1. No category

t972
47
TELETEKNIK
LYITGBYRADIO
J. K. Andersen
G. Bramslev
V. Jylling
PogT
I(. Morsby
P. K. Olesen
samtaler i de sidste tYve flr.
DK 621.396.71
Historisk oversigt
I)et areal, den nye stationsbygning ligger p6., er
historisk hvad angir radioteknikkens udvikling,
idet buesenderens opfinder Valdemar Poulsen
sammen med P. O. Pedersen allerede i iret 1905
oprettede og ledede en forsogsradiostation pi arealet. Det var ogsfl her, man udforte de meget omtalte forsog med radiotelefoni, selv om stationens
formil, i hvert fald oprindeligt, var udviklingen
af stabile og langtrrekkende radiotelegrafsystemer.
Sksnt omrfldet ligger ved Bagsvrerd so, opstod
navnet Lyngby radio meget tidligt. Forklaringen
er den simple, at man korte med jernbane for at
komme derud, og narmeste jernbanestation var
Lyngby. Udbruddet af den forste verdenskrig rendrede helt vilkd.rene for forsogsstationen, og i foriret 1917 overtog telegrafvesenet Lyngby radio.
Det var s6.ledesmed rette, nflr man efter ibrugtagningen af de forste ekspeditionspladser i den
nye bygning ved indvielsen den 20.6.1967 gjorde
greldende, at der samtidig var tale om et 50-6rs
jubilaum.
Fra 1917 var Lyngby radio forst kombineret
sende- og modtagestation, senere alene sendestation. Bl. a. som folge af, at senderne i Lyngby
generede radiofonimodtagningen i de narliggende, trtbefolkede omrider, flyttedes senderne i
1930/31 til Skamlebrk.
Radiomodtagningen kunne derefter koncentreres pi Lyngby radio, som nu i mere end 30
ir uden vresentlige principielle rendringer kunne
fastholde sine funktioner. Stationen var i denne
periode Danmarks modtagestation for faste radiotelegraf- og telefonforbindelser til mange lande
og var den kyststation, hvor post- og telegrafvresenet havde samlet al sin modtagning og ekspedition pr. kortbolgeradio af telegrammer og radiobreve fra skibe pfl alle have. Endvidere fungerede
stationen med visse tidsbegrrensede indskrankninger og undtagelser som en sredvanlig kyststation
med deekning af mere lokal natur; dog var senderne altid placeret andetsteds end i Lyngby. Det
fald i trafikken, som den anden verdenskrig medforte, var kun af midlertidig karakter. Allerede
tidligt i 1950'erne udarbejdedes der som folge af
pladsmangel i skibstelefonafdelingen, hvis trafiktilveekst var meget stor, en fsrste skitse til en udvidelse, som dog aldrig blev gennemfort. De omsteendigheder, som forte til beslutningen om, at al
kortbolgemodtagning sflvel for de faste som for de
maritime tjenester skulle flyttes til Reerso, er tidligere beskrevet i TELETEKNIK
Il] og skal derfor ikke nrcrmere omtales i nrervrerende artikel.
Som det ogsi vil forstis af ovennrevnte beskrivelse i TELETEKNIK
[1], var det ikke fuldstrendig afklaret i 1961, da bygningen af modtagestationen i Reerso pflbegyndtes, om den davmrende
teknologi pfl rimelig mflde tillod konstruktionen
af operationelt velegnede, fjernstyrede, kontinuert
afstemmelige modtagere; men selv efter udarbejdelsen af prototyper til modtagerne kunne der findes argumenter, der talte for at flytte ikke alene
modtagerne, men ogsd.en del af eller alle de maritime tjenesters ekspeditionspladser til Reerso.
48
TELETEKNIK
I januar 1963 traf man imidlertid efter nye
overvejelser endelig beslutning om, at alle kyststationens ekspeditionsfunktioner skulle forblive i
Lyngby, jevnfor omtalen i [1]. Der etableredes
heref ter en 4-mands projekteringsgruppe, der
skulle foresti udarbejdelsen af et skitseprojekt
for de nodvendige bygningsmressige andringer i
Lyngby. Gruppen brod med nogle oprindelige antagelser om, at man kunne klare sig med rendringer af og tilbygninger til den davrerende stationsbygning.
Et frerdigt skitseforslag, der baserede sig pi opforelsen af en helt ny bygning, foreldLi slutningen
af 1963 og blev accepteret som det videre grundlag for en detailprojektering.
Lyngby radios driftsopgaver
Lyngby radio skal opretholde radioforbindelse
og afvikle trafik med danske skibe pfl alle verdenshavene. Det er den eneste danske radiostation,
som er tildelt og kan lose denne opgave. Endvidere skal Lyngby radio sammen med de ovrige danske kyststationer opretholde radioforbindelse og
afvikle trafik med skibe i danske og omliggende
farvande.
Dette sker gennem folgende radiotjenester:
n[F - r ad iot eIeg r af it j ene sten i f rc ku e nsomr dd et
405-535 kHz
Trafikken afvikles som morsetelegrafi, og frekvensomridet benyttes derfor kun af storre skibe,
som har fast radiotelegrafist om bord. Tjenesten
er iben hele dognet, idet der holdes uafbrudt lyttevagt pA den internationale kalde- og nodfrekvens
500 kHz.
Ved de sadvanligt anvendte sendeeffekter pi
nogle hundrede watt er rrekkevidden 200-500
km.
XIF - r ad iot eleI onit j ene st en i I r eku e nsomt d.det
1605-4000 kHz
Disse frekvenser blev taget i brug, da der opstod behov for radiotelefonforbindelse med skibe,
som enten var under den storrelse, hvor der af
hensyn til sikkerheden krreves radiotelegrafist om
bord, eller hvor man onskede at stille en telefonservice til ridighed for skibets passagerer. Til den
forste kategori horer fiskekuttere og lignende fartojer, og til den sidste kom hurtigt alle DSB-frergerne og senere si godt som alle ruteskibene i danske farvande. I dette omrdLde er frekvensen 2182
hHz internationalt anerkendt som kalde- og nodfrekvens for telefoniudstvrede skibe. Rakkevid-
r972
den er under gunstige forhold nrestenlige sfl stor
som for Mtr-telegrafitjenesten,men er ofte en del
mindre.
V H F -radiotelef onit j enest en ( f reku ensomrd de
156-160 MHz)
Den sterke stigning i telefonens benyttelse i de
sidste irtier har ogsi givet sig udtryk ved en kraftig stigning af antallet af telefonsamtaler med skibe, sS.ledesat det omkring 1955 blev indlysende,
at de disponible frekvenskanaler i Mtr-omridet
var >mrettedeu med trafik, og at man derfor mAtte soge nye frekvenser til udvidelsen. Valget faldt
pfl VHF-omrdLdet, hvor de opndLederrekkevidder
ganske vist er en del mindre end i MF-omridet,
men til gengreld kan der ved anvendelse af FMteknikken opnis mere forstyrrelsesfri modtagning
og dermed en forbedring i samtalernes kvalitet.
Desuden medforer den begrrnsede rrekkevidde,
at den samme frekvens kan gentages pi sendestationer med vrcsentlig mindre geografisk afstand
end i MF-omrfldet uden risiko for gensidige forstyrrelser. Frekvensen 156,8 I\[Hz benrevnes sikkerheds- og kaldefrekvensen og skal kunne benyttes pi alle kyst- og skibsstationer, der har udstyr
for dette frekvensomri.de.
Disse tre radiotjenester drekker trafikbehovet i
de nrere geografiske omrider, og som det bl. a.
fremgir af frekvenstildelingerne, spiller her hensynet til skibenes sikkerhed en meget stor rolle.
Lyngby holder uafbrudt lyttevagt (radiosikkerhedsvagt) pfl de n&vnte nod- og sikkerhedsfrekvenser og mi siges at have et srerligt ansvar for
overvigningen af den vestlige Osterso, Sundet,
Brelthavet og Kattegat op til Limfjorden. I nodsituationer vil radioarbejdet i de >naturligt danskeu dele af disse omri.der blive ledet fra Lyngby
radio, medmindre omstrendighederne taler for en
anden losning, der f. eks. kan vrere ledelse fra en
af nabolandenes kyststationer, med hvilke der under alle omstrendigheder foregflr et snrevert samarbejde.
HF-telegrufi og -telef onitjeneste
Radiokontakten med skibe i fjerne geografiske
omrider etableres ved udnyttelse af de store rrekkevidder, der ved refleksion af radiobolgerne i'
jonosfreren kan opnAs i frekvensomridet 4-27
MHz (HF- eller kortbolgeomrfldet). Den almindelige morsetelegrafi var i et meget langt iremil den
eneste kommuniliationsmetode af virkelig praktisk betydning til opretholdelse af denne kontakt,
r972
49
TELETEKNIK
Plaeering af stationens radiosendere og
modtagere
og Danmark var i ovrigt et af de forste lande, der
etablerede en permanent H F -t eIeg r al it i eneste med
skibe (1928).
I 1968 ibnedes der pi Lyngby radio ogsA en
HF-radiotelef onitjeneste med skibe pfl langfart, og
i 1969 startedes forsog med at erstatte morsetelegrafien med fjernskrivere ved oprettelse af en
Telert jeneste.
Det vil fremgfl af ovennrevnte oversigt, at Lyngby radio blev oprettet som kyststation med modtagerne placeret pfl ekspeditionspladserne og radiosenderne placeret i Skamlebrek, se fig. 1. Pfr
trods af den relativt store afstand mellem sender
og modtager har disse placeringer vist sig at give
udmrerkede driftsforhold, nir det drejer sig om
betjening af skibe i de fjerne geografiske omrider.
med skibe i farvandene
For trafikafviklingen
omkring Sjrlland er disse placeringer dog ikke
de bedste, dels fordi der ofte vil vrere store forskelle pfl leengden af de to transmissionsveje, dels
fordi den ene eller begge transmissionsveje kommer til at forlsbe over ret store landstrrekninger.
Ved anvendelse af de hoje frekvenser i MF-omrfldet (2-3 MHz) er dette uheldigt, da radiobol-
Denne tjeneste er fra 1. august 1971 gjort permanent, selv om den forelobig kun omfatter ganske ffl skibe.
Endelig kan nrevnes, at der i efterflret 1970 under anvendelse af alle frekvensomriderne med
undtagelse af MF-telegrafiomrd.det er indledt forsog med selektiut opkald af skibe. Dette foregir
ved udsendelse af srerlige tonekodesignaler, hvorved der gives alarm pi det skib, der er kaldt, og
kun pi dette.
I, , - - ' - - - *
,/'
'---;/--------,
\
,V
(I
VO
/,
t"
x'i,r
I
I
---)\---.,'
(
"\
-"..
,"
rO
nhovn
\e
o
-ttaa
ttra,
.)".
