1. No category

DoCumentum navale
Bulletin for Norsk Forening for Maritim Medisin
i samarbeid med Dansk Selskab for Maritim Medicin
Nr 46 - Vol 16 Nr 2, 2011
Til sjøs med
rederihelsetjeneste
Rederihelsetjeneste – hva er nå det? Det må da være
det samme som bedriftshelsetjeneste for
sjøfartsbransjen? Og som sådan aldeles utmerket! Tro
om igjen. Begrepet bedriftshelsetjeneste er linket opp
mot Arbeidsmiljøloven (1977, revidert 2005). Den
gjelder ikke til sjøs.
De seilendes helse, miljø og sikkerhet (HMS) er
hjemlet i Skipssikkerhetsloven og Sjømannsloven som
i prinsippet er uendret siden 1975. Detaljene er
beskrevet i Forskrift om arbeidsmiljø, sikkerhet og
helse for arbeidstakere på skip som utkom i 2005.
Innholdsmessig er denne forskriften i mange henseende
en kopi av forskrifter til Arbeidsloven som omhandler
samme tema. Da skulle alt være såre vel. Men det er en
vesentlig forskjell. Arbeidsmiljøloven hjemler tvungen
bedriftshelsetjeneste. På sjøen er det frivillig.
I henhold til Forskrift om at virksomheter innen visse
bransjer skal ha godkjent bedriftshelsetjeneste
(Bransjeforskriften fra 1989, endret 2009) er det en
rekke bransjer som er pålagt å knytte til seg en
godkjent bedriftshelsetjeneste. Krav til å bli godkjent
finner man i den nye Forskrift om arbeidsgivers bruk
av godkjent bedriftshelsetjeneste og om godkjenning
av bedriftshelsetjeneste som ble gjort gjeldende fra
01.01.2010. Det innebærer et minimum antall årsverk i
bedriftshelsetjenesten og spesialkompetanse innenfor
arbeidsmedisin, ergonomi, yrkeshygiene, psykososialt
arbeidsmiljø og kvalitetssikring. Med andre ord en
garanti for at bedriftshelsetjenesten kan levere varene.
Hensikten med Bransjeforskriften er å sikre at firma
med risikofylt arbeidsmiljø skal søke assistanse fra
fagmiljøer som kan bidra til å forebygge slike risiki.
For å kvalifisere til å bli ”medlem” må man derfor
tilhøre en bransje hvor HMS må vektlegges i særlig
grad. Det er et ganske anselig antall bransjer som
allerede er inkludert. Siste tilskudd er undervisning,
helse, vakttjenester og noen flere. LO har som
langsiktig mål at alle bedrifter uansett bransje skal ha
bedriftshelsetjeneste.
Man kan beregne relativ risiko ved å registrere
sykdom, skader og dødsfall, både totalt og bransjevis.
Risiko i bransjen kan da beregnes i forhold til
gjennomsnittlig risiko for alle bransjer som settes til
1,0. Bransjer med høyere verdi er mer utsatt og mer
utsatt jo høyere verdi. Dette er gjort i en rekke
undersøkelser. Det er slike beregninger som er
grunnlaget for ”medlemskapet” i bransjeforskriften.
”Verstingene” i helsesammenheng er transport og
hotell og restaurant, men bygg og anlegg og industri
har også et sterkt belastende arbeidsmiljø. De fleste
sjøfartsrelaterte virksomheter på land (verft, drift av
havneanlegg, reparasjon og vedlikehold av skip og
båter etc.) står også på listen.
Hva så med sjøfarten selv? Er ikke det transport god
nok og truende arbeidsmiljø i tillegg? Mange
undersøkelser bekrefter at sjømannen er mer utsatt for
skader og dødsfall enn i de aller fleste andre yrker. Selv
om sykdom ikke nødvendigvis forekommer oftere eller
mer alvorlig på sjø enn på land, vil det umiddelbare
behandlingstilbudet være atskillig mer risikofylt enn
der hvor en ambulanse er i nærheten. Sjøfartsbransjen
burde derfor toppe listen over bedrifter som pålegges
bedriftshelsetjeneste. Sjøfartsdirektoratet og
sjømannsorganisasjonene er premissleverandører. Hvor
de har vært i denne sammenheng er uforståelig. Den
største av dem, Sjømannsforbundet, er til og med en
del av LO!
Rederiene ønsker selvfølgelig å spare penger, og er
kanskje glad til for at lover og forskrifter for HMS ikke
er de samme på land og vann. Men det paradoksale er
at alle de rederier med en viss størrelse som jeg kjenner
til, har en bedriftshelsetjeneste for sine landansatte.
Den er endatil ikke pålagt. Jeg tør påstå at den
økonomiske nytten hadde vært atskillig større om det
var omvendt. Men hvorfor ikke si som Ole Brumm: ”Ja
takk – begge deler!
Sjøfarten er internasjonal, og man kan ikke ensidig
pålegge Norge et lovverk som er kostnadsdrivende i
forhold til konkurrentene. Vi ser jo lett hva det kan føre
til. Da flytter Fredriksen fabrikken sin til helt andre
deler av verden og det blir ingen arbeidsplasser igjen
her hjemme som trenger rederihelsetjeneste. Det er
derfor umulig å løse dette paradokset uten
internasjonalt samarbeid. Men med LO som er medlem
i ILO, som har underavdeling IMO, mangler det ikke
kanaler. Med Norsk Senter for Maritim Medisin som
pådriver, kan det hende at et lys går opp og ikke ut.
Det er billigere å forebygge enn å behandle. Men det
selger dårlig. En større svensk undersøkelse viser at
bedriftshelsetjeneste lønner seg for bedriften, forutsatt
at tjenesten har et visst volum. Den nye
godkjenningsordningen setter bedriftshelsetjenesten i
stand til å levere, også til sjøfarten. Arbeidsmedisin og
maritim medisin har svært mye til felles. Sjømannen
har et sterkere faglig behov for helsetjeneste enn selv
Denne publikasjon kan leses på http://www.nfmm.no
de mest belastede virksomheter på land. Hvis ikke
rederiene selv innser det, bør forskriften om
arbeidsmiljø etc. endres slik at også denne bransjen kan
pålegges bedriftshelsetjeneste. Risikoanalysen er
foretatt allerede.
Johan Brinch Foss
[email protected]
Aut. Sjømannslege, Bryggeklinikken AS
Center for Maritim
Sundhed og
Sikkerhed på
Syddansk
Universitet i Esbjerg
- Udvikling og
status
Søfartsmedicinsk Institut i Esbjerg blev en realitet i
1992. Siden da har enheden udviklet sig til det
nuværende Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed,
som er associeret med Institut for
Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet i
Danmark. Denne artikel gennemgår baggrunden for
etableringen af Centret, udviklingen herefter, den
vigtigste videnskabelige produktion siden
grundlæggelsen og Centrets situation, som den tegner
sig i dag.
