak: Harmonika
Ulrika Grabe: Vokal på "Nu er dagen fuld af sang"
Tracks
1. Jovist er jeg en spillemand Jeppe Aakjær/Søren Krogh
2. Jens Vejmand Jeppe Aakjær/Carl Nielsen
3. Nu er dagen fuld af sang Jeppe Aakjær/Søren Krogh
4. Jeg er havren Jeppe Aakjær/Aksel Agerby
5. Per Smed Jeppe Aakjær/Søren Krogh
6. Spurven sidder stum bag kvist Jeppe Aakjær/Thv. Aagaard
7. Anna Jeppe Aakjær/Søren Krogh
8. Han kommer med sommer Jeppe Aakjær/Thy Aagaard
9. Anna var i Anders kær Jeppe Aakjær/J. Saxtorph-Mikkelsen
10. Sneflokke kommer vrimlende Jeppe Aakjær/Thv. Aagaard
11. Ole sad på en knold og sang Jeppe Aakjær/Alfred Tofft
12. Svalen Jeppe Aakjær/Søren Krogh
13. Skuld gammel venskab Trad. instrumental
Nedenstående beskrivelse er hentet på
http://folkshop.dk/product.asp?product=355
Her kan man også købe CD’en.
Beskrivelse:
"Om denne cd har været savnet tror jeg næppe; men jeg synes den
har manglet", siger Søren Krogh med et glimt i øjet. "Og jeg måtte
gøre den færdig inden min næste cd med egne sange kommer i
2011".
Hvis du vil have fod på Søren Krogh, så se:
Mange forbinder i dag Jeppe Aakjær med bondeidyl og høj sol fra
en skyfri himmel, men den aakjærske verden er mere nuanceret
end som så, hvad Søren Kroghs nye cd-udspil også er et klart udtryk
for.
Søren Kroghs nye cd indeholder et håndplukket udvalg af Jeppe
Aakjær-sange. Sange som ikke er skønsunget - men måske mere
http://www.sorenkrogh.dk/
7
Aakjærselskabet har meget længe ønsket nyudgivelser af Jeppe
Aakjærs fire livserindringer:
”Fra min bitte-tid”, ”Drengeår
og knøsekår”, ”Før det dages”
og ”Efterladte erindringer”.
De fire bøger er tilsammen på knap 800 sider
med en række billeder fra Aakjærs liv. Selvom vi er et meget stort selskab, så er udgivelsen en opgave, som vi slet ikke selv kunne
magte økonomisk. I 2008 sendte vi de første
sponsoransøgninger ud og i foråret 2010,
havde vi fået tilstrækkelig med positive tilkendegivelser fra 5 sponsorer, så vi turde søsætte projektet.
Sponsorerne:
SKIVE KOMMUNE
VELUX FONDEN
TOYOTA-FONDEN
NYKREDITS FOND
BG FONDEN
1. udgaven af
”Efterladte erindringer” blev
udgivet i 1934,
fire år efter
Aakjærs død. I
Aakjærs efterladte papirer lå der en række notater, der viste, at han ville have udgivet i alt 5
bøger. Det sidste bind skulle handle om
Jenle. Notaterne var så spredte og
Vi ville på en gang udgive de fire bøger,
ubearbejdede, at det kun var muligt at
hvilket ikke er sket tidligere. De fire bøudgive en bog. Jeppe Aakjærs søn
ger skulle udgives i to bind, der fik bemed Marie Bregendal, Svend Aakjær
tegnelsen ”Livserindringer” nr. 1 og nr. 2.
blev spurgt, om han ville redigere og udgiVed en samlet udgivelse fik vi mulighed for at
ve bogen. Han havde dog ikke tid, da han var i
lave et personregister, der er placeret bagest i
gang med andre større udgivelser.
bind 2.
Aakjærs gode ven landsarkivar Georg Saxild
blev spurgt. Han sagde noget tøvende ja!
8
Aakjær havde ønsket en 5. bog om Jenle.
Med vores nyudgivelse har vi valgt at lave et
indlæg om ”Nannas Jenle”. Fotografen Steen
Agger fra Skive har taget en række flotte billeder på Jenle, der udgør indlægget.
Aakjær læste historie i to år på universitetet,
hvorefter han måtte opgive studiet pga. pengemangel.
Når man læser Aakjærs historiske skrifter, så
Kristian Erslev (1852—1930) Professor i historie på
Københavns Universitet.
raret på de 600,- næsten brugt på frimærker.
(Livserindringer bind 2 s. 175)
Trappeopgang på Jenle. Trappen fører op til Jeppe
Aakjærs arbejdsværelse. Foto: Steen Agger.
HISTORIKEREN AAKJÆR
Korrespondancen ved ”Livserindringerne” var
ligeledes meget omfattende, hvilket gør, at vi
med de to bind ikke bare står med en flot og
historisk præcis selvbiografi, men med en
selvbiografi sat ind i en spændende historisk
samtid.
”Efter filosofikum i 1896 søgte
jeg at hutle mig videre ad den
overmåde knudrede eksamensvej. Digtningen turde jeg nu slet
ikke mere tænke på, selvom jeg
nu og da skrev en vise til Studentersamfundet. Mit stolte mål var
at blive cand. mag. i historie. I
halvandet år havde jeg søgt forelæsningerne både hos profes-
mærker man straks den nøjagtighed og flid hvormed han gik
til studierne.
Se man på antallet af breve på
Det kongelige Biblioteks Håndskriftsafdeling, så vidner de
om en virkelig tilbundsgående
skribent. Da han skrev 3-binds
værket om Blicher blev hono-
9
sorerne Kr. Erslev, Johs. Steenstrup og Edvard
Holm. Jeg gik på det historiske laboratorium,
nylig oprettet af Kr. Erslev i en fløj af universitetet, gik også til enkelte privattimer hos Erslev på en af villavejene på Frederiksberg. Her
traf jeg den senere prof. Erik Arup. Vi blev undervist i middelalderens historie af den populære professor, der nonchalant lå med broderede morgensko i sofaen og tog det hele nærmest kammeratligt. (…)
Den der fik mest betydning for mig af disse
universitetslærere var uden sammenligning Kr.
Erslev, hvis kritiske metode jeg altid i al beskedenhed har praktiseret under mine talrige lokalhistoriske studier, der til sammenlagt ville
udgøre adskillige bind. For Erslevs metode fik
jeg især den bedste anvendelse under udarbejdelsen af mit
3 binds værk om Steen Steensen Blicher.
