1. No category

Ejerlauget Romerhusene
Vejledning i
bygningsvedligeholdelse
November 2010
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Indholdsfortegnelse
1 Forord ..............................................................................
1.1 Forord til vejledning i bygningsvedligeholdelse ....................
5
5
2 Indledning ........................................................................
2.1 Fredningen ....................................................................
2.2 Tegningssættet ..............................................................
2.3 Stramning af fredningen ..................................................
2.4 Vedligeholdelsesvejledningen ...........................................
2.5 Ansvar ..........................................................................
2.6 Efterskrift om myndigheder og BYFO .................................
7
7
7
8
9
9
10
3 Vedligeholdelsesvejledning...............................................
3.0 Anvendelse af vedligeholdelsesvejledningen .......................
11
11
3.1 Helhed og principper ...................................................
3.1.1 Hvad er omfattet af fredningen? ................................
3.1.2 Vedligeholdelse og drift (tæt på tag og fag).................
3.1.3 Tilbygning ..............................................................
3.1.4 Ændringer af helheden – indretning ...........................
3.1.5 Retablering ............................................................
3.1.6 Økonomisk støtte ....................................................
12
12
12
13
13
14
15
3.2 Udvendige arbejder .....................................................
3.2.1 Udvendig sokkel ......................................................
3.2.2 Facademur .............................................................
3.2.3 Facadefuger ...........................................................
3.2.4 Sokkelfuger ............................................................
3.2.5 Forskelling .............................................................
3.2.6 Tagsten på murkanter ..............................................
3.2.7 Sålbænke ...............................................................
3.2.8 Rulle- eller standerskifter .........................................
3.2.9 Vindues- og døroverligger.........................................
3.2.10 Havemur omkring gårdhaven ....................................
3.2.11 Rulleskifte i muråbning ............................................
3.2.12 Afdækning af havemur .............................................
3.2.13 Tagdækning ...........................................................
3.2.14 Undertag ...............................................................
3.2.15 Tag ved kip ............................................................
3.2.16 Inddækning af taget (forskelling) ...............................
3.2.17 Tagfod ...................................................................
16
16
16
16
17
17
18
18
18
19
19
20
20
20
21
21
21
22
3.2.18 Udhæng .................................................................
22
-2-
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.2.19 Tagrende ...............................................................
3.2.20 Nedløbsrør .............................................................
3.2.21 Skotrende ..............................................................
3.2.22 Stålskorsten ...........................................................
22
23
23
24
3.3 Udvendig aptering .......................................................
3.3.1 Havelåge ...............................................................
3.3.2 tremmer foran vinduerne .........................................
3.3.3 Udvendig belysning .................................................
3.3.4 Postkasse/brevindkast .............................................
3.3.5 Affaldsstativ ...........................................................
3.3.6 Flisesti, kørespor og anden befæstigelse .....................
25
25
25
25
26
26
26
3.4 Udvendige døre, port og vinduer..................................
3.4.1 Hoveddør ...............................................................
3.4.2 Havedøren mellem entré og gårdhave ........................
3.4.3 Havedør mellem stuen og terrassen ...........................
3.4.4 Romerhusenes store vinduesparti – den bærende
konstruktion ...........................................................
3.4.5 Romerhusenes store vinduesparti - oprindelig
udformning ............................................................
3.4.6 Romerhusenes store vinduesparti – senere ændringer
med termoruder ......................................................
3.4.7 Skydedør ...............................................................
3.4.8 Vinduer, skydedør og eventuel anden dør i tilbygning ...
3.4.9 Vinduer til værelserne ..............................................
3.4.10 Køkken- og badeværelsesvinduer ..............................
3.4.11 Fugt i vinduer .........................................................
3.4.12 Glas, false og lister ..................................................
3.4.13 Garageport .............................................................
3.4.14 Partiet modsat garageporten .....................................
27
27
27
28
3.5 Indvendige arbejder ....................................................
3.5.1 Vægge og lofter ......................................................
3.5.2 Gulve i beboelsesrum ...............................................
3.5.3 Indvendige døre ......................................................
3.5.4 Opvarmning ...........................................................
3.5.5 De våde rum generelt ..............................................
3.5.6 Badeværelse ..........................................................
3.5.7 Køkken ..................................................................
3.5.8 Tidligere fyrrum ......................................................
39
39
39
40
40
41
41
42
45
3.6 Øvrige indvendige vedligeholdelsesarbejder ................
3.6.1 Generelt ................................................................
47
47
-3-
28
29
30
31
31
32
33
34
35
37
37
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.6.2 Brændeovn ............................................................
47
3.7 Malearbejde ................................................................
3.7.1 Maling og imprægnering udvendigt ............................
3.7.2 Indvendigt malearbejde ...........................................
48
48
50
3.8 Materialelisten ............................................................
3.8.1 Materialer, producenter og rådgivning ........................
3.8.2 Adresseliste vedrørende materialer ............................
52
52
53
4 Lovgrundlag .....................................................................
56
5 Adresseliste......................................................................
58
-4-
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
1 Forord
1.1 Forord til vejledning i bygningsvedligeholdelse
Romerhusene, der er tegnet af arkitekt Jørn Utzon, opførtes i tidsrummet
1957-1961 af boligforeningen Kingo, Helsingør.
Den første erkendelse af at bebyggelsen var arkitektonisk bevaringsværdig
fandt sted ved tinglysning af Partiel Byplanvedtægt nr.11 af 2.juli 1971.
Som en af landets første bygningsfredninger i nyere tid af en større bebyggelse
(60 huse) blev Romerhusene og deres friarealer bygningsfredet med virkning
fra 30. juni 1987.
Hensigten med fredningen var at bevare bebyggelsens ydre og indvendige
udformning, således at de særlige arkitektoniske kvaliteter blev bevaret.
Som ejer af et Romerhus har man glæde af at bo i et bygningsfredet hus med
tilhørende fredede friarealer med de glæder og fordele det giver.
Netop fordi der stilles krav til materialer, maling etc. har man den økonomiske
mulighed for via forfald-pr-år at spare op til vedligeholdelse både af større og
mindre bygningsdele. Ved at husejerne er frigjort for ejendomsskat og visse
afgifter, har man endvidere et tilskud til den løbende vedligeholdelse.
Med det formål at lette sagsbehandlingen og tydeliggøre, hvad man som ejer af
et Romerhus skulle søge om tilladelse til, og hvad man kunne foretage sig uden
videre når blot vejledningen blev fulgt blev der i 1994 udarbejdet en
vedligeholdelsesvejledning i tæt samarbejde mellem Ejerlauget og
fredningsmyndighederne. Vejledningen er dog aldrig blevet formelt godkendt
af fredningsmyndighederne. Men ikke desto mindre, har vejledningen siden da,
tjent sit formål ganske udmærket.
Med baggrund i de løbende ændringer i vedligeholdelsen af vore huse samt, i de
senere år, de skærpede krav fra fredningsmyndighederne, har bestyrelsen og
bygningsudvalget under bestyrelsen, nu foretaget en revision og uddybning af
den 1. udgave af vedligeholdelsesvejledningen.
Vedligeholdelsesvejledningen er nu suppleret med en tegningssamling, som er
til rådighed for den enkelte ejer til brug for den løbende vedligeholdelse samt
ved ansøgninger til frednings- og byggemyndighederne efter retningslinjer,
som er nærmere beskrevet.
Naturligvis udelukker den nye udgave af vejledningen ikke kommende
-5-
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
ændringer som følge af andre stramninger eller fælles erfaringer, og ligeledes
kan ønsker om endnu ikke kendte muligheder for vedligeholdelse eller
bygningsændringer ikke udelukkes.
Ovenstående har løbende været drøftet i Ejerlauget Romerhusene og senest
godkendt ved generalforsamlingen den 21. maj 2008.
Bestyrelsen for Ejerlauget Romerhusene har efterfølgende, i samarbejde med
Kulturarvsstyrelsen, gennemgået vedligeholdelsesvejledningen med diverse
ændringer og tilføjelser til følge, hvorefter Kulturarvsstyrelsen har godkendt
denne.
Det er vort håb, at den fremtidige vedligeholdelse af vore huse herved kan
lettes og forenkles.
På bestyrelsens vegne
Anette Sjøl
Formand for Ejerlauget Romerhusene
November 2010
-6-
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
2.0 Indledning
2.1 Fredningen
Som ejer af et fredet hus er man generelt forpligtet til at vedligeholde sit hus og
holde det ”tæt på tag og fag”. Forfald-pr-år ordningen samt andre fradragsordninger kompenserer for denne forpligtelse.
Ved byggearbejder, som går videre end almindelig vedligeholdelse, skal der
altid sendes ansøgning til Kulturarvsstyrelsen. Det kan f.eks. være arbejder
som ændring af overflader og farver, udskiftning af bygningsdele, nedragning
af mur – nagelfast inventar og ændring af skillevægge m.v.
En fredet bygning må ifølge bygningsfredningsloven ikke ændres uden
forudgående tilladelse fra fredningsmyndigheden (Kulturarvsstyrelsen) og
Helsingør Kommune, hvorimod almindelig bygningsvedligeholdelse kan finde
sted uden tilladelse. Det er ikke muligt at lægge faste rammer for, hvor meget
der kan ændres på en fredet bygning, uden fredningsværdierne går tabt. Hertil
er de fredede bygninger for forskellige. Derfor tager Kulturarvsstyrelsen
konkret stilling fra sag til sag.
Tegningssættet for Romerhusene og vedligeholdelsesvejledningen er
udarbejdet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen for at sikre ensartet
vedligeholdelse af bygningerne.
2.2 Tegningssættet
I forbindelse med fredningen ønskede den daværende Planstyrelse at lade
udarbejde et sæt tegninger over de udvidelser og ændringsmuligheder på
husene, som Planstyrelsen umiddelbart kunne acceptere. bl.a. udformning af
termovinduer samt mulige ændringer af planløsningen etc.
Tegningssættet blev senere delvis gjort til virkelighed ved at fredningsmyndighedernes tilforordnede arkitekt Søren Lundquist foretog en generel
registrering af Romerhusenes konstruktioner og anviste visse ændringsmuligheder for specielt vindueskonstruktioner med termoruder.
Anden registrering eller anvisning af tilladelige bygningsændringer blev ikke
udarbejdet men efterfølgende er Lundquist-tegningerne blevet redigeret af
Ejerlaugets bygningsudvalg til ”Romerhusenes Tegningssæt”, hvor hvert emne
er behandlet for sig i tegning og med tilhørende beskrivelse (dør, vindue, osv.).
Tegningssættet opdateres løbende, og tegningerne udlånes til ejerne som bilag
til ansøgninger og aftaler eller som grundlag for aftaler med egne håndværkere
eller rådgivere. Med hensyn til ansvar henvises til afsnit 2.6 i vedligeholdelsesvejledningen.
-7-
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
2.3 Stramning af fredningen
Da Romerhusene blev fredet med virkning fra den 30. juni 1987, skete det
bl.a. ”med begrundelse i bebyggelsens fremragende arkitektoniske kvaliteter”.
Efterfølgende udsendte fredningsmyndigheden (daværende Planstyrelse) en
redegørelse til samtlige husstande i ”Romerhusene”, og i den kunne man
læse: ”Planstyrelsen skal indledningsvis slå fast, at formålet med fredningen af
Romerhusene hverken er at føre husene tilbage til deres oprindelige udseende
eller at fastfryse de nuværende forhold, så der ingen ændringer må ske.
Fredningen skal primært sikre, at alle fremtidige ændringer i bebyggelsen sker
med den størst mulige respekt for den oprindelige arkitektur og ide”.
I 2003 meddelte fredningsmyndighederne imidlertid afslag på en konkret
ansøgning fra en ejer om termoruder i det store vinduesparti. Afslaget blev
givet i forlængelse af en generel stramning, hvor der for eksempel ikke længere
sondres mellem fredning af udvendige og indvendige dele, men en bygning er
fredet som en helhed ved sin ide, udførelse og historie. Afslaget på
vinduesansøgningen blev givet på baggrund af en udtalelse fra Det særlige
Bygningssyn.
Bygningsfredningsloven blev ændret i 1980 således at der ikke skelnes mellem
A- og B- fredninger, hvor et B- fredet hus kun var beskyttet i det ydre. Herefter
findes kun en slags fredning og en fredet bygning er derfor fredet i sin helhed,
ude som inde. Men det betyder ikke, at alt er lige vigtigt at fastholde af hensyn
til fredningsværdierne.
Der blev ikke fra fredningsmyndighedernes side argumenteret for afslaget, men
begrundelsen er forstået som et ønske om at bevare det oprindelige i størst
mulig udstrækning, og det er ligeledes forstået, at glasvæggens tykkelse
ønskes bevaret uden det dybe profil, som opstår på indvendig side, når vinduet
med forsatsramme erstattes af en tolags termorude på udvendig side.
Fredningsmyndighedernes afslag var imidlertid ikke absolut i første omgang,
men blev betinget af, at pudsesikring kunne etableres af de eksisterende
vinduer, og fredningsmyndighederne forestod selv en undersøgelse ved sin
tilforordnede arkitekt.
En løsning blev anvist 2006, men en tegning af løsningsforslaget er endnu ikke
udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen.
For at opnå en afklaring har Ejerlauget fremsendt forslag om en række forhold.
Denne henvendelse er drøftet, men ikke skriftligt besvaret. Sideløbende har
fredningsmyndighederne påtaget sig at anvise en konstruktion af
Romerhusenes undertag med fritbærende dug. Løsningen er udarbejdet af
-8-
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
arkitekt Søren Lundquist, hvis tegninger indgår i Tegningssamlingen og frit
(men på eget ansvar) stilles til rådighed for romerne og disses respektive
rådgivere.
På denne baggrund har den administrative praksis vedrørende fredningen for
en tid været præget af usikkerhed. Visse anvisninger er fortsat gældende,
andre er sat ud af kraft eller behæftet med usikkerhed, og sideløbende har
fredningsmyndighederne, som her nævnt, påtaget sig flere ganske store
opgaver for at kunne give ejerne konkrete anvisninger.
