Betjeningsvejledning
Notat Udviklingsplan for bibliotek og borgerservice Sagsbeh.: majof & hega Fremtidsperspektiver for Faxe Kommunes biblioteker og borgerservice Foto: Indgangsparti på Hjørring Bibliotek Indholdsfortegnelse: Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Udfordringer ................................................................................................................................................... 3 1. Stigende digitalisering og ændret efterspørgsel .................................................................................. 3 2. Uddannelse og ungdomskultur.............................................................................................................. 4 3. Mere for pengene .................................................................................................................................. 6 Bibliotek og borgerservice – nu og i fremtiden ................................................................................................ 7 Begrebsafklaring ............................................................................................................................................ 9 Model 1......................................................................................................................................................... 11 Praktiske konsekvenser ved model 1: ...................................................................................................... 12 Model 2......................................................................................................................................................... 13 Praktiske konsekvenser ved model 2 ....................................................................................................... 14 Model 3......................................................................................................................................................... 15 Praktiske konsekvenser ved model 3: ...................................................................................................... 16 Tilvalg ............................................................................................................................................................ 17 Skematisk sammenligning af de tre foreslåede modeller ......................................................................... 18 Perspektiver – udviklingsmuligheder på sigt ............................................................................................... 19 Økonomi........................................................................................................................................................... 20 Driftsbudgetter (2010 niveau / i 1000 kr.) .................................................................................................... 20 Anlægsbudget (i 1000 kr) #) ....................................................................................................................... 21 Implementering ............................................................................................................................................... 22 Politisk behandling og høring ...................................................................................................................... 22 Milepæle ...................................................................................................................................................... 22 FAKTABLAD – Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag ........................................................................... 23 FAKTABLAD – Eksempel fremtidens frontbetjening ........................................................................................ 27 FAKTABLAD – Fællesbiblioteker ....................................................................................................................... 28 FAKTABLAD – Digitalisering .............................................................................................................................. 29 FAKTABLAD – Uddannelse og offentlig forsørgelse af unge i Faxe Kommune ............................................. 33 Side 2 af 36 Indledning Udviklingsplanen har til formål at give konkrete eksempler på, hvordan der kan skabes én samlet indgang for borgerne til bibliotek og borgerservice, da dette vil kunne minimere ressourceforbruget, sikre tilstrækkelig faglighed i opgaveløsningen og via digitale løsninger give borgerne en mere fleksibel service. Udfordringer Faxe Kommune står overfor en række udfordringer, der, som et led i et stadigt foranderligt samfund, konstant ændrer kravene til den service og de tilbud, kommunen udbyder. 1. Stigende digitalisering og ændret efterspørgsel Den Nationale Digitaliseringsstrategi Formålet med Regeringens, KL’s og Danske Regioners digitaliseringsstrategi er at gøre det lettere for borgere og virksomheder at kommunikere med det offentlige. Myndighederne skal således levere sammenhængende digitale løsninger, der skaber merværdi for brugerne. Målet er på sigt, at alle henvendelser til det offentlige kan klares digitalt af den enkelte borger fra hjemmecomputeren. Antallet af borgere, der betjener sig selv via nettet er støt stigende, men målet er endnu ikke lige om hjørnet, og eftersom stadig flere områder bliver digitaliserede, vil der i en lang periode endnu være borgere, der har brug for hjælp med de digitale selvbetjeningsløsninger. Faxe Kommune indgår i det tværkommunale digitaliseringsprojekt ”Umbrella”, som skal udvikle brugbare borgerbetjeningsløsninger på Borgerserviceområdet. KL forventer, at ”Umbrella” realiserer fem effektive digitale løsninger, som understøtter kommunernes digitalisering og e2012-målet om fuld digital kommunikation. Den første løsning forventes at være i drift i år 2010. Borgerservice og biblioteket hjælper allerede borgerne med de digitale selvbetjeningsløsninger i dag, men efterhånden som digitaliseringen bliver mere omfattende og efterhånden som flere borgere tager teknologien til sig, vil det blive nødvendigt at ændre og udbygge undervisningsudbuddet til kommunens borgere1 og ikke mindst opkvalificeres medarbejderne til at håndtere den stigende efterspørgsel. 1 FAKTABLAD – Digitalisering Side 3 af 36 Ændret efterspørgsel på biblioteksområdet Kravene til bibliotekerne ændrer sig hele tiden, og kravene kommer flere steder fra. Befolkningens efterspørgsel og de politiske krav til bibliotekernes udbud ændrer sig i takt med at samfundet bliver mere og mere digitaliseret. Tendensen peger i retning af mere selvbetjente biblioteker, lånerne efterspørger i et stigende omfang et andet materialeudbud end hidtil, og udlån af bøger på landsplan falder år for år2. Borgerne bliver stadigt mere selvhjulpne, når det kommer til informationssøgning og bestilling/fornyelse af bibliotekets materialer, fordi flere og flere har internetadgang enten hjemme, på arbejdspladsen eller i skolen. Dermed falder efterspørgslen efter et bibliotek, der assisterer med søgninger i diverse vidensdatabaser og rækker bøger over disken. Samtidig stiger efterspørgslen på ebøger og andre elektroniske materialer og landets biblioteker må opruste på dette område, for at følge med udviklingen. Denne og mange andre forandringer beskrives i Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”, og udvalget, der står bag udarbejdelsen af rapporten har understreget fem områder, hvor de anbefaler, at bibliotekerne opruster: Åbne biblioteker Udvalget anbefaler, at der løbende udvikles nye koncepter for det fysiske biblioteksrum. Derudover bør biblioteket lokalt arbejde systematisk med at etablere alternativer til det traditionelle biblioteksrum, såsom biblioteker, der er integreret med andre typer institutioner, samt nye fleksible bibliotekstilbud. Inspiration og læring Udvalget anbefaler, at folkebibliotekerne arbejder systematisk på at videreudvikle og forstærke bibliotekets lærings- og inspirationstilbud med udgangspunkt i brugernes behov. Danskernes Digitale Bibliotek Udvalget anbefaler etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) som en fælles digitalformidling til danskerne. Dermed vil biblioteket ud over fysiske materialer kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevelser, en digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. DDB vil både fremstå som en fælles indgang til bibliotekerne på internettet og bidrage til, at borgeren møder biblioteket andre steder på internettet, hvor dette er relevant. Partnerskaber Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder systematisk med at etablere forpligtende partnerskaber til at skabe en mangfoldighed af tilbud på tværs af den offentlige sektor,erhvervslivet og civilsamfundet. Professionel udvikling Udvalget anbefaler et forstærket fokus på kompetence- og organisationsudviklingen på bibliotekerne samt en mere strategisk og systematisk tilrettelæggelse af bibliotekets tilbud med udgangspunkt i brugeren. 