STJERNERUTEN I RANDERS

STJERNERUTEN
I RANDERS
1
Stjerneruten
Stjerneruten er en anbefalet gåtur i byens gamle bydel.
15 store fixstjerner markerer kulturelle og historiske seværdigheder,
som forbindes af små ledestjerner. Stjerneruten, der er markeret i
fortovet og i gågaderne, er på 2.5 km og meget handicapvenlig.
Stjerneruten er anlagt som en rundtur, og kan derfor påbegyndes
og afsluttes efter behag.
Hvis du vil vide mere!
De toppede brosten, gamle bindingsværkshuse, snævre stræder og
gader og asymmetriske torve er atmosfærefyldte rammer for en gåtur.
Den gamle bydel rummer på én gang historiens vingesus og et levende
og moderne købstadsmiljø. Mange steder i bybilledet ses spor fra
byens historie.
Med denne guide i hånden kan du på en
let måde få en forklaring og måske et
svar på nogle af de spørgsmål, der må
rejse sig, når du går rundt i den gamle
bydel.
Stjerneruten kan downloades på GPS
og kan suppleres med bogstavjagt.
Hør nærmere hos VisitRanders
Du ønskes rigtig god tur.
2
1. Rådhustorvet
Rådhustorvet er byens centrale plads og danner således ofte rammen
om musik/teater og ikke mindst hyldest af byens lokale sportshelte.
Det gamle Rådhus fra 1778 er tegnet af Bygmester Chr. Mørup.
Egentlig ønskede man intet nyt rådhus, kun en restaurering af det gamle.
Restaureringen af rådhuset blev udbudt i licitation, men efter alle
formaliteterne var overstået, krævede stiftsbefalingsmanden, at man
afbrød istandsættelsen, som han anså for at være nyttesløs, for i stedet
at påbegynde et helt nyt byggeri. Chr. Mørup producerede en skitse på
blot 6 dage, som blev godkendt af borgmesteren, hvorefter arbejdet gik i
gang. Indtil 1930 lå Rådhuset 3 meter længere mod syd. I forbindelse med
øget biltrafik skulle indfaldsvejene gøres bredere. Rådhuset blev hævet,
og kraftige jernbjælker blev lagt ind under huset, så det kunne trækkes
med tov, se billede side 19. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen
markerer husets tidligere placering. Det gamle Rådhus bruges i dag til
byrådsmøder, vielser og officielle modtagelser.
Statuen af Niels Ebbesen, som står på Rådhustorvet foran Rådhuset,
er udført af F. E. Ring og blev afsløret i 1882. Statuen er støbt af kanoner
fra orlogsskibet Dannebrog. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skyllede
en nationalromantisk stemning over landet. Statuen er udført i denne stil,
og Ebbesen han vender ansigtet mod syd for at holde øje med tyskerne.
Læs historien om Den Kullede Greve på side 19.
Få øje på: Paaskesønnernes Gaard, med kamtakgavl,
er den ene af 4 kendte stenbygninger fra middelalderen.
Stenhuse var sjældne, så det vakte opsigt, da de 3 Randerskøbmænd, Anders, Peter og Niels Paaske byggede deres store købmandsgård i sten omkring 1463. I dag er kun en del af gårdens
forhus bevaret og indrettet med delikatesseforretning. Fra den
nordlige ende af torvet kommer man ind i det, der i midten af
1800-tallet var Randers’ gamle jødekvarter. Den jødiske menighed
var dengang den største uden for København.
Nygade 6 er én af få bygninger i Danmark med højbindingsværk med
højstolpekonstruktion. Huset, der er byens ældst bevarede bindingsværkshus, har en kompliceret bygningshistorie fra begyndelsen af
1500-tallet til ca. 1760 og med den
seneste renovering i 1990’erne.
Huset var den yderste bebyggelse
indenfor voldene i middelalderens Randers.
Helenestræde hed før i tiden Helvedesgyde og havde
ry for at være det sted, hvor de letlevende damer holdt til.
3
2. Østervold og Den Jyske Hingst
Den Jyske Hingst er skabt af Helen Schou, og den blev rejst i 1969 som
et minde om de berømte hestemarkeder og det dygtige avlsarbejde med
jyske heste, som egnen var kendt for. Sammen med Randers Dragonerne
understregede de store hestemarkeder og hesteavlen, at Randers var
hestenes by. I slutningen af 40’erne kunne markedet mønstre over
2.000 heste, og fra slutningen af 50’erne
var det slut med de store markedsdage i Randers. Østervold
går omtrent der, hvor
Christian d. III anlagde
byvolden i forbindelse
med sin befæstning af
Randers i 1550’erne.
I 1950’erne sanerede byen kvarteret og anlagde de store bygninger
og den godt 500 meter lange og 42 m brede boulevard, som vi ser i dag.
I december 2006 blev en gennemmoderniseret Østervold indviet.
