1. No category

Midtjydsk Udstilling 1936
Grindsted
11. - 28. juni 1936
Finn Hauge Hansen
Grindsted Lokalhistoriske Arkiv
Midtjydsk Udstilling i Grindsted - 1936
I de seneste bøger, som er udkommet i slutningen af 2012 og her lige efter nytår
om Grindsted-egnen har forfatterne på flere måder omtalt den udstilling i 1936,
som dengang var med til at sætte Grindsted på landkortet. I det følgende skal
udstillingen og dens tilblivelse, organisation og publikumstække med købestævne, arrangementer og støtte fra højeste steder påvises. Vi lader statsminister
Stauning slå udstillingens betydning an.
Statsminister Stauning åbner udstillingen
”Da jeg for 44 år siden arbejdede i en jysk købstad, hørte jeg ofte beretninger
om det mærkelige land, der fandtes nordvest for Kolding. Man talte om Vorbasse, Grindsted, Sønder Omme og Herning, som nogle delvis ubefolkede strækninger af landet. Hedesogne, hvor mennesker ikke kunne leve, hvor civilisationen ikke rigtigt var nået frem, og hvortil man kun kunne komme ved mange timers rejse ad næsten ufremkommelige veje.”
Sådan indledte Stauning sin tale på åbningsdagen ved middagen om aftenen.
Han fortsatte med at glæde sig over, at Grindsted by og egn nu var på omgangshøjde med det øvrige land, sådan at der også her på den tidligere karrige
hede ved hårdt slid og samarbejde var skabt en fremdrift, som alle erhverv kunne lære af. Heldigvis var krisen både her i landet og i verden ved at aftage, sagde han, uden dog at nogen kunne vide, om tilpasningen til de nye forhold ”er
kortvarigt forbigående eller måske foreløbig den blivende tilstand”. Derfor var
sammenhold nødvendig. ”By og land har fælles interesser, håndværker, landmand og arbejder har fælles interesser, og derfor gælder det om at forene alle til
den nationale produktive gerning, som tiden kræver”. Stauning sluttede talen
med ønsket om, at netop ”udstillingen i Grindsted for land og folk må være et af
2
de samlingstegn, som kan bidrage til fortsat trivsel og volgang ( red. fremgang) i
vort land”.
Grindsted Håndværkerforening er primusmotor
Ideen om at gennemføre en udstilling af
betydeligt format var opstået på et møde i Grindsted Håndværkerforening i
1935. I 1926 havde byen med succes
afholdt en amtsudstilling, der trak folk til
området og gav et økonomisk overskud
til fordeling mellem byens ungdom. Nu
her næsten 10 år efter kunne det være
gavnligt for egnen at forsøge igen. Som
tidligere blev det et forretningsudvalg
mellem byens erhverv, der kom til at stå
for planens realisering. Med bankbestyrer Thrane igen som formand og utrættelig leder blev der enighed om, at udstillingen skulle vise den udvikling, som
Grindsted-egnen havde gennemgået og var ved at fuldbyrde takket være Hedeselskabets indsats for afvanding og mergling samt jernbanernes udfyldning af
det tidligere uvejsomme terræn.
Hedeselskabet er medarrangør
Temaet var så bredt, at Hedeselskabet så sin fordel i at gå med som indbyder til
udstillingen og samtidig påtage sig, ”med økonomisk støtte fra denne”, at etablere en egen underafdeling, der ”så omfattende som muligt” skulle illustrere hedesagens udvikling fra 1866 til 1936 i billeder, statistik og modeller. Med dette tilsagn var, som redaktør Larsen i Grindsted Dagblad nogle måneder før dens åbning betonede, udstillingens tiltrækningskraft sikret.
Udstillingsområde på 15 tdr. land
I løbet af foråret 1936 kom der under
byens arkitekt Schiørrings ledelse et
udstillingsområde på 15 tdr. land syd for
Grindsted å op til det nye friluftsbad og
stadion.. Man rejste 25 store og mindre
bygninger med brug af det helt nye byggemateriale troldtekt – en plade af træmasse og cement - som beklædning.
”De store gule flader fremtræder i en
smuk stil”, var bedømmelsen i en avis.
Indvendig dækkede gulvarealet mere
3
end 6000 m2. Mere end Forum i København, som reklamen lidt stolt lød. Der
var 12 afdelinger. Hovedhallen med indgangens logo MU havde belysning ovenfra, så alle stande i bygningen blev oplyst på en gang. Dertil kom en stråtækt
hedekro med stork på taget og foran to
kæmpehøje samt en moderne restauration. Begge med spiritusbevilling til kl.