2. Uddannelse og ungdomskultur Faxe Kommune har en udfordring i at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. I den beskæftigelsespolitiske indsats er et af ministermålene for 2011 at sikre, ”at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt”. I januar 2010 var 11% af befolkningen i Faxe mellem 1829 år på offentlig forsørgelse. Samtidigt ligger kommunens uddannelsesniveau relativt lavt sammenlignet med niveauet i Regionen3. Kommunen har en udfordring i at hjælpe de unge til uddannelse og fremtidigt job og denne udfordring skal udviklingsplanen for bibliotek og borgerservice være med til at understøtte. Bibliotekernes læringsaktiviteter er kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede og hvis biblioteket i endnu højere grad kunne være et naturligt opholdssted for de unge, ville bibliotekets videnskultur måske ”smitte af” og hjælpe de unge til et kompetenceløft. Allerede i dag tilbyder Faxes biblioteker aktivitetstilbud, som rammer bredere end tidligere tiders tilbud. F.eks. deltager bibliotekerne i e-liga turneringer, som er en national online spilturnering mellem unge på bibliotekerne4. Denne type 2 Rapport: ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” udarbejdet for Styrelsen for Bibliotek og Medier. FAKTABLAD – Uddannelse og offentlig forsørgelse af unge i Faxe Kommune 4 http://udviklingspuljeprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/bibliotekernes-e-liga-et-nationalt-spilprojekt 3 Side 4 af 36 tilbud kan udbygges og f.eks. også omfatte et samarbejde med UU, lektiehjælp, SSP, Ungdomsrådet eller andre samarbejder. Faxe Bibliotekerne kan som kommunens professionelle kulturinstitution medvirke til at skabe flere ”frie rum”, hvor unge kan udfolde sig og eksperimentere med deres egne ideer og projekter. Det fremgår også af en ny rapport5 med en række anbefalinger til, hvordan man i højere grad kan komme på bølgelængde med unge. På kommunens biblioteker er der allerede en kultur for at mødes og spille på bibliotekets computere, men denne kultur kunne med fordel gøres mere etableret og attraktiv om end stadig under frie rammer. På Århus bibliotek har man haft stor succes med deres projekt ”Mindspot”, der fungerer som et rummeligt samlingspunkt og kulturomdrejningspunkt, og tiltrækker mange forskellige typer unge. Kommunen har yderligere en udfordring i forhold til at understøtte den gruppe unge, der starter på gymnasiet. Der er i de seneste år sket en voldsom udvikling i de krav, der stilles til såvel folkeskole- som gymnasieelever. På gymnasiet er kravene blevet mere og mere akademiske og et af kravene er, at de i stigende grad skal klæde eleverne på til at gennemføre en videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at skabe et attraktivt studiemiljø for de unge – også uden for gymnasiets regi. Dette kan kun gøres, hvis biblioteket materialesamling er tidssvarende og stor nok til at møde behovet. Derudover kunne man skabe et fysisk miljø med studiepladser/studierum på biblioteket, hvor de unge har lyst til at opholde sig og i dygtiggøre sig både enkeltvis og i fællesskab. Yderligere kunne i arrangeres lektiehjælp/lektiegrupper med hjælp fra frivillige eller UU samt undervisning i specialiseret informationssøgning fra bibliotekarernes side. Udover en lektiecafe for gymnasieeleverne kunne man supplere med en anden type lektiecafe for folkeskoleelever. Denne kunne binde fritidsaktiviteterne sammen med skolesystemet, for på den måde at fastholde og opmuntre børnene i skolesystemet ved at skabe en naturlig sammenhæng mellem det sjove og det seriøse. Der er gode erfaringer fra fx Nørrebro, hvor udfordringen med den store gruppe indvandrerbørn blandt andet løftes gennem lektiecafeer på det lokale bibliotek. Børnene er – udover at de bliver dygtigere fagligt – blevet flittige brugere af biblioteket i øvrigt6, og dette viser, at der også er en gevinst at hente ved denne type tilbud i form af flere ”kunder i butikken” på biblioteket. Brugere af Mindspot på Århus bibliotek. 5 6 Rapport: ”Ungekultur i nye rammer”. Udarbejdet af Stine Engel for Børnekulturens Netværk, København, februar 2010. ”Lektiecafeer giver nye kunder til bibliotekerne” Artikel i Politiken 9. april 2010. Side 5 af 36 3. Mere for pengene Det er en tilbagevendende udfordring at få så meget muligt ud af de penge, der er til rådighed. Hertil kommer så et spørgsmål om, hvad der lægges af betydning i ”mere for pengene”? – Hvornår er det mere? Hvor opleves det som mindre? Borgere, der i stigende omfang betjener sig selv, vil sandsynligvis betragte en udvidet åbningstid som en serviceudvidelse. Immobile borgere vil sandsynligvis se det som en imødekommelse af deres behov, hvis en servicebil jævnligt kommer til deres lokalområde (ældrecenter eller tilsvarende). Modsat vil borgere, der ofte gør brug af personlig betjening, sandsynligvis betragte det som en serviceforringelse, hvis de fremover skal nøjes med færre betjente timer eller en fuldstændig lukning af det nærmeste betjeningssted. ”Mere for pengene” er således ikke en entydig størrelse. Perspektiverne er forskellige her og nu – og over tid. Ændrede arbejdsgange, enklere organisation/ nye strukturer, bedre digitale løsninger og understøttelse med teknologi er blandt elementerne i at kunne nå hhv. give flere borgere muligheder i forhold til borgerservice og bibliotek indenfor de samme ressourcer. Det synes at stå klart via de seneste års erfaringer adskillige steder rundt i landet, primært på biblioteksområdet. Her har øget selvbetjening øget udlån- og besøgstal7. I første omgang har udgangspunktet for den efterfølgende udviklingsplan været at se på, om ikke det er muligt at få/give mere for pengene og udnytte ressourcerne bedre. Det udelukker på den anden side ikke en diskussion af ressourcerammen i forhold til bibliotek og borgerservice. Endnu mindre i en tid, hvor der er pres på den kommunale økonomi og de kommunale ydelser hhv. niveauet herfor, som man ønsker at stille til rådighed i den enkelte kommune. Ved at integrere bibliotek og borgerservice vil det være muligt at udnytte og udvikle de eksisterende kompetencer og samtidig sikre én fysisk indgang til de ydelser, bibliotek og borgerservice udbyder. Integrationen vil på sigt minimere ressourceforbruget, men også sikre tilstrækkelig faglighed i opgaveløsningen. 7 ”Biblioteker på smalkost”, artikel, s. 12 i bibliotekspressen 5 – 2010. Side 6 af 36 Bibliotek og borgerservice – nu og i fremtiden Med udgangspunkt i vores udfordringer samt indenfor rammerne af plan- og Agenda 21-strategi, kommuneplan mv., har vi udarbejdet tre modeller, som i forskellig udstrækning understøtter udfordringerne. Modellerne er tre forskellige forslag til den fremtidige biblioteks- og borgerservicestruktur alle med det fokus, at borgerne skal opleve et integreret biblioteks- og borgerservicetilbud. Fokus er at give borgerne den bedst mulige service for pengene. Modellerne er udarbejdet i samarbejde med konsulent Hanne Marie Knudsen8, der er blandt førende eksperter på området integration af bibliotek og borgerservice. Biblioteksstrukturen i dag rummer et hovedbibliotek i Haslev (46 åbningstimer ugentligt) samt en større filial i Faxe (29t). Desuden findes der mindre filialer i Rønnede (20t) og Dalby (18t)samt fællesbiblioteker i Karise (12t) og Hylleholt (10) som er placeret i tilknytning til skolebibliotekerne. Borgerservice findes i dag i Haslev i lokalefællesskab med Hovedbiblioteket samt i Faxe i administrationsbygningen Rådhusvej 2 samt i Rønnede administrationsbygning en gang om ugen. Strukturen kan ses af kortet og yderligere fakta om bibliotek og borgerservice i dag fremgår af faktabladet9. Figur: Grafisk illustration af den nuværende biblioteks- og borgerservicestruktur: Tegnforklaring: Bibliotek: Borgerservice: Både biblioteket og borgerservice har i dag en væsentlig rolle som vejleder og rådgiver til borgerne om indgangen til det ”offentlige Danmark”. Det gælder f.eks. vejledning i brugen af en række digitale muligheder og selvbetjeningsløsninger via nettet. Desuden varetager personalet begge steder en 8 Ejer af Konsulentfirmaet Knudsen Syd og bl.a. forfatter til bogen ”Bibliotek og Borgerservice – du er altid velkommen” udgivet af Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforening. 