1. No category

Beretning for året 2012 til
generalforsamlingen i AVS som
afholdes tirsdag d. 19. februar
2013 på CSU Sverigesvej 15 (og det
bliver nok sidste gang da skolen snart
bliver jævnet med jorden på grund af
gift i bygningerne)
Denne beretning er en genbrugsberetning, vi bruger de bedste
udtalelser som AVS har udsendt i
2012 – en almindelig beretning bliver
jo kun læst af de få, og vi vil helst i
kontakt med de fleste. Også meget
gerne politikerne i Sorø kommune som ikke vil støtte AVS med § 18 midler
med begrundelsen ”Arbejdsskaderamte opfattes ikke nødvendigvis som socialt
udsatte”
Slagelse kommune støtter AVS med § 18 midler, hvilket vi siger tak for.
Vores medlemmer støtter os og vi støtter dem.
LO Midtsjælland og dele af den lokale fagbevægelse, støtter os også.
Arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne har aldrig støttet AVS.
Det startede i 1981 med Malersyndromet
Senere kom Jobcentersyndromet
Nu frygter vi de Funktionelle lidelser, men
”glæder” os samtidigt over at
nakkesmerterne kun er noget psykisk og
det kan behandles resten af livet, siger
nogle forskere som støttes økonomisk af
Tryg Fonden.
Her i 2013 skal vi i AVS vurdere hvordan
vi vil takle fremtiden.
Vi er ikke i tvivl om at der altid vil være brug for
” Hjælp til selvhjælp”
1
Bestyrelsen i AVS
Kurt A. Nissen formand og rådgiver – AVS,s repræsentant i
Arbejdsmiljøudvalget hos LO Midtsjælland.
Jeanne Jeppesen kasserer – næstformand og rådgiver
Inger Trans praktisk hjælper
Berit Rask sekretær og rådgiver
Merete Nielsen sekretær – AVS,s repræsentant i Frivillig Forum Sorø
Tina Huniche bestyrelsessuppleant
Tommy Petersen bestyrelsessuppleant
Otto Dræbye tilforordnet til bestyrelsen og rådgiver
Ingelise Hansen tilforordnet til bestyrelsen ”Cafee bestyrer for AVS)
--------------------------------------------
Læs beretningen.
Det kan oplyses at AVS ca. har 50 aktive arbejdsskadesager kørende, de fleste
har også en sag i deres Jobcenter.
Sagerne er fordelt mellem rådgiverne, samtidigt skal de bemærkes at vi alle
bruger meget tid på at besvarer spørgsmål og henvise folk til det rigtige sted,
uden at vi af den grund opretter en sag (se bilag 1 fra Rådgiver Otto Dræbye)
Vi bruger også en del tid på at stille spørgsmål relevante steder og tid på at
rykke og vente.
---------------------Fra: Statsministeriet [mailto:[email protected]]
Sendt: 10. januar 2013 14:51
Til: Arbejdsskadeforeningen AVS
Emne: SV: E-post fra AVS i Slagelse
Kære Kurt A. Nissen
Det kan oplyses, at Statsministeriet g.d. har videresendt dine rykkere med
henblik på besvarelse fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Social- og
Integrationsministeriet.
Med venlig hilsen
Dorthe Pedersen
2
Se svaret fra Arbejdsmarkedsstyrelsen som vi fik her i februar 2013, det er
bilag 2 til beretningen.
Fra: Arbejdsskadeforeningen AVS [mailto:[email protected]]
Sendt: 7. januar 2013 23:25
Til: Statsministeriet
Emne: VS: E-post fra AVS i Slagelse
Prioritet: Høj
Til Statsministeriet – Vil gerne have en tilbagemelding ang. om vores
henvendelse er modtaget og om hvornår vi kan forvente et svar – Vi har i AVS
bestyrelsesmøde på fredag d. 11.01.13 hvor jeg gerne vil informere
bestyrelsen.
På forhånd tak Mvh. Kurt A. Nissen
Arbejdsskadeforeningen AVS
Fra: Arbejdsskadeforeningen AVS [mailto:[email protected]]
Sendt: 1. januar 2013 17:40
Til: Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Emne: VS: E-post fra AVS i Slagelse
Prioritet: Høj
Hej Statsminister
Vi mangler også svar fra Social- og Integrationsministeriet som vi skrev til 29.
maj 2012 og siden har rykket, håber at du også tager denne ”klage” alvorlig,
ligesom vi håber du også har taget vores henvendelse af 31.12.12 alvorlig
vedr. Beskæftigelsesministeriet.
Mvh. Kurt A. Nissen
Arbejdsskadeforeningen AVS
Fra: Arbejdsskadeforeningen AVS [mailto:[email protected]]
Sendt: 29. maj 2012 14:06
Til: Psykolognævnet ; Dansk Psykologforening; Social- og
Integrationmsministeriet ; Kommunernes Landsforening ; Lis Tribler
Emne: E-post fra AVS i Slagelse
Prioritet: Høj
Fra:
Arbejdsskadeforeningen - AVS
Formand Kurt A. Nissen Jasminvej 7, 4200 Slagelse Tlf. mobil 23 74 48 21
Mail: [email protected]
3
Denne skrivelse er sendt til:
Psykolognævnet
[email protected] Formanden i Dansk Psykologforening
[email protected]
Social- og Integrationsministeriet [email protected] Kommunernes Landsforening
[email protected]
Lis Tribler [email protected]
Ang. Manglende
klagemulighed vedrørende psykologfagligt virke samt brud på den
socialpsykologiske aftale mellem KL og Dansk Psykologforening.
Vi skriver til Jer for at gøre opmærksom på et hul i det sikkerhedsnet, som normalt beskytter
klienter mod psykologer, som ikke lever op til de retningslinjer og anbefalinger, som er gældende
for danske psykologer.
Samtidig vil vi også gøre opmærksom på, at ”Den socialt-psykologiske aftale” heller ikke er fuldt
dækkende, når der er tale om psykologers virke i de tilfælde, hvor der ikke er tale om et klientforhold.
Endelig håber vi, at vi via denne skrivelse kan få anvist en kompetent og uvildig klageinstans.
På forhånd tak og med venlig hilsen Kurt A. Nissen formand
En arbejdsskadelig Nytårs udtalelse fra
Arbejdsskadeforeningen AVS ved formanden Kurt A. Nissen.
Vi skal se på mulighederne siger regeringen,
men hvorfor er der så mange begrænsninger i
arbejdsskade og sygedagpengelovene?
2012 var året hvor løfterne ikke blev holdt, varighedsbegrænsningerne i
sygedagpengeloven er der stadigvæk, 1 års reglen i arbejdsskadelovgivningen
vedr. anmeldelse af arbejdsskader er der stadigvæk, 6 måneders reglen ang.
Veteraner med psykiske arbejdsskader, er der stadigvæk.
2013 er året hvor politikerne har lovet, at nu sker der noget ved det, de
tidligere har lovet, tør vi tro på det?
Lægekonsulenterne er der stadigvæk på landets Jobcenter, de dårlige
lægekonsulenter vil stadigvæk kunne underkende Speciallæger og
Speciallægerne finder sig i det – taberne er de sygemeldte.
4
Regeringen har opfundet noget nyt og noget som ser lovende ud,
sundhedskoordinator i regioner og tværgående team i kommunerne, den
sygemeldte er på vej til at komme i centrum (håber vi)
Socialpolitikken i Danmark er blevet afløst af Beskæftigelsespolitik, alle som
kan lidt, skal yde mere og får mindre for det.