Med væg-til-væg granitbelægning fra Kina, træløber, nyt gadeinventar og
understregning af den store niveauforskel, der er fra nord til syd
er Østervold i dag blevet rammen om cafeliv, koncerter, markeder og
handel. Udover Den Jyske Hingst er det 2 moderne kunstværker,
der præger dette fantastiske byrum: Redfall og Fontæne har
begge vandet som tema.
Ingvar Cronhammar er kunstneren bag begge værker.
Redfall blev indviet i foråret 2002 i anledning af Randers By’s
fejring af 700 års købstadsjubilæum. Ingvar Cronhammers
Redfall er, når lyset og vandtilførslen er i funktion, et virkelig fascinerende kunstværk. Gennem vinduesåbningerne skabes der en kontrast
mellem den hvide, næsten sterile ydre bygningsskal og det indre
blodrøde vandfald. Fontæne blev indviet den 3. September 2009.
Vandkunstens rislende vand løber ned af en høj stålsøjle og
ender i et stort, cirkelrundt lavvandet bassin med italiensk
granit. Lysvirkninger langs søjlen og rundt langs kanten
i den store cirkel spiller op til det ultrarøde lys i
Redfall længere nede ad gaden.
4
3. Underværket
Underværket er et utraditionelt handels- og kulturhus, der blev indviet
i år 2000. Et levende miljø, hvor folk mødes på tværs af etnisk baggrund.
Her findes kunsthåndværkere, handelsfolk og forskellige foreninger, samt
afholdes ØKOmarked en gang om måneden.
I området: Ved Stemannsgade nr. 11 og Jens Otto Kraghs plads
ses en mindeplade for Jens Otto Krag, statsminister fra
1962-1968 og 1971-1972.
Det er også her, man kan overveje at holde en
lille pause fra Stjerneruten og begive sig ud
ad Toldbodgade langs havnen til GAIA
Museum Outsider Art. I billeder og oplevelser
viser GAIA Museum kunst, der er skabt af
kunstnere på kanten af den sociale normalitet
og uden for den etablerede kunstverden. Her er liv,
humor og hæmningsløs kunst men også gribende storhed
og højt til loftet. GAIA Museum Outsider Art fortæller de
historier, der ellers ikke bliver fortalt.
4. Kulturhuset med:
Museum Østjylland
Tag på en kulturhistorisk tidsrejse gennem museets udstillinger.
Rejsen begynder i oldtiden og går forbi spændende fund fra Randers
og omegn. Du møder den interaktive runesten, en sanselig og moderne
udstilling om middelalderens mennesker, Randers’ udvikling fra købstad til
industriby og kommer forbi De Buhlske Stuer: et kunstnerhjem fra
begyndelsen af 1900-tallet med mere end 300 kunstværker, heriblandt
48 raderinger af Rembrandt.
5
Kulturhuset med:
Randers Kunstmuseum
Randers Kunstmuseum, Museet for Dansk Kunst, viser et alsidigt udvalg
af det bedste i dansk billedkunst fra slutningen af 1700-tallet og frem til
i dag. Bl.a. L.A. Ring’s “Sommerdag, Roskilde Fjord” år 1900. Bysbarnet
Sven Dalsgaard er rigt repræsenteret med varierende ophængninger fra
Danmarks største specialsamling af multikunstnerens værker.
Blandt de attraktioner, museet er særlig kendt for, er der endvidere
grund til at fremhæve Tróndur Paturssons fantastiske glasinstallation
KOSMISK RUM, som åbner ”svimlende afgrunde” under den indtrædendes fødder. Kulturhuset rummer udover de to museer; bibliotek,
Lokalhistorisk Arkiv, café og foredragssal. I foyeren ses et stort vægrelief
af Cobra-kunstneren Asger Jorn.
Langs ruten: Tilbage på Østervold kan man fra Ingvar
Cronhammars ”Fontæne” se ned mod Redfall en anden
af Cronhammars værker. I baggrunden ses
Danmarks eneste og meget travle flodhavn. Stop op og betragt skulpturerne.
Redfall byder på overraskelser med vandkaskader og infrarødt lys. Mod nord op ad
Østervold rejser en moderne bygning sig.
Det er Danmarks nyeste og mest moderne biograf,
der ligger dér, hvor byens gamle bryggeri Thor lå.
Dytmærsken er formentlig opkaldt efter købmænd fra
Ditmarsken, men navnet kan også betyde ”marskagtigt område”.
6
5. Slotspladsen
Her lå byens Gråbrødre Kloster i middelalderen. I 1535, efter reformationen, overtages klosteret af Kronen. Christian d. III omdannede det
til Dronningborg Slot, opkaldt efter hans dronning, Dorothea.
Det bliver revet ned i begyndelsen af 1700-tallet efter at have været
i Peter von Spreckelsens eje fra 1662. Hans hønsepige Bodil Steens
avancerede hurtigt til elskerinde og husbestyrerinde. Hun var en herskesyg
og hidsig kvinde, som behandlede tyendet meget dårligt. Flere gange
overfaldt hun tjenestepigerne, heraf to så hårdhændet, at de senere døde.