9 FAKTABLAD – Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag Side 7 af 36 generel rolle som formidlere dels i forhold til den brede informationssøgning, dels i forhold til indgangen til kommunen. Både biblioteket og Borgerservice varetager desuden en række mere specialiserede opgaven indenfor hver deres fagområder. Ved at integrere bibliotek og borgerservice vil det være muligt at udnytte og udvikle de eksisterende kompetencer og samtidig sikre en fysisk samlet indgang til de mange serviceydelser, bibliotek og borgerservice yder borgerne. På den måde vil der udover fælles fysisk adresse være et opgavefællesskab samt ens åbningstid. Borgeren vil opleve et integreret biblioteks- og borgerservicetilbud. Formålet er, at minimere ressourceforbruget, sikre tilstrækkelig faglighed i opgaveløsningen og via digitale løsninger give borgerne en mere fleksibel service. Modellerne bygger på, at der i den betjente åbningstid er tale om en fælles frontbetjening eller kvikskranke, hvor borgeren kan henvende sig og blive betjent med de opgaver, der i dag ydes ved skranken i henholdsvis bibliotek og borgerservice. Der bliver tale om en fælles skranke-vagtordning med bemanding fra dels bibliotek og borgerservice. Meningen er naturligvis, at en lang række opgaver indenfor begge felter vil kunne varetages af begge medarbejdergrupper på sigt. Der vil desuden fortsat være et bagland med mere specialiserede opgaver, men det vurderes, at en lang række opgaver kan løses i fællesskab. De fælles opgaver fremgår af faktabladet10. I alle modeller forudsættes baglandet samlet i Haslev for såvel borgerservice som biblioteket. Ved at samle kompetencerne skabes synergi i opgaveløsningen, effektivisering af knappe ressourcer, besparelser af transportomkostninger mv. Modellerne lægger derfor heller ikke op til bevarelse af de mange små filialer, ligesom fællesbibliotekerne ikke vurderes at kunne erstatte de ”almindelige” biblioteksfilialer11. Til gengæld lægger alle de foreslåede modeller op til at der investeres i en mobil løsning – i modellerne kaldet BiBo-bil – for på den måde at sikre tilgængeligheden og derigennem at kommunen til stadighed lever op til visionen om at gøre afstanden til borgerne kort. 10 11 FAKTABLAD – Eksempel på fremtidens frontbetjening FAKTABLAD – Fællesbiblioteker Side 8 af 36 Begrebsafklaring For at kunne forstå, hvad de forskellige modeller indeholder, findes herunder en oversigt over de begreber, der anvendes i modelbeskrivelserne. Betjent åbningstid: Betjent åbningstid betyder, at der er personale til stede i hele åbningstiden til at betjene de borgere, der henvender sig i skranken, som er betjent med generalister, som kan udføre alle frontbetjeningsopgaver12. Der vil naturligvis være en overgangsperiode, hvor ikke alt personale kan varetage alle opgaver. Dertil kommer det faglige bagland, som på borgerservicesiden skal sagsbehandle og varetage myndighedsopgaver som hidtil, og på bibliotekssiden skal rådgive borgerne om litteratur mv.13 Skranken på Gladsaxe Bibliotek Selvbetjent åbningstid: Når der i en model tales om selvbetjent åbningstid betyder dette, at borgerne selv kan lukke sig ind på biblioteket med sit sundhedskort og låne materialer samt benytte sig af bibliotekets computere til de digitale selvbetjeningsløsninger. Udgangspunktet vil være en åbningstid fra 7-21 mandag-lørdag, da det erfaringer fra andre kommuner viser, at det tidsrum imødekommer efterspørgslen til fulde. Selvbetjeningsautomat på Kolding Bibliotek Digitalisering: Med øget digitalisering menes, at borgerne kan få adgang til de digitale medier uanset hvor de befinder sig. Derudover betyder det, at personalet i bibliotek og borgerservice vil hjælpe borgerne med at udvikle deres grundlæggende it-færdigheder og it-kompetencer og selv vil udvikle egne kompetencer yderligere indenfor informationsteknologien. Slutteligt betyder det, at der på biblioteksfronten skal satses endnu mere på formidling af litteratur, film, musik og spil via internettet14. Computerstation på Sindal Bibliotek, Hjørring Kommune 12 FAKTABLAD – Eksempel på fremtidens frontbetjening FAKTABLAD – Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag 14 FAKTABLAD - Digitalisering 13 Side 9 af 36 BiBo-bil: Biblioteks- og Borgerservicebil. Et mobilt tilbud, der kan betjene borgere overalt i kommunen – hvor borgerne er. Det mobile tilbud skal bruges som målrettet service, der kan bestilles af fx immobile borgere i eget hjem, af dagplejemødre eller i ældre- eller sundhedscentre. Bilen kan også tilkaldes til fx borger- og foreningsarrangementer, kultur- og torvedage mv. Dér hvor folk kommer og er i forvejen. Bilen køres af personale fra bibliotek og borgerservice, og indeholder en arbejdsstation med PC, hvor borgeren kan hjælpes til selvbetjening på nettet samt de materialer, der måtte være bestilt samt fx en mindre materialesamling, der nemt kan udskiftes for at matche modtagerens ønsker. Boblebussen, Aabenraa Bibliotekernes mobile tilbud Studiepladser/-rum: Stillepladser for studerende/gymnasieelever. Her kan indrettes både enkeltpladser samt grupperum. Studiecelle på Kolding Bibliotek Ungetilbud: Et opholdsareal, som appellerer til de unge borgere. Et sted hvor de forskellige interesser, de unge har, kan dyrkes – både interesser, som traditionelt har været i biblioteksregi og dem, der ikke har været det. Århus bibliotekerne er langt fremme på dette område med deres ungetilbud, ved navn Mindspot. Mindspot-området på Århus bibliotek Side 10 af 36 Model 1 Alt personale fra biblioteker og borgerservice samles på én adresse: Jernbanegade 62, Haslev – den bygning, der i dag rummer Haslev Bibliotek og borgerservice. Den eksisterende åbningstid på 46 timer ugentligt bevares, og i hele åbningstiden kan kommunens borgere forvente at møde personale, der kan hjælpe dem med alle frontbetjeningsopgaver15. For at få adgang til de myndighedsbærende (back office) borgerservices må borgerne fremover bestille tid, ligesom personlig bibliotekarbetjening som hidtil vil være tilgængelig. De digitale services opprioriteres og udvides, og der indrettes indbydende studierum/ grupperum til gymnasieelever og studerende. For at sikre tilgængeligheden i hele kommunen, investeres i et mobilt tilbud i form af en BiBo-bil, som kan tilbyde borgeren alt det, bibliotek/borgerservice kan i den betjente åbningstid. Figur: Grafisk illustration af Model 1 Tegnforklaring: Bibliotek: 15 Borgerservice: BiBo-bil: FAKTABLAD – Eksempel på fremtidens frontbetjening Side 11 af 36 Praktiske konsekvenser ved model 1: Haslev: • Biblioteket udbygger det digitale tilbud – både undervisning og digitalt udbud • Der ændres på den eksisterende indretning af lokalerne for at samle borgerbetjeningen et sted. • Der indrettes studierum, som er målrettet gymnasieelever og studerende. • Borgerservice i Haslev udvider åbningstiden og medarbejderne samles på Jernbanegade 62, Haslev. • Bibliotekspersonalet samles ligeledes på Jernbanegade 62, Haslev. Faxe: • Biblioteket nedlægges. • Borgerservice nedlægges. Rønnede: • Biblioteket nedlægges. • Borgerservice nedlægges. Dalby, Karise og Hylleholt: • Bibliotekerne nedlægges. Side 12 af 36 Model 2 Model 2 rummer alle de samme elementer som model 1: Alt personale fra biblioteker og borgerservice samles på én adresse: Jernbanegade 62, Haslev – den bygning, der i dag rummer Haslev Bibliotek og borgerservice. Den eksisterende åbningstid på 46 timer ugentligt bevares, og i hele åbningstiden kan kommunens borgere forvente at møde personale, der kan hjælpe dem med alle frontbetjeningsopgaver16. For at få adgang til de myndighedsbærende (back office) borgerservices må borgerne fremover bestille tid, ligesom personlig bibliotekarbetjening som hidtil vil være tilgængelig. De digitale services opprioriteres og udvides, og der indrettes indbydende studierum/ grupperum til gymnasieelever og studerende. For at sikre tilgængeligheden i hele kommunen, investeres i et mobilt tilbud i form af en BiBo-bil, som kan tilbyde borgeren alt det, bibliotek/borgerservice kan i den betjente åbningstid. Model 2 adskiller sig fra model 1 ved at: • Faxe bibliotek bevares men gøres selvbetjent. • Der indrettes et ”ungemiljø” i Haslev, med inspiration fra fx Århus bibliotek. Figur: Grafisk illustration af Model 2 Tegnforklaring: Bibliotek: 16 Borgerservice: BiBo-bil: Selvbetjent bibliotek: FAKTABLAD – Eksempel på fremtidens frontbetjening Side 13 af 36 Praktiske konsekvenser ved model 2: Haslev: • Biblioteket udbygger det digitale tilbud – både undervisning og digitalt udbud • Der ændres på den eksisterende indretning af lokalerne for at samle borgerbetjeningen et sted. • Der indrettes studierum, som er målrettet gymnasieelever og studerende. • Der indrettes et inspirerende ungemiljø. • Borgerservice i Haslev udvider åbningstiden og medarbejderne samles på Jernbanegade 62, Haslev. • Bibliotekspersonalet samles ligeledes på Jernbanegade 62, Haslev. Faxe: • Biblioteket gøres selvbetjent. • Borgerservice nedlægges. Rønnede: • Biblioteket nedlægges. • Borgerservice nedlægges. Dalby, Karise og Hylleholt: • Bibliotekerne nedlægges. Side 14 af 36 Model 3 Model 3 rummer også alle de samme elementer som model 1: Alt personale fra biblioteker og borgerservice samles på én adresse: Jernbanegade 62, Haslev – den bygning, der i dag rummer Haslev Bibliotek og borgerservice. Den eksisterende åbningstid på 46 timer ugentligt bevares, og i hele åbningstiden kan kommunens borgere forvente at møde personale, der kan hjælpe dem med alle frontbetjeningsopgaver17. For at få adgang til de myndighedsbærende (back office) borgerservices må borgerne fremover bestille tid, ligesom personlig bibliotekarbetjening som hidtil vil være tilgængelig. De digitale services