My Fair Lady - Anton Rejser

FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Fra Toldboden til Børsen
- et maritimt kulturmiljøprojekt
Traditionel hollandsk Zeeschouw i Ribe Å. Foto: Thyge JENSEN
Resumé
Anledningen til dette skrift er et ønske fra forfatterne om at bidrage til en styrkelse af den maritimt
kulturhistoriske dimension i ”Nationalpark Vadehavet”. Der er ikke til gruppen knyttet foreningsbundne
særinteresser, og skriftet er således et forsøg på uden bindinger at sammentænke forskellige muligheder og
problemstillinger. Den geografiske afgrænsning af artiklens temaer er det landskab, der ligger mellem Ribe
og Nordsøen og som knytter sig til Knudedyb og Ribe Vesterå. I artiklen præsenteres de
landskabselementer, der eksisterer indenfor de ca. 100 km2 land og vand, der i et ca. 20 x 5 km bælte
knytter sig til å og dyb. Det være sig Skibbroen i Ribe, Ribe Å, Kammerslusen, Knudedyb, prilerne og sandene
og havnen ved Sønderho. Samtidig gives overvejelser og påpeges spørgsmål i forbindelse med tingenes
nuværende tilstand, ligesom der gives forslag til løsninger af disse problemer, for at få skabt et levende
maritimt miljø i Vadehavet.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
1
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Indledning: Landskabselementer mellem Ribe og Sønderho
Overskriftens ”Toldbod” og ”Børs” er lokaliteter, der ligger ved henholdsvis Skibbroen i Ribe og ved den
gamle havn i Sønderho på Fanø. Imellem disse to punkter, der tidligere har været tæt forbundne, finder vi
en lang række både kultur- og naturhistorisk spændende lokaliteter.
Følger vi ruten mellem de to steder fra øst mod vest, passerer vi følgende elementer i by, marsk og
vadehav. Vi begynder turen ved Toldboden og rækkefølgen af elementerne bliver således: (se kortet på
næste side).
1. ”Mellemdammen” – en vejdæmning anlagt tværs over Ribe Å engang i 1200-tallet
2. Ribe Skibbro med åen
3. Stormflodssøjlen ved kajkanten
4. Å-bredden hvor Ribes træskibsværfter tidligere lå
5. Slotsbanken hvor tidligere Riberhus lå beskyttet af voldgraven
6. Udløbet af Stampemølleåen i Ribe Å – en kanal gravet syd om byen af forsvarshensyn
7. Ringvejsbroen hvor Hovedvej 11 siden 1952 har ført den nord/sydgående trafik udenom byen
8. 2,7 km naturligt slynget å-løb
9. En 1,3 km lang gravet kanal tværs gennem den store åslyngning, der korter sejldistancen mellem
Ribe og havet af med ca. 3 km.
10. Igen 0,7 km naturlig å
11. Ca. 1 km lige kanal forbi de tidligere jagthytter, der nu er sommerhuse
12. Kammerslusen og havdiget
13. Kanalens fortsættelse ud gennem forlandet til Vadehavet ca. 1 km ude,
14. Ca. 7 km delvis naturlig rende gennem vadefladerne ud til det dybe Knudedyb, hvor de store skibe
tidligere lå for anker.
Herfra kunne man så tidligere sejle gennem Sønderkeldsand Løb (15), der adskiller det 8½ km2 store nøgne
Peter Meyers Sand mod sydvest (16) og det ca. 12½ km2 store og delvist bevoksede Keldsand mod nordøst
(17), for endelig ½ km sydøst for Hønen (18) sejle det sidste stykke op til havnen ved Sønderho (19).
Umiddelbart tæt ved vandkanten ligger her ”Børsen” - en gammel sladrebænk, som de kendes fra næsten
alle småhavne i Danmark. Her har de gamle skippere mødtes, udvekslet historier og skrøner, og snakket om
tidernes forfald.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
2
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Google-foto af strækningen mellem Sønderho og Ribe. Numrene refererer til ovenstående liste.
Baggrund: Knudedybs maritime historie
Hele Ribes og Sønderhos historiske identitet er knyttet til denne små 20 km lange akse, der tidligere var
stærkt trafikeret med skibe og af vital betydning – ikke kun for Ribe og Sønderho – men for hele landet.
Ribe og farvandet i læ af Vadehavsøerne var, indtil de kluntede kogger fra Vesteuropa vovede at sejle
”ummeland” – altså nord om Skagen – indfaldsporten til Danmark. Varer til Skandinavien blev i en periode
på måske et halvt årtusinde importeret over Ribe, og efterhånden som skibene blev for store til at løbe helt
op til byens skibbro, fandt de en sikker havn i læ af øerne. Herfra blev varerne ladet om til lavtstikkende
everter, pramme og lægtere og sejlet de sidste mil op til Skibbroen.
Også middelalderens og renæssancens fiskeri i Nordsøen var tilknyttet sejlruten mellem de to byer. Således
er Sønderho sandsynligvis grundlagt af Ribe-fiskere, der i fiskesæsonerne har lagt sig ind i læ af Fanø med
deres skibe, for at spare den sidste ofte besværlige sejlads helt op til Ribe. Bosætningen og bebyggelsen har
sikkert kunnet sammenlignes med et andet fiskerleje i Vadehavsområdet – nemlig det nu helt forsvundne
Sønderside få kilometer sydøst for Blåvand. Senere er Sønderho blevet til en fast bebyggelse, og selv om
fiskerne måske ikke længere sejlede hjem til deres oprindelige bosted i Ribe, så blev fangsten sejlet ind til
Ribe – i hvert fald indtil år 1741. Det er året hvor Fanø (og Mandø) købte sig fri af kronen. Torsk, kuller
(dengang benævnt som ”hvilling”), rokker og alle slags skuldere, butter og flyndere blev sejlet ind til
Fisketorvet, som antageligvis har ligget der, hvor Toldboden ligger i dag og bredt sig ud over de rundt om
liggende arealer.
I dag er denne navlestreng mellem Ribe og Ribes udhavn skåret over. Dels af menneskeskabte årsager og
dels som følge af naturlige morfologiske processer i Vadehavet.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
3
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Problemer og løsningsforslag
Fra Skibbroen til Kammerslusen
Ribes forbindelse til den nære kog og marsk blev brat skåret over i 1952, da omfartsvejen vest om byen
blev anlagt. Ikke kun visuelt og støjmæssigt blev der skabt en barriere mellem by og marsk, men også
ganske konkret. Besejling af byen med skibe, der ikke kunne fælde masten, blev umuliggjort af
ringvejsbroen, og på landsiden blev det - på grund af trafikken og trafikstrukturen - en yderst betænkelig og
risikabel affære, som almindelig borger at komme fra byen og ud i kog og marsk – hvis man da ikke var i bil,
men var gående eller på cykel.
Begge problemer kan løses. For sejladsen vil problemerne med gennemsejlingshøjden helt forsvinde, hvis
ringvejen blev ført under åen. Ikke i en traditionel tunnel, men ved at lade åen flyde over den sænkede vej i
en betonstøbt akvædukt, som man ser det mange steder i Holland samt ved mange nordtyske floder.
Vadehavsskib på vej ad Ie akvædukten over hovedvej N924 i Holland
Den landværts forbindelse fra Ribe og mod vest til kog, marsk og vadehav, vil kunne løses med et stisystem,
enten på åens nordlige eller sydlige bred. Kammerslusen vil blive et populært udflugtsmål om søndagen,
hvis man havde mulighed for – uden risiko for liv og lemmer – at spadsere eller cykle sammen med sin
familie de 6 km. derud. Hjemad vil der næsten altid være medvind. Se bilag 1
Stabil vanddybde i åen
For at kunne sejle op til Ribe kræves der en tilstrækkelig vandstand i åen – en nødvendighed, der
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
4
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
selvfølgelig er afhængig af de forskellige bådtypes dybgang. Imidlertid er koten for åens vandspejl meget
varierende over året med en største målt forskel på ca. 2,5 meter – f.eks. fra ca. minus 0,5 meter i 1996
Skibbroen okt. 2009. Vandstand ved Ribe Kammersluse: 0,47 m. Foto: Svend Tougaard
til over 2 meter i 1999 (begge DNN). Ved 2+ meter er det de færreste, der har lyst til at opholde sig på en
båd i åen, men i den anden ende af skalaen – ved de lave vandstande, der kan forekomme i tørre somre
eller i perioder med længerevarende østenvind, er der ofte sejlende (eller grundstødt) trafik på åen.