2.4 Vedligeholdelsesvejledningen
For at nå en afklaring på flere ubesvarede spørgsmål har bestyrelsen herunder
bygningsudvalget valgt at udarbejde den hermed foreliggende revision af
vedligeholdelsesvejledningen.
Den reviderede vejledning er således ikke udtryk for nogen endnu endelig aftale
med fredningsmyndighederne, men den er udtryk for, hvad Ejerlauget tror er
rigtigt på baggrund af det erfaringsmateriale, der er opsamlet gennem årene af
Ejerlauget bl.a. gennem Bygningsudvalget.
Det er vedligeholdelsesvejledningens mål, at Romerhusene fortsat udmærker
sig som en bebyggelse med et helt usædvanligt helhedspræg, på trods af at der
er tale om individuelle ejerskaber og især indvendige ændringer, som helt
naturligt er foretaget i årenes løb. Samtidig er der for så vidt det har kunnet
lade sig gøre og som noget nyt lagt vægt på at beskrive de originale forhold og
ideen bag, medens det er overladt til den enkelte ejer sammen med
fredningsmyndighederne at afgøre i hvilken grad, man vil efterstræbe det
originale.
Vedligeholdelsesvejledningen er således bedste bud på, hvad der efter
Ejerlaugets opfattelse kan/bør kunne lade sig gøre, når det drejer sig om
vedligeholdelse af et fredet Romerhus, og den er sammen med tegningssættet,
Ejerlaugets anbefalede grundlag for individuel henvendelse til fredningsmyndighederne.
Samtidig er vedligeholdelsesvejledningen udtryk for den ”herlighedsværdi”,
som ejerne af et Romerhus i fællesskab værner om og forpligter sig på.
2.5 Ansvar
Såvel Tegningssættet som vedligeholdelsesvejledningen repræsenterer den
viden og erfaring som er opsamlet i Ejerlauget. Materialet står til rådighed for
romerne som inspiration og vejledning, og som bilag for ansøgninger og aftaler.
Ejerlauget har imidlertid ingen autorisation som grundlag for materialet, og
-9-
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Ejerlauget påtager sig ikke noget fagligt ansvar for de givne oplysninger og
tegninger.
Ansvaret for vedligeholdelse og eventuelle ændringer af hvert enkelt Romerhus
påhviler til enhver tid de respektive ejere og deres eventuelle rådgivere.
2.6 Efterskrift om myndigheder og BYFO
Da Romerhusene blev fredet med virkning fra 30. juni 1987 var det Planstyrelsen, der var fredningsmyndighed. Senere blev det Skov- og Naturstyrelsen, og derefter Kulturarvsstyrelsen Bygninger.
Af andre organer findes Det særlige Bygningssyn, som er Kulturministerens
særlige råd vedrørende bygningsbevaring. Rådet sammensættes for en periode
på fire år, og det er under den seneste sammensætning, der er foretaget en
stramning af fredningen, som er slået stærkt igennem i Kulturarvsstyrelsen.
Ejere af fredede huse forhandler ikke med Det særlige Bygningssyn, men med
Kulturarvsstyrelsen. Det Særlige Bygningssyn har udelukkende en rådgivende
funktion i forhold til Kulturministeren.
Lokalt sørger Helsingør Kommunes Teknisk Forvaltning, (Restaurering) for at
lokalplanen overholdes. Man varetager således primært hensynet til Partiel
Byplan nr.11 for Romerhusene, dvs. lokalplanen for området, og al anden
byggesagsbehandling vedrørende Romerhusene.
Bygningsfredningsforeningen BYFO er en interesseforening, som hver enkelt
ejer af et fredet hus med fordel kan være medlem af.
BYFO tilbyder bl.a. forskellig teknisk vejledning, men da Ejerlauget allerede
repræsenterer en ganske omfattende og systematiseret viden, er det ikke
umiddelbart indlysende, hvad man yderligere kan hente i foreningen.
For ejerne af et fredet hus har BYFO derimod stor betydning i forbindelse med
forfald-pr-år ordningen og den årlige skatteopgørelse. Medlemskabet af BYFO
er en af de ting, der skattemæssigt kan trækkes fra. Ejerlaugets bestyrelse vil
desuden på ethvert tidspunkt holde sig orienteret om særlige forhold
vedrørende BYFO, som måtte være af interesse for romerne.
- 10 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3 Vedligeholdelsesvejledning
3.0 Anvendelse af vedligeholdelsesvejledningen
Vedligeholdelsesvejledningen vedrører vedligeholdelse af det enkelte
Romerhus i sin helhed og vedligeholdelse af bygningsafsnit og bygningsdele
hver for sig.
For de enkelte afsnit og bygningsdel er, hvor det er vel begrundet, givet en
kortfattet redegørelse for bygningsdelens oprindelige udformning samt
anvisning på anbefalet vedligeholdelse og eventuelt mulige ændringer.
Vejledningen er inddelt i 8 afsnit som følger:
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
Helhed og principper (bl.a. vedr. tilbygning, indretning og retablering)
Udvendige arbejder (dvs. hovedsageligt murværk og tag)
Udvendig aptering (bl.a. lys og brevindkast)
Vinduer og udvendige døre
Indvendige arbejder
Øvrige indvendige arbejder (brændeovn)
Malearbejde (udvendigt og indvendigt)
Materialeliste
Hvert afsnit er yderligere opdelt, således som det fremgår af indholdsfortegnelsen.
Ud for hver anvisning er der i venstre side angivet et A eller B.
A:
Vedligeholdelsesarbejder under bogstavet A kan efter Ejerlaugets
opfattelse udføres uden at tilladelse skal indhentes fra
fredningsmyndighederne, idet disse arbejder betragtes som
vedligeholdelse af eksisterende forhold.
B:
Arbejdet nævnt under bogstavet B må ikke udføres uden tilladelse fra
fredningsmyndighederne, men såfremt det ansøgte følger vejledningen
forventer Ejerlauget, at det ansøgte vil blive godkendt, og Ejerlauget er
desuden ved sit bygningsudvalg villig til at støtte det ansøgte.
Under de givne omstændigheder mener vi med den her valgte fremgangsmåde
giver ejerne den bedst mulige vejledning og fredningsmyndighederne det bedst
mulige grundlag for stillingtagen.
- 11 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.1 Helhed og principper
3.1.1 Hvad er omfattet af fredningen?
Et Romerhus er ikke blot fredet på grund af Jørn Utzons ide og husenes og
bebyggelsens arkitektur, men også under hensyn til det faktisk udførte, som
ligeledes er en del af historien.
Romerhusene er i henhold til gældende regler fredet både udvendig og
indvendig, og retningslinjer for vedligeholdelse og ændringer er fastlagt i
følgende afsnit og Ejerlaugets tegningssamling, som visse afsnit henviser til.
Ligeledes er adgangsvejene og fællesarealerne omkring husene omfattet af
fredningen, og vejledningen herom er beskrevet særskilt i Den grønne Plan.
Gårdhavens mure er omfattet af fredningen, men gårdhavens indretning og
beplantning er ikke. Der skal dog ansøges om opstilling af skur i gårdhaven.
A/B:
Ejerlauget ved bestyrelsen og bygningsudvalget bistår gerne hver
enkelt romer med råd og vejledning i forbindelse med overvejelser og
eventuelle ønsker om bygningsændringer, samt vurdering af konkrete
projekter forud for fremsendelse til myndighederne, hvis det ønskes.
Ejerlauget kan dog i sagens natur ikke påtage sig egentligt ansvar i den
forbindelse, men ansvaret må til enhver tid bero hos den enkelte ejer
eller dennes eventuelle rådgiver (jvf. afsnit 2.6).
3.1.2 Vedligeholdelse og drift (tæt på tag og fag)
Som ejer af en fredet ejendom er man forpligtet til at sørge for tilbørlig
vedligeholdelse og drift, dvs. at bygningsdele skal vedligeholdes og om
fornødent repareres eller udskiftes. Bygningen skal holdes “tæt på tag og fag”
som det hedder, og den skal være tilbørligt opvarmet. Som kompensation
herfor kan ejeren fratrække vise ejendomsudgifter, som bestyrelsen,
bygningsudvalget eller BYFO kan redegøre nærmere for.
A:
Eksisterende bygningsdele, der er udformet som Romerhusene
oprindeligt var udformet, må vedligeholdes uden at ansøge
fredningsmyndighederne, når udformningen ikke ændres i forbindelse
med vedligeholdelsesarbejdet og der ikke anvendes andre materialer
end de oprindelige, uanset andre muligheder eventuelt er beskrevet i
det følgende.
B:
Ønskes der foretaget vedligeholdelse, som medfører ændring af den
eksisterende udformning, eller ønskes denne ændret af anden grund, er
dette kun muligt, når fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger.
- 12 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.1.3 Tilbygning
Det originale Romerhus er uden tilbygninger, men med Partiel Byplan nr.11 (2.
juli 1971) blev der givet mulighed for at inddrage garagen i boligen og udbygge
huset i begge ender. Bestemmelserne om tilbygning fremgår alene af bilag B til
Partiel Byplan nr.11, hvor det fremgår, at en tilbygning skal udføres i samme
bredde som garagen hhv. det yderste værelse.
Tilbygningen kan føres indtil to meter ud fra facaden, idet hovedhusets tag
forlænges ned over udbygningen med samme hældning. To meter udbygning
svarer til syv rækker tagsten. Over udbygningens sidevæg afdækkes den frie
tagkant med en vindskede, medens tagudhænget på udbygningens front
udføres som på resten af huset.
B:
Bestemmelserne i Partiel Byplan nr.11 om tilbygninger til Romerhusene
er fortsat gældende. Projekt skal fremsendes i forbindelse med
ansøgning.
Der foreligger ikke noget generelt godkendt forslag, men Ejerlauget kan
oplyse om forskellige muligheder.
3.1.4 Ændringer af helheden - indretning
Romerhuset er i sin oprindelige udformning disponeret med forstue/gang,
opholdsstue, soveværelse og to mindre værelser, hvoraf enten begge ligger i
værelsesfløjen eller det ene for enden af opholdsstuen afhængigt af garagens
placering. Mange varianter er imidlertid opstået i tidens løb, idet en del romere
har nedtaget (og undertiden igen opsat) en eller flere af de indvendige vægge,
bl.a. i forbindelse med udbygning og den omstændighed, at garagen i en del
tilfælde er inddraget i boligen.
Forstuen er rummelig i sammenligning med, hvad man ellers ser i byggeri fra
50erne, og den giver ligeværdig adgang til gårdhaven og opholdsstuen. Fra
forstuen giver en (skabs-)gang adgang til rummene i værelsesfløjen. Den lave
lofthøjde (220 cm) i forstuen (og hele værelsesfløjen) er af betydning som
kontrast til den højloftede opholdsstue.
Opholdsstuen er Romerhusets helt centrale rum, og både højden, vinduespartiet, forholdet til køkkenet og udgangen til haven er af stor virkning.
Opholdsstuen er i flere tilfælde lagt sammen med det tilgrænsende værelse, og
nogle har udvidet dette med en tilbygning. Andre har garage på dette sted, og
i flere tilfælde er denne ligeledes udbygget og inddraget i boligen.
Værelserne i værelsesfløjen er i flere tilfælde lagt sammen, eller et værelse er
inddraget i forstuen eller delt mellem det tilgrænsende værelse og forstuen
- 13 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Køkken, bad og (tidligere) fyrrum udgør en helhed i hjørnet mellem husets to
fløje. Denne helhed er et væsentligt element i Romerhusets idegrundlag, og
princippet bør bevares. Se mere om indretning af køkken, bad og fyrrum i
afsnittet om ”våde rum”.
Væggen mellem bolig og garage er 30 cm hul mur ligesom ydervæggene iøvrigt.
Hvor garagen er inddraget i boligen er der normalt lavet dør i denne mur.
Også væggene omkring de ”våde rum” er opmuret af tegl.
Øvrige indervægge er oprindeligt opmuret af slaggeplader.
Efter ansøgning hos Kulturarvsstyrelsen kan vægge mellem værelser nedtages
eller genopsættes, når blot det gøres på en sådan måde, at den oprindelige
planløsning altid kan retableres.
Muret væg mellem bolig og garage må ikke nedtages bortset fra, at dør kan
etableres hvis garagen inddrages i boligen
B:
Enhver ændring af ruminddelingen - nedtagning af vægge, retablering
eller opførelse af nye - kræver Kulturarvsstyrelsens og Helsingør
Kommunes tilladelse.
3.1.5 Retablering
Både før og efter fredningen (dvs. såvel uden som med fredningsmyndighedernes viden/tilladelse) er en del af Romerhusene i tidens løb undergået visse
forandringer.
Udvendigt drejer det sig i hovedsagen om diverse tilbygninger i den ene eller
den anden eller begge ender af huset og om stålskorstene (for brændeovne),
indtil denne mulighed bortfaldt.
Indvendigt drejer det sig især om variationer i indretningen, såsom rumopdeling, indretning af køkken eller/og bad/fyrrum, og varianter af gulvbelægning,
sænkede lofter i stuen, farvevalg eller andet.
Som udgangspunkt er det Ejerlaugets opfattelse, at disse varianter IKKE skal
rettes ind efter nugældende retningslinjer, endsige føres tilbage til det
oprindelige. For det første er varianterne få og uden betydning for det samlede
indtryk af bebyggelsen, og for det andet repræsenterer de den frihed indenfor
egne vægge, som Utzon satte som mål allerede i den til grund liggende svenske
arkitektkonkurrence med mottoet ”privatliv”.
- 14 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Samtidig er det dog ikke hensigten at alt skal ende som variation, og fremtidige
tiltag i forbindelse med ombygning, reparation og vedligeholdelse forudsættes
at følge retningslinjerne i denne vejledning.
Kulturarvsstyrelsen vil som udgangspunkt forsøge at bringe forhold, som er
uheldige, i bedre overensstemmelse med bygningens fredningsværdier, når der
udføres andre ombygninger på ejendommen.