24 i den ellers tørlagte by. Mellem bygningerne var der forsøgsmarker, forsøgshaver og anlagte blomsterbede
samt ikke mindst en ”rakkerkule”, som
skulle bebos af en familie af rakkerslægt
med dens geder.
Erhvervsvirksomhederne bakker op
Det lykkedes inden udstillingens åbning at gøre hen ved 250 firmaer interesserede i at komme med deres varer og vise dem frem for et formodet talstærkt publikum. Erhverv indenfor håndværk, handel og industri samt landbrug fra hele landet tog deres mest moderne produkter med på udstillingen, hvortil kom også
landbrugets bierhverv som jagt og skovbrug samt en særlig bygning til fremvisning og demonstration af nye metoder i husholdningen. Før udstillingens åbning
4
måtte dog nogle få firmaer melde afbud på grund af valutaforholdene og især
strejkesituationen, som det lidt indforstået hed i et af de lokale blade..
Organisationen bag Midtjydsk Udstilling var i det hele meget professionel. I den
udsendte mappe til potentielle udstillere og andre interesserede nøjedes man
ikke med Grindsted-egnen, men det var hele det midtjyske område der blev anskueliggjort som mål for publikums interesse. I artikler med billeder blev det beskrevet, at fra Grindsted var der ikke langt til ”Æventyrets land” ved Vesterhavet,
ligesom jernbaneturen fra Grindsted gik forbi Randbøldal gennem Vejledalen til
Vejle. Også for egnen omkring Skanderborg og Ry blev der gjort reklame.
Prestigefyldt præsidium
Endvidere indeholdt mappen en liste over kendte mænd, som havde indvilget i
at indtræde i præsidiet for udstillingen. I ærespræsidiet sad Stauning sammen
med 3 af sine ministre, landbrugsminister Bording, indenrigsminister Bertel Dahlgaard og handelsminister Johs. Kjærbøl samt formanden for Det danske Hedeselskab hofjægermester C.D.V. Lüttichau, og formanden for foreningen Dansk
Arbejde, direktør Chr.H.Olesen. Udstillingens 2 præsidenter var stiftamtmand P.
Herschend og direktør C.E.Flensborg fra Hedeselskabet. Endelig talte præsidiet
42 medlemmer fordelt over hele landet, men flest fra Jylland, heraf tre fra Grindsted: Skovridder J.J. Holt, grosserer I.P. Jensen og sognerådsformand, murermester M. Knudsen.
Stor medieinteresse for udstillingen
Også de danske aviser lykkedes det at
få gjort interesserede i at skrive om udstillingen og de tilknyttede aktiviteter i
de små 3 uger den varede. 100 pressefolk fra hele landet stævnede således til
Grindsted-egnen den 9. maj ca. en måned før åbningen. Efter morgenmad i
Skyttehuset i Vejle kørte en kortege af
biler mod det indre af Jylland, hvor de
undervejs til Grindsted gjorde holdt i de
københavnske grossererplantager med
deres palæer. Næste dag gik turen til Kolding, hvor borgmesteren gav middag,
inden de travle pressefolk således klædt på skulle nå togforbindelsen til Sjælland.
Med det grundige forarbejde blev Midtjydsk Udstilling en solid succes. Det lykkedes i udstillingsperioden at tiltrække folk fra by og land i et antal, der af udstillin5
gens ankermand bankbestyrer Thrane efter den sidste dag skønnedes til over
130.000 gæster.
Righoldigt og forskelligartet program
Foruden aktiviteterne i udstillingsbygningerne og på forsøgsmarkerne med faglige foredrag var der et righoldigt program
med ”livet på heden på Blichers tid”, dyrskue, daglige
sportsaktiviteter, orkestre, tivoli og noget så eksotisk som en
indianerlejr. Indianerne skulle senere til Rebildfesten den 4.
juli. Om aftenen var der ”dans på arenaen” og forskellige
sangkor samt ” liegstowaften (mundharmonikaorkester)” et
par aftener. En aften lå friluftsbadet illumineret, og tre aftener oplystes himlen af festfyrværkeri, bl.a. Sct. Hans aften
endda med radiotransmission fra Rådhuspladsen i København. For dem der ville se egnen lidt ovenfra havde hedeselskabet rejst et 18 meter højt tårn med spinkle trapper
uden rækværk. For de endnu mere oplevelsesivrige var der
mulighed for en lufttur med to flyvemaskiner, hvis de dog ikke nøjedes med at
beundre ”flyopvisningen af hærens flyvetropper med 3 jagere og auto-gyro” nede fra jorden.