Problemet skyldes ikke tilsanding af åen, men at vandspejlsniveauet er faldet – særlig markant omkring år
1979-80, hvor der skete et vandspejlsfald på mellem 20 og 40 cm.
Årsagen til dette pludselige fald i åens vandstand menes at have sammenhæng med forstærkningen af
Ribe-diget, der blev gennemført i tiden inden. Sandpumperne, der skulle ind til diget ude fra dybet, for at
spule nyt sand ind på diget, gravede deres egen sejlrende ind gennem Ribe Strøm, således, at denne blev
dybere med en hurtigere afvanding af Ribe Vesterå til følge.
Det handler om at undgå de ekstremt lave vandstande, der umuliggør sejlads mellem Kammerslusen og
byen. En uddybning af åen er en mulighed, men nytten er tvivlsom, ligesom det både vil være bekosteligt i
anlæg og vedligehold, og et brutalt indgreb i hele å-miljøet. Muligvis vil en uddybning blot resultere i, at
den smule ”sejlbare” vand, der er i åen på tørre sommerdage, vil forsvinde endnu hurtigere ud i havet.
Der har været foreslået modsat vendte porte i kammersluseanlægget for at åen bedre kan ’holde på
vandet’, og man kan i dag se på stenvæggene i slusekammeret, at der engang har været omvendt
monterede sluseporte. Disse omvendte porte har været anvendt tidligere, da man dengang af hensyn til
hø-avlen i perioder ønskede at bevande Ribemarsken. Yderligere kan man i den nordlige slyngning ved
Petersholm se et betonfundament fra en tidligere bevandingspumpe.
En mulighed for at justere de lave sommervandstande vil også være, at lade sluseportene eller deres
lemme stå åbne ved højvande, men om dette vil kunne styres forsvarligt er uvist.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
5
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Reetablering af det gamle å-udløb
En simpel og enkel måde, at styre og stabilisere vandstanden på i åen, vil være at lave et ekstra udløb.
Dette udløb skulle være en rørgennemført sluse i diget på det sted, hvor Ribe Å – før kanalens
gennemgravning af Mandø Hølade i 1855 - havde sit naturlige udløb i Vadehavet. Etableringen vil kræve, at
den gamle åslyngning, som stadig tydeligt kan ses i landskabet, reetableres fra Kanalhuset sydover til Ydre
Bjerrum og nordvest ud i Vadehavet. Yderligere vil det blive nødvendigt med en ny lav bro til at føre
Kammerslusevejen over den gamle åslynge.
Udover mulighederne for at styre sommervandstandene og undgå ekstremt lave vandstande i åen, vil
projektet kunne være med til at løse mange allerede nu forekommende og fremtidige bagvands- og
sikkerhedsmæssige problemer i Ribe kog og by, som er forårsaget af storme med ekstremt høje
vandstande. Se bilag 2.
Den lave sommervandstand i Ribe Vesterå er blevet diskuteret tidligere, og i 1999 udarbejdede en
arbejdsgruppe bestående af Stig Jensen, Thyge Jensen, Finn Silber, Lars Hammer og Bjarne Kiholm – alle
Ribe - et debatoplæg, hvori mulighederne for at genåbne den store å-slyngning blev diskuteret. Ønsket med
genåbningen af å-slyngningen var - udover at det ville være et anseligt stykke naturgenopretning - et håb
om ligeledes at stabilisere sommervandstanden i åen. Det tolv år gamle debatoplæg er ikke blevet
diskuteret i den aktuelle arbejdsgruppe og derfor blot vedlagt til orientering som Appendiks A.
Skibbroen med traditionelle vadehavssejlere
En passende og stabil sommervandstand i åen vil skåne os for synet af en udtørret Skibbro med strandede
skibe, der hænger i fortøjningerne, øldåser og rustne indkøbsvogne og cykler stikkende op af vandet. Måske
vil man i stedet kunne nyde synet af fremmede vadehavssejlere som kuffer, tjalke, everter osv. som ville
finde det attraktivt at aflægge byen en visit - nu med en garanteret mindste vanddybde og dermed uden
risiko for at komme til at hænge på en sandbanke halvvejs oppe ad åen. Byrummet ved Skibbroen ville
fuldstændig ændre karakter, hvis Ribe hver sommer fik besøg af nogle traditionelle vadehavssejlere, eller
hvis nogle af byens egne borgere nu fik lyst til at anskaffe en sådan bådtype og dermed give den ofte
besværlige, men altid fascinerende vadehavssejlads en chance. Der vil komme sammenhæng mellem de to
miljøer, der ligger på hver deres side af kajkanten. Se bilag 3
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
6
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Hollandsk kuf på besøg i Ribe, juli 2007. Ved kajen everten Johanne Dan. Foto: Poul Anker Nielsen
En højere og mere stabil sommervandstand vil formodentlig også have en gavnlig indflydelse på
”kultursvampen”, ligesom reetableringen af den gamle åslynge vil berige Ribemarsken med 1,5 km ekstra
vandløb. Ændringen af en del af åstrækningen fra et ferskvandsmiljø til et brakvandsmiljø vil påvirke dele af
Ribemarskens flora og fauna. Om denne ændring vil være positiv eller negativ, vil alene være et spørgsmål
om holdninger til natur. Kogene i Sydvestjylland mellem Ribe og grænsen er alle ferske, mens Varde Å
marsken er et naturligt estuarium med påvirkning fra både salt- og ferskvand. Uden at kende noget til
biologien deri, må man formode, at en blidere og mere naturlig salinitetsovergang kan være en fordel for
både opgangs- og nedgangsfisk.
”Turistvand” ved Skibbroen
I forbindelse med et kommende snæbelprojekt, skal man være opmærksom på dette projekts eventuelle
påvirkning af vandgennemstrømningen ved Skibbroen. Det er planen, at en stor del af åvandet opstrøms
byen skal ledes igennem Stampemølleåen, således at den vandmængde, der skal passere Skibbroen blot
bliver ”turistvand”. Se bilag 4
Fra Kammerslusen til Knudedyb
Sejlløbet fra Kammerslusen og ud til Knudedyb er underlagt naturens luner både hvad angår dybde og
rendens vekslende beliggenhed. Få hundrede meter udenfor slusen og stadig i læ af forlandsmarsken
findes i dag to mooringer, som man bekvemt kan fortøje til, mens man venter på gennemslusning. Man må
nødvendigvis blive ombord i ventetiden, da de to moorings naturligt nok ligger midt i strømmen, men med
kun få midler kunne man forlænge eller supplere den nuværende korte bro umiddelbart uden for yderste
sluseport på strømmens nordlige side med en 50-100 meter lang træbro, bl.a. så indadgående sejlere også
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
7
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
kunne bruge ventetiden i land. Større anløbende traditionelle vadehavsskibe ville også finde en sådan bro
aldeles attraktiv. Se bilag 5
Indsejlingen til Kammerslusen. Bemærk den turbulente strøm og stenkanterne. Foto: Thyge Jensen
De to moorings udenfor Kammerslusen: Foto: Thyge Jensen
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
8
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Fire forskellige gaffelriggere i Kammerslusen. Bagest schokkeren REGINA, på modsatte kaj everten REBEKKA, midt i
kammeret VAMOS og tættest på den ribehjemmehørende Zeeschouw’en ZEHAN. Foto: Thyge Jensen
Ribe Strøm er som nævnt lunefuld og kræver som navigationssejlløb enten et sikkert lokalkendskab eller at
renden er fyldestgørende og omhyggeligt afmærket i overensstemmelse med rendens topografi og
foranderlighed.
