krydstogt til nordkap med norwegian star

Marrakesh og Saharas karavaneveje
27. apr-4. maj & 21.-28. sep 2013 | kr. 12.900
Marrakesh er en af Marokkos fire kongebyer, og
den gamle bydel er stadig omkranset af de okkerfarvede mure, der i århundreder har beskyttet den.
Byen har altid virket som en magnet på folk fra
bjergene og de omliggende sletter, der søgte mod
den enorme medina, markedet, hvor afgrøder blev
solgt og husgeråd taget med tilbage til husholdningen i landsbyerne.
Vi bruger nogle dage i Marrakesh, hvor vi ser på
smuk islamisk kunst, fredfyldte haver og krydderisouken samt den pulserende Djemaa el Fna-plads.
Herefter kører vi over Atlasbjergene i 2200 meters
højde og ned i ørkenen, hvor vi oplever et helt andet
Marokko: klippeformationer, tørre eksotiske ørkenbyer, oaser, karavaneveje, velbevarede koranskrifter
og kasbaher.
Rejsen ledes af Danmarks tidligere ambassadør i
Marokko, Rie Esper Larsen, der sætter de mange
oplevelser i perspektiv. Undervejs oplever vi et
Marokko, der endnu ikke er præget af turisme, og
hvor vi mødes af en gæstfri og venlig befolkning.
Rejseleder:
Rie Esper Larsen
Anne-Marie Esper Larsen har været diplomat siden 1985
og har haft flere poster på danske ambassader i udlandet.
Anne-Marie Esper Larsen har senest været Danmarks
ambassadør i tre år i Marokko.
Max. deltagere: 15
Tillæg enkeltværelse: Intet – dette er dog begrænset til de fem første pladser. Derudover koster
enkeltværelse 1.500 kr pr. person.
Inkluderet i prisen:
- fly København–Marrakesh t/r
- Rie Esper Larsen som rejseleder og engelsktalende lokalguider på hele rejsen
- pension som angivet i programmet, ekskl. drikkevarer
- de i programmet nævnte punkter inkl. entré
- indkvartering på turistklassehoteller/Riads
Prisen inkluderer ikke:
- afbestillingsforsikring
- rejseforsikring
- drikkepenge
Rovsingsgade 88 | 2200 København N | Tlf. 7020 2779 | www.HorisontRejser.dk
Program
Morgenmad, Frokost, Aftensmad
indikerer hvilke måltider er inkluderet i
programmet.
Dag 1 København – Marrakesh
Vi forlader København midt på dagen
og flyver direkte til Marrakesh. Turen
tager godt 4 timer, og urene skal
stilles en time tilbage. Turen fra den
moderne lufthavn i Marrakesh tager
bare 15-20 minutter. Når vi er blevet
indkvarteret på vores charmerende
riad – et lille hotel indrettet i et
tidligere privat herskabshjem, spiser
vi marokkansk middag på en af de
ældste restauranter i Marrakesh: Dar
Essalam inde i den gamle bydel og
tæt på vores hotel. Efter middag kan
vi nok nå at slå et smut rundt om den
berømte Djemaa El Fna plads (-,-,A)
Dag 2 Marrakesh
Rundtur med Rie og vores lokale
guide i Marrakesh. Dagen starter
med besøg i den smukke Majorelle
Have og det tilhørende museum med
berber kunstskatte. Haven blev anlagt
i 1924, siden købt af modeskaberen
Yves Saint Laurent og drives i dag
af en fond. Vi skal også se fantastisk
islamisk kunst og arkitektur i Bahia
Palace og den 500 år gamle medersa
(koranskole) Ben Youssef. Undervejs
spiser vi frokost. Vi slentrer gennem
den myldrende medina, og kan vi nå
det, stikker vi hovedet inden for hos
herbalisten og hører om krydderier og
naturmedicin, som er meget anvendt
i Marokko. Om aftenen spiser vi
fælles middag, hvor vi oplever franskmarokkansk fusionskøkken (M,F,A)
Dag 3 Atlasbjergene og
berberlandsbyer
Vi forlader Marrakesh og kører op i
Atlasbjergene til berberbyen Imlil. Vi
skal høre om berberkulturen og om
livet i Atlasbjergene. Vi kan slentre
rundt i byen på egen hånd i små
grupper og bliver måske inviteret til
te hos en berberfamilie. Vi kan spise
couscous til frokost og eftermiddagen
byder på en spadseretur af en af de
mange trekkingstier i området, f.eks.
den sti, som fører op til Nordafrikas
højeste bjerg, Toubkal. Spadsereturen
vil byde på nogle vidunderlige kig
til berberlandsbyerne, lunde med
valnøddetræer og de dyrkede
terrasser på bjergskråningerne.