B:
Forud for enhver retablering er det hensigtsmæssigt at forhøre sig hos
Kulturarvsstyrelsen, og bestyrelsen/bygningsudvalget står desuden
gerne til rådighed for indledende overvejelser.
3.1.6 Økonomisk støtte
Kulturarvsstyrelsen kan yde tilskud til byggearbejder udover almindelig
vedligeholdelse, såfremt arbejderne vil styrke eller understøtte de bærende
fredningsværdier. Der træffes afgørelse i hvert enkelt konkret sag begrundet i
den aktuelle ansøgning.
Styrelsen vil endvidere kunne give tilskud til udgifter til konsulenter til
undersøgelse af konkrete emner, som vedrører bebyggelsen som helhed.
- 15 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.2 Udvendige arbejder
3.2.1 Udvendig sokkel
Romerhusene er udført med blankt murværk, der er ført ned under overkant
terræn.
Der er således ikke udført sædvanlig støbt og pudset sokkel, men murværk i
jordlinjen og under terræn er opmuret af hårdtbrændte (frostfaste) teglsten og
afdækket med murpap i overgangen til overliggende murværk. Se desuden
afsnit 3.2.3 og 3.2.4 om fuger.
A:
Ved eventuel reparation af soklen er det nødvendigt at anvende
hårdtbrændte (frostfaste) sten. Disse skal i udseende svare til facadens
øvrige sten og adskilles omhyggeligt fra disse med murpap.
3.2.2 Facademur
Til Romerhusenes murværk er anvendt gulflammede maskinteglsten i et
specielt, såkaldt ”gotisk” løber-kop forbandt.
Om teglsten i jordlinjen: se ovenstående afsnit om ”udvendig sokkel”.
Se desuden følgende afsnit om fuger.
A:
Ved udskiftning af teglsten i eksisterende facademur skal der anvendes
teglsten, der i overflade og farve nøje svarer til den eksisterende væg
(se materialelisten).
A:
Ved reparation af murværk kan mur opmures med knækkede kopper og
med trådbindere i stedet for faste bindere. Frie murender skal dog
opmures i forbandt.
B:
Ændring af murværk kræver godkendelse.
3.2.3 Facadefuger
Romerhusene er opmuret og fuget med bakkemørtel med kornstørrelse 0-5, og
fugerne er udkradset og afkostet, og fremstår med grov struktur.
A:
Til opmuring og fugning af facader anbefales hydraulisk blandingsmørtel KKh35/65/525 bakkemørtel med kornstørrelse 0-5 (min. 0-4).
Hydraulisk mørtel omrøres i 20 min og anvendes indenfor 2 timer (se
iøvrigt materialeliste).
Fuger fyldes tæt og udkradses derefter ca. 10 mm (bedst med 3" søm i
enden af en pind, således at sømmet rager et par cm ud).
- 16 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Fugen afkostes (med stiv kost) før den er hærdet, og murfladen afsyres
(saltsyre/vand 1:10) når den er tilstrækkeligt hærdet til ikke at løbe ud.
Ved afsyring af optørret murværk forvandes, således at syren ikke
trænger i dybden og svækker fugen.
A:
Ved reparation af fuger f.eks. efter murbier udkradses løse fuger,
bigange og andet med fugejern, fugefræser, søm i pind, skruetrækker
eller andet og ny fuge udføres som ovennævnt. Det pæneste resultat
opnås ved at udføre arbejdet i sammenhængende partier.
Note:
Mange murere har den overbevisning, at der skal cement i en fuge, hvis
den skal holde. Det er ikke rigtigt, og især forkert når det drejer sig om
et Romerhus. Dels bliver fugen mere grå af cement og dels bliver den
hård og skør, hvor den hydrauliske fuge er elastisk. En grund til
modviljen er formentlig den mere omstændelige blandeproces.
3.2.4 Sokkelfuger
Sokkelfuger må ligesom de hårdtbrændte teglsten ikke suge vand. De
oprindelige fuger er formentlig blandet af bakkegrus og cement (her kan
cement bruges), men hydraulisk mørtel kan ligeledes anvendes.
A:
Ved reparation af sokkelfuger anvendes fuger af bakkegrus og cement
eller hydraulisk kalkmørtel Kh 100/400 (dvs. uden iblandet kulekalk
men på basis af bakkegrus). I begge tilfælde med kornstørrelse 0-5 mm.
Fuger udføres iøvrigt som facadefuger, men under jordoverfladen
udkradses de ikke.
3.2.5 Forskelling
Indmuring af tagflade i skorsten og gavle. Der anvendes en stærkere,
hydraulisk blandingsmørtel: Kkh 20/80/475 (korn 0-5).
A:
Da tagfladen er elastisk i forhold til den stive mur tilsættes ”fæhår” til
mørtelen. I dag anvendes glasfiber som fås i tømmerhandlen.
Af samme grund lægges et tyndt glidelag mod tagfladen (asfaltpapir
eller en våd avis) således at tagflade og mur ikke ”limes sammen”.
Forskellingen trykkes så den bliver fast og tæt og hæfter godt til
murfalsen. Den kradses ikke ud, men afkostes, så den får en tilpas
rustik overflade.
Note:
Især ved forskelling kan det knibe at få mureren til at undlade cement
og ligeledes at få ham til at udføre glidelaget. Resultatet bliver i givet
fald en skør mørtel, som har bedst fat i taget, og som knækker fra
muren, når de to bygningsdele bevæger sig i forhold til hinanden.
- 17 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.2.6 Tagsten på murkanter
Til afdækning af murkanter anvendes samme tagsten som på tagfladen.
Bemærk dog at fri venstrekant så vidt muligt skal afsluttes med dobbeltvinget
tagsten.
Afslutninger, som er indmurede, udføres med forskelling. Der anvendes
hydraulisk blandingsmørtel Kkh 20/80/475 (kornstørrelse 0-5). Fæhår er ikke
nødvendig, da forbindelsen mur til mur er helt stiv.
A:
Tagsten på murkant lægges i samme mørtel som forskelling. Fæhår er
ikke nødvendig her, og fugen kradses ikke ud, men afkostes til tilpas
rustik overflade.
3.2.7 Sålbænke
Under vinduerne til værelserne er det oprindelige Romerhus udført med en
sålbænk af en specialudformet tegltagsten, der svarer til tagstenene på huset,
men de er udført med et lodret ”spejl” som er placeret under vinduets
bundkarm. Frie sålbænksten i venstre side er med dobbelt bølge og bund.
A:
Ved reparation af disse sålbænke skal anvendes teglsten med
bundstykke som svarer til de oprindelige, og disse skal henmures i
mørtel som beskrevet for murafdækning med tagsten.
Hvor originale sten ikke kan skaffes kan man som midlertidig løsning
anvende tilskårne tagsten og udfører det lodrette ”spejl” som
forskelling og gerne af indfarvet puds.
3.2.8 Rulle- eller standerskifter
Under køkkenvindue og badeværelsesvindue er udført 4" (108 mm) højt
rulleskifte.
Under vinduesfag til stue og under havedørene, samt under nogle af
garageportene henholdsvis partiet modsat garageporten er udført rulle- eller
standerskifte.
I udvendig niche foran hoveddøren er ved nogle af Romerhusene udført et
muret rulle- eller standerskifte i hele nichens udstrækning.
Alle rulleskifter og standerskifter er udført af teglsten svarende til det øvrige
murværk i hhv. facade og sokkel, og med tilsvarende mørtelfuger.
A:
Disse rulleskifter og standerskifter skal vedligeholdes som beskrevet for
- 18 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
facademur, facadefuger og sokkel, og de må ikke udskiftes.
B:
Ved udskiftning eller større reparation af eksisterende sokler, der ikke
er udført som beskrevet ovenstående, kan soklerne udføres med disse
rulle- henholdsvis standerskifter, når fredningsmyndighedens tilladelse
foreligger.
3.2.9 Vindues- og døroverligger
Over køkken- og badeværelsesvinduet, over hoveddøren og over garageporten
er der udført pudset overligger, der er 3 skifter høj (5 skifter for garageporten)
og ca. 18 cm længere i hver side end vindues- henholdsvis dørhullet.
A:
Ved reparation af disse overliggere anvendes KKh-baseret puds af
bakkemateriale. Her er der for øvrigt ikke problemer ved at tilsætte
cement, hvis det ønskes.
Hvor disse overliggere er malet vedligeholdes malingen med
diffusionsåben hvid maling (se materialelisten).
A:
Hvor overliggeren fremstår pudset og uden maling, kan den
vedligeholdes sådan, når blot det tilstræbes, at pudsfarven og
-overfladen svarer til den eksisterende overflade.
3.2.10 Havemur omkring gårdhaven
Murene omkring Romerhusenes gårdhaver er udført som en 23 cm tykke,
massive teglstensmure, der er opført af sten og med mørtelfuger svarende til
det øvrige murværk.
Murene er afdækket med tegltagsten svarende til stenene fra Romerhusenes
tage og gavle, og afdækningerne er lagt i mørtel som beskrevet under tagsten
på murkant.
A:
Reparation og vedligeholdelse af havemure udføres på samme måde
som beskrevet ved facademur henholdsvis facadefuger. Ved reparation
af murværk kan mur opmures med knækkede kopper og med
trådbindere i stedet for faste bindere, men frie murender skal dog
opmures i forbandt.
B:
Vedligeholdelsesarbejder, der medfører ændringer af havemurenes
udstrækning, højde eller form, herunder etablering af ny åbning eller
lukning af en eksisterende, må ikke udføres uden
fredningsmyndighedernes tilladelse.
- 19 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.2.11 Rulleskifte i muråbning
Bunden af muråbningen for havelågen er lukket med et rulleskifte af
hårdtbrændte sten, og fugerne er udført som beskrevet for sokkel.
A:
Der skal ikke ansøges om tilladelse til eventuel omlægning af dette
rulleskifte
3.2.12 Afdækning af havemur
For afdækning af havemurene anvendes samme tegltagsten som på selve
huset.
Bemærk at fri venstrekant på murafdækninger så vidt muligt skal udføres med
dobbeltvinget tagsten. Ikke frie kanter indmures med forskelling. Hydraulisk
blandingsmørtel Kkh 20/80/475 (kornstørrelse 0-5, mørtel uden fæhår).
A:
Ved reparation af havemure, der er udført med anden afdækning, kan
denne anden afdækning ændres og udføres som her beskrevet.
3.2.13 Tagdækning
Romerhusene er udført med gulflammede vingefalstagsten fra det nu nedlagte
Nivå Teglværk (tagstenen kaldes fortsat Hillerødmodellen).
Tagstenene er lagt uden understrygning og med selvbærende undertag.
En ganske stor del af tagene er i tidens løb omlagt helt eller delvis i forbindelse
med at undertaget har skullet udskiftes. Enkelte har i den forbindelse lagt fast
undertag med asfaltpap, og alle øvrige har anvendt forskellige fabrikater af
undertagdug.
Fredningsmyndighederne har i 2006 anvist en generel løsning, som er
udarbejdet af arkitekt Søren Lundquist, og som Kulturarvsstyrelsen godkender.
Tegninger af denne løsning findes i tegningssættet.
A:
Ved udskiftning og reparation af eksisterende tagsten skal anvendes
tegltagsten, som svarer til de eksisterende (se materialelisten).
A:
Ved udskiftning af tagsten på eksisterende tilbygninger skal bemærkes,
at tagstenene mod venstrekant så vidt muligt skal være
dobbeltvingede.
B:
Omlægning af hele det eksisterende tegltag, f.eks. i forbindelse med
større reparation eller omlægning af undertaget, kan udføres når
fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger.
- 20 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
En ansøgning forventes godkendt, når den udføres i overensstemmelse
med fredningsmyndighedernes anvisning (se ovenstående og
tegningssættet). Ansvaret for denne løsning påhviler dog ansøger og
dennes eventuelle rådgiver.
B:
Lager af normaltagsten findes til dækning af mange års forbrug.
Når/hvis denne situation med tiden ændrer sig, kan omlægning af
begge tagflader på én gang foretages med anden falstagsten, når
udformningen og ikke mindst farvenuancen svarer til de oprindelige
tagsten (se materialelisten) og når fredningsmyndighedernes tilladelse
foreligger.
3.2.14 Undertag
Undertaget skal sikre at regn og fygesne som følge af utætheder i taget løber ud
i tagrenden.
A:
Reparation af eksisterende undertag kan udføres, når den nuværende
udformning ikke ændres.
B:
Udskiftning af eksisterende undertag kan udføres som beskrevet
under ”Tagdækning”.
3.2.15 Tag ved kip
Romerhusenes tage er afsluttet ud over den høje mur med et ca. 3 cm
fremspring.
Tagsten på denne mur er udlagt i mørtel svarende til facademurværket.
A:
Ved reparation skal anvendes materialer, som svarer til de eksisterende,
og udformningen må ikke ændres.
Bemærk at den høje mur også skal afdækkes med tegltagsten ud for
skotrende.
3.2.16 Inddækning af taget (forskelling)
Tagflader mod opragende gavle, skorsten og facademure er indhugget i disse,
og der er udført forskelling. Enkelte steder er disse samlinger i tidens løb udført
med zink- og blyinddækning.
A:
Ved reparation af tagdækning/udskiftning af tagsten mod
højereliggende murværk, dvs. mod nabomur, skorsten eller
gavl, udføres reparationen med forskelling som beskrevet i
afsnit 3.2.5.
- 21 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
B:
Ved reparation af eksisterende zink- og blyinddækning i samling
mellem tagflade og murværk skal denne inddækning erstattes med
forskelling (jvf. ovenstående).
Kulturarvsstyrelsen kræver inddækninger udført med forskelling.
3.2.17 Tagfod
Romerhusenes tage afsluttes forneden med et lille udhæng og en zinktagrende.
Tagfladerne er udført med ensartet fald uden hældningsændring ved tagfoden.