Da jeg i 1898 begyndte de lokalstudier over min hjemstavns historie, som jeg har
fortsat nu i 30 år, glemte jeg
aldrig Erslevs gyldne krav om
altid at nå hen til den sidste
kilde, så vidt mulig ikke helme, før man gennem fund af
dokumenter var blevet samtidig med den skildrede begivenhed.” (Livserindringer bind 2 s.
Studentersamfundet omkring 1901. ‐ Robert Burns 1897 ‐ 98 og
andre fremmede forfattere 1901.
”Det varede kun et års tid, så havde jeg manuskriptet færdigt til "Bondens Søn". Jeg sendte
det op til Nansen med en ærbødig skrivelse,
idet jeg mindede ham om, hvad han havde
sagt den aften på "Politiken". Manuskriptet lå
ret længe hos ham, uden at jeg hørte et ord
fra ham. Så begyndte jeg at rykke ham og
ængstelig spørge til min bogs skæbne. Nu fik
jeg hele herligheden tilbage tilsølet med vinklatter.
Den bog kunne de ikke bruge! Så kunne jeg
begynde min vandring forfra, og jeg var næsten ved at mistvivle om nogen sinde at gøre
mig gældende som forfatter. Man rådede mig
til at gå til Valdemar Vedel,
han skulle være sådan en rar
mand, der havde fremhjulpet
mange unge skribenter. Jeg
skrev til ham, om jeg måtte
aflægge ham et besøg.
Omgående fik jeg hans invitation. Jeg kom ud til hans
logi i en af sidegaderne på
Østerbro 47.
Vedel var nygift. Pigen, der
åbnede døren for mig, må
have anmeldt mit komme
mangelfuldt; for da jeg trådte ind i hans studereværelse,
164)
lå det tre alen lange, skæggede mandfolk på sit gulvI ”Efterladte erindringer” beretter Aakjær indgående om de mange besværligheder en ung tæppe og legede med en sød lille datter, hvad
der så overordentlig hyggeligt og idyllisk ud;
ukendt forfatter må igennem. Da han først
havde fået ”Bondens Søn” udgivet i 1899, gik men Vedel ligefrem stivnede af generthed, da
det slag i slag. Aakjærselskabet har her i 2011 han så mig på tærsklen. Han råbte heftigt på
pigen, og næsten som i væmmelse skubbede
valgt at udgive ”Vadmelsfolk” som boggave,
han barnet så langt fra sig som han kunne.
hvilket var Aakjærs første novellesamling.
"Marie, kom dog og tag barnet! Hvorfor tager
I
De ikke barnet?"
"Bondens Søn" 1899. "Vadmelsfolk” 1900. "Fjandboer" 1901.
Forfatterkår. ‐ Arbejde i pressen 1899 ‐ 1903. ‐ Nanna Krog
Jeg blev ligefrem rød på hans vegne. Jeg tror
1902. ‐ politisk udvikling. ‐ litterære sym‐ og antipatier. ‐
aldrig nogen sinde, jeg har været i stue med
10
så genert et menneske. Han
sad og læste i mit manuskript, mens han nu og da
bed en bemærkning af til
mig; men han dækkede sine
øjne med sin lange hånd,
hvis albue støttede på bordet, uden at se op en eneste
gang. Det hele var nærmest
pinligt.
Han havde ret mange indvendinger at gøre mod min
fortælling, som han syntes i
mangt og meget mindede
stærkt om Henrik Pontoppidan, hvad jeg ikke kunne give ham ret i. Jeg tænkte ved
mig selv, mens jeg sad lige over for denne kritikus, der trak sig sky ind i sit skæg:
"Det bliver vist en ordentlig vandgang. Han
giver dig aldrig i sine dage en anbefaling!"
Men jeg var næppe kommet hjem, så lå der et
brev fra Valdemar Vedel, hvor han med sirlig
hånd strøede det sødeste sukker ud over papiret, kort sagt: en anbefaling, jeg aldrig kunne
have ønsket mig bedre!
Jeg var en ny og ejendommelig skribent, der
øjensynlig engang ville sætte dybe spor i
dansk digtning! Jeg var Valdemar Vedel meget
taknemlig for hans elskværdighed, men hans
psyke forstod jeg ikke et muk af.
Denne anbefaling har jeg altid betragtet som
et adgangstegn til det danske parnas, og jeg
vil alle dage berømme denne underlige, kejtede og kantede mand som min velgører!
Med Vedels anbefaling i lommen henvendte
jeg mig til en V. Oscar Søtofte, der havde en
stor boghandel på Købmagergade 26, men
også havde begyndt at interessere sig for den
ny litteratur. Han var blandt andet udgiver af
det af Mylius-Erichsen redigerede smukke tidsskrift "Vagten", der forresten havde trykt et
stort kapitel af "Bondens Søn" og senere of-
fentliggjorde en række af mine vers, foruden det første
portræt af mig, der nogen
sinde var præsenteret offentligheden. Det var tegnet af
min gode ven, som jeg en aftenstund havde truffet på Regensen hos vor fælles ven
Axel Rafael, nuværende politimester i Faaborg.
Alt det hændte i 1899, der
skulle blive et ret begivenhedsrigt år på min forfatterbane.
Så snart jeg havde præsenteret Søtofte den flotte anbefaling fra dr. Vedel, tog han
ubeset "Bondens Søn", og udgav den - ganske
vist med en skrækkelig sats og med nogle underlige galanteriblomster på omslaget.
Udstyret var altså ret smagløst; men han gav
mig dog et honorar for bogen. Det var såmænd meget beskedent 250 kr., men jeg gjorde ingen vrøvl, og som han sagde, det kunne
jo blive bedre siden, når det viste sig, at min
først bog gjorde lykke; og det må det vistnok
siges, at den gjorde.” (Livserindringer bind 2 s. 170—
172)
Udgivelsen af ”Livserindringerne” blev færdig
den 8. december 2010. På slaget 10:00 mødte
26 frivillige op på ’Skive offset’ i Oddense tæt
på Skive De skulle lægge smudsbind på 4000
bøger.
Arbejdet blev meget hurtigt organiseret, og
med megen sved på panden var arbejdet færdig i løbet af to timer.
MEDLEMSTILBUD
Vi sparede på den måde rigtig mange penge,
der efterfølgende kommer Aakjærselskabet
og medlemmerne til gode.
11
Da vi samtidig har fået et meget stort beløb i
sponsorpenge kan vi tilbyde de to bind til en
meget fordelagtig pris.
så har mulighed for at lave et godt tilbud.