Os i Arbejdsskadeforeningen AVS frygter de kommende såkaldte reformerne,
de arbejdsskadede har betalt ”prisen” andre i samfundet må bidrage mere til
samfundet, når den arbejdsskadede er blevet arbejdsduelig igen, vil der være
en mere til at holde samfundets hjul i gang.
Vi vil godt tro på politikerne men hvorfor vil samfundet ikke tro på de
arbejdsskadede og sygemeldte, hvorfor bliver de mødt af mistro og hvorfor
bliver mange med fysiske skader sat på listen over mulige psykiske lidelser.
Tak til den tidligere og den nuværende Skatteminister for deres villighed til at
svarer på vores spørgsmål fra AVS ang. Hvad hjælper det de arbejdsskadede
at staten lægger afgift på arbejdsskadeerstatningerne, ministeren fastholder
sin teori om at jo dyre det bliver for arbejdsgiverne, jo bedre passer de på de
ansatte. I AVS tror vi ikke at afgiften gavner andre en statskassen.
Hvorfor kan eller vil Beskæftigelsesministeriet ikke svarer på spørgsmål fra os i
AVS, hvis vi fik svar kunne vi måske bedre forstå den førte politik, for det vi
ikke forstår, er vi imod.
Hvorfor vil heller ikke Social- og Integrationsministeriet svare på vores
spørgsmål ang. muligheden for at klage over uautoriserede psykologer ansat i
kommunerne, psykologer som bliver brugt til at vurdere de sygemeldte
muligheder for at påtage sig et arbejde – Alle vasker deres hænder.
Vi vil godt have afskaffet Jobcentersyndromet som mange
langtidssygemeldte ender med at lide af, kan vi tro på at politikerne vil hjælpe
med dette i 2013 eller bliver det først i 2014.
Vi vil godt hører sandheden, for som det kan siges: Hellere få knust
nogle drømme, frem for at vågne til et mareridt.
Vi i Arbejdsskadeforeningen AVS ønsker ALLE et godt og Uskadeligt Nyt år.
Kurt A. Nissen
Arbejdsskadeforeningen AVS
---------------------5
En lokal Nytårsudtalelse.
Tak til alle vores støtter, specielt til vores medlemmer som også støtter os med
kontingent, tak også til Fagbevægelsen og LO Midtsjælland Jeres støtte og
samarbejde kan og vil vi ikke undvære i Arbejdsskadeforeningen.
I 2011 og 12 blev der sat fokus på Jobcenter Slagelse, der blev fremført rigtig
mange klager, mange havde følt sig dårligt behandlet, heldigvis blev det taget
alvorligt af politikerne i Slagelse Byråd og en undersøgelse er blevet udført og
dette har medført nogle anbefalinger til væsentlige forbedringer at
arbejdsgange og sagsbehandling i afdelingen for sygedagpenge/revalidering og
fleksjob, et arbejde der er i fuld gang og dette under ny ledelse da tidligere
Jobcenterchef og afdelingsleder begge selv har sagt op – men forandring tager
tid, det er hele kulturen der skal ændres – Jeg tror på at det bliver bedre, det
er allerede blevet lidt bedre.
Nu må vi håber at den nye lovgivning ikke tager alle kræfterne fra
medarbejderne i Jobcentret, således at forbedringerne kan forsætte med at
vokse.
Kan med tilfredshed konstatere at Veterankoordinatoren forsætter i Slagelse
kommune og at der også er kommet en Borgerrådgiver, ser frem til at begge
funktioner også forsætter i 2014 når det nye byråd er valgt.
Heldigvis går det bedre i de omkringliggende Jobcenter, men der er stadigvæk
brug for vores bisidder bistand og støtte til de arbejdsskadede mennesker som
oplever at systemet ikke altid støtter dem og nogen også mistror dem.
Tak til Slagelse kommune for den økonomiske støtte vi altid modtager via § 18
midler, vi opfatter støtten som en form af anerkendelse af vores arbejde,
denne forståelse har politikerne i Sorø kommune ikke, de anerkender ikke
vores arbejde og vil ikke støtte det mere.
Vi vil forsætte vores arbejde for at begrænse udbredelsen af den smittefarlige
lidelse Jobcentersyndromet som ødelægger folk fysiks som psykisk.
En sidste bøn i år: Giv personalet på alle Jobcenter optimale arbejdsvilkår,
ansæt det nødvendige personale: så kan vi også bedre forlange hurtigere og
bedre sagsbehandling uden at frygte at personalet bliver psykisk nedslidt.
Med disse ord, ønsker jeg på vegne af AVS alle et godt Uskadeligt Nyt år.
Kurt A. Nissen 30.12.12
6
-------------------------------
Udtalelse og spørgsmål til politikerne d. 02.12.12 fra
Arbejdsskadeforeningen AVS v/ Kurt A. Nissen.
Lovgivningen er uforståelig ang. dækning af
medicinudgifter for en arbejdsskadet person.
Systemet kræver at skadelidte modtager den nødvendige behandling for at
blive helbredt eller bare arbejdsduelig.
Skadelidte har en anerkendt arbejdsskade efter et overfald på sit arbejde.
Han følger troligt diverse behandlingsforslag, efter indlæggelse bliver han sat i
medicinsk behandling af sin læge, skadelidte indkøber troligt medicinen og
indtager den i den anbefalede mængde, med diverse ubehagelige bivirkninger.
Skadelidte følger sin læge i næsten 2 år og har dermed udgifter til den
lægeordineret medicin, disse regninger indsendes til forsikringen som
videresender dem til vurdering i Arbejdsskadestyrelsen.
Efter råd fra deres lægekonsulent vælger de kun at dække udgifterne for de
første 12 måneder, da lægekonsulenten vurdere at den lægeordineret medicin
ikke mere har en helbredende effekt og så vil Arbejdsskadestyrelsen ikke
betale for skadelidtes udgifter.
Spørgsmålet er: Hvordan skal en skadelidt og sygemeldt person selv kunne
vurdere om den medicin som lægen ordinere er nødvendig og har en
helbredende effekt ?
Undervejs i sagen stoppede skadelidte med at tage den lægeordinerede
medicin da økonomien var stram, derefter stoppede hans Jobcenter hans
sygedagpenge med den begrundelse af han forhalede sin egen helbredelse,
denne afgørelse har Beskæftigelsesankenævnet underkendt.
Sagen om medicinudgifter ligger nu hos Ankestyrelsen, som måske kommer
med en afgørelse om 8 måneder.
Specielt når det drejer sig om en person med en psykisk lidelse, er det totalt
urimelig at systemet forlanger han skal være sin egen læge og ikke tro på sin
egen veluddannede praktiserende læge.
Spørgsmålet til politikerne er: Der står i loven at en arbejdsskadet person
kan få refunderet sine udgifter til nødvendig medicin – Syntes politikerne så
ikke at skadelidte skal holdes skadesløs og at ASK derefter kan videresende
7
regningen til den ordinerende læge som åbenbart har begået en fejl og
ordineret ikke helbredende medicin.
Kurt A. Nissen AVS (ps. Ingen har svaret på dette spørgsmål)