Bemærk at udhænget er udført uden sternbræt (lodret bræt på spærenderne),
og det er tagrenden som lukker tagfoden. Tagrenden er derfor placeret
forholdsvis lavt i forhold til tagstenene.
A:
For lukning af tagstenenes bølger mod fugleindtrængning må anvendes
galvaniseret metalnet, imprægnerede træklodser (se materialelisten).
Der må ikke anvendes tagkit eller lignende kunstprodukter.
3.2.18 Udhæng
Tagets udhæng mod gårdhaven er i Romerhusene udført med vandret
underside og i ca. 35 cm bredde.
Undersiden er beklædt med 1x2" (25x50 mm) ru udhængslister, der er opsat
jævnt fordelt med ensartede luftspalter.
Åbningen mellem udhængsbrædderne og nederste taglægte er skjult af
tagrenden.
A:
Ved reparation af udhænget udføres dette på en sådan måde, at
udformningen ikke ændres.
B:
Ved større reparation af eksisterende udhæng, der ikke er udført
vandret, kan dette ændres når fredningsmyndighedernes godkendelse
foreligger.
3.2.19 Tagrende
For opsamling af regnvand er tagene forsynet med en 5" (125 mm)
zinktagrende med indadgående rendevulster. Visse steder er renden dog kun
4" (100 mm) men det er for lidt, og sådanne render bør udskiftes til 5" ved
passende lejlighed.
A:
Ved reparation skal tagrendens form bevares.
A:
Ved reparation af tagrender af andet materiale skal hele tagrenden
- 22 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
udskiftes og forsynes med indadgående rendevulster. Det anbefales at
udføre tagrenden af zink nr. 14.
A:
Rendejern for tagrender skal være af galvaniseret jern med fjeder. Der
må ikke anvendes konsolrendejern.
B:
For overgang mellem teglunderlaget og tagrenden udføres
underlagsbræt og fodblik iht. tegningsanvisningen.
3.2.20 Nedløbsrør
Begge tagrender for Romerhusenes tag er tilsluttet samme nedløbsrør, der er
udført af zink. Nedløbsrøret er placeret midt for træstolpen mellem
vinduespartiet og havedøren.
Nedløbsrør for tilbygninger er udført på forskellig måde.
A:
Reparation af eksisterende nedløbsrør kan udføres på traditionel måde
ved lodning.
A:
Ved større reparationer og ved udskiftning af nedløbsrøret anbefales
røret udført af zink nr. 14. Røret skal være 76 mm i diameter.
Mod tagrendes udløbstud udføres nedløbsrøret med et bajonetknæ, og
mod tagnedløbsbrønden afsluttes med fodstykke centreret over
brøndens muffe. Et bajonetknæ er i blikkenslagersprog to skarpe knæk
på nedløbsrøret.
Nedløbsrøret monteres til træværket med galvaniserede hængselstifter,
som er nedløbsrørets fastholdebeslag.
Der udføres modhold på nedløbsrøret over hængselstifternen, men
egentlig vulst er en ”herregårdsløsning”.
A:
Ved udskiftning af eksisterende nedløbsrør, der er udført af plast eller
som eventuelt blot er en metalkæde, ændres disse til nedløb af zink
som beskrevet ovenfor.
Kulturarvsstyrelsen godkender kun nedløbsrør og render udført i zink.
3.2.21 Skotrende
I hjørnet, hvor tagfladerne er skåret sammen er der udført traditionel
zinkskotrende.
A:
Reparation af zinkrenden udføres ved lodning på traditionel måde.
- 23 -
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
A:
Ved større reparation og ved udskiftning af skotrenden udføres denne af
zink 14 udlagt på 1x7" (25x175 mm) skotrendebrædder samt
kantlægter (kantlægter kan undlades hvis den oprindelige skotrende
ikke er forsynet med sådanne).
A:
Lukning for fugle af tagstenenes bølger mod skotrenden kan udføres
som nævnt under ”Tagfod”.
3.2.22 Stålskorsten
Bestemmelser i Partiel Byplan nr.11 om opsætning af særskilt skorsten
(stålskorsten) til brændeovn er efterfølgende omstødt af fredningsmyndighederne.
Se mere herom i afsnit 3.6.2 om brændeovn.
A:
Eksisterende særskilt stålskorsten til brændeovn kan vedligeholdes og
om nødvendigt udskiftes, men nyopstilling må ikke foretages.
24
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.3 Udvendig aptering
3.3.1 Havelåge
Åbningen i havemuren i almindelighed forsynes med en havelåge, men dette er
ikke oprindeligt og ingen betingelse. Havelågens udformning varierer en del fra
hus til hus.
A:
Eksisterende havelåger kan vedligeholdes, når udformningen ikke
ændres.
A:
Ved større reparation af eksisterende havelåge, bør lågens udformning
bringes i overensstemmelse med tegningsanvisningen.
B:
Ny havelåge kan udføres, når denne udføres som beskrevet i
tegnings-anvisningen, og når fredningsmyndighedernes godkendelse
foreligger.
3.3.2 Tremmer foran vinduerne
Køkkenvinduet og badeværelsesvinduet er afdækket med et tremmeparti..
A:
Reparation/udskiftning af udvendige tremmer kan foretages, når intet
ændres i forhold til det oprindeligt udførte. Tegningsanvisning
foreligger.
Foran køkken- og badeværelsesvindue skal der være tremmer.
3.3.3 Udvendig belysning
Armaturet over hoveddøren udgør en væsentlig del af almenbelysningen. Det
oprindelige armatur sidder endnu mange steder, men det laves ikke mere, og
hvis den skal udskiftes, må man finde en anden løsning.
Kulturarvsstyrelsen anviser et rundt, fladt opalglas armatur nr. 6261 fra Bega,
diameter 300 mm og højde 100 mm. Der anvendes 5-7 watt lavenergipære.
A:
Armaturet kan udskiftes, når Kulturarvsstyrelsens anvisning følges.
Almenbelysningen udgøres af Herninglamper, som sidder på særligt udvalgte
hushjørner. Forbruget trækkes over de respektive huses målere og afregnes
årligt på Ejerlaugets initiativ.
A:
Herninglampen opsættes og vedligeholdes af Ejerlauget, men
sparepære (7 watt) udskiftes efter behov af de respektive ejere.
Udgiften godtgøres hos kassereren.
25
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Helsingør kommune har opsat enkelte Albertslund lamper på de grønne
strækninger.
Eksisterende skotlamper svækker helheden og skal derfor fjernes skriver
Kulturarvsstyrelsen i brev af 23.juni 2010.
3.3.4 Postkasse/brevindkast
Nye bestemmelser for opstilling af brevkasser (2006) gælder ikke for
Romerhusene. Oprindelige sad brevindkast lodret i indgangsdørens
hængselside. Efterfølgende har adskillige opsat selvstændig brevkasse f.eks. i
forbindelse med udskiftning til dør uden brevindkast, og nogle har indmuret
brevindkast eller en planforsænket brevkasse i døråbningens sidefals.
A:
Lodret brevindkast i dør som oprindeligt kan udføres uden ansøgning
B:
I skrivelse af 23.juni 2010 tilkendegiver Kulturarvsstyrelsen, at ”det er
væsentligt for bevarelsen af helhedsindtrykket, at enkelheden bevares
og understøttes ved minimering af unødigt inventar i det offentlige rum,
herunder udsmykninger i adgangsnicherne. På den baggrund vil
Kulturarvsstyrelsen derfor ikke kunne acceptere opsætning af
postkasser – hverken i nicher ved hoveddør, på mur eller på stativ.”
B:
Brevindkast i dørnichens sidevæg kræver Kulturarvsstyrelsens
tilladelse
3.3.5 Affaldsstativ
Affaldsstativet er tegnet specielt til Romerhusene, og det er leveret af
Kommunen.
A:
Affaldsstativet vedligeholdes af hver enkelt romer med kulør og
behandling, som svarer til garageparti eller/og vinduestremmer,
afhængigt af, hvor affaldsstativet er placeret.
3.3.6 Flisesti, kørespor og anden befæstigelse
Kørespor fra kørebane til garageparti og eventuel flise sti til indgangsdør.
A:
Sti og spor udføres og vedligeholdes individuelt iht. Den grønne Plan.
Der anvendes 60x82 cm fortovsfliser, således som det er beskrevet i
Den grønne Plan.
A:
Supplerende parkering i græsarealer kan udføres efter aftale med DgU.
Der anvendes SFG-65 græsarmeringssten (65 % græs) eller
chaussésten eller brosten af granit.
26
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.4 Udvendige døre, port og vinduer
3.4.1 Hoveddør
Romerhusenes hoveddør består af en trækarm med bundstykke og en
indadgående trædørplade med udvendige lodrette profilbrædder. Oprindelig
hoveddør var udført med lodretsiddende brevindkast i dørens hængselside.
A:
Ved reparation af beskadigede eller rådne dele af døren, f.eks. defekt
dørgreb, dørlås, ødelagt bundkarm, vandnæse eller et af de udvendige
brædder, kan disse dele repareres eller udskiftes på sædvanlig
håndværksmæssig måde under forudsætning af, at dørens udformning
ikke ændres.
Angående malervedligeholdelse, se afsnit 3.7.1 om udvendig malebehandling.
A:
Ved udskiftning af dørgreb og dørlås anvendes almindelige coupégreb
af metal (se materialelisten) henholdsvis almindelige indbyggede
dørlåse, hvor nøglehullet, cylinderen og vrideren er placeret under
dørgrebet.
A:
Ved større reparationer, f.eks. udskiftning af udvendige panelbrædder,
skal døren udformes som angivet på tegningsanvisningen.
B:
For udskiftning af dør foreligger en tegningsanvisning. Ny dør skal
udføres med lodret siddende brevindkast i hængselsiden.
Fredningsmyndighedernes godkendelse skal indhentes for udskiftning
af dør.
3.4.2 Havedøren mellem entré og gårdhave
Havedøren i Romerhusene er udført som en almindelig rammedør af træ med
midterpost og med ét lag glas, isat med udvendige glaslister.
Dørrammen, der er indadgående, er monteret i almindelig dørkarm af træ.
Udvendig på dørrammen skal lodrette tremmer af træ monteres.
A:
Ved reparation af beskadigede eller rådne dele af døren, f.eks. defekt
dørgreb eller dørlås, ødelagt bundkarm eller vandnæse eller de
udvendige tremmer, kan disse dele repareres eller udskiftes på
traditionel håndværksmæssig vis under forudsætning af, at dørens
udformning ikke ændres.
Angående malevedligeholdelse, se afsnit 3.7.1 om udvendig malebehandling.
27
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
B:
Det er Ejerlaugets opfattelse, at ruden i havedør kan ændres til
termorude. I eksisterende ramme er der plads til fals for termorude
med 2x3mm + 6-9mm luft, hvilket er tilstrækkeligt for at hindre
dugdannelse, omend ikke egentligt energibesparende.
For eksisterende dørs vedkommende kan dette opnås ved at opfræse
glasfalsen til en bredde på 30mm, således at der foruden ruden bliver
plads til fugebånd og fastgørelse af udvendig glasliste. Se iøvrigt
særskilt note om glas 3.4.12 - Fredningsmyndighedernes tilladelse skal
indhentes.
A:
Ved udskiftning af dørgreb og dørlås, anvendes almindelig coupégreb af
metal, (se materialelisten), henholdsvis almindelig indbygget dørlås,
hvor nøglehul, cylinder/vrider er placeret under dørgrebet.
B:
Udskiftning af havedøren kan udføres, når den nye dør udformes som
Romerhusenes oprindelige havedør (dette kræver også tilladelse fra
Kulturarvsstyrelsen).
B:
Ny havedør kan udføres i henhold til den foreliggende tegningsanvisning når tilladelse er indhentet fra Kulturarvsstyrelsen.
B:
Tremmer for havedøren kan om ønsket monteres på aftagelig ramme
for at lette pudsning. Tegning skal udarbejdes.
Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes.
Se iøvrigt særskilt afsnit 3.4.12 om glas, termoruder, glaslister og false og
afsnit 3.7.1-2 om malebehandling.
3.4.3 Havedør mellem stuen og terrassen
Døren er i sin oprindelige udformning udført som hoveddøren.
A/B:
Havedøren vedligeholdes og/eller udskiftes efter samme retningslinjer
som hoveddøren.
B:
Ejerlauget vil gerne støtte eventuelle ansøgninger om at udføre
havedøren som rammedør med glas ligesom havedøren mellem entre
og gårdhave.
3.4.4 Romerhusenes store vinduesparti - den bærende konstruktion
Romerhusenes store vinduesparti er opdelt i fem fag og sammensat af
enkeltrammer. Det samlede vinduesparti bærer den overliggende tagkonstruktion, og dette forhold kræver nogen opmærksomhed, fordi råd i fodrem
eller dele af rammen kan medføre alvorlig svækkelse.
28
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Som en særlig modernistisk effekt er vinduespartiet i det originale Romerhus
udformet som en fritstående glasvæg, idet terrassen er rykket tilbage, og
hjørnestolpen danner vederlag for den fritliggende rem i terrassens bredde.
Terrassedøren er skjult ved denne tilbagerykning. Bemærk i den forbindelse, at
såvel den indvendige dør til stuen som havedøren og terrassedøren er
hængslede således, at vinduespartiet står som helt fri væg, når disse tre døre
åbnes.
I tidens løb er denne effekt imidlertid ændret for en del Romerhuses
vedkommende, idet der er foretaget udbygning (se afsnit 3.1.3 herom), og i
den forbindelse har flere desuden lavet skydedør i vinduespartiet som
erstatning for terrassedørens bortfald.
A:
Enkelte fag i et vinduesparti kan udskiftes, når det nye fag udføres
ligesom det oprindelige.
B:
Ved større eller fuldstændig udskiftning skal fredningsmyndighederne
inddrages.
B:
Ved udskiftning af vinduer i det store vinduesparti kan indbygges et
forstærkningsprofil (af 30x30x2 mm RHS-stålprofil med påsvejst
5x70x70 mm top- og fodplade) jf. forslag fra arkitekt Søren Lundquist
(tegning i Ejerlaugets tegningssamling).
