Statisk elektricitet – direktiv, guides, standarder, ulykker René Nielsen, Dansk Standard Hvorfor bekymre sig om statisk elektricitet Forsøg har vist at en gnist, som udløses af statisk elektricitet, og som indeholder energi nok til at starte en eksplosion ikke kan opfattes af menneskes sanser. Det vil sige vi kan ikke se, høre eller føle den gnist, som udgør en risiko for omgivelserne. Da vi derfor som almindelige mennesker ikke har mulighed for at forudse eller detekterede fænomenet er det vigtigt at omgivelserne er risikovurderet, at procedurer og adfærd derefter er beskrevet præcist, samt vedligeholdt ved gentagen uddannelse af personale. Hvor er det beskrevet i lovgivningen EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære Bilag II 1.3 Potentielle tændkilder 1.3.2. Farer fra statisk elektricitet Akkumulering af statisk elektricitet, der kan føre til farlige udladninger, skal forebygges med egnede midler. (Identisk med tekst i 94/9/EF) Hvor er det beskrevet i lovgivningen Europaparlamentet og rådets direktiv 1999/92/EF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære er implementeret i dansk lovgivning af arbejdstilsynet. Direktivet beskriver arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner. Arbejdsgiveren skal træffe tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, i tilstrækkeligt omfang i forhold til det arbejde, der er tale om. I direktiv1999/92/EF omtales statisk elektricitet 2 steder. Direktiv 1999/92/EF I artikel 4, Vurdering af eksplosionsrisici, nævnes blandt andet en hensyntagen til: — sandsynligheden for, at antændelseskilder, herunder elektrostatiske udladninger, vil være til stede og vil kunne blive aktive og fungere som tændkilde. I Bilag II afsnit 2, Foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner, nævnes i afsnit 3.2: - Ved forebyggelse af faren for antændelse i henhold til artikel 3, skal der også tages hensyn til mulig antændelse hidrørende fra udladninger af statisk elektricitet, hvor arbejdstagere eller arbejdsstedet fungerer som ladningsbærere eller ladningsgeneratorer. Arbejdstagerne skal udstyres med passende arbejdstøj, der består af materialer, der ikke kan medføre elektrostatiske udladninger, som kan antænde eksplosive atmosfærer. Vejledninger Kommissionen har udgivet en Ikke-bindende vejledning for god praksis med henblik på gennemførelsen af direktiv 1999/92/EF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære. I denne guide gøres der også opmærksom på faren omkring statisk elektricitet. Vejledninger Den fornødne vurdering samt mulige beskyttelsesforanstaltninger fremgår af CENELEC Report R044-001 “Guidance and recommendations for the avoidance of hazards due to static electricity”. NB: Denne CENELEC rapport er udgået og erstattet af CENELEC TR 50404, som er udgivet af Dansk Standard på dansk som DS/CLC/TR 50404: ” Elektrostatik – Vejledning om forebyggelse af risici som følge af statisk elektricitet”. Alle eksempler i guiden omkring statisk elektricitet er baseret på opbygning af ladninger ved enten bevægelse af medier og/eller mennesker. Bekendtgørelser Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 vurdere statisk elektricitet som en mulig tændkilde udstyre arbejdstagere med arbejdstøj, der ikke giver anledning udladning i form af gnister Ud over den specifikke henvisning til statisk elektricitet skal det desuden tages hensyn til Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø hvor det angives Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø § 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Standarder på området DS/CLC/TR 50404:2012: Elektrostatik - Vejledning om forebyggelse af risici som følge af statisk elektricitet CLC/FprTR 60079-32-1: Eksplosive atmosfærer - Del 32-1: Elektrostatiske farer – Vejledning FprEN 60079-32-2: Eksplosive atmosfærer - Del 32-2: Elektrostatiske farer – Prøvninger IEC TR 61340-1: Electrostatics - Part 1: Electrostatic phenomena - Principles and measurements DS/CLC/TR 50404:2012: Elektrostatik - Vejledning om forebyggelse af risici som følge af statisk elektricitet Denne CENELEC-vejledning for god praksis indeholder oplysninger om de produkt- og procesegenskaber, som er nødvendige for at undgå elektrostatiske risici, samt de driftsmæssige krav, som skal indføres i brugermanualen for at sikre, at produktet eller processen udføres på forsvarlig vis. Det vil sige den kan anvendes i forhold til indretning af arbejdspladser og processer. CLC/FprTR 60079-32-1: Eksplosive atmosfærer Del 32-1: Elektrostatiske farer – Vejledning Denne del af IEC 60079 giver vejledning om de materiel-, produkt- og procesegenskaber, der er nødvendige for at undgå antændelse og gnister som følge af statisk elektricitet, og om de driftskrav, som skal sikre, at materiellet, produktet eller processen kan anvendes på forsvarlig vis. Den kan anvendes som en del af en risikovurdering af elektrostatiske farer eller ved udarbejdelse af produktgruppestandarder eller dedikerede produktstandarder for elektriske og ikke-elektriske maskiner eller materiel. De farer, der er forbundet med statisk elektricitet i industrielle processer og miljøer, og som oftest giver problemer, er taget i betragtning. Processerne omfatter håndtering af faste og flydende stoffer, pulver, gasser, sprøjtemidler og sprængstoffer. For hvert enkelt tilfælde beskrives, hvordan den elektrostatiske risiko opstår, og hvad der kendetegner den, og der gives specifikke anbefalinger om, hvordan risiciene skal håndteres. CLC/FprTR 60079-32-1: Eksplosive atmosfærer Del 32-1: Elektrostatiske farer – Vejledning Formålet med dette dokument er at give standardiserede anbefalinger for, hvordan statisk elektricitet kontrolleres, fx jording af ledere, nedsættelse af ladning og begrænsning af opladelige områder på isolatorer. I nogle tilfælde spiller statisk elektricitet en rolle i selve processen, fx elektrostatisk belægning, men det er oftere en uvelkommen bivirkning, og det er sidstnævnte, denne vejledning omhandler. Hvis anbefalingerne i dette dokument er opfyldt, kan det forventes, at risikoen for farlige elektrostatiske udladninger i en eksplosiv atmosfære ligger på et acceptabelt lavt niveau. Hvis kravene i dette dokument ikke kan opfyldes, kan der tages alternative metoder i brug, under forudsætning af at mindst det samme sikkerhedsniveau opnås. CLC/FprTR 60079-32-1: Eksplosive atmosfærer Del 32-1: Elektrostatiske farer – Vejledning Grundlæggende information om, hvordan uønsket statisk elektricitet opstår i faste og flydende stoffer, gasser, sprængstoffer og på mennesker, er indeholdt i annekserne og i IEC/TR 61340-1, der også beskriver, hvordan disse ladninger forårsager antændelse og elektrisk stød. Denne tekniske specifikation kan ikke anvendes for de elektrostatiske risici, som er forbundet med lynnedslag eller skade på elektronikkomponenter. Denne tekniske specifikation har ikke til formål at erstatte standarder, der dækker specifikke produkter og industriforhold. FprEN 60079-32-2: Eksplosive atmosfærer - Del 32-2: Elektrostatiske farer – Prøvninger Denne del af 60079 beskriver prøvningsmetoder for de materiel-, produkt- og procesegenskaber, der er nødvendige for at undgå antændelse og gnister som følge af statisk elektricitet. Den er beregnet til at blive anvendt som en del af en risikovurdering af elektrostatiske farer eller ved udarbejdelse af produktgruppestandarder eller dedikerede produktstandarder for elektriske og ikke-elektriske maskiner eller materiel. Formålet med dette dokument er at give standardiserede prøvningsmetoder for at begrænse statisk elektricitet som fx overflademodstand, lækstrømsmodstand, pulverresistivitet, væskeledningsevne, kapacitans og evaluering af antændeligheden af provokerede afladninger. Den er specielt beregnet til at blive anvendt sammen med de gældende standarder i 60079-serien. IEC TR 61340-1: Electrostatics - Part 1: Electrostatic phenomena - Principles and measurements Denne del af IEC 61340. der er en teknisk rapport, beskriver de grundlæggende principper