'b-
\,
o
-----
lf;?:!,
o
Felsled
ifz-.<L\r._ .l
t\
/
7,X
-----ir-=a
,'I
F i g . 1 . K o r t o v e r r a d i o a n l r c g g e n e s placering og de omtrentlige
ror Vll F-stationerne.
dakningsomricler
50
TELETEKNIK
r972
der tog hensyn til de naturlige forhold pfl stedet
og til de krav og onsker, man fra personaletsside
mfltte forvente at fi opfyldt i arbejdslokaler i en
helt ny stationsbYgning.
Med henblik pi de forskelligartedearbejder, der
skulle foregi i stationsbygningen,fandt man det
hensigtsmressigtat grovopdele planfunktionerne
ud fra de enkelte form6.l, fortrinsvis siledes, at en
intern forbindelse mellem disse afdelinger siLvel
skov).
i
VHF-omrflmandskabs- som kabelmcessigtkunne tilgodeses
Ved ibrugtagningen af frekvenser
placering
pi bedst mulige mide.
det mfltte planerne for radioanlreggencs
endnu engang revideres. Det var nu klart, at radioN{anvalgte herefter at opfore bygningen som en
udstyrene mAtte adskilles fuldstrendigt fra ekspe2-flojet vinkelbygning, siledes at hovedflojen blev
ditionspladserne, idet rrekkevidden ved disse freopfort i 6n etage i lengderetning nord-syd med
(100
hojde
rimelig
af
fra
en
antennemast
kvenser
henblik pi sollys i lokalerne, ligesom udsigten
-150 m) er begranset til 50-70 km afhrengig af
over soomrfldet med de omliggende skovomrflder
mitte
derfor
mastehojden om bord i skibet. Man
blev bedst mulig fra ekspeditionslokalerne,hvor
til effektiv betjening af skibe i farvandene omdet mesteaf personaletville vrerebeskreftiget.
kring Sjrelland og Fyn oprette 8 helt nye ubemanDen tvrrgAende sidefloj pi tredjedelspunktetpi
dede radiostationer, af hvilke de fem dog kunne
sstsiden af den enetageshovedfloj blev valgt opudnytte eksisterende mastefaciliteter (Nakkehofsrt i 2 etager,siledes at den oversteetage skulle
ved, Langeland, Hyldager, Mon og Felsted), merumme vrcrkstedsfaciliteter,service-lokaler m' v.
dens der ved Kobenhavn, Fornrcs og Rosn€esblev
for den tekniske tjeneste,og stueetagenskulle inopfort 100 m antennemaster. Til gengreld var det
deholde lager og lokaler for terminal- og linieudved disse anleeg ikke nodvendigt med adskilte postyr for stationensdrift.
sitioner for sendere og modtagere, idet modtagerVreggenei denne floj er inden for de murede
teknikken var blevet udviklet i en sAdan grad, at
vrcggei stueetagenog kalderetagenudfort af jernman uden storre gener kunne benytte frelles barebeton.
mast for sende- og modtageantenner. Fig. 1 viser
Som det fremgir af fig.2 er begge bygningsplaceringen af disse stationer, der alle har modufloje bide i krelder, stue og 1. sals etagernebaselationslinier og styrelinier til Lyngby radio.
ret pfl midterkorridorprincippet af hensyn til den
Ved oprettelsen af Reerss modtagerstation i
mest bekvemme transport af udstyr, mflleinstru1964 blev dcr skabt mulighed for at forbedre formenter m. v. inden for etagerne.Der er etableret
holdene for Lyngby radio specielt ved forbindelelevator fra krelder til 1. sal.
serne over store afstande ved indforelse af fiernBygningen, der er uden ventilationsanleg, er
betjente modtagere. Ved disse anleg er den egenopvarmet ved oliefyret ccntralvarmeanlrcg.
lige radiomodtager opstillet i Recrso, men er ved
Bygningen er planlagt efter et modulnet med en
telefonlinier i forbindelse med et betjeningspanel
maskeviddepi 1 metcr i kvadrat.
i Lyngby, siledes at ekspeditienten ved normale
Hovedflojen vist pi fig.3 er opfort af traditiobetjeningshflndtag kan overfore frekvensindstilnelle
materialer pfl en lidt utraditionel mide, idet
linger og folsomhedsindstillinger m. m. til Reerso,
gavleneer opmuret af gule hindstrogne mursten,
medens der i modsat retning overfores informahvorimod facaderneer udfort med ganskespinkle
tion om den p& modtageren til enhver tid indstilbetonsojler,imellem hvilke der er indsat vindueslede frekvens og om den tilsluttede antenne (retelementer bestiende af vinduesparti og massiv
ning). De af post- og telcgrafvasenet fremstillede
brystning.
modtagere af denne type er nu tagct i brug pi
Facadernepi den toetagesfloj samt alle mureHF-telegrafi og telefonitjenesterne og har vreret
1970, side 73 [21.
de vreggeindvendigt i bygningen er opfort af fabeskrevet i TELETEKNIK
cademursten.Bygningsudgiftenvar ca. 2,7 mill'
kroner.
Den nye stationsbygning
Stationenshovcdindgangblev lagt fra vestsidcn
skitseproog
Arbejdsgruppens byggeprogram
Fra forhallen (fig.4) kommer
i
fjerdedelspunktet.
pi de smukke
jekt blev baseret pi tankcn om
hvorfra man til hojre
i
midterkorridoren,
man ind
at opfore en bygning,
arealer ved Bagsvrerd so
gernes dempning er mange gange storre over land
end over havvand. Efterhinden som flere og flere
skibe i danske farvande blev udrustet med radiotelefoniudstyr, blev det derfor nodvendigt at udvide stationen forst med en mindre sendestation
ved Kobenhavn (pi Amager) og en modtagestation ved Korssr og scnere med bflde sende- og
modtagestation pfl Lolland (Hyldager og Nak-
t972
51
TELETEKNII(
DIV KONTORAREEJOER
N
l)vt
F,rt
FN
-
rT-f
v tI F -M F -TE L E F O N I
| | | t_J
ll
HOVERKONTROLLOR
Hft
P
Tl^ll^
r-
ILJ--r-_.rJ_____q
l-f
I
--
I
IIT
n
_
II-
N--n:-Fr
VENTILA
TIONSRUM
I
lEn
t
xa
n nt!r
lUt L I N I E U D S T Y R
ln
[
E
![
RADrorERi
IINALUDSTYR
r,/ _
f"qf$'
H F- T E L E X
) ,o*ro.
,/E
m-rrrl
^
iil''ffns''ZE
D GARDEROBE
ffi
f0r231567891
tsF
olllo
.I-I .
i-ntrtrr'
fH
SARDERO
tt
1'l tr|rnTrTn'
n
Fig. 2. Plan over Lyngby
mTm
TELETEI(NIK
'*
t
,
tg72
Fig. 3. Stationsbygningenset
fra svd.
Fis. 4. Forhallen
har forbindelse til alle stationens personalefaciliteter sisom garderober, toiletter, baderum samt
spise- og opholdsrum, medens man til venstre har
forbindelse til selve hystradiostationens forskellige ekspeditionslokaler herunder ogsi ledelseslokalerne. Et undervisningslokale med 12 elevpladser har direkte adgang fra forhallen.
For at skabe de bedst mulige dagslysforhold
dels i arbejdslokalernes bageste del og dels i midterkorridorerne er hovedflojen og i nogen grad
ogsi 1. salen pi den tvrergflende floj forsynet med
oplukkelige ovenlysvinduer.
Man fandt det hensigtsmressigt, at lokalerne i
stueetagen i si vid udstrrkning som muligt burde
opdeles med elementskillevregge af let konstruktion af trasorten oregon pine, siledes at disse
fremuden stsrre besvrer og hindverkerudgifter
over kunne flyttes efter behov. Vreggene pfl tvars
af bygningen kan i forbindelse med facadcsojlerne opstilles med 6n meters interval, og det har al-
r972
53
TELETEKNIK
lerede nu vist sig at vrere en udmrerket foranstaltning, at man sdLledeskan opdele lokalearealerne
efter de til enhver tid geeldende behov. En meget
stor del af skillevreggene er udfort som glasvregge
bl. a. for at give lokalerne et luftigt og tiltalende
udseende, hvilket tillige tilgodeser onsket om mulighed for overvigning af funktionerne i de enkelte lokaler.
Gulvarealerne i stationsbygningens stueetage
har oprindeligt veret belagt med egeparket. Det
har imidlertid vist sig, at denne gulvbeleegning til
trods for behandling med de bedst mulige lakker
ikke var tilstrrekkelig holdbar til det partielle slid,
der forekommer ved ekspeditionspladserne foranlediget dels af fodslid og dels af slid fra de stole,
der anvendes ved disse pladser, hvorfor det var
nodvendigt at belregge disse gulve med linoleum.
Gulvene i tvrerflojens stueetage og 1. sal er belagt
med gummifliser.
Af hensyn til stationens ydre fremtrreden blev
der i samarbejde med en havearkitekt udfsrt et
haveanlag, herunder parkeringspladser m. v.,
hvori man syd for bygningen har anlagt et mindre areal med pergola m. v. beregnet til opholdsomride for personalet. Nord for bygningen er der
opfort carport for stationens service- og tjenestevogne. P6. arealerne omkring bygningen er anlagt
grresplrener med beplantning med trreer og buske
samt fornsdne gangstier m. v., siledes at stationen ad flre vil sti i et smukt haveanlreg, der helt
svarer til forholdene omkring Bagsvrerd so.
HF-telegraf itjenesten
Formdl og ouersigt
Formfllet med HF-telegrafitjenesten bestir isrer
i at formidle befordring af telegram- og radiobrevstrafik med stsrre danske handelsskibe, som
opererer langt fra Danmark. En del af trafikken
foregir dog med udenlandske skibe, mest med
skibe, som sejler pi Danmark, eller som er chartret af en dansk reder.
HF-telegrafitrafikken afvikles i det store lokale - HF-telegrafiafdelingen - som pfl fig.2 er
mrerket,HF-telegrafiu.
Pi fig.5 ser man gennem lokalet, og til hojre
har man trafikfordelerpladsen, hvorfra en ehspedient, trafikfordeleren, ved hjrelp af et telegramtransportbind, der ses i midten, kan aflevere telegramblanketterne til 10 ekspeditionspladser.
Der er 5 ekspeditionspladser pi hver side af
transportbflndet, som for hver plads har en tilforselskanal for telegrammer ankommet fra land,
medens den lyse kanal midt i billedet er en frelles
returkanal for telegrammer ankommet fra skibene.
Til venstre for trafikfordelerpladsen findes en
plads, som under hojtrafik benyttes af en assistance for trafikfordeleren.
Det her omtalte ekspeditions- og terminaludstyr
for HF -telegrafi blev sammen med de fjernbetjente telegrafimodtagere taget i brug i november
1970, og det afloste hermed det udstyr, som ba-
Fig. 5. Lokale for HF-telegrafitjenesten.
54
TELETEKNIK
tg?2
antennekaldebindet for stationer,som mitte kalde OXZ 6, og hores et sidant skib kalde, frakobles CQ-transmitteren.Det er tegn til skibet om at
meddele sin arbejdsfrekvenssamt den til shibets
position svarendeantennesektor.
