ESBEN BJERRE-HANSEN LÆS SIDE 6-7

FRA
NYT
T
E
I
S
A
N
M
GY
JAN
I
INTERVIEW MED TIDLIGER
4
I
DEN NYE KREA-FLØJ
8
I
SG TALENTTILBUD:
MASTER CLASS BIOLOGI
10
I
VINDER-ESSAY
2015
E ELEV
N
E
S
N
A
-H
E
R
R
E
J
B
N
E
B
S
E
LÆS SIDE 6-7
2
I
LE D E R
I NF O
Januar 2015
Nyt fra gymnasiet
Hermed ønsker jeg forældre, elever og
andre, der følger SG, godt nytår og velkommen til et intensivt forårssemester.
For 3g er det The Final Countdown, 2gårgangen er allerede midtvejs i gymnasieforløbet, og 1g’erne skal igennem
deres første flerfaglige projekter i studieretningerne.
Fokus på elevernes læring - 1
Som man kan læse om i dette blad, er
den nye KREA-fløj nu taget i brug. I forbindelse hermed er møbleringen af klasselokalerne og de nye studieområder for
alvor kommet i fokus. Vi har igen spurgt
os selv: Hvordan skaber vi de mest hensigtsmæssige rammer for elevernes læring, herunder hensigtsmæssig computeranvendelse? Nogle af de nye lokaler
er møbleret med såkaldte trixagonborde
(se billedet), og studieområderne vil blive
møbleret med forskellige typer af møbler: sofaer, lænestole, siddepuder mm.
Der er naturligvis ikke noget entydigt
svar på, hvilke bordopstillinger i klasseværelserne der fremmer elevernes læ-
ring bedst muligt. Forskellige fag, lærertyper og undervisningsformer afføder
forskellige ønsker til bordopstilling. Efter en forsøgsperiode i efteråret vil det
i forårssemestret være sådan, at undervisningslokalerne vil være forskelligt indrettet – hestesko, gruppeopstilling eller
borde langs væggene. Den enkelte lærer
kan så ønske et lokale med en bestemt
bordopstilling.
Fokus på elevernes læring - 2
Vi arbejder systematisk med udviklingen
af undervisningsmiljø og læringsformer
både på skolen som helhed og i de enkelte klasser. Det sker blandt andet gennem systematiske evalueringer på alle
niveauer. Vi har et stærkt fokus på udviklingen af elevernes skriftlige færdigheder. Vi er i en proces, hvor en stigende
grad af elevernes skriftlige arbejde skal
laves på skolen med læreren som vejleder og dermed løbende evaluering og
feedback, hvor eleven aktivt deltager og
forbedrer det skriftlige produkt.
Det er med udgangspunkt i pædagogisk-didaktisk forskning, at vi har gennemført forandringer mht. bordopstillinger såvel som det skriftlige arbejde. Vi vil
ligeledes lade os inspirere af international uddannelsesforskning, når vi som det
næste sætter øget fokus på såkaldt synlig læring. Det vil i den forbindelse blive
centralt at komme i endnu tættere dialog
med den enkelte elev. Det er ambitionen,
at den enkelte elev i alle fag løbende skal
have præcise anvisninger på, hvor langt
han/hun er i forhold til de faglige mål, og
hvad næste skridt er.
Erik Olesen,
Rektor
Fra Antorini til Blachman
Forårssemestret byder på en række
spændende og underholdende arrangementer. På det musiske område kan vi se
frem til årets teaterkoncert med arbejdstitlen ”David Bowie”, der har premiere
den 11. marts, og som sædvanligt spiller
fællesarrangementer med politisk/samfundsrelateret indhold en væsentlig rolle.
Vi får således besøg af Undervisningsminister Christine Antorini, Naser Khader
og to af vores lokale folketingspolitikere,
Thomas Jensen og Mads Rørvig. Endvidere kommer Clement Kjersgaard og tilrettelægger en todages-konference med
temaerne ”Danmark i Europa” og ”Hvem
har magten i verden?”.
Endelig inviterer Forældreforeningen til
foredrag med Thomas Blachman, der vil
give bolden op til 3g’ernes essaykonkurrence.