i relation til elektrostatiske fænomener, herunder generering, ophobning og spredning af ladninger samt elektrostatiske udladninger. Metoder til måling af elektrostatiske fænomener og tilhørende materialeegenskaber er beskrevet generelt. Farer og problemer forbundet med elektrostatiske fænomener og principper for styring af disse er skitseret. Nyttige anvendelser af elektrostatiske effekter er opsummeret. Formålet med denne tekniske rapport er at tjene som reference ved udarbejdelse af standarder vedr. elektrostatik og give vejledning til standardernes slutbrugere. Hvad sker der i det virkelige liv Barn antændt under behandling på hospital En sygeplejerske sprayede et barns arm for at fjerne et plaster. Pludselig stod der 20 centimeter høje flammer op fra armen. Et 8-årigt barn fik armen antændt af en flamme, da en sygeplejerske sprayede på et plaster for lettere at kunne fjerne det. Ulykken skete, da moderen samtidig tog fat i barnets arm. Derved opstod der en gnist på grund af statisk elektricitet. Gnisten antændte midlet fra sprayflasken, og på mindre end 5 sekunder opstod der, ifølge rapporten fra klinikken på Halmstad Hospital, ca. 20 centimeter lange flammer. Det chokerede personale tog sig hurtigt sammen og nedkølede barnets arm, hvor huden var lettere rød, men uden blærer. De tekniske undersøgelser peger på, at det var drivmidlet fra sprayflasken, som blev antændt af gnisten fra den statiske elektricitet, og sprayflaskerne er nu trukket tilbage. Hvad sker der i det virkelige liv Tysk ko forbrændt af stikflamme fra prutter Når 90 køer er stimlet sammen i en stald, så er der brug for rigtig god udluftning. Måske var det netop det, der manglede på en gård i den tyske by Rasdorf i staten Hesse, da køernes naturlige trang til at prutte gik hårdt ud over en af køerne og stalden. »Af ukendte grunde ophobede metangassen sig og blev formentlig antændt af statisk elektricitet, så det eksploderede i en stikflamme,« siger en talsmand for det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP og fortsætter: »Dele af tagdækningen blev lettere beskadiget, og en ko blev lettere forbrændt«. Den uheldige udvikling i den tyske stald fandt sted mandag, og både brandvæsen og et hold, der kan måle niveauet af metangas, ilede til. Gasholdet kunne altså konstatere, at der var alt for meget metangas i luften, hvilket en enkelt ko også fik at mærke. Hvad sker der i det virkelige liv Ulykkeshændelse på vindmøllefabrik Den 23.04.12, var låget lige taget af en støbeform. Pt. skulle støvsuge aluminiumspåner væk fra etablering af jording til vingen. Han sætter støvsugerslangen i et udtag på væggen og får kort tid efter et kraftigt statisk elektrisk stød. Man fandt, at jording til det anvendte udtag ikke fungerede. Analyse: Den lange slange i kombination med det kraftige sug og den manglende jording af udtaget har opbygget et statisk potentiale i slangen. Forebyggelse: Støvsugning på formene blev midlertidig stoppet. Alle udtag, slanger og værktøjer blev kontrolleret og jordet. En række internationale eksperter har deltaget i gennemgang af sagen. Pt. (31 år) var ude for så kraftig en afledning, at han blev slået i gulvet, var kortvarig bevidstløs og bevidsthedssløret i 5-6 timer. Pt. er i dag svært invalideret. Japansk statistik over 50 års periode Statistical analysis of fires and explosions attributed to static electricity over the last 50 years in Japanese industry Japansk statistik over 50 års periode Propagating brush discharges (PBDs) Hvordan undgås ulykker? Design af udstyr Indretning af områder – risikovurdering, potentialudligning, valg af materialer osv. Inspektion og vedligehold af udstyr og installationer; planer for dette Kend dine processer Kend dine materialer og deres data Korrekt beklædning af alle medarbejdere Opdateret instruktioner for arbejdets udførelse Instruktion af fremmede håndværkere Uddannelse, uddannelse og uddannelse af medarbejdere Vedligehold af uddannelse Uddan dine medarbejdere til en sikrere hverdag
© Copyright 2024