-----------------------------------
Bliver man psykisk syg af
en fysisk skade eller er det
omvendt –
Kan og vil systemet se forskellen og hvordan
bliver syge mennesker behandlet af det
lægelige og af Jobcentersystemet, det har vi
nogle meninger om i Arbejdsskadeforeningen,
vores meninger har grobund i den virkelighed
vi oplever, den virkelighed mange af vores medlemmer oplever første gang de
bliver syge eller arbejdsskadet og får brug for hjælp fra det offentlige.
Behandling nr. 1.
Mange mennesker får det bedre, bare der er nogen der tager dem alvorligt,
giver dem støtte til at komme videre, mulighed for afklaring, god omsorg,
lytter til dem og udviser ægte forståelse for hvordan det kan være at have en
ødelagt ryg, leddegigt eller fibromyalgi.
Behandling nr. 2.
De samme mennesker får det dårligere når de bliver udsat for mistro, ladt i
stikken, bliver set ned på, må hører på at de bare kan tage sig sammen, at de
bare skal dyrke motion – så skal de nok få det bedre.
Mange psykisk raske mennesker bliver ramt af en fysisk arbejdsskade,
de forventer at de får hjælp og støtte til at komme over det, men har ikke
taget højde for virkeligheden i det danske samfund.
Hvorfor kan samfundet ikke altid give behandling nr. 1 – Den syge har større
chance for at blive hurtigere rask, genoptage sit arbejde og samfundet sparer
penge.
Mange oplever, at de bliver ramt af Jobcentersyndromet og udvikler en psykisk
lidelse der fratager dem deres egen selvforståelse og selvværd – de bliver
lydige robotter i det arbejdsmarkedspolitiske spil som Jobcentrene via loven
skal udføre.
8
Speciallæger udsteder speciallægeerklæringer efter grundige undersøgelser af
sygemeldte, konklusion erhvervsevne er lig nul – kommunens lægekonsulent
vurderer, at der er brug for ekstra undersøgelse og den bestiller
sagsbehandleren, den nye undersøgelse - også fra en speciallæge - siger at
borgeren er lettere deprimeret og virker opgivende, men med de rette
skånehensyn ville den rigtige motion kunne afhjælpe nogle af smerterne, men
ikke heldbrede da patienten lider at kroniske smerter fra bevægeapparatet.
Kroniske smerter og ingen helbredelse, sagsbehandleren vurderer med det
samme at der skal stoppes for sygedagpengene og sygemeldte henvises til
kontanthjælp da sygemeldte er for syg til Fleksjob og for rask til
førtidspension.
Herefter får sygemeldte - som ikke er rask - det dårligere og dårligere,
opsøger sin læge flere gange som efterhånden begynder at behandle den
oprindelige dårlige ryg som en psykisk lidelse, her ender historien om den
dårlige ryg for nu har den udviklet sig til en psykisk lidelse og den kan man få
en masse medicin imod, med en masse bivirkninger der også bliver behandlet
med medicin.
Jeg frygter, at det danske samfund er ved at udvikle sig i overstående retning.
Selvfølgelig er overstående historie opdigtet, men jeg tror at rigtig mange
mennesker kan genkende ret meget i den, da de selv har oplevet noget
lignende.
Dette er ikke et angreb på sagsbehandlere i Jobcentrene, det er et angreb på
den lovgivning som pålægger sagsbehandlerne at have mistro til deres
medborgere som har brug for hjælp – det er heller ikke et angreb på højt
uddannede speciallæger som tit bliver underkendt af lægekonsulenter og
sagsbehandlere, det er en forundring over at speciallægerne finder sig i dette.
Bliver samfundsudviklingen styret af nogle få såkaldte lægelige eksperter som
via en TERM-model mener, at de fleste lidelser er ”funktionelle lidelser” og at
vi skal glemme de fysiske lidelser – eller er det Folketingspolitikerne, som tror
de styrer samfundsudviklingen.
Ang. Term-modellen se mere via
http://funktionellelidelser.dk/uddannelse/phd/term-modellen
med anvisninger til praktiserende læger:
1. ” Forsøg at blive patientens eneste læge og begræns så meget som
muligt patientens kontakter til andre behandlere, vagtlæger og
alternative terapeuter.”
9
2. ”Forstå en forværring af og nye tilkomne symptomer som en emotionel
kommunikation i stedet for et tegn på en ny lidelse.”
3. ”Overvej behandling med psykoaktiv medicin…………… Vær stoisk over for
bivirkninger.”
4. ”Forsøg at opbygge en alliance med patientens pårørende ved at
informere dem om behandlingsplanen.”
D.v.s.:
1. Patienten fratages muligheden for en ”kontrol undersøgelse”, ligesom
muligheden for yderligere udredning stoppes. Hvad nu hvis TERM-lægen
tager fejl i sin diagnose?
2. Hvis patienten får nye/andre symptomer, skal lægen blot overhøre dem,
med risiko for at nyopstået alvorlig sygdom overses.
3. Lægen skal ikke lade sig påvirke af eventuelle bivirkninger som patienten
måtte få fra psykofarmaka, hvilket harmonerer meget dårligt med den
aktuelle debat vedrørende alvorlige og i sjældne tilfælde dødelige
bivirkninger ved lykkepiller m.m..
4. Få isoleret patienten mest muligt, ved at lægen allierer sig med de
pårørende.
Se også: http://funktionellelidelser.dk
I Arbejdsskadeforeningen vil vi gerne have en åben offentlig debat ang. om
denne forskning er redelig og relevant, desværre har vi ikke økonomi til de
store doktor afhandlinger, vi bruger vores fornuft og erfaringer og vil gerne
belæres af de lidt klogere i det danske samfund, måske kunne TRYG-fonden
som støtter forskningen på det offentlige Aarhus Universitetshospital afholde et
sådan offentligt møde, vi deltager gerne med et debatindlæg på mødet.
Kurt A. Nissen d. 18.08.12
Arbejdsskadeforeningen AVS
Ps. TRYG-fonden har aldrig svaret på vores henvendelse.
--------------------------
John blev klogere en tilhørerne blev på det
offentlige møde d. 29.10.2012 i Slagelse ang.
sygedagpenge og ændringer i fleks og førtidspensionlovene.
29 interesserede og spørgende mennesker var mødt op til
mødet der blev afholdt i lokalerne hos BUPL i Slagelse, de
2 foreninger Flex Team Slagelse og
Arbejdsskadeforeningen AVS havde indbudt den lokale
folketingsmedlem og finansordfører John Dyrby Poulsen.
10
John brugte mange ord på at forklarer hvor stor magt/indflydelse
”regnedrengene” i finansministeriet har på den førte politik, pengene skal
passe og der skal hele tiden findes 90 mandater i folketingssalen.
John slog fast at regeringen vil have fjernet varighedsbegrænsningerne i
sygedagpengeloven, men det skal gøres økonomisk forsvarligt.