Nflr dette er meddelt, skifter skibct til arbejdsEkspeditionslorm
pi Lyngby radio indLyngby radio disponererover 16 sendefrekven- frekvensen,og ekspedienten
til frekvensen samt vnlger
ser fordelt i bindene 4, 6, 8, 12, 16,22 og 25 MHz, stiller sin modtager
Herefter kan trafikretningsantenne.
den
bedste
og til hver frekvens horer der en telegrafsendelinie
normalt
kyststationen
idet
begynde,
afviklingen
Lyngby radio-Skamlebek radio.
skibets
det
bliver
forst,
hvorefter
trafik
sin
sender
Sendeliniernekan nogles fra alle 10 ekspeditur.
tionspladser samt fra trafikfordelerpladsen.
pi
principielt
Forbindelsenmed et skib oprettes
Den betjeningsmessigeindretning af en
initiativ af en ledig ekspedientpfl kyststationen, ekspeditionsplads
da et skib kun kan forvente, at dets kald hores,
Pn fig.6 ser man en ekspeditionspladsinddelt
nir en ekspedienter ledig.
i tre hovedfelter.
Ekspedienten udsender kontinuert en opforI venstrefelt findes et apparat, der gor pladsen
dring til shibe, som vil aflevere telegrammer, om til abonnent pi stationcns samtaleanhg, og en
at kalde kyststationen.Denneopfordring, som kal- skrivemashine,som bruges ved modtagning af tedes CQ-kaldet,udsendesover en automatisk trans- legrammer fra skibe, idet ekspedicnten skriver
mitter, CQ-transmitteren,pfl de indvalgte sende- telegrammetdirekte pi en blanket under modtaglinier.
ningen. I midterfeltet ses bctjeningsenhedenfor
CQ-kaldet meddeler skibet, hvilken sender eks' den fjernbctjente modtager.
pedienten benytter, og hvilket kaldebind ekspeI hojre felt findes et trykknap- og lampcfelt. De
dienten afsoger pi modtageren.
overste 6 rrekker bestflr af 2 mkker mcd trykEt CQ-kald kan f. eks. vare sammensatsflledes: knapper til indvalg af sendeliniermed tilhsrcnde
ii ii cq de OXZ 6 12 Mcs k,
4 rrekker signallamper til angivelse af indvalgte
hvilket betyder: Til alle stationer fra Lyngby ra- sendelinier.
To rrekker af disse signallamper indgir i den
dio. Jeg benytter senderenOXZ 6, kald mig i 12
sikaldte tilbagemeldingfra Skamlebrckradio, idet
MHz-bindet.
Mens CQ-kaldet udsendes, afsoges med den lys i en af disselamper meddeler,at den tilhsrenfjernbetjente modtager tilsluttet en rundstrl.lende de sender afgiver antenneenergi.
seret pfl anvendelseaf lokale modtagere og af
strimmeltransmittere til udsendelseaf det nedenfor omtalte CQ-kald uden meddelelseom senderens kaldesignal var i brug i mere end 30 6r.
Fig. 0. Ekspeditionsplads for HF-telegrafi.
r972
TELETEKNIK
De nresteto rrekker bestir af en trykknaprrekke
for indvalg af CQ-transmitterenmed en tilhorende rakke af signallamper,som angiver indvalg af
CQ-kald.
I det lille hjornefelt i hojre side sesto trykknapper til valg af medhorstone og en niveauregulering af medhsrstonen. Ved medhsr forstAs det
kontrolsignal, som ekspedientenforuden signalet
fra modtageren fflr i sin hovedtelefoni takt med
sin nogling af sendelinierne.
T ruf ikf ordelerens arbej de
Trafikfordeleren holder styr pi trafikken med
skibe udrustet med telegrafiinstallation. Et telegram fra land modtages i fjernskrivelokalet, og
det sendessom telegrambilag via et langt transportbflnd, placeret langs vaggen, til trafikfordeleren.
Her legges bilaget i et omslag,mrerket med skibets kaldcsignal, og det srettesderpi i alfabetisk
orden i en reol. Hver fjerde time udsendesen meddelelse, trafiklisten, til de skibe, man har telegrammer til. Den fremstilles i form af en hulstrimmel pi en klaviaturperforator direkte efter
kaldesignalernepfl mapperne i reolen.
Trafikfordeleren, som har fortrinsret til brug
af sendelinierne,udsender denne liste ved anvendelseaf en strimmeltransmitter over alle til ridighcd verende HF-telegrafisendere.
Pi tilsvarende mide sendesto gange i dognet
en af radioavisen redigeret nyhedsudsendelsetil
danske sofolk, den sflkaldte sofartspresse.
55
Telegrammer, modtaget fra skibene, nir, som
tidligere nrevnt, trafikfordeleren via pladsernes
frellesreturbflnd, og han senderdem via dct lange
transportbind til fjernskrivelokalet til videresendelse til modtageren.
ge indrctning af traf ikD en ekspedifionsmcessi
fordelerpladsen
PA trafikfordelerpladsen,fig. 7, ser man til venstre apparatet tilsluttet samtaleanlreggetog i midten telegrambilagsreolerne.Den venstre reol kan
svinges90o, hvorved man opnir, at ekspeditionspladsen foran kan fungere som trafikfordelerplads i den trafikstille tid, samtidig med at der
ekspederesfra den.
Skrflpulten til hojre indeholder reekker med
trykknapper med tilhorende signallamper til indvalg af sendelinier.Endvidere findes en hojttaler,
som bruges ved medhor under sendingmed strimmeltransmitteren, der ses til hojre under bordpladen.
B esk riu else af H F -t elegr af it j enest ens t ekniske
udstgr
Det fremgflr af omtalen af ekspeditionsformen
pfl HF-telegrafi, at ekspedienterneer frclles om
telegraflinierne, tilbagemeldingsarrangementetog
CQ-transmitteren. Det tekniske udstyrs vigtigste
dele danner derfor et centraliseret system, som
kan betjenesfra ekspeditionspladserne
og fra trafikfordelerpladseni HF-telegrafilokalet.
Fig. 7. Trafikfordelerpladsen.
Det neevnte udstyr er sammen med teknisk udstyr horende til stationens ovrige tjenester placeret
i et srerligt lokale, som pfl fig. 2 er mrerket uRadioterminaludstyr<.
I,logling af sender
Virkemiden af det tekniske udstyr forstfls lettest ved i principdiagrammet fig.8 forst at folge
forlobet af noglingen fra ekspeditionspladsen til
tonetelegrafiudstyret Lyngby radio-Skamlebeek
radio. Nir en ekspedient taster morsenoglen, lregges der sprending (+ 5 V) pi indgangen af noglekredsen. Noglekredsen er en stromforstrerker
(emitterfolger) , som kan afgive tilstrrekkelig stor
strom til nogling af alle indvalgte sendelinier.
i
Krydsfelt
termrnqlrum
r972
TELETEKNIK
56
De trykknapper, som symbolsk er vist i feltet
uCQ-valgu, er trykknapper med indbyrdes sprr,
og den overste, som pi pladsen er mrerket ,Nsgle<, er indtrykket, nflr CQ-transmitteren ikke er
indvalgt.
Signalet fra noglekredsen fores over sluttekontakten til skiftekontakterne horende til trykknapomskifterne for linievalget, og det fores videre til
multiplingen over sluttekontakterne pfl de indvalgte trykknapomskiftere horende til linievalget.
I multiplingen modes de ledninger, som horer
til de 10 pladsers mulighed for indvalg pfl den
samme telegraflinie, og herfra fsres forbindelsen
videre som en enkelt ledning til trafikfordelerpladsen.
T r o f i k t o r d e l e r p l q d si
HF - t e l e g r q flio k q l e t
Term i nq lrum
Multipling
kelder
HF - telegrqf ilokqlet
i
tevq
hv
a
&
I
1
a
I
/nu
Plods
Sendelinievolg
h v r
a
a
a
Noglekreds
G
-LM"i!:^ lgHzl^ -T|
3'1il-|;tr
EIU
I
Sendelinrevqlg
nvrlo
CO -meddeL
l ' i g . 8 . P r i n c i p d i a g r a m f o r l i r - r i e v a l gm . m . , F l F - t e l e g r a f i
Prods
rg72
TELETEKNIK
Har trafikfordeleren ikke indvalgt denne telegraflinie, nflr signalet fra noglekredsen via brydekontakten horende til trafikfordelerens trykknap
for indvalg af linien frem til nogleomsrtter-enheden i terminalrummet.
Herved rendres sprendingen pi omsretterenheden fra 0 V til + 5 V, og det giver en rendring fra
+ 20 V til - 20 V pfl udgangen af omsretterenheden.
Denne spendingsrendring nflr via terminalrummets krydsfelt frem til tonetelegrafiudstyret, og
kanalen i det tilsvarende udstyr pl Skamlebrek radio skifter udgangsspending fra * 20 V til -
20v.
Tilbagemelding f ra sender
I Skamlebreksenderen er anbragt en monitor,
som er afstemt til sendefrekvensen. Nflr senderen
tastes, afgiver monitoren via en omsatningsenhed
signal til tonetelegrafiudstyret: Skamlebrk-Lyngby, og herved andrer dette udstyr i Lyngby udgangsspanding fra + 20 V til - 20 V.
Udgangssprendingen fores via krydsfeltet i terminalrummet til nogleomsrctterenheden, idet disse
omsretterenheder foruden den tidligere navnte
nogleomsretterenhed ogsfl indeholder systemer for
tilbagemelding.
Polaritetsskiftet styrer et elektronisk relre, som
driver to tilbagemeldingsarrangementer, der begge
giver 0 V ud til tilbagemeldingslamperne, hvis anden pol er forsynede fra stationens 24 V sprendingsforsyning.
Det tilbagemeldingssystem, som giver 0 V til
lamperne i ekspeditionspladserne, indeholder et
forsinkelsesled, der bevirker, at lamperne lyser
indtil 3 sekunder efter tastningens ophor. Herved
opnfrs, at de hvide tilbagemeldingslamper pi ekspeditionspladsernc lyser konstant, sfr.lange der
nogles, idet 0 V-ledningen via multiplingen er fort
frem til alle ekspeditionspladserne.
Det tilbagemeldingssystem, som giver 0 V til
trafikfordelerpladsens hvide tilbagemeldingslamper, arbejder uden forsinkelse, og derfor blinker
tilbagemeldingslamperne i takt med noglingen.
Herved fAr man kontrol pi, at senderen ikke
stfir noglet hele tiden.
Indualg af liniet
Da alle ekspeditionspladser og trafikfordelerpladsen har uhindret adgang til at indvalge de til
rfldighed varende linier, m5. der gives meddelelse
til de andre pladser om, at en linie er indvalgt.
Det sker ved, at der trendes rode lamper, horende til linien, pfl alle pladser.
att
Medhsr
Ekspeditionspladsen er udstyret med et medhorsarrangement, som kan bruges til at give medhor i hovedtelefonen ved 600 Hz eller 1000 Hz,
idet der er regnet med, at signalet fra skibet indstilles til ca. 800 Hz. Noglekredsen styrer et gate,
som fsrer signalet fra medhsrsoscillatoren til hovedtelefonen.
