Download Report

Frimureriets Historie: Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer. Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-‐mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter. De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af moralsk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud). I 1700-‐tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne udviklede sig i denne periode til loger for de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte operative loger til såkaldte spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag. I vore dage er frimureriet en orden (f.eks. i Danmark: Den Danske Frimurerorden) eller et broderskab, og disse kan have karakter af gentlemans-‐klubber, hvor der -‐ udover at holde fortrolige ritualer -‐ diskuteres bl.a. filosofiske spørgsmål og litterære emner og afholdes arrangementer med f.eks. historiske og kulturelle temaer. Derudover udøver frimurere velgørenhed. I daglig tale er en frimurer en person, som er medlem af en frimurerloge. Legender kontra faktuel historie: Den engelskeforsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie: Legender: Der findes en legende om, at frimureriet stammer fra middelalderens hånd-‐
værkerlav. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Legenden siger, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid. I 1700-‐tallet opstår legenden om, at frimureriet begyndte med de korsfarendetempelriddere. Faktuel historie: Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1400. Ifølge Regiusmanuskriptet blev frimureriet bragt til England i Kong Athelstans regeringstid (924-‐939). De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket fremgår af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-‐tallet, hvor en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet. Frimurerlogerne udviklede sig i denne periode til loger for de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Derfor sondredes mellem operative og spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der stadig eksisterer i dag. Storlogens constitution: I 1717 dannedes storlogen The United Grand Lodge of England i London. Årsagen var ifølge James Anderson, at fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske præst James Anderson, filosoffen John Theophilus Desaguliers og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof Desaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne. Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag. I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise; men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-‐1723. Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgår følgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse være hvad den måtte være, han er ikke ekskluderet fra ordenen, når bare han tror på Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfører de hellige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan på denne baggrund ikke anta-‐ges som medlemmer. I logerne må desuden ikke diskuteres forretning, politik eller religion. Denne filosofi er grundlaget for det humanitære frimureri. International anerkendelse: Den Danske Frimurerorden er den eneste danske logeorden, der er anerkendt af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England, hvis stormester er Prins Edward, hertug of Kent. The United Grand Lodge of England er grundlagt 1717 i London. Derudover er der ca. 100 udenlandske storloger, hvori der tilsammen findes over 1.000 loger, som anerkender og anerkendes af Den Danske Frimurerorden, bl.a. Grand Lodge of Scotland, Grand Lodge of New York, Grande Loge Nationale Francaise, Große Lan-‐desloge der Freimaurer von Deutschland, The Supreme Council in Washington, D.C., 33° og George Washington Masonic Memorial. Den Danske Frimurerorden er således en del af det verdensomspændende frimureri, og medlemmer kan derfor deltage i udenland-‐ske logers møder. Frimureri i Danmark: Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logenSt. Martin stiftedes i København af en række frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-‐Norske Provinsial-‐
Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-‐Laurvig som stormester. Den Dansk-‐
Norske Provinsial-‐Storloge blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af fri-‐murersystemet "strikte observans" i 1765, hvor et Præfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zoro-‐babel zum Nordstern, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet "Zorobabel og Frederik" eller blot "Z & F"). Ud fra Zoro-‐babel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstået, og Zorobabel og Frederik eksi-‐sterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden. De første kongelige frimurere: Allerede mindre end et år efter frimureriets etablering i Danmark, blev den første kongelige dansker optaget til frimurer, idet Frederik V blev frimurer den 3. juni 1744. Frimurerne besluttede sig for, at der skulle være fuldstændig fortrolighed om, hvad der foregik i logen, og hvem der var medlemmer. I slutningen af 1760'erne ønskede Christian VII at blive optaget til frimurer. Han havde på sin rejse i Paris i 1768 mødt mange frimurere, bl.a. de franske encyklopædister og filosofferJean le Rond d'Alembert, Denis Diderot, Claude Adrien Helvétius samt Paul Henri Thiry d'Holbach, og i England havde han mødt den amerikanske frimurer Benjamin Franklin. Christian VII's sindssygdom var dog samtidig blevet kraftigt forværret, og han blev aldrig frimurer. Kong Frederik V, den første danske konge som blev frimurer.