I levende 3 timer forklarede John hvordan regeringen vil ændre Danmark,
hvordan der skal skaffes arbejdspladser og arbejdspladser, alle der kan
arbejde skal arbejde.
De fleste af de 29 tilhører havde spørgsmål og kommentarer til John, han
lyttede, svarede eller kommenterede alle der havde ordet, forsamlingen var en
blanding af sygemeldte, repræsentanter fra fagforeninger og sagsbehandler fra
Slagelse, Holbæk og Køge kommuner, så John hørte mange udlægninger af
hvordan folk opfatter dagligdagen for de sygemeldte og arbejdsløse
Fleksjobbere.
Personligt må jeg sige at jeg blev bekymret på et mere kvalificeret niveau
efterhånden som mødet blev afviklet, John var trofast overfor regeringens
politik men desværre var hans viden om hvordan vi opfatter virkeligheden for
ringe.
Mange tilhører frygtede stramningerne, frygtede at førtidspensionsloven bliver
forringet og at fremtidens Fleksjobbere ville blive fattigere at loven bliver
hastet igennem til skade for de syge og sagsbehandlerne i Jobcentrene, derfor
blev det også anbefalet at hvis loven bliver vedtaget i december at den så først
træder i kraft omkring april 2013 således at den kan blive indført og udført
forsvarligt.
Lægekonsulenter, diagnoser, fysiske og psykiske lidelser, tværfaglige team
disse ord gik igen og igen – ikke alle fik de svar de efterlyste, men John Dyrby
fik meget med hjem som han lovede at kikke på.
Et dækkende referat af mødet kan jeg ikke lave og desværre var pressen ikke
til stede, men som det også blev formuleret så blev socialkontoret afskaffet i
2007 og erstattet af et Jobcenter og det er det vi lever med og under i dag.
Således opfattet. Kurt A. Nissen AVS.
-------------------------------------Udtalelse/læserbrev fra AVS d. 22.09.12 læs mere næste side.
11
Ulovlige arbejdsgivere
Nogle arbejdsgivere overtræder loven til skade for den medarbejder der
kommer til skade mens han udfører et arbejde for arbejdsgiveren.
I mindst 607 tilfælde i 2011 er en arbejdsskade ikke blevet anmeldt indenfor
tidsfristen på 1 år, ansvaret ligger hos arbejdsgiveren.
Ud af de 607 arbejdsskader blev 452 afvist af Arbejdsskadestyrelsen og kun
146 blev anerkendt fordi Arbejdsskadestyrelsen gav dispensation for
anmeldefristen 89 sager er uafklaret)
I 2003 var der 1316 arbejdsskader der blev anmeldt for sent, heraf blev 999
afvist af Arbejdsskadestyrelsen.
I AVS er vi ikke bekendt med at nogen arbejdsgiver har fået nogen bøde for at
overtræde loven.
Grunden til at antallet måske er faldet, (det rigtige antal arbejdsulykker der
aldrig bliver anmeldt kendes ikke, det ligger måske på 10,000 pr. år.) er at
flere er blevet opmærksomme på at de selv bør anmelde deres arbejdsskade,
da de ikke kan regne med at den dårlige arbejdsgiver gør dette.
De fleste arbejdsgivere overholder loven og anmelder det de skal og tak for
det.
Men når en arbejdsskade ikke bliver anmeldt rigtigt, går det ud over den
skadelidte selv og familien, regningen havner hos samfundet, men burde være
sendt til forsikringen (som har overskud på deres arbejdsskadeforsikringer)
Politikerne bør fjerne 1 års reglen fra loven, til gavn for de skadelidte – alle
arbejdsulykker bør vurderes uanset hvornår de er anmeldt og opfylder ulykken
og skaderne lovens krav vedr. anerkendelse, så skal de anerkendes og
tilkendes erstatning.
Kurt A. Nissen formand.
-------------------------Et kort referat fra Åbent hus på Jobcenter Slagelse v/ Kurt A. Nissen fra
Arbejdsskadeforeningen AVS
Et velbesøgt Åbent hus hos Jobcenter
Slagelse mandag d. 19.11.12 ca. 50
mennesker, brugere, ansatte,
12
foreningsfolk, bisiddere var mødt op på Kalundborgvej hvor Kontorchef Søren
Langballe og en medarbejder fra Beskæftigelsesankenævnet gav en god
orientering om hvordan nævnet arbejder og hvilke sager de behandler bl.a.
klager over afgørelser vedr. stop for sygedagpenge, nævnet er en myndighed
mellem Jobcentret og Ankenævnet.
Den nye afdelingschef Marja Elverhøj fra sygedagpengeafdelingen i Jobcenter
Slagelse orienterede om hvordan Jobcentret arbejder med begrebet
”Funktionelle lidelser” og henviste til Forskningsklinikken i Århus som er
førende indenfor dette område. Marja Elverhøj erkendte at det var et meget
følsomt område, med risiko for misforståelser og derfor skal det også tages
meget alvorligt og påpegede at det er læger der stiller diagnoserne og at
Jobcentret handler derefter – Dette medførte en livlig debat om
lægekonsulenter der underkender Speciallæger og flere udtrykte mistillid til
begrebet funktionelle Lidelser og Term-modellen som klinikken i Århus prøver
at udbrede over hele Danmark med hjælp fra Tryg-fonden – fra AVS havde vi
uddelt en folder med vores kritiske bemærkninger vedr. Term-modellen og
forskningsklinikken.
Ny lovgivning på vej ang. Fleks og Førtidspensionsområdet som blev
gennemgået ganske kort af Marja Elverhøj – den nye lovgivningen drejer sig
også om hvordan et Jobcenter skal arbejde, der skal være mere tværgående
samarbejde og teams hvilket gerne skulle blive til gavn for borgerne, flere vil
blive visiteret til Fleksjob og ikke så mange til førtidspension. Også her kom
der en livlig debat og mødet gik også 20 minutter ud over den fastsatte tid,
mange var usikker på de nye fleksjobregler og aflønningsmåder også set i
forhold til en arbejdsskadesag – nytænkningen i lovgivning vedr. en
Sundhedskoordinator og en fast kontaktperson blev positivt modtaget, her skal
det bemærkes at denne lovgivning d.d. ikke er vedtaget, men bliver det nok og
måske med små rettelser.
Efter at Arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen havde sagt tak for i aften,
forsatte debatten i små grupper på vej ud fra kantinen på Jobcentret og
Arbejdsskadeforeningen v/ Kurt A. Nissen samt Flex Team Slagelse v/ Niels
Erik Madsen havde en hurtig og god snak med flere om deres egne sager.
Således opfattet og kort refereret v/ Kurt A. Nissen AVS
Ps. Måske skulle Slagelse kommune flytte og samle hele Jobcenter Slagelse på
den nu nedlagte Nørrevangsskole, det viser sig at Jobcentret har flyttet en
afdeling ind i den tidligere pedelbolig ved Skolen, på Nørrevangsskolen vil der
kunne skabes rigtig gode arbejdsforhold og bedre mødelokaler og alt er i 1
plan og dermed er det en af de mest handicapegnede bygninger i Slagelse
13