Øvrige forhold vedrørende vinduespartiet (i oprindelig udformning eller
med termoruder og evt. med skydedør) behandles i følgende afsnit.
3.4.5 Romerhusenes store vinduesparti - oprindelig udformning
Romerhusenes store vinduesparti er fra opførelsestidspunktet udført med
forsats-rammer enten indvendig eller udvendig. Sandsynligheden taler for, at
vinduerne oprindelig blev tegnet med indvendige rammer, men projektet blev
ændret undervejs i byggeriet. En forklaring kan være, at indvendige
forsatsrammer var en velkendt konstruktion, da husene blev projekteret, men
netop på den tid bredte sig en forståelse af, at indeluft mellem rammerne
afsatte mere fugt (dug) end udeluft, og at udvendige rammer derfor var at
foretrække. En anden mulig forklaring er, at håndværkerne af den ene eller den
anden grund har kunnet lave den udvendige konstruktion billigere.
Indvendige forsatsrammer sidder i en fals i den faste ramme, og hver
ramme fastholdes af 6 vridere. Glasset er trykket i kit og fastholdt med
glaslister. I den faste ramme sidder glasset i en fals på ydersiden, hvor glasset
er trykket i kit og fastholdt med glasliste-brædder i bredde med karmene og
med forskellig tykkelse hhv. lodret og vandret. For at undgå dug mellem
ruderne bør indvendig forsatsramme slutte tæt i fals.
Udvendige forsatsrammer er fastholdt med 6 koblingsskruer, og i de faste
29
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
rammer sidder glasset i en fals på indersiden. Glasset trykket i kit og fastholdt
med sædvanlige glaslister af træ.
Pudsesikring er anvist af fredningsmyndighederne (2006). For de indvendige
forsatsrammers vedkommende er løsningen efter Ejerlaugets opfattelse meget
velfungerende. For de udvendige forsatsrammers vedkommende er den noget
mere kompliceret, idet den foreslåede hængsling af rammer forudsætter
hængsling af det vandrette dækbræt over vinduet. Løsningen forekommer
måske noget mærkværdigt i forhold til den enkelhed, som karakteriserer den
originale løsning, og som alternativ kan derfor nævnes et forslag fra en
professionel vinduespudser om at lade to personer samarbejde om at pudse
disse vinduer.
Både faste rammer og forsatsrammer (udvendigt/indvendigt) er opdelt med en
vandret sprosse (løsholt). Det var ikke fordi Utzon ønskede det sådan, men 2
stykker glas var billigere end ét stort, da husene blev opført, og opdelingen er
nu blevet en del af historien.
A:
Ved reparation af beskadigede eller rådne dele i vinduespartiet, f.eks.
defekte eller rådne glaslister, karmstykker eller andet kan disse dele
repareres eller udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde under
forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Vedrørende
malevedligeholdelse, se afsnit 3.4.16 om malerbehandling.
B:
Oprindeligt vinduesparti til stuen kan udskiftes, når det nye parti
udformes ligesom det eksisterende, dvs. med ét lag glas i hhv. forsatsog fastramme.
B:
Pudsesikring af forsatsrammerne kan udføres jvf. ovennævnte omtale
af den af fredningsmyndighederne foreslåede løsning. Pudsesikringen
foregår ved hængsling af rammerne (tæt tilslutning anbefales).
Tegningsanvisning skal udarbejdes.
Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes.
Se desuden afsnit 3.4.12, hvor glas, termoruder, false og glaslister behandles
for vinduer generelt.
3.4.6 Romerhusenes store vinduesparti - senere ændringer med
termoruder
Ejerlauget tager til efterretning, at termovinduer ikke længere kan godkendes,
men det er Ejerlaugets opfattelse, at allerede udførte termoruder skal kunne
bevares. Det skal dog samtidig nævnes, at der foreligger udsagn fra
fredningsmyndighederne om mulighed for tilskud, hvis nogen skulle ønske at
føre vinduerne tilbage til den oprindelige konstruktion. Denne mulighed skal
dog undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde.
30
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
A:
Ved punktering eller ituslået rude i et af de eksisterende vinduespartier
med termoruder, kan udskiftning af ruden foretages, når eksisterende
udformning ikke ændres.
B:
Større reparationer eller udskiftning af vinduespartier med termoruder
kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse. I tegningssættet findes
anvisning på udførelse af disse partier.
Note:
Producenter af termoruder anbefaler ofte, at glasfals i bundkarm
udføres med smig. Dette er ikke tilladt jvf. tegningsanvisningen, og
ideen er, at man anvender glaslister, som ligner de oprindelige mest
muligt. Det er derfor heller ikke tilladt at anvende glaslister af andet
materiale end træ.
Se iøvrigt afsnit 3.4.12 om glas, termoruder, glaslister og false.
3.4.7 Skydedør
I tidens løb har en del Romerhuse etableret skydedør, når en udbygning
forenden af stuen har fjernet terrassedøren og dermed vanskeliggjort
udluftning. Det er Ejerlaugets opfattelse, at eksisterende skydedøre skal kunne
bevares, og at skydedøre generelt er velmotiverede, når sådan udbygning er
foretaget.
A:
Mindre reparation af eventuel eksisterende skydedør i opholdsstuens
vinduesparti må udføres, når den eksisterende udformning ikke
ændres.
B:
Ved større reparation eller udskiftning af eventuel skydedør i
vinduespartiet skal fredningsmyndighedernes tilladelse indhentes.
B:
Det er Ejerlaugets opfattelse, at nye skydedøre skal kunne udføres,
hvor forskriftsmæssig udbygning for enden af stuen er udført, men
ellers ikke.
Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes.
Se desuden afsnit 3.4.12 om glas, termoruder, glaslister og false og 3.7.1-2 om
malebehandling.
3.4.8 Vinduer, skydedør og eventuel anden dør i tilbygning
Tilbygninger er i almindelighed udført med skydedør i den lave endevæg, men
der findes også eksempler på at der i stedet er isat fast eller tophængte vinduer
som i det oprindelige hus.
I sidevæggen har nogle isat én stor rude, medens hovedparten har valgt en
31
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
mindre rude og en dør svarende til en af Romerhusets to havedøre, men med
skrå afskæring i toppen.
Hovedparten af tilbygninger i Romerhusene er udført med termoruder,
A:
Mindre reparationer af en given tilbygnings vinduer, skydedør eller/og
evt. anden dør kan efter Ejerlaugets opfattelse udføres på sædvanlig
håndværksmæssig måde, når der ikke foretages ændringer i forhold til
det tidligere udførte.
B:
Større reparation/udskiftning af en eller flere af disse dele kræver
Kulturarvsstyrelsens godkendelse.
Det er Ejerlaugets opfattelse, at detaljer (karm- og rammedimensioner,
glaslister o.a.) udføres i overensstemmelse med tilsvarende detaljer i
oprindeligt Romerhus.
Se desuden følgende afsnit 3.4.11 om fugt i vinduer, 3.4.12 om glas,
termoruder, glaslister og false og 3.7.1-2 om malerbehandling.
3.4.9 Vinduer til værelserne
Vinduerne til værelser i Romerhusene er udført i sammenhængende forløb
uden mellemliggende murpiller. Ud for hver skillevæg er dog opsat et
mellemstykke af træ for at give plads til skillevæggen og det udvendige
dækbræt.
Til hvert værelse hører 2 vinduer, ét tophængt og ét med fast glas. Det
oplukkelige vindue er i den oprindelige udformning med koblet ramme, og det
faste vindue er med indvendig forsatsramme.
En del Romerhuse har i tidens løb fået termoruder i disse vinduer, nogle dog
kun i de oplukkelige vinduer, andre i de faste og atter andre begge steder.
Det er Ejerlaugets opfattelse, at eksisterende termoruder i disse vinduer skal
kunne bevares og om fornødent udskiftes.
Det er ligeledes Ejerlaugets opfattelse, at det fortsat bør være tilladt at sætte
termoruder i disse vinduer, - i det mindste i de tophængte rammer. Imidlertid
er fredningsmyndighedernes holdning til dette spørgsmål endnu ikke afklaret,
jvf. indledningens omtale af fredningens stramning.
A:
Ved reparation af beskadigede eller rådne dele, f.eks. defekte eller
rådne glaslister, karmstykker mv. kan sådanne arbejder udføres eller
delene kan udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde, når blot
det sikres at vinduernes udformning ikke ændres.
32
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
B:
Udskiftning af hele vinduespartiet eller dele heraf kan udføres, når de
nye partier udformes som Romerhusenes oprindelige vinduespartier til
værelserne.
Kulturarvsstyrelsen skal ansøges først.
B:
Eksisterende vindueskarme med et lag fast glas og med indvendig,
aftagelig forsatsramme med glas har hidtil kunnet ændres til to lags
termoruder, når tegningsanvisningerne for nye vinduer følges, og den
Indvendige forsatsramme kunne i givet fald tillades afmonteret.
Ejerlauget finder, at denne løsning fortsat bør være tilladt.
Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes.
Se desuden følgende særskilte afsnit 3.4.11om fugt i vinduer, 3.4.12 om glas,
termoruder, glaslister og false og 3.7.1-2 om malebehandling.
3.4.10 Køkken- og badeværelsesvinduer
Disse to vinduer i Romerhusene er udført med karm og tophængt, indadgående
ramme(r) med et lag glas. Køkkenvinduet er forsynet med lodret post i karmen,
og der er to rammer i dette vindue. Vinduerne er placeret i plan med murens
inderside. På ydersiden af mur er opsat et lodret trægitter som omtalt under
udvendig aptering (afsnit 3.4.2)
En del vinduer til køkken, bad og havedør har i tidens løb fået udskiftet rammer
til rammer med termoruder, andre har fået termoruder med 6-9 mm luftrum i
eksisterende rammer, og atter andre har fortsat kun ét lag glas.
A:
Ved reparation eller udskiftning af beskadigede eller rådne dele, f.eks.
defekte eller rådne karmstykker, rammer mv. kan disse arbejder
udføres på sædvanlig håndværksmæssig måde under forudsætning af,
at udformningen ikke ændres.
B:
Udskiftning af vinduerne kan udføres, når de nye vinduer udformes som
Romerhusenes oprindelige vinduer til disse rum. Kulturarvsstyrelsen
skal ansøges.
B:
Disse vinduer bør efter Ejerlaugets opfattelse fortsat kunne udføres
med termoruder. I eksisterende rammer kan glasfalsen øges til 30 mm,
hvorved der bliver plads til en termorude (2x3mm+6-9mm luft) som
isættes med glasliste og fugebånd i stedet for det oprindelige
enkeltlagsglas, som var isat med kit.
Dette er ikke meget i henseende til isolering, men tilstrækkeligt til at
holde ruden fri for dug. - Tegningsanvisning findes i samlingen.
Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes.
33
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
B:
Disse vinduer bør alternativt fortsat kunne udføres med nye rammer
med plads til termorude med 2x3mm glas + 12 mm luft, således som
det tidligere er blevet godkendt. - Tegning findes også af denne løsning.
Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes.
B:
Farvet glas må ikke monteres uden Kulturarvsstyrelsens tilladelse.
Se desuden særskilte afsnit 3.4.12 om glas, termoruder, glaslister og false og
3.7.1-2 om malebehandling.
3.4.11 Fugt i vinduer
En del romere i tidens løb boret huller eller truffet andre foranstaltninger for at
hindre dug mellem ruderne ved at sikre tilgang af udeluft i vindueskonstruktionen, og dette har utvivlsomt haft nogen betydning for dug i egentlige
frostperioder.
Det almindelige problem er imidlertid, at dug opstår, når solen skinner på et
vindue, og årsagen er, at den fugt, som altid findes i hulrummet mellem de to
vindues-rammer samles i rammetræet, hvis dette ikke er mættet med linolie.
Især ved solbestråling frigøres denne opsamlede fugt til hulrummet, hvor den
sætter sig som dug glasfladerne, som ikke varmes op af solen. Når solen er væk,
opsuges fugten igen i rammetræet.
Den samlede løsning er derfor at gøre, hvad man kan for at sikre udeluft med
lavt fugtindhold imellem ruderne, men især at sørge for at rammetræet er
fuldstændig mættet ved oliebehandling.
A:
Vindueskonstruktion med udvendige forsatsrammer. Forsatsrammerne
friholdes 1-2mm fra den faste bærende vindueskonstruktion. Det kan
f.eks. gøres ved at påsømme stumper af et plastprofil i den rette
tykkelse umiddelbart ved siden af hver af de seks koblingsskruer,
således at der skabes en luftsprække hele vejen rundt. Dette reducerer
ikke vinduets isoleringsevne i nogen væsentlig grad.
A:
Vindueskonstruktion med indvendige forsatsrammer. - Hulrummet
mellem ruderne kan kun ventileres udad med borede huller i den fast
ramme. Disse huller vil i sagens natur være af begrænset antal og ringe
effekt, men dog bedre end ingenting, hvis den indvendige
forsatsramme slutter tæt i fals og eventuelt tættes med gummilister.
A:
Det egentligt afgørende er mætning af alt ramme- og karmtræ med
olieholdig træimprægnering (sagtens 1 liter linolie pr vindue), i
særdeleshed på løsholt og bundstykkers opadvendende flader, fordi
disse flader i særlig grad udtørres af solen (se iøvrigt afsnit 3.7.1-2 om
malebehandling).
34
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.4.12 Glas, false og lister
Da Romerhusene blev bygget anvendte man såkaldt trukket glas, som gav
ruderne en let bølget karakter. Siden udviklede man floatglas, som er
fuldstændig plant, og floatglas er den almindelige glastype i dag.
