Erklæring 2013/14 - Greve Privatskole
15. årg. · nr. 3 · December 2010 En sommerhilsen i vinterkulden… Diverse oplysninger Nyrupskolen Nyrupvej 99, 4400 Kalundborg Raklev Kirke Sognepræst Helle Brink Hestehavebakken 100 Træffes dagligt, undtagen mandag Tlf. 59 51 30 28 Mail: [email protected] Sognepræst Anne Holten Mortensen Raklev Sognehus Tlf. 59 56 25 20 Mail: [email protected] Kirkekontor: Kordegn Hanne Busch Raklev sogns Kirkekontor, Raklev Skillevej 1, Tlf.: 59 56 25 19 Fax: 59 56 25 23 Mail: [email protected] Kontoret er åbent mandag til fredag kl. 09.00 - 12.30. Torsdag tillige kl. 16.00 - 18.00. Alle henvendelser vedrørende fødselsanmeldelser, attester, navneændringer m.v. bedes rettet til kirkekontoret. Anmeldelse af barnedåb og vielser kan ligeledes rettes til kirkekontoret m.h.t. tidspunkter. Ved dødsfald rettes henvendelse til præsterne. Graver: Ulla Ellelonndal, Raklev Skillevej 1, Tlf.: 59 56 25 21 Mobil: 40 37 10 01 Organist: Niels Kosack Wakabayashi Tlf.: 59 56 25 24 Mail: [email protected] Kirketjener: Kaj Ladefoged Tlf. 30 31 19 26 Menighedsrådsformand: René Petersen Elledevej 55, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 13 70 Kirkeværge: Svend Erik Larsen Arbejde: 40 10 47 09 Hjemme: 59 56 20 07 Hjemmeside: www.raklevkirke.dk 2 Kontor: 59 53 46 00 BESTYRELSE: Formand: Henrik Hjorth Klintedalsvej 28, tlf. 59 52 28 70 [email protected] Næstformand: Claus Blak Walther Dalsvinget 9 tlf.: 59 50 18 83 [email protected] Kasserer: Poul Erik Olsen Tranemosevej 15, tlf. 59 50 21 42 [email protected] Sekretær: Kurt Grinderslev Fru Ingesvej 20 Tlf. 61 33 12 97 [email protected] AFDELINGSFORMÆND: Badminton: Kurt Kristensen Skovvej 9, tlf. 59 51 45 90 [email protected] Gymnastik og folkedans: Claus Blak Walther Dalsvinget 9, tlf. 59 50 18 83 [email protected] Fodbold: Morten Nielsen Lyngknuden, tlf. 23 70 18 02 [email protected] Håndbold: Mie Rysgaard Asser Rigsvej 5, tlf. 20 70 83 03 [email protected] SFO1: 59 53 46 01 SFO2: 59 53 46 02 Hjemmeside: www.nyrupskolen.dk E-post: [email protected] Skolebestyrelse: Forældrerepræsentanter: Anne Keller Rørstræde 4, tlf.: 59 50 88 38 Jesper Fabrin Henrik Nordbo Månebakken 9, tlf.: 61 65 26 38 Mette Krog Hjorthøj 14, tlf.: 30 75 61 66 Tina Strange Jørgensen Gl. Nyrupvej 38, tlf.: 59 50 10 31 Rakel Rubin Toftedalsvej 7, tlf.: 59 50 84 18 Susanne Brandys Poppelbakken 18, tlf.: 59 56 05 18 Ledelsesrepræsentanter: John Saxild-Hansen, skoleleder Lisbeth Thaulow, viceskoleleder Medarbejderrepræsentanter: Elsebeth Henriksen Peter Kraus Hooge Elevrepræsentanter: Mikkel Florentz Sarah Wulf Gøtche E-mail til hele bestyrelsen: [email protected] Udenfor bestyrelse: Folkedans: Palle Petersen Ternevænget 8, tlf. 59 51 25 18 [email protected] Røsnæshallen, Elledevej 29, tlf. 59 50 83 00 [email protected] REDAKTIONEN: Hans E, Hansen (redaktør) Lyngknuden 53, tlf. 59 50 10 14 RGI-kontoret Røsnæshallen Elledevej 29 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 85 00 lokal 103 og 104 Telefax: 59 50 86 10 E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.rgi.dk Åbningstider: Tirsdag kl. 19.00-20.00 Raklev Lokalhistoriske Forening og Arkiv Bent Erdmann Madsen, formand Lyngvangen 2, tlf.: 59 51 48 88 e-mail: [email protected] Rud E. Larsen, næstformand Brandsbjerg 7, tlf.: 59 50 88 95 Kate Hansen, kasserer Gl. Nyrupvej 76, tlf.: 59 50 88 95 Jørgen Woetmann Andersen, sekretær Granlyvænget 32, tlf.: 59 59 60 92 Villy Hald, arkivleder Rævebakken 10, tlf.: 59 50 84 07 Raklev Skole Elledevej 57, 4400 Kalundborg Skolebestyrelse: Formand: Marie Neble Kallerupvej 106, tlf. 59 50 15 57 Næstformand: Søren Carlsen Elledevej 7, tlf: 59 50 87 83 Dorte Slott Friis Gl. Raklev 10 Eva Forsberg Lavlandsvej 22 Tove Christensen Humlehaven 2 Preben Ahrngutt Magnussen Kirsebærlunden 5 Ledelse: Ebbe Glinsvad, skoleleder Kystvejen 70, tlf: 59 51 54 46 Anja Olsen, viceinspektør Jeanett Jensen, sfo-leder Veddingevej 43, 4540 Fårevejle, tlf: 59 62 04 08 Medarbejderrepræsentanter: Pia Ravnsbjerg Hansen Susanne Prenslev Kontakt i øvrigt: Pedel: Poul Jensen Klosterparkvej 8, 1. tv. tlf: 50 56 72 81 Af indholdet: Glædelig jul og godt måne Det lyder godt nok mærkeligt, men det er en hilsen fra Lisbeth Dyxenburg, som sender en hilsen hjem til sognet fra Kina Side 4 Spejderlejr i Skive I sommer havde KFUM-spejderne landslejr i Skive. Der var også deltagere fra Raklev, deriblandt Anne Holten Mortensen, som var med som lejrpræst. Hun beretter om den store lejr. Side 5 Side 8 SFO: 59 50 81 96, 59 50 81 88 Gruppeformand: Benny Chordt Hansen, tlf. 59 52 22 21 Gruppeleder: René Bo Petersen, tlf. 59 50 13 70 www.spejdernet.dk/raklev Raklev Skoles Kulturcenter Arne Bang Pedersen, kasserer Højen 36, tlf. 59562657 Kirsten Pedersen Kim Gorm Hansen Jane Kyhnæb Lea Thorslund Villy Hald Ebbe Glinsvad Helle Milàn Nielsen For at RGI og Røsnæshallen skal kunne fungere til gavn og glæde for de mange sportsinteresserede skal der være en aktiv støtteforening. Læs om denne Julen står for døren! Fax: 59 50 81 43 KFUM Spejderne i Danmark, Raklev RGI - Røsnæshallen Side 25 Kontor: 59 50 81 41 Mail: [email protected] Forældreforeningen for Raklevs fodboldungdom har afholdt generalforsamling. Læs meget mere om denne aktive forening Side 23 Det fejres naturligvis – som altid – i Raklev kirke. Læs om julens arrangementer Portal: www.raklevskole.dk Raklevs fodboldungdom Kirke for børn Sognets Oldtid Sognebladets utrættelige skribent, Jens Nielsen, skriver denne gang om den ”grubekeramiske kultur”. Hvad dette dækker, kan man lære meget mere om Side 27 Side 10 Kirke og sognehus Raklev Skole Side 31 Læs om de mange øvrige arrangementer i Kirken og Sognehuset fra Side 12 RGI Raklev U – 15 piger til tops ved talentstævne. Læs om de dygtige piger Side 19 Men også drengene har talentet Side 20 3 Raklev Sogn Glædelig Jul og Godt Måne! Her i Danmark er Juleforberedelserne så småt gået i gang overalt, julemænd ses i byens vinduer, klokker bliver sat op i gaderne og æbleskiver kan duftes fra køkkenerne. I Kina er en af de største højtider netop afsluttet. De røde kinesiske lamper er nu taget ned fra gaderne, og de sidste månekager er spist. Der går nu et års tid, til at kineserne igen skal fejre månefestival. Legenden om månefesten For lang tid siden var jorden plaget af tørke. Ti sole brændte voldsomt ned på jorden. Mange mennesker døde af sult og tørst. Himlens konge sendte derfor Hou Yi ned til jorden for at hjælpe. Hou Yi skød ni sole ned med sin bue, så der til sidst kun var én sol tilbage. Vejret blev straks køligere. Kraftig regn fyldte floder med frisk vand, og jorden blev atter grøn. Livet blev genoprettet og menneskeheden frelst. En dag møder Hou Yi den smukke Chang’E, og der tændes straks en kærlighedsgnist mellem dem. Fordi Hou Yi har reddet jorden, får han en livseliksir af den Vestlige Dronning Moder, så de kan leve evigt. Samtidig fortæller hun ham:”Hvis du og din kone deler denne eliksir, vil I begge have et evigt liv. Men hvis kun én af jer tager det, vil man stige op til Himmelen og blive udødelig”. Hou Yi og Chang’E beslutter at drikke eliksiren sammen, næste gang månen bliver fuld. 4 Chang’E og Hou Yi’s hemmelige plan kommer desværre den onde Feng Meng for øre. Feng Meng ønsker derfor at Hou Yi får en tidlig død, så han kan drikke eliksiren selv og blive udødelig. En dag, da månen er tiltagende og næsten fuld, dræber han Hou Yi, som er på vej hjem fra jagt. Da morderen derefter tager til Hou Yi’s hjem og vil tvinge Chang’E til at give ham livseliksiren, tager hun en hurtig beslutning, og uden at tøve drikker Chang’E eliksiren selv. Herefter bliver hun løftet mod himlen. Chang’E beslutter at bo på månen, fordi det er tættest på Jorden. Der lever hun et tilfredsstillende liv. Aldrig vil hun dog glemme den dybe kærlighed, hun havde til Hou Yi. Selv om hun er i Himlen, er hendes hjerte hos jordens mennesker, og hun føler for de mennesker, der har delt deres sorg og glæde. Denne gamle legende er knyttet til den kinesiske Månefest. Månefest en er foruden det kinesiske nytår en af de største højtider i den kinesiske kalender. Når festen kaldes månefesten, er det fordi, det denne dag er nymåne, og det siges, at man kan se Chang’E danse på månen. Jeg har nu været i Kina i lidt over et år. Jeg har oplevet alle de forskellige fester og traditioner, der foregår i årets løb i dette gamle land. De traditionelle kinesiske fejringer og fester er ofte forbundet med kinesisk mytologi og folklore eventyr, og har været en del af den kinesiske tradition for tusinder af år. Kinesiske fester udspringer ligesom Danmarks helligdage og fester af årstidens skiften og forvandling. Når vi i Danmark snart fejrer jul, er det en gammel tradition, der går tilbage fra før landet blev kristent. Jul ligger i vintersolhverv og var fra før-kristen tid en fejring af dagenes øgede længde. Mennesker har alle dage været underlagt naturens cyklus og er det stadig i dag, uanset om man lever på den ene eller den anden side af jorden. Og fordi mennesker deler naturrytmer og basale livsvilkår, har de indbyrdes årlige fejringer og traditioner, på tværs af landene, derfor også mange ligheder. Den kinesiske månefest er en efterårs fest, der oprindeligt var en fest for fejring af høsten. Men senere er det mere blevet en familiefest, hvor familien samles, akkurat som vores jul er blevet en familiefest. Op til månefesten er det traditionen at venner, familier og forretningsforbindelser forærer hinanden “månekager”, små søde kager, der faktisk kunne minde lidt om vores æbleskiver, som vi jo også her i juletiden inviterer venner og familie på. Månefesten varer en uge, men den største højtid er den dag, det er nymåne. På denne dag samles familierne om aftenen, spiser middag og deler månekager. Herefter går man ud og kigger på månen sammen og sender en tanke til dem, som man har mistet eller til de, der bor langt væk. Med denne beretning om den kinesiske månefest, vil jeg også sende Raklev menighed en tanke fra det fjerne og ønske Jer alle en glædelig juletid. De bedste hilsener Lisbeth Dyxenburg, præst ved Raklev kirke, men bosat i Kina indtil sommer 2011. (Hvis I har lyst til at læse mere om mine oplevelser i Kina, er I velkomne til at gå ind på min hjemmeside, http://dyxenburg.homepage.dk) Raklev Sogn – Raklev Spejderne SEE:20:10 – 9 dage i Skive med 15.000 spejdere Den sidste uge af juli måned drog min familie og jeg til Skive for at deltage i KFUM-spejdernes landslejr. Allerede i slutningen af år 2009 blev jeg kontakte af KFUM-spejderne her i Raklev og spurgt, om jeg ville tage med til sommerens landslejr som præst for KFUM spejderne i Odsherred. Jeg har i flere sammenhænge haft et frugtbart og godt samarbejde med KFUM spejderne i Raklev, så jeg var rigtig glad for at blive spurgt. I denne lille sluttede kreds vil jeg godt indrømme, at jeg altid har drømt om at være spejder – et aktivt udemenneske, der sover i bivuak, tænder ild med to