Regulering af medhorsniveauet er uafhrengig af
reguleringen af signalet fra modtagerens betjeningsenhed.
I ndualg af CQ-transmitteren
N6.r en trykknap horende til CQ-valget indtrykkes, bliver med henvisning til det tidligere nrevnte
noglekredsen frakoblet, og den til trykknappen
horende CQ-meddelelse udsendes over de indvalgte linier.
Signalet fra de til CQ-meddelelserne horende
forstrerkere er via multiplingen fort frem til ekspeditionspladsernes CQ-valg.
En del af CQ-transmitteren indeholder information om kanalnumre, og hertil horer andre forstrerkere.
Disse forsteerkeres udgange er fast forbundne
med de til linierne horende nogleomsattere, og
forstrerkerne stflr i normaltilstanden uden sprndingsforsyning.
NdLren ekspedient samtidigt valger en telegraflinie og en CQ-meddelelse, srettes forstarkeren
under sprending, og kanalnummermeddelelsen udsendes pfl skift med CQ-meddelelsen.
Forstrerkerne er i udgangen forsynede med
dioder, som sikrer, at kanalnummermeddelelsen
ikke via multiplingen udsendes over andre linier
end den aktuelle.
H F -telegtaf iudstg ret i tetminalrummet
Fig. I viser HF- og MF-telegrafiudstyret i terminalrummet.
I det venstre felt forneden er selve CQ-transmitteren anbragt pi en aflang plade, og over denne plade, bag det lyse felt, sidder de tidligere omtalte forstrrkere, som forstrerker signalerne fra
de nedenfor nrevnte udlasningsenheder op til et
niveau, der svarer til signalet fra emitterfolgerne
horende til morsenoglen. Herover sidder det todelte krydsfelt, som giver krydsningsmulighed
mellem telegraflinierne og HF-telegrafikanalnummerinformationen udlrest fra CQ-transmitteren.
Overst er der anbragt 16 nogleomsretterenheder,
hver forsynet med en trykknap til afprovning af
enheden. Ved tryk vil tilbagemeldingslampen over
58
TELETEKNIK
Fig. 9. HF- og MF-telegrafiudstyr,
radioterminalrum.
trykknappen lyse, hvis hele telegraflinien fra terminalrummet til Skamlebrek og tilbage igen er i
orden.
rTd67n
2 C Q- m e d d e l e t s e r
1972
Beskriuelseaf CQ-transmitteren
CQ-transmitterenshovedbestanddeleer en samling sorte akrylskiver med information indlagt i
klare felter og en samling enheder, bestiende af
miniaturelamper og fototransistorer,til udhsning
af informationen.
To informationsskiver er vist pi fig. 10, den
venstre skive indeholdendeto CQ-meddelelserog
den hojre skive indeholdende to kanalnummermeddelelscr.
Informationsskiverne drejer med 4 omdr./min.
om deres centrum, og deres yderomride lober i
udlresningsenheder,
hvoraf en er vist pi fig. 11.
Udlresningsenhedenindeholder to systemer,
hvert bestiende af en miniaturelampe anbragt i
et messingror og en fototransistor.
Efter at have passeret en smal spalte i rarets
bund rammer lyset skiven, og hvis der cr et klart
fclt foran spaltcn, fortsretter lyset til fototransistoren, som trrekher kollektorstrom.
Ifolge diagram fig. 12 indgir fototransistoren
Ql i basiskrcdslobetfor transistor Ql i CQ-forstrerkeren.Nflr strommen i basissprendingsdeleren
bliver tilstrrekkelig stor, gir Q2 og Q3 i ronq, og
sprendingenpn Q3's emitter stiger fra 0 V til 5,5 V.
I transmitteren er de to slags informationsskiver med hensyn til indbyrdes vinkeldrejning anbragt som vist pfr fig. 10.
Det betyder, at man pfl en indvalgt telegraflinie
2 k o n o t n u m m e-r m e d d e t e t s e r
Fig. 10. Skiver med morsetegn til CQ transmitter.
59
TELETEKNIK
t972
CQ-transmitteren er konstrueret af radioingeniortjenesten, og den er frcmstillet pi P og T's
vrcrkstcder i samarbejde med radioingeniortjcnesten.
Omsetning af nogling og tilbagemelding af
tastning af sender
Omsretning i senderetningen af noglingen fra
den af noglen styrede emitterfolger eller fra CQtransmitterens forstrerker finder sted ved, at cn
af de to nrvnte enheder afgiver * 5 V-irnpulser,
som nflr frcm til enheden for omsretning af noglingen, fig. 14.
Herved bringes transistoren Q1 i ,ono, og Q1's
kollektorstrom pirvirker styrekredsen, som driver
Q2 i >off< og Q3 i rono.
iz-6*Si
F i g . 1 1 .Udlresningsenhedtil CQ transmitter.
umiddelbart fir meddelelsen om kanalnummer
aflost af CQ-meddelelscn.
Telegrafcringshastigheden er ca. 22 ord./min.
Fig. 13 viser CQ-transmitteren med aftaget
drekkasse. Overst sidder en synkronmotor med
gcarkasse, som reducerer omdrejningstallet til
4 omdr./min.
Gearkassen trrekker den lange aksel, der brerer
16 skiver, som udgor stotte for informationsskiverne.
Til venstre sidder en lang skinne, som barer
16 udlresningsenheder.
Nederst shimtes to 9 V sprndingsforsyninger,
hvoraf den ene fungerer som reserve for den
Spendingen pri linien, som forbinder enheden
med tonetelegrafiudstyret, rendres herved fra
+ 20 V til - 20 V. Nfir senderen i Sliamlebrk
ved tastningen afgiver antenneenergi, pflvirkes en
monitor i senderen, og via en del mellemled fflr
man pALLyngby radio et polaritetsshift fra + 20 V
til - 20 V pfl indgangen af omsretningsenhedens
modtageretning.
Strommen i R1 ophorer, og der gflr strsm til
1".
t,
; f
anden.
CQ-transmitterens kapacitet er 12 CQ-meddelelser og 20 kanalnummermeddelelser.
"t
-l
f,
l;
Udgqn9
co + 5,5V ved
streg eller prik
;
Fig. 13. CQ transmitter
med aftaget dnksel
60
rg72
TELETEKNIK
+30v
Konqtnr
Forstar
N o o t eemltterfotgere
S e n d e r e tn i n g
-2tv
Lompe hos
trofikfordeler
!20v
Input fro
tohetelegrofiudstyr
-2tv
Lomperr
plodser
Modtogeretn ing ----'-----'
OV
Fig. 14. Nogleomsetterenhed.
det elektroniske relre, som i virkeligheden er en
transformatorkoblet oscillator.
En transformatorvikling
afgiver sprcnding til
ensretterne D1, D2 og D3, der oplader de to
viste RC-led.
Det ene RC-led nar en lille tidskonstant, og det
andet har en stor tidskonstant. Via de antydede
mellemkredse bringes transistorerne Ql og Q2 i
)on(, og herved lyser lampen hos trafikfordeleren
og lamperne pA ekspeditionspladserne. Som tidligere nrevnt folger trafikfordelerens lampe noglingen, medens ekspeditionspladsernes lamper lyser konstant under noglingen.
Pfl onrs*tningsenheden sidder en testknap, som
kan aktivere enheden i senderetningen. Hvis systemet fungerer, vil en kontrollampe p6. enheden
lyse samtidigt med de ovenfor navnte lamper.
MF-telegraf itjenesten
Formdl og ouersigt
Formilet med MF-telegrafitjenesten bestir dels
i at formidle befordring af telegramtrafik med
skibe, som befinder sig i dansk farvand, og dels
i at deltage i arbejdet knyttet til sikkerhed til sss.
MF-telegrafitrafikken
afvikles i lokalet, som pa
fig. 2 er mrerket ,MF-telegrafiu, og som er beliggende ved siden af HF-telegrafilokalet.
Trafikfordeleren leder ogsfl trafikken pfl MFtelegrafi. Der findes to ekspeditionspladser, som
er identiske pe nrer, at kun den ene af dem er
forsynet med en strimmeltransmitter.
I stedet for et transportbind anvendes en slidse
i vreggen mellem de to lokaler til befordring af
telegrammer mellem ekspedient og trafikfordeler.
Ekspeditionspladserne blev taget i brug i marts
1971 og afloste herved udstyr, som havde vreret i
brug i mere end 25 F,u.
Ekspeditionsf orm
Pfl MF-telegrafi benyttes 500 kHz som kaldefrekvens bflde for skib og kyststation, og n6r et
skibs kald er modtaget, besvares det pfl Lyngby
radio's arbejdsfrekvens 487 kHz. Endvidere skifter skibet til arbejdsfrekvens, normalt 480 kHz
eller 425 kHz.
Som tidligere omtalt bruges 500 kHz tillige som
frekvens for nodopkald, og selv under afvikling
af almindelig telegramtrafik aflytter ekspedienten
en 500 kHz-vagtmodtager for eventuelle nodmeldinger.
Hvis der opstir en nodsituation af lrengere varighed forbeholdes nodfrekvensen til hjrelpearbej-
.fELETEKNIIi
1972
Fig. 15. BAndmaskiner
til registrering
det, og man skifter opkaldsfrekvens til 512 kH.z
for almindelig trafikafvikling.
Normalt er kun 6n ekspeditionsplads bemandet,
men hvis en nodsituation opstir i Lyngby radio's
ansvarsomrflde, kan der blive tale om at bemande den anden plads for at kunne afvikle den
almindelige trafik.
Al trafik pfl 500 kHz optages pi b&ndoptager
for at have muligheden for at kunne afspille et
nodopkald, som ikke blev tydeligt hort forste
gang. Fig. l5 viscr 2 ens 8-kanal bindoptagere,
som bruges til indspilning af signaler modtaget
pi 500 kHz og pfl 2182 kHz, opkalds- og nod-
af trafik
61
pi
nodfrekvenser'
frekvens pi MF-telefoni. De to bflndoptagere er
reserve for hinanden.
Den betieningsmessige indtetning af en
ckspeditionsplads
PA fig. 16 ses en af de to MF-telegrafipladser,
nemlig den, som er forsynet med en strimmelsender.
I venstre felt findes betjeningsenheden til samlaleanlregget.
I rnidterfeltet ses ekspeditionsmodtageren, og
over denne findes 5 hojttalere med tilhorende
niveaureguleringer. Den ene hojttaler er tilsluttet
Fig. 16. Ekspeditionsplads for l\IF-telegrafi.
62
Lg72
TELETEKNIK
medens de fire andre er
ekspeditionsmodtageren,
500 kHz og 512 kHz
for
tilsluttede vagtmodtager
pi positionerneLyngby radio og Bornholm (Balka).