I almindelighed anser man denne udvikling for et gode, idet floatglas er helt
uden forvrængninger, men floatglas giver samtidig et andet og skarpere
spejlbillede end trukket glas, og når man først får øje på det, er det et tydeligt
stilbrud i forhold til ældre huse. Særlig grelt bliver det, når floatglas udføres
som coated glas, og især når glasset indgår i termoruder, som bliver
konvekse/konkave efter trykforholdene. Ruderne kommer i disse tilfælde til at
ligne barberspejle eller sæbehinder.
Trukket glas leveres fortsat i den fornødne størrelse og tykkelse (3 mm) til at
kunne anvendes i Romerhusenes store vinduer. Trukket glas er i dag en
nicheproduktion, og til termoruder leveres det kun efter aftale. Prisen for
trukket glas oplyses at være den dobbelte af prisen for almindeligt glas, men til
gengæld er der kun mening i at anvende trukket glas i den yderste af to ruder,
idet forskellen ikke vil kunne ses indefra.
A:
Ved udskiftning af enkeltlagsruder anbefales det at anvende trukket
glas til udvendige ruder, medens indvendige ruder med al rimelighed
kan være af floatglas.
Termoruder
Som beskrevet i indledningen er der nu stop for tilladelser til termoruder i det
store vinduesparti, men indstillingen er fortsat uafklaret mht. vinduer i
værelsesfløjen, og for al rimeligheds skyld må man antage, at termoruder
fortsat vil være tilladt i de små vinduer i køkken, bad og havedør, så meget
mere som de alle sidder bag tremmer.
Fordelene ved termoruder i forhold til forsats/koblede rammer diskuteres, men
i forhold til enkeltglas er selv termoruder med ringe luftmellemrum (6-9 mm
luft) at foretrække, da de holder ruden fri for dug. Dette har særlig betydning
for Romerhusenes små ruder i køkken, bad og havedør.
Der er ikke klart, hvor meget besvær der vil være forbundet med at få
termoruder leveret med trukket glas i den yderste rude, men det er værd at
forsøge for så vidt angår vinduer mod gårdhaven. Coatede ruder er i sine
kendte former uegnede pga. øget spejling.
Det anbefales at undgå de sædvanlige blanke metalkantlister i termoruderne,
dels pga. den forringede isolering og dels på grund af udseendet. I stedet skal
peges på nye typer indfarvede kantlister af kunststof.
35
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
A:
Ejerlauget er af den opfattelse, at eksisterende termoruder skal kunne
bevares/udskiftes efter behov.
B:
Samlet udskiftning, f.eks. i forbindelse med et vinduesparti, kræver
Kulturarvsstyrelsens godkendelse.
I øvrigt henvises til ovenstående betragtninger om glas og rudetyper.
Glasfalse
Glasfalse i et Romerhus er retvinklede, og hvor de øges for isætning af
termoruder, bør dette udføres således, at falsene kan føres tilbage til sin
oprindelige dimension ved at ilægge en liste bag glasset.
Fabrikanter af termoruder kræver ofte, at den nederste glasfals skal udføres
med smig for afvanding, for at der gives garanti. Denne udformning er ikke
egnet for anvendelse i et Romerhus, dels pga. udseendet, og dels pga.
ovennævnte hensyn til retablering.
A:
Glasfalse i nye vinduesdele kan frit udføres, hvis de udføres retvinklede
og således, at det er muligt at føre falsene tilbage til oprindelig størrelse
ved at ilægge en liste.
B:
Enhver ændring af glasfalsene i forhold til det oprindelige kræver
frednings-myndighedernes tilladelse.
Glaslister
Ruderne i Romerhusenes oprindelige vinduer var trykket i kit og fastholdt med
glaslister af træ. Undtaget herfra var ruderne i de små vinduer i køkken og bad,
idet disse var isat med stifter og kit alene.
I dag er det hensigtsmæssigt at isætte samtlige ruder med glaslister og
fugebånd i stedet for kit, hvad enten der er tale om enkeltlagsglas eller
termoruder.
Glaslister skal være af træ, ikke aluminium eller kunststof. Hvis glaslister i de
ønskede dimensioner kun kan fås uden imprægnering, anbefales det at
anvende lister af teak i stedet, efter fornøden overfladebehandling er det ikke til
at se forskel.
Se iøvrigt afsnit 3.7.1-2 om malebehandling.
A:
Eksisterende glaslister kan udskiftes efter behov, når nye lister
overholder samme profil og mål som de oprindelige. Oprindeligt kit kan
erstattes af fugebånd.
36
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
B:
Ved udskiftning af vinduespartier, enkeltvinduer eller havedør udføres
glaslister iht. tegningssættet.
Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes.
3.4.13 Garageport
Garagen var oprindeligt tænkt som en køreport til den indre gårdhave, men
med Utzons egne ord kan man bruge den, som man vil.
Vippeporte er i mange tilfælde udskiftet med vægparti med dør, for eksempel
når garagen er blevet inddraget i boligen.
Vippeporte er udformet med fast karm uden bundstykke og et tæt portblad med
lodrette, udvendige, profilerede brædder samt et vandret bundbræt. Portbladet
er uisoleret og karmen tilbagerykket i forhold til facadeflugten.
Vægpartier med dør er beklædt med profilerede brædder. Partierne kan være
med isolering. Døren i et sådant vægparti er udadgående.
A:
Ved reparation af beskadigede eller rådne dele, f.eks. defekt greb,
beslag eller rådne karmstykker, profilerede brædder mv. kan disse dele
repareres eller udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde under
forudsætning af, at porten eller partiet ikke ændres.
B:
Større reparation eller udskiftning af port eller vægparti kan udføres,
hvis den nye port/vægparti udføres ligesom det tidligere.
B:
Portpartiet kan ændres til vægparti med dør og beklædning med
profilbrædder, således som det er beskrevet på tegningsanvisningerne.
Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes.
3.4.14 Partiet modsat garageporten
Med få undtagelser har romerne lukket køreporten/garagen mod gårdhave med
vippeport eller vægparti.
I huse med garagen for enden af opholdsstuen er lukning mod gården lykkes
bedst, når lukningen er rykket ca. 1 meter ind, således at der skabes en
overdækket terrasse, som det er tilfældet i den anden hustype med værelse for
enden af stuen.
I huse med garagen i værelsesfløjen er lukning i facadeflugten uden problemer,
men også her findes eksempler på en indrykning, således at køreporten
antydes.
Hvor køreporten/garagen er inddraget i boligen er den typisk bygget ud i
gårdhaven og oplysninger herom findes i afsnit 3.1.3 om tilbygning, 3.1.4 om
indretning og 3.4.4 om det store vinduesparti.
37
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
A:
Vippeport/vægparti mod gård vedligeholdes, som det er beskrevet
for vippeport/vægparti mod vej.
B:
Større reparationer af dette parti kræver Kulturarvsstyrelsens
tilladelse - i særdeleshed når der findes vinduer i dette parti.
B:
Ny vippeport/vægparti mod gårdhave kan udføres, når Kulturarvsstyrelsens tilladelse foreligger.
38
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.5 Indvendige arbejder
3.5.1 Vægge og lofter
Indvendige vægge (undtagen ”våde rum”) var i sin tid foreskrevet pudsede og
med limfarve. Flere har straks eller senere tapetseret som underlag for limfarve
og senere plastmaling.
Oprindelige lofter er alle pudsede på træforskalling med rør eller lignende. I
tidens løb er en del af disse lofter underklædt/nedforskallet med glasfilt, gips
eller profillister.
Køreport/garage er udført med blank mur og tremmelisteloft svarende til det
udhæng.
A:
Indvendige pudsede vægge og lofter kan repareres med kalkmørtel på
sædvanlig håndværksmæssig måde.
A:
Eksisterende vægge og lofter, som ikke er pudsede, kan vedligeholdes
med materialer og på håndværksmæssig måde, som svarer til det
udførte.
A:
Malerbehandlinger af indvendige væg- og loftoverflader kan udføres
med limfarve eller nutidige malerprodukter (se materialelisten).
A:
Større reparation af eksisterende, indvendige slaggevægge kan udføres
med letbeton (se materialelisten).
B:
B:
Ved ændring af eksisterende listelofter eller nedforskallede lofter
anbefales pudsede lofter. I hvert enkelt tilfælde skal der foreligge en
konkret ansøgning til Kulturarvsstyrelsen.
Nedforskalling af det skrå loft i stuen er problematisk, fordi loftet
kommer tæt på køkkenudbygningens hjørne og delvis dækker eludtag
og panelet over vinduespartiet.
Hvis problemet er revner i den oprindelige loftspuds kan det anbefales
at tapetsere loftet med glasfilt før maling.
3.5.2 Gulve i beboelsesrum
Gulve i det oprindelige Romerhus er belagt med linoleum eller korkfliser direkte
på ca. 5 cm pudslag. I det underliggende betondæk er indstøbt varmeslanger.
Enkelte har fra starten fået lagt gulv af teglklinker, og flere er siden kommet til,
andre har i tidens løb lagt trægulve, eller der er lavet en kombination af disse
gulve.
Gulvet i badeværelse og fyrrum omtales i afsnit 3.5.5-6-8 om ”våde rum”.
39
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
A:
Almindelig vedligeholdelse af den eksisterende gulvbelægning (uanset
om denne er korkgulv eller anden gulvbelægning) kan udføres på
sædvanlig håndværksmæssig måde.
B:
Udskiftning af eksisterende belægning med f.eks. gulv af træ,
gulvklinker eller andet kan foretages, når fredningsmyndighedernes
tilladelse er indhentet.
3.5.3 Indvendige døre
De indvendige døre i Romerhusene er udført som traditionelle, glatte døre i
trækarme med indfatninger.
I følge det oprindelige projekt var både døre og indfatninger malede, men nogle
fik efter ønske malede døre med ubehandlede indfatninger, og andre har i
tidens løb fået lyse, finerede døre med malede indfatninger.
Oprindelige greb til indvendige døre var alm. coupégreb i sort plastik.
Sideindfatningerne (28x46 mm) er ført fra gulv helt til loft. Dels antages det, at
Utzon hermed har ønsket at udgå de tilfældige udskæringer i vægfladerne, som
døre i normalhøjde altid repræsenterer, og dels vil listerne skjule eventuelle
revner mellem vægfladerne og andet materiale over dør.
Indfatningen over dør (19x46 mm) er opsat mellem sideindfatningerne.
A:
Reparation eller/og udskiftning af døre kan udføres, når udformningen
ikke ændres i forhold til de eksisterende døre.
A:
Dørene vedligeholdes med almindelige, nutidige malerprodukter med
ensartet farve.
A:
Som dørgreb kan anvendes almindelige coupégreb af plast eller metal.
B:
Andre dørtyper/greb må ikke anvendes uden fredningsmyndighedernes
tilladelse.
3.5.4 Opvarmning
Det originale Romerhus opvarmes ved varmtvands gulvvarme med jernrør
indstøbt i betondækket, og der er ingen steder opsat radiatorer.
I eventuelle tilbygninger (tidl. garage eller/og udbygning) er gulv i
almindelighed udført uden gulvvarme, og sådanne rum er i almindelighed
opvarmet med radiatorer (elektriske eller tilsluttet varmeanlæg).
40
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
A:
Gulvvarmeprincippet skal bevares, men ved reparation/omlægning er
det hensigtsmæssigt at udskifte eksisterende jernrør med gulvvarmerør af ny type.
Gulvvarmesystemet kan sektioneres efter behov, og forsynes med
termostatstyring, hvis det ønskes.
A:
Rum i tilbygninger kan efter ønske opvarmes med el-radiatorer,
el-gulvvarme eller med tilslutning til varmeanlæg.
3.5.5 De våde rum generelt
De såkaldt ”våde rum” dvs. køkken, bad og (oprindeligt) fyrrum, udgør en
helhed i hjørnet mellem husets to fløje, og med et par varianter som udtagelsen,
er denne disposition karakteristisk for samtlige Romerhuse.
Væggene omkring og mellem ”de våde rum” er opmuret af teglsten, - herfra
dog undtaget køkkenets panelvæg mod stuen.
Et supplerende karakteristisk træk ved ”de våde rum” er, at alle vandinstallationer i det oprindelige Romerhus er ført i fyrrummet med korte stik
gennem væggene til henholdsvis køkken og bad, men denne disposition er
omlagt for en del Romerhuses vedkommende, således som det fremgår af
afsnittet om badeværelset.
Køkken og bad er med gulvvarme. Fyrrummet er uopvarmet.
A:
Aftræk til skorsten er disponeret for hvert enkelt af de våde rums
vedkommende, men ikke udført i alle tilfælde. Således er aftræk fra bad
ikke i alle tilfælde ført gennem fyrrummet til skorstenen. I givet fald kan
denne kanal laves af ikke brændbart materiale, og ventil kan om
fornødent sættes i badeværelsesvæggen ind mod fyrrum.
Der må ikke opsættes ventiler i ydervæggen.
B:
Vægge omkring de ”våde rum” påregnes ikke at kunne flyttes, men
vægge som eventuelt er flyttet (f.eks. køkkenvæg mod stue) kan
reetableres.
B:
Rummene kan vedligeholdes/ombygges iht. retningslinjer som er
specificeret for hvert enkelt rums vedkommende i det følgende.
3.5.6 Badeværelse
Det oprindelige badeværelse var udført med terrazzogulv og pudsede og
oliemalede vægge. Adskillige badeværelser er forsynet med fliser på gulv og
vægge, og nogle vægge er ført tilbage til puds og maling.
41
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at det oprindelige terrazzogulv og de malede
vægge reetableres.
Saniteten er i det oprindelige hus monteret på indervæggen med rørtrækning i
fyrrummet. Saniteten omfattede wc, plads til vaskemaskine, håndvask og
bruser med installation fælles med håndvasken.
Adskillige fik desuden fra starten opstillet badekar, og en del af disse er atter
fjernet og erstattet af bruser eller brusekabine under en eller anden form.
I badeværelset er vaskemaskine kun opstillet ganske få steder, idet de fleste
finder fyrrummet mere velegnet til dette formål efter at fjernvarmen har frigjort
rummet.