pinde, sidder ved lejrbålet og synger glade fællessange, tager bålmærke, laver besnørringer der kan holde etc – men det er aldrig blevet til mere end drømmene! Derfor syntes jeg også, det kunne være en alletiders chance for at finde ud af lidt mere om det spejderliv, som jeg desværre aldrig selv blev en del af – måske var det ikke for sent... Det var, som de fleste nok kan huske, en varm og skøn sommer, så da formaliteter (såsom at få lov af biskoppen) var faldet på plads, begyndte vi at glæde os til at opleve denne nye verden med bålkapper, faner, lejrbål og smilende spejdere. Meeen, nu vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen, så for nu at starte vores spejderliv et sted, tog vi campingvogn med – bare for Sofies skyld selvfølgelig! Det skulle dog vise sig at være en beslutning, vi blev meget, meget glade for senere på ugen, da ALT blev vådt! Men altså, vi drog glade og forventningsfulde afsted mod Skive – hvor det første der mødte os var en ufo, der var harvereret i en rundkørsel. Vi havde nær været skyld i et trafikuheld, da vi tog en ekstra omgang, mens vi spekulerede på, om denne ufo havde noget med mennesker i grønne trøjer at gøre? Senere fik vi dog oplyst, at dette er et af Skives ’11 stjerner’ - kundstværker designet af Jacob Jensen Design og byens stolthed. I ugerne op til turen var jeg blevet overdænget med diverse mails og breve om, hvor vi skulle bo, opbygningen af lejren, hvad jeg skulle medbringe, hvad min opgave som præst gik ud på mmm. Temmelig uoverskueligt da vi sad derhjemme, men det gjorde, at vi ikke var i tvivl om, hvor vi skulle hen, da vi ankom. Selve lejrområdet var inddelt i 9 områder, hvor vi skulle bo i det, der hed Multicampen, et område særligt lagt an på børnefamilier. Her boede familier til spejderne, præs ter, besøgende og mange andre, der havde noget at gøre på lejren, men som af den ene alle anden grund ikke lå i lejr. ’Mine’ spejdere fra Odsherred (inklusiv Raklev) lå i den underlejr, der hed ’Universet’. Hver underlejr havde et kulturhus, der stod for maduddeling, havde internet, sygeplejerske, kaffebar, underholdning, toiletfaciliteter osv, og når jeg ikke var i Domkirken eller sov, var jeg i ’Universets’ kulturhus. Det var også tæt derved, jeg havde aftenandagter for ’mine’ knap 200 spejdere. Hvis du nu synes, at det hele lyder lidt uoverskueligt, så har du ret. Det tog os flere dage at få overblik over lejren, men det er nok ikke så 5 Raklev Sogn – Raklev Spejderne mærkeligt, når antallet af beboere på SEE 20:10 kan sammenlignes med en mindre dansk provinsby. Lejren havde da også både rådhus, busstation, supermarked (med alt fra toiletpapir, frugt, morgenbrød og aviser, til sodavand og slik – det sidste blev der solgt mest af ), sygehus, jobcenter og ikke mindst en domkirke. Domkirken blev indviet af biskop Karsten Nissen fra Viborg, ved at han gik rundt til alle underlejre med fuldt hornorkester og tog spejdere og præster med. Vi gik alle i samlet trop til det store kirketelt, som blev indviet til kirkerum og derved kunne bruges som kirke, så længe lejren varede. Nu kunne man tro, at dette var et pæredansk arrangement, men som det ses af flagene i baggrunden på forsidebilledet, så deltog der spejdere fra 23 forskellige nationaliteter. Der skal dog mere end lidt sprogvanskeligheder til at slå spejdere af pinden, og aktiviteter og leg foregik på en skøn blanding af engelsk, tegnsprog og kropssprog. I medierne var det store samtaleemne i ugens løb, at der var en moskee på denne kristne spejderlejr. Den store presseomtale var dog ikke noget, der berørte livet i lejren, og moskeens tilstedeværesle skyldtes, at man havde valgt at inviterer en venskabstrop fra tunesien til at komme og deltage. De skulle lave tunesisk mad, tunesisk underholdning og være en del af det internationale islæt på lejren. Da nu tuneserne takkede ja til invitationen, følte man, at de nok ville føle sig mere velkomne, hvis de havde et sted at bede. Derfor fik man bygget et overdækket læsted med omrids Ib som en moskee, hvor de kunne dyrke deres religion. Jeg var selv henne og overvære en del af fredagsbønnen (det inviterede de og opfordrede til at man gjorde), og jeg oplevede en imødekommenhed og villighed til dialog og åbenhed overfor hinandens religiøse ståsted. Jeg holder meget af, når dialog af denne type lykkes, og når mennesker kan mødes på trods af forskelle! Mine opgaver som præst på lejren var en alsidig omgang. Forud for lejren var det eneste, der lå fast, at vi 4 gange skulle lave en aftenandagt over nogle givne emner. Spejderne fik om morgenen en morgentanke tilsendt på deres mobil, og i tillæg en opgave som f.eks at tage kontakt til en ven, man havde mistet kontakten til. Til aftenandagterne var det så meningen, at jeg skulle samle op på både morgentanken og dagens opgave. Det skulle dog vise sig, at da vi først kom til lejren, var der et hav af opgaver, man kunne gå til, og en masse entutiastiske præster med gode ideer og tiltag, der kunne bruge hjælp. Personligt valgte jeg at deltage i daglige børnegudstjenester, gå lidt til hånde ved symbolværkstedet, lave altertavle med børnene, dele ’mannakorn’ ud når jeg gik rundt (små bibeltekster til dagen og vejen), være ’værtinde’ i sognegården mm. Alt i alt var vi præster hele tiden synlige rundt på pladsen med det glade budskab i en eller anden mere eller mindre underholdende form. Desuden deltog vi alle præster i den fælles gudstjeneste onsdag formiddag, hvor det lykkedes at få uddelt nadver til knap 15.000 spejdere på Høppner Murer- og Flisemand Tranemosevej 131 · 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 22 80 · Mobil 20 96 81 59 Speciale flisearbejde samt alt indenfor reparationsarbejde 6 under et kvarter. Det store højdepunkt for mig var, da vi om fredagen havde ’kulturnat’ eller åbenlejr, hvor der var aktiviteter i alle kulturhuse og mange andre aktiviteter rundt omkring for spejdere samt alle byens faste beboere. I Domkirken bidrog vi til aftenen med en technogudstjeneste, som blev en bragende succes. Nu er jeg ikke meget for tecknomusikkens tunge bas og enaverende rytmer, men dette var sammesat på en måde, der gjorde det på en gang sprællevende og dybt meditativt. Flere af de unge kom flere gange i løbet af aftenen og ville høre, hvor man kunne opleve sådan noget en anden gang, hvilket jeg oplevede som et solidt rygklap! Når jeg tænker tilbage på SEE 20:10 er det udelukkende gode oplevelser, der dukker frem på nethinden. Dette på trods af at man ikke kan sige, vi var heldige med vejret. Efter en steghed sommer skal jeg love for vi fik vand, i den uge! Faktisk fik vi så meget vand at nogle af spejderne måtte evakueres under et patruljedøgn, og militæret måtte sættes ind med 2000 tørre soveposer. Her vil jeg godt indrømme, at vi var MEGET taknemmelige for vores tørre campingvogn. Hvem sagde magelig? Tja måske er det alligevel for sent at få en ordentlig spejder ud af mig. Men jeg havde en utrolig berigende og lærerig tur, som jeg til enhver tid vil gøre om – hvis jeg bliver inviteret igen. ☺ Kordilgade 33 4400 Kalundborg Kaffe - Te Chokolade m.m. Raklev Kirke Skæbne og tro – overvejelser fra efterårets læsning Dette efterår har vi læst ”Salme ved rejsens afslutning” i kirkens læsekreds. Den er skrevet af den norske forfatter Erik Fosnes Hansen og er fra 1990. Romanen handler om skibsorkestret på Titanic, og vi hører om hver enkel musikers historie og plads i orkestret. Alle har de en skæbne og en grund til at være der. Der er kapelmesteren, Jason, som blev revet brat ud af en beskyttet barndom, da begge hans forældre døde. Hans reaktion var et forsøg på at glemme alt, og hans ungdom blev præget af en voldsom vrede, indtil han fandt sin mening i at spille musik. En anden musiker er Spot, der som barn blev drevet frem i violinspillet af sine ambitiøse forældre. Drengen udviklede angst for præstationer og evnede aldrig at fuldføre sin musikeruddannelse. Spot kunne heller ikke være noget for sin kone og lille datter og flygtede i stedet ind i et stofmisbrug. Den unge David er helt ny i orkes tret, hvor de andre har kendt hinanden gennem længere tid. Han har en stor og ulykkelig kærlighed bag sig, som førte ham ud i en jalousi, der nær var endt med drab. Så David er på flugt fra sin fortid og ved at komme til sig selv. Resten af musikerne har hver deres skæbnefortælling, og fælles for dem alle er, at de er bundet sammen af musikken. Romanens skæbner er dramatiske, men de minder alligevel om alle menneskers skæbne; de er en blanding af tilfældigheder, sammentræf og valg. Ligesom det er, når vi hver især ser tilbage over vores livsbane. Vi bliver de mennesker, vi er, på grund af tilfældigheder og valg, vi træffer. Nogen gange forsøger vi at se et mønster i vores livsforløb; måske spørger vi, om der er en mening med, at det blev, som det nu er. Mennesker med en tung skæbne, de, som er ramt af sygdom eller ulykke, sidder ofte med smertelige spørgsmål: Hvorfor rammer det mig? Skal jeg straffes for noget, jeg har gjort? På de spørgsmål svarer Jesus meget klart: Nej! Sygdom og ulykke er ikke straf, – og slet ikke Guds straf. Vi får forskellige skæbner, og lykke og ulykke deles tilfældigt over gode og onde. Derfor er det vigtigt at holde os klart, at vi ikke må ende i skæbnetro. Jesus siger, at vi skal omvende os og tro på Gud, – ikke på skæbnen. Troen på Gud betyder, at vi helt fundamentalt hører til i hans godhed og kærlighed. Med troen i ryggen kan vi bedre se vores skæbne i øjnene og derfra vælge at leve det liv, som nu er blevet vores. Vi skal leve uden at være tynget af frygt for straf men med tillid til, at Guds barmhjertighed også gælder for os. de ikke kan beherskes af fornuften men åbner for, at virkeligheden er større og rigere end vores begrænsede viden. I romanen kommer musikerne mere eller mindre overens med deres skæbner. De har tanker om tro, men deres vigtigste adgang til den større virkelighed er musikken. I min læsning af romanen er musikken blevet den dør, som for et moderne tvivlende menneske kan åbne ind til troen. Mon ikke det er en erfaring, som andre kan nikke genkendende til? Tænk bare på, hvor vigtig musikken er i vores gudstjeneste. Tilbage til romanens titel; hvilken salme spillede de ved rejsens afslutning, da Titanic gik under? Ifølge romanen var det Händels Largo, et meget dejligt stykke musik, som vi også lyttede til ved sidste møde i læsekredsen. Læsekredsen mødes igen til marts/ april. Se oplysninger på kirkens hjemmeside senere. HB Forsøget på at finde en forklaring på det, der sker i vores liv, kan ikke gennemføres. Vi har nok vænnet os til, at der findes forklaringer på alt, – men der er en grænse. Faktisk gælder det nogle af de vigtigste ting i livet, at vi kan ikke forklare dem: Kærligheden, kunsten og troen. De kan ikke sættes på formler eller lægges i mikroskopet. Kærlighed, kunst og tro har det til fælles, at 7 Raklev Kirke Julemøde i sognehuset Tirsdag den 