Det anvendte papirsøkort i Vadehavet er ”Kort 60. Nordsøen 1: 75.000, Nordsøen, Fanø – Sylt”, der lige er
kommet i en 10 udgave, men hvad angår rendernes forløb og sandenes udstrækninger er kortet baseret på
forældede opmålinger og derfor upræcist. At lave nøjagtige og årligt opdaterede søkort over Vadehavet vil
være omkostningstungt, men hvis blot man har et kort med en sikker længde/bredde-position på den
flydende afmærkning sammen med en nøjagtig stageafmærkning, vil navigationsproblemerne være løst –
også for fremmede sejlere. Yderligere kunne man forestille sig topografiske rettelser på baggrund af bl.a.
Kystdirektoratets opmålinger distribueret via nettet, eller på basis af Google Earth Pro, hvor fotoene efter
sigende bliver opdateret hvert halve år. Endelig kunne man tage kontakt til det tyske ”Bundesamt für
Seeschifffahrt und Hydrographie“ for at bringe i erfaring hvorledes man organiserer afmærkningen i det
tyske Vadehav, idet denne er af en helt anden kvalitet.
Fra Knudedyb til Sønderho
Ude i det over 10 meter dybe Indre Knudedyb er der ingen sejladsproblemer, men når vi nærmer os det
gamle Sønderkeldsand Løb for at komme videre op til Sønderho, må vi give fortabt og enten vende om eller
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
9
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
lade gå ankeret. Løbet eksisterer ikke længere som en rende, men er i dag blot en lav og fuldstændig flad
sandormebeboet ’mark’ – uden den mindste antydning af, at løbet engang har kunnet besejles af store
skibe som skonnerter og brigger.
Sønderkeldsand Løb. Foto: Thyge JENSEN
Vil man videre mod Sønderho er der så i dag to muligheder. Man kan prøve at sejle små 3 sømil videre ud
gennem Knudedyb, og prøve gennem Langjordsløb mellem Langjord og Peter Meyers Sand at liste op i
Galgedyb, men dette løb er efterhånden også ved at blive fyldt op med sediment. Altså er der kun én
mulighed tilbage: Helt ud i Nordsøen til Knudedybs yderste røde afmærkning, 2 sømil på nordøstlig kurs i
åben sø indtil man når Galgedybs anduvning - og så håbe på, at båden ikke knækker kølen og havarerer i
brændingen på den lavvandede barre.
Herfra er der så nogenlunde fri sejlads de 3 sømil ind til den sorte nordkost sydøst for Hønen, men den
sidste mil ind til Børsen, kan man godt opgive, hvis ikke det blæser tilstrækkeligt fra vest med deraf
følgende øget vandstand. Dette gælder også ved det astronomiske og tabellagte højvande.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
10
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Ydre Knudedyb med de to sejlbare ruter markeret med gult.
Foreningen ”Sønderho Havn” havde planer om at reetablere Sønderkeldsand Løb, men dette er nu opgivet.
I stedet har man planer om at uddybe en sejlrende gennem Slagters Lo fra ”Børsen” og ca. 2½ sømil i
retning NNE ud til den naturlige rende Lundvig Løb, der sejladsmæssigt forbinder Knudedyb med Grådyb
indenskærs.
Ingen tvivl om at Slagters Lo forslaget er det bedste og mest realisable. De indre grunde og render i
Vadehavet er hvad angår sedimenttransport betydeligt mere konservative, end de er i vadehavets vestlige
dele. Ude mod vest flytter sandet rundt med flere millioner kubikmeter hver vinter, så det flak, man drak
kaffe på den rende, man smuttede igennem det ene år, kan have byttet plads året efter.
Slagters Lo løsningen øger distancen mellem Ribe og Sønderho med ca. 2 sømil, men ved at skulle nord ind
til Sønderho i stedet for at sejle ind fra sydøst, undgår man at komme ud en den ofte krappe og
uberegnelige strømsø, der kan stå lige nord for Mandø Flak (”Knoben” på søkortet). Yderligere vil den
nordlige anduvning være meget bekvem for både, der kommer sejlende fra Nordby, Esbjerg, Varde eller
andet steds i Grådybs tidevandsområde.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
11
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Sandende og renderne mellem Sønderho og Ribe Strøm
Sønderho Havn
For at Sønderho skal kunne besejles, og for at besætningen kan komme i land, kræves det, at selve det
gamle ’havnehul’ graves op. Som det forholder sig i dag, er det med livet som indsats, at man prøver at
soppe i land, og under alle omstændigheder vil man komme til at stå ved Børsen smurt ind i fint sort
mudder til midt på lårene. Så hvorfor sejle til Sønderho, når man ikke kan være bekendt at vise sig oppe i
byen og vil blive smidt ud fra samtlige caféer? Altså vil det også være tvingende nødvendigt med en
pontonbro eller lignende i sejlersæsonen. Den illegale pontonbro, der var etableret ud for Børsen i
sommeren 2010 var aldeles nyttig. Som bilag 6 henvises til folderen på adressen:
http://www.sonderhohavn.dk/userfiles/folder2010rettet.pdf
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
12
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Sønderho Havn. Slutningen af 1800tallet
Sønderho Havn, ca. 1982. Foto: Gustav Petersen, Sønderho
Sønderho Havn, 2010. Den enlige jolle tilhører fotografen. Foto: Thyge Jensen
Fra Nordsøen over barren ind i Knudedyb
Vi er nået til aksens endepunkt – Børsen i Sønderho, men egentlig burde vi lave en sidegren fra
Sønderkeldsands sort/gule-mærke og til anduvningen 7 sømil længere mod vest - ude i Nordsøen. Denne
lodretstribede rød/hvide tønde står 4 sømil fra nærmeste kyst, så hvis DMI blot melder ”moderat sigt” for
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
13
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
farvandsområdet, bliver denne anduvningsbøje det første møde en sejlende gæst får med øerne nord og
syd for Knudedyb. Derfor er den vigtig, og fra bøjen og indtil sort/gul-mærket står der i dag (1. februar
2011) 6 røde tønder for ca. hver sømil, og disse tilsammen er hele forudsætningen for, at en fornuftig ikkestedkendt skipper nogensinde vil finde på, at sejle ind over barren.
I skrivende stund er det planlagt, at al flydende afmærkning i Vadehavet skal inddrages, men den endelige
beslutning vedr. Knudedyb er udskudt til 2013.
Den flydende afmærkning mellem Nordsøen og Indre Knudedyb.
”Ribe lods- og Skipperlaug”
En ordning, der kunne få flere fremmede sejlere til at anløbe Sønderho eller Ribe, var et frivilligt ”Ribe Lodsog Skipperlaug” og måske et tilsvarende i Sønderho. En tysk eller hollandsk tjalk, der gerne vil besøge Ribe,
vil på www.ribehavn.dk kunne bestille lodsning af en kendtmand eller en lods fra lavet. Lodsen stiger
ombord ude i Knudedyb når skibet nærmer sig Ribebøjen mellem Keldsand og Skørum Banke – evt.
tidligere, og herfra lodses skibet gennem Kammerslusen op til Skibbroen. Kendtmanden vil samtidig kunne
servicere fremmede sejlere med hensyn til oplysninger om proviantering, ferskvand, brændstof, affald osv.
En lodsordning vil uden tvivl kunne være med til at lokke traditionelle vadehavssejlere op til Skibbroen med
en vældig forskønnelse af denne til følge.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
14
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Aktiviteter og formidling i kog, marsk og vadehav for egnens gæster
Sejlads mellem Ribe og Kammerslusen
Ribe har et stort professionelt korps af guider, vægtere og rundvisere, der bruger byens ”udstillinger” som
kulisse for deres spændende historier. Desværre er det ikke muligt at anvende de ”udstillingsdioramaer”,
der ligger vest for ringvejsbroen, selvom disse også rummer masser af fortælling, eller sagt mindre knudret:
der mangler en turbåd mellem Skibbroen og Kammerslusen. En turbåd vil, med den IMO-jura som
Søfartsstyrelsen i dag skal implementere, vanskeligt kunne blive økonomisk rentabel, så derfor må en
sejlads suppleres med frivillighed og udefra kommende økonomisk støtte eller sponsorering.