Sidenhen blev flere kongelige danskere optaget til frimurere, bl.a. Frederik VI, Christian VIII, Frederik VII, Frederik VIII og Christian X (se flere eksempler under afsnittet Kendte medlemmer). Det var ikke kun i Danmark, at kongelige blev frimurere. I mange andre lande blev konger, prinser, fyrster og adelige også frimurere, bl.a. prins Frederik Ludvig af Wales, Kong Adolf Frederik af Sverige og Kong Frederik den Store af Preussen. Kongernes beskyttelsesbreve: Under Enevælden var frimurerne i Danmark beskyttet under kongen, idet de skiftende regerende konger gav frimurerordenen beskyttelsesbreve. Med vedtagelsen af grund-‐loven i 1849 ophørte frimurerordenens særlige beskyttelse. Den Danske Frimurerorden fik sin nuværende form i 1858, da de danske frimureres højeste styrer, Kong Frederik VII, indstiftede den såkaldte VIII Frimurerprovins i Danmark i forbindelse med, at de danske frimurere gik over til at arbejde efter det såkaldte svenske system. Navnet "det svenske system" kan måske synes at signalere, at de danske frimurere kom under svensk ledelse, men det er ikke tilfældet. Det svenske system er et frimurersystem, der har fået sit navn, alene fordi det er udarbejdet i Sverige af bl.a. Kong Karl 13. af Sverige. Systemet handler om, hvorledes frimurere inddeles i grader (se mere under afsnittet Opbygning i grader). Da de danske frimurere indførte det svenske system gjorde deres daværende højeste styrer, Frederik VII, meget ud af at markere, at danske frimurere ikke var kommet under svensk ledelse, men fortsat var under Frederik VII's ledelse, idet han bl.a. udstedte et beskyttelsesbrev den 19. juni1853. Kong Frederik VII. Kendte medlemmer: Frimureriet er verdens ældste og største broderskab. På verdensplan findes i dag ca. 6 mio. frimurere, hvoraf ca. 10.000 er medlemmer af Den Danske Frimurerorden. Fire danske konger og en prins til Danmark har fungeret som højeste styrere af Den Danske Frimurerorden; Kong Christian VIII, Kong Frederik VII, Kong Frederik VIII, Kong Christian X og prins Harald. Derudover var eller er flere kongelige personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden: Kong Frederik V, prins Carl af Hessen, Kong Frederik VI, prins og hertug Vilhelm af Slesvig-‐Holsten-‐
Sønderborg-‐Glücksborg, prins og arvefyrste August af Dalarna, Kong Haakon VII af Norge, prins Gorm og prins Oluf (senere greve af Rosenborg) m.fl. Endvidere var eller er følgende personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden: Arkitekt Philip de Lange, greve Christian Conrad Danneskiold-‐Laurvig, højesteretsdommer J.O. Schack-‐Rathlou, greve Marcus Gerhard Rosencrone, greve Ernst Heinrich von Schimmelmann, hofmarskal og mæcen Johan von Bülow, statsminister Frederik Moltke, arkitekt og professor C.F. Hansen, lensgreve Frederik Ahlefeldt-‐Laurvig, litterat og pro-‐fessor Knud Lyne Rahbek, billedhugger Bertel Thorvaldsen, fysiker H.C. Ørsted, minister og nationalbankdirektør L.N. Hvidt, kunstmaler C.W. Eckersberg, generalguvernør af De Dansk-‐
vestindiske Øer Peter von Scholten, komponist Friedrich Kuhlau, landgreve Vil-‐helm X af Hessen-‐Kassel, professor og læge Peter Panum, baron Carl Frederik von Blixen-‐Finecke, overhofmarskal Carl Ludvig von Løvenskiold, lensbaron Johan J.S.E. Bertouch-‐Lehn, greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-‐Samsøe, nyhedsbureauet Ritzaus grundlægger Erik Nicolai Ritzau, forfatter Troels Frederik Troels-‐Lund, lensgreve Carl F. Rantzau, greve Ludvig E.A. Reventlow, greve Christian E.J. Ahlefeldt-‐Laurvig-‐Lehn, skue-‐spiller Poul Bundgaard, greve Ulrik af Rosenborg, borgmester Jørgen Glenthøj, opfinder og direktør Mads Bendt m.fl. Det Svenske System: Det Svenske System er et højgradssystem som frimurerordninger i de nordiske lande arbejder efter, bl.a. Den Danske Frimurerorden, (DDFO) og Grosse Landesloge der Freimaurer von Deutschland. Systemet blev udarbejdet i Sverige i 1750'erne af kancelliråd Carl Frederik Ecklefff. I årene efter systemets indførelse i Sverige blev det velkendt i Danmark, eftersom danske frimurerbrødre fra logen KOSMOS i Helsingør ofte besøgte frimurerloger i Skåne. De følte sig så tiltalt deraf at de ved en kongelig resolution d. 12. april i 1852 fik tilladelse til at arbejde efter det nye system. Hvorimod det oprindelige engelske gradssystem kun har 3 grader, har det svenske system 11 grader. Andre systemer med flere end 3 grader er også blevet udviklet i visse andre lande. Det Svenske System, som DDFO arbejder med, adskiller sig fra de andre på to punkter: Det bygger på den kristne tro og lære, og det udgør et sammenhængende hele, idet hver højere grad knyttes til den foregående. Dette kan også ses af Ordenens opbygning. Kong Christian X i sin frimurerbeklædning
i Den Danske Frimurerordens stamhus.