I
3
Christmas Spirit all over
Nytåret er blevet skudt ind, og vi er allerede godt i gang med det nye kalenderår på Silkeborg Gymnasium. Juleanden er fortæret, og vi sidder ikke mere
cleanet til skærmen kl. 19.30 hver aften
for at følge med i Tidsrejsen. Men derfor kan vi godt med glæde se tilbage på
julekoncerten i december, som for alvor
satte gang i julestemningen hos mange.
Så med både gummibåde (ikke mindre
end to havde denne gang fundet vej til
julekoncerten), eventyr og sne samt
nogle dygtige præstationer medvirkede
alle skolens musikelever til en smuk og
stemningsfuld afslutning på anno 2014.
Konferenciers Marie Lykke Møller og
Markus Flodgård Schöttel ledte os trygt
igennem to musiksæt, der bl.a. bød på
smukke julesalmer ved Mus United og
SG Voices, tidsrejser til tidligere års julekalendere og julens uomgængelige
”Last Christmas”, som på ingen måder
var som last year, men derimod blev
fremført i ikke mindre end tre helt unikke
udgaver.
Glæd dig til
teaterkoncerten
i uge 11!
Målgruppen for Nyt fra gymnasiet er først og fremmest
forældrekredsen, og for at nå
ud til alle forældre sendes nyhedsbrevet med almindelig
post. Nyhedsbrevet udkommer tre gange om året og kan
også findes på hjemmesiden.
Oslovej 10
DK-8600 Silkeborg
Tlf. +45 86 81 08 00
[email protected]
www.gymnasiet.dk
Ansvarshavende udgiver:
Rektor Erik Olesen
Ansvarshavende redaktør:
Uddannelseschef
Flemming Glerup
Foto:
Finn Pedersen, Knud Krog,
Lasse Kobbersmed, Remi Nikolai
Nissen, Kristina Krogh,
Theis Mortensen, Emil Skjødt
Journalistik:
Kristina Krogh, Flemming Glerup
Layout:
Hanne Kreth
Tryk:
Skabertrang I Silkeborg Bogtryk
Oplag:
2100
44
II
IN
KR
TE
ERV
A - FL
IE ØJE
W N
KREA- F L Ø J EN
Rum til at
udfolde det kreative
Endnu en ny fløj er blevet føjet til de nu 17.000 m2, som
Silkeborg Gymnasium kan tilbyde sine elever og lærere.
Denne gang er det en bred vifte af de kunstneriske fag, der
er blevet tilgodeset. Det drejer sig om billedkunst, design,
drama, dans og mediefag der
har fået toptunede moderne
omgivelser til at udfolde kreativiteten i.
KREA-fløjen er et integreret område i
forlængelse af de øvrige undervisningslokaler og bliver dermed en levende fløj,
som ikke kun de kreative elever færdes i,
men også resten af skolens elever. Det
er tanken, at ”torvet”, der binder lokalerne sammen, kan lægge areal til skiftende
udstillinger fra fagenes projekter og dermed styrke mulighederne for innovativt
samarbejde mellem de kreative fag.
Helt fra starten har de involverede faglærere været med i idéfasen i forhold
til optimal opbygning og udnyttelse af
lokalerne, hvilket gør, at indretningen er
skræddersyet til de forskellige behov, undervisningen måtte have – her er fleksibilitet og variation nogle af nøgleordene.
Indretningen og inventaret giver optimale vilkår for såvel den praktiske som
den teoretiske undervisning: Mediefagslokalerne er ifølge mediefagslærerne
Danmarks mest moderne med den nyeste teknologi samt forskellige arbejdsstationer, der tilgodeser elevernes skif-
Emilie Klarskov Hansen og
Cam Thi Tuyet Le, begge fra
mediefagsklassen 1q, sammenholder de nye mediefagslokaler
med de tidligere:
”Belysningen er meget mere behagelig,
hvilket betyder noget for éns koncentrationsevne. Og der er en bedre akustik i
de nye lokaler. Gruppebordene fungerer
godt, og der er mulighed for at arbejde
ved forskellige stationer, og man føler
sig derfor ikke klemt. Derudover har vi
også brugt faciliteterne i de andre omkringliggende KREA-lokaler, bl.a. drama.”
tende arbejdssituationer. Det store og
smukke dramalokale, med dets 5 meter
til loftet og smukke udsigt, giver rum for
professionalisme og har en todelt funktion, idet det med bl.a. rumdeler giver
forskellige muligheder i undervisningen
og samtidig kan huse forestillinger med
publikum.
