iPad på Thorsager Skole
KUNSTHISTORISK BOGLISTE ..................................................... Nr. 11 / 2014 DANSKKUNST HISTORIKERFORENING Eksempel på medlemskort INDHOLD ............................................................ 5 En modernistisk kulturarv rulles ud og rulles op Vibeke Andersson Møller, Danske kunstnertapeter 1930-1965 Anmeldt af Kasper Læring 17 Farven fra rummet Kira Kofoed, Kasper Heiberg Anmeldt af Magnus Thorø Clausen 25 Fotografi handler ikke blot om tid Representational Machines Anmeldt af Mette Sandbye 33 Man Ray – kunstner-identitetens flertydige væsen Man Ray – Lys & Mørke og Man Ray – Syn & Tanke Anmeldt af Vibeke Petersen Gether 41 Kunst & religion – billedkunsten som en særlig erkendelsesvej Hans Jørgen Frederiksen, Kunst & religion Anmeldt af Trine Dissing Paulsen 51 En nordisk kirkekunstner Havsteen. Sven Havsteen-Mikkelsen og Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, Nordisk længsel Anmeldt af Ulla Kjær Medier og rum ............................................................ Særligt det 20. århundredes formalistisk orienterede kunsthistorie gjorde sig tanker om mediespecificitet og mødte kritiske røster derfor, ikke mindst fordi en ikke nødvendigvis intenderet essentialisme kunne vise sig som blind passager. Ligesom når den enkelte kunstners velkendte oeuvre gøres til genstand for tolkninger i nye sammenhænge og dermed fremstår anderledes friskt, kan også medier afrystes uopdagede mulige egenskaber eller betydninger ved genovervejelse i relation til nye horisonter, herunder temaer og begreber. I en tidligere udgave af KUNSTHISTORISK BOGLISTE (#9, 2014) pegede vi på stedet som et gennemgribende tema i tre anmeldte publikationer, og, tæt forbundet dermed, spørgsmålet om rummet. Netop rum-problematikken kan siges at blive foldet yderligere ud i en række af nærværende nummers anmeldelser, blandt andet i relation til forskellige medier. Vi bevæger os ind i interiøret, når luppen sættes over et ellers ofte negligeret designområde: danske kunstnertapeter fra perioden 1930-1965. Og ud i et eksteriør, nærmere bestemt det offentlige rum, hvori man finder Kasper Heibergs gerne farveintense udsmykningsarbejder. Endvidere får vi at se, at det også er relevant at overveje rummet i relation til et billedmedie som fotografiet, hvad enten man interesserer sig for billedets gengivne eller imaginære rum – eller de rum fotografiet som fysisk objekt indgår i. Nok er tiden et afgørende parameter for mediet fotografi, men det bør ikke få os til at udelukke andre synsrande. Redaktionen 3 Vibeke Andersson Møller, Danske kunstnertapeter 19301965 København: Forlaget Rhodos i samarbejde med Nationalmuseet og Syddansk Universitetsforlag, 2013. 323 sider. En modernistisk kulturarv rulles ud og rulles op ............................................................ Af Kasper Lægring, mag.art., ph.d.-studerende ............................................................ Når modernismens fremkomst som En konsekvens af denne utopisme kollektiv bevægelse ofte fortolkes var en holistisk tænkning, som først som indstiftelsen af et irreversibelt og fremmest så etageboligen for skel – en mental jordrystelse før og arbejderfamilien som sin afgørende efter De Stijl, Bauhaus og Le Cor- slagmark for en kultivering og om- busier – skyldes det især dén vilje kalfatring af selve livsstilen – også i til utopisk tænkning, som prægede Danmark. Men både hertillands og i modernismens første generation af modernismens kernelande blev det protagonister. Denne efterhånden i lige så høj grad en række luksuriøst veletablerede tolkningsfigur kan an- indrettede villaer for det højere bor- tage mange historiografiske gevand- gerskab, hvorigennem de nye idealer ter – kulturhistoriske, teknologi- manifesterede sig. historiske, skopiske etc. – men fælles for dem alle er en anerkendelse af Ét produkt, som i sin praktiske appel modernisternes vilje til et kompro- overskrider skellet mellem disse misløst brud med historiciteten og boligtyper, er tapetet, og dette me- stilhistorien. dium er emnet for en ny og impo- 5 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 nerende bog af kunsthistorikeren, både det hjemlige interiørs omdan- museumsinspektør, mag.art. Vibeke nelse til en typologi nu helt adskilt Andersson Møller. Hun undersøger fra arbejdspladsen (som beskrevet af en guldalder, perioden fra ca. 1930 Walter Benjamin) samt den industri- til ca. 1965, hvor nicheproduktet kritiske Arts and Crafts-bevægelse kunstnertapetet florerede i Dan- i England i anden halvdel af det 19. mark – en periode, som historisk set århundrede og mere præcist Wil- er indrammet af et ’før’ og et ’efter’, liam Morris’ genrejsning af kunst- hvor kunstneren i begge tilfælde håndværket, herunder papirtapet. ikke har spillet en nævneværdig Morris’ tapeter blev forhandlet også rolle i markedsføringen af tapeterne. i Danmark, og denne inspiration gav I perioden, som Andersson under- stødet til fremkomsten af en kunst- søger, var designeren af tapetet nerisk ambitiøs hjemlig produktion derimod et konkurrencemæssigt af såkaldte ’kunstnertapeter’. Dette aktiv i promoveringen af produktet, ord optrådte første gang herhjemme i og hendes grundige værk kaster lys 1901 i et reklamefremstød fra C. Krü- på en hoben designere, hvoraf nogle gers Tapetfabrik, som indforskrev er blevet kulturkanoniserede navne, blandt andre multitalentet Thorvald mens andre hidtil har henlevet et liv Bindesbøll i den hensigt at forædle på historiens skyggeside. Forfatte- tapetproduktet i æstetisk henseende ren kæmper desuden en brav kamp og befri det fra anonymitetens dølgs- mod historiens glemsel, for meget mål, hvilket resulterede i en lille serie af materialet er ganske enkelt gået kunstnertapeter. tabt i forbindelse med svingende modeluner, virksomhedslukninger Med en pædagogisk indsats, der er og -fusioner. parallel til den, som bygmesteren P.V. Jensen-Klint udøvede inden for arki- Tapetet – et nødvendigt onde for tekturdebatten omkring sekelskiftet, modernismen skrev maleren og kunstkritikeren Forhistorien for denne udvikling var N.V. Dorph i sin kritik af det gennem- 6 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 snitlige tapet, at vi her i landet skulle Bauhaus sig i 1930 ind på marke- satse på hjemlig tapetfremstilling det og udarbejdede en kollektion med nationalt særkende. Dorphs i en meget tilbageholdt og simpel tekst, Om Tapeter som Kunst, led- æstetik, som blev vel modtaget i de sagede C. Krügers Tapetfabriks nye tyske hjem. kunstnertapeter, og, som Andersson Møller skriver, skulle tapetdesigne- Samme år blev også Le Corbusier ren i Dorphs optik ”arbejde med og vakt for tapetet, selvom han be- bevare fladen” (p. 14), hvilket faktisk varede en aversion mod produktet blev ledemotivet for majoriteten af og en præference for oliemalede de kunstnere, som omtales i hendes vægge. Han tilvirkede en kollektion ny bog. Et andet tema, der skulle af primært ensfarvede og afvaske- vise sig blivende i den indenlandske lige tapeter, Salubra I, som fremkom tapetdebat, var det nationale blik året efter, og som vandt genklang på den æstetiske oprustning, hvor hos blandt andre vor hjemlige Poul skønvirkeperiodens kunstnertapeter Henningsen, som applauderende be- altså udgjorde det første kapitel. tonede, ”at man derved bliver i Stand Med den funktionalistiske bevægel- til at afstemme Reflekslyset i et Rum” ses entré på historiens scene blev (p. 23). Henningsen anvendte i 1937 synet på også tapetet som indret- selv tapet (dog ikke Le Corbusiers) i ningsmæssig nødvendighed radikalt sit nyopførte gasbetonhus ved Gen- forandret: Bauhaus-skolen fandt tofte Sø og atter i 1940 i Villa Strøy- selve produktet underlødigt og over- berg i Aalborg (p. 38; 217). Men, som flødigt, fordi det med sin ’uærlige’, Andersson Møller anfører, så havde skjulende funktion og sin dekorative funktionalisterne et grundfæstet formålstjenlighed havde dybe rødder ambivalent forhold til papirtapetet, i historicismens arkitekturforståelse. og koryfæernes engagement i sagen Men tapet var en populær vare, som skyldtes hovedsageligt den didakti- det ikke var ligetil at få afskaffet, og ske gevinst, der kunne høstes (p. 24). baseret på den erkendelse kastede 7 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Tapetets placering i dansk designs Farve og Loftet med. […] Da man omkring guldalder 1930 skulde til at bruge Tapeter, var det Diskussionen af kunstnertapetet meget lidt Materiale for Haanden. Det var i skønvirketiden var kendetegnet en Ørkenvandring at blade i en Tapet- ved isolerede begivenheder, men prøvebog. Brun Sovs med Savsmuld og i 1930erne fór danske arkitekter Guldstøv var Grundstofferne. Der fandtes (Magnus Stephensen, Ole Wanscher) nogle dyre Wienertapeter, hvorimellem i blækhuset i antipati mod impor- var et Par acceptable Mønstre. En kendt ten af tyske tapeter og til fordel for Dame i Tapetbranchen […] listede dem i styrkelsen af den hjemlige (kunst- Arkitekterne ved med sin slørede Stemme neriske) tapetproduktion, som også at mane: `Er det ikke henrivende? – det er fik anerkendende ord med på vejen af Professor Dillerbrandt!´ af Steen Eiler Rasmussen. Den mest (p. 27) bemærkelsesværdige røst i menings- En række konkurrencer afholdt i udvekslingen var Johan Pedersen, 1930erne og 1940erne af foreninger hvis malende udfald fortjener at og tapetfabrikker var katalysato- blive citeret fra bogen i sin helhed: rer for den opblomstring af dansk tapetindustri, som foregik i harmoni Da Funktionalismen satte ind, blev med funktionalismens idealer om Nuancerne bandlyste; nu skulde alle enkelhed, holdbarhed og økonomisk Vægge være hvide, oliemalede, holdbare, mådehold. Bogen afdækker en suc- saglige. At man kun kunde strække sig til ceshistorie af forbløffende omfang, hvidt skyldtes, at man endnu blot kendte idet den danske funktionalismes Funktionalismens Huse fra Fotografier. tapeter tidligt fik et gennembrud i Da de første Pilgrimsfarere vendte hjem udlandet; også i USA, hvor periodens fra Funktionernes hellige Stad Paris afgjort mest produktive tapetteg- med Aandens Sædekorn i Paphylsteret, ner, arkitekten Bent Karlby, i 1946 blomstrede Vægge og Lofter kort efter vandt førstepræmie ved en konkur- med skrigende Farver i edderrødt, smad- rence i Chicago. Dette førte til øget dergrønt, skrapgult etc. Hver Væg sin forhandling og eksponering af de 8 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 danske tapeter i USA. Selvom kunst- Adolf Loos fordømt ornamentet (og historikeren Emil Hannover tidligt foredrog om det i København i 1913) var ude med kritik af naturalistiske – og det var jo selve tapetets råstof. tapetmotiver (p. 14), rettede Karlbys Skulle det ideelle funktionalistiske forkærlighed sig især mod botaniske tapet have et abstrakt mønster, en motiver og mønstre i naturalistisk efterligning af en materialitet eller udtryk: ”På dette