Baggrund
Historisk er de maritime erhverv blevet betragtet som
blandt de farligste i forhold til de beskæftigedes
sygdomsmønster og levetid, samt omfanget og
alvorligheden af ulykker til søs. Situation er velkendt
internationalt, men gælder også danske søfolk, for
hvilke der eksempelvis tidligere er fundet en øget
generel og årsagsspecifik dødelighed, som adskiller sig
væsentligt fra dødeligheden for arbejdstagere i land [1].
Specifikke farer i det maritime miljø er en af
forklaringerne på denne situation. Når det gælder om at
udjævne uligheden - også med hensyn til disse
sundhedsindikatorer - bør man dog ikke blot betragte
de totale vilkår for sundhed og sikkerhed ombord, men
desuden de søfarendes generelle livsbetingelser, hvad
enten de opholder sig på havet eller i land, og hvad
enten de er forhyret eller afmønstret. Er de
forebyggende interventioner tilstrækkelige, og er de
målrettet de væsentlige problemer ombord? Kan
behandlingsmulighederne ombord forbedres? Kan
sømandens og fiskerens liv blive bedre?
Det var tydeligt, at de maritime erhverv indtil for
relativt nylig måtte klare sig uden særlig ekstern støtte
til et sundt og sikkert arbejde. Mens en omfattende
opdatering af den danske arbejdsmiljølovgivning blev
lanceret i 1977, var der således indtil slutningen af
1980'erne et betydeligt efterslæb for den maritime
lovgivning. Desuden var håndhævelsen præget af en
svag og begrænset myndighedskontrol med det
primære fokus på skibets sikkerhed og mindre interesse
for arbejdsmiljøet ombord. Modsat forholdene på land
manglede de maritime erhverv desuden forebyggende
institutioner som sikkerhedsorganisation og
bedriftssundhedstjeneste.
Sidst men ikke mindst ville søfarende og fiskere, som
blev ramt af sygdom eller udsat for en ulykke til søs,
være betydelig værre stillet, end hvis den samme
hændelse skete i land, da mulighederne for behandling
ombord ville være langt ringere og klart utilstrækkelige
i forhold til de muligheder, som den øvrige befolkning
havde. Den vagthavende reservelæge på skadestuen på
fire danske sygehuse, der dengang varetog Radio
Medical servicen, manglede uddannelse i forhold til de
særlige forhold, der præger diagnostik og behandling
til søs. Derfor blev kommunikationen styret af en læge
med begrænset viden om de – ligeledes begrænsede –
erfaringer og kvalifikationer, som sygdomsbehandleren
ombord dengang var i besiddelse af. Tilstrækkelige
forudsætninger hos begge parter var naturligvis
afgørende for at kunne udføre den behandling, der blev
ordineret af Radio Medical. Radio Medical brugtes i
øvrigt kun i beskedent omfang, og der var en tendens
til, at opkaldene begrænsedes til de mest kritiske
situationer. De mange evakueringer, der var den gang,
tydede på enten, at tærsklen for at bruge Radio Medical
var for høj, eller at de involverede læger ind imellem
forsøgte at kompensere for deres egen usikkerhed ved
at sikre sig selv.
Erhvervene på land havde allerede deres
forskningsinstitut for sundhed og sikkerhed (Det
Nationale Institut for Arbejdsmiljø), mens de maritime
erhverv måtte klare sig uden en sådan service. Derfor
var der kun minimal dansk forskning omkring sundhed
og sikkerhed blandt ansatte i de maritime erhverv.
Disse begrænsninger var naturligvis bekymrende, da
omfanget af risici var langt højere ved arbejde på havet
end i de landbaserede brancher.
Udvikling
Udvikling af forskningen indenfor
maritim sikkerhed og sundhed
Omstændighederne førte til udarbejdelsen af en bog,
som var støttet af de danske maritime myndigheder og
skrevet af to forskere, som var tilknyttet henholdsvis
Arbejdsmedicinsk afdeling på Sydvestjysk sygehus i
Esbjerg og Center for Alternativ Samfundsanalyse i
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 2
København [2]. Situationen for maritim sundhed og
sikkerhed i Danmark blev analyseret, og der blev stillet
forslag om, hvad der kunne gøres for at rette op på
situationen. Blandt forslagene var et større fokus på
arbejdsmiljøet og levevilkårene ombord, herunder
forslag om etablering af sikkerhedsorganisationer og
bedriftssundhedstjenester, der skulle betjene de
maritime erhverv. En styrket kvalitet af
sygdomsbehandling kunne opnås ved at træne officerer
med ansvar for sundheden ombord i observation og
vejledt behandling i samarbejde med Radio Medical.
Det blev foreslået, at den fremtidige Radio Medical
skulle leveres fra ét specialiseret center. Endelig blev
det foreslået at oprette et forskningscenter for maritim
medicin, således at de søfarendes og fiskernes sundhed
og sikkerhed løbende kunne overvåges med henblik på
at intervenere ved uønskede afvigelser.
Som en havneby, der baserer en dominerende del af sin
økonomi på erhverv, der er relateret til havet, blev
Esbjerg foreslået som den geografiske placering for et
kommende forskningscenter for maritim medicin. Det
daværende Sydvestjysk Universitetscenter ville være
en naturlig vært herfor.
Det var en stor fornøjelse for os at bemærke, at
politikere og myndigheder lyttede til alle disse forslag,
som efterhånden alle blev omsat til praksis.
Oprettelsen af Forskningsenheden for Maritim
Medicin og den senere udvikling
Efter en folketingsbeslutning blev Søfartsmedicinsk
Institut en realitet i 1992. Siden da har en årlig ydelse
administreres af Søfartsstyrelsen sikret et basisbudget
og dermed driften af enheden. Udover denne offentlige
finansiering forudsattes, at enheden skulle finansieres
af eksterne fondsmidler.
Indtil 1999 var Forskningsenheden et institut under
Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg. Fra januar 2000
blev det omdannet til en uafhængig Forskningsenhed
for Maritim Medicin, som var lokaliseret ved Syddansk
Universitet i Danmark, Esbjerg. I 2007 blev
Forskningsenheden for Maritim Medicin omdannet til
Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS),
som nu var en integreret del af Institut for
Sundhedstjenesteforskning, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk
Universitet.
Centrets overordnede mål har ikke ændret sig meget i
den forløbne tid. Imidlertid har flere konkrete opgaver
og opgaver udviklet sig i forhold til erhvervenes behov,
ønsker og forventninger. Gennem forskning og
udvikling er det fortsat Centrets formål at forbedre
søfarendes, fiskeres og offshore medarbejderes
arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed. Det primære mere
medicinske sigte er dog efterhånden blevet bredere. I
dag beskæftiger vores Center sig med maritim sundhed
og sikkerhed i videste forstand og således også med
livsbetingelser og trivsel.