Ordenens Stormester og Det Højeste Råd: Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester (tidl. Viseste Salomo Vicarius), som bistås af det rådgivende organ Det Højeste Råd. Ved oprettelsen af den VIII Frimurerprovins i 1858 antog Frederik VII som højeste styrer titlen Viseste Salomo Vicarius (VSV) i overensstemmelse med den daværende praksis i det såkaldte svenske system. I 1972 skiftede ordenen navn fra den VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede orde-‐nens højeste styrer i 1975 titel fra VSV til Ordenens Stormester (OSM). Det Højeste Råd består af Den Danske Frimurerordens ni højeste embedsmænd, de to højeste gejstlige og de to provinsialmestre fra Odense og Aarhus. Den Danske Frimurerorden – et godt tilbud: Mennesker med fælles interesser og fælles synspunkter søger ofte sammen i foreninger for at dyrke det, de finder vigtigt og værdifuldt sådan har det været gennem alle tider sådan er det i dag og også i fremtiden vil mennesket søge udvikling gennem fællesskab med ligesindede. Den hurtige udvikling, den stigende levefod, den øgede materialisme og presset på livsstil er markante kendetegn på den tid, vi lever i. Det har øget presset og stresset hos mange mennesker, men har også fået mange til at rette blikket mod livskvalitet og hel-‐hed i tilværelsen. Frimureriet har i flere hundrede år samlet mænd, der har søgt fællesskab om netop disse mål: livskvalitet og helhed -‐ eller måske rettere livskvalitet gennem søgen efter en større helhed og sammenhæng i tilværelsen. Den Danske Frimurerorden tilbyder et sådant fællesskab, et fællesskab, hvor det er hver enkelt ordensbroders værdi som menneske, der er det primære. Den Danske Frimurerorden ser en meget stor opgave i at bevare respekten for det enkelte menneske og menneskets egen indre værdi. Denne indre værdi er og skal være ukrænkelig og uafhængig af den hurtigt fremadskridende udvikling. Den Danske Frimurerorden er med til at styrke bevarelsen af vor gamle danske kultur-‐arv. Den Danske Frimurerorden byder velkommen til alle, der søger et sikkert og trygt ståsted på et fast kristent grundlag. Den Danske Frimurerorden er et selvstændigt ordenssamfund, som ikke er underlagt nogen anden frimurermyndighed. Disse ord, som er de første, der står skrevet i Den Danske Frimurerordens fundamen-‐
talkonstitution -‐ Ordenens grundlov -‐ understreger Ordenens uafhængighed af ordener i andre lande. Frimureriet er internationalt udbredt, men der findes ingen international organisation. Anerkendte frimurersamfund i forskellige lande kan stå i en vis forbindelse med hinanden. Der findes ordensbrødre indenfor alle samfundslag, uanset hvilken position de indtager i deres hverdag. Der diskuteres ikke religion, politik eller forretningsanliggender i logerne. Den Danske Frimurerorden arbejder efter et såkaldt højgradssystem, 11 grader i alt, og bygger på den kristne tro. Det er således en forudsætning, at kun mænd døbt med den kristne tro kan søge optagelse. Det er ligeledes en forudsætning for medlemskab, at man lever et retskaffent liv i overensstemmelse med landets love og næstekærlighedens bud. Hvad er frimureri og hvad står det for: Op gennem tiderne har mennesker altid haft behov for fællesskab med andre, og det er da også et sådant behov, der aften efter aften gør, at så mange ordensmedlemmer, som tilfældet er, mødes ud over landet i Den Danske Frimurerordens smukke logebygninger. En logeaften er præget af stil og højtid, når