Billedkunstlokalet byder på luft og plads
og vil med tiden få forskellige arbejdsstationer, hvor eleverne kan variere deres
arbejdsstillinger og arbejdsmuligheder.
Ind fra de store vinduer strømmer et
skønt lysindfald, og træder man udenfor,
står man i et stort udendørs kreativt rum
med smuk natur og mulighed for udstilling af værker under en stor markise.
Der er ingen tvivl om at KREA-fløjen
lægger op til nytænkning og kreativitet,
og lærerne melder allerede nu, at indretningen og fløjens muligheder smitter af
på elevernes motivation for arbejdet.
om:
KREA-fløjen
•
•
•
•
•
Bygget i efteråret 2014
Årstiderne Arkitekter
I alt 1.100 m2
Nyudviklet inventar fra Kinnarps
og Hass/Berg
Specialdesignet AV-udstyr fra
Sound-Tek og Combi Sound
I
5
6
I
IN TE RV IEW
I NT ERVI EW
I
7
Esben Bjerre-Hansen:
Gymnasietiden er tre af
de vigtigste år i livet
I Nyt fra gymnasiet bringer vi hver gang et interview med en tidligere
SG-elev – i denne udgave Monte Carlo-værten Esben Bjerre-Hansen
Hvad husker du bedst fra din tid
på Silkeborg Gymnasium?
Jeg husker de lange gåture op ad Aog B-gangen, kantineområdet og ikke
mindst indførelsen af Lectio, der var en
mindre teknologisk revolution. Før Lectio skulle vi som elever holde øje med de
gule sedler, der blev hængt op, hvis der
var ændringer i skemaet. Ganske tankevækkende, at det ikke er længere tid
siden.
Esben Bjerre-Hansen med sin tidligere
samfundsfagslærer Carsten Højmark.
Hvad husker du især fra
undervisningen?
Den var meget forskelligartet. Nogle få
lærere kørte den ”på rutinen” og glemte
nogle gange at ændre årstallet på den fotokopi, de udleverede i undervisningen.
Så stod der måske ”3a 1997” oppe i hjørnet. Mange andre lærere – især de yngre
– kom til gengæld med et stort engagement og var meget inspirerende.
Derudover var det interessant at komme
fra folkeskolens allround-orienterede lærere til gymnasiets ”fagnørder”, der i dén
grad brændte for deres fag – på godt og
ondt. Som fagnørder glemte de jo helhedsperspektivet engang imellem, men
samtidig kunne deres ild ofte tænde en
interesse hos eleverne.
Havde du en lærer, som gjorde
et specielt indtryk?
Ja, der var især to lærere, som gjorde indtryk på mig, nemlig min samfundsfagslærer Carsten Højmark og Lone Nordestgaard, som jeg havde til dansk i 1g.
Fælles for dem var, at de gjorde det faglige stof relevant og nærværende, fx i
form af rap-tekster eller med et aktuelt
indslag fra TV-avisen. Og så var de begge ekstremt engagerede og gode til at
sætte sig i elevernes sted.
En af mine venner lavede forleden et
sjovt opslag på sin Facebook-profil, der
lød nogenlunde således: ”Så gik der
endnu en dag, hvor jeg ikke fik brugt min
evne til at løse 2. gradsligninger”. Sådan
kan gymnasiet også være – relevansen
af at lære fx matematik kan nogle gange
virke lidt fjern. Sådan var det aldrig, når
vi havde Lone eller Carsten.
Er der en episode fra din gymnasietid, du særligt vil fremhæve?
Jeg husker især vores ekskursion til
København i 3g. Vi havde et meget tætpakket program med besøg på bl.a. Politiken, Mærsk og Socialforskningsinstituttet. Det var super interessant og bidrog
yderligere til den interesse for politik og
samfundsforhold, jeg havde i forvejen.
Derudover husker jeg selvfølgelig de
mange sociale arrangementer, herunder
den famøse ”Strip-Skrymer”, som fattede de nationale mediers interesse og
derved kom helt ud af proportioner. De
sociale arrangementer er i det hele taget
vigtige at holde fast i. Det er ikke alt, der
kan måles og vejes i en PISA-undersøgelse, og de sociale arrangementer er
med til at skabe fælles referencer og en
fælles identitet på tværs af klasser og årgange – og det er vigtigt.