I modsætning til forskningsinstitutioner for Maritim
Sundhed og sikkerhed i andre lande som Norge,
Tyskland og Polen, der ud over forskning driver
eksempelvis forebyggende og klinisk service, herunder
eksempelvis varetagelse af Radio Medical eller andre
egentlige servicefunktioner, beskæftiger vores center
sig alene med produktion og formidling af
forskningsresultater. Ud over vores egen forskning
støtter og vejleder vi prægraduate studerende og PhDstuderende på andre centre og institutter på vores eget
universitet og andre forskningsinstitutioner, og som
hjemmehørende på universitetet er det naturligt for os
at også at deltage i uddannelse inden for andre områder
end sundhed og sikkerhed til søs, når vi har
forudsætninger herfor. Men vi har ingen
myndighedsfunktioner, vi medvirker ikke til
uddannelse af navigatører, vi foretager ikke
lægeundersøgelser af søfarende og fiskere, vi har ingen
direkte forebyggende funktioner på skibene og vi har
ingen radio medical funktioner. Imidlertid samarbejder
vi tæt med kolleger med disse opgaver.
Bemanding
Med 3-5 forskere tilknyttet det meste af tiden har
Centret gennem alle årene været ganske småt. I de
første år dominerede læger – heraf nogle med en
arbejdsmedicinsk baggrund – det videnskabelige
personale. Dette har ændret sig, således at det
nuværende kærnemandskab også omfatter forskere
med en baggrund fra sociologi, antropologi eller
folkesundhedsvidenskab. Dette er en forventelig
naturlig udvikling. Dels fordi forholdene med hensyn
til behandling ombord er blevet forbedret, og dels fordi
arbejdsmiljøindsatsen ombord nu varetages af
søfarende og fiskere, der i forhold til tidligere er langt
bedre uddannet i sundhed og sikkerhed, og hvis indsats
understøttes af en bedriftssundhedstjeneste for
søfarende eller fiskere.
Hovedområder for forskning og
udvikling
Siden 1992 har den videnskabelige produktionen fra
vores center udgjort over 120 publikationer, hvoraf
størstedelen er artikler publiceret i internationale
videnskabelige peer-reviewede tidsskrifter. Imidlertid
er forskningen også blevet offentliggjort i rapporter,
bøger og bogkapitler.
Publikationerne har beskæftiget sig med spørgsmål
vedrørende sundhed og sikkerhed i søfartserhvervene –
herunder i handelsflåden og indenfor fiskeri og
offshore olie- og gasudvinding. For at skabe
opmærksomhed omkring de særlige udfordringer for
søfarendes og fiskeres sundhed og sikkerhed har vi
tidligt i denne fase udarbejdet reviews om
maritimmedicinske emner for læger i Danmark [3, 4]
og de nordiske lande [5].
Den sidste del af denne artikel gennemgår nogle af
højdepunkterne fra Centrets forskning i sundhed og
sikkerhed.
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 3
Det maritime sundhedsvæsen
Efter de mangler i det maritime sundhedsvæsen, som vi
pegede på i 1988 [2], var det en stor opgave for det
nyoprettede institut at deltage i udviklingen af noget
nyt og bedre. Det ”sammenhængende maritime
sundhedsvæsen” var baseret på skibets medicinkiste, på
den maritimmedicinske håndbog, på uddannelse af
officerer i sundhed og behandling, og på ekspertisen i
Radio Medical. Vigtigst af alt var, at det hele kunne
arbejde sammen.
Rammerne for et sådant samarbejde blev udviklet,
kurser lanceret [6, 7], og en opdateret medicinsk
håndbog skrevet [8]. Maritim telemedicin var også
genstand for tidlige studier [9-11].
Maritime registre
Centret har publiceret et stort antal
registerundersøgelser siden dets start. Temaerne for
disse undersøgelser har omfattet undersøgelser af den
totale dødelighed [1, 12-15], dødsmåder og
årsagsspecifik dødelighed [16, 17] og sygelighed [1728].
Livsstil og psykosociale belastninger i
søfartserhvervene
Livsstilens store indflydelse på dødelighed og sundhed,
som viste sig i tidlige studier [1, 2] er blevet yderligere
undersøgt i midten 1990erne [29, 30], ligesom det er
blevet påvist, at visse kvindelige søfarende har samme
tendens til at tilpasse sig den risikable livsstil som
mandlige søfarende [ 31]. En gennemgang af de
psykologiske belastninger, som er fremherskende i
søfartserhvervet, blev skrevet i 1997 [32].
Sikkerhedskultur
De kulturelle aspekter har fået større opmærksomhed i
de sidste årtier, ikke mindst fordi det er blevet mere og
mere klart, at teknisk forebyggelse i sig selv er
utilstrækkelig. En tidlig undersøgelse vedrørte
overholdelse af sikkerhedsreglerne ombord og
barriererne herfor [33]. Mange ulykker kan også spores
tilbage til handlinger, som igen kan relateres til
kulturelle faktorer som søfolks opfattelser og
handlinger i relation til sikkerhed, og ikke mindst til
relationer mellem mennesker.
De kulturelle faktorer er kommet særligt i fokus på
grund af de stadig mere blandede besætninger, hvor
søfolk af mange nationaliteter – hver med deres egen
kultur og adfærd – arbejder sammen. Hertil kommer, at
de forskellige nationaliteter ofte udfører helt forskellige
jobs og desuden adskiller sig med hensyn til deres lønog arbejdsforhold og varigheden af deres hyre. En
række psykosociale eksponeringer kan yderligere
komplicere og forværre disse udfordringer, f.eks.
træthed og overbelastning på grund af forhold i
arbejdet. Der er flere eksempler på publikationer fra
vores center, der beskæftiger sig med disse temaer [3439].
Arbejdsvilkår og overvågning af ulykker
En række undersøgelser har behandlet
arbejdsforholdene i international søfart [40] og
overvågning af ulykker ombord [41-43], og der er
fundet betydelige forskelle internationalt [44]. Dette
har ført til overvejelser om iværksættelse af
internationalt samarbejde om undersøgelser, der kan
fremme evidensbaseret international regulering [45].
Metodologiske undersøgelser
De metodologiske udfordringer er blevet behandlet i
undersøgelser i forbindelse med overvågning [42, 46]
samt interventioner [47].
