Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm TM GOD ENERGI 1. Aftale om leverance af produktet enkEL™ 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog Modstrøm Danmark A/S CVR nr. 33 88 47 88 Jagtvej 169 B, 2. sal DK-2100 København Ø Aftalen træder i kraft fra den 1.2 KUNDENS KONTAKTOPLYSNINGER Navn: Adresse: By: DKE-mail: Telefon: 1.3 MODSTRØM DANMARK A/S KONTAKTOPLYSNINGER Adresse: Modstrøm Danmark A/S Jagtvej 169 B, 2. sal DK-2100 København Ø CVR. nr.: 33 88 47 88 Telefon: +45 82 100 200 Fax: +45 82 100 201 E-mail: [email protected] Vi bestræber os altid på at besvare din e-mail samme dag, som vi modtager den. 1.4 SPECIFIKATION AF YDELSER OG LEVERINGSADRESSER Aftalen omfatter levering af disse produkter og ydelser til din leveringsadresse: Leveringsadresse Første leverancedag 1.5 ÆNDRING AF LEVERINGSADRESSE Skifter du bopæl og/eller leveringsadresse, skal du huske at oplyse os om det skriftligt og med 2 måneders varsel. Skifte af bopæl og/eller leveringsadresse er ikke gyldig grund til opsigelse af leveranceaftalen. Flytter du til en adresse hvor Modstrøm ikke kan levere elektricitet, kan du opsige aftalen uden at Modstrøm vil opkræve gebyr for utidig opsigelse af aftale. 1.6 BINDINGSPERIODE OG OPSIGELSE Leveringsaftalen har en bindingsperiode på 6 måneder. Dette betyder at aftalen efter forbrugeraftaleloven, er uopsigelig i 5 måneder fra aftalens indgåelse, og at den herefter kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Denne aftale kan således tidligst opsiges med 1 måneds varsel den til udgangen af måneden. 1.7 AFREGNING Produktet enkEL™ afregnes månedligt bagud jf. Modstrøms almindelige betingelser. Modstrøm fastsætter månedligt den forbrugte mængde strøm på baggrund af det af netselskabet estimerede årsforbrug og det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster, hvor hver time repræsenterer en andel af det årlige forbrug. Den strøm du bruger bliver afregnet månedsvis bagud og forfalder til betaling en måned efter måneds ophør. 1.8 ÅRS- OG SLUTOPGØRELSE Hvert år vil dit netselskab bede dig udføre en aflæsning af din elmåler. I den forbindelse vil Modstrøm fra netselskabet modtage en opgørelse over dit årsforbrug. Herefter vil Modstrøm senest 3 måneder efter modtagelsen af årsforbruget fremsende en årsopgørelse. Dit forbrug, der tidligere er afregnet på baggrund af dit estimerede årsforbrug, vil nu blive opgjort på baggrund af det af netselskabet faktiske årsforbrug og det af Modstrøm fastsatte timebaserede forbrugsmønster. En eventuel difference vil herefter blive opkrævet eller udbetalt til din bankkonto. Års- og slutopgørelser vil blive gjort tilgængelige på din ”Min side” på www.modstroem.dk. 1.9 FORTRYDELSESRET Du kan uden omkostninger fortryde denne aftale indtil 14 dage fra aftaledatoen. Det gør du ved at skrive til os, inden fortrydelsesfristen udløber. Herefter kan aftalen først opsiges til aftaleperiodens udløb. 1.10ERKLÆRING I Modstrøms almindelige betingelser for levering af elektricitet (vedhæftet) kan du læse mere om dine rettigheder og forpligtelser. Med din accept af aftalen giver du os samtidig ret til at indhente aftagenummer og årsforbrug fra dit nuværende netselskab. 1.11HJÆLPEN ER NÆR! Ring til vores kundeservice på 82 100 200, hvis du har spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig! Som kunde hos Modstrøm, har du din egen side på vores hjemmeside www.modstroem.dk. Vi kalder den ”Min side”, og her finder du svar på de fleste spørgsmål. Det er også på ”Min side”, du kan se dine kundeoplysninger, ændre betalingsmetode og følge dit forbrug. 