7. december kl. 14.00–17.00 Menighedsrådet inviterer til årets traditionsrige julemøde. Vi skal synge julesalmer, spille banko, lytte til en fortælling og hygge os med kaffe, kager, knas og luciaoptog. Der vil også være julelys fra Kirkens Korshærs lysstøberi. Det koster 20 kr. at deltage og alle er hjertelig velkomne. Tilmelding til kirkekontoret senest mandag den 6. december kl. 12.00 på tlf 59562519. Kirkebilen kan benyttes ved henvendelse til Karens Minibusser på tlf 5955 2356. Gudstjenester for børn Søndag d. 5. december kl. 10.30: Adventsgudstjeneste for hele familien. Vi bærer fredslyset fra Betlehem ind i kirken, og juniorkonfirmanderne medvirker. Torsdag d. 9. december kl. 10.00: Julegudstjeneste for dagpleje- og vuggestuebørn. Tirsdag d. 14. december kl. 18.00: Julegudstjeneste for KFUM-spejderne. Torsdag d. 16. december kl. 10.00: Julegudstjeneste for børnehavebørn. Fredag d. 17. december kl. 10.00: Julegudstjeneste for børnehavebørn. Tirsdag d. 21. december kl. 9.15: Julegudstjeneste for Synscenter Refsnæs. Tirsdag d. 21. december kl. 11.00: Julegudstjeneste for Raklev skole. Børn, der bliver passet hjemme, er også velkomne sammen med dagplejer, vuggestuer og børnehaver d. 9. og 16. december. Efter disse gudstjenester er der æbleskiver og saftevand/kaffe i Sognehuset. Af hensyn til indkøb vil vi bede om tilmelding senest dagen før til kontoret; tlf. 59562519 Vi glæder os til at se en masse børn i kirken. Og det skete i de dage… Musikgudstjeneste og gløgg-aften Vi har efterhånden styr på, hvilke dage der tales om. 3. søndag i advent ved vi i hvert fald, hvad der skal ske. Der skal vi have musikgudstjeneste med Sognekoret kl. 19.30 og efterfølgende gløgg-aften i Sognehuset. I år er det d. 12. december kl. 19.30. Anders Öhrwalls ”Gaudete” er den røde liturgiske tråd i denne musikgudstjeneste. Musik for 2 fløjter, cello og kor som i en både festlig og højtidelig tone sætter julens læsninger og salmer i en smuk ramme. Det er håndplukkede sange fra den ældste bevarede sven- 8 ske skolesangbog, Piae Cantiones (fromme sange). Mange af sangene er velkendte også i andre lande, og Anders Öhrwall har med nutidig harmonisering og en ny, utraditionel fortolkning skabt et virkeligt iørefaldende stykke musik. Lisbeth Olsen, fløjte, Sisse Albertsen, fløjte, Ulla Løvschall, cello og Raklev Sognekor medvirker. Efter gudstjenesten vil vi samles i Sognehuset, hvor der er mulighed for at købe gløgg og småkager for kr. 15,-. Alle er velkomne, både til gudstjeneste og gløggaften. Raklev Kirke Advents- og juletidens gudstjenester 1. søndag i advent kl. 10.30: Første søndag i advent er kirkens nytår, og det fejres med en festgudstjeneste. Her vil vi indlede den forventningens tid, som adventstiden og december måned er. For at skabe den helt rigtige feststemning vil kirkens kor medvirke. 2. søndag i advent kl. 10.30: Familiegudstjeneste, hvor årets juniorkonfirmander medvirker, og vi bærer fredslyset fra Betlehem ind i kirken. Tag en lampe eller lygte med i kirke og få din egen fredsflamme med hjem. Efter gudstjenesten er der afslutning for juniorkonfirmanderne og deres familier i sognehuset. 3. søndag i advent kl. 19.30: Musikgudstjeneste og gløgg-aften. Raklev Sognekor medvirker. (Se omtale på siden overfor). 4. søndag i advent kl. 10.30: Salme-ønskegudstjeneste. Skriv en ønskeseddel med en salme, du gerne vil synge; alle ønsker er velkomne. Vi sætter æsker til salmeønsker i våbenhuset og i sognehuset, og vi bestræber os på at opfylde alle ønsker i gudstjenesten. Denne dag er det også fortællegudstjeneste med temaet Profeti og opfyldelse, forudsigelse af Messias/ Frelseren, Jesu fødsel. Juleaften kl. 10.30, 14.30 og 16.00: ”Og det skete i de dage…” Begynd julen med at lytte til juleevangeliet og synge de kendte julesalmer. Juledag kl. 10.30: Lad julefreden sænke sig med beretningen om barnet, der blev født julenat – lyset der blev tændt i mørket. 2. juledag kl. 10.30: Fællesgudstjeneste i Raklev Kirke for Nyvang, Raklev, Tømmerup, Vor Frue og Årby kirker. I julen åbner Jesus en dør for os til Guds rige. Hjemme åbner vi kalenderlåger op til jul. Kom og vær med til at åbne 4 nye låger i julens kalender. Nytårsaften kl. 14.00: En tid lægges bag os med godt og ondt, og noget nyt der åbner sig med sine muligheder og begrænsninger. Vi mødes i kirken og tager afsked med året 2010 og byder velkommen til 2011. Helligtrekongers dag kl. 10.30: Ifølge traditionen var dette dagen, da Caspar, Melchior og Balthasar, alias de tre vise mænd, ankom til stalden i Bethlehem. Her medbragte de guld, røgelse og myrraskær til det lille Jesusbarn. Men i deres velmenende søgen mod frelseren kom de til at sende kong Herodes på sporet af Jesus og medførte derved, uforskyldt, det store barnemord i Bethlehem. Musikgudstjenester i Raklev Kirke Søndag d. 13. marts kl. 14.00: Jesu fristelse i ørkenen. Som afslutning på landsindsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp. Sognekoret medvirker. Søndag d. 12. december kl. 19.30: 3. søndag i advent. Anders Öhrwalls Gaudete med Raklev Sognekor. Efterfølgende gløgg i Sognehuset. Søndag d. 10. april kl. 15.00: Maria Bebudelse. Ars Nova Koret fra Slagelse opfører Maria Musik af Anders Öhrwall. 9 Raklev Kirke – kirke for børn Kirke for børn Efterårets hold af juniorkonfirmander Tirsdag og onsdag eftermiddage mødes 3 glade hold børn fra henholdsvis Nyrupskolen og Raklev skole til juniorkonfirmand-undervisning i Raklev kirke og sognehus. Det er godt 2/3 af årgangen, der deltager i juniorkonfirmand-forløbet. Maja Lisa Engelhardts glasmaleri sender os på tankerejser Børnene har taget den ”nye” kirke til sig. De er betagede af glasmaleriet. Her er udpluk af, hvad de sagde, da vi fordybede os i det: ”Det ligner Jesus, der kommer ud af graven”, ”det ligner én, der skal til at gå op igennem himlens port”, ”det ligner en grøn bro, hvor vandet løber lilla-agtigt i det hvide”, ”det brune nederst ligner guld, som drypper under jorden”, ”måske er det en kvinde?” Billedudtryk og Salmedans Børnenes egne billeder sætter liv på væggen i det ene af sognehusets lokaler. De har tegnet skabninger fra den 5. og den 6. dag i Ska- belsen. De har også lavet forslag til skabninger, som endnu ikke har set dagens lys... såvidt vi ved! Snart kommer der meget flotte akvareller op, som er illustrationer til salmevers. De har f.eks. fremstillet ”Guds menighed syng for vor Skaber i løn/engle synge med/Han gav os til Frelser sin enbårne søn/så liflig lege vi for Vor Herre” og de har lavet ”Hil dig, Frelser og Forsoner”. Begge salmer har vi også danset. Ligesom babysalmesang er blevet en stor succes i kirken indenfor de seneste år, tror jeg også, Salmedans kan blive det. Bibel-laboratorium i sjov kirke for 10-12 årige Hvis nogen af jer læsere skulle få lyst til at prøve Salmedans eller i det hele taget gerne vil deltage i kirkens arbejde med børn og unge, så skal I være hjertens velkomne. Frem til jul danner Raklev Sognehus ramme om en aktivitet, som vi har kaldt: ”Tro, håb og kærlighed – sjov kirke for de 10–12 årige”. Vi holder åbnet hver mandag eftermiddag og har værkstedsaktiviteter og ”Bibel-laboratorium”, hvor børnene gennem leg fordyber sig i Biblens fortællinger. Har man lyst til at være med som frivillig på et juniorkonfirmandhold, til ”Tro, håb og kærlighed” eller vil man bare gerne prøve at ”salmedanse” sammen med børnene, så er man velkommen til at kontakte kateket Helle Janke enten på mail: [email protected] eller på mobil: 40 12 20 32. Man kan også læse mere på kirkens hjemmeside. www.raklevkirke.dk Fastelavn i Raklev Kirke søndag den 6. marts kl. 10.30 Kan Gud altid kende os? Søndag d. 6. marts er det fastelavn, og vi holder, traditionene tro, fastelavnsgudstjeneste for alle aldre kl. 10.30 Denne fastelavnssøndag vil vi høre, hvordan Gud kan se os og genkende os, lige meget hvordan vi ser ud og hvilken maske vi gemmer os bag. 10 Efter gudstjenesten vil vi slå katten af tønden, og når tønderne er slået ned og kattekonger og dronninger kåret, vil vi hygge med kaffe, saftevand og fastelavnsboller. Fastelavnsarrangementet laves i samarbejde med KFUM-spejderne i Raklev. For at det bliver en rigtig fastelavn, regner vi med at alle – store og små – kommer udklædte. Vel mødt til en hyggelig dag ☺ Raklev Kirke – kirke for børn 3F Hen over efteråret har vi haft disse familiearrangementer i Raklev Kirke, hvor vi starter med at mødes i kirken til en kort børnegudstjeneste og bagefter går i Sognehuset og spiser sammen. Vi har været så glade for arrangementerne at vi fortsætter til foråret. Familie, Fadervor & Fællesspisning er lagt an på førskolebørn og deres forældre, men alle er velkomne. Arrangementerne vil foregå den sidste torsdag i hver måned kl 17.00, så sæt kryds i kalenderen: Torsdag d. 27. januar Torsdag d. 24. februar Torsdag d. 31. marts Der er ikke krav om tilmelding til arrangementerne, men det er en god ide af hensyn til køkkenet. Maden koster 10 kr for børn og 20 kr. for voksne, dog max 50 kr. pr. familie. Vel mødt til alle børn og deres familier til: FAMILIE, FADERVOR & FÆLLESSPISNING i Raklev Kirke Familie, Fadervor & Fællesspisning Sigurd fortæller flere bibelhistorier… i Nyvangskirken tirsdag d. 19. april kl. 16.00 Sigurd Barrett leverer igen Bibelen i ord og toner, men denne gang med nye sange og andre historier. Derfor kan koncerten både opleves i forlængelse af 1’eren eller for første gang, for dem som ikke nåede at høre 1’eren. Til koncerten medbringer Sigurd Barrett igen sin velspillende trio samt tøjdyret ‘Snapper’. Og der vil igen være deltagelse af lokale børne- og ungdomskor. Der er lagt op til en efterfølger af mindst samme kaliber, som i 2010 – med bibelsange og fortællinger for fuld skrue og med en forhåbentlig fyldt Nyvangskirke. Billetterne kan købes i forsalg på biblioteket fra tirsdag d. 1. februar. Pris kr. 100,- 11 Raklev Kirke Kyndelmisse Søndag den 30. januar kl. 16.00 Vi kan så småt se en ende på vinteren. Det er kyndelmisse 2.februar, tiden hvor vi fejrer, at lyset endnu engang vinder over mørket. Som Kristus, verdens lys, vandt over dødens mørke, vender lyset i verden nu tilbage og lader så småt sine forårsblomster og det nye liv titte frem. Dette fejres med en kyndelmissegudstjeneste til ære for lyset i verden. Nytårskoncert – med blokfløjtekvartetten ”In Consort” søndag den 16. januar kl 15.00 i Raklev Kirke ”In Consort” er en ny kvartet bestående af fire af landets førende blokfløjtespillere - Lene Langballe, Pernille Ebert Spissky, Gertie Johnsson og Dorte Lester Nauta. Alle musikerne er uddannede på konservatorier og universiteter både i København og udlandet. Navnet ”In Consort”er en gammel engelsk betegnelse som betyder ”at følges ad i enighed og harmoni”. Musikerne har vidt forskellige musikalske ståsteder både i det danske og udenlandske musikliv. Kvartetten spiller først og 12 fremmest tidlig musik; musik fra renæssancen og barokken, men koncerterne krydres