Bodil Steens blev da også anklaget for mord. Under en af sagerne blev
et vidne fundet skudt, men intet kunne bevises, og Bodil Steens slap for
straf. I 1711 blev hun dog dømt for majestætsfornærmelse og endte sine
dage i Hammershus på Bornholm.
Det kan være – men vides ikke – at den lille bronzefigur Randers
-Madonna har tilhørt Gråbrødreklosteret. Den blev fundet ved en
opmudring af Randers fjord i 1828. Den stammer sandsynligvis
fra Frankrig, og har sikkert tilhørt et af byens klostre,
måske som en del af et gyldent alter. Originalen findes
på Nationalmuseet, men en kopi af figuren kan ses på
Museum Østjylland, Randers.
I dag er Slotspladsen rammen om handel, udendørs cafémiljø
og underholdning. Per Neble’s ”Et Randers Spil”, der består af
13 hvide kugler, som symboliserer de 13 indfaldsveje til Randers.
7
6. Brødregade
I denne hyggelige gågade oplever du en blanding af gammelt og nyt.
Bemærk bl.a. Randers Handsker, som er Kongelig Hofleverandør og
Nordeuropas eneste handskefabrik. I perioden 1600 til ca. 1740 var
Randers Handsker kendt i hele Europa. Det er ganske vist, at den
franske Dronning Marie Antoinette menes at have sovet med Randers
Handsker, fordi de var så velduftende.
I denne gade boede forfatteren og Nobelprisvinderen Henrik Pontoppidan
i en årrække. Udover at være romanforfatter gjorde han Randers berømt
med sine beskrivelser af byen.
Det smukke bindingsværkshus fra 1592, Englehuset, nr. 24-26, er et
eksempel på Randers’ store købmandsgårde. Her blev den succesrige
handels- og købmand Niels Brock født og drev i en kort årrække handel
med sin far. Nr. 25 kaldet Niels Christensens Gård fra 1663 er endnu et
smukt eksempel på Randers bindingsværk fra den periode. Det sidste store
renoveringsarbejde blev afsluttet i 1993.
7. Niels Ebbesens Hus
Huset blev bygget af købmand og rådmand Jens Jensen.
Det er det største bevarede bindingsværkshus i 3 stokværk i
Randers og er fra 1643. Myten siger, at det var i dette hus byens
helt Niels Ebbesen slog Grev Gert ihjel i 1340. Jylland var pantsat
til den holstenske greve Geert. Han havde besat det meste af
Jylland og slået sig ned i Randers med 4000 mand.
De jyske væbnere gjorde oprør mod Grev Gert.
Blandt disse var Niels Ebbesen, som samlede
en gruppe mænd og red ind til Randers.
Her opsøgte de Grev Gert, og
Niels Ebbesen dræbte ham.
Ifølge overleveringen var
Svend Trøst den væbner,
som var for bange til at
tage med ind i byen
for at slå greven ihjel.
I stedet løsnede han
plankerne i Randers Bro,
8
så de kunne vippes i åen. Således forhindrede man forfølgerne i at nå
Niels Ebbesen. Endvidere siges det, at lugen på 2. sal altid skal stå åben,
så Grev Gerts ånd kan komme ud. Lukkes lugen, er det sikkert,
at alskens ulykker vil regne ned over Randers!
Hold øje med: De smukke gamle købmandsgårde i Storegade.
Her findes sande oaser med charmerende baggårdsmiljø. Bemærk især
her nr. 11 og 13. Gadens mange restauranter og barer indbyder til en
måske tiltrængt pause på turen. Skråt overfor i Vestergrave nr. 48 er det
smukke gamle bindingsværkshus fra 1649. Læg mærke til porthammer
og relief på gavlen. Fonden til bevarelse af gamle huse i Randers har
netop sammen med Kulturarvsstyrelsen færdiggjort en gennemgribende istandsættelse. I Vestergrave nr. 42 ligger Store Rosengården
fra 1600-tallet. Huset var dengang beboelse for 2 familier.
8. Håndværksmuseet Kejsergården Museet er indrettet i spritfabrikkernes gamle pakhus.
Museet rummer mere end 20 værksteder, der er bemandede
med håndværkere, der gerne fortæller om håndens arbejde.
Det kan anbefales at se efter i museets begivenhedskalender
for særlige arrangementer.
9
Langs ruten: Herfra ses også, på gavlen af Randers Kommunes
administrationsbygning den 4 meter høje relief i keramik fra 2002
af Peter Carlsen. Som den skumfødte Venus står Peter Carlsens nøgne
rygvendte kvinde op af Gudenåens vand, hvor symbolet for Randers,
tre laks, springer. Myten om den romerske Venus henlægges til en lokal
kontekst - Randers, og forvandles, måske med et ironisk smil på læben
til historien om en køn Randerspige.
Mod øst ses i Gudenåen Paradisøen med en amphora
guldvase af Mogens Møller og på den sydlige side
Sparekassen Kronjyllands hovedsæde, tegnet
af arkitektfirmaet 3XNielsen og indviet i
2002. Det er her, hvor Gudenåen løber
ud i Randers Fjord, byen Randers opstod
helt tilbage i vikingetiden. Man ved
her blev slået mønt fra omkring
1086 med Knud den Helliges navn.