Aakjærselskabets bestyrelse har for længst
vedtaget, at bøgerne ikke skulle ud som medlemsgaver, men at vi til genDe to bind sælges kun samlet!
gæld ville lave
et godt medEndelig bliver LivsDen økonomi, der er opnået gennem sponso- lemstilbud.
erindringerne udgirerne og frivilligt arbejde, bety- der, at vi og-
vet igen!
Det var de lidt længe
om!
BEGGE BIND
398,- kr.
MEDLEMSPRIS
300,- kr.
meside
m
je
h
s
le
n
Je
å
p
s
e
b
Bøgerne kan kø
regne med
u
d
l
a
sk
r
e
H
.
n
e
k
k
ti
under e-bu
er på 42,- kr.
g
in
n
st
o
k
m
so
e
ls
e
d
forsen
s din bogo
h
m
e
d
le
il
st
e
b
så
Du kan og
da prist,
rs
fø
n
se
ri
p
e
g
li
k
e
handler, men tj
er sat fri!
n
re
le
d
n
a
h
g
o
b
s
o
h
dannelsen
esøge Jenle, så
b
t
a
r
fo
d
e
h
g
li
u
m
u
Har d
s butik (1. jule
n
Je
i
m
e
d
e
b
ø
k
så
kan du og
andre gode tilf
a
r
e
ss
a
m
r
e
d
r
e
r
li)! He
bud!
Aakjærselskabet har købt godt ind af DVD-filmen
”Livet på Hegnsgaard”. Filmens undertekster er
redigeret af Aakjærselskabets dialektgruppe.
12
Efter Jeppe Aakjær død den 22.
april 1930 - blev der på Jenle afholdt en højtidelighed den 25. april
klokken 12:00, da kisten fra stuen
blev båret ud på plænen.
Mange venner og bekendte var mødt op for at
tage afsked med digterkongen Jeppe Aakjær,
også den mangeårige ven Georg Saxild.
Om Saxild skriver Aakjær.(Livserindringer bind 2 s. 227)
I 1898 tilbragte jeg en feriemåned i arkivet
i Viborg, hvor jeg søgte efter min hjemegns Georg Saxild (1864—1947) Landsarkivar i Viborg.
Aakjær besøgte ofte familien Saxild i Viborg.
historie i stedets bispearkiv. Her traf jeg
første gang arkivar Georg Saxild, et af de
muntreste og intelligenteste mennesker, jeg overhovedet
har mødt. Kort tid efter vort første bekendtskab modtog jeg invitation til hans hjem; siden har jeg altid boet der, når jeg gjorde studier på Landsarkivet i Viborg, somme tider
måneder ad gangen. Og den brillante arkivar gav mig den mest udstrakte ret til at benytte læsestuen, også udenfor arkivtiden.
Det hændte, at jeg stod op kl. 5‐ 6 om morgenen og fortsatte mine studier lige til kl. 11
om aftenen; men det hændte også, at jeg lod arkiv være arkiv og satte mig ind til hr. Saxild i hans reolfyldte studerekammer og drøftede alverdens problemer med ham og hans
ypperlige frue. Det blev mig kort sagt mit andet hjem.
I forbindelse med nyudgivelsen af Jeppe Aakjærs fire erindringsbøger, havde vi kontakt med
efterkommere af Georg Saxild, da de havde rettigheder til Aakjærs 4. bind indtil 2017. Aakjær
dør inden 4 bind var klar til udgivelse. Der lå kun spredte notater, men Georg Saxild påtog sig
opgaven at redigere og udgive det sidste bind. I forbindelse kontakten til Saxilds efterkommere, om tilladelse til udgivelse, oplyste de, at talen var dukket op. Vi fik talen i kopi sammen
med en tilladelse til mangfoldiggørelse.
”De ord jeg har at sige ved min ven Jeppe Aakjærs
kiste skulle gerne være en hilsen og en tak og et bedrøvet farvel, ikke blot fra mig selv og min hustru,
men også fra den store venneskare der flokkedes om
ham på Jenle, bevægede sig husvant i denne gårds
solfyldte stuer og år efter år havde den lykke at bivå-
13
Saxild og frue i Viborg Landsarkivs have.
ne de vidunderlige fester som kaldtes Jenle-fester,
men var Aakjær-fester – så sandt som Aakjær var
midtpunkt i alt hvad der skete, gav tonen an, gik i
spidsen for processionen gennem flagalleen som førte til festpladsen, og altid var den der holdt dagens
tændende hovedtale.
Han var midtpunktet her, som han var midtpunktet
overalt hvor han kom frem. For den der har læst hans
livserindringer, må det være påfaldende hvorledes
Jeppe Aakjær allerede fra sine første ungdomsår blev
det naturlige midtpunkt i de kredse hvor han færdedes. Han trængte sig ikke på – han trængte sig aldrig
på -, men i kraft af sin natur blev han samlingspunktet
for sine venner. Han var jo trods sin undersætsige
skikkelse et hoved højere end alt folk. Han var den
ubetinget overlegne blandt sine jævnaldrende; på
ethvert trin af sin tilværelse blev han den første – ikke
i kraft af nogen overvældende intellektuel begavelse,
men i kraft af sit væsens rigdom, sin uhyre livsdrift,
det uudtømmelige væld af stemninger og billeder
som på ethvert tidspunkt af hans liv gennemstrøm-
mede ham – ikke mindst i ungdomsårene. Han var jo
frodig som få, og det liv som sprudlede i ham selv,
meddelte sig uimodståeligt til dem han kom i berøring med. Han virkede beåndende, hidsende, vækkende på alle sine omgivelser, højnede deres åndelige
niveau, rørte op i naturbunden hos de gærende, satte
flugt og fart i sløve sind, gav de forsagte selvtillid og
satte de kække sjæle store mål.
Derfor var det, han allerede fra sin første tid virkede
midtpunktsamlende på sine omgivelser. Og som han
voksede fra lag til lag op igennem samfundet, vedblev
han at være primus inter pares, første mand blandt
jævninger. Han var det mellem hjordedrengene derhjemme på hederne ved Karup å, han var det blandt
kammeraterne på Staby højskole, blandt seminaristerne på Blågård. Og da han kom til Askov, blev han
just af denne grund – fordi han var den fødte høvding
og her førte en opposition en brand i næsten på ledelsen dernede. Og senere, da han var blevet student, så blev han atter, i denne nye kreds, straks et
midtpunkt for de åndelige stridsmænd blandt sine
akademiske samtidige.