Turbådene ”Christine” og ”Svend” ved Skibbroen ca. 1950
En turbåd mellem byen og Kammerslusen er et turistmæssigt must og særligt i forbindelse med de mange
millioner, der er i spil i forbindelse med nationalparkprojektet, må det være muligt et eller andet sted, at
skaffe midler til at igangsætte et sådant projekt.
I skrivende stund har en gruppe Ribe-borgere etableret en arbejdsgruppe, der prøver at arbejde videre
intentionerne om at etablere sejlads med rutebåd mellem Skibbroen og Kammerslusen. Se bilag 7
Sejlads i Vadehavet
Hvor sejladsen mellem Ribe Skibbro og Kammerslusen vil være for alle, forstået på den måde at
adgangsforholdene til båden samt bekvemmeligheden ombord skal være af en sådan standard, at alle
aldersgrupper skal kunne deltage, vil vadehavssejladsen i farvandet mellem fastlandet og vadehavsøerne
stille lidt større krav til deltagernes mobilitet. Imidlertid synes Ribe og marsken at blive besøgt af mange,
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
15
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
der er indstillet på, at det at opleve Vadehavet af og til kan være strabadserende. Vadehavscentrets
populære østersekskursioner viser tydeligt, at mange af egnens gæster er indstillet på selv at yde en indsats
for at få en oplevelse. I bilag 8 er beskrevet formål og indhold vedr. et ekskursionsskib til undervisningsbrug
i Vadehavet. Et skib, der naturligvis også vil kunne have andre anvendelser – f.eks. færgesejlads mellem
Ribe/Kammerslusen og Sønderho.
Forbedrede forhold for kanoer og kajakker. Primitive lejrpladser
En stor del af dem, som besøger Ribe-området, vil gerne kunne udnytte muligheden for at bruge vandet
som basis for ferieaktiviteter, ved at sejle i kanoer og kajakker. Til den gruppe af besøgende bør der
etableres et antal primitive
lejrpladser. Lejrpladserne bør
etableres såvel opstrøms som
nedstrøms Ribe by.
Ud over Kano og Kajakturisterne, vil
de primitive lejrpladser også kunne
benyttes af vandrere og cyklister.
Lejrpladserne bør derfor gøres
tilgængelig fra såvel vand- som
landsiden. Ud over bålsted skal
enkelte af dem indeholde shelters.
Evt. kunne der også etableres primitive lejrpladser for havkajakker i forbindelse med de gamle historiske
ladepladser i Vadehavsområdet.
Slæbested i Ribe by
Til at sikre sejlads med kanoer og
kajakker mellem Ribe Østerå og
Ribe Vesterå, bør der i Ribe by
etableres et slæbested disse
småbåde. Slæbestedet bør
etableres således at det også er
sikkert, hvorfor det opstrøms skal
etableres i en rimelig afstand fra
byens sluser.
Slæbestedet omstrøms kunne
placeres ved ”Andeøerne” med
adgang til Bostons gård. Her skal
være et antal transportvogne til
rådighed, til at køre kanoen/
kajakken gennem Bostons gård og
over gennem Kolvigs Gård, ned til
et nyt slæbested nedstrøms ved
Hovedengen. Fartøjerne skal køres 300 meter, men andre muligheder synes ikke tilstede.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
16
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Følgebåde til havkajakker i Vadehavet
Da Vadehavet kan være lunefuldt med pludseligt skiftende vejrforhold og med få muligheder for hurtigt at
komme i læ eller på land, foreslås der oprettelse af et frivilligt laug af lokalkendte sejlere, der vil kunne
hyres som følgebåd for fremmede sejlere. Et sådant laug kunne evt. være en delmængde af det andet steds
omtalte lods- og skipperlaug.
Udstillinger
Sommeren 2010 lavede en 15-mands arbejdsgruppe under ”Gammelt Præg/Ribe Bybevaring” en udstilling
med titlen ”Ribe ved Havet”, der i løbet af sin 4 måneders åbningstid blev besøgt af ca. 85.000 gæster.
Denne udstilling afslørede en stor interesse blandt byens gæster for at få suppleret byens ”terrestriske”
historie med den maritime.
Ved Kammerslusen kunne der etableres en mindre udendørs plancheudstilling under halvtag, som det ses
flere steder i Tyskland på P-pladserne langs vadehavsdigerne. Emnerne kunne være Ribe Havn og Red,
Kammerslusen, kanalen og åen. Selve kammerslusen og dens teknik kunne kopieres som hærværkssikker
model (med vand i), hvor publikum fik mulighed for ved hjælp af håndtag at sluse et skib ind i åen ved
højvande eller fra åen ud i vadehavet. (En sådan slusemodel kan ses på Kattegatcentret i Grenå)
Ud over disse to udstillinger på fastlandet, vil det være relevant med et formidlingssted ved Børsen i
Sønderho for enden af vores akse, og for tiden arbejder ”Sønderho Havn Støtteforening” med at fremstille
netop sådan udstilling til åbning sommeren 2011. I første omgang bliver udstillingen vist sommeren over i
et værksted ved Børsen.
Vadehavsregatta
Både i 2008 og i 2010 har der været afholdt international vadehavsregatta i Vadehavet fra Fanø i nord til
Husum i syd arrangeret af folkene omkring everten Rebekka af Nordby. Begge gange har der været skibe
helt oppe ved Skibbroen i Ribe, men både ringvejsbroen og den lave sommervandstand har været til stor
gene og ulempe for de sejlende. Rebekka, hvis master er tunge og besværlige at lægge ned, har begge
gange valgt at blive liggende ved Kammerslusen, så kun de mindre en-mastede udenlandske skibe har
kunnet ses ved Skibbroen. Det er håbet, at Rebekka-folkene forsat vil arrangere vadehavsregattaer hvert
andet år fremover, og det er ganske vist, at forbedrede besejlingsforhold ind til Skibbroen virke fremmende
for besøg af traditionelle historiske skibstyper.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
17
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Schokkeren REGINA på vej ind i Ribe Strøm. VAMOS længere inde og Ribe Domkirke i horisonten. Foto: Thyge Jensen
Smakketræf
Sommeren 2010 arrangerede en arbejdsgruppe under ”Gammelt Præg”, ”Ribe Bykernes Beboerforening”
og ”Ribe Sejlklub” en mindre regatta i Ribe for smakkeriggede både. Ideen opstod desværre så sent, at kun
få smakkesejlere fra de indre danske farvande kunne deltage, men for de både, der deltog, var regattaen en
succes med både å-sejlads og sejlads i Vadehavet. I ”stævnemødet” i Knudedyb deltog ud over jollerne også
jagten ”Mejsen” af Ribe og den 140 BRT store tremastede bramsejlsskonnert ”Maja” af Hvide Sande.
MAJA af Hvide Sande
Ribe Domkirke
MEJSEN af Ribe
Et årligt smakketræf i Ribe vil ganske givet blive velbesøgt af skibe fra indre danske farvande, da sejladsen i
Vadehavet er så anderledes og vidt forskellig fra sejlads i de indre danske farvandes fjorde og stræder. Selv
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
18
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
erfarne og garvede fjordsejlere vil i Vadehavet blive præsenteret for en helt anden natur og for helt andre
sejladsbetingelser med strøm og tidevand.
Smakker fra Roskilde, Kolding og København i Vadehavet. Foto: Gitte Niemann
Frokost på Langjord SW for Fanø. Foto: Thyge Jensen
Maritimt marked
I tilknytning til den årlige Rhum-regatta i Flensborg, som besøges af ca. 100 traditionelle skibe fra småjoller
og op til 3-mast skonnerter fra søsiden og et utal af turister fra landsiden, findes en lang række maritime
markedsboder og værksteder på kajen. Det ville være oplagt - i forbindelse med et smakketræf eller en
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
19
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Vadehavsregatta i Ribe - at lave et maritimt marked på Skibbroen eller på Hovedengen og kopiere dette
brogede folkeliv.