opprioriteres og udvides, og der indrettes indbydende studierum/ grupperum til gymnasieelever og studerende. For at sikre tilgængeligheden i hele kommunen, investeres i et mobilt tilbud i form af en BiBo-bil, som kan tilbyde borgeren alt det, bibliotek/borgerservice kan i den betjente åbningstid. Model 3 adskiller sig fra model 1 ved at: • • Den betjente åbningstid i Faxe reduceres til to dage ugentligt og resten af ugen gøres selvbetjent. Der indrettes et ”ungemiljø” i Haslev, med inspiration fra fx Århus bibliotek. Figur: Grafisk illustration af Model 3 Tegnforklaring: Bibliotek: 17 Borgerservice: BiBo-bil: Selvbetjent bibliotek: FAKTABLAD – Eksempel på fremtidens frontbetjening Side 15 af 36 Praktiske konsekvenser ved model 3: Haslev: • Biblioteket udbygger det digitale tilbud – både undervisning og digitalt udbud • Der ændres på den eksisterende indretning af lokalerne for at samle borgerbetjeningen et sted. • Der indrettes studierum, som er målrettet gymnasieelever og studerende. • Der indrettes et inspirerende ungemiljø. • Borgerservice i Haslev udvider åbningstiden og medarbejderne samles på Jernbanegade 62, Haslev. • Bibliotekspersonalet samles ligeledes på Jernbanegade 62, Haslev. Faxe: • Bibliotekets betjente åbningstid reduceres til to dage ugentligt og gøres selvbetjent resten af ugen. De to dages åbningstid betjenes af personale fra Haslev. • Borgerservice reduceres til to dage ugentligt og flytter placering til Rådhusvej 4, Faxe – den bygning der i dag rummer Faxe Bibliotek. De to dages åbningstid betjenes af personale fra Haslev. Rønnede: • Biblioteket nedlægges. • Borgerservice nedlægges. Dalby, Karise og Hylleholt: • Bibliotekerne nedlægges. Side 16 af 36 Tilvalg De ovenstående modeller kan suppleres med forskellige tilvalg alt efter ambitionsniveau og økonomiske rammer. Tilvalgene skitseres nedenfor: Søndagsåbent Det er erfaringen i Silkeborg og andre kommuner, at holder man søndagsåbent, så øger man antallet af brugere på biblioteket. Særligt er det børnefamilierne, der drager nytte af den udvidede service. Der er sjældent brug for stor personalebesætning – måske endda slet ingen – da dem, der benytter bibliotekerne om søndagen, kommer for at benytte computere, legetøj mv. som aktivitet, frem for at komme for at låne bøger. • På Haslev Bibliotek ville man kunne holde åbent med bemanding et udvalgt antal søndage om året, hvor man havde kulturtilbud – filmforevisning eller lign. – for børn eller voksne. • Hvis man vælger en af de modeller, der omfatter at det eksisterende Faxe Bibliotek indrettes til selvbetjent bibliotek, ville man kunne udvide den selvbetjente åbningstid til også at omfatte søndag, hvis det vurderes, at der er en efterspørgsel efter det. Café På Haslev Bibliotek kunne man indrette en café, hvor alle besøgende kunne slå sig ned med en kop kaffe og en bog fra biblioteket, avisen eller andet. Det skal være et levende sted, hvor det er tilladt at tale, lege og opholde sig. En mulighed kunne være, at betjeningen i caféen blev en integreret del af kommunens STU (særligt tilrettelagt uddannelse) eller blev drevet som en beskyttet arbejdsplads/jobtræningssted i samarbejde med Erhvervskilden for de tunge matchgrupper. Kulturtilbud i Dalby Dalby Bibliotek erstattes af et kulturtilbud, som henvender sig særligt til børn i følgeskab med enten deres familie eller dagplejemødre. Baggrunden for at fokusere på et børnetilbud i Dalby er, at den eksisterende filial er flittigt benyttet af dagplejere og børnefamilier, og det nye børnekulturpunkt vil således blive et nyt samlingspunkt for denne målgruppe. Stedet ville kunne afholde kulturarrangementer i form af højtlæsning, filmforevisninger eller tilsvarende for børn, men det nøjagtige indhold af tilbuddet ville skulle udvikles i samarbejde med de lokale brugere. Selvbetjent åbningstid på Haslev Bibliotek Udenfor den betjente åbningstid i Haslev, ville man på sigt kunne etablere selvbetjening, hvis det vurderes, at der er efterspørgsel til det. Fx kunne borgerne således benytte biblioteket om søndagen, uden at det krævede personale til betjening. Den selvbetjente løsning vil kræve en særlig indretning af biblioteket. Der skal installeres adgangskontrol, hvor borgerne kan låse sig ind ved hjælp af deres sundhedskort, tyverisikring samt videoovervågning, som gør det trygt for borgerne at komme uden for åbningstiden. Ligeledes vil det være nødvendigt med en indretning, som muliggør afskærmning af de områder, hvor det ikke er meningen, borgerne skal opholde sig uden for den betjente åbningstid. Side 17 af 36 Skematisk sammenligning af de tre foreslåede modeller Nedenstående skema skal fungere som redskab til at sammenligne de ovenstående modeller i forhold til hvilket indhold, de har. Model 1 Model 2 Model 3 Betjent åbningstid + + + Digitalisering + + + Studierum/celler + + + + + + + Haslev Ungetilbud Faxe Selvbetjent åbningstid (kl. 7-21 mandag-lørdag) Betjent åbningstid + 2 dage om ugen BiBo-bil Udkørende servicetilbud + Tilvalg Søndagsåbent • Betjent på Haslev Bibliotek • Selvbetjent på Faxe Bibliotek Café i Haslev betjent af fx STU Kulturtilbud i Dalby Selvbetjent åbningstid på Haslev Bibliotek Side 18 af 36 + + Perspektiver – udviklingsmuligheder på sigt Modellerne ovenfor skal ses som et bud på, hvordan den nuværende status quo på biblioteks- og borgerserviceområdet kan fremtidssikres. Fremadrettet kan modellerne og tilbuddene uden problemer – og med fordel – tænkes ind i nye rammer, som opstår med tiden i Faxe Kommune i samarbejde med brugere, foreninger og borgergrupper. I Faxe er der – endnu ikke vedtagne – planer om et sundhedscenter i det gamle sygehus. Her kunne man sagtens forestille sig et biblioteks- og borgerservicetilbud, som ville fungere i synergi med de andre tilbud, huset skal rumme. Det ville således blive placeret et sted, hvor mange borgere naturligt har sin gang, og man ville således kunne udvide antallet af brugere. Tilbuddet skulle ligeledes tilpasses de brugere, der kommer i huset – hvis man fx valgte at placere sundhedsplejerskerne i huset, kunne de have konsultation for mødregrupper, som samtidig kunne have glæde af bibliotek, borgerservice og måske også et cafetilbud. Som muligt fremtidsperspektiv kunne biblioteks- og borgerservicetilbuddet i Haslev tænkes ind i rammerne af et muligt nyt kulturhus i byen for på den måde at skabe et attraktivt, aktivt og centralt mødested for kommunens borgere. Blandt andet har Skanderborg kommune i samarbejde med den lokale kulturhusforening skabt en interessant kombination af bibliotek, biograf og kulturelt mødested i samme hus – midt i Skanderborg by. Side 19 af 36 Økonomi Driftsbudgetter (2010 niveau / i 1000 kr.) Opr. Budget Biblioteksdelen (EKU) Materiale og aktivitetsudgifter Andre udlånsmaterialer Materiale og aktivitetsudgifter i øvrigt Lydavis Turistarbejde Personale / lønninger m.m. IT, inventar og materiel Betaling fra andre myndigheder Indtægter Haslev Bibliotek Bygninger drift Faxe Bibliotek Bygninger drift Rønnede bibliotek Bygninger drift Dalby Bibliotek Bygninger drift Karise & Hylleholt bygninger (skoler) Politiske prioriteringsforslag 2009-12 §) Borgerservicdelen (ØK) Personale /lønninger m.m.*) Materialeudgifter IT, inventar og materiel Gebyrer / indtægter (netto) Lov- og cirkulæreprogram Politisk prioriteringsforslag 2010-13 Nye driftselementer Drift selvbetjent bibliotek Drift bil (BiBo-bil) Drift ungemiljø Udviklingsplanen i alt Korr.budget Model 1 Model 2 Model 3 1.626 885 702 202 51 10.086 1.918 -77 -342 424 675 137 96 0 -508 15.875 1.526 835 652 202 51 9.886 1.810 -77 -342 424 675 137 96 0 1.526 835 652 202 51 7.986 1.918 -77 -342 424 1.526 835 652 202 51 8.176 1.918 -77 -342 424 675 1.526 885 652 202 51 8.996 1.918 -77 -342 424 675 15.875 13.175 14.040 14.910 10.934 3 110 -1.016 75 500 10.606 13.486 3 137 -516 75 0 13.185 12.986 3 137 -516 75 0 12.685 12.986 3 137 -516 75 0 12.685 13.111 3 137 -516 75 0 12.810 75 100 100 27.995 1.065 3,5 29.060 25.960 75 100 100 27.000 Difference ift. korrigeret 2010-budget Reduktion i årsværk samlet, afrundet: 3.100 7,0 2.060 6,5 100 26.481 §) Ændret biblioteksstruktur - indarbejdet som budgetreduktion ifm. budget 2009 *) Pensionsgruppen er i 2010 overført til Borgerservice og indgår derfor i det korrigerede budget Side 20 af 36 Anlægsbudget (i 1000 kr) #) Model 1 Servicebil (BiBo-Bil) Anskaffelse af servicebil Indretning af servicebil, inkl. opkobling Selvbetjent bibliotek: Selvbetjeningsautomat i Faxe Adgangssystem+overvågning+kobling til lys/alarmer Infostander Ændret indretning & inventar Ny front/skranke Haslev Ny front/skranke Faxe Studierum Haslev Ungemiljø i Haslev ¤) Samtalerum - borgerbetjening Ændrede "kontorbaglande" Anlæg i alt 200 300 Model 2 Model 3 200 300 200 300 450 450 150 100 150 100 275 275 200 200 500 180 575 2.930 275 275 200 500 180 575 3.205 180 575 1.730 #) Anlægsbudget baserer sig på overslag, tilbud og erfaringstal fra andre kommuner ¤) ramme – skal indrettes i dialog med unge borgere Side 21 af 