Så rykkede han med skalmejen for sin smukke mund
ind i litteraturen, og på ny kom han frem blandt de
førende. Han blev leder af den jydske bevægelse, for
så vidt som det var ham der blev redaktør af ”Jydsk
stævne”, og et årsskrift som dog kun oplevede eet år.
Og siden groede han, jævnt men uimodståeligt, ud
over provinsialismen, indtil han på sin 60 års fødselsdag fejredes som den folkekæreste danske digter
med en fest på Københavns rådhus. Da skete det store, det næsten mirakuløse, at dagliglivets kævl og
kamp for et par døgn lagde sig, og at nationen hyldede din digter, uden at tænke på i hvilket politisk parti
han stod.
Den dag var i grunden toppen på hans eksistens nået,
og Aakjær var lykkelig, lykkelig som et barn der vågner op til chokolade og kringle og talløse fødselsdagsgaver. Hvor klædte det ham smukt at stå på talerstolen i landets hovedstads store strålende hus, ombølget som på Jenle af tusinders jubel og hyldest, men
her fejret som den, for hvis digtning sejrende magt al
strid og uenighed havde lagt sig.
Men kort efter raktes ham Polykrates’s ring. De misundelige guder tillader ikke at træerne ranker sig ind i
himlen; de ramte den sunde, livsfrodige mand med
sygdom, hård, bitter og næsten udsigtsløs sygdom.
Dog, han klarede den, som han havde klaret så mangen modgang i livet. Og en skønne dag havde vi ham
atter på Jenle, hvor han i en vennekreds fejrede sin
14
genopstandelse, på sin fødselsdag den 10. september
1928, to års dagen for festen på rådhuset. – Han var
aldeles henrivende den dag. Omgivet af slægt og venner gav han sig hen i sin fryd over at være undgået
lidelserne og døden – den gang. På bunden af hans
sjæl var der megen alvor, men just derfor kom hans
lykke over igen at høre livet til så meget mere strålende frem. Ikke én af de venner som var samlet til denne fest glemmer – det er jeg vis på – den stemning
som udgik fra ham der var festens midtpunkt; vi havde vel alle, mere eller mindre, en følelse af at overvære en takofferfest til de høje guder, som atter denne
gang havde skånet deres yndling.
For en gudernes yndling – hvis der ellers findes sådan
én – var i sandhed Jeppe Aakjær. Lad ham have haft
kampe at bestå og lidelser at gennemgå, lad ham have haft modgang og skuffelser i sit private og offentlige liv – det betyder alt sammen ikke noget i sammenligning med den lykke som faldt i hans lod: at kunne
udfolde hele den rige mangfoldighed i hans væsen i
en virksomhed der føltes og stadig føles af det folk,
han nu har forladt, som en berigelse af dets åndelige
eje. – Han arbejdede let og muntert, hentede sine
skønneste digte ude fra naturen, under syslen i mark
eller have, plukkede den blomst for blomst under
sommerlyse himle og bandt dem i buket i den hvælvede stue på Jenle med udsigten over Limfjorden,
mod Ærtebøllestrand og Lundø tap. Og kunne han
end under frembringelsesdriftens højtryk af og til pines af livets små viderværdigheder og i fortvivlelse
udbryde: ”Hvor kan dog nogen digte, når pennen
sprutter!” – så var dette dog ikke at nævne mod den
lykke han følte, når et digt lå færdigt for ham, skrevet
med hans klare, faste hånd på de blanke, gule kvartblade, én strofe på hvert blad.
Eller når han talte til sit folk – helst under Jenles lyse,
grønne træer, med Astrup vigs skinnende silke som
baggrund – talte om fortids uret og nutids urimelighed, men også om fremtids håb og den uendelige udvikling som vi står midt i, - talte ikke som præst eller
politiker, men som den digter han var, med billeder
der myldrede som blomster i eng, og ud fra en stemning som lå himle højere end hverdagens grå.
Da var han lykkelig, og han gjorde hver af os, der lyttede til ham, lykkeligere og rigere. Derfor var hver
Jenle-fest en oplevelse, hvis stemning aldrig glemmes, og år efter år således her, i en udkant af Salling,
tusinder for at blive delagtige i denne oplevelse.
Og midt i den snævrere kreds, for hvilken Jenles
gæstfrie stuer åbnedes, gik Jeppe Aakjær omkring,
jævnmodig og fordringsløs, mild og sørgede mod enhver, den elskeligste vært, med sin uforlignelige hustru ved sin side. Hans og hendes venner blev venner
indbyrdes, mand og kvinde fra land og by, jyde og
sjællandsfar, og intet skilte dem; for midtpunktet i
det hele var Jeppe Aakjær med sit store, kærlige, alt
omsluttende hjerte. Ingen glemte han. Hvem der én
gang havde vist ham venlighed, hang han trofast ved
hele sit liv. Læs hans erindringer, og så hvor trofast,
næsten stædigt han der mindes stor og lille, betydelig
og ubetydelig, som er kommet inden for hans sympatikreds. Gamle venner og nye – alle var de ham kære.
Det gik hos ham til som i evangeliet, hvor de sidst ankomne skattes lige så højt som dem der har ældre
krav.
Nu er festerne forbi. Nu er virksomheden standset i
det åndens værksted, hvis esse flammede deroppe på
Sallings østkyst. Nu er vi, hans venner, som han gjorde rige ved sit venskab, på én gang blevet fattige –
fattigst vel de der stod hans hjerte nærmest, hans
hustru og hans børn.
Men har jeg ret eller uret, når jeg siger: han levede og
døde som en lykkelig mand! Det forundtes ham at
blive digter, hvis sange flader naturligst og kærest på
alle danske læber. Det forundtes ham at standses
midt i sit arbejde, i haven derovre på Jenle, hvor han
kendte hvert dyr, hver blomst og hver sten. Alle talte
de til ham med kære hjemlige stemmer, og dem alle
havde han optaget i sin sang og givet den menneskelig røst – danske ord med jydsk klang.
Jeg mindes en gang jeg besøgte ham ude ved Skodsborg, hvor han hver dag i sin sygdomstid kørtes omkring i skoven i rullestol, mellem Danmarks stolteste
og herligste træer. – ”Ja, de træer, sagde han, de har
ingenting at sige mig!” – Nej, det var Jyllands heder,
lyngen og porsen og de landlige bakker, de kunne tale
til ham; deres røst var han fortrolig med, og deres
stemmer var de sidste han fornam.
