1. No category

Christina Åstrand er født 1969 i Århus. Begyndte
1983 på Det jyske Musikkonservatorium hos professor
Tutter Givskov og var med sine 13 år én af de yngste studerende nogensinde på Musikkonservatoriet. Hun afsluttede sine studier med en solistdebut i 1990. Som 22-årig
vandt Christina Åstrand pladsen som koncertmester i DR
Symfoniorkestret – en plads hun nu har beklædt i 20 år.
Christina Åstrand har modtaget adskillige priser.
Blandt dem Jakob Gade-prisen, Musikanmelderringens
kunstnerpris og Tagea Brandts Rejselegat.
Christina Åstrand spiller på en Stradivarius, 1705.
AARHUS BACH-SELSKAB i VOR FRUE KIRKE
Søndag 21. august 2011 kl. 19.30
Christina Åstrand, violin
Henrik Goldschmidt, obo
BACH, MARCELLO og ALBINONI
Henrik Goldschmidt er uddannet på Karajan-Akademiet i
Berlin. Han har spillet koncerter, turneret og indspillet cd´er
med Berliner Philharmonikerne før han i 1985 kom til det
Kgl. Kapel som solo-oboist.
I 2004 grundlagde Goldschmidt ”The Middle East Peace Orchestra”, som er et unikt samarbejde mellem jødiske, muslimske og kristne musikere. Orkestret spiller traditionel jødisk
og arabisk musik og er blevet modtaget med begejstring af
publikum og presse over alt i verden.
Goldschmidt har skrevet musik til Tjekhovs ”Kirsebærhaven”,
opført på Odense Teater, 2007, og udgav i 2008 år sin første
cd udelukkende med egne værker.
J.S.Bach (1685-1750): Obokoncert i g-mol (rekonstr. efter BWV 1056 og 156)
allegro - adagio - presto
Benedetto Marcello (1686-1739): Obokoncert i c-mol
allegro moderato - adagio - allegro
J.S.Bach: Violinkoncert i E-dur (BWV 1042)
allegro - adagio - allegro assai
Tomaso Albinoni (1671-1750): Obokoncert i d-mol, op. 9, nr. 2
allegro e non presto - adagio - allegro
J.S.Bach: Koncert for obo og violin i d-mol (BWV 1060)
allegro - adagio - allegro
Henrik Goldschmidt, obo - Aarhus Bach-Orkester
Christina Åstrand, violin og direktion
Søndag 28. august i Vor Frue Kirke
Festugegudstjeneste med opførelse af kantate 105,
”Herr, gehe nicht ins Gericht”
Vor Frue Kantori Aarhus Bach-Orkester, dir. Murray Stewart
Liturg: Jesper Kiil Jørgensen
Solister: Margrethe Smedegaard, sopran, Estrid Molt Ipsen,
mezzosopran, Erik Bekker, tenor, Tore Asbjørn Hansen,bas
Aarhus Bach-Orkester ved denne aftens koncert
Violin I : Ian van Rensburg
Violin II: Pernille Jönsson
Viola:
Jan Edlund
Cello:
Karin Dalsgaard
Kontrabas: Frank Christensen
Cembalo: Murray Stewart
Programbillet 100 kr.
Kære Publikum
Det er med glæde og stolthed vi igen kan præsentere de to danske stjernesolister, Henrik Goldschmidt og Christina Åstrand, i Aarhus Vor Frue Kirke.
Bedre optakt til Aarhus Bach-Selskabs koncertrække 2011-12 kan næppe
tænkes!
Rigtig god fornøjelse!
f. Aarhus Bach-Selskabs bestyrelse
Thorkild Dalsgaard
For støtte til Aarhus Bach-Selskabs koncerter i 2011-12 retter vi en hjertelig tak til
A.P. Møller og Hustru, Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål
Augustinus Fonden, Den Faberske Fond , Toyota Fonden (Juleoratoriet 27.
november), STIBO Fonden, Aarhus Kommune og Dansk Musiker Forbund.
Om aftenens koncert
Med dette program er det ikke thomaskantor Bach, der sættes i centrum, men derimod kapelmester Bach i Leipzig, der
musicerer. Efter de første 5 års intense beskæftigelse med kantateproduktion, der gav
ham det nødvendige fond af kirkemusik
til hver gudstjeneste, overtog han i marts
1729 ledelsen af det af Telemann grundlagte ’Collegium Musicum’. Med dette
semi-professionelle orkester fik han som
byens musikdirektør mulighed for – i nogen grad – igen at genoptage sine aktiviteter som kapelmester. Dette samarbejde
krævede en konstant strøm af instrumentalmusik, og bl.a. alle solokoncerterne for
obo/violin/cembalo er vidnesbyrd om den
musik, der i 1730’erne og frem spilledes
i Zimmermanns Kaffeehaus eller i Zimmermanns Kaffeegarten alt efter årstiden.