36 Implementering Politisk behandling og høring • Temamøde i byrådet 20. maj • Medarbejder informationsmøde 27. maj • EKU 31. maj • Høring i MED-systemet henover sommeren • 2. behandling EKU 9. august • ØK 18. august • Byrådet 26. august • Borgermøder i september/oktober Milepæle Milepælene er udarbejdet i forhold til den mest udbyggede af de foreslåede modeller, dvs. model 3. Såfremt udvalget vedtager at implementere en anden model, vil nogle af delpunkterne i nedenstående skulle ses bort fra. Fase 0 / i gang før nytår 2010 • • • • • ”Get together”/seminar for medarbejdere ved biblioteker og borgerservice Intern kompetenceudvikling iværksættes o Udveksling af medarbejdere mhp. gensidig oplæring og yderligere udvikling af fælles frontbetjening o Kurser for medarbejderne Servicebil sættes i ordre & indrettes Indretningsarkitekt hyres til o at indrette Haslev Bibliotek mhp. at det skal rumme flere medarbejdere og nye faciliteter o at indrette Faxe Bibliotek til at kunne være selvbetjent Plan for markedsføring af det fremtidige bibliotekstilbud igangsættes Fase 1 / 1. januar 2011 • • • • Servicebil sættes i drift (i overgangsperioden med både biblioteks- og borgerservicemedarbejdere) Biblioteksfilialer i Hylleholt og Karise lukkes Borgerservice i Rønnede lukkes Klargøring af Faxe og Haslev bibliotek mhp. omindretning Fase 2 / senest sommer 2011 • • • Biblioteksfilialer i Dalby og Rønnede lukkes Faxe bibliotek er klar som selvbetjent bibliotek Samling af bagland i Haslev Fase 3 / efter sommerferien 2011 • • Studiepladser i Haslev er klar Servicebil – køreplan og bemanding justeres Fase 4 / efter efterårsferien 2011 • Udvikling af ungemiljø i Haslev sættes i gang med inddragelse af de fremtidige brugere fx gennem Faxe Ungdomsråd. Side 22 af 36 FAKTABLAD – Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag Opgaverne i biblioteket i dag Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det følger af Lov om biblioteksvirksomhed, at formålet opfyldes ved kvalitet, alsidighed og aktualitet i de ydelser, vi vælger at stille til rådighed. Bibliotekerne arbejder ud fra værdierne, at bibliotekerne er for alle, at bibliotekerne er gratis, og at bibliotekerne er neutrale – giver vejledning og ikke rådgivning. Biblioteket varetager følgende opgaver: Formidling af materialer og information: • Direkte formidling ved forespørgsler • Indirekte formidling – præsentation i det fysiske og i det virtuelle rum Betjening af lånere: • Informationssøgning for lånere – behov i forbindelse med uddannelse, arbejde eller fritid • Bestilling af materialer, bestilling fra andre biblioteker, herunder forskningsbiblioteker og reservering i egne materialer • Vejlede lånere i at finde information på internet – herunder i de databaser som biblioteket har købt adgang til. • Anbefaling af ’gode bøger’ (gode oplevelser) for børn og voksne • Hjælp til at finde materialer / finde rundt på biblioteket • Hjælp til praktiske opgaver: lån, bestilling, fornyelse • Hjælp til kopimaskine og fax Materialer: • Vurdering og beslutning om indkøb af materialer til alle målgrupper (fysiske og elektroniske) • Materialepleje og kassation • Bestilling (indkøb)af materialer • Klargøring til udlån • Styring, registrering og klargøring af tidsskrifter og aviser Hjemmeside: • Udvikling af nye funktioner • Opdatering med aktuelle nyheder og arrangementer på biblioteker og i mødeafdeling • Formidling af materialer og oplevelser Markedsføring og PR: • Pressemeddelelser og annoncering af aktiviteter • Arrangementsfolder • Udstillinger i sal ved foredrag Lagerstyring: • Forsendelse mellem kommunens biblioteker og på landsplan • Sætte materialer på plads • Revidere opstillingen • Administration af lånere, udlån, rykkere, erstatninger mv. Offentlig information: • Bestilling, styring og formidling af pjecer mv. Turistinformation: • Bestilling, styring og formidling af pjecer mv. • Samarbejde med turistkontor (? – vi fik budgettet beskåret i 2009 så vidt jeg husker) Samarbejde om andre tilbud: • Advokatvagt • Sundheds- og motionsvejledning • Billetsalg for kulturarrangementer Side 23 af 36 Arrangementer: • Planlægning og afholdelse af arrangementer for børn, vi udgiver en arrangementsfolder forår og efterår. • Planlægning og afholdelse af arrangementer for voksne (enkelte arrangementer) • Deltagelse i planlægning og afvikling af Haslev Kulturnat • Deltagelse i planlægning og afvikling af Regionalt Spillested • Deltagelse og planlægning af Skumringstimen • Temauger fx Fortælleugen 2009 Udstillinger: • Månedlig udstilling i galleriet på Haslev Bibliotek • Mindre lokale eller aktuelle udstillinger på de fleste biblioteker for børn og voksne Undervisning: • Planlægning og afholdelse af IT-værksted – åbent eller med specielle emner. Foregår 2 gange om ugen på Haslev Bibliotek og 1 gang om ugen på Faxe Bibliotek. • Biblioteksorientering for gymnasiet • Biblioteksorientering for folkeskolen Læseklubber: • Planlægges med start til efteråret Ældre og handicappede: • Biblioteket kommer ordning • Depoter på dagcentre og plejehjem • Lydavis Backstage: • Bibliotekssystem • Administration, elektroniske tilbud • IT-udstyr • Regnskab • Personaleadministration Skolebiblioteker: • Administration af bibliotekssystem • Klargøring af materialer, aftale opsagt pr. 1.8.2010 Samarbejde med andre biblioteker: • Deltagelse i møder og erfagrupper • Projekter (bogvenner, sommerbogen?) • Regionen læser Udlån: • Lån af materialer (altid aktuelt og opdateret) • Fremskaffelse af materialer fra andre biblioteker Formidling i det fysiske bibliotek: • Fremfinding og vurdering af information fysisk eller virtuelt – til uddannelse, arbejde, fritid • Anbefaling af materialer til børn og voksne – fysik og virtuelt • Indirekte formidling af materialer – serendipitet • Vejledning i informationssøgning • Vejledning i brug af computer Formidling i det virtuelle bibliotek: • Hjemmesiden – søgning i fysiske og elektroniske materialer og formidling • Lån af elektroniske materialer – film, musik, lydbøger, databaser • Adgang til e-resurser på biblioteket og via vores hjemmeside. Side 24 af 36 Biblioteket som værested: • Indretning til studier, samvær, hygge og leg • Mødelokaler og foredrag (oplysningsforbund mv) • Nye aviser og tidsskrifter • Brug af computer og trådløst net • Fotokopi og fax • • • Turistinformation Offentlig information Samarbejde om andre tilbud: advokatvagt, sundheds- og motionsvejledning • Udstillinger (lokal kunst i galleriet på Haslev Bibliotek, mindre udstillinger om aktuelle emner eller lokal kunst/hobby på flere biblioteker) Arrangementer for børn Arrangementer for voksne Arrangementsuge for hele familien – fortælleuge • • • Biblioteket som læringssted: • IT-værksted • Orientering i informationssøgning for gymnasiet • Biblioteksorientering for børn • Læseklubber (forventes startet til efteråret) Ud af huset: • Lydavis • Udbringning af bøger til handicappede • Depoter på plejehjem og aktivitetscentre Antal materialeudlån i Bibliotekerne i år 2009: Haslev Faxe Dalby Rønnede Karise Hylleholt (Aktive lånere i alt i 2009: 10.564) 225.481 114.493 17.871 12.226 11.223 5.983 Opgaverne i borgerservice i dag Borgerservice er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, hvor borgerne så vidt muligt kan få behandlet og løst flest mulige sager i en ombæring uden at skulle henvende sig andre steder i den kommunale administration og give de samme oplysninger. Det forventes at medarbejderne i borgerservice yder en helhedsorienteret sagsbehandling på tværs af forvaltningsgrænser og at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og livssituation Det forventes endvidere at medarbejderne i borgerservice er bekendt med eksisterende selvbetjeningsløsninger og at de altid informerer borgerne om disse løsninger og medvirket aktivt til at påvirke og ændre borgernes henvendelsesform Uanset om borgerne henvender sig personligt, skriftligt, telefonisk eller digitalt er det medarbejderne i Borgerservice som vejleder, bevilger og sagsbehandler alle henvendelser fra kommunens borgere vedr. følgende ydelser og myndighedsopgaver: Boligstøtte: Side 25 af 36 • • Børn: Boligstøtte – herunder boligsikring, boligydelse, indskudslån, ansøgning om lån til betaling af ejendomsskat Venteliste til akutbolig • Pladsanvisning til vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger • Forældrebetaling og friplads til børn i dagpleje og daginstitution • Børnetilskud og børnefamilieydelser • Bidrag, herunder børnebidrag, hustrubidrag og udlæg af bidrag Pas, kørekort, transport, flytning, valg: • Pas og kørekort – fornyelse og udstedelse • Identifikationskort til unge • Folkeregister • Vielser • Modtagelse af brevstemmer til EU, folketings- og kommunalvalg mv. Pensionister: • Udbetaling af Førtidspension • Bevilling og udbetaling af Folkepension • Varmetillæg • Helbredstillæg • Øvrige personlige tillæg Skat og afgifter Skat, herunder ændring af forskudsregistrering, vejledning og information omkring årsopgørelser, hjælp til ”tast-selv-service” og besvarelse af generelle spørgsmål om skatter og afgifter • Inkasso • Opkrævning og vejledning om ejendomsskat. Sygesikring, dagpenge og hjælpemidler • Sygesikring, sundhedskort, tilskud til gruppe 2 sikrede, begravelseshjælp, kørsel til læge og speciallæge • Udbetaling af tilskud til fodbehandling • Vejledning og udlevering af skema til ansøgning om dagpenge ved sygdom • Barselsdagpenge • Hjælpemidler, kropsbårne og ortopædisk fodtøj • Udlevering af batterier til høreapparat. Omstilling og vejviserfunktion: • • • • • Omstillingsfunktionen til kommunens hovednummer. Vejledning- og vejviserfunktion i forhold til hele den kommunale administration Vejledning- og vejviserfunktion i forhold til andre off. myndigheder. vejledning og information om Borger-dk, digital signatur og selvbetjening. Antal henvendelser i Borgerservice i år 2009 Haslev Faxe Rønnede Web 18.145 12.074 1.629 4.377 Side 26 af 36 FAKTABLAD – Eksempel fremtidens frontbetjening Opgaverne for henholdsvis Bibliotek og Borgerservice er stadig under forandring og listen over mulige fællesopgaver er derfor ikke endelig. En række borgerserviceopgaver bliver formodentlig centraliseret eller outsourcet i fremtiden (den objektive sagsbehandling mv.). Her er nogle bud på de opgaver, der kan løses i en fælles frontbetjening af et fælles personale. Der vil naturligvis være tale om en vis ”oplæringsperiode” samt viden-deling i forhold til frontbetjeningen. Opgaver i en fælles frontbetjening • • • • • • • • • • • • • • • • • • Aflevere/udlåne materialer Oprette lånere Betale bøder Salg af billetter, campingpas, vandrekort mv. Betjening af kopimaskine Udlevering af batterier Salg af skraldesække Sundhedskort – gule og blå Vejviserfunktion Fælles kassefunktion Blanketudlevering/hjælp til udfyldning (så vidt muligt via nettet) Vejledning i ansøgning om boligstøtte, ændring af skattekort, dagpenge, børneydelser, flytning mv. Undervisning og vejledning i digitale løsninger generelt Kontaktformidling til andre afdelinger mv. i Kommunen Hjælp til det offentlige Danmark Brevstemmer til valg (EU, Folketing, Kommuner) Bestilling af pas og kørekort Booking af mødelokale Side 27 af 36 FAKTABLAD – Fællesbiblioteker Fællesbiblioteker er biblioteker, der ligger i tilknytning til skolebibliotekerne. I Faxe Kommune har vi to fællesbiblioteker i henholdsvis Hylleholt og Karise. Ved en gennemgang af de seneste 10 års praktiske arbejde og udviklingsarbejde i integrerede biblioteker18 kan der konkluderes, at det integrerede bibliotek ikke er løsningen på alternativer til filialnedlæggelser eller til bogbusbesparelser og til andre serviceoptimeringer i en kommune. Tværtimod. Det koster både menneskelige og økonomiske ressourcer at udvikle et integreret bibliotekstilbud. Bibliotekerne og skolebibliotekerne skal dog samarbejde om alt det, de kan. Forudsætninger for integrerede biblioteker: Kogebogen ”Det integrerede bibliotek” tegner et billede af 4 forudsætninger for, at en vision om biblioteket som en innovativ kraft i lokalsamfundet og en central aktør til fremme af kultur, læring og demokrati, kan blive til virkelighed: • • • • der skal være politisk ejerskab og politikerne skal præcisere graden af samarbejde og fællesskab mellem skolebibliotek og folkebibliotek der skal være et udviklingslaboratorium, hvor alle relevante parter kan være med til at bestemme indhold og udformning af det nye fælles bibliotek der skal være samarbejde og gensidighed med andre samarbejdspartnere på tværs af faglige og traditionelle grænser medarbejderne skal være engagerede i samarbejdsprocesser med forskellige grupper af borgere i lokalområdet De fysiske adgangsforhold og indretningen: Adgangsforholdene er afgørende. Der skal være indgang fra både gaden og fra skolen, så hverken voksne eller børn føler, at de bevæger sig ind på fremmed territorium. Der skal være adgang til det integrerede bibliotek fra en offentlig vej og allerhelst en parkeringsplads, så der også i den fysiske adgang bliver signaleret, at dette bibliotek er for alle – også hvis man kommer i kørestol. Men også indretningen skal signalere, at biblioteket henvender sig til flere forskellige målgrupper. Rum og ro samt arbejdspladser ved computere er vigtigt. Mange børn fylder, og de har behov for rare rum med tilstrækkelig plads og luft. På samme vis har voksne lånere et behov for rum, plads og rolige hjørner til fordybelse og inspiration. Derfor er det en gennemgående udfordring for både lærere og bibliotekarer: • • • at indrette det fysiske bibliotekslokale således, at det kan fungere som et oplevelses- og læringsrum, hvor brugerne bliver engagerede og involveret i f.eks. værkstedsfunktioner, arrangementer og udstillinger at IT teknologierne til stadighed udvikles, og at man trækker på IT udviklingspotentialerne – hvor de nu er stærkest - i kommunen at personalets kompetencer supplerer hinanden og bliver anvendt, så brugerne oplever, at servicen sammenlagt er optimal. Konsulent Hanne Marie Knudsen vurderer ud fra ovenstående, at der skal tilføres mange ressourcer i arbejdet med at løfte skolebibliotekerne i Karise og Hylleholt, før det integrerede bibliotekstilbud er et tidssvarende og attraktivt tilbud. 18 Rapport: ”Det integrerede bibliotek. Nye roller til skolen og biblioteket. En kogebog”. Udarbejdet for BF, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening af Monica Madsen et al, 2005. Side 28 af 36 FAKTABLAD – Digitalisering Bibliotekernes udfordring: Uddrag af rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet19: Vidensamfundets og globaliseringens hastige fremmarch forandrer borgernes livsvilkår såvel som medievaner. Nye digitale medier vokser frem, og de traditionelle medier er under pres. På biblioteksområdet fører det til nye netbaserede ydelser, men også til lukning af filialer. Biblioteket skifter karakter, idet der sker både en fortsat udvidelse af bibliotekets tilbud på internettet og en udvikling af nye lærings- og inspirationsformer i det fysiske bibliotek. Denne udvikling danner baggrund for det udvalgsarbejde, der præsenteres i rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”. Konklusionen i rapportens analyser er, at viden, innovation og samfundsmæssig sammenhængskraft er afgørende faktorer i den fremtidige samfundsudvikling. Livslang læring bliver en strategisk afgørende faktor, som biblioteket kan bidrage til på nye måder. Biblioteket kan understøtte en positiv samfundsudvikling ved på den ene side at medvirke til, at de digitale informationsressourcer udnyttes optimalt, og ved på den anden side at skabe et uformelt, åbent lærings-, inspirations- og mødested, der motiverer borgerne til personlig udvikling og samfundsmæssigt engagement. I vidensamfundet er folkebibliotekets indsats for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet vigtigere end nogen sinde før. Samfundets værdiskabelse baseres i stigende grad på borgerens evne til at omsætte information til viden og til at udnytte denne viden til at skabe ny værdi. I kraft af den øgede konkurrence, der er et resultat af globaliseringen, bliver denne værdiskabelse endnu mere central. Dermed er adgangen til information vigtig, og selvom internettet er en righoldig informationskilde, er borgerens adgang til internettet ikke tilstrækkelig til at sikre en værdiskabende videnudvikling. Bibliotekernes fysiske og digitale samlinger er fortsat en afgørende videnbase. I vidensamfundet er der bl.a. i kraft af internettet en overflod af information, og bibliotekernes tilbud om materialer konkurrerer derfor med mange andre tilbud om borgernes opmærksomhed. Det indebærer, at det er vigtigere end tidligere at gøre bibliotekernes tilbud synlige, attraktive og så vidt muligt tilgængelige via internettet. Når information findes i overflod, får bibliotekets formidling en anden betydning. Udvælgelsen af materialer til bibliotekets samling baseres med bibliotekslovens ord på kvalitet, alsidighed og aktualitet, men det er ikke længere nok blot at stille en god samling til rådighed for borgerne. Materialerne skal formidles på nye måder, der appellerer til borgerne og motiverer til livslang læring. Borgerens mulighed for at skabe ny viden er afhængig af evnen til at finde den relevante information og til at udnytte den effektivt. Det er tidskrævende og ineffektivt at basere problemløsning på tilfældig eller ensidig information. I vidensamfundet er selvstændig problemløsning en større del af det daglige arbejde for stadigt flere borgere, og udfordringen er ofte, at der er behov for nye løsninger, der ikke alene kan baseres på erfaring. Det er derfor blevet helt afgørende for en stigende del af befolkningen at være i stand til at anvende it til at arbejde med information. Det er derfor også blevet en udfordring at give enhver borger mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer på et passende niveau. Globaliseringsstrategien opererer med ambitiøse mål for dansk uddannelse og forskning, og den opererer med sammenhængskraft i samfundet som forudsætning for at udvikle et velfungerende vidensamfund. En forudsætning for at omsætte information til viden er grundlæggende læse- og regnefærdigheder. Der er en betydelig del af den danske arbejdsstyrke, som har utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder, som det er en udfordring at forbedre. Vidensamfundet fordrer livslang læring, og her spiller både motivation og helt grundlæggende færdigheder en vigtig rolle. Bibliotekernes læringsaktiviteter er netop kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede. Bibliotekernes positive erfaringer med at stimulere til læse- og læringsaktiviteter de senere år viser, at biblioteket rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individs udvikling og den danske samfundsudvikling positivt. Især er der muligheder i at udnytte bibliotekets uformelle karakter til at nå borgere, der har barrierer i forhold til det formelle undervisningssystem. 