Maritimt marked i Flensborg i forbindelse med den årlige Rhum-Regatta: Foto: Thyge Jensen
Afslutning
Forfatterne til denne artikel er en uformel arbejdsgruppe under ”Gammelt Præg” og ”Ribe Bykernes
Beboerforening”, i hvilken forsamling vi på bedste vis har forsøgt at fremlægge forslag til en forvaltning af
”Nationalpark Vadehavet”, der vil muliggøre at både egnens naturhistorie og dens kulturhistorie bliver en
del af den lokale identitet. Dette i første omgang til gavn og glæde for de mennesker, der lever i by, marsk
og på øerne, men også til glæde for de mange gæster, der besøger egnen.
Når vi selv er turister og gæster i en fremmed egn eller kultur, har vi en imponerende evne til at fornemme
om den lokale befolkning har det godt og er lykkelige. Det smitter af.
Med venlig hilsen
Anders Bjerrum, Sønderho, Bjarne Kiholm, Kammerslusen, Flemming Kondrup, Ribe, Niels Frederiksen, Ribe,
Peter Slot, Ribe, Thyge Jensen, Ribe
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
20
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bilag 1.
Stiforbindelse fra Ribe til Kammerslusen
1 a. Start på Hovedengen som forlængelse af nuværende vej langs bådebroerne med gangbro over
Nørreå/Tvedå.
1 b. Start ved gangbroen mellem Føtex og Kvickly langs åen til Ringvejsbroen.
2. Flydebro under Ringvejsbroen - samme model som under jernbanebroen øst for Ribe.
3. Fra Ringvejsbroen til Pedersholm anlægges stien på nordsiden af åen(bredde: 2,5 - 3m.) Nordsiden er
højest og vi sparer 2 store gangbroer over den gamle åslynge. Sportsfiskerne generes mindst muligt, da de
hovedsagelig bruger sydsiden.
4. Ved Pedersholm følger stien nordsiden af åslyngningen, så der ikke senere vil komme konflikter med et
evt. kommende naturgenopretningsprojektet, hvor dette stykke af åen igen vil blive sejlbart.
*)
5. Fra Pedersholm til Kanalhuset løber stien på toppen af nuværende vold langs med gennemskæringen.
6. Fra Kanalhuset til Kammerslusen løber stien over de nyetablerede parkeringsarealer umiddelbart nord
for hytterne.
7. Der laves en ny og bredere bro over fyldegraven ved slusen.
*)
Til marsken på nordsiden af gennemskæringen er knyttet særlige naturinteresser, da der her endnu
findes nogle gamle, vedvarende enge, som er ét af de få tilbageværende marskområder i hele
beskyttelsesområdet med en vis betydning for især ynglende engfugle. Dette forhold kan evt. medføre at
stiforløbet må flyttes til åens sydbred.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
21
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bilag 2.
Reetablering af åløbet fra Kanalhuset til det
gamle udløb
Ribe Vesterå’s ydre løb
Bagvandsproblemet
Problemet med oversvømmelser i de lavtliggende byområder indtræffer, når store nedbørsmængder
indenfor Ribe Å’s opland på 975 km2 skal ud gennem den smalle kammersluse i den ofte korte periode
under vestenstorm, hvor vandstanden ude i Vadehavet er lavere end inde i kogen. Et regnvejr på 10 mm
over hele oplandet vil give en vandmængde på små 10 millioner m3, der alt sammen skal ud gennem den
smalle sluse i løbet af kort tid.
Under et lavvande i Vadehavet strømmer vandet i kogen ud med stor hastighed, men slusen har ikke
tilstrækkelig bredde til, at alt bagvandet når at komme ud. Når sluserne af sig selv lukker igen under floden,
når vandet igen stiger, er vandstanden inde i kogen ikke blevet tilstrækkelig lav til, at området kan rumme
nye vandmængder fra åerne. De høje bagvande har især indenfor de sidste årtier givet problemer med
vand i kælderen samt oversvømmede haver ved bebyggelserne langs Holmevej, og med
fremtidsprognoserne for hyppigheden af storme og nedbør på vore breddegrader in mente, skal
bagvandsproblemet i Ribe Kog løses på et eller andet tidspunkt.
Til sammenligning er Varde Å- estuariet uden dige, og her forekommer ferskvandsstuvninger naturligvis
ikke, da vandet kan løbe fra marsken ud i vadehavet i fuld bredde. I Tøndermarsken, der indtil midt i
1930erne også var oversvømmet af vinterbagvand, er åerne i dag inddigede, og grundvandsstanden i
kogene reguleres ved hjælp af pumper. Hvor Ribes laveste bebyggelser ligger i ca. kote 2,3 m, ligger der
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
22
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
bebyggelser i Tønder på koter helt ned til 0 m. I Varde Å-dal ligger alle bebyggelser over 5-meter koten.
Med inddigede åer og pumpestationer er dræningen kun et spørgsmål om pumpekapacitet. Amsterdams
lufthavn Schiphol ligger således 5 meter under havoverfladen.
Vardemarsken
Ribemarsken
Tøndermarsken
De tre marsktyper i Vadehavet. Tegning: Helene Have
Stormflodsrisiko
I publikationen ”Risikoanalyse af Ribe Kog” udgivet af Kystdirektoratet dec. 2005 kan man på side 9 se en
graf, der viser ”Udviklingen i indre og ydre vandspejl fra kritisk overløb og til ydre og indre vandspejl når
samme niveau i Ribe Kog”. Figuren har som udgangspunkt, at brudprocessen i diget indtræffer ved en ydre
vandstand på 6.46 m DVR (Dansk Vertikal Reference 90). I løbet af godt 2½ time vil der strømme 300 mio.
m3 vand ind i kogen indtil ydre og indre vandstand vil mødes ved 5.59 m (DVR90). Ribes gamle bydel vil som
noget af det højeste komme til at ligge som nogle småøer – én med Von Støckens Plads som toppunkt, én
med Kunstmuseet som højeste punkt og en lille ø vil komme til at ligge i Præstegade ca. 100 meter
nordvest for domkirken. Yderligere en ø i Tangekvarteret, men hele Nørremarken - både industriområde
og boligkvarter vil stå under vand. En vandstand på 6.46 m ved diget og 5,59 m inde i byen lyder voldsomt,
men den øverste ring på stormflodssøjlen ved Skibbroen markerer vandstanden under 1634-stormfloden
på 6 meter. Den 3. jan. 1999 toppede vandstanden ved Kammerslusen med ca. 5.15 m – heldigvis på det
astronomiske lavvandstidspunkt. Havde orkanen ramt kysten 6 timer tidligere eller 6 timer senere, skulle vi
have lagt tidevandsforskellen – ca. 1.5 m – oveni de 5.15m. (Glemte lige Slotsbanken, som under en
stormflod med digebrud vil ligge som et fint lille værft ved en vandstand på + 5,59m.)
En forudsætning for ovenstående beregningen er, at vandstanden i åen er nede i ca. 0.6m (DVR90) på det
tidspunkt hvor digebruddet sker. Dette kan vi ikke altid være sikre på i vinterhalvåret, og sent på året i 1998
var vandstanden i kogen oppe på over 2 meter. Hvis et digebrud sker under disse forhold, vil tidsrummet
fra digebruddet indtræffer og indtil byen oversvømmes komme ned på under 2 timer.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
23
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bedre reservoirkapacitet i Ribe Kog
Altså - problemerne kan mindskes ved, at der muliggøres en mere effektiv afvanding af Ribemarsken under
lavvande i stormperioder. En ombygning af Kammerslusen til en større bredde vil være dyrt og
ødelæggende for et særpræget og bevaringsværdigt kulturmiljø, ligesom højvandspumper på stedet vil
være bekostelige. I stedet foreslås – som nævnt og vist ovenfor - etableret en rørgennemført sluse i diget
ved åens gamle udløb. Vinterbagvandet vil derved kunne forlade Ribemarsken af to udløb i stedet for i dag
kun gennem ét, således at der vil ske en hurtigere dræning af Ribemarsken, således – igen – at marsken vil
kunne rumme mængden af nytilløbet regn- og åvand under den efterfølgende sluselukning, uden at der
opstår ekstremt høje vandstande, således –igenigen – at vandmængden i kogen vil være mindre end ellers,
på det tidspunkt hvor diget evt. bryder sammen.