desuden med musik fra vor tid. Instrumenterne der spilles på er kopier af originalinstrumenter. Ved koncerten i Raklev Kirke spilles der udover dansesatser fra Henry VIII’s hof også arrangementer over salmen ”Befal du dine veje”, en Arie fra Kantate 68, Mein gläubiges Herze, frohloche af Bach og Taffel musik af Telemann. Alle musikerne er ansat som undervisere på musikskoler i Storkøbenhavn og Lene Langballe er udover at være lærer på Konservatoriet i København også organist ved Tingsted Kirke. Koncerten er gratis og alle er velkomne. Niels Wakabayashi, organist. Film skal ses i sognehuset Vi mødes i Sognehuset torsdag d. 20. januar, torsdag d. 3. og torsdag d. 17. februar 2011 kl. 19.00 til en god film. Jeg har valgt tre film, som fortæller om menneskers reaktioner på det uventede og overrumplende. Det er tre meget forskellige film, som handler om sorg, fortrængning og snæversyn, men også om at finde en måde at leve videre på. Det er film, som både har alvor og varme og humor – heldigvis. Der vil blive givet en kort indledning til aftenens film, men ellers er det vigtigste at opleve filmens eget budskab. Filmene vises med projektor på lærred. Vi ser filmen sammen for at kunne tale om den bagefter og debattere de tanker, den enkelte film sætter i gang. Pris 10 kr. pr. aften. Interesserede kan få et program med filmtitlerne og lidt omtale af de enkelte film. Man skal tilmelde sig studiekredsen hos mig på mail [email protected] eller telefon 5951 3028, eller på kirkekontoret på tlf. 5956 2519. Raklev Kirke Seniorkirke vinter 2010-2011 Tirsdag d. 7. december kl. 14.00 – 17.00: Julemøde med julesalmer, banko, fortælling, hygge og luciaoptog. Det koster 20 kr. at deltage, og alle er hjerteligt velkomne. Tilmelding til kirkekontoret senest mandag d. 6. december kl. 12 på tlf. nr. 5956 2519. Fredag d. 14. januar kl. 10.15–12: Vintermøde med sange og fortælling ved præst og organist. Formiddagsmøder: Hver måned har vi et formiddagsmøde for pensionister. Andre, der har tid og lyst til at deltage i arrangementerne, er naturligvis også velkomne. Formiddagsmødet begynder med morgensang kl. 10.15 i kirken, og derefter er der kaffe og brød i sognehuset. Hvert møde vil desuden have et emne, hvor vi synger og hører nogen fortælle. Men der vil også være tid til hygge og snak. Pris for deltagelse: 15 kr. Fredag d. 15. april kl. 10.15–12: ”Vor Frelser Kirke i Moskva”. Valdemar Christensen fortæller og viser billeder fra rejsen. Fredag d. 25. februar kl. 10.15–12: ”60+ set i bakspejlet og ud i fremtiden”. Ole Glahn, som bl.a. sidder i kommunalbestyrelsen og er medlem af ældre- og sundhedsudvalget, fortæller. Fredag d. 18. marts kl. 10.15–12: ”Mød Maria”. Et billedforedrag med Maria som øjenåbner, ved sognepræst Susanne Jensen fra Tårnborg. Alle er velkomne og kirkebilen kan benyttes. Ring dagen før mødet til Karens Minibusser på tlf. 5955 2356. Fortællegudstjeneste Hør Bibelens store fortællinger – du kan stadig nå at springe på! Bibelen rummer en skat af fortællinger om Guds og menneskers historie sammen. De fleste kan huske de kendteste historier fra skoletiden; men hvordan er det med den store sammenhæng? I gudstjenesten læser vi som regel brudstykker af den store fortælling, men her vil vi høre de store linier genfortalt i sammenhæng. I efteråret er der blevet fortalt fra Det gamle Testamente. Her har vi hørt om verdens grundlæggelse, om patriarkerne, Moses og de store konger. Op til jul sætter vi fokus på overgangen til Det nye Testamente, hvor de gamle profetier bliver til virkelighed med Jesu fødsel. Efter nytår bliver der fortalt om Jesu liv; om hans undere og hans ord i lyset af hans egen historie, og om de mennesker, der mødte Jesus. Og ved pinsetid skal vi høre om apostlene og kirkens første tid. Gudstjenesterne vil bygge på genfortælling og en kort prædiken, der reflekterer over dagens tema. Gudstjenestens kendte indhold med dåb, nadver, salmesang og bøn er uforandret. Plan over de resterende 6 fortællegudstjenester: 19. december Profeti og opfyldelse: Forudsigelse af Messias/ frelseren, Jesu fødsel. 23. januar Jesus, Guds søn: Johannes Døber og Jesu dåb, disciplene kaldes, helbredelser. 20. februar Jesu forkyndelse: Bjergprædikenen og de store lignelser. 20. marts Vejen til Jerusalem: Jesus møder mennesker: kvinden ved brønden, Zakæus, og Lazarus med søstrene Martha og Maria, forudsigelse af lidelsen. 17. april Påske, ugen der forandrede verden: Påskedagenes forløb fortalt gennem personerne omkring Jesus. 22. maj Pinse: Helligåndens komme og kirkens første tid, apostlenes arbejde og kampe. Ved kaffen i våbenhuset efter gudstjenesterne vil der være plads til spørgsmål, debat og kommentarer til dagens fortælling. 13 Raklev Kirke Mød Maria To gange om året er der særligt fokus på Maria i kirken. Det er nu til jul, hvor vi følger hende på rejsen til Betlehem og med ud i stalden, hvor hun føder Jesus. Anden gang er i tiden lige op til påske, hvor vi fejrer Maria bebudelsesdag; det er den dag, hvor englen Gabriel fortæller Maria, at hun skal føde en søn, som vil blive kaldt Guds søn. Vi aner- kender Marias plads i Jesu livshistorie, men vi tilbeder hende ikke længere. På den anden side skal vi ikke glemme hende, for hun står også som en repræsentant for det kvindelige i Bibelen og i vores tradition. Maria har en stor plads i kunsthistorien og i mange musikalske værker også op i vores egen tid. I Raklev Kirke har vi to arrangementer om Maria i foråret. Seniorkirken Fredag d. 18. marts kl. 10.15 – 12 ”Mød Maria” Et billedforedrag med Maria figuren som øjenåbner. Hvad så Marias øjne, og hvad ser vi? Er Maria en evig figur, der kan ses overalt, hvis man har øjnene med sig? Det er sognepræst Susanne Jensen fra Tårnborg, som viser billeder og fortæller om Maria i kunsten. Musikgudstjeneste Maria bebudelsesdag d. 10. april kl. 15.00 Vi får besøg af Ars Nova Koret fra Slagelse. De ledsages denne dag af 2 fløjter, cello, bas og slagtøj. Sammen vil de opføre ”Maria Musik” af Anders Öhrwall. Anders Öhrwall er kendt for sin hårfine balance mellem de helt gamle klassiske komponisttraditioner og det jazz’ede. En helt egen stilart, som langt de fleste nyder at høre på. I Raklev er Anders Öhrwall velkendt, idet Sognekoret med jævne mellemrum opfører ”Gaudete”, som er hans værk til adventstiden. ”Maria Musik” består af 12 små musikstykker med Jomfru Maria i hovedrollen. Teksterne er hentet fra ældre Mariatekster og viser fra Sverige, England, Tyskland og Frankrig. Musikken bliver krydret med fællessalmer og læsninger fra Biblen. 14 Foto: Mikkel Østergaard Raklev Kirke Sultens onde cirkel kan brydes Søndag den 13. marts 2011 sender Raklev Sogn og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling. FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990. Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år. Folkekirkens Nødhjælp synes, det er verdens bedste nyheder. Den store indsats, der allerede er gjort for verdens fattigste, har bragt udviklingen på det rette spor. Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig meget at gøre. Når landets sogne søndag den 13. marts ved årets Sogneindsamling sender indsamlere på gaden, er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og hjælpe folk til at klare sig selv. Sogneindsamlingen er en god mulighed for alle generationer til at arbejde sammen om et fælles mål; at samle så mange penge ind til verdens fattige som muligt. Så tilmeld dig som indsamler eller tag godt imod, når der bliver ringet på din dør! Vi samler ind d. 13. marts kl. 9.30 – ca. 12.30. Se mere i den lokale presse til marts. Musikgudstjeneste om fristelse Søndag d. 13. marts kl. 14.00 Mennesket skal ikke leve af brød alene, siger Jesus, men noget brød skal der dog til. En gudstjeneste med fokus på føden – både den materielle og den åndelige. Sognekoret medvirker. Kirkebil Ældre og gangbesværede kan køre med kirkebilen til både gudstjenester og andre arrangementer ved Raklev Kirke. Det gælder også for dem, som er tilknyttet kirken, selvom man ikke længere bor i sognet. Det er Karens Minibusser, som står for kørslen. Man skal lave aftale med Karen senest dagen før arrangementet, og som noget nyt skal man bestille kørsel til søndagsgudstjenesten senest om lørdagen inden kl. 12. Karens Minibusser har tlf. 5955 2356 og 4015 2156 15 Raklev Kirke DØDE 09. juli 2010 17. september 2010 16. juli 2010 12. oktober 2010 28.juli 2010 15. oktober 2010 29.juli 2010 16. oktober 2010 31. august 2010 21. oktober 2010 30. juni 2010 01. september 2010 23. oktober 2010 Inga Genovefa Petersen Røsnæsvej 170 Else Lorentsen Fr Andersensvej 35 A, 2 , 01. juli 2010 02. september 2010 28. oktober 2010 Erik Jepsen Poppellunden 34, Høng Ole Nielsen Lyngknuden 25 VIEDE 07. august 2010 28. august 2010 14. august 2010 Line Christine Belling Silas Valdemar Belling Holbækvej 52 Jytte Kubel Højen 42 Hans Frits Christensen Lærkebakken 20 Bent Evald Falk Gl Nyrupvej 14 Kirsten Jacobsen Tranemosevej 32 Sigrid Kirstine Rasmussen Enggårdsvej 5 F, Jerslev Rikke Bager Nielsen Karsten Nielsen Valbygårdsvej 64, Slagelse Louise Grønnebæk Ebdrup Anders Kristoffer Grønnebæk Ebdrup Bymarken 69, Roskilde Annette Saskia Junge Lars Buchholt Pedersen København 21. august 2010 Lene Busch Lauritzen Bo Lauritzen Damvej 1, Holbæk Elfriede Bothilde Fabrin Gartnervænget 2 Birthe Marie Hansen Munkesøparken 1C, st. 1 Anna Seneca Nielsen Fr Andersensvej 11, Ole Højvang Jensen Gl Nyrupvej 36 Karl Erik Bjørn Spanggaard Solbakken 41 Inger Sørensen Kåstrupvej 45, st. 11 Laust Otto Mølgaard Laustsen Klosterengen 11 Charlotte Niemann Andreasen Flemming Blücher Jensen Fasanvej 33 11. september 2010 Gitte Grafenkampf Dreyer Larsen Frederik Brinch Dreyer Larsen Gevninge Bygade 34 D, Roskilde 16. oktober 2010 Heidi Nørgaard Stochholm Ulrich Nørgaard Stochholm Højlandsvej 18 E 31. oktober 2010 Mie Valentin Jensen Allan Prøhl Hansen Klosterhaven 6 16 Raklev Kirke DØBTE Mikela Lindberg Petersen Trøjeløkkevænget 8 01. august 2010 Rasmus Fredborg Madsen Solbakken 28 Matilde Schou Johansen Bogtrykkervej 16, 1. tv. 2400 København NV 08. august 2010 Andreas du Plessis de Richelieu Lærkebakken 2 22. august 2010 04. juli 2010 Gabriella Steenholm Sall Fuglsang Hvenekildeløkken 500, 1. tv Seden, 5240 Odense NØ 18. juli 2010 05. september 2010 Simon Brinch Larsen Norge 11. september 2010 Karoline Dreyer Larsen Gevninge Bygade 34 D 4000 Roskilde 19. september 2010 Maria Christensen Chr Den 2 Vej 1 Emma Emilie Balsig Holm Røsnæsvej 85 Luna Flor Schachtschabel Svenstrupvej 15 Astrid Maya Find Nielsen Solbakken 25 Emil Ditlev Falkenlund Thyges Banke 2 26. september 2010 28. august 2010 Nicoline Voldbjerg Rasmussen Strandbakken 49 Thomas David Koch Wall Raklev Skillevej 49 Robin Emil Frisk Jensen Humlehaven 26 10. oktober 2010 Aura-Xenia Korsgaard Fenger Valentin Jensensvej 31 31. oktober 2010 Sarah Marie Mercklé Jørgensen Frankrig Oliver Leon Koch Wall Raklev Skillevej 49 Mille Astrid Rosa Skov Klosterparkvej 204 Emma Hahn Staunstrup Skjulhøj Allé 27, 1. 