Medicinskema

KUNSTHISTORISK
BOGLISTE
.....................................................
Nr. 3 / 2011
DANSKKUNST
HISTORIKERFORENING
Eksempel på medlemskort
INDHOLD
Er en ny ‘ældre dansk’
kunsthistorie på vej?
............................................................
............................................................
5
Kunst og pietisme
Hvis vi antager at leve i en postmoderne virkelighed, hvor globaliserin-
Karin Kryger og Ole Nørlyng, Gudsfrygt, bøn og omvendelse:
Billedsproget i københavnske alterpartier fra 1700-tallet
Anmeldt af Hanne Kolind Poulsen
gens kræfter raser, bliver nødvendigheden af at forstå det lokale, endda
9
Johannes Wiedewelt – en kompliceret kunstner
Johannes Wiedewelt. A Danish Artist in Search of the Past,
Shaping the Future
Anmeldt af Ulla Kjær
19 En revurdering af P.C. Skovgaard og hans kunst
P.C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet
Anmeldt af Jens Tang Kristensen
29
Pompejansk dekorationskunst:
Kulturideologi eller kunstnerisk fænomen?
Kirsten Nørregaard Pedersen, Pompejanske rumudsmykninger
i 1800-tallets Danmark, I-III
Anmeldt af Lulu Salto Stephensen
nationale måske så meget desto større. Dette nummer af KUNSTHISTORISK BOGLISTE rummer fire anmeldelser af publikationer, der alle kan
siges at give sig i kast med noget dansk: Fra københavnske alterpartier
og pompejanske rumudsmykninger til nye læsninger af Johannes Wiedewelts og P.C. Skovgaards œuvrer. Bemærkelsesværdigt er endvidere,
at såvel de nævnte værkkategorier som kunstnere alle er af ældre dato.
Denne interesse for det ’ældre danske’ lover helt generelt godt for udviklingen af en tidssvarende kunsthistorie over dette område. Hvordan
man så arbejder sig gennem en større samling af værker, er en sag for
sig og ikke mindst af relevans for genren ’det ræsonnerede katalog’. Og
skal værkerne reproduceres indebærer det i en digital tidsalder sine
helt egne udfordringer. Disse spørgsmål tages også under behandling
her i nummeret. God læselyst.
37
Fransk kunst på Ordrupgaard
Fransk kunst på Ordrupgaard
Anmeldt af Jens Toft
46 Billedet på skærmen: Kunsthistorien og udfordringen
fra den digitale reproduktion
Essay af Rasmus Kjærboe
Redaktionen
3
Kunst og pietisme
............................................................
Hanne Kolind Poulsen, mag.art. i kunsthistorie, seniorforsker ved Statens
............................................................
Museum for Kunst
Det er sjældent, at der udkommer
endelig Christianskirken på Christi-
bøger på dansk om ældre kunst. Og
anshavn har hovedrollerne. Det er
endnu sjældnere om ældre dansk
dem, hvorom det øvrige drejer sig.
kunst. Det er derfor altid dejligt,
Bogens struktur
når det sker.
Bogen er bygget op på den måde,
Karin Kryger og Ole Nørlyng, Gudsfrygt, bøn og omvendelse.
Billedsproget i københavnske alterpartier fra 1700-tallet
København: Forlaget Falcon, 2010. 304 sider.
Karin Kryger og Ole Nørlyng har
at man først lader nogle kapitler
skrevet en bog om altre fra 1700-tal-
introducere emnet. Et kapitel om den
let i en række kirker i København, der
store brand i 1728; et der fortæller
enten blev nybygget i perioden eller
om den enevælde, der var et vilkår
genopbygget efter den store brand
i 1700-tallets Danmark; og et der
i 1728, hvor flere af byens hoved-
fortæller generelt om altertavler, ”Et
kirker blev ødelagt. Kastelskirken,
par forudsætninger”, som det hed-
Vor Frelsers Kirke, Garnisionskirken,
der. Herefter kommer så en række
Helligåndskirken. Københavns Slots-
kapitler om de enkelte kirker, hvor
kapel og Frederiksberg Slotskirke,
der gemmer sig vigtige diskussioner,
Trinitatis, Frederiksberg Kirke og
der til tider kunne gælde flere af ek-
5
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
semplerne. Til allersidst kommer et
imidlertid et væsentligt problem
interessante – og derfor havde det
Griffenfeld i 1676” – uden nogen hen-
kapitel, der fortæller om ”Pietismen
ved bogens struktur. Nemlig, at
været godt med en tidlig og langt
visning til illustrationen side 28.
og kunsten”.
den overordnede problematik, der
grundigere diskussion af denne pro-
binder bogens forskellige eksempler
blematik, der så kunne have funge-
Alt i alt
Overordnet, på den positive side, kan
sammen (pietismens kunst versus
ret som omdrejningspunkt.
Overordnet set er det en noget
siges, at man får en masse gode infor-
ortodoksiens kunst) først bliver eks-
mationer samlet om disse kirker og
plicit sent i bogen – faktisk formule-
Billedmaterialet
spring i fortællingen og uden et
deres altertavler. Man får god lyst til
res den først klart på side 226. Man
Bogen er rigt illustreret med farve-
teoretisk overblik. Der gives indfor-
at vandre ud og besigtige dem live, en
undrer sig over, at det vigtige kapitel
fotos, der dog indimellem (ærgerligt
ståede faglige oplysninger, der ikke
efter en. Og tage bogen med og sætte
om ”Pietismen og kunsten” kommer
nok) er blevet for mørke, enten i
vil sige ’almindelige’ mennesker
sig til at læse på kirkebænkene.
til sidst, som en slags eftertanke,
trykprocessen eller i optagelsen. Der
noget – og man spørger sig, hvem der
ufokuseret tekst, ofte med ulogiske
og ikke først, som et objektiv til
er ingen figurnumre – og der er ingen
egentlig er målgruppen. Alt i alt: en
Strukturens problem
bogens fine eksempelmateriale. Det
(eller kun sjældent) sidehenvisninger
håndfast redaktør ville have kunnet
Der stilles endvidere nogle gode
kunne have været en interessant og
til illustrationerne i teksten. Man er
gøre underværker. For der er ikke
spørgsmål undervejs. Et af de vigtig-
samlende linse at læse de forskellige
af den grund lidt på Herrens Mark
tvivl om forfatternes faglige kompe-
ste er: Hvad er pietistisk kunst? ”Det
udsmykninger igennem.
af og til. Og man spørger sig selv,
tencer – det er formidlingen af deres
hvorfor man ikke har ydet denne
omfattende viden, der er problemer
læserservice.
med. Og det er rigtigt ærgerligt, da
er problematisk at få hold på, hvad
pietismen betød for kirkekunsten”,
Det kniber endvidere for forfatterne
skriver forfatterne (p. 217). ”Men
på de sidste sider at svare på det
før man forsøger at forklare, hvad
gode spørgsmål. De får ikke rigtigt
Endvidere forekommer nogle billeder
udkommer en bog om ældre, dansk
pietismen evt. betød for den kirkelige
skovlen under problemet, og det
besynderligt umotiverede. For ek-
kunst.
kunst, må man prøve at definere,
kan man godt forstå, for det er ikke
sempel på side 28, hvor vi af en eller
hvad pietisme egentlig er” – men
let i en vending at definere, hvad
anden grund på en hel side ser en
det er for sent, må man indvende,
pietistisk kunst er. Ligesom det
fremstilling af benådningen af Grif-
at stille spørgsmålet på side 217 (i
heller ikke er let at definere, hvad
fenfeld på skafottet som indledning
en bog på 237 sider) og først her
for eksempel luthersk kunst er, eller
til kapitlet om enevælden. Hvorfor
begynde at definere pietismen. Men
katolsk kunst for den sags skyld. Men
lige det? Ingen forklaringer i teksten
godt at det lige nås, for det er jo
det gør ikke så meget, at der ikke kan
udover at man på side 34 får at vide
kunsten fra pietismens tid, bogen
svares præcist. Det er refleksionerne
at faldet i enevælden kunne være
handler om. Dette forhold spejler
omkring den slags spørgsmål, der er
dybt, ”som det f.eks. var for Peder
6
det jo som sagt ikke er hver dag, der
............................
7
Johannes Wiedewelt – en kompliceret
kunstner
............................................................
............................................................
Af Ulla Kjær, dr.phil.
I 1700-tallets sidste halvdel opstod
fint i tråd med, at Danmark – eller
den moderne tid med dens friheds-
den danske konges riger – på dette
ideal, offentlige mening, moderne
tidspunkt var en magt af internatio-
statsdannelse – og nationale kunst.
nal betydning og med åbne grænser.
Magthaverne var uhyre bevid-
Udlændingene var indkaldt for at
ste om, at kunst og kultur kunne
ophjælpe Danmark, men i takt med
bruges som udtryk for samfundets
at det lykkedes, kom de til at overflø-
formåen, og om, at det kunne
diggøre sig selv til fordel for indfødte
betale sig at have sine egne kunst-
danskere. I pjecen Brev om Kierlighed
nere. Det førte til oprettelsen af en
til Fædrenelandet fra 1767 skrev
række kunstakademier. I Danmark
juristen Eiler Hagerup, at patriotiske
blev der i 1738 oprettet en kunst-
skribenter endnu fornøjer sig over
skole, som i 1754 blev nyindstiftet
at kunne nævne en række navne på
Johannes Wiedewelt. A Danish Artist in Search of the Past,
i form af Det kongelige danske
”fremmede, der danner vores smag”,
Shaping the Future
Skildre-, Bildhugger- og Bygnings-
men at det nu må være på tide at
Redaktion: Marjatta Nielsen og Annette Rathje
Academie. Det indledte sin virk-
rose sig af navne på danskfødte som
Danish Studies in Classical Archaelogy Acta Hyperborea 11
somhed med lutter udenlandsk
blandt andet Harsdorff, Wiedewelt,
København: Museum Tusculanum, 2010. 372 sider.
fødte lærerkræfter, og det faldt
Als og Cramer (Feldbæk, pp. 153-59).