Bagvandsoversvømmelse på Holmevej 14. jan. 2007. Foto: Thyge Jensen
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
24
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bilag 3.
Forbedringer ved Ribe Skibbro
1. Der oprenses i øvre del af havnebassinet især på strækningen fra Johanne Dan’s liggeplads til Kongens
Mølle ved Overdammen, herunder fjernes stenpullen ud for bro nummer 1 ved Skibbroen. Øvre bassin er i
dag så lavvandet og fuld af bygningsaffald, at der er stor risiko for beskadigelse af ror og skruetøj.
2. Bolværkerne langs Skibbroen og Restaurant Kolvig undersøges, for at få overblik over kajernes stabilitet,
med henblik på en uddybning helt ind til stenvæggene. Ældre fotos giver formodning om, at der tidligere
har været dybere langs disse.
Ribe Skibbro i sidste halvdel af 1800tallet med nedlastet galease. Amningen vurderet til 2+ meter.
3. Hvis bolværkets stabilitet tillader det uddybes inde langs kajkanten fra Johanne Dan’s liggeplads til
Kongens Mølle og kajen føres tilbage til et udseende fra før 1914 med de for tidevandshavne så
karakteristiske stormpæle. Subsidiært ændres de tre broer foran Johanne Dan til én lang anløbsbro.
4. Kajen mellem Johanne Dan og Kongens Mølle reserveres til "gæstebro" for hovedsagelig klassiske
vadehavsskibe.
5. Der etableres en smal anlægsbro ved Restaurant Kolvig evt. hængende på kajkanten subsidiært opsættes
lodrette stormpæle med passende mellemrum langs muren. Der monteres af sikkerhedshensyn lejdere
mellem pælene og evt. bygges en stentrappe i kajkanten i vestlig ende.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
25
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
I baggrunden hollandsk kuf fortøjet ved ”Kolvig” juli 2007. I forgrunden Ribeejet Zeeschouw. Foto: Thyge Jensen
6. Havnekranen gøres brugbar, så den kan anvendes ved særlige lejligheder. I følge "Den danske
Havnelods" er kranen på Skibbroen beregnet til at løfte 2 tons.
7. Der opsættes et vandstandsbrædt ved den vestlige ende af bolværket ved Restaurant Kolvig, så det kan
aflæses fra skibbroen. Hermed får sejlere mulighed for at kunne skønne den forventede vandstand på de
grunde steder længere ude i åen, inden de sejler fra Skibbroen. Evt. laves et elektronisk link med visning af
vandstanden ved kammerslusen, da vandoverfladens hældning i åen på strækningen mellem Ribe og
Vadehavet kan være forskellig alt efter om vandet er stigende eller faldende.
8. Der opsættes en vejr- og vejrprognosestation i nærheden af øvre Skibbro, på et sted hvor hensynet til
arkitekturen tillader det.
9. Toiletbygningen på Skibbroen moderniseres og gøres handicapvenlig, men forbliver på nuværende sted
og nede i niveau som nu. Alle vand-, afløbs og elinstallationer er der er på plads og i orden. Toilettet er
meget benyttet, da mange mennesker opholder sig på stedet især byens gæster i sommerperioden.
Skibbroens øvre del samt Nederdammen mellem Kongens Mølle og Torvet er ved at udvikle sig til et
torveagtigt byrum, hvor folk opholder sig i længere tid på cafeer eller i butikker, hvilket øger toilettets
berettigelse. Yderligere er toilettet uundværligt i forbindelse med de mange arrangementer, der foregår på
Skibbroen. Det være sig onsdagsmarkeder og de mange byfester som ”Ribe by Night”, ”Havnefesten” m.v.
Ligeså vil det som toilet være uundværligt for byens gæstesejlere, mens badefaciliteter for disse må kunne
findes på vandrehjemmet.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
26
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bilag 4.
Nedsat vandgennemstrømning ved Skibbroen
forbindelse med den planlagte faunapassage for Snæblen gennem etablering af et Snæbelstryg i
Stampemølleåen, er et af kravene, for at faunapassagen skal kunne fungere, at hovedparten af
vandmængden ledes gennem Stampemølleåen. Det vil i praksis betyde, at den vandmængde, som i dag
ledes til Vesteråen gennem byens 4 sluser, skal ændres således at størsteparten af vandet periodevis ledes
gennem Stampemølleåen. I projektet, der udføres af Naturstyrelsen Vadehavet, har man beskrevet den
vandmængde der skal ledes gennem de 3 sluser i den indre by, som ”turistvand”, hvilket vil sige minimum
1000 l/s fordelt på de 3 bysluser.
For at sikre tilstrækkelig lokkevand, for at snæblen vil søge op i Stampemøllestrømmen, vil det være en
udfordring, at den største vandmængde løber ud i Vesteråen via Stampemølleåen. I den overvejende del af
tiden vil hovedstrømmen stadig ske gennem Ribe by, hvilket vil lokke en stor del af de vandrende fisk op
mod de ikke passable sluser i Ribe indre by. Et af de forslag, som skal afvente effekten af det beskrevne
projekt, er en udvidelse af Vesteråens profil lige inden udløbet fra Stampemølleåen, hvorved Vesteråens
vandhastighed bliver mindre end udløbet fra Stampemølleåen. Indtil videre er det ikke en del af Snæbel
projektet.
Skibbroen, en sommer med meget lille vandmængde. Bemærk grøden Foto Turistbureau
Det foreslåede projekt kan få stor indflydelse på æstetikken langs Skibbroen. Hvis der kommer somre med
meget lille vandmængde fra Østeråen, og dermed lille vandmængde til sluserne i Ribe by, vil det udmønte
sig i ringe vandskifte og dermed risiko for høj koncentration af næringssalte. I perioder med høje
temperaturer vil dette give iltsvind, hvilket reducerer vandkvaliteten og øger tilgroningen. Dette vil samlet
give en ringere æstetisk oplevelse af havnemiljøet.
Det må derfor sikres, at det foreslåede projekt fra Naturstyrelsen Vadehavet på ingen måde står i vejen for
de tanker og ideer, som er målet med herværende projektbeskrivelse.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
27
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bilag 5.
Forslag til optimering af sluse- og
adgangsforholdene ved Kammerslusen
1/
Forslag: Anløbsbroen på nordsiden af åen umiddelbart udenfor slusekammeret forlænges.
Begrundelse: De ankommende fartøjer kan, som den besøgende hollænder i 2007, være op til 20 meter
lange, hvorfor den nuværende bro sikkerhedsmæssigt er for kort.
2/
Forslag: Der etableres en tilsvarende anløbsbro på sydsiden.
Begrundelse: Det er til tider vanskeligt og ikke forsvarligt at manøvrere i bassinet umiddelbart udenfor
slusen på grund den ofte turbulente strøm og breddernes stensætninger. Dette gælder især for
fladbundede fartøjer med stor afdrift.
3/
Forslag: Det inderste sæt af de store porte sættes i en sådan stand, at de kan bruges til nødslusning, hvis
vandstanden i havet er over de inderste portes overkant. De blev oftest brugt til almindelig slusning fra
1912 og til midt i 1980errne. Et slusebassin mellem de to yderporte vil kunne tage både på op til ca. 10
meters længde.
Begrundelse: Sikkerhedsmæssigt vil muligheden for en slusning – også når vandstanden i havet er for høj til
de små porte – være ønskelig.
3a/
Forslag: Yderligere forslås, at overkantes på de østlige sluseporte forhøjes med de mulige 20 cm til
gangbroens underkant
Begrundelse: Dette vil kunne give flere sikre slusninger under høj vandstand, så slusninger mellem de store
porte undgås mest muligt, da disse ikke er automatiseret.