punkt svarede være en imitation af eksempelvis en hans tapeter helt til den Brandtske blomstereng? Selv ikke Le Corbusier forkærlighed for det danske kul- var jo ’ærlig’, når han søgte at frem- turlandskabs elementer” (p. 209, bringe ”oliemaling i ruller” (p. 22), og havearkitekten G.N. Brandt, red.). mange af de danske tapetkunstnere søgte at stilisere figurative motiver I en dansk tapetkonkurrence i fra fauna og flora og at mime visse 1936 var arkitekt Aage Rafn blandt materialer (puds, murværk, kvader- dommerne, og hans optagethed af sten). Mens mimesis således var en struktur og rytme (blandt andet gennemgående arbejdsmetode, var udtrykt i essayet ”Rytme” fra 1918) de funktionalistiske tapeter næsten fornægtede sig ikke, for han hæv- aldrig illusionistiske. Dyrkelsen af dede, at tidsånden generelt var imod tredimensionaliteten var en arv, som tapetet, og at kun strukturmotiver definitivt blev deponeret i det fore- var gangbare i et funktionalistisk gående århundredes tapetkultur. Én hjem (p. 31). klar fordel ved tapetet var imidlertid, at den funktionalistiske arkitekt Imitation eller abstraktion på de på en billig måde kunne give ældre hjemlige vægge? interiører en visuel opkvikker i den Aage Rafns stillingtagen rammer ny tids ånd. kernen i periodens æstetiske overvejelser, som i høj grad var afledt af En endnu mere lokal strategi var dyrkelsen af ’ærlighed’ i arkitekturen anvendelsen af ’kombinationstape- og interiøret. Allerede i 1908 havde tet’; det vil sige tapettyper, der var 9 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 særligt velegnede til at smykke blot har i det mindste fået en begrænset en enkelt væg i et rum i samklang udbredelse som selektivt element i med malede vægge og loft. Det rummet. kunne eksempelvis ske omkring det funktionalistiske blomstervindue, Historien om de danske kunstnerta- som i forskellige afskygninger blev peter har en påfaldende lighed med folkeeje i de danske parcelhuse, og et andet designindustrielt ikons stor- som dannede en overgangszone hed og fald; nemlig fajancefabrikken mellem inderummet og haverum- Aluminia, der under Nils Thorssons met. Brugen af kombinationstapet kunstneriske ledelse oplevede en nærmede sig en optisk effekt a la Le lignende guldalder i samme tidsrum, Corbusier, men sædvanligvis i huse og som på tilsvarende vis virkeligt med meget kortere rumsekvenser. formåede at indfri funktionalismens credo om at udbrede saglighedens I midten af 1950erne fik de helt æstetik i befolkningen. Også tapeter- abstrakte tapeter et gennembrud, og nes udvikling fra et afsæt i stilisere- kreativiteten i den florissante danske de blomstermotiver i retning af større tapetindustri fortsatte med blandt og større abstraktion og minimalisme andre Gunnar Aagaard Andersen, genspejles i Aluminias produktions- Ebbe og Karen Clemmensen, Poul historie fra 1933 til 1969. Gernes og Axel Salto ved roret, indtil ”den hvide død” – med Vibeke Fortællingen om den mådeholdne og Andersson Møllers velvalgte ord – humane danske funktionalisme, hvis satte ind og på blot et årti, 1970erne, eksponenter navigerede regionalt og lagde en hel branche øde, fordi selvsikkert mellem historicisme og danskernes smag nu gik i retning af Bauhaus som mellem Skylla og Cha- malede vægge, hvorfor kunstnerne rybdis (Poul Henningsen, Kay Fisker gled ud af markedsføringen (pp. etc.), finder fodfæste i redegørelsen 249ff; 174). Papirtapetet har aldrig for kunstnertapeternes historie. siden genvundet sin status, men Mest interessant i den forbindelse 10 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 er for mig at se, at barnets fantasi- tektonisk forbindelse røber en stærk verden har en lige så overbevisende romantisk åre. plads i tapeterne som i samtidens øvrige danske designkultur. Konsekvensen af de to herrers arbejde med boligens rum førte til Nogle refleksioner over rumana- meget forskellige ikoniske villaer, lyse, ’atmosfære’ og visuel kultur men fælles for arkitekterne var Som argumenteret af arkitekturteo- en genopdagelse af rummet og en retikeren Beatriz Colomina repræ- bevidstgørelse om de muligheder for senterer Adolf Loos og Le Corbusier en forandret visualitet, som moder- to vidt forskellige tilgange til både nismens radikale gentænkning af moderniteten, visualiteten, boligen bygningskunsten gav anledning til. og modernismen: Med sine villaer kan Loos siges at være kulturelt Bagsideteksten af Danske kunst- konservativ, fordi han i sin Raumplan nertapeter 1930-1965 meddeler, at stadig tilskrev distinktionen mellem ”[t]apet er rumkunst, og de danske inde/ude og offentlig gade/privat kunstnertapeter belyser periodens interiør værdi, mens Le Corbusier rumdannelser og interiører fra en helhjertet virkede for en frisættende anden side end den traditionelle nedbrydning af livsformerne og det arkitekturhistorie.” Også i bogens traditionelle gaderum faciliteret begyndelse tales om ”rumkunst” (p. af især teknologien. Til gengæld 11; 13), men rumanalysen er ikke kan Loos’ kultursyn betragtes som dominanten i Vibeke Andersson helhjertet moderne, fordi han aner- Møllers fremstilling, der ledes af kendte storbymenneskets særlige en industrihistorisk og etnologisk fremmedgjorte levevis og separation synsvinkel (kapitlet ”Kunstnertape- fra naturen, hvorimod Le Corbusier ter i hjemmene”). Bogens afsender er i sin prioritering af menneskets landets hovedmuseum, og Anders- genforening med naturen via en son Møller skriver i introduktionen, intensiveret visuel, æstetisk-arki- at den er tænkt som et kombineret 11 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 oversigts- og opslagsværk domine- og her. Aage Rafns dyrkelse af den ret af ”faktuelle oplysninger” (p. 11). ”maleriske opfattelse” eller ”tone” (p. Denne klare prioritering reflekteres i 31) kunne give anledning til en ind- bogens opbygning, som har en nyt- dragelse af det atmosfærebegreb, tig sektion med kunstnerbiografier, som for tiden spiller en så stor rolle værkoversigt etc. i arkitekturteorien hos eksempelvis Gernot Böhme, og spørgsmålet om Kun en minoritet af arkitekterne tildelingen af en æstetisk rolle til anvendte selv tapeter i 1930erne, tapetet, som tredivernes arkitekter og forfatteren skriver, at ”[s]elv om tumlede med, kunne med udbytte Karlby i sine unge år var trænet beriges med inddragelse af percep- som arkitekt, var hans tapeter ikke tionspsykologien og dens reception i nævneværdig grad præget af en i kunstteorien netop i de 1940ere, særlig arkitektonisk holdning” (p. hvor Bent Karlbys tapeter fejrede 215; 38; 217). Dette besværliggør triumfer i Chicago (György Kepes naturligvis en potentiel analyse af fra New Bauhaus i samme by kan kunstnernes visioner om et eventu- nævnes). Disse ideer er hermed elt gesamtkunstwerk. givet videre. Alligevel kunne jeg ønske mig, at En henrivende kulturarv Vibeke Andersson Møller havde Bogen Danske kunstnertapeter vovet pelsen med flere analyser af 1930-1965s raison d’être er først den rumlige virkning af tapeterne og fremmest museal anvendelse. i de dokumenterede funktionalisti- Værket er ikke udfærdiget som et ske hjem – kendte og ukendte –, for bidrag til forskningen i visuel kultur, resultatet er et værk, som næsten endskønt et kapitel, som havde udelukkende vurderer tapeterne anlagt et mere formalistisk blik på på deres medieinterne præmis som det rigt varierede formkatalog af todimensionelt grafisk udtryk, mens periodens mange tapeter, eller som rumanalysen kun titter frem hist havde inddraget visualitetens nyere 12 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 kunstteori, kunne have givet værket en mere prægnant konklusion. Men alene tilvejebringelsen, udvælgelsen, prioriteringen og bearbejdningen af det enorme og sjældne materiale indgyder respekt, og det samme gør bogens frydefuldt fornemme tilrettelæggelse og konsekvent generøse farvegengivelse af den hidtil forborgne kulturarv, som modernismens danske kunstnertapeter udgør. De er – med ’den kendte dame i tapetbranchens’ ord – ubetinget henrivende. ............................ 13 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Litteratur Loos, Adolf, ”Ornament og forbrydelse” [Wien 1908] in Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, 27, 1998. Bek, Lise og Henrik Oxvig (red.), Rumanalyser (Aarhus: Fonden til udgivelse af Munch, Anders V., Gennem alle skalaer: Arkitekturtidsskrift B, 1997) Design som helhedstænkning (Aarhus: Arkitektskolen Aarhus, 2006) Benjamin, Walter, ”Louis-Philippe ou l’intérieur” in Paris, capitale du XIXe siècle [Paris 1939] (Écrits français, Paris: Gal- Rafn, Aage, ”Rytme” in Architekten, 20. limard, 1991) årgang, 17, 1918. ............................ Böhme, Gernot, Atmosfære [2002/04] (København: Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 1, 2007). Colomina, Beatriz, ”The Split Wall: Domestic Voyerism” in Beatriz Colomina (red.), Sexuality and Space (Princeton: Princeton University Press, 1992) Fisker, Kay, Funktionalismens Moral: Tale ved Kunstakademiets Stiftelsesfest den 31te Marts 1947 (København: Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1947) Henningsen, Poul, ”Tradition og Modernisme” in Kritisk Revy, 3, oktober 1927. Kepes, György, Language of Vision (Chicago: Paul Theobald, 1944) 14 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 15 Kira Kofoed, Kasper Heiberg - maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser, 1928-1984 København: Forlaget Vandkunsten, 2013. 411 sider. Farven fra rummet ............................................................ Af Magnus Thorø Clausen, mag.art. ............................................................ Med Kira Kofoeds monografi om kunst. Ud fra dette fokus opsum- Kasper Heiberg foreligger for første meres den øvrige værkproduktion gang en samlet fremstilling af af malerier, tegninger og skulpturer kunstnerens virke. primært som foregribelser af den farvens frisættelse, der finder sted i disse arbejder i det offentlige rum. Kira Kofoed argumenterer i bogen for, at Kasper Heiberg i sine udsmykninger udarbejder et steds- og Der opstår ifølge Kofoed en konflikt i farvespecifikt værkbegreb, der revo- udsmykningerne mellem folkelighed lutionerer begrebet offentlig kunst og avantgardisme. På den ene side i Danmark. Heibergs udsmykninger stræber Heiberg efter at skabe en fra 1970erne og 1980erne af blandt åben værkform, der kommunikerer andet Skjoldhøjkollegiet, Thisted direkte med publikum, på den anden Gymnasium og Hobro Kirketorv, så- side ønsker han samtidig at over- vel som de mange udsmykningsideer skride det klassiske kunstbegreb. der forblev på skitseplan, fremhæves Inden for museets mure kan disse som hans vigtigste bidrag til dansk intentioner sagtens eksistere side 17 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 om side, men idet værket flyttes ud Bogens fremstilling er opbygget i det offentlige rum, møder det her nogenlunde kronologisk således, at et publikum med forventninger om vi følger Heibergs værkproduktion en autonom, symbolsk kunst. Den fra 1950erne til han dør i 1984. Det avantgardistiske, værknedbrydende giver følgende kapitler: Tidlige male- agenda bliver i den situation proble- rier, abstrakte malerier og konkret- matisk, eller i hvert fald vanskeligere skulptur, filmeksperimenter, offent- at realisere fuldt ud. Vi ser, hvordan lige udsmykninger, sene tegninger paradokset konkret udspiller sig i og malerier. Indskudt mellem disse Kofoeds detaljerede fremstilling af historiske og værknære læsninger Heibergs udsmykninger – mange af er nogle mere teoretiske afsnit, som dem må ændres markant undervejs i behandler Heibergs udsmyknings- forløbet, og en stor del bliver aldrig til teori, Heibergs teori om farve samt noget. En af de måder, Heiberg søger en diskussion af Heibergs værker i at mindske afstanden til publikum, forhold til andre kunstneres ud- er via hans sideløbende forfatter- smykninger i samtiden (Institut for virksomhed, hvor han teoretisk og Skalakunst, Bjørn Nørgaard m.fl.). pædagogisk forklarer sin praksis og Fremstillingen af udsmykningerne forudsætninger bag. Han formulerer fylder cirka to tredjedele af bogen, i den sammenhæng en fænomenolo- hvad der også siger noget om, hvor gisk farve- og rumteori, som udgives fokus ligger. Det medfører som som Den Europæiske Palet (1975), nævnt, at værkproduktionen før ud- og skriver desuden sammen med smykningerne – malerier, skulpturer skulptøren Willy Ørskov en teori om og film – fremtræder som skridt på kunstens relation til omgivelserne vejen frem mod det udvidede værk- med den lange titel Rapport om en begreb hinsides museer og gallerier. mulig helhedsplan for integrering Vi følger en bevægelse, der går fra af billedkunst i et byudviklingsmiljø værkautonomi til større integration (1981). med omgivelserne og det sociale. 18 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Det udvidede felt kritisk at diskutere disse arkitektoni- Heibergs version af et stedspecifikt, ske miljøer på. Helt overordnet læses offentligt værkbegreb eksemplifice- Heibergs udsmykninger som for- res især i kapitel 5, som gennemgår skellige måder at intensivere vores samtlige offentlige udsmykninger, sansning af omgivelserne på. samt mere teoretisk i kapitlerne 4, 6 og 7, som omhandler henholdsvis Udsmykningen af Skjoldhøjkollegiet udsmykningsteori, farveteori og en fremhæves som et af hovedeksem- perspektivering til andre kunstneres plerne på, hvordan en sådan dialog udsmykningsprojekter i Danmark. mellem værk og arkitektur kan Kofoed beskriver, hvordan Heiberg udfolde sig med farven som omdrej- arbejder med idéer til udsmykninger, ningspunkt. Heiberg forholdt sig i der i stadig højere grad forholder sig denne udsmykning blandt andet til specifikt til udsmykningssituationen: kollegiets fysiske kontur i kontrast til arkitekturens udformning, til ste- til det omgivende landskab, til byg- dets farvesammensætning, til lys og gematerialernes tekstur og farve, til skygger med videre. Hvert sted har skyggernes vandring gennem byg- i den Heibergske optik en særegen geriet i løbet af dagen og til mange række egenskaber, der ændrer sig lignende udpræget fænomenologi- gennem dagen, under skiftende vejr- ske registreringer. Kollegiets forskel- forhold, gennem skiftende årstider. lige formelle og visuelle egenskaber Det steds-orienterede værk træder i bliver indoptaget i udsmykningens forhold til disse egenskaber, reflek- struktur, farve og rytme, og det syn- terer dem, transformerer dem, for- liggør en mere generel karakteristik holder sig poetisk eller kritisk til dem. ved Heibergs udsmykningsbegreb: De fleste af Heibergs udsmykninger Nemlig at aflæsningen af det åbne laves til steder præget af beton-arki- værk er tæt sammenhængende med tektur og grå flader. Udsmykninger- en mere fintmærkende sansning af nes farvesætning og rumlige indgreb omgivelserne for værket. Opmærk- bliver ifølge Kofoed også en måde somheden er i den forstand flyttet 19 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 hinsides det autonome værk mod en ståelse i nogle mere generelle brud i mere åben eller dialogisk situation. tiden. I det perspektiverende kapitel åbnes der lidt for denne bredere Der er en oplagt forbindelse mellem kontekst, men stadigvæk primært i Heibergs steds-orienterede udsmyk- et dansk perspektiv og begrænset til ningsprojekter og internationale værker, der entydigt kan betegnes bevægelser i skulptur og installati- som udsmykninger. onskunst i samme periode fra sen60erne og op igennem 1970erne. Modhistorier Hvis man for eksempel forholder Bogens opdeling i henholdsvis sig til amerikanske tendenser som værknære og teoretiske kapitler land art og arkitektur-orienteret forekom mig under læsningen lidt kunst, kan man finde samme op- bremsende i forhold til fremstillin- mærksomhed for stedets specifikke gens flow og efterlod et staccato- egenskaber, og hvordan disse kan agtigt indtryk. Det medfører også en registreres i nye, åbne værkformer. del gentagelser, hvor for eksempel Rosalind Krauss’ artikel ”Sculpture in de samme udsmykningsteoretiske the Expanded Field” diskuterer disse pointer gentages først i den teo- nye former i relation til modernistisk retiske diskussion af Heibergs og skulptur, mens eksempelvis Miwon Ørskovs diskuterende publikation, så Kwons bog One Place After Another i de konkrete analyser af udsmyknin- kontrasterer 1960ernes formelle gerne og dernæst igen i perspekti- og fænomenologiske stedspecifi- veringen til andre udsmykninger. Jeg citet med en anderledes diskursiv synes, det havde været bedre, hvis stedspecificitet i samtidskunst siden det værknære og teoretiske havde 1990erne. Kofoed kommer ikke ind været mere integreret. Det kunne på disse historiske diskussioner af også have gjort fremstillingen mere relationen mellem værk og sted, logisk. For eksempel virkede det lidt hvad jeg savnede lidt, fordi det kun- paradoksalt, at kapitlet om Kasper ne have forankret Heibergs værkfor- Heibergs farveteori er placeret 20 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 næsten til sidst i bogen i stedet for teori, sådan som den kan findes hos i kapitlet om konkret-skulpturerne, Edmund Husserl, Martin Heidegger hvor denne teori er direkte relevant. eller Maurice Merleau-Ponty. Dialogen med fænomenologisk teori kan Et andet aspekt, som kan gøre genfindes mange steder i 1960ernes læsningen af bogen lidt træg, er den kunst helt eksplicit (Chevrier, 1997), store detaljerigdom, som i udgangs- og det kunne derfor have været punktet er fin, men også stedvis bli- spændende at få udfoldet i forhold ver lidt for opremsende. Det gælder til Heiberg. I forlængelse af fænome- især i kapitlet om de mange udsmyk- nologisk filosofi udgiver Willy Ørskov ningsprojekter. Efter at have læst om en objekt-teori i 1971, som på mange de første 12-15 projekter begynder måder er beslægtet med Kasper Hei- det at blive vanskeligt at skelne dem bergs farve-teori fra samme periode. fra hinanden, og det bliver ikke let- En mere direkte inddragelse af Ør- tere af, at der ofte kun er løse skitser skovs objekt-teori kunne have været og optegnelser at forholde sig til. interessant i forhold til den markante fysiske side af Heibergs udsmyknin- Teoretisk belyses Heibergs vær- ger, som Kofoed fint beskriver, men ker primært af kunstnerens egne ikke behandler mere teoretisk. Hei- udtalelser. På den positive side bergs udsmykningsprojekter er også betyder det, at man kommer tæt på i dialog med skulptur, de betegnes i Heibergs egen tankegang og idéer monografien som ”miljøskulpturer”, med værkerne. Men mere proble- og kan relateres til en lang tradition matisk betyder det, at Heibergs for monumentalkunst igennem det œuvre igen kommer til at stå lidt 20. århundrede, som dog generelt uden anden kontekst end den helt forbliver implicit i bogen. nære og lokale. Heibergs tilgang til rummets sanselige egenskaber, I forhold til udsmykningernes para- til farve og rum, har som antydet doksale stilling mellem folkelighed oplagte paralleller i fænomenologisk og avantgardisme er Heiberg for 21 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 mig at se mest spændende, når han filmmediet. I en sådan tilgang bliver ikke vælger side, men fastholder det også klart, at bogen ud over det paradokset (som i Skjoldhøj-udsmyk- diskuterede hovedspor indehol- ningen, 1972-75, der både er kom- der et væld af sidefortællinger og munikerende og autonomi-kritisk). nuancerende iagttagelser, som det De sene udsmykninger virker i dette i denne anmeldelse ikke har været perspektiv mindre vellykkede, idet muligt at komme ind på. Kapitlet om Heiberg her indlejrer symbolik og for- Heibergs tid i Paris er således ikke tælling og således genindskriver et bare en fremstilling af kunstnerens traditionelt skulpturbegreb (for ek- bevægelse fra maleri til skulptur, sempel i Espergærde-udsmykningen, men også en skildring af et levet 1983). Kofoed er gennemgående di- miljø, som også belyser mange andre plomatisk og positiv i sin fremstilling, danske kunstnere, der på dette hun kommer sjældent med kritiske tidspunkt arbejdede i byen. Hvis man vurderinger. Det savnede jeg faktisk altså er interesseret i dansk kunst i lidt, fordi det medfører, at værkerne 60erne, i kunst i det offentlige rum derved får en tendens til at blive eller i det udvidede kunstbegreb, er temmelig ensartede, selvom de reelt bogen bestemt anbefalelsesværdig. indebærer forskellige betydningslo- Heibergs praksis er tit blevet lidt gikker og forskellige positioner til marginaliseret i kunsthistoriske kunstens sociale funktion. oversigter. Bogens modhistoriske ærinde er at demonstrere, hvordan Hvis bogen virker lidt tung at komme Heiberg i et udsmykningsperspektiv igennem i én gennemlæsning, egner var en af de centrale skikkelser. ............................ den sig omvendt glimrende som oplagsværk, hvor man kan vælge at læse om eksempelvis en specifik udsmykning, fokusere på kapitlet om konkretskulpturerne, eller læse om Heibergs eksperimenter med 22 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Litteratur Chevrier, Jean-François, The Year 1967: From Art Objects to Public Things, or Variations on the Conquest of Space (Barcelona: Fundació Antoni Tàpies, 1997) Krauss, Rosalind, ”Sculpture in the Expanded Field”, in The Originality of the Avant-Garde and Other Modernist Myths (Cambridge MA: MIT Press, 1986) Kwon, Miwon, One Place After Another: Site-Specific Art and Locational Identity (Cambridge MA: MIT Press, 2004) ............................ 23 Representational Machines. Photography and the Production of Space Redaktion: Anna Dahlgren, Dag Petersson og Nina Lager Vestberg. Aarhus: Aarhus University Press, 2013. 270 sider. Fotografi handler ikke blot om tid ............................................................ Af Mette Sandbye, ph.d. ............................................................ Ofte forbinder man fotografi som erne i sit oplæg nævnte Roland medium med erfaringen af tid. Men Barthes’ bog Det lyse kammer (fr. La siden fotografiets opfindelse har chambre claire). ”Man kan jo ikke tale det i høj grad været medvirkende ved en fotografikonference uden at til at skabe vores forestillinger om komme ind på den”, som han sagde. rum. Antologien Representational En af fotografiforskningens mest Machines. Photography and the centrale og citerede aktuelle forskere, Production of Space med bidrag fra australske Geoffrey Batchen har ved forskere fra flere forskellige euro- flere lejligheder udtalt, at Barthes’ pæiske lande diskuterer fotografi- lille bog om fotografiet som erken- ets ”produktion af rum” fra de tid- delsesform er den ultimative bog om ligste daguerreotypier til nutidens fotografi, aldrig overgået hverken før digitale overvågningsfotografi. eller siden dens posthume udgivelse i 1980. James Elkins mente derimod For nylig var jeg på en stor interna- i antologien Photography Theory fra tional fotografiforskerkonference i 2007, at Det lyse kammer havde blo- Helsinki, hvor en af keynotespeak- keret for og ødelagt diskussionen om 25 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 fotografi. Barthes’ bog handler kort og Med afsæt i den franske filosof og firkantet fortalt om at indkredse fast- urbanitetsforsker Henri Lefebvres frysningen af ”det-der-har-været” og tanker fra 1970erne om rum som diskutere fotografiet som en fæno- noget, der ikke blot er givet per se, menologisk erfaring af selveste tiden. og som eksisterer som en universel størrelse, der blot kan fastholdes på Rum er ikke, rum performes et foto eller et landkort, argumente- I forordet til antologien Representa- res for, at ”rum” snarere må ses som tional Machines. Photography and en relativ og flydende størrelse, der the Production of Space nævner konstant produceres af os selv, mens bogens tre redaktører, svenske Anna vi færdes i rummene. Videre er de Dahlgren (lektor i kunsthistorie ved tre redaktører – og til en vis grad de Stockholms Universitet), svenske øvrige bidragydere – inspireret af Dag Petersson (lektor ved Arkitekt- en vifte af kulturvidenskabelige fag skolen i København) og Nina Lager såsom humangeografi, etnografi, so- Vestberg (lektor i visuel kultur ved ciologi, materialitets- og urbanitets- NTNU i Trondheim), faktisk slet ikke studier og arkitekturteori, hvor man Barthes, hvilket er ganske velgøren- de sidste årtier netop har diskuteret de. Men en vis polemik mod altid at ideen om ”rum” som produceret – diskutere ”fotografi og tid” ligger som eller ”performet” med et af tidens en præmis bag bogens produktion, li- buzzwords – ikke mindst af billeder. gesom redaktørerne eksplicit ønsker at udfordre ”the hoary old concept of Fotografier kan således anskues the index”. Hvad med den mindst lige som ”repræsentationelle maskiner”, så vigtige ”produktion af rum”? spør- som bogens overskrift lyder. Men ger de og indleder antologien med et fotografiets forhold til rum er under- citat af en anden fototeoretisk gigant udforsket, skriver redaktørerne, Walter Benjamin, hvor han taler og det vil de gerne være med til at om, at fotografiet producerer et nyt råde bod på. Antologiens ærinde er ”Blickraum”. at indkredse fotografiets ”space” i 26 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 bred forstand: de rumligheder, som Fotografier skaber forestillinger, billederne forestiller, men også de der lever videre rumligheder, hvori de tages, vises, di- Alle artikler har en konkret case stribueres og arkiveres, samt endelig som afsæt. De bedste er dem, hvor de rumligheder, de skaber i hovedet det lykkes at vise, ja ligefrem helt på os; de imaginære rum. Det er et billeddetektivisk at afsløre, hvordan ganske bredt ærinde, og antologiens vores mentale forestilling om noget ti kapitler spreder sig da også over er uløseligt knyttet til en fotogra- hele fotografiets historie fra de aller- fisk repræsentation produceret på første daguerreotypier til nutidens et bestemt tidspunkt i historien. forandrede digitale virkelighed, hvor Som Patrizia DiBello, der skriver om fotografier cirkulerer endeløst rundt 1860ernes stereoskopiske fotogra- på nettet og oftest opleves flygtigt fier, som fungerede som en under- på en skærm. Bogen spreder sig over holdningsindustri. Motiverne var kunst- og arkitekturfotografi, stereo- ofte hvide statuer, som egnede sig skopfotos, familiealbum, industri- særligt godt til at udnytte stereo- fotografi, ”edutainment-film” og me- skopbilledernes tre-dimensionelle get andet. Bidragyderne kommer også virkning. Hun analyserer, hvordan fra et væld af fagligheder; kunsthisto- de stereoskopiske fremstillinger af rie, medievidenskab, filosofi, idehisto- skulpturerne på Verdensudstillingen rie med videre. Bogen er vokset ud af i London i 1862 tilbød publikum et en to-dages workshop i Stockholm, renset, kontemplativt rum for at se hvor deltagerne mødtes og diskute- og opleve dem, hvilket føltes svært rede hinandens førsteudkast, hvilket for det kunstuvante publikum på i sig selv er en rigtig god måde at selve Verdensudstillingens inferno af skabe en sammenhængende antologi visuelle og auditive indtryk. Med an- på. Ikke desto mindre har den et vist dre ord var det som om, skulpturerne strittende og ujævnt præg, som med kun kunne opleves og sanses med antologiens brede emne in mente nok kameraets mellemkomst. Kunstkriti- ikke helt kunne undgås. kerne var ikke begejstrede for udstil- 27 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 lingens skulpturer in real life, men udpræget grad landskabsmetaforer 30.000 stereoskopfotos af dem blev om kroppens indre, ligesom tidens langet over salgsdisken hver uge. fascination af erobringen af rummet Magnus Bremmer tager også fat i sivede ind i filmene. Begge måder at etableringen af den tidlige visuelle betragte og omtale befrugtningspro- kultur og beskriver, hvordan lito- cessen og kroppens indre har i den grafier baseret på daguerreotypier grad præget kulturen siden disse af landskaber – men redigeret i den film, der gik verden rundt. Endvidere litografiske ”oversættelse” – lærte skulle publikum tro, det var the real publikum at opfatte deres omgivel- thing man bevidnede, men filmene ser på en pittoresk og ”ideel” måde. var fulde af tricks. Stillfotos blev Det er beskrevet før, blandt andet af animeret, aborterede, døde fostre op- førnævnte Geoffrey Batchen, men taget i kar med farvet vand agerede det er interessant af få inddraget det levende foster, og der blev sågar nordisk materiale, her stockholmske anvendt organer fra døde får. panoramaer skabt allerede i 1840 få måneder efter afsløringen af den nye Anna Dahlgren diskuterer 1800-tal- fotografiske opfindelse i Paris i 1839. lets familiealbum som et konkret ”sted”, hvor folk blev bragt sammen Kroppen som landskab, albummet på siderne, som var de portrætter som hjem ophængt i et fysisk museum eller En anden ”afsløring”, der muligvis er ligefrem decideret foretog et rigtigt velbeskrevet men var ny for overteg- møde i et privat ”hjem”. Af den grund nede, er Solveig Jülichs gennemgang var det også vigtigt, hvem man ”sad af de visuelle kneb og tricks, den ved siden af” i forhold til social status. svenske fotograf Lennart Nilsson og hans hjælpere benyttede sig af i de- Andre af bidragenes cases virker res ”edutainment-film” fra 1960erne mindre indlysende, eller forfatterne og 70erne om barnets undfan- får ikke i tilstrækkelig grad draget gelse og fødsel. Her anvendte man i principielle konklusioner ud af deres 28 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 materiale eller formår at overbevise og andre overvågningsinstitutioner, analytisk. Det gælder konstruk- ligesom han derpå offentliggør, når tionen af et angiveligt særligt de ”kigger med”. ”socialistisk rum” i industrifotos (Philip Ursprungs underillustrerede David Bate diskuterer i bogens outro og dermed for generaliserende og overgangen fra analog til digital. påståelige bidrag), det interessante På sin vis reproducerer digitale overhovedet ved fotografierne kameraer de analoges æstetiske i Niels Bohr-arkivet (Nina Lager greb og muligheder; perspektivet, Vestberg), udover at de findes, eller uskarp-skarp, flash, farveskalaen, muligheden for at skrive kreativt på sepiatoning. Det nye er derimod en ny måde gennem fotografiet (Ella billeddistributionen. De digitale bil- Chmielewska). leder eksisterer som en fritflydende billedstrøm på nettet, som konstant Bogen slutter med to perspektiv- og øjeblikkeligt muterer og genan- rige og fremadpegende bidrag om vendes og producerer en oplevel- det ændrede fotografiske rum i sesmåde som ”live” og ”nu-og-her” dag, hvor fotografierne cirkulerer på en helt anden og ny måde end de overalt på nettet og ses og opleves analoge fotos. Bate kaster en række i et billedflow på skærmen frem for nye spørgsmål i luften i kølvandet som fysiske papirobjekter i hånden. på beskrivelsen af denne radikale Louise Wolthers diskuterer overvåg- omkalfatring af mediet. Han svarer ningskameraer som en ny rumdan- ikke på dem, men efterlyser ”a new nelse, vi alle er underlagt i nutidens field of digital theory of photo- affektive frygtkultur. Hun fremhæ- graphy”. Med denne udgangsreplik, ver kunstneren Hasan Elahis strategi sammen med den overordnede for ”modovervågning”, hvor han med påpegning af fotografiets produk- kameraet som en kropslig protese ad tion af imaginære rum, er bogen på absurdum registrerer alt, hvad han glimrende vis i sync med sin egen foretager sig, og meddeler det til FBI tid, hvor man oplever, at fotografiet 29 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 er på vej et helt nyt sted hen, som vi endnu ikke helt har fattet rækkevidden af. ............................ 30 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Representational Machines. Photo- Nina Lager Vestberg, “A Photographic graphy and the Production of Space Archive of Physics, or a Physical Archive indeholder følgende bidrag: of Photography? Niels Bohr and the Photographic Production of Scientific Space(s)” Magnus Bremmer, “The Magic Box of the Picturesque: Anticipating Photographic Anna Dahlgren, “The Album as Site” Space in Benzelstjernas’s ‘Daguerreotyp-Panorama’ 1840” Louise Wolthers, “Mobile Monitoring: Self-tracking in Counter-surveillance Art” Patrizia Di Bello, “The ‘Camera-Medusa’: Stereoscopic Photographs of Statuettes” David Bate, “The Emancipating Machine” ............................ Philip Ursprung, “The Production of Socialist Space: A Photographic Archive of the Leipzig Fair” Ella Chmielewska, “Writing with the Photograph: Espacement, Description and an Architectural Text in Action” Dag Petersson og Walter Niedermayr, “Photographic Space” Solveig Jülich, “Televising Inner Space: Lennart Nilsson’s Early Medical Documentaries on the Interior of the Human Body” 31 Man Ray – Lys & Mørke Redaktion: Louise Birch Sørensen. Holte: Gl. Holtegaard, 2013. 