kommune, det er det tidligere Plejehjem på Kalundborgvej ikke. Tænk over
det.
Ps.ps. Se også www.flexteam-slagelse.dk
-----------------------------Et kort referat fra:
Åbent Hus i Jobcenter Slagelse d. 8.5.12, et godt oplysende møde om
hvordan Jobcentret vil udvikle og forbedre sig i fremtiden, vi fik en
gennemgang af den handleplan som politikerne har vedtaget, en handleplan
som er udarbejdet efter M-ploy-rapporten vedr. sygedagpengeområdet i
Jobcenter Slagelse.
Blandt de fremmødte var der en stor spørgelyst ang. fremtiden, med
bemærkninger til fortiden og nutidige oplevelser på Jobcenter Slagelse.
Arbejdsmarkedschef (tidligere hed det Jobcenterchef) Torben Bahn Petersen og
David T. Christensen fra Jobcentret svarede og kommenterede velvilligt de
forskellige indlæg og spørgsmål.
Torben Bahn slog fast at Jobcentret skal overholde gældende lovgivning, men
skal gøre det på en mere forståelig og imødekommende måde, mere dialog
frem for frustration. Torben Bahn så frem til et forsat positivt og udviklende
samarbejde med de faglige organisationer samt Flex Team Slagelse og
Arbejdsskadeforeningen (som var medindbyder til Åbent Hus)
Derefter fik vi en god gennemgang af hvad Borgerrådgiveren kan og må i
Slagelse kommune, hun kan ikke ændre afgørelser – men hun kan påtale fejl i
sagsbehandling m.m. har allerede haft over 80 henvendelser siden starten i
december 2011, meget aktuelt oplyste hun at sager fra Jobcenter Slagelse var
en væsentlig del af de henvendelser hun får, flere at tilhørerne var ikke klar
over at der fandtes en Borgerrådgiver men alle syntes det var godt og rigtigt.
Det næste Åbent Hus i Slagelse Jobcenter kan forhåbentligt fremvise positive
resultatet af handleplanen, samt at brugerne også har mærket det.
Dette Åbent Hus blev afholdt på Østre Skole i nyrenoverede lokaler som bruges
som en filial af selve Jobcentret på Kalundborgvej, det er lyse og venlige
lokaler men desværre kunne ventilationen være bedre (eller også skulle den
være tændt) mødelokalet ligger på 2 sal (der er langt til toppen i Slagelse)
Ingen skulle ned og holde rygepause, der var en handicapelevator hvortil der
skulle bestilles nøgle og hastigheden på opstigningen var langsom men sikkert,
lad os håbe at udviklingen på Jobcenter Slagelse går lidt hurtigere men mindst
lige så sikkert.
14
Ps. Bemærkede at der ikke var nogen politikere til stede, de kunne ellers godt
have lært lidt ved at lytte, men de er velkommen til næste møde.
Kurt A. Nissen formand AVS
----------------------Fra: Arbejdsskadeforeningen AVS [mailto:[email protected]]
Sendt: 19. april 2012 23:22 Til: Torben Bahn Petersen Emne: Slagelse Jobcenter
Hej Torben Bahn Slagelse Jobcenter
Har lige 2 spørgsmål, som jeg ser frem til at få svar på.
1) Nu har 2 medlemmer uafhængig af hinanden fortalt mig at deres sagsbehandler i
Slagelse Jobcenter sygedagpengeafdelingen har sagt til dem at de som
sagsbehandler ikke må bruge tid på at gennemlæse deres sag, men bare skal
koncentrere sig om det aktuelle.
Mit svar har været at jeg tror der ligger en misforståelse bag for et sådan forbud
kan jeg ikke tro der forefindes ?
Efter min opfattelse er enhver sagsbehandler der overtager en sag, forpligtiget til at
sætte sig ind i hele sagen og helst inden første møde med den sygemeldte
borger.
2) Er du Jobcenterchef eller Arbejdsmarkedschef – hvordan vil du omtales ?
Jeg vil da klart foretrække den titel som de fleste kender og forbinder med Jobcentret
nemlig Jobcenterchef.
Mvh. Kurt A. Nissen
Arbejdsskadeforeningen AVS
1
Kurt A. Nissen
Fra: Torben Bahn Petersen [[email protected]]
Sendt: 23. april 2012 11:02
Til: 'Arbejdsskadeforeningen AVS'
Emne: SV: Slagelse Jobcenter
Hej Kurt Nissen.
Tak for din henvendelse.
Som svar på dit første spørgsmål, kan jeg sige, at der må der foreligge en
misforståelse.
En sagsbehandler har en sagsstamme, der består at et antal sager. Det
forventes naturligvis at man som sagsbehandler er godt inde i sine sager.
15
Det skal dog bemærkes, at vi på Jobcenteret har den politik, at
når en sagsbehandler af den ene eller anden grund melder forfald til en
samtale med en borger, vil vi hellere sende en kollega til den fraværende
sagsbehandler, i stedet for at aflyse samtalen.
Det vil naturligvis kunne betyde at den substituerende sagsbehandler ikke er
så godt inde i sagen, som den faste sagsbehandler – men dog forberedt på
samtalen og emnet.
Jeg er dog af den overbevisning at denne løsning er bedre end en aflysning af
samtalen.
Vedr. dit spørgsmål omkring min titel, kan jeg oplyse at mit ansvarsområde
dækker det samlede arbejdsmarkedsområde. Det betyder at jeg blandt andet
har ansvar for integrationsindsatsen, Slagelse Sprogcenter og Jobcenteret.
Derfor er mit samlede chefområde arbejdsmarkedsområdet.
Venlig hilsen
Torben Bahn Petersen Arbejdsmarkedschef Jobcenter Slagelse
Jobcenter ledelse Kalundborgvej 59 4200 Slagelse Dir. tlf: 58 57 94 10
Mobil: 40 35 63 12 www.slagelse.dk EAN: 5798007363598
--------------------------Velkommen til Soldaterlegatets Nyhedsbrev #3
På tærsklen til årets sidste måned kan Soldaterlegatet se tilbage på et særdeles
begivenhedsrigt år. Soldaterlegatet har siden første dag arbejdet for at yde støtte og
hjælp til veteraner og pårørende, som har fået behov for støtte grundet deres
udsendelse i en international militær mission. Sideløbende arbejder Soldaterlegatet
hver dag på at sætte veteranernes udfordringer på samfundsagendaen, både i
medierne såvel som hos politikerne.
Vi kan med glæde se, at Soldaterlegatets arbejde bærer frugt. Desværre kommer der
hver dag nye sager til, nye indstillinger hvori der søges om støtte og hjælp. Siden
januar 2012 har vi modtaget mere end 500 ansøgninger.
Året 2012 har budt på mange udfordringer, men det har også været et år, hvor vi
oplever, at der er stigende opmærksomhed på og forståelse for veteranspørgsmålet;
At mange ved, at det er nu, der skal handles, inden byrden bliver for stor, og inden
samfundet taber flere ressourcestærke mænd og kvinder på gulvet.
I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om Soldaterlegatets og SFIs
forskningskonference ”Danske Hjemvendte Soldater”, som blev afholdt i Den Sorte
Diamant, København, tirsdag den 9. oktober 2012.
Desuden følger vi op på sidste nyhedsbrev, hvor Soldaterlegatet var på besøg i