2720 Vanløse Andrea Hacke Pedersen Solbakken 38 Jasmin Valentin Prøhl Jensen Klosterhaven 6 25. juli 2010 Dianna Dyhre Jensen Elledevej 69 C 29. august 2010 Mathias Emil Konrad Gåsebæksvej 20, 2. tv. 2500 Valby Kirken i dialog Tænker du også fremad? Tænk i sognetanker! Den oplagte mulighed for at komme frem med egne idéer og sætte gang i debatten. Sognemødet er fastsat til søndag d. 6. februar 2011. Efter gudstjenesten fortsætter vi med en frokost, og så er det tid til debat. Lovgivningen har gjort dette møde obligatorisk hvert år. Fik du ikke mulighed for at møde op sidste år, så er det nu, du skal slå til! Rådet er pligtigt at fortælle om de dispositioner, der allerede har været gjort for det kommende år, og så er det samtidig en oplagt anledning til at tænke fremad. Det gøres bedst med hjælp fra dem, der netop er menigheden og som kan sætte gang i vores kommende debat om næste års ”øremærkning” af indsatsen. Nok så vigtigt er det fremadrettede arbejde: fortæl til mødet hvad du har af overvejelser, sæt gang i debatten og giv menighedsrådet gode muligheder for at sætte gang i det kirkeliv, som sognet ønsker. Selve mødet bliver et debatmøde, og alle sognebørn kan frit komme med deres ris, ros og tanker og idéer. Plan og indhold er endnu på skitsebordet, men vi forventer en spændende og interessant dag i samarbejde med sognets folkekirkemedlemmer i alle aldre! Alle er hjerteligt velkommen til en festlig sognemøde-dag søndag d. 6. februar 2011. 17 Gudstjenester i Raklev Kirke = Koret medvirker fra december 2010 til april 2011 December d. 5. kl. 10.30 d. 12. kl. 19.30 d. 19. kl. 10.30 ♫ d. 24. kl. 10.30, 14.30 og 16.00 d. 25. kl. 10.30 d. 26. kl. 10.30 d. 31. kl. 14.00 Helle Brink Anne H. Mortensen Helle Brink Helle Brink Anne H. Mortensen flere præster Anne H. Mortensen 2. søndag i advent/familiegudstjeneste 3. søndag i advent/musikgudstjeneste 4. søndag i advent/sang- og fortællegudstj. Juleaften Juledag 2. juledag/fællesgudstjeneste Nytårsaften Januar d. 2. d. 9. d. 16. d. 23. d. 27. d. 30. kl. 10.30 kl. 10.30 ♫ kl. 10.30 kl. 10.30 kl. 17.00 kl. 16.00 ♫ Anne H. Mortensen Helle Brink Anne H. Mortensen Helle Brink Anne H. Mortensen Begge præster Helligtrekongers søndag Gudstjeneste Gudstjeneste Fortællegudstj: Jesus, Guds søn Familie, Fadervor og fællesspisning Kyndelmissegudstjeneste Februar d. 5. kl. 13.00 d. 6. kl. 10.30 ♫ d. 13. kl. 10.30 d. 20. kl. 10.30 d. 24. kl. 17.00 d. 27. kl. 10.30 Helle Brink Helle Brink Anne H. Mortensen Helle Brink Anne H. Mortensen Anne H. Mortensen Dåbsgudstjeneste Gudstjeneste med dialogdag om kirken Gudstjeneste Fortællegudstj: Jesu forkyndelse Familie, Fadervor og fællesspisning Gudstjeneste Marts d. 6. d. 13. d. 20. d. 27. d. 31. kl. 10.30 kl. 14.00 kl. 10.30 ♫ kl. 10.30 kl. 17.00 Anne H. Mortensen Helle Brink Helle Brink Anne H. Mortensen Anne H. Mortensen Fastelavn/familiegudstjeneste Musikgudstjeneste Fortællegudstj: Vejen til Jerusalem Gudstjeneste Familie, Fadervor og fællesspisning April d. 3. kl. 10.30 ♫ d. 10. kl. 15.00 Helle Brink Anne H. Mortensen Gudstjeneste Maria bebudelsesdag/musikgudstj. Menighedsrådets møder Torsdag d. 9. december Torsdag d. 13. januar Torsdag d. 10. februar Torsdag d. 10. marts 18 Møderne begynder kl. 18.30 med de lukkede sager, men fra kl. 19.00 er møderne offentlige og åbne for tilhørere. Møderne holdes i mødelokalet i Raklev Sognehus, Raklev Skillevej 1. Dagsorden og senere referat af møderne kan ses på opslagstavlen i Sognehuset. R ·G ·I Raklev U-15 piger til tops ved Talentstævne Raklevs U-15 piger deltog i weekenden ved talentstævnet i Horsens, tidligere kaldet det uofficielle Danmarksmesterskab i pigefodbold. Ved stævnet deltog de bedste hold fra Sjælland/Fyn og Jylland i en dyst om den eftertragtede titel. I første kamp fredag aften mødte vi de fynske mestre fra Næsby, som blev en meget tæt kamp. Desværre måtte vi nøjes med uafgjort 1–1 på trods af det største spilovertag. Kampen blev også overværet af U-16 Landsholdstræner Danny Jung, som havde stor ros til flere af vores spillere. Kampen lørdag morgen var mod Jerne IF, som er et middelhold fra den jyske mesterrække, og den blev sikkert kørt hjem med hele 5–0 i en flot kamp med mange flotte detaljer. Sidste puljekamp lørdag middag var mod FC Horsens andet hold (de havde 2 hold med), og der må man sige, at niveauforskellen var meget tydelig. Vi vinder kampen 8–0 og brænder vildt mange chancer, og faktisk scorer alle 8 mål i anden halvleg. Lørdag aften stod den på kvartfinale mod GPA/PSV Sydsjælland, som ved dette stævne havde valgt og slå sig sammen med hver deres bedste spillere. En kamp som lå og tippede lidt, men hvor vi fortjent vinder 2–1 og desuden brænder et straffe. Søndag morgen stod den på semifinale, og mod ikke mindre end de jyske mestre fra Fortuna Hjørring, som lige har vundet Dana Cup. Dette måtte siges og blive et brag af en kamp med rigtig meget flot spil fra begge holds side, og den ordinære kamp ender også 1–1. så hed det 2x5 minutter forlænget, som også ender målløst. I Straffesparkskonkurrencen må alle 10 markspillere frem og sparke, og den skal afgøres mellem de 2 holds keepere. Sarah Thyrring sparker først og scorer sikkert for lige efter og pille deres keepers straffe, dette kunne ikke gøres større, og jublen ville ingen ende tage. Finalen blev som ventet mod Skovlunde som lige har vundet Norway Cup. Kampen blev spillet kl 14:00 med indmarch af de 2 hold + dommertrio og med navneopråb. Denne kamp var begge hold godt brugt i, men alligevel var der utrolig flot spil. Vi vinder fortjent kampen 2–1. Fantastisk flot præstation af Raklevpigerne, som igen satte sig på landkortet. Følgende spillere deltog: Sarah Thyrring, Line Andersen, Michelle Bech, Lea Kronborg, Steffanie Øager, Stine Hansen, Celina Sand, Matilde Pedersen, Camilla Jensen, Katrine Jensen, Camilla Petersen, Emily Christiansen, Clare Melin, Louise Hjulmand, Ardita Miftari. Trænerene: Kennet Jensen & Mette Sand. 19 R ·G ·I LM-bronzemedaljer til Raklev GI – igen RGIs U13 Drenge (årgang 98) deltog i weekenden den 28. og 29. august ved Landsmesterskaberne i fodbold under DGI, der blev afviklet i Frederiksværk. Stævnet bød på en lang række spændende og tætte kampe, bl.a. mod sidste års landsmestre fra Skjold-Birkerød, som RGI besejrede hele 2 gange under stævnet. RGIs drenge indkasserede dog også nederlag, nemlig til de senere vindere af landsmesterskaberne fra Ringkø- bing samt til de senere sølvmedaljevindere fra Ølstykke. Den afsluttende kamp om bronzemedaljerne stod mellem RGI og Silkeborg IF. Silkeborg IF havde bragt sig foran med 3–0 ved pausen, men drengene fra RGI ville det anderledes, de kæmpede sig ind i kampen igen og bragte sig foran med 5–3, førend Silkeborg IF kort før tid kunne reducere til slutresultatet 5–4. Dermed gentog drengene fra Raklev bedriften fra sidste år, hvor det også blev til bronzemedaljer. På billedet er det fra venstre Johan Carlson, Emil Petersen, Daniel Thomsen, Malik Billmann, Bertram Holtov, Marc Jensen, Asger Bosendal, Andreas Meyer, Johan Holt, Victor Friis og forrest Anton Ellegaard. Drengene trænes af Ib Therkelsen, Søren Bosendal og Lars Ellegaard Lars Ellegaard Raklevs drenge årgang 2003 blev sjællandsmestre Søndag d. 19/9 blev DGI`s sjællandsmesterskab i fodbold afholdt i Humlebæk. Efter at være gået videre fra deres pulje som nr. 1 med 3 sejre og 1 uafgjort skulle Raklev i finalen spille mod B73, fra Slagelse, og den kamp vandt Raklev med 3 – 1, og de kunne derefter kalde sig sjællandsmestre 2010. 20 R ·G ·I Drengene fra 2005 (5 år gamle) er En værdig død ubesejret i alle deres kampe i år Ved det afsluttende stævne søndag i Raklev gjorde holdet rent bord, da de slog Vemmelev 3-0, FC Storebælt 11-0, B.73 Slagelse 4-0 og Gørlev med 8-0 i den indledende pulje. I finalen mod Dianalund blev det en suveræn finalesejr på 6–0. Det var drengenes 4. stævne her i efteråret og holdet har endnu vundet alt, hvad de har været i nærheden af. Holdet trænes af Alex Westergaard, Søren Elmelund samt Erik Elmelund. På holdfotoet ses bagerst fra venstre: Alex Westergaard, Malte Melin, Andreas Westergaard, Magnus Døj, Frederik Elmelund og Søren Elmelund. Forrest: Mikkel Madsen, Magnus Elmelund, Isabelle Westergaard og Lukas Stoltenberg. Øverst fra venstre: Christiane Ibsen, Therese Ibsen, Josephine Hansen, Amalie Hansen, Cecilie Christensen 97 spillere, vandt de deres pulje i række 2 og senere bronze til finalestævnet i Helsinge. I efteråret, hvor de primært spillede mod hold bestående af årgang 98 piger, vandt de deres pulje i række 1 med 6 point mere end Ringsted på 2. pladsen. Nederst fra venstre: Fie Grandjean, Cecilie Rømer, Rikke Keller, Andrea Nystrup, Line Jensen, Emilie Christensen, Dielleza Selmani. God sæson for U13-pigerne 2010 har været et rigtigt flot år for Raklevs U13 piger i 9-mands fodbold. Holdet består primært af piger fra årgang 98 men også en enkelt spiller fra årgang 99 og en enkelt spiller fra årgang 97. I foråret, hvor pigerne primært spillede mod hold bestående af årgang De fleste af pigerne har spillet sammen i mange år. Det der kendetegner holdet er, at de har et godt sammenhold, og de arbejder godt for hinanden også i de svære kampe, hvor det er svært at få spillet igang. Tak til pigerne for et godt år. Johnny og Jesper 21 R ·G ·I Hæderspris til Raklevs piger De dygtige fodboldpiger der til daglig trænes af Mette Sand og Kennet Jensen var i Svebøllehallen for at få overrakt hæderspris af Kalundborg Kommune for indendørs landsmesterskaberne i DGI regi. Fra venstre ses: Mia-Maja Hallø, Rikke Christensen, Camilla Jensen, Mette Sand (holdleder), Stine Hansen, Celina Sand og Kechia Due. På billedet mangler Cecilie Buchberg. ORDINÆR GENERALFORSAMLING – Fredag den 25. februar 2011 kl. 18.00 i Røsnæshallens selskabslokaler Keramikstuen 22 - stedet med de mange oplevelser Keramik og Lys fra eget værksted Te, Duge, Smykker, Islandsk strik og meget mere. Inger Andersen, Sandlodsvej 53 4400 Kalundborg, tlf. 59 50 87 19 Åbningstider: Tirsdag - fredag 13-17 Lørdag 10-14 Umiddelbart efter RGI’s generalforsamling afvikler Støtteforeningen for RGI og Røsnæshallen deres generalforsamling. Til slut serveres en let anretning. (Tilmelding til cafeteriet senest mandag den 21. februar) Jan Østergaard · Kordilgade 71 · Kalundborg tlf. 59 51 05 59 www.profiloptik.dk R ·G ·I Forældreforeningen for Raklevs Fodboldungdom På forældreforeningens årlige generalforsamling aflagde formanden Gitte Keller følgende beretning: Så blev det forældreforeningens 27. generalforsamling og min den første som formand for en forening, hvis vigtigste rolle er at medvirke til at gøre fodbolden for børn og unge i Raklev til en oplevelse og glæde. Med de tilskud vi yder, kan børnene komme ud til stævner i både ind og udland til en mere overkommelig pris, så vi forhåbentlig får alle med, og derved