Aftenen på egen hånd i Marrakesh.
(M,F,-)
Dag 4 Marrakesh – Aït Ben Haddou
– Ouarzazate
Om morgenen forlader vi Marrakesh
med bus og kører af den ene af bare
to forbindelser over Høje Atlas.
Vejen er anlagt af franskmændene
i 1930’erne, og efter mange
hårnålesving kører vi over Tizi
n’Tichka passet i 2200 meters
højde. Efter passet kører vi gennem
klippeformationer ned i ørkenen til
den gamle befæstede by, kasbahen
Aït Ben Haddou, en vigtig station
på karavaneruten mellem Sahara
og Marrakesh. Kasbahen står på
UNESCOs Verdens Kulturarvliste
og har været brugt som kulisse i
mange film, bl.a. blev ”Lawrence
of Arabia” optaget her i det tørre,
rødbrune landskab. Efter (fri)
frokost kører vi til den moderne
by, Ouarzazate, hvor vi besøger
Kasbah Taourirt, der også ligger
på karavaneruten, og som engang
husede flere hundrede mennesker.
Der bliver tid på egen hånd, inden vi
spiser middag og overnatter på Riad
Maktoub. (M,-,A)
Dag 5 Ouarzazate - oasedalen
Drâa – Tamegroute
Fra Ouarzazate kører vi gennem et
ørkenlandskab til oasen ved floden
Drâa, der har sit udspring i Høje
Atlas. Langs floden ligger den ene
kasbah efter den anden omgivet af
tusindvis af dadelpalmer, og vi får
et godt indblik i hverdagslivet i en
oase. Vi spiser frokost i Zagora,
hvorfra der er 52 dage på kamelryg
ad karavaneruten til Timbuktu i
Mali! På vej videre besøger vi en
gammel jødisk kasbah, hvor de
nuværende berberiske beboere har
overtaget jødernes produktion af
sølvsmykker. Ud på eftermiddagen
når vi til Sahara og kan se de
første sandklitter. Vi skal overnatte
i ørkenbyen Tamegroute, der består
af en serie sammenhængende
ksars. Byen har i århundrede
været et betydningsfuldt center
for religiøs lærdom, og et af
Marokkos mange dynastier blev
også grundlagt her. I byen findes
gamle pottemagerværksteder, hvor
man stadig arbejder efter de gamle
traditioner og producerer lertøj med
en meget karakteristisk grøn glasur.
(M,F,A)
Dag 6 Tamegroute – Marrakesh
Efter morgenmaden besøger vi
Tamegroutes fine bibliotek, der har
en fantastisk samling af velbevarede
og illustrerede koranskifter,
ordbøger og astrologisk bøger
helt tilbage fra 1100-tallet. Der
er desuden tid på egen hånd om
formiddagen, hvor man evt. kan
ride en tur på kamel, inden vi kører
tilbage til Marrakesh. På vejen
nyder vi det fantastiske ørken- og
oaselandskab og holder passende
pauser bl.a. i landsbyen Agdz, der
ligger ved et vandfald. Vi spiser
frokost undervejs. Vi indkvarterer
os på et hotel i Marrakeshs franske
bydel, Ville Nouvelle. Middag på
egen hånd i Marrakesh (M,F,-)
Dag 7 Marrakesh
Marrakesh på egen hånd til
indkøb i en af de mange souker
i medinaen eller måske besøg
på et museum, f.eks. Museet
for Marokkansk Kunst i Dar Si
Sadia-palæet. Man kan også
udforske den franske bydel, der
byder på mange restauranter og
forretninger. Endelig kan man nyde
en kop kaffe og folkelivet på en af
caféterrasserne rundt om Djemaa el
Fna-pladsen. Der er afskedsmiddag
på en god restaurant i den franske
bydel.(M,-,A)
Dag 8 Marrakesh – København
Vi kan stadig nå at få et par
indtryk med, inden vi forlader
Marrakesh og flyver direkte tilbage
til Danmark. (M,-,-)
Vi tager forbehold for ændringer, der kan opstå undervejs.
Vores princip er, at vi på rejsen følger de muligheder, der
kan opstå, dvs. at rejselederen undervejs kan ændre i
programmet til fordel for andre punkter. Vi tilstræber altid,
at de punkter, der måtte blive ændret, på et andet tidspunkt
indgår under rejsen, hvis det lader sig gøre.
SAH13126/13137
Horisont Rejser