Randaros var navnet dengang. ”Ran” betyder
“skrænt/skråning” og ”aros” betyder “ved flodens munding”.
9. Laksetorvet
Laksestaden kaldes Randers, fordi bestanden af laks og Gudenåens
vand har haft afgørende betydning for byens udvikling.
Randers Kommunes administrationsbygning har ligget her på torvet
siden 1980. ”Det lille r” af Børge Jørgensen er den første af et stort
byporte projekt, som byen startede i begyndelsen af 90’erne.
Hver af de 13 indfaldsveje skal markeres med en byport i
form af et stort kunstværk. Indtil videre er der opført 5
Det lille r” af Børge Jørgensen, Jens Flemming Sørensens
installation i Østergade, Bjørn Nørgårds ”Kapel
til nutiden” i Adelgade og Ingvar Cronhammars ”Redfall” og Sven Dalsgaards
”De 3 søjler”.
10
10. Randers Regnskov – tropical zoo
Vorup Enge og Gudenåen
200 dyrearter og 450 plantearter repræsenterer regnskovene i henholdsvis
Sydamerika, Asien og Afrika. Et besøg i Randers Regnskov er en naturtro
oplevelse med høje temperaturer og høj luftfugtighed. Vær opmærksom
på fodringstider, hvor du kan komme helt tæt på dyrene. Få en snak om
søkoens kostplan, om Cuba-krokodillerne – der egentlig er efterkommere
af Fidel Castros krokodillegave til Boris Jeltsin – eller om myrernes flittige
liv. Kraniegrotten og tree-top walking under kuplerne giver gys og viden
om dyrenes og planternes verden.
Fra Justesens Plæne v. Randers Regnskov er der adgang til den gamle
træksti ”Pramdragerstien” langs Gudenåen og til Vorup Enge. Engene
blev i 2003 genskabt som vådområde. I sommerhalvåret er der udsat
gamle danske husdyrracer og hele året rundt er det muligt at betragte
fuglelivet fra de 3 fugletårne – eller spise sin medbragte mad i pavillonen.
Vær opmærksom på guidede rundvisninger i engene.
Det er også her fra det sted, pramfarten havde sit udgangspunkt.
Det traditionelle Gudenå-fartøj var en fladbundet pram, også kaldet
en kåg. Besejlingen blev dog vanskeliggjort af den ringe vanddybde
visse steder. Sidst i 1700-tallet blev der iværksat opmudring af åen,
og senere anlagdes en træksti langs åen. Ned ad Gudenåen kunne
prammene glide med strømmen, men opad måtte de trækkes af
heste eller pramdragere. Disse pramdragere var stærke og
barske fyre.
Pramfarten havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor der blev fragtet
korn, tømmer, tegl, kul og især papir fra Silkeborgs papirfabrikker.
I 1918 blev kraftværket ved Tange opført, hvor Elmuseet er nu. Dæm
ningen hindrede fri passage, og det blev dødsstødet for pramfarten.
På Hospitalsgade ligger Danish Design Muserum, som er en privat
samling af dansk design fra perioden 1920 – 1980. Her kan bl.a.
ses en omfattende samling af Kay Bojesens design og smukke
eksempler på Poul Henningsens verdensberømte lamper.
Gadenavnet Kereveder stammer fra tysk ”kehr(um)wieder”
og betyder så vidt vides ”vend om igen”.
11
Kort over eStjerneruten
L
elg
ad
e
Vinke
rg
de
gade
Rådhustorvet
Skinder1
Str.
Houmeden 15
Latinerpassagen
de
ga
.
St
ld
Vo
Blegdammen
Erik M.s Pl.
Inte-14
gade
Kirketorve
t
12
11
Kere
vede
gade
r
Kirk
de
rg
ra
ve
Laksetorvet
Odi
nsg
a
de
en
gg
ry
eb
rv
Tø
Hospitals
ste
9
13
M
id
-r de
e
k
e
e
d
ot
Ap stræ
m Jor
on ds
ne t
Håndværksmuseum
Kejsergården
8
Tørve
Randers Regnskov
Vorup Enge
12
M
G
ega
Ve
10
Prov
Kloster
St.K
i
stræ rke
de
ld
Ve
ste
rvo
ade
ga
Snaregade
terg
Von Hattenstræde
Ves
er
Østervo
eNørr
gade
Li
Bo
Staldgårdsgade
e
gad
old
lle V
.
ade
Lilletorv
Lill
e
Kir
stræ kede
llers G
lstr.
Vester
Kirkestr
en Mø
Torvegad
e
gad
Skolestr.
