1. No category

Genforeningssten fra 1920
på Lolland - Falster
En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i 1920.
Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved genforeningen i 1920, og genforeningen kom som en glæde for danskerne.
Dette blev markeret - der blev mange steder sat en mindesten for at markere
Sønderjyllands genforening.
Genforeningsstenen i Stubbekøbing
blev afsløret søndag den 28. november 1920 af overlærer Jensen,
Næsgård hvor der var samlet ca.
200 mennesker.
Stenen var genstand for politisk
strid. Den oprindelig foreslåede
tekst "Ej Vold, ej Magt kan bryde
ned / et Folks trofaste kærlighed"
protesterede byrådet imod, fordi
der fra socialdemokratisk side blev
nedlagt protest mod ordet "Vold".
Det var barbermester A.W. Mathiesen der var initiativtager og primus motor i rejsningen af stenen,
der blev givet af købmand Boas,
Stubbekøbing.
Under den opgående sol er teksten:
Genforeningsstenen står Gl. Landevej 4
(campingplads) i Stubbekøbing.
Fyrrestien fører ned til stenen.
SØNDERJYLLAND
1864 - 1920
Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen i Nykøbing Falster
indviet. Trods dårligt vejr var der
samlet op imod 2000 mennesker
omkring stenen. Allerede i 1919 var
planlægning af genforeningsstenen
påbegyndt efter tanker af snedkermester N.P. Mørch, som også
blev formand for den komité, der
blev nedsat.
Indskrift på hovedstenen:
1864
SØNDER
JYLLAND
1920
VOLD
HAR STAKKET
VÆLDE
Genforeningsstenen står på trekanten, der
dannes af Niels Nielsens Gade og H.P. Jensens Gade i Nykøbing Falster.
Indskrift på bagsiden:
REJST 1921
Genforeningsstenen på Fejø blev oprindeligt rejst ud for Herredsvej 17 af brugsuddeler Anton Nielsen på et uvist tidspunkt inden 1925 ifølge Fejø-bladet nr. 5,
2010. Senere er stenen flyttet til sin
nuværende placering.
Øverst er stenen smykket med de slesvigske løver, som ikke var der ved stenens
oprindelige rejsning. Nedenunder lyder
teksten i al sin enkelthed:
-
Genforeningen 1920
Genforeningsstenen på Fejø står foran ejendommen Herredsvej 22 i Vesterby.
Genforeningsstenen i Sandby blev afsløret i
eftersommeren 1920 af lærer Larsen, Sandby i overværelse af godt 300 mennesker.
iTeksten på forsiden:
DENNE STEN
REJSTES AF BEBOERE
I SANDBY SOGN TIL
MINDE OM
GENFORENINGEN MED
VORE SØNDERJYDSKE
LANDSMÆND
AAR 1920
is
Genforeningsstenen står i den vejtrekant, som
dannes af Tårsvej og Bagerstræde i Sandby.
Teksten på bagsiden er en fordanskning af
et vers fra Bjørnstjerne Bjørnsons Ja, vi
elsker dette landet (se kildetekst):
HVAD FÆDRENE HAR KÆMPET
HVAD MØDRENE HAR GRÆDT
HAR DEN HERRE LEMPET
SAA VI VIK VOR RET
Stenen blev inviet den 8. november 1925 af
skolens formand, amtsrådsmedlem R.H.
Skafte ved åbningen af vinterskolen i Lollands Højskole.
Højskoleforstander Arthur Petersen holdt
festtalen under en højtidelighed i skolens
gymnastiksal. Højskoleforstanderen har
forfattet indskriften:
Genforeningsstenen står i skolegården i
Krumsø Fri- og Kostskole, Højskolevej 79 i
Søllested
SØNDERJYLLAND
1864 - 1920
ØRNE REV OG BLODET BANDT
MEN
TROFAST HOLDT TIL RETFÆRD VANDT
REJST 1925
Afsløringen af genforeningsstenen i Stokkemarke fandt sted 15. juni 1921, hvor
gårdejer A.H. Lund, Abed forestod afsløringen.
Udsmykningen af stenen blev udført af
billedhugger Schiøler, Maribo, efter tegning af Axel Cederholm, København.
Øverst er indhugget forskellige symboler,
fredsklokkerne, der ringer, medens skyerne
spredes og fuglene synger. Et kløverblad
symboliserer landet, en ring symboliserer
samling og åkanderne symboliserer Kongeåen.
Lærerinde Karoline Hansen, Stokkemarke
forfattede indskriften:
Genforeningsstenen står på kirkepladsen foran kirken, Tjennemarkevej nr. 1
i Stokkemarke.
SØNDERJYLLAND
FRIT NU ATTER MØDES KAN
DANSKE SYD OG NORD FOR
KONGEAA
1920
Ved en højtidelighed efter gudstjenesten
i eftersommeren 1921 afslørede pastor
Magnus Grell, Idestrup genforeningsstenen i Idestrup.
Pastor Grell havde også været initiativtager til rejsning af stenen, ligesom det er
ham, der bestemte indskriften på stenen!
Indskrift:
1864
SØNDER
JYLLAND
1920
NU FOR DANMARK
ER FORAARETS
TID
Genforeningsstenen står ved plejehjemmet
overfor ejendommen Kirkevej nr. 20 i Idestrup.