En del har i årenes løb omdisponeret badeværelset med installationerne langs
ydervæggen. Dette giver umiddelbart en friere ganglinje ud for døren, men det
fraviger den oprindelige ide med rørtræk i fyrrummet. En alternativ mulighed er
at give mere plads i rummet ved at disponere med vaskemaskinen i fyrrummet
og trække resterende installationsgenstande fri af døren.
A:
Almindelig vedligeholdelse af badeværelserne kan udføres, når
eksisterende forhold ikke ændres.
A:
Fliser kan opsættes. Bygningsudvalget anbefaler hvide eller meget lyse,
ikke mønstrede fliser som bedst i overensstemmelse med Romerhusets
stil og alder.
Nedtagning af eksisterende vægfliser og etablering af pudsede
vægoverflader kan ligeledes udføres.
A:
Opsætning af nyt sanitetsinventar kan udføres, hvis det svarer til det
oprindelige
B:
Nedtagning af eksisterende siddebadekar og etablering af
bruseinstallationer (og omvendt) kan udføres.
B:
Omdisponering af badeværelset i forbindelse med større reparation
eller/og ønske om fornyelse må ikke foretages uden
fredningsmyndighedernes tilladelse.
B:
Kulturarvsstyrelsen ser gerne ny gulvbelægning med terrazzo.
3.5.7 Køkken
Køkkenet i det oprindelige romerhus er disponeret med to parallelt placerede
42
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
køkkenborde med underskabe. Det ene langs væggen til fyrrummet, og det
andet danner adskillelse til stuen.
Over køkkenbordene er der i begge sider opsat overskabe i et sammenhængende forløb, som udspænder rummets fulde længde. Aftræk til skorstenen er
indbygget i dette forløb.
Overskabene går fra loft til overkant vindue, hvilket er en ganske høj placering
af et overskab, men vinduet får hermed mulighed for frit at udspænde rummet
i bredden.
Der findes ikke en traditionel væg mellem køkkenet og stuen, men alene en
skeletvæg med fyldinger. Mod stuen er der mellem overskab og køkkenbord
opsat skydelåger i køkkenets fulde længde.
Køkkeninventaret er udført af træ, som er malet. De oprindelige bordplader var
dog af lakeret fyr og 35 mm tykke. Skydelågerne mod stuen og tilsvarende
skydelåger i underskabene er i den oprindelige udformning af 3 mm masonit,
som får styrke og stivhed af en pålimet og sømmet håndlister.
Alt i alt er det oprindelige køkken ganske funktionelt, stilrent og minimalistisk
udformet med enkle virkemidler, og samtidig var udførelsen den billigst mulige
på opførelsestidspunktet. Skydelågerne af masonite, er således valgt som en
billig løsning, men de har samtidig vist sig ganske hensigtsmæssige i det smalle
køkken.
Retningslinjer for fremtidige køkkenindretninger
Med baggrund i opmåling og registrering af et af de oprindelige køkkener har
Kulturarvsstyrelsen Bygninger ved Arkitekter MAA Mette Maegaard Nielsen og
Sünje Rüter udarbejdet analyse og projektforslag til ny køkkenindretning, der
kan give ejerne bedre overblik over mulighederne for at skabe et køkken i størst
overensstemmelse med de oprindelige køkkener.
Kulturarvsstyrelsen vil give økonomisk støtte til udskiftning, hvis ovennævnte
køkkenmodel anvendes.
Det vil i fremtiden kunne tillades at udskifte køkkenelementerne og opbygge et
nyt køkken med respekt for ovenstående kvaliteter, som kan gentages i en
nyindretning. I forslaget fra Kulturarvsstyrelsen, som kan lånes hos Ejerlaugets
Bestyrelse eller hos Bygningsudvalget beskrives to forslag, opbygget som et
forrammekøkken og et elementkøkken.
Ved nyindretning bør følgende principper overholdes
Køkkenets placering i mødet mellem de to husfløje: køkkenet lapper ind i stuen
med den enkelt opdelte og lette skillevæg med skydelåger, der fletter de to
vinkler sammen.
43
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Køkkenets opbygning med to lange borde på hver sin væg og vinduet friholdt
for enden.
- Væggen mod stuen - skal have en uopdelt bordplade, holdt fri for eventuelle
højskabe, hvidevarer og installationer.
- Modstående væg mod fyrrummet - karakteriseres ved, at her samles funktioner med vask og kogeplader, gerne i en gennemgående rustfri stålbordplade,
som er tidstypisk, funktionel og flot. Placeringen af kogeplader og vask her gør,
at man til emhætte kan anvende den eksisterende kanal op i husets karakteristiske skorsten og vandhanen, der sidder i muren fra fyrrummet. Ovn placeres
under bordpladen med kogeplader. Et stort køleskab er uomgængelig i dag.
Derfor foreslås et højskab med køl og fryser placeret det eneste mulige sted - i
hjørnet ved døren. Som det er nu, slår køkkendøren op foran denne placering derfor kunne man tillade at lave en skydedør her i stedet - hvilket er i køkkenets
ånd - hvis ejeren skulle ønske det. Det tager lidt plads, men til gengæld spærrer
døren ikke for noget.
Væggen mod stuen:
Mod stuen bør man dog holde fast i, at væggen skal opdeles som nu og med
opdelingen i 4 skydelåger.
Man kan risikere at måtte bygge væggen op fra ny, når man nedriver køkkenet.
I så fald vil det være rimeligt med en lille ændring i form af en højere brystning,
der muliggør en rimeligere arbejdshøjde i køkkenet.
Standardelementer er tilladt:
De mål, køkkenet har, gør at man kunne arbejde med 5 standardelementer på
60 cm. i bredden. Det bryder dog 4-delingsprincippet på væg mod stue, men til
gengæld kommer man ikke på afstand af denne væg og oplever ikke denne
4-deling særlig stærkt i køkkenet. Men skydelåger med den nuværende
grebsliste er ikke egnet til 5-deling.
Det må således kunne tillades i køkkenelementerne at fjerne sig fra skydedørsprincippet og i stedet arbejde med skuffer, (med lågeagtige fronter), der
giver nemmere adgang til skabets indhold og let lukkes med de nye sug. Jørn
Utzon har jo også arbejdet med mange skuffer på modstående side.
Overskabene kan fås i standardelementer med tophængte låger, der vippes op
eller kan udføres med skydelåger. De skal holde sig over vindueshøjde. Det er
vigtigt at de tophængte vinduer skal kunne åbnes. Egentlig kunne man vel også
få lov til at lave en eller to hylder, hvis man hellere vil det end overskabe.
Der er et problem med emhætteplaceringen i højden; kan man finde et
træknedsystem, så vinduet ikke blokeres, hvis den sidder i udsugningsrigtig
højde over bord (ca.60 cm.).
44
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Køkkenets materialer og overflader bør være:
Bordplade mod stuen i lakeret fyrretræ, der spejler vinduet.
Bordpladen overfor - med vask(e) og kogeplader - foreslås i rustfrit stål.
Malede låger skal helst være lysegrå, som oprindeligt.
Linoleumsgulv, ensfarvet.
Rustfri stål bøjlegreb.
Glaskuppel i loft, suppleret med lys under overskabe.
Ingen hylder over vinduet.
Ingen højskabe ind mod stuen.
Ansøgning om tilladelse til ændring af køkken
Ved retablering, ændring eller ombygning af køkken skal Kulturarvsstyrelsens
tilladelse indhentes.
A:
Uanset ændringer, som kan være foretaget i tidens løb, kan eksisterende væg
mellem stue og køkken vedligeholdes på almindelig håndværksmæssig måde,
når der ikke foretages ændringer i forhold til det bestående.
B:
Ændringer af skillevæggen mellem stue og køkken kræver
fredningsmyndighedernes tilladelse.
Retablering af skillevæggen til oprindelig udførelse har været nævnt som
eksempel på, hvad fredningsmyndighederne eventuelt vil kunne give tilskud til.
En oversigtstegning af denne væg i original udformning findes i
tegningssamlingen.
A:
Uanset hvilke ændringer køkkenet må være undergået i tidens løb, kan
eksisterende køkkeninventar vedligeholdes, når udformning og materialer ikke
ændres.
B:
Ændringer af køkkenet kræver fredningsmyndighedernes tilladelse.
Det skal i den forbindelse nævnes, at tilbageføring af køkkenet til den
oprindelige udformning har været nævnt som eksempel på, hvad
fredningsmyndighederne eventuelt vil kunne give tilskud til.
3.5.8 Tidligere fyrrum
Tidligere fyrrum er fortsat installationsrum for så vidt gælder indføring og
styring af husets varmeforsyning og vand til køkken og bad. Fyrrummet
anvendes i dag i vid udstrækning til opstilling af vaskemaskine og evt.
tørretumbler. Væggene er kun nødtørftigt berappede, og gulv er fra opførelsen
med puds.
A:
Varmeinstallationen kan om fornødent omlægges eller sektioneres, hvis
det ønskes.
45
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
A:
Rummet kan i øvrigt indrettes efter ønske. Aftræk fra eventuel tørretumbler kan føres ind i aftræk til skorsten.
A:
Kulturarvsstyrelsen anbefaler at bibeholde støbt gulv.
46
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.6 Øvrige indvendige vedligeholdelsesarbejder
3.6.1 Generelt
Andre vedligeholdelsesarbejder kan udføres, når de pågældende arbejder
vedrører vedligeholdelse af eksisterende forhold uden at ændre disse.
Bygningsudvalget og fredningsmyndighederne vil kunne rådgive om, hvorvidt
et konkret vedligeholdelsesarbejde kan betragtes som vedligeholdelse eller
som en ændring af de bestående.
3.6.2 Brændeovn.
Før fredningen og i henhold til Partiel Byplan nr.11 (2. juli 1971) kunne
brændeovn med skorsten gennem tages opsættes indenfor et nærmere
bestemt område. Denne mulighed er efter fredningen begrænset til, at
brændeovn kun kan opsættes med tilslutning til røgrøret i den murede
skorsten.
En ofte foretrukket mulighed er at opsætte brændeovnen i indgangsrummet
med trækning af røgrøret gennem fyrrummet. Bygningsudvalget, leverandøren
eller/og skorstensfejeren kan oplyse om de nærmere vilkår.
Et af disse vilkår er, at et uisoleret røgrør skal holde en afstand af 30 cm fra alt
træværk, herunder dørindfatninger, og det er et forhold som finder sin løsning
enten ved skrå indføring af røgrøret eller ved at udskifte dørindfatningen med et
stålprofil. Eksempler på disse løsninger findes i tegningssamlingen.
B:
Tilladelse skal indhentes fra fredningsmyndighederne og
Kommunen/skorstensfejer.
47
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.7 Malearbejde
3.7.1 Maling og imprægnering udvendigt
Oprindelig behandling
- nederste (synlige) taglægte var strøget med brun Solignum
- udhængsbrædderne var ubehandlede
- hoveddøren var oliebehandlet eller lakeret (uden pigment) for at reflektere
lys fra dørlampen
- tophængte vinduer mod have var hvidmalede
- faste vinduer samt have- og terrassedør var (udvendigt) med mørk brun
Solignum.
- vinduer til køkken og bad var med brun Solignum (udvendig karm og ramme)
- vinduestremmer og garageport var med brun Solignum.
Solignum var et oliebaseret produkt, som ikke længere markedsføres af
miljømæssige grunde.
I tidens løb er der sket et skift
Andre og nutidige behandlinger har været bragt i anvendelse, og også
hoveddøren er siden blevet foreskrevet som mørk brun (nød/mørk dodenkopp).
Behandlingerne varierer fra oliebaseret ikke-dækkende træimprægnering til
olie- eller vandbaseret dækkende træimprægnering, alt sammen af mærkerne:
Gori, Flügger, Nordsjö eller tilsvarende.
Hvide vinduer kan være behandlet med samme produkter eller med
alkyd-oliemaling. Disse behandlinger tørrer hurtigt og de dækker godt, men de
binder ikke til underlaget som gammeldags linoliemaling gjorde det, de kræver
grundig forbehandling og omhyggelig vedligeholdelse for at undgå råd, idet
indtrængende vand har svært ved at slippe væk. Eventuel tilbageføring til
oprindelig behandling kræver afrensning helt i bund.
I tidens løb er der desuden foretaget en del udbygninger, og alt træværk er her
behandlet i lighed med det oprindelige hus. Evt. skydedøre er behandlet mørkt
brune.
Skraldestativet er i tidens løb leveret af Kommunen, og det har fået en af de her
nævnte nutidige behandlinger.
For nuværende
Ejerlauget fastholder muligheden for at anvende nutidige behandlinger, og især
er det nødvendigt at videreføre behandlinger, som én gang er påbegyndt med
mindre man foretager et meget grundigt afrensningsarbejde.
48
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Ved start på en frisk eller efter grundig afrensning er der dog ingen tvivl om, at
den bedste behandling for udvendigt træværk er en oliebaseret, indtrængende
imprægnering.
Fredningsmyndighederne konsulenter har i den forbindelse foreslået
imprægnering med linolie (med fungisider), gammeldags linoliemaling, eller/og
behandling med milebrændt trætjære.
A:
Det oprindelige kulørvalg fastholdes, dvs. mørk brun (nød eller mørk
dodenkopp) til alt udvendigt træværk bortset fra:
- udhængslister, som kan stå ubehandlet,
- hoveddør, som kan stå oliebehandlet/lakeret uden pigment, og
- gående vinduer mod gårdhaven som skal stå hvide.
A:
Til behandling af udvendigt træ anbefales:
- Pigmenteret, oliebaseret, ikke-dækkende træimprægnering af gængs
fabrikat,
efterbehandling/senere vedligeholdelse kan eventuelt foretages med
linolie eller evt. trætjære.
- Linolie (med fungisid), grundingsolie + efterfølgende linolie med
pigment (linolie-maling).
Note:
Grundingsolie gives indtil træet er mættet, men overskydende olie
fjernes fra overfladen.
Efterfølgende behandling med pigmenteret linolie/linoliemaling
påsmøres tyndt og evt. af flere gange.