9
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Billedhuggeren Johannes Wiedewelt,
talent og hans tids klimatiske, kultu-
publikationer om hans virke er K.W.
steder i lidt for høj grad at tilpasse
der 30 år gammel i februar 1761
relle og politiske konditioner. Dermed
Tesdorpfs relativt ukendte biografi
sig denne ramme. Marjatta Nielsens
blev det nystiftede akademis første
måtte det omvendte også gælde, og
fra 1933. Men som det hedder i Jo-
bidrag: ”For King and Country: Johan-
danskfødte professor, kom til at
kunstneren tilstræbe udtryk, der
hannes Wiedewelt, kan det undre, at
nes Wiedewelt’s Roman Drawings
opleve, hvordan tiderne skiftede:
beskrev den aktuelle tid ud fra det
denne vægtige kunstner ikke i højere
in His Artistic Practice” rummer
Fra Frederik V’s regeringsperiode
givne sted. Dermed var Wiedewelt
grad er gjort til genstand for studier.
eksempelvis langt mere spændende
(1746-66), hvor udlændingene kap-
også en sand nyklassicist, forstået
pedes om at gøre Danmark kendt og
på den måde, at han ønskede en ny
Svaret gives til dels i bogen selv.
kunstteori, end artiklens romerske
kunsten havde en sikker plads på
stil, men ikke en, der bare kopierede
Wiedewelt spændte over så meget,
afgrænsning antyder.
den kongelige indkøbsliste – og til
antikken; dette ville, som han selv
at det kræver et tilsvarende spekter
årene fra 1766, da nationalitetsbe-
skrev, kun være som at ”leve efter
af kompetence at fange ham ind.
Værre er det, at det – måske på
grebet i stigende grad slog igennem,
Døde, og at giøre Arbeyde som ikkun
Derfor virker det indlysende at give
grund af rammen? – tilsyneladende
men hvor det på grund af den nye
tiener till at opfylde ledige pladser”.
bogen den givne ramme, nemlig at
har været svært at få indhentet den
konge, Christian VII’s, psykiske uba-
Han ville ”give Eftertiden Beviis om
lade den være baseret på et seminar
ganske store økonomiske støtte,
lance var noget omskifteligt, hvem
en Standfast Smag af en Periode” og
af fagfolk med mange forskellige
som er nødvendig, når det gælder
der havde magten og dermed et
med naturen og antikken som sine
specialiteter. Forskellige mennesker
kunsthistoriske værker. Formidling
behov for kunst. Wiedewelt gik i høj
vejvisere oplede den originale tanke
er dog forskellige, og når en række
af kunsthistorie kræver billeder, og
grad ind for det nationale, eller som
– ”thi den som bestandigen træder
seminarindlæg på denne måde
professionelle optagelser, køb af bil-
han skrev i 1775, for at gøre ”tanken
udi en andens Fodspoer, kommer
bruges som en samlet biografi om
leder, copyright og billedbehandling
national”. Det betød selvfølgelig, at
aldrig foran” (Wiedewelt, 1762).
en vigtig kunstner, opstår der let
er så dyrt, at der af mangel på penge
en fornemmelse af, at der er givet
til stadighed må udgives vægtige
han, som der slås til lyd for i Johannes
og generelle tanker om Wiedewelts
Wiedewelt side 18, fulgte ”Winckel-
Wiedewelt var en kompleks og
en masse gode indblik, men at det
kunsthistoriske værker, hvor bil-
mann’s admonitions to ’bring the
kringlet personlighed, men også en
ikke er så let at sætte dem sam-
lederne langt fra står mål med
Greek beauty under Cimbrian skies’”.
kunstner, der med sin stædige stræ-
men til et helhedsbillede. Dette
teksten. I Johannes Wiedewelt synes
Men også, at han gjorde det i anvis-
ben efter et tids- og stedssvarende
indtryk udspringer også af, at bogen
billedmaterialet typisk leveret af de
ningens fulde udstrækning: Winckel-
udtryk spiller en betydningsfuld
ikke kan opfattes som et egentligt
enkelte forfattere. Kvaliteten er i al
mann satte kunsten ind i en social
rolle i den danske kunsthistorie. På
kunsthistorisk værk. Den er udgivet
fald meget springende og yder som
sammenhæng og vurderede et givet
dansk er han biograferet af F.J. Meier
i serien Acta Hyperborea, som oftest
helhed ikke Wiedewelts værker fuld
værks skønhed som et resultat af
i 1877 og i et katalog til en udstilling
omhandler emner inden for klas-
retfærdighed. Der er ingen tvivl om,
en fusionering mellem kunstnerens
på Sophienholm i 1985. Blandt andre
sisk arkæologi, og den synes sine
at en professionel fotograf kunne
10
11
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
have gjort underværker for bogen
fordi han selv kom udefra, lykkedes
og velfortjent, men på dette sted
af de vigtige gipsafstøbninger. Anne
ved at få de gengivne skulpturer til
det ham i hidtil uset grad at give
umotiveret, anerkendende fremstil-
Haslund Hansen, Vinnie Nørskov
at fremstå med hele den distinkte
udlandet et indblik i nordisk historie,
ling af Erlandsens indsats.
og Hanne Thomasens ”Artist and
detailrigdom, hvormed de er skabt.
kunst og mytologi.
En kronologisk oversigt over de
of Egyptian and Roman Antiqui-
Bogen er valgt udgivet på engelsk.
Når Johannes Wiedewelt ses gennem
vigtigste begivenheder i Wiedewelts
ties”, Helle W. Horsnæs’ ”Johannes
Det er med god ret begrundet med, at
denne type briller, kan den en del
liv, inklusive en selektiv værkliste,
Wiedewelt: Designer of Exhibitions”
Wiedewelt har fortjent at blive kendt
steder virke så indforstået dansk,
kunne i alle tilfælde have været et
og Karin Krygers ”Wiedewelt the
af en større kreds, og det har gjort
at det bliver lidt futilt, at den er på
nyttigt supplement til denne intro-
Satirical Dane” løfter sløret for tre
det rimeligt at medtage et par bidrag,
engelsk. Det er tilfældet i Marjatta
duktion.
mindre kendte, men vigtige sider af
som er baserede på tidligere publi-
Nielsens indledende kapitel, ”An
kationer på dansk, men som belyser
Introduction to the Life and Work of
Af bogens øvrige artikler henvender
kan i høj grad komplettere billedet
vigtige sider af Wiedewelt, nemlig
Johannes Wiedewelt”, hvor mange
Kirsten Lindbergs ”Meetings with
af denne ambitiøse, myreflittige og
Karin Krygers artikel om Wiedewelt
meget specifikt danske forhold
Wiedewelt through the years” sig
pligtopfyldende hofembedsmand!
og allegorien og Erik Westengaards
forudsættes bekendte, og hvor
med sin subjektive indfaldsvinkel i så
om det frimureriske symbolindhold i
forfatteren også har det problem
høj grad til et dansk publikum, at den
I de sidste artikler behandles
Wiedewelts monumentlund i haven
at skulle tage højde for, at bogen
falder lidt uden for rammerne af en
specifikke monumenter: Else Marie
ved Jægerspris. Det kan dog være
er dedikeret til billedhuggeren Eric
engelsksproget publikation, mens en
Bukdahl sætter med ”Wiedewelt’s
forbløffende svært at publicere et
Erlandsen (1934-2003), der restau-
række andre bidrag bestemt har in-
Memorial Park at Jægerspris” minde-
dansk materiale på et verdenssprog
rerede en del af Wiedewelts skulptu-
ternational interesse. Eric Erlandsens
lundens anlæg og monumenter ind i
på en måde, så indholdet kommer til
rer, og som døde samme år, som det
artikel om Wiedewelts skulpturer i
en stilhistorisk sammenhæng, mens
at leve op til sproget. Det kræver en
ovennævnte seminar blev afholdt.
Fredensborg Slotsparks Brede Allé,
Tine Damsholt i ”A Rich and Inexhau-
bevidst udenforstående holdning,
Således føles det ret abrupt, når en
”The Sculptures, the Mythology, and
stible Source of Grateful Comme-
som i denne sammenhæng passende
beskrivelse af Wiedewelts arbejder i
the Stars”, er en kompetent, kollegial
moration” beskriver baggrunden
kan illustreres ved den Danmarkshi-
Fredensborg Slotspark afbrydes med
vurdering af billedhuggerens brug af
for og arbejdet med det patriotiske
storie på det europæiske hovedsprog
”From unprinted documents we can
symbolerne. Jan Zahles lange artikel:
mindesmærke på Holmens Kirkegård
fransk, som Wiedewelts jævnald-
see that Eric Erlandsen is quite right:
”Wiedewelt and Plaster Casts in Co-
over de faldne ved Slaget på Rheden
rende, den indkaldte schweizer
Wiedewelt wished to use Bremen
penhagen” er solid grundforskning
i 1801. Endelig vover Caspar Andreas
Paul-Henri Mallet, udgav i 1750’erne.
sandstone […]”, hvorefter de næste
om kunstakademiernes og kunstner-
Jørgensen sig ud i en lidt håndfast
Mallet var både grundig og seriøs, og
par afsnit domineres af en velment
nes – her Wiedewelts – anskaffelse
sammenstilling af stilbetegnelserne
12
Antiquary: Wiedewelt’s Catalogue
Wiedewelts liv. Ikke mindst satirerne
13
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
nyklassicistisk og gotisk i en beskri-
med arkitekter – og så videre. Der er
Wiedewelts budskab har fortsat
velse af Wiedewelts forslag til en
stof nok, også fordi Wiedewelt var
aktualitet. Og skønt Johannes Wie-
restaurering af gravmælerne i Sorø
en moderne kunstner, der indædt
dewelt har et par skønhedsfejl, er der
Kirkes kor. Det er bestemt ikke enkelt
kæmpede for, at kunst aldrig blev
rigelig grund til at glæde sig over, at
at ligestille de stilbetegnelser, som
rubriceret som samlebåndsvare til
den er kommet, og at den har sat et
kan findes hos kunstnere fra ældre
samlebåndspris. Eller som han selv
så bredspektret spot på ham og hans
tider, med dem, der bruges i dag.
formulerede sig i sin sære ortografi:
tid. Måtte den inspirere til, at han
Wiedewelt havde i 1764 således kun
blev sat endnu mere i rampelyset!
hån til overs for de kunststipendia-
At opfinde og skabe et Monument som
ter, der havde været i Rom og straks
skal give en forestilling af en eller anden
I sin egenskab af at indgå i serien
kaldte enhver af deres petitesser
Ting, bestaar aleene ikke der udi at give en
Acta Hyperborea rummer Johannes
”à la grec”, mens han bruger beteg-
blot Tegning af en slags Decoration som
Wiedewelt for resten også en såkaldt
nelsen ”gotisk” på to helt forskellige
findes hist og her udi nogen gammel eller
”Forum”-artikel uden nogen sam-
måder: om ældre og ikke helt heldigt
nye Autor, eller at copiere og samle nogle
menhæng med bogens tema i øvrigt:
sammenstykkede bygninger – og
Dehle af de ælderes Mesteres Arbeyde, for
en analyse af ”Cultural Heritage and
i positiv forstand om ægte gotiske
at pryde et städe, men Tanken bør være
Italian Politics” ved den italienske
værker. Både Westminster Abbey
Original, og udført i en Stiil, som er udsøgt
klassiske arkæolog og kunsthistori-
og Salisbury Cathedral vakte i 1769
af den sande Kilde til det som kaldes Sma-
ker Salvatore Settis. Den kan bestemt
hans fulde beundring.
gen, hvilket er Antiquitetens Studie og
også læses af bevaringsinteressere-
Naturen. Executionen bestaar ey aleene
de. Men det er en helt anden historie.