også styrker sammenholdet både på banen, men så sandelig også uden for banen, forhåbentlig et sammenhold mellem børnene og de voksne som holder langt ud i fremtiden, hvor måske fodbolden ikke helt har den samme betydning for alle mere. Men hvor de vil tænke tilbage på RGI som stedet, hvor man spillede fodbold og havde et sammenhold på kryds og tværs. Vi er også en forældreforening, som forstår at samarbejde, når arbejdet skal gøres spec. omkring Lions Cup, og en forældreforeningen som er svær at slippe – selv når ens barn ikke spiller fodbold mere i RGI – enten fordi de er flyttet til andre byer og spiller fodbold her eller bare ikke har lyst mere. Ja, igen så må det være sammenholdet som opstår, når mennesker mødes og arbejder for samme gode sag. Det har været et spændende år som formand, mange ting skal læres – huskes – skrives op – skrives om. Ikke så meget som formand for forældreforeningen, for det var der styr på, og det er jo dejligt, at jeg altid har kunnet ringe, skrive, hvis der har været noget, jeg har været i tvivl om, men som medlem af stævneledelsen ved vores store stævne Lions Cup, som jo er vores eneste aktivitet, men hvilken en. Jeg er allerede i gang med de første spæde ting i forbindelse med næste års Lions. Det gav godt nok nogle søvnløse nætter ind imellem, hvor man vågner op og tænker ”har man nu husket dit og dat”. Og for Kurt Sørensen har det sikkert været en prøve at være afgående formand men samtidig stadig være aktiv medlem, og ikke bare med ny formand for vores forældreforening men også for KGBs forældreforening. Jeg tror, nej jeg ved, at der har været sendt mange mails. Men det er bare super dejligt, når man overtager en så stor post, at tingene bare har været i orden, og man starter med at få udleveret en ”to do” liste, det har jo gjort det hele bare lidt lettere. Men når man står her i dag og ser tilbage på det sidste år, ja så har det været det hele værd – selvfølgelig har der været tidspunkter, hvor man tænkte ”hvad har man rodet sig ud i” men der skal altså mere til at vælte mig af pinden, så jeg bliver… Selve Lions gik alt i alt godt, vejret var igen med os, det var kun lørdag morgen, der var lidt fugtig og så lige en enkelt byge under præmieoverrækkelsen. Det eneste der var, som bare SKAL være bedre næste år, det var længden på græsset, kommunen havde ikke klippet græsset siden mandag inden pinsen, og der blev spillet i ”knæhøjt” græs. Kommunens undskyldning i avisen var: At græsset var løbet fra dem, pga. det kolde forår, som så pludselig slår over i varme. Igen i år havde vi lidt skriverier frem og tilbage med brandmyndighederne, selvfølgelig skal de ting bare være i orden, så jeg lærte reglerne for foreningstelte at kende fra a til z, samt hvor og hvor mange der må sove i hvert enkelt klasseværelse, og hvor langt ned der må være uden for et vindue, vi måtte i hvert fald i 11. time have tilladelse af Nyrupskolen til at bruge nogle klasselokaler i SFOen, det var vi godt nok ikke meget for, for med alle de ting der kunne blive væk, men det gik over alt forventning. Vi havde også den store glæde, at vi intet hærværk eller indbrud havde, det blev taget i opløbet. Vi havde allieret os med Natteravnene, samt havde hyret et vagtfirma til at gå rundt på skolerne – desværre er det blevet en nødvendighed – men den tager vi gerne, da vi ikke vil have negativ omtale hverken lokalt eller i de klubber, som deltager. I år var der lidt færre hold tilmeldte end året før, og det var ikke fordi, der ikke kom tilmeldinger nok, men vi valgte at sætte et loft på tilmeldingerne, fordi vi sidste år måtte ud og åbne en ekstra skole, til samt at det kneb med at få alle igennem til spisningen, men dette har ikke haft indflydelse på overskuddet, vi kom ud med et overskud på næsten 290.000 kr., hvilket er utroligt flot; dette er jo så blevet delt mellem de 2 klubber. I år prøvede vi noget nyt, vi havde fået borgmester Martin Damm til at overrække medaljerne og pokalerne. Det var lidt sjovt at gå bagved ham og så høre kommentarerne fra trænere og spillere på podiet, at det var borgmesteren, nogle var ligeglade, men andre syntes, det var lidt stort… Men et godt stævne, som jeg glæder mig til at afholde igen næste år, og det er vores 29. stævne, så hvis nogen har nogle gode idéer til stævnet 2012, så må I gerne komme med dem allerede.. I selve forældreforeningen har vi afholdt en lille Fortsættes næste side 23 R ·G ·I snes møder med stort fremmøde hver gang, det vil jeg gerne takke for, det er altid dejligt at vide, hvor man kan hente hjælpen, det var også 2 fra bestyrelsen, der tog til træner/ ledermøde i klubben for at slå et stort slag for forældreforeningen, for vi vil gerne stadig ha flere medlemmer og bestyrelsesmedlemmer. Samtidig kan jeg sige, at der er en forældre og aktivspiller, der har oprettet en gruppe på facebook om forældreforeningen, den har nu 45 medlemmer. Men kom gerne med andre ting vi kan gøre for at gøre os mere synlige i RGI. Vi tog os lige en oprydningsdag i containeren, og her havde vi en del gamle bluser fra de foregående år, som vi ikke kunne bruge mere, dem gav vi til Pia Madsen i Vollerup, så hun kunne tage dem med til Afrika, så vi dermed kunne hjælpe andre børn, som har det værre end de børn, der spiller fodbold, og måske der skabe et sammenhold. Tilslut vil jeg sige tusinde tak til Dorthe Fallesen, hun kunne desværre ikke være her i aften, men hun ønsker ikke mere at være en aktiv del af bestyrelsen. Men vi glæder os til pinsen, for hun har lovet os, at hun stadig gerne vil hjælpe til Lions. Forældreforeningen fik indvalgt et nyt medlem i bestyrelsen nemlig Brian Rünitz i stedet for Dorthe Fallesen, mens øvrige valg var genvalg. Forældreforeningens kasserer Inge Linkamp fremlagde et fint regnskab, hvoraf det fremgik, at der i år var støttet med godt 150.000 kr i tilskud til børnene. Se regnskab og beretning på http://raklevforaeldreforening.dk Hvad er forældreforeningen? Hvad er forældreforeningen? Forældreforeningen blev stiftet i 1983 med det formål at støtte ungdomsarbejdet i RGI´s fodboldafdeling. Forældreforeningens bestyrelse vælges på den årlige generalforsamling, som afholdes inden udgangen af oktober. Bestyrelsens arbejde går i al sin enkelthed ud på at skaffe så mange penge som muligt, så støtten til ungdomsarbejdet kan blive så stor som mulig. Den suverænt vigtigste indtægtskilde er Lions Cup, som arrangeres i samarbejde med KGB-forældreforening. Lions Cup er et ungdomsstævne, som strækker sig over hele Pinsen med deltagelse af ca. 2.000 spillere. Spillerne skal indkvarteres på diverse skoler og bespises til alle måltider. Salgsboder og stævnekontor i Munkesøen skal bemandes. ”Fragtbilerne” skal besættes o.s.v. Alt dette arbejde klares af frivillige forældre i de 2 forældreforeninger. En mere beskeden indtægt stammer fra kontingentindbetalinger. Sammen med kontingent opkrævningerne som RGI udsender er vedlagt en slip fra Forældreforeningen, hvoraf kontooplysninger m.v. fremgår. Det er så vores håb, at 24 rigtig mange vælger at melde sig ind i Forældreforeningen ved indbetaling at medlemskontingent. Der er dog mulighed for at blive medlem af Forældreforeningen på alle andre tider. Der skal blot indbetales 150 kr. til konto 5038 1290118. (husk at skrive navn og adresse på indbetalingen). Forældreforeningen har gennem de seneste år haft en indtjening på mellem 100.000 kr. og 160.000 kr. Af disse midler får ungdomsspillerne efter ansøgning fra trænerne bl.a. tilskud til: • Pokaler/medaljer til fodboldafslutninger. • Betaling af stævnegebyr ved 1-dagsstævner. • Tilskud til Stævner over flere dage i såvel indland som udland • Sociale udflugtsture og arrangementer støttes også med et mindre beløb pr. spiller. I alt får holdene i ungdomsafdelingen støtte for ca. 100.000 kr. om året. Forældreforeningen er således et meget vigtigt element for klubben, spillerne og ikke mindst deres forældre. Derfor er det vores håb, at mange flere melder sig ind i Forældreforeningen. I bestyrelsen sidder pt. 11 medlemmer. Over halvdelen af disse bestyrelsesmedlemmer har ingen børn i klubben eller har børn, der alle har nået en alder, så de er seniorspillere. Der er derfor hårdt brug for nye bestyrelsesmedlemmer, så vi kan sikre en kontinuerlig udskiftning til yngre kræfter. Bestyrelsesarbejdet kræver hverken viden om fodbold, eller at man afsætter en masse tid i løbet af året. Største ”arbejdspres” er op til og under Lions Cup. Men jo flere vi er til at dele arbejdet jo bedre. En ting er sikkert, Det er sjovt, spændende og udfordrende – det kan alle, der har prøvet det, bekræfte og det er nok også årsagen til, at de fleste i bestyrelsen har været med i rigtig mange år - også selvom de ikke længere har spillere i klubben. De gør det muligt!!! Fra årets Lions Cup bringer Sognebladet et par billeder af nogle af de frivillige hjælpere, som gør det muligt hvert år at skaffe ca. 100.000 kr. til ungdomsarbejdet i Raklev. Både RGI og forældreforeningen takker hermed hjælperne for det store stykke frivillig arbejde, de lægger hvert år i pinsen. R ·G ·I Præsentation af Støtteforeningen for RGI & Røsnæshallen Vi er en forening der gennem sit arbejde samler penge ind til støtte for ungdomsarbejdet og for Røsnæshallen. F.eks. med støtte til betaling af udstyr, deltagerbetaling for børn og andre, der deltager i forskellige arrangementer. Derudover et beløb efter ansøgning fra Røsnæshallen til forestående vedligeholdelsesarbejder, nyanskaffelser o. a. Ann. Banko spilles hver søndag eftermiddag i perioden oktober – april og foregår i Sognegården. Et hold af hjælpere fra en af RGI´s 4 afdelinger møder på skift op om formiddagen og stiller borde og stole op i sognegården til deltagerne i spillet. Bestyrelsen afvikler spillet i løbet af eftermiddagen, og når spillet er slut, møder ”opstillerne” igen og hjælper med oprydning og rengøring og sætter på plads. Novofesterne er store arrangementer (julefrokoster) med op til 1000 deltagere. De tilrettelægges af bestyrelsen i samarbejde med Novo og afvikles med fornøden bistand fra idrætsforeningen. Der er normalt to af disse arrangementer. De afvikles i Røsnæshallen. Og hvordan gøres det så? Der er en bestyrelse, der udarbejder og planlægger de forskellige arrangementer, der afvikles i det kommende år. Derudover er der en kreds af hjælpere fra de forskellige afdelinger i RGI, der bistår ved afviklingen af aktiviteterne. faste arrangementer derdok. 