Endelig husker jeg en situation, hvor én
af mine lærere i 3g udtrykte skepsis over
for mine fremtidsplaner, da jeg blev optaget på Medie- og Journalisthøjskolen.
Det udløste hos mig en trodsreaktion:
Jeg skal dælme vise ham, at jeg kan klare det! Den type af skepsis er i øvrigt en
vigtig motivationsfaktor hos mig den dag
i dag.
Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
Ja, det har den i høj grad. Da jeg gik i
folkeskole, var drømmen at blive astronaut, men efterhånden gik det op for
mig, at det krævede mere matematik,
fysik og kemi, end jeg havde lyst til. I stedet drømte jeg nu om at blive pilot, men
også dén drøm droppede jeg, da jeg ved
nærmere eftertanke fandt tanken om at
blive ”buschauffør i luften” for kedelig. I
mine gymnasieår begyndte jeg så at fatte
interesse for politik og samfundsforhold
– også karrieremæssigt. Jeg er vokset
op i et hjem, hvor der ofte blev diskuteret
politik ved aftenbordet, men i gymnasiet
var jeg nu havnet i en klasse med elever,
der havde samme interesse – og med
lærere, der opfordrede og opildnede til at
debattere samfundsforhold.
”Fra mit perspektiv har
gymnasiets størrelse
aldrig været et problem
– tværtimod. Med de
mange elever opstår
der nemlig masser af
muligheder, og det
sociale liv på stedet
er stærkt. ”
Esben Bjerre-Hansen
Monte Carlo sendte live fra Silkeborg Gymnasium
i forbindelse med kommunalvalget 2013.
Jeg overvejede kraftigt at læse statskundskab på universitetet, men havde
ikke mod på 6-7 år mere med bøger og
så journalistikken som en genvej til det
samme mål. Og det viste sig for mit vedkommende at være et rigtigt valg.
Har du stadig kontakt med nogle
af dine gymnasiekammerater?
Ja, jeg har stadig kontakt med mange af
dem. Jeg husker især én af mine venner,
som senere læste statskundskab og nu
arbejder i Bruxelles. Vi sad over for hinanden den første skoledag på gymnasiet. Vi kendte ikke hinanden i forvejen og
var umiddelbart hinandens diametrale
modsætninger: Han havde langt rødt hår
og batikskjorte, mens jeg sad med vandkæmmet hår i en T-shirt med skriften:
”Du må ikke tyre”. Hver især tænkte vi
vist: ”Sikke dog en idiot!”, men det viste
sig senere, at vores interesser var relativt
ens, og vi endte med at blive rigtig gode
venner.
Hvordan oplever du Silkeborg
Gymnasium, som det er i dag?
Gennem mine søskende har jeg jo stadig
nogle friske indtryk fra gymnasiet, og det
er mit indtryk, at gymnasiet bare vokser
og vokser. Fra mit perspektiv har gymnasiets størrelse aldrig været et problem
– tværtimod. Med de mange elever opstår der nemlig masser af muligheder,
og det sociale liv på stedet er stærkt. Og
for byen som helhed har det kæmpe stor
værdi at have Danmarks største gymnasium.
Gymnasiets placering på toppen af Oslo-bakken er lidt afsides, men det giver
også et specielt sammenhold. Man har
ikke lige mulighed for at smutte ned i
byen i en mellemtime for at spise eller
for at tage på Chaplin under en fest, men
det er til gengæld med til at sikre, at der
altid er mange elever at hygge sig med
på gymnasiet.
Har du et godt råd til nutidens
SG-elever?
Ja, det kan måske lyde lidt gammeldags,
men de skal huske, at det endelige karaktergennemsnit har meget stor betydning for éns fremtidsmuligheder. Som
gymnasieelev lever man meget i nu’et,
og tiden efter gymnasiet med videregående uddannelse, job og karriere kan
synes uendeligt langt væk. Men når de
tre år er gået, rammes man pludselig af
realiteterne i form af adgangskrav og lignende, og her kan gode karakterer være
vejen til drømmeuddannelsen. Flere af
mine gymnasiekammerater ”festede sig”
igennem gymnasieårene, men det har
senere bidt dem i halen, fordi de fx måtte gå på kompromis med studievalg og
studieby.