Var han så ikke lykkelig, selv i sin bratte død? og bør
vi, hans venner – uden at tænke på os selv og vort tab
– da ikke takke for, at han gik bort som han gjorde,
uden sejpineri og sygdommens styghed?
Så far vel da, ven! Mit hjertes ven, alle dine venners
trofaste ven, Jyllands stolthed, Danmarks ære!
Talen blev senere sendt til Georg Saxilds bror.
Hr. overlæge Vilh. Saxild
Fra din hengivne broder
Georg Saxild
15
STATISTIK OM JENLE
SPØRGESKEMA.
KÆRE AAKJÆRSELSKAB.
Gennem hele sommersæsonen 2010 lavede vi
en spørgeskemaundersøgelse med vore gæster. Intentionen var, at man skulle svare individuelt, men det er for manges vedkommende
ikke sket. En gruppe besøgende har været fælles om at svare eller en enkelt har svaret på
gruppens vegne. De grupper vi taler om er typisk en familie på få medlemmer eller en vennegruppe. Vi har 216 spørgeskemaer, men
antallet af personer bag er langt større. Vi er
meget overrasket over det store tal og de meget brugbare svar.
Det skal I have tusinde tak for!
Et af de overraskende svar var, at 38% af de
besøgende havde svært ved at finde Jenle.
Hvor mange har så ikke kunnet finde os?
Som resultat af svarene, arbejder vi på at få
flere skilte op, der kan vise vej til Jenle.
Blandt de afleverede spørgeskemaer trak vi
lod om gaver bl.a. Aakjærs digtsamling:
”Rugens Sange”.
Fra juli:
Hanne Jensen
Jesper Ødum Nielsen
Lene og Leif Andersen
Laila Wagner
Else Marie Thomsen
4733 Tappernøje
2800 Kgs. Lyngby
9632 Møldrup
8766 Nr. Snede
8940 Randers SV
Fra august:
Lars Herborg
2200 Kbh. N
Ejnar Kirkegaard
2630 Taastrup
Bodil Christensen
6051 Almind
Grete Skaaning
8541 Skødstrup
B&B Wurlitzer Biel
6000 Kolding
Efterfølgende har vi fået en del mails fra gavemodtagerne. Vi bringer en her:
16
Tak for den smukke boggave. I har fået det
hele med, alle de sange, som vi lærte i skolen dengang. Ved faktisk ikke, hvorledes
det ligger med det i dag?
Det var en glæde for mig at besøge Jenle
for første gang den 5. august 2010, for
uanset min glæde ved Jeppe Aakjær’s poe‐
si og prosa, fik jeg mig aldrig bevæget i
den retning før NN bød på fødselsdag på
stedet.
Jeg lærte mig ”Nu er det længe siden -----”,
da jeg skulle til optagelsesprøve på Sorø
Akademi i 1946, hvor vi skulle præsentere
lærerne for et stykke poesi, og det må have gjort indtryk, for jeg blev optaget.
Jeg har da også gennem mine jydske rødder en vis kærlighed for sproget, som jeg
senere plagede mit kontor med, når jeg til
julefrokoster læste op ”af Gammel Jehan‐
nes hans Bivelskistaarri”.
”Worherr og den Slemm” var passende
kort.
Min moster var også en ganske god oplæser på hvad der så var hendes fortolkning
af dialekten. Men hun havde et godt øre.
Jeg hørte i Påsken, måske i 1950 eller 51?,
en pensioneret førstelærer læse op på målet i en radioudsendelse, vist nok af ”En
rædle Slegi”?
Det gjorde han godt.
I øvrigt kendte familien Esper Andersen og
hans forbindelse med Jeppe Aakjær..
Vi boede i Aalestrup, hvor han havde slået
sig ned med cykelfabrikken Jyden, men det
er jo en helt anden historie.
Venlig hilsen
Lars Herborg
SPØRGEKASSEN
Interessen for Aakjær er steget
meget de sidste 6 år. Det betyder
selvfølgelig også, at der dukker
spørgsmål op hos de interesserede, som de gerne vil have svar på.
Aakjærselskabet har derfor åbnet en spørgekasse til samme formål. Vi får ca. 25 spørgsmål på et år. Mange af disse spørgsmål kommer fra DR og Biblioteksvagten, men flest fra
private. Der er spørgsmål, som vi har meget
let ved at svare på, men der kommer også
spørgsmål, som kræver Aakjær-eksperter
med bestemt faglig baggrund. I den forbindelse benytter Aakjærselskabet moderne
kommunikationsteknologi. Vi har et enetværk af interesserede, som vi kan maile
til. Det er en meget stærk gruppe, som næsten altid kan diske op med et positivt svar.
Selvfølgelig sker det også, at vi laver fejl.
som er omtalt i novellen, lå i mange år i
mors dragkiste, et møbel, der endnu
pynter i fødegården”.
Dorres Kat er en fremragende novelle, der
blev skrevet i 1905 og handler om sammenhængen mellem social elendighed og tvangsægteskab.
Aakjærselskabet valgte den som årets novelle
i 2009. Den står i Jenlebladet nr. 4. Gravskriftet, som Aakjær omtaler hænger i dag i Mindestuerne på Jenle!
Skribenter.
Slægt.
Lad os rette én med det samme. Biblioteksvagten spurgte: ”Er Dorothea, Jeppe Aakjærs
moster?” Spørgeren til biblioteksvagten ville
gerne vide, hvordan hun var i familie med
Jeppe Aakjær.? Spørgekassens svar var noget
uklart. Der blev svaret: ”Er det ikke moster
Sine, spørgeren tænker på?” Det var det ikke.
I Livserindringerne nr. 1 s. 92 står det præcist:
”Endnu en søster til min mor blev gift til
Feldborg, nemlig Dorothea, ‐ hende har
jeg skildret i novellen "Dorres Kat". Manden hed Knud Pedersen og blev aftægtsmand derhjemme en kortere tid, hvad jeg
allerede har fortalt. (…) Også Dorres grav‐
skrift er jeg i besiddelse af, og fletningen,
Komponist Thorvald Aagaard. (1877—1937)
Mange skribenter retter også henvendelse til
os. Det sker, at vi ikke kan hjælpe dem, da de
mange arkivalier ikke er registreret tilstræk17
kelig. Vi arbejder på at få dem digitalt registreret, men det tager meget lang tid. Ofte kan vi
henvise spørgeren til andre kilder:
”Jeg er i øjeblikket i gang med at skrive en
bog om den fynske komponist og musikformidler Th. Aagaard, som udkommer
sidst på året på Carl Nielsen museet´s forlag. I den forbindelse er jeg på jagt efter
breve mellem Aakjær og Aagaard som måske beskriver samarbejdet mellem de to
omkring bl.a "Spurven sidder stum..",
"Sneflokke.." og "Han kommer med sommer..". Har du kendskab til sådanne eller
ved hvor jeg skal henvende mig vil jeg være meget taknemmelig. Jeg tilbyder gerne
mit Th. Aagaard foredrag til "Jenle" såfremt det har interesse. Med venlig hilsen
Povl Chr. Balslev”
Kære Povl.