216 sider. Man Ray – Syn & Tanke Redaktion: Sidsel Maria Søndergaard. Hellerup: Øregaard Museum, 2013. 319 sider. Man Ray – kunstner-identitetens flertydige væsen ............................................................ Af Vibeke Petersen Gether, mag.art. ............................................................ I efteråret 2013 introducerede Gl. genremæssigt med kvinden som det Holtegaard og Øregaard Museum altoverskyggende motiv. kunstneren Man Ray (1890-1976) gennem to fine udstillinger. Ud- Øregaard Museums fokus var på stillingerne supplerede hinanden maleri, skulptur, objekt, film, bøger, og blev afholdt stort set samtidig tegning og collage med titlen Man fra henholdsvis d. 23. august - 15. Ray – Syn & Tanke. Udstillingen december 2013 og d. 25. september viste hans arbejde med genrer, 2013 - 26. januar 2014. medier og materialer. Her blev Man Ray præsenteret i al sin mangfoldighed. Den fælles præsentation af Man Rays værk var delt, sådan at Gl. Holtegaards fokus var på Man Rays Man Ray, hvis oprindelige navn var fotografi og film med titlen Man Ray Emmanuel Radnitzky, blev født i – Lys & Mørke. Her så man, hvordan USA af russisk-jødiske immigrant- Man Ray udforsker fotografiets forældre. Byen Philadelphia blev grænser, der overskrides teknisk og udgangspunktet, men inden han var 33 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 nået til skelsår og alder, var familien ter og arbejdsforhold, som konstant flyttet til Williamsburg i Brooklyn, befinder sig i krydsfeltet mellem New York. Og herfra begyndte hans kunst/ikke-kunst. Biografierne i beg- kunstneriske løbebane. ge bøger opsummerer hans liv, dog er biografien i bogen Man Ray – Syn Første gang vi i Danmark blev & Tanke mere detaljeret. Her bliver præsenteret for hans interessante kunstnerens tidslinje perspektiveret værk var en retrospektiv udstil- gennem begreberne objektkunst, ling på Louisiana Museum i 1972. dada, surrealisme og samtidens opta- Der skulle gå 40 år, før der atter var gethed af anarkismen som politisk nogen, der ville binde an med en Man drivkraft, foruden Man Rays arbejde Ray-udstilling. Godt at Gl. Holtegaard med de fotografiske medier rayografi og Øregaard Museum gav os mulig- og solarisering. heden for at blive genintroduceret til hans alsidige virke. Derfor kan vi hurtigt konstatere, at hans kunstneriske indføring Et resultat af Gl. Holtegaards og Øre- begyndte på kunstskolen The Art gaard Museums udstillinger er, at vi Students League i 1911. Dog havde heldigvis sidder tilbage med to bøger, han allerede i 1910 fulgt familiens der er rigt illustreret, så selvom man håndværkstradition ved at tilmelde ikke har set udstillingerne, gives et sig aftenkurser på The National grundigt indblik i Man Rays kunst. Academy of Design. Hurtigt blev han hvirvlet ind i et mere radikalt kunst- Teksterne i de to bøger fører os ind i miljø, da han i 1912 begyndte at tage Man Rays tanke- og praksisverden. aftenkurser på Ferrer Social Center, De giver indblik i de komplicerede også kaldet The Modern School. Her forhold, der ligger i avantgardens blev diskuteret anarkistiske idéer antibevægelse mod enhver konfor- og stillet spørgsmål til samfundets mitet. Vi får præsenteret Man Rays opbygning, og i særdeleshed blev der personkreds, kunstneriske aktivite- skudt på kunstakademiske traditio- 34 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 ner. I 1913 fik Man Ray det næste kunstner, mode- og portrætfotograf chok, da han besøgte The Armory og reklamemand. Show i New York og blev konfronteret med blandt andet Marcel Du- I Man Ray – Lys & Mørke skriver Rune champs Nøgen kvinde gående ned ad Gade om Rays fotografiske virke. en trappe, nr. 2 (1912). Teksten er komprimeret, men løses op af de mindre tekster, som indleder Året 1915 blev på mange måder bogens billedel, og som er identiske skelsættende – han fik blandt andet med udstillingens opdelte temaer. sin første separatudstilling i Daniel Gade fører os ind i Man Rays fotogra- Gallery, hvor han udstillede malerier. fiske univers som indgangen til en Selvom The Armory Show havde større forståelse for hans samlede rystet ham, havde han fortsat holdt og mangeartede virke. Men det viser fast i et mere klassisk maleri, men sig, at fotografiet må betragtes som lysten til at eksperimentere med et forførelsesnummer – for hurtigt andre medier havde fået sit tag i bliver vi hvirvlet ind i komplicerede ham. Det skyldtes dels, at han var relationer mellem fotografen og hans begyndt at have sin gang i fotograf motiv: kvinden som objekt og subjekt og galleriejer Alfred Stieglitz’ Galleri – identitet og køn. Hvem forfører 291, som især gav plads for fotografi hvem? Hans forhold til surrealismen som kunstnerisk udtryk. Stieglitz og Dada afspejles tydeligt i hans og han blev med tiden nære venner. fotografiske værk. Men ved siden af Det samme gjorde sig gældende, da fotografiet som kunstmedie blev det Man Ray i samme år mødte Duchamp også hans levevej, og her blev hans i New York, med hvem han indledte dilemma tydeligt. Fotografiet og film- et venskab og en arbejdsrelation, mediet indvarslede en ny tidsalder. som kom til at vare mere end 50 år. Disse medier satte en anden puls og 1915 var også året, hvor han fik købt blev i mange henseender toneangi- sit første fotografiapparat. Og så er vende for, hvordan et kunstnerisk vi ved Man Rays egen praksis som udtryk hurtigt kunne ændres og 35 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 varieres i rytmiske forløb. De gav værdsat i kunstkredse, når han baghjul til de ’gamle’ kunstneriske beskæftigede sig med fotografiet. virkemidler. Gade analyserer Man Problemet var, at fotografiet ikke Rays fotoværker, men trækker også blev betragtet som en kunstkategori det paradoksale frem, at kunstneren på linje med maleri og skulptur. Hans ikke følte at han blev opfattet som arbejde som modefotograf place- seriøs kunstner på lige fod med flere rede ham derimod i en kommerciel, af de kunstnere, han mødte gennem populærkulturel sammenhæng. sit liv. Man Rays styrke, men også Dog var det ikke ensbetydende med, hans problem, var at han bevægede at han rettede ind, tværtimod tog sig frit på tværs af mange kunstarter han ’kampen’ op ved at italesætte og stilistiske udtryk. Det blev et ved- sine idéer som et grundlæggende varende forhindringsløb, som han kunstnerisk produkt på linje med et bestemt ikke var ene om dengang. originalt kunstværk. Det bliver uddybet i Man Ray – Syn Søndergaard skriver om tre ledemo- & Tanke, hvor Sidsel Maria Sønder- tiver, der perspektiverer Man Rays gaard og Marie Louise Helveg Bøgh praksis: identitet, spil og det levende folder Man Rays praksis ud. Man billede. Her bliver det tydeligt, at Rays anliggende var at stille spørgs- det er selve idéen, der interesserer mål til, hvordan en kunstneridentitet Ray, hvorimod valget af medie er kunne defineres, når kunstneren underordnet. Det drejer sig først bevæger sig mellem kunstens rum og fremmest om at understrege de og det kommercielle rum. Selvom kreative dynamoer – lyst og frihed. han understregede, at det for ham Godt nok er han optaget af kvinden ikke havde nogen betydning, hvilket som motiv, men når det kommer til medie han benyttede sig af i en stykket, er det ham selv som objekt kunstnerisk sammenhæng, viste det og subjekt, der styrer iscenesættel- sig alligevel, at han ikke kunne sige sen. Søndergaards ærinde er at vise, sig fri for at føle sit arbejde mindre hvordan han i sine arbejder inkor- 36 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 porerer tilfældighed og kontrol, så Gl. Holtegaard. Derfor er denne bog sammenstødet mellem det gådefulde også fyldt med fotografier, der er ind- og det kaotiske elektrificeres. delt i udstillingens temaer. Udover Helveg Bøgh tager fat i Man Rays behandlingen af fotografiet giver maleriske praksis og ser på forholdet kunsthistorikeren og vennen Janus, mellem hans position som kunstne- Man Rays fortrolige levnedsbeskri- risk fritænker, når det drejer sig om ver fra slutningen af 1960erne og fotografiet, filmen og objektet, og frem, en karakteristik af hans mange hans bundethed af maleriet. Para- praksisser, hans flytning frem og dokset var, på den ene side, at han tilbage mellem USA og Europa, en udnyttede de muligheder, der lå i intellektuel og æstetisk nomadisme. I tiden for at promovere sin fotogra- Øregaard Museums Man Ray – Syn & fiske og konceptuelle praksis, og Tanke er der ellers rigeligt med stof. dermed understregede avantgardens Udover behandlingen af Man Rays antibevægelse, og på den anden kunstneriske og identitetsskabende side hans behov for at lægge sig ind praksis er der også fortællingen om under maleriets klassiske udtryk og Richard Winthers besøg hos Man dermed acceptere de konventionelle Ray. Og Wendy A. Grossman skriver kunstneriske spilleregler. om Man Rays forbindelse med den danske samler af afrikansk kunst Bøgerne fremstår hver især som Carl Kjersmeier, som inviterede Man selvstændige, men vil man have det Ray til at komme til København totale billede af Man Rays produk- i 1933 og fotografere Kjersmeier tion, fås det fulde udbytte først, når og hustruen og deres afrikanske begge er læst. Hvorfor Rune Gades skulptursamling. En begivenhed, bidrag er trykt i hver, kan synes som satte sig dybe spor i Man Rays overflødigt, især fordi teksten passer fotografi. ind i Man Ray - Lys & Mørke ved at fokusere på Man Rays fotografi og Begge bøger har den samme grafiske film, som var udstillingens fokus på tilrettelægning af All the Way to Pa- 37 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 ris. De har en fælles ramme, struktur og typografi, hvorimod de hver især har en forskellig signaturfarve: I bogen Man Ray – Syn & Tanke er det en svag, sart rosa farve, og i bogen Man Ray – Lys & Mørke er det en svag, sart grønlig farve. Artiklerne er indsigtsfulde, men der er dog rigeligt med gentagelser både på billed- og tekstsiderne. Det kan have sine fordele, da Man Rays kunst ikke er for fastholdere, men kan også blive vel meget af det gode. Alligevel er bøgerne er en visuel fornøjelse, og de udtrykker en overordnet smuk, æstetisk helhed. ............................ 38 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Man Ray – Lys & Mørke indeholder Man Ray – Syn & Tanke indeholder følgende bidrag: følgende bidrag: Rune Gade, ”Skyggernes Eros” Sidsel Maria Søndergaard, ”Forvandlingskuglen – introduktion til Man Ray” Janus, ”Tilbage til meningen med Man Ray” Rune Gade, ”Skyggernes Eros” Temaintroduktioner og biografi ved Wendy A. Grossman, ”Afrikansk kunst Louise Birch Sørensen og Ida Leisner i sort og hvidt: Man Ray og Kjersmeier- ............................ forbindelsen” Marie Louise Helveg Bøgh, ”Man Rays paradoks” Richard Winther, ”Atelierbesøg hos Man Ray” Biografi ved Anne-Christine LøventoftJessen ............................ 