Ad
Kru
Vognman
ds- str. mga de
org
Mø l
stræ
ngb
rr
Sly
1. Rådhustorvet Trækstien
5. Slotspladsen
2. Østervold
6. Brødregade
3. Underværket
7. Niels Ebbesens Hus
4. Kulturhuset
8. Håndværksmuseet Museum Østjylland, Randers
Randers Kunstmuseum
Bibliotek
Kejsergården
9. Laksetorvet
e
ræ d
gad
re s t
e
ld
de
ga
ns
an
em
St
der
Sønade
g
gård
Ø
ve
gra
r
ste
rav
Lille
Rose
n
e
de
Havn
træ
7
e
egad
ngs
ade
erg
ien
sst
Lod
Tra
reg
Ve
st
rvo
D
Sto
de
gy
gade
ade
P
-
Toldbo
d
en
Skærnem
igen
e-
st
v
ro
r
m
nst sto
Ku lturhi
ade
Ku seum hersg
Mu Fisc
rsk
æ
ytm
Brødreg
ga
n
elg Tår
ad
e
e
Øst
Burchesgade
de
sg
ann
4 seum k
u
is
m
Ste
tsSlo dsen
pla
Sct.
Morten
s
Gade
3
ade
Grå5
brødre6 stræde
de
ga
ps
Tra
de
sga
Slot
ms
e
seu n
ad
Mu ladse
sg
p
røe
Ca
tr.
nes
e
Hel
Rådhusstræde
2
en
ård
tsg
Slo
Nygade
ade
Roseng
ade
Underværket
Elvis Museum
sg
nørn
a de
Ved en
d
Vol
vstegade
r
te
Øs
Ni
e
d
ga
Rose
old
Thorsg
ve
ega
dr
Nor
ebryggen
Kort: Randers Kommune
12. Sct. Mortens Kirke
bro
11. Randers Kloster
ers
nd
Ra
10. Randers Regnskov
0
Randers
Storcenter
0
100
m
100
50
1 : 5.000
1 : 5.000
13. Torvegade
14. Helligåndshuset
15. Houmeden
13
11. Randers Kloster
Da klostrene blev nedlagt i forbindelse med reformationen i 1536,
var der ikke længere nogen til at tage sig af de syge og fattige.
Derfor lod Christian d. III hospitalet opføre i 1558. De nuværende bygninger er fra 1868. Bemærk inskriptionen over hovedindgangen: “Hvad
der saas i Kjærlighed vil blive høstet i Glæde” 1558-1899.
Bygningskomplekset Randers Kloster rummer nu
Randers Kloster med ældreboliger, plejecenter
og Randers Klosterkirke med
tilhørende kirkegård.
12. Sct. Mortens Kirke
En usædvanlig smuk og anselig gotisk købstadskirke fra slutningen
af 1400-tallet. Kirkens størrelse skyldes både dens nøje forbindelse
med det nærliggende Helligåndskloster, som den var kirke for,
og dens beliggenhed i en stor og rig købstad. Kirkens interiør er præget
af mange billedskærerarbejder og mindetavler over byens store kømænd.
Inde i kirken ses desuden et moderne alterbillede af Per Kirkeby.
Billedet blev indviet i 2004 og forestiller Langfredag i Gethsemane Have.
Det løgformede tårn er først blevet opført i 1797.
Klokkespillets smukke toner kan ofte høres i forbindelse med det
ugentlige marked på pladsen omkring kirken og ved juletide.
Kirken er åben for besøgende i dagtimerne.
14
13. Torvegade
Ud for Torvegade på Middelgade 2 ses den gamle amtmandsbolig,
som blev bygget i klassicistisk byggestil i 1802. Sidst i 1700-tallet var det
opgangstider i byen, og byen fik et anderledes præg gennem de nye huse.
I 1847 blev bygningen overtaget af Svaneapoteket – derfor svanesymbolerne – som dog blev nedlagt i 2004. Ud for bygningen ses en runddel,
som indikerer, at her har været en brønd. Herom skrives: ”Gaad-Kilde
af hvilcken bryggis Buur-øl, hvor af Byen icke mindre er nafnkundig
end af Randers Lax”.
Hestemarkeder afholdtes i byens gader, fra Nørregade over Rådhustorvet gennem Torvegade til Middelgade, hvor hestene stod tæt.
En hestehandler tjente så meget, at han kunne dække Rådhustorvet
med pengesedler, - på højkant, forstås! Der var sådan et leben,
at H.C. Andersen skrev om det i Hotel Randers’ gæstebog,
”Det var en helvedes nat, jeg lå som i et dampbad, tæt ved græd et
lille barn, og på gangen gik jyske hestehandlere med tunge støvler”.
Konger og Dronninger har dog siden ofte taget ophold på hotellet.
For både gourmander og kunstinteresserede er Hotel Randers noget
helt særligt. A la carte restauranten er dekoreret af Jean René Gauguin
i gennemført art deco stil, og det ultra moderne brasserie er indrettet
af nutidens ypperste arkitekter indenfor caféverdenen.
Kong Christian d. X indlogerede sig i Torvegade 21, mens han var dragon
på Randers Kaserne. I passagen ved Løveapoteket ses en usædvanlig
smuk porthammer, som stammer fra én af Randers’ mange store
købmandsgårde fra slutningen af 1500-tallet.