Så nok skal man have det sjovt i sin gymnasietid og tage del i de sociale aktiviteter, men et godt karaktergennemsnit er
altså en god investering i fremtiden, hvis
man vil fastholde friheden i de valg man
træffer. Også i dén henseende er gymnasietiden tre af de vigtigste år i éns liv.
om:
Esben Bjerre-Hansen
• Født i 1987
• Matematisk student fra
Silkeborg Gymnasium 2007
• Vært på DR-programmet
”Monte Carlo”
• Bor i København
• Har en datter fra 2014 sammen
med DR-værten Sisse
Sejr-Nørgaard
• Har 4 søskende, hvoraf de to
yngste stadig går på
Silkeborg Gymnasium.
8
I
M A S T E R C L A SS BIOL OGI
MA ST ER CL ASS BI O L O G I
I
9
SG TALENTTILBUD:
Elever laver
innovativ videreformidling
Læs mere om
SG TALENT på
gymnasiet.dk
Hvorfor er det
spændende at være
med i Master Class
Biologi?
Man får lov til at arbejde meget selvstændigt, komme med egne input og
der er tid og rum til fordybelse – og
man er med i hele processen, fra idé
til udvikling og udførelse.
Man begynder at se, hvordan man kan
trække tråde til anden undervisning.
Det er en chance for at se de forskellige
muligheder, man kan beskæftige sig
med efterfølgende i uddannelse og job.
Et stykke af væggen i den naturvidenskabelige fløj er
omdannet til en smuk grøn plantevæg. Men det er ikke
kun for et syns skyld; væggen udgør også rammen
for et projekt i Master Class Biologi, hvor 10 elever
er i gang med at lave undervisningsmateriale til kommende klasser i Naturvidenskabeligt grundforløb. Efter
diverse forsøg med plantevæggen skal eleverne udfærdige en stor professionel plakat, hvor idéen er at videreformidle deres viden samt udforme vejledninger til elever
såvel som lærere i NV.
Det vigtige er refleksionerne
Planteprojektet består kort sagt i at undersøge planternes fænotyper, fotosyntese og respiration, og dette gøres
ved at arbejde med naturvidenskabelig
metode, hvor bl.a. variabel kontrol er en
særdeles vigtig faktor. Men som Mette
Jertrum Hansen og Helene Højbjerre,
begge fra 2x, fortæller, er det fascinerende ved at deltage i Master Class Biologi
dét, at man er med til at skabe sit eget
projekt; at gå fra idéen til udførelsen og
de løbende og efterfølgende refleksioner. Eleverne har selv udtænkt og designet de lysgennemtrængende og de mørke kasser, der placeres rundt om den
enkelte plante, og har på denne måde
selv skabt forsøgsopstillingen. Overvejelserne efterfølgende er noget af det
vigtigste, understreger Mette og Helene.
Det er vigtigt at kunne forklare, hvorfor
man er nået frem til det, man er – at man
kender alle trinene og mulige fejlkilder i
processen.
En del af et større projekt
Ud over fremstilling af materiale til nye
grundforløbsklasser er arbejdet med
plantevæggen også en del af et større
projekt, da firmaet, der laver og leverer
disse plantevægge, er interesserede i
den nye og anderledes måde, SG-eleverne bruger en sådan plantevæg på.
Hvor plantevæggene fra firmaets side
hidtil kun har været tænkt som grønne
indretningsmuligheder, nærmest som et
lodret atrium, har plantevæggen nu med
projektet på SG fået en ny mulig anvendelse som led i undervisningen i grundforløbsklasser. Får eleverne fortsat succes
med deres projekt, skal de yderligere til
at skrive artikler til firmaet – artikler, der
fortæller, hvordan anvendelsen af plantevæggen tænkes brugt i undervisningen.
I
VINDER-ESSAY 2014
Jeg spreder tæerne over trægulvets velkendte splinter og
ujævnheder og mærker varmen fra gulvet brede sig fra tæerne
over fødderne og ud i lemmerne som et imødekommende kram
fra en hjemlig favn. Værelset står, som det altid har stået, med
medaljerne, der hænger i krogene, og diplomerne og plakaterne
langs de firkantede vægge, der igennem årene har samlet millioner og atter millioner af partikler til sammenhængende lag af
støv. Partikler, som jeg har rystet af mig igennem adskillige år.