terapihaven Nacadia. Da vi tog derfra, var vi meget spændte på, hvordan forløbet
ville gå. Nu kan du så læse mere om, hvordan det hele er gået.
16
December er som bekendt hjerternes tid, og julen kommer nærmere med hastige
skridt… og robotben! Ja, du hørte rigtigt. Soldaterlegatet har nemlig doneret
Danmarks første exo-skelet til brug ved Rigshospitalets Center for Rygmarvsskader.
Læs mere om denne nyskabelse og om, hvornår den kommer til landet.
Til slut vil vi ønske dig god læselyst samt en god jul og et godt nytår!
Os i Soldaterlegatet
1. Robotben bringer julen til Danmark
I starten af november måned godkendte Soldaterlegatet en ansøgning, der på mest
skelsættende vis åbner en ny dør til behandlingen af rygmarvsskadede i Danmark.
Soldaterlegatet har nemlig doneret Danmarks første exo-skelet til Center for
Rygmarvsskader, Rigshospitalet. Læs mere om den spændende nyskabelse her.
2. Nacadia – 10 uger i Arboretet
Sidst vi besøgte Nacadia, beskrev vi den ro, som stedet efterlod os med. En ro, som vi
håbede på, ville forplante sig til de personer, hvis 10-ugers terapiforløb
Soldaterlegatet har støttet. Læs interviewet med Bettina Damsbo, læge og direktør
ved Kalmia Stresscenter, og Dorte Djernis, psykolog og haveterapeut her.
3. Danske Hjemvendte Soldater og vejen frem for Soldaterlegatet
Den 9. oktober 2012 afholdt Soldaterlegatet og SFI konferencen ”Danske
Hjemvendte Soldater” i Dronningesalen, Den Sorte Diamant. Dagen markerede ikke
blot afslutningen på et næsten tre år langt forskningsprojekt, men forskningen slog
også fast, at en betydelig gruppe af veteranerne desværre pådrager sig psykiske mén
som en direkte følge af deres udsendelse. Læs om konferencen og Soldaterlegatets vej
frem her.
4. Ny database og indstillingsprocedure
Soldaterlegatet har eksisteret i snart fire år. Igennem tiden har fonden modtaget mere
end 1600 ansøgninger, og alene i år er der modtaget over 500 ansøgninger. Mængden
af ansøgninger er nu af en sådan størrelse og omfang for Soldaterlegatets
administration, at fonden har besluttet sig for at blive digitale. Læs mere om den nye
database her.
5.”Hold øje med krigergenerationen” – Interview med Kim Kristensen tidligere
kompagnichef i Krajina, Eksjugoslavien, stabschef for den danske bataljon i
Kosovo og chef for ISAF Hold 4 i Helmand, Afghanistan.
I forbindelse med offentliggørelsen af samtlige resultater fra forskningsprojektet
”Danske Hjemvendte Soldater” har Soldaterlegatet taget initiativ til to udgivelser – en
såkaldt ”Kort og Klart”-folder og et mere dybdegående temahæfte, ”Danske
Hjemvendte Soldater”. Her bringer vi et af de mange interviews, som findes i
temahæftet – læs interviewet ”Hold øje med krigergenerationen” med Kim
Kristensen.
Til Soldaterlegatet.
Sammen med H.K.H. Kronprinsen var vi fra Arbejdsskadeforeningen AVS til
17
Forskningskonference ang. De Hjemvende Danske Soldater, konferencen
blev afholdt af Soldaterlegatet d. 09.10.12, der var ca. 500 deltagere og vi
3 Jeanne Jeppesen, Berit Rask og Kurt A. Nissen fra AVS nåede lige at
komme inden Kronprinsen trådte ind i salen.
Undersøgelsen af de Hjemvente soldater er en af de mest grundige og
omfattende i verden og nu har Danmark et meget bedre og sagligt
grundlag for at kunne vurdere følgerne af de krige som danske soldater har
været udsendt til i tidsrummet fra 1992 til 2009, hvor ca. 26.000 personer
har været udsendt. 7% af veteranerne oplever selv, at de har større eller
mindre fysiske mén af udsendelsen.
PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) 624 soldater eller 2,4% af alle
udsendte er blevet diagnosticeret med PTSD
Mange er blevet afvist af Arbejdsskadestyrelsen fordi lidelsen ikke er brudt
ud inden der var gået 6 måneder fra belastningen havde fundet sted, en
regel som Psykiater Henrik Steen Andersen fra Rigshospitalet satte
spørgsmål tegn ved med den nye viden man nu have efter denne
undersøgelse – det viser sig at det kan vare op til flere år for nogle
soldater, før lidelsen bryder ud og de skal selvfølgelig også anerkendes.
I pausen havde jeg en god snak med 2 Folketingsmedlemmer (der var flere
tilstede) men Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet og Jørgen Arbo-Bæhr
Enhedslisten var meget optaget af at denne 6 måneders regel skulle
fjernes til fordel for de arbejdsskadede soldater, således at alle som fik en
lidelsen på grund af deres udsendelse også kunne få denne behandlet af
Arbejdsskadestyrelsen, vi håber at der er politisk flertal for dette.
Det blev også fremhævet som meget positivt at nogle kommuner havde
ansat en Veterankoordinator (som Slagelse) da mange Veteraner oplever
at de ikke bliver forstået og heller ikke får den hjælp de har brug for, her
gør Veterankoordinatoren en positiv forskel.
Det var en af de bedste konferencer jeg har været med til, godt tilrettelagt
og alle de tørre tal blev fremlagt på en god underholdende saglig måde,
tak for det til Soldaterlegatet.
Kurt A. Nissen Arbejdsskadeforeningen AVS 10.10.12
Bemærk: Her i 2013 har Generalerne beslutte at nedlægge
Kamppausekompaniet på Antvorskov kaserne, som var oprettet til gavn for
de krigsskadede Veteraner – Vi tager afstand fra denne lukning som kun
kan gavne bevarelsen af Veterancentret i Ringsted, det er ikke til gavn for
veteranerne.
-------------------------------Hermed følger bilag om sagsbehandling og bisidderfunktionen.
18
Bilag nr. 1
STATUSRAPPORT FRA RÅDGIVER OTTO DRÆBYE
ARBEJDSSKADEFORENINGEN I SLAGELSE FOR PERIODEN APRIL
2012 – FEBRUAR 2013.
Jeg har siden min start som rådgiver i Arbejdsskadeforeningen beskæftiget
mig med følgende aktiviteter:
1. Deltagelse i åben rådgivning den 1. tirsdag i hver måned.
2. Deltagelse i konference arrangeret af jobcentret i Slagelse Kommune, efteråret 2012,
angående ny lovgivning pr. 1. januar 2013 om førtidspension og fleksjob.
3. Deltagelse i fyraftensmøde med John Dyrby, efteråret 2012, angående ny lovgivning pr. 1.
januar 2013, herunder også varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet.
4. Deltagelse i åbent -hus-arrangement i jobcentret med deltagelse af repræsentanter fra
Beskæftigelsesankenævnet og jobcentret, hvor der blev redegjort for beskæftigelsesnævnets
arbejdsområde og ny lovgivning pr. 1. januar 2013.
5. Rådgivningssager:

