1. No category

Præst: Simon Møller Olesen, Buskvænget 29, Borris, 6900 Skjern
Graver: Bo Rahbek, Ånumvej 19, 6900 Skjern
Velkommen til Borris Kirke
Formand for menighedsrådet:
Egon Dag Nielsen, Vestergade 9, Borris, 6900 Skjern
Kirkeværge: Anker Jørgensen, Egernvej 21, Borris, 6900 Skjern.
Velkommen til Borris kirkegård
Velkommen til søndre Borris sogn
Borrislejren
Folderen er udarbejdet af menighedsrådets sekretær;
Mogens Rasmussen, Flodgårdsvej 13, Borris, 6900 Skjern.
Lidt om sognet
Borris sogn eller som det rettelig hedder: Sønder Borris sogn,
Sønder Borris - Faster pastorat, Skjern provsti, Ribe stift. Ringkøbing - Skjern kommune. Region Midtjylland.
VNV for Viborg ligger Sparkær sogn, der oprindeligt hed Borris - i årene
1950 - 2007 Nørre Borris sogn.
Borris by bestod tidligere af Borris Kirkeby og Borris Stationsby,
men smeltede sammen da man valgte at bygge centralskolen og
hal og kulturcenter.
Antal indbyggere: ca1356 heraf er ca1237 medlem af folkekirken.
Største virksomhed i sognet er: Borris Skydeterræn (Landets
største hede) er på 4743 ha; etableret i 1903 og anvendes af alle, som har behov for at øve sig i skarpskydning. Når der ikke er
skydning, er der offentlig afgang ved henvendelse i vagten.
KFUMs soldaterhjem beliggende i Borrislejren ned til Skjern Å.
Borris Missionshus, Storegade 22, Borris.
Erhvervsskolen Vestjylland tdl. Borris landbrugs-og natur skole,
Vestergade 42, Borris.
Åstedparkens Ældrecenter, Kirkevej 14, Borris.
Borris Hal & Kulturcenter.
Borris skole 0. klasse til og med 6. klasse.
Borris Station. Skjern - Herningbanen.
Spor af stenalderbopladser langs Skjernåen
Mange gravhøje i den nordlige del af sognet/ få i den sydlige.
Spor af 3 engvandingskanaler anlagt i 1800 tallet.
Borris søndre sogns kirkegård
Borris kirkegård er, som det
fremgår af kortet, noget udsædvanligt for kirkegårde af
dens størrelse, udstyret med
hele 4 indgangsportaler.
I det sydvestlige hjørne af
kirkegården er der i foråret
2014 indrettet et lapidarium
for fredede gravsten. Pladsen har hidtil været optaget
af to store kastanjetræer, der måtte lade livet på grund af alderdom.
Den græsklædte høj er en massegrav hvori ofrene for middelalderens
pestepidemier er gravlagt. Den aflange plæne med korset imellem pesthøjen og kirkens kor, er kirkegårdens fællesplæne.
Det store aflange gravsted imellem fællesplænen og kirken er bl.a. en præstegrav hvor grundlæggeren af Jyllands første lærerseminarium er begravet, Christian Johan Lodberg Krarup. En sandstenstele bærer, i dag nærmest ulæselig, følgende inskription: ”Til erindring om en
elsket lærer Christian Johan Lodberg Krarup, amtsprovst, seminarieforstander,
ridder af Dannebrog , født 25. juni 1765, død 3. oktober 1820, g hans ægtefælle Christine Krarup, født Fabricius, født 6. februar 1768, død 3. april
1822, rejstes dette minde af Borris Seminarister.” Monumentet er stærkt
tæret af tidens tand hvorfor menighedsrådet arbejder på at finde midler
til en istandsættelse.
Den romanske døbefont med fonthimmel er fra det 15.århundrede var frem til
hovedrestaureringen i 1952, placeret i koret midtfor alteret. Ved overgangen til
centralvarme blev den flyttet til den nuværende placering forrest i skibet, der hvor
kakkelovnen havde stået. Mariafiguren, ”Madonna med Barnet”, er ligeledes fra
den 15.århundrede. Korset på nordvæggen er et korbuekrucifiks fra 1300tallet,
korset blev båret af en bæreplanke med dragehoveder; denne opbevares på kirkens loft. Prædikestolen er fra 1603-04 med relieffer forestillende profeterne samt
Luther og Melanchton; på sokkelen er der scener fra Det gamle testamente og af
de 4 evangelister, bemærk ligeledes englefiguren med dommedagsbasunen. Barok
-lydhimmel fra det 16. århundrede. Samtlige renæssancegavle på stoleraderne er
alle forskellige. Orgelpulpituret er fra 1637 med malerier af apostlene med Frelseren i midten. Orgelet er fra 1978 og udstyret med 10 stemmer. Det er bygget af
Troels Krohn & Søn . Kirkens nuværende belysning er fra 1988, skænket af en anonym giver. Altertæppet er fra 1990 ligesådan messehagelen. Mindetavler for sognets faldne i 1864 og 1945. Præstetavle i tårnrummet med navnene på sognets
præster siden reformationen.
Kirkeskibet som hænger over midtergangen er en model af linieskibet ”Løveørn”,
der deltog i 30årskrigen(Chr. D. 4. tid). Modellen er bygget omkring 1790.
KIRKEN
Tæt på Skjern å har man i perioden 1050—1140 opført de ældste dele af
kirken, d.v.s. skib og kor; omkring 1510 er koret ombygget. Sidenhen er
tårnet kommet til. Utvivlsomt har man brugt åen som transportvej for materialerne til kirkebyggeriet, måske ikke mindst kvadrestenene. Kirken har
foruden at tjene som stedet hvor man tilbad Gud og markerede livets højdepunkter tjent som beskyttelse i ufredstider og under krig.
Sct. Nicolaus er kirkens Skytshelgen.
Romansk kor og skib opført af granitkvadre. Det sengotiske tårn og våbenhus på sydsiden er delvis opført af munkesten. Kvindedøren på nordsiden
af skibet bruges i forbindelse med bisættelser og begravelser.
Inventaret:
Muret alterbord. Renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600tallet. Motiverne i de centrale felter er malet i 1948 af kirkemaler Ejner V. Jensen fra
Køge, der lod sig inspirere af sin hjemegns kirker, Hellested og Magleby
kirker på Stevns. Den sengotiske præste– og degnestol er fra 1510.
Kirkens kalk - disk og
oblatæske er fra 2014,
en gave fra en tidligere
Borris borger, Arne
Olesen.
N
Hovedindgang
V
Øvrige indgange
NØS
Informationstavle
A
Graverhus med:
kirkegårdskontor
kisterum / toilet
K/T
Våbenhuset
V
Jyllands 1. seminarium
gravsted og mindesøjle
S
Fællesplænen
F
Pesthøjen
P
Fredede gravminder
H
Mindelunden
M
Materialeplads
J
J
V
A
Ø
V
S
Å
F
M
Åstedparken
Å
Ældre center / Plejehjem
P
H
S
Vindue i koret
N
K/T