39 Hans Jørgen Frederiksen, Kunst & religion – fra Byzans til Per Kirkeby Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2013. 149 sider. Kunst & religion – billedkunsten som en særlig erkendelsesvej ............................................................ Af Trine Dissing Paulsen, mag.art. ............................................................ Billedkunsten har gennem årtu- Kunst – religion – erkendelse sinder været intimt forbundet med Hans Jørgen Frederiksen har store det religiøse, særligt i den vestlige ambitioner med denne bog. Han øn- kultursfære, hvor billedet, og der- sker at udforske billedkunsten som ved også kunsten, har eksisteret i en særlig erkendelsesvej, en form for et symbiotisk, men også konflikt- udforskning af virkeligheden som fyldt forhold til den kristne kirkes udgør et supplement og korrektiv til dogmer – i særdeleshed i relation den strengt videnskabelige virkelig- til Det Gamle Testamentes forbud hedsopfattelse som dominerer den mod afgudsbilleder. Hans Jørgen moderne verden. Dette er selvfølge- Frederiksen, lektor i kunsthistorie lig et enormt projekt, som han ind- ved Aarhus Universitet, tager liv- snævrer ved en tofoldig indramning tag med forholdet mellem kunst og af sin undersøgelse: først i relation til religion, og i særdeleshed konflik- den byzantinske billedstrid, ikono- ten mellem billedstrid og billeddyr- klasmen, som udspillede sig i det kelse, i bogen Kunst & religion – fra 8. og 9. århundrede, og dernæst i Byzans til Per Kirkeby. relation til den filosofiske æstetiks 41 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 udforskning af den kunstneriske valorisering af abstraktionen og erkendelse som en alternativ måde den rene form. Desuden er Kirke- at udforske virkeligheden på. bys interesse for den byzantinske billedstrid i høj grad betinget af den Per Kirkeby og det byzantinske dominans, som koncept- og perfor- Frederiksen har valgt at nærme mancekunsten havde i 1970erne, sig sit emne gennem den danske hvilket Frederiksen karakteriserer kunstner Per Kirkeby, der gennem en som et slags kunstnerisk ”billedfor- årrække har beskæftiget sig en hel bud”, hvor maleriet måtte kæmpe for del med den byzantinske billedstrid. sin eksistensberettigelse. Dette gøres gennem to korte kapitler, der tjener som en indramning af Frederiksen fremhæver dog, at Frederiksens redegørelse for de det byzantinske i Kirkebys kunst teologiske argumenter, hvorigen- indtager en langt mere fundamental nem den byzantinske billedstrid rolle end et tidsbundent, kunst- udspillede sig, deres indflydelse på politisk standpunkt. Det byzantinske den kristne kunst fra middelalderen er, i Frederiksens optik, en essentiel til Reformationen over Oplysnings- del af Kirkebys kunst og i denne tidens filosofiske æstetik frem til forbindelse introducerer han nogle modernismens kunstsyn, som Frede- begreber, som udgør en ledetråd riksen italesætter som en ny form gennem hele bogen. Der tales om for billedstrid. form, tomhed og ingenting – begreber som ifølge Frederiksen ikke blot er Per Kirkeby har siden 1970erne intimt forbundne, men som også vi- beskæftiget sig med det byzantin- ser tilbage til de teologiske debatter ske, hvilket i denne sammenhæng som formede ikonoklasmen, debatter skal forstås i forhold til den moder- som i bund og grund omhandlede nistiske billedæstetik med dens relationen mellem spiritualitet og modstand mod det narrative og det materialitet i relation til Jesus som figurative i billedkunsten samt den det Inkarnerede Gudsbillede. Altså 42 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 det guddommelige givet form og de to første bud omhandler afguds- materialitet, hvilket var et afgørende og billeddyrkelse. Frederiksen citerer: argument for det religiøse billedes eksistens og nødvendighed i billed- Du må ikke have andre guder end mig. fortalernes teologiske argumenter. Du må heller ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er Billedstrid: fra Moses til Byzans oppe i himmelen eller nede på jorden eller Fra Kirkeby bevæger Frederiksen sig i vandet under jorden; du må ikke tilbede over til den byzantinske billedstrid, eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er som den blev italesat gennem teo- en nidkær Gud […] logien. I perioden 726-834 – med en (p. 13) afbrydelse i perioden 787-815, var der et officielt forbud mod religiøse Kernen i den byzantinske billedstrid billeder i Det Byzantinske Kejser- (og den senere protestantiske bil- rige, som strakte sig over det meste ledstrid) drejer sig om måden, hvorpå af Lilleasien og Balkan. Frederiksen disse passus i Biblen blev fortolket. fremhæver, at kejser Leo IIIs (ca. Ikonodulerne (billedfortalerne) 640-741) indførelse af dette billed- tolkede det gammeltestamentelige forbud til dels bør anskues i forhold billedforbud som en del af det første til den muslimske trussel, dels som bud: ”Du må ikke have andre guder en imødekommelse af krav fra end mig”, altså som et forbud mod af- kejserrigets østlige provinser. Men gudsbilleder. Ikonoklasterne fortolke- spørgsmålet om eksistensberettigel- de det derimod som et selvstændigt sen af religiøse billeder var i høj grad bud, hvilket betød, at det fik langt også et teologisk spørgsmål inden for mere omfattende konsekvenser – det den kristne kirke. vil sige, at enhver form for religiøst billede var forbudt. Det byzantinske billedforbud fandt sit vægtigste argument i Det Gamle Det Nye Testamente fik derimod Testamentes Anden Mosebog, hvor en afgørende betydning for senere 43 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 tiders billedteologi. I denne forbin- spillede en uhyre vigtig erkendelses- delse fik doktrinen om Jesus Kristus mæssig rolle – som et medium for som inkarnationen af det Guddom- den religiøse erkendelse. Billed- melige Ord en altafgørende betyd- tilhængerne definerede således ning: Kristus skulle således opfat- billedets relation til det afbildede som tes som Guds fuldkomne billede. en formmæssig lighed, det vil sige Den teologiske debat vedrørende billeder af Kristus henviste til hans billedforbuddet indgik således i en fremtrædelsesform og ikke hans bredere kristologisk debat omkring essens, hvilket udgjorde et argument Kristi dobbelte natur, menneskelig imod ikonoklasternes frygt for en og guddommelig. Heraf følger det, at sammenblanding af det materielle hvis man tror på Inkarnationen, så er billede med det guddommelige urbil- billedet ikke bare en mulighed, men lede. Billedet blev således defineret også en nødvendighed. som havende en formel lighed med det afbildede, ikke en essentiel Det var dog ikke kun det gammel- identitet – hvilket var det afgørende testamentelige billedforbud, som argument. Herved fungerede ikonen var afgørende for den byzantinske som en reference til Kristi fysiske billedstrid. Et andet centralt problem krop samt det åndelige potentiale i var, at billedmodstanderne var be- materielle ting, hvilket kunne lede kymrede for, at de religiøse billeder, den troende til en erkendelse af det først og fremmest ikonerne, kunne guddommelige urbillede. forlede folk til at forveksle ikonen med dets forbillede (urbilledet), det I dette kapitel fremfører Frederiksen vil sige det skabte med Skaberen, en koncis fremstilling af de teologi- og derved komme til at vise billedet ske argumenter, som prægede den en tilbedelse, som kun tilkom Gud. byzantinske billedstrid og demonstre- Derfor brugte billedtilhængerne stor rer også sin fortrolighed med mange energi på at argumentere for, at et spidsfindige og sofistikerede detaljer. billede blot var et billede, men at det Jeg savner dog et lidt bredere perspek- 44 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 tiv i hans behandling af dette emne. ophøjede formidler en oplevelse og Ikonoklasmen var nemlig ikke blot en erkendelse, der ikke umiddelbart kan teologisk strid, men også en reaktion italesættes. Det sublime unddrager på en udbredt praksis som kirkefolk sig på sin vis billedet, hvilket selvføl- fandt foruroligende: I tiden op til gelig udgør et problem for Frederik- 700-tallet eksisterede der en udbredt sens projekt. kristen billedkult, som var omgivet af en række ritualer og praksisser, Løsningen på dette problem synes der ofte nærmede sig idolatri. Mange Frederiksen at finde i abstraktionen. af disse praksisser eksisterede i et Han fremhæver således en række bil- kontinuum med forskellige før-kristne leder, hvor fremstillingen af den reli- religiøse praksisser overtaget fra den giøse oplevelse og det guddommelige senantikke verden (Kitzinger, 1954). subjekt illustrerer en fremadskridende udvikling frem mod den komplette Oplysning og modernisme abstraktion. Det er en rejse, der går Efter sin gennemgang af den byzan- fra Caspar David Friedrichs religiøse tinske billedteologi vender Frederik- landskaber, over Gauguins anti-natu- sen blikket mod den filosofiske æste- ralistiske billeder af religiøse visioner tik, som har præget tænkningen om til Hein Heinsens rent abstrakte kunst siden 1700-tallet. Her ligger kirkekunst. Særligt Hein Heinsen er hans fokus især på de muligheder, interessant i denne sammenhæng, som den filosofiske æstetik formule- idet han sætter spørgsmålstegn ved, rer, for at kunsten kan fungere som om det overhovedet er muligt at en erkendelsesvej, der er forskellig fremstille det hellige: fra, men som også supplerer, den rationelle forstand. Det er især Kant og Jo nærmere vi kommer det, der virkelig Burkes tanker omkring det sublime betyder noget, det hellige, jo vanskeligere som fremhæves; særligt som en er det at lave en afbildning uden at spærre kraft, hvor det rationelle erkende- det inde. apparat kommer til kort, og hvor det (Heinsen citeret af Frederiksen, p. 58) 45 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Er det nu en anden slags ikonoklasme, lige psyke. De stammer, med et jun- der er på spil? Hvis den vestlige kunsts giansk udtryk, fra menneskets kol- konventionelle ikonografiske formler lektive ubevidste. Han sammenligner og symboler for fremstillingen af det de universelle symboler med myter. hellige ikke længere er virksomme, Myter udgør fortællinger, der siger hvad så? Er det umuligt at fremstille noget væsentligt om verden, og hvis det religiøse i kunsten, og hvad bety- sandhedsværdi ikke er afhængig af der det for den form for ikke-rationel, en rationel, analytisk bekræftelse. mystisk erkendelse, som Frederiksen Man kan med andre ord måske sige, argumenterer for, at billedkunsten kan at de besidder en slags psykologisk tilbyde beskueren? Hvordan kan bil- sandhedsværdi. ledkunsten relatere til det Absolutte, det Hellige, det Guddommelige uden Myter og symboler peger på sam- at ende i ikonoklasme? Frederiksen menhænge og helheder i en frag- søger svaret i den danske teolog menteret verden. De giver form K.E. Løgstrups argument om, at selve og synliggør nogle fundamentale virkeligheden er symbolsk. menneskelige erfaringer og erkendelser. Ifølge Frederiksen findes der Universelle symboler en række universelle symboler, som Hvis selve virkeligheden er sym- kan findes i kunsten til alle tider og bolsk, så kan kunsten også være alle steder og med nogenlunde den symbolsk – men hvad er det så for samme betydning. De vigtigste er: nogle symboler, som bedst udtrykker dette? I denne forbindelse præsente- 1. Cirklen (symboliserer helhed, rer Frederiksen et noget provokeren- enhed med det guddommelige). de begreb om ”universelle” symboler. 