Bisidder ved fremmøde i jobcentret.

Gennemlæsning af sagsakter (ofte flere ringbind) fra Jobcentret m.fl..

Udarbejdelse af klagebreve.

Udarbejdelse af partshøringsbreve.

Rådgivning med baggrund i forskellige lovgivninger.

Samtaler i borgernes hjem og herunder i nogle tilfælde også med deltagelse af
ægtefælle/samlever.

Opfølgningssamtaler via telefon/SMS.
RÅDGIVNINGSSAGER:
1. Enlig mor på 37 år.
-
Klage over, at Jobcentret ikke ville ændre deres afgørelse med baggrund i afgørelse fra
Beskæftigelsesankenævnet.
-
Jobcentret ændrede deres afgørelse efter 2 mdr.s. forløb og efter en alvorlig samtale med
teamleder.
-
Partshøringsbrev ved påtænkt stop af sygedagpenge februar 2013 efter 2 års forløb på
sygedagpenge.
19
-
Deltagelse som bisidder ved flere samtaler i Jobcentret og ved veterankoordinatoren.
-
Brev til Arbejdsskadestyrelsen m.h.p. at få sat mere fart på arbejdsskadesagen, herunder
mulighed for en foreløbig afgørelse på det foreliggende grundlag.
-
Rådgivet og vejledt om betingelser for kontanthjælp, herunder indtægters modregning
m.m.
-
Pågældende er fortsat i behandling, og der er over for Jobcentret argumenteret for
forlængelse af sygedagpenge i yderligere 52 uger med baggrund i statusattest fra
psykiater og med baggrund i mangelfuld rådgivning og vejledning fra Jobcentrets side i
f.b.m. anmeldelse af arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.
2. Gift kvinde på 51 år.
-
Klage over, at Jobcentret standsede hendes sygedagpenge – fik ikke medhold p.g.a., at
hendes situation var uafklaret – stadig syg og i behandling.
-
Ikke berettiget til kontanthjælp p.g.a. ægtefællens indtægt.
-
Deltaget som bisidder ved flere samtaler i Jobcentret.
-
Flere samtaler med hende og ægtefælle.
-
Sag i Jobcentret endnu ikke afsluttet, og jeg skal deltage som bisidder i opfølgningssamtale
i februar 2013 – vi skal bl.a. have afklaret, hvordan hendes mulighed er for et særligt
ressourceforløb efter ny lovgivning pr. 1. januar 2013.
3. Enlig mor på 39 år.
-
Deltagelse som bisidder i opfølgningssamtaler i Jobcentret, bl.a. ved ophør af
revalideringsydelse og Jobcentrets ønske om at flytte pågældende på kontanthjælp.
-
Samtale med afdelingsleder angående genoptagelse af sygedagpenge i stedet for
overgang til kontanthjælp – sammen med Kurt Nissen lykkedes det os at få genoptaget
sygedagpenge.
-
Indgivelse af pensionsansøgning.
-
Samtaler med pågældende.
-
Flere mails til sagsbehandlere med henblik på at få gennemført opfølgningssamtaler.
-
Sag endnu ikke afsluttet – håber den færdiggøres ved tilkendelse af pension.
4. Samlevende mand på 55 år.
-
Deltagelse som bisidder ved samtale i Jobcentret – opfølgningssamtale sygedagpenge.
-
Deltage i samtale på rheumatolisk ambulatorium, Slagelse Sygehus.
-
Samtale med pågældende i eget hjem.
20
-
Sag afventer statusattest fra reumatologisk ambulatorium.
-
Rådgivning og vejledning om medvirken ved Jobcentrets opfølgningssamtaler.
5. Telefonisk samtale med kvinde.
-
Sag afsluttet, da hun havde fået genoptaget sin sag i Arbejdsskadestyrelsen med fornyet
afslag.
-
Der var ikke indgået nye lægelige oplysninger.
-
Rådgivning og vejledning om at kontakte egen læge, hvis der fremkom nye symptomer.
-
Pågældende havde skiftet job med baggrund i symptomer – havde også været på
arbejdsmedicinsk institut.
6. Samtale med et ægtepar.
-
Gennemlæst afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.
-
Havde fået mindre erstatning med baggrund i skade på fodboldbane.
-
Vi var enige i, at han skulle videre i sit liv, og at fokus på den afgjorte arbejdsskadesag ikke
var konstruktivt – det ville ikke være muligt at få en større erstatning med mindre han ville
rejse en privatretlig sag.
-
Sagen afsluttet.
GENERALISERINGER MED BAGGRUND I FØR NÆVNTE
RÅDGIVNINGSSAGER:

Varighedsbegrænsning på 12 mdr. for at oppebære sygedagpenge giver store problemer i
sager, hvor der også er tale om arbejdsskader – det er en hård kamp at få forlænget
sygedagpenge ud over 12 mdr.. Jeg kan godt forstå, at mange ville opgive kampen midt i
et sygdomsforløb, som for mange er langvarigt og med få fremskridt ad gangen – det er jo
noget af et paradoks, at Jobcentret kan stoppe sygedagpenge, selv om pågældende er
fortsat syg og udtale ”der er rigtig mange muligheder på kontanthjælp”.