Genforeningsstenen i Åstup
Indskriften på stenen er:
1864
BAANDET BANDT
TRODS TRANGE TIDER
TROSKAB FANDT
SIN LØN OMSIDER
1920
Genforeningsstenen står ved " Det gamle
mejeri", hvor Lundeskolevej munder ud i
Aastrupvej i Aastrup.
Ved afsløringsfesten, mandag den 18. april
1921, var samtlige veteraner fra sognet
hædersgæster, og festtalerne holdtes af
højskoleforstander M.P. Schmidt, Nr.
Ørslev Højskole og sognepræsten, S. Widding. S.Widding var formand for udvalget,
som stod for rejsningen af stenen, samt
ophavsmand til teksten på stenen.
MÆND OG KVINDER
AF THOREBY SOGN
REJSTE DENNE STEN
TIL MINDE OM
SØNDERJYLLANDS
GENFORENING
MED MODERLANDET
1920
Genforeningsstenen står hvor Skolevej munder
ud i Gl. Landevej i Toreby.
Den 15. juni 1921 i en flagsmykket by blev
genforeningsstenen afsløret på sin daværende plads foran rådhuset. Efter at orkesteret havde spillet de allieredes nationalsange og forsamlingen havde sunget ”I Danmark er jeg født” holdt dyrlæge Johan Christensen, Nysted en tale ud fra Ingemanns
vers: Giv tid, og hvad du drømte skønt, du
skal i sandhed skue. Det er også Johan Christensen, der har lavet forlægget til stenens
udsmykning - øverst en dengang guldbelagt
kongekrone - og teksten:
SØNDERJYLLAND
1864 - 1920
DANSKE I VAR
OG
DANSKE I BLEV
REJST AF BY OG LAND
DEN 15. JUNI 1921
Genforeningsstenen står overfor hotel Nysted
Havn, Strandvejen 73 i Nysted.
Historie om genforeningen:
Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1.
verdenskrig. Den fandt sted i juni 1920 efter et forløb, der tog sin begyndelse i oktober 1918,
da Tyskland erkendte sit nederlag og bad om våbenhvile. Genforeningen blev konkret gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. I Danmark gav genforeningsspørgsmålet
dog anledning til megen politisk debat, da vide kredse ønskede, at også dele af Sydslesvig skulle
indlemmes i Danmark.
Baggrund
Efter den 2. slesvigske krig i 1864 tabte Danmark de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og
Lauenburg til Preussen (fra 1871 Tyskland). Sønderjylland, som var det oprindelige navn på hertugdømmet Slesvig, var hermed tabt til Tyskland, og den dansk-tyske grænse kom til at løbe
lige syd for Kolding. Det store flertal af befolkningen i Sønderjyllands nordlige del følte sig
som danske. I anden halvdel af 1800-tallet nød ønsket om en genforening med i det mindste
dele af Sønderjylland derfor stor udbredelse i Danmark. Først med det tyske nederlag i 1.
verdenskrig blev genforeningen imidlertid en realistisk politisk mulighed. Det sønderjyske
spørgsmål havde dog ikke været del af den politiske debat under krigen, og da det pludselig
kom på dagsordenen ved krigens afslutning, stod mange uforberedt.
Da Versaillesfreden omsider trådte i kraft, kunne man fastsætte folkeafstemningen i 1. zone,
Nordslesvig til den 10. februar og folkeafstemningen i 2. zone, Mellemslesvig inkl. Flensborg til
den 14. marts. Afstemningen i Nordslesvig gav som ventet et betydeligt samlet dansk flertal,
ca. 75 % af stemmerne, og kun ganske få distrikter med tysk flertal. Afstemningen i 2. zone
viste et endnu tydeligere tysk flertal, sammenlagt ca. 80 % af stemmerne. Afstemningen i 2.
zone var imidlertid ikke samlet, men distriktsvis, men intet afstemningsdistrikt havde dansk
flertal.
I Flensborg by var den danske stemmeandel ca. 25 %. Det var en betydelig fremgang i forhold
til det sidste valg før Verdenskrigen, men lavere end de forventninger, der efterhånden var
bygget op hos mange. I mange danske kredse var der et stort ønske om under en eller anden
form at gøre noget for Flensborg, men dette afviste den radikale regering, der ønskede at
følge afstemningsresultatet. Disse modsætninger var medvirkende årsager til Påskekrisen i
foråret 1920, hvor Christian 10 afsatte regeringen Zahle.
For de, der var utilfredse med genforeningens omfang, samlede bestræbelserne sig i april-maj
om et forsøg på at opnå en internationalisering af 2. zone. Enten i lighed med den løsning, der
var fundet omkring Saar-området, eller i lighed med den løsning, der blev fundet omkring Danzig. Tanken om en internationalisering var uden belæg i fredstraktaten og blev afvist fra engelsk side, og efter indstilling fra den internationale kommission, der havde administreret de to
afstemningszoner siden januar 1920, blev grænsen fastsat som grænsen mellem 1. og 2. zone.
Fra den 15. juni 1920 var Sønderjylland under dansk suverænitet, og i dagene den 10. og 11. juli
1920 blev genforeningen markeret gennem kong Christian 10’s indtog i Sønderjylland og den
store folkefest på Dybbøl banke.
Kilde: internet på webadresse http://www.danmarkhistorien.dk
Genforeningsstenen i Nykøbing Falster ved sin oprindelige plads
på Engboulevarden.
Kilde: Egne billeder , tekst og mange af kilderne er fundet på internettet.
Anders Godtfred Larsen.