Man bliver ikke så nemt færdig
derudi at et Arbeyde haver et Finéret Syn
med Wiedewelt. Et kapitel om hans
som er uden Caracter, men et Væsen, som
litterære indsats og herunder de
alletider maa forstille noget og have en
alenlange forklaringer, hvormed han
Betydning till Hensigt, kan ikke udføres,
ledsagede sine skulpturer, kunne
uden ved Adskillige Modeller, som ofte
være interessant. Et kapitel om
maa omdannes og forandres indtil ded
hans mange år som direktør for Det
bekommer udi det Totale et Syen som bør
kongelige danske Skildre-, Bildhug-
imponere […]
ger- og Bygnings-Academie ligeså.
............................
(Kjær, pp. 627-28)
Eller et kapitel om hans samarbejde
14
15
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Johannes Wiedewelt. A Danish Artist in Search of the Past, Shaping the Future inde-
Litteratur
holder følgende bidrag:
Bukdahl, Else Marie, Johannes Wiedewelt.
Wiedewelt, Johannes, Tanker om Smagen
From Winckelmann’s vision of antiquity
udi Konsterne i Almindelighed (Køben-
to sculptural concepts of the 1980s (Hel-
havn, 1762)
lerup: Edition Bløndal, 1993)
............................
Feldbæk, Ole (red.), Dansk identitetshistorie I. Fædreland og modersmål 1536-1789
(København: C.A. Reitzels Forlag, 1991)
Marjatta Nielsen, ”An Introduction to the Life and Work of Johannes Wiedewelt (17311802)”
Eric Erlandsen, ”The Sculptures, the Mythology, and the Stars: Wiedewelt’s Sculptures in
’Broad Alley’ in Fredensborg Palace Park”
Marjatta Nielsen, ”For King and Country: Johannes Wiedewelt’s Roman Drawings in His
Artistic Practice”
Karin Kryger, ”Wiedewelt and Allegory”
Kjær, Ulla, Nicolas-Henri Jardin – en ideo-
Jan Zahle, ”Wiedewelt and Plaster Casts in Copenhagen, 1744-1802”
logisk nyklassicist (København: Nationalmuseet, 2010)
Else-Marie Bukdahl, ”Wiedewelt’s Memorials in Memorial Park at Jægerspris: ’A Breakthrough into New Territory’”
Kryger, Karin, Hakon Lund og Stig Brøg-
Erik Westengaard, ”Johannes Wiedewelt, Sculptor and Freemason: Memorial Park at
Jægerspris Castle”
ger (red.), Johannes Wiedewelt. Udstil-
Caspar Andreas Jørgensen, ”Gothic Art and Neo-Classicism: Connecting Aspects in Wiedewelt’s Restoration Programme at Sorø”
lingskatalog (Lyngby-Taarbæk: Sophienholm, 1985)
Anne Haslund Hansen, Vinnie Nørskov og Hanne Thomasen, ”Artist and Antiquary:
Wiedewelt’s Catalogue of Egyptian and Roman Antiquities, 1786”
Tesdorpf, K.W., Johannes Wiedewelt: Dänemarks erster klassizistischer Bildhauer,
Helle W. Horsnæs, ”Johannes Wiedewelt: Designer of Exhibitions”
ein Anhänger von Winckelmann (Køben-
Karin Kryger, ”Wiedewelt the Satirical Dane”
havn: Munksgaard, 1933)
Kirsten Lindberg, ”Meetings with Wiedewelt through the Years”
Westengaard, Erik, Tankefulde haver. En
Tine Damsholt, ”’A Rich and Inexhaustible Source of Grateful Commemoratin’: Wiedewelt’s Monument to the Fallen in the Naval Battle of Copenhagen in 1801 and Contemporary Patriotic Culture”
vandring i tre havers frimureriske symbolverden (København: Christian Ejlers,
............................................................
2001)
16
17
En revurdering af P.C. Skovgaard
og hans kunst
............................................................
............................................................
Af Jens Tang Kristensen, mag. art. i kunsthistorie, BA i forhistorisk arkæologi
I dansk kunsthistorie er Peter
Antologien P.C. Skovgaard – Dansk
Christian Thamsen Skovgaard
guldalder revurderet udgør et
(1817-75) ofte blevet fremhævet
væsentligt bidrag til forståelsen af
som en ortodoks og nationalkon-
Skovgaards kunst. Den er skrevet
servativ landskabsmaler. Denne
af 13 forfattere, der alle på hver
unuancerede opfattelse problema-
deres måde forholder sig dels til P.C.
tiseres nu endelig i en ny flot bog
Skovgaards kunst specifikt, dels til
om kunstneren.
hans betydning for etableringen af
en særlig national identitet. Derud-
Bogen er et resultat af et frugtbart
over forholder bogen sig, som titlen
P.C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet
forsknings- og formidlingssamar-
også antyder, kritisk og analytisk til
Udstillingskatalog udgivet i forbindelse med udstillingen ”Dan-
bejde, som har fundet sted mel-
begrebskonstruktionen ”dansk guld-
mark dejligst” på Fuglsang Kunstmuseum og Skovgaard Museet.
lem Fuglsang Kunstmuseum og
alder”. Der er tale om en tværfaglig
Redaktion: Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand.
Skovgaard Museet i Viborg. Dette
bog, der involverer både kunsthisto-
Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2010. 418 sider.
samarbejde førte desuden til en stort
riske, litteraturhistoriske, social-
anlagt udstilling om kunstneren på
historiske og landskabshistoriske
de respektive museer.
analyser. På trods af den tværfaglige
19
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
optik fungerer bogen yderst godt
I oversigtsrepræsentationerne af Skovga-
J.Th. Lundbye (1818-48) som den to-
At disse problemstillinger, der dels
som kunsthistorisk fagbog. Den er
ard er det især den nationale identitetsfor-
neangivende landskabsmaler og det
handler om, hvorvidt Skovgaard
velstruktureret og inddelt i en række
ståelse, som ikke overraskende danner en
afspejles også ved at man ligefrem
overhovedet tilhører guldalderen
overordnede og logiske ”interzoner/
rød tråd.
har opfattet Skovgaards landskabs-
som periodebetegnelse, dels handler
malerier som et udtryk for dansk
om hvordan Skovgaards kunsts
guldalders afslutning (Christensen,
fortsat relativeres, ikke undersøges
Denne iagttagelse er jeg helt enig i,
2010, p. 48; Damsbo, 2009). Alligevel
nærmere, forekommer mig desuden
temaer”, hvor hver enkelt forfatter
(Christensen, 2010, p. 33)
fokuserer på et særligt aspekt ved
Skovgaards kunst.
og Dam Christensens bidrag er væ-
hævder Dam Christensen samtidig
problematisk. Jeg vil i den forbindelse
Rejsen i det nære
sentligt, fordi han ikke kun analyse-
at Skovgaard har opnået vedva-
hævde, at udskrivningsmekanismen
I bogens første artikel ”En særlig
rer Skovgaards kunst som et isoleret
rende status som en særlig national
fra enhver national kulturkanon i
national landskabsopfattelse? Udsigt
fænomen. Han udvider derimod
landskabsmaler, og det begrunder
sig selv bygger på en diskursiv og
til P.C. Skovgaard fra en række tidlige
analysen, idet han snarere forhol-
han med, at maleriet Bøgeskov i maj.
hegemonisk magtkonstruktion.
oversigtsværker” gør kunsthistori-
der sig til den måde, hvorpå den
Motiv fra Iselingen, 1857 optræder
Udskrivningen er lige så undertryk-
keren Hans Dam Christensen status
ældre kunsthistorie har fremhævet
som forsideillustration til bind 4 af
kende som indskrivningen i enhver
over P.C. Skovgaards betydning for
Skovgaards kunst som udtryk for en
Dansk identitetshistorie (1991). Det
kanon, og det er en problemstilling,
den danske kunsthistorie. På bag-
særlig national kunst. Derfor undrer
er i den sammenhæng paradoksalt,
som man alt for sjældent diskuterer.
grund af en række historiografiske
det mig samtidig, at Dam Christensen
at Dam Christensen afslutter sin
og receptionshistoriske analyser af
ikke inddrager teoretisk litteratur fra
artikel med at hævde, at et tidligere
Lange - og den lange rejse tilbage
kunstnermonografierne om Skov-
de nye forskningsfelter som primært
landskabsmaleri, det vil sige fra den
i tid
gaard forholder forfatteren sig
beskæftiger sig med studierne af
”ægte guldalderperiode”, havde eg-
Dam Christensen sætter, ligesom
primært til den ældre kunsthistories
sociale og nationale identitetskon-
net sig bedre som forsideillustration.
flere af bogens andre bidragydere,
særlige interesse for kunstneren
struktioner. Der har desuden været
Hermed relativerer han indirekte
særligt fokus på kunsthistorikeren
som nationalsymbol. Dam Christen-
en tendens til, at man i de senere års
Skovgaards betydning for den dan-
Julius Langes betydning for den ef-
sens ærinde er således at overbevise
danske kunsthistorie gradvist har
ske kunsthistorie til fordel for guldal-
terfølgende opfattelse af Skovgaards
læseren om, at det var gennem
udskrevet P.C. Skovgaards betydning
deren som historisk tyngdepunkt.
kunst. At Lange tildeles en særlig rol-
kunsthistorien, at kunstneren fik
for kunstudviklingen i Danmark på
betydning for konstruktionen af den
trods af, at han spillede en markant
Ville et tidligere landskabsmaleri, måske
indgår her i bogen, begrundes med,
fællesfolkelige og dermed nationale
rolle i den ældre kunsthistories
endda fra Rumps hånd, ikke have passet
at han i 1866 skrev den første mo-
selvforståelse.
forståelse af sagen. Derimod har
bedre?
nografi om kunstneren. Ifølge Dam
man i stigende grad fokuseret på
20
le i de historiografiske analyser, som
Christensen er det således den første
(Christensen, 2010, p.48)
21
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
biografi, der automatisk tillægges
Nærværende bidrag skriver sig således ind
kunsthistories beskrivelse af Skov-
ustabil opfattelse af rummet, hvor-
en særlig betydning for den efter-
i en veletableret receptionsfigur, men mit
gaards fremstilling af bøgetræer og
ved hans kunst i sig selv markerer
følgende udlægning af Skovgaards
bidrag har været at undersøge Skovgaards
landskaber som noget særligt dansk,
overgangen mellem guldalderen og
kunst. Det er således den kronologisk
værker i lyset af tidens politiske begiven-
det skyldes derimod nogle langt
det moderne. Skovgaards billeder er
strukturerede historieskrivning, der
heder […]
mere komplekse relationsspil som
hermed i dialog med de teknologiske
vedvarende udveksles i mødet mel-
fremskridt, som fandt sted i hans
lem socialiteten, samfundspolitikken,
samtid ude i Europa, og derfor bør
fortsat bruges som metode til afdæk-
(Oelsner, 2010, p. 103).