I hojre felt ses sverst to trykknaprakker for
indvalg af I\{F-telegrafisendernei Skamlebek og
i l(ongelunden,Amager. De to nederstetrykknaprrekker bruges til indvalg i hovedtelefonen af
ekspeditions-og vagtmodtagerne.
Endelig er pladserne i stand til at udsende det
automatiske telegrafi-alarmsignal fra en automatisk tegngiver. For ikke at komme til at udsende
signalet uforvarende skal man indtrykke to trykknapper samtidigt for at starte tegngiveren.
De lokale vagtmodtagere og en modtager for
modtagning pfl 500 kHz af det automatiske telegrafi-alarmsignal er anbragt i et skab i lokalet.
To fjernbetjente vagtmodtagerefor 500 og 512
kHz og en fjernbetjent ekspeditionsmodtagerer
placeret ved Balka pfl Bornholm.
i Skamlebek og I(ongelunden nogles af udstyr
som er magen til det, som bruges til nogling af
HF-telegrafisenderne. Nogleorrts*tterenhederne
er anbragt i terminalrummet, og ses i hojre felt
pi fig.9.
Endvidere er nogle-emitterfolgerne og med'
horsarrangementetmagen til det udstyr, som anvendespi HF-telegrafi. Pi grund af de to ekspebetydning har
ditionspladserssikkerhedsmressige
trafikfordeleren ikke fortrinsret til nogling af
MF-telegrafisenderne, slledes som han har til
nogling af HF-telegrafisenderne. Men han har
mulighed for at anvende sin strimmeltransmitter
til nogling af I\tF-telegrafisenderneefter aftale
med MF-telegrafiekspedienten'
Indualg al ekspeditionsmodtager og uagtmod'
tagere i houedtelelon samt tilslutning til hoittalete
De anvendte modtagere har forskellige former
for LF-udgange, og overgangen mellem udgan'
gene og tilslutning af hovedtelefon og hojttalere
Teknisk udstgr. Indualg af sendelinier og udstgr er dcrfor nodvendigvis blevet udformet pfr fortil nogling af disse
skellig mide afhrengig af behovet. Det er kun de
Telegraflinierne tilsluttet MF-telegrafisenderne lokale ekspeditionsmodtagereog 500 kHz vagt-
Fro modtqgers pr
t e t e f on u d g o n g
lTlre6l
Tit bandoptqger,
( ved 500 kHz)
Fig. 17. Fordelingssystem for telefonudgange fra modtagere.
1972
63
TELETEKNIK
modtageren, som har b6de hovedtelefonudgang og
hojttalerudgang, og det har vreret muligt at tilslulte disse modtagere til pladserne uden brug af
ekstra sammenkoblingsudstyr.
De andre vagtmodtagere og ekspeditionsmodtageren pi Bornholm har kun telefonudganS, og
disse udgange udstyrer derfor emitterfolgere.
Som vist pn fig.17 har emitterfolgerne to udgange. Den ene benyttes til tilslutning til hovedtelefonerne og eventuel bindoptager, medens den
anden benyttes til udstyring af smfl hojttalerforstrerkere, baserede pi integreret halvlederteknik.
I disse tilfeelde sidder de tidligere navnte hojttalerniveaureguleringer i indgangen af forstrerkerne.
Reserueudstgr
Ekspedilionspladsernes sihkerhedsmassige betydning gor det nodvendigt, at ekspedienten ojeblikkeligt selv kan indkoble reservemodtagere.
Han kan skifte ekspeditionsmodtager ved at g[
fra den ene plads til den anden, og i det tidligere
nrevnte skab, indeholdende vagtmodtagerne og
autoalarmmodtageren findes et ornskifterarrangement, som gor det muligt at koble en defekt vagtmodtager ud og at indkoble den ene ekspeditionsmodtager som midlertidig vagtmodtager. Til slut
bemrerkes det, at den ene ekspeditionsplads, set
som et hele, stir som reserveplads for den anden'
Fjcrnskriveaf delingen
De af stationens fjernskrivemaskiner, som benyttes til sending og modtagning af telegrammer
pA telexnettet, findes i et sarligt lokale, fjernskriveafdelingen, som vist pfl fig.18.
Der findes tre fjernskrivemaskiner til indtelexering fra telexabonnenter. Desudcn benyttes
en maskine til sending og tre maskiner til rnodtagning pfl gentexnettet. Disse maskiner gor det
muligt at valge udenlandske telegrafstationer direkte, ligesom disse kan vrelge Lyngby radio direkte.
Endvidere findes en fjernskrivemaskine med
direkte forbindelse til hovedtelegrafkontoret i I(obenhavn.
Det tidligere omtalte telegramtransportbind
placeret langs vinduesveSSen benyttes til transport af telegrammer rnellem fjernskriveafdelingen
og ekspeditionslokalerne.
HF-telextjenesten
Formdlet med HF-telertienesten
FormiLlet med telex i HF-omridet er at skabe
forbindelse mellem et skibs fjernskrivemaskine
og telexabonnenter i land pi en siLdan mide, at
midlertidige forstyrrelser pfl forbindelsens radiostrrekning ikke medforer udeladelse af telextegn
og kun i meget ringe grad medfsrer forkert skrivning af tegnene.
Det opnis ved automatisk at kontrollere tegnet
i terminaludstyret pfl kyststationen og skib. Hvis
tegnet er forkert, anmodes den anden part ligeledes automatisk om at gentage udsendelsen af
tegnet, og det gives forst videre til skrivning, nir
terminaludstyret har konstateret, at tegnet er korrekt.
Fig. 18. Fjernskriveafdeling.
64
r972
TELETEKNIK
Pi radiostrekningen
sendes telextegnene i et
7-element alfabet uden brug af start- og stopsignaler i stedet for i det almindelige internationale telegrafalfabet nr. 2. Da forholdet mellem de
to polariteter i 7-element alfabetets tegn altid er
3:4, bestflr den nrevnte kontrol i undersogelse af,
om dette forhold er opretholdt i det modtagne
signal.
H I' -telert jenestens tekniske udstg r
Pn fig.19 er vist et blokdiagram af HF-telexinstallationen pfl Lyngby radio. Sammenstillingsudstyret anvendes til at forbinde ekspedientens
fjernskrivemaskine med skib eller abonnent og
til at sammenstille skib og abonnent. I sidste tilfrelde kobles ekspeditionsfjernskrivemaskinen ind
til medlresning.
Endvidere bruges sammenstillingsudstyret til at
omsrette de 2-trfldede forbindelser fra telexcentral og ekspeditionsfjernskrivemaskine til radioterminaludstyrets 4-trfldede kredslob.
Af de indledende bemarkninger forstAr man, at
der kan blive en pause i forbindelsen, og da telexabonnenten ikke fflr nogen meddelelse om pauser,
passerer informationen et elektronisk lager med
en kapacitet pi 2400 telextegn, inden den nir radioterminaludstyret, et fejlkorrigerende telexudstyr, som kaldes Simplex TOR STB 75, fremstillet af Philips A/S.
Tegnene tilfores sendegrenen af dette udstyr
som 5-element paralleltegn fra lageret, og efter
at vrere omsat til 7-element alfabetet sendes de af
udstyret til senderen i Skamlebrek.
Nir en gruppe pi tre tegn er modtaget korrekt
af skibet, sender det automatisk en anmodning
til kyststationen om at f& sendt en gruppe pfl tre
nye tegn. TOR-udstyret afgiver udloseimpulser til
det elektroniske lager, og en del af den lagrede
information sendes ind i TOR-udstyret til aflssning af det allerede sendte.
Hvis tegnene ikke modtages korrekt, beder skibet om gentagelse, og forst nAr modtagelsen er
korrekt, afsendes nye tegn.
Da skibet, som modtager information, mi bruge sin sender til sending til kyststationen for at fA
denne til at sende nye grupper af information, er
systemet et simplex-kredslob.
Skriveretningen kan vendes af skib eller telexabonnent uden medvirkning af ekspedient ved, at
man som pfl andre telexradiokredslob slutter sin
meddelelse med at skrive *2. Vea modtagelse fra
skibet forlader informationen TOR-udstyret efter
at vrere lavet om til 5-element serietegn med tilsatte start- og stopsignaler. Disse telextegn fores
derpfl til sammenstillingsudstyret.
Bengttelse af sender og modtager
Tre almindelige 50 baud telextegns varighed er
450 ms, og de sendes pfl radiokredslobet som 3
7-element 100 baud telextegn, hvis varighed er
210 ms.
Der bliver altsi 240 ms tilbage til udbredelsestid kyststation-skib, en 70 ms tilbagemelding med
tilhorende udbredelsestid skib-kyststation og forsinkelsestid i det tekniske udstyr.
Udbredelsestiden den halve jord rundt er minimalt 60 ms, og der bliver derfor kun 50 ms tilbage til forsinkelsestid i det tekniske udstyr. Man
mfl derfor bringe transmissionstiden mellem kyststationen og Skamlebak og Reerso mest muligt
ned, og det gores ved at benytte telefonlinier til
inf ormationsoverf orelsen.
F e j l k o r r i g e r e n d eT e l e x u d s t y r
P h i l i p S i m p l e xT O RI O p k o l d s
S T B7 5
| Enkoder
So mmen st il
lingsudstyr
Tetex
centrol
(Kobtingskreds)
Elektronisk
letextoger
Frederick
model 1330
Modulqtionstinie
for ESB-telefonisender,Skoro.
S e n d e d eI
I opt<olos
ud.los- | D"kode,
flmpuls.for
tooer In-
-2 nrnd ot
t f o r m q -t -l -o n . - - - - - + - - - - - : < Modtogedet
F j e r n s kr i v e r
f_-.-
tT4Et61
Strimmel- Modtooesender p e r f o r d t o r
Fig. 19. Blokdiagram for HF-telex.
(
Outputfro fjernbetjent modtoger,
Reerso.
rs?2
TELETEKNIK
7-element telextegnets to polariteter optrreder
pfl telefonlinierne som to toner, 1415 og 1585 Hz,
med hvilke en ESB-sender moduleres.
Nir udsendelsen af tre tegn efter 210 ms er
frerdig, moduleres senderen ikke i de nreste 240
ms. I denne tid afventes den 70 ms tilbagemelding fra skibet, og der sendes altsfl forst igen
450 ms efter, at udsendelsen af den foregiende
gruppe pi tre tegn blev pflbegyndt. Senderen befinder sig med andre ord i en af folgende tre
tilstande, nemlig udsendelse skiftende mellem to
HF-signaler med en frekvensdifference ph 170 Hz
og ingen udsendelse som den tredie tilstand.
Sammenkobling af slcibefs og kgststationens
TOR-udstgr
Nflr kyststation og skib er kommet i forbindelse med hinanden, kan TOR-udstyrene sammenkobles ved at foretage et selektivt kald fra
det ene TOR-udstyr til det andet.
Kyststationens TOR-udstyr indeholder en kodesender, som kan indstilles til et >en blok< eller
et )to bloku kald. Hver blok indeholder foruden
et sflkaldt repetitionssignal to trafikinformationssignaler i 7-element koden. I denne kode findes
i alt 38 forskellige signaler. 32 af disse, trafikinformationssignalerne, svarer til de 32 signaler i
det internationale telegrafalfabet nr. 2, medens de
resterende 6, serviceinformationssignalerne, benyttes til indbyrdes information mellem TORudstyrene.