19 Rapport: ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” udarbejdet for Styrelsen for Bibliotek og Medier. Side 29 af 36 For biblioteket er ny viden ikke kun et resultat af mødet mellem borgeren og bibliotekets materialer. På biblioteket skabes der også viden gennem mødet med andre borgere og gennem kulturelle oplevelser. Det er baggrunden for, at biblioteket i højere grad fokuserer på at fremme netværk mellem borgerne både gennem aktiviteter i det fysiske rum og gennem aktiviteter på internettet. Formålet med aktiviteterne er dog fortsat at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Kulturen i vidensamfundet Folkebibliotekets sammenkobling af viden og kultur er en mangeårig tradition. Denne sammenkobling har i takt med samfundsudviklingen og globaliseringen fået en ny betydning, fordi kulturen spiller en vigtig rolle for borgerens mulighed for at navigere i et samfund, som er stadigt mere komplekst, mere uigennemskueligt og mere retningsløst, og hvor stadige forandringer er et grundvilkår. Kompetenceudvikling i vidensamfundet er dermed også et personligt dannelsesprojekt. Når samfundet anskues fra dette perspektiv, taler man om det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at der sættes spørgsmålstegn ved alt. Det åbner på den ene side for en kulturel frisættelse, som fremmer både nytænkning og innovation, men på den anden side bliver det vanskeligt at definere en stabil identitet. Dannelse og identitetsudvikling bliver et stadigt pågående projekt, der finder sted i mere flygtige og flydende fællesskaber og ofte gennem kulturelle oplevelser. Kultur bliver dermed et vigtigt omdrejningspunkt for identitetsdannelse. Biblioteket bidrager til kulturelle aktiviteter af høj kvalitet og stor bredde, og det danner ramme om meningsfulde møder mellem brugerne. Biblioteket er samfundets sidste ikke-kommercielle mødested, som et flertal af befolkningen er brugere af. Folkebibliotekerne lægger vægt på at være til for enhver og har dermed en funktion, der bidrager til, at alle kan blive en del af et kulturelt fællesskab. Det er også baggrunden for bibliotekernes omfattende indsats på integrationsområdet. Et af de tidlige projekter på dette område bar titlen Biblioteket – en port til det danske samfund, hvilket er en passende overskrift for bibliotekets indsats på området. I samarbejde med Integrationsministeriet og gennem en lang række lokale projekter udnytter folkebibliotekerne, at mange flygtninge og indvandrere benytter biblioteket, hvilket er et godt afsæt for integrationsaktiviteter. At biblioteket er for alle, indebærer også at folkebiblioteket har tilbud til alle. Biblioteket varetager sociale opgaver, når det gennem læringsaktiviteter arbejder for, at ressourcesvage grupper også kan bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, bruge grundlæggende it-værktøjer, få lektiehjælp eller få hjælp til at stimulere deres børns interesse for litteratur. Biblioteket har også en lang række tilbud til mere ressourcestærke grupper: lige fra mere traditionelle forfatterarrangementer og læseklubber til netværk med andre brugere, podcasting af egne musikprogrammer og arbejde som lektiehjælper. Bibliotekets bidrag til den samfundsmæssige sammenhængskraft illustreres måske allerbedst i det moderne biblioteksrum, hvor borgerne gennem en lang række aktiviteter mødes på tværs af sociale, kulturelle og etniske grupper. Vidensamfundets bibliotek Det øgede brugerfokus og de mange meget forskelligartede aktiviteter medfører et behov for en ny model for biblioteket. Vidensamfundets bibliotek omfatter dels et sammenhængende digitalt bibliotek og dels lokale fysiske biblioteker, der spiller en mere aktiv rolle i at sikre, at de danske viden- og oplevelsesressourcer udnyttes bedst muligt, bl.a. gennem læringsaktiviteter. Spørgsmålet er, hvordan oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet bedst fremmes under disse vilkår. Udvalgets svar på denne udfordring er en ny model for biblioteksbetjening, som vi beskriver som vidensamfundets bibliotek. Modellen beskriver bibliotekets funktioner gennem en opdeling i henholdsvis et inspirationsrum, et læringsrum, et møderum og et performativt rum. Det er især samspillet mellem funktionerne, f.eks. oplevelse og læring, som er interessant. Modellen kan anvendes som udgangspunkt for en diskussion af, hvad bibliotekerne skal prioritere i forhold til brugerne. Modellen kan også finde anvendelse i bibliotekets digitale formidling. Internettets udbredelse har grundlæggende ændret bibliotekernes rammevilkår. Som formidlingsplatform kan internettet bidrage til at gøre biblioteket lettere tilgængeligt og give mulighed for dannelsen af helt nye bibliotekstilbud. Men det er især vigtigt at fremhæve, at de digitale teknologier gør det muligt at give brugerne adgang til værdiskabende viden fra et hvilket som helst sted og på et hvilket som helst tidspunkt. Det er dette perspektiv, der leder frem til idéen om at skabe et virtuelt bibliotek. Side 30 af 36 De netbaserede medier og den hårde konkurrence om brugerens opmærksomhed på internettet udfordrer imidlertid også biblioteket og gør det nødvendigt at kunne præsentere brugeren for mere sammenhængende og professionelle digitale tilbud. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både de nye og de traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne. Det betyder, at bibliotekerne skal arbejde mere systematisk og professionelt med målgrupper og brugerbehov, og at medarbejderne skal have de nødvendige kompetencer til at udvikle nye tilbud. Udfordringen i forhold til brugerne er, at der er en relativt stor gruppe ikke-brugere, og at de eksisterende brugere efterspørger mere af det hele. Når brugerne bliver spurgt om, hvad der kunne få dem til at benytte biblioteket mere, peger de på faktorer som flere arrangementer, flere materialer og længere åbningstid. Borgerne er ganske vist generelt meget tilfredse med bibliotekerne, men de efterspørger endnu bedre og mere tilgængelige biblioteker. Imødekommelsen af disse ønsker vil givetvis også kunne bidrage til at reducere antallet af ikke-brugere, men bør suppleres med en målrettet indsats over for ikke-brugerne. Udfordringen for borgerservice: Kommunernes økonomi er under pres – og dermed også den kommunale service. Kommunerne skal i fællesskab finde løsninger på denne udfordring – Via de digitale muligheder, effektive arbejdsgange og fælleskommunale initiativer. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor 2007 – 2010 Med digitaliseringsstrategien sættes der tværoffentlige fælles mål og tages fælles initiativer for en øget og effektiv digitalisering i den offentlige sektor. De digitale muligheder skal udnyttes endnu bedre. Den offentlige sektor skal levere en bedre, mere sammenhængende og effektiv digital service til borgere og virksomheder. Ambitionerne i digitaliseringsstrategien for 2007- 2010 er at fastholde og udvikle Danmarks i forvejen stærke digitaliseringsindsats. Strategien sætter derfor fokus på gevinsterne ved digitalisering gennem: • Digitalisering, der er målrettet mod at skabe forbedringer i servicen til borgere og virksomheder • Digitalisering, der flytter ressourcer fra administration til borgernær service • Koordinering og prioritering af digitaliseringsindsatsen i den offentlige sektor gennem mere forpligtende tværgående samarbejder på alle niveauer. De tre strategiske indsatsområder underbygges af konkrete initiativer, som skaber grundlaget for en langsigtet udvikling mod en sammenhængende og effektiv digitalisering af den offentlige sektor frem til 2010. Som eksempler på hvad der kommer ud af disse konkrete initiativer kan bl.a. nævnes Edag3: Edag3 handler om nem adgang til det offentlige på nettet og som omfatter indførelse af ny digital signatur, der indfases fra 1. juli 2010 og som borgerne kan få udstedt via henvendelse til deres Bank, Skat eller i Borgerservice. Borgere med netbank vil automatisk få tildelt den nye digitale signatur, hvilket betyder at der er et potentiale for at antallet af mulige brugere af eksisterende digitale løsninger på vores hjemmeside øges markant. Det at Borgerservice bliver bemyndiget til at udstede den digitale signatur, kan med fordel udnyttes til at påvirke borgernes fremtidige henvendelsesform, således at antallet af personlige henvendelser reduceres ved øget anvendelse af de digitale løsninger. e2012: Den nye digitale signatur er 1. skridt på vejen mod e2012, hvor alle skal kunne betjene sig selv elektronisk og slippe for papirnusseri i forhold til det offentlige – kravet i e2012 er nemlig at al relevant skriftlig kommunikation med borgerne skal kunne foregå digitalt. Side 31 af 36 Alle offentlige myndigheder skal i år 2012 kunne kontaktes og svare via en dokumentboks. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor 2010 – 2015 Kommunerne skal i samarbejde med KL udarbejde en ny strategi for en stærkere fælleskommunal digital indsats. Kommunerne har ansvaret for de centrale velfærds- og myndighedsopgaver i Danmark, men det betyder ikke at resultatet skal være 98 forskellige løsninger på hver kommunal opgave. Kommunerne skal møde udfordringer og digitale løsningsmuligheder som én samlet sektor. Gennem fælles, forpligtende og ambitiøse mål skal den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi bane vejen for at effektivisere og udvikle hele den kommunale sektor. Den fælleskommunale strategi skal samtidig danne kommunernes udgangspunkt for en ny national digitaliseringsstrategi. ”Den Objektive sagsbehandling” er et meget aktuelt eksempel på, at vi har endog meget stort behov for en sådan national digitaliseringsstrategi. Objektiv sagsbehandling: Begrebet ’objektiv sagsbehandling’ dækker over de kommunale opgaveområder, hvor kommunen ikke skal foretage et forvaltningsretsligt skøn. Regeringen og KL aftalte, som en del af økonomiaftalen for 2009, at de i fællesskab skullet kigge nærmere på, hvordan kommunerne kan realisere et potentiale via effektivisering. Dette skulle ske på fem sagsområder, der blev defineret som objektive: boligstøtte, folkepension, førtidspension, barseldagpenge og forskudsvist udbetalt børnebidrag. I foråret 2009 forelå analyser, der viste, at der ville være store gevinster ved at centralisere sagsbehandlingen af disse fem områder. I forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2010 kunne der imidlertid ikke opnås enighed mellem Regeringen og KL om, hvordan disse gevinster skulle realiseres - om gevinsterne skulle høstes via digitalisering (KL’s forslag) eller centralisering (regeringens forslag). I den kommunale model har kommunerne i fællesskab foreslået at samle opgaveløsningen med respekt for, at myndighedsansvaret og mødet med borgeren sker hos kommunen. Overordnede principper for en kommunal løsning: Kommunerne organiserer sammen en back-office funktion, der fastlægger standarder for arbejdsprocesser og administrationsprincipper og etablerer sammenhængende it-løsninger (via KOMBIT). Alle kommuner lægger opgaver omkring support, sagsbehandling og udformning af afgørelser i det eller de fælles back office-centre. Den enkelte kommune fastholder myndighedskompetencen, træffer afgørelser, varetager vejledningen i de situationer, hvor borgere har behov for ansigt-til-ansigt betjening og er ansvarlig myndighed for behandling af klagesager. Faxe kommunes digitaliseringsstrategi: Der er udarbejdet oplæg til en digitaliseringsstrategi for Faxe kommune, som forventes politisk godkendt i juni måned. Udover at beskrive 7 prioriterede mål og indsatsområder lægges der op til udarbejdelse af en kanalstrategi for Faxe kommune, der skal gøre kontakten og kommunikationen med borgerne mere enkel og effektiv. Side 32 af 36 FAKTABLAD – Uddannelse og offentlig forsørgelse af unge i Faxe Kommune Uddannelsesmæssige udfordringer Faxe Kommune er en af de kommuner, der har en særlig udfordring med at få unge til at gennemføre ungdomsuddannelse. På landsplan har der gennem de seneste 10 år været en stadig stigning i antallet af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse20. Regeringens mål er, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse og 50 % af en ungdomsårgang skal have fuldført en mellemlang uddannelse. I Faxe Kommune er uddannelsesniveauet relativt lavt i forhold til resten af landet og Regionen21. Vi har derfor en ekstra udfordring for at kunne nå 95 %/50% målsætningen i 2015. Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd: Uddannelse er nøglen til fremtiden Som det ses af ovenstående kort, ligger Faxe i den 3. gruppe med hensyn til unge uden ungdomsuddannelse sammenlignet med resten af landet. I den beskæftigelsespolitiske indsats er et af ministermålene for 2011 at sikre, ”at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt”. Dette skal gøres ved at styrke indsatsen for at få unge i job eller uddannelse22. 20 Arbejdernes Erhvervsråd :Uddannelse er nøglen til fremtiden Faktablad – uddannelse og offentlig forsørgelse 22 Beskæftigelsesministeren: Udmelding af Beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2011 21 Side 33 af 36 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Unge, uddannelse og ledighed i Østdanmark, april 2010. NB! Det er Østdanmark, der er markeret med rødt. I starten af 2010 var 11 % af befolkningen mellem 18 og 29 år på offentlig forsørgelse, hvilket er en del over gennemsnittet for Østdanmark (Region Hovedstaden og Region Sjælland), som lå på 8 %. Faxe Kommune ligger derved i den ”tunge” ende af på dette område. Uddannelsesniveauet, 2008, i Faxe og Østdanmark Faxe Befolkning 15-64 år efter højeste fuldførte uddannelse, 2008 Grundskole Østdanmark Befolkning Antal beskæftigede Andel af befolkning i pct. Andel af beskæftigede i pct. Andel af befolkning i pct. Andel af beskæftigede i pct. 8.948 4.163 36,6 25,4 29,9 19,4 Gymnasial uddannelse 1177 760 4,8 4,6 9,8 7,8 Erhvervsfaglig uddannelse 9.530 7.516 39,0 45,8 31,5 37,0 Kort videregående uddannelse Ml.lang videregående 1.167 977 4,8 6,0 4,9 6,2 14,0 12,9 16,4 uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Forskeruddannelser I alt 11,4 2.783 2.302 110 70 0,5 0,4 2,1 1,2 696 593 2,8 3,6 8,4 11,2 26 25 0,1 0,2 0,6 0,8 24.915 16.661 100 100 100 100 Kilde: Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur, KRHFU2 (2008) – seneste opdatering er fra 2008 Andelen af befolkningen, der tager en gymnasial uddannelse er langt mindre i Faxe end i Østdanmark, hvor den er på næsten 10 %. I Faxe Kommune er andelen kun på 4,8 %. Ligeledes er det en mindre andel, der tager en mellemlang uddannelse i Faxe (11,4 %) end i Østdanmark (12,9 %). Side 34 af 36 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Unge, uddannelse og ledighed i Østdanmark, april 2010. NB! Det er Østdanmark, der er markeret med rødt. Andelen af unge mellem 20-24 årige, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, er ligeledes en del højere i Faxe end i Østdanmark generelt. Også her ligger vi i den ”tunge” ende af skalaen. Hvor gennemsnittet for Østdanmark er 21 % uden uddannelse ud over grundskolen, er tallet for Faxe Kommune på lige over 30 %. For aldersgruppen 25-29 årige er der 15,7 % i Østdanmark, der står uden anden uddannelse end grundskolen og som ikke er i gang med en uddannelse. For Faxe er det tal på 22,7 %. Det er således en markant del af ungdomsårgangene, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen i Faxe. Den forholdsvis høje andel af unge på offentlig forsørgelse i Faxe Kommune kan muligvis have en sammenhæng med det lave uddannelsesniveau. Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd: Uddannelse er nøglen til fremtiden Som det fremgår af Figur 8 udarbejdet af Arbejdernes Erhvervsråd (AE), viser der sig en sammenhæng mellem andelen af unge, der har taget en ungdomsuddannelse og andelen, der ikke er kommet i gang. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse er ifølge AE større, hvis man har taget en ungdomsuddannelse. Biblioteket som indsats Kommunen har en udfordring i at hjælpe de unge til uddannelse og fremtidigt job og denne udfordring skal udviklingsplanen for bibliotek og borgerservice være med til at understøtte. Bibliotekernes læringsaktiviteter er kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede og hvis biblioteket i endnu højere grad kunne være et naturligt opholdssted for de unge, ville bibliotekets videnskultur måske ”smitte af” og hjælpe de unge til et kompetenceløft. Allerede i dag tilbyder Faxes biblioteker aktivitetstilbud, som rammer bredere end tidligere tiders tilbud. F.eks. deltager bibliotekerne i e-liga turneringer, som er en national online spilturnering mellem unge på bibliotekerne23. Denne type tilbud kan udbygges og f.eks. også omfatte et samarbejde med UU, lektiehjælp, SSP, Ungdomsrådet eller andre samarbejder. 23 http://udviklingspuljeprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/bibliotekernes-e-liga-et-nationalt-spilprojekt Side 35 af 36 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Unge, uddannelse og ledighed i Østdanmark, april 2010. Side 36 af 36
© Copyright 2024