2. Kvadratet (symboliserer både Disse skal, ifølge Frederiksen, forstås helhed samt en opdeling af det som nogle fundamentale, naturlige psykiske verdensbillede i sæt af symboler, der på spontan vis er groet fire, for eksempel de fire elemen- frem af dybe lag af den menneske- ter). 46 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 3. Bjerget/Klippen (symboliserer arbejde, hvilket jo falder uden for forbindelsen mellem jord og him- denne bogs genstandsfelt. mel, mødet mellem menneske og Gud samt formidler af åbenbaring Frederiksen holder sig til at beskrive, og indsigt). eksemplificere og fortolke disse 4. Klippehulen (åndelig genfødsel, universelle symboler som en række hvor en søgen indad og nedad abstraktioner, der tjener til at synlig- efterfølges af en tilbagevenden gøre det usynlige på en konkret i en ny sjælelig tilstand. Hule er måde, en måde at anskueliggøre den på en og samme tid en grav og en skabte verden som et vidnesbyrd om livmoder). Skaberen. For at tydeliggøre hvor- 5. Træet (symboliserer liv, vækst ledes billedkunsten kan have et spi- samt offer og død). rituelt erkendelsespotentiale søger Frederiksen hjælp hos fænomenolo- Frederiksen trækker på mange kilder giske tænkere som Martin Heideg- for at eksemplificere og underbygge ger og Georges Didi-Huberman. Her denne tese om universelle, naturlige bliver sansningen udgangspunkt symboler. Han kommer vidt om- for både kunsten og erkendelsen og kring fra oldtidens mytologier, over værkets materialitet som et betyd- kristendommen og med små afstik- ningsbærende element. Kunstvær- kere til Østens buddhisme. Hans ket bliver således en konkretisering billedeksempler spænder således fra af noget universelt, og dets erken- antikken til modernismen, men det delsespotentiale grunder derved i et må påpeges, at langt størstedelen samspil mellem det materielle og det af hans eksempler stammer fra den spirituelle qua dets æstetiske form. vestlige kulturkreds. En underbygning af en så kontroversiel påstand Provokerende og tankevækkende som eksistensen af naturlige, univer- Hans Jørgen Frederiksen har begået selle symboler vil kræve et langt en interessant og spændende bog, større kunst- og religionshistorisk der henvender sig både til akademi- 47 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 kere og lægfolk. Han formidler et om- paradoks i denne tekst: For hvordan fattende og svært materiale i et let- kan man forklare og formidle en form forståeligt sprog og med en høj grad for erkendelse, der i bund og grund af succes, selvom han ikke helt har ikke kan sættes ord på? Den ånde- formået at tydeliggøre bindeleddet lige erkendelse som kunsten, ifølge mellem den byzantinske billedteologi Frederiksen, kan tilvejebringe, kan i og det 18. århundredes filosofiske sidste ende ikke formidles; den skal æstetik på en måde, som ville gøre opleves og erfares. ............................ det lettere at følge hans argument for en lægmand. Hans argumenter spænder vidt, men fremføres på en koncis og overskuelig maner. Litteratur Bogen er en fornøjelse at læse, men Kitzinger, Ernst, ”The Cult of Images in der er mest vægt og bid i den sidste the Age Before Iconoclasm” in DOP, 8, halvdel. Tesen om universelle sym- 1954 ............................ boler er ganske provokerende, særligt for en akademiker, der er trænet inden for de semiotiske og poststrukturalistiske teoridannelser. Men det er samtidig en yderst tankevækkende bog – hvor provokationen blidt ledes hen mod eftertanken. Spørgsmålet omkring kunsten som en spirituel erkendelsesvej er yderst spændende, men også en smule ukomfortabelt, særligt i forhold til den sekulariserede modernitet, som vi alle lever i. Men dette emne udgør samtidig et tilsyneladende uløseligt 48 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 49 Havsteen. Sven Havsteen-Mikkelsen Redaktion: Malene Linell Ipsen. Kerteminde: Johannes Larsen Museet, 2012. I samarbejde med Museet for Religiøs Kunst, Nivaagaards Malerisamling, Oluf Høst Museet, Ribe Kunstmuseum, Schæffergården, Sophienholm og Ærø Museum. 190 sider. Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, Nordisk længsel – møde med folkekulturen i Sven Havsteen-Mikkelsens rejsedagbøger og billedverden Kerteminde: Johannes Larsen Museet, 2012. 163 sider. En nordisk kirkekunstner ............................................................ Af Ulla Kjær, dr. phil. ............................................................ I Folding kirke omtrent midtvejs mel- sens fødsel den 16. september 1912, lem Ribe og Kolding står en renæs- nemlig Havsteen. Sven Havsteen- sancealtertavle med et maleri, der Mikkelsen. breder sig ud over både storfeltet og de to sidefelter. Det er bevægende. Den samme bog sluttes af med et Blå og brune farver brydes og bliver fotografi af Sven Havsteen-Mikkel- til bølger med hvide toppe. Alt er i sen på vej ud af en dør, og spændt ud oprør. Men midt i det frådende hele af mellem det centrale maleri og man- hav og himmel står en lille, klippefast den, der udførte det, kommer læse- skikkelse i rødt og med løftede arme: ren hele vejen rundt om Havsteen- Jesus i øjeblikket lige før han stilner Mikkelsens kunst. En udmærket stormen på Geneserat Sø. indledning giver hovedlinjerne i hans liv, og den suppleres med en biografi Skitsen til dette billede udgør indled- og en række familiebilleder, der dog ningen til den ene af de to bøger, der skjuler sig før den samlede litteratur- udkom i anledning af 100-året for liste samt en række noter til bogens kunstneren Sven Havsteen-Mikkel- forskellige afsnit. 51 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Det er lidt svært at gennemskue og adoptivfaderens Mikkelsen. Og den rækkefølge, hvori de enkelte så skal tungen lige i munden for at bidrag til bogen forekommer, og afgøre, hvornår ”Mikkelsen” er Sven, det kan selvfølgelig være en anke. og hvornår det er hans adoptivfar Omvendt medfører denne disposi- Ejnar. Det fremgår ikke af biografien, tion et vist spændingsmoment; man hvornår Mikkelsen blev til Havsteen- ved aldrig, hvad der gemmer sig i Mikkelsen, men i bogens næstsidste den næste artikel, og læser dermed kapitel oplyses det, at det skete med bogen som en ren roman. I redak- en tilføjelse af en bindestreg midt i tionel henseende kunne det have 1930erne. været fikst, hvis der havde været en større konsensus med hensyn Det ville også have været rart med til, hvordan bogens hovedperson en liste over de enkelte bidrag- skal omtales; der bruges således yderes baggrund. Det tager eksem- alle muligheder fra hans fulde navn pelvis et øjeblik, før man som læser over Havsteen-Mikkelsen, Havsteen, gennemskuer, at Estrid Brandrup er SHM til Sven – for slet ikke at tale Havsteen-Mikkelsens datter. Men om, at han i Malene Linell Ipsens ligesom nogle få tossede stavefejl artikel om kunstneren i Kerteminde såsom ”vandrerudstilling” og hele samt i halvdelen af billedteksterne til tre forskellige årstal for hvornår familiebillederne omtales som Sven Havsteen-Mikkelsens hustru døde, Mikkelsen eller bare Mikkelsen. Da er dette småting i forhold til de det i disse tilfælde handler om kunst- mange spændende oplysninger i de nerens unge år, er det principielt forskellige artikler. korrekt, men det kræver, at læseren husker, at det i indledningsartiklen En række af bidragene trækker på hed, at ”der skulle gå mange år, inden Havsteen-Mikkelsens egne dagbogs- Sven Havsteen-Mikkelsen tog begge notater. Det gælder både kapitlet sine fædres efternavne”, det vil sige ”Optegnelser fra Grønland”, hvor både den biologiske fars Havsteen kunstneren stort set selv har ordet; 52 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Malene Linell Ipsens to artikler om som overfor mit personlige enga- kunstneren i henholdsvis Kerte- gement i modernismen”, indskyder minde og Lopra på Færøerne såvel Heltoft selv, før han atter giver som Jens Sandbergs bidrag om ordet til Havsteen-Mikkelsen og Havsteen-Mikkelsen og Oluf Høst, citerer: ”Himmel og hav kræver store foruden naturligvis Mette Eriksen pensler”, ”Cobra […] var et sidespor Havsteen-Mikkelsens ”Nordiske – kun gennemført af grundlæg- rejsedagbøger”. gerne”, og så videre. Set i lyset af, at flere af bogens øvrige bidrag skildrer Næsten endnu bedre er de mundtlige Havsteen-Mikkelsen som ret fåmælt, overleveringer, som Kjeld Heltoft føles det som en særlig oplevelse flittigt citerer i sin kærlige og meget at få lov til at følge ham og Heltoft oplysende skildring af sit mangeårige rundt, få et indblik i deres diskussio- venskab med den næsten tyve år ner og næsten stå ved siden af, når ældre kunstner. I Heltofts bidrag får de arbejdede. Havsteen-Mikkelsen læseren med Havsteen-Mikkelsen krævede frihed, både når han selv som guide en række minipor- malede (freskoen var ”alt for saglig trætter af kunstnere fra genera- en udtryksform til mit temperament tionen før: den følsomme Edvard […] i oliemaleriet kunne jeg bedre Weie, den logiske Ernst Zeuthen, den […] indføre dramatiske naturstem- praktiske Olivia Holm-Møller og den ninger”) og når han udførte grafik; økonomiske Fritz Syberg, for slet et medie, der dog krævede en lille ikke at tale om Johannes Larsen, der omvej for at sikre, at tegning og tryk lagde sig efter Theodor Philipsen og kom til at vende samme vej (”mit undgik sort på paletten – og som for- arbejde med landskabet foregår ikke i resten også var ret så kontant: ”det et artistisk ingenmandsland”). gælder sgu bare om at komme ud til fuglene og se at få dem tegnet, inden En anden af bogens gode artikler er de flyver […]” Denne ligefremme Anders Thyrring Andersens ”Kristen- naturlighed ”gjorde mig eftertænk- dom er nu”, der tager sit udgangspunkt 53 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 i Havsteen-Mikkelsens venskab med verselle og det personligt erfarede. Martin A. Hansen, men som især I Havsteen-Mikkelsens fortolkning behandler de to kunstneres ånde- blev der virkelig bygget broer. Hans lige og kunstneriske slægtskab og egne iagttagelser af det konkret supplerer med en række tankevæk- eksisterende blev til kosmiske kende betragtninger omkring den abstraktioner; han tegnede et skib til moderne kirkekunst. I tilslutning til ”Moby Dick”, og det var, som Hansen Ole Wivel, der tidligere har biogra- formulerede det, ”ikke bare tegnet af feret