15
14. Helligåndshuset
Helligåndshuset påbegyndtes ca. 1434 som kloster for Helligåndsordenen,
hvortil Sct. Mortens Kirke skulle være klosterkirke. Da ordenen blev
nedlagt efter reformationen, fik huset lov til at stå. Det kom til at huse
Latinskolen. Sidst i 1800-tallet overvejede man alvorligt at rive huset ned,
men besluttede i stedet at restaurere det efter arkitekt Hack Kampmanns
anvisninger. Siden blev det folkebibliotek, turistkontor og i dag udstillingsog mødebygning. Desuden har her bl.a. været Latinskole fra 1783
til 1858. Bl.a. Steen Steensen Blicher, hvis buste kan ses foran huset,
var lærer her. Henrik Pontoppidans buste ved siden af minder os om,
at Nobelpristageren levede sine drenge- og unge år i Randers, som søn
i en præstefamilie, der boede i Brødregade. Pontoppidans nøgleroman
Lykke-Per var med til at sikre ham Nobels litteraturpris i 1917.
I dag bruges huset til koncerter, udstillinger, offentlige møder m.m.
Få øje på: Overfor Helligåndshuset, over porten til Erik Menveds Gård ses
Bela’s bronzestatue af Kong Erik Menved, der gav byen sine købstadsrettigheder i 1302. Skulpturen viser den 28-årige konge med dokumentet med købstadsrettighederne i den ene hånd og
sværdet i den anden - parat til både at forsvare sig
selv og at håndhæve de rettigheder, han havde
givet til Randers. For at opnå støtte fra de
større byer i Danmark uddelte kongen
privilegier til dem.
I marts 1302 opholdt kong Erik Menved
sig i Viborg, og hertil begav sig en
gruppe af byens købmænd.
Den 8. marts 1302 overrakte
kongen dem dokumentet,
som fritog Randers-købmændene
for told overalt i riget undtagen
Skanør marked. Ni år senere
blev privilegiet fornyet, og byen
fik samtidig sin egen stadsret.
16
15. Houmeden
Randers bys udvikling skyldes primært handel. Det var da også i Randers,
at Danmark fik sin første gågade. Fremsynede handelsfolk så for mere end
40 år siden, at det gav nye muligheder for handlen og livet i byen.
Ordet Houmeden er afledt af ”homej”, der betyder forskansning foran
en port i et fæstningsværk.
Statuen af Konen med Æggene symboliserer den historiske
handel med landbrugsvarer der fandt sted på Erik Menveds
plads. Den ca. 2,5 meter høje bronzestatue er
Ane Brüggers første store skulptur.
17
Randers’ historiske rødder
Forhistorisk tid
Egnen blev besøgt allerede i den sidste mellemistid af en lille gruppe
omvandrende jægere, der kendes fra nogle dådyrknogler, som blev
fundet ved landsbyen Hollerup nær Langå. Navnet Randers kommer
af Randaros, der betyder en bakkekam ved en å. Her var betingelserne
til stede for at færdes over et vadested, som senere blev til en bro.
Her opstod tidligt en handelsplads, hvor et spor af hærvejen kunne krydse
den store flod. Runesten fra vikingetiden vidner om vejene fra nord og
syd. Det gamle sagn om pigen Else fra Gudenåens udspring, der blev
bortført af halvguden Guddar fortæller os om Gudenåens store betydning
og forklarer navnet på Gudeåen.
Vikingetid
Vikingetiden satte også sine spor. Mest markant er sporene af landsbybebyggelser nord for byen og ved Kjølvejen i Hornbæk og fundet af
et vikingesværd i Gudenåen. Et vigtigt fund fra en af de første kristne
trækirker i denne periode er Hørningplanken. Knud den Hellige kendes
fra byens ældste historiske kilder, idet en mønt med hans navn er slået
her i 1086, ligesom den islandske Knytlingesaga omtaler det møde i
Randers, hvor det planlægges at dræbe ham, som det senere skete i
Odense St. Albani kirke.
Middelalderen
Middelalderbyen var præget af tre store klosteranlæg: Benediktiner
nonneklosteret Vor Frue ved den nordlige udkant, Franciskanernes
Gråbrødrekloster i byens østlige udkant, samt Helligåndsordenens kloster
ved klosterkirken Sct. Mortens Kirke mod vest. Disse institutioner var store
jordejere både i byen og i landområderne. Fra disse klostre gik der forbindelsestråde ud til hele Europa, især til paven i Rom. På landet opstod
Essenbæk kloster mod øst og Glenstrup kloster mod nord.
Langs Gudenåen kendes flere klostre.
18
1302 fik Randers købstadprivilegier udstedt af Erik Menved.