ordensbrødrene mødes. Påklædningen er kjolesæt med sort vest. I denne påklædning er for det første alle ens i det ydre, for det andet er denne påklædning med til at skabe hverdag om til fest. En logeaften er nemlig en slags festaften, der allerede tager sin begyndelse, når man beslutter sig for at gå i loge om aftenen. Glæden over at skulle mødes med sine ordensbrødre til en logeaften i helt faste rammer er med til at løfte en almindelig hverdag ud af den daglige rutine. En frimurerloge er miljø med orden og struktur, og det er ikke overraskende, skriver historikeren Rune Storevik, at flere og flere søger Frimurerordenen i forbindelse med samfundsændringerne omkring os. Flere og flere har behov for at lægge hverdagen til side for at hente fornyede kræfter. Den Danske Frimurerorden er ikke nogen hemmelig Orden. Såvel Ordenens Fundamen-‐
talkonstitution som matrikel, Ordenens medlemsfortegnelse, er frit tilgængelige på Det Kgl. Bibliotek. En logeaften er en meget stor oplevelse, hvor menneskelige følelser forstærkes af smukke ritualer, symboler og ydermere ofte understreges af dejlig musik, sang og venskaber, som ofte rækker langt ind i familierne. Ordenen er inddelt i 3 skifter: Frimurere har grader. I henhold til det såkaldte svenske system, findes i Den Danske Frimurerorden elleve grader, der er inddelt i tre skifter (med undtagelse af 11. grad): • Første skifte Sankt Johanneslogen omfatter graderne 1., 2. og 3.. Opkaldt efter Johannes Døberen. • Andet skifte Sankt Andreaslogen omfatter graderne 4., 5. og 6. Opkaldt efter apostlen Andreas. • Tredje skifte Kapitlet omfatter graderne 7., 8., 9. og 10. er, som udgør alle de højere grader. I disse grader bliver det kristne budskab fremsagt, som det er blevet overleveret til os i Det nye Testamente. Riddere & Kommandører med det Røde Kors omfatter udelukkende 11. Grad. Det er en meget speciel grad, som kun ca. 60 nulevende danskere har. Graden blev indstiftet i Den Danske Frimurerorden ved dekret af 22. marts 1862, af Kong Frederik VII, som var frimurer. Direktorier: Den Danske Frimurerordens forvaltning og administration er inddelt i bl.a. Direktorier: Finansdirektoriet har ansvar for forvaltningen af ordenens indtægter og formue samt tilsynet med føringer af regnskaber. Finansdirektoriet er i det hele taget ansvarlig for ordenens økonomi. Logedirektoriet medvirker ved loger’s oprettelse og fører tilsyn med, at loger overholder ordenens love og regler. I tilfælde af ordenens forskrifter anses for overtrådt, har loge-‐direktoriet i den forbindelse virke som retsinstans. Under logedirektoriet findes Visitations-‐
udvalget, der fører kontrol med logerne. Velgørenhedsdirektoriet administrerer ordenens fonde, legater og øvrige humanitære midler samt fører tilsyn med ordenens stiftelser. Informationsdirektoriet har til opgave at besvare spørgsmål og øvrige henvendelser fra pressen og at formidle information om ordenen til offentligheden. Under informations-‐
direktoriet findes Komiteen til Frimurerisk Oplysning, der formidler frimurerisk oplysning til såvel ordenens medlemmer som til offentligheden. Derudover findes bl.a. Det Store Råd, der vælger Ordenens Stormester, og Det Højeste Råd, der bistår Ordenens Stormester i sin ledelse. Ordenens Stormester har et sekretariat til at assistere sig. Alle skriftlige henvendelser til Ordenens Stormester foregår gennem sekretariatet. Endvidere har sekretariatet til opgave at stå for kontakten til udenlandske loger.