Da man ifolge en CCIR anbefaling skal kunne
valge kode mellem alle 32 trafikinformationssignaler i 7-element alfabetet, betyder det, at koden
ikke kan benrevnes med bogstaver, da disses an-
oc
tal ikke sl6r til, og det mi derfor forventes, at
koden vil blive betegnet med tegnets nummer
mellem I og 32.
Skibets TOR-udstyr er forsynet med en dekoder, og nflr den modtager det rigtige signal,
sender skibet automatisk signaler til kyststationen, og kort efter er de to TOR-udstyr sammenkoblede.
Ekspeditionsf orm
Hvis en telexabonnent onsker sammenskrivning med et skib, bestilles skrivningen pi en srerlig bestillingsfjernskriver med sit eget nummer pA
Lyngby radio. Bestillingen medtages derpi i HFtelegrafitjenestens trafikliste, og sammenskrivningen kan derfor forst foretages, nir skibet melder
sig. Hvis et skib snsker skrivning, bestiller det
denne ved at kalde kyststationen pi HF-telegrafi
eller HF-telefoni. TOR-udstyret har en srerlig
CW-stilling, og den bruges til at oprette den forelobige forbindelse med skibet ved brug af morsetelegrafi. Nir der er aftalt frekvens, kan sammenstillingen foretages som tidligere nrevnt. Som sender bruges den nrevnte ESB-telefonisender i Skamlebrek, og til modtagning bruges en fjernbetjent
modtager pi Reerso radio.
Ved sending fra skib til land benyttes frekvenser beliggende i srerlige b6.nd, beregnet til telexforbindelse, medens man ved sending fra Lyngby
radio bruger frekvenser, som er tildelt stationen
til HF -telegrafi.
Kyststationen kalder telexabonnenten pdL ekspeditionsfjernskrivemaskinen og melder, at forbindelsen er klar, hvorpi sammenstillingen foretages.
Fig. 20. Midlertidig ekspeditionsplads for HF-telex.
r972
TELETEKNIK
66
Herpfl startes takseringsudstyret manuelt, og
det takserer, automatisk styret af TOR-udstyret,
kun den tid, systemet har vreret til ridighed i
kommerciel tilstand.
lndretning
af ekspeditionspladsen
Pi fig.20 ses ekspeditionspladsen, som kun er
midlertidigt etableret og placeret i lokalet mrk.
,Lageru pfl fig.2.
Til venstre pi bordet ses Philips Simplex TOR
STB 75 og til hojre for det betjeningsenheden for
den fjernbetjente lLeerso-modtager. Den flade kasse ovenpiL er det elektroniske telexlager Frederick model 1330. Yderst til hojre findes en enhed
for senderbetjening og antennevalg for modtageren.
Der arbejdes pfl fremstilling af udstyr til to
ekspeditionspladser, og det vil blive placeret dels
i lokalet mrk. >HF-telexu og dels i terminalrummet.
Man kan forvente, at HF--telextrafikken vil stige
og HF-telegrafitrafikken vil falde, og det er derfor heldigt, at HF -telexpladsernesantal vil kunne
udvides pi bekostning af de HF-telegrafipladser,
som er fjernest fra trafikfordeleren.
MF- og VHF-telefonitjenesterne
Son omtalt i indledningen benyttes de to frekvensomrider 1,6-3,5 i\,IHz og 156-174 N{Hz til
med skibe, der befinladiotelefonkommunikation
der sig i farvandene omkring Sjrelland og Fyn.
Fig. 21 viser de fem ekspeditionsborde, hvorfra
senderc og modtagere betjenes og telefonsamtalerne ekspederes.
I Mtr-omridet stir folgende frekvenser til stationens ridighed:
Mtr-kanal 1
MF-kanal2
Speciel kanal
for DSB frerger
pfl Storebrclt
Nsdfrekvens
Sendefrekvens Modtagefrekvens
1687 kHz
2069 kHz
1806 "
2083 )
1855
2182
,
u
3275
2182
))
)
Til udenlandske skibe, som ikke er i stand til
at sende pfl de anforte modtagefrekvenser, berryttcs 2049 kHz og enkelte andre frekvenser.
For l\{tr-hanal 1 og 2 findes der sendere i Skamlcbzek, pi Amager og i llyldager. De tilsvarende
rnodtagere findes i Lyngby, Nakkehoved, Tommestrup, Reerso og Nakskov.
DSB-kanalen har kun sender i Korsor og modtager i Reerso.Nedfrekvensen harsendere i Skamlebrk, Amager og Hyldager samt modtagere i
Lyngby, ILeerss, Nakkehoved, Tommestrup og
Nakskov.
I Vl{F-omrAdet rider
hanaler og frekvenser:
Fig. 21. Ekspeditionsborde for NlF-VHF-telefonitjenesten.
stationen over folgende
rgi2
VUFkanal nr.
Kobenhavn
3
r
26
Nakkehoved
1
Mon
2
2
Rosnes
,
4
Hyldager
25
t
28
Langeland
5
Fornres
5
rosltlon
67
TELETEKNIK
Sendefrekvens
160,75 NlHz
161,90 ,
160,65 ,
160,70 '
160,70 ,
160,80 ,
161,85 ,
162,00 '
160,85 ,
160,85 '
Modlagefrekvens
156,15N{Hz
157,30 '
156,05 ,
156,10 '
156,10 ,
156,20 D
157,25 D
L57,40 '
156,25 D
156,25 ,
Alle positioner har desuden kanal 16 med 156,8
MHz som bide sende- og modtagefrekvens.
For i sfl hoj grad som muligt at sikre den hontinuerlige drift af disse ubemandede stationer er
alle radioudstyr dublerede, og dersom en fejl indtrreder under driften, kan der ved fjernstyring
fra Lyngby straks skiftes over til den pigreldende reservesender eller -modtager. De i Lyngby benyttede udstyr er vist pi fig. 22.
Ekspeditionspladsernes udseende fremgir
af
fig.23. Hvert bord er forsynet med:
1. Et antal betjeningsnogler, der benyttes til indkobling af den onskede senderposition og den
onskede sendefrekvens.
2. Et tilsvarende antal nogler for de nodvendige
modtagere.
3 . Et noglefelt, der tillader valg mellem et antal
4-trids centralledninger.
4 . Tastatur, nummerskive og signallamper, der
benyttes i forbindelse med disse ledninger.
5 . Niveauinstrumenter og niveaureguleringer for
radiosender og -modtager.
6 . Et noglefelt, der benyttes til at omstille eks-
IriS 22. ,\ppalatul
for fjernstyring
pedientens talesret
dioudstyr og til at
fonabonnent.
7. Et antal hojttalere
serne 2182 kHz og
F'ig 23. Ehspeditionspladsfor MF-VHF-telefoni
af VHF-stationer.
fra centralledninger til rasammenkoble shib og telefor aflytning af frekven156,8MHz og til kontrol af
r972
TELETEKNIK
68
t
l>l
o
3c og
9-g
oo
Ax
^l
le
L
e
Ee
b5
o>
o
V
Ax
^l
N
l^
o
8g
€s
V
N
h
c'
.g
E
€c 6g
Ee
Ec
o>
a
o
oo
o
se
l>l
l>l
\
c
c
Jr
\
Ir! I
J- rE
+
!-
lr+-
t_
ts
L------
a
o
H
I
u
L
o,
c'l
.g
c
!
.9.
o
L
c
o
(J
o
+
zc
c
E
E
o
ts
o
L
tg72
TELETEKNIK
samtaler, nir talesret ikke kan benyttes. Hver
hojttaler er forsynet med et styrkereguleringshindtag.
8. Et noglefelt og en hojttaler for stationens lokale samtaleanlreg.
9. En radiomodtager for frekvensomridet 1,63,5 MHz.
Samtlige betjenings- og signalledninger til radiosendere og -modtagere uden for Lyngby er fsrt
gennem alle fem borde, sflledes at hver ekspedient har adgang til at benytte alle radioudstyrene og ved signallamper kan konstatere, hvilke
af disse der er optaget. Ligesom ved telegrafitjenesterne er storsteparten af det tekniske udstyr, d. v. s. alle vrelgere og forstarkere hsrende
til ekspeditionspladserne, samlet i terminalrummet, og si godt som alle omstillinger m. m. foretages gennem relreer. Herved bliver det tekniske
vedligeholdelsesarbejde i selve bordene indskrrenket til et minimum.
Det fremgir af principskemaet for radioterminalerne I1g. 24, hvilke sammenstillingsmuligheder
der findes pfl hver ekspeditionsplads. Da det under normale radiobetingelser har vist sig muligt
for hver ekspedient at overvige to radiosamtaler
samtidig, er alle bordene forsynet med to radioterminaler mrk. A og B, der kan benyttes uafhrengigt af hinanden. Der st6.r i alt 10 4-trids centralledninger til rAdighed for denne tjeneste, og disse
kan over en koordinatvrelger indfsres til bordet
og ved hjrelp af noglen >konf u forbindes til ekspedientens talesat. Efter indkobling af den onskede
terminal og de til radiokontaktens etablering nodvendige sendere og modtagere, kan der tales enten
med skib eller med telefonabonnent ved betjening
af noglerne rradio< eller >abon<, hvorefter de to
parter sammenstilles med noglen A + R.
Herefter kan der fores kontrol med samtalen
over en hojttaler (rkontrolu), og der kan fra talesrettet over den viste gaffelanordning gives meddelelser til skib og abonnent samtidig. Opkald fra
skibe modtages i MF-omridet pi hojttaler eller
hovedtelefon og i VHF-omridet tillige ved aktivering af en signallampe og en brummer.
En srrlig ekspeditionsform anvendes pfl de to
nodfrehvenser 2182 kHz og 156,8 MHz, idet disse
to frekvenser, i modsretning til alle andre i disse
tjenester benyttede, er felles for sending og modtagning, og desuden finder de ikke anvendelse til
offentlige telefonsamtaler. Der ml derfor under
ekspeditionen altid anvendes skiftetale, og fra
bordet kan der ved hjelp af en srerlig nogle foretages hurtig ind- og udkobling af den benyttede
69
radiosender.Efter at post- og telegrafvresenethar
oprettet modtagere for disse frekvenser langs
Sjrellands kyster (pi de tidligere angivne positioner), har det varet nodvendigt at koncentrere
aflytningen af 2182 kHz pfl en ekstra ekspeditionsplads, der befinder sig i et tilstodende lokale
og har denne aflytning som enesteopgave.
Herved kan overvi.gningen foretages med den
fornodne omhu, og som ekstra sikkerhed for, at
et nodopkald ihke skal gi tabt, bliver trafikken
pi disse frekvenser ogsi til stadighed optaget pl
den under MF-telegrafi omtalte flerkanal bindmashine.