4/
Forslag: Indvendig i de store inderporte på tværbjælkerne påsvejses med passende vertikal og horisontal
afstand lodretstående rundjern á ca. 20 cm højde, og i passende godstykkelse. Ca. 6 i hver porthalvdel.
Begrundelse: Der mangler fortøjningsmuligheder for skibe, der kommer udefra, hvis der er skibe i
kammeret mellem broen og de små porte. Som det er nu kan kun det halve af slusekammeret anvendes
sikkert,
5/
Forslag: I indhuggene i slusevæggene (hvor der var plads til de tidligere fjernede omvendte porte) laves en
trækonstruktion på en sådan måde, at den bliver i flugt med slusevægen.
Begrundelse: Det er for nuværende ikke muligt at fendre af ligesom de to hjørner kan skade skibene.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
28
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
6/
Forslag: Mellem broen og de små porte på nordsiden anbringes med passende indbyrdes afstand kraftige
stormpæle, hvis top går ca. 1 meter over østportenes overkant
Begrundelse: De nuværende pinde er for lave og uhensigtsmæssige.
7/
Forslag: Mellem broen og de små porte på sydsiden laves det samme som på nordsiden.
8/
Forslag: Der anbringes flere jernlejdere i og udenfor slusekammeret, hvor dette er mest hensigtsmæssigt.
Lejderne skal have en dybde, således at de også kan anvendes ved laveste vande.
Begrundelse: Sikkerhedsmæssigt må det være et naturligt krav, at en overbordfalden eller en person, der
falder i slusen fra slusekanten, har mulighed for at komme op på land.
10/
Forslag: Kammerslusen gøres handicapvenlig, og der etableres kørestolsadgang til udsigtsplatform på
toppen eller på forkanten af diget..
Begrundelse: Kammerslusen er et meget benyttet udflugtsmål for institutioner også med gangbesværede
og kørestolsbrugere. Som forholdene er i dag, har disse handicappede ingen muligheder for at komme til at
kigge ud over Vadehavet
11/
Forslag: På sigt planlægges at gøre gennemslusningen automatisk/selvbetjent eller fjernstyret. Ved
automatisk/selvbetjente sluser aktiverer brugeren selv sluseprocessen, som via et webcam overvåges af
Havnevagten i Esbjerg. (Samme teknik og metode som man anvender i bilvaskautomater). Ved en
fjernstyret betjening styres slusningen fra Havnevagten i Esbjerg, også via webcam.
Begrundelse: Slusemesterfunktionen kan spares, således at foreslåede takstforhøjelser kan undgås, ligesom
fastlagte sluseperioder vil blive unødvendige. Automatik og selvbetjening anvendes i stor udstrækning i
resten af Europa, hvorfra knowhow kan indhentes.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
29
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bilag 7.
Sejlads mellem Ribe og Kammerslusen
På baggrund af utallige henvendelser fra fastboende og fra byens turister vedrørende sejlads mellem Ribe
og Kammerslusen, foreslås denne tursejlads på åen efter små 20 års fravær genetableret.
I forbindelse med ”Høstmarked 2010” i Ribe i weekenden 2. -3. oktober gennemførtes på privat initiativ en
række gratis sejladser for byens borgere og gæster med det formål at tilvejebringe et indtryk af deltagernes
holdninger til emner som sejlturens længde, sejlturens pris, behovet for faciliteter ombord, guidning m.v.
ligesom de medsejlendes postnummer, alder og køn blev registreret. Resultatet af denne miniundersøgelse
har givet formodning om, at en genoptagelse af sejlads på åen vil være økonomisk realisabel, og for tiden
arbejder en privat borgergruppe med visioner, økonomi og jura.
Turen skal markedsføres – ikke blot som en bekvem transport fra Ribe og ud til slusen – men også om en
helt unik oplevelse i sig selv. Både de naturhistoriske og de kulturhistoriske oplevelser under turen vil være
helt særlige, og blot skal her nævnes, at det smukkeste sted, hvorfra man kan se Ribe og dens domkirke, er
fra Ribe Vesterå. Først når man på hjemturen til Ribe nærmer sig Ringvejsbroen og dens motorlarm, vil man
med tidsmaskinen blive sendt tilbage til 2011– indtil da kunne tiden have været middelalderen.
Der vil være mange anvendelser og kombinationsmuligheder i forbindelse med sejladsen:
•
Der skal være mulighed for at tage cykler med, så man kunne cykle ad åstien tilbage til byen. Der vil
næsten altid kunne garanteres medvind på cykelstien.
•
Der skal være mulighed for at købe en særlig picnic kurv med en let frokost til det grønne, med dug,
glas og vin ved afgangen fra Skibbroen eller ved Kammerslusen og så efterfølgende spise maden på
diget og nyde naturen og udsigten.
•
Båden skal kunne udlejes til udflugter med catering ombord (f.eks. familiefester og firmaudflugter),
samt evt. til en ”sort-sol” ekskursion i efteråret. Båden skal være indrettet til både sommer og
vinter, med varme ombord.
•
Sejladsen vil kunne indgå i en af Turistbureauet pakkeløsninger, således at man køber både
overnatning, bådtur, oplevelser og forplejning i samme pakke.
•
Yderligere kunne sejladsen også være første del af en tur til Mandø, hvor vadehavstraktoren
hentede gæster fra turbåden ved Kammerslusen og kørte videre sydpå ad bærmevejen og over
vaderne til øen.
Der vil være rigtig mange muligheder, som garanteret ikke er nævnt her, og sluttelig skal nævnes, at det er
et krav til båden, at det skal være et smukt skib, der pryder åen og havnen.
Vedr. af- og påstigning bør dette ske via en flydebro med en passende lang rampe, således at
kørestolsbrugere og gangbesværede vil være trygge.
Som anlægsplads i Ribe forestiller vi os Hovedengen på hjørnet af havnen og Ydre Møllestrøm.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
30
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Bilag 8.
Ekskursionsskib i Vadehavet
Formål
At muliggøre at skoleelever, kursister og andre interesserede – ved hjælp af maritime ekskursioner og
situeret læring - kan erhverve sig indsigt i samt en forståelse af Vadehavets natur- og kulturhistorie baseret
på egne oplevelser, iagttagelser, undersøgelser og ræsonnementer.
Målgruppe
Skolegrupper fra 6. klasse og opefter. Dels fra nærområdet (inkl. Sild) og dels for besøgende lejrskoler.
Sekundært formål og målgruppe
Skibet skal udenfor skolernes undervisningsdage anvendes til sejlads med andre grupper eller med
enkelttilmeldte turister. Disse sejladsers indhold vil kunne indeholde delelementer fra
undervisningssejladsernes ud over ren færgesejlads. Turistsejladsen er nævnt sidst i dette notat.
Indhold
Pointen er ved hjælp af et traditionelt
fladbundet vadehavsfartøj – udrustet som
ekspeditionsskib - at sejle ud på vaderne eller
til højsandene i Vadehavet, og her lave
biotiske og abiotiske undersøgelse, der vil
kunne sammenlignes i rum og tid, med andre
kursisters/elevers tidligere og tilsvarende
moniteringer. F. eks. sammenlignelige
faunaregistreringer i Vadehavets render og
dyb ved hjælp af faghus, rejehov eller
kasteruse på udvalgte lokaliteter, og
sammenlignelige faunaregistreringer på
vaderne f.eks. ved anvendelse af
linietakseringer tværs af dybenes kanter.
Dertil selvfølgelig registrering af observerede
fugle og havpattedyr.
Fagligt formål, naturhistorie
At få indsigt i Vadehavets specielle økologi og
livsbetingelser, samt – ved hjælp af
sammenligninger i rum og tid og vurdering af
forskelle og ligheder i disse sammenligninger
– at udvikle et personligt værktøj til undren og
opdagelse af økologiske sammenhænge.