2 Almindelige privatbetingelser for aftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Danmark A/S 2.1 GENERELLE BESTEMMELSER Disse leveringsbetingelser gælder for alle el-leverancer fra Modstrøm, med mindre du skriftligt har aftalt andet med os. Modstrøm sørger for alt det praktiske ved dit leverandørskifte. Hvis det bliver nødvendigt for os at indhente supplerende oplysninger vil vi kontakte dig. 2.2 LEVERING Modstrøm leverer elektricitet som aftalt, så du til enhver tid har adgang til den elektricitet, du har brug for. Transport til forbrugsstedet varetages af dit lokale netselskab, hvor din el-installation er tilsluttet. 2.3 FORSKUDSBETALING Ved kontraktindgåelse fastsætter vi en forskudsbetaling for vores levering af elektricitet. Forskudsbetalingen er på 68,75 øre inklusiv moms pr. kWh og bliver beregnet ud fra dit anslåede eller oplyste årsforbrug og svarer til tre måneders forbrug (eksklusiv leveringsomkostninger, offentlige forpligtelser, samt skatter og afgifter). En måned før vi begynder at levere elektricitet til dig, gennemfører vi den første betaling automatisk. Betalingen er din forskudsbetaling. Derefter bliver du hver måned opkrævet for dit faktiske elforbrug. Når du ophører med at være kunde hos Modstrøm vil forskuds– betalingen blive returneret til dig. Såfremt Modstrøm har et tilgodehavende, vil dette blive modregnet forskudsbetalingen inden tilbagebetaling sker til dig. Se Modstrøms prisblad på www.modstroem.dk for yderligere information. 2.4 FORBRUGSOPGØRELSE OG AFREGNING Som kunde hos Modstrøm kan du opgøre dit månedlige forbrug på tre forskellige måder: 1.Lad Modstrøm estimere dit månedlige forbrug ud fra det anslåede årsforbrug. Estimatet udføres ved anvendelse af det anslåede årsforbrug og den forbrugskurve som vi får oplyst af dit lokale netselskab. 2.Indtast dit månedlige forbrug på ”Min side” på www.modstroem.dk, og vi afregner dig ud fra det indtastede forbrug og den forbrugskurve som vi får oplyst af dit lokale netselskab. 3.Køb Modstrøms El-aflæser™, der viser dit forbrug time for time, og som giver os mulighed for at afregne dig dit faktiske forbrug. Hvis dit produkt er baseret på det estimerede årsforbrug og forventede forbrugskurve, jf. pkt. 1 og 2 ovenfor, vil du til enhver tid kunne finde den benyttede forbrugskurve på ”Min side” på www.modstroem.dk. De til afregningen benyttede el-priser pr. time fremgår tilsvarende af ”Min side” på www.modstroem.dk. Afregning sker altid månedsvis bagud for den i produktspecifikationen afregningsperiode. Dette betyder at Modstrøm, hvis du har valgt selv at indtaste dit månedlige forbrug, og ikke taster målerstanden fra din el-måler ind på ”Min side” på www.modstroem.dk senest tre dage efter månedens afslutning, vil skønne hvad dit forbrug har været. 2.5 PRISER OG BETALINGSBETINGELSER Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og er eksklusiv betaling til netselskabet, herunder netbetaling og afgifter til staten, som du afregner direkte med netselskabet. Når vi har modtaget din aflæsning, modtager du hver måned en besked pr. e-mail om at en opgørelse over dit forbrug og hvor meget du skal betale, er placeret på ”Min side” på www.modstroem.dk. Modstrøm opkræver et gebyr for betaling via PBS/Nets, ligesom Modstrøm opkræver gebyr for fremsendelse af faktura med post. Det er dit ansvar at sikre, at vi altid har de korrekte betalingsoplysninger, herunder at ændre dem, hvis du f.eks. får nyt kreditkort, skifter bank eller ved en fejl har fået afmeldt PBS/Nets. Glemmer du at betale - senest 7 dage efter modtagelsen af opgørelsen - kan dit udestående blive pålagt et rykkergebyr og renter i henhold til renteloven. Du kan læse mere om vores gebyrer i prisbladet på vores hjemmeside www.modstroem.dk. Størrelsen af Modstrøms garanterede prisloft er fastsat pr. 1. januar 2011. Modstrøm forbeholder sig ret til at prisregulere prisloftet med virkning fra den 1. januar hvert år i forhold til