ning af den ældre kunsthistorie som
diskursivt magtsystem. Jeg vil dog
Oelsner har en særlig og vigtig
kunsten og kunstneren. Man kan,
man heller ikke opfatte hans billeder
understrege, at når man beskriver
pointe her, fordi hun altså påpeger, at
som Lulu Salto Stephensen har på-
som nationale i stringent og isoleret
faderfiguren i bestemt entalsform,
historikerens forskning ikke nød-
vist andetsteds, endda hævde, at det
forstand. Grand opfatter Skovgaard
og dermed som entydig definerbar,
vendigvis handler om at afdække
gradvist blev de virkelige landskaber,
som en kunstner, der var interes-
så tager man paradoksalt nok altid
eksakte og entydige sandheder med
der gennem fredningslove og natur-
seret i kunsten som teknisk medium.
selv del i en velkendt historisk kon-
afsæt i et bestemt og på forhånd
genopretningsplaner efterlignede
Skovgaards billeder forholder sig
struktionsfigur. Dette paradoksale
defineret udviklingsforløb. I Oelsners
nationalromantikkens konstruerede
ikke kun til de politiske spørgsmål, de
problem fremhæver Gertrud Oelsner
undersøgelse af Skovgaards betyd-
landskabsmalerier og ikke omvendt.
forholder sig samtidig positivt stemt
også i sin fremragende artikel:
ning for nationaliseringsprocessen
(Stephensen, 1989)
over for de videnskabelige innovatio-
”Skovens demokratiske rum og andre
analyserer hun, ligesom flere af bo-
nationale motiver hos P.C. Skov-
gens øvrige bidragsydere heriblandt
Skov og gård i Skovgaards maleri
rologien, botanikken og fotografiet.
gaard”, som ligeledes indgår i bogens
Lis Møller og Flemming Lundgreen-
Generelt indeholder bogen en lang
Grands billedanalytiske iagttagelser
første interzone. Her understreger
Nielsen, Skovgaards kunst gennem
række interessante værkanalyser,
er skarpe og præcise, ikke mindst når
Oelsner, at hun er bevidst om, at hun
en bredere kulturel og kontekstuel
som ydermere understreger, at Skov-
hun fremhæver, at Skovgaards kunst
gennem sit artikelbidrag automatisk
optik. Med afsæt i romantikken un-
gaard ikke kun var landskabsmaler,
først og fremmest handlede om
indskriver sig i en allerede etableret
dersøger de såvel arkæologernes,
selvom denne genre må opfattes
maleriet som medium og dermed om
receptionshistorie. For hende hand-
politikernes, historikernes som
som den dominerende i hans oeuvre.
undersøgelsen af forholdet mellem
ler det altså ikke om at udhæve sig
de øvrige kunstneres direkte eller
I artiklen ”Synsvinkler på verden –
billede, blik og rum. Som hun påpeger
fra enhver konstruktion. Det handler
indirekte indflydelse på Skovgaards
om P.C. Skovgaards blik i kunsten” på-
finder der en forskydning sted
derimod om at pege på konstruktio-
valg af motiver. Hvis man fortsat
viser kunsthistorikeren Karina Lykke
gennem de særlige blikvinkler og bil-
nen som et uundgåeligt vilkår for
opfatter Skovgaards kunst som en
Grand samtidig, at hans motiver ofte
ledmotiviske snit. Herved forskyder
enhver forskningsindsats.
særlig national kunst, så skyldes det
udfoldes i spændingsfeltet mellem
kunstneren forholdet mellem land-
altså ikke alene den efterfølgende
en harmonisk/stabil og en forskudt/
skabsmaleriet og historiemaleriet, og
22
ner, som fandt sted inden for meteo-
23
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
det underbygger hun blandt andet i
lagt nogle snævre læsninger, hvor
De personer, som ofte beskrives som
Sammenfattende vil jeg understrege,
en fremragende analyse af maleriet
landskabsmalerierne med skoven og
de oprindelige konstruktører af den
at der er tale om en yderst interes-
Udsigt fra Frederiksborg slot (1842):
bøgetræerne blev gjort til de vægtig-
nationale identitet, sættes hermed
sant bog, som for første gang kaster
ste motivkredse, mens hans øvrige
fortsat i forbindelse med Skovgaard
lys over, på hvilke måder Skov-
Dermed udfordres betragterens blik
produktion omvendt blev nedtonet
og hans kunst uden for Danmark.
gaards kunst har haft betydning
yderligere i forhold til forståelse af, hvad
eller helt udskrevet.
Desuden er det karakteristisk, at
for konstruktionen af danskheden,
disse informationer hovedsageligt
folkeligheden og den forankrede
findes på internettet.
guldalderforestilling. Men bogens
de kunstneriske billeder reelt forestiller.
Spørgsmålet er derfor ikke, om billedet
Skovgaard i det fjerne
forestiller en landskabelig udsigt eller
En særlig interessant artikel er
en historisk bygning, men at Skovgaard
skrevet af kunsthistorikeren David
Eftersom bøger om Skovgaard som nævnt
tidig formår at udvide Skovgaards
formår at samle og forene to motivgenrer
Jackson fra University of Leeds. Han
nærmest er utilgængelige, er der mange,
kunst til også at indbefatte en mere
i et billede ved at fragmentere dem begge.
har i artiklen ”P.C. Skovgaard – set
der i dag vil begynde med internettet,
universel undersøgelse af maleri-
Og på sin vis bliver begge genrer tilmed
fra udlandet” sat sig det interessante
mest sandsynligt Wikipedia. Her modta-
ernes potentialer og værdier som
beriget af denne kunstneriske fornyelse.
mål at undersøge, om man fortsat
ger Skovgaard den smukkeste hyldest,
visuelle systemer, som rækker langt
kan hævde, at Skovgaards kunst er
internationalt set, der understreger
ud over de nationale grænser og
konstruktioner.
(Grand, 2010, pp. 287-88)
virkelige styrke ligger i, at den sam-
særlig national. Hans undersøgelse
hans betydning for udviklingen i dansk
At vi kunsthistorikere primært har
bygger blandt andet på en empirisk
landskabsmaleri (især maleriet i stort
forholdt os til Skovgaard som land-
analyse af, i hvilket omfang Skov-
format), og som giver ham et internatio-
skabsmaler, har omvendt betydet, at
gaard bliver omtalt i kunsthistorien
nalt renommé, der er opmuntrende, men
vi sjældent har analyseret Skovgaard
uden for Danmark. I sin artikel kon-
uforeneligt med hans manglende profil i
som for eksempel møbeldesigner el-
kluderer han, at det vil være vanske-
udlandet, hvad angår udgivne kilder eller
ler portrætmaler. Dette forsømte og
ligt at finde litteratur om Skovgaard
værker i udenlandske samlinger.
oversete kapitel i Skovgaards virke
som udlænding, og når det endelig
tages nu op af kunsthistorikeren
lykkes, så er fremstillingen biografisk
Lotte Nishanthi Winther i ”P.C. Skov-
og desuden tæt forbundet med nav-
Man kan i forlængelse af Jackson kon-
gaard som portrætmaler” og Mette
ne som C.W. Eckersberg, J.Th. Lund-
kludere, at Skovgaard fortsat må op-
Bligaard i ”Boligen som kunstværk
bye og Dankvart Dreyer (1816-52)
fattes som et særligt dansk fænomen
– P.C. Skovgaards dekorative arbej-
samt kunsthistorikeren Niels Lauritz
i den forstand, at kendskabet til hans
der”. De fremhæver begge, hvordan
Høyen (1798-1870) og digterpræ-
kunst er yderst sparsomt i udlandet.
Skovgaards kunst har været under-
sten N.F.S. Grundtvig (1783-1872).
24
............................
(Jackson, 2010, pp. 220-21)
25
P.C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet indeholder følgende bidrag:
Litteratur
Anne-Mette Villumsen og Anne Højer Petersen, ”Forord”
Damsbo, Mads, ”Den svære harmoni -
Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand, ”Introduktion til P.C. Skovgaard”
J.Th. Lundbye og naturens konstruktion”
Hans Dam Christensen, ”En særlig national landskabsopfattelse? Udsigt til P.C. Skovgaard
fra en række tidlige oversigtsværker”
in: Peter Brix Søndergaard m.fl. (red.),
Dansk Guldalder i nyt lys (Aarhus: Pas-
Gertrud Oelsner, ”Skovens demokratiske rum og andre nationale motiver hos P.C. Skovgaard”
separtout - Skrifter for Kunsthistorie,
Aarhus Universitetsforlag, 2009)
Karina Lykke Grand, ”Udsigt til Italien – Med P.C. Skovgaard på rejse”
Stephensen, Lulu Salto, ”Danmark dejligst
Iben Overgaard, ”P.C. Skovgaards rejser i det nære”
- Om den æstetiske opfattelse af naturen
Tomas Björk, ”P.C. Skovgaard i et nordisk lys”
set ud fra et kunstnerisk og et administrativt synspunkt” in: Lise Bek (red.),
David Jackson, ”P.C. Skovgaard – Set fra udlandet”
Naturopfattelse og landskabsæstetik (Aar-
Lis Møller, ”Romantisk naturalisme P.C. Skovgaard og den engelske romantiske naturlyrik”
............................
hus: Aarhus Universitetsforlag, 1989)
Marianne Bro-Jørgensen, ”Den store kærlighed”
Karina Lykke Grand, ”Synsvinkler på verden – om P.C. Skovgaards blik i kunsten”
Lotte Nishanthi Winther, ”P.C. Skovgaard som portrætmaler”
Peter Nørgaard Larsen, ”En forsmag på paradiset – P.C. Skovgaards sene landskaber”
Flemming Lundgreen-Nielsen, ”P.C. Skovgaard og det grundtvigske”
Mette Bligaard, ”Boligen som kunstværk. P.C. Skovgaards dekorative arbejder”
Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand, ”Biografi”
Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand, ”Bibliografi”
............................................................
26
27
Pompejansk dekorationskunst: Kulturideologi eller kunstnerisk fænomen?
............................................................
............................................................
Af Lulu Salto Stephensen, fil.dr.