Jeg har her i weekenden forsøgt at finde de
breve du savner.
Desværre gav eftersøgningen ikke resultat. Vi
har fortsat mange uregistrerede papirer i huset (Jenle), så de kan godt være der!
Er "Vredens Børn" (1904) oversat til engelsk?
Når man går ind på Encyclopidia Britannica, så ser man:"Children of Wraths - A hired Mans Saga". Ud fra dette skulle man
jo tro, at bogen eksisterer på Engelsk, siden artiklen refererer til andre af Aakjærs
bøger med dansk titel. Går man så ind på
Amazon.com, som er den største bogsælger herovre, så er der adskillige "Children
of Wrath", men bare ikke af Aakjær. Jeg
har også prøvet forskellige andre sites,
endda e-bay, men uden held. På
www.abebooks.com kan jeg få den på
tysk: Die Kinder des Zorns fra en boghandler i Stuttgart, men det dur desværre heller
ikke.
Jeg kan oplyse dig om, at Det kgl. Biblioteks
Håndskriftsafdelingen har 3 breve fra Th. Aagaard til Aakjær 1917.
Og et fra Inger Aagaard Hansen 1928.
http://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/HA/
brevbase.html
Bøger.
Hvis vi ikke selv kan svare på et spørgsmål, så
prøver vi selvfølgelig andre veje. Hvis det er
spørgsmål om litteratur er ”Biblioteksvagten”
Da vi ikke kunne svare ham sendte vi spørgset oplagt sted. En dansk-amerikaner, der er
målet videre til Biblioteksvagten, der svarede:
meget interesseret i Aakjær og netop havde
købt ”Vredens Børn”, ville gerne, at hans ameJeg kommer frem til det samme resultat
rikanske kone skulle læse bogen. Han spurgte
som dig. Beklager. Bogen er oversat til
derfor:
tysk, men ikke engelsk.
18
Vandrehistorie.
Der går rigtig mange vandrehistorier om Jeppe Aakjær. En af de mest sejlivede er historien
om postbuddet, der åd Aakjær. Vi får historien
flere gange om året, hvilket den ikke bliver
mere rigtig af.
Her ville Jeppe Aakjær gerne, at urnen
skulle nedsættes.
Den 25. april 1930 tog et stort ligfølge af
sted til København. Lørdag den 26. april
tager København afsked med Aakjær.
Den 1. maj ankommer Nanna med urnen
til Jenle, der straks bliver sat ind i Aakjærs
arbejdsværelse og derefter aflåses.
Stenen til pladsen skal først gøres færdig.
Kære Jenle.
Undertegnede redigerer et radioprogram
på DR's P1, Spørgehjørnet, hvortil lyttere
kan skrive og spørge om stort set hvad
som helst. Jeg skal så forsøge at finde svar
på så mange spørgsmål som muligt. En
lytter har spurgt til en historie omkring
Jeppe Aakjærs urne - en historie, som du
sikkert kender, og som højst sandsynligt er
en vandrehistorie og ikke har noget på sig.
Men for en sikkerheds skyld, vil jeg gerne
have verificeret, om der skal være noget
om historien om, at Nanna Aakjær skulle
have stillet Jeppes urne efter kremeringen
og hjemkomsten fra København på trappetrinnet på Jenle, hvorefter postbudet dyppede sin skrå i asken i den tro, at det var
kakkelovnsaske...? God historie, men næppe sand, vel? Med venlig hilsen Carsten
Wiedemann DR Historie
Aakjær skrev selv teksten til stenen:
"Her standsed de glade klange. Her sattes
mit livsens mål. Det er asken af usungne sange, der hviler i denne skål."
Graven besøges af ca. 30.000 hvert år.
Det er i år 80 år siden Aakjær døde.
Se denne Nyhedsmail om begravelsen:
http://www.jenle.dk/PDF/Tekster/05ni.pdf
Håber, at det var svar nok!
Kære Aakjærselskab.
Tusind tak for hurtigt og præcist svar. Det
sætter jeg overordentlig stor pris på. Historien om Aakjær og hans urne kommer i
Spørgehjørnet på DR P1 i næste uge
(onsdag 11.03 og torsdag 15.03 samt mange andre tidspunkter, som jeg ikke helt har
overblik over. Og på nettet naturligvis
www.dr.dk/sporgehjornet )
Carsten Wiedemann,
DR Historie og Videnskab,
DR Byen,
0999 København, [email protected]
Kære Carsten Wiedemann.
”Åd postbuddet Jeppe Aakjær”? Det er en
historie, vi hører meget ofte. Morsom er
den, men ikke sand.
Aakjær døde den 22. april 1930.
Da Aakjær i 1916 blev 50, fik han af gode
venner et lyngareal syd for ”Jenle” - Nanna
og Jeppe Aakjær kunstnerhjem.
Mange venlige hilsner
På næste side ses EkstraBladets forside fra 29. april
1930, hvor Nanna bærer Aakjærs urne ud i en ventende bil. Billedet betragtes som en af de første paparazzi-fotografier i Danmark.
Siden skal også anvendes til en ny udstilling I 2011 i
Jenles Museum.
19
20
Studieboligen er efterhånden ved at være
pænt udlejet. Lejerne har også opdaget, at
Jenle er smuk hele året rundt. Der er en helt
speciel stemning om vinteren, hvor sneen
klæder landskabet i hvidt.
Og så det gryende lysegrønne forår og gyldne
efterår. Årstiderne har deres egen inspiration.
Alle der bor på Jenle skal have et projekt,
som skal godkendes. Efter opholdet skal man
aflevere ½ A4-side om tiden. Nedenstående
er sådan en rapport.
Samtidig modtog vi et skuespil skrevet af
Mette Benzens mand, dramaforfatter: Leif
Pedersen. Titel: ”Aakjær socialrådgiver - Et
venstrehåndsstykke for 3 skuespillere”.
Uddrag af Jenle-dagbog 8. - 16. maj 2010
8. maj: Anemoneflor og mange leveår fra gøgen.