20/11/07 8:03 Side 1 Vejlø PrintDe dok.:Ann. Klb. Bogtryk afvikles er bankospil og tilrettelæggelse af ”Novofester”. Derudover Formand: Erik Larsen kan der komme andre tiltag som man bistår med. Næstformand: Hans Demant Foreningen har sikret sig et sponsorat fra OK-Benzin. Det virker sådan, at når der tankes OK-Benzin på et kort, der er tilsluttet ordningen, så tilfalder der vores forening et ørebeløb. Men det løber altså op i pæne beløb til os år efter år. Så hvis du alligevel køber benzin hos OK, var det måske en ide at deltage! Hvis du vil vide mere om foreningens virke så kom og spil banko en søndag eftermiddag og vær med til at støtte foreningen og måske få en gevinst med hjem. Vores banko er jo røgfrit – og banko er hygge, god hjernegymnastik og stærkt vanedannende! Hvem ved, du får måske lyst til at komme igen. Støtteforeningens bestyrelse V E J L Ø Bøgens kvarter 23 21761200 E-Mail: [email protected] Lyngknuden 43 59501045 Kasserer: Erling Karlshøj Lindevej 15 21293146 Sekretær: Ruth Jensen Smedelinien 7 59508601 Best. Medlem: Kirsten Christiansen Kallerup Bakkevej 12 24989008 Best. Medlem: Jørgen Petersen Tranemosevej 17 21427210 Best. Medlem: Michael Jensen Hesselbjergvej 1 22154316 • Layout, repro og DTP • Digitalt prøvetryk og Computer to Plate • Trykkeri med 1-, 2- og 5-farve maskiner • Eget bogbinderi Best: Suppl. Hans Rasmussen Højlandsvej 12 59514843 Poul Madsen Lavlandsvej 12 59515110 Revisor: Ulla Warming Sandskrænten 14 59501151 Vi har desuden licens til at producere svanemærkede tryksager Hans Erik MelchiorsenUdsigten 1 VISITKORT ELLER NY BROCHURE? Vi tilbyder: STEJLHØJ 48 · 4400 KALUNDBORG · TLF. 59 55 01 32 [email protected] · WWW.VEJLOEPRINT.DK 59513060 Revisor: Suppl. Pia Nehls Gl. Røsnæsvej 59 59501044 Smedelinien 7 59508601 Egon Knudsen 25 R ·G ·I Info fra Støtteforeningen Støtten afvikler Banko i Raklev Sognegård hver søndag i tidsrummet kl. 13 til ca. 16.30 fra oktober til april måned, hvor vi afslutter med et stort palmespil, palmesøndag med store flotte gevinster. Der spilles om 60 gevinster hver søndag og et puljespil samt div. lotterier. Det er støtteforeningens bestyrelse og nogle hjælpere som afvikler Velkommen i SuperBest Vi tilbyder bl.a.: • Lækre brød og kager fra eget bageri • Spændende frugt og grøntsager • Friske blomster • Udsøgte vine • Lækkert og mørt kød • Parkering lige ved døren • Vareudbringning På gensyn dette spil søndag efter søndag, og vi får hjælp fra div. afdelinger i klubben, som skiftes til at stille borde og stole op til dette spil hver gang, og de tager også ned, så Sognegården er ryddet igen. Der kører en bus, som man kan benytte til dem, som vil dette for små penge. Se Busplanen til højre… Ann. Risum Ventilation dok.:Ann. • Fuld udnyttelse af brændeovnen • Forbedret luftkvalitet • Bedre indeklima • Lydsvage emfang • Varmeflytning fra rum til rum • Aut. partner Ring og få et uforpligtende tilbud der holder! 59 50 12 00 KALUNDBORG · JYDERUP · HØRVE Start den 3. oktober 2010 Svebølle 11.00 Viskinge 11.03 Værslev 11.10 Rørby 11.15 Risum Ventilation dok. 17/07/08 15:44 Årby 11.20 Engvej 11.27 Gyproc 11.30 Slagelsevej 11.35 Holbækvej 11.38 Nørre Allé 11.40 Fr. Andersensvej 11.45 J.TH. Lundbyesvej 11.47 Rubjerg Allé 11.50 Sct. Jørgensbjerg 11.53 Bredgade 11.55 Klosterparkvej 12.00 Olaiparken 12.00 J. Hagemann-Petersens Allé 12.05 Lundevej 12.08 Hestehaven 12.10 Rundkørsel Røsnæsvej 12.13 Nyrup Skolevej 12.15 Gl. Nyrupvej 12.16 Raklev Brugs 12.18 Ank. Raklev Sognegård 12.20 www.nelspedersen.dk Telefon: 59 50 80 49 Mobil: 20 70 80 49 ✽ Hårpleje Hele familiens salon ✽ Modeklip BJARNE KLOSTERPARKVEJ 14 · 4400 KALUNDBORG · TLF. 59 51 78 09 Bestil venligst tid - Mandag lukket 26 Risum Ventilation Elledevej 65 - 4400 Kalundborg www.risum-ventilation.dk Køreplan til Bankospil Raklev Sognegård Svenstrupvej 86 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 20 29 Side Sognets Oldtid Grubekeramisk Kultur Tyknakket flintøkse fra enkeltgravstiden. Teknisk set er disse økser ringere end økserne fra den ældre bondestenalder. De er oftest lavet af grov danienflint, og slibningen er temmelig overfladisk. Skæftet tyknakket økse fra enkeltgravstiden. Fundet ved Føllenslev på Vestsjælland. Kun den øverste del af skaftet er bevaret. Det er sekundært tilskåret med en tap for neden. Flintmejsler fra enkeltgravstiden. I formen ligner de mejslerne fra den ældre bondestenalder, men deres slibning er mere overfladisk end de ældre typer. Jættestuefolket efterfulgtes af enkeltgravsfolket, men i kystegnene nordøst for enkeltgravskulturens kerneområde i det centrale Jylland udvikledes den grubekeramiske kultur (ca. 2.800 – 2.600 f.Kr.), en interessant kultur, der tydeligt bygger på traditioner fra dysse- og jættestuetid. Langs kysterne af Limfjorden og Kattegat finder man tidens karakteristiske pilespidser samt cylindriske flækkeblokke, der har leveret råemner til pilespidserne. Grubekeramiske kulturgrupper (navnet skyldes, at lerkarrene er dekoreret med små gruber) findes udbredt langs de svenske og sydnorske kyster, og der er store ligheder mellem grubekeramisk kultur i Danmark og Vestsverige. Det er dog usikkert, om grubekeramikerne kom til Danmark nordøstfra. Det er nok mere sandsynligt, at den sene jættestuetid i Kattegatområdet blev påvirket af impulser fra Skandinavien, hvor en klimaforværring i løbet af jættestuetid skabte vanskeligheder for bondeerhvervet og tvang befolkningen til øget udnyttelse af naturens resurser. Sikre gravfund fra tiden kendes ikke, men fund af de karakteristiske pilespidser i dysser og jættestuer antyder, at grubekeramisk kultur videreførte den tidligere begravelsestradition. Grubekeramikerne levede tilsyneladende først og fremmest af at jage og fiske, men knogler fra tamdyr viser, at agerbrug - eller i hvert fald kontakt med bønder – spillede en vigtig rolle. Bopladserne findes oftest ved kysten, hvorfra man kun- ne hente føde både inde i landet og ude i havet. Især det sidste synes at have været det vigtigste. Fisk blev fanget med kroge og sikkert også ruser, mens sæler blev jaget med harpuner. Typisk for grubekeramisk kultur er pilespidser med et trekantet tværsnit fremstillet af lange flækker, og der er tale om meget elegante eksempler på flinthåndværk af høj klasse. Pilene er normalt omkring 10-12 cm lange, men kan have en længde på helt op til 16-18 cm. Det har krævet kraftige buer, og knogle fund gjort på en boplads udgravet ved Kainsbakke på Djursland viser da også, at man jagtede kronhjorte, elge, urokser og bjørne. Den grubekeramiske kultur har sin udbredelse i Nordjylland, på Nordfyn, det nordøstlige sjælland samt de sydlige dele af Norge og Sverige. Raklev sogn ligger uden for den grubekeramiske kulturs udbredelsesområde, og de nærmeste kendte pladser ligger på Sejerø. Fortsættes næste side 27 Sognets Oltid Diverse flintøkser fra enkeltgravstiden. 1: Mellembladet økse, dvs. en lang, tyknakket retøkse med tyndt blad fra den tidlige enkeltgravstid. 2: Tyknakket huløkse, den såkaldte Hornebytype, en firsidet huløkse, hvor bladets største tykkelse findes et stykke fra nakken. Dateres til den senere del af enkeltgravstiden, 3: Tyknakket huløkse, den såkaldte Kregme-type. Har rette sidekanter og et V-formet længdesnit. Dateres til sen enkeltgravstid og den efterfølgende dolktid. Enkeltgravsfolk Enkeltgravskulturens navn antyder, at hver enkelt person blev stedt til hvile i sin egen individuelle grav i modsætning til jættestuetiden, hvor der ofte er gravlagt mere end 100 individer i jættestuerne. Enkeltgravstiden afløser jættestuetiden (se foregående nummer af sognebladet), og varer fra ca. 2.800 – 2.400 f.Kr. Det ensartede præg i materiel kultur, gravskik og økonomi, som karakteriserede den sydskandinaviske bondekultur gennem dysse- og jættestuetid, ophørte ved begyndelsen af enkeltgravstid. Det har været en hel del omdiskuteret, om de nye skikke ligefrem blev indført af indvandrede folkeslag henimod slutningen af 3. årtusinde f.Kr., eller om det var den lokale befolkning, der optog nye idéer fra nabolande. En kombination af begge muligheder kan måske også tænkes. Det er dog tydeligt, at især de jyske enkeltgravsfolk har haft nære forbindelser til de central- 28 europæiske enkeltgravskulturer. Enkeltgravskulturen tilhørte de såkaldte snorekeramiske kulturer, der opstod i Mellem-, Øst- og Nordeuropa, og som var nært beslægtede. Lerkarrene var dekoreret med indtrykte snoreornamenter i samme stil, og stridsøksen var en fast del af mandens udstyr. Bag denne ensartethed lå fælles træk inden for erhverv, samfundsliv og tro. Den danske enkeltgravskultur består i virkeligheden af to grene, den jyske enkeltgravskultur og den østdanske enkeltgravskultur, der repræsenterer en lokalgruppe inden for den snorekeramiske kultur, som er et kompleks af beslægtede kulturer, der var udbredt i Mellem- og Østeuropa og langt ind i Rusland. Enkeltgravskulturen er en fællesbetegnelse for ca. 400 år af Danmarks oldtid. Sammenlignet med den foregående jættestuetid er der dog tale om et mere uensartet kulturbillede, for den navngivende gravskik med jordfæstelser af enkeltpersoner i gravhøje er et udpræget vestjysk fænomen. I dette område og især vest for israndslinien kendes flere tusinde mindre høje fra perioden, mens grave er tilsvarende sjældne i Østjylland, på Fyn, Sjælland og Øerne. Uden for det vestjyske område foregik begravelserne fortsat i de eksisterende dysser og jættestuer. Nye gravanlæg i form af store stenog trækister kendes også fra kulturens senere del. Det er indtrykket, at økonomien i højere grad end i tiden forud blev lagt an på sekundære animalske produkter såsom mælk, ost og fåreuld. Blandt de dyrkede kornsorter dominerer byg over hvede, hvilket muligvis hænger sammen med ølbrygning. Mandsgrave indeholder som oftest smukt udformede stridsøkser af bjergart, hvilket er årsagen til, at perioden også kaldes stridsøksekultur. Men flintøkser er også ret almindelige, især i periodens Sognets Oldtid begyndelse. Flækker forekommer ligeledes ofte, hvorimod mejsler og pilespidser er sjældne i enkeltgravene. Den tekniske kvalitet af enkeltgravskulturens flintsager er gennemgående væsentligt ringere end i dysse- og jættestuetid. I sen enkeltgravstid dukker der nye gravformer op. I Nordjylland og på Øerne bygges forskellige former for stenbyggede gravkister. De har ofte en kort indgang, som gav mulighed for at udnytte gravkisten til gentagne begravelser. Bopladser fra enkeltgravskultur er både fundfattige og sjældne. Fra den senere del af enkeltgravstid kendes der dog rektangulære hustomter bl.a. fra Djursland. I Østjylland og på Øerne finder vi sporene efter den såkaldte østdanske enkeltgravskultur, som i realiteten er dårlig belyst. Egentlige bopladser kendes stort set ikke, men flintoldsager i depoter samt gravfund i jættestuer viser en tydelig fortsættelse af de flinttekniske traditioner fra jættestuetid. Fra tidlig enkeltgravstid foreligger der mange tyknakkede flintøkser. Senere blev den hulæggede tyknakkede økse den mest dominerende øksetype i den østdanske enkeltgravskultur. Retøkserne fra enkeltgravskulturen adskiller sig fra jættestuetidens ved at være betydeligt ÅBNINGSTIDER: Mand.-onsd. .... 10.00-23.00 Torsdag ........... 10.00-01.00 Fredag-lørdag . 10.00-04.00 Søndag ............ 13.00-20.00 POOL · LIVE MUSIK Kordilgade 10 · 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 25 26 ÅBNINGSTIDER: Mand.-torsd..... 