Kan man betragte den pompejan-
storhed, dels som studieobjekt i en
ske bevægelse i 1800-tallets
ny behandling af polykromien og
Danmark som ideologi, som propa-
den indbyggede dybdevirkning samt
ganda, livsstil eller statussymbol?
motivernes disposition af vægfla-
Eller skal man koncentrere sig om
den, der havde en ny indvirkning på
rumudsmykningen som et kunst-
rumopfattelsen. Studiet af antikken
nerisk fænomen? spørger Kirsten
havde længe været populær. Med
Nørregaard Pedersen. Hun har selv
opdagelsen af blandt andet Pompeji
valgt det første.
og Herculanum kom der pludselig
et synligt vidnesbyrd om antikkens
Den pompejanske dekorationskunst
dagligdag, en i sig selv helt usand-
fandt fodfæste i Danmark allerede
synlig tale over århundreder, der ikke
Kirsten Nørregaard Pedersen, Pompejanske rumudsmyk-
fra 1700-tallets slutning sideløbende
underligt blev genstand for studier
ninger i 1800-tallets Danmark, I-III
med udgravninger i antikke byer i
langt ud over fag- og landegrænser.
Humlebæk: Forlaget Rhodos, 2011. 1092 sider.
Italien. Den pompejanske stil fascinerede, dels på grund af en forestil-
En sammenligning mellem de pom-
lingskraft og et vidnesbyrd om antik
pejanske originaler og de danske
29
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
vægdekorationer viser dog, at stilen
aftvingende en særlig leveform, eller
som kunsten skulle bidrage til ska-
de offentlige institutioner rundt om i
har ændret sig på vej op til det
hvad med den yndefulde spisesal i
belsen af. På de mere end 1000 sider
landet med den ”antikke” ånd.
nordiske lys. Der er kommet noget
Sorø Akademi (1861-62) – man spiser
gennemgås omfanget af pompejansk
umiskendeligt dansk i udtrykket,
næppe upåvirket dér – eller hvad
inspirerede interiører i både private
De tre bind introducerer hvert årti
selvom de afbildede personskikkelser
med den robuste, alvorstunge på
boliger og offentlige bygninger i
med en danmarkshistorisk ramme-
ofte hentes i den antikke verden.
Landbohøjskolen (1857-59)? Alle er
Danmark, først og fremmest i pe-
fortælling. Heri redegøres der både
de gode eksempler på den pompe-
rioden 1830 til ca. 1890. Alle bind er
for kunstnernes egen rolle og deres
Fascinationskraften er der endnu,
jansk inspirerede rumudsmykning.
gennemillustrerede med kunstner-
kamp for liberale reformer på Kunst-
men der har nu sneget sig noget
Thorvaldsens Museum (1843-46)
nes farvelagte dekorationsudkast,
akademiet, ligesom oprettelsen af
tørt og viljebestemt ind i det lette,
ikke at forglemme.
eksempler på periodens billedkunst,
en skole for dekorationskunsten
ældre fotografier af nu forsvundne
beskrives.
yndefulde udtryk. Den pompejanske
rumudsmykning i Danmark tegner
Det foreliggende trebindsværk an-
ejendomme og dekorationer samt
dog et markant billede i rumudsmyk-
skuer den danske version af denne
nye fotografier af bevarede udsmyk-
Det er forfatterens håb, at hun med
ningens historie.
dekorationskunst som en mulig
ninger fra perioden.
den ny viden, der her fremlæg-
fælles værdinorm for den politiske
ges, kan inspirere efterfølgende
Selvfølgelig gør den indtryk. Se
bevægelse, der førte til demokrati
Dette stykke dekorationshistorie
generationer af forskere til at gå på
bare hvad vestibulen i Københavns
i Danmark. I sit skrift om maleren
udfolder sig på baggrund af danske
opdagelse i det righoldige materiale.
Universitet (ca. 1844) gør ved én, så
Georg Christian Hilker fra 1908
kunstneres og arkitekters studie-
Værket er også tænkt til at tjene
snart man træder ind i det højloftede
anede Vilhelm Lorenzen allerede
rejser til Italien, hvor de hentede ny
som indgang til mange af periodens
rum, eller hvordan den smyger sig
en sammenhæng (p. 1032), men
inspiration ved udgravningssteder-
dekorationsudkast fra offentlige og
omkring én i de lavloftede stuer i
nærværende bog har sat sig for at
ne. Samtidigt vågnede de liberale og
private samlinger.
Materialgården (1830-36), Frede-
undersøge denne nærmere.
senere de nationalliberale friheds-
riksholms Kanal – Hermann Ernst
bevægelser i Danmark, som afslut-
Kunst eller ideologi?
Freunds hjem, der vedblev at være
Pompejanske drømme
tede det enevældige kongedømme
Pompejanske rumudsmykninger i
forbillede for eftertidens dekora-
Kirsten Nørregaard Pedersen
og skabte et folkeligt demokrati og
1800-tallets Danmark er et delikat
tionsmaleri – eller i Bispegårdens
præsenterer i Pompejanske rumud-
en frihedsforsvarende grundlov.
bogværk. Det skyldes ikke alene de
stuer (1851), Nykøbing Falster. Eller
smykninger i 1800-tallets Danmark
Ifølge forfatteren forenedes disse to
mange originaltegninger først og
hvad med herregården Gyldenholm
historien om danske kunstneres og
strømninger i perioden i en kunstart,
fremmest af G.C. Hilker til udsmyk-
(1867-68), hvor indvirkningen er
politiske lederes drømme om et de-
som berigede privatboligen med
ninger ofte udført i samarbejde med
ganske anderledes med store sale,
mokratisk fædreland – et demokrati,
dekorationer og kunst og opløftede
Constantin Hansen, men også fo-
30
31
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
tografen Ole Akhøjs fine fotografier
Med hensyn til bogen som opslags-
seres nærmere. I den anden ende af
statussymbol? Eller skal man koncentrere
og Forlaget Rhodos’ grafiske design
værk, så har forfatteren desværre
bogværket savner jeg et monument
sig om rumudsmykningen som et kunst-
og smukke boghåndværk, der er
begrænset den til at dække perioden
som Fåborg Museum (1910-15), hvis
nerisk fænomen? Disse betragtninger vil
lykkedes med mange gode farvegen-
1830’erne til 1880’erne, hvorfor op-
polykromi dog tog sit udgangspunkt i
givetvis nuanceres i fremtiden og åbne for
givelser (Tarm Bogtryk A/S).
slagsværket ikke er fyldestgørende
Thorvaldsens Museum.
nye tolkningsmuligheder.
nok for den pompejanske rumud-
(p. 887f).
Værket kan læses på tre forskellige
smyknings historie i Danmark for
Bogens tidsmæssige afgrænsning
måder:
så vidt angår den tidlige periode og
burde efter min mening have taget
Spørgsmålet er centralt, fordi argu-
Den ene er en beskrivelse af den
den efterfølgende periodes interesse
udgangspunkt i den pompejanske
mentet for at fortælle den fortlø-
pompejanske rumudsmyknings hi-
for polykromi. Det ville have været
rumudsmyknings naturlige begyn-
bende politiske danmarkshistorie
storie i Danmark fra 1830’erne frem
naturligt i et storværk som dette.
delse og afslutning – uanset om
fra forfatterens side har været at
til 1880’erne.
Jeg savner en nærmere analyse
dette ville have svækket forfatterens
undersøge, om der var en sammen-
Den anden er en dansk politisk histo-
af eksempelvis Joseph Christian
teori.
hæng mellem den politiske udvikling
rie i samme tidsrum.
Lillies hjørnekabinet i Marienlyst
Den tredje er et opslagsværk over de
slot (1791), som der ikke redegøres
Forfatteren hævder, at den pompe-
ning. I dette citat antyder forfatteren,
mange monumenter; det gælder ikke
nærmere for, fordi man, ifølge forfat-
janske dekorationskunst var et sig-
at hun selv er i tvivl om den dybere
mindst de private boliger.
teren, i dag ikke med sikkerhed ved,
nal om demokratiske borgerdyder, og
sammenhæng.
og den pompejanske rumudsmyk-
om det ”og andre tidlige interiørud-
at denne stil i forlængelse heraf også
Hvad angår det politiske, er det en
smykninger bevægedes af nogen
udsmykkede offentlige institutioner
Bogen er i sin omfattende og detal-
historiefremstilling, der optager en
form for oppositionel politisk stilling-
helt op til 1880’erne, hvor proviso-
jerede gennemgang af de enkelte
ganske betydelig del af bogen. For-
tagen.” (p. 19). Burde hun ikke hellere
rietiden afløste den nationalliberale
temaer en rigtig god bog, og mange
fatterens fremstilling af 1800-tallets
skrive, at det var højst usikkert,
epoke. Hun hævder endvidere, at
vil sikkert finde dens hovedbudskab
politiske miljø er i sig selv spæn-
om der var en sammenhæng, og at
dende læsning, selvom man til tider
kunstnernes personlige politiske
[…] i den nationalliberale modkultur i
også forførende i sin vedvarende
føler, at man er kommet ret langt fra
overbevisning ikke nødvendigvis har
enevældens sidste år og under demokra-
betoning af sammenhængen kunst/
emnet, den pompejanske dekora-
noget som helst med deres kunst at
tiets spæde start havde kunstnerne og
politik: i lange partier er man dybt
tionskunst. Faktisk gennemgås
gøre? Det vil sige, at aflæsningen af
politikerne brug for hinanden for at visua-
inde i danmarkshistorien og det
århundredets store krige i detaljer
dekorationen som politisk udtryk for
lisere det fælles værdigrundlag. Kan man
pompejanske er helt sluppet af syne.
samt andre nationale traumer.
forfatteren har vejet vigtigere end
betragte den pompejanske bevægelse
Forførende er det også, at bogens
kunsten selv, hvorfor den ikke analy-
som ideologi, som propaganda, livsstil eller
egentlige politisk-historiske indhold
32
yderst interessant. Bogen er dog
33
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
først afsløres på titelbladet: ”Kulturideologi eller kunstnerisk fænomen?”
(p. 3). Det vil sige, at man umiddelbart vildledes, når man står med
bøgerne i hånden og lader sig friste
af omslagenes yndefulde dekorationer og noget trunkerede tekst.
Med dette værk har vi fået et godt
opslagsværk hvad angår pompejansk dekorationsmaleri i Danmark i
1800-tallet. Det er et imponerende
arbejde, der er lagt i at registrere og
dokumentere hvem, der har været
bestiller eller har ejet de enkelte
udsmykninger. Det havde dog været
interessant, om værket også havde
behandlet dem som rumoplevelse og
kunstnerisk udtryk. Som forfatteren
også selv skriver, så står den kunstneriske analyse stadig åben.
............................
34
35
Fransk kunst på Ordrupgaard
............................................................
............................................................
Af Jens Toft, mag.art. i filmvidenskab, lektor i kunsthistorie
Fransk kunst på Ordrupgaard
Ræsonneret katalog over samlingen af malerier, skulpturer,
pasteller, tegninger og grafik.