Aktuel forskning
Baseret på en omfattende og detaljeret analyse af alle
danske søulykker siden 1970 [48] er en videnskabelig
artikel nu under forberedelse til international
publicering. En anden igangværende undersøgelse af
dødsfald ombord på danske handelsskibe udgør en
opdatering af udviklingen frem til 2009 af en tidligere
publikation fra 1994 med samme tema [13]. Der kan
iagttages en meget positiv udvikling af forekomsten af
dødsfald på danske handelsskibe, selv om der fortsat er
forhold, der kan forbedres. En anden opdatering af en
tidligere undersøgelse om fedme [18] er netop blevet
indsendt til publikation. Her går det knap så godt.
To ph.d.-studier er ligeledes godt i gang. En
undersøgelse i offshore industrien med deltagelse af og
initieret af olieselskaber har til formål at undersøge
mulighederne for yderligere at reducere forekomsten af
arbejdsulykker på offshore olie- og
gasudvindingsfaciliteterne. Den anden undersøgelse
omhandler den livsstilsrelaterede sundhed i to rederier
og fokuserer på de sundhedsmæssige konsekvenser af
et for stort kalorieindtag i kombination med for lidt
motion og for meget rygning. En intervention er godt i
gang.
I tråd med sidstnævnte ph.d.-studie beskæftiger et nyt
projekt sig med forekomsten af det metaboliske
syndrom blandt søfarende. Resultatet af denne
tværsnitsundersøgelse vil blive sammenlignet med
forekomsten af det metaboliske syndrom hos den
voksne baggrundsbefolkning. En primær kortlægning i
form af en tværsnitsundersøgelse skal efterfølges af en
intervention rettet mod livsstilsforhold i de følgende tre
år med en afsluttende evaluering.
De eksisterende registerbaserede undersøgelser fra
vores center er ved at blive gennemgået med henblik på
at etablere en videnbase og for at identificere nye
områder af betydning for sundhed og sikkerhed i de
maritime erhverv, som hidtil ikke er blevet undersøgt.
Denne oversigt vil i nær fremtid blive indsendt til
publikation.
Omstændigheder, der fremmer eller hæmmer viljen til
at fortsætte eller forlade søfartserhvervene, er netop
blevet undersøgt og indsendt til publikation. Yderligere
undersøgelser af dette spørgsmål er under overvejelse.
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 4
En international komparativ undersøgelse af social
sikring blandt søfolk (baseret på en lignende metode,
som tidligere er anvendt i forbindelse med overvågning
af ulykker [41]) er i øjeblikket i pilotfasen. Som den
tidligere undersøgelse knytter denne undersøgelse bånd
til maritimmedicinske kolleger på verdensplan.
Sidst men ikke mindst arbejder to forskere i vores
center på en kvalitativ såvel som kvantitativ
undersøgelse af sikkerhedskulturen og praksis for
anmeldelse af arbejdsulykker i DIS-registrerede skibe.
Baggrunden for undersøgelsen er de tidligere påviste
markante forskelle i antallet af registrerede ulykker
imellem de forskellige nationaliteter ombord.
Udfordringen er at undersøge, om dette skyldes en
differentieret risikoeksponering, en differentieret
risikoadfærd, eller en differentieret anmeldepraksis, og
i hvilket omfang kulturelle faktorer spiller ind.
Fremtiden
Disse områder, som der også forskes i andre steder i
verden, vil sandsynligvis også fortsat være centrale
områder i vores fremtidige forskning, der som tidligere
vil foregå i et samarbejde med erhvervene,
organisationerne og maritime forsknings- og
serviceinstitutioner i og udenfor Danmark.
Vi er på Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed
interesserede i fortsat at udvikle vores samarbejde med
andre forskningsmiljøer og med praktikere indenfor
vores interesse- og kompetenceområder, og alle med
interesse herfor er meget velkomne til at kontakte os.
Literatur
1.
2.
3.
Som en lille forskningsenhed, som dækker flere meget
forskellige erhverv og som anvender både kvalitative
og kvantitative forskningsmetoder, vil vi have travlt i
mange år fremover. Når vi ser tilbage på, hvad vi hidtil
har været med til at opnå, kan vi konstatere, at
tilværelsen for søfolk ombord på danske skibe er blevet
meget bedre - væsentligt sikrere og formentlig også
sundere - siden vores start for næsten 20 år siden.
Forlis forekommer langt sjældnere i dag end før, og
antallet af arbejdsulykker, herunder dødsulykker, er
også blevet reduceret betydeligt. Det danske
sammenhængende sundhedsvæsen for søfolk er måske
blandt de bedste i verden. Den indsats, som vores
Center har været en del af, har bidraget til det
nuværende kvalitetsniveau i det "blå" Danmark.
Der er dog stadig rigelig plads til forbedringer. Det
vedvarende høje antal drukneulykker fra små både –
især i Grønland – er et eksempel på et "traditionelt"
problem, der bunder i alvorlige sikkerhedsmangler – et
problem, der stadig mangler at finde sin løsning. Hvis
der kan udvikles anvendelige løsninger på denne
udfordring, kan det potentielt få en meget positiv og
global indflydelse på sikkerheden ved sejlads i de
mange kystsamfund rundt om i verden, hvor småbåde
anvendes til fiskeri og lokal transport.
Der er for lidt information om forekomsten og arten af
arbejdsbetingede lidelser i de maritime erhverv. Dette
er uheldigt, da viden herom er en forudsætning for
evidensbaseret forebyggelse af disse sygdomme.
Vi tror, at kulturelle spørgsmål som de, der vedrører
sikkerhed og blandede besætninger, fortsat vil og bør få
særlig opmærksomhed i de kommende år. Dette er også
tilfældet for en række udfordringer af psykosocial
karakter, som vedrører sundhed, sikkerhed og velfærd
for søfarende og fiskere, f.eks. isolation, træthed og
søvnmønstre, og ikke mindst de trivselsmæssige
konsekvenser af dårlig kommunikation – blandt andet
om sikkerhed – mellem besætningsmedlemmer
indbyrdes og mellem skibet og rederiet i land.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
Brandt LP et al. Mortality among Danish merchant
seamen from 1970 to 1985. Am J Ind Med
1994;25(6):867-876.
Jepsen JR, Møller Christiansen, J. Søfarts- og
fiskerimedicin. 1988, Esbjerg: Sydjysk
Universitetsforlag.
Jepsen JR et al. Maritim Medicin I. Månedsskrift for
Praktisk Lægegerning 2001:97-109.
Jepsen JR et al. Maritim Medicin II. Månedsskrift for
Praktisk Lægegerning 2001:177-184.
Jepsen JR. Arbejdsmiljø og helbred i de maritime
erhverv. Nordisk Medicin 1991;106(11):301-304.
Kirk U et al. The navigators' health education. 1992,
University Centre of South Jutland: Esbjerg.