Størst tilstrømning var der søndag den
21. juni, hvor Dansk Idrætsforbund stod
som arrangør af et stafetløb af 200 løbere fra Randers, Nyborg og Gråsten i
anledning af indvielsen af det nye stadion ved siden af friluftsbadet. Begge
blev drevet af private interessentselskaber uden udgift for kommunen. Dog var
noget af arbejdet med det store stadion
udført som nødhjælpsarbejde. Af entreindtægten skulle ”en betydelig sum” gå
6
til de danske deltagere i de olympiske lege senere på året i Berlin. Starten i de
tre byer gik mellem 6.30 og 7.00 om morgenen, og løberne ventedes til Vejle
ved 12-tiden og i Grindsted på stadion kl. 15.15. Indvielsen var berammet til
15.30 Over 30.000 mennesker var i Grindsted den dag. 30 ekstratog var sat ind.
Et stort svømmestævne med deltagelse af elitesvømmere samt fodboldkamp
mellem Jyllands bedste hold efterfulgt af norske folkedansere fra Hallingdalen
var på programmet. For de knapt så sportsinteresserede trak godsejer Tofts forlystelsespark med cirkus og spøgelsestog. Der var ”stor rift om de nye, flotte
radiobiler”
Kronprinseparret besøger udstillingen
På udstillingens tredjesidste dag besøgte kronprinseparret Frederik og Ingrid
udstillingen og blev vist rundt af de to præsidenter og Thrane. For kronprinsens
vedkommende var det et genvisit fra udstillingen i 1926. Som Frederik humoristisk bemærkede, ”kommer jeg denne gang i dobbelt skikkelse.” Parret blev
modtaget foran hovedhallen, hvor honoratiores og en gruppe af byens spejdere
stod opstillet. Dernæst gik turen igennem husmoderafdelingen, hedeselskabets
afdeling, hvor parret hilste på et par hedeopdyrkere, inden det via jagtafdelingen
og kunsthallen gik ind i restauranten til en forfriskning. Mest at skrive om var parrets besøg i rakkerkulen, hvor kronprinsesse Ingrid, da hun gik, sagde: ”Tak for
”Tak for besøget til værtsfolkene.” Imponeret var hun af friluftsbadet og gentog
dermed den beundring, som også medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation havde lagt for dagen, da de i udstillingens første uge var kommet forbi.
Stor tilfredshed med udstillingen
Alt i alt var der stor tilfredshed med Midtjydsk Udstilling. Flere gange kunne
dagspressen melde om, at udstillerne havde gjort gode forretninger. Det havde
været et købestævne. En avis skrev, at omsætningen i Grindsted havde rundet
den kvarte million kroner. Den 22. juni – 6 dage før udstillingen sluttede - oplyste
Thrane, at der var balance i regnskabet, og at der derfor ikke blev brug for den
stillede garantikapital. Regnskabet ville komme til at balancere med 175-200.000
kroner. Det forventede overskud skulle fordeles mellem Grindsted tekniske skole, biblioteket og friluftsbadet. Budgettet havde den 9. maj været sat så lavt som
7
100.000 kr ifølge oplysning fra gårdsdagens møde på Hansens hotel, så det
ses, at udstillingen i mellemtiden havde fået vokseværk.
Med til at sikre det store fremmøde ud over det allerede nævnte var utvivlsomt
også opbakningen fra de landsdækkende foretagender. Radioen sendte flere
udsendelser fra udstillingen og tilmed større begivenheder fra København. Således også landskampen mellem Danmark og Sverige i fodbold, hvor Danmark
vandt. Talerne fra åbningsmiddagen blev på førstedagen sendt ud i æteren.
Post- og Telegrafvæsenet lod dets rullende postkontor fungere på udstillingsdagene, så der kunne afsendes breve endda med et helt nyt frimærke med motiv
af hovedhallen med udstillingens logo.
Mere lokalt kunne man også. Musikdirektør Ejvind Skov i Grindsted spillede
ikke bare med sit orkester til dans, men
komponerede også en særlig
”iørefaldende” udstillingsmarch, Hedens
Melodi, som sidenhen udkom på musikforlag med noder og stadigvæk spilles.
Efter udstillingens afslutning gjorde Jyllands Posten status, idet bladet mente at
vide noget om, hvorfor den var blevet en succes. Begunstiget af det gode vejr
var det ”en både smuk og lærerig udstilling, der viste hvad flittige hænder havde
skabt – et nyt stykke Danmark.” Det var ikke kun udstillingen, men også byen
Grindsted og hele egnen folk kom for at se og opleve ved selvsyn.
8