Partikler, som identificerer mig. Partikler, der bærer definitionen på et hjem. Mit hjem.
Jeg stryger fingeren over plakaten med
Cristiano Ronaldo, der hænger over
sengen som en nostalgisk drengedrøm,
så der slutter sig endnu en sprække
til de adskillige andre der præger de
mørnede sider. Men jeg nænner ikke
at smide den ud. Ikke endnu. For af og
til fanger lyset helt rigtigt, så plakaten
fremstår hel og strålende; den krakelerede overflade forsvinder for en stund,
og jeg står badet i projektørlys med
Ballon D’ Or i hænderne og takker mor,
far, venner og familie for rejsen frem
mod netop denne fantastiske destination. Men når lyset falmer, glider hånden
apatisk ned langs siden, og dybt sukkende erkender jeg, at jeg indtil videre
har rejst i en stik anden retning med familiestiftelse til bagbord, fornuftigt
arbejde til styrbord og en kedelig
udsigt til skrigende unger, endeløse
stakke af papirer og ubesvarede mails
i horisonten… Fra samme suk bølger
nye partikler, nye drømme og nye håb
om fantastiske destinationer, der samler
sig som fint støv i krogene. Jeg tager en
indånding og suger den forurenede luft
dybt ned i lungerne; så kigger jeg rundt
på alt det velkendte, der dovent strækker
sig langs de endeløse sider af skolebøgerne - som naturligvis står arrangeret i
pæn orden på skrivebordet; så nidstirrer
jeg det sædvanerede, der reflekteres i
emaljen af de talløse hårde træningstimer i krogene, og hoster kraftigt.
For jeg er forbandet træt af Sisyfosarbejdet – stå op, skole, træning, lektier,
sove… – der genspilles igen og igen
og igen, som en udmærket, men alt for
triviel og klichefyldt spillefilm. Derfor
skriger jeg på nyt! Alligevel er det ikke
en testosteronrus, der driver mig til at flå
plakaten med Ronaldo ned; det er ikke
adrenalinen, der får mig til at smide skolearbejdet i papirkurven, og det er heller
ikke momentant vanvid, der får mig til at
vælte klædeskabet, men snarere euforien ved selve handlingen. For jeg tror,
det er som Henrik Nordbrandts, ”hvor vi
end rejser hen kommer vi altid for sent”,
siger: det euforiske befinder sig i bevægelsen (i opbruddet) - ikke i destinationen.
Og derfor starter de virkelige rejser – de
eksistentielle rejser – i opbruddets øjeblikkelige eufori snarere end i den omhyggelige planlægning.
14
Y 20
SSA
Når vi rejser
eksistentielt
ERE
Mikkel Dahl-Jessen:
VIND
10
Jeg har hørt Troels Kløvedal beskrive rejsen som et øjeblik af frihedsfølelse, som
en oplevelse og som en dannelsesrejse ja nærmest som en ontologisk hyldest og
en manifestation af lykke, glæde og spænding. Han taler for den langsomme rejse
- for livsnyderiet - og for friheden, euforien
og afslapningen, som vi bilder os ind, vi
omfavner, når vi pakker sydhavsfrugterne
og flyver mod subtropisk klima. I virkeligheden tror jeg, vi pakker den væk under
ferietøj, solcreme og souvenirs, så vores
VINDER-ESSAY 2014
virkelige rejseledsagerske snarere end
euforien bliver den tempofyldte trivialitet – blot tilsat et gran af modifikationer.
Men hvem bekymrer sig om det, hvis blot
maden var bedre, og hotellet var dyrere,
end naboens? Sandheden er, at vi ingenting ser og ingenting oplever, og at vi
blænder os selv i digitalkameraets blitz,
for instinktivt afskyr vi lugten af fremmedhed og lyden af nyt; instinktivt søger vi
det velkendte i det fremmede, og instinktivt iklæder vi os en tung frakke af ”ude er
godt, men hjemme er bedst”, når vi rejser
ud. Men er det da ’hjemmet’, vi skal bebrejde vores tryghedsnarkomani, fristes
man til at spørge? Hjemmet, der på en
og samme tid kan være et eksistentielt
vidnesbyrd om tilhørsforhold og identitet såvel som et eskapistisk tilflugtssted – en ulykkelig byrde – der hindrer
muligheden for at udleve rejsens eufori.