Havsteen-Mikkelsen, mener en kunstner […] det er kaldt op fra de Thyrring Andersen, at mødet med døde af en, som virkelig kender det”. Hansen blev afgørende for, at de Det lader sig ikke lige afgøre, hvilken førhen mere adskilte elementer i label der skal sættes på hans kunst. Havsteen-Mikkelsens billedkunst: Og som Thyrring Andersen skriver: landskab, tradition og kristentro, nu ”at befinde sig i dén uafgørlighed er smeltede sammen, så moderniteten præcis Havsteens mesterskab”. blev kristnet og kristendommen gen- taget. Fornyelsen kom da ikke til at Mere pragmatisk kan det bemærkes, ligge i bruddet med traditionen, men at denne uafgørlighed også er nøglen i en fortsat fortolkning heraf. Hans til Havsteen-Mikkelsens succes som kunst blev dermed, anføres det, lige- kirkekunstner. Han favner så bredt, som Hansens, en gendrivelse af den at de fleste kan se deres private tro generelle danske idé om, at det ikke fortolket i hans billeder. Det er også lader sig gøre både at være religiøs et interessant aspekt i forhold til det og moderne. Hansen og Havsteen- fremtidige forhold mellem religion og Mikkelsen forenede begge et kristent modernitet. livssyn med et modernistisk formsprog ud fra en fælles forestilling om, Bogen rummer naturligvis også et at kristendommen er et nu, noget, afsnit om Sven Havsteen-Mikkelsen der kan ophæve afstanden mellem og den kristne inspiration, og afsnit- fortid og nutid og mellem det uni- tets forfatter, Krestina Skirl, supple- 54 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 rer sobert Thyrring Andersens Geneserat Sø til Nordatlanten, burde overvejelser med en redegørelse for en teoretisk set uset Opstandelse kunstnerens vej til kirkerne, hans ikke være noget problem. motiver og hans ønske om at gøre de kristne motiver nærværende. En be- Skirls opsummerende citat af Havs- mærkning om, at hans koncentration teen-Mikkelsen selv står centralt for om Korsfæstelsen bundede i hans hans kunst og især for hans kristne ideal om, at kunst skabt til kirken kunst: ”Et billede må aldrig blive skulle være kristocentrisk og dermed så færdigt, at tilskueren ikke kan fortrinsvis handle om kristendom- arbejde med på det […] det virkelige mens centrale fortælling: lidelseshi- billede er ikke det, der er fæstnet til storien, kunne dog godt have været lærredet, men det, der sker i de men- uddybet og diskuteret. Lidelses- nesker, der ser på det […]” historien kulminerede jo ikke med Korsfæstelsen, men med Opstan- Det svarer smukt til datteren Estrids delsen, og kan det virkelig passe, at anekdote om Havsteen-Mikkelsens Havsteen-Mikkelsen har undladt at svar til et menighedsråd, der ville male dette motiv, fordi han, som Skirl vide, hvor lang tid det tog at male et skriver, kun kunne gengive, hvad han alterbillede. Kunstneren sagde ”hele kendte, fordi resultatet ellers blev en livet”. løgn? Vel var Opstandelsen bibelsk set uden vidner, men de soldater, der Blandt de øvrige bidrag er Mikael Wi- var sat til at vogte Kristi grav, så den vels faktuelle og dog underfundige engel, der væltede stenen fra graven, beskrivelse af Havsteen-Mikkelsens og middelalderens kunstnere lod orientering mod det nordiske. Om en enkelt af dem også have oplevet hans modstand mod EF. Og om hans selve underet, ligesom de for resten prompte forlægning til Ærø, da broen gerne skildrede den tomme grav. fra Svendborg til hans hidtidige hjem Så når Havsteen-Mikkelsen kunne på Tåsinge blev bygget. Men først og flytte Jesus, der stilner stormen, fra sidst om hans vej til den kunst, der 55 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 blev hans, og om den arv, som han Bogen Havsteen. Sven Havsteen- efterlod sig. Om hans indlevelse i det Mikkelsen rummer også et bidrag af nordiske landskab, og om hvordan Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen. landskabet i naturen afspejlede land- Dennes ”Nordiske rejsedagbøger” skabet i sindet. er en forsmag på hendes egen bog om Havsteen-Mikkelsen, Nordisk Estrid Brandrup og Mikkel Kühl be- længsel – møde med folkekulturen i skriver begge Havsteen-Mikkelsens Sven Havsteen-Mikkelsens rejsedag- problemer med at male, hvis hans bøger og billedverden. Den udgør et omgivelser blev for idylliske. Mikkel fortrinligt supplement til Havsteen. Kühl citerer Oluf Høst for at bemær- Sven Havsteen-Mikkelsen, men ke, hvordan den yngre malers sjæl bærer på godt og ondt præg af, at blev hjemløs i det yndige, og giver bogens hovedperson er dens forfatter også ordet til Havsteen-Mikkelsen endog meget bekendt: Mette Eriksen selv, der stillet over for den kvæ- Havsteen-Mikkelsen er gift med lende og omklamrende, sydfynske Havsteen-Mikkelsens yngste søn. De sødme, jamrede: ”Jeg kunne tegne grundlæggende biografiske oplysnin- pipfugle”. Det kan strejfe læseren, ger om bogens hovedperson bliver så- at denne indstilling kunne have ledes også raskt overstået sidst i dens været sammenstillet med Havsteen- indledning. Forfatteren er etnolog, Mikkelsens omhyggelige omgåelse og det, der har interesseret hende, af Opstandelsesmotivet. Men på den er miljøerne i det fjerne Norden; anden side føles den fragmenterede livsformerne, folkekunsten og den fremstilling af kunstneren, som de materielle folkekultur. Det oplyses, mange bidrag giver, så logisk og så at det har været nødvendigt med en naturlig for netop denne rigt facette- vis afgrænsning af ”malerfeltets tid rede mand, at man lukker bogen med og rum”, og at valget er faldet på en en fornemmelse af at være kom- fokusering på vejene til Norge, Færø- met rundt og at være blevet meget erne, Island og det sydlige Grønland, klogere. uagtet at eksempelvis Skotland og det 56 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 nordøstlige Grønland dermed er ude- han eksempelvis beskriver en fugle- lukket. Dispositionen er ikke nærmere fangst i de færøske fjelde og beretter begrundet, men enhver udgivelse af om, hvordan deltagerne lader sig fire en række bidder af en originaltekst ned ad bjergsiden mod en kogende holdt sammen af en forklarende prosa brænding flere hundrede meter må i sagens natur basere sig på det nede, kun holdt fast af en pæl, der ene valg efter det andet, uden at den var så mør, at den gik i stykker, da bagvedliggende tankegang nødven- den blev banket ned. Et stykke nede digvis er beskrevet. var en hylde, hvor to mand kunne stå, og her, skriver Havsteen-Mikkel- Men efter at have valgt de geogra- sen, blev han stående: ”jeg tænkte fiske afsnit, hun vil behandle, har på pælen – og på Pam og børnene”. forfatteren givet dem en rækkefølge, Hist og her er det også indflettet lidt der, som hun skriver, svarer til den kunsthistorie: ”Willumsens badende rute, landnamsmændene tog i det drenge er storslået”, eller, som i nordvestatlantiske kulturområde 1958: ”Så Louisiana i formiddag og tusind år tilbage. Dette er forklaret det deprimerede mig, er fremmed som et udtryk for Havsteen-Mik- i alt dette eller måske utilstræk- kelsens fornemmelse af en stærk kelig […]”. Hverken kunsthistorien slægtsforbindelse til disse vikinger, eller etnologien er dog voldsomt og omend den udenforstående læser forklaret, og indimellem opstår der kan finde det lige lovlig symbolsk, er ubesvarede spørgsmål: hvorfor var det i udmærket overensstemmelse Havsteen-Mikkelsen for eksempel med bogens overordnede betoning decideret tegner for arkitekten Knud af den biograferedes forhold til de Krogh fra Nationalmuseet på en rejse nordlige verdener. Hver af de enkelte i Grønland så sent som i 1965? Men afsnit kan i øvrigt læses kronologisk grundlæggende har Nordisk læng- og i høj grad også som et billede på sel – møde med folkekulturen i Sven den person, der skriver. Den djærve Havsteen-Mikkelsens rejsedagbøger maler bliver meget menneskelig, når og billedverden den samme karakter 57 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 som Havsteen. Sven Havsteen- kunsthistoriske oversigter. Er det for- Mikkelsen: læseren præsenteres for di han primært huskes som mester et mægtigt materiale i både tekst for en lang række altertavlemalerier, og billeder, og så kan hun eller han der takket være så håndgribelige selv plukke løs og glæde sig over det titler som ”Jesus, der stilner stormen” indvundne. Bøgerne må læses i ræk- mere betragtes som bibelillustra- kefølge og Havsteen. Sven Havsteen- tioner end som ’rigtig’ kunst? Hvis Mikkelsen først. Men så supplerer de det er tilfældet, bør bøgerne kunne hinanden på det fornemste. bidrage til, at Havsteen-Mikkelsen revurderes og hans værker anskues i I 1982 blev der arrangeret en van- et nyt, almengyldigt lys. ............................ dreudstilling af den da halvfjerdsårige Havsteen-Mikkelsens værker. I denne sammenhæng blev hans billeder meget passende beskrevet som kunst malet med overtøj på, og på tidspunkter og steder, hvor de mørkerædde og kuldskære ville have foretrukket stuevarmen. Hans kunst bevæger, den er sublim i romantikkens betydning af ordet. I en skrækblandet anelse om ukontrollable kræfter opstår en sansning af grænseløshed og dermed, i et nu, en fornemmelse af et indblik i det uendelige. Set i dette lys giver de to jubilæumsbøger også anledning til en helt anden refleksion, nemlig hvorfor Havsteen-Mikkelsen kun yderst sporadisk optræder i moderne 58 Kunsthistorisk Bogliste 11/2014 Havsteen. Sven Havsteen-Mikkelsen Mikael Wivel, ”Sven Havsteen-Mikkelsen indeholder følgende bidrag: og den norrøne naturromantik” Bjarne Nielsen Brovst, Troels Malthe Estrid Brandrup, ”Erindringer fra familie- Borch og Malene Linell Ipsen, ”Sven livet” Havsteen-Mikkelsen biografi” Marianne Wirenfeldt Asmussen, ”En nordisk vandreudstilling, 1982-1984” Malene Linell Ipsen, ”Jeg kan sige ligesom Syberg: Der er ingen i verden, der skal få mig fra at male. Sven Havsteen-Mikkel- Krestina Skirl, ”Sven Havsteen-Mikkelsen sen i Kerteminde” og den kristne inspiration” Sven Havsteen-Mikkelsen, ”Optegnelser Kjeld Heltoft, ”Maler ved Fyns hoved. Den fra Grønland til at male efter ud af min nordiske baggrund” dagbog” William Heinesen, ”Til Sven HavsteenMikkelsen. Det muntre Nord” Malene Linell Ipsen, ”Mit forhold til hvalen er av gammel dato” Ole Wivel, ”Taknemmelig Havsteen” Jens Henrik Sandberg, ”Den store mands Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, søn” ”Nordiske rejsedagbøger. Havsteens møde med landskaber og folkekulturer” Anders Thyrring Andersen, ”Kristendom er nu. Om Martin A. Hansen og Sven Mikkel Kühl, ”Sven Havsteen-Mikkelsens Havsteen-Mikkelsen” år på Ærø” Malene Linell Ipsen, ”Træsnit og xyloMikael Wivel, ”Biografi” grafi” 59 KUNSTHISTORISK BOGLISTE Nr. 11 / 2014 Redaktion: Rasmus Kjærboe og Martin Søberg Udgivet af: Dansk Kunsthistoriker Forening www.kunsthistoriker.dk Udgivelser til anmeldelse kan sendes til: Dansk Kunsthistoriker Forening Att. Martin Søberg, ID 40 84 68 60 Døgnpost 637, 1704 København V ISSN 2245-0092 DANSKKUNST HISTORIKERFORENING Eksempel på medlemskort
© Copyright 2024