Introduktion: Anne-Birgitte Fonsmark. Katalogtekster: Birgitte
Anderberg, Anne-Birgitte Fonsmark, Annette Rosenvold Hvidt,
Anne Cathrine Wolsgaard Iversen og Thomas Lederballe. Katalogoplysninger: Ernst Jonas Bencard
Det er en stor og imponerende
Når jeg skriver, ”så vidt jeg kan vur-
publikation, Ordrupgaard har
dere”, går forbeholdet ikke på vær-
produceret med sit katalog over sin
ket, men på min egen kompetence
franske samling. Lækker, smuk og
til at vurdere det. Jeg er, som nogen
indbydende med alle coffee-table
vil vide, ikke uddannet kunsthisto-
publikationernes fascination. 388
riker og har ikke været i praktik eller
sider med tekst på cirka hver anden
ansat på et kunstmuseum. Jeg er
side, farve-illustrationer med
derimod uddannet i filmvidenskab og
gengivelser af samlingens værker
semiotik og har siden slutningen af
på den anden halvdel af siderne.
1980’erne søgt at nærme mig kunst-
Men det er mere end det. Det er, så
historien på universitetsniveau og
vidt jeg kan vurdere, et gennemført
er først nu på mine gamle dage ved
solidt eksempel på en af de cen-
at nærme mig det, ”rigtige” kunsthi-
trale kunsthistoriske genrer, det
storikere om ikke begynder med, så
ræsonnerede katalog (catalogue
i det mindste lærer som en del af de
raisonné).
faglige ”forudsætninger”. Der er ligefrem nogle, der taler om disse ting
Charlottenlund: Ordrupgaard, 2011. 380 sider.
37
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
som en præ-videnskablig forudsæt-
er vigtig del af den kunsthistoriske
Manet. Cataloque raisonné fra 1975
hvert fald i alle de studieordninger,
ning for kunsthistorisk faglighed,
uddannelse, der ikke kan læres på
– eller, som her, værkerne, eller en
der var gældende på Kunsthistorie,
hvor jeg, altså, som sædvanlig, havde
universitetet. Det fremgår da også af
særlig type værker, i en offentligt
da jeg blev ansat, og selv om jeg
jeg nær skrevet, er gået ”den anden
Ordrupgaards ræsonnerede katalog,
tilgængelig samling, i denne sam-
studsede lidt over disse formulerin-
vej rundt”, ikke på grund af et fagligt
at store dele af arbejdet er lavet af
menhæng Ordrupgaardsamlingens
ger, er jeg i dag mere tilbøjelig til at
valg, men fordi mit liv af den ene
kunsthistorikere, der, da de udførte
franske bestand. Her er altså tale om
give dem ret, end jeg var dengang. Og
eller den anden grund har villet det
dem, var forholdsvis nyuddannede
to indskrænkninger eller fokuserin-
under alle omstændigheder får det
sådan eller har formet sig sådan.
eller måske ligefrem studerende, men
ger, fransk kunst og kun den, samt
ræsonnerede katalog en del af sin
nu er etablerede i deres fag. Om det
de værker, der pt. findes i Ordrup-
centrale status i kraft heraf.
Hvad er så det ræsonnerede katalog
så er de samme, der på et senere tids-
gaards franske samling. For, som det
for en genre? Hvad er det? Hvad
punkt har stået for de redaktionelle
fremgår af Anne-Birgitte Fonsmarks
Fagtraditioner: Kunsthistorie vs.
kan det? Hvad skal det kunne? Det
sider af arbejdet, eller det er museets
artikel, har denne samling en histo-
Filmvidenskab
er, som sagt, en af fagets tunge og
ledelse, med direktør Anne-Birgitte
rie, den er blevet til under specifikke
En del af min undren skyldtes lidt
grundlæggende genrer, en genre hvis
Fonsmark i spidsen, der har forestået
omstændigheder, nogle værker er
af et ”kultursammenstød” mellem
udøvelse fører mange ting med sig.
den endelige redaktion, fremgår ikke.
senere købt til, og andre er solgt fra –
fagene Filmvidenskab og Kunsthi-
Den er også, så at sige, en dannel-
Kun fremgår det, at hun er én blandt
hvilket jo har været muligt, da der er,
storie. Filmvidenskabs studieordning
sesproces, for så vidt den består i at
andre forfattere, ligesom hun har
eller var, tale om en privat samling.
definerede nemlig dengang faget
indsamle og organisere en mængde
skrevet den introducerende artikel
forskellige oplysninger og detaljer af
om Ordrupgaard og samlingens tilbli-
Et sådant ræsonneret katalog er
discipliner: filmteori, filmhistorie,
meget forskellig art og stykke dem
velse og historie.
altså et samlingshistorisk katalog og
filmpsykologi og filmsociologi, og
således et bidrag til den samlings-
kun i filmhistorien ville man kunne
sammen til en helhed af mere eller
som bestående af fire sideordnede
mindre afsluttet og meningsfuld art.
Men hvad er det for oplysninger,
historiske eller museologiske forsk-
sige, at værkerne havde en privilege-
Heri består en del af dannelsespro-
der samles i et ræsonneret katalog?
ning. Men ud over at være en helhed,
ret status. Det havde de for eksempel
jektet: opsøge data, verificere eller
Det er forskellige typer oplysnin-
en samling, der er andet og mere end
ikke i filmteorien, som var det om-
falsificere dem, finde ud af, hvor og
ger om værker i ”samlinger” af en
summen af de enkelte værker, er et
råde, jeg selv havde specialiseret mig
hvordan man verificerer/falsificerer:
eller anden art, for eksempel – og
ræsonneret katalog jo også, og især,
i, og selv om jeg på dette punkt ikke
noget som, tror jeg, mange studeren-
det er vist det almindeligste – en
en så præcis som muligt registrering
gik så vidt som min franske læreme-
de bliver sat i gang med som en del af
kunstners œuvre eller ”samlede
af netop de enkelte værker, der vel
ster Christian Metz (1931-93), som
den ”mesterlære”, som et praktikop-
værker”, eksempelvis Denis Rou-
er den kunsthistoriske disciplins
stort set aldrig analyserede konkrete
hold eller studenterjob udgør, og som
art og Daniel Wildenstein: Edouard
irreduktible grundenhed. Det stod i
film, så understregede også han
38
39
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
altid nødvendigheden af et meget
I Edward Lucie-Smiths The Thames
tilskrivninger eller aktuelle tilskriv-
eller ikke formodes at være så kendt,
stort film-/værk-kendskab (”Man
and Hudson Dictionary of Art Terms
ningsmuligheder, hvis der er aktuel
og som publikum ikke formodes
skal have været en ”rat de Cinéma-
fra 1984 defineres et ”catalogue
usikkerhed om et værks identitet).
at have et ”fast billede” af? På den
thèque”, en ”filmmuseumsrotte” for
raisonné” således:
at blive en god filmteoretiker”, sagde
anden side finder vi også søgende,
Autoritativt eller søgende sprog
tentative beskrivelser af eksempelvis
han tit, lige som alle de store instruk-
A complete annotated catalogue of
På alle disse punkter forekommer
Manet og Berthe Morisot, som begge
tører i den franske nye bølge, Godard,
the works of one artist, usually giving
Ordrupgaards ræsonnerede katalog
må formodes at være kendt af alle
Truffaut m.fl. havde tilbragt flere år
provenance and bibliographical referen-
at være noget nær eksemplarisk.
læsere af kataloget.
på det franske Cinémathèque). Men
ces for each work and listing attributed
Lad mig tage et par eksempler. Først
derfra og til at give værkerne den
or doubtful works as well as engravings
tilskrivninger/fraskrivninger: Et
Her er der således tilsyneladende
status, de havde på Kunsthistorie,
after the artist.
par værker, der tidligere har været
tale om, at kataloget overskrider
tilskrevet Toulouse-Lautrec (kat.nr.
genrens krav og bevæger sig over i
Hvad der ikke eksplicit nævnes her,
127, 128 og 129) er senere fraskrevet
en anden genre, analysens, formid-
Som sagt er jeg i dag mere tilbøjelig
sandsynligvis fordi det er underfor-
denne. Hele denne proces gøres der
lingens, eller hvad man eventuelt vil
til at mene, at formuleringerne i
stået, men det bør med i en defini-
kort og koncist rede for, herunder
kalde det. Om man synes, det er et
Kunsthistories daværende studie-
tion, er: Kunstnerens navn (men det
argumenterne for henholdsvis til- og
”problem”, er vel en smagssag – jeg
ordning havde ikke så lidt på sig –
giver jo sig selv, fordi det indgår i
fraskrivning. Her bevæger tek-
synes det ikke, selv om der på den
selv om jeg stadig ikke er sikker på,
Lucie-Smiths definition, at helheden
sterne sig strengt taget ud over den
anden side jo heller ikke er tale om, at
at Filmvidenskab havde uret, måske
er én kunstners œuvre), værkets
egentligt katalogtekstlige ”positive”,
publikationen forsøger at præsentere
havde forskellene noget med de to
titel (på originalsproget samt på
”autoritative” eller ”autoritære”
et nyt syn på hverken Manet, Mori-
fags genstandsfelt at gøre. Det vil
katalogets sprog), årstal, materiale,
diskurs og ud i noget mere søgende,
sot eller andre, og det søgende sprog
jeg dog ikke forsøge at reflektere
mål, betegnelser (signaturer el-
dialogisk, noget som heldigvis ikke
derfor ikke er et led i en sådan strate-
igennem her, blot tilslutte mig tesen
ler lignende dokumentation – eller
kun findes i de tekster, der skal søge
gi. Måske skal disse ting medvirke til
om værkets helt privilegerede status
falsk/forfalsket dokumentation – på
at indkredse usikkerhed med henblik
skabelsen af en atmosfære af venlig
i kunsthistorien og den dermed sam-
værket, på bagsiden, på rammen
på identifikation og domfældelse,
imødekommenhed over for læseren.
menhængende betydning af at være
eller piedestalen), proveniens, udstil-
men faktisk også i beskrivelsen af
Og det kan man da kun bifalde – rent
præcis i indsamlingen af den type
lingshistorie, bibliografi (det vil sige
værker, der ikke hersker tvivl om,
bortset fra, at beskrivelserne simpelt
oplysninger, der indgår i et ræson-
angivelse af tidsskrifter eller bøger,
eksempelvis også i beskrivelserne
hen er gode og vidner om indsigt
neret katalog.1
hvor værket er analyseret eller blot
af Constant Troyon (kat.nr. 130) –
og fortrolighed på baggrund af en
omtalt), tilskrivninger (enten tidligere
måske fordi denne ikke er så kendt
moderne billedsensibilitet.
var der trods alt et spring.