Disse privilegier gav købmændene gode muligheder for at handle rundt
om i landet, således fik denne befolkningsgruppe større økonomisk og
politisk magt i Randers. Før dette blev helt fuldbyrdet skal der omtales
nogle afgørende begivenheder i byens historie. I 1340 den 1. april om
natten drog væbneren Niels Ebbesen med en flok af sine mænd ind i byen
og dræbte den kullede greve Gerhard af Holsten. Denne begivenhed fik
stor betydning. På længere sigt fik kongen Valdemar Atterdag samlet
landet igen, og for eftertiden kom Niels Ebbesen til at stå som et af de
mest markante symboler på den danske nationalitet.
Reformationen
Ved reformationen 1536 skete der store ændringer i Randers.
Kong Christian d. III overtog kontrollen med klostrenes jordejendomme
og som tak til Randersborgerne for hjælpen med at slå Skipper Klements
bondehær tilbage befæstede han byen med både voldgrav og mure.
Gråbrødreklosteret blev ombygget til Dronningborg Slot, som kongens
lensmand skulle bo på.
19
Handelsliv i 1600-tallet
Handelen blomstrede og i 1600 - tallet sætter de store købmænd
dagsordenen både i by og på land. Fede stude opfostres på engarealerne
ved fjord og å, købmændene låner penge til kongemagten og tjener
gode renter hjem. Udviklingen bremses dog af svenske og tyske
besættelsestropper, der brandbeskatter byen, men alligevel oplever
Randers en stor velstand, som ses på de velbevarede bindingsværksgårde fra denne tid.
Velstand i 1700-tallet
På Djurslands bedste jorder samlede adelen storgodser.
På Rosenholm sad slægten Rosenkrantz, der havde magt i rigsrådet;
Brokslægten og senere Skeelerne samlede gods omkring Gl. Estrup,
ligesom Clausholm blev en stor herregård. Mod nord og vest findes Skeelernes og Plessens Fussingø og vest for Langå herregården Ulstrup.
Sidst i 1700-tallet oplevede Randers en god vækstperiode.
Den navnkundige borgmester Carøe tog initiativ til at få sejlrenden
oprenset, betydelige rederifirmaer så dagens lys og besejlede
verdens-havene. Dragonregimentet ankom til byen. Rådhuset,
Sct. Mortens Kirkes tårn og den smukke amtmandsbolig
Middelgade 2 blev de synlige tegn på velstandsperioden.
Napoleonskrige og statsbankerot
Men Napoleonskrigene og statsbankerotten satte byens
udvikling på lavt gear. I 1800-årene ophørte kornsalgsperioden, så bønderne måtte omstille sig til
husdyrproduktion. Store planer om transport ad
Gudenåen havde udmøntet sig i en voksende pramfart,
de såkaldte kåge sejlede korn og landbrugsprodukter
ud fra baglandet, og købmænd sendte fornødenheder
den anden vej. Pramfarten blev imidlertid slået ud af
jernbanen og ophørte ganske i løbet af århundredet.
20
Industrialiseringen
Industrialiseringen tog sin begyndelse med fremkomst af forskellige
små virksomheder, der snart voksede sig store. Der kom gasværk, vandværk og efterhånden også elektricitetsværk. Det største gennembrud
var jernbanens gennemførsel fra Århus til Randers i 1862, hermed grundlagdes togfabrikken Scandia. Rebslåeri og andre virksomheder ændrede
byen til en fabriksby, hvor nye arbejderkvarterer voksede frem.
Bønderne vedblev af køre til “Rais”, og i købmandsgårdene afsatte de
deres produkter, købte ind, mødtes med købmanden over en snaps i
skænkestuen og fik hørt sidste nyt. Sparekasse, privatbaner til Hadsund og
Djursland, og aviser ændrede livsmønsteret. Købmænd og borgerskab besad stadig den politiske og økonomiske magt, men arbejderklassen meldte
sig. I det 20. århundrede blev socialdemokrati og fagbevægelse
en magtfaktor i det politiske liv. Besættelsesårene betød meget for
by og omegn. Hvidstengruppens indsats i modstandskampen
erindres med respekt ligesom
jernbanesabotagen af
Langåbroen.
Den gamle middelalderbys gader var
snævre og bilernes indtog fordrede store ændringer.
I 1930 flyttedes
Rådhuset for at
skabe mere plads.
I 1950-erne gennemførtes landets hidtil største
saneringsplan. En helt ny bydel, Østervold, opstod i
1960-erne med en bred gade og parkeringspladser.
Det Jyske Ungskue måtte vige for boligblokke til genhusning
af saneringskvarterernes beboere. Mange følte, at byens
centrale kerne blev skamferet. I 1970 gik de omkring
liggende kommuner sammen med Randers, en helt ny
plan for byudvikling så dagens lys, og det ny storcenter
ved Paderup voksede frem. I bymidten, ønskede man
at bevare den middelalderlige kerne, og skabe de
grønne områder med stier ved Gudenåen.
I 2007 smeltede en stor del af oplandet
og byen sammen i en kommune.