HF-telefonitjenesten
Denne forholdsvis nye radiotjeneste udnytter
frekvensomrfldet 4-25 MHz til at opretholde
telefonforbindelsermed danske skibe, der befinder sig uden for rrekkevidden af danske kyststationer i MF-omrfldet. I teknisk henseendehar
denne tjenestederfor en del tilfrelles med de allerede beskrevne tclegrafitjenester pe HF og tclefonitjenester pfl I\fF, og da det endeligeterminaludstyr endnu ikke er taget i brug,, skal der pi
dette sted kun gives en kort omtale af vissekarahteristiske forhold vedrorendetjenestenspraktiske
gennemforelse.
En betingelsefor at kunne give skibsfarten en
effektiv radiotelefoniservicemed global deekning
er ligesom ved telegrafitjenestenat kunne ride
over nogenlunde forstyrrelsesfri sende- og modtagefrekvenser,der er fordelt over hele det nevnte
frehvensomride. De internationalt fastsatte telefonifrekvenser ligger i de samme seks bind som
telegrafifrehvensernemen forskudt fra disse pfl
en sfldan m6.de, at kyststationernes telefonifrekvenser er placeret over telegrafifrekvenserne,
medens skibene har lavere frekvenser end disse.
I 12 MHz bindet er f. eks. L2.4I7-13.109 kHz reserveret til telegrafi, medens skibe med HF-telefoni benytter frekvenser fra 12.330-12.417 kF{z
og kyststationerfra 13.f09-13.200 kHz.
Herved har man sikret den frekvensafstand
mellem sende- og modtagefrekvens,som er nodvendig om bord i skibene pi grund af den horte
afstand mellem sende-og modtageantennerne.Pfr
de internationale konferencerom frekvenstildelinger har der vreret stor rift om dissefrekvenshanaler, og for at fi rfldighed over frekvenser i alle 6
frekvensbiLndhar det varet nodvendigt for Danmark, Norge og Sverige at gi ind i frlles udnyttelse af de fleste af kanalerne. Da de skandinaviske senderehar praktisk taget samme deknings-
70
1'ELETEKNIK
omreder, kan et sidant fallesskab kun realiseres
i praksis ved aftaler mellem de tre lande om en
tidsmressig deling af frekvenserne. Lyngby radio
har derfor ikke til stadighed frekvenser til ridighed i alle bflnd, men m6. rendre arbejdsfrekvenser
efter en bestemt tidsplan, der er aftalt med Sverige
og Norge.
For at fi et sidant arrangement til at fungere
uden gensidige forstyrrelser er der mellem Lyngby radio, den norske kyststation Rogaland radio
og den svenske Goteborg radio etableret en permanent omnibusfjernskriveforbindelse, der kan benyttes til at aftale mindre rendringer i den faste
tidsplan, nfiLrf. eks. telefontrafikken pfl en af stationerne er serlig stor.
Pi Skamlebrek kan der stilles indtil tre kraftige
telefonisendere til ridighed for denne tjeneste. Pi
disse skiftes der frekvens og modulationsart meget hurtigt ved fjernstyring over telefonledninger
fra Lyngby, og senderne kan, ligeledes ved fjernstyring, tilsluttes et antal forskellige retningsantenner. Der er derfor i ojeblikket mulighed for at
arbejde pi tre telefonkanaler samtidig, hvilket
ogsfl benyttes i trafikstarke perioder, nflr der i svrigt er frekvenser til ridighed. Tjenesten blev startet med dobbelt-sidebindsmodulation og fuld brerebolge, d. v. s. sendeart A3, men efterhflnden som
skibenes radioanlreg er blevet moderniserede, benyttes i stadig storre udstrrekning enkelt-sidebindsmodulation med undertrykt eller reducerel
brerebolge (sendearterne ABJ og A3A).
Til modtagning er der i Reerso installeret fjernbetjente modtagere, der kan tilsluttes et stort antal forskellige antenner bflde med og uden retningsvirkning. Modtagerne, der er konstrueret efter et lignende princip, som er anvendt ved telegrafimodtagerne, har vreret beskrevet i den tidligere omtalte artikel i TELETEKNIK
[2]. Som reserve for disse modtagere og til brug ved mindre
krrevende radioforbindelser er der pi Lyngby radio installeret nogle fi lokale modtagere, der ogsi
har valgmuligheder til forskellige antenner.
I HF-omridet kan man pfiLgrund af de strerkt
varierende afstande og radiobolgernes skiftende
udbredelsesforhold ihke nojes med en enkelt kaldefrekvens til at etablere den forste kontakt mellem shib og kyststation. I fire af de seks telefonibind er der afsat en bestemt frekvens, der udelukkende benyttes til opkald fra skibe, og disse
frekvenser overvflges til stadighed ved fire fast afstemte modtagere, som er tilsluttet hojttalere pfl
ekspedi tionspladserne.
r972
Ved overgangcn til enkelt-sidebfindstelefoni stiger
antallet af disponible frekvenskanaler si strerht,
at der er blevet afsat 6n kanal til ophald for shibe
og 6n for kyststationer til besvarelse af opkald i
hvert af de seks frekvensbiLnd. Disse seks dobbeltkanaler er frelles for alle nationer og ventes taget
i brug pi Lyngby radio i nrer fremtid under anvendelse af bl. a. seks nye ESB-kanalmodtagere pi
Reerso radio.
Fig.25 viser en af de tre midlertidige ekspeditionspladser, hvor man i midten ser terminaludstyret med de forskellige tryknogler og reguleringshindtag, der kan give de samme kommunikationsmuligheder pr. radio og pe centralledningerne som i MF-VHF-terminalerne. Ved denne tjeneste kan der dog kun afvikles en samtale ad gangen pi hver ehspeditionsplads. Til venstre er betjeningspanelet for den fjernstyrede modtager i
Reerso opstillet og over denne en lokalmodtager.
Til hojre er der betjeningsfelter for senderne i
Shamlebek og de dertil horende antenner samt et
trykknapfelt, der kontrollerer valget af modtagerantenner i Reerso. Her ses ogsi de fire hojttalere,
som er tilsluttet vagtmodtagerne.
HF-telefonitjenesten er iben dognet rundt med
de tidsmressige begrrensninger, der folger af de
naevnte frekvensdelinger. Telefonsamtaler fra skib
til land kan i reglen gennemfores forholdsvis hurtigt, idet et telefonisk opkald pfl den kaldefrekvens, der shonnes bedst egnet fra shibets position
i forhold til Danmark, som oftest vil blive hort i
Lyngby. Endvidere har skibet mulighed for at etablere radiokontakt i umiddelbar tilslutning til en
anden telefonsamtale ved at aflytte Lyngbys arbejdsfrekvenser. Endelig kan skibe, som ogsi har
radiotelegrafiudstyr, over Lyngbys HF-telegrafi
tjeneste trreffe de nsdvendige aftaler om tider og
frekvenser for en radiotelefonikontakt.
Samtalebestillinger fra land til skib bliver noteret pA trafiklister, der udsendes bflde pr. radiotelegrafi og telefoni til faste tidspunkter, der er
kendt af skibe med udstyr for HF-telefoni.
I de fi ir HF-telefonitjenesten har vreret i drift,
har den udviklet sig til en betydningsfuld forbindelse med danske skibe pi langfart. Stadig flere
skibe bliver udrustet med radiotelefoniinstallationer, og samtaleantallet er stigende.
I det til formfllet indrettede lokale vil der i 1972
blive opstillet fire nye ekspeditionsborde med moderne radioterminaler, og lokalet er si stort, at
dette antal eventuelt kan foroges til i alt 9 borde.
70
TELETEKNIK
omrflder, kan et sidant frellesskab kun realiseres
i praksis ved aftaler mellem de tre lande om en
tidsmressig deling af frekvenserne. Lyngby radio
har derfor ikke til stadighed frekvenser til rfldighed i alle bind, men mfl rendre arbejdsfrekvenser
efter en bestemt tidsplan, der er aftalt med Sverige
og Norge.
For at ffl et sfldant arrangement til at fungere
uden gensidige forstyrrelser er der mellem Lyngby radio, den norske kyststation Rogaland radio
og den svenske Goteborg radio etableret en permanent omnibusfjernskriveforbindelse, der kan benyttes til at aftale mindre rendringer i den faste
tidsplan, n6.r f. eks. telefontrafikken pi en af stationerne er serlig stor.
Pi Skamlebrek kan der stilles indtil tre kraftige
telefonisendere til ridighed for denne tjeneste. Pi
disse skiftes der frekvens og modulationsart meget hurtigt ved fjernstyring over telefonledninger
fra Lyngby, og senderne kan, ligeledes ved fjernstyring, tilsluttes et antal forskellige retningsantenner. Der er derfor i ojeblikket mulighed for at
arbejde pi tre telefonkanaler samtidig, hvilket
ogsfl benyttes i trafikstrerke perioder, nflr der i ovrigt er frekvenser til rAdighed. Tjenesten blev startet med dobbelt-sidebflndsmodulation og fuld brerebolge, d. v. s. sendeart A3, men efterhflnden som
skibenes radioanlreg er blevet moderniserede, benyttes i stadig storre udstrrekning enkelt-sidebindsmodulation med undertrykt eller reducere[
brerebolge (sendearterne A3J og A3A).
Til modtagning er der i Reerso installeret fjernbetjente modtagere, der kan tilsluttes et stort antal forskellige antenner bflde med og uden retningsvirkning. Modtagerne, der er konstrueret efter et lignende princip, som er anvendt ved telegrafimodtagerne, har vreret beskrevet i den tidligere omtalte artikel i TELETEKNIK
[2]. Som reserve for disse modtagere og til brug ved mindre
krrevende radioforbindelser er der pfl Lyngby radio installeret nogle ffl lokale modtagere, der ogsi
har valgmuligheder til forskellige antenner.
I HF-omridet kan man pfrLgrund af de strerkt
varierende afstande og radiobolgernes skiftende
udbredelsesforhold ihke nojes med en enkelt kaldefrekvens til at etablere den forste kontakt mellem skib og kyststation. I fire af de seks telefonibind er der afsat en bestemt frekvens, der udeIukkende benyttes til opkald fra skibe, og disse
frekvenser overviges til stadighed ved fire fast afstemte modtagere, som er tilsluttet hojttalere pd
ekspedi tionspladserne.
1972
Ved overgangen til enkelt-sidebindstelefoni stiger
antallet af disponible frekvenskanaler sfl strerht,
at der er blevet afsat 6n kanal til opkald for skibe
og 6n for kyststationer til besvarelse af opkald i
hvert af de seks frekvensbflnd. Disse seks dobbeltkanaler er frelles for alle nationer og ventes taget
i brug pi Lyngby radio i nrer fremtid under anvendelse af bl. a. seks nye ESB-kanalmodtagere pi
Reerso radio.