Kirk U, Duus L. Health Training Programmes for
Skippers in the Fishing Fleet and Officers in the
Merchant Fleet in Denmark, The Implementation of EU
Directive 92/29/EEC. 1996, South Jutland University
Centre, Institute of Maritime Medicine: Esbjerg.
Kirk U, Duus L, Brandt L. The maritime medical
manual. 1998, Copenhagen: Iver C. Weilbach & Co. A/S.
Kirk U. Maritime Telemedicine. Ship-to-shore services
improve a sailor's lot. Europ Hosp Managm J.
1996;3(4):41-44.
Dahl S, Kirk U. The distribution of illnesses aboard
Danish vessels in international trade, based on a study
of consultations with the navigator in the course of one
month. 1997, South Jutland University Centre, Institute
of Maritime Medicine: Esbjerg.
Jensen OC, Bøggild NB, Kristensen S. Telemedical
advice to long-distance passenger ferries. J Travel Med
2005;12(5):254-260.
Roberts SE, Hansen HL. An analysis of the causes of
mortality among seafarers in the British merchant fleet
(1986-1995) and recommendations for their reduction.
Occup.Med.(Lond) 2002;52(4):195-202.
Hansen HL. Surveillance of deaths on board Danish
merchant ships, 1986-93: implications for prevention.
Occup Environ Med 1996;53(4):269-275.
Roberts SE, Hansen HL. An analysis of the causes of
mortality among seafarers in the British merchant fleet
(1986-1995) and recommendations for their reduction.
Occup.Med (Lond.) 2002;52(4):195-202.
Nielsen D et al. Deaths due to disease of seafarers on
board Singapore ships. Int Marit Health 2000;51(14):20-29.
Hansen HL. Mortality and cancer among merchant
seafarers - a review of the literature. 1995, Institute of
Maritime Medicine: Esbjerg.
Hansen HL. Occupation-related morbidity and mortality
among merchant seafarers with particular reference to
infectious diseases. 1996, South Jutland University
press, Institute of Maritime Medicine: Esbjerg.
Hoeyer JL, Hansen HL. Obesity among Danish seafarers.
Int Marit Health, 2005;56(1-4):48-55.
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 5
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
Hansen HL, Pedersen G. Influence of occupational
accidents and deaths related to lifestyle on mortality
among merchant seafarers. International J Epidemiol
1996;25(6):1237-1243.
Hansen HL, Pedersen G. Poisoning at sea: Injuries
caused by chemicals aboard danish merchant ships
1988-1996. Clin Toxicol 2001;39(1):21-26.
Kaerlev L et al. Cancer incidence among Danish
seafarers: a population based cohort study. Occup
Environm Med 2005;62(11):761-765.
Kaerlev L et al. Hospital contacts for injuries and
musculoskeletal diseases among seamen and fishermen:
a population-based cohort study. BMC Musculoskelet
Disord 2008;9:8.
Kaerlev L et al. Hospital contacts for chronic diseases
among Danish seafarers and fishermen: a populationbased cohort study. Scand J Public Health
2007;35(5):481-9.
Hansen HL et al. HIV Infection among seafarers in
Denmark. Scand J Infect Dis 1994;26(1):27-31.
Hansen HL et al. Antibodies against hepatitis viruses in
merchant seamen. Scand J Infect Dis 1995;27(3):191194.
Hansen HL, Hansen KG, Andersen PL. Incidence and
relative risk for hepatitis A, hepatitis B and tuberculosis
and occurrence of malaria among merchant seamen.
Scand J Infect Dis 1996;28(2):107-10.
Hansen HL, Henrik AP, Lillebaek T. Routes of M.
tuberculosis transmission among merchant seafarers.
Scand J Infect Dis 2006;38(10):882-887.
Hansen HL, Nielsen D, Frydenberg, M. Occupational
accidents aboard merchant ships. Occup Environm Med
2002;59(2):85-91.
Hansen HL et al. Lifestyle, nutritional status and
working conditions of Danish sailors. Trav Med Internat
1994;12(4):139-143.
Hansen HL, Pedersen G. Influence of occupational
accidents and deaths related to lifestyle on mortality
among merchant seafarers. Int J Epidemiol
1996;25(6):1237-43.
Hansen HL, Jensen J. Female seafarers adopt the high
risk lifestyle of male seafarers. Occup Environm Med
1998;55(1):49-51.
Sieprath PV. Litteraturoversigt over psykosociale
arbejdsbelastninger inden for søfartserhvervet. 1997,
Sydjysk Universitets, Søfartsmedicinsk Institut:
Esbjerg.
Knudsen F. Efterlevelse af sikkerhedskrav på danske
lastskibe i international fart. Barrierer og muligheder
set fra navigatørernes perspektiv. 2000,
Søfartsmedicinsk Institut: Esbjerg.
Knudsen F, Froholdt LL. The Consequences of 'Culture's
Consequences': A Critical Approach to Culture as
Collective Programming Applied to Cross-Cultural
Crews. WMU Journal of Maritime Affairs
2009;8(2):105-121.
Knudsen F, Grøn S. Making sense of fishermen's risk
perception. Policies and Practice in Health and Safety
2010:77-94.
Grøn S. Six reasons why hours of service regulations for
truck drivers are violated. Safety Science Monitor
2009;13(2):Article 4.
Knudsen F. Paperwork at the service of safety?
Workers' reluctance against written procedures
exemplified by the concept of 'seamanship'. Safety
Science 2009;47(2):295-303.
Knudsen F. Seamanship and anthropoship - reflecting
on practice. 2005, Forskningsenheden for Maritim
Medicin. Arbejds- og Maritimmedicinsk
Publikationsserie: Esbjerg, Denmark.
Knudsen F. If you are a good leader I am a good
follower. Working and leisure relations between Danes
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
and Filipinos on board Danish vessels. 2004, Research
Unit of Maritime Medicine: Esbjerg.
Jensen OC et al. Working conditions in international
seafaring. Occup Med (Lond) 2006;56(6):393.
Jensen OC, Laursen FV, Sørensen FL. International
surveillance of seafarers' health and working
environment. A pilot study of the method. Preliminary
report. Int Marit Health 2001;52(1-4):59-67.
Jensen O et al. Self-reported injuries among seafarers.
Questionnaire validity and results from an international
study. Accid Anal Prev 2004;36:405-413.
Jensen OC, Laursen FV, Sørensen JFL. International
Surveillance of seafarer's health and working
environment - a pilot study. Feasibility and completion
degree of questionnaires. Medicina Maritima
2004;4(1):71-82.
Hansen HL et al. Major differences in rates of
occupational accidents between different nationalities
of seafarers. Int Marit Health 2008;59(1/4):7-18.
Jensen OC. Collaborative, cross-national studies on
health and safety in seafaring for evidence-based
maritime policy and regulations. Int Marit Health
2009;60(1-2):10-3.