Og betyder det, at vi først ved bruddet
- ved dyrkelsen af en abstrakt ”ret til lediggang” - i sandhed kan ”rejse ud”? At
euforien ved rejsen er forbeholdt de få
der giver fingeren til normer, traditioner
og forventninger? De der efterlader alt,
når de rejser ud? Jeg puster til den flod
af medaljer der endnu hænger i krogen,
så min fremstrakte hånd oversvømmes
af støv, og husker, hvordan jeg stormede
afsted for det danske landshold i Ungarn,
Portugal, Tyskland, Slovenien, Serbien og Island; husker da jeg drev den af
på Riviera del Sol; da jeg var i London,
Berlin og Hamburg. Så ryger også de på
gulvet.
Nu ligner værelset så godt nok noget der
er løgn. Bogstavelig talt. På gulvet flyder
tøj, stolthed, iturevne plakater og overblik, og jeg sætter mig tungt i kontorstolen tillagt en tilpas apatisk holdning
med hovedet solidt plantet i hænderne.
Alligevel er euforien ikke væk
– bare midlertidigt
draget på langfart – og tilbage
står et underligt ambivalent
miskmask
af
boblende
forventning, forvirring og tristhed.
Opbruddet
i
en
nøddeskal?
For måske fødes vi i opbrud? Til opbrud? I undfangelsesøjeblikket ankommer vi jo til verden i et bombardement
af forvirring; i et møde og en afsked
med det hus, vi forinden har beboet i
mange, mange måneder, så der i et
grådkvalt øjeblik affødes et øjeblikkeligt
savn som for en stund giver os indsigt
i hjemmets skrøbelighed og farvellets
uundgåelighed. Livets første store opbrud der – om end ufrivilligt – indleder
en rejse. Eller måske snarere rejsen.
Og før det næste store opbrud skal vi afgøre med os selv, hvilke seværdigheder
vi vil se, hvilke oplevelser vi vil tillægge
betydning, om vi vil rejse tungt eller let,
om vi vil købe souvenirs eller ej, om vi
vil guides, selv finde rundt eller om vi
ingenting vil…
I
11
min tilstedeværelse i livet transcendere til
noget større – noget eksistentielt betydningsfuldt. Og mens definitionen på hjem
således suges ud af min bevidsthed, slår
drømmen om rejsen, som emblem på
min eksistens, rod i mit sind. Så må tiden
vise, om jeg, som Odysseus, finder hjem
eller om jeg, som Nordbrandts rejsende,
”vil ankomme for sent om natten til at
blive genkendt”, for på den rejse, jeg skal
på, har jeg ikke brug for en kuffert.
Værelset er nu fuldkommen forandret og
stråler blankt og rent. Som Troels Kløvedal er jeg gældfri, støvfri, og tavlen er
vasket ren. Jeg skylder ikke noget væk,
og jeg er ikke afhængig af nogen eller
noget. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Solven(d)t og klar på livet skal jeg lige til at
smække døren til det tomme værelse, da
jeg finder et stykke af Ronaldo-plakaten
der har gemt sig bag reolen. Jeg vejer
det i hånden en stund. Så putter jeg den
i lommen, lukker døren sagte og rejser
min vej.
Forvirring og længsel fylder mig, som jeg
hulkende sidder omgivet af støv og ragelse og indser, at mit livs eventyr ligger
langt, langt ude i en horisont, jeg endnu
ikke kan skelne fra dagligdagens skyggefulde konturer. Faktisk tror jeg, det er
For man skal vistnok altid medbringe en
alt det lort på gulvet der – som reprælille smule af sig selv, når man rejser ud…
sentanter for et liv udtømt for muligheden
for forandringer – spærrer for udsynet.
HC Andersen rejste jo ud, rejste væk,
studerede og oplevede; Troels Kløvedal
rejste ud for at opleve og forstå – og for
rejsen i sig selv; Odysseus rejste
for at møde sin skæbne og for
at finde sin identitet – og så
rejste han for at komme
hjem; Karen Blixen rejste
såmænd også… Måske
skulle jeg gøre det
samme?
