STEMPELTRÆF ved Graceland Randers 15. og 16. august 2014 (www.stempeltraef.dk) I dagene 15., 16. august 2014 – i forbindelse med Randers-ugen – arrangerer vi i tæt samarbejde med Randers Eventsekretariat, Randers Cityforening og Elvis Presley-museet Graceland Randers et STEMPELTRÆF for alle køretøjer og maskiner der indeholder et eller flere stempler som drivkraft. El-biler skal også være meget velkomne. Hele idé-grundlaget for at søsætte dette store projekt er at samarbejde på tværs af alle mærkeklubber og særinteresser. Lad alle os, der har ”benzin i blodet” mødes, uanset hvilket køretøj vi har. Lad os få en god snak omkring vore mange forskellige køretøjer – der skal være plads til os alle. Lad os sætte noget ind på vores oplevelseskonto! STEMPELTRÆFFET vil foregå på området omkring Graceland Randers, Graceland Randers Vej 3, DK8960 Randers SØ. Omdrejningspunktet vil være arealet omkring Elvis Presley-museet, og hele området vil være fyldt op med alverdens klassiske køretøjer på såvel 2, 3 som 4 hjul. Der vil være personbiler, lastbiler, busser, motorcykler, scootere, traktorer, stationære motorer, modelbiler og meget, meget andet. På området vil der også være stumpemarked/kræmmermarked/bagagerumsmarked, samt masser af aktiviteter/oplevelser begge dage. Til børnene er der opsat en HOPPEBORG. Der vil være mulighed for parkering/overnatning af campingvogn/telt på et dertil indrettet areal. Vi kan også tilbyde strøm. Randers Centrum incl. Østervold vil også blive inddraget under STEMPELTRÆFFET, og bilerne og motorcyklerne vil lørdag kunne ses køre rundt i hele Randers Centrum, så der bliver masser af flotte køretøjer at kigge på. En af Danmarks mest berømte racerbiler fra de gode gamle dage – Robert Nellemann’s Ford V8 Special årgang 1937, også kaldet ”Nellie” er tilbage i Randers efter 15 år i Sverige. Bilen fremstår præcis som dengang Robert Nellemann fik den ombygget i 1945. Hele bilens historie fra den dag den 7. juli 1937 bilen blev solgt af Sofus Nellemann i Randers, har motorskribent Hans Pedersen – HP-bilnostalgi.dk efterforsket særdeles omhyggeligt og har i dag hele bilens historie dag for dag frem til i dag. Hans vil være til stede ved bilen såvel fredag som lørdag, og han vil ivrigt og levende fortælle bilens historie. Robert kørte mange løb på Jydsk Motorbane nord for Hobro, en 1000-meter oval jordbane som var i gang fra 1947 – 1959. Motorbanen har Hans også efterforsket mere end grundigt, og vil gerne fortælle banens historie, som han selvfølgelig kan udenad. Hans har fremstillet en model af den gamle berømte bane, således publikum virkelig kan se, hvordan banen så ud dengang for mange år siden. Hertil har han 100 gamle fotos fra banen. Såvel den fine, unikke Ford V8 fra 1937 og modellen af Jydsk Motorbane er et besøg værd – akkurat som alle de andre mange køretøjer på pladsen. Der vil naturligvis være mulighed for at kunne købe øl, vand og mad til rimelige priser. Se mere på vores hjemmeside: www.motoreventranders.dk Arrangør: Foreningen MOTOR EVENT RANDERS, Kertemindevej 9, DK-8940 Randers SV Kontakt: Hans Pedersen, mobil 29 84 82 82 eller 87 79 22 66. Mail: [email protected] Lasse Andersen, mobil 26 33 00 33. Mail: [email protected] SE OGSÅ: www.detsker.dk www.randersugen.dk www.facebook.com/RandersEvent www.randerscity.dk www.facebook.com/randerscity www.gracelandranders.dk
© Copyright 2024