Jensen OC et al. Classification of Working Processes to
Facilitate Occupational Hazard Coding on Industrial
Trawlers. Am J Ind Med 2003;44(4):424-430.
Olsen O et al. Workplace restructurings in intervention
studies - a challenge for design, analysis and
interpretation. BMC Med Res Methodol 2008;8: 39.
Hansen HL. Beretninger om Danske skibsforlis siden
1970. Vol. 1. 2009, Marstal: Marstal Søfartsmuseum.
Jørgen Riis Jepsen, M.D., Ass. Professor
Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed
Syddansk Universitet Danmark
[email protected]
Medisinskhistoriske drypp
Lommeapotek fra
1940 årene
Slike lommeapotek var ofte å finne i hjemmets
apotekskap tidligere. Mye av medisinen var den gang
flytende på flasker. Den utstrakte masseproduksjon av
tabletter var ikke riktig kommet i gang.
Dette Lommeapoteket' til husbruk inneholdt:
Acetylsalisylsyretabletter - mot hodepine og
reumatisme. I dag er paracetamol førstevalg som
smertestillende.
Kinintabletter - mot forkjølelse og feber. Brukes i dag
mot malaria. Som febernedsettende velger vi nå
paracetamol. Kinin har en bitter smak og brukes i dag i
små mengder i blant annet drikken Bitter Lemon.
Sagradapiller - avføringspiller. Finnes i dag i Pursenid,
men sagradapiller er gått ut av markedet.
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 6
Conradis Koleradråper - mot diaré og smerter. Dette
opium- og kamferholdige middel ble tidligere brukt
Fra
Norsk Senter for Maritim Medisin
Lær å spå framtida
mot diaré og magesmerter. I dag finnes andre midler
for å regulere magen. Mot diaré brukes for eksempel
Imodium.
Kamferdråper - ved frysning og besvimelse. Selges
fremdeles til tradisjonell bruk.
Borsyretabletter til sårvask og omslag. Bor finnes i dag
i for eksempel omslagsvann.
Jodoppløsning - til sårbehandling. Finnes fremdeles i
dag, men sjeldent i bruk og ikke anbefalt. Nå bruker vi
Pyrisept eller sterilt saltvann.
Xeroformsalve - sårsalve. Ikke i bruk i dag. Tilsvarer
for eksempel Brulidin.
Salicyltalg - mot gnagsår. Finnes i dag, men er sjeldent
i bruk av andre enn hardbarkede fjellvandrere. Nå får vi
gnagsårplaster bl. a fra Compeed.
Hansaplast og Leucoplast - sårplaster. To ulike typer
plaster, fremdeles i bruk.
Syntetisk bomull - mot neseblødning. Bomull som
antagelig inneholdt et middel for å stoppe blødning. l
dag finnes egne" propper" til dette.
Steril Gaze. Til bandasjer og brukes fremdeles.
Renset bomull. Til å rense sår og brukes fremdeles.
Guttaperchapapir .Til bandasjering og var vanntett. I
dag brukes andre produkter.
Sikkerhetsnåler. Alltid kjekt å ha, for eksempel til å
feste bandasjer med.
Gazebind. Til bandasjer og brukes fremdeles.
Sukkerbiter. Til å ta kamferdråper med. Kamferdråper
ble dryppet på en sukkerbit før inntak.
Dr Knut Sand Bakken
[email protected]
Sand Bakkens Medisinske Museum
”Det er vanskelig å spå – især om fremtiden” er det
sagt. Og sjølv om det ikkje var R. Storm-Petersen som
sa dette første gongen, men derimot ein dansk
folketingspolitikar på tredve-talet, så er det likevel eit
godt sitat.
Det er det det handlar om. Sertifiseringsmedisin – eller
seleksjonsmedisin om du vil.
Vi lærer det ikkje på dokterskulen. Vi lærer det ikkje
ved å lesa medisinsk litteratur. Vi lærer det ikkje ved å
lesa spesialisterklæringar eller epikriser. Vi lærer det
ikkje ved å lesa forskningslitteratur. Vi lærer det
kanskje av røynsle, men kunnskap som skriv seg frå
røynsle er ikkje systematisert, klassifisert eller
organisert, slik at faget manglar – rett og slett.
Ein sjømann skal ha helseerklæring for ein periode på
1-2 år. Han har ei eller anna liding som har ein eller
annan prognose. Freistar du å finna fakta om dette, finn
du ingenting. Overleving er undersøkt etter 5 år, 10 år
eller kanskje 20 år. Men det handlar ikkje berre om å
leva eller dø. Det handlar om å kunna arbeida eller
ikkje arbeida, det handlar om å ha ein risiko for brått å
bli utilpass og ikkje klara jobben sin. Dersom du har
studier som viser prognosen for slike kvalitetar, ber eg
om at du sender referansen til meg – straks!
Vi kjenner prevalens og insidens av sjukdom. Vi
kjenner risikofaktorar, symptombilete og har til og med
einskilde patognomoniske symptom. Vi kan mykje om
diagnostiske prosessar og behandling, til og med om
rehabilitering og attføring. Vi kan følgja opp med
kontrollar og overvaka om recidiv eller komplikasjonar
dukkar opp. Men kan vi spå risikoen for redusert
arbeidsevne, akutt indisposisjon, recidiv,
komplikasjonar eller død innanfor ein tidshorisont på 1
eller 2 år?
Som leiar i Fagnemnda er eg ofte borti nettopp denne
problemstillinga. Kor stor er eigentleg risikoen? Vi har
alle ei kjensle av om den er høg eller låg, men manglar
tal. Vi finn kanskje tal for ei gruppe, men det er jo
individet vi skal vurdera? Korleis individualiserer du
dei tala som gjeld gruppa sjømannen ”tilhøyrer”? Og
om du skulle lukkast i det – kor stor er den risikoen
som er akseptabel? Er det 0, 1, 2, 5, 10, 15 eller 20%
risiko som er låg nok til å skriva ut helseerklæring?
Sjømannslegen sitt beste skjøn vert til slutt løysinga i
dei fleste tilfelle. To hovud tenkjer kanskje betre enn
eitt. men dei tenkjer i alle fall ulikt – og det ser me
tydeleg når det gjeld å ta avgjer basert på skjøn. Det er
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 7
ikkje sikkert at det vert likt frå gong til gong, og det er
svært usikkert om det vert likt i same sak dersom to
legar skulle vurdera denne kvar for seg.
Vi treng noko meir.
Det er min påstand at fakta om korleis ein skal vurdera
personar med tanke på helseerklæring er svært
mangelfull i dag. Det er ein vanskeleg kunst. Det
handlar om å spå framtida – og det er som kjent ikkje
lett.