40
41
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Et par yderligere kommentarer:
fortæller Ordrupgaards katalog (p.
en ”empirisk” videnskab, så må jeg
er tale om, at ”hullerne” er malet med
Sisley og Monet
312), som nævnt, at det ”formodent-
indrømme, at de har en pointe her.
hvid/lys maling ”ovenpå” de mørke
I det omfang et værk har særlige,
lig [var] tænkt til Salonen, men det
For eksempel: blev det omtalte maleri
trækroner, men hvor der i – den nok
privilegerede, relationer til andre
blev ikke sendt ind.”
af Sisley udstillet på Salonen eller ej
mere ambitiøse og gennemarbejdede
i 1866? Det er ikke helt ligegyldigt,
– Petit Palais-version, så vidt jeg kan
værker af samme kunstner, eller eventuelt andre kunstnere, er
Hvordan det forholder sig, ved jeg
for der var mennesker, der så det,
se, er tale om en dobbelthed mellem
det naturligvis en af genrens, det
ikke, men det kan man sandsynligvis
eller havde lejlighed til at se det, på
”påmaling” og ”gennemskinning”.
ræsonnerede katalogs, opgaver at
finde ud af – hvis man synes, det er
Salonen, som ikke færdedes dagligt
påpege dette. Det gør man da også
vigtigt nok. Og det synes jeg faktisk,
i Sisleys atelier – maleriet har derfor
Hvis de iagttagelser, jeg her har
her, for eksempel i forbindelse med
det er. I hvert fald kan det blive det,
forskellig status i den kunstneriske
gjort, er korrekte, er det ikke lige-
Alfred Sisleys Kastanjeallé i Celle-
og så ville jeg have ønsket, at dette
offentlighed her otte år før den
gyldigt, hvor mange, og hvem, der
Saint-Cloud fra 1865 (kat.nr. 121), der
katalog havde kunnet fortælle mig,
første impressionistiske udstilling i
har kunnet se disse ting i 1866. For
på den ene side relateres til Claude
at det blev, eller ikke blev, udstillet på
1874, hvor også Sisley deltog. Og så
da var disse ting ikke så alminde-
Monets Chailly-paveen i Fontaine-
Salonen i 1866 — men på basis af en
er det jo ikke helt ligegyldigt læn-
lige, som de blev senere – i høj grad
bleau-skoven, ligeledes fra 1865
stillingtagen til skiltet på maleriet i
gere, hvem der måtte have set eller
i kraft af Cézanne. Og derfor skal
og til et andet maleri af
Paris. Og strengt taget er det jo også
ikke set de meget spændende ting,
dette eksempel først og fremmest
Sisley på Petit Palais i Paris, som det
kataloget til Petit Palais eller Musée
Sisley foretager sig i dette maleri.
ses som et argument for genren, det
sandsynligvis har været skitse til.
d’Art Moderne de la ville de Paris,
Eksempelvis nederst i maleriet, hvor
ræsonnerede katalog. Og Sisley, som
som Petit Palais hører til, der burde
Sisley definerer en stenet jordgrund
vi normalt ikke betragter som den
Disse relationer gøres der klart og
autentificere dette. Men jeg skal nok
og gør det gennem malingens og
mest radikale af impressionisterne,
udmærket rede for, lige som der
finde ud af det, hvis jeg altså får
penselstrøgenes farve- og øvrige
er i disse malerier meget mere
gøres rede for, at Sisley havde planer
tid, eller jeg får brug for at vide det.
valørmæssige kvaliteter, samt ved
”avanceret” end eksempelvis Monet
om at udstille Petit Palais-versionen
Pointen er dog her, at i et ræsonneret
i et vist omfang at lade lærredets
i det allerede ovenfor omtalte maleri.
på Salonen i 1866. Alt sammen
katalog indsamler man umådelige
tekstur skinne igennem – og hvor al-
Og selv om Monet jo ikke behøvede
udmærket. Alligevel kommer jeg
mængder af informationer, som man
mindeligt var det på dette tidspunkt?
Salonen for at se disse ting på dette
lidt i tvivl: På rammen på maleriet i
ikke ved, om man nogen sinde ”får
Noget tilsvarende ses både i Petit
tidspunkt, eftersom de to arbejdede
Petit Palais findes et skilt, hvorpå der
brug for”. For måske får man brug
Palais- og i Ordrupgaard-versionerne
sammen, så vil en Salon-udstilling
foruden titlen står: ”Salon de 1866”,
for dem. Og selv om jeg ikke er helt
omkring trækronerne, hvor der lige-
have et meget større potentielt
hvilket jeg kun har kunnet læse, som
enig med Gombrich og andre, når de
som er ”huller”, men hvor der, så vidt
publikum, og dermed et meget større
at det blev udstillet der. Imidlertid
insisterer på, at Kunsthistorien er
jeg kan se, i Ordrupgaard-versionen
”påvirkningspotentiale”, end hvis
(kat.nr.
92)2,
42
43
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
maleriet forblev i atelieret eller blev
– eller man må bryde strukturen,
1 Nødvendigheden af at indsamle den type
2 Var dette værk for resten ikke med
solgt til en privat køber.
have billedet på den ”ulige” højreside
oplysninger om værkerne, der indgår i et
på den store Monet-udstilling på Grand
over for en tekst, der hører til billedet
ræsonneret katalog, vil jeg argumentere
Palais i Paris i 2010? Jeg mener at kunne
Endelig et hjertesuk: I den i øvrigt
på det foregående opslag. Det er den
løbende for i det følgende, selv om jeg ikke
huske det fra udstillingen, men glemte at
smukke og indbydende publika-
løsning, man har valgt. Og det er
vil gennemføre en argumentation for den
købe kataloget, så jeg kan ikke kontrol-
tion er det decideret irriterende og
altså irriterende! Og selv om man har
billedteoretiske eller semiotiske betydning
lere det lige her på stedet. Hvis det var,
næsten meningsforstyrrende, at
søgt at råde bod på forvirringen ved
heraf. Når det drejer sig om filmen, tror
har denne oplysning sandsynligvis ikke
der ikke er tale om fast struktur i de
at sætte katalognummeret under
jeg stadig, at Metz har ret i filmteoriens og
kunnet nå at komme med her. I hvert fald
enkelte opslag. Nogle steder har man
illustrationen, var jeg flere gange
filmanalysens relative autonomi: at denne
fremgår det ikke, mens det på den anden
– og det har man fra begyndelsen –
kommet godt i gang med at læse en
autonomi er reel, er Metz vel selv et godt
side klart fremgår, at Courbets Vildsporet,
billedillustration og tekstbeskrivelse
tekst, før det gik op for mig, at den
eksempel på (selv om Gilles Deleuze sand-
jagtscene med rådyr (Franche-Comté,
i samme opslag, det vil sige illustra-
drejede sig om et andet værk, end
synligvis ville sige, at det netop er det, der
1866) fra 1866 (kat.nr. 25) var med på
tionen til venstre, på den ”lige” side
jeg troede. Her burde man nok have
er Metz’ og hans teoris problem!). På den
den store Courbet-udstilling på Grand
og teksten til højre på den ”ulige”
investeret i en tom side!
anden side er det ræsonnerede katalogs
Palais i 2007-08.
............................
side. Og det er ideelt – så kan man se
det værk, man samtidig læser om.
Det giver naturligvis det potentielle
problem, at teksten så enten kun
Litteratur
må være på én side, hvilket man
............................
”exactitude enragée” (”nøjagtighedsraseri” eller ”-vanvid” – Roland Barthes’
meget positivt og kærligt mente udtryk
om netop Metz, generelt som menneske
og i forhold til teorien. Barthes, 1975) i
heldigvis har valgt at se bort fra og
Barthes, Roland, ”Apprendre et ensigner”,
forhold til oplysninger om værkerne, lige
ladet teksten fortsætte på næste
in: Ça Cinéma. Numéro spécial Christian
så gyldige i Filmvidenskaben som i Kunst-
side, da der er meget mere end en
Metz, Mai, 1975
historien, men vel især for filmhistorien
............................
enkelt sides relevante oplysninger
om værket, eller man må bryde den
ensartede og praktiske struktur.
og filmanalysen: genfundne og møjsommeligt rekonstruerede versioner af gamle
film, samt deres udgivelse på dvd, er vel
Og det sker allerede med kat.nr. 3.
forudsætningen for, at vi har en reel film-
Her må tekstens noter føres over på
historie i dag – og i sidste instans strengt
næste side. Men så får man et nyt
taget også en filmteori, uden at det af den
problem, idet man så enten må lade
grund er helt de samme mekanismer, der
en side stå tom – og det koster penge
er i spil i de to tilfælde.
44
45
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Billedet på skærmen
På ganske kort tid er digitalt reprodu-
skærm, hvad enten der er tale om
Kunsthistorien og udfordringen fra den digitale reproduktion
cerede billeder – det vil sige billeder
en e-bogslæser eller en almindelig
på en skærm – blevet en integreret
computer. En tydelig barriere er, at
og uundværlig del af det at prakti-
prisen for e-bøger er nogenlunde den
sere kunsthistorie. Både som redskab
samme som for den trykte papirud-
til research og læring og integreret
gave. Før dette ændrer sig, er der ikke
i bredere formidling. Endnu har der
grund til at forvente større omvælt-
dog ikke været den store diskussion
ninger. At prissænkningerne snart vil
af, hvad dette har af konsekvenser.
komme, ser der ud til at være generel
Det er dyrt at udgive bøger om kunst
konsensus om, om ikke andet fordi
med gode reproduktioner, for slet
danske læsere på sigt vil bemærke,
ikke at tale om specialiseret faglit-
hvad der sker på det engelskspro-
teratur, og efterhånden som e-bogen
gede område, og som konsekvens
bliver mere udbredt og accepteret er
efterlyse danske e-bøger til en lavere
det ligeledes indlysende, at vi kom-
pris. Samtidig har en række folkebib-
mer til at kende flere og flere kunst-
lioteker nu indgået en forsøgsordning
værker udelukkende fra skærmen.
med de to største aktører på det
............................................................
............................................................
Af Rasmus Kjærboe, mag.art. i kunsthistorie
Tilbage i starten af 00’erne havde
I dag kender jeg ingen forelæser,
kunsthistorie på Københavns
der blot berører det æstetiske felt,
Universitet stadig en lysbilledsam-
som ikke henter i hvert fald en del
ling, og man havde også søsat et
af sit billedmateriale fra internettet.
digitaliseringsprojekt. Af forskel-
Rent formelt betyder dette en daglig
lige årsager måtte dette opgives:
skøjten på grænsen af det lovlige,
Kroniske problemer omkring bille-
reelt har brugen af ukrediterede
ders ophavsrettigheder – af en type
billeder og materiale med uafklaret
som de fleste, der nogensinde har
copyright ikke nogen retslig konse-
arbejdet med kunsthistoriske udgi-
kvens, så længe det forbliver inden
velser, sikkert kender – samlingens
for forelæsningerne. Modsat landets
størrelse, store udsving i værdi og
grundskoler og ungdomsuddannel-
bevaringstilstand af det foreliggen-
ser har universiteterne ikke en aftale
de materiale samt en accelererende
med rettighedshavernes organisa-
udvikling af de digitale muligheder,
tion Copydan om brug af billeder
der endeligt gjorde bestræbelserne
(Politiken, 6/12).
mere eller mindre redundante.