Linolie/linoliemaling hærder langsomt (flere døgn).
Gammel linolie/-maling kan friskes op med et tyndt lag grundingsolie,
evt. påsmurt med en klud.
Note:
Trætjære er en lys gullig væske, som kan tilsættes pigment eller købes
farvet (tjærefarve). Tjæren er i sig selv en fungisid.
Tjæren hærder i princippet ikke, men den ”brænder af” og bliver herved
noget mørkere. Herunder afgiver den sin karakteristiske ”tjærelugt”.
Tjære kan anvendes ovenpå linolie eller omvendt.
Tjære kan anvendes ovenpå anden oliebaseret, indtrængende,
ikke-dækkende træimprægnering, som således kan bruges til at give
den ønskede kulør, medens tjæren giver den egentlige imprægnering.
A:
Til maling af udvendig puds dvs. vindues- og døroverliggere (hvide)
anvendes silikatmaling (som kan ånde).
49
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.7.2 Indvendigt malerarbejde
Oprindelig behandling
Følgende oplysninger er hentet fra den oprindelige byggebeskrivelse:
- Opholdsrum + gang: finpuds, sæbe og limfarve
- Køkkenskabe (bagvæg): kalk
- Garderobe (bagvæg): plastikmaling
- Køkken og bad (vægge): oliemaling (alkyd?)
- Fyrrum (vægge): kalk
- Døre, skabslemme mv.: fuldspartling, 3 x oliemaling (alkyd)
- Dørindfatninger, trægreb på skydelåger og paneler over vinduespartier blev i
prøvehuset og en del tilfælde leveret uden malebehandling
- Standardkulør for vægge var hvid, og for døre og skabslemme: lys grå.
- Vinduer/vinduespartier, som udvendigt står i brun Solignum er på indvendig
side givet brun træbejdse.
I tidens løb er sket et skift i valget af malebehandlinger
I dag anvendes især:
- Vægge og lofter: Plastikmaling, evt. på bund af grundpapir eller glasfilt.
- Evt. listelofter som er udført i tidens løb: Plast- eller alkydmaling.
- Døre/paneler/gående vinduer: Alkyd eller anden nyere maletype (polyuretan
oa).
- Faste vinduespartier: Træimprægnering (interiør), alkyd-oliemaling eller
anden nutidig malingstype.
- Indvendigt snedkerarbejde iøvrigt: Alkyd-oliemaling eller anden nutidig
malingstype.
- I køkken og bad har flere i tidens løb opsat fliser, og nogle har omvendt
fjernet disse igen og retableret malede vægge som oprindeligt udført.
For nuværende
Indvendig vedligeholdelse kan tage udgangspunkt i eksisterende forhold eller
et ønske om at retablere mere oprindelige forhold.
A:
Som udgangspunkt kan man vedligeholde eksisterende
malebehandlinger i overensstemmelse med det allerede udført.
A:
I forbindelse med mere omfattende istandsættelsesarbejder kan
følgende muligheder overvejes:
Vægge i boligrum og gang: Vægplast eller ”naturmaling” (kalk + linolie)
eller evt. limfarve (se speciallitteratur), - hvid.
Vægge (uden fliser) i køkken og bad: vådrumsmaling - hvid.
Pudsede lofter: som væg, men evt. på en bund af glasfilt (ikke
50
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
glasvæv!), som skjuler revner uden selv at kunne skelnes fra loftets
puds, - kulør: hvid.
Evt. listelofter kan med fordel udskiftes med plast eller ”naturmaling”
på bund af glasfilt.
Døre, skabslemme/skydelåger, paneler: Alkyd eller anden nyere
maletype til (polyuretan oa), - hvid eller evt. lys grå.
Dørindfatninger føres helt til loft og males i fuld længde uden skift i
kulør.
Dørindfatninger, trægreb på skydelåger og paneler over vinduespartier
kan evt. afrenses og stå ubehandlet (som i prøvehuset oprindeligt).
Gående vinduer: alkyd-oliemaling eller anden nutidig malingstype, hvid.
Faste vinduespartier: Træimprægnering (interiør), alkyd-oliemaling
eller anden nutidig malingstype.
51
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
3.8 Materialelisten
3.8.1 Materialer, producenter og rådgivning
Facadeteglsten
Normalformsten i farve og struktur som eksisterende.
Teglsten til sokler, dvs. under murpap skal være frostsikre (hårdtbrændte).
Ejerlauget er ikke bekendt med, hvor sådanne sten på nuværende tidspunkt
kan købes.
Center for Bygningsbevaring http://www.bygningsbevaring.dk/ anviser bl.a.
links til forhandlere af brugte bygningsmaterialer.
Murmørtel
Til opmuring og fugning af facader anbefales hydraulisk blandingsmørtel
KKh35/65/525 bakkemørtel med kornstørrelse 0-5 (min. 0-4).
Til forskelling og tagsten på mur anbefales hydraulisk blandingsmørtel
KKh20/80/475 bakkemørtel med kornstørrelse 0-5 (min 0-4).
Hydraulisk mørtel skal omrøres i 20 minutter og anvendes indenfor 2 timer.
Til fugning af sokkel (dvs. murværk under murpap), dørtrin og
rulle-/stander-skifter under snedkerpartier anvendes bakkegrus og cement
eller hydraulisk kalkmørtel Kh 100/400 (dvs. uden iblandet kulekalk, men på
basis af bakkegrus). I begge tilfælde med kornstørrelse 0-5 mm.
For supplerende oplysninger henvises til Skandinavisk Jura-Kalk
http://www.kalk.dk hvor der findes forskellige forslag til mørteltype, afhængig
af anvendelsesområde.
Mange af produkterne findes i sække af 25 kg (tørblanding) hvor der ved
anvendelse kun skal tilsættes vand.
Tagteglsten
Gulflammede vingefalstagsten fra Nivå Teglværk (Hillerød modellen).
Nivå Teglværk er nedlagt. Teglstenene kan købes af Ejerlauget så længe lager
haves.
Teglunderlag
Der henvises til DUKO’s hjemmeside, http://www.duko.dk
DUKO er en uvildig klassifikation af underlagsmaterialer. På hjemmesiden
findes information om underlagsmaterialer.
Sålbænk af teglsten
Gulflammede vingefalstagsten som tagsten og med lodret bundstykke.
Ejerlauget bekendt kan disse sten ikke fremskaffes.
Indtil videre må det anbefales almindelige tagsten med pudset bundstykke.
52
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Træ
Der henvises til Træbranchens oplysningsråd, http://www.traeguiden.dk
Glas
Glasindustriens hjemmeside http://www. http://www.glasindustrien.org
Producenter:
Scanglas, http://www.scanglas.dk
Scanglas lagerfører trukket glas på deres afdeling i Esbjerg.
Pilkinton, http://www.pilkington.com/europe/denmark/danish
Maling
Der henvises til følgende producenter:
Flügger, http://www.flugger.dk (Flügger 95, 96, 97 og 98 mfl)
Gori, http://www.dyrup.dk (Gori 11, 12, 22, 44, 88, 99 og 100 mfl)
Sadolin, http://www.sadolin.dk (Pinotex- Base, Classic, Solid Superdec mfl)
Vedrørende linoliemaling, trætjære mv. henvises til Center for
Bygningsbevaring,
http://www.bygningsbevaring.dk
Maling af vindues- og døroverligger: Diffusionsåben hvid maling (Silikat
maling).
Vægge (indvendige)
Gipsvægge, http://www.knaufdanogips.dk
Gasbeton (multiplader, murblokke mv.); http://www.hhcelcon.dk
Produkterne forhandles af trælasthandlere.
Beslag
Carl F, http://www.carlf.dk
Beslaco, http://www.beslaco.dk
Beslag fås hos trælasthandler og isenkræmmer.
Lamper
Lampe over hoveddør. Kulturarvsstyrelsen anbefaler et rundt, fladt opalglas
armatur nr. 6261 fra Bega. Der anvendes 5-7 watt lavenergipære.
Herninglamper (almenbelysning), reservearmaturer findes hos Ejerlauget. 7
watt lavenergipære.
3.8.2 Adresseliste vedrørende materialer
Tagsten
Katrinedal Tagstensdepot aps
Katrinedal 7, 4520 Svinninge
53
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Tlf: 5926 4175, http://www.tagstensdepot.dk
Falkenløwe
Løntoft 9, 6400 Sønderborg
Tlf: 7448 5438, http://falkenloewe.dk
Lafarge Roofing A/S
Postboks 1120, 9100 Aalborg
Tlf: 9631 6100, http://www.lafarge-roofing.dk
Jacobsen & Søn A/S
Fragtvej 9, 2450 Kbh SV
Tlf: 3630 4756, http://www.ejas.dk
Teglsten
Gamle Mursten
Skotlandsvej 16, 5700 Svendborg
Tlf: 6221 1416, http://www.gamlemursten.dk
Falkenløwe
Løntoft 9, 6400 Sønderborg
Tlf: 7448 5438, http://falkenloewe.dk
Randers Tegl (salgsorganisation)
Mineralvej 4, 9220 Aalborg
Tlf: 9812 2844, http://www.randerstegl.dk
Hammershøj Teglværk (hører til ovenst. Randers Tegl)
Tindbækvej 36, Hammershøj, 8830 Tjele
Tlf: 8645 1140, [email protected]
Vesterled Teglværk A/S
Vandmøllevej 1, Nybø, 6400 Sønderborg
Tlf: 7446 7725, http://www.egernsund-tegl.dk
Kalk-/mørtelprodukter
Skandinavisk Jurakalk A/S
Postboks 54, 4660 Store Heddinge
Tlf: 5650 3000, http://www.jurakalk.dk
Helsingør Trælast - BYGMA
Energivej 2, 3000 Helsingør
Tlf: 4920 1130, http://www.sander.hansen.bygma.dk
Thomas Watson
Strandvejen 148, 3070 Snekkersten
54
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Tlf: 4926 1409
Skruer m. lige kærv
Tibberup Høkeren
Sct. Annagade 4, 3000 Helsingør, to-fr 11-18 og lø 10-15
Tlf 4917 0424 http://www.tibberuphoekeren.dk
Gammelt glas
Glarmester Kai Nielson
Frederiksdalsvej 137, 2830 Virum
Tlf: 4585 3399 og 4399 4229 http://www.nielsonglas.dk
Tibberup Høkeren
Sct. Annagade 4, 3000 Helsingør, to-fr 11-18 og lø 10-15
Tlf 4917 0424 http://www.tibberuphoekeren.dk
Linoliemaling
Auroa sortiment - naturmaling
Lyngby Hovedgade 9A, 2800 Lyngby
Tlf: 4587 2305, http://www.naturmaling.com
Linolie-1-2-3
Dam Enge 5, 3660 Stenløse
Tlf: 4818 4302, Http://www.linolie123.dk
Magdalenas
Brunhøjvej 51, 3660 Stenløse
Tlf: 4818 4300, http://www.magdalenas.dk
Tibberup Høkeren
Sct. Annagade 4, 3000 Helsingør, to-fr 11-18 og lø 10-15
Tlf 4917 0424 http://www.tibberuphoekeren.dk
55
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
4.0 Lovgrundlag
Som ejer af et Romerhus er man forpligtet til at overholde nedennævnte (kopi
findes hos formanden):
A. Lov om Bygningsfredning af 29. august 2007.
Uddrag af loven omfattende: Kapitel 3 - Fredningens retsvirkninger:
Paragraf 9: En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren holdes i forsvarlig
stand, herunder tæt på tag og fag.
Paragraf 10: Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver
tilladelse fra Kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almindelig
vedligeholdelse. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer, antenner,
parabolantenner og lignende, samt skilte på facader, herunder tagflader.
Stk. 2: Ansøgninger om tilladelser efter stk.1 skal være ledsaget af de
nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet.
Tilladelse kan gøres betinget af foranstaltninger, som ikke er omfattet af
ansøgningen.
Stk. 3: Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger om tilladelse efter stk.1 samt om, at ansøgninger skal indsendes
gennem kommunalbestyrelsen.
Stk. 4: Såfremt der ikke inden tre måneder, af Kulturministeren, er taget
stilling til en ansøgning efter stik.1, kan de af ansøgningen omfattende
arbejder iværksættes.
B. Partiel Byplanvedtægt nr.11 for Romerhusene i Helsingør, tinglyst 2. juli
1971.
Bestemmelse fra Helsingør Kommune 17. maj 1982 vedrørende placering af
pejse/brændeovne og tilhørende skorstene (senere ophævet af
Kulturarvsstyrelsen).
C. Gældende Bygningsreglement
D. Gældende småhusreglement
E. Cirkulære om instruks for brandværnsforanstaltninger under
byggearbejder på fredede bygninger.
Vejledende pjecer
56
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
Fredningsmyndighedernes informationsblade om bygningsbevaring.
Kan købes i Byggecentrums Boghandel og downloades fra
www.kulturarv.dk/bygninger.
Når bygningen er fredet. Kulturarvsstyrelsen. Pjecen udleveres eller tilsendes
gratis fra Kulturarvsstyrelsen. Heri findes en Cd-rom med ovennævnte
informationsblade.
Diverse cirkulærer
Kan købes i Schultz boghandel, København.
57
Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse
5.0 Adresseliste
Kulturarvsstyrelsen Bygninger
HC Andersens Boulevard 2
1553 København
Tlf. 33 74 51 00
www.kulturarv.dk
Sagsbehandler arkitekt m.a.a. Lisbeth Pepke
Tlf. 33 74 52 43
E-mail: [email protected]
Helsingør Kommune
Teknisk Forvaltning
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Tlf. 49 28 28 28
www.helsingor.dk
Fredningssager sorterer under ”Restaurering” som en del af
Bygningsinspektoratet.
Sagsbehandler arkitekt m.a.a. Jens Riis Jørgensen
Tlf. 49 28 24 87
E-mail: [email protected]
Bygningsfredningsforeningen (BYFO)
Borgergade 111
1300 København K
Tlf. 45 57 12 22
www.byfo.dk
58