Vi ankom ved 18-tiden fulde af forventninger, fordi
det er 3. besøg: gensynsglæde – vi ved næsten, hvad
der møder os – og dog…
Er der mon rapsmark ned til fjorden igen? For vi var
her jo i starten af maj sidste år og fulgte den gule
marks udvikling –
Marken er dejlig grøn og saftig i år – og udsigten!!!
Der er fældet en masse store træer, så udsigten er
prima – og heldigvis står det udgåede træ endnu og
danner ”kant” på billedet – Ikke alle træer er sprunget ud på ”knolden” på den anden side af Astrup Vig
– Træerne har endnu den fine helt lysegrønne farve,
og skoven en spinkel lethed før det hele lukker til – så
anemonerne også kan trives i skovbunden – og her er
i tusindtal. Uden at have pakket ud må vi ned at kigge
– jamen hækken er jo også væk – herligt, hvor endnu
mere storslået udsigten tager sig ud – se fjordens fine
Vinter på Jenle. Det er årstiden, hvor de mange hjorte kommer helt tæt på bygningerne.
21
pastelfarver – må have købt et engangskamera for at Jebjerg Kirke er fyldt godt op kl. 19, da Ringrider Fefange de fantastiske skyer, her er –
stivalen åbner med en herlig koncert med Skive Big
Gøgen sætter i med en række store tertser – som gø- Band.
ge nu kan – og kan høres på hele turen.
13. og 14. maj: Kristi Himmelfart på Mors og i Thy
10. maj: Frans af Assisi - bøgerne pakkes ud.
Det er skyet og køligt, og formiddagen tilbringes i
Vi beholder de skriveborde, vi hver plejer at have – vi Frans’ selskab. Så begynder der at komme folk på Jenbehøver ikke engang tale om det. Leif stiller sin skri- le, museet er åbent og vi kigger over i laden – aha,
vemaskine (sic!) op og er i gang lige efter morgenma- det er der, klaveret er endt: udstillet i den nye, fine
den. Jeg lægger bøgerne op i flere bunker og bliver
montre. Hvert år er der nyt at se på – det er forfritrukket ind i stuen med udsigten til fjorden. Bladrer i skende. Det lille tv-indslag om Jens Vejmand er også
gæstebogen, sidder lidt og falder i staver over at her en god historie.
er så dejligt og stille – solen skinner – nej, hvorfor nu Der bliver mere museum om eftermiddagen, fordi
sidde her med alle bøgerne, når vejret er godt? Jeg
mordgådeløsning på Højriis Slot har min professionelfinder løbetøjet frem og begiver mig udenfor, forsø- le interesse. Så vi kører til Mors, ser det forfaldne
ger at løbe i gruset, men vælger til sidst det nyklippe- slot, hvor to scenografer har fået lov at boltre sig og
de græs. At komme i lidt bedre form kan vel være lige bringer os på sporet af giftmord og andre mysterier.
så godt som at vælge tekster om den hellige Frans til Mest for større børn og barnlige sjæle, men jeg morer
en aften med åbne kirker i Nykøbing F. engang til ef- mig rigtig godt – Til sommer vil stedet være befolket
teråret…
med ”skuespillere”, der agerer som de 9 personer i
mordhistorien.
11. maj: Vores Salling-traditioner
Her til morgen var der rim i græsset omme i gården – Fredag kører vi efter morgenarbejdet til Doverodde
jeg måtte hen og røre ved det for at være helt sikker for at se Limfjordscentret, virkelig en perle: Gammel
– jo, det er skam is – om formiddagen får vi en hagl- købmandsgård, restaurant, herberg og restaureret
byge, der dækker havebordet med iskugler – ejenpakhus med fast historisk udstilling om handel, stude
dommeligt i maj –
og fiskeri. Ovenpå plads til skiftende kunstudstillinger.
Ellers er det den dag, hvor vi besøger de gode steder, Books Arts Festival åbner i dag, Else Marie Bukdahl
vi har lært at kende: Thise Mejeri – bl.a. Familien har holder åbningstalen – og udstillingen rummer bogbestilt Vesterhavsost til senere levering. Vi må smage kunst og anden papirkunst af 50 forskellige kunstneden nye yoghurt med hyben og havtorn – både sød
re, der kommer fra USA, Japan, Frankrig, Holland,
og frisk. Ned til Sundsøre og kigge på det lille museDanmark o.s.v. En dejlig oplevelse – og hvem havde
um, købe et par postkort og sidde i solen ved jernba- drømt om, at Thy kunne byde på spændende internanevognene, hvor vi falder i hyggelig snak med en hun- tional kunst -?
delufter om Sallings blæst og Jenles lyksaligheder.
Og på turen til Skive skal vi både til slagteren, der har 16. maj: Endnu en afsked
en dejlig lammeculotte, på biblioteket (de er så flinUgen er gået alt for hurtigt. Men vi fik jo tilgodeset
ke!) og til Bonbonnieren, hvis nøddetærte er uforlig- det hele: arbejdet, naturen, kulturen og besøg på
nelig. Også Brugsen i Breum og Spar i Jebjerg hører til kendte og ukendte steder.
de faste holdepunkter, hvad angår indkøb.
Et musvitpar har bygget rede i vandposten ude i gården – der ligger noget af en lillebitte svagt turkis æg12. maj: Arbejde og koncert i Jebjerg Kirke
geskal på jorden…
Får skovlen under Frans og Clara her i formiddag. Klo- Et sidste kig på udsigten mod Astrup Vig – lyset skifter
sterkirken i Nykøbing F. har stadig en klostergang til hele tiden – der er skyet, men et lille gennembrud et
minde om en tid med franciskanermunke – og histori- sted, så der er sølv på vandet –
erne om Frans, der fx forsøger at kristne en muslimsk Farvel, Jenle –hvor viberne ruger, og lærken er gæst sultan og prædiker for fuglene er rigtig interessante. Håber at se dig igen en anden gang!
Havde aldrig hørt om Clara og hendes Clarisser-orden
med inspiration fra Frans før nu.