21
Når gadenavne fortæller historie
I Randers er man stolte af sin historie. De synlige spor fra en lang historie
er der mange af, og andre er husket i form af et gadenavn. På en gåtur
gennem den gamle bymidte i Randers støder man på mange sære
gadenavne. Nogle er helt tydeligt historiske, andre består af ord, som
for længst er gledet ud af sproget. Men nu får alle forbipasserende en
forklaring. Det er Randers Kommune og Lions Club Randers Gudenaa som
i fællesskab har finansieret opsætningen.
33 gader i centrum har fået nye vejskilte
suppleret med en forklaring, som sætter navnene i
et historisk perspektiv, så man f.eks. kan se på Erik Menveds Plads,
at det var i 1302, at Kong Erik Menved gav Randers sine købstadsrettigheder, eller at Houmeden er udledt af det gamle ord Homej, der
betyder en forskansning foran et fæstningsværk.
En liste over de 33 gadenavne med uddybende forklaringer kan rekvireres
– hvis den ikke er ilagt denne folder – hos VisitRanders eller downloades
fra www.visitranders.com. Se under attraktioner og sightseeing.
22
Naturoplevelser i Randers:
Få inspiration til en trave- eller cykeltur i Randers Kommune. Med kortet
“Naturoplevelser i Randers Kommune” kan du nemt planlægge en god
gåtur eller en cykeltur i Randers Kommune.
Landsbyer i Randers kommune:
Landsbyerne i Randers gemmer på mange spændende historier.
VisitRanders har samlet dem i en serie af hæfter, hvoraf det første “Landsbyer i Randers Kommune” er udkommet.
Gennem århundreder har landevejene været bindeleddet mellem den
gamle hovedby Randers og landsbyerne i oplandet. For en gangs skyld
handler det ikke om byen; tvætimod kan man nu køre ud af byer, ud af
landevejene og lære landsbyerne nærmere at kende. I det første hæfte er
11 landsbyer beskrevet.
Graceland Randers:
Graceland Randers er et nyt eventhus, som er inspireret af Elvis Presleys
hjem Graceland i Memphis. Huset er en ultimativ hyldest til Kongen af
Rock-n-Roll. Huset værner primært om Elvis’ liv, musik og minde.
Graceland Randers er Elvis Nostalgi, Elvis Museum og Elvis Shop.
Men Graceland Randers er så meget mere end det.
Graceland Randers er også en Amerikansk Diner, Festlokale,
Mini-bio, Koncertplads, Bryllupsarrangør, Souvenirshop….
Graceland Randers vej 3, 8960 Randers SØ,
www.gracelandranders.dk
Facts om Randers Kommune
Antal indbyggere:
93.644
Areal:
ca. 800 km2
Kystlinje:
ca. 70 km (Kattegat, Randers Fjord & Gudenåen)
Møntslåning:
1086
Købstad med privilegier: 1302
Bystyre/byråd:
Ved kommunesammenlægningen i
2007 blev Randers Kommune sammensat af
Purhus, Nørhald og Randers Kommuner samt
dele af Langå, Mariager og Sønderhald Kommuner.
Byrådet består af 31 medlemmer.
Erhverv:
Bl.a. Vestas, Danish Crown, Bombardier
Transportation, Randers Havn, Nü by staff woman
Randers Handsker og Innovation Furniture.
Kolofon
Udgivet af: VisitRanders
Redaktion afsluttet: Maj 2011
Billeder af: VisitRanders,
billede side 19 udlånt fra Randers Lokalhistoriske Arkiv
Illustrationer: Peter Nielsen
Tekst: Anne-Mette Knattrup
Layout: Makers Kommunikation
Med forbehold for fejl og ændringer.
23
Mod på flere oplevelser?
Randers har meget at byde på,
så skulle du nu have lyst til at opleve
mere af vores dejlige by, så er her forslag
til flere tematiserede ruter.
Kort, rutebeskrivelser m.m. kan fås/købes hos VisitRanders.
Turistinformation døgnet rundt - elektronisk infostander på Østervold
Rundtur Randers - beskrivelse af en 172 km lang anbefalet
rute i hele Randers Kommune • Pris kr. 50,Naturområder og historiske stier:
• • • • • • Vorup Enge
Gudenåparken
Pramdragerstien (Randers – Silkeborg)
Lodsstien (Randers – Udbyhøj)
Grønne oplevelser i Randers
Naturområder i og omkring Randers
Guidede ture - arrangeres af Kulturhistorisk
Museum Randers og af Randers Naturskole.
Nyttige links:
www.visitranders.com
www.gamlehuse.dk
www.khm.dk
www.randersnaturskole.dk
www.regnskoven.dk
www.randerscity.dk
www.randers.dk
www.detsker.dk
www.undervaerket.dk
www.elvispresley.dk
Tilbagevendende begivenheder:
Halvmaraton, Randers-Ugen, Fjordregatta, Pramdragerløbet,
Fjordløbet, Fladbroløbet, Børneloppemarked, BørneKultur Ugen,
Støvringgaard Festspil, Fjordens og Kystens dag og Randers Open Water.
Rådhustorvet 4 · DK-8900 Randers C · +45 8642 4477
[email protected] · visitranders.com
24