46
danske bogmarked – Gyldendal og
Gennembruddet for den digitale bog
Lindhardt & Ringhof – hvor en stor
lader i dansk sammenhæng dog ven-
gruppe nyere titler kan ”downlånes”.
te på sig. Et trægt bogmarked med
Denne ordning betyder, at forlag og
nogle få, store og monopollignende
forfattere får en mindre sum penge,
forlag, en række stærke overens-
hver eneste gang en låner henter en
komstlignende aftaler mellem forfat-
elektronisk bog fra biblioteket. Når
terforeningerne og udgiverne, eller
først den skønlitterære bog har fået
en almindelig boglæsernes konser-
sit digitale gennembrud, er der ikke
vatisme bliver brugt som forklaring
langt til at faglitteraturen følger trop.
flere steder fra. Reelt set er der tæt
ved ingen, der køber dansk skøn- el-
Det er nemt at se, at de ventede
ler faglitteratur for at læse det på en
forandringer naturligt vil få særlig
47
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
betydning for illustrationsmæt-
Som resultater af en autoriseret og
ner udgør forhåbentlig – bør faktisk
visse tilfælde offset-plakatens over
tede udgivelser af både speciali-
autoritativ redaktionsproces virker
udgøre – et træk ved den type
serigrafien – men i det lange løb er
seret og mere alment formidlende
det trykte ord og det trykte billede,
kunsthistorie, der anvender og (for)
det det selvudslettende, transpa-
kunsthistorisk litteratur. Det er
som om de både har en højere status
bruger fotografier af kunstværker.
rente medium, der ender med at blive
straks sværere at afgøre hvilken.
og en højere kommunikativ kvalitet.
Det referentielle billede – illustratio-
foretrukket. At vestlig kultur, og
nen af noget ”i virkeligheden” – har
måske særligt vestlige intellektuelle,
Udstillingskataloger og monografier
forventes i dag at have masser af
Uanset om et billede af noget er elek-
under alle omstændigheder vist
samtidig har en fortsat platonisk
billeder i høj kvalitet og farvegengi-
tronisk eller fysisk reproduceret – og
sig ganske robust; også selvom vi
angst for illusionen og den alt for
velse. Udviklingen inden for bil-
i dag er alle billeder som udgangs-
konstant udfordrer dets status som
perfekte og forførende reproduktion,
ledbehandling og trykketeknikker
punkt elektroniske før de eventuelt
virkelighedsgengivelse.
er en anden sag. I nogle kredse opfat-
har givet en masse muligheder, og
(gen)opstår som rasterpunkter på
muligheder er lynhurtigt blevet til
et ark – indtager det uvægerligt
Det er denne fundamentale tvety-
nærmest brechtsk fremmedgørelses-
forventninger. Ved at tilbyde et væld
en ontologisk usikker grænseposi-
dighed indlejret i reproduktionen, der
værdi i sig selv.
af højkvalitetsreproduktioner kan
tion. Hvor relationen mellem ord og
også er den egentlige årsag til ikke
kunstmagasiner og -bøger stadig
genstand nærmest altid kan siges at
at fremhæve det trykte billede som
Oplevede kvalitetsforskelle til trods
noget andet end computerskærmen,
være umotiveret, tilfældig og baseret
”bedre” eller mere sandt end billedet
så er den væsentligste distinktion
og tiltroen til den ”ægte”, ”sandfær-
på rent kulturelle konventioner, så
på computerskærmen. Subjektivt
mellem fysiske og digitale reproduk-
dige” og ”håndgribelige” gengivelse
er billedets forhold til sin referent
kan mange digitale billeder sagtens
tionsmedier sådan set simpel: Det
bestemmer sandsynligvis mange
straks mere sammensat. Om repro-
opleves som dårligere end trykte
ene reflekterer lys; det andet udsen-
læseres opfattelse af den trykte bog
duktionen af Monets åkander rent
versioner, fordi pixellering og far-
der det. Det er altså et spørgsmål
med det trykte billede som havende
faktisk tager del i originalen, om den
veproblemer omkring eksempelvis
om additiv eller subtraktiv farve-
en særlig epistemologisk værdi. I dag
på en eller anden særlig måde hen-
kulør, intensitet eller valør får os til
blanding. Den additive reproduktion
findes en mængde specialiserede
viser til og er en analog gengivelse
at fokusere på mediet frem for på bil-
har så det særlige underproblem,
forskningstidsskrifter ellers udeluk-
af et maleri et andet sted i verden, er
ledet. Reproduktionens udviklings-
at ikke to computerskærme repro-
kende i elektronisk form – udvik-
den type spørgsmål, der ikke kan nå
historie er væsentligt en historie om
ducerer et billede på helt samme
lingen er gået væsentligt hurtigere
en rimelig afgørelse. Diskussionen
forsøgene på at udvikle prisbillige
måde, hvorimod mange kræfter er
inden for naturvidenskab end for
af gengivelsens sandhedsværdi og
måder at reducere mediets interfe-
brugt gennem århundrederne på at
visuelle studier – men både prestige
bevidstheden om både praktiske og
rens. Til tider triumferer den billige
standardisere og sikre ensligheden i
og anseelse klæber i vide kredse
ontologiske problematikker indeholdt
lavkvalitetsreproduktion – tænk på
trykte, subtraktive farvegengivelser.
stadig til det trykte, fysiske medium.
i alle mekanisk-digitale reproduktio-
mp3’ens dominans over cd’en eller i
Billedet på skærmen er altså et sted,
48
tes støj og slitage som havende en
49
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
Kunsthistorisk Bogliste 3/2011
hvis væsensforhold til sin referent
altid kun kan være tilnærmelsesvis.
ledreproduktioner i sort-hvid. Forde-
fordunklet. Og hvis der udvikles en
er akkurat lige så uafklaret som ved
Opmærksomhed over for faldgruber-
lene ved at bruge farvepartikler, der
alment anerkendt praksis for blot at
det trykte billede, men som yderli-
ne ved digital billedreproduktion kan
fysisk omarrangeres på en skærm alt
gengive billeder uanset ophav, hvor-
gere: 1) mangler det trykte billedes
hjælpe til at skærpe og vedligeholde
efter, hvad der skal vises, er en åben-
dan skal forskellige kunstsamlingers
traditionelle autoritet; 2) udfordres
en sund skepsis over for alle billeders
lyst mere behagelig synsoplevelse
kostbare fotografiske ekspertise så
af kvalitetsudsving, hvor mediet
referentielle sandhedsværdi, ligesom
med et meget lavt energiforbrug. Og
finansieres og overleve? Den opti-
gør opmærksom på sig selv; 3) har
det også gør ydmyg at sammenligne
så fungerer e-bogslæseren ligesom
malt fremførte digitale reproduktion
problemer fordi slutmediet – den en-
de enorme udsving, der er fra kunst-
den trykte reproduktion gennem
er hverken værre eller bedre til at vi-
kelte brugers skærm – savner basal
bog til kunstbog, der reproducerer
subtraktiv farveblanding.
deregive information end det trykte
standardisering; 4) dannes på andre
kendte motiver.
præmisser – additiv farveblanding
billede. Det er gennem den potentielt
Den grundlæggende udfordring
grænseløse og øjeblikkelige videre-
– end det, det typisk reproducerer
I bund og grund er det digitalt
fra den digitale bog og den digitale
formidling og gentagelse, at radikalt
(malerier, skulpturer og resten af
reproducerede billedes mangel på
reproduktion handler om et noget
nye muligheder og nye udfordringer
verdens reflekterende overflader).
autoritet blot endnu et spørgsmål
andet aspekt af billedets værdi: Hvor
først egentligt opstår.
............................
om manglende institutionalisering,
står århundreders hårdt tilkæmpede
De skitserede problemer og udfor-
ikke et essentielt fravær indskrevet i
ophavsrettigheder, efterhånden
dringer er dog ikke en entydig ulem-
denne form for billeder, og spørgsmål
som mere og mere materiale bliver
pe. Der er ganske rettelig en grund til
om kvalitetsstandarder og vedta-
tilgængeligt gennem internet-
bestandigt at være skeptisk over for
gelse af visse normer for skærmkali-
tets gråzoner? Hvordan et muligt
en kunsthistorisk fetichering af den
brering er udfordringer, der kan løses
sammenbrud i opretholdelsen af
Mikkel Vuorela, ”Universiteter snyder
”korrekte” reproduktion. Den gradvist
teknisk eller gennem opnåelsen af
de eksisterende rettigheder kan
kunstnere for millioner”, Politiken,
opnåede grafiske standardisering
almindelig konsensus. Endeligt står
påvirke den forsknings- og formid-
6/12/2011, http://politiken.dk/kultur/
og kvalitetskontrol af fysiske tryk er
distinktionen mellem den digi-
lingstradition, der er skabt inden
kunst/article1471039.ece
en gevinst i forhold til intersubjektiv
tale reproduktion, der baseres på
for kunsthistorien, er et helt åbent
forventningsafstemning, men bety-
lysudsendelse, og det trykte billede,
spørgsmål. Et vigtigt element ved
der som sådan ikke, at vi er kommet
der reflekterer lys, muligvis ikke i
kunstreproduktionen i dag er, at der
nærmere en bedre reproduktion i ab-
længden. E-bogslæsere, der benytter
i mange sammenhænge er en klar,
solutte termer. Kun at vi for et øjeblik
såkaldt elektronisk blæk, er i dag en
institutionel og autoritativ afsender
har vedtaget en acceptabel afba-
veletableret teknologi, som allerede
af billedet – en slags reproduktionens
lancering af et farvespektrum, der
er i stand til at gengive rimelige bil-
proveniens – som er i fare for at blive
50
Litteratur
............................
51
KUNSTHISTORISK BOGLISTE
Nr. 3 / 2011
............................
Redaktion:
Rasmus Kjærboe og Martin Søberg
Udgivet af:
Dansk Kunsthistoriker Forening
www.kunsthistoriker.dk
............................
Udgivelser til anmeldelse kan sendes til:
Dansk Kunsthistoriker Forening
Att. Martin Søberg, ID 40 84 68 60
Døgnpost 637, 1704 København V
ISSN 2245-0092
DANSKKUNST
HISTORIKERFORENING
Eksempel på medlemskort