Kva er konsekvensane?
For sjøfolk er det hendingar medan dei er ombord. Med
minst mogeleg mannskap vert presset på dei som
framleis er friske stort når nokon ikkje klarer jobben
sin. Risikoen for feil aukar. Sjømannen treng kanskje
medisinsk behandling. Det er ikkje mykje å hjelpa seg
med ombord, sjølv med telemedisinsk rådgjeving frå
land. Evakuering er kanskje ikkje mogeleg på grunn av
avstand, værtilhøve eller fordi det rett og slett ikkje
finst eit hospital du ynskjer å evakuera til. Dødsfall i
sjøen skjer. Konsekvensar av brå uviting for ein
navigatør kan medføra stor risiko for skip og andre
ombord.
Har vi målt det? Veit vi kor lista skal liggja for å unngå
slike hendingar?
Svaret er nei.
Vi meiner, vi trur, vi har ei kjensle av, vi går ut frå og
vi vonar – men veit vi?
Svaret er nei.
Kva kan vi gjera med det?
Personleg trur eg løysinga ligg i samling og
systematisering av den kunnskapen som ein kan finna
litt av her og der i ulike studiar, oppbygging av ein
kunnskapsdatabase der fokus er prognostiske
vurderingar i uvanlege tidsperspektiv (2 år, 1 år eller
mindre), forsking på samanhang mellom fastsette
helsekrav og førekomst i sertifikatperioden av dei
hendingar me ønskjer å unngå, produksjon av
læremidlar i denne gjæve kunsten, kurs som fokuserer
på å ta avgjerd om helseerklæring basert på fastsette
grenser for risiko, og fastsetjing av desse grensene.
Det handlar om å byggja eit fag.
Og det handlar om meir enn sjukdom og risiko knytt til
det. Det handlar også om å undersøkja dei fysiologiske
og psykologiske kvalitetane som trengst ut frå
kjennskap til den jobben vedkomande skal gjera.
Nokre jobbar er fysisk belastande. Nokre krev styrke.
Nokre krev reaksjonsevne og vaken tilstand. Nokre
krev mental kapasitet der vekta må leggjast på ulike
kvalitetar alt etter jobbkrava. Dette vert i liten grad
vektlagt i dag.
Vi driv stort sett med negativ seleksjon. Det vil seia at
vi innleiingsvis går ut frå at alle er duglege til jobben,
og så tek vi bort dei som er diskvalifisert på grunn av
sjukdom. For mange yrke er det også truleg godt nok.
I nokre tilfelle burde vi nok leggja meir vekt på positiv
seleksjon. Det vil seia at vi innleiingsvis går ut frå at
ingen er kvalifisert før dei har demonstrert dette
gjennom å prestera i høve til ein norm, og at det vert
halden ”opptaksprøve”. For visse yrke er det heilt
nødvendig.
Kva trengst for sjømenn?
STCW-konvensjonen skildrar tydeleg trong til
funksjonskrav. Men få land har inkorporert slike krav i
sine nasjonale reglar. Ved revisjonen av konvensjonen
i 2010 (gyldig frå 2012) vart ikkje dette endra, så det
står ved lag framleis.
I visse høve er det trong for at sjømannen viser
dugleiken sin. Det kan henda at han har ein BMI over
35. For folk flest medfører det redusert fysisk form,
kanskje spesielt når det gjeld rørsleevne og kondisjon. I
slike tilfelle er det god grunn til å la dei demonstrera
dugleiken sin. Klarer dei å visa tilstrekkeleg fysisk
kapasitet, og storleiken på kroppen ikkje blokkerer
passasjar ombord, dei kjem inn i ei redningsdrakt,
klarer tryggleikskurs og har attest frå skipper om at dei
klarer jobben sin godt, kan det vera gode grunnar for å
stetta søknad om fråvik. Men utan å vita dette, ville eg
vera svært tvilande om fråvik var rett å godkjenna.
Vi treng betre og klårare reglar om kvalifikasjonar for
dei som har ansvar for å skriva ut helseerklæring. Vi
må læra å spå om framtida.
Dei nye internasjonale ”Guidelines for medical
examination of seafarers” frå IMO og ILO kjem truleg
snart. I september vert det eit avgjerande møte.
Retningslinene for legen si vurdering vert klårare, og
det vert sterkare krav til legen sin kompetanse.
Ved Norsk senter for maritim medisin freistar vi å bøta
på mangelen ved fleire ulike tiltak.
Vi driv Grunnkurs i maritim medisin, som i desse
dagar er omskrive til å dekka krava til å bli
petroleumslege og dykkerlege i petroleumsverksemda.
Vi er i ferd med å gi ut ”Handbook for medical
examiners” – som kjem på internett, på same måten
som Textbook of Maritime Medicine allereie er – med
fri tilgang for alle.
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 8
Vi deltar som rådgjevarar for Sjøfartsdirektoratet, både
nasjonal og internasjonalt, der vi vert representerte når
dei nye IMO-ILO Guidelines skal diskuterast i
september.
Professor Tim Carter ved NSMM og UK MCA er
spesialrådgjevar for ILO, og er den som fører dei nye
internasjonale retningslinjene i pennen.
Vi har allereide laga eit modellkurs som dekker
fordjuping i sertifiserings/seleksjons-medisin. Første
kurset måtte avlysast på grunn av for få påmelde. Vi gir
oss ikkje, så kurset kjem opp påny. Då burde nok DU
vera med, tenkjer eg i mitt stille sinn.
Ein spesialitet i sertifiseringsmedisin får me sikkert
ikkje. Men eit fagområde for sertifiseringsmedisin
skulle ikkje vera utanfor rekkevidde. Å læra seg
anatomi, fysiologi, patologi, farmakologi og dei ulike
kliniske disiplinane set oss ikkje i stand til å gjera dei
vurderingane sertifiseringsmedisinen krev. Men dette
kjem til å endra seg, og NSMM vil vera med i fremste
rekke i den utviklinga.
Leiar Alf Magne Horneland
[email protected]
Norsk Senter for Maritim Medisin
http://www.nsmm.no
Faglitteratur
I denne spalten ønsker redaktøren og henlede
oppmerksomheten på interessant faglitteratur. Leserne
bes sende innspill til spalten pr e-post til redaktøren.
BMI
Bridger RS, Bennett AI. Age and BMI interact to determine work
ability in seafarers. Occup Med (Lond). 2011 May;61(3):157-62.
Epub 2011 Mar 1.
Seafaring is known to be a demanding occupation but
the implications of ageing in seafarers are poorly
understood.
AIMS: To investigate task demands and work ability in
merchant seamen at sea and to identify factors
predicting work ability.
METHODS: This was a cross-sectional study carried
out on a single vessel during a summer deployment.