Forældreforeningen på SG arrangerer hvert forår
OM FORÆLDREFORENINGENS
ESSAYKONKURRENCE:
et foredrag og udskriver i den forbindelse en es-
I et anfald af vildt
saykonkurrence, hvor de tre bedste essays præmir e n gør i n g sva nv i d
eres med pengegaver til dimissionen. I sommeren
fatter jeg i hvert
2014 vandt Mikkel Dahl-Jessen essaykonkurrenfald støvsugeren og
cen, og hans essay kan læses her. Konkurrencen
lader støvkorn på
tog udgangspunkt i følgende opgave: “Skriv et
støvkorn forsvinde op
essay om at rejse. Tag udgangspunkt i Troels Kløi støvsugerens gab
vedals foredrag og inddrag undervejs litteratur
som minder om en
og egne erfaringer med at rejse. Dit essay skal
hyggelig opvækst på
bl.a. indeholde refleksioner over forholdet
Helmsvej 5 - eller måske
mellem det hjemlige og det fremmede samt
snarere som afrivninger af
rejsens betydning for menneskets forståen velkendt fortid. Men allielse af sig selv. Du kan bl.a. inddrage
gevel er jeg ikke trist. For det
digtet “Hvor vi end rejser hen” af
er som om hullerne fyldes af noget
euforisk, så jeg i et kort øjeblik oplever
Henrik Nordbrandt.”
Silkeborg Gymnasium, Oslovej 10, 8600 Silkeborg
Forældreforeningen:
Blachman skruer op for essaykonkurrencens filosofiske aspekt
Når Forældreforeningen ved forårets essaykonkurrence præsenterer Thomas Blachman,
skrues der op for det filosofiske aspekt.
Med Blachmans ord er der næppe tvivl om, at vore
dygtige 3g’ere har den selvtillid, der kan
sælge mange biler. Nu glæder Forældreforeningen sig til essays med X-faktor, som
sælger sig selv.
Selvom essaykonkurrencen kun er for 3g’erne,
inviteres alle elever og forældre til en underholdende formiddag d. 11. marts. Mød op og hør, om
Blachman har svaret på, om vi alle har det særlige
talent som et kim, der skal foldes ud?
Eller om vi alle er gennemsnitlige, og det først og
fremmest er vilje og hårdt arbejde, der skaber talent?
Onsdag den 6. maj kl. 19-22 inviterer Forældreforeningen desuden til øveaften i Les Lanciers, så forventningsfulde forældre i fin stil kan aflevere deres poder fra
3g til den efterfølgende festivitas, uden alt for mange
ømme tæer.
Efter generalforsamlingen er Forældreforeningens bestyrelse i øvrigt styrket med nye engagerede forældre, så mon ikke vi også senere kan
annoncere nye initiativer.
kalender:
Mandag 26/1:
Åbent Hus kl. 19-22
Årets AT-eksamensopgave frigives
Tirsdag 3/2:
Fællesarrangement
med Naser Khader
Uge 7:
Vinterferie
Mandag 16/2:
Fællesarrangement med Undervisningsminister Christine Antorini
Fredag 20/2 + mandag 23/2:
Fællesarrangement med Clement
Kjersgaard & RÆSON
Torsdag 26/2 + fredag 27/2:
2g skriver studieretningsopgave
Onsdag 11/3:
Forældreforeningsforedrag for alle
elever med Thomas Blachman
Teaterkoncert PREMIERE kl. 19
(opføres også 12/3 og 13/3 kl. 19
samt lørdag 14/3 kl. 15)
Forældreforeningens aktivitetsniveau afhænger dog af
forældrenes økonomiske bidrag, og vi opfordrer derfor til at støtte
arbejdet ved betaling af et engangsbeløb på blot 300 kr. for par
og 150 kr. for enlige. Beløbet dækker hele gymnasietiden og indbetales på reg. nr.: 5347 kontonr.: 0243513 via netbank eller via
MobilePay / Swipp nr. 93919600.
Husk at skrive elevens navn og klasse på indbetalingen.
Mandag 16/3:
Læs mere om Forældreforeningen og vore aktiviteter på
gymnasiets hjemmeside.
Uge 13:
Venlig hilsen
Forældreforeningen
Peter Nyegaard Jensen, formand
Fællesarrangement med Thomas
Jensen (S) og Mads Rørvig (V)
Torsdag 19/3 + fredag 20/3:
Terminsprøver i 2g
Rejseuge for 2g
Terminsprøver i 3g
Uge 14:
Påskeferie