Mette Bentzen, skuespiller, Nykøbing F., 21. maj
2010
22
Som det allerede er skrevet , så skal vores Nyhedsmail planlægges noget bedre. Nedenstående skema er retningsgivende. Der kan komme så spændende projekter, at vi
ændrer i planen. Vi havde oprindeligt som mål, at vi ville udgive 6—8 nyhedsmails om
året, men det har vi nu ændret til 6. Samtidig holder vi efteråret fri til planlægning af
kommende sæson.
onsdag d. 12. januar 2011
lørdag d. 26. februar 2011
mandag d. 28. marts 2011
fredag d. 24. juni 2011
tirsdag d. 2. august 2011
onsdag d. 7. december 2011
Nyhedsmail01
Nyhedsmail02
Nyhedsmail03
Nyhedsmail04
Nyhedsmail05
Nyhedsmail06
Vi er ikke helt færdig med arrangementsplanen for 2011, men med det
forbehold, at der kan/vil ske ændringer,
offentliggør vi her en skitse, så folk kan
planlægge deltagelse. Vi åbner først for
salget omkring 1. maj.
Torsdagsarrangementer
19:30—22:00
Aakjærs fødselsdag
15:00—22:00
Lørdag d. 10. sep.
I år er det 145 år siden Aakjær blev født. Det
er dagen hvor vi begynder nedtællingen til
2016!.
Vi vil i den forbindelse gøre noget mere ud af
dagen. Der bliver kaffedrikning, spisning, taler o.l. Aftenen slutter med en sangaften.
Torsdag d. 9 juni: Thomas Kjellerup
Arbejdende værksteder
Torsdag d. 16. juni: Benny Andersen
I år planlægger vi 3 perioder af 5 dage med
Torsdag d. 7. juli: Bente & Leif
arbejdende værksteder.
Torsdag d. 21. juli: Aakjæraften
Torsdag d. 18. aug. Erik Grip & Henrik Gunde Stof & Kultur lø. 2. til on. 6. juli
Træ/smykker & Kultur Lø. 9. til on. 13. juli
Billeder & Kultur Lø. 30.juli til on. 3. aug.
Jenlefesten 13:00—17:00
Søndag d. 7. august: Politisk taler, Kulturmi- I sommerperioden 1. juli—31. aug.:
Mandage kl. 11:00: Limfjordsfortællinger.
nister Per Stig Møller. (Programmet for daFredage kl. 13:30: Fredagsfortællinger.
gen er slet ikke færdig endnu.)
23
Aakjærselskabet
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB
Med denne mail vil vi gerne invitere jeres forening/institution til Jenle i 2011.
Jenle er en overraskende stor oplevelse
for de fleste.
Vore rundvisere og øvrige personale er
på Jenle, fordi de interesserer sig for
Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil
formidle deres store viden.
Jeppe Aakjær kendes af alle i
Danmark. Alle synger Aakjær
eller hører nyindspilninger i
radio eller TV. Samtidig er
Aakjær kendt for sine socialog naturengagerede tekster.
Ikke helt så mange kender
Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs
kunstnerhjem og en af Nordens mest
unikke. Nanna var uddannet snedker og
billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne
tid. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder.
I Jenles bygninger er der indrettet et museum, der
fortæller om den kulturelle og historiske påvirkning, de fik fra deres fortid og samtid samt den betydning de har for os i dag. Aakjær ville beskytte
den svageste i samfundet gennem fællesskaber.
Han brugte pennen og munden hele sit liv - for at
forsvare ytringsfriheden og demokratiet.
Jenle er åben for
selskaber i 2011:
Fra 2. maj til 10. oktober 2011 fra klokken 09:00 til 21:00. Skal bestilles minimum 5 hverdage før!
Vi har allerede bestilling på flere selskaber i efteråret 2011. Selskaber fra 1 til 15 betaler 750,kr. og herefter 50,- pr. prs. for guidet rundvisning, museum mm..Max. 153 prs. pr. selskab.
Bestil nu!
2011 er et markant år på Jenle!
I 1911 født Nanna Aakjær sønnen Esben. Efter
gymnasieperioden på katedralskolen i Viborg blev
han uddannet journalist. Han var som sin familie
antimilitarist og aftjente sin værnepligt som militærnægter i den nyåbnede Kompedallejer. Da 2.
Verdenskrig brød ud opholdte han sig i New York.
Derfra rejste han til Canada og meldte sig som frivillig i den norske afdeling af R.A.F. og var med til
at bombe tyske krigsskibe i de norske fjorde.
Dette dramatiske liv tog meget hårdt på ham, og
han døde i 1958 kun 47 år gammel. Aakjærselskabet fejrer 100 året for Esbens fødsel med en specialudstilling.
Bestil rundvisning på
Www.Jenle.dk el. tlf. 9757 4594
24
Eksempel på program:
51 personer.
Ankomst klokken 10:00
10:00 formiddagskaffe
10:30 rundvisning hold 1
11:00 rundvisning hold 2
11:30 rundvisning hold 3
12:00 frokost
12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle.
Pris pr. person i alt ex. drikkevarer
143,- kr.
Der må kun være 17. pr. rundvisning - derfor 3
hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen
og meget andet. Se flere tilbud på jenle.dk.
FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet”
er en folkelig og kulturel sammenslutning
for alle, der interesserer sig for mennesket
Jeppe Aakjær, hans forfatterskab, hans omfattende folkeoplysende indsats i samtiden
og hans kulturelle eftermæle.
Selskabet blev stiftet den 21. januar 1980, i
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
ØNSKER IKKE NI-MAILEN
TRYK HER
[email protected]?subject=Ophør
ØNSKER NI-MAILEN
TRYK HER
[email protected]?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM
NI-MAILEN
NI-mailen er en automail, der kun
læses teknologisk. Man kan derfor
ikke anvende mail-adressen til kontakt med Aakjærselskabet.
Selskabets formål:
Selskabets formål er at bidrage til og
koordinere forskningen og at fremme
undervisningen i Jeppe Aakjærs forfatterskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfatterskabet, og at bidrage til varetagelsen og formidlingen af
de til forfatterskabet og Jenles knyttede
kulturværdier (Se § 8,2).
Selskabet bemyndiges til at uddele en
årlig Aakjær-pris.
Formålet vedtaget på generalforsamling på
Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:
http://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Bliv medlem af Aakjærselskabet
TRYK http://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp
25
Adressen er kun beregnet til tilmelding og afmelding af ni-mailen.
Kopiering
Uddrag af indholdet i nyhedsmailen må gengives i overensstemmelse med god citatskik
og tydelig kildeangivelse.
Hele artikler må kun gengives
efter aftale med Aakjærselskabet.
Ansvarshavende:
Formand: Henning Linderoth
(H.L.)
Næstformand: Peder Kristian
Nielsen (P.K.)
Koordinator: Vinnie Linderoth
(V.L.)
Redaktionen består også af
andre Aakjærinteresserede:
Per Mouritsen vil bl.a. skrive
om Aakjær litteratur mm.