Fig.25 viser en af de tre midlertidige ekspeditionspladser, hvor man i midten ser terminaludstyret med de forskellige tryknogler og reguleringshindtag, der kan give de samme kommunikationsmuligheder pr. radio og pA centralledningerne som i N{F-VHF-terminalerne. Ved denne tjeneste kan der dog kun afvikles en samtale ad gangen pi hver ehspeditionsplads. Til venstre er betjeningspanelet for den fjernstyrede modtager i
Reerss opstillet og over denne en lokalmodtager.
Til hojre er der betjeningsfelter for senderne i
Skamlebrek og de dertil horende antenner samt et
trykknapfelt, der kontrollerer valget af modtagerantenner i Reerso. Her ses ogsfl de fire hojttalere,
som er tilsluttet vagtmodtagerne.
HF-telefonitjenesten er iLben dognet rundt med
de tidsmressige begrensninger, der folger af de
nrevnte frekvensdelinger. Telefonsamtalcr fra skib
til land kan i reglen gennemfores forholdsvis hurtigt, idet et telefonisk ophald pfl den kaldefrekvens, der shonnes bedst egnet fra shibets position
i forhold til Danmark, som oftest vil blive hsrt i
Lyngby. Endvidere har skibet mulighed for at etablere radiokontakt i umiddelbar tilslutning til en
anden telefonsamtale ved at aflytte Lyngbys arbejdsfrekvenser. Endelig kan skibe, som ogsi har
radiotelegrafiudstyr, over Lyngbys HF-telegrafi
tjeneste trreffe de nodvendige aftaler om tider og
frekvenser for en radiotelefonikontakt.
Samtalebestillinger fra land til skib bliver noteret pi trafiklister, der udsendes bide pr. radiotelegrafi og telefoni til faste tidspunkter, der er
kendt af skibe med udstyr for HF-telefoni.
I de fi ir HF-telefonitjenesten har vreret i drift,
har den udviklet sig til en betydningsfuld forbindelse med danske skibe pfl langfart. Stadig flere
skibe bliver udrustet med radiotelefoniinstallationer, og samtaleantallet er stigende.
I det til formilet indrettede lokale vil der i lg72
blive opstillet fire nye ekspeditionsborde med moderne radioterminaler, og lokalet er sl stort, at
dette antal eventuelt kan foroges til i alt 9 borde.
rg72
TELETEKNIK
7l
eq qP ir
rud
Fig
25. N{idlertidig ekspeditionsplads for IIF-telefoni
Linieudstyr
I linieudstyrsrummet findes terminaludstyret
for stationens telefon- og telegrafforbindelser til
Ksbenhavn, Reerso og Skamlebak.
Telegrafkredslob: Der findes et 24-kanal 50
baud telegrafsystem Lyngby radio-I{obenhavn
og et 24-kanal 50 baud telegrafsystem Lyngby radio-Skamlebrek radio.
Telefonkredslob: Der findes 9 brerefrekvenssystemer Zl2N, hvert med en kapacitet pi 12 kanaler. Fem systemer bruges til Kobenhavn, tre til
Reerso radio og et til Skamlebrek radio.
Radioterminaludstyr
Kabelforbindelsernemellem linieudstyrsrummet og radioterminalrummet afsluttesi radioterrninalrummet i et krydsfelt, som er vist pA fig. 26.
Kablerne fsres til de lodrette 100-pars provekontaktrrekker, som ved anvendelseaf en serlig
stikprop giver mulighed for under fejlsogning at
skille et ankommende korepar fra det tilhorende
krydstrfldspar.
Krydstrfldene gAr til loddelister pi bagsiden af
krydsfeltet, og herfra fsres kabler ud i radioterminalrummet.
'Iil
trods for sin beskednestorrelse har krydsfeltet en kapacitet pfl 800 korepar.
Pfl fig.27 sesfjernstyringsudstyretfor de fjernbetjente sendereog modtagere.Dette udstyr stir i
narheden af krydsfeltet. Restenaf rummet er op-
taget af 6 stelrrekker, hvoraf en stelrrekke for MFtelefoni ses pi fig.28.
Stelrrekkerne indeholder terminaludstyr for stationens telefoni- og telegrafitjenester.
lr{
ei I
i...t
d)l
'fIILETEKNIK
72
r972
Antenner
Fig. 27. Fjernstyringsudstyr
for sendere og modl:rplere
Det fremgir af det foregflende, at behovet for
lokale antenner er meget lille, idet det begrrenses
til de antenner, som er nodvendige til drift af de
lokale MF-telegrafi- og telefonimodtagere.
Hertil kreeves endda kun to antenner, som udstyrer hver sin antenneforstrerker. Antenneforstrerkeren, benyttet pfl telegrafi, kan tilsluttes 10
modtagere, og antenneforstrerkeren, benyttet pi
telefoni, kan tilsluttes 6 modtagere.
Forstrrkerne er forsynede med indgangsbindfiltre, som kun tillader signaler i de onskede frekvensomrider at nfl igennem til selve forstrerkerindgangen.
Der findes fuld reserve for antenner og forstprkere. Endvidere findes der 7 rundstrilende antenner horende til de 7 maritime HF-frekvensbind.
De er tilsluttet hver sin antenneforstrerker, og forstrerkerne forsyner ved anvendelse af filtre en falles passiv effehtfordelerenhed med 16 udgange.
Herved opnir man, at signaler fra alle 7 HFfrekvensbind befinder sig pi hver af de 16 udgange.
Udgangene er fort frem til lokale modtagere pfi
IIF -telefonipladserne og til lettilgrengelige antennestikdflser pi I{F-telegrafipladserne.
Endvidere forefindes nogle fi retningsantenner
for HF-omridet.
Skulle fjernbetjeningssystemet for Reerso-modtagerne blive afbrudt for en tid, kan man derfor
br.rdepi skaden ved at opstille lokale modtagere
pi HF-telegrafipladserne.
'
.,,t :.r
'
I
l
;sfg
r*al
s$
dgt
;klr
E!
ti
ll
ll
LI
&
lt ,3
e]i ir
}sL-,@
Irig. 28. Stelr.rkker f or I\{F-telefoni.
rt$
{a{
ls:
r19l
;tu I
73
TELETEKNIK
tg72
Nir stationen som planlagt ogsl bliver forsynet
med sendere, der skal stfl som reserve for Skamlebrek, bliver der yderligere oprettet det nodvendige
antal sendeantenner.
Radioingeniertjenestens
lokaler
Pfl 1. sal i stationsbygningens tvrerfloj har radioingeniortjenesten rfldighed over folgende lokaler:
Et servicelokale, hvor stationens mekanikere
kan foretage milinger og eftersyn af stationens
tekniske udstyr.
Et kontor for overmekanikeren.
Et vrerksted.
Et lagerlokale.
Et lokale for frekvenskontrolstationen, hvor der
til stadighed foretages kontrollytning og mflling af
de radiosendere, der benytter frekvenser over 30
MHz.
Strenforsyning
Elforsyningen til Lyngby radio sker fra NESA
10 kV net til en 100 kVA transformer, der er installeret i en mindre bygning pi stationsarealet.
Fra transformerstationen er der fsrt et 3X120
mm2 lavsprendingsplastkabel med koncentrisk
nulleder til stationens hovedtavle i stromforsyningsrummet, der befinder sig i krelderetagen. Fra
hovedtavlen udgir der kabler til en rakke mindre gruppetavler fordelt i bygningen.
Som reserve for denne forsyning er der i krelderen installeret et 100 kVA dieselgeneratoranlag,
som starter automatisk ved udfald eller ved for
strerk reduktion af netsprendingen. Efter ca. 10 sekunders forlob, nir dieselgeneratoren afgiver fuld
sprending, overtages forsyningen af denne. Der er
afsat plads til at installere endnu et 100 kVA dieselanlrcg.
Til drift af alle signallamper og de transistoriserede anhg forefindes to ensrettere, som ved
24 V kan afgive indtil 150 A. Ensretterne er ogsfl
tilsluttet et 24Y akkumulatorbatteri, der overtager denne forsyning under stromafbrydelser. Desuden findes en netdrevet sprendingsforsyning
I 30 V med fuld reserve til drift af HF- og MFtelegrafitjenesternes tekniske udstyr.
Statistik over den afviklede trafik
Fra starten omkring 1930 lA Lyngby radios betydning pfl HF-telegrafitjenesten, omend der ekspederedes lidt samtaler i nartrafikken.
I det sidste ir far anden verdenskrig udgjorde
trafikken:
telegrammer ca. 100 000
ca. 8 000
samtaler
Mere end 75 0/oaf telegrammerne var radiobreve
til langsommere befordring mod billigere takst.
Meget hurtigt efter krigen kom skibsfarten i
gang igen, og i lobet af et ir var trafikken steget
til over forkrigsniveau.
Udviklingen siden 1950 ses af ftg.29 og 30 for
henholdsvis telegramtrafik og samtaletrafik.
Telegramtrafikken kulminerede i 1959 med ca.
Antot te
i tusinde
-Somlet
tetegrqmtrqlik
------ Rodiobreve
f--f
r60
140
r20
100
80
60
40
20
1950 51
52
53
54
55
56
57
58
59
',!960
61
62
63
64
65
66
67
lT4o-gB]
l-ig. 29. Antal befordrede radiotelegrammer og radiobreve
i Arene 1950-1970.
74
TELETEKNIK
t972
Antol sqmtqter
80
OU
to
20
1950 5r
E465gl
Fig. 30. Antal radiotelefonsarntaler med skibe f950-1970.
230 000 ekspederedetelegrammer. I 1970 var antallet ca. 195000. Nedgangenhidrorer fra radiobrevene,som viser en faldende kurve siden 1958.
Den vesentligste Arsag hertil antages at stamme
fra konkurrence fra luftpostbefordringen.
Telegrammernetil fuld takst er derimod steget
stot gennemhele perioden.
I f970 udgjorde radiobrevene ca. 35 0/oaf den
samledetelegramtrafik.
Samtaletrafikken stagneredei halvtredserne pfl
omkring 40 000 samtaler, men stiger igen fra omkring 1960. Stigningen er muliggjort ved etableringen af VHF-telefonitjenesten,som stadig udbygges.Ogsi oprettelsenaf HF-telefonitjenesteni
1967pflvirker statistikken i gunstig retning.
Der er ikke, som kurven viser, tale om en nedgang i stigningstaktenfra 1969til 1970,men alene
om en statistikendring. Fra 1. juli 1969medtrelles
afbestilte samtaler ikke mere, hvilket giver en fiktiv nedgangpi ca. 15 o/0.
I 1970fordelte samtalernesig siledes pfl de forskellige tjenester:
MF telefoni
32olo
VHF telefoni
49 olo
HF telefoni
19 o/o
Skibstelexer endnu i sin vorden. For tiden ekspederes2-3 skrivninger pr. dag med en gennemsnitlig varighed af 4-5 minutter.
LITTERATURHENVISNING:
[1] G. Bramsleu og B. Wederuang: Radiomodtagerstationen
pi Reerso,TELETEI(NIK 1965,side 65.
[2] S, Gregersen: Fjernbetjente kortbolgemodtagere pA
Reerso Radio og Lyngby Radio, TELETEKI{IK 1970,
side 73.