Fagligt formål, kulturhistorie
Gennem iagttagelser ombord på skibet og i
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
31
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Vadehavet, at få en forståelse for vadehavsområdets specielle muligheder og begrænsninger i menneskers
livsudfoldelser.
Parafagligt formål
At give elever/kursister en sanselig og emotionel oplevelse i et af ladets mest storslåede ”land/vandskaber”. Intetsteds i Danmark kan man føle sig så fjern fra alt, som i Vadehavet.
Materialer og metoder, skibet
Der foreslås anskaffet en skibstype som f.eks. evert, skutsje, tjalk eller kuf. Skutsjen ”Vier begroeders”,(se
foto) har målene 14,60 x 3,30 x 0,55 og er bygget i stål. Prisen for denne er i 2008 € 59.000,-- exc. btw.
Skibets dybgang er som nævnt 0,55 m, hvilket er ideelt til vadehavssejlads. Mastehøjden må ikke være
højere end at skibet kan sejle under højspændingsledningerne mellem Fanø og Esbjerg uden at masten
lægges ned. Ved besejling af Varde Å opstrøms Tarphagebroen samt ved anløb af Skibbroen i Ribe skal
masten selvfølgelig kunne lægges ned.
Skibet indrettes som et ekspeditionsskib med fiske- og prøvetagningsudstyr samt om læ et mindre
laboratorium til brug i forbindelse med artsbestemmelser, optællinger m.v.
Udstyr ombord
Grej til fiskeri i dybene (lille bomtrawl)
Grej til fiskeri i renderne (faghus, rejehov)
Grej til indsamling af prøver på vaderne (grebe, sier, rør osv.)
Grej til hydrologiske og meteorologiske målinger (salinitets-, temperatur-, strøm- og vindmålinger)
Udstyr i laboratorium
Udstyr til artsbestemmelser og bearbejdning af fangst og prøvetagninger
Evt. udstyr til indtastning og overførsel af resultater
Yderligere udrustes skibet med de sikkerheds-, kommunikations - og redningsmidler som Søfartsstyrelsen
måtte kræve til sejlads med op til 12 passagerer inden for vadehavsøerne
Metode, med sejlads
Forslag: Der planlægges et forårstogt fra Ho Bugt til Hindenburgdæmningen, hvor der lægges ind til den
(historiske?) landingsplads, der er nærmest for den besøgende skole. Myrthue, Sjælborg, Hjerting, Nordby,
Roborg, Sneum, (Sønderho), Kammerslusen, Mandø, Vester Vedsted ….. osv. Efterårstogtet foregår i
modsat retning.
På dagen stiger et hold ombord ved f.eks. Vester Vedsted sluse omkring højvande (skibets dybgang: 55 cm),
og sejler med det faldende vand ud til undersøgelsesstationen (F.eks. Rejsby Stjert, 5 sømil, ¾ time). Skibet
strander et par timer eller tre før laveste vande, således at opholdet på banken vil komme til at vare ca. fire
timer. Undervejs fiskes med Bomtrawlet, og ankommet til stjerten går eleverne i gang med de
undersøgelser og prøvetagninger der ikke kræver en tørlagt vade. Når vaden tørlægges tages relevante
prøver og målinger, og når vandet begynder at stige, går man ombord igen. I perioden fra at vaden
vanddækkes til at skibet kan flyde laves artsbestemmelser af fangsten m.m. Hjemturen med strømmen er
ren oplevelse.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
32
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Metode, uden sejlads
Skibet vil også kunne anvendes til ekskursioner uden sejlads med elever. På aftalt dag og tidspunkt sejles
båden f.eks. indenfor blåmuslingebankerne nedenfor ”Menneske ved Havet”, hvor det strandes. Eleverne
(hele klassen) ankommer med bus og vader ud til skibet, hvor alt ekskursionsudstyr er ombord. Ved
lavvande gennemføres undersøgelser og moniteringer og på Vadefladen, med skibet som base. Når vandet
begynder at stige, går eleverne ind til kysten, og skibet forlader pladsen, så snart det er let.
Tilbage på skolen i dagene efter indtastes alle resultater fra elevmoniteringerne i database og
videreformidles via skibsprojektets hjemmeside.
Egne observationer og registreringer sammenlignes med andre elevers tidligere moniteringer samt med
moniteringer foretaget andetsteds i vadehavet.
Og så det fagligt vigtigste ….
Ligheder og forskelle i de forskellige moniteringer diskuteres og der opstilles forslag til forklaringer.
Aflevering
De skoleklasser eller hold, der har haft en dag på vaderne i løbet af en sejlsæson, mødes efterfølgende til
en minikonference, hvor de enkelte hold enten bidrager med en poster eller med et konferenceindlæg. Der
laves forskellige sessioner, f.eks.:
Abiotiske undersøgelser – salinitet, sediment, Vadehavets formverden
Dyrearter i vaden – ligheder og forskelle fra nord til syd
Observationer af fugle i Vadehavet
Observationer af sæler og andre havpattedyr i vadehavet
Hver session efterfølges af diskussion og debat.
Fartsområde
Skibets fartsområde vil være vadehavsområdet fra bunden af Ho Bugt i nord til Hindenburgdæmningen i
syd - fra Tarphagebroen i nord, Ribe omfartsvej (”Brillebanken”) i øst, Højer Sluse i syd og Munkmarsch i
vest. Al sejlads med elever foregår i læ af Vadehavsøerne. Forsejlinger mellem dybene udenom øerne
foregår uden passagerer.
Om bord
To besætningsmedlemmer samt max. 12 passagerer (elever og lærer)
Anskaffelse og udrustning
Skib: ca. 500.000,- kr., Udrustning:?
Drift
Al sejlads med elever/passagerer er driftstung, men ved at anskaffe et jernskib i stedet for et træskib vil
udgifterne til vedligehold blive mere end halveret. Da skibet vil servicere (og profilere) fire danske (Varde,
Fanø, Esbjerg og Tønder) og én tysk kommune, kan det formodes at driftsudgifterne vil kunne spredes ud
på mange kasser.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
33
FRA TOLDBODEN TIL BØRSEN
Onsdag d. 6.april, 2011
Sejlads med turister
I skolernes ferieperioder samt i weekender vil skibet kunne anvendes til sejlads med turister - dels med
Vadehavets forskellige render, løb, højsander og østersbanker som destination og dels som færge mellem
Kammerslusen og Sønderho. Skibets afgangs- og ankomsttider vil følge tidevandets skiften, og tilbuddene
vil således henvende sig til det lidt mere robuste turistsegment, der er indstillet på at indrette sig efter
vandet og vejrets betingelser.
Af anvendelser af skibet og turtilbud kunne man forestille sig:
Ekskursion til Langjord evt. med
ravsamling
• Kortere ture i Ribe Strøm
• Ekskursion til blåmuslinge- og
østersbankerne ved Lundvig Løb
• Sejlads mellem Kammerslusen og
Sønderho med af- eller
påstigning for videre tur. Evt.
med cykel.
• Færgesejlads over Knudedyb
mellem Sdr. Keldsand og Mandø
Flak (ca. ½ sømil). Færgningen
skulle være et led i en ”ørundtur”, hvor man med bus, færge, vadehavsskib og traktor foruden på egne ben fik oplevet
landskabet fra alle vinkler.
Turene kan arrangeres både med og uden stranding på laveste vand, ligesom basishavnen vil kunne skifte
mellem Sønderho og Kammerslusen.
•
Platform
Projektet skal være tilknyttet en relevant bestående offentlig eller selvejende institution/organisation, og
hvis ikke muligt kan der dannes et nyt forum blandt interessenter som projektets platform
Initiering og implementering
Da projektet har uløste spørgsmål vedr. den praktiske gennemførelse, den endelige form samt interessen
blandt potentielle brugere kan foreslås et forprojekt over en forårs- eller efterårssæson, hvor sejladserne,
moniteringerne m.v. gennemføres med afsæt i et lejet skib.
Udarbejdet af arbejdsgruppe under Gammelt Præg og Ribe Bykernes Beboerforening
34