11.00-23.00 Fredag ............. 11.00-03.00 Lørdag ............. 10.00-03.00 Søndag ............ 13.00-20.00 ringere i den tekniske udformning. Tilhugningen virker kluntet, og på økserne ses ofte større eller mindre afknuste partier, der har haft til formål at rette op på en dårlig tilhugning. Der sker åbenbart en degenerering i flinthåndværket. Ofte er disse økser fremstillet af grov danienflint. Kigger man på detaljerne, ses det, at mange af enkeltgravsøkserne har hængende æg. Øksernes overkant er tit let konveks, hvorimod underkanten har et konvekst-konkavt forløb, hvilket giver den hængende æg. Et andet træk kan være, at økserne har en skråt tilhugget nakke. Huløkserne har været skæftet som tværøkser. Hulslibning af økseæggen optræder først på flintøkser i slutningen af jættestuetid, hvor huløkser har spids nakke. I enkeltgravstiden har de tilsvarende huløkserne tyk nakke, og i den efterfølgende periode, kaldet dolktid, bliver økseæggen bredt udsvajet. På Kalundborg Museum findes der et par retøkser fra enkeltgravskulturen. D. 13.03. 1908 modtog museet en økse fra Gåsetofte. Giveren var Grd. Jens Sørensen, Gåsetofte. Fra Illerup kommer en økse givet som gave af Aug. Olsen, Ndr. Fasanvej, København i 1941. Huløkser er lidt hyppigere forekommende. Fra Nostrup Mark kommer en huløkse givet til museet af husmand Lars Jørgensen, Nostrup Mark 13. juni 1908. Fra lærer Nielsens samling stammer 2 huløkser fundet ved Vollerup. Økserne tilgik Kalundborg Museum i 1947. Ved Brændemosegård er der fundet en huløkse. Den har rimeligvis hørt til en samling erhvervet fra propr. Lund, Aldersro. Indkomståret er 1911. Fra Brokkebjerg kommer en huløkse indleveret på museet d. 23-01-1998 af Egon ”Columbus” Iversen, Gl. Hovvej, Kalundborg. I Tjørnemarksgårdens samling blev der i 1952 blandt mange andre oldsager registreret 4 formodede enkeltgravsøkser og en huløkse. Fra undertegnedes egne rekognosceringer foreligger vest for Tranemose ægenden af en huløkse samt ægenden af en mejsel, og øst for gården Grønvang er der fundet en retøkse af enkeltgravstype. Tranemose oktober 2010 Jens Nielsen Deres nærhedsbutik - med stort udvidet varesortiment Frisk frugt og grønt, nu på køl - Stort udvidet dybfrostsortiment Større udvalg i salater, pålægs- og røgvarer Hver dag friskt brød fra Kvickly-bageren benzin-anlæg med seddelautomat/kontokort RAKLEV - 59 50 80 21 29 Raklev Skoles Kulturcenter DØRE & VINDUER KØKKENER GULVBELÆGNING Arrangementer Reparation Tilbygning Nybygning Vi minder om forårets 2 arrangementer – måske en idé til julegaven til ham/hende, som har alt… Tømrer- og snedkermester ELO POULSEN Røsnæsvej 133, Kalundborg 59 50 80 20 Det første er torsdag den 20. januar kl. 19.30, hvor Ole Glahn kommer og fortæller anekdoter. Biltlf. 40 50 80 20 Forårets sidste arrangement er mandag den 28. februar kl. 19.00, hvor Søren Seneca fortæller om egne oplevelser på Galathea 3. Aut. GVS Mester Se iøvrigt mere detaljeret omtale om disse arrangementer i Sognebladet fra august 2010. Og husk, at hvis I sidder med forslag til arrangement i Kulturcentret, kan undertegnede kontaktes. A P S Din lokale VVS-installatør tilbyder bl.a.: ✴ ✴ ✴ ✴ ✴ ✴ ✴ ✴ ✴ ✴ Med venlig hilsen og god jul til alle, Kirsten Feveile Pedersen, tlf.: 5956 2657 Varme Ventilation Badentreprise Vand - vandværker Alternativ energi Blikkenslagerarbejde Skiferarbejde Fjernvarme Naturgas Gaseftersyn af campingvogne Michael Larse n Aut. GVS Me ster Gl. Nyrupvej 45 • 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 80 13 • Bil 20 14 80 13 Alsidig hjælp til det meste ... •Kørsel med 8,5T 2 akslet lastbil med kran og bagtip •Levering af: Grus - Sten - Sand - Stabil - Skærver og Flis •Bortkørsel af: Bygge- og Haveaffald •Starthjælp 12/24 V %20 82 06 52 •Havearbejde •Anlægsarbejde •Belægningsarbejde •Støbearbejde •Støttemure Den ny bestyrelse er sammensat ved fredsvalg, hvor de opstillede kandidater enes om, hvem der sidder i skolebestyrelsen og hvem, der er suppleanter. Derefter konstituerer bestyrelsen sig med formand og næstformand på et af deres første møder www.oleogleif-alsidighjaelp.dk Vi udfører det meste og til aftalt tid ... Vognmand Ole Jørgensen Tlf. 20 82 06 52 30 Anlægsarbejde Leif Nielsen Tlf. 40 52 86 20 Raklev Skole Klassen har deltaget i Ekstra Bladets aviskonkurrence… –Temaet var fattigdom 6.B har deltaget i Ekstra Bladets aviskonkurrence, hvor temaet var fattigdom. Ekstra bladet har produceret et nærmest genialt redaktionsværktøj, hvor skoler gratis kan oprette, strukturere, skrive og layoute deres egen avis. Hvis man deltager i konkurrencen, får man tilmed trykt 1000 gratis eksemplarer i farver. Det måtte vi prøve af, og med temaet ”Fattigdom”, gik vi så småt i gang i oktober måned. Selve konkurrencen løb af stablen i uge 43, med deadline fredag kl. 17.00. Hvordan griber man et tema som fattigdom an? Hvad er fattigdom? Selvfølgelig er der fattige i Danmark, men ikke fattigdom som vi nogen gange ser det beskrevet i nyhederne; Det er fattigdom i yderste konsekvens! Jeg ville gerne have at klassen skulle få et forhold til denne ”yderste konsekvens”. Vi startede med at arbejde på hjemmesiden ”Stopfattigdom. dk”. Her gennemgås bla. FN´s 8 mål for udryddelse af fattigdom. Der er samtidig mange gode artikler baseret på personhistorier. Det var tydeligt at klassen ikke lod sig påvirke af de 8 mål, eller de tal som statistikken kunne underbygge problemstillingen med. Eleverne tog de personlige historier til sig! Det var dem, der gjorde indtryk. Derfor skulle vores avis være personbaseret, så vi tog udgangspunkt i, hvad den enkelte som individ kunne gøre. Holdningen var fra start, at man ikke alene kan ændre verden; Jo, vi kan lægge tøj i Røde kors indsamlingscontainere, og vi kan støtte forskellige organisationer, men ellers? Klassen tvivlede, men måtte efterhånden erkende at den enkelte kan gøre noget, og at der faktisk er personer der lægger energi og engagement i at hjælpe andre. Vores omdrejningspunkt blev derfor ”Mennesker der gør en forskel”. Vi portrætterede skoleinspektør Juliana Baidoo og Pia Jensen. Juliana havde tidligere besøgt Raklev skole, så vi kendte til hende og hendes skole: Kodjunya school i Ghana. Pia Jensen, som tidligere har skrevet et indlæg i nærværende blad om netop dette emne, besøgte klassen. Her fortalte hun om skolen, og om hvorfor hun var gået ind i arbejdet omkring denne skole. Vi så også billeder, og det var skønt at se de ting, vi havde indsamlet tidligere, faktisk var nået frem. Vi kunne jo genkende vores engelskbøger, og andre ting vi havde indsamlet. Vi synes selv, det blev en god avis, og vi er tilfredse med det, der blev indsamlet. Pia sørger for den videre transport. Og når vi modtager avisen, så vil vi sælge den. På den måde håber vi at kunne tjene 370 kr. ind, for det er, hvad et års skolegang koster for en elev på Kodjunya schoole. Så på den måde kan 6.B jo også gøre en forskel! Mette Brünnich Meier 31 Raklev Sogneblad udgives i et samarbejde mellem: Politik og almindelig snusfornuft Raklev Menighedsråd Raklev Gymnastik- og Idrætsforening Nyrupskolen Raklev skole, samt Raklev lokalhistoriske arkiv og forening Redaktion: Helle Brink 59 51 30 28, stof til bladet modtages gerne på e-mail til Helle Brink på adr.: [email protected] Helle Milan Nielsen 59 50 83 38. e-mail: [email protected] Hans E. Hansen 59 50 10 14. e-mail: [email protected] Laurits Randrup 59 50 82 10. e-mail: [email protected] Sidstnævnte er ansvarshavende. Bladet uddeles til sognets beboere og er gratis. Fastboende, der bor i sommerhusområderne, kan få bladet leveret, hvis man retter henvendelse til kirkekontoret. Raklev Sogneblads adresse: Raklev kirkekontor, Raklev Skillevej 1 4400 Kalundborg Forsidebillede: Foto: Pia Jensen og Christian Mortensen Eftertryk af bladets artikler er tilladt med udtrykkelig kildeangivelse En del af bladets illustrationer er udført af Jack Lundsdal, Røsnæs Trykt hos CENTERTRYK Tåstruphøj 3, 4300 Holbæk Næste nummer forventes at udkomme primo april Aflevering af stof til bladet: 1. marts 2011 - Denne dato bedes overholdt Henvendelse ang. annoncering i »Sognebladet« kan ske til: Hans E. Hansen, tlf. 59 50 10 14 Selvom vi her i Raklev Sogneblad ikke beskæftiger os med politik direkte, så gør vi det nok indirekte, for selve det at leve sammen i et lokalsamfund er jo en form for politik. Politikerne skaber rammerne, men det er borgerne, der fylder rammerne ud. I et velfærdssamfund som det danske stilles der mange krav. I opgangstider har vi fået – og selv betalt – de mange goder, vi hver især nyder godt af. Veje der er til at køre på, børneinstitutioner vore børn kan benytte, skoler vore børn kan blive kloge i, fritidsfaciliteter vi kan muntre os i, sygehuse hvor vi kan blive helbredt, ældreforsorg så vore ældre medborgere kan leve i tryghed, handicapinstitutioner så de, der trænger til praktisk eller psykisk hjælp, også kan have et liv i tryghed, ja, rækken af goder, som det danske samfund har skabt gennem tiderne, kunne fortsættes. Men alle de ting som er nævnt herover, synes stort set alle, kunne være meget bedre. Vi hører dagligt om huller i vejene, børneinstitutioner med for få pædagoger, skoler hvor undervisningen er for dårlig, fritidsfaciliteter der er for få og for nedslidte, sygehuse med ventelister og patienter på gangene, ældreforsorgen der er fortravlet og uværdig, handicaphjælpen der er alt for tilfældig og igen ramt af nedskæringer osv. osv. Man kan vel stort set sige, at statens og kommunernes regnskab kan sammenlignes med et almindeligt menneskes regnskab. Indtægter og udgifter skal passe sammen. Der har gennem de sidste par år været økonomisk krise, dvs. nedgangstid. Men det er meget svært at skære ned på de hævdvundne rettigheder, der er erhvervet i opgangstiderne. Med en almindelig danskers snusfornuft er problemet ret enkelt: Vores folkevalgte regering har besluttet, at skatterne (altså statens indtægter) ikke må stige (til trods for at udgifterne er steget), altså må man spare. Det har altid været et godt socialt princip, at de, der har det sværest, skal have hjælp, så de også kan have en tålelig tilværelse. Det tror jeg, at alle de politiske partier, der er repræsenteret i Folketinget, er enige om. Hvorfor kan de så ikke blive enige om at hjælpe dem, og så skære ned på hjælpen til dem der kan selv. Her tænker jeg på børnepenge til alle, S.U. til alle, efterløn til alle, pension til alle. Hvorfor skal f.eks. alle over 65 år have billigere rejser med DSB og have billigere adgangsbilletter til en lang række kulturelle og fornøjelige arrangementer? I et samfund som vores har staten alle oplysninger på os, og teknikken til at skille os ad på en social måde findes også, men ingen gør noget ved det. Handler det mon om, at man er bange for ikke at få stemmer nok ved det næste valg? Og hermed ønsker redaktionen alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et godt 2011. LauRa
© Copyright 2024