Instantaneous heart rate (HR) was recorded at 5-s
intervals during representative 8-h shifts in 41
merchant seamen. Participants completed the work
ability index and also rated their daily task demands
using the National Aeronautics and Space
Administration Task Load Index (NASA-TLX). Body
mass index (BMI), waist circumference and
demographic details were recorded.
RESULTS: Work demands were found to be moderate
according to both HR data and TLX scores. The mean
BMI was 27.5 kg/m(2) (standard deviation 3.3) and the
mean age was 47 years. The majority of participants
rated their work ability as 'good' to 'excellent'. The best
predictor of work ability was the interaction between
BMI and age, whereas there was a statistically
significant negative correlation between HR and age.
CONCLUSIONS: Work ability in this group of
seafarers was found to be high and the work was
shown to be moderately demanding, on average.
Although work ability declined with age and with BMI
independently, the best predictor of work ability was
the interaction between BMI and age, with increased
BMI having a deleterious effect on work ability in
older employees doing moderately demanding work.
Tannhelse
Sobotta BA, Reiber T, Nitschke I. Oral health of seafarers - a review.
Int Marit Health. 2011;62(1):8-16.
BACKGROUND: Poor oral health of seafarers is
known to cause pain and suffering for individuals and
logistical complications for shipping companies during
voyages. The aim of the study was to discuss the oral
health of seafarers against the backdrop of available
publications.
MATERIAL AND METHODS: A systematic review
of all literature listed in PubMed up to August 2010
plus a hand search analysing origin of article, target
group, data presented, and recommendations given.
Excluded were papers on forensic dental identification
and papers on mercy ships.
RESULTS: Most articles deal with oral health issues in
the military, are published in English, and originate
from the US or Great Britain. Screening systems,
organisation of dental services, and the provision of
dental treatment ashore and aboard are dominant
themes. Papers dealing with the merchant navy, fishing
vessels, and cruise ships crews mostly present basic
epidemiological data, focus on oral health at sea, and
originate from industrialised countries. The growing
numbers of cruise ship passengers is the subject of
seven studies. Generally, dental care offered to navy
crews appears more comprehensive than that offered to
civilian crews.
CONCLUSIONS: The research base needs to be
expanded to cover all seafarers. Dental professional
expertise should be sought in policy and guideline
development relevant to oral health. A strategy
comprising preventive, screening, and treatment
service components should be developed and a
certificate of dental health introduced. Funding
strategies in a complex environment of transnational
stakeholders for the improvement of oral-health
services for seafarers are needed. Aspects of military
oral health care systems could be an example for
civilian operators.
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 9
President
Jan Knudtzon Sommerfelt-Pettersen
[email protected]
Danske redaktører: Jørgen Riis Jepsen
[email protected], Olaf Chresten Jensen
[email protected] og Henrik L Hansen
[email protected]
Styret
Til eftertanke
Bedriftshelsetjeneste
”I anledning fremleggelsen av et vidtrekkende forslag
fra bedriftslæge Thiis-Evensen uttalte direktøren på
Hærøya, Tormod Gjestland, “Nei, kjære doktor. Nå må
De huske at dette er en fabrikk med et legekontor. Og
ikke et legekontor med en fabrikk!””
Thiis-Evensen, Eyvind. (1992). Sånn var livet.
Bergen
”Hva klimaet i Bergen angår, så har ondskapsfulle og
forkastelige mennesker utbredt den myte, at det ofte
regner i Bergen. Dette er en bakvaskelse av den laveste
pøbel. Sannheten er, at Bergen har en gråværspoesi.
Her er ikke den luft og det lys, som i egne, hvor der er
sviende sol eller skrikende grønt. ... Her råder i
landskapet et dempet, forfinet skjær. ... Det slår en, at
det, som skal du i Norge, det må helst være født i
Bergen eller dog, åndelig talt, være døpt her i byen. ...
Som regel kan man si, at det meste, som har betydning
for Norge, er gått ut fra Bergen eller gått gjennom
Bergen.”
Brandes, Georg. Bøgh, 1947.
Kurskalender
Vi har tidligere publisert en kurskalender i
DoCumentum Navale. En oppdatert kurskalender kan
du nå finne på vår nettsted.
Martime gaver
Foreningen har fått laget både kaffekrus,
mansjettknapper, slipsnål og pin med foreningens logo.
Fine til eget bruk og fine til presanger. Bestilles på vår
nettsted http://www.nfsm.no
Formalia
DoCumentum Navale er et nyhetsbrev for Norsk
Forening for Maritim Medisin. Nyhetsbrevet sendes ut
tre ganger i året til foreningens medlemmer og andre
interessenter. DoCumentum Navale sendes kun ut
elektronisk. Alle tidligere utgaver kan lastes ned på
vårt nettsted.
Norsk redaktør: Jan Sommerfelt-Pettersen.
[email protected] Redaktørens adresse:
Box 1134 Sentrum, 5809 Bergen.
Kommandør Dr Jan Sommerfelt-Pettersen. President.
[email protected]
Kommandørkaptein Dr Vilhelm Koefoed. Kasserer.
[email protected]
Professor Dahl, Eilif. Norsk Senter for Maritim
Medisin, Haukeland Universitetssykehus.
Styremedlem. [email protected]
Dr Gulliksen, Eigil. Flymedisinsk Institutt.
Styremedlem [email protected]
Dr Gunnar Vea. Styremedlem. [email protected]
Orlogskaptein Dr Eirik Veum Wilhelmsen.
Haakonsvern Legesenter. Varamedlem.
[email protected]
Dr Stein I. Modahl. Varamedlem.
[email protected]
Nettsted
På nettstedet - http://www.nfmm.no - kan alle
medlemmer oppdatere sine personalia og
kontaktopplysninger. Vennligst husk å holde dine
kontaktopplysninger oppdaterte.
Presidenten sender ut elektroniske meddelelser til
medlemmer og interesserte fra tid til annen. Vil du stå
på listen er skjer påmelding på nettsiden.
Presidentens
bakside
Sommeren er vel overstått?
Høstens store begivenhet er vårt fagseminar som går
over en dag på Hotel Opera den 14. oktober 2011.
Dette kurset gir deg som autorisert sjømannslege det
nødvendige faglige påfyll for å opprettholde den
kompetanse som trengs for å opprettholde din
autorisasjon. Ikke nok med det, du får også anledning
til å treffe kolleger og knytte faglige og sosiale
forbindelser. Meld deg på i dag, fristen for påmelding
går ut 14. september! Se mer informasjon om
påmelding på vår nettside. www.nfmm.no
President
Jan Knudtzon Sommerfelt-Pettersen
[email protected]
DoCumentum Navale 16. Årgang. Nr 2. Side 10