Både for cafetieren Gottfried Zimmermann
og for Bach var disse ekstra indtægter nok
særdeles velkomne, og her stod ingen foresatte myndigheder med div. regler i vejen
for komponistens kunstneriske ambitioner.
På tasteinstrumenterne cembalo og orgel
var Bach den uovertrufne virtuos, men han
spillede også violin og gerne bratsch; om
han trakterede oboen også, ved vi ikke, men
at han satte instrumentet højt, kan aflæses
af den flittige brug heraf i passioner og kantater. I orkestret spillede den den samme
rolle som violinen, ja allerede i sin måske
første kantate, BWV 131, sættes oboen ind
som soloinstrument, og med undtagelse af
orgel og cembalo skrev Bach flere soli for
oboen end for andre instrumenter. I hans
vokalværker findes omkring 216 obligatpartier for oboen mod 92 for violin og 29
for tværfløjte.
J.S.Bach(1685-1750): Obokoncert i gmol (rekonstrueret efter BWV 1056 og 156)
Kilder og oprindelse til denne koncert er
ikke entydige. Er urformen til obokoncerten
Bachs cembalokoncert i f-mol, som måske
igen har rødder i en koncert for violin?
Eller kom obokoncerten først?
Den langsomme midtersats (adagio) er en
bearbejdelse af den indledende Sinfonia til
kantate BWV 156 Ich steh mit einem Fuss
im Grabe fra 1729. Her spiller oboen den
senere i cembaloversionen stærkt kolorerede solostemme over strygernes pizzicerede akkorder. 1.satsens (allegro) påfaldende ’tunge’ ritorneller modsvares af
soloafsnittenes uafbrudte triolbevægelser,
der giver satsen en særlig lethed, og slutsatsens (presto) hovedtema er kendetegnet
ved flere gange at ”gå imod strømmen”, så
satsen hele tiden får vekslende bevægelsesimpulser.
Benedetto Marcello (1686-1739):
Obokoncert i c-mol
Marcello var italiensk komponist af fornem
byrd og uddannet jurist med virke i Venedig
og Brescia, men han var tillige musikalsk
begavet og studerede bl.a. hos Antonio
Lotti. Til hans værkliste hører kirkemusik
(oratorier og messer), men også opera, heriblandt en satire over italiensk opera! Men
også hans sonater for cello, cembalo eller
fløjte samt hans instrumentalkoncerter viser
et fint og udsøgt talent og ofte med et anstrøg af humor.
J.S.Bach: Violinkoncert i E-dur
(BWV 1042)
At al Bachs kammer – og instrumentalmusik
automatisk blev dateret til årene 1717-23, da
Bach var kapelmester i Cöthen, har forskningen for længst tilbagevist. Men at vi må regne med store tab fra den tid, er også sikkert.
30% af solo - og orkesterværkerne findes
næsten kun i afskrifter fra tiden efter 1750!
For BWV 1042 gælder det, at både stemmer og partitur kun eksisterer i en anonym
afskrift fra 1760, så vi er på usikker grund
angående værkets tilkomst, men vi har det
autografe partitur til cembaloversionen af
samme koncert. En bearbejdelse til brug i
Collegium Musicum.
Tomaso
Albinoni
(1671-1750):
Obokoncert i d-mol, op. 9, nr. 2
Italieneren Albinoni var både komponist og
violinist. Udover omkring 51 operaer efterlod han sig talrige kammerkantater, arier og
instrumentalværker, bl.a. flere koncerter for
obo og orkester. Især fik han betydning som
befordrer af violinkoncertens udvikling.
Han var højt estimeret af Bach, der fra ham
lånte stof til 3 fugaer. I dag forbindes Albinoni nok mest med Remo Giazottos Adagio
i g-mol over et tema af Albinoni.
J.S.Bach: Koncert for obo og violin i
d-mol (BWV 1060)
De store repertoirekrav til kapelmester
Bach nødvendiggjorde talrige lån og bearbejdelser også af egne værker, således er
en dobbelkoncert i c-mol for to cembali
grundlaget for den rekonstruerede dobbelkoncert for violin og obo. Den er det
ældste eksempel på genvinding af en nu
tabt solokoncert. Bach opretholder her
princippet om ligeværdighed for begge
solister, selv om han undlader at overføre
de typisk solistiske violinfigurer til den anden solostemme. I 1.sats (allegro) spiller de
påtrængende, agiterende ritornelafsnit op
mod solostemmens mere afslappede passager. 2.sats (largo (adagio)), kan beskrives
som en dialog med let fugerede tiltag, og
ledsagestemmerne holder sig respektfuldt
tilbage med et let pizzicato, hvorimod sidste sats (allegro) er en spilleglad ’Kehraus’.
Knud Svendsen