Jobcentret foretager sig ofte ikke noget aktivt mellem opfølgningssamtalerne, hvorfor
flere af borgerne ved indkaldelse til partshøringssamtalerne, ofte 14 dage før udløb af 12
mdr.s. perioden, bliver præsenteret for, at Jobcentret påtænker at standse
sygedagpengene, og de efterfølgende kan søge om kontanthjælp – i nogle tilfælde skal
pågældende så starte forfra med at oplyse om sit liv, da der ikke har været overlevering af
sagsakter fra sygedagpengeafdelingen til kontanthjælpsafdelingen. Jeg har dog på det
seneste oplevet, at kontanthjælpssagsbehandleren også deltager i partshøringssamtalen.
Jeg kunne godt ønske, at der fra start på sygedagpenge var flere helhedsorienterede
samtaleforløb, hvor også a-kasser, fagforeninger, egen læge m.fl. deltog – dette kunne
fremme sagsforløbene.
21

Arbejdsevnevurderinger/ressourceprofiler er standardiserede journaloplysninger, hvoraf
en del er baseret på pågældendes egne oplysninger, evt. udfyldt af pågældende selv og
herefter afleveret i Jobcentret. Det er meget omstændeligt at læse Jobcentrets journaler,
og de indeholder både mange floskler og postulater – derfor kræver det gode
læsefærdigheder af pågældende at gøre indsigelser. Såfremt jeg kommer ind i sagerne på
et tidligt tidspunkt, vil jeg advare pågældende imod at udfylde skemaerne, men holde fast
på, at det er sagsbehandleren, der skal gøre dette – oplysninger bliver ofte for positive,
hvilket senere bliver brugt imod pågældende i opfølgningssamtalerne – sagsbehandlerne
skal jo ifølge konceptet se på pågældendes ressourcer og ikke på pågældendes
begrænsninger, da alt jo er målrettet arbejdsmarkedet/tilbagevenden til dette.

Aktindsigt – Jobcentret ser stort på, om de overholder 10-dages-fristen, hvorfor
pågældende/jeg må rykke adskillige gange for at få den lovpligtige aktindsigt –
pågældende kan jo ikke udfærdige en kvalificeret partshøring med mindre man har
kendskab til Jobcentrets journalbeskrivelser/vurderinger.

Skiftende sagsbehandlere – det kan være forbundet med problemer, at der skiftes
sagsbehandler meget ofte, da ting går tabt ved ny sagsbehandler. Empatien er meget
forskellig fra sagsbehandler til sagsbehandler.

Speciallægeerklæringer – Jobcentret, herunder deres rådgiver lægekonsulenten,
anvender speciallægeerklæringer efter for godt befindende. Lægekonsulenterne
(praktiserende læger med et fedt bijob som lægekonsulent) er som bekendt for de fleste
dårligere uddannet end speciallæger, men dette afholder dem ikke fra at fremkomme
med anderledes vurderinger/konklusioner. Senest har jeg/vi været ude for, at
lægekonsulenten tilsidesatte 6 overlægers vurderinger om leddegigt, herunder også
bekræftet ved second opnion fra andet hospital – jeg har aldrig før været ude for en så
grov tilsidesættelse af speciallægers vurderinger, som i denne konkrete sag.

Jobcentrets vurdering af mulighederne på arbejdsmarkedet for personer med store
skånebehov forekommer ofte urealistiske og bærer præg af, at mange af sagsbehandlerne
ikke har haft beskæftigelse på privat eller offentlig arbejdsplads, hvor indsats ofte vil
afhænge af den fysiske formåen.

Ny lovgivning pr. 1. januar 2013: Jeg/vi kender endnu ikke til, hvordan Jobcentret følger
op på de sager, hvor der skal iværksættes særlige ressourceforløb for personer under 40
år og for personer over 40 år – visitationskriterier er, at alt skal være prøvet efter
arbejdsmarkedslovgivningen, og der skal være tale om et langvarigt forløb på
sygedagpenge eller kontanthjælp, uden det har medført noget resultat, f.eks.
tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der skal ligeledes nedsættes rehabiliteringsteam med
repræsentanter fra social-, beskæftigelse, uddannelses- og sundhedsfaglige områder –
lægekonsulent skal ikke anvendes ved iværksættelse af de særlige ressourceforløb,
hvorimod der skal foreligge udtalelse fra egen læge, og der skal deltage en sundhedsfaglig
person fra regionen. Desuden skal der udpeges en gennemgående sagsbehandler, der skal
koordinere borgernes sager – der er givet en frist på 6 mdr. m.h.p. nedsættelse af disse
team. Den ny lovgivning gør det sværere at få førtidspension for personer under 40 år,
22
men det er dog ikke udelukket.
Afslutningsvist skal bemærkes:
Det har været en positiv oplevelse at kunne hjælpe flere borgere med
rådgivning og vejledning, og herunder også kunne se nogle konkrete
resultater af min rådgivning og vejledning. Samtidig havde det dog være
dejligt, hvis Jobcentret kunne blive bedre til at kommunikere med
brugerne, således der var mindre behov for min bisidderrolle, men
forhåbentligt kan vi påvirke dette ved samtaler med den ledelsesmæssige
del af Jobcentret.
Otto Dræbye
Korsør den 29. januar 2013.
------------------------------------------
Kære Kurt A. Nissen
Tak for din mail.
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan vejledende oplyse, at efter de gældende regler i lov om aktiv
socialpolitik (aktivloven) kan kommunen ikke yde kontanthjælp, hvis personen og/eller en evt.
ægtefælle har formue, der kan dække det økonomiske behov, bortset fra 10.000 kr. for enlige
og 20.000 kr. for ægtefæller. Udover de 10.000 kr./ 20.000 kr. skal kommunen endvidere se
bort fra formue af særlig karakter. Efter aktivlovens § 14, stk. 2, skal kommunen se bort fra
formue, der nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som
bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Efter
§ 14, stk. 3, er erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar og lov om
arbejdsskadesikring ligeledes formue, som kommunen skal se bort fra.
Hvis en person har indtægter, trækkes indtægterne som altovervejende hovedregel fra i
kontanthjælpen krone til krone. Efter aktivlovens § 33, er der en række indtægter, der ikke skal
23
foretages fradrag i hjælpen for (inkl. de indtægter der hidrører derfra).
Således følger det af § 14, stk. 3 og § 33, stk. 2, at kommunen ikke kan foretage fradrag i
kontanthjælpen for erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade
efter lov om arbejdsskadesikring, uanset om erstatningen udbetales som kapitalerstatning eller
en løbende erstatning.
Med venlig hilsen
Esben Ehlers Fuldmægtig Arbejdsmarkedsstyrelsen 8. kontor, Kontanthjælp og integration
Modtaget d. 6.2.2013
-------------------------------------Hermed overlades beretningen til generalforsamlingens velvillige
behandling, suppleret med nogle mundtlige bemærkninger fra formanden
Kurt A. Nissen
----------------------------------------------
DU kan få rådgivning vedr. din
arbejdsskadesag, ulykke eller lidelse, evt.
hvis sagen lander i et Jobcenter.
”Det er hjælp, til selvhjælp”
”AKUT” RÅDGIVNING
Via formanden Kurt A. Nissen på Mobil tlf. nr.
Mail til formand:
23 74 48 21
[email protected]
Hjemmeside: www.arbejdsskadeforeningen.dk
24