Energitilsynets årlige gennemsnitlige forsyningspligtpriser som fremgår af Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk. Reguleringen sker på grundlag af den årlige procentvist ændring i forsyningspligtpriserne beregnet ud fra de gennemsnitlige forsyningspligtpriser for alle forsyningsområderne for de fire kvartaler i kalenderåret. Størrelsen af Modstrøms garanterede prisloft offentligøres på Modstrøms hjemmeside senest den 1. november forud for en eventuel pristalsregulering med effekt fra den 1. januar hvert år. Modstrøm kan være nødt til at regulere kontraktbetingelserne – herunder prisen – som følge af reguleringer eller påbud fra offentlige myndigheder, at den gennemsnitlige købspris af elektricitet for Modstrøm over en periode på 20 dage overstiger Modstrøms garanterede prisloft, eller andre forhold som ligger uden for vores kontrol. I så fald bliver du naturligvis straks informeret om ændringerne. Modstrøm kan vælge at viderefakturere kunden strømforbruget til den faktiske spotpris uden at tillægge avance, såfremt usædvanlige markeds- og vejrforhold indtræder uden for Modstrøms kontrol. Usædvanlige markedsforhold kan være, men er ikke begrænset til, pludselige kabelnedbrud, udfald af kraftværk grundet fejl, uheld eller lignende forhold og som kan tilskrives force majeure, herunder arbejdskonflikter (strejker og lockouts) uarbejdsdygtighed hos nøglepersoner, krig, indre uroligheder, naturkatestrofer, ildsvåde, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud samt afbrydelse af den almindelige samfærdsel eller energiforsyning. 2.6 ELMÅLER Netselskabet er ansvarlig for dit måleudstyr (el-måleren), herunder at den måler korrekt. Det kan ske, at en eller flere målinger bliver korrigeret, hvis el-måleren er defekt. Det betyder, at også tidligere betalinger kan blive reguleret. Hvis du har mistanke om, at dine målinger er misvisende, bør du hurtigst muligt henvende dig til netselskabet. Modstrøm kan også vælge at henvende sig til netselskabet, men naturligvis først efter vi har informeret dig om det. Hvis der mangler målerdata - eller hvis de er fejlbehæftede - er det kun muligt at afregne ud fra et skønnet forbrug. Forbruget bliver i såfald typisk baseret på dit tidligere forbrug. 2.7 MISLIGHOLDELSE Modstrøm kan vælge at opsige en aftale, hvis du som kunde på væsentlig vis misligholder dine forpligtelser. Ved væsentlig misligholdelse forstås blandt andet: • Betalingsmisligholdelse • Fraflytning uden varsel Opsigelse af aftalen skal ske skriftligt. 2.9 ERSTATNINGSANSVAR Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler dog ikke for indirekte tab. Tvister afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole. 2.10OPSIGELSE OG OVERDRAGELSE Hvis du skulle ønske at ophæve din aftale før udløb af bindingsperioden, vil det være forbundet med et gebyr. På www.modstroem.dk finder du yderligere vilkår og aktuelle priser for opsigelse før endt bindingsperiode. Du må som kunde må hverken helt eller delvist overdrage rettigheder eller forpligtelser ifølge aftale, uden Modstrøms forudgående skriftlige samtykke. Modstrøm må uden dit samtykke overdrage sine forpligtelser og rettigheder i henhold til denne aftale til tredjemand. 2.8 LEVERINGSHINDRINGER OG FORCE MAJEURE Modstrøm er ikke ansvarlig for: • Skade eller tab ved fejl eller afbrydelser i nettet •Nettekniske forhold og leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold •Skade og tab som følge af begrænsninger pålagt af netselskaber, den systemansvarlige eller den nordiske elbørs, Nord Pool Power Exchange. Modstrøm kan heller ikke drages til ansvar ved force majeure eller lignende situation - herunder krig, ildsvåde, strejke af mere generel karakter